By og Byg Resultater
29
Boligers energiforbrug - sociale og tekniske forklaringer på forskelle
SBi har undersøgt en række ensartede tæt-lav boliger i Albertslund, som på trods af ensartetheden viser store forskelle i energiforbrug.
Boligers el- og varmeforbrug afhænger både af hvordan vi bruger
vores bolig, og boligens tekniske beskaffenhed. Statens
Byggeforskningsinstitut har undersøgt en række ensartede tæt-lav
boliger i Albertslund, som på trods af ensartetheden viser store
forskelle i energiforbrug.
På baggrund af tekniske beregninger, spørgeskemaer og interview kan
det siges, at de store forskelle i varmeforbrug væsentligst skyldes
bygningsmæssige forskelle.
Forskellene i elforbrug afhænger af, hvor mange apparater den enkelte
husstand har, og hvor meget de bruges, men ikke af apparaternes
energieffektivitet.
Samtidig kan det ses, at beboernes holdning til forbrug er afgørende
for størrelsen af deres energiforbrug, men denne holdning er langt fra
altid begrundet i en bestemt holdning til miljøet.
Download publikationen (gratis):