Alment teknisk fælleseje

Det almene tekniske fælleseje er hjørnestenen i byggeriets kvalitetssystem. Til trods for vigtigheden af det almene tekniske fælleseje, er det langt fra et klart defineret begreb. Der er forskellige opfattelser af, hvilken rolle fællesejet har, og hvilke retlige og praktiske følgevirkninger det kan have. Byggeriets internationalisering og deregulering har desuden givet anledning til en mulig konflikt mellem intentionerne om skærpet konkurrence og ønsket om høj kvalitet med færrest mulige svigt. Rapporten undersøger fællesejets funktion i branchen, og hvordan det kan udformes for at rumme potentielt modstridende partsinteresser og stadig opretholde sin legitimitet. Rapporten viser, at det generelt ikke er muligt at definere konkrete elementer i det almene tekniske fælleseje inden disse har vist deres værd i en praktisk sammenhæng og er blevet retligt prøvet. I en retlig sammenhæng kan fællesejet ses som retskilder til fortolkning og udfyldelse af retlige standarder, dvs. hvad der anses for at være sædvanlig god og agtpågivende adfærd inden for et givent fagområde. I en byggepraktisk sammenhæng kan fællesejet betragtes som en åben standard og et kollektiv gode. Det almene tekniske fælleseje binder byggeriets aktører sammen på tværs af funktionsområder, og det er en uadskillelig del af branchens regulering og de fælles bestræbelser på at sikre brede samfundsmæssige værdier.