Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder?
Udenlandske investeringer betragtes ofte som en vigtig kilde til viden, vækst og værdiskabende job, som spredes i den lokale økonomi via personlige netværk og mobilitet på arbejdsmarkedet.
Hvordan disse udenlandske investeringer er placeret i forhold til de lokale rammebetingelser i land, by eller områder er emnet for dette temahæfte.
Temahæftets kortlægning af de udenlandske arbejdssteder i Danmark i perioden 2007-2012 viser, at der kommunalt er stor forskel på andelen af udenlandske arbejdssteder. Samtidig viser vores empiriske analyse, at udenlandske arbejdssteder ofte er placeret i internationale industriklynger og globale kommuner.