Modulforsøg på nedlagt Faxe Sygehus
– bygning 19, 2. sal, med transformation til lejeboliger
I Rapporten Modulforsøg på nedlagt Faxe Sygehus, har Faxe Kommune gennemført en transformation af tom 2. sal i bygning 19 på nedlagt Faxe Sygehus. Der er indflyttet unge udsatte med behov for social støtte, men indretning kan hurtigt ændres til andre behov for billige bofællesskaber. Projektgruppen har udviklet et nyt mobilt modulsystem bestående af indervægge, køkkener og badeværelser med installationsforsyning under vægbænke.