Det er omkring 50 år siden, at Statens Byggeforskningsinstitut udkom med den kritiske højhusundersøgelse "Planlægning af børns udemiljø i etageområder", som var medvirkende til, at man i Danmark stort set stoppede med at bygge højhuse til beboelse. Nu bygges der igen højt i danske byer, og husene bliver højere og højere. Højhuse skaber løbende debat, bl.a. om deres betydning for byliv og byernes skyline. Men der har længe manglet viden om, hvordan højhusene opleves indefra.
Rapporten `Boligliv i Højden - ny viden om boligmiljø og socialt liv i danske højhuse´ undersøger, hvad beboerne oplever som kvaliteter og gener ved at bo højt, og hvordan det sociale liv fungerer i nye højhuse. Rapporten bidrager dermed til debatten med ny viden om beboernes hverdagsliv i højden.
For beboerne i de nye højhuse er den vigtigste boligkvalitet udsigten. Men denne analyse af 8 nye danske højhuse viser, at det er de mindre højhuse, der bedst udnytter potentialerne ved at bygge højt. I disse højhuse oplever beboerne flere boligkvaliteter og færre gener end i de høje højhuse.
Undersøgelsen punkterer myten om, at udsigten distancerer beboerne fra livet uden for bygningen ved at reducere verden til et billede. Analysen viser, at behovet for fællesskab afhænger af målgruppen og bebyggelsens bagvedliggende ideal som enten 'hotel' eller 'vertikal landsby'. Derudover påpeges der et grundlæggende behov for at skabe gode rammer for det sociale liv, blandt andet i de nødvendige fællesarealer som fordelingsgang, ankomstareal og elevatorrum, da det er her fællesskaber i højden starter.
Rapporten henvender sig til kommuner, udviklere og rådgivere, der ønsker at bygge højt og til alle, der er interesserede i boligkultur, boligpræferencer og danskernes boligliv. Rapporten er skrevet i et samarbejde mellem seniorforsker Mette Mechlenborg, BUILD, Aalborg