• Boligens indretning har stor indflydelse på vores liv og trivsel. Det gælder for alle og ikke mindst for personer, der lever med et handicap.

    I denne anvisning begrundes og anbefales en række tilgængelighedskrav til boliger med udgangspunkt i handicappedes krav.

    Anvisningen er bygget op omkring Bygningsreglement 2008, BR08 og uddyber og kommenterer de kapitler, der er relevante i forhold til boligers tilgængelighed.

    Mange tror, at hvis man retter sig efter bygningsreglementets krav, er den højeste kvalitet opnået. Ved opfyldelse af krav i BR08 får man en god tilgængelighed, men det er vigtigt at slå fast, at bygningsreglementets krav er minimumskrav, og at man på en række områder med fordel kan stile højere. Derfor er anvisningens anbefalinger på en række områder mere omfattende end kravene angivet i BR08.

    Anvisningens anbefalinger skal tilgodese personer med funktionsnedsættelse, så de kan føre en selvhjulpen tilværelse, evt. suppleret med hjælpemidler. Personer med stort plejebehov er således ikke omfattet af denne anvisning.

    Denne anvisning erstatter SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed fra 2000.

    Anvisningen er rettet mod byggeriets aktører: arkitekter, planlæggere, byggesagsbehandlere, bygherrerådgivere, boligselskaber og byggevareproducenter.

    Anvisningen er udarbejdet af rådgiverne Lone Sigbrand og Philip Henrik Jensen. Rådgiver Annette Bredmose har gennemgået og kommenteret et tidligt udkast, og seniorrådgiver Søren Ginnerup samt rådgiver Lars Schmidt Pedersen har kvalitetssikret anvisningen.

    Anvisningen har desuden været til høring i SBi’s følgegruppe vedrørende tilgængelighed samt hos andre relevante aktører på boligmarkedet.

    SBi takker alle for et godt og konstruktivt samarbejde.

     

    Statens Byggeforskningsinstitut

    Afdelingen for By, Bolig og Ejendom

    August 2008

     

    Claus Bech-Danielsen

    Konstitueret forskningschef

     

  • Denne anvisning behandler emnet handicaptilgængelighed i relation til boliger. Den er et supplement til og konkretisering af Bygningsreglement 2008, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) og SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008) så vidt angår tilgængelighed. Ved projektering af boliger skal der således tages højde for yderligere lovkrav og anbefalinger, som ikke er omfattet i nærværende anvisning.

    Planlægning af nye boliger samt forbedring af tilgængelighed i den bestående boligmasse kræver en konsekvent opfyldelse af de krav, som er en forudsætning for, at personer, der lever med et handicap, kan føre en velfungerende og værdig tilværelse. Dette forudsætter, at tilgængeligheden indarbejdes allerede fra projektfasen, for al erfaring viser, at de bedste resultater opnås ved at tænke hensyn til personer med handicap ind fra starten.

    Ved at tage udgangspunkt i disse krav opnås også, at boligen vil kunne anvendes af den voksende gruppe af ældre borgere i samfundet.

    Anbefalingerne i anvisningen gælder for nybyggeri, til- og ombygninger samt bygninger, der ændres til boligformål.

    Anvisningen bygger på forskningsbaseret viden og har samme relation til lovgivningen som andre anvisninger fra SBi.

        1. 1.1 Målkrav

      Målkrav i anbefalingerne tager udgangspunkt i de nødvendige frie afstande til passager og arealer til manøvrering for kørestolsbrugere, der sidder i manuelle eller joystickstyrede el-kørestole. De er tillige selvhjulpne i den forstand, at de kan klare daglige gøremål som personlig hygiejne og madlavning uden assistance fra hjælper.

      De anbefalede mål på afstande og arealer er mindstemål. Ved at følge disse vil en bolig kunne anvendes af de fleste brugere af manuelle kørestole samt en del brugere af el-kørestole. Herved sikres også de fornødne frie passager og manøvrearealer for rollatorbrugere, gangbesværede samt ældre personer.

      Hvis man vil sikre, at størsteparten af brugerne af de joystickstyrede el-kørestole kan anvende boligen, bør man dog tage højde for, at der er, eller ved ændret møblering kan fremskaffes, større manøvrearealer i særdeleshed, hvor en 180-graders vending er nødvendig.

        1. 1.2 Tjeklister

      Til forskel fra SBI-anvisning 195, Boligers tilgængelighed (Woetmann Nielsen, 2000) behandler nærværende anvisning kun selve boligen. Adgangsforhold til bygninger og bygningers ubebyggede arealer er således kun behandlet med det overordnede afsnit Boligens omgivelser, der indleder anvisningens anden del, Anvisninger. I stedet henvises til SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsregelment 2008 (Dela Stang (red.), 2008) og de dertil knyttede elektroniske Tjeklister, der fyldestgørende redegør for myndighedernes tilgængelighedskrav samt SBi-anbefalinger vedrørende disse emner. Tjeklister kan hentes gratis på www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister.

      Anbefalingerne i nærværende anvisning vil i begyndelsen af 2009 ligeledes være at finde i de elektroniske Tjeklister, der herudover vil blive suppleret med bl.a. områderne legepladser, minielevatorer, haveanlæg og renovationsanlæg i relation til tilgængelighed.

        1. 1.3 Myndighedskrav og anbefalinger

      Bygningsreglementerne er vigtige redskaber til at sikre handicaptilgængelighed i nybyggeri, ombygninger og ved ændret brug af bygninger.

      Hovedformålet med bygningsreglementerne har været, og er, at bygninger og anlæg skal indrettes under hensyntagen til deres brug.

      I Bygningsreglement 1977 blev der for første gang formuleret krav til tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Med virkning fra 1. februar 1978 introduceredes krav af hensyn til personer med nedsat bevægelses- og orienteringsevne, bl.a. bredde af ramper og reposer samt niveaufri adgang i fælles adgangsveje (Boligministeriet, 1977, kapitel 4.5). Desuden indførtes størrelseskrav om mindste indvendigt mål på elevatorstol på 1,1 m (bredde) × 1,4 m (dybde) (Boligministeriet, 1977, kapitel 12.4, stk. 8).

      Siden første udgave af SBI-anvisning 98, Boligbebyggelser for alle (Ranten & Vedel-Petersen, 1983) har der i almindelige boligbebyggelser været en tilvækst af boliger, der er egnet for ældre og handicappede. Efterfølgende har SBi udgivet følgende anvisninger og rapporter: Køkkener for bevægelseshæmmede (Ranten & Vedel-Petersen, 1986), Boligplan og brugsværdi (Ranten, 1991), Seniorboliger – en vejledning (Ambrose, Henriksen, Hinchely, Kennig & Woetmann Nielsen, 1998) og Boligers tilgængelighed (Woetmann Nielsen, 2000), der alle behandler krav om tilgængelighed. Men fælles for dem er, at målangivelserne generelt er forældede,

      Tilgængelighedskravene er blevet videreført og skærpet i revisioner af reglementerne, Bygningsreglement 1995, BR-95 med tillæg til BR-95 og Bygningsreglement for Småhuse 1998, BR-S 98 herunder bilag B om sammenbyggede huse (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1995 og Bolig- og Byministeriet, 1998).

            1. 1.3.1 Kort om BR08

        Bygningsreglement 2008, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008), trådte i kraft med virkning fra 1. februar 2008. I en overgangsperiode frem til 1. august 2008 kunne man bruge de nye og gamle regler, hvorefter BR08 endelig trådte i kraft.

        Til forskel fra tidligere er man gået fra et system med to bygningsreglementer, BR-95 og BR-S 98, der primært er baseret på målkrav, til et samlet bygningsreglement, der er baseret på funktionskrav. Dette gælder imidlertid ikke for tilgængelighedskravene; her har man fastholdt mindstemålskravene, idet kravene anses for at være ufravigelige mindstekrav.

        Tilgængelighedskravene i bygningsreglementet har samme juridiske gyldighed som f.eks. kravene til konstruktioner og brandsikkerhed, og det er således ikke lovligt at se bort fra dem i byggesagsbehandlingen.

        Kravene i BR08 gælder for alt nybyggeri, væsentlige ombygninger og for bygninger, der overgår til andet formål.

        Sideløbende med BR08 har SBi udgivet SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008), der kan anvendes som en hjælp til fortolkning af bestemmelserne, og som henviser til standarder og andet uddybende baggrundsmateriale.

        Dela Stang (red.) (2008) indfører en distinktion mellem tre kvalitetsniveauer for tilgængelighed for at tilbyde arkitekter, bygherrer og andre et redskab til at formulere en højere kvalitet end den, der er anført i bygningsreglementet.

         

        KvalitetsniveauBeskrivelse

        Kvalitetsniveau CKvalitet svarende til bygningsreglementets niveau

        Kvalitetsniveau BEvt. højere kvalitet, f.eks. svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv.

        Kvalitetsniveau AKvalitet svarende f.eks. til behovene hos personer med stort plejebehov

         

        Kravene til kvalitetsniveau C, som svarer til bygningsreglementets krav, er ikke gennemgribende nok til at sikre fuld tilgængelighed på et højt niveau. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis byggeriet skal være tilgængeligt for en bredere del af befolkningen, er det kvalitetsniveau B, man skal gå ud fra.

        For personer med stort plejebehov henvises til ’Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. En vejledning’ (Kommunernes Landsforening et al., 1997) og ’Egnet byggeri for ældre og handicappede’ (Ribe Amts Hjælpemiddelcentral, 2001).

        I nærværende anvisning er vist kvalitetsniveauer inden for flere emner, end det er tilfældet i SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008.

        Men uanset de foretagne revisioner er der i de fysiske omgivelser stadig problemer for personer med nedsatte funktionsevner, eftersom langt den overvejende del af bygningsmassen er opført efter ældre reglementer.

        Anbefalingerne i nærværende anvisning er derfor i mange tilfælde større end myndighedskravene angivet i SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008), det vil sige større end kvalitetsniveau C.

        I tilknytning til Bygningsreglement 2008, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) og SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008) har SBi udarbejdet Tjeklister vedrørende handicaptilgængelighed. Listerne findes i elektronisk form på www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister.

        1. 1.4 Grundlag for anvisningen

      Denne anvisning er baseret på indsamling af eksisterende viden om tilgængelighed i boliger.

      På baggrund af en betænkning om handicappedes adgang til det fysiske miljø udgav den daværende Bygge- og Boligstyrelse på vegne af Det Tværministerielle Handicapudvalg i 1997 en handlingsplan, 'Tilgængelighed for alle' (Bygge- og Boligstyrelsen, 1997), hvor målet på kort sigt var at stoppe for tilgang af nyt utilgængeligt byggeri og på længere sigt at forbedre tilgængeligheden af eksisterende bygninger og anlæg.

      Som et resultat af handlingsplanen udarbejdede et standardiseringsudvalg under Dansk Standard i perioden juli 1997 til juli 2000 forslag til en standard om tilgængelighed for alle, og efter en høringsperiode blev denne standard, DS 3028: 2001, Tilgængelighed for alle (Dansk Standard, 2001), vedtaget med ikrafttræden 1. september 2001. Ved udarbejdelsen af DS 3028 er der i så vid udstrækning som muligt inddraget både forsknings- og erfaringsbaseret viden om tilgængelighed. DS 3028 uddyber bygningsreglementernes krav på tilgængelighedsområdet og opstiller yderligere krav, der har til formål, at bygninger og anlæg samt adgangsforholdene hertil bliver tilgængelige for alle. Denne standard er en væsentlig kilde til grundlaget for nærværende anvisning.

      Desuden er der i anvisningen refereret til en række nationale og internationale undersøgelser om tilgængelige boliger.

        1. 1.5 Anvisningens opbygning

      Anvisningen er opbygget i tre dele: Funktionsnedsættelser, Anbefalinger og Generel tilgængelighed.

      Anvisningens første del, Funktionsnedsættelser, behandler begrebet tilgængelighed ud fra den funktionsevne, som brugere af boliger besidder.

      Personer, der lever med et handicap, inddeles i bevægelseshandicappede (kørestolsbrugere, gang-, arm- og håndhandicappede), synshandicappede, hørehandicappede, personer med allergi og astma, udviklingshæmmede samt personer med læsevanskeligheder. For hver gruppe beskrives, hvilke krav en reduceret eller manglende funktionsevne stiller i relation til indretning af boliger.

      Funktionsevnerne kan imidlertid være så begrænsede, at der er tale om handicappede med stort plejebehov, som kræver specielt indrettede plejeboliger. Disse særlige forhold er ikke behandlet i nærværende anvisning.

      Anvisningens anden del, Anbefalinger, angiver en række anbefalinger vedrørende tilgængelighed i boliger. Numrene på afsnittene refererer til kapitler i Bygningsreglement 2008, BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008). Kun kapitler, der har relevans for indretning af tilgængelige boliger, er taget med i disse anbefalinger.

      Reglementsteksten, der består af en kravtekst, som er juridisk bindende, samt en vejledningstekst, er sat med blå skrift og vises mellem to vandrette streger. Kravteksten kan kendes på, at den indledes med et 'Stk.', mens vejledningsteksten indledes med et 'V'. SBi's anbefalinger vedrørende den pågældende del af reglementet følger umiddelbart efter og er sat med sort skrift.

      Anbefalingerne indeholder herudover en række andre aspekter vedrørende boligens rum, der ikke tages op i lovgivningen. Alle mål er angivet i mm eller m.

      Anvisningens tredje del, Generel tilgængelighed, omtaler en række nationale og internationale projekter, publikationer og undersøgelser, som behandler tilgængelighedsforhold generelt samt i relation til boliger. De væsentligste aspekter i disse bliver præsenteret, og konklusionerne opsummeres.

  • Nogle mennesker har varige begrænsninger i funktionsevnerne, mens andre i perioder vil komme ud for, at de på den ene eller anden måde ikke er i besiddelse af fuld førlighed. Børn og gamle kan eksempelvis ikke, eller kun med besvær, klare det samme som en voksen med fuld førlighed og kontrol over fysik og sanseapparat. De fleste af os vil før eller senere opleve nedsat funktionsevne, enten hos os selv, familiemedlemmer eller bekendte.

    Kompenseres der ikke tidligt nok for funktionsnedsættelser, kan det betyde, at de berørte personer må acceptere tabet af væsentlige gøremål og kvaliteter i deres hverdag. Det kan forstærke ældre og gamles afmagt og ensomhed samt reducere deres evne til at mestre tilværelsen. For personer, der lever med et handicap, gælder, at deres eventuelle hjælpemidler skal kunne bruges efter hensigten i boligen, så de kan være så selvhjulpne som muligt, eller kunne klare sig med en hjælper, hvor der ellers ville have været behov for to.

    En tilpasning af boligers udformning til de forudsætninger, som personer med nedsatte funktionsevner har, kan desuden medføre en forbedring af forholdene for alle andre.

    Bringa (1984) påpeger, at den funktionsevne, som vi i større eller mindre grad besidder, er tilstrækkelig til at overvinde de fleste af de funktionskrav, det omgivne samfund stiller os. Det er sandsynligt, at funktionsevnen er normalfordelt i befolkningen på samme måde som f.eks. højde og vægt. Funktionsevnen er således et mål for, hvor godt en person er i stand til at opfylde de samlede krav, samfundet stiller. De samlede krav kan også kaldes samfundets funktionskrav, og hvis en persons funktionskrav ligger under det mindstekrav, det omgivende samfund stiller, har den pågældende en funktionsnedsættelse.

    Ifølge 'FN's standardregler om lige muligheder for handicappede' (Det Centrale Handicapråd, 2006) opstår handicap først, hvis bygninger og anlæg stiller større krav til funktionsevner end dem, brugeren er i besiddelse af. Derfor er det vigtigt at have kendskab til begrebet og til forskellige typer af funktionsnedsættelser, for at kunne planlægge ud fra et handicapsynspunkt.

    Dansk Standard (2001) inddeler personer med handicap i fem operationelle grupper baseret på specifikke krav og behov for planlægning og indretning af boligen:

        1. 2.1 Bevægelseshandicappede

      Gruppen af bevægelseshandicappede omfatter kørestolsbrugere, ganghandicappede samt arm- og håndhandicappede.

            1. 2.1.1 Kørestolsbrugere

        Det er ikke tilfældigt, at der ofte bliver sat fokus på kørestolsbrugeres krav til tilgængelighed. Når det gælder planlægning og indretning af f.eks. boliger vil de tiltag, der gøres, i vid udstrækning også imødekomme de krav, som andre bevægelseshandicappede stiller. Kørestolsbrugeren og selve kørestolen, hvad enten det drejer sig om manuelle eller el-kørestole, giver de dimensionerende faktorer, hvad angår arealkrav, stigningshøjder, niveauspring, rækkevidde samt øjenhøjder.

         

        I relation til boligen har kørestolsbrugere behov for:

        • –jævn og fast belægning

        • –ingen dørtrin i boligen

        • –brede døre, der er lette at betjene

        • –tilstrækkelige passage- og vendearealer

        • –rummelige pladsforhold

        • –placering af inventar og udstyr i passende høj de

        • –bade- og wc-rum egnet for kørestolsbrugere.

         

        Ifølge Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001) defineres vendeareal som "det areal, der er nødvendigt for at en bruger og et hjælpemiddel og i nogle tilfælde også en hjælper, kan foretage forskellige former for vendinger", og der tages udgangspunkt i, at "vendingerne foregår i en glidende, velkoordineret og sammenhængende bevægelse."

        Pladskravene for de enkelte hjælpemidler er i det følgende hentet i ovennævnte publikation, hvor pladskravene er dokumenteret ved praktiske afprøvninger, samt Dansk Standard (2001).

        Vendearealerne for 90- og 180-graders vendinger er i alle tilfælde defineret som et kvadrat.

        I særlige tilfælde kan benyttes et rektangulært vendeareal på 1,6 × 2,15 m. Ifølge en britisk brugerundersøgelse refereret i den britiske tilgængelighedsstandard (British Standards Institution, 2001) kan 90 pct. af brugere af såvel manuelle som el-drevne kørestole vende 180 grader på dette areal. Men i modsætning til den danske undersøgelse (Ribe Amts Hjælpemiddelcentral, 2001) er der taget udgangspunkt i flere manøvreringer og ikke i en glidende, velkoordineret og sammenhængende bevægelse.

        Manuel kørestol

        En typisk manuel kørestol med bruger vil kunne anbringes på et areal, der er 0,75 × 1,2 m, heri medregnet plads til hænder og fødder.

        Vendeareal 90 grader: 1,4 × 1,4 m

        Vendeareal 180 grader: 1,5 × 1,5 m

         

        Nogle selvhjulpne brugere kan manøvrere deres manuelle kørestole på mindre plads, men for langt de fleste vil mindre plads kræve mange og besværlige manøvrer.

        figur01

        Figur 1. Bruger i manuel kørestol: mål og vendearealer.

        Manuel kørestol med bruger samt hjælper

        En manuel kørestol med bruger samt hjælper vil kunne anbringes inden for et areal på 0,75 m i bredden og 1,75 i længden.

        Vendeareal 90 grader: 1,75 × 1,75 m

        Vendeareal 180 grader: 1,75 × 1,75 m

        figur02

        Figur 2. Bruger i manuel kørestol samt hjælper: mål (inkl. hjælper) og vendearealer.

        Til sammenligning er el-kørestole mere pladskrævende end manuelle kørestole.

        Joystickstyret el-kørestol

        En joystickstyret el-kørestol med bruger fylder typisk 0,7 m i bredde n og 1,3 m i længden, medregnet plads til fødder.

        Vendeareal 90 grader: 1,6 × 1,6 m

        Vendeareal 180 grader: 1,85 × 1,85 m

        figur03

        Figur 3. Bruger i el-kørestol: mål og vendearealer.

        Ved planlægning af tilgængelighed i boligen må der tages hensyn til, at manøvrering af el-kørestole kræver mere plads end manuelle kørestole. Det drejer sig bl.a. om gode pladsforhold ved åbning af døre, i gangarealer, på badeværelser og toiletter, i køkkener og andre rum.

        Komfortkørestol

        En komfortkørestol defineres som en hjælpermanøvreret kørestol med 0,45 m sædebredde, polstret sæde og ryglæn, justerbare ben- og nakkestøtter og kan anbringes med bruger og hjælper i aktiv stilling inden for et areal på 0,75 m i bredden og 1,75 i længden.

        Vendeareal 90 grader: 1,75 × 1,75 m

        Vendeareal 180 grader: 1,75 × 1,75 m

        figur04

        Figur 4. Bruger i komfortkørestol i aktiv stilling samt hjælper: mål (inkl. hjælper) og vendearealer.

        I passiv stilling, hvor sædet er kippet 15 grader bagud, og ryglænet er tilbagefældet 20 grader i forhold til sædet, kan komfortstolen med bruger og hjælper anbringes inden for et areal på 0,75 m i bredden og 2,0 m i længden. Tilsvarende er vendearealet for 90- og 180-graders vendinger 2,1 × 2,1 m (ikke illustreret).

            1. 2.1.2 Ganghandicappede

        Mange ganghandicappede, f.eks. personer med slidgigt, leddegigt, muskelsvind, sclerose og apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), benytter stokke og rollatorer som hjælpemidler.

        Hos gruppen af ganghandicappede er det benene, der primært er svækket. Funktionsnedsættelsen betyder, at de har vanskeligheder ved at bevæge sig over længere afstande.

        I relation til boligen har ganghandicappede behov for:

        • –jævn og fast belægning

        • –letbetjente eller automatiske døre

        • –støttegreb

        • –handicapegnet bade- og wc-rum.

        Rollator

        En rollator og bruger fylder typisk 0,6 m i bredden og 1,0 m i længden.

        Vendeareal 90 grader: 1,1 × 1,1 m

        Vendeareal 180 grader: 1,3 × 1,3 m

        figur05

        Figur 5. Bruger med rollator: mål og vendearealer.

        Rollatorer skubbes fremad og betjenes normalt med begge hænder. Der findes imidlertid rollatorer, der kan betjenes med kun en hånd.

        El-scooter

        El-scooter med bruger til udendørs brug (populært kaldet mini-crosser) vil kunne anbringes på et areal på 0,7 × 1,5 m.

        Vendeareal 90 grader: 2,0 × 2,0 m

        Vendeareal 180 grader: 2,25 × 2,25 m

        figur06

        Figur 6. El-scooter med bruger: mål og vendearealer.

            1. 2.1.3 Arm- og håndhandicappede

        Hos denne gruppe er det primært hænder og arme, der har nedsat bevægelighed og kraft. Handicappet betyder, at deres koordineringsevne generelt er reduceret, og at de har nedsat styrke, f.eks. i fingrene. Mange er desuden kun i stand til at bruge en hånd/arm som følge af f.eks. apopleksi.

        I relation til boligen har arm- og håndhandicappede behov for:

        • –letbetjente eller automatiske døre

        • –installationer og udstyr, som kan betjenes med en hånd og med lille kraft

        • –trykknapper og håndtag, der kan betjenes med lukket hånd.

        1. 2.2 Synshandicappede

      Gruppen af synshandicappede omfatter blinde, som har et totalt tab af synsevne, samt svagsynede, der har en synsrest. Mange blinde og stærkt svagsynede bruger blindestok til at orientere sig og færdes uden ledsagelse. Blindestokken svinges fra side til side (pendulteknik), så den hele tiden er i kontakt med underlaget foran brugeren. Stokkespidsen vil fange forhindringer i lav højde og registrere niveauændringer i underlaget. På denne måde kan brugeren anvende stokken til at finde kendemærker i underlaget på ruten.

      En del blinde benytter førerhunde, der fører dem sikkert uden om forhindringer og finder f.eks. døre eller trapper, uafhængigt af seendes hjælp. Det er dog altid den blinde, der bestemmer ruten, og hvornår det f.eks. er sikkert at krydse en vej – ikke hunden.

      I relation til boligen har blinde behov for:

      • –gode akustiske forhold

      • –lydsignaler til markering af automatiske døre

      • –information med lyd, reliefskrift, evt. punktskrift

      • –friholdte ganglinjer

      • –logisk indretning af boligens rum.

      I relation til boligen har personer med nedsat syn behov for:

      • –gode akustiske forhold

      • –lydsignaler til markering af automatiske døre

      • –højt lysniveau, hvor farvegengivelsen er så lig dagslysets som muligt

      • –retningsbestemt belysning, der understreger forløb af ganglinjer

      • –logisk indretning af boligens rum.

        1. 2.3 Hørehandicappede

      Gruppen af hørehandicappede omfatter døve, som er født døve, døvblevne, som har kunnet høre, samt personer med nedsat hørelse. Synet benyttes som kompensation for helt eller delvis høretab.

      Døvfødte har ikke udviklet et talesprog og vil derfor benytte tegnsprog til kommunikation.

      Personer med nedsat hørelse bruger høreapparat. Et høreapparat kan udnytte den resterende høreevne og give en hverdag tæt på en normalt hørendes. Det hjælper i kommunikation på tomandshånd, men ikke hvor flere taler samtidig.

      Personer, der enten hører meget dårligt eller helt har mistet hørelsen, samt børn, der er født døve eller svært hørehæmmede, kan få indopereret Cochlear implantater. Efter operationen bliver mange i stand til at føre en samtale på tomandshånd i rolige omgivelser.

      Hørehandicap er et usynligt handicap. Ud over hørehandicappet opstår der ofte et sekundært handicap, idet hørehandicappede på grund af deres mangel på høreevne bliver udelukket fra socialt samvær med hørende.

      I relation til boligen har døve behov for:

      • –gode akustiske forhold

      • –tilstrækkelig god belysning på lodret plan til mundaflæsning og tegnsprog

      • –god visuel information.

       

      I relation til boligen har personer med nedsat hørelse behov for:

      • –gode akustiske forhold

      • –minimering af baggrundsstøj

      • –god visuel information.

        1. 2.4 Udviklingshæmmede og personer med hjerneskade

      Gruppen dækker over mange forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser. Fælles for gruppen er, at de kan have nedsat opfattelsesevne samt have svært ved at kommunikere, huske, lære nyt, kontrollere følelser m.m. Endvidere er der ofte tale om kombinationshandicap. Gruppen omfatter udviklingshæmmede med medfødte lidelser, f.eks. Downs syndrom, demente personer, konfuse personer og personer med erhvervede skader i hjernen, som kan skyldes ulykke, blodprop eller blødning i hjernen eller anden sygdom, f.eks. hjernesvulster.

      I relation til boligen har udviklingshæmmede og personer med hjerneskade behov for:

      • –jævn og fast belægning

      • –information suppleret med letgenkendelige billeder/symboler

      • –letbetjente installationer, der er selvforklarende

      • –logisk indretning af boligens rum.

        1. 2.5 Personer med astma og allergi

      Allergi er en sygdom, der fører til kraftig reaktion på stoffer (allergener) i omgivelserne som f.eks. pollen, husstøvmider, svampesporer, dyrehår, nikkel og fødevarer.

      Allergi, som er et voksende problem, medfører en betydelig begrænsning i mange menneskers dagligdag. Allergi fører ofte til den mere alvorlige sygdom astma. Ca. 20 pct. af befolkningen kommer på et eller andet tidspunkt til at lide af allergi. De almindeligste symptomer er kløende og løbende næse, svien i øjnene, vejrtrækningsproblemer, udslæt og eksem.

      I relation til boligen har personer med astma og allergi behov for:

      • –hensigtsmæssigt valg af byggematerialer og maling

      • –at byggematerialer holdes tørre i hele byggeperioden for at undgå evt. skimmelsvampevækst

      • –effektiv udluftning

      • –grundig rengøring for at undgå evt. skimmelsvampevækst

      • –20 graders opvarmning i alle rum i vinterhalvåret

      • –rengøringsvenlig gulvbelægning uden faste tæpper

      • –gode ventilationsforhold, evt. med mekanisk ventilation med effektiv filtrering af udeluften.

        1. 2.6 Andre grupper

      Børn har behov for klar og enkel information, og at der tages hensyn til deres højde og kræfter samt placering af døre, greb, håndtag og kontakter.

      Personer med læsevanskeligheder har behov for god letforståelig information suppleret med letgenkendelige tegninger/symboler. Der er mange former for læsehandicap, bl.a. dyslektikere (ordblinde), læsesvage samt personer med nedsat forståelses- og læseevne som følge af hjerneskader.

      Nogle ældre kan have orienteringsvanskeligheder og kan have svært ved at betjene teknisk udstyr. Ældre menneskers behov svarer i øvrigt i vid udstrækning til bevægelseshandicappedes.

        1. 2.7 Alle krav skal være opfyldt

      Når man planlægger nye boliger og forbedrer tilgængeligheden i den bestående boligmasse, kræver det en konsekvent opfyldelse af alle de krav, der er en forudsætning for, at personer, der lever med et handicap, kan have en velfungerende og aktiv dagligdag. For den enkelte handicappede, herunder også personer, som har behov for hjælper, drejer det sig om, at så mange sammenhængende aktivitetsforløb kan gennemføres så selvhjulpent som overhovedet muligt. Blot en enkelt tilgængelighedsbarriere i et aktivitetsforløb kan forhindre, at hele aktivitetsforløbet kan gennemføres.

      Det er derfor nødvendigt under skitsering og projektering af ny- og ombygninger nøje at gennemgå alle led for at kontrollere, om der findes svage led i kæden af krav. En brist i kæden medfører, at alle andre led er opfyldt mere eller mindre forgæves.

  • Denne anvisning omhandler boligens tilgængelighed. Men for at nå sikkert frem til boligen er det imidlertid altafgørende, at adgangsforholdene lever op til kravene i BR08, så der ikke opstår tilgængelighedsbarrierer for handicappede. Der skal tages hensyn til parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer på udearealer, adgangsforhold, fælles adgangsveje samt værn.

    Der henvises derfor til SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Dela Stang (red.), 2008) samt til Tjeklister for redegørelse og uddybning af tilgængelighedskrav og de tilknyttede SBi-anbefalinger. Tjeklister kan hentes gratis på www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister.

    I de efterfølgende afsnit opsummeres de væsentligste forhold med betydning for boligens tilgængelighed.

          1. 3.1.1 Parkeringsarealer

      Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal pladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.

      Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 × 5,0 m og bør placeres så nær indgangen som muligt. Mindst en handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 × 8,0 m af hensyn til minibusser med lift bagpå.

      Der er ikke krav om handicapparkeringspladser i forbindelse med fritliggende enfamilieshuse og sommerhuse i sommerhusområder.

      Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 2.6.2 Parkeringsarealer (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst.

          1. 3.1.2 Adgangs- og tilkørselsarealer

      Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap. Det betyder, at adgangsarealet fra vej, herunder parkeringsplads, til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med jævn fast belægning.

      Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Belysningen på trapper og ramper bør være stærkest.

      Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 og skal udføres med en vandret plads for hver ende på min. 1,3 × 1,3 m samt håndlister. Hvis hældningen er mindre end 1:20, kræves der ikke håndlister, hvis rampen er forsynet med værn eller udført som terrænudligning uden fare for fald til siderne.

      Udendørs trapper bør have en stigning (trinhøjde) på højst 150 mm og en grund (trinflade) på mindst 300 mm.

      Oven for trapper i indgangsveje skal der i hele trappens bredde udføres et belægningsskift 0,9 m, som både i farve og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve.

      Gangarealer til bebyggelsen skal være adskilt på en tydelig følbar måde fra andre trafikformer.

      Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst.

          1. 3.1.3 Adgangsforhold

      Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen.

      Uden for yderdøre skal der være et vandret fast areal på 1,5 × 1,5 m, målt fra dørens hængselside. Åbnes døren udad, lægges der yderligere 0,2 m til langs bygningsfacaden. Arealet ud for yderdøren skal markeres følbart eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Arealet skal være i samme niveau som indvendigt gulv,

      Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 3.2.1 Generelt (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst.

          1. 3.1.4 Fælles adgangsveje

      Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug. De skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m.

      Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager.

      I bygninger med tre etager og derover skal installeres mindst en elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamilieshuse er undtaget fra bestemmelsen.

      En bygning med stueplan, 1. og 2. sal regnes for en bygning med tre etager. Kælder medregnes ikke ved opgørelse af etageantallet. I nybyggerier bør elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, og kapacitet bør afpasses behovet i ejendommen.

      Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 3.2.2 Fælles adgangsveje (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst.

          1. 3.1.5 Værn

      Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer sikres med værn og forsynes med håndlister.

      Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.

      Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, så personer sikres på betryggende måde.

      Se endvidere SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 3.2.3 Værn (Dela Stang (red.), 2008), der også indeholder den fulde lovtekst.

  • Afsnitsindhold:

     

          1. 4.1.6 BR08 kapitel 3.3.1

      Stk. 1. En bolig skal være udformet på en sådan måde, og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug.

      Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmuligheder.

      V (3.3.1, stk. 1) Ved indretning af beboelseslejligheder kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering stille betingelse om, at der tilvejebringes tidssvarende beboelser af en rimelig størrelse og med en rimelig og hensigtsmæssig indretning i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet.
      Bestemmelsen finder først og fremmest anvendelse ved væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer i eksisterende bebyggelser.

        1. 4.2 Brugsmæssig kvalitet

      Boligen skal være egnet til beboere i alle livsfaser og bør kunne tilpasses den enkelte beboers individuelle og skiftende behov.

      Boliger, der indrettes med:

      • –niveaufri adgang til alle indgange

      • –niveaufri adgang til alle rum

      • –et rummeligt bade- og wc-rum

      • –brede døre

      • –lave eller ingen dørtrin,

      øger muligheden for, at beboerne kan blive boende hele livet. Adgangsetagen bør som minimum indeholde: køkken, soverum, opholdsrum samt et rummeligt bade- og wc-rum.

      Alle boligens rum bør planlægges og disponeres, så de er fleksible i deres anvendelse. Derudover bør boligen være besøgsegnet for personer med handicap.

      Boligens brugsmæssige kvaliteter øges, når den kan indrettes på

      figur07

      Figur 7. Den tilgængelige bolig med tilhørende ganglinjer.

      flere forskellige måder, så de enkelte rum kan tilpasses mange forskellige behov og livssituationer.

      Det er vigtigt at påpege, at boligens rum i praksis skal planlægges indefra – ud fra funktion.

        1. 4.3 Enkeltrum

      Spise- og opholdsrum er boligens primære rum. Der bør være plads til, at en kørestolsbruger kan komme rundt i rummene og betjene f.eks. vinduer og fjernsyn og køre ind til spise- og sofabord.

      Ethvert rum bør have et frit manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 m.

        1. 4.4 Ganglinjer og passager

      Boligens ganglinjer er af afgørende betydning for boligens funktionelle indretning, herunder møblerbarheden, og derfor bør ganglinjerne have en fri bredde på min. 1,0 m. For de mest anvendte passager anbefales mindst 1,3 m.

      Ganglinjer bør være parallelle med ydervægge. Kan indfaldende modlys i færdselsretningerne ikke undgås, bør der være mulighed for at solafskærme lysningen.

      Der bør ikke være blænding fra belysningsarmaturer.

      Ganglinjer bør være så korte, lige og farbare som muligt. Se også afsnit Gangbredder.

        1. 4.5 Gulve og dørtrin

      Gulve bør være sikre at gå på, og færdsel med kørestol bør ikke gøres vanskelig med tykke tæppebelægninger.

      Dørtrin bør være så lave som muligt (maks. 25 mm) og udformet således, at en kørestol let kan passere. Hvis dørtrinet er for højt, kan man forsænke bundstykket i karmen, se figur 8.

      For kørestols- og rollatorbrugere vil det ideelle være, at der ikke er dørtrin inde i boligen.

      Som erstatning for dørtrin inde i boligen kan man indfælde bundskinner på dørbladet.

       

      Kvalitetsniveau

      Beskrivelse

      Kvalitetsniveau C

      Højde på dørtrin på maks. 25 mm.

      Kvalitetsniveau B

      Højde på dørtrin maks. 15 mm. Gør det lettere for kørestolsbrugere og rollatorbrugere at passere.

      Kvalitetsniveau A

      Ingen dørtrin. Gør at kørestolsbrugere og rollatorbrugere kan passere uhindret.

       

      figur08

      Figur 8. Eksempel på udformning af dørtrin som forsænket bundstykke.

        1. 4.6 Entre og gang

      En rummelig entre giver mulighed for at manøvrere en kørestol eller en rollator. Foran entredøren bør der både udvendigt og indvendigt være et areal på mindst 1,5 × 1,5 m, fri af døren.

      Entreen bør tilsvarende have en fri bredde på mindst 1,5 m.

      Der skal være tilstrækkelige friarealer foran døre og evt. garderobeskabe til, at entreen er velegnet for en kørestolsbruger. Se afsnit Gangbredder samt afsnit Skabe og skuffer.

            1. 4.6.1 Entredøren

        Entredøren skal have en fri bredde på mindst 0,87 m af hensyn til, at en kørestolsbruger har mulighed for uhindret at komme igennem døråbningen. Døren bør kunne låses op og åbnes med en hånd og lille kraft.

         

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        –

        Kvalitetsniveau B

        Åbningskraft højst 25N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg). Evt. dørpumper justeres til så lav lukkekraft som muligt

        Kvalitetsniveau A

        Selvåbnende dør, dvs. aktivering via føler

         

        Døren kan med fordel være forberedt for automatisk åbning og lukning. Lås anbringes bedst 0,8-1,0 m over gulvet. Har døren brevsprække, placeres den bedst i samme højde, og det bør være muligt at montere en opsamlingskurv for post på dørens inderside. Det er praktisk med plads til en taskehylde eller bænk uden for entredøren, så det er nemt at stille ting fra sig, mens døren åbnes, eller man kan sætte sig, mens nøglen findes frem.

        Se også afsnit Dørbredder og afsnit Gangbredder.

            1. 4.6.2 Belysning

        Anbefalede belysningsstyrker for svagsynede i entre og gang ligger i intervallet 300-500 lux.

        Se i øvrigt afsnit Elektrisk belysning.

        Belysningen i gangen bør være retningsbestemt for at understrege forløbet af gangen.

        figur09

        Figur 9. Gang med retningsbestemt belysning.

        1. 4.7 Skabe og skuffer

      En stående person behøver et friareal på 1,0 m, og i hugstilling 1,1 m, foran skuffer samt skabe med skydelåger og udtræksbakker. Behovet for friareal er 1,3 m, hvis skabene har hængslede skabslåger med en bredde på 0,6 m. Skabslåger kan med fordel monteres med 180-graders hængsel i stedet for standard 110-graders hængsel.

      Med et friareal på 1,1 m er det kun i meget begrænset omfang muligt for kørestolsbrugere at betjene skuffer, og da kun fra siden. Det er ofte nødvendigt, og altid mere bekvemt, at kunne åbne og lukke en skuffe forfra - så behovet for friareal foran skuffer og skabe er mindst 1,5 m, dog 1,4 m ved sokkel tilbagetrukket mindst 0,1 m og med en højde på 0,2 m.

      Skabe er lettest at betjene, når de er udstyret med skuffer eller skydedøre og udtræksbakker. Fordelen ved skydedøre er, at de ikke optager plads i rummet, og at kørestolsbrugeren ikke behøver at flytte sig for at åbne skabet.

      Ved garderobeskabe er det vigtigt for kørestolsbrugere, at bøjlestang med tøj kan trækkes ud og sænkes. Hvis bøjlestangen er fastmonteret, bør den placeres i en højde af 1,2 m af hensyn til kørestolsbrugeres rækkevidde. Et friareal foran garderobeskabet på 1,7 m er i reglen nødvendigt, for at kørestolsbrugere bekvemt kan anvende garderobeskabet.

      figur10

      Figur 10. Mål på skabe og skuffer.

        1. 4.8 Køkken

      Afsnitsindhold:

            1. 4.8.1 BR08 kapitel 3.3.1

        Stk. 7. I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

        V (3.3.1, stk. 7) Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed.
        I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst         2,1 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.
        For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed. (Opdateret i nærværende anvisning).

         

        Køkkener bør udformes på en sådan måde, at de kan tilpasses forskellige behov og ændrede livssituationer. Det er vigtigt, at der er mulighed for at kunne arbejde i køkkenet såvel fra en siddende som stående stilling.

        I sin ph.d.-afhandling Det multifunktionele køkken: En undersøgelse af og forsøg med særlige brugerbehov påpeger Storgaard (2000), at brugerne i dag stiller mere varierede og individuelle krav til, at køkkeninventaret, herunder også det tekniske udstyr, både har funktionelle og æstetiske kvaliteter. På baggrund af litteraturstudier og brugerundersøgelser gør Storgaard rede for forsøg med og udvikling af et multifunktionelt køkken til en kørestolsbruger. Køkkenet, som er udført i prototype i fuld skala i en lejlighed i Århus, har i en længere periode været afprøvet af forskellige brugere på dagligdagens vilkår.

        Den selvhjulpne kørestolsbruger har behov for:

        • –at der er gode friarealer i køkkenet

        • –at kogeplader, ovn, vask og køleskab er placeret tæt på hinanden

        • –at der er fri benplads under vask, tilberedningspladser og kogeplader.

        Det kan ikke undgås, at der opstår modstridende krav og ønsker, når der skal tages hensyn til en bred brugergruppe.

        Storgaards undersøgelse understreger imidlertid, at multifunktionelt køkkeninventar, som tilgodeser de vekslende behov, en beboer har gennem sin levetid, netop rummer muligheder for tilpasninger, som bidrager til, at brugeren kan blive ved med at udføre ønskede aktiviteter og derved forbliver så selvhjulpen som muligt.

            1. 4.8.2 Vendearealer

        Foran køkkenbord, hårde hvidevarer og skabe bør der være, eller nemt kunne etableres, vendearealer på mindst 1,5 × 1,5 m.

         

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        -

        Kvalitetsniveau B

        Vendeareal på 1,5 × 1,5 m.

        Kvalitetsniveau A

        Vendeareal på 1,7 × 1,7 m. Giver plads til to personer samtidig eller lettere for evt. hjælper. Gør det lettere for brugere af el-kørestole at manøvrere.

        Vendeareal på 2 × 2 m. Gør det muligt for brugere af el-kørestole at vende 180 grader i en bevægelse.

        Er der fri benplads under køkkenbordets arbejdspladser, kan dette areal indgå som en del af vendearealet og derved mindske behovet for friafstand.

            1. 4.8.3 Køkkenets indretning

        Det er vigtigt, at kogeplader, tilberedningsplads, vask, ovn og køleskab placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden.

        Et ensidigt køkken med alle elementer på samme væg giver for stor afstand mellem yderpunkterne og er generelt ikke egnet for kørestolsbrugere. Et tosidigt køkken er heller ikke kørestolsegnet, fordi kørestolen skal vende 180 grader under tilberedningen. Hvis denne type alligevel anvendes, er det vigtigt, at vask og kogeplader er placeret på samme side, så man undgår at flytte gryder o.a. fra det ene bord til det andet.

        Det L-formede køkken er at foretrække ved indretning af et køkken. Afstanden mellem arbejdspladserne er korte, og der er god plads til kørestolen.

        Med en arbejdsplads placeret i hjørnet af en vinkelopstilling vil man fra siddende stilling kunne nå et større stykke af køkkenbordet uden at flytte sig. Endvidere vil vinkelopstillingen ofte være den mest pladsøkonomiske måde at indrette et køkken på, med eller uden spiseplads.

        Vask og kogeplader bør sidde i en sammenhængende bordplade, så det er muligt, hvis bordpladen er varmefast, for personer med få kræfter at ’kure’ gryder, pander og lign. hen over bordet. Dette øger sikkerheden betydeligt mod eksempelvis skoldning ved madlavning, idet risikoen for at snuble og tabe varme eller tunge ting mindskes.

        figur11

        Figur 11. L-formet køkken med højdeindstillelige og mobile køkkenelementer.

            1. 4.8.4 Højder

        Højder på køkkenbord, vask, kogeplader, ovn, overskabe m.m. bør kunne tilpasses, så arbejdsfladerne er ergonomisk korrekte.

        Køkkenbord med vask, kogeplader og tilberedningsplads bør kunne varieres i højdeintervallet 0,7-0,9 m. Dette interval gør det muligt for både kørestolsbrugere og stående at arbejde i køkkenet. De vil som regel være enten gulvstående eller ophængte på vægskinner.

        Under faste køkkenbordsplader bør der være en frihøjde på mindst på 0,68 m, så kørestolsbrugere kan komme ind under med deres ben.

            1. 4.8.5 Sokler

        Sokler bør være mindst 0,2 m høje af hensyn til kørestolens fodstøtter

            1. 4.8.6 Overskabe

        Overskabe bør placeres ca. 0,3 m over bordpladen og monteres på et system, der kan sænke skabssektionerne og føre dem frem til forkanten af køkkenbordet. På denne måde kan også kørestolsbrugeren nå alle hylder i skabene.

        Højdereguleringen bør være automatisk.

            1. 4.8.7 Underskabe

        Underskabe under vask, kogeplads og tilberedningspladser bør nemt kunne fjernes, hvis der er behov for at arbejde i siddende stilling. Er der kun lejlighedsvis behov for, at underskabene fjernes, kan de være udformet som kasser på hjul, der desuden kan fungere som frasætningspladser under arbejdet.

        Underskabe bør være udformet som skuffeelementer.

            1. 4.8.8 Skabslåger og skuffer

        Skabslåger og skuffer bør være letgående og lette at betjene med en hånd og lille kraft, både fra siddende og stående stilling.

        Hvis der indrettes med hængslede låger i underskabe, bør de kunne åbnes 180 grader, så kørestolsbrugeren uden problemer kan hente ting i skabene. Brede, hængslede skabslåger i overskabe er ikke egnede for kørestolsbrugere og synshandicappede, idet de er besværlige at åbne, ligesom der en risiko for, at synshandicappede støder hovedet på en halvt åbentstående låge. Skabslåger bør derfor ikke være bredere end 0,3-0,4 m, så de ikke rager ud over bordkanten i åben tilstand.

        For udviklingshæmmede og personer med erhvervet hjerneskade anbefales det at forsyne skabslåger med letforståelige symboler, så de umiddelbart kan finde, hvor ting er placeret.

            1. 4.8.9 Greb

        Greb bør udformes som bøjlegreb og være så store, at de kan betjenes med lukket hånd.

            1. 4.8.10 Udtræksplader

        Udtræksplader er et godt supplement til bordpladen, og pladerne udnyttes bedst, hvis de er monteret på letgående udtræksskinner, så arbejdsfladen bliver så stor som muligt.

            1. 4.8.11 Affaldsbeholdere

        Affaldsbeholdere og posestativer til kildesortering bør være nemme at betjene, ligesom affaldsposerne bør være nemme at montere med en hånd. Posestativet placeres bedst enten i underskabe under køkkenvask eller på hjul eller skinner i den eventuelle fri plads under bordet. Affaldsspand bør ikke være fodbetjent med pedal.

            1. 4.8.12 Vasken

        Vasken bør have et tilbageliggende, fleksibelt afløb, ligesom vandtilførselen bør være fleksibel af hensyn til højderegulering. Stålvaske bør være isolerede på undersiden, så kørestolsbrugere ikke brænder sig.

            1. 4.8.13 Kogeplader

        Det er en fordel for personer med svage armkræfter at kogepladerne har plane overflader (keramisk kogeplade), hvorimod det ikke er hensigtsmæssigt for en blind, idet den pågældende ikke er i stand til at mærke, hvor gryder og pander skal placeres.

            1. 4.8.14 Ovn

        Ovn bør automatisk kunne sænkes til en god arbejdshøjde med frasætningsplads ved en af siderne.

            1. 4.8.15 Køle-fryseskabe

        Køle-fryseskab bør anbringes 0,4 m over gulv og med øverste hylde maks. 1,2 m over gulv. Køleskabets låge bør være forsynet med et langt bøjlegreb. Det er vigtigt, at køleskabets åbningsside vender imod køkkenbordet, så afstanden fra køleskabet til køkkenbordet er så kort som muligt.

            1. 4.8.16 Opvaskemaskine

        Opvaskemaskine bør anbringes 0,4 m over gulv, i bekvem betjeningshøjde for kørestolsbrugere.

            1. 4.8.17 Overflader

        Alle overflader i køkkenet bør være robuste og nemme at gøre rene og vedligeholde.

            1. 4.8.18 Betjeningsgreb- og betjeningspanel

        Betjeningsgreb på blandingsbatteri og hårde hvidevarer, herunder emhætte, bør kunne betjenes fra både venstre og højre, med en hånd og lille kraft fra både siddende og stående stilling. Forskellige indstillinger bør være nemme at forstå og kunne ses, føles og høres (som klik).

        Betjeningspanelet til kogeplader samt højdeindstilling af køkkenborde, overskabe m.m. kan med fordel placeres i bordets sarg.

            1. 4.8.19 Belysning

        Ved alle arbejdspladser i køkkenet bør der, ud over godt dagslys og god almenbelysning, være god arbejdsbelysning med ikke-blændende lys, fra både højre og venstre side. Lyset bør have gode farvegengivende egenskaber. For at sikre gode synsforhold bør overfladerne være diffust reflekterende, gerne ensfarvede og med en farve, der er i god kontrast til køkkenredskaber og -service.

        Anbefalede belysningsstyrker for svagsynede i køkken ligger i intervallet 500-1000 lux; stærkest på arbejdsflader som f.eks. kogeplader og vask.

            1. 4.8.20 Køkkenets placering

        Der bør være nem adgang fra køkken til opholdsrum, og der bør nemt kunne skabes visuel og auditiv kontakt mellem personer, der opholder sig i de to rum. Dette kan opnås ved, at de to rum står i åben forbindelse med hinanden, eller ved en dørgennemgang. Døren kan udføres som en bredere skydedør. Ligger køkken og opholdsrum ikke ved siden af hinanden, bør dørene til rummene placeres over for hinanden eller i vinkel, så der er mulighed for kontakt mellem de to rum.

        Der bør kunne indrettes spiseplads i umiddelbar nærhed af køkkenbordsopstillingen for at opnå korte færdselsveje.

        Det er ønskeligt, at der fra køkkenet er god visuel og auditiv kontakt til omgivelserne udenfor, blandt andet af hensyn til børns leg, samt nem adgang til udendørs opholds- og spiseplads.

            1. 4.8.21 Spiseplads

        Spisepladsen i køkken og opholdsrum bør kunne indrettes så fleksibelt, at den kan udvides med ekstra plader, så der er den nødvendige plads til en kørestolsbruger ved bordet. Det vil sige at der skal kunne etableres en fri afstand på mindst 1,5 m ved en eller flere af bordets sider, uden at pladsen for øvrige siddepladser reduceres. Dette lader sig som regel bedst gøre ved, at passagebredder mellem inventar og de enkelte møbelgrupper samt mellem møbelgrupperne indbyrdes dimensioneres så rigelige, at uhindret passage er mulig.

        Ved spisebordet bør der være lampeudtag for ekstra arbejdsbelysning, og spisebordet bør være placeret, så det indfaldende dagslys kommer fra siden.

        1. 4.9 Opholdsrum

      Et opholdsrum bør udformes, så det kan indrettes på forskellige måder med almindelige møbelopstillinger som spiseplads, sofagruppe og tv, så en person i kørestol ubesværet kan bruge møbelgrupperne og enkeltmøblerne.

      figur12

      Figur 12. Opholdsrum med ganglinjer og vendearealer for kørestolsbrugere.

      Rummet bør give mulighed for, at væggene møbleres med almindelige møbler som reoler, skabe og lign., uden at det går ud over passagebredderne mellem møbelgrupperne indbyrdes og mellem møbelgrupperne og de vægstående møbler.

      figur13

      Figur 13. Rækkehøjde og plads til kørestol.

      Møbelgrupperne bør så vidt muligt kunne placeres, så det indfaldende dagslys kommer fra siden. Vinduer og terrasse- eller altandøre bør være udformet, så det er nemt med baldakiner, persienner, gardiner el. lign. at afblænde for eventuelt generende sollys.

      Rummet bør orienteres med solindfald fra syd. Orienteres det mod vest, bør der også være solindfald til rummet fra øst.

            1. 4.9.1 Placering

        Opholdsrum bør have direkte adgang fra entre og være placeret nær køkken, eventuelt med direkte adgang hertil.

        Ved længerevarende sengeleje er det en fordel, at opholdsrummet ligger i tæt forbindelse til et soverum. Det kan øge boligens fleksibilitet, hvis væggen mellem et sove- og opholdsrum er flytbar. Ved adskillelse med en bred skydedør vil rummene i reglen kunne anvendes sammenhængende.

        Fra opholdsrummet bør der være direkte udgang til det fri, enten til altan, terrasse eller have, så der kan etableres god kontakt til ophold ude. Udgang hertil skal være niveaufri.

            1. 4.9.2 Belysning

        En belysningsstyrke på 500-800 lux sikrer, at svagsynede kan orientere sig i rummet. Ved nærsynsopgaver, som f.eks. at læse, skrive eller sy, kan svagsynede have brug for en belysningsstyrke, der ligger i intervallet 1500-3000 lux.

        Se i øvrigt afsnit Elektrisk belysning.

            1. 4.9.3 Kontakter og udtag

        Der bør være tilstrækkeligt med lampeudtag, stikkontakter, antenne- og telefonstik til at betjene varierende møbelopstillinger. Kablerne kan eventuelt trækkes i et skinnesystem, så nye udtag nemt kan etableres.

        Afbrydere udføres bedst, hvis tænd- og slukfunktionen både kan føles, ses og høres (som klik).

        1. 4.10 Soverum

      Mindst et soverum i boligen bør kunne anvendes af en kørestolsbruger. Der bør i dette rum være mulighed for flere sengeopstillinger. Mindst et soverum bør have mulighed for opstilling af dobbeltseng.

      En seng, der skal kunne anvendes af en kørestolsbruger, skal på den ene side have en fri afstand på mindst 1,5 m.

      For at passere langs en seng eller et sengegærde behøver en kørestolsbruger en fri afstand på mindst 0,9 m.

      Der bør mindst tillægges et 0,60 m bredt areal ved en af vægsiderne til placering af garderobeskabe. Det øger fleksibiliteten, hvis skabene nemt kan flyttes ved ændrede sengeopstillinger, f.eks. ved at de er på hjul.

      figur14

      Figur 14. Soverum med indgange fra entre og badeværelse og med plads til dobbeltseng.

            1. 4.10.1 Placering

        Det er en fordel, hvis soverummet ligger ved siden af bade- og wc-rummet, eller eventuelt med dør direkte over for soveværelset. Ved sideliggende bade- og wc-rum er der mulighed for etablering af døråbning til soveværelset i den adskillende væg, hvis væggen ikke vandpåvirkes, er sanitetsbærende eller installationsførende.

        Er der direkte adgang fra soverum til bade- og wc-rum, kan lysindfald fra baderummet genere den sovende. Der bør derfor være en alternativ adgangsmulighed til baderummet, almindeligvis gennem entreen. Har et par hver sit soverum, eller hvis der er tale om forældresoverum og barnesoverum, vil det være hensigtsmæssigt for kontakten, hvis rummene ligger ved siden af hinanden med dør imellem. Hvis rummene ligger over for hinanden, bør dørene placeres over for hinanden.

        Der bør være mulighed for, fra liggende stilling, at se ud på omgivelserne. Det kan opnås med en glasdør til det fri eller med en fransk altan, og der er samtidig gode muligheder for udluftning og luftning af sengetøj.

            1. 4.10.2 Belysning

        Anbefalede belysningsstyrke for svagsynede i soveværelse ligger på 200 lux, dog 500-750 lux i forbindelse med sengebelysning.

        Se i øvrigt afsnit Elektrisk belysning.

        1. 4.11 Bade- og wc-rum

      Afsnitsindhold:

       

       

            1. 4.11.1 BR08 Kapitel 3.3.2

        Stk. 1. I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes 1 wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse.

        V (3.3.2, stk. 1) Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for installationer som håndvask og wc på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed.
        For en hensigtsmæssig indretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed. (Opdateret i nærværende anvisning).

        I boliger med mere end et bade- og wc-rum bør det egentlige rum have den største grad af tilgængelighed, og det skal ligge i adgangsetagen.

        Rummet skal kunne bruges af selvhjulpne kørestolsbrugere, men bør også være forberedt til at kunne tilpasses handicappede med yderligere behov.

        Det er en fordel, hvis bade- og wc-rummet ligger ved siden af soveværelset, eller eventuelt med dør direkte over for soveværelset.

        figur15

        Figur 15. Boligens bade- og wc-rum med målangivelser.

            1. 4.11.2 Størrelse

        For at være anvendeligt for de fleste selvhjulpne kørestolsbrugere skal et bade- og wc-rum være så stort, at personen i kørestol kan komme ind og lukke døren, komme hen til wc og håndvask og kunne benytte dem. Til denne manøvre bør der være et vendeareal på mindst 1,5 × 1,5 m.

        Ved siden af wc'et bør der være en fri bredde på 0,9 m. Foran wc'et, håndvasken og brusepladsen bør der mindst være 1,5 m til modstående væg eller faste genstande.

        Hvis der etableres en fri afstand på 1,7 m ud for sanitetsgenstande, får rummet en stor generel anvendelighed, også for ikke-kørestolsbrugere, idet pladsen bliver møblerbar med 0,6 m dybe elementer, eksempelvis vaskemaskine og tørretumbler. Den frie afstand på 1,7 m giver gode arbejdsforhold for en hjælper, hvor en person har brug for hjælp til badet.

        Manglende plads er en barriere for, at denne hjælp kan ydes i hjemmet af professionelt omsorgspersonale, der skal arbejde i henhold til regler om arbejdsmiljø.

         

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        -

        Kvalitetsniveau B

        Vendeareal på 1,5 × 1,5 m.

        Kvalitetsniveau A

        Vendeareal på 1,7 × 1,7 m. Giver plads til to personer samtidig eller lettere for evt. hjælper. Gør det lettere for brugere af el-kørestole at manøvrere.

        Vendeareal på 2 × 2 m. Gør det muligt for brugere af el-kørestole at vende 180 grader i én bevægelse, samt at benytte hjælpemidler som f.eks. mobillift.

            1. 4.11.3 Loft

        Loftet bør udføres, så det kan bære en loftlift, der kan bruges til at flytte en person mellem bad og soveværelse.

            1. 4.11.4 Gulv

        Gulvet bør være nemt at holde rent og være gangsikkert i både våd, tør og sæbepåvirket stand. Det anbefales, at der etableres gulvvarme, som sikrer hurtig tørring.

        I den vandbelastede del af badeværelset skal der være fald mod afløbet. Faldet skal være 1-2 pct. Under badekar og fast inventar bør faldet være mindst 2 pct. Gulvet må ikke have bagfald eller lunker.

        Gulvet skal udformes som et bassin. Dette opnås ved, at gulvets vandtætte lag føres 0,1 m op ad alle vægge.

        For at sikre bassinvirkningen ved døre udføres gulvet med fald mod gulvafløb, så der er en niveauforskel på 30 mm mellem risten på gulvafløbet og gulvet lige inden for døren. Alternativt skal der være en (støbt) opkant på 20 mm under dør.

        For at hindre vand i at løbe ud over gulvet kan brusepladsen forsænkes indtil 10 mm. Hvis der ved denne løsning ønskes vandret gulv i den øvrige del af rummet, skal der yderligere være en mindst 10 mm høj skinne under døren, som hindrer vand fra gulvet i at rende ud ved døråbningen (Brandt, 2001).

        Gulvafløbet skal være let tilgængeligt for rensning af vandlåsen og må derfor ikke placeres under skabe el. lign. Gulvafløb bør placeres uden for rummets ganglinjer.

            1. 4.11.5 Døre og dørgreb

        Uden for døren til bade- og wc-rum bør der være et vandret manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 m, fri af døropslaget, og i samme niveau som gulvet i bade- og wc-rummet.

        Døren bør udføres uden dørtrin. Døren bør have en fri åbning på 0,87 m af hensyn til, at en kørestolsbruger har mulighed for uhindret at komme igennem døråbningen. Se afsnit Dørbredder.

        Døren bør være letgående samt udadgående af sikkerheds- og pladsmæssige hensyn.

        En udadgående dør bør på indersiden forsynes med et 0,5 m langt, vandret tilbagetrækningsgreb (bøjlegreb) monteret på hængselsiden 0,9 m over gulvet. Se figur 15.

            1. 4.11.6 Vægge

        Det anbefales, at væggen er forberedt til opsætning af opklappelige armstøtter på begge sider af wc’et. Armstøtter skal kunne bære en persons fulde vægt.

            1. 4.11.7 Wc

        Wc er den sanitetsinstallation, der vanskeligst kan flyttes. Ved planlægningen af wc-rum og badeværelser bør der derfor skabes mulighed for, at håndvasken kan flyttes og få en placering, der giver et fornødent friareal ved wc-siderne, alt efter den handicappede brugers behov.

            1. 4.11.8 Håndvask og armatur

        Håndvask bør placeres med oversiden 0,8 m fra gulv. Håndvask, armatur og håndklæde bør placeres, så det kan nås siddende på wc'et.

            1. 4.11.9 Bruseplads

        Brusepladsen bør være mindst 0,9 × 0,9 m. Det anbefales, at væggen er forberedt til opsætning af gribeegnede støttegreb. Grebene kan være både lodrette og vandrette, i sidste tilfælde skal grebet monteres 0,8 m fra gulv.

        Det anbefales ligeledes, at væggen er forberedt til at kunne bære et brusesæde til en person. Brusesædet monteres 0,2 m fra hjørne og med en siddehøjde på ca. 0,5 m.

        Bruserens blandingsbatteri placeres 0,9 m over gulv. Regulering af bruser bør kunne foretages siddende på brusesædet. Vandtemperaturen bør kunne styres af en termostat, og vandhanerne bør have tydelige røde/blå symboler.

            1. 4.11.10 Badekar

        Badekar bør undgås eller let kunne fjernes. Alternativt bør badekar suppleres med bruseplads. Evt. badekar bør have siddeplads i karrets ene ende.

            1. 4.11.11 Blandingsbatteri og greb

        Termostatindstilling, åbningsindstilling og greb for skift til bruser og håndbrusers højdeindstilling bør kunne betjenes med en lukket hånd og lille kraft. Der bør være tydelig følbar og visuel markering af indstilling, og armaturerne skal kunne betjenes inden brug af bruser eller badekar.

            1. 4.11.12 Belysning

        Anbefalede belysningsstyrker for svagsynede i badeværelse ligger på 300-500 lux.

        Se i øvrigt afsnit 5.2.2 Elektrisk belysning.

        1. 4.12 Installationer og greb

      Installationer som afbrydere, stikkontakter, telefon- og antennestik, Smart Home-betjeningspaneler til åbning og lukning af døre og vinduer samt til ventilation og varme bør være lette at lokalisere og bør derfor være i kontrast til væggen.

      De bør placeres i en højde af mindst 0,4 m og helst 0,9-1,2 m over gulvet i en afstand af mindst 0,5 m fra indvendigt hjørne.

      Afbrydere udføres bedst, hvis tænd- og slukfunktionen både kan føles, ses og høres (som klik).

      Installationerne skal kunne betjenes af både siddende og stående.

            1. 4.12.1 Radiatorventiler

        Radiatorventiler bør drejes ud i rummet i stedet for langs med væggen. Tal med god størrelse og kontrast anbefales.

            1. 4.12.2 Skab med sikringer og HFI-relæ

        Skab med sikringer og HFI-relæ samt individuel varmeinstallation, varme- og vandmålere og lign. bør placeres 0,8-0,9 m, højst 1,2 m over gulvet og mindst 0,5 m fra indvendigt hjørne.

            1. 4.12.3 Greb

        Greb bør udformes, så de i kropsnær afstand, i både siddende og stående stilling, kan betjenes med en lukket hånd og lille kraft.

        Greb er også omtalt i afsnittene Greb, Døre og dørgreb og Vinduer.

        1. 4.13 Altan og terrasse

      Den direkte tilknytning mellem boligen og private udeopholdsarealer, som altan og terrasse, er af stor betydning for livskvaliteten for personer, der har vanskeligt ved at færdes ude, ligesom det har betydning i forbindelse med opsyn med mindre børn.

      Det vil virke fremmende for kontakten mellem beboerne i en bebyggelse og øge trygheden, hvis det fra de private udeopholdsarealer er nemt at komme i kontakt med naboer og forbipasserende i bebyggelsen.

            1. 4.13.1 Størrelse

        Altaner og terrasser bør have en størrelse på mindst 1,7 × 3,0 m fri af åbentstående døre for at kunne rumme bord, et par stole og en kørestol. Kørestolen bør have et vendeareal på mindst 1,5 × 1,5 m. Udgang hertil skal være niveaufri.

            1. 4.13.2 Altanbrystninger

        Altanbrystninger kan udføres i en kombination af tæt og åben brystning. Den nederste, tætte del skal hindre træk, den øverste, åbne del skal sikre bedst muligt lysindfald og udsyn.

        Den nedre del kan helt eller delvis udføres med glas, som bedst sikrer udsynet til omgivelserne fra bagvedliggende rum.

            1. 4.13.3 Udsyn

        Som regel etableres der bedst udsyn inde fra boligens forskellige rum, hvis altanen ikke dækker hele rumbredden. Det kan opnås, hvor altanen indgår i en vekslende takt med karnapper, eller hvor boligerne forskydes i forhold til hinanden, så der i nogle rum kan etableres hjørnevinduer, der giver mulighed for at se til to sider. Dette kan være en kvalitet, men udformningen bør dog imødegå indbliksgener.

            1. 4.13.4 Værn

        Højden af værnet skal være mindst 1,2 m, og åbninger skal udformes, så børn sikres på betryggende måde. Lodrette åbninger må højst være 0,12 m brede.

        1. 4.14 Vinduer

      Vinduer bør være lette at åbne og lukke.

      For at et vinduesgreb skal kunne nås fra en kørestol, bør det monteres i en højde af mindst 0,4 m og helst 0,9-1,2 m. Det skal kunne betjenes med en hånd og lille kraft. Grebet bør være 0,1 m langt og have mindst 30 mm frigang. Grebet kan med fordel have endestop, så hånden ikke ’glider’ af, hvis man har nedsat kraft i hænderne.

      Hvis grebet kan betjenes med en lukket hånd, vil også personer med håndhandicap kunne åbne og lukke vinduet.

      Det vil være en fordel, hvis vinduer samt altan- og terrassedøre er udformet med – eller er forberedte til – automatisk betjening af åbne- og lukkefunktionen.

      Vinduer samt altan- og terrassedøre bør ikke have brede sprosser i øjenhøjde hverken for stående, siddende eller liggende.

            1. 4.14.1 Brystningshøjde

        Brystningshøjden bør i opholdsrum ikke være højere end 0,7 m, så en person kan se ud på omgivelserne fra lav siddestilling. Det gælder både kørestolsbrugere og børn. I soverum kan det have stor betydning at kunne se ud på omgivelserne fra liggende stilling, enten gennem en glasdør eller en fransk altan.

        figur16

        Figur 16. Udsyn og brystningshøjde.

            1. 4.14.2 Karnap- og hjørnevinduer

        Karnapvinduer har den fordel, at det ved ophold i karnappen er muligt at se ud til tre sider, det vil sige også på langs ad boligen. Hjørnevinduer giver udkik til to sider. Begge løsninger giver bedre udsyn og større oplevelsesrigdom end almindelige vinduer. Dette kan især være af betydning for personer, der tilbringer megen tid i boligen.

        1. 4.15 Dørbredder

      Afsnitsindhold:

       

            1. 4.15.1 BR08 kapitel 3.3.3

        Stk. 1. Døre i boligers adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m.

        V (3.3.3, stk. 1) Bestemmelsen omfatter udvendige døre, døre til vindfang, forstuer, gange og lign. adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkken samt bade- og wc-rum i boligens adgangsetage.

         

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        Fri dørbredde på mindst 0,77 m

        Kvalitetsniveau B

        Fri dørbredde på mindst 0,87 m. Gør det lettere at benytte drivringe på manuelle kørestole i døråbningen

        Kvalitetsniveau A

        Fri dørbredde over 1,07 m. Anvendes hvor almindelige plejesenge og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Deles evt. op i asymmetrisk to-fløjet dør. Plejesenge og hjælpemidler til personer over 200 kg kan kræve op til 1,37 m.

         

        Det anbefales, at mindst en dør til hvert rum i boligens adgangsetage har en fri åbning på mindst 0,87 m, svarende til kvalitetsniveau B.

        Denne bredde tillader, at personer i manuelle kørestole kan passere uden problemer, da de behøver den ekstra plads til betjening af drivringe. En fri bredde opnås med en dør med den modulære betegnelse 10M ved en hængslet dør. En skydedør kan kræve et murhul på mindst 11M for at opnå en fri bredde på 0,87 m, afhængig af dørens udformning.

        figur17

        Figur 17. Anbefalet fri bredde til hængslet dør og skydedør.

        1. 4.16 Gangbredder

      Afsnitsindhold:

       

            1. 4.16.1 BR08 kapitel 3.3.4

        Stk. 1. Vindfang, forstuer, gange og lign. adgangsrum skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret.

        V (3.3.4, stk. 1) Kravet kan opfyldes med en fri bredde på mindst 1,0 m i adgangsrummene. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, bør bredden forøges med mindst 0,3 m. En større fri bredde øger komfort og brugervenlighed.

        Tilstrækkelig bredde i adgangsrum er afgørende for en boligs funktionalitet.

        En gangbredde på 1,0 m gør, at to personer kan passere hinanden uden besvær. Gangen vil dog være vanskelig at møblere. Hvis en person skal kunne hjælpe en anden med at tage overtøj på, kræves mindst 1,3 m.

        Det anbefales, at gangen har en bredde, så der sikres mindst 1,5 × 1,5 m frit vendeareal til kørestolsbrugere.

         

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C
        Kvalitetsniveau B



        Kvalitetsniveau A

        Fri gangbredde på 1,0 m.
        Fri gangbredde på         1,5 m. Gør det muligt for kørestolsbrugere at vende i gangen. Gør det også muligt at opnå nødvendig friplads ved siden af døre i gangen.
        Fri gangbredde på 1,         8 m. Gør det lettere for kørestolsbrugere at manøvrere i gangen og anvende inventar m.m. Desuden vil gangen være lettere at møblere.

         

        figur18

        Figur 18. Anbefalet gangbredde.

  • Afsnitsindhold:

        1. 5.1 Akustisk indeklima

      Afsnitsindhold:

            1. 5.1.1 BR08 kapitel 6.4.1

        Stk. 1. Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold.

        V (6.4.1, stk. 1) Definitioner og begreber med hensyn til luftlydisolation, trinlydniveau og lydtrykniveau er givet i DS 490, Lydklassifikation af boliger.
        Herudover benyttes begreberne efterklangstid og absorptionsareal som defineret i DS/EN 12354-6, Bygningsakustik - Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementers egenskaber - Del 6: Lydabsorption i lukkede rum.
        Kontrolmålinger af lydforhold udføres i henhold til SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger. Regler om lydforhold og støj findes endvidere i bekendtgørelser, anvisninger og vejledninger fra Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

        Gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima. Det gælder dels fravær af støjgener, f.eks. fra naboer og trafik, dels at et rums akustik er tilpasset rummets anvendelse.

        Et byggeris materialer har stor indvirkning på dets akustiske indeklima og dermed også på de muligheder, blinde og personer med nedsat syn har for at orientere sig. Også for hørehæmmede spiller de akustiske forhold en afgørende rolle.

        Den vigtigste akustiske egenskab ved et rum er efterklangstiden, som beskriver den tid, der går fra en lydkilde afbrydes, til lydtryksniveauet er faldet med 60 dB. Efterklangstiden påvirkes af rummets form, volumen og absorptionsevne, og også materialernes beskaffenhed, fladernes stoflighed samt møblerne har betydning. Generelt er der konsensus blandt arkitekter om efterklangstidens betydning for rummets akustiske kvalitet, men der findes ikke lovkrav til efterklangstiden i boligens individuelle rum (Ryhl, 2007).

        Se også afsnit 6.4, Sansernes bolig.

        Se i øvrigt SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 6.4.2 Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning (Dela Stang (red.), 2008).

        1. 5.2 Lysforhold

      Afsnitsindhold:

            1. 5.2.1 Dagslys

        Ved opførelse af boliger bør forholdene tilrettelægges på en sådan måde, at dagslyset udnyttes bedst muligt. Det er vigtigt, at rummene er velbelyste for f.eks. ældre og svagseende. Direkte sollys bør dog kunne dæmpes ved hjælp af gardiner, persienner eller markiser.

        Velbelyste rum er imidlertid ikke kun et spørgsmål om en høj belysningsstyrke eller høj dagslysfaktor, men drejer sig i lige så høj grad om lysets fordeling, lysets egenskaber (rettet og diffust lys) samt luminansfordelingen i rummet.

        Vinduers form og placering i facaden har især betydning for dagslysets fordeling i rummet. Jo højere vinduet er placeret, jo dybere trænger lyset ind i rummet, og jo mere ensartet bliver lysets fordeling. Men et højtsiddende vindue giver også større anledning til ubehagelig blænding, hvilket kan medføre større behov for afskærmning. Bagerst i rummet kommer størstedelen af lyset via reflekser fra rummets overflader. Derfor har overfladernes lysreflekterende egenskaber stor betydning for dagslysets indvirkning i dybe rum.

        Se i øvrigt SBi-anvisning 219, Dagslys i rum og bygninger (Johnsen & Christoffersen, 2008).

            1. 5.2.2 Elektrisk belysning

        Som en tommelfingerregel har ældre behov for tre gange så meget lys som yngre. Svagsynede kan have behov for højere belysningsstyrker.

        Dansk Blindesamfund (2004) påpeger, at jævn almenbelysning (loftsbelysning) og ekstra belysning (spotbelysning) er vigtig for alle, men er i særlig grad vigtig for svagsynede, idet god belysning øger synspræstationen hos denne gruppe. Synspræstationen afhænger også af f.eks. passende lysfarve, gode farvegengivende egenskaber, blændfrihed, rigtig retning og skyggedannelse, lyskilder og armaturer.

        Placering af lyskilde er ligeledes af stor betydning for svagsynede. Områder som køkken, bade- og wc-rum skal være godt belyst for, at svagsynede uhindret kan finde frem til de forskellige genstande i rummene og undgå skader.

        Lyse overflader reflekterer mere lys end mørke og kræver mindre belysning. Valget af farver på vægge og inventar skal passe til rummets anvendelse. Ved belysning af materialer fremkommer der kontraster på grund af materialernes forskellige reflektionsevne. Kontraster viser den synlige forskel mellem en genstand og dens baggrund.

        Se også afsnit Sansernes bolig.

        1. 5.3 Ventilation

      Alle boliger skal gennem udluftning og frisklufttilførsel sikre den bedst mulige trivsel for beboerne. Behovet i den enkelte bolig afhænger af mange faktorer så som rummets funktion og antal personer i rummet. Desuden har personernes aktiviteter samt f.eks. madlavning, opvask, tøjvask og -tørring betydning for behovet for ventilation.

      For yderligere om ventilation se SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 6.3.1 Ventilation (Dela Stang (red.), 2008), afsnit 6.3.1.1 Generelt og 6.3.1.2 Beboelsesbygninger.

       

  • Hjælpemidler som manuelle og eldrevne kørestole, rollatorer og høreapparater spiller en central rolle i at overvinde forskellige former for handicap. Hjælpemidlerne gør personer, der lever med et handicap, i stand til at fungere mere selvhjulpent i det omgivende samfund, f.eks. i forbindelse med familieliv, uddannelse arbejde og kulturelle aktiviteter.

    Hjælpemidler imødekommer således specifikke krav hos den enkelte handicappede eller handicapgruppe, hvorimod begreberne 'design for alle' og 'universel design' tilstræber at integrere alle handicapgrupper i samfundslivet.

    Design for alle og universel design søger således at tilgodese mangfoldigheden af behov, der affødes af, at mennesker har forskellige funktionsevner, og at der i alle aldersklasser er mennesker med funktionsnedsættelser.

    The Center for Universal Design ved North Carolina State University har defineret universel design som "udformning af produkter og omgivelser, som kan bruges af alle personer i alle aldre og med forskellige evner i så stor udstrækning som mulig" (Story et al., 1998).

    I ethvert produktudviklingsforløb opstilles kravspecifikationer og ønsker til det endelige produkt, og nedenstående syv principper, udviklet af The Center for Universal Design, kan benyttes som et arbejdsredskab til dette mål.

    Første princip: Lige brugsmuligheder

    Udformningen skal være brugbar og kunne markedsføres til så mange som muligt.

    Eksempel: Automatiske døre med tidsindstillet åbningsinterval sikrer adgang for de fleste, herunder kørestolsbrugere, gangbesværede, personer med barnevogne eller med tung bagage.

    Andet princip: Fleksibilitet

    Udformningen skal tjene et bredt spektrum af individuelle behov og evner.

    Eksempel: Trappe, der suppleres med rampe i forbindelse med hovedindgang, sikrer adgang for de fleste.

    Tredje princip: Enkelhed

    Udformningen skal være let at forstå – uanset brugerens erfaring, viden, sprogfærdigheder eller koncentrationsniveau.

    Eksempel: Tydelige adgangsveje, let forståelig skiltning og logisk indretning.

    Fjerde princip: Letforståelig information

    Udformningen skal formidle nødvendig information effektivt og uafhængigt af forhold knyttet til omgivelserne eller brugerens sensoriske færdigheder.

    Eksempel: Skilte og andre former for skriftlig information, der suppleres med følbare piktogrammer, kan forstås af de fleste.

    Femte princip: Fejltolerance

    Udformningen skal reducere risikoen for utilsigtede eller farlige resultater.

    Eksempel: Hvor gangarealer grænser op til lavere liggende niveauer, og hvor der er fare for faldulykker, skal der opsættes rækværk samt fodhegn.

    Sjette princip: Begrænset fysisk kraft

    Udformningen skal kunne bruges effektivt med minimal kraft.

    Eksempel: Greb, som udformes, så de kan betjenes med en hånd og lille kraft, i både siddende og stående stilling, kan bruges af de fleste.

    Syvende princip: Størrelse og plads for adgang og brug

    Hensigtsmæssig størrelse og plads skal muliggøre adgang, rækkevidde, betjening og brug uafhængig af brugerens kropsstørrelse, kropsstilling eller mobilitet.

    Eksempel: Planløsninger, der sikrer passage- og vendearealer i hvert enkelt rum.

    Universel design kan således opfattes som en strategi til at opnå ligestilling for handicappede, jf. 'FN's standardregler for lige muligheder for handicappede' (Det Centrale Handicapråd, 2006).

        1. 6.1 Brugerinddragelse i designprocessen

      Ryhl (2006) påpeger i sin undersøgelse af eksisterende tilgængelige boliger i Berkeley-området i Californien vigtigheden af brugerinddragelse i designprocessen.

      Siden 1960´erne har der boet et stort antal beboere med forskellige funktionsnedsættelser i Berkeley, og der er derfor mange eksempler på ombyggede og nybyggede boliger, opført efter principperne i universel design.

      Undersøgelsen, som er baseret på kvalitative interviews med 15 ejere af tilgængelige boliger, er igangværende, men det er dog muligt at udlede visse tendenser. Ryhl understreger, at de handicappede selv over tid har bidraget til at højne både de arkitektoniske såvel som tilgængelighedsmæssige kvaliteter i forbindelse med deres boliger. Det er sket gennem dialog med arkitekter og viden om designløsninger samt udveksling af erfaringer inden for gruppen af handicappede.

      Nogle brugere etablerede således uformelle testgrupper bestående af andre handicappede, og sammen forestod de rumlige 1:1-afprøvninger af specifikke løsningsmodeller som f.eks. hældning af ramper og bredde på ganglinjer. Også uformelle selvbestaltede studiebesøg i nærliggende hjem for at studere andre tilgængelige designløsninger på samme problem, som brugeren selv stod med, var en væsentlig del af beslutningsprocessen. De besøgte hjem blev fundet ved mund-til-mund-metoden igennem det uformelle netværk.

      Den viden og erfaring, som brugerne har bidraget med, er afgørende i forhold til konceptet universel design.

      Brugerne i undersøgelsen understreger alle, at både tilgængelighedskvalitet og arkitektonisk kvalitet først og fremmest opleves som løsninger, der ikke er umiddelbart synlige eller signalerer handicap-tilgængelighed. Velintegrerede løsninger, som indgår naturligt i det samlede design, betragtes derfor som en særlig stor kvalitet.

      Den vigtige dialog mellem arkitekt og bruger kan også foregå ved enkle modeller i hel størrelse. De kan give et indtryk af den planlagte udformning af boligen ved f.eks. at optegne planen med kridt, hvor bredde af døre og ganglinjer, kritiske hjørner m.m. markeres med kasser. Herefter afprøves modellen og kommenteres af personer med handicap.

      De faktorer, som spiller størst rolle for oplevelsen af tilgængelighed, og som alle ønskes integreret naturligt i designløsningen, er bl.a.:

      • –niveaufri adgang

      • –brede døre

      • –begrænsning af gangarealer

      • –rummelige pladsforhold

      • –nem adgang til udearealer.

      Generelt set er behovet for funktionsbaseret design større hos handicappede end hos ikke-handicappede, og funktionalitet ses som en afgørende faktor i forbindelse med opfattelsen af de arkitektoniske og tilgængelighedsmæssige kvaliteter.

        1. 6.2 Forbedring af boligers tilgængelighed

      Handicappolitikken i Danmark er styret af ønsket om at skabe lige muligheder for handicappede på alle samfundets områder, herunder adgang til bygninger og anlæg.

      Jo flere hensyn der bliver taget til de behov, som ældre og handicappede har i forbindelse med projektering af nye boliger samt ombygning af bestående boliger, jo færre specialboliger og offentlige serviceforanstaltninger vil der være behov for.

      Det tilstrækkelige antal egnede boliger kan ikke forventes etableret ved nybyggeri alene, og der skal derfor ske en forbedring af tilgængeligheden i den bestående boligmasse.

      De forhold, der i første række afgør, om en bolig er – eller kan gøres – egnet for beboere med funktionsnedsættelse er adgangsforhold, trapper og etageantal samt pladsforhold i beboelses- og birum

      I ældre etagebebyggelser er knebne mål i badeværelser og køkkener ofte årsag til, at boligen ikke kan beboes af disse personer. Der er behov for, at flere stuelejligheder gøres tilgængelige, at der etableres elevatorer, eksempelvis i forbindelse med nedrivning af sidehuse, og at der ved påbygning af køkken eller bad udvikles løsninger, der er forberedte for en eventuel senere påbygning af elevator.

      Der er ligeledes et behov for forbedring af tilgængeligheden i de lidt yngre etagebebyggelser. Det drejer sig om boligens indretning, adgangsforholdene, de bolignære fællesrum og udearealerne. Tilgængeligheden bør ikke mindst tilgodeses i de situationer, hvor man står over for en modernisering af køkken og bad.

      En stor del af befolkningen bor i dag i parcelhuse. Mange af boligerne, som ofte er i et plan, vil med forholdsvis enkle ombygninger kunne gøres fuldt tilgængelige med hensyn til adgangsforhold og indretning. Men forhold som husets vedligeholdelse, pasning af haven, afstandene til indkøb, offentlige trafikmidler og servicefaciliteter – når man ikke længere kan køre bil eller på cykel – skal medtænkes, hvis man vælger at tilbringe sin alderdom i parcelhuset.

        1. 6.3 Tilgængelighed i eksisterende bygninger og anlæg

      Nordisk Råd tog initiativ til en undersøgelse, som gennemførtes i perioden juli 2001 til juli 2002, af hvilke midler, der i de nordiske lande anvendes til fremme af ombygninger, der kan skabe fysisk tilgængelighed for handicappede til eksisterende bygninger og anlæg (Woetmann Nielsen, 2003).

      På baggrund af litteraturstudier konkluderer undersøgelsen, at tilgængelighedsskabende ombygninger af eksisterende bygninger og anlæg vil kræve forholdsvis store investeringer og en samfundsøkonomisk lang tilbagebetalingstid. På denne baggrund foreslår undersøgelsen, at der bør udføres et systematisk forsknings- og udvikling arbejde om tilgængelige løsninger, dels for at styrke effektiviteten og kvaliteten og dels for at nedbringe omkostningerne ved disse ombygninger.

      For nybyggeri vil en høj grad af tilgængelighed derimod være forholdsvis omkostningsneutral, samtidig med, at de samfundsmæssige omkostninger til hjælpeforanstaltninger vil kunne reduceres.

        1. 6.4 Sansernes bolig

      I sin ph.d.-afhandling Sansernes bolig undersøgte Ryhl (2003), hvorvidt en sanselig funktionsnedsættelse stiller særlige krav til boligers arkitektur. Undersøgelsen arbejdede med fire grupper af sanselige funktionsnedsættelser: blinde og døve personer samt personer med nedsat syn og med nedsat hørelse. Der indgik også en kontrolgruppe. Fem arkitektoniske elementer blev undersøgt: proportioner, åbninger, forbindelser, akustik og kompleksitet. Undersøgelsen foregik primært via rumlige 1:1-afprøvninger i eksisterende boliger, suppleret med kvalitative interviews og teoretiske studier.

      Undersøgelsen viste, at akustikken er den centrale fællesnævner for alle fire grupper. For blinde samt personer med nedsat syn og nedsat hørelse er akustikken essentiel i rumoplevelsen, men også for gruppen af døve har akustikken stor betydning, idet den registreres, f.eks. i forbindelse med vibrationer i gulv og andre overflader.

      Hvis der arbejdes bevidst med akustik som arkitektonisk element i formgivning af fremtidigt boligbyggeri, vil den kunne øge kvaliteten af boligen og udbytte af oplevelse af rum og arkitektur for disse grupper, såvel som for resten af befolkningen.

      En anden fællesnævner er betydningen af samspillet mellem rummets proportioner, vinduesåbninger og forbindelser internt i det pågældende rum eller til tilstødende ude- eller inderum. Mange ønsker og krav er forbundet med det indbyrdes forhold mellem disse tre arkitektoniske egenskaber. Som fællesnævner for kravene til disse egenskaber er et eksistentielt behov for at blive bekræftet i bevidstheden om at indgå i en større sammenhæng. Når man lever med en sanselig funktionsnedsættelse, bliver det vigtigt at kunne se det, som man ikke kan høre, eller høre det, som man ikke kan se. Rummet skal således garantere en akustisk eller visuel forankring i de tilstødende rum, inderum såvel som uderum. Rummene skal være proportioneret, så de sikrer beboeren en fornemmelse af menneskelig skala og fysisk sikkerhed.

      Undersøgelsen konkluderede bl.a., at det ikke kun er brugeren, men også arkitektfaget og boligens arkitektur, der vil få gavn af en øget dialog mellem arkitektfaget og de mennesker, der lever med en funktionsnedsættelse.

      Ryhl påpeger, at det er arkitekternes opgave at foretage en begrundet prioritering og et bevidst valg, når man inkluderer sanselige funktionsnedsættelser i beslutningsgrundlaget for at formgive boligens rum.

      På tværs af de implicerede handicapgrupper samt kontrolgruppe viste undersøgelsen også, at akustikken spiller en central rolle i oplevelsen af rummets kvalitet og beboelighed, og som arkitektonisk element blev akustisk kvalitet generelt tillagt større og afgørende betydning end f.eks. dagslys og proportioner

        1. 6.5 Smart Home

      Smart Home-teknologien giver handicappede mulighed for at foretage aktiviteter i boligen på lige fod med ikke-handicappede og kan være et af midlerne til at øge tilgængeligheden i nybyggeriet (Bendixen og Christensen, 1999), men også i forbindelse med renovering og ombygning (Bendixen (red.), 2000).

      Selv om Smart Home-teknologien ikke specifikt er udviklet med henblik på ældre mennesker eller handicappede, er der et stort potentiale i at udvikle teknologien, så også disse grupper bliver tilgodeset.

      Smart Home-teknologien består af systemer, hvor alle enheder i installationerne i boligen er forbundet i et elektronisk netværk. Med et tryk på en kontakt kan brugeren f.eks. lukke og åbne vinduer og døre, hæve og sænke borde eller trække gardiner fra. Indretning af køkken (herunder kontrol af tændt/slukket komfur), bad og toilet samt lysstyring kan ligeledes reguleres efter brugerens behov. Smart Home-teknologien giver således mulighed for at kunne foretage ændringer, tilpasninger eller udvidelser i boligen i forhold til et ændret funktionsmønster hos den enkelte bruger og medfører således almene kvalitetsforbedringer i hverdagen. Denne fleksibilitet mindsker konsekvenserne af en funktionsnedsættelse og sætter brugeren i stand til selv at klare mange af dagligdagens gøremål. For nogle giver denne teknologi mulighed for at blive boende længere tid i eget hjem. Bygherrerne bør således i deres planlægning og projektering af nybyggeri, men også ved renovering og ombygning, indtænke Smart Home-teknologien som en integreret del af planlægningen.

        1. 6.6 Housing Enabler

      Housing Enabler er et standardiseret, computerbaseret redskab til at beskrive og objektivt vurdere boligers tilgængelighed i forhold til mennesker med forskellige typer af funktionsnedsættelser. Redskabet, som er udviklet af American National Standards Institute (ANSI) og videreudviklet af Lunds Universitet, er også ved at vinde indpas i Danmark. Redskabet kan fås i en dansk udgave (Iwarsson & Slaug, 2007).

      Housing Enabler undersøger, analyserer og beregner den fysiske tilgængelighed i personens hjem, som en relation mellem personens funktionelle kapacitet og de krav boligen stiller til denne. Undersøgelsen foretages i tre steps: Først undersøges personens funktionelle kapacitet og afhængighed af mobilitetshjælpemidler ud fra interview og observation (15 punkter). Dernæst undersøges boligen gennem en systematisk observation af tilgængelighedsbarrierer (188 punkter). Det sidste step består i en kalkulering af den totale tilgængeligheds-score og/eller en beskrivelse af hvilke fysiske barrierer i netop denne bolig, der rejser tilgængelighedsproblemer for netop denne person.

      Ideen bag redskabet er, at alle delelementer identificeres for at finde frem til de fysiske barrierer, der begrænser borgerens deltagelse i daglige aktiviteter. Det kan f.eks. være niveauforskelle, en rampe, der er for stejl eller en dør, der er for tung at åbne.

      Redskabet er primært udviklet til brug for ergoterapeuter, men kan desuden danne basis for planlægning af byggeprocesser med andre faggrupper, f.eks. ingeniører, bygningskonstruktører og arkitekter.

      Ergoterapeuter og andre kan således dokumentere, hvorvidt en borger kan blive i egen bolig efter udskrivelse fra hospital og hvilke konkrete boligændringer, der i givet fald skal foretages for den enkelte.

        1. 6.7 Handicapegnede boliger

      Landsbyggefonden har i samarbejde med SBi igangsat et projekt, Handicapegnede boliger, der skal kortlægge hvilke almene boligforeninger, der har egnede boliger for personer med handicap. Målet er at gøre det lettere for handicappede boligsøgende at søge ind i de bedst egnede boligforeninger.

      Med udgangspunkt i tilgængelighedskravene i Dansk Standard (2001) registreres og offentliggøres en række basisoplysninger om boligernes adgangsforhold og indretning på hjemmesiden handicapbolig.dk, hvor boligsøgende, boligforeninger og kommuner kan søge i oplysningerne efter egne søgekriterier. Der findes ca. 133.000 boliger i databasen pr. maj 2008.

       

  • Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet

    Dr. Neergaards Vej 15

    2970 Hørsholm

    45 86 55 33

     

    Erhvervs- og Byggestyrelsen

    Dahlerups Pakhus

    Langelinie Alle 17

    2100 København Ø

    35 46 60 00

     

    Danske Handicaporganisationer (DH)

    Kløverprisvej 10B

    2650 Hvidovre

    36 75 17 77

     

    Center for Ligebehandling af Handicappede

    Bredgade 25F, 4.

    1260 København K

    33 11 10 44

     

    ÆldreSagen

    Nørregade 49

    1165 København K

    33 96 86 86

     

    Landsbyggefonden

    Studiestræde 50

    1554 København V

    33 76 20 00

     

    Dansk Standard

    Kollegievej 6

    2920 Charlottenlund

    39 96 61 01

     

    University College Nordjylland

    Selma Lagerløfs Vej 2

    9220 Aalborg Øst

    96 33 14 00

     

    Hjælpemiddelinstituttet

    Gregersensvej, port 38

    2630 Taastrup

    43 99 33 22

  • Ambrose, I., Henriksen, O., Hinchely, J., Kennig, B., & Woetmann Nielsen, C. (1998). Seniorboliger – en vejledning (SBi-rapport 308). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

     

    Bendixen, K. (red.). (2000). Tilgængelighed og Arkitektur: Eksempsamling. Center for Tilgængelighed, Dansk Arkitektur Center & Statens Byggeforskningsinstitut. Aarhus: Center for Tilgængelighed.

     

    Bendixen, K. & Christensen, P. (1999). Fokus på Smart Home teknologi: En håndbog om brugerne og deres erfaringer med Smart Home teknologi. Aarhus: Center for Tilgængelighed, & F&U Centret for Hjælpemidler og Rehabilitering. Lokaliseret 20080416 på: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/udstyr-installationer/smart-home-teknologi/

     

    Brandt, E. (2001). Vådrum (By og Byg Anvisning 200). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

     

    Bringa, O. R. (1984). Den dimensjonerende faktor. Oslo: Norges Handikapforbund.

     

    British Standards Institution. (2001). Design of buildings and their approaches to meet the needs of disabled people: Code of practice (BS 8300:2001.) London.

     

    Boligministeriet. (1977). Bygningsreglement 1977. København. Lokaliseret 20080416 på:

    http://www.ebst.dk/file/3134/bygningsreglementet_1977.pdf

     

    Bolig- og Byministeriet. (1998). Bygningsreglement for småhuse, BR-S 98. København. Lokaliseret 20080416 på: http://www.ebst.dk/br08.dk/BRS98/1/54/0

     

    Bygge- og Boligstyrelsen. (1997). Tilgængelighed for alle: Handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske miljø. København.

     

    Det Centrale Handicapråd. (2006). FN´s standardregler om lige muligheder for handicappede. København.

     

    Dansk Blindesamfund. (2004). Tilgængelighed i detaljen. København. Lokaliseret 20080416 på:

    http://www.dkblind.dk/indsats/tilgaengelighed/tilg-i-detaljen

     

    Dansk Standard. (2001). Tilgængelighed for ale (DS 3028:2001.) Charlottenlund.

     

    Dela Stang, B. (red.) (2008). Anvisning om Bygningsreglement 2008 (SBi-anvisning 216). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (1995). Bygningsreglement 1995. København. Lokaliseret 20070803 på: http://www.ebst.dk/bygningsreglementer/0/91/0

     

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2008). Bygningsreglement 2008. København. Lokaliseret 20080416 på: http://www.ebst.dk/br08.dk

     

    Iwarsson, S., & Slaug, B. (2007). Housing Enabler: et redskab til vurdering og analyse af tilgængelighedsproblemer i boligen. Forhandles af University College Nordjylland, Selma Lagerløfs Vej, Aalborg.

     

    Johnsen, K., & Christoffersen, J. (2008). Dagslys i rum og bygninger (SBi-anvisning 219). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    Kommunernes Landsforening, et al. (1997). Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.: En vejledning. København: Forlaget Kommuneinformation.

     

    Landsbyggefonden. (2005). Almene boligers tilgængelighed for handicappede. København: Landsbyggefonden & Dansk Center for Tilgængelighed.

     

    Ranten, K. (1991). Boligplan og brugsværd (SBi-anvisning 168). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

     

    Ranten, K., & Vedel-Petersen, F. (1983). Boligbebyggelser for ale (SBi-anvisning 98) (2. rev. udg.) Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

     

    Ranten, K., & Vedel-Petersen, F. (1986). Køkkener for bevægelseshæmmede (SBi-anvisning 146). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

     

    Ribe Amts Hjælpemiddelcentral. (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede (Rev. udg.). Esbjerg.

     

    Ryhl, C. (2003). Sansernes bolig. København: Kunstakademiets Arkitektskole. [Ph.d.-afhandling].

     

    Ryhl, C. (2006). Architectural quality in universal design: A study of user involvement in the application of universal design in housing. In: The 2nd International Conference for Universal Design 2006 - Considerate and Decisive, IAUD + Adaptive Environments, Kyoto, Japan, 22.-26.10.2006.

     

    Ryhl, C. (2007). Tilgængelig akustik: Boligens lyd. Tidsskriftet Antropologi, (54), 67-74, 128.

     

    Storgaard, L. K. (2000). Det multifunktionele køkken: En undersøgelse af og forsøg med særlige brugerbehov. Aarhus: Arkitektskolen i Aarhus. [Ph.d.-afhandling].

     

    Story, M. F., Mueller, J. L., & Mace, R. L. (1998). The Universal design file: Designing for people of all ages and abilities. Raleigh, NC: North Carolina State University, The Center for Universal Design.

     

    Woetmann Nielsen, C. (2000). Boligers tilgængelighed (SBi-anvisning 195). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

     

    Woetmann Nielsen, C. (2003). Et Norden for alle: Virkemidler til fremme af tilgængelighed til eksisterende bygninger og anlæg i Norden (TemaNord 2003:511). København: Nordisk Ministerråd.