BUILD Rapport 2021:27

KLIMAPÅVIRKNING FRA 20 TRÆBYGGERIER

LCA på 20 eksisterende træbygninger

​I rapporten vurderes danske træbygninger og deres performance i forhold til klimapåvirkning. Med et øget fokus på bæredygtigt byggeri og en national målsætning om at reducere klimapåvirkningerne fra danske bygninger, er interessen for brug af træ i byggeriet steget. I denne rapport er der indsamlet data for 20 bygningscases, der primært anvender træ i de bærende konstruktioner. Metoden livscyklusvurdering (LCA) er brugt til at vurdere bygningscasenes klimaaftryk, når der tages højde for fremstilling af materialer, energiforbrug og materialespild på byggeplads, energiforbrug i driftsfasen og slutteligt bortskaffelsen af materialer. På baggrund af LCA’erne for de 20 bygningscases etableres først og fremmest viden omkring danske træbyggeriers klimapåvirkning. Derudover vurderes, hvorvidt en øget grad af træ i byggeriet kan bidrage til at reducere klimapåvirkningen for bygninger ved sammenligning med øvrige studier, der betragter bygninger med forskellige typer af materialer. Rapporten viser et potentiale for træbyggerier til at reducere klimapåvirkningen for danske bygninger, men at der også bør være fokus på øvrige parametre, der bidrager til et øget klimaaftryk, og derfor bør undersøges nærmere. 

Forfatter:
  • Camilla Ernst Andersen
  • Liv Kristensen Stranddorf
  • Alexandra Wittchen
  • Freja Nygaard Rasmussen
  • Harpa Birgisdóttir
Emneord:
Illustrationer:
  • Camilla Ernst Andersen
  • Liv KristensenStranddorf
Sprog:
Dansk
ISBN online udgave:
978-87-563-2013-9
1 af 5

Køb bog

KLIMAPÅVIRKNING FRA 20 TRÆBYGGERIER

50 sider

Levering: Denne udgivelse findes kun som pdf - ikke i trykt form.