Plads til barndommen

I Ph.d.-projektet Plads til barndommen?  En undersøgelse af sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven” undersøges sammenhænge mellem plads,rum og pædagogisk praksis i børnehaver.

Afhandlingens empiriske grundlager feltarbejde, observationsstudier og interview i fire børnehaver, der er udvalgt,så de varierer med hensyn til plads (kvadratmeter opholdsrum perbarn) og større eller mindre grad af transparens i den fysiske udformning.

Teoretisk trækker analysearbejde på Bourdieus sociologi med nøglebegreber som kapital, habitus og felt, samt i en vis grad Foucaults analyse af overvågning med panoptikon som nøglebegreb. Der anlægges det syn på de fysiske rammer, at de er med til både at forme og sætte grænser for,hvor, hvordan og hvor meget barnet kan udfolde sig, men samtidig har arbejdet med afhandlingens problematik vist, at den praktiserede pædagogik inden for disse fysiske rammer spiller ind i relationen mellem barnet og rummet og således kan tildeles den afgørende betydning for barnets mulighederfor udfoldelse.

Pladsen, den rumlige udformning, indretninger og pædagogikken har en betydning for socialisationen af barnet – men hvilken?

Der savnes i forlængelse heraf viden om effekterne af socialisationen af børn i børnehaver med forskellig plads og rumlig organisering. Denne viden produceres ved at se på, om effekterne af socialisationen kan siges at være på rumlige og/eller pædagogiske betingelser.

Grundlæggende for denne betragtningsmåde er, at rummet ikke er en neutral størrelse. Heri er indlejret implicitte principper for, hvordan børn og pædagoger skal opholde sig og være sammen i børnehaven.