Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger

Indhold1

Forord3

Indledning5

Anvisningens opbygning5

Læsevejledning6

Definitioner6

1 PCB’s egenskaber og anvendelse9

1.1 De kommercielle PCB-produkter9

1.2 Fysisk-kemiske egenskaber11

1.3 Toksiske egenskaber13

1.4 PCB i byggematerialer18

1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder20

1.6 PCB i indeluft22

1.7 Luftmålinger26

1.8 Regler27

2 Bygningsundersøgelse30

2.1 Forløb30

2.2 Bygningshistorisk gennemgang33

2.3 Kortlægning af PCB35

2.4 Strategi for prøvetagning af luft38

2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer40

3 Kemiske analyser56

3.1 Analyselaboratorium og -metode56

3.2 Analysepakke57

3.3 Detektionsgrænse58

3.4 Mærkning af prøver59

3.5 Analyserapport59

4 Bestemmelse af PCB i indeluft61

4.1 Grundlag for måling af PCB i indeluft61

4.2 Valg af metode62

4.3 Målebetingelser66

4.4 Anbefalinger69

4.5 Fremgangsmåde ved måling70

5 Bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialer72

5.1 Hensyn ved prøvetagning72

5.2 Fuger73

5.3 Termoruder77

5.4 Maling80

5.5 Gulvbelægning82

5.6 Gulvafjævningsmasse83

5.7 Sekundært forurenede materialer83

5.8 Tertiært forurenede materialer87

6 Aktionsværdier og midlertidig afhjælpning88

6.1 Vejledende aktionsværdier88

6.2 Udbredelse89

6.3 Midlertidige afhjælpningstiltag91

Litteratur94

Publikationer94

Hjemmesider101

Bilag A. Ventilationsforhold103

Bilag B. Målebetingelser104

Bilag C. Fuger108

PCB i bygninger er behandlet i to SBi-anvisninger, der er udgivet samtidigt. Nærværende anvisning beskriver, hvordan man undersøger og vurderer PCB i bygninger. Bygningen kan være mistænkt for at have et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima som følge af PCB i byggematerialer. Desuden kan en renovering eller nedrivning af bygningen betyde, at affaldsbekendtgørelsens krav om identifikation af PCB gælder (Miljøministeriet, 2012).

SBi-anvisning 242 (Andersen, 2013) beskriver hovedelementerne i en PCB-renoveringsproces, mulige afhjælpningsmetoder og praktiske aspekter ved afhjælpningsmetoderne, herunder arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

Anvisningernes målgruppe er professionelle bygherrer, rådgivere og udførende. I øvrigt henvises til den elektroniske PCB-guide (www.pcb-guiden.dk), som er et tværministerielt initiativ.

Formålet med anvisningerne er at formidle viden om PCB-identifikation i bygninger og beskrive, hvordan man kan planlægge og afhjælpe PCB-problemer. Anvisningerne bygger på byggebranchens erfaringer og den aktuelle forskningsbaserede viden, men vidensgrundlaget er ikke fuldt udbygget, og flere udredninger og forskningsprojekter er i gang på området. Der er aktuelt et stort behov for vejledning om PCB i byggeriet, og SBi har derfor valgt at udgive anvisningerne på det foreliggende vidensgrundlag.

Fra SBi har seniorforsker Barbara Kolarik, forsker Marie Frederiksen, seniorforsker Peter Vogelius, Ph.d.-studerende Nadja Lyng, professor Lars Gunnarsen og seniorforsker Eva Møller bidraget til anvisningen.

Anvisningerne er udarbejdet med økonomisk støtte fra Energistyrelsen, Landsbyggefonden og Dansk Byggeri.

Udarbejdelse af anvisningen er undervejs fagligt støttet af en referencegruppe bestående af:

Anne-Sofie Nielsen, Miljøstyrelsen

Christian Hauser, Bygningsstyrelsen

Claus Lundsgaard, Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S

Ersün Züfer og Lars Bang-Jensen, Energistyrelsen

Finn Gamel Christensen, Arbejdstilsynet

Harald Meyer, Rockwool A/S

Jens Nejrup, Københavns Kommune

Kathrine Birkemark Olesen, Teknologisk Institut

Kim Østergaard, J. Jensen A/S

Kristoffer Kampmann, Dansk Miljøanalyse ApS

Lars Vedsmand og Freddy Hansen, BAT-kartellet

Majbrith Langeland, Grontmij A/S

Martin Christoffersen, Permatæt A/S

Martin Nerum Olsen, Tscherning A/S

Morten Walbeck, Jakon A/S

Olav Kirchhoff, Boligselskabernes Landsforening

Philipp Mayer, Aarhus Universitet

Richard Kristensen, Kingo Karlsen A/S

Solvejg Quist, NIRAS A/S

Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond

Thomas Hougaard, Golder Associates A/S

Henrik Bonnesen, COWI A/S

Torben Trampe, KAB

SBi takker alle i referencegruppen for uvurderlig hjælp. Et udkast til anvisningerne er gennemlæst og kommenteret af teknisk konsulent, arkitekt, civilingeniør Walter Sebastian, Bygge- og Miljøteknik A/S, og fagfællebedømt af seniorkonsulent, Ph.d., civilingeniør Thomas Witterseh, Teknologisk Institut.

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Afdelingen for Byggeri og Sundhed

Juni 2013

Niels-Jørgen Aagaard

Forskningschef

Denne anvisning beskriver, hvordan man undersøger og vurderer PCB i bygninger, der mistænkes for at have sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima som følge af PCB i byggematerialer. Anvisningen viser, hvordan man kan udpege bygninger i risikogruppen og kortlægge forekomsten af PCB ved at måle PCB i indeluften og undersøge byggematerialer. Tolkningen af måleresultaterne er beskrevet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier. Endelig giver anvisningen forslag til umiddelbare afhjælpningstiltag.

Anvisningen beskriver kortlægning af PCB i byggematerialer på et niveau, der rækker ud over, hvad der normalt vil være behov for i forbindelse med en sundhedsmæssig vurdering af bygningen. En kortlægning af denne type er relevant i følgende situationer:

• –Bygningen skal kortlægges i forbindelse med en PCB-renovering.

• –Bygningen eller dele af bygningen skal renoveres af andre årsager.

• –Bygningen skal rives ned.

I disse situationer skal alle potentielle PCB-forekomster identificeres, både for at kunne opnå en succesfuld PCB-renovering, og af hensyn til arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013), der beskriver, hvilke valg og muligheder der er, når man skal renovere en bygning med PCB og samtidig sikre arbejdsmiljø, brugere og ydre miljø. Sikring af arbejdsmiljø, brugere og ydre miljø er en væsentlig del af at håndtere byggematerialer med PCB.

Gennem hele forløbet fra en indledende begrundet mistanke til en renovering eller nedrivning er en effektiv og åben kommunikation med ejere og brugere af de berørte bygninger vigtig. Kommunikation er yderligere beskrevet i SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1 Renoveringsproces (Andersen, 2013).

• Anvisningens opbygning

  Afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse gør rede for, hvorfor PCB udgør et problem i byggeriet. Afsnittet beskriver kommercielle PCB-produkter og de fysisk-kemiske og toksiske egenskaber ved PCB. Desuden angiver afsnittet i hovedtræk, hvilke byggematerialer der kan indeholde PCB, og hvilke konsekvenser byggematerialernes PCB-indhold kan have for luftkvaliteten indendørs. Endelig giver afsnittet en oversigt over nuværende og tidligere regler på området.

  Afsnit 2, Bygningsundersøgelse beskriver, hvordan man med udgangspunkt i opførelsesår og eventuelle renoverings- og vedligeholdelsesarbejder kan gennemgå bygningens historik og efterfølgende kortlægge forekomsten af PCB i bygningen. Formålet med den bygningshistoriske redegørelse er at fastslå, om der kan være risiko for, at der er anvendt PCB-holdige materialer i bygningen. Er en bygning i risikogruppen, vil der være behov for at undersøge, om der er PCB, og om det udgør et sundhedsproblem. Afsnit 4, Bestemmelse af PCB i indeluft, og afsnit 5, Bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialer anviser, hvordan man kortlægger PCB i en bygning ved at undersøge indeluft og materialer. Prøvetagning af materialer med henblik på nedrivning og affaldssortering er beskrevet. Kendskab til krav til kemiske analyser og analyselaboratoriernes rolle er afgørende for et brugbart prøveresultat, se afsnit 3, Kemiske analyser.

  Afsnit 6, Aktionsværdier og midlertidig afhjælpning beskriver, hvordan man sammenholder målinger af PCB-koncentrationen i indeluften med vejledende aktionsværdier, og hvordan man kan iværksætte midlertidig afhjælpning.

  Anvisningen forudsætter, at de udførende har den fornødne tekniske viden, og at de er opmærksomme på de måletekniske problemstillinger.

• Læsevejledning

  Anvisningen er et opslagsværk, og der er derfor en del gentagelser i teksten. Tabel 1 viser en oversigt over, hvilke spørgsmål anvisningen giver svar på.

  Tabel 1. Læsevejledning.

  Hvad er PCB?	►	Afsnit 1.1, 1.2 og 1.3
  Hvor har PCB været anvendt?	►	Afsnit 1.4 og 1.5
  Hvilke regler gælder?	►	Afsnit 1.6
  Hvilke bygninger er berørt?	►	Afsnit 2.2
  Hvordan kortlægger man i en bygning?	►	Afsnit 2.3
  Hvordan kortlægger man: koncentration af PCB i luft? PCB i materialer?	► ►	Afsnit 2.4 Afsnit 2.5
  Hvilke krav er der til kemiske analyser?	►	Afsnit 3
  Hvordan tager man prøver af: luft? materialer?	► ►	Afsnit 4 Afsnit 5
  Hvad er de vejledende aktionsværdier for koncentrationen af PCB i indeluften? Hvordan vurderer man koncentrationerne af PCB i indeluften i forhold til vejledende aktionsværdier?	► ►	Afsnit 6.1 Afsnit 6.2
  Hvilke midlertidige afhjælpningstiltag kan man iværksætte?	►	Afsnit 6.3

• Definitioner

  Dette afsnit definerer en række fagudtryk og begreber, som de er anvendt i anvisningen.

  Affald

  Affald er i anvisningen affald forurenet med PCB frembragt ved udtagning, nedrivning, renovering eller drifts- og vedligeholdelsesarbejder.

  Afhjælpning

  Afhjælpning er et eller flere tiltag, der reducerer bygningsbrugernes eksponering for PCB i indeluften. Afhjælpningen kan være midlertidig, dvs. typisk finde sted i perioden umiddelbart efter konstatering af et PCB-problem, og inden en egentlig renovering eller nedrivning går i gang.

  Aktionsværdi

  Aktionsværdien angiver en koncentration af PCB i indeluften, og ligger PCB-koncentrationen over aktionsværdien, er der behov for handling. Sundhedsstyrelsen har udmeldt vejledende aktionsværdier for koncentrationen af PCB i indeluften. Til aktionsværdierne har Sundhedsstyrelsen knyttet forskellige anbefalinger for, hvornår bygningsejer skal handle. Aktionsværdien angiver koncentrationen af PCB i indeluften som et gennemsnit over et år.

  Analyse

  Analyse er den kemiske analyse, der bestemmer og kvantificerer PCB i en prøve.

  Bygningsportefølje

  En bygningsportefølje er en kommunes eller et ejendomsselskabs bygninger.

  Detektionsgrænse

  Detektionsgrænsen er den laveste koncentration, der kan bestemmes ved kemisk analyse. Analyselaboratorierne kan definere detektionsgrænsen forskelligt. Tjek derfor det anvendte analyselaboratoriums definition. Ofte angives en detektionsgrænse som tre gange spredningen på blindprøver eller kontrolprøver med lav koncentration.

  Forundersøgelse

  Forundersøgelsen identificerer, hvorvidt der er PCB i bygningen, og kan danne grundlag for beslutning om midlertidig afhjælpning. Forundersøgelser afsluttes med en forundersøgelsesrapport.

  Fuge

  En fuge er mellemrummet mellem bygningskomponenter, men samtidig en betegnelse for selve fugetætningen. Fuger kan være kraftoverførende og udføres da af cement- eller kalkmørtel. Fugetætning kan også udføres, så den ikke er kraftoverførende, men kan optage de bevægelser, der kan forekomme i de omgivende bygningskomponenter. I relation til PCB og byggematerialer, er det de ikke kraftoverførende fuger, der er i fokus.

  Koncentration

  Koncentration angiver mængden af et stof i en blanding af stoffer. PCB-koncentrationen i luftprøver angives ofte som vægten af et stof i et bestemt volumen luft. I denne anvisning anvendes vægten af PCB i 1 m³ luft. Koncentration i materialeprøver angives som vægt af stoffet set i forhold til den samlede vægt af prøven. Det er muligt at angive den som en masseprocent eller vægtprocent. Med mindre andet er angivet, er der tale om den totale mængde PCB, dvs. PCB sum6 eller sum7 korrigeret op med en faktor. For luftprøver er faktoren fem. For materialeprøver er faktoren relateret til indholdet af forskellige PCB-kongener sammenholdt med produkttype. Matcher materialeprøven ikke en produkttype, er faktoren fem.

  Kortlægning

  Kortlægning er en systematisk gennemgang af en bygning og inkluderer prøvetagning, der gør det muligt at identificere byggematerialer, der kan indeholde PCB, eller give information om indholdet af PCB i indeluften. Kortlægningen kan have forskellig detaljeringsgrad afhængigt af, om der er tale om en indledende, opfølgende eller fuld kortlægning.

  Måling

  Måling anvendes i flere sammenhænge. Man kan måle indholdet af PCB i indeluften ved at tage prøver af luften og efterfølgende oprense og analysere den kemisk. En måling kan også være selve den kemiske kvantificering af et eller flere stoffer i et prøveekstrakt.

  Materialenyttiggørelse

  Materialenyttiggørelse omfatter genbrug, genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Nyttiggørelse er et overordnet begreb, som omfatter både materialenyttiggørelse og energinyttiggørelse, fx forbrænding.

  Nedrivning

  Nedrivning af bygning eller bygningsdele.

  Prøvetagning

  Prøver kan tages ved at udtage dele af et byggemateriale eller ved at opsamle indeluft. Prøverne sendes efterfølgende til oparbejdning og kemisk analyse på laboratorium.

  Renovering

  Renovering er istandsættelse af en ejendom, så den bringes op på et tidssvarende niveau. Renovering kan endvidere skyldes en funktionsændring af bygningen eller fx et ønske om at nedbringe bygningens energiforbrug. Renovering omfatter om- og tilbygning og udskiftning af komponenter som vinduer eller gulve.

Dette afsnit formidler en del af den baggrundsviden om PCB, der ligger til grund for anbefalingerne i anvisningen. Afsnittet beskriver de kommercielle PCB-produkter og de fysisk-kemiske og toksiske egenskaber ved PCB. Desuden angiver afsnittet, i hvilke byggematerialer man kan finde PCB, og hvilke konsekvenser byggematerialernes PCB-indhold har for luftkvaliteten indendørs. Endelig giver afsnittet en oversigt over nuværende og tidligere regler på området.

• 1. 1. 1.1 De kommercielle PCB-produkter

  Polyklorerede bifenyler (PCB) i byggematerialer kan fordampe til indeklimaet og kan dermed udgøre en sundhedsrisiko for bygningens brugere. Det har yderligere vist sig, at PCB i byggematerialer, fx fugemasse, kan sprede sig til de tilstødende byggematerialer og forurene dem i en grad, der kræver særlige hensyn ved affaldssortering og nyttiggørelse af byggeaffald.

  • 1. 1. 1. 1.1.1 Anvendelse

    PCB har været anvendt lovligt som blødgører og som brandhæmmer i en række byggematerialer fra ca. 1950 til 1. januar 1977 (Miljøstyrelsen, 1983). I 1977 blev PCB forbudt i såkaldt åbne anvendelser, dvs. i fugemasse, lim, maling mv. PCB har været tilsat olie i såkaldt lukkede anvendelser, bl.a. i kondensatorer og transformatorer (Trap et al., 2006).

    Tidligere er de PCB-holdige byggematerialers levetid blevet underestimeret, og derfor er det forventede fald i mængden af PCB-holdigt byggeaffald ikke blevet en realitet (Jensen et al., 2009).

  • 1. 1. 1. 1.1.2 Produktion

    Det anslås, at der i perioden 1930-1993 globalt set blev produceret ca. 1,3 mio. ton PCB. 97 % af den producerede mængde PCB er sandsynligvis blevet anvendt på den nordlige halvkugle (Breivik et al., 2002). PCB er ikke blevet fremstillet i Danmark, men der har været import og produktion af PCB-holdige varer (Miljøstyrelsen, 1983).

    PCB produceres ved at klorere bifenyl ved hjælp af en katalysator. Bifenyl har ti steder, hvor der kan sætte sig et kloratom, og i princippet findes der 209 kombinationer, se figur 2, afsnit 1.2, Fysisk-kemiske egenskaber. Hver enkelt af disse kombinationer kaldes et kongen, og disse kongener er nummereret fra 1 til 209 og navngivet efter et internationalt system, hvor hvert kongen hedder PCB efterfulgt af et nummer, fx PCB-28. Jo højere tal, jo flere kloratomer sidder der på kongenet. Der er lavtklorerede og højtklorerede PCB’er. Kongenerne har forskellige fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber, se afsnit 1.2, Fysisk-kemiske egenskaber, og afsnit 1.3, Toksiske egenskaber.

    Kloreringsgraden varierer på vægtbasis mellem 21 % og 68 %, afhængig af reaktionsbetingelserne under produktionen. PCB-molekyler med samme antal kloratomer, der er placeret forskelligt, kaldes homologer. Således indeholder PCB-16 op til PCB-39 alle tre kloratomer. De forskellige produkter har hver sin fordeling af bifenyler med forskellig kloreringsgrad, og man taler om de tekniske blandinger (tekniske formuleringer) (Breivik et al., 2002). Der er typisk 70-100 forskellige kongener i de tekniske blandinger (Heinzow et al., 2007).

  • 1. 1. 1. 1.1.3 Navne på tekniske blandinger

    De tekniske blandinger har navn efter det firma, der producerede dem. Monsanto i USA producerede PCB-blandinger, der blev kaldt Aroclor, og afhængig af klorindholdet fik de et nummer, fx Aroclor 1248 eller Aroclor 1254. I mange Aroclor-blandinger udgør de sidste to cifre i nummeret vægtandelen af klor, eksempelvis udgør klor 54 % af vægten i Aroclor 1254. PCB blandinger, der blev produceret af Bayer i Vesttyskland, hed Clophen, fx Clophen A40 og Clophen A60, igen afhængig af klorindholdet. I Japan hed produkterne Kanechlor (KC), fx KC-400 eller KC-500. Mange af produkterne havde store ligheder. Der er desuden anvendt blandinger af produkter (Breivik et al., 2002).

  • 1. 1. 1. 1.1.4 Indikator-PCB’er

    De enkelte PCB-blandinger består af en række forskellige kongener. Almindeligvis analyserer man kemisk for indikator-PCB’er, som er seks eller syv specifikke kongener, da disse forekommer hyppigt i miljøprøver (Takasuga et al., 2006). Disse kongener kaldes PCB sum6 eller PCB sum7. PCB sum6 består af summen af indholdet af kongenerne PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-138, PCB-153 og PCB-180. I PCB sum7 medtages yderligere PCB-118, der hører til de dioxinlignende PCB’er, se afsnit 1.3, Toksiske egenskaber. Når det gælder de lavt klorerede blandinger, er der ikke særlig stor forskel på PCB sum6 og PCB sum7, fordi mængden af PCB-118 heri er relativt lille i forhold til de dominerende kongener i PCB sum6.

    Der er udført kemiske analyser af en række kongener for at undersøge sammensætningen af produkterne Aroclor, Clophen og Kanechlor (Takasuga et al., 2006). Figur 1 viser som eksempel det procentvise indhold af de syv indikator-PCB’er i hhv. Aroclor 1248, 1254 og 1260 (Takasuga et al., 2006). For Aroclor 1248 udgør PCB sum7 16 % af det totale indhold af PCB, og de andre PCB-kongener udgør således 84 % af produktet. I Aroclor 1254 udgør PCB sum7 34 % af det totale PCB-indhold, mens de i Aroclor 1260 udgør 35 %.

    Ser man på mønstret af homologer for Chlorphen, Kaneclor og Aroclor er der store ligheder mellem produkterne A-30, KC-300 og 1248, og dette gælder desuden A-40, KC-400 og 1254, A-50, KC-500 og 1260 samt A-60, KC-600 og 1262 (Takasuga et al., 2006). Med undtagelser af visse typer Aroclor, indeholder de lavt klorerede tekniske blandinger typisk 12-18 % PCB sum7, mens de højere klorerede blandinger indeholder 32-40 % PCB sum7 (Takasuga et al., 2006).

     

    

    Figur 1. Det procentvise (vægt) indhold af de syv indikator-PCB’er (PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-118, PCB-138, PCB-153 og PCB-180) i forhold til den samlede mængde PCB i de tre Aroclorblandinger 1248, 1254 og 1260.

  • 1. 1. 1. 1.1.5 Korrektionsfaktorer

    Analyseres kemisk for indholdet af en række PCB’er, bl.a. indikator-PCB’erne, vil analysen vise, om sammensætningen svarer til en af de kommercielle blandinger. Gør den det, ved man, hvor stor en del af den totale mængde PCB indikator-PCB’erne udgør, og derfor kan resultatet korrigeres med en faktor, der svarer til netop den blanding. Resultatet bliver det totale indhold af PCB, dvs. PCB total, selvom der kun er kvantificeret seks eller syv indikator-PCB’er.

    Har materialet en PCB-sammensætning, der svarer til Aroclor 1248, ganges med en faktor 6, når man omregner PCB sum6 til den totale mængde PCB i et materiale. Er der tale om Aroclor 1254 og 1260, anvendes en faktor 3 til omregning af PCB sum6, idet PCB sum6 udgør næsten samme mængde af PCB total i de to blandinger. Svarer sammensætningen af kongener i den kemiske analyse ikke til en kommerciel blanding, vælger man oftest at gange med en faktor 5 for at estimere det totale indhold af PCB ud fra PCB sum6 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009).

• 1. 1. 1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

  De følgende afsnit beskriver kemisk struktur og udvalgte fysisk-kemiske parametre for udvalgte PCB-typer.

  • 1. 1. 1. 1.2.1 Kemisk struktur

    PCB er en gruppe af organiske forbindelser bestående af to forbundne fenyler (bifenyler), hvor brintatomerne er helt eller delvist udskiftet med kloratomer, se figur 2. Der findes 209 mulige kongener, afhængig af antal og placering af kloratomer. Selv om de enkelte PCB-kongener indbyrdes har mange ligheder og relaterede egenskaber, er der forskelle i fysisk-kemiske og toksiske egenskaber. Tolv kongener har dioxin-lignende egenskaber, se afsnit 1.3.1, Dioxinlignende og ikke-dioxinlignende PCB’er.
     

     

    

    Figur 2. Skematisk billede af et bifenylmolekyle. 2-6 og 2’-6’ repræsenterer brintatomer, der ved fremstilling af PCB kan substitueres med kloratomer.

  • 1. 1. 1. 1.2.2 Udvalgte fysisk-kemiske egenskaber

    Tabel 2 viser udvalgte fysisk-kemiske egenskaber ved de syv indikatorkongener samt deres CAS nummer, der er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser. Ethvert kemikalie, der beskrives i litteraturen, bliver tildelt et CAS-nummer af "Chemical Abstract Service".

    Tabel 2. Udvalgte kemiske egenskaber ved de syv indikatorkongener.

    	CAS- nummer	Kemisk formel	Molekylvægta) [g/mol]	Damptryk ved 23 oCb) [Pa]	LogKowa) ved 23 oC	LogKoab)
    PCB-28	7012-37-5	C12H7Cl3	257,5	0,0051	5,76	8,09
    PCB-52	35693-99-3	C12H6Cl4	292	0,00142	6,37	8,62
    PCB-101	37680-73-2	C12H5Cl5	326,4	0,000133	7,05	9,51
    PCB-118	31508-00-6	C12H5Cl5	326,4	1,81·10-5	7,02	10,0
    PCB-138	35065-28-2	C12H4Cl6	360,9	7,84·10-6	7,77	10,5
    PCB-153	35065-27-1	C12H4Cl6	360,9	8,36·10-6	7,74	10,4
    PCB-180	35065-29-3	C12H3Cl7	395,3	5,48·10-7	8,47	11,3

    a) www.sparc.chem.uga.edu/sparc, 2011
    b) Weschler & Nazaroff, 2010.

    Alle PCB-kongener er stabile og svært nedbrydelige, og de er modstandsdygtige over for både syrer og baser. PCB-kongener har lav elektrisk og høj termisk ledningsevne og er termisk stabile, hvilket gør dem nyttige i en lang række produkter, fx som isolatorer i transformatorer og kondensatorer (World Health Organization, 2003; Guo et al., 2011). De fleste kongener er faste stoffer i ren form og deres smeltepunkt stiger med stigende molekylvægt (klorindhold). De kommercielle blandinger af PCB er normalt gullige olielignende væsker. PCB er brandhæmmende på grund af dets høje flammepunkt. Dampene er tungere end luft og ikke eksplosive (World Health Organization, 2000).

    Damptryk

    Damptrykket er generelt lavt for alle kongener. Det betyder bl.a., at mere end 30 år efter PCB blev forbudt i Danmark, er stofferne kun i ringe grad fordampet og findes stadig i høje koncentrationer i de originale materialer. Især PCB-kongener med et højt klorindhold er relativt tungtflygtige, og deres damptryk har tendens til at falde, jo højere klorindholdet er (World Health Organization, 2003).

    Kongenernes damptryk afhænger meget af temperaturen. Det har betydning for målinger af PCB i indeluft, fordi PCB-koncentrationen i luften kan variere alene pga. skiftende temperaturer inden for en måleperiode eller imellem måleperioder, der sammenlignes. Afhængigheden mellem temperatur og damptryk er grundlag for brug af udbagning som afhjælpningsmetode, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.5 Udbagning (Andersen, 2013). Damptrykket stiger med en faktor 6-9 ved en temperaturstigning fra 20 til 40 °C, afhængig af hvilket kongen der er tale om.

    Der er udført forsøg med emission af forskellige PCB-kongener fra fugemasse med Aroclor 1254, og her fandt man, at emissionsfaktoren for hver af de undersøgte kongener (nr. 52, 66, 101, 110 og 118) øges med en faktor 5-9, for hver 10 °C temperaturen stiger i intervallet 10-50 °C (Guo et al., 2011). Ud fra forsøg med to fugetyper konkluderer undersøgelsen, at sammensætningen af fugemassen formentlig har stor indflydelse på emissionens temperaturafhængighed.

    Fordelingskoefficient, K_ow og K_oa

    PCB har lav vandopløselighed og høj opløselighed i fedtstoffer og i de fleste organiske opløsningsmidler (hydrofobe og lipofile egenskaber). Jo flere kloratomer, jo højere opløselighed i fedtstoffer (World Health Organization, 2000). De hydrofobe egenskaber kan udtrykkes som fordelingen af stoffet mellem det organiske opløsningsmiddel oktanol og vand (fordelingskoefficienten octanol-water, K_ow). Jo flere kloratomer, der sidder på molekylet, jo lavere vandopløselighed. Fordelingen af stoffet mellem oktanol og luft beskrives med K_oa (fordelingskoefficienten octanol-air, K_oa).

• 1. 1. 1.3 Toksiske egenskaber

  PCB’erne har forskellige toksiske egenskaber, og forskellene gælder bl.a. PCB’ernes toksiske virkningsmekanismer og giftighed.

  • 1. 1. 1. 1.3.1 Dioxinlignende og ikke-dioxinlignende PCB’er

    Kemisk struktur

    Man opdeler ofte PCB-kongener efter, om de er dioxinlignende (DL) eller ikke-dioxinlignende (NDL), fordi de har forskellige toksiske virkningsmekanismer. Figur 3 viser den kemiske struktur for PCB-52 (NDL), PCB-118 (DL) og TCDD, der er den giftigste af dioxinerne, og som kaldes Seveso-dioxin. En PCB er
    dioxinlignende, hvis der sidder ét eller ingen kloratomer på positionerne ved siden af den binding, der binder de to ringe sammen (bifenylbroen). Det vil sige, at dioxinlignende PCB inkluderer de coplanare, non-ortho og mono-ortho PCB’er. Der er 12 dioxinlignende PCB’er: PCB-77, PCB-81, PCB-105, PCB-114, PCB-118, PCB-123, PCB-126, PCB-156, PCB-157, PCB-167, PCB-169 og PCB-189 (World Health Organization, 2005).

    

    Figur 3. Kemisk struktur for den ikke-dioxinlignende PCB-52, den dioxinlignende PCB-118 samt den giftigste af dioxinerne TCDD (2,3,7,8-Tetraklorodibenzodioxin).

    Toksiske virkningsmekanismer

    Den kemiske struktur på de dioxinlignende PCB’er gør, at de har den samme toksiske virkningsmekanisme som dioxiner og binder sig til den samme receptor i kroppen. De øvrige PCB’ers toksiske virkningsmekanisme er anderledes, men det betyder ikke, at de ikke er giftige. Sammensætningen og koncentrationsniveauerne af PCB-kongener i indeluften afhænger af, hvilket produkt der er anvendt, se afsnit 1.5.1, Kildetyper. Der er udført målinger af indeluften i boligbebyggelsen Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt, hvor der er analyseret for 24 kongener, heriblandt de dioxinlignende PCB’er. Målingerne viser, at de letflygtige PCB’er er dominerende i indeluften, men med meget lave koncentrationsniveauer af de dioxinlignende PCB’er. De højtklorerede dioxinlignende PCB’er blev ikke detekteret (Frederiksen et al., 2012).

    Fælles for PCB’erne er, at de ophobes i kroppen og kun udskilles langsomt. Denne tendens er generelt stigende med kloreringsgraden, således er halveringstiden i kroppen for PCB-28 estimeret til 5,5 år, mens den for PCB-153 er 14,4 år (Ritter et al., 2011).

    Giftighed

    Giftigheden af dioxinlignende stoffer regnes i toksikologiske ækvivalenter (TEQ), og TEQ kan bruges til at fastsætte grænseværdier for fx fødevarer. Man kan beregne TEQ ved at summere koncentrationen af et stof og gange med en toksikologisk ækvivalensfaktor (TEF). TEF tager udgangspunkt i det mest potente stof TCDD (Seveso-dioxinen), som pr. definition har en TEF-værdi på 1. De øvrige dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB’er tildeles TEF-værdi efter deres giftighed i forhold til TCDD.

    For dioxinlignende PCB ligger TEF-værdierne mellem 0,00003 og 0,1 (World Health Organization, 2005). Den giftigste kongen er PCB-126.

  • 1. 1. 1. 1.3.2 Eksponeringsveje

    PCB’er og andre stoffer kan optages i kroppen via tre veje:

    • –Via indtagelse gennem munden

    • –Ved indånding

    • –Gennem huden.

    Indtagelse via fødevarer, støv og jord

    Indtagelse via fødevarer er normalt den vigtigste eksponeringsvej for PCB. Da PCB er fedtopløseligt og ophobes i fødekæden, findes det primært i fede fisk samt i kød og mejeriprodukter. Det vurderes, at hovedparten af PCB-eksponeringen af den generelle befolkning stammer fra fødevarer (Sundhedsstyrelsen, 2011).

    I PCB-forurenede bygninger kan bygningens brugere imidlertid også indtage PCB i form af forurenet støv, som sidder på fødevarer eller andre ting, bygningens brugere indtager oralt. Et laboratoriestudie har indikeret, at der er et ganske væsentligt optag af PCB fra støv i mave-tarmkanalen (Ertl & Butte, 2012), Det er estimeret, at et voksent menneske indtager ca. 30 µg støv pr. dag, mens små børn indtager op mod 100 µg pr. dag (U.S. Environmental Protection Agency, 2011).

    Indånding og optagelse gennem huden

    Mennesker, der opholder sig i PCB-forurenede bygninger, kan også optage betydelige mængder PCB ved indånding, fordi koncentrationen af PCB i indeluften kan være væsentlig. Forskere har sammenlignet målinger af forskellige kongener i blodplasma fra beboere i boliger med og uden PCB i Farum Midtpunkt. Resultaterne viser bl.a., at beboere i boliger med PCB i indeluften har et markant højere indhold af de lavt klorerede PCB’er med tre til fire kloratomer (Meyer et al., 2013). Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier er fastsat ud fra koncentrationer af PCB i indeluften, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

    Endelig kan man optage PCB gennem huden efter kontakt med PCB-forurenet støv eller direkte hudkontakt med forurenet materiale, fx fuger eller andre materialer, der indeholder PCB. Det er vanskeligt at estimere betydningen af denne mekanisme. På grundlag af laboratoriestudier og et eksponeringsscenarie har man estimeret, at optaget gennem huden er langt den vigtigste eksponeringsvej for PCB i støv sammenholdt med indtag gennem munden (Ertl & Butte, 2012).

    Undersøgelser af en lignende stofgruppe (polybromerede difenylethere, PBDE’er), der også er markant til stede i indeklimaet både i luften og i støv, har vist en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af stoffet i blodet og hyppigheden af håndvask, hvilket indikerer, at optaget gennem huden er markant for denne stofgruppe (Watkins et al., 2011).

    På baggrund af måledata fra Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt er der beregnet eksponering fra luft, støv og berøring. Beregningerne viser, at eksponering ved berøring af fuger er væsentlig, og derfor bør man afdække tilgængelige fuger (Lundsgaard & Mørck, 2010).

  • 1. 1. 1. 1.3.3 Effekter i dyreforsøg

    Giftigheden af PCB er blevet undersøgt i en lang række dyreforsøg. Mange af forsøgene er imidlertid udført på de tekniske blandinger af PCB, hvilket gør det svært fx at skelne effekten af de ikke-dioxinlignende PCB’er fra de dioxinlignende PCB’er. Derfor er det vanskeligt at sige noget specifikt om mange af de enkelte kongener.

    Forsøg har vist, at PCB’er har lav akut toksicitet, så de mest interessante dyrestudier er dem, hvor eksponeringen foregår over en lang periode, evt. over flere generationer. Disse forsøg har bl.a. vist, at PCB’er kan påvirke en række funktioner i kroppen. Der er observeret følgende effekter (Gunnarsen et al., 2009):

    • –Påvirkning af skjoldbruskkirtlen og dermed stofskiftehormonerne

    • –Svækkelse af immunsystemet

    • –Udviklingsmæssige effekter på afkom, herunder indlæringsmæssige forandringer

    • –Forandringer i reproduktionssystemet.

    Desuden har studier vist, at de tekniske blandinger af PCB forårsager kræft i lever og skjoldbruskkirtel hos hunrotter (Gunnarsen et al., 2009). Alle PCB-kongener og blandinger er fra marts 2013 klassificeret i gruppe 1, kræftfremkaldende for mennesker, af WHO’s International Agency for Research on Cancer (IARC), (International Agency for Research on Cancer, 2013).

  • 1. 1. 1. 1.3.4 Effekter på mennesker

    PCB’s effekt på mennesker kan vurderes ud fra:

    • –Forgiftninger pga. ulykker

    • –Arbejdsmedicinske studier af højteksponerede arbejdere

    • –Store befolkningsundersøgelser (epidemiologiske studier).

    Forgiftninger pga. ulykker

    I Japan i 1968 (Yusho-episoden) og i Taiwan i 1979 (Yu-Cheng-episoden) blev risolie ved et tilfælde forurenet med PCB, og de, der havde indtaget risolien, fik voldsomme forgiftninger i form af kloracne, som er hudforandringer i især ansigtet, og forandringer i skjoldbruskkirtlen og synsforstyrrelser (Gunnarsen et al., 2009). Pga. opvarmning har en del af PCB’en været omdannet til dioxiner og furaner, og det er ikke muligt at skelne effekterne af de forskellige komponenter fra hinanden. Ofrene fra Yusho-episoden havde stadig forhøjede PCB-niveauer i kroppen mere end 35 år efter ulykken (Todaka et al., 2009).

    Arbejdsmedicinske undersøgelser

    Generelt vurderes det, at risikoen for kræft i visse vævstyper er øget, hvis man bliver udsat for PCB i arbejdsmiljøet (Gunnarsen et al., 2009).

    De arbejdsmedicinske undersøgelser er ikke entydige, da nogle finder en øget forekomst af kræft i lever, galdeblære og galdegange, mens andre ikke finder en øget risiko. De forskellige resultater kan skyldes, at der er udført forholdsvis få arbejdsmedicinske studier, og at disse generelt er med relativt få deltagere, hvilket kan gøre det vanskeligt at finde øget forekomst af sjældne kræftsygdomme (Lindell et al., 2012).

    Et studie af en stor gruppe arbejdere (>17.000) med fokus på påvirkninger af nervesystemet har vist en øget forekomst af bl.a. Parkinsons sygdom og Alzheimers blandt højteksponerede kvinder (Steenland et al., 2006). Desuden indikerer andre studier, at PCB-eksponering blandt arbejdere kan give øget risiko for udvikling af type 2 diabetes (Persky et al., 2012).

    Store befolkningsundersøgelser

    Befolkningsundersøgelserne beskriver effekten af PCB hos en stor gruppe almindelige mennesker, der er udsat for baggrundsniveauer af PCB. Ofte inkluderer undersøgelserne grupper, der færdes i PCB-forurenede ejendomme eller spiser meget fisk, der kan indeholde PCB. Sammenlignet med de arbejdsmedicinske studier giver befolkningsstudierne mulighed for at undersøge en langt større gruppe mennesker. Befolkningsundersøgelser beskriver generelle tendenser set i forhold til større grupper. Disse effekter kan ikke direkte overføres til det enkelte menneske til eksempelvis at vurdere effekten af en given PCB-koncentration i blodet.

    Mange befolkningsundersøgelser tyder på, at fostre, der har været udsat for PCB, kan få alvorlige udviklingsmæssige skader. Således har flere videnskabelige studier beskrevet en sammenhæng mellem PCB-eksponering i fosterstadiet og børnenes IQ senere i livet (Stewart et al., 2008, 2012). Derudover har studier vist sammenhænge mellem PCB-eksponering i fosterstadiet og nedsat fødselsvægt, nedsat virkning af børnevacciner og ændrede kønshormonmønstre hos 14-årige drenge (Govarts et al., 2012; Grandjean et al., 2012; Heilman et al., 2006).

    Nogle af de få studier af børn efter fødslen viser en sammenhæng mellem astma og visse PCB-kongener i 2-åriges blod (Tsuji et al., 2012), mens andre studier viser en påvirkning af visse kønshormoner hos spædbørn, der har været udsat for PCB-153 (Rennert et al., 2012). Det vurderes dog, at de mest alvorlige effekter af PCB hos børn skyldes, at de har været udsat for PCB i fosterstadiet (Gascon et al., 2012).

    I lighed med de arbejdsmedicinske undersøgelser har befolkningsundersøgelserne vist toksiske effekter af PCB på nervesystemet hos voksne, idet man har fundet en sammenhæng mellem PCB-koncentrationer i kroppen og forekomsten af Parkinsons sygdom hos kvinder (Hatcher-Martin et al., 2012). Man har fundet flere eksempler på påvirkning af reproduktionen, bl.a. nedsat fertilitet blandt både mænd og kvinder (Meeker & Hauser, 2010; Meeker et al., 2011).

  • 1. 1. 1. 1.3.5 Vejledende aktionsværdier

    Normalt fastsættes grænseværdier og aktionsværdier ud fra det tolerable daglige indtag (TDI), men der findes ikke en international anerkendt TDI for ikke-dioxinlignede PCB eller PCB-total. For at forbedre risikohåndteringen har nogle lande dog fastlagt deres egen TDI for PCB-total. Man kan enten beregne TDI ud fra den højeste koncentration, hvor man ikke ser uønskede effekter i dyreforsøg (NOAEL), eller ud fra den laveste koncentration med effekter (LOAEL). Værdierne korrigeres med en række sikkerhedsfaktorer afhængig af vidensgrundlaget. De foreslåede TDI-værdier ligger mellem 20 ng og 1 µg pr. kg kropsvægt/dag (Ewers et al., 2005; Arnich et al., 2009).

    Sundhedsstyrelsen har introduceret to vejledende aktionsværdier for PCB i indeluft på hhv. 300 og 3000 ng/m³. Overskrides 300 ng/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der handles på sigt, mens det ved overskridelser af 3000 ng/m³ anbefales, at der handles uden unødig forsinkelse. Overskridelser bør føre til iværksættelse af midlertidig afhjælpning med det samme. PCB-koncentrationen beregnes som 5 gange summen af de 6 eller 7 indikator-PCB’er (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Se også afsnit 1.1.4, Indikator-PCB’er.

    Tabel 3. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier (Sundhedsstyrelsen, 2011).

    PCB-koncentration i indeluft	Aktion
    > 3000 ng/m3	Kræver handling uden unødig forsinkelse (inden for 6 mdr.) Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må betragtes som en nærliggende sundhedsfare.
    300-3000 ng/m3	Der skal lægges en plan for på sigt at nedbringe koncentrationen til under 300 ng PCB/m3 luft. Indtil fraflytning og renovering igangsættes midlertidige afværgeforanstaltninger
    2000-3000 ng/m3	Varig løsning bør påbegyndes inden for 1 år
    300-2000 ng/m3	Varig løsning bør påbegyndes inden for 2 år

    Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier er baseret på de tyske retningslinjer fra Arbeitsgemeinschaft der für das Bau-, Wohnungs- und Siedlungswesen zuständigen Minister der Länder (ARGEBAU, 1994).

    Tyske myndigheder har fastsat en TDI for PCB til 1 µg/kg kropsvægt/dag ud fra en NOAEL på 100 µg/kg kropsvægt/dag i dyreforsøg (Ewers et al., 2005). Den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m³ er baseret på, at højst 10 % af TDI bør komme fra luften, så der er ’plads’ til andre PCB-eksponeringer, fx via fødevarer. Koncentrationer under 300 ng/m³ vurderes ikke at medføre forøget helbredsrisiko, men bør følges indtil der er et sikkert stabilt lavt niveau.

    Den øvre aktionsværdi på 3000 ng/m³ er derimod baseret på, at bidraget fra indeluften udfylder TDI 100 %. Beregningerne anvender en sikkerhedsfaktor på 100 og forudsætter voksne mennesker på 70 kg med et 24-timers indåndingsvolumen på 20 m³ (eller børn på 35 kg med indåndingsvolumen på 10 m³) samt 24 timers ophold.

    Selvom der ikke er 24-timers ophold i den pågældende bygning, bør forsigtighedsprincippet gælde (Ewers et al., 2005), da det ikke er muligt at redegøre for alle øvrige PCB-kilder, fx et højt fiskeindtag, støveksponering eller ophold i andre forurenede bygninger. I enkelte tilfælde med kort opholdstid kan de vejledende aktionsværdier eventuelt fraviges efter konkret vurdering fra kommunen. Kommunen har i denne sammenhæng Sundhedsstyrelsens embedslæger som sundhedsfaglige rådgivere.

    Det amerikanske U. S. Environmental Protection Agency (EPA) har foreslået nogle mål for acceptable PCB-koncentrationer i indeluften i skoler og daginstitutioner. Et skoleår er defineret som 180 dage med 6,5 timers ophold om dagen for børn i alderen 3-19 år. For børn under 3 år i daginstitution og for voksne, der arbejder, regnes med 8 timers ophold. De forudsætter, at et indtag på 20 ng/kg/dag ikke forårsager skade, og at der ikke er signifikant eksponering gennem berøring af byggematerialer og i øvrigt et gennemsnitligt indtag af PCB gennem føden (U. S. Environmental Protection Agency, 2012). Tabel 3 angiver de årsmiddelværdier, som EPA anbefaler for de forskellige aldersgrupper.

    Tabel 4. EPA’s forslag til acceptable årsmiddelværdier af PCB i indeluften for børn i daginstitutioner og skoler og for personer i andre aldersgrupper. For børn mellem 3 og 19 år er der regnet med en opholdstid på 6,5 timer pr. dag i 180 dage. For børn under 3 år og voksne over 19 år forudsættes en opholdstid på 8 timer pr. dag i 180 dage (U. S. Environmental Protection Agency, 2012).

    Aldersgruppe	< 3 år	3-6 år	6-12 år	12-15 år	15-19 år	>19 år
    Koncentration ng/m3 PCB-total	70	100	300	450	600	450

    I Danmark er vurderingen af eksponeringen sat ud fra et højere acceptabelt dagligt indtag, og der tages ikke hensyn til opholdstiden for børn i institution i forhold til koncentrationen af PCB i indeluften. Mht. arbejdsmiljø og PCB i indeluften se afsnit 1.8, Regler.

• 1. 1. 1.4 PCB i byggematerialer

  PCB har været anvendt i en række byggematerialer i perioden fra ca. 1950 til 1. januar 1977, hvor det blev forbudt i åbne anvendelser, se afsnit 1.1.1, Anvendelse. Dette afsnit beskriver forbrugets omfang, materialegrupper, og hvornår materialerne kan have været anvendt. Afsnit 2.5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB, angiver hvilke byggematerialer, der er fundet PCB i, og hvor de har været anvendt.

  • 1. 1. 1. 1.4.1 Anvendelse af PCB i byggematerialer

    PCB har været anvendt lovligt som blødgører i elastiske og bløde byggematerialer. PCB har endvidere været brugt som tilsætningsstof pga. brandhæmmende og isolerende elektriske egenskaber. I de nordiske lande har PCB været brugt i følgende byggematerialer (Trap et al., 2006; Jensen et al., 2009):

    • –Elastiske og plastiske fugemasser

    • –Kantforsegling i termoruder

    • –Monteringsmaterialer til termoruder (kit og plastiske fugebånd)

    • –Maling

    • –Brandhæmmer i træfiberplader

    • –Plastkabler

    • –Gulvbelægning

    • –Beton (tilsætningsstof).

    PCB har primært været anvendt i fugemasse og i kantforseglingen i termoruder, men man ved ikke med sikkerhed, hvilke typer byggematerialer, der i Danmark kan indeholde PCB. Tabel 7 i afsnit 2.5.2 viser en liste over byggematerialer og angiver, hvilke materialer der med stor sandsynlighed kan indeholde PCB, hvor der i begrænset omfang er fundet PCB, og i hvilke materialer der endnu ikke er fundet PCB. Tabellen er baseret på en undersøgelse, der dækker Danmark med undtagelse af Grønland og Færøerne.

    Fugemasse med PCB er anvendt i elastiske fuger i samlinger omkring facadeplader, omkring vinduer og døre, i dilatationsfuger mellem bygningsdele og i forbindelse med balkoner samt til lydisolerende fuger i skillevægge, hvor fugen oftest er skjult. Fugerne har været anvendt både indvendig og udvendig.

    Små kondensatorer

    Der har været en række anvendelser af PCB, som ikke direkte relaterer til byggematerialer, men som kan have en indflydelse på koncentrationen af PCB i indeluften. Som såkaldt lukket anvendelse har PCB bl.a. været anvendt i små ballastkondensatorer til armaturer til lysstofrør (Miljøstyrelsen, 1983). Der kom forbud mod import og salg af PCB i de lukkede anvendelser i 1986, se afsnit 1.8, Regler.

  • 1. 1. 1. 1.4.2 Forbrug af PCB

    I 1983 blev det estimeret, at der i Danmark er brugt 80-120 ton PCB til fugemasser, 130-270 ton i maling (bl.a. facademaling) og 86-100 ton i lim til termoruder (Miljøstyrelsen, 1983). PCB har formentlig ikke været brugt som tilsætning til beton i Danmark, som det er tilfældet i Norge (Techno Consult & Demex, 2005). I 2006 blev forbruget af PCB i lim til termoruder dog estimeret til ca. 200 ton, og det blev vurderet, at ca. halvdelen stod tilbage (Trap et al., 2006). I 2008 er det estimeret, at der stod 50-120 ton PCB tilbage i termoruder i danske bygninger (Vestforbrænding et al., 2008). På baggrund af et begrænset antal prøver, blev det i 2009 estimeret, at der resterede mellem 6 og 21 ton PCB i fugemasse i danske bygninger, mens det på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse i fugebranchen estimeres, at det er omkring 75 ton (Gunnarsen et al., 2009).

    I den danske produktion af byggevarer ophørte anvendelse af PCB i maling og lak 1. juli 1973 (Miljøstyrelsen, 1974), mens anvendelse af PCB i kantforsegling i termoruder og i fugemasse ophørte i løbet af 1974 (Miljøstyrelsen, 1983).

    Der er estimeret et forbrug på 175-325 ton PCB til små kondensatorer i lysarmaturer, hårde hvidevarer mv. (Miljøstyrelsen, 1983). Ud fra en middellevetid på 10-15 år for små kondensatorer forventede Miljøstyrelsen, at de PCB-holdige kondensatorer var udfaset omkring 1998, men i 1999 blev det vurderet, at der stadig kan være PCB-holdige kondensatorer i bl.a. gamle lysarmaturer, da der er sket et vist genbrug (Maag & Lassen, 2000).

  • 1. 1. 1. 1.4.3 Fugemasse

    PCB er brugt i elastiske og plastiske fugemasser i perioden 1950-1976 i alle typer bygninger. Elastiske fuger er bløde eller hårde fuger, der ved påvirkning med fx en spatel kan genskabe sin form. En fuldstændig plastisk fuge vil beholde den form, den har fået ved deformationen. Beskrivelser af byggerier fra perioden viser, at der ofte er anvist brug af elastiske fuger af polysulfid, hvor indholdet af PCB typisk har været 5-30 %. Det er dog ikke ensbetydende med, at det anviste fugemateriale faktisk er anvendt. Fugemassen har i perioden været solgt under flere varenavne, fx Thiokol, Thioflex, Vulkseal, Vulkfil, Lasto-meric, 1K, Terostat, PRC og Rubberseal (Gunnarsen et al., 2009). I Sverige finder man i dag typisk et PCB-indhold på 10 % i fugemassen (sanerapcb.nu, 2012). Polysulfidfugemasser er fortrinsvis anvendt udendørs (Zachariassen et al., 1993; Københavns Kommune, 2012; sanerapcb.nu, 2012).

    Undersøgelser af bl.a. Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt og flere skoler har vist, at der er anvendt PCB-holdig fugemasse indendørs.

    Undersøgelser i ind- og udland har påvist PCB i polyurethan, epoxy, mercatan, acryl og bitumen (Jensen et al., 2009), mens der ikke foreligger dokumentation for, at fugemasser baseret på silikone skulle have indeholdt PCB.

  • 1. 1. 1. 1.4.4 Termoruder

    PCB har været anvendt i kantforsegling i danskproducerede termoruder fra før 1977 og i visse udenlandske termoruder frem til 1980 (Vestforbrænding et al., 2008; www.ruteretur.no, 2012). Ca. 75 % af termorudeproducenterne har brugt PCB-holdig kantforsegling i perioden 1967-1973. En termorude på ca. 1 m² kan typisk indeholde 50 g PCB i kantforseglingen (Vestforbrænding et al. 2008; www.ruteretur.no, 2012).

  • 1. 1. 1. 1.4.5 Maling

    I Danmark er der i betydeligt omfang produceret maling og lak tilsat PCB (Miljøstyrelsen, 1983). Produkterne blev især anvendt til behandling af metaloverflader med store krav til bestandighed over for kemiske påvirkninger, fx til maling af skibsbunde og syrefast overfladebehandling af industrielt udstyr.

    Der er anvendt PCB-holdig maling til facader (Miljøstyrelsen, 1983). Norske undersøgelser har påvist indhold af PCB i facademaling (Andersson et al., 2004; Jartun et al., 2009). PCB-holdig maling har været anvendt, hvor der er krav til stor slidstyrke og vejrbestandighed, fx altaner og altangange (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010; Københavns Kommune, 2012).

    I Tyskland er PCB-holdig maling anvendt til brandsikring af loftplader, nødudgange mv. (Heinzow et al., 2004; Dansk Standard, 2008a).

• 1. 1. 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder

  PCB fra byggevarer, der har været tilsat PCB under produktionen, kan være trængt ind i tilstødende byggematerialer og fordampet til indeluften. Og PCB, der er fordampet til indeluften, kan forurene indvendige overflader i bygningen.

  • 1. 1. 1. 1.5.1 Kildetyper

    Primære kilder er byggevarer, der oprindeligt var tilsat PCB, og som stadig kan indeholde betydelige mængder PCB. Mængden vil her ofte være i størrelsesordenen procent af vægten. Sekundære kilder er byggematerialer, som oprindeligt ikke indeholdt PCB, men som via direkte kontakt med de primære kilder nu indeholder PCB. I sekundære kilder kan PCB-koncentrationen tæt på den primære kilde være betragtelig. Mængden vil her ofte være i størrelsesordenen promille af vægten og meget varierende (Andersen et al., 2013). Da PCB fra de primære og sekundære kilder fordamper til luften, kan tertiære kilder indeholde PCB, fordi de har optaget PCB fra indeluften. Kildetyperne er illustreret i figur 4. De primære og sekundære kilder kan også sidde ude på facaden.

    

    Figur 4. Tre typer af PCB-kilder i forurenede bygninger.

    I en bygning med PCB i byggematerialerne vil langt den største mængde PCB findes i de primære kilder, men de sekundære og tertiære forureninger kan betyde, at det ikke er tilstrækkeligt kun at fjerne de primære kilder.

    Beregninger udført på grundlag af materialeprøver fra Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt viser, at de primære kilder her indeholder ca. 92 % af den totale resterende PCB, mens de sekundære og tertiære kilder indeholder hhv. ca. 6 % og 2 % (Kolarik et al., 2012).

  • 1. 1. 1. 1.5.2 Sekundær forurening af byggematerialer

    Materialernes PCB-optag

    Undersøgelser af indtrængning af PCB i beton, tegl, letbeton og træ fra udvendige fuger viser stor variation i indtrængningen. Indtrængningen er størst i letbeton, lidt mindre i beton og tegl og mindst i træ. Materialernes porøsitet har formentlig betydning – jo mere porøst materiale, jo større indtrængning (Rex et al., 2002), dog foreligger der ingen undersøgelser af byggematerialernes porøsitet.

    Der synes ikke at være en entydig sammenhæng mellem koncentration af PCB i fugemasse og i den tilstødende materialeprøve for så vidt angår udvendig beton og tegl (Andersen et al., 2013). En analyse af PCB-koncentrationen i fugen er derfor ikke tilstrækkelig til at sige noget om, hvorvidt byggematerialerne indeholder PCB. Undersøgelsen viser, at PCB har spredt sig i større afstand fra fugen i tegl end i beton.

    Sammensætningen af kongener

    I de primære kilder afhænger sammensætningen af kongener af de kommercielle blandinger, som oprindelig blev brugt i produktet. I luften er det de mere flygtige kongener, der dominerer sammensætningen, se afsnit 1.6, PCB i indeluft.

    Sammensætningen af kongener i de sekundære og tertiære kilder synes at afhænge af både damptryk og fordelingskoefficienten octanol-air, se afsnit 1.2.2, men også af materialetypen. Derfor er sammensætningen i nogle materialer meget lig sammensætningen i luften, mens den i andre materialer mere ligner den primære kilde.

    Fordampning af PCB

    Beregninger har vist, at i et værelse med et volumen på 17,4 m³ og luftskifte på 0,5 h^-1, vil ventilationen alene fjerne så lidt som 0,023 g/år, hvis PCB-koncentrationen maksimalt er 300 ng/m³ i rumluften (Sundhedsstyrelsens nedre vejledende aktionsværdi, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier). Det vil derfor tage 44 år at fjerne 1 g PCB, men i det aktuelle værelse er der ca. 33 g PCB i betonen (sekundær kilde) og ca. 11 g i tertiære kilder (Kolarik et al., 2012).

  • 1. 1. 1. 1.5.3 Tertiær forurening af byggematerialer

    Ud fra laboratorieforsøg har man undersøgt, hvor meget PCB forskellige byggematerialer og inventar optager fra luften over en periode på 500 timer (Guo et al., 2012). Mængden af PCB adsorberet pr. overfladeareal varierede for de forskellige materialer over tid og set i relation til PCB-koncentrationen i luften. Optagets størrelse varierede fra kongen til kongen. Generelt var optaget af kongener med lavt damptryk større set i forhold til PCB-koncentrationen i luften.

    Blandt de testede materialer var PCB-optaget størst i maling og mindst i en epoxycoatning uden opløsningsmidler, forskellige gulvmaterialer og tegl. Man testede endvidere afgivelsen af PCB fra eksponeret beton, og her viste forsøgene, at re-emissionen (fordampningen af det afsatte PCB) er en langsom proces, hvilket bekræfter problemerne med re-emission fra tertiære kilder efter afhjælpningstiltag, hvor de primære og sekundære kilder er fjernet eller reduceret (Guo et al., 2012).

• 1. 1. 1.6 PCB i indeluft

  Dette afsnit beskriver, hvordan PCB-koncentrationen i indeluften påvirkes af en række faktorer, herunder kildetype, temperatur og luftskifte. Der er endvidere en beskrivelse af indeluft og støv.

  • 1. 1. 1. 1.6.1 Påvirkning af PCB-koncentrationen

    En tysk undersøgelse, der omfattede over hundrede bygninger med PCB-holdige fuger, viser, at bl.a. inde- og udetemperatur, luftfugtighed og ventilation påvirker koncentrationen af PCB i indeluften. Men også PCB-typen, fugematerialets PCB-indhold og fugens størrelse, overfladeareal og placering har betydning (Balfanz et al., 1993). En undersøgelse i Schweiz nåede frem til samme konklusioner (Kohler et al., 2005).

    Små kondensatorer i armaturer til lysstofrør kan indeholde PCB. En sådan kondensator kan lække og give markante forhøjelser af koncentrationen af PCB i indeluften (MacLeod, 1981; Guo et al., 2011).

    I Gøteborg undersøgte man en etageejendom med PCB i de udvendige fuger (Sundahl et al., 1999). Ud fra antagelser om bl.a. luftskifte estimerede man, at den PCB-koncentration, man fandt i indeluften på ca. 600 ng/m³ PCB total, skyldtes emission af ca. 60 g PCB årligt. Den totale mængde PCB i fugerne blev estimeret til 90 kg, så selvom en del af PCB’en fordamper til det ydre miljø, vil der gå mange år, før forureningen af indeklimaet aftager. Se også afsnit 1.5, Primære, sekundære og tertiære kilder.

    De mange parametre, der påvirker koncentrationen, kan betyde en markant variation i PCB-koncentrationen i indeluften i en bygning. På en skole i Tyskland, hvor luften var forurenet med PCB, blev der over en toårig periode gennemført 83 målinger af indeluften i forskellige rum. Disse målinger viste PCB-koncentrationer på 690-20.800 ng/m³ (medianværdi 2044 ng/m³) (Liebl et al., 2004).

  • 1. 1. 1. 1.6.2 Sammenhæng mellem kongentype i indeluft og byggematerialer

    I de bygninger, som den tyske undersøgelse omfattede, fandt man produktet Clophen i fugerne, dog ikke Clophen A30 (Balfanz et al., 1993), se afsnit 1.1, De kommercielle PCB-produkter. Undersøgelsen viste, at man som et meget groft estimat kan forvente at finde de højeste koncentrationer af PCB i luften, hvor der er brugt Clophen A40, og de laveste koncentrationer, hvor der brugt Clophen A60. De højeste koncentrationer af PCB i luft opstår således ved brug af de lavt klorerede PCB-produkter, se tabel 5. PCB-koncentrationen i fugerne ligger i intervallet 2000-60.000 mg/kg PCB sum6. Clophen A40 svarer til en Aroclor 1248 (Breivik et al., 2002).

    Tabel 5. PCB-koncentrationer i indeluften fundet ved forskellige typer Clophen i fugemassen. PCB-koncentrationerne i luften er angivet som PCB total (PCB sum6 × 5) og observeret under sammenlignelige forhold. Fugematerialet indeholdt 2000-60.000 mg/kg PCB sum6 (efter Balfanz et al., 1993).

    Type af Clophen i fugemasse	PCB total i indeluft (ng/m3)
    A30	Ikke fundet
    A40	200-6000
    A50	200-2500
    A60	< 500

    Den tyske undersøgelse viser i lighed med andre undersøgelser (Kohler et al., 2002; Heinzow et al., 2007; Guo et al., 2011), at sammensætningen af kongener i materiale og luft er forskellig, og at luften fortrinsvis indeholder lettere kongener. I en tysk undersøgelse af 181 offentlige bygninger fandt man, at PCB-28 og PCB-52 var dominerende i rum, hvor den primære kilde var fuge, mens PCB-101 var dominerende i rum, hvor loftplader malet med højt kloreret PCB var den primære kilde (Heinzow et al., 2007).

    På baggrund af en undersøgelse af 29 bygninger i Schweiz anbefales det, at se på indeluftens sammensætning af kongener og bruge dette som hjælp til at identificere kilderne (Kohler et al., 2002).

    På kongenniveau viste målinger i Birkhøjterrasserne en signifikant sammenhæng mellem indholdet af PCB-28 og PCB-52 i fuger og indeluft, mens der ikke var en tilsvarende sammenhæng mellem højere klorerede kongener med seks eller flere kloratomer og PCB total (Frederiksen et al., 2012).

    I laboratorieforsøg er der målt fordampning af en række kongener fra en fuge med Aroclor 1254. Resultaterne viste, at der var sammenhæng mellem fordampning og de enkelte kongeners damptryk, men at der samtidig kan være forskel fra en fugetype til en anden (Guo et al., 2011). Med udgangspunkt i disse resultater illustrerer figur 5 et eksempel på den relative sammensætning af PCB sum7 i Aroclor 1254 og en estimering af den relative sammensætning af PCB sum7 i luft fordampet fra en Aroclor 1254. Her ses, at PCB-52 udgør 14 % af PCB sum7 i Aroclor 1254, mens den udgør omkring 60 % af PCB sum7 i luften.

     

    

    Figur 5. Den relative fordeling af PCB sum7 (PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-118, PCB-138, PCB-153 og PCB-180) i fuge med Aroclor 1254 og en estimering af den relative sammensætning af PCB sum7 i luft fordampet fra en fuge med Aroclor 1254 (Guo et al., 2011).

  • 1. 1. 1. 1.6.3 Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft

    PCB-koncentrationen i indeluften stiger med stigende temperatur, idet kongenernes damptryk stiger, men fugetypen har også indflydelse på fordampningen, se afsnit 1.2, Fysisk-kemiske egenskaber (Guo et al., 2011).

    Fordampningens temperaturafhængighed har bl.a. vist sig i målinger fra Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt (Lundsgaard, 2011), hvor temperaturvariationer forklarer 67 % af variationerne i indeluftmålingerne, uafhængigt af de afhjælpningstiltag, der har været på stedet. Med udgangspunkt i den temperaturafhængighed, der blev fundet i Birkhøjterrasserne, kan man forudsige, at en PCB-koncentration i indeluften på ca. 700 ng PCB/m³ ved 18 °C vil stige til 925 ng PCB/m³ ved 20 °C og 1600 ng/m³ ved 24 °C. PCB-koncentrationen i indeluften fordobles således ved en temperaturstigning fra 18 til 24 °C.

    En anden undersøgelse fra Birkhøjterrasserne viste ingen sammenhæng mellem rumtemperatur og PCB-28, PCB-52 og PCB total i luften, (Frederiksen et al., 2012), men studiedesignet var ikke velegnet til at undersøge temperaturafhængighed.

    Den schweiziske undersøgelse viste en svag sammenhæng mellem rumtemperatur og det totale PCB indhold i luften (Kohler et al., 2005).

    I den tyske undersøgelse (Balfanz et al., 1993) er PCB-koncentrationen i indeluften målt både sommer og vinter i ti rum ved sammenlignelige indendørstemperaturer, se figur 6. Disse målinger indikerer, at temperaturen udendørs har indflydelse, idet PCB-koncentrationen om sommeren var højere end om vinteren. Det kan skyldes, at fordampningen fra fugerne er mindre om vinteren pga. af lavere vægtemperatur, eller at luftskiftet er øget, fordi forskellen mellem inde- og udetemperatur er større.

     

    

    Figur 6. Koncentrationen af PCB i indeluften (PCB total [ng/m³]) i ti rum målt sommer og vinter ved sammenlignelige indendørstemperaturer (efter Balfanz et al., 1993).

  • 1. 1. 1. 1.6.4 Sammenhæng mellem luftskifte og PCB i indeluft

    Luftskiftet i bygningen påvirker PCB-koncentrationen i luften, og luftskiftet vil almindeligvis være forskelligt i bygningens rum. Flere faktorer påvirker luftskiftet, bl.a. kan vindtrykket på bygningen betyde, at der kan være forskel på måleresultater taget på læ- og luvside af bygningen. I en analyse af PCB-koncentrationen i indeluften i en bygning indgår endvidere kendskab til bygningens ventilationsform. Er der ventilationsanlæg, kan det have betydning, om der er indblæsning eller udsugning og fx natsænkning, se afsnit 6.3.4, Øget luftskifte og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.7 Ventilation (Andersen, 2013) og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 5.6 Ventilation (Andersen, 2013).

  • 1. 1. 1. 1.6.5 PCB i indeluft og støv

    I Birkhøjterrasserne er der udført separate målinger af PCB i luft og støv. PCB-koncentrationen i støv angives som mg/kg støv og PCB-koncentrationen i støv er derfor ikke umiddelbart sammenlignelig med PCB-koncentrationen i luft. Ud fra målingerne er det anslået, at støv udgør mindre end 10 % af den daglige indtagelse af PCB (Lundsgaard og Mørck, 2010). I en anden undersøgelse, hvor støvet var opsamlet separat, var der en sammenhæng mellem det totale PCB-indhold i luft og støv. Det kan ud fra den undersøgelse endvidere konkluderes, at man indtager væsentligt mindre PCB med støv gennem munden end via indånding af luften (Gunnarsen et al., 2009).

    I laboratorieforsøg er der undersøgt transportveje mellem støv og hhv. PCB-holdige fuger og PCB-holdig luft. Forsøgene viser, at støv optager PCB på to forskellige måder. Støv optager både PCB fra luften og direkte fra fugerne, når det berører fugerne. Optaget af PCB fra luft til støv er forskelligt for kongenerne, og de højt klorerede kongener optages bedre i støv, selvom det er dem, der er færrest af i luften. Den direkte PCB-overførsel fra fugerne er ikke afhængig af de forskellige kongeners fordampningsegenskaber. Forsøgene viste, at hastigheden, hvormed PCB overføres fra den primære kilde til støv, er væsentlig højere end hastigheden for overførsel mellem luft og støv (Guo et al., 2012).

    I undersøgelsen fra Birkhøjterrasserne stemmer sammensætningen af kongener i de indendørs fuger bedst overens med Clophen A40 og Aroclor 1248. Målinger af sammensætningen af kongener i luft og støv viser, at luftens sammensætning er tydeligt forskellig fra fugernes, mens støvets sammensætning ligger midt mellem luftens og fugernes kongenmønster (Lundsgaard & Mørck, 2010). Sammensætningen af kongener er i god overensstemmelse med resultaterne fra laboratorieundersøgelserne refereret ovenfor.

• 1. 1. 1.7 Luftmålinger

  Dette afsnit introducerer metoder for måling af PCB i luft og beskriver opsamlingsmedier, prøvevolumen og målebetingelser.

  • 1. 1. 1. 1.7.1 Metoder

    De fleste målinger af koncentrationen af PCB i indeluften foretages med aktivt sug af luft gennem et filter og en sorbent, der efterfølgende analyseres kemisk (Barroa et al., 2009). Der findes forskellige standarder for måling af PCB i indeluften (Dansk standard, 2008a; U. S. Environmental Protection Agency, 1999; Verein Deutscher Ingenieure, 2009). Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet en vejledning på baggrund af danske og udenlandske erfaringer, og denne følger i vid udstrækning retningslinjer i tyske og internationale standarder (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Det kan være vanskeligt i praksis at følge en dokumenteret metode fuldstændigt, og der kan afviges, hvis det kan dokumenteres, at afvigelserne ikke forringer effektiviteten af metoden. Der er en række forhold, man skal være opmærksom på, når man vælger metode, se afsnit 4, Bestemmelse af PCB i indeluft.

  • 1. 1. 1. 1.7.2 Opsamlingsmedie

    PCB findes både på gasform og i fast form bundet til partikler i luften, og man skal derfor bestemme både gas- og partikelbåret PCB. PCB opsamles effektivt på et partikelfilter efterfulgt af en kombination af polyuretanskum (PUF) og et resin, fx XAD-2. Andelen af PCB på partikelform afhænger af en række faktorer, bl.a. partikeltype og -mængde, temperatur, og hvilke kongener der er tale om.

    I løbet af måleperioden kan stoffer, der hæfter til partikler opsamlet på partikelfiltret, fordampe, men gassen vil efterfølgende opsamles på det adsorberende medium. Typisk anvendes glas som beholder til opsamlingsmediet. Som partikelfilter anvendes glasfiberfilter eller kvartsfilter. På gasform opsamles de lette kongener mest effektivt på XAD-2 i forhold til PUF, mens de tunge kongener (eksempelvis PCB-180) opsamles mest effektivt på PUF (Lewis et al., 1977; Lewis & MacLeod, 1982; Hayward et al., 2011).

    Ved bestemmelse af PCB sum7 er et filter efterfulgt af XAD-2 formentlig tilstrækkeligt, idet koncentrationen af de højt klorerede kongener ofte udgør en lille del af PCB-indholdet i indeluften, se afsnit 1.6.2, Sammenhæng mellem kongentype i indeluft og byggematerialer. Fordelen ved at udelade PUF i opsamlingsrøret er, at den efterfølgende ekstraktion kan gennemføres på en simplere måde (Barroa et al., 2009). Er man i en bygning, hvor højt klorerede PCB-produkter er anvendt, må man dog undersøge, hvorvidt XAD-2 er tilstrækkeligt eller om PUF skal indgå i opsamlingsmediet.

  • 1. 1. 1. 1.7.3 Flow og opsamlingstid

    Prøvevolumen og opsamlingsperiode fastlægges ud fra målingens formål og analysens detektionsgrænse. Opsamlingen af PCB fra luft har meget til fælles med måden, man opsamler både dioxiner og klorerede pesticider på. Da flere af disse stoffer findes i meget lave koncentrationer i luften, opsamler man forholdsvis store mængder luft. Den tyske standard VDI 2464 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009) anbefaler et prøvevolumen på 3-24 m³ opsamlet over 1-8 timer, mens standarden EN ISO 16000-12 (Dansk Standard, 2008a) anbefaler et prøvevolumen på 5-10 m³ i løbet af 2-4 timer. Begge standarder påpeger, at flowet (gennemstrømningshastigheden) ikke må overskride 5-10 % af rummets luftvolumen pr. time.

    Typisk er de store luftvolumener ikke nødvendige for at detektere PCB i forurenede bygninger. Den amerikanske vejledning (U. S. Environmental Protection Agency, 1999) opererer med et lavt flow (1-5 l/min) med eksponeringstider på 4-24 timer. Erhvervs- og Byggestyrelsen (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) anbefaler 4-16 timers eksponering ved lavt flow (1-2 l/min), dvs. 500-1000 l prøvevolumen. Dog kan man ifølge vejledningen af praktiske grunde tage døgnprøver, men her understreges det, at rummet under prøvetagningen skal benyttes som normalt. De anbefalede opsamlingsperioder er således fra fire timer til et døgn. Flow skal tilpasses det valgte opsamlingsmedie således, at luftens opholdstid i opsamlingsmediet er tilstrækkelig til, at stofferne opsamles effektivt.

  • 1. 1. 1. 1.7.4 Målebetingelser

    Ifølge standarden EN ISO 16000-12 (Dansk Standard, 2008a) skal man så vidt muligt fastlægge nogle udgangsbetingelser, inden målingen påbegyndes. Dette gøres bl.a. for at undgå interferens pga. åben ild og rygning. Standarden foreslår, at rummet ventileres godt, og at døre og vinduer derefter holdes lukket i omkring otte timer – gerne natten over. Målingen påbegyndes efter denne konditionering af rummet. Denne fremgangsmåde er benyttet i flere undersøgelser, hvor man har luftet ud ved at åbne vinduer i 10-15 minutter aftenen før opsamlingen, lukket døre og vinduer natten over og derefter begyndt målingen om morgenen i rum med lukkede vinduer og døre (Heinzow et al., 2007; Kohler et al., 2002).

    I Tyskland er der undersøgt mere end hundrede PCB-forurenede bygninger, og her blev prioriteret sammenlignelige forhold, og på baggrund af erfaringer undlod man at lufte ud inden måling. Dørene var lukket minimum tre timer før opsamling, og målingen blev foretaget i ubenyttede rum under ellers normale forhold (Balfanz et al.,1993). I forbindelse med to danske undersøgelser har man taget luftprøver i 24 timer i en række forskellige bygninger, der ikke var konditioneret inden måling, og rummene blev benyttet normalt under målingen (Gunnarsen et al., 2009; Frederiksen et al., 2012). Der er således forskellige fremgangsmåder mht. udluftning og konditionering af rummet før måling.

• 1. 1. 1.8 Regler

  PCB blev oprindeligt anset for at være et ufarligt kemikalie, men da man undersøgte forekomsten af insektmidlet DDT i naturen, fandt man spor af PCB (Jensen et al., 1969). Det blev dermed klart, at PCB i lighed med DDT akkumuleres op gennem fødekæderne, og i 1973 anbefalede OECD kontrol og delvist ophør med brug af PCB (Miljøstyrelsen, 1974).

  De første bekendtgørelser

  I 1976 kom de første bekendtgørelser om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB i Danmark: Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT (BEK nr.18 af 15/01/1976, Miljøministeriet, 1976a) og Miljøministeriets bekendtgørelse om ændring af og om ikrafttræden af bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT (BEK nr. 572 af 26/11/1976, Miljøministeriet, 1976b). Bekendtgørelserne medførte, at det fra 1. januar 1977 blev forbudt at anvende PCB i åbne anvendelser, dvs. fugemasser, maling, lim, plast mv. Bekendtgørelsen kom som følge af et EU direktiv. Brugen af PCB var fortsat tilladt i lukkede anvendelser, fx kondensatorer, transformatorer, varmetransmissions- og hydrauliske væsker.

  I 1986 blev al import og salg af PCB forbudt uanset anvendelse (Miljøministeriet, 1986). Frem til 1. januar 1995 måtte man dog anvende PCB i større transformatorer og kondensatorer med en vægt på over 1 kg eller en effekt på over 2000 VA. Mindre kondensatorer og transformatorer måtte anvendes resten af deres levetid. I 1998 kom der krav om bortskaffelse af større transformatorer og kondensatorer senest 1. januar 2000 (Miljøministeriet, 1998).

  Nuværende regler

  I dag er PCB helt forbudt og optræder på EU´s liste over farlige stoffer, hvor det betegnes som et af de svært nedbrydelige organiske giftstoffer (POP-stoffer). I Stockholmkonventionen (Europarådet, 2004) er PCB blandt de 12 miljøgifte, der går under betegnelsen ”The Dirty Dozen”. De fleste lande har tiltrådt konventionen, der trådte i kraft i 2004 og forbyder produktion af PCB og regulerer, hvordan man håndterer og bortskaffer PCB-holdigt affald.

  Arbejdstilsynet kan give påbud eller vejledning, hvis koncentrationen af PCB i indeluften vurderes at være for høj i rum i bygninger, hvor der er ophold i forbindelse med arbejde, der ikke relaterer til renovering eller nedrivning pga. PCB-holdige byggematerialer. Arbejdstilsynets vurdering baserer sig på Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier, men der er i Arbejdstilsynets værdier taget hensyn til en kortere opholdstid end 24 timer syv dage om ugen året rundt, se At-intern instruks 3/2011, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2011). Arbejdstilsynet har fastsat en grænseværdi på 10.000 ng/m³ i indeluften, og overskridelse af denne værdi accepteres ikke på arbejdspladser, hvor der arbejdes med PCB, fx i forbindelse med transformatorer eller lysarmaturer. Overskridelse af denne værdi accepteres heller ikke i forbindelse med indeluft på en arbejdsplads, hvor PCB er til stede pga. forurenede byggematerialer.

  Ved arbejde med renovering eller nedrivning af bygninger, hvor materialedele er forurenet med PCB, er det vanskeligt at tilrettelægge arbejdet således, at arbejdstager undgår at blive eksponeret for PCB. Ifølge Arbejdstilsynets regler skal der i en sådan situation anvendes personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2011, At-intern instruks 3/2011). Grænseværdien for koncentrationen af PCB i indeluft er ikke tilstrækkelig i denne sammenhæng, da påvirkningen er mere kompleks, idet eksponeringen ikke kun foregår gennem indånding.

  Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for PCB-koncentrationen i indeklimaet, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

  Miljøministeriet har regler for håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt affald, (Miljøministeriet, 2012), se også afsnit 2.1.2, Forundersøgelse og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4 Affaldshåndtering (Andersen, 2013).

  Ansvar og pligter for de forskellige aktører i en sag om PCB i en bygning fremgår af Økonomi- og Erhvervsministeriets faktaark (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2011).

Dette afsnit omhandler undersøgelse af, hvorvidt en bygning har uacceptable koncentrationer af PCB i indeluften, og hvad dette måtte medføre af materialeundersøgelser. En bygningsundersøgelse består af en bygningshistorisk gennemgang, en visuel inspektion og eventuelt en eller flere kortlægninger. Den visuelle inspektion be- eller afkræfter behovet for en kortlægning. Ved kortlægningen tages prøver til kemisk analyse for at afgøre, hvorvidt der er PCB i bygningen og i givet fald, hvor der er PCB, og hvor meget der er. Kortlægningen kan gælde både indeluft og byggematerialer. Desuden beskriver afsnittet undersøgelser af PCB i materialer i forbindelse med renovering eller nedrivning, der er omfattet af kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012).

• 1. 1. 2.1 Forløb

  Dette afsnit beskriver overordnet, hvordan en bygningsundersøgelse af PCB forløber. Undersøges bygningen for at afklare de sundhedsmæssige forhold, består bygningsundersøgelsen af en indledende undersøgelse (forundersøgelse) og en opfølgende kortlægning, der skal danne grundlag for planlægning af en PCB-renovering. Forundersøgelsen afklarer, hvorvidt der er et PCB-problem i bygningen, og kan danne grundlag for beslutning om midlertidig afhjælpning. Er renovering eller nedrivning af bygningen eller dele af bygningen omfattet af kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen, skal materialerne undersøges.

  • 1. 1. 1. 2.1.1 Udgangspunkt for bygningsundersøgelsen

    Omfanget af den indledende undersøgelse og efterfølgende kortlægning vil afhænge af udgangspunktet for bygningsundersøgelsen:

    • –Undersøgelse af de sundhedsmæssige forhold i bygningen

    • –En renovering med et andet formål end at fjerne PCB, fx energirenovering

    • –Nedrivning og affaldskarakterisering.

    Omfatter renoveringen eller nedrivningen mere end 10 m² af en bygning eller et anlæg, eller frembringer arbejdet mere end 1 ton affald, har bygherre ifølge kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) pligt til at klarlægge risikoen for, at der findes PCB-holdige byggematerialer, og i givet fald foretage en kortlægning; se også afsnit 2.3.3, Renovering eller nedrivning som udgangspunkt og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4.5 Anmeldelse (Andersen, 2013).

  • 1. 1. 1. 2.1.2 Forundersøgelse

    Forundersøgelsen foregår typisk trinvist:

    • –Bygningshistorisk gennemgang

    • –Visuel inspektion af bygningen

    • –Indledende kortlægning med prøvetagning

    • –Opfølgende kortlægning med mere omfattende prøvetagning.

    Bygningshistorisk gennemgang omfatter blandt andet opførelsesår, anvendte materialer, vedligeholdelsesarbejder og eventuelle renoveringer. Formålet med gennemgangen er at identificere en eventuel risiko for, at der er anvendt PCB-holdige materialer i bygningen. Bekræftes mistanken, vil man foretage en visuel inspektion af bygningen og eventuelt kombinere den med en indledende prøvetagning. Er bygningen stadig i risikogruppen efter den visuelle inspektion, er der behov for en kortlægning med prøvetagning, der kan be- eller afkræfte, om der er anvendt PCB i bygningen. Denne kortlægning vil typisk foregå i to trin, hvor man indleder med en prøvetagning, der be- eller afkræfter forekomst af PCB, og dernæst foretager en mere omfattende kortlægning.

    Er udgangspunktet en undersøgelse af sundhedsforhold, og viser den visuelle inspektion af bygningen, at mistanken om PCB stadig er aktuel, tages der indledningsvis luftprøver og eventuelt materialeprøver. Luftprøverne skal vise, om koncentrationen af PCB i indeluften er sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Hvis koncentrationerne er for høje, følger en undersøgelse med flere luftprøver og flere materialeprøver. Her er undersøgelserne i første omgang rettet mod en afklaring af, hvor omfangsrigt indeklimaproblemet måtte være, og hvad der forårsager det. Senere i forløbet vil der formentlig være behov for kortlægning i forbindelse med en renovering eller nedrivning, hvor håndtering af byggematerialer med PCB skal karakteriseres i forhold til arbejdsmiljø og affaldssortering.

    Er der tale om en renovering eller nedrivning, der falder ind under kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) har bygherre pligt til at klarlægge risikoen for PCB-holdige byggematerialer, hvilket gøres gennem besvarelse af en række spørgsmål, der retter sig mod bestemte byggematerialer, se afsnit 2.3.3, Renovering eller nedrivning som udgangspunkt. Kan man ikke svare nej til alle spørgsmål, er der risiko for PCB-holdige byggevarer, og bygherre er forpligtet til at foretage en kortlægning. Her vil man kortlægge med henblik på affaldshåndtering og arbejdsmiljø og koncentrere indsatsen på byggematerialer, der er relevante for den enkelte renovering eller nedrivning. Ved en renovering er det dog nødvendigt at være opmærksom på renoveringens indflydelse på bygningen, og hvorvidt det kan forringe de sundhedsmæssige forhold i bygningen.

    Figur 7 illustrerer det overordnede forløb af en bygningsundersøgelse, dels med det sundhedsmæssige udgangspunkt, dels foranlediget af en renovering eller nedrivning.

     

    

    Figur 7. Skematisk forløb af forundersøgelse med udgangspunkt i sundhedsmæssige forhold i en bygning, en renovering eller nedrivning.

    De efterfølgende afsnit redegør mere detaljeret for forløbet.

    Rapport om forundersøgelsen

    På baggrund af forundersøgelsen skal der udarbejdes en rapport. Denne rapport udarbejdes på baggrund af processen beskrevet i figur 7, der er uddybet i afsnit 2.3.2, Sundhedsmæssig vurdering som udgangspunkt, og afsnit 2.3.3, Renovering eller nedrivning som udgangspunkt. Ved sundhedsmæssigt utilfredsstillende forhold vil rapporten typisk danne grundlag for beslutning om midlertidige afhjælpningsforanstaltninger og det videre forløb i renoveringsprocessen, der er beskrevet i SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1 Renoveringsproces (Andersen, 2013).

    Renovering eller afhjælpning omfatter ikke nødvendigvis en fjernelse eller håndtering af alle de identificerede PCB-holdige byggematerialer. Den tilvejebragte dokumentation af byggematerialerne bør arkiveres, så den kan udnyttes senere, fx i forbindelse med senere renovering eller nedrivning.

• 1. 1. 2.2 Bygningshistorisk gennemgang

  Den bygningshistoriske gennemgang er første trin i bygningsundersøgelsen og har til formål at afklare, hvorvidt der kan være anvendt PCB-holdige materialer under opførelsen eller ved en senere renovering af bygningen. Der er derfor brug for oplysninger, der kan tidsfæste bygningens opførelsesår og eventuelle renoveringer og hvilke materialer, der kan have indgået.

  • 1. 1. 1. 2.2.1 Opførelsesår og renoveringshistorik

    Opførelsesår

    PCB har været anvendt i byggematerialer fra ca. 1950 til 1. januar 1977, hvor PCB blev forbudt i åbne anvendelser, se afsnit 1.8, Regler. Gennem indsamling og analyse af oplysninger baseret på grunddata fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) skal det afgøres, om bygningen er opført eller renoveret i denne periode. Bygningerne kan have været under opførelse flere år før det registrerede opførelsesår, og det er derfor ikke alle bygninger med opførelsesår i BBR efter 1977, der kan frikendes for at indeholde PCB. Normalt vil det ikke tage mere end to år at opføre en bygning, hvilket svarer til udgangen af 1978, idet forbuddet trådte i kraft d. 1. januar 1977. Medmindre man har oplysninger om en særlig lang opførelsesperiode eller oplysninger om brug af materialer, der er produceret før 1977, vil man kunne anse bygninger med opførelsesår efter 1978, dvs. fra og med 1979 som PCB-fri.

    Bygninger opført efter 1978

    Bygninger opført efter 1978 må formodes at være fri for byggematerialer, der er tilsat PCB, men først i 1986 blev det forbudt at importere og sælge elektrisk udstyr med PCB i såkaldt lukkede anvendelser. Det var desuden tilladt at anvende visse typer elektrisk udstyr med PCB frem til år 2000 og andre typer deres levetid ud (Miljøministeriet, 1998), se afsnit 1.8, Regler. En defekt kondensator i et lysarmatur til lysstofrør kan være kilde til uacceptabelt høje koncentrationer af PCB i indeluften, se afsnit 1.6.1, Påvirkning af PCB-koncentrationen. Selvom import og salg blev forbudt i 1986 kan det ikke udelukkes, at de stadig er i brug.

    Enkelte udenlandske mærker af termoruder har PCB i kantforseglingen frem til 1980, se afsnit 5.3.1, PCB i termoruder.

    Der kan i særlige tilfælde være anvendt byggematerialer fra huse fra perioden 1950-1978 i nyere huse.

    Renoveringshistorik og materialer

    Er bygningen opført før 1950, skal der gennemføres en omhyggelig udredning af bygningens vedligeholds- og renoveringshistorik. Der er risiko for, at der er PCB i materialer anvendt ved tilbygning, ombygning, istandsættelse, vedligeholdelse og renovering i perioden 1950-1978.

    Er bygningen opført i perioden 1950-1978, eller er der udført arbejder på bygningen i perioden, er det nødvendigt at identificere de byggematerialer, der er tilført bygningen. Man bør gennemgå bygningens tegninger, beskrivelser og foreliggende dokumenter og udspørge ejer og driftspersonale om deres kendskab til bygningens historik. Ved renoveringsarbejder kan fokuseres på bygningsdele, der normalt har en vedligeholdelsesfrekvens eller holdbarhed på under 30 år, og på de byggematerialer, der potentielt kan have indeholdt PCB i perioden, se afsnit 2.5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB. Dette kan suppleres med en visuel inspektion.

    Mistanke om PCB

    Tabel 6 oplister tre bygningskategorier baseret på bygningens opførelsesår i BBR-registret og mistanke om PCB-forurenede byggematerialer samt behovet for videre handling.

    Tabel 6. Kategorisering af bygning ud fra opførelsesår.

    Opførelsesår	Bygningskategori	Behov for videre handling
    Før 1950	Svag mistanke om PCB-forurening	Behov for omhyggelig udredning af renoveringshistorik
    Fra og med 1950 til og med 1978	Opretholdt mistanke om PCB-forurening	Behov for kortlægning
    Fra og med 1979	Ingen mistanke om PCB-forurening	Normalt intet behov for yderligere undersøgelser. Dog må visse typer elektrisk udstyr samt udenlandske termoruder tages i betragtning, se ovenstående

  • 1. 1. 1. 2.2.2 Visuel inspektion

    Forløbet med visuel inspektion afhænger af, hvorvidt udgangspunktet for undersøgelsen er en vurdering af de sundhedsmæssige forhold, eller om der er tale om en renovering eller en nedrivning.

    Sundhedsmæssige forhold

    Ved en sundhedsmæssig vurdering bør den visuelle inspektion tage udgangspunkt i inspektion af byggematerialer angivet i tabel 7, afsnit 2.5.2. Man skal undersøge, hvorvidt der er eller har været fugemasse, termoruder, malede betongulve mv. i bygningen. Kondensatorer indgår i listen, og er der fx lysarmaturer, skal man se efter pletter under armaturet, der kan stamme fra læk af en kondensator. Kan brug af de oplistede byggematerialer mv. afvises, og viser undersøgelsen, at kun almindelig vægmaling er under mistanke, vil der normalt være lille sandsynlighed for en PCB-forurening, der kan have sundhedsmæssig betydning for brugerne. Det er dog på det nuværende vidensgrundlag næppe muligt at få fuldstændig vished uden egentlig prøvetagning.

    I ældre bygninger, hvor der i tidsrummet 1950-1978 er tilført materialer, som kan indeholde PCB, vil en egentlig kortlægning med prøvetagning normalt være nødvendig.

    Renovering eller nedrivning

    Falder renoveringen eller nedrivningen ind under affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), er der krav om anmeldelse af affald og særlige regler for private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg. I relation til PCB skal man, inden man påbegynder renovering eller nedrivning, foretage en undersøgelse, der i affaldsbekendtgørelsen betegnes som en screening af bygningen, anlægget eller de dele, der er berørt af renoveringen eller nedrivningen.

    Screeningen skal afdække, om der kan være anvendt PCB-holdigt materiale i forbindelse med opførelse eller renovering af bygningen eller anlægget. Først skal det afklares, hvorvidt:

    • –renoveringen eller nedrivningen omfatter bygninger eller anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977.

    • –renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m² grundareal af en bygning eller et anlæg.

    • –arbejdet frembringer mere end 1 ton affald.

    • –termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977, skal udskiftes.

    Er dette tilfældet, skal man udfylde et screeningsskema (Bilag 11 til affaldsbekendtgørelsen, Miljøministeriet, 2012). Kan man ikke svare nej til samtlige spørgsmål i skemaet, er bygherre forpligtet til at foretage en kortlægning af de dele af bygningen eller anlægget, som kan indeholde PCB. I bekendtgørelsens § 82 er en liste med 14 punkter, som man som minimum skal oplyse kommunen om ved anmeldelse af affald.

  • 1. 1. 1. 2.2.3 Bygningsportefølje

    Der kan være behov for at gennemgå en bygningsportefølje systematisk med henblik på at udpege bygninger i risikogruppen. Det kan fx være en gennemgang af kommunale bygninger eller en gennemgang af et boligselskabs ejendomme. Hver bygning bør betragtes som en selvstændig enhed, selvom der er tale om en større bebyggelse, hvor bygningerne ligner hinanden og tilsyneladende er bygget af den samme type materialer. Under den oprindelige byggefase eller ved renovering kan der være anvendt forskellige materialer i bygningerne.

    Variationen i brug af materialer ved opførelsen illustreres af resultater af analyser af fugeprøver fra boligbyggeriet Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. De viser, at der i seks blokke af bebyggelsen er anvendt fugemasser med et indhold af PCB total på ca. 200-200.000 mg/kg. De kemiske analyser viser endvidere, at fugemassernes indhold af PCB-kongener kan henføres til to kendte produkter samt to typer, der ikke matcher et kendt produkt (Frederiksen et al., 2012).

• 1. 1. 2.3 Kortlægning af PCB

  Er der en velbegrundet mistanke om, at bygningen kan indeholde PCB, skal bygningen undersøges yderligere gennem en kortlægning, der er beskrevet nedenfor.

  Der er vejledninger på den elektroniske PCB-guide (PCB-guiden, 2012) og hos Københavns Kommune (Københavns Kommune, 2012). Desuden kan man finde vejledning i, hvordan man tager prøver af materialer på den svenske hjemmeside www.sanerapcb.nu (sanerapcb.nu, 2012). Endelig kan man læse om PCB i byggevarer i rapporten: Forekomst af PCB i en- og tofamiliehuse (Jensen et al., 2009).

  • 1. 1. 1. 2.3.1 Udgangspunkt for kortlægning

    Som nævnt i afsnit 2.1, Forløb, vil bygningsundersøgelsen afhænge af, hvorvidt man ønsker at vurdere bygningens sundhedsmæssige forhold og dermed koncentrationen af PCB i indeluften, eller om bygningen skal renoveres eller nedrives. Afsnittet beskriver derfor kortlægningen med udgangspunkt i følgende situationer:

    • –Undersøgelse af de sundhedsmæssige forhold i bygningen

    • –Renovering eller nedrivning.

  • 1. 1. 1. 2.3.2 Sundhedsmæssig vurdering som udgangspunkt

    Er udgangspunktet en vurdering af de sundhedsmæssige forhold i bygningen, har kortlægningen følgende formål:

    • –Klarlægge, hvorvidt der er PCB i bygningen

    • –Danne grundlag for at vurdere, om forekomsten har sundhedsmæssig betydning

    • –Danne grundlag for en handleplan, der bl.a. kan omfatte afhjælpning.

    Kortlægningen fokuserer i første omgang på kvaliteten af indeluften, og den sundhedsmæssige betragtning baseres på PCB-koncentrationen i indeluften.

    Er koncentrationen i luftprøverne over 200 ng/m³ er flere undersøgelser nødvendige, fordi det ikke kan udelukkes, at Sundhedsstyrelsens lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m³ overskrides (Sundhedsstyrelsen, 2011), se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier og afsnit 6.2.1, Usikkerhed.

    Næste trin er en gennemgang af byggematerialerne og mere systematiske luftmålinger. Kortlægningen skal være så grundig, at den kan anvendes som grundlag for en vurdering af kilder og problemets omfang.

    Undersøgelsen omfatter normalt:

    • –En besigtigelse med indledende luftmålinger

    • –En vurdering af den indledende besigtigelse og resultater af prøver

    • –Gentagne luftmålinger

    • –En mere omfattende prøvetagning af materialer, der identificerer en række potentielle PCB-kilder.

    Når undersøgelsen er afsluttet, og man har modtaget analyseresultaterne af prøverne, udarbejdes en rapport.

    Senere i forløbet vil sagen gå videre som en PCB-renovering eller nedrivning. Her skal hensyn til sikkerheds- og sundhedsforhold samt affaldssortering medtages. Den efterfølgende meget grundige kortlægning vil også have til formål at identificere alle PCB-kilder, der kan bidrage til indeklimaproblemet, så de valgte afhjælpningstiltag kan fungere efter hensigten. En sådan kortlægning vil tage udgangspunkt i byggematerialer samt sekundære og tertiære kilder, der er beskrevet i afsnit 2.5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB, afsnit 2.5.7, Sekundært forurenede byggematerialer og afsnit 2.5.8, Tertiært forurenede materialer.

  • 1. 1. 1. 2.3.3 Renovering eller nedrivning som udgangspunkt

    Er der tale om en renovering eller nedrivning, som ikke igangsættes som følge af forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften, fokuserer kortlægningen på byggematerialer og har følgende formål:

    • –Klarlægge, hvorvidt der er PCB i de berørte dele af bygningen

    • –Danne grundlag for at vurdere sikkerheds- og sundhedsforhold for arbejdet

    • –Danne grundlag for korrekt sortering af affald og bortskaffelse

    • –Sikre, at renoveringen ikke påvirker bygningens indeklima negativ pga. PCB.

    I affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) er der krav om anmeldelse af affald og særlige regler for private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg, se afsnit 2.2.2, Visuel inspektion. Falder renoveringen eller nedrivningen ind under kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen, og bekræfter en indledende inspektion en mistanke om PCB, er bygherre forpligtet til at foretage en kortlægning af de dele af bygningen eller anlægget, som kan indeholde PCB. I bekendtgørelsens § 82 er en liste med 14 punkter, der som minimum skal oplyses skriftligt til kommunalbestyrelsen ved anmeldelse af affald.

    Er det affaldskarakterisering, der er formålet med kortlægningen, skal en kvantitativ bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialerne afgøre, om affaldsfraktionen skal karakteriseres som farligt affald, affald til deponi eller affald, der kan nyttiggøres, se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4 Affaldshåndtering (Andersen, 2013).

    Er der tale om renovering, skal man være opmærksom på renoveringens indflydelse på bygningen, og hvorvidt der kan opstå problemer med byggematerialer, der kan forringe de sundhedsmæssige forhold i bygningen. Eksempelvis vil en renovering, der ændrer på luftskiftet i bygningen, kunne få betydning, hvis der er PCB til stede i indeluften. En undersøgelse af koncentrationen af PCB i indeluften kan blive nødvendig, både før og efter renovering.

    Undersøgelsen omfatter normalt:

    • –En indledende prøvetagning af materialer

    • –En vurdering af de indledende resultater af prøver

    • –En mere omfattende prøvetagning af materialer, der bl.a. dækker sekundære kilder.

    En sådan kortlægning vil tage udgangspunkt i de byggematerialer og sekundære og tertiære kilder, der er relevante for den pågældende renovering eller nedrivning. Det kunne fx være renovering af vådrum i et ejendomskompleks, hvor byggematerialer med potentielt indhold af PCB, der kan være anvendt i vådrum, vil være i fokus. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2.5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB, afsnit 2.5.7, Sekundært forurenede byggematerialer og afsnit 2.5.8, Tertiært forurenede materialer.

    Når undersøgelsen er afsluttet, og man har modtaget analyseresultaterne af prøverne, udarbejdes en rapport og anmeldelsen til kommunalbestyrelsen i henhold til affaldsbekendtgørelsen.

  • 1. 1. 1. 2.3.4 Planlægning af kortlægningen

    Kortlægningen vil ofte foregå i to trin, da man ved en indledende undersøgelse, hvor eksempelvis primære kilder til PCB endnu ikke er identificeret, vil undlade prøvetagning af sekundære kilder. Nedenstående beskrivelse gælder generelt.

    Forberedelser inden kortlægningen:

    • –Læg en strategiplan for selve kortlægningen, bl.a. på baggrund af den bygningshistoriske redegørelse med oplysninger om bygningen og bygningsdele, bygningstegninger, anvendelse af materialer mv.

    • –Planlæg kortlægningen af materialer, så den opdeles efter byggematerialer (fuger, beton, termoruder mv.) og deres placering indvendig og udvendig. Opdel efter bygningsdele, fx facade, gulv, loft, tag, ud- og indvendige vinduer og døre mv.

    • –Benyt tegninger til at markere, hvor materialeprøver og/eller luftprøver er udtaget, og tag foto af prøveområdet.

    • –Sæt gerne mere end en person på opgaven, da der er meget at håndtere undervejs, når der skal tages prøver.

    • –Undersøg, hvad der skal bruges ud over det værktøj, udstyr til luftmåling og de værnemidler, der skal anvendes ved prøvetagning. Skal der bruges stige, lift, stillads eller andet?

    • –Undersøg, hvilke arbejdsmiljøforhold, der skal tages højde for, herunder andre forureninger som eksempelvis asbest eller bly.

    • –Undersøg, hvad kortlægningen vil medføre i form af fx destruktiv prøvetagning eller støjgener fra pumper, og aftal forholdsregler med bygherre eller administrator, fx værnemidler, afdækning, afskærmning, afspærring, skiltning og andres tilstedeværelse i bygningen under undersøgelsen.

    • –Undersøg, om prøvetagningsstederne er tilgængelige, både udvendig og indvendig.

    • –Sørg for, at brugere, som berøres af gennemgangen og prøvetagningen, informeres i god tid, inden arbejdet påbegyndes.

    • –Sørg for tilladelse og adgang til lokaler/beboelse.

    • –Få om muligt ejendomsadministrator, driftspersonale eller anden person, der kender bygningen, til at deltage i kortlægningen.

    Indregn svartider på analyseresultater ved planlægning af en kortlægning.

• 1. 1. 2.4 Strategi for prøvetagning af luft

  Dette afsnit redegør for, hvor man bør tage prøver af luft, og hvor mange prøver man bør tage. Hvordan prøver tages er beskrevet i afsnit 4, Bestemmelse af PCB i indeluft.

  • 1. 1. 1. 2.4.1 Antal målesteder

    Variationen i koncentrationen af PCB i indeluften inden for en bygning kan være betydelig, se afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse, og derfor tages der luftprøver flere steder. Mål gerne både i læ- og luvside af bygningen.

    På det nuværende vidensgrundlag er antallet af målesteder en skønssag. Der måles typisk to steder pr. 100 m² etageareal, fx to steder i en lejlighed og to til tre steder i et parcelhus. Er det en større bygning, måles fem eller flere steder. Er det større arealer eller bygninger med mange rum og uens fordeling af rum, måles forskellige steder. I fleretagers bygninger måles jævnt fordelt på hver etage.

  • 1. 1. 1. 2.4.2 Indledende målinger

    Når man påbegynder en undersøgelse af, hvorvidt indeluften i en bygning indeholder PCB, vil man ofte ikke vide, hvorvidt der er et PCB-problem, og hvor eventuelle dominerende kilder er lokaliseret. I den situation skal man måle i opholdsrum eller rum, hvor der er særlig mistanke om forhøjede værdier. Det kan være rum med mange fuger eller mange termoruder eller rum, hvor der er observeret pletter på gulvet under et lysarmatur med en kondensator, der kan have lækket PCB.

    Samtidig med de indledende målinger beskrives ventilationsforholdene i bygningen. Tabel A.1 i bilag A, Ventilationsforhold, oplister en række ventilationsforhold, som man bør tjekke ved første besøg.

  • 1. 1. 1. 2.4.3 Opfølgende målinger

    Senere i forløbet ved man mere om materialernes indhold af PCB. I det videre forløb skal man stadig forholde sig til eksponering af brugere og måle i opholdsrum eller særligt belastede rum, men man skal forsøge at måle under reproducerbare betingelser. Vælg målesteder, der kan bruges gentagne gange, så PCB-koncentrationen over tid kan følges i de samme rum.

    Startbetingelser for renoveringsforløb

    Uanset hvad udfaldet af den videre handleplan bliver, skal man have målinger, der beskriver situationen, inden man påbegynder midlertidige afhjælpningstiltag og videre handling, se afsnit 6, Aktionsværdier og midlertidig afhjælpning. Målingerne skal gennemføres under så reproducerbare målebetingelser, at man kan anvende dem som udgangspunkt for en senere vurdering af effekten af diverse tiltag.

    Variation over tid

    Man bør måle gentagne gange over tid og med varierende udetemperaturer, fordi udetemperaturen kan påvirke både fordampning fra kilder og ventilationsforhold, se afsnit 1.6, PCB i indeluft. På det nuværende vidensgrundlag er det en skønssag, hvor mange gange der skal måles.

    Forskellig brug af byggeriet

    Bygningen kan bestå af bygningsafsnit, der er bygget på forskellige tidspunkter, så nogle bygningsafsnit indeholder PCB, mens andre ikke gør. I en sådan situation kan der være behov for at måle indeluften i de uforurenede dele af bygningen i forbindelse med midlertidige tiltag. Dertil kommer afskærmning af forurenede områder, så brugere, der opholder sig i arealer uden PCB-holdige materialer, ikke udsættes for forurenet luft.

    Planlægning af renovering

    Efter gennemførelse af midlertidig afhjælpning, er der behov for at undersøge, hvor effektivt de midlertidige foranstaltninger fungerer. Resultatet kan indgå i vurderingen af, hvor omfattende en eventuel senere renovering bør være.

    Eksempelvis kan man efter en grundig kortlægning have afdækket alle de primære kilder og øget ventilationen, men konstateret, at dette langt fra er tilstrækkeligt til at sænke PCB-koncentrationen til et acceptabelt niveau. Resultatet tyder på, at de sekundære og tertiære kilder i betydeligt omfang fordamper PCB til indeluften, og det indikerer, at det er nødvendigt at håndtere disse kilder.

    Under renovering

    Indebærer renoveringen fx, at man fjerner fuger, vil PCB-koncentrationen i indeluften med stor sandsynlighed stige, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.2 Fysisk fjernelse (Andersen, 2013). Indeluftmålinger vil i denne situation kunne bruges som kontrol af, at eventuelle brugere andre steder i bygningen beskyttes tilstrækkeligt.

    Efter renovering

    Efter renoveringen vil man igen måle koncentrationen af PCB i indeluften. Det er ikke givet, at den vil være lavere end i udgangspunktet, da håndtering af PCB-holdige materialer kan øge forureningen. Det er derfor nødvendigt at følge PCB-koncentrationen over tid for at se, om der sker det forventede fald.

    Anvender man en metode, der ikke fjerner PCB fra bygningen, kan det være muligt at opnå tilfredsstillende PCB-koncentrationer i indeluften, men der vil være behov for at følge forløbet over tid (år), da der ikke er erfaringer med den langsigtede effekt af diverse tiltag, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2 Afhjælpningsmetoder (Andersen, 2013) og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 3 Beskyttelse af mennesker og miljø (Andersen, 2013). Der er ligeledes behov for at sikre, at afhjælpningen bliver gennemført konsekvent, og at den har den ønskede virkning.

• 1. 1. 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer

  Dette afsnit oplister byggematerialer, der kan være tilsat PCB, og beskriver, hvor materialerne findes, hvor man bør tage prøver, og hvor mange prøver, der bør tages. Endvidere er potentielle sekundære og tertiære kilder beskrevet. Selve prøvetagningen er beskrevet i afsnit 5, Bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialer.

  • 1. 1. 1. 2.5.1 Kortlægningens omfang

    Man kan ikke se eller på anden måde fysisk afgøre, om et byggemateriale indeholder PCB, og derfor er en kemisk analyse nødvendig.

    Indledende kortlægning, sundhedsmæssige forhold

    Ved en indledende undersøgelse fokusere på de mest oplagte primære kilder, dvs. fuger, termoruder, gulvmaling og kondensatorer. I etageboliger, erhvervs- og industribygninger vil der endvidere være fokus på visse malingstyper, gulvbelægning og vådrumsmaterialer, se tabel 7, afsnit 2.5.2.

    Indledende kortlægning, renovering eller nedrivning

    Skal hele eller dele af bygningen renoveres eller nedrives, må man tage prøver af de byggematerialer, der har relevans for arbejdet. Handler det om renovering af fx vådrum i et ejendomskompleks, vil man undersøge byggematerialer med potentielt indhold af PCB i vådrum og ikke kun de mest oplagte primære kilder.

    Derudover kan der tages prøver af potentielle tertiære kilder, fx vægmaling og gulvbelægning. På det nuværende vidensgrundlag er antallet en skønssag. Formålet med prøvetagning af tertiære kilder er at mindske risikoen for at overse PCB, fx skjult i konstruktioner. Selv en svag stigning i koncentrationen af PCB i indeluften vil formentlig afspejles i maling og visse gulvbelægninger som linoleum. Det kan dog være vanskeligt at afgøre, hvorvidt maling og gulvbelægning er primære eller tertiære kilder. Vurderingen må bl.a. baseres på den kemiske analyse.

    Viser analyserne, at der er PCB i byggematerialerne, vil man gå videre med en fuld kortlægning, hvor bl.a. sekundære kilder undersøges. Myndighederne arbejder i øjeblikket med at fastsætte en nationalt gældende grænseværdi for, hvornår indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at affaldet kan betragtes som uforurenet og dermed egnet til materialenyttiggørelse (Miljøstyrelsen, 2011). Indtil den nationale grænseværdi er fastsat, henviser Miljøstyrelsen til Københavns Kommunes PCB-vejledning (Miljøstyrelsen, 2011). Københavns Kommune har fastsat en vejledende grænse på 0,1 mg PCB total pr. kg (0,1 ppm), svarende til 0,02 mg PCB sum7 pr. kg (0,02 ppm) (Københavns Kommune, 2012). Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes, og det er kommunerne, der vurderer, om affaldet er uforurenet (Miljøstyrelsen, 2011).

    Viser prøvetagningen betydelige mængder af PCB i byggematerialerne, bør der tages luftprøver, der kan klarlægge, om der er sundhedsmæssigt utilfredsstillende forhold i bygningen.

    Fuld kortlægning

    Viser den indledende undersøgelse, at der er PCB-holdige byggematerialer i bygningen, er en fuld kortlægning af de relevante dele af bygningen nødvendig. Den omfatter både en identifikation af primære kilder, som er de byggematerialer, der oprindeligt blev tilsat PCB under produktionen, og de sekundære og tertiære kilder, idet deres PCB-indhold har betydning for arbejdsmiljø, affaldssortering og valg af afhjælpningsmetode. Se afsnit 2.3.2, Sundhedsmæssig vurdering som udgangspunkt.

    Selvom bygningen renoveres med et andet sigte end at afhjælpe PCB-problemer, fx en energirenovering, vil der ofte være behov for at kortlægge byggematerialernes PCB-indhold, så man kan undersøge renoveringens indflydelse på bygningen og på de sundhedsmæssige forhold i bygningen. Se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1 Renoveringsproces (Andersen, 2013).

  • 1. 1. 1. 2.5.2 Byggevarer, der kan indeholde PCB

    Der er størst risiko for at finde PCB i ind- og udvendige fuger, gulvmasse, gulvmaling og udvendig maling i boligblokke, erhvervs- og institutionsbygninger samt parcel- og rækkehuse, der er bygget af elementer og opført af større byggefirmaer i perioden 1956-1976 (Jensen et al., 2009). Desuden er det relevant at undersøge termoruder i alt byggeri fra perioden, hvor PCB blev anvendt i termorudernes kantforsegling og til montering af termoruderne. Tabel 7 indeholder en liste over byggevarer brugt i forskellige hustyper fra 1950 til 1977. Risikoen for at finde PCB i byggevarerne er graduereret ud fra kendt viden om danske forhold (Jensen et al., 2009). Estimater af, hvor meget, der er anvendt af de enkelte byggevarer, er angivet i afsnit 1.4.2, Forbrug af PCB.

    Tabel 7. Eksempler på bygningsdele og byggevarer, der kan indeholde PCB, og som kan være anvendt i bygninger fra1950 til 1977 (Jensen et al., 2009).

    Byggevare	Kan typisk findes i/på	Enfamiliehuse, villaer	Kæde- og række-huse	Fler-familie-huse	Stuehuse	Etage-boliger	Industri- og kontorbyggeri
    Fugemasse	Vinduer og døre, skillevægge, elementfuger, fuger i gulve, altaner, rørgennemføringer	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Fugebånd	Vinduer og døre, skillevægge, elementfuger, ved bjælker, ved glaslister mv.	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Termoruder	Vinduer og døre, termorudeforsegling	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Termokit	Vinduer, døre, samlinger ved afløb	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Brandhæmmende maling	Stålkonstruktioner, brandskel	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Korrosions-beskyttende maling	Metaldele af jern	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Lim	Gulve, paneler, lofter, laminerede konstruktioner og elementer, bordplader	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Konden-satorer	Lysarmaturer, industrimotorer	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Kabler, ledninger, kontakter, dækkasser	El-installationer	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Spartel-masser	Gulve og vægge	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Gummibelægning	Vådrum	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Skridsikre belægninger	Altangange	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Tykfilms-maling	Udvendig beton	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Lak	Trægulve	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Linoleum, vinyl, tæpper	Gulvbelægning, bordplader	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Selvnivelerende gulvmasser	Gulve	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Voks, polish og lign.	Gulve	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Gulvmaling	Vådrum, bryggers, trapper af beton, værksteds- og industrigulve	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Puds, mørtel, beton	Væg, loft, gulv	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Plastlaminat	Skabe, bordplader, vægplader	◆	◆	◆	◆	◆	◆

    Tabel 7 fortsat.

    Byggevare	Kan typisk findes i/på	Enfamiliehuse, villaer	Kæde- og række-huse	Fler-familie-huse	Stuehuse	Etage-boliger	Industri- og kontorbyggeri
    Byggeplader	Gulve, vægge, lofter	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Fliseklæb	Gulve, vægge	◆	◆	◆	◆	◆	◆
    Vandtætnings-materialer, smøre-membran	Vådrum, bryggers, køkkener	◆	◆	◆	◆	◆	◆

    ◆ = Udbredt forekommende ud fra kendt viden i Danmark.
    ◆ = Muligt forekommende ud fra kendt viden, kun i enkelte tilfælde fundet i Danmark.
    ◆ = Ingen/utilstrækkelige oplysninger.

    Konstateres der byggematerialer med PCB, dvs. primære PCB-kilder, vil der med meget stor sandsynlighed være materialer i bygningen, der er sekundært og/eller tertiært forurenet med PCB, og som også skal undersøges.

  • 1. 1. 1. 2.5.3 PCB i fugemasse

    Der er identificeret PCB-holdige fuger både udendørs og indendørs, se afsnit 1.4.3, Fugemasse, og man skal derfor undersøge både indvendige og udvendige fuger. Man kan ikke se eller på anden måde fysisk afgøre, hvorvidt et byggemateriale indeholder PCB, og derfor er en kemisk analyse nødvendig.

    De fleste fuger har tendens til at blive hårde med tiden, idet de tørrer ud. Mange fuger kan med tiden få en smuldrende, krokodilleskindslignende overflade med tendens til kridering (hvidt støv på overfladen, der kan tørres af) (Fugebranchens samarbejds- og oplysningsråd, 1994). Fuger af polysulfid har hovedsagelig været brugt udvendig, se afsnit 1.4.3, Fugemasse, og friske snitflader har en karakteristisk lugt af svovl.

    Det har vist sig, at der kan være stor forskel på indholdet af PCB i fuger, både i forhold til type, placering og påvirkning fra vejrlig. Selv i samme fuge rundt om et vindue kan der være markante forskelle i koncentrationen (Sundahl et al., 1999). Dette er en udfordring ved prøvetagning, da det ikke umiddelbart er nemt at vurdere, hvor repræsentativ en prøve er. Antallet af nødvendige fugeprøver afhænger af:

    • –Byggeriets størrelse

    • –Variationen i fugetyper og udseende

    • –Formålet med prøvetagningen.

     

    

    Figur 8. Udvendig fuge mellem facadeelementer, der fortsætter i fuge mellem væg og vindue.

    PCB-koncentrationen i fugemasse kan variere betydeligt. Der er kendskab til polysulfidfugemasse med et oprindeligt PCB-indhold på typisk 5-30 % (Gunnarsen et al., 2009). Der er fugemasser, hvor indholdet af PCB er lavt og måske stammer fra en forurening under blanding eller fra fugesprøjten. Den oprindelige fuge kan være fjernet, og den nye fuge kan være forurenet med rester fra den gamle fuge eller med PCB fra tilstødende materialer, der først er kontamineret af den gamle fuge og derefter afgiver PCB til den nye fuge.

    Hvor er der fuger, der kan indeholde PCB

    Fugemasser bruges overalt i byggeriet, hvor to bygningsdele eller to materialer støder sammen, men hvor der ikke må være en revne, enten af tekniske eller æstetiske årsager. Tabel 8 lister en række placeringer, hvor der kan være anvendt fuger med fugemasse.

     

    Tabel 8. Mulige placeringer af elastiske og plastiske fuger med PCB.

    Placering	Især	Fugetype og funktion
    Teglfacader	Lange facader ved hjørner og nedløbsrør. Der vil typisk være en fuge pr. 15-30 m	Lodrette dilatationsfuger, der skal hindre revner i murværket
    Mellem bygningselementer og -komponenter	Mellem større elementer af forskellige materialer	Dilatationsfuger, der skal sikre, at elementerne kan udvide eller sammentrække sig forskelligt pga. forskellige varmeudvidelseskoefficienter
    	Mellem betontrapper og bygningsdel	Fuger, der skal hindre lydoverførsel via betontrapper. Trapperne er monteret med dorne på et neoprenunderlag, og hullerne mellem hus og trappe kan være fuget med elastisk fuge
    	Mellem det eksisterende hus og en tilbygning	Fuger, der skal udligne differenssætninger. To bygninger, der er opført på forskellige tidspunkter med hver sit fundament, sætter sig normalt forskelligt
    	Mellem facadeelementer	Især totrinsfuger, der skal sikre sammenhæng og tæthed mellem elementer, se bilag C, Fuger. Fugtteknisk skal den ydre fuge være dampdiffusionsåben, mens den indre skal være dampdiffusionstæt. Dette princip blev ikke altid overholdt, og derfor kan man finde PCB-fuger udvendig. Desuden kan fugebånd (gummiprofil eller forkomprimerede) indeholde PCB
    	Mellem hus og svalegange/altaner	Fuger, der skal sikre sammenhæng mellem facade og vandret plade, hvis huset er støbt sammen med svalegange og altaner. Hviler altaner og svalegange på bjælker, vil der være fuget rundt om bjælkerne, mens der vil være mellemrum (luft) mellem plade og facade
    	Søjler	Fuger, der skal sikre tæthed mellem søjler og bygningskomponenter
    	Revner	Fuger, der udfylder og skjuler revner mellem elementer. Revnerne behøver ikke at have betydning for husets holdbarhed. Anvendes en elastisk fugemasse, kan fugen optage bevægelser, så man undgår nye revner
    	Rundt om døre og vinduer og glaspartier i facader	Et- eller totrins fuger, der skal sikre sammenhæng og tæthed mellem elementer, se bilag C, Fuger
    Bag lister eller facadebeklædning		Skjulte fuger
    Indendørs rundt om døre		Fuger, der skal forhindre revner som følge af årstidens variation i luftens vandindhold. Vægge af fx tegl, porebeton, beton eller gips er mindre fugtfølsomme end døre af træ, der ændrer størrelse over året

     

     

     

    Tabel 8 fortsat.

    Placering	Især	Fugetype og funktion
    Fuger i gulve	Større flader beton	Dilatationsfuger i betongulve. Beton svinder, når det hærdner. I store betongulve er der derfor indlagt dilatationsfuger, der både optager temperaturbetingede dimensionsændringer og forhindrer svindrevner I støbeskel, ekspansions- og kontraktionsfuger
    	Mellem gulv og væg	Dilatationsfuger. Alt efter, hvordan et gulv er støbt, kan der være fuger mellem gulv og væg
    Fuger ved rørgennemføringer		Fuger, der skal optage bevægelser og være vand- og luttætte. Røret ændrer hurtigere temperatur end de omgivende vægge eller dæk. Ofte er der fuget af lyd- og brandmæssige hensyn
    Langs bundglaslister og glaslister i vinduer		Topforsegling, der skal sikre tæthed mellem rude og ramme. Topforseglingen er lagt oven på fugebåndet mellem rude og hhv. bundglasliste og glaslister
    Mellem ydervægge og indvendige skillevægge		Fuger, der skal begrænse lydtransmissionen. Desuden er der set eksempler på lydisolering mellem væg og skillevæg, hvor der er brugt PCB-holdig fugemasse.
    I vådrum og svømmehaller	I hjørner, dilatationsafsnit og sammen med vådrumsmembran	Fuger, der skal sikre vandtæthed. Vandtætheden kan være sikret på flere måder: Det kan være en smøremembran (tyk maling eller system af flere lag maling). Det kan også være en foliemembran (banevare). Uanset, om der er anvendt smøremembran eller foliemembran, kan der optræde revner i hjørnerne eller dilatationsafsnit, der er fuget med elastiske fuger I vådrum med flisebelægning kan der være elastisk fuge i hjørnet mellem to vægge og mellem gulv og væg
    I bassiner, fx til vand, kar og beholdere	Større betonkonstruktioner	Ved større betonkonstruktioner kan der ved hjørner eller som dilatationsfuger være behov for en vandtæt fuge. Det vil derfor være nødvendigt med en elastisk fuge
    	Støbeskel	Ved støbeskel ved vandtætte konstruktioner kan der være indlagt fugebånd (gummiprofiler) i betonen

    Figur 9 viser eksempel på en dilatationsfuge i gulv mellem betondæk.

     

    

    Figur 9. Dilatationsfuge mellem betondæk. Foto: Teknologisk Institut.

    Strategi for prøvetagning i fuger

    Ved kortlægning bør man tage en eller flere prøver af alle fugetyper, der kan klassificeres som ens, dvs. må formodes at være af samme type og udsat for samme påvirkninger. Om påvirkninger er ens afhænger fx af facadens orientering; syd- og vestvendte facader er udsat for hårdere vejrlig med sol og slagregn end øst- og nordvendte facader. Tilsvarende kan påvirkningen indendørs variere pga. eventuel solopvarmning eller varme fra radiatorer. Strategi for prøvetagning af fuger må derfor fastlægges i hvert enkelt tilfælde baseret på en konkret vurdering af disse forhold.

    Samleprøver

    Man kan blande delprøver til en samleprøve, fx fem delprøver af fugestykker, der samles til én prøve. Formålet kan være at opnå et mere gennemsnitligt mål for fx fuger, der er klassificeret i samme fugegruppe, jf. nedenstående. Se også afsnit 2.5.3, PCB i fugemasse, og figur 16, afsnit 5.2.3. Man kan gøre det af økonomiske hensyn. Samleprøven kan identificere, hvorvidt der overhovedet er PCB til stede i en eller flere af delprøverne og dermed, hvorvidt man skal gå videre med en mere detaljeret prøvetagning.

    Delprøverne afleveres som én prøve til analyselaboratoriet med besked om prøvetype mv. Analyselaboratoriet blander prøverne, typisk ved at tage nogenlunde lige store stykker fra fx hvert fugestykke og blande dem sammen. Ved den videre bearbejdning og kemiske analyse behandles således kun én samlet prøve, der analyseres for PCB-indholdet.

    Klassificering af fugegrupper

    Under den oprindelige byggefase eller ved renovering kan der være anvendt forskellige materialer i bygningerne. Betragt derfor hver bygning som en selvstændig enhed, selvom der er tale om en større bebyggelse, hvor bygningerne ligner hinanden og tilsyneladende er bygget af den samme type materialer.

    Når det drejer sig om større byggerier, vil en klassificering af fuger være nødvendig. Identificér, hvor der er fuger indvendig og udvendig i byggeriet ud fra tegninger, information om byggeriet og ved besigtigelse.

    1. 1. Opdel fugerne efter fugetype; facadefuger, indvendige fuger omkring døre mv.

    2. 2. Underopdel hver fugetype efter påvirkning fra fx vejrlig, solbestråling (både ude og inde) og rummets anvendelse (fx vådrum).

    3. 3. Underopdel igen efter fugernes udseende osv.

    Figur 10 viser eksempel på indendørs vægfuge i klasseværelse, der er lysegrå og revnet.

    

    Figur 10. Revnet fuge med alutape.

    De forskellige facadefugetyper er beskrevet i bilag C, Fuger. Ved gennemgang af facaden skal man være opmærksom på, at der ofte er totrinsfuger, så der skal tages prøver både ude- og indefra. Der kan desuden være fuger bag facadebeklædningen og bag lysninger.

    Syd- og vestvendte facader vil være mest påvirket af vejrlig. Vurdér, om de kan klassificeres sammen, eller om de skal deles op. Det samme gælder øst- og nordvendte facader. I etageejendomme må man vurdere, om fuger på forskellige etager kan karakteriseres som ens.

    Et eksempel på opdeling af facadefuger på en sydvendt facade i en etageejendom med udvendige altaner er vist i figur 11. Det er her vurderet, at facaden er forholdsvis ensartet påvirket af vejrlig, og etagerne ser ens ud. Fugerne er karakteriseret efter farve, konsistens og tilstand.

    

    Figur 11. Eksempel på kategorisering af fuger på en sydvendt facade efter fygetype, farve, konsistens og tilstand.

    Efter gennemgang og opdeling af facadefugerne i fugegrupper, beskrives fugegrupperne i et skema. Se eksempel i tabel 9.

    Tabel 9. Eksempel på oversigt over klassificerede udvendige fuger på en sydvendt facade. Fugerne er opdelt efter placering, type, konsistens og tilstand.

    Placering	Fuger omkring døre og vinduer	Fuger mellem elementer, mur	Fuger mellem bygning og trappe, altan, svalegang mv.
    Sydvendt	grå, hård, sprækket grå, hård, intakt	grå, hård, intakt	grå, blød, intakt

    Når fugerne er klassificeret efter type og eventuelt undergrupperet efter, hvilke påvirkninger de udsættes for, og hvilket udseende de har, kan prøvetagningen tilrettelægges.

    Indvendige fuger

    Undersøg, om der er fuger omkring døre og vinduer. Tjek bygningens rum med udgangspunkt i tabel 8. Identificér ens fuger efter samme princip, som blev anvendt for facadefuger, og udtag prøver fra hver identificeret undergruppe.

    Indledende undersøgelse

    Undersøgelse af fuger vil indgå i en indledende undersøgelse, da de kan indholde PCB. I større byggerier kan man efter identifikation af grupper og undergrupper af ens fuger gennemføre en indledende undersøgelse ved at tage en prøve af fugemasse fra hver gruppe. Prøverne kan evt. tages som samleprøver bestående af en prøve fra hver undergruppe, se afsnit 5.2.3, Trin for trin: prøvetagning af fuge. Dette vil give en information om, hvorvidt der er PCB til stede, men en egentlig kvantificering kræver kendskab til de enkelte undergrupper.

    Opfølgende eller fuld kortlægning

    Er der tale om en mere detaljeret eller fuld PCB-kortlægning, skal man tage mindst to prøver fra hver undergruppe. Ved prøvetagningen vurderer man, om fugeprøvernes konsistens er ens, dvs. om prøverne be- eller afkræfter, om der er tale om én undergruppe, eller om undergruppen igen skal opdeles.

    PCB-koncentrationen i fugemassen kan variere meget selv omkring samme vindue, og ønsker man en højere grad af sikkerhed, kan man udtage flere delprøver i hver undergruppe og lave en samleprøve, se ovenstående. Tag nogenlunde lige store delprøver til samleprøven, og meddel analyselaboratoriet, at det er en samleprøve.

    Større byggerier

    Er der tale om en bygning med mange fuger og/eller mange vinduer, kan man tage samleprøver, hvor fugerne klassificeres til samme gruppe/undergruppe over et større område. Således kan der tages fem delprøver til én samleprøve pr. 100 m fuge. Som nævnt ovenstående, bør hver bygning betragtes som en selvstændig enhed.

  • 1. 1. 1. 2.5.4 PCB i termoruder

    Man kan ikke umiddelbart se kantforseglingen eller tætningen mellem glas og afstandsliste, da dette område af termoruden vil være dækket af glaslister, se figur 20, afsnit 5.3.1. Er en dansk termorude produceret i 1977 eller tidligere, kan den indeholde PCB, se også afsnit 1.4.4, Termoruder. Udenlandske termoruder kan indeholde PCB, hvis de er produceret i 1980 eller tidligere.

    Termoruder kan være sat i rammen med kit eller plastiske fugebånd, der kan indeholde PCB, se figur 20.

    Mærkning

    Nyere termoruder indeholder produktoplysninger på termorudens afstandsprofil, se figur 12. Nogle gamle termoruder indeholder oplysninger, men ikke alle. Er termoruden ikke mærket, er den med stor sandsynlighed fra før 1977, hvor PCB-forbuddet trådte i kraft, og dermed kan den være PCB-holdig. Afstandsprofilet kan være mærket med:

    • –Produktionstidspunkt, fx ”10/72”, hvis termoruden er produceret i oktober 1972

    • –”DS 1094”, der angiver, at termoruden er produceret i henhold til DS 1094, hvis første udgave blev udgivet i 1983. Man kan derfor med ret stor sandsynlighed udelukke, at termoruder mærket med ”DS 1094” indeholder PCB (Vestforbrænding et al., 2008).

    Mærkningen ”GS” efterfulgt af et nummer blev indført sammen med DS 1094-mærkningen. Det betyder, at glasproducenten er medlem af Glasindustrien, og det efterfølgende nummer er producentens medlemsnummer.

    

    Figur 12. Termorude med afstandsprofil af aluminium mellem glassene.

    Udskiftningsfrekvens

    Termoruderne i bygningen har næppe samme alder, da nogle formentlig er udskiftet. Termoruder i døre og oplukkelige vinduer går hyppigere i stykker eller punkterer før termoruder i faste rammer. I rum med høje isoleringskrav, såsom beboelse eller kontorbyggeri, vil ruderne ofte være skiftet, mens ruder i lagerrum eller andre rum med lave krav til isolering først udskiftes, når de går i stykker.

    Kortlægning

    Under kortlægningen skal man gennemgå alle ruder i bygningen og notere, hvordan de eventuelt er mærket. Sammenlign resultaterne med bilag 1 i rapporten: PCB i termoruder (Vestforbrænding et al., 2008), som er et katalog over termoruder med PCB. Findes mærket eller mærkerne i termoruderne ikke på bilagslisten, og er termoruden fra før 1977, eller er det en udenlandsk termorude fra før 1980, er en prøve nødvendig. Undersøg også termorudens isætning, da kit og plastiske fugebånd kan vanskeliggøre demontering.

    En termorude på ca. 1 m² kan typisk indeholde 50 g PCB i kantforseglingen (Vestforbrænding et al., 2008; www.ruteretur.no, 2012). Termoruder med PCB i kantforseglingen skal derfor bortskaffes som farligt affald. Hvis kun termoruden fjernes, skal man være opmærksom på, at fals og vinduesramme kan være forurenet med PCB fra kantforseglingen eller isætningsmaterialet, hvilket har betydning ved evt. bortskaffelse af vinduesrammerne. Desuden bliver kantforseglingen og/eller isætningsmaterialet blotlagt, og det kræver omhyggelig håndtering for at undgå eksponering af personer og spredning til miljøet.

    Vinduesrammer kan være forurenet med PCB, fordi der tidligere kan have siddet PCB-holdige termoruder eller isætningsmaterialer i rammerne, se afsnit 2.5.7, Sekundært forurenede byggematerialer.

  • 1. 1. 1. 2.5.5 PCB i maling

    Visse typer maling har været tilsat PCB, dvs. de kan være primære kilder. Er malingen ikke tilsat PCB, kan den optage PCB fra luften og dermed være en tertiær kilde, se afsnit 1.5, Primære, sekundære og tertiære kilder. Maling kan endvidere optage PCB fra primære kilder, hvis der er direkte kontakt, fx vægmaling opad en PCB-holdig fuge, eller maling påført en PCB-holdig spartelmasse. Her er malingen en sekundær kilde.

    Når der skal tages prøver af maling, skal man undersøge følgende:

    • –Er der steder, hvor man ville bruge maling med PCB for at øge slidstyrke, hæmme brand eller beskytte mod korrosion?

    • –Er der, eller har der været PCB-holdige fuger, der har kontakt til malede overflader?

    • –Er der PCB i indeluften i en grad, der kan give anledning til et betydeligt optag af PCB på malede overflader?

    Når man kortlægger, skal man gennemgå alle malede overflader i bygningen og tage en prøve for hver type maling og hver farve efter de tre kriterier ovenfor. Er indeklimaet PCB-forurenet, tager man derudover prøver af de tertiært forurenede flader, hvilket bl.a. er nødvendigt i forhold til affaldssortering, se 2.5.8, Tertiært forurenede materialer. Nedenfor er beskrevet steder, hvor man typisk kan finde forskellige typer maling, der kan være tilsat PCB, dvs. primære kilder.

    Brandhæmmende maling

    Brandhæmmende maling bruges på mange synlige bærende konstruktioner af stål, herunder trapper, bjælker og søjler. Stålkonstruktioner skal beskyttes mod brand, da de ellers hurtigt opvarmes og dermed mister deres styrke og stivhed.

    Korrosionsbeskyttende maling

    Der er konstateret PCB i korrosionsbeskyttende maling i etageboliger og industri- og kontorbyggeri, se tabel 7. Korrosionsbeskyttende maling er brugt på stål inde og ude, for at beskytte stål mod at ruste, hvis den relative luftfugtighed er over ca. 65 %.

    Tykfilmsmaling

    Tykfilmsmaling er typisk en del af et malingssystem, hvor tykfilmsmalingen har nogle bestemte egenskaber, fx evnen til at standse karbonatisering i beton. Systemet omfatter normalt også en tyndfilmsmaling, som giver det ønskede udseende.

    Gulvmaling

    PCB-holdig gulvmaling er fundet i industri- og kontorbyggeri og i en- og to-familiehuse, vandværker og andre tekniske bygninger, se tabel 7.

    Der kan være gulvmaling i vådrum, bryggers, på trapper af beton og på værksteds- og industrigulve.

  • 1. 1. 1. 2.5.6 Andre materialer med PCB

    Afhængig af type og funktion af bygningen, vil der være brugt forskellige byggevarer, der potentielt kan indeholde PCB. Ved en indledende kortlægning i forbindelse med en sundhedsmæssig vurdering af bygningen skal man gå efter de byggevarer, der har størst sandsynlighed for at indeholde PCB, se tabel 7. På et senere stadie, hvor der fx af hensyn til affaldskarakterisering, er behov for at finde alle materialer, der kan indeholde PCB, må man gennemgå forekomsten af potentielle kilder, vurdere hvad der kan betragtes som ”ens”, og tage prøver udvalgte steder.

    Følgende materialer kan indeholde PCB. Se i øvrigt tabel 7, der viser risikoen for forekomst af PCB i danske byggevarer i forhold til bygningstype.

    Fugebånd

    Forkomprimerede fugebånd af bitumenholdig polyethylen er anvendt i perioden 1960-1976 i fuger omkring vinduer, ved skillevægge og lukningsfuger indvendig, og der er i enkelte tilfælde fundet indhold af PCB (Jensen et al., 2009).

    Kit og termokit

    Vindueskit kan være blødgjort med PCB for at undgå, at det bliver hårdt med alderen og svinder. Termokit har været brugt til at tætne med, fx fra ruden ud til træet i et vindue. Det hæfter på både glas, metal og træ.

    Lim

    PCB-holdig lim kan være anvendt i fx gulve, paneler, lofter, laminerede konstruktioner og elementer og bordplader.

    Kondensatorer

    Visse typer kondensatorer indeholder olie, og i perioden 1950-1986 kan olien have indeholdt PCB i en såkaldt lukket anvendelse, se afsnit 1.8, Regler. Det gælder små kondensatorer til lavspænding, der bl.a. har været anvendt i belysningsarmaturer, husholdningselektronik, elmotorer og ventilatorer. Men det gælder endvidere større kondensatorer og transformatorer i forbindelse med højspænding.

    Så længe en kondensator med PCB er intakt, påvirker den ikke indeklimaet, men lækker den, kan det forurene betydeligt. Der har været anvendt PCB i kondensatorer i lysarmaturer med lysstofrør. Der kan være dryppet PCB-holdig olie fra kondensatoren ned på gulvet. Kondensatorerne er som regel synlige, når gitter eller glas fjernes fra armaturet. Se Københavns Kommunes Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet (Københavns Kommune, 2012) og Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der er en liste over kondensatorer og transformatorer, der indeholder PCB (www.mst.dk, 2013).

    Kabler, ledninger, kontakter, dækkasser

    I Danmark har man ikke kunnet påvise PCB i kabler, ledninger, kontakter, dækkasser mv., men principielt kan de indeholde PCB. Disse materialer kan være tertiært forurenede.

    Spartelmasser

    Der kan være tilsat PCB til spartelmasse. Tager man fx prøver af maling på indvendige betonvægge, skal man være opmærksom på, at de normalt vil være fuldspartlet for at skjule de huller, der ellers kan være i overfladen.

    Skridsikre belægninger

    Skridsikre belægninger, der anvendes på fx industrigulve og svalegange, kan være tilsat PCB. Det er normalt en tyk maling eller gummi, der er iblandet fx kvarts, så man står bedre fast. Det besværliggør rengøring, og belægningerne er derfor normalt kun brugt, hvor det har været nødvendigt. Skridsikre belægninger kan dog forekomme på almindelige altaner, hvis gangfladen er malet. Der er brugt PCB-holdige skridsikre belægninger af mærket Acrydur i Danmark (Erhvervs- og Byggestyrelsen & Miljøstyrelsen, 2010).

    Lak

    Der er få eksempler på gulvlak, der er tilsat PCB. I lighed med maling kan lak optage PCB fra luften og dermed være tertiært forurenet.

    Linoleum, vinyl og tæpper

    Linoleum er en gulvbelægning af organisk oprindelse med vævet forstærkning. Gulvbelægningerne kan være produceret med tilsætning af PCB eller sat fast med PCB-holdig lim. De kan også være forurenet tertiært via luften.

    Selvnivellerende gulvmasser

    Selvnivellerende gulvmasser med PCB har været meget anvendt i Norge, men i Danmark er PCB-holdige selvnivellerende gulvmasser hidtil kun påvist i industri- og kontorejendomme og kun i få etageboliger.

    Fliseklæb

    For at sætte fliser fast, bruger man fliseklæb, der sidder bag flisen. Der kan være tilsat PCB til fliseklæb.

    Vandtætningsmaterialer, smøremembraner og gummibelægninger

    I vådrum eller andre steder med høj vandbelastning kan der være anvendt PCB-holdige smøremembraner, gummibelægninger eller gummiduge.

    Plastlaminat

    Plastlaminat tilsat PCB kan være anvendt til bl.a. bordplader, skabslåger og måske på plader opsat i mindre vandbelastede områder. Disse kan desuden være tertiært forurenede.

    Voks, polish og lignende

    Der er ikke fundet PCB i gulvbehandlingsmaterialer som voks og polish i Danmark, men det kan ikke udelukkes, at de findes.

    Puds, mørtel, beton

    I Danmark har man hidtil ikke påvist, at PCB har været tilsat puds, mørtel og beton, men det kan ikke udelukkes. Materialerne kan være sekundært og/eller tertiært forurenede.

    Byggeplader

    Der er ikke fundet PCB i byggeplader i Danmark, men lim med PCB kan principielt være anvendt i byggeplader, dvs. krydsfiner, spånplader og måske endda gips.

  • 1. 1. 1. 2.5.7 Sekundært forurenede byggematerialer

    Hvis der er konstateret PCB-holdige fuger, er der stor sandsynlighed for, at PCB har spredt sig til de tilstødende materialer og skabt en sekundær forurening. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem PCB-indholdet i fugemassen og PCB-indholdet i de tilstødende materialer. PCB-indholdet i fugen kan have ændret sig over tid, eller fugen kan være skiftet og dermed indeholde lave PCB-koncentrationer, som stammer fra den oprindelige fuge. Der kan være afsmitning fra sekundært forurenede materialer tilbage i den nye fuge.

    Indtrængningen i materialerne hænger formodentlig sammen med porøsiteten. PCB trænger generelt lettere ind i tegl og letbeton end i beton. PCB fra fuger trænger også ind i tilstødende træ, men generelt i mindre grad end i beton, se afsnit 1.5, Primære, sekundære og tertiære kilder og afsnit 5.7, Sekundært forurenede materialer.

    PCB fra kantforsegling og isætningsmaterialer i termoruder kan trænge ind i den tilstødende vinduesramme. Har der været termoruder, der indeholdt PCB, skal man være opmærksom på, at de tilbageblevne vinduesrammer kan være forurenede, se afsnit 2.5.4, PCB i termoruder.

    Maling, der oprindelig har været tilsat PCB, kan have forurenet tilstødende materialer, fx betongulv. Er den overmalet med ny maling, kan denne også indeholde PCB.

    Renovering

    Renoveres byggeriet pga. PCB, skal man kortlægge, hvor omfattende den sekundære forurening er. Det kan eksempelvis være fra PCB-holdige fuger omkring indvendige døre og vinduer, og her skal man tage prøver i stigende afstand fra kanten af fugen ved at udtage materialeprøver. Her er en egentlig kvantificering af PCB-indholdet i betonen aktuel, da det derved er muligt at estimere, hvor stor en forureningskilde der potentielt er i byggeriet. Herefter er det muligt at tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt at bortskære det forurenede materiale, eller om man skal vælge at udtrække eller indkapsle den sekundære forurening. I disse tilfælde er oplysninger om graden og udstrækningen af forureningen med til at afgøre, hvor meget af materialet, der skal behandles. Affaldet skal karakteriseres i lighed med affaldet fra en nedrivning, se afsnittet om nedrivning nedenfor.

    Renovering af andre årsager end PCB

    Behovet for kortlægning af de sekundære forureninger vil afhænge af, hvor der er fundet PCB-holdige byggematerialer, og hvad der videre skal ske. I en renoveringssituation, hvor man opsætter en ny klimaskærm uden på den gamle, og hvor der har siddet PCB-holdige fuger, er det nødvendigt at vide, hvor stor en sekundær kilde, der er, og hvorvidt man kan tillade sig at ignorere den eller ej. Omvendt vil en sekundær forurening forårsaget af udvendige fuger, der er skiftet under en sanering, næppe give anledning til større indeklimaproblemer. Dog skal man være opmærksom på ventilationsforhold og indblæsning af udeluft. Affaldet skal karakteriseres i lighed med affaldet fra en nedrivning, se afsnittet om nedrivning herunder.

    Nedrivning

    I nedrivningssituationen ønsker man at bestemme, hvor meget materiale, der er forurenet og dermed skal fjernes, så det resterende affald er egnet til nyttiggørelse. Kommunen fastsætter grænsen for, om affald er egnet til nyttiggørelse. I Københavns Kommune er grænsen 0,1 mg PCB/kg (svarende til 0,02 mg PCB sum7/kg), og er man under denne grænse, er affaldet egnet til materialenyttiggørelse, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4 Affaldshåndtering (Andersen, 2013). Typisk spreder PCB op til 5 cm ind i tilstødende beton, se afsnit 5.7, Sekundært forurenede materialer.

    Tag prøver fra tilstødende materialer ved både indvendige og udvendige PCB-holdige fuger. Er der PCB i både udvendige dilatationsfuger og kalfatringsfuger, tages en prøve af hver type fra en facade, der er meget påvirket af vejrlig og fra en facade, der er mindre påvirket af vejrlig.

    I betonbyggeri bør man indvendig udtage prøver i bærende og ikke-bærende betonvægge, da disse kan have forskellig sammensætning og porøsitet og dermed forskellig PCB-koncentration. Tag prøver af tilstødende materialer ved både kalfatringsfuger og dilatationsfuger, hvis begge typer indeholder PCB. Det er derudover nødvendigt at tage prøver af betongulve med dilatationsfuger. Er der malet med PCB-holdig maling, skal den sekundære forurening fra malingen bestemmes.

    Termoruder med PCB i kantforseglingen eller isætningsmaterialet kan have forurenet vinduesrammerne. Ligeledes kan kit og plastiske fugebånd fastholde termoruden i sådan en grad, at det kan være nødvendigt at knuse ruden for at få den ud. I denne situation skal man vurdere, om det kan betale sig at skille ruden fra rammen, og i givet fald hvordan det håndteres sikkerhedsmæssigt, og hvad der skal ske med rammen.

  • 1. 1. 1. 2.5.8 Tertiært forurenede materialer

    I lighed med de sekundære forureninger er det nødvendigt at få analyseret, hvor meget PCB, der er afsat som tertiære forureninger på forskellige overflader. Ved nedrivning handler det om affaldssortering i lighed med de sekundære forureninger. Ved renovering vil analysen afgøre behovet for at fjerne eller behandle disse overflader ved for eksempel at afslibe gulve eller fjerne vægmaling.

    Man bør tage prøver af hver type overflade og hver farve maling.

    Er der tale om høje PCB-koncentrationer i indeluften, vil inventar være forurenet. Dette gælder specielt produkter med skumgummi, fx madrasser, sofaer og gymnastikmåtter.

     

Inden der tages prøver af byggematerialer eller af luft, bør man vælge analyselaboratorium. Dette afsnit beskriver, hvordan man kan sikre sig brugbare analyseresultater ved at være opmærksom på analyselaboratoriets rolle og de kemiske analysers indhold.

Prøvetagning af luft er beskrevet i afsnit 4, Bestemmelse af PCB i indeluft, mens prøvetagning i byggematerialer er beskrevet i afsnit 5, Bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialer.

• 1. 1. 3.1 Analyselaboratorium og -metode

  Valg af analyselaboratorium

  Analyselaboratorierne har forskellige måder at håndtere prøverne på, og det kan bl.a. have betydning for, hvor meget prøvemateriale, der er behov for. Ved valg af analyselaboratorium skal man være opmærksom på følgende:

  • –Har laboratoriet dokumenteret erfaring med analyse af PCB i det aktuelle byggemateriale eller i luftprøver?

  • –Hvilken analysepakke er der behov for?

  • –Hvor meget prøvemateriale skal laboratoriet bruge, hvilken analysemetode anvender laboratoriet, og hvad er detektionsgrænsen?

  • –Hvordan mærkes prøverne?

  • –Hvordan rapporteres resultaterne?

  • –Hvordan beregnes usikkerheder?

  • –Hvor lang tid går der, før man får svar?

  • –Hvad koster det?

  Akkreditering

  Nogle kemiske analyselaboratorier er akkrediteret, og det betyder, at et nationalt akkrediteringsorgan har anerkendt laboratoriets kompetence og uvildighed. I Danmark er det den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, der akkrediterer laboratorier til prøveopsamlinger og/eller tekniske/kemiske analyser af specifikke emner og produkter efter akkrediteringsstandarden DS/EN ISO/IEC 17025 (Dansk Standard, 2005). Akkrediteringen beskriver de relevante PCB-analysemetoder, eksempelvis PCB-analyse af fugemateriale. Ønskes således en akkrediteret analyse, skal det tydeligt defineres over for analyselaboratoriet, hvilken prøvetype, der skal analyseres.

  Laboratoriet bør som minimum have dokumenteret erfaring i analyse af PCB i det aktuelle prøvemateriale, fx fugemasse eller et opsamlingsmedie til luftprøver. Nogle laboratorier har kun erfaring med PCB-analyser i fx fødevarer, jord og vand.

  Analyselaboratoriets rådgivning

  Nogle analyselaboratorier er gerne behjælpelige med råd og vejledning om prøvetagning, men her skal man gøre sig klart, om de udtaler sig på basis af standardmetoder, erfaringer eller formodninger. Tager man selv prøverne, har man selv ansvaret for korrekt prøvetagning.

  Ekstraktion

  Ved analyse af luft- eller materialeprøve, skal PCB først ekstraheres fra prøven. Der foreligger standarder og vejledninger på området, og analyselaboratoriets metode bør leve op til samme grad af ekstraktionseffektivitet som den relevante standard. Der er bl.a. DS/EN 15308 (Dansk Standard, 2008b) som er en standard for karakterisering af PCB i affald. Den tyske standard VDI 2464 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009) beskriver, hvordan PCB i luftprøver ekstraheres, og det samme gør det amerikanske kompendium EPA/625/R-96/010b (U. S. Environmental Protection Agency, 1999).

  Når man tager luftprøver, er der både et filter, der opsamler partikler i luften, og et eller flere adsorptionsmedier, der opsamler den gasformige fase af PCB. Her skal man sikre sig, at analyselaboratoriet analyserer både filter og opsamlingsmedie.

• 1. 1. 3.2 Analysepakke

  Analyselaboratoriet tilbyder ofte forskellige analysepakker, og laboratoriet analyserer typisk for seks eller syv PCB-kongener. PCB sum6 er summen af indholdet af de seks kongener PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-138, PCB-153 og PCB-180. PCB sum7 medtager yderligere kongen PCB-118, som hører til gruppen af dioxinlignende PCB-kongener. I de lavt klorerede PCB-blandinger er koncentrationen af PCB-118 oftest meget lav i forhold til de dominerende kongener i PCB sum6, og derfor er der i praksis ikke meget forskel på PCB sum6 og PCB sum7 for disse.

  Standarden DS/EN 15308 for karakterisering af PCB i affald opererer med PCB sum7 (Dansk Standard, 2008b). Erhvervs- og Byggestyrelsens Vejledning for måling af PCB i indeklimaet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) opererer også med PCB sum7 ved analyse af luftprøver og henviser til den tyske standard VDI 2464 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009).

  PCB sum6 eller PCB sum7 udgør kun en del af det PCB, der er til stede i produktet, se afsnit 1.1, De kommercielle PCB-produkter. PCB sum7 i luftprøverne ganges med en faktor fem for at bestemme den totale mængde PCB. Analyselaboratoriet vil typisk sammenholde analysen af materialeprøver med forskellige kommercielle PCB-produkter og kan på den måde fastlægge, om der er tale om et kendt produkt. Matcher en fugeprøve et af de kendte produkter, ved man, hvor meget PCB sum6 eller PCB sum7 udgør af den samlede mængde PCB i fugen, og dermed kan resultatet korrigeres, så man opnår et estimat af den samlede mængde. Hvis prøven ikke matcher et kendt produkt, vil PCB sum6 eller PCB sum7 blive multipliceret med en faktor fem for at estimere den totale mængde, se afsnit 1.1, De kommercielle PCB-produkter.

  En analyse af PCB sum7 ganget med en faktor fem er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for undersøgelse af PCB (Miljøstyrelsen, 2011) og vil normalt tilfredsstille de krav, som myndigheder og affaldsmodtagere stiller (Københavns Kommune, 2012). Kan analysen identificere den oprindelige produkttype, kan produkttypens korrektionsfaktor anvendes, se afsnit 1.1.5, Korrektionsfaktorer. Dette kan være aktuelt, hvis den fundne PCB-koncentration i materialet ligger tæt på den administrative koncentrationsgrænse for fx materialenyttiggørelse, og der derfor er brug for en mere præcis bestemmelse (Miljøstyrelsen, 2011), se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4.2.1 Bestemmelse af koncentration (Andersen, 2013).

• 1. 1. 3.3 Detektionsgrænse

  Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvor lidt stof, der skal kunne detekteres. Ofte ønsker man en detektionsgrænse, der er ti gange lavere end det, der er brug for at detektere. Det betyder fx, at vil man undersøge, hvorvidt noget affald kan betegnes som uforurenet, dvs. om der er mindre end 0,1 mg PCB pr. kg affald (Københavns Kommune, 2012), vil der være behov for en detektionsgrænse på 0,01 mg/kg PCB. Der er forskel på, hvorvidt man har med luftprøver eller materialeprøver at gøre. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi for indeluft er 300 ng PCB pr. m³ luft (Sundhedsstyrelsen, 2011), og samler man fx. 1 m³ luft, vil der typisk være behov for en detektionsgrænse på 30 ng PCB pr. prøve for den samlede mængde PCB.

  Materialeprøver

  Detektionsgrænsen for PCB-kongener afhænger bl.a. af, hvilket materiale kongenerne skal bestemmes i, fx fuge, maling eller beton.

  Der er to måder at analysere PCB på:

  • –GC-ECD: Gaskromatografi med Elektron Capture Detector

  • –GC-MS: Gaskromatografi efterfulgt af massespektroskopi.

  GC-ECD er ofte billigere end GC-MS, mens GC-MS er mere specifik. Generelt anbefales GC-MS, men der kan være særlige forhold, der taler for at anvende GC-ECD, se afsnit 3.4, Mærkning af prøver.

  For fugemasse er 5 cm (og hele dybden af fugen) normalt tilstrækkeligt, mens betonprøver typisk bør veje minimum 150-200 gram (Københavns Kommune, 2012). Aftal med laboratoriet, hvor meget materiale der skal anvendes.

  Anvendes GC-ECD som analysemetode er detektionsgrænsen for PCB total typisk (Københavns Kommune, 2012):

  • –0,003 mg/kg for beton og tegl

  • –0,1 mg/kg for fugemasse

  • –0,1 mg/kg for kantforsegling på termorude

  • –0,1 mg/kg for transformerolie.

  Med hensyn til materialenyttiggørelse vil det ofte være beton og tegl, der udgør de store mængder, og derfor er det den analytiske detektionsgrænse for disse materialer, der har interesse.

  Analyseres materialeprøver for at finde ud af, om affaldet kan genanvendes, dvs. om der er mindre end 0,1 mg PCB pr. kg affald (Københavns Kommune, 2012), kan det være problematisk, hvis nogle af de syv indikatorkongener ligger under detektionsgrænsen. Ved bestemmelse af PCB sum7 er det her afgørende, hvordan man vælger at kvantificere de kongener, der ligger under detektionsgrænsen. Der er bl.a. den mulighed, at man sætter koncentrationen af et kongen, der ligger under detektionsgrænsen til nul, dvs. at den slet ikke tæller med. Man kan desuden vælge at sætte koncentrationen lig med detektionsgrænsen eller evt. det halve af detektionsgrænsen. Dermed får man et bidrag fra kongenerne, der tæller med i bestemmelse af PCB sum7-koncentrationen.

  Luftprøver

  Analyseres luftprøver, vil det ofte være tilstrækkeligt med en detektionsgrænse på 30 ng/m³ for PCB total, dvs. 6 ng/m³ for PCB sum7 eller ca. 1 ng/m³ for de enkelte kongener (Verein Deutscher Ingenieure, 2009; Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Detektionsgrænsen opgives i ng/m³, dvs. der er taget højde for prøvevolumen. Opsamler man således 1 m³, skal man sikre sig, at analyselaboratoriet har en detektionsgrænse for de enkelte indikatorkongener på 1 ng/prøverør.

• 1. 1. 3.4 Mærkning af prøver

  Mærkningen af prøverne skal være entydig, og det anbefales at bede laboratoriet anføre navnet på lokaliteten på prøverapporten.

  De fleste laboratorier vil gerne have oplyst, om der er særlige forhold ved prøven, bl.a. for at kunne tage højde for interferenser ved analysen. Det kan være oplysninger om maling på en fuge, eller om prøven har været i kontakt med olie. DS/EN 15308 (Dansk Standard, 2008) anbefaler generelt GC-MS som analysemetode til materialer, men er der betydelige mængder af mineralske olier i prøven, anbefaler standarden GC-ECD. Analyserapporten bør oplyse, om analysen af prøven viser interferenser, og om der er mistanke om, hvad det kan skyldes.

  Materialeprøver, der er mistænkt for at indeholde PCB, kan vise sig ikke at indeholde PCB, men derimod klorerede paraffiner. Klorerede paraffiner omfatter en gruppe af klorerede forbindelser med en kædelængde fra 10-30 kulstofatomer og et klorindhold på 20-70 %. Klorerede paraffiner er anvendt som et erstatningsstof for PCB og er brugt i korrosionsbeskyttende maling og grundmaling, blødgørere og brandhæmmere i plast samt i fugemasse (Trap et al., 2006). Analyserapporten bør altid oplyse om dette.

  Tager man delprøver af materialer og samler dem til én samleprøve, se afsnit 2, Bygningsundersøgelse, skal man gøre laboratoriet opmærksom på dette, så hele samleprøven er repræsenteret i det materiale, der analyseres.

• 1. 1. 3.5 Analyserapport

  I analyserapporten kan der være forskellige måder at angive resultatet på. Indholdet af PCB angives ofte for hver af de seks eller syv kongener og for summen som PCB sum6 eller PCB sum7. Derudover angives det totale PCB-indhold, PCB total, samt faktoren til omregning fra PCB sum6 eller sum7 til PCB total. Faktoren er enten bestemt ud fra analysen af sammensætningen af PCB kongener eller sat til fem, hvis prøvens sammensætning ikke matcher et kommercielt produkt.

  Enheder

  Resultater af materialeprøver kan være angivet i mg/kg eller ppm (parts pr. million, som er antal enheder pr. million enheder). Er der tale om beton, kan resultatet af analysen være angivet i mg/kg TS, hvor TS står for tørstof.

  1 mg/kg = 0,001 g/1000 g = 1 g/1.000.000 g = 1 g/1·10⁶ g = 1 ppm

  Er koncentrationen 1 ppm, udgør PCB 1 g ud af 1 ton materiale.

  Et PCB-indhold (PCB total) på 100.000 mg/kg i eksempelvis fugemasse svarer til 100 g/kg, dvs. 10 % af fugens vægt består af PCB.

  Resultaterne af luftprøveanalyserne angives i ng/prøverør eller ng/m³, hvis man opgiver det samlede luftvolumen, når man afleverer prøven.

Dette afsnit gennemgår formål med prøvetagning, metode og målebetingelser. Dertil kommer en praktisk vejledning i prøvetagning. Antal målinger og deres placering i bygningen er beskrevet i afsnit 2, Bygningsundersøgelse.

Det er ikke entydigt, hvordan man opsamler PCB i indeluft. Man kan variere en række parametre og vælge forskellige målebetingelser. De forskellige valg vil afhænge af formålet med målingerne og de praktiske omstændigheder.

• 1. 1. 4.1 Grundlag for måling af PCB i indeluft

  Dette afsnit beskriver forhold, der påvirker koncentrationen af PCB i indeluften og formål med målingen.

  • 1. 1. 1. 4.1.1 Variation af koncentration

    Er der anvendt PCB-holdige materialer i en bygning, vil der med stor sandsynlighed være PCB i indeluften. Koncentrationen af PCB i indeluften kan variere meget og er blandt andet afhængig af:

    • –Produkttype og produktets PCB-indhold.

    • –Anvendt mængde PCB-holdige produkter og deres placering i konstruktion, rum og bygning.

    • –Hel eller delvis udskiftning af de PCB-holdige produkter ved vedligehold eller tidligere renoveringer.

    • –Kontaminering af andre byggematerialer og overflader med PCB.

    • –Bygningens anvendelse og påvirkninger, fx luftskifte, temperatur, vejrpåvirkninger og brugeradfærd.

    Viden om disse forhold bør indgå i tilrettelæggelsen af målinger.

    Måling af PCB i indeluft afhænger endvidere af en række måletekniske forhold, hvor parametre som opsamlingsmedie, gennemstrømningshastighed (flow) og eksponeringstid kan varieres.

    Endelig skal målinger gennemføres under kontrollerede betingelser, fx luftskifte, temperatur, tryk og bygningsanvendelse. Valg af målebetingelser afhænger af formålet med målingerne og de praktiske omstændigheder i øvrigt.

  • 1. 1. 1. 4.1.2 Formål med måling

    Formålet med måling af PCB i indeluften er almindeligvis at kontrollere:

    • –koncentrationen i forhold til vejledende aktionsværdier

    • –effekten af afhjælpningstiltag.

    De to formål opfyldes bedst ved at anvende lidt forskellige fremgangsmåder ved gennemførelse af målingerne.

    Måles PCB-koncentrationen med henblik på sammenligning med aktionsværdier, skal målingerne afspejle eksponeringen af PCB for bygningens brugere. Målebetingelser med normal drift og normal brug af bygningen bør derfor lægges til grund ved tilrettelæggelse af målingerne. Denne type målebetingelser er beskrevet i vejledningen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).

    Såfremt PCB-koncentrationen måles med henblik på dokumentation af effekten af afhjælpningstiltag, skal målinger før og efter gennemførelse af afhjælpningen udføres under så reproducerbare forhold som muligt af hensyn til senere sammenligninger. Målebetingelser har derfor stor betydning, og omfatter blandt andet så lidt variation i luftskifte og temperatur som muligt i en fast periode op til og under gennemførelse af målinger, se afsnit 4.3, Målebetingelser.

    Er der tale om større renoveringer i forbindelse med afhjælpning af PCB, er det formentlig vanskeligt at skabe sammenlignelige forhold fra prøvetagning til prøvetagning. I denne situation kan det være meget vanskeligt at sammenligne måleresultaterne, ikke mindst pga. af de forhøjelser i koncentrationen, der kan komme i forbindelse med indgreb, se anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.2 Fysisk Fjernelse (Andersen, 2013).

    Vær opmærksom på de parametre, der påvirker måleresultaterne, når de skal tolkes. Koncentrationen af PCB i indeluften har bl.a. en betydelig temperaturafhængighed, se afsnit 1.6.3, Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft.

• 1. 1. 4.2 Valg af metode

  Dette afsnit beskriver valg af opsamlingsmedium, flow, opsamlingstid og luftmålingernes reproducerbarhed. Der er standardiserede målemetoder, se afsnit 1.7.1, Metoder, men det kan være vanskeligt i praksis at følge en dokumenteret metode fuldstændigt. Der kan afviges fra metoden, såfremt det kan dokumenteres, at afvigelserne ikke forringer metodens effektivitet.

  Afsnittet fremhæver en række forhold, som man skal være opmærksom på, når man vælger metode.

  • 1. 1. 1. 4.2.1 Opsamlingsmedium

    Som beskrevet i afsnit 1.7, Luftmålinger, findes PCB både på gasform og bundet til partikler i luften, og PCB opsamles effektivt på et partikelfilter efterfulgt af en kombination af polyuretanskum (PUF) og et resin, fx XAD-2. Typisk anvendes glas som beholder til opsamlingsmediet. Som partikelfilter anvendes glasfiberfilter eller kvartsfilter. Mængden af resin og størrelsen af PUF’en vil afhænge af det valgte flow og ønskede luftvolumen. Figur 13 viser eksempler på kommercielt tilgængelige prøverør til opsamling af PCB fra luften. Nogle prøverør er med filter, mens andre skal forsynes med forfilter. En kassette med forfilter er vist på figuren.

     

    

    Figur 13. Forskellige kommercielt tilgængelige prøverør, der kan anvendes til opsamling af PCB i luft. Nogle prøverør forsynes med forfilter inden opsamling. En kassette med forfilter er vist under det store prøverør.

    Figur 14 viser et kommercielt tilgængeligt prøverør, der er 6 cm langt og 1 cm i diameter ved indløbet. Prøverøret består af et filter efterfulgt af en kombination af XAD-2 og PUF. Der er to XAD-2 zoner, hvor den sidste fungerer som kontrolzone. Ekstraheres kontrolzonen for sig, har man en kontrol af, hvorvidt der har været gennembrud på opsamlingsmediet (XAD-2 og PUF), se afsnit 4.2.2, Flow og opsamlingstid.

    

    Figur 14. Kommercielt tilgængeligt prøverør med filter og sorbentmateriale. De røde propper fjernes, den tynde ende af røret forbindes til pumpe, og der suges luft ind igennem glasrørets store åbning.

    Ved valg af opsamlingsmedie skal man sørge for, at der er overensstemmelse mellem det valgte adsorptionsmedie og den valgte metode til efterfølgende ekstraktion og oprensning, se afsnit 3, Kemiske analyser. Opsamler man med henblik på analyse af de syv indikator-PCB’er, se afsnit 1.1.4, Indikator-PCB’er, kan det være en fordel at udelade PUF i prøverøret, idet det gør den efterfølgende ekstraktion og kemiske analyse lidt simplere, se afsnit 1.7, Luftmålinger.

    Man skal sikre sig, at det valgte flow er passende i forhold til opsamlingsmediets effektivitet, og at gennembrudsvolumenet ikke overskrides, se afsnit 4.2.2, Flow og opsamlingstid.

    Blindprøver

    Både filtre og PUF/XAD-2 renses inden brug. Man kan købe prøveopsamlingsrør, der indeholder både filter og sorbent, der er renset. Test, at de anvendte rør har en renhedsgrad, der ikke påvirker målingerne. Normalt vil man tage blindtest af opsamlingsmedierne for hver måleserie. Da analyserne er omkostningstunge, anbefales det at tage blindprøver for hver batch af opsamlingsmedier, man tager i brug.

    Placering af filter

    I nogle af de kommercielt tilgængelige glasprøverør sidder filtret forrest, pakket op mod adsorptionsmediet og fastholdt af en ring, se figur 14. Et sådant rør er enkelt at håndtere, og man undgår potentielle problemer med adsorption af PCB til andet end glasrøret. Man kan sætte en impaktor på opsamleren, så der under bestemte strømningsforhold opsamles partikler op til en bestemt partikelstørrelse (PM2.5 eller PM10) (U. S. Environmental Protection Agency, 1999). Sættes noget, der ændrer indløbshastigheden, foran prøveopsamleren, eller anvender man en filterholder med separat filter og dernæst prøverør, skal man være opmærksom på, hvorvidt de anvendte materialer eller det eventuelle overgangsstykke kan påvirke målingen. Eksempelvis kan PCB fjernes fra luften, hvis den suges gennem PVC-slanger (Lundsgaard et al., 2010).

  • 1. 1. 1. 4.2.2 Flow og opsamlingstid

    Som beskrevet i afsnit 1.7, Luftmålinger, anbefaler nogle standarder høje flow og forholdsvis store luftvolumener, mens andre anbefaler lave flow. Måles koncentrationer af indikator-PCB’er i indeluften i forurenede bygninger, kan man som regel opnå acceptable detektionsgrænser med lave flow og forholdsvis små luftvolumener, dvs. kort opsamlingstid (timer). Fordelen ved lave luftflow er, at der ikke kræves store, støjende pumper (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).

    Under hensyntagen til type og mængde af det valgte opsamlingsmedie, se afsnit 4.2.1, Opsamlingsmedium, bør man anvende et flow på 1-5 l/min og en eksponeringstid på 4-24 timer. Der er endvidere en række forhold, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af flow og eksponeringstid, bl.a. detektionsgrænser, måling af koncentrationer i arbejdsrum, opsamling af støv og kildeidentifikation.

    Detektionsgrænse

    Detektionsgrænsen for målingen af PCB-koncentrationen bør normalt ikke være over 1 ng/m³ for de enkelte PCB-kongener, hvilket fremgår af den tyske standard VDI 2464 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009; Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), se afsnit 3, Kemiske analyser.

    Arbejdsrum

    Ifølge Arbejdstilsynet skal man foretage målinger af PCB-koncentrationen i arbejdsrum i arbejdstiden, når rummene bruges som sædvanligt, dvs. som regel en 8-timers middelværdi. En prøveopsamling over et døgn kan være misvisende, da ventilationen uden for arbejdstiden ofte er mindre end i arbejdstiden (Arbejdstilsynet, 2011). I denne situation må støj fra pumper overvejes i forhold til brugere af rummet.

    Støv

    Måling af støv kræver en bestemt indløbshastighed og påvirker derfor valget af flow. Aktivitet i rummet er afgørende for, om støvet hvirvles op, og indløbshastigheden er afgørende for, hvorvidt støvet opsamles, se afsnit 4.3.3, Normal brug af rummet, indløbshastighed og støv.

    Kildeidentifikation

    Alt andet lige vil de højt klorerede PCB-kilder afgive mindre PCB til indeluften end de lavt klorerede pga. lavere damptryk. Vær derfor opmærksom på målingens detektionsgrænse, hvis målingen bruges til at identificere højt klorerede PCB-kilder, da disse formentlig vil forekomme i lave koncentrationer, se afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse

  • 1. 1. 1. 4.2.3 Kontrol af flow

    Det aktuelle flow skal underkastes en nærmere specificeret kontrol, og udstyret til prøveopsamling skal testes for lækage før hver måling (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010, U.S. Environmental Protection Agency, 1999; Verein Deutscher Ingenieure, 2009). Flowet skal være så konstant som muligt under opsamlingen og må maksimalt variere 10 %. Gennem valg af udstyr eller test af en forsøgsopstilling skal man sikre sig, at pumpen kan levere et konstant flow i hele måleperioden, især hvis der opsamles så meget på partikelfiltret, at det ændrer modstand og kræver ændret pumpestyrke for at holde det konstante flow.

    Flow kan bestemmes på forskellige måder, og man kan løbende elektronisk regulere og/eller registrere flowet eller bestemme luftvolumenet med en gasmåler. Måles på luften efter pumpen, skal der tages højde for en eventuel opvarmning af luften. Måles flowet ved indgangen til prøveopsamleren, må flowmåleren ikke påvirke flowet. Anvendes en tidsstyret pumpe, og er man ikke til stede ved start- og/eller sluttidspunktet for målingen, skal man sikre, at pumpen faktisk leverer det forventede flow.

    Gennembrudsvolumen

    Metodens følsomhed afhænger bl.a. af, hvor meget luft, man opsamler. Der er en begrænsning på, hvor meget luftvolumen, der kan suges gennem opsamlingsmediet, før der tabes stof fra opsamlingsmediet. Det opsamlede luftvolumen skal holdes under gennembrudsvolumenet (breakthrough volume), hvor stofferne ikke længere tilbageholdes i opsamlingsmaterialet, idet de kromatograferer igennem adsorptionsmediet under opsamlingen og på et tidspunkt når igennem det.

    Det er muligt at anvende en metode, hvor gennembrudsvolumenet er bestemt. Ændres målebetingelser, fx ved brug af et andet opsamlingsmateriale, højere flow eller længere opsamlingstid, skal man sikre sig, at de ændrede betingelser ikke forringer målemetoden. Man kan teste sin metode og bestemme gennembrudsvolumenet eller løbende anvende et opsamlingsmedie med kontrolzone. Opsamlingsmediet kan således være opdelt i to zoner: en opsamlingszone efterfulgt af en kontrolzone, se figur 14. En separat analyse af kontrolzonen kan bruges til at vurdere, hvorvidt der er gennembrud i opsamlingszonen. Zonerne kan være separeret med PUF eller glasuld. Bruger man et rør, hvor der er PUF mellem de to zoner, skal man bede analyselaboratoriet om at analysere PUF sammen med opsamlingszonen, da gennembrud på opsamlingszonen i første omgang vil sætte sig i PUF’en.

    Man skal endvidere sørge for, at adsorptionskapaciteten ikke overskrides.

  • 1. 1. 1. 4.2.4 Reproducerbarhed

    Der er et behov for at kende måleusikkerheden, og den kan bestemmes ved at foretage en række parallelle målinger og se, hvor meget de varierer indbyrdes, se afsnit 4.3, Målebetingelser. U. S. Environmental Protection Agency angiver i beskrivelsen af deres metode en måleusikkerhed på 5-30 % (U. S. Environmental Protection Agency, 1999). Typisk er selve analyseusikkerheden op til 30 %.

• 1. 1. 4.3 Målebetingelser

  Når man måler PCB-koncentrationen i indeluften, er der en række forhold at tage hensyn til. Dette afsnit gør rede for placering af måleudstyr og beskriver forhold, der kan påvirke PCB-koncentrationen i luften før og under målingen.

  • 1. 1. 1. 4.3.1 Placering af udstyr

    Målehøjden bør være 1-1,5 m over gulvet og afstanden minimum 1 m til vægge (Dansk Standard, 2008a). Indløbet på prøverøret skal være vandret eller pege nedad (U. S. Environmental Protection Agency, 1999). Denne anbefaling gælder en opsamling på PUF, men anvendes XAD-2 eller andet resin, kan det være hensigtsmæssigt at vende prøverøret nedad, så adsorptionsmaterialet pakker tæt og mindsker risiko for dannelse af kanaler, som luften kan suges igennem. Medtages støv i opsamlingen skal målehøjden være 1,2 m og indløbet pege nedad, se afsnit 4.3.3, Normal brug af rummet, indløbshastighed og støv.

    Placeringen skal desuden undgå direkte indflydelse fra indblæsningsluft og påvirkning fra varmekilde.

  • 1. 1. 1. 4.3.2 Påvirkninger

    Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier skal ses i relation til en årsmiddelværdi (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). De enkelte målinger vil variere pga. en række skiftende forhold i bygningen og over tid. For at bedømme variationer, skal man først og fremmest kende målingernes reproducerbarhed, se afsnit 4.2.4, Reproducerbarhed. I tabel 10 er listet en række forhold, der påvirker PCB-koncentrationen i indeluften. Med brugeradfærd menes bl.a.:

    • –om der er brugere til stede

    • –hvornår og hvor lang tid, de er til stede

    • –hvordan rengøringsstandarden er

    • –hvor ofte, brugerne lufter ud

    • –om der er mekanisk ventilation

    • –om ventilationen i givet fald fungerer med både tilførsel og aftræk af luft

    • –om der ryges i rummene

    • –om der er brændeovn/kamin

    • –hvilke aktiviteter rummene danner ramme om og lignende forhold.

    Bygningsdriften har også indflydelse, fx kan der være mekanisk ventilation i arbejdstiden eller for daginstitutioners vedkommende ændret opvarmning og rengøring i perioder med ferie.

     

    Tabel 10. Forhold der påvirker PCB-koncentrationen i indeluften.

    Forhold	Variation inden for bygningen	Variation over tid
    PCB-kilde	Kildeplacering og -styrke	Temperaturens påvirkning af kildestyrke
    Klima/indeklima	Ventilationsforhold (inkl. temperatur og vejrpåvirkning af luftskifte)	Vejrets påvirkning af kildestyrke og ventilation
    Brugere	Brugeradfærd	Brugeradfærd
    Bygning	Bygningsdrift	Bygningsdrift

    Variation inden for bygningen

    PCB-kildernes type, antal og placering vil betyde noget for PCB-indholdet i luften i de enkelte rum i bygningen, ligesom temperatur og luftskifte har betydning, se afsnit 1.6, PCB i indeluft. Derfor skal man redegøre bedst muligt for disse forhold, så det står klart, hvilke betingelser, der er målt under, og hvordan bygningens drift i øvrigt er. Vurdér, om luftskiftet skal måles.

    Variation over tid

    Målinger, der er foretaget under sammenlignelige forhold indendørs, kan falde forskelligt ud, fordi forskellen mellem inde- og udetemperatur og solindfald varierer med årstiden. Det kan påvirke væggenes temperatur og dermed fordampningen fra PCB-kilder, eller det kan ændre luftskiftet. Usikkerheden ved at ekstrapolere fra få målinger til en årsmiddelværdi er anslået til 50 % for den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m³ PCB og 30 % for den høje vejledende aktionsværdi på 3000 ng/m³ PCB (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Se også afsnit 6, Aktionsværdier og midlertidig afhjælpning.

  • 1. 1. 1. 4.3.3 Normal brug af rummet, indløbshastighed og støv

    Ved normal brug af rummet forstås, at brugerens adfærd og aktiviteter er som normalt, og at temperatur og ventilation ligger inden for de normale udsving i rummet. Det betyder, at der fx ikke gøres hovedrent, ikke er gennemtræk i lang tid og ikke holdes fest, men at der laves mad og eventuelt ryges som vanligt. Dog skal det aftales inden prøvetagningen, at der ikke tændes op i brændeovn eller kamin, og at en tørretumbler med afkast ikke kører. Ventilationen kører som vanligt, også hvis dette indbefatter aircondition. EN ISO 16000-12 pointerer, at målingerne skal tages under normal brug af rummet (Dansk Standard, 2008a). Det skyldes, at mange stoffer, herunder PCB, er bundet til partikler, der bliver hvirvlet op i luften pga. brugernes aktiviteter i rummet, og det påvirker PCB-koncentrationen i luften. Det er dog ikke altid muligt at gennemføre målinger, mens brugerne benytter rummet som normalt, og under disse omstændigheder kan mængden af støv blive lavere og betyde, at man underestimerer PCB-koncentrationen (Dansk Standard, 2008a).

    Arbejdstilsynets At-vejledning: Grænseværdier for stoffer og materialer – C.O.1, anfører, at der skal være en indløbshastighed i luftindtaget på 1,25 m/s, når man skal måle støv (Arbejdstilsynet, 2007). Er der tale om en gennemsnitsmåling, bør man måle i en højde på 1,2 m over gulvet under repræsentative forhold i mindst 5-6 timer, da koncentrationen kan svinge meget inden for kort tid (aktivitet i rummet). Desuden foreslår vejledningen, at man i ca. 1 time måler på det tidspunkt af dagen, hvor der er størst aktivitet. Opsamlingen foregår med et membranfilter eller et glasfiberfilter med et flow på ca. 2 l/min og en indløbshastighed på 1,25 m/s og med filterholderens åbning nedadrettet (www.arbejdstilsynet.dk, 2013).

    Da det ikke altid er hensigtsmæssigt eller muligt at måle under vanlig brug af rummet, bør disse overvejelser indgå i målestrategien. Er der ikke brugere i rummet, der kan hvirvle støvet op, kan det være en fordel at undlade støvopsamlingen, hvis den indebærer manipulation med indløbsforholdene for at opnå den ønskede indløbshastighed og dermed øger kompleksiteten af opsamlingen.

    Målebetingelser og vejledende aktionsværdier

    Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) anbefaler, at støv medtages i målingen, når man vurderer PCB-koncentrationen i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier, og man bør derfor overholde Arbejdstilsynets vejledning om måling af støv (www.arbejdstilsynet.dk, 2013). Det indebærer måling i mindst 5-6 timer, et luftindtag på ca. 2 l/min med en indløbshastighed på 1,25 m/s og aktivitet i rummet. Man bør ikke anvende membranfilter, men derimod glasfiber- eller kvartsfilter, se afsnit 4.2.1, Opsamlingsmedium. Sætter man et indløb på prøverøret for at opnå den beskrevne indløbshastighed, skal man være opmærksom på, at visse materialer og overgangsstykker mellem indløb og prøverør kan influere på PCB-opsamlingen, se afsnit 4.2.1, Opsamlingsmedium.

    Ved kontrolmålinger før og efter afhjælpningstiltag kan det være hensigtsmæssigt at undlade støvopsamlingen, da det vil være svært at reproducere samme mængde støv og ophvirvlen over tid.

  • 1. 1. 1. 4.3.4 Konditionering af rummet inden måling

    Ifølge standarden EN ISO 16000-12 (Dansk Standard, 2008a) skal der så vidt muligt fastlægges nogle betingelser, inden målingen påbegyndes, se afsnit 1.7.4, Målebetingelser. Standarden anbefaler, at rummet ventileres godt, og at man derefter holder døre og vinduer lukket i ca. otte timer, gerne natten over. Målingen påbegyndes efter denne konditionering af rummet. Undersøges rum med varme-, ventilations- og klimaanlægssystem (HVAC), skal systemet køre med normal drift for normal brug i minimum tre timer, inden opsamlingen begynder. Hvor der er faste ventilationsrutiner, fx i børnehaver eller i skoler, skal målingen først påbegyndes, når ventilationen af rummet starter.

    Målebetingelser ift. vejledende aktionsværdier

    Udfører man indledende målinger for at vurdere eksponeringen af bygningens brugere, skal man så vidt muligt måle under normal drift og normal brugeradfærd, men med lukkede døre og vinduer. Forudgående udluftning kan undlades, men en konditionering i minimum tre timer inden målingen er at foretrække.

    Reproducerbare målebetingelser

    Vil man lave kontrolmålinger som led i mere systematiske undersøgelser, skal det forsøges at reproducere så ens forhold som muligt ved gentagne målinger. Målebetingelserne skal være normal drift af bygningen, kort udluftning og konditionering inden måling med lukkede døre og vinduer i mindst otte timer, gerne natten over, samt ingen brugeraktivitet i rummet under målingen. Er der tale om en større renovering kan det dog være vanskeligt at opnå normal drift.

  • 1. 1. 1. 4.3.5 Temperatur i opsamlingsperioden

    Temperaturen har stor indflydelse på PCB-kilden og dermed PCB-koncentrationen i indeluften, og målinger, der er udført om vinteren, vil oftest være lavere end sommermålinger under i øvrigt sammenlignelige forhold. Det er ikke muligt at ekstrapolere fra værdier målt om vinteren til forhold om sommeren, da sammenhængen mellem årstid, vægtemperatur og ventilationsforhold ikke er tilstrækkelig kendt (Dansk Standard, 2008a).

    Temperaturen og eventuelle temperatursvingninger i måleperioden betyder meget for PCB-koncentrationen, se afsnit 1.6.3, Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft. Temperaturen af indeluften måles derfor løbende gennem hele måleperioden. På nuværende tidspunkt mangler viden om, hvorvidt den relative fugtighed påvirker koncentrationen af PCB i indeluften. Måling af den relative luftfugtighed kan dog med fordel inddrages for at vurdere det samlede indeklima.

    Målebetingelser og vejledende aktionsværdier

    Er formålet med målingen at vurdere PCB-koncentrationen i relation til de vejledende aktionsværdier, er det relevant at vurdere, om bl.a. temperaturen kan betragtes som gennemsnitlig i forhold til normale betingelser.

    Reproducerbare målebetingelser

    Gennemføres målingerne for at kontrollere effekten af afhjælpningstiltag, bør de være så sammenlignelige over tid som muligt, dvs. så lille temperaturvariation i måleperioden som muligt, samme temperatur fra gang til gang og samme luftskifteforhold ved hver måling. Det er en vanskelig opgave, da vejret og årstiden vil påvirke disse parametre. Måler man om natten, er temperaturen udenfor oftest mere stabil end om dagen. Desuden kan vindtrykket på bygningen og dermed påvirkningen af luftstrømme være mindre, da der ofte er lave vindhastigheder om natten.

  • 1. 1. 1. 4.3.6 Måleprotokol og måleskema

    Skemaet i bilag A kan anvendes til at beskrive bygningens ventilationsforhold. Skemaerne i bilag B kan anvendes, når man beskriver målebetingelserne.

• 1. 1. 4.4 Anbefalinger

  Dette afsnit opsummerer anvisningens anbefalinger i forhold til målemetode og målebetingelser.

  • 1. 1. 1. 4.4.1 Opsamlingsmetode og målebetingelser

    Det anbefales, at man anvender:

    • –Partikelfilter af glasfiber eller kvarts efterfulgt af XAD-2 og eventuelt PUF

    • –Lavt flow, dvs. 1-5 l/min og 2 l/min ved støvopsamling og med en indløbshastighed på 1,25 m/s

    • –Detektionsgrænse på 1 ng/m³ for de enkelte indikatorkongener.

    For målebetingelser anbefales to fremgangsmåder: én for indledende målinger og én for kontrol af afhjælpningstiltag, som vist i tabel 11.

     

    Tabel 11. Målebetingelser under indledende og kontrollerende luftmålinger.

    Indledende luftmålinger med fokus på eksponering	Kontrollerende luftmålinger med fokus på reproducerbare forhold
    Tilstedeværelse af brugere Normal drift Lang opsamlingstid (4 timer op til et døgn) Medtag støvopsamling1) Udluftning kan undlades Min. 3 timers konditionering Lukkede døre/vinduer i konditioneringsperiode og under opsamling	Ikke tilstedeværelse af brugere Normal drift Kort opsamlingstid (min. 4 timer) Undlad støvopsamling Udluftning før konditionering Min. 8 timers konditionering Lukkede døre/vinduer i konditioneringsperiode og under opsamling

    1) Støvopsamling kræver særlige betingelser, se afsnit 4.3.3, Normal brug af rummet, indløbshastighed og støv.

• 1. 1. 4.5 Fremgangsmåde ved måling

  Dette afsnit oplister en række praktiske forhold i forbindelse med luftmålingerne i en trin-for-trin-vejledning.

  • 1. 1. 1. 4.5.1 Forberedelse

    Før man tager ud til målelokaliteten, bør man bl.a. gøre følgende:

    • –Skal prøveopsamleren samles af flere dele, fx filter i filterkassette, så gør det hjemmefra.

    • –Tjek, at prøverørene er pakket hensigtsmæssigt, dvs. materialet ligger tætpakket og jævnt op mod kanten, så luften ikke suges gennem kanaler i materialet, og tjek, at filteret ligger plant og dækker hele sugefladen.

    • –Tjek batchnumre på prøverørene og sørg for, at der er taget blindtest af den anvendte batch.

    • –Brug rør fra samme batch til samhørende målinger.

    Medbring evt. markeringsbånd eller lignende, der kan afmærke området omkring prøveopsamleren, så eventuelle brugere ikke går ind i den.

    Aftal med brugerne inden besøget, at de ikke tænder op i eventuel brændeovn eller kamin. Se også afsnit 2.3.4, Planlægning af kortlægningen.

  • 1. 1. 1. 4.5.2 Trin for trin

    Udvælg rum til prøvetagning, se afsnit 2, Bygningsundersøgelse. Tjek, at en eventuel tørretumbler med afkast ikke kører eller er planlagt til at køre. Aftal med brugerne, at en emhætte kun kører i forbindelse med madlavning. Afhængig af formålet med målingen udluftes rummet godt og døre og vinduer lukkes og rummet konditioneres i minimum 3 hhv. 8 timer.

    Er der mulighed for at komme i berøring med opsamlingsmediet, skal prøve-tageren anvende handsker, så prøven ikke forurenes.

    • –Besigtig rummet for egnet opstillingssted.

    • –Kontrollér, at døre og vinduer er lukkede.

    • –Undersøg evt. mekanisk ventilation for at se, om der er indblæsning eller udsugning i rummet.

    • –Notér temperatur-datalogger-id og placér loggeren i nærheden af stedet, hvor luftprøven tages.

    • –Anbring stativ til prøvetager i rummet, mindst 1 m fra væggene og på en sådan måde, at brugere ikke går ind i det. Afmærk evt. prøveområdet.

    • –Montér prøveopsamleren på stativ i 1-1,5 m’s højde, vandret eller pegende nedad. Medtages støvopsamling, sættes den i 1,2 m’s højde og indløbet vendes nedad og evt. indløb monteres.

    • –Forbind prøveopsamler med slange til pumpe, der placeres lidt væk fra opsamleren.

    • –Placér pumpen, så den ikke kan falde ned pga. vibrationer eller er i vejen for brugere.

    • –Notér tidspunktet og start pumpen.

    • –Test opstillingen for lækage.

    • –Flowet måles og noteres. Passer det ikke med forventningen, tjekkes opstillingen igen. Er der ikke fundet fejl på opstillingen, justeres pumpen til det ønskede flow.

    • –Er der brugere i rummet, skal opstillingen markeres med seddel om, hvad der foregår, hvem man kan kontakte, at den ikke må røres og ikke afbrydes.

    • –Udfyld skemaer om ventilationsforhold og målebetingelser, se bilag A og B.

    • –Fotografer opstillingen, så evt. pumpevisning af flow eller minuttal kan registreres.

    • –Sæt en seddel på døren om, at døre og vinduer skal holdes lukkede i det tidsrum, hvor målingen foregår.

    Notér udetemperatur, barometertryk og vurdér vindpåvirkningen (styrke og retning i forhold til bygningen). Alternativt kan anvendes data fra nærmeste målestation rapporteret på DMI’s hjemmeside (http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/vejrobservationer.htm) og vejrprognose for nærmeste by på DMI’s hjemmeside (http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/byvejr_danmark.htm). Notér det forventede interval for udetemperaturen, vindretning og styrke i måleperioden.

    Efter den fastsatte eksponeringstid afbrydes målingen:

    • –Mål flowet igen inden luftmålingen afbrydes, og notér flowet sammen med tidspunktet for afbrydelse, eventuelt minuttal på pumpen.

    • –Fotografer opstillingen i lighed med fotograferingen ved start.

    • –Sæt propper på opsamleren efter eksponering, pak den i folie og lukket plastpose.

    • –Mærk posen med sted, dato, det opsamlede luftvolumen, identifikation for prøvetager og et unikt nummer for målestedet.

    • –Besigtig rummet og kontrollér, om udgangsbetingelserne stadig er opfyldt. Er der stadig lukkede døre og vinduer?

    • –Udfyld skemaer med oplysninger om vejrforhold mv. ved nedtagning.

    Hjemtag udstyret og tap dataloggere for data om temperatur og evt. luftfugtighed. DMI’s hjemmeside tjekkes, og barometertryk mv. noteres. Sammenlign foto fra starten og slutningen af prøvetagningen og tjek, at opstillingen er ens placeret, dvs. ikke har været forstyrret i måleperioden. Ud fra foto tjekkes, at eventuelle pumpevisninger stemmer overens med noter i skemaer.

    Luftprøverne afleveres til analyselaboratoriet. Opbevares prøven mere end få dage, lægges den i en lufttæt glas- eller metalbeholder. Sørg for, at prøverne ikke opbevares ved temperaturer over 22 °C, fx i en varm bil.

Dette afsnit redegør for, hvordan man tager prøver af forskellige byggematerialer med henblik på at bestemme PCB-indholdet. Først gennemgås nogle generelle hensyn ved prøvetagning.

Afsnit 2, Bygningsundersøgelse, beskriver, hvor og hvor mange prøver der bør tages.

• 1. 1. 5.1 Hensyn ved prøvetagning

  Da byggematerialet potentielt kan indeholde PCB, skal man ved prøvetagning:

  • –Undgå spredning af PCB

  • –Undgå eksponering af prøvetager eller andre

  • –Undgå krydskontaminering af prøverne

  • –Mærke prøverne entydigt

  • –Rådføre sig med analyselaboratoriet.

  Undgå spredning af PCB

  PCB kan diffundere gennem plast. For at undgå spredning af PCB skal man derfor pakke sin prøve ind i alufolie, der er diffusionstæt over for PCB. Indpakning i alufolie beskytter endvidere prøven mod lys. Derefter kan man lægge prøven i en mærket plastpose. Opbevares prøven i flere dage, skal man i stedet bruge en glas- eller metalbeholder, da eventuelt afdampet PCB ikke trænger gennem glas og metal.

  Undgå eksponering af prøvetager eller andre

  Når der tages prøver af potentielt PCB-holdige materialer, skal man være opmærksom på, at PCB er et sundhedsskadeligt stof, der kan optages gennem huden. Prøvetager skal derfor anvende egnede handsker, som er PCB-bestandige, så direkte hudkontakt undgås. Arbejdstilsynets instruks nr. 3/2011 (Arbejdstilsynet, 2011) beskriver, hvordan man skal beskytte sig ved udtagning af prøver. Er der risiko for, at prøvetagningen kan give anledning til støv eller opvarmning, skal man foretage yderligere foranstaltninger i form af åndedrætsværn, beskyttende heldragt mv. (Arbejdstilsynet, 2011).

  Undgå krydskontaminering af prøverne

  Prøvetagningen skal foregå på en måde, så prøverne ikke krydskontaminerer, dvs. værktøjet skal være rengjort mellem hver prøvetagning for at undgå, at en PCB-holdig rest på prøvetagningsudstyret kommer i kontakt med en prøve uden PCB, da selv små mængder vil give udslag på analysen, der dermed fejlfortolkes. Tages prøver, hvor man forventer, at PCB-indholdet varierer gradvist, bør prøven tages fra lav mod høj koncentration. Det gælder fx en sekundært forurenet betonprøve, hvor prøvetagningen begynder længst fra primærkilden.

  Mærk prøverne entydigt

  Det skal være muligt at spore prøven tilbage til det sted, hvor den er taget. Det betyder, at man skal være omhyggelig med at dokumentere, hvor de enkelte prøver kommer fra, og give dem en logisk og hensigtsmæssig mærkning. Lokaliteten eller byggeriets navn skal fremgå, og man skal bede analyselaboratoriet anføre dette på resultatarkene. Det kan anbefales at medtage prøvetype, dato, sted, navn på prøvetager og nummer på prøven. Dette noteres i en logbog, hvor andre informationer om prøve og prøvested noteres. Sørg for, at analyselaboratoriet påfører navn på lokalitet/byggeri i analyserapporten.

  Opbevaring

  Principielt skal prøverne analyseres så hurtigt som muligt efter prøvetagning. Tørre prøver, herunder fugemasse, skal opbevares mørkt ved stuetemperatur og sendes hurtigst muligt til analyselaboratoriet (Dansk Standard, 2008b). Prøverne må eksempelvis ikke ligge i en varm bil. Opbevares prøverne i mere end to dage, skal plastposen med prøve ned i et lufttæt glas eller en metalbeholder, hvor der lægges alufolie mellem låg og beholder, da ikke alle pakninger i låg er diffusionstætte.

  Rådfør dig med analyselaboratoriet

  En god dialog med analyselaboratoriet er hensigtsmæssig for en korrekt behandling af prøverne, og så man får de oplysninger, der er behov for. Man skal udtage prøvemateriale nok i forhold til analysens detektionsgrænse, dvs. hvor lidt stof, der kan påvises, se afsnit 3.3, Detektionsgrænse.

• 1. 1. 5.2 Fuger

  PCB har været anvendt i visse fugemasser, se afsnit 1.4.3, Fugemasse. Afsnit 5.2.2, Værktøj og andet udstyr, gennemgår valg af værktøj, mens afsnit 5.2.3, Trin for trin: prøvetagning af fuge, beskriver arbejdsgangen ved prøvetagning af fugemasse.

  • 1. 1. 1. 5.2.1 Fugetype og handelsnavne

    I perioden 1950-1976 har PCB været anvendt som blødgører i visse fuge-materialer. PCB er primært anvendt i elastiske fuger af typen polysulfid, hvor indholdet af PCB har været op til 30 %. Fugemasser af denne type har i perioden været solgt under handelsnavnene Thiokol, Thioflex, Vulkseal, Vulkfil, Lastomeric, 1K, Terostat, PRC og Rubberseal, se afsnit 1.4.2, Forbrug af PCB.

  • 1. 1. 1. 5.2.2 Værktøj og andet udstyr

    Fugen kan skæres ud med en hobbykniv, eller man kan anvende et hult metalrør (Ø 7-10 mm), hvormed prøven stanses ud. Er fugen meget hård, kan man bruge et stemmejern. Tabel 12 beskriver værktøj, anvendelsesområde og værnemidler i forbindelse med prøvetagning af fuger. Der skal tages prøve i hele fugens dybde, da koncentrationen i overfladen kan være lavere end i fugens dybere lag. Spørg analyselaboratoriet, hvor meget prøvemateriale, der er nødvendigt. Erfaringer viser, at der minimum skal tages 3 cm, men gerne 5 cm. Bruges metalrør, tages flere prøver med samme rør for at få stofmængde nok.

    Tabel 12. Værktøj, anvendelsesområde og værnemidler.

    Værktøj	Fordele og ulemper	Værnemidler og beskyttelse
    Hobbykniv	Fordele: –Egnet til gummiagtige fuger –Knivsbladet kan skiftes, så rengøring af knivsblad ikke er nødvendig, og krydskontaminering undgås Ulemper: –Ikke god til klæbrige fuger, der hænger fast i bladet –Brækker eller bukker let, ikke egnet til meget hårde fuger	Handsker, der er PCB-bestandige Affaldsbøtte til brugte knivsblade Lufttæt beholder til acetonevædet papir fra rengøring af knivholder
    Prøverør med håndtag	Fordele: –God til blød, elastisk og klæbrig fuge –Prøven kan efterlades i røret, dermed ingen rengøring Ulemper: –Ikke god til meget hårde fuger –Vanskelig at rengøre fuldstændigt og dermed uegnet til genbrug	Handsker, der er PCB-bestandige Lufttæt beholder til acetonevædet papir fra rengøring af værktøj
    Kniv	Fordele: –Egnet til gummiagtige fuger Ulemper: –Rengøring nødvendig mellem hver prøvetagning for at undgå krydskontaminering	Handsker, der er PCB-bestandige Lufttæt beholder til acetonevædet papir fra rengøring af værktøj
    Stemmejern	Fordele: –Egnet til hårde fuger Ulemper: –Rengøring nødvendig mellem hver prøvetagning for at undgå krydskontaminering –Skal slibes jævnligt –Fugematerialet kan let spredes, evt. afdækkes	Handsker, der er PCB-bestandige Lufttæt beholder til acetonevædet papir fra rengøring af værktøj

    Alt anvendt værktøj, der ikke har udskiftelige dele, fx et knivsblad, skal rengøres ved aftørring med acetonevædet papir mellem prøvetagningerne.

    Figur 15 viser det værktøj og udstyr, der kan indgå i prøvetagning af fugemasse. Det er bl.a.: Alufolie, køkkenrulle, engangshandsker, plasticposer, knibetang, prøverør og håndtag, fugemasse til retablering af fuge, stemmejern, hobbykniv, kniv, målebånd, skruetrækker og acetone.

     

    

    Figur 15. Forskelligt udstyr, der kan indgå i prøvetagning af fugemasse.

  • 1. 1. 1. 5.2.3 Trin for trin: prøvetagning af fuge

    Prøvetagning af fugemasse trin for trin:

    1. 1. Tag rene engangshandsker på.

    2. 2. Skær ca. 5 cm ned langs begge sider af fugen, og sørg for at få hele fugen med ud, eller tag 3-5 udstansninger med metalprøverør. Frigør fugen fra eventuelt vedhæftet bagstop, isolering eller rester af kontaktflade.

    3. 3. Pak prøven ind i et stykke alufolie og læg den i en plastpose, der lukkes/forsegles. Tager man samleprøver, se afsnit 2.5.3, PCB i fugemasse, skal størrelsen af prøverne være så ens som muligt. Læg prøverne på samme foliestykke og pak dem ind samlet. Anvender man metalprøverør, og bliver prøven i røret, pakkes røret ind i folie og lægges i en lukket plastpose.

    4. 4. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved at aftørre med acetonevædet køkkenrulle. Anvendes kniv, bortskaffes brugte knivsblade. Bortskaf acetonevædet køkkenrulle i en lufttæt beholder.

    5. 5. Tag engangshandskerne af, og læg dem i affaldspose til PCB-forurenet affald.

    6. 6. Mærk plastposen med prøven, og følg det valgte mærkningssystem.

    7. 7. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse og kommentarer om, hvordan prøven ser ud, fx om der er maling på. Tag eventuelt et foto af prøvested og fuge.

    8. 8. Mål længde, bredde og dybde af fugerne, hvis der er behov for at kunne beregne, hvor meget PCB, der er i bygningen.

    9. 9. Fyld ny fugemasse i hullet, hvor prøven er taget, eller luk hullet med solid tape.

    10. 10. Vask hænderne efter prøvetagningen.

    11. 11. Send prøverne til analyselaboratoriet med mærkning, hvor navn på lokalitet/byggeri indgår.

    Figur 16 illustrerer prøvetagning af fuge med prøverør. Figur 17 og figur 18 viser prøvetagning af fuge med kniv, mens figur 19 viser prøvetagning med kniv af dilatationsfuge mellem betondæk i et gulv.

     

    

    Figur 16. Prøvetagning af fuger. Billedet til højre viser en samleprøve taget med prøverør over et større areal, fx facadefuger.

    

    Figur 17. Prøvetagning af fuge med kniv.

    

    Figur 18. Prøvetagning af fuge med kniv.

     

    

    Figur 19. Prøvetagning af dilatationsfuge mellem betondæk. Foto: Teknologisk Institut.

• 1. 1. 5.3 Termoruder

  De følgende afsnit angiver, hvilke termoruder, der kan have PCB-holdig kantforsegling, hvilken type værktøj man skal bruge for at tage prøver af kantforseglingen, og hvordan man udtager og håndterer prøver.

  • 1. 1. 1. 5.3.1 PCB i termoruder

    I Danmark har PCB været anvendt i kantforsegling og isætningsmaterialer til termoruder frem til forbuddet i 1977 og i nogle udenlandske termoruder har der været anvendt PCB frem til 1980 (Vestforbrænding et al., 2008; www.ruteretur.no, 2012). Ca. 75 % af producenterne har brugt PCB-holdig kantforsegling i perioden 1967-1973, se afsnit 1.4.4, Termoruder. Mellem de to lag glas i termoruden er et afstandsprofil af rustfrit stål eller aluminium, som fastholdes til glasset med butyl (primær tætning). Under afstandsprofilet sidder den kantforsegling, som kan indeholde PCB. Figur 20 illustrerer placeringen af de forskellige dele. Fugebåndet kan være erstattet af kit. Der er produceret termoruder, hvor afstandsprofilet er loddet på. Disse ruder har ikke en PCB-holdig kantforsegling, men kan have PCB-holdige fugebånd eller PCB-holdigt kit. Kalfatringsfugen om vinduet er vist på figuren, og den kan indeholde PCB.

     

    

    Figur 20. Tværsnit af termorude i vinduesramme i mur. Termorudens kantforsegling, fugebånd, primær tætning, topforsegling og fugerne i muren er markeret med orange, se også bilag C, Fuger. De orange markeringer viser de steder, hvor der kan være brugt materialer tilsat PCB. Der kan være anvendt kit i stedet for fugebånd.

    Man kan ikke umiddelbart se, om der er anvendt PCB i kantforseglingen på en termorude eller i de anvendte isætningsmaterialer. Nyere termoruder indeholder produktoplysninger på afstandsprofilet. Nogle gamle termoruder indeholder oplysninger, men ikke alle. En termorude produceret eksempelvis oktober 1972 kan være mærket ”10/72”. Er termoruden mærket, vil man således kunne se, om den er fra før eller efter 1977. Er ruden ikke mærket, er den med stor sandsynlighed fra før 1977, og dermed kan den være PCB-holdig. Se også afsnit 2.5.4, PCB i termoruder.

    En termorude på ca. 1 m² kan typisk indeholde 50 g PCB i kantforseglingen, se afsnit 1.4.4, Termoruder, og må normalt karakteriseres som farligt affald.

  • 1. 1. 1. 5.3.2 Værktøj og andet udstyr

    For at nå ind til kantforseglingen er det nødvendigt enten at tage termoruden ud af rammen, eller ødelægge noget af rammen, alternativt slå ruden itu og udtage kantliste og isætningsmaterialer. Der er brug for værktøj til at løsne ruden eller brække rammen op. Der kan være brug for en sugekop til at tage ruden ud med. Derudover er der brug for en kniv, der kan skære et stykke af forseglingen. Kanten af ruden kan være dækket af kit eller en topforsegling, der kan indeholde PCB. Indeholder kantforseglingen PCB, skal man yderligere være opmærksom på, at PCB kan være trængt ind i vinduesrammen og i luftrummet mellem glassene.

    Arbejdstilsynet opfatter udtagning af en termorude som støvende arbejde (Københavns Kommune, 2012) og Arbejdstilsynets forholdsregler skal følges (Arbejdstilsynet, 2011). Ruden kan gå i stykker under udtagning af prøver i kantforseglingen, og passende værnemidler skal anvendes, fx handsker og beskyttelsesbriller.

    Figur 21 viser noget af det værktøj og udstyr, der kan indgå i prøvetagning af termorudens kantforsegling. Det er bl.a.: Alufolie, køkkenrulle, engangshandsker, plasticposer, kniv, dolk, skruetrækker og acetone.

     

    

    Figur 21. Forskelligt udstyr, der kan indgå i prøvetagning af kantforsegling på termoruder.

  • 1. 1. 1. 5.3.3 Trin for trin: prøvetagning af forsegling i termorude

    Vinduer med lister, der holder termoruden i rammen:

    1. 1. Tag egnede handsker og øvrige værnemidler på, se afsnit 5.3.2, Værktøj og andet udstyr.

    2. 2. Sæt sugekopper med håndtag på termoruden.

    3. 3. Tag glaslisterne af rammen.

    4. 4. Løsn termoruden fra rammen, så kantforseglingen kommer til syne og der er plads til at skære. Alternativt vippes ruden, og prøven tages foroven. Vær opmærksom på styring af termoruden i rammen med afstandsklodser.

    5. 5. Skær et stykke af forseglingen med en ren, skarp kniv eller et stemmejern. ”Skræl” en bane på ca. 10 cm, svarende til mindst 2 g af forseglingen langs med ruden. Der er oftest mest forseglingsmasse ved hjørnerne (www.ruteretur.no, 2012).

    6. 6. Læg prøven på et rent stykke alufolie, og pak den ind. Læg den i en plastpose, der lukkes.

    7. 7. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved aftørring med acetonevædet køkkenrulle. Anvendes kniv, bortskaffes det brugte knivsblad. Læg den acetonevædede køkkenrulle i lufttæt beholder.

    8. 8. Tag handskerne af. Afhængig af handskeprodukt kan de muligvis anvendes flere gange.

    9. 9. Mærk plastposen med prøven efter det valgte mærkningssystem.

    10. 10. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse. Tag eventuelt et foto af prøvested. Notér, hvad der står på afstandslisten i termoruden, eller om der ikke står noget.

    11. 11. Saml rude og ramme igen. Ruden sættes i rammen igen, da dette beskytter mod eventuel spredning af PCB. Vær opmærksom på styring af termoruden i rammen med afstandsklodser.

    12. 12. Vask hænderne efter prøvetagningen.

    13. 13. Send de mærkede prøver til analyselaboratoriet. Husk, at navn på lokalitet/byggeri skal indgå i mærkningen.

    Figur 22 viser en termorude, der er klar til at blive vippet ud, og figur 23 viser kantforseglingen i termoruden.

     

    

    Figur 22. Termorude, der er klar til at blive vippet ud. Foto: Teknologisk Institut.

    

    Figur 23. Kantforsegling på termorude. Foto: Teknologisk Institut.

    Termoruder monteret i kit eller fugebånd i trækarme kan kun skæres ud med en særlig skæremaskine. Er kit eller de plastiske fugebånd hårde, vil det ofte være nødvendigt at slå ruden itu for at komme ind til kantforseglingen.

• 1. 1. 5.4 Maling

  De efterfølgende afsnit angiver, hvilke typer maling, der kan indeholde PCB, hvilket værktøj, der skal bruges for at tage prøver af maling, og hvordan man tager og håndterer prøver.

  • 1. 1. 1. 5.4.1 PCB i maling

    Maling kan være tilsat PCB eller forurenet med PCB fra luften eller via kontakt med PCB-holdigt byggemateriale, blandingsudstyr, pigment eller plasttilsætning (fibre). I bygninger med PCB-forurening i indeluften er der som regel mere end 0,1 ppm PCB total i malingen. Man kan ikke se på malingen, om den indeholder PCB, og det er derfor nødvendigt at tage en prøve og få udført en kemisk analyse.

    PCB-holdig maling er blevet anvendt, hvor der var krav om stor slidstyrke og vejrbestandighed. I Tyskland er PCB-holdig maling anvendt som brand-hæmmer i forbindelse med brandsikring af loftplader, nødudgange mv., se afsnit 1.4.5, Maling.

    Malingens tykkelse har betydning, når man tager prøver. Ofte består malingen af flere lag, hvoraf et eller flere kan indeholde PCB. Alle lag skal med i prøvetagningen. Eventuelt tapet kan tages med. Det underliggende lag skal om muligt undgås, da det vægtmæssigt vil påvirke prøven og dermed give misvisende oplysninger om mængden af PCB i malingen.

  • 1. 1. 1. 5.4.2 Værktøj mv.

    Prøvetagning af maling kan udføres med en skarp kniv, spatel, trekantsskraber eller hårdmetalskraber. Vær opmærksom på behov for værnemidler.

    Figur 24 viser det værktøj og udstyr, der kan indgå i prøvetagning af maling. Det er bl.a.: Alufolie, køkkenrulle, engangshandsker, plastpose, kniv, malingskrabere og acetone.

    

    Figur 24. Forskelligt udstyr, der kan indgå i prøvetagning af maling.

  • 1. 1. 1. 5.4.3 Trin for trin: prøvetagning af maling

    Vurdér, om andre værnemidler end handsker er nødvendige.

    1. 1. Tag engangshandsker på.

    2. 2. Optegn et afgrænset areal på 5-10 cm × 10 cm på den malede overflade, og skrab, om muligt, malingen af inden for dette areal. Alle lag maling skrabes af samtidig med, at det undgås at skrabe i underlaget. Der skal være minimum 1 gram, gerne 2 gram. Eventuelt kan malingen skæres af i flager eller tages af med et stykke tapet, der skæres af.

    3. 3. Tages en prøve på en lodret væg, kan man tape en pose på væggen til opsamling af den afskrabede maling. Man kan også lægge et stykke alufolie tæt op ad væggen på gulvet. Skrabes af et gulv samles det afskrabede maling med en spatel eller lignede, der kan rengøres efter brug.

    4. 4. Indpak afskrabet i et rent stykke alufolie. Læg det i en plastpose, der lukkes.

    5. 5. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved aftørring med acetonevædet køkkenrulle. Læg den acetonevædede køkkenrulle i en lufttæt beholder.

    6. 6. Tag engangshandskerne af og læg dem i affaldsposen.

    7. 7. Mærk plastposen med prøven efter det valgte mærkningssystem.

    8. 8. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse. Tag eventuelt et foto af prøvestedet.

    9. 9. Vask hænderne efter prøvetagningen.

    10. 10. Send de mærkede prøver til analyselaboratoriet, og husk, at navn på lokalitet/byggeri skal indgå i mærkningen.

    Figur 25 viser skrab og opsamling under prøvetagning af maling.

    

    Figur 25. Afskrabning af malingprøve. Foto: Teknologisk Institut.

• 1. 1. 5.5 Gulvbelægning

  PCB kan forekomme i plastbaserede gulvbelægninger. Produktet Acrydur har været anvendt 1955-1975 i storkøkkener, industri, trykkerier, bryggers, kælder samt svale- og altangange, og har i den pågældende periode indeholdt PCB (Erhvervs- og Byggestyrelsen og Miljøstyrelsen, 2010).

  Der kan være lagt en ny gulvbelægning oven på den gamle, og man skal i givet fald tage prøver af begge lag.

  Tag en prøve med egnet kniv som ved prøvetagning af fuger, og anvend beskyttelseshandsker. Skær et stykke på ca. 10 × 10 cm af gulvbelægningen. Løsn eventuelt gulvbelægningen fra underlaget med en skrutrækker el.lign. Pak prøven i alufolie, og læg den i en lukket plastpose, der er mærket, se fx afsnit 5.2.3, Trin for trin: prøvetagning af fuge. Figur 26 viser eksempel på prøvetagning af linoleumsgulv. Aftal med analyselaboratoriet, hvorvidt hele gulvprøven skal analyseres, eller om det kun er overfladen, dvs. ikke eventuelt væv og lim på bagsiden.

   

  

  Figur 26. Prøvetagning af linoleumsgulv. Foto: Teknologisk Institut.

• 1. 1. 5.6 Gulvafjævningsmasse

  I andre nordiske lande er der konstateret PCB i gulvafjævningsmasse. Tag prøver som beskrevet i afsnit 5.7.3, Trin for trin: prøvetagning af beton.

• 1. 1. 5.7 Sekundært forurenede materialer

  De følgende afsnit angiver, hvilke materialer der kan være sekundært forurenet med PCB, hvilket værktøj der kan bruges til at tage prøver af materialerne, og hvordan man kan udtage og håndtere prøver.

  • 1. 1. 1. 5.7.1 PCB i tilstødende materialer

    PCB fra fuger eller andre materialer med PCB kan trænge ind i de tilstødende byggematerialer, se afsnit 1.5.2, Sekundær forurening af byggematerialer. En kvalitativ vurdering af, hvorvidt der er trængt PCB ind i de tilstødende materialer, kan være første mål med prøvetagningen. Ved renovering skal det undersøges, hvor meget PCB, der er i byggematerialerne, og dermed hvilken potentiel PCB-kilde de udgør, og/eller hvordan de skal håndteres ved bortskaffelse. Skal bygningen rives ned, skal indholdet kortlægges af hensyn til arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

    PCB i koncentrationer over 50 mg/kg, dvs. farligt affald, kan typisk trænge 0,5-5 cm ind i tilstødende beton (Københavns Kommune, 2012; Andersen et al., 2013).

    Undersøgelser fra Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt viser, at indtrængningsdybden i de tilstødende materialer varierer meget og er bl.a. afhængig af porøsiteten af det tilstødende materiale (Haven & Langeland, 2011). Her var PCB-koncentrationen over 50 mg/kg næsten 3 cm inde i tilstødende beton, 1 cm inde i tilstødende træværk og 7 cm inde i tilstødende masonit langs fuger. PCB-indtrængning i vinduesrammer fra kantforsegling i termoruder er meget varierende (Københavns Kommune, 2012).

  • 1. 1. 1. 5.7.2 Værktøj og andet udstyr

    Prøver af beton, tegl og/eller letbeton kan skæres, fræses, bankes eller bores ud som borekerner. Ved prøvetagning i materialer skal der tages forholdsregler i forhold til støv og opvarmning (Arbejdstilsynet, 2011). Prøven skal være stor nok til at repræsentere prøvestedet, men ikke for stor til forsendelse og nedknusning. Aftal med laboratoriet, hvor stor en mængde, der er behov for.

    Er det tilstødende materiale tegl, er det oftest nemmest at udbanke en hel sten i stedet for at bore prøven ud.

    Valg af værktøj afhænger af formålet med prøven. Er formålet at få konstateret, hvorvidt der er trængt PCB ind, vil det være tilstrækkeligt at hugge et stykke af materialet med en hammer og mejsel. Skal man derimod have kvantitative oplysninger om, hvor dyb indtrængningen er, kræver det som regel boring, fræsning eller savning (Købehavns Kommune, 2012). Her er fokuseret på prøvetagning med det formål at opnå en kvantitativ karakteristik af indtrængningsdybden.

    I beton vil PCB-koncentrationen ind gennem betonen vinkelret på fugen ofte følge et eksponentielt kurveforløb, og man kan bestemme kurven ved at bestemme koncentrationen i forskellige afstande fra fugen. Meget tæt på fugen vil PCB-koncentrationen ofte være høj og er ikke nødvendigvis en del af kurveforløbet, da der kan sidde fugerester tilbage fra fugen. Dette er især set på teglprøver (Andersen et al., 2013).

    Man kan tage betonprøver ved at bore kerner ud, eller man kan bore huller og opsamle støvet. I nogle tilfælde kan man skære et hjørne af et betonelement, der derefter skæres op. Fremgangsmåden vil bl.a. afhænge af de aktuelle omstændigheder, og hvordan det er muligt at tage prøverne.

    Der er risiko for, at opvarmning ved udboring af prøver kan påvirke prøven, men problemets omfang er ikke dokumenteret. For at holde temperaturen nede kan udboring ske i flere korte tempi. Prøver, der er udtaget som borestøv, vil formentlig være påvirket i særlig grad og bør så vidt muligt undgås.

    Betonkerner

    Udtages betonprøven som en borekerne, skal borekernens diameter være tilstrækkelig stor i forhold til de afstande fra fugen, man vil bestemme PCB-indholdet i og den påvirkning, der sker på overfladen af borekernen under boringen. Når man borer, opvarmes betonen, og der dannes borestøv, der kan trækkes med ind langs borekernen. En diameter på 3 cm er passende i forhold til en karakterisering af PCB-indholdet pr. cm. Aftal med analysefirmaet, hvordan borekernen behandles på overfladen, hvordan den skæres op, og hvordan skiverne nedknuses. Tilslag i betonen tages med i nedknusningen. Oplys analyselaboratoriet om, hvordan borekernen er udtaget, og om den eventuelt er boret mod fugen (kontamineringskilden) eller væk fra fugen. Er sidstnævnte tilfældet, kan analyselaboratoriet overfladerense borekernen for at undgå den mulige kontaminering.

    Tages prøver af beton, fx betonvægge ved dilatationsfuger, kan man begynde med at bore en stor kerne ud af væggen på tværs af fugen. Marker nøje på betonkernen, hvor fugen har siddet. Bor dernæst en kerne ud af den store kerne, der svarer til et profil fra fugen og ud i betonen, se figur 27. Denne prøve kan i stedet mejsles ud for at undgå opvarmning.

    Man kan tage et antal mindre borekerner i stigende afstand fra fugen og dernæst skære borekernerne op svarende til fugeplaceringen, se figur 28.

    Skal man tage en prøve ved en dør- eller vindueskarm eller en endevæg, kan man bore gennem væggen. For at minimere afsmitning pga. støv, skal man om muligt bore fra lave koncentrationer mod høje koncentrationer, dvs. begynde i størst afstand fra fugen og dernæst bore mod fugen, se figur 29.

    

    Figur 27. Stor borekerne udtages, og lille borekerne udtages på tværs af den store borekerne i forhold til placeringen af fugen.

    

    Figur 28. Små borekerner udtages i stigende afstand fra fugen. Borekernerne skæres efterfølgende op i skiver svarende til placeringen i forhold til fugematerialet.

    

    Figur 29. Det isometriske snit viser en borekerne udboret i en væg, der støder op til en dørkarm eller en vindueskarm.

    Er der tale om en undersøgelse af afsmitning fra fugen omkring et vindue eller en dør til rammen, bør der om muligt udbores en prøve fra det sted, hvor PCB-koncentration forventes at være lavest og mod det sted, hvor den er højest.

    Kan fugen fjernes, kan man tage en borekerne ud direkte ind i det tilstødende materiale, vinkelret på fugestedet. Inden boring renses overfladen omhyggeligt for fugerester, så man undgår at trække fugerester med ind langs overfladen af borekernen.

    Borehuller

    Hvis ikke andet er muligt, kan man bestemme indtrængningen af PCB fra en fuge mellem to betonelementer ved at bore huller ind i væggen og opsamle borestøvet i stigende afstand fra fugen. Denne metode har flere ulemper. Bore-støvet kan opvarmes i en grad, der påvirker PCB-indholdet, og det kan give misvisende resultater pga. afdampning af PCB fra støvet. Yderligere vil prøven repræsentere et meget lille område i betonen. Betonens porøsitet formodes at have en indflydelse på PCB-indtrængningen, og fx en enkelt sten kan påvirke porøsiteten af det lille prøvetagningsområde. Vælges denne metode, skal man være opmærksom på, hvilken dybde fugen ligger i, set i forhold til overfladen af væggen. Ligger fugen 1 cm inde i forhold til vægoverfladen, skal den første cm af borehullet ikke indgå i prøven. Afhængig af, hvor tæt prøverne skal være på hinanden, kan man bore hullerne ved siden af hinanden eller forskudt på skrå, se figur 30.

    

    Figur 30. Opsamling af borestøv til analyse af PCB-koncentrationen i et byggemateriale. Man borer huller ved siden af hinanden eller på skrå afhængig af, hvor tæt de skal være på hinanden. Den højre tegning illustrerer opsamling af borestøv.

  • 1. 1. 1. 5.7.3 Trin for trin: prøvetagning af beton

    1. 1. Tag rene engangshandsker og øvrig beskyttelse på.

    2. 2. Udse et sted, hvor der ikke er risiko for at komme til at bore i elinstallationer i væggen.

    3. 3. Bor eller sav prøven ud. Hvis det er muligt, så begynd, hvor koncentrationen forventes at være lavest, dvs. begynd længst fra fugen. Skær eller bor i flere tempi for at mindske opvarmningen.

    4. 4. Markér på prøven, hvilken ende der er tættest på den forurenende kilde. Er der tale om borestøvsprøver, nummereres de efter et valgt mærkningssystem.

    5. 5. Pak prøven ind i et stykke alufolie og læg den i en plastpose, der lukkes.

    6. 6. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved aftørring med acetonevædet køkkenrulle. Læg den acetonevædede køkkenrulle i en lufttæt beholder.

    7. 7. Tag engangshandskerne af og læg dem i affaldsposen.

    8. 8. Mærk plastposen med prøven med det valgte mærkningssystem.

    9. 9. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse og kommentarer om, hvordan prøven ser ud, fx om der er maling på. Tag eventuelt et foto af prøvested og fuge.

    10. 10. Mål længden af fugen, hvis der er behov for at kunne beregne videre, hvor meget PCB, der er i bygningen.

    11. 11. Vask hænderne efter prøvetagningen.

    12. 12. Send de mærkede prøver til analyselaboratoriet og husk mærkning, hvor navn på lokalitet/byggeri indgår.

    Hvis det ikke har været muligt at bore fra lave koncentrationer mod høje, så oplys analyselaboratoriet om det og bed dem rense overfladen, inden borekernen bliver skåret op med henblik på at bestemme PCB-koncentrationen i forskellige afstande til fugen.

  • 1. 1. 1. 5.7.4 Prøvetagning bag malet overflade

    PCB fra maling kan trænge ind i den bagvedliggende overflade af tegl eller beton, men erfaringsmæssigt vil denne indtrængning ikke være så markant som fra fuger (Alslev et al., 2013). Her kan man fjerne malingen på et areal på 10 × 10 cm og derefter udtage en prøve på den første cm af det tilstødende materiale. En efterfølgende kemisk analyse kan afgøre, om yderligere prøvetagning er nødvendig.

• 1. 1. 5.8 Tertiært forurenede materialer

  Prøver af tertiært forurenede overflader som maling, vægge og gulvbelægninger er beskrevet ovenfor, idet disse prøvetyper også kan være primære kilder.

  Der kan være behov for at tage prøver af andre materialer, eksempelvis støv i et ventilationsanlæg eller prøver af inventar som møbler, gardiner mv. Der kan i særlig grad være afsat PCB til fx isolerings- eller tætningsmateriale af polyuretanskum eller skum i møbelpolstringer, gymnastikmåtter mv. samt til forskellige gulvbelægninger. Prøvetag med handsker, sørg for, at værktøjet er rent, og at det efterfølgende rengøres, pak prøven ind i alufolie og mærket plastpose, se afsnit 5.1, Hensyn ved prøvetagning. Vær opmærksom på, at man tilfører et rum en forureningskilde, hvis tertiært forurenet inventar flyttes ind.

  Er der tale om et ventilationsanlæg, kan man tage en samleprøve bestående af delprøver af støv taget med en rengjort spartel forskellige steder i ventilationsanlægget. Tag 5 g prøve i alt, og forbered analyselaboratoriet på, hvilken type prøve det drejer sig om. Aftal helst inden prøvetagning med analyselaboratoriet, hvor meget prøvemateriale de skal bruge, og hvordan prøven skal håndteres.

   

Dette afsnit beskriver Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og de anbefalinger, der knytter sig til aktionsværdierne, herunder midlertidig afhjælpning.

• 1. 1. 6.1 Vejledende aktionsværdier

  Det er kommunalbestyrelsen, der skønner, hvorvidt benyttelse af bygninger er forbundet med sundhedsfare (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013). Kommunalbestyrelsen skal ved begrundet mistanke foranledige en undersøgelse, og på baggrund af resultatet er det kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om, hvorvidt benyttelse af bygningen er forbundet med sundhedsfare (www.pcb-guiden, 2013).

  • 1. 1. 1. 6.1.1 Aktion på bygningsundersøgelse

    Har de indledende undersøgelser og kortlægningen af kilder påvist PCB, skal man vurdere, om resultaterne leder til videre handling, og/eller hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelser, dvs. gentagne målinger af PCB i indeluft og en opfølgende eller fuld kortlægning af alle potentielle PCB-kilder i byggematerialer. Er der behov for handling, skal man foretage midlertidig afhjælpning, mens den videre proces forløber, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1 Renoveringsproces (Andersen, 2013).

    Er der konstateret PCB-holdige byggematerialer, og skal bygningen renoveres eller rives ned, er bygherre forpligtet til at kortlægge PCB i henhold til affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012).

    Såfremt der er identificeret PCB-holdige byggematerialer, der er umiddelbart tilgængelige for bygningens brugere, fx fuger, bør de afskærmes, da de kan medføre en eksponeringsrisiko, se også afsnit 1.3.2, Eksponeringsveje.

  • 1. 1. 1. 6.1.2 Aktionsniveauer

    Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft er inddelt i tre niveauer: 300-2000 ng/m³, 2000-3000 ng/m³ og over 3000 ng/m³ (Sundhedsstyrelsen, 2011).

    PCB-koncentration over 3000 ng/m³

    Viser indeluftmålinger en PCB-koncentration over 3000 ng/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen handling uden unødig forsinkelse, og fraflytning bør sædvanligvis ske inden for 6 måneder. Man bør uden unødig forsinkelse lave en plan for en permanent løsning, der kan nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften, og planen bør gennemføres uden unødig forsinkelse.

    Brugere af bygningen skal orienteres uden unødig forsinkelse om fundet og rådgives om umiddelbare afhjælpningstiltag, der kan iværksættes for at sænke PCB-koncentrationen i luften. I situationer, hvor man ikke kan forvente at sænke PCB-koncentrationen i indeluften inden for acceptabel tid, kan det komme på tale at anvende bestemmelserne i byfornyelsesloven om kondemnering (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013).

    PCB-koncentration på 2000-3000 ng/m³

    Er PCB-koncentrationen i indeluften på 2000-3000 ng/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der maksimalt går ét år fra konstatering af PCB-problemet til påbegyndelse af arbejdet med en varig løsning, der kan nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften, og at der frem til renoveringsperiodens begyndelse iværksættes midlertidige afhjælpningstiltag.

    PCB-koncentration på 300-2000 ng/m³

    Er PCB-koncentrationen i indeluften på 300-2000 ng/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der maksimalt går to år fra konstatering af PCB-problemet til påbegyndelse af arbejdet med en varig løsning, der kan nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften, og at der frem til renoveringens begyndelse iværksættes midlertidige afhjælpningstiltag.

    Sundhedsstyrelsen bemærker, at vurderingen er baseret på, at brugere og beboere potentielt kan opholde sig i bygningerne 24 timer i døgnet.

• 1. 1. 6.2 Udbredelse

  Nedenfor er forskellige niveauer af koncentrationen af PCB i indeluften beskrevet i forhold til de vejledende aktionsværdier.

  • 1. 1. 1. 6.2.1 Usikkerhed

    De vejledende aktionsværdier skal betragtes som årsmiddelværdier. Der er usikkerhed forbundet med at fastsætte årsmiddelværdien ud fra en enkelt eller få målinger af PCB-koncentrationen. Tyske eksperter anslår, at usikkerheden ved at fastsætte årsmiddelværdien ud fra en enkelt måling af PCB i luft er 50 % ved en PCB total på 300 ng/m³ og 30 % ved en PCB total på 3000 ng /m³ (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).

    Når man vurderer målingerne, skal man sikre sig, at de teknisk er gennemført korrekt, men også tage i betragtning, hvilke betingelser målingerne er gennemført under. Der kan have været forskel på de skitserede målebetingelser og de betingelser, der reelt var under målingen. Da der typisk måles mere end et sted i bygningen, skal de to (eller flere) målinger sammenlignes med de vejledende aktionsværdier. Man kan ikke umiddelbart tillade sig at tage en middelværdi af målingerne, da variationen i PCB-koncentrationen kan variere betydeligt inden for en bygning, både i forhold til måleudstyrets placering og kildetyper samt i forhold til luftstrømmene, se afsnit 1.6, PCB i indeluft.

  • 1. 1. 1. 6.2.2 Lave PCB-koncentrationer i indeluften (< 200 ng/m³)

    Måler man PCB-koncentrationer under 200 ng/m³, er koncentrationen under den lave vejledende aktionsværdi, når usikkerheden på de 50 % i forhold til bestemmelse af årsmiddelværdien tages i betragtning.

    Er PCB-koncentrationen i indeluften under 200 ng/m³, men over en detektionsgrænse, fx 30 ng/m³, er der med stor sandsynlighed en eller flere PCB-kilder i bygningen. Målinger i udeluften fra Sydsverige og nær Birmingham i England har vist PCB-koncentrationer på få ng/m³ (Backe et al., 2000; Curra & Harrad, 2000). Det må formodes, at målingerne er påvirket af lokale kilder, hvis koncentrationen af PCB i indeluften ligger over dette niveau. Selvom den ikke forårsager et sundhedsmæssigt problem, bør man i denne situation tage stilling til, hvorvidt der skal gennemføres en kortlægning af byggematerialerne, så PCB-kilderne identificeres.

    Er der identificeret PCB i materialeprøver, skal man sørge for en hensigtsmæssig arkivering af dokumentationen. Oplysningerne er værdifulde ved en efterfølgende renovering eller nedrivning, hvor der vil være særlige hensyn ved håndtering og affaldssortering.

    Brugere eller administratorer af bygningen bør have information om, hvordan ventilationen fungerer, og at ændringer måske kan have negativ indflydelse på indeklimaet, da der er PCB-kilder til stede i bygningen. Selvom indeklimaet er tilfredsstillende, kan der eksempelvis være påvist PCB i udvendige fuger. Her skal man sikre sig, at ventilationen ikke trækker forurenet luft ind gennem klimaskærmen, fx gennem utætheder ved vinduer med PCB, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1.7 Kontrol og dokumentation (Andersen, 2013).

    Der kan være konstateret PCB i materialeprøver, mens PCB-koncentrationen i luften ikke giver anledning til handling. Viser den indledende undersøgelse, at der er markante primære kilder indendørs (%-indhold i fuger), mens luftprøverne ligger lavt, skal man overveje, om luftmålingerne kan være fejlbehæftet og skal gentages.

    Er der fuger eller maling med højt kloreret PCB (Aroclor 1260), vil fordampningen til indeluften være begrænset pga. de tungt klorerede PCB’ers lave damptryk. Her vil man ikke nødvendigvis se et indeklimaproblem, men umiddelbart tilgængelige fuger bør tildækkes.

  • 1. 1. 1. 6.2.3 PCB-koncentrationer i indeluften på 200-600 ng/m³

    Måling af en PCB-koncentration på mellem 200 ng/m³ og 600 ng/m³ kan principielt være udtryk for en årsmiddelværdi på 300 ng/m³, fordi usikkerheden ved at fastsætte årsmiddelværdien ud fra en enkelt måling er 50 % ved en PCB total på 300 ng/m³. Her må målingerne gentages. Tyder målingerne på, at koncentrationen er over 300 ng/m³, men under 2000 ng/m³ set som årsmiddelværdi, skal man reagere efter Sundhedsstyrelsens vejledning, se afsnit 6.1.2, Aktionsniveauer. Som et første skridt vil man iværksætte midlertidige tiltag, se afsnit 6.3, Midlertidige afhjælpningstiltag. Har man ikke allerede taget materialeprøver, skal de tages for at identificere kilderne til PCB i indeluften.

    Finder man gentagne gange PCB-koncentrationer omkring eller under 200 ng/m³, må det formodes, at koncentrationen er under laveste aktionsværdi.

  • 1. 1. 1. 6.2.4 PCB-koncentrationer på mere end 1500 ng/m³ i indeluften

    PCB-koncentrationer på mere end 1500 ng/m³ i indeluften vil betyde, at man skal igangsætte midlertidige tiltag og tage materialeprøver. Sundhedsstyrelsen skelner mellem, om målingen ligger i intervallet 2000-3000 ng/m³ eller over 3000 ng/m³. Tages usikkerheden på 30 % i betragtning, svarer 3000 ng/m³ til intervallet 2300-4300 ng/m³, mens 2000 ng/m³ svarer til 1500-2900 ng/m³.

    Måler man PCB-koncentrationer på mere end 4300 ng/m³, er den øvre aktionsværdi overskredet. Måles PCB-koncentrationer i intervallet 2300-4300 ng/m³, skal der flere målinger til for at afgøre, hvorvidt koncentrationen er over eller under de 3000 ng/m³.

    Måles PCB-koncentrationer i intervallet 1500-2900 ng/m³, skal der gennemføres flere målinger for at afgøre, hvorvidt koncentrationen er over eller under den vejledende aktionsværdi på 2000 ng/m³.

    Finder man markante PCB-koncentrationer i indeluften uden at have identificeret primære kilder, må man kortlægge igen, da en kilde formentlig er overset, eksempelvis skjult i konstruktionen.

• 1. 1. 6.3 Midlertidige afhjælpningstiltag

  Når der er konstateret behov for at nedsætte PCB-koncentrationen i indeluften, skal der iværksættes midlertidige afhjælpningstiltag, der forventes gennemført i en begrænset og fastlagt periode. Sideløbende skal det besluttes, om bygningen skal renoveres eller nedrives.

  • 1. 1. 1. 6.3.1 Valg af tiltag

    I nogle tilfælde vil den midlertidige afhjælpning være tilstrækkelig til at opfylde behovet for at reducere PCB-koncentrationen i indeluften. PCB-problemet består, og det vil kræve løbende opfølgning de efterfølgende år for at få bekræftet, at den ønskede effekt holder sig over tid. Resultaterne fra kortlægningen bør bevares, da dokumentationen er værdifuld ved en senere renovering eller nedrivning, hvor PCB-holdigt materiale kræver særlige hensyn ved håndtering og affaldssortering.

    Den midlertidige afhjælpning kan bestå af flere tiltag. Som et minimum skal der indledende ske en hovedrengøring, der løbende følges op af grundig rengøring og øget ventilation (www.pcb-guiden.dk, 2013). Derudover skal man ved tildækning sikre, at direkte berøring af PCB-holdige fuger undgås. En tildækning vil endvidere betyde, at støv ikke kommer i kontakt med fugerne, og at afskalninger fra fugerne kan undgås, hvilket igen vil reducere indeklimabelastningen, se afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse .

    Inden tiltag påbegyndes, skal man gøre sig klart, hvordan det undgås at sprede støv og snavs, da dette kan øge PCB-koncentrationen i indeluften.

    Midlertidig afhjælpning har til hensigt at nedsætte eksponeringen af bygningens brugere. Dette afhjælpningsprincip er beskrevet i SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.1 Afhjælpningsprincipper (Andersen, 2013). Afhjælpning kan også foregå ved at reducere kilden og dermed forsøge at nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften.

  • 1. 1. 1. 6.3.2 Afdækning eller indkapsling

    En afdækning kan være en forsegling med alufolie og dæklister. En tildækning alene for støv og afskalninger kan være forsegling med kraftig plast, men dette vil ikke nedsætte fordampningen af PCB fra fugen, som eksempelvis alufolie vil gøre. Se endvidere SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2 Afhjælpningsmetoder (Andersen, 2013).

  • 1. 1. 1. 6.3.3 Rengøring

    Rengøring skal fjerne støv og partikler i rummet, da dette vil indeholde PCB og tillige kan øge afgivelsen fra kilderne gennem kontakt, se afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse . Indled med en hovedrengøring, hvor der anvendes HEPA-filter under støvsugning. Dernæst rengøres alle overflader med en våd eller fugtig klud eller moppe. Undgå afstøvning med støveklud eller lignende, da det kan flytte støv i stedet for at fjerne det. Rengøringsudstyr, der måtte komme i kontakt med primære kilder, kasseres direkte og indgår ikke i den videre rengøring. Brug passende overtræksdragt og handsker under rengøringen, og vask hænder bagefter. Sørg for, at alt rengøringsudstyr (moppe, klud, filtre, vand, dragt) kasseres i henhold til gældende regler, så de ikke indgår i den videre rengøring. Efterfølgende foretages jævnligt rengøring med våd eller fugtig klud og støvsugning med brug af HEPA-filter. Der anbefales to grundige ugentlige rengøringer, hvor alle overflader aftørres for nedbringelse af støv, men der er ikke grundlag for at anbefale en bestemt type rengøringsmidler (Haven & Langeland, 2011).

  • 1. 1. 1. 6.3.4 Øget luftskifte

    Der er gode erfaringer med kombination af rengøring og øget luftskifte (Haven & Langeland, 2011). Alt andet lige vil øget luftskifte sænke PCB-koncentrationen i indeluften, men det kan samtidig øge fordampningen fra kilderne. Det er således ikke entydigt, hvor godt et øget luftskifte vil virke på indeklimaet, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.7 Ventilation (Andersen, 2013). Er der PCB i udvendige fuger, skal man være opmærksom på, at luften ikke trækkes ind gennem klimaskærmen ved en undertryksventilation og dermed tilføjer forurenet luft til indeluften.

    Man kan øge udluftningen med korte og kraftige udluftninger, fx gennemtræk tre gange dagligt gennem åbning af vinduer og døre, hvilket i øvrigt forbedrer indeklimaet generelt.

    Er der et ventilationsanlæg, skal man under kortlægningen undersøge, om det er kontamineret indvendig med PCB, se afsnit 5.8, Tertiært forurenede materialer. Såfremt ventilationsanlægget er kontamineret, skal årsagen identificeres. Det kan fx skyldes recirkulation af kontamineret luft, eller at ventilationens indtag er tæt ved en primær kilde. Når årsagen er identificeret, skal man om muligt fjerne kilden, dvs. enten kulfiltrere den recirkulerende luft, flytte luftindtaget til en mere hensigtsmæssig placering eller på anden måde skabe ren ventilationsluft. Derefter skal ventilationsanlægget om muligt rengøres grundigt indvendig. Eventuelle PVC-flexslanger i anlægget skal udskiftes. Ventilationskanaler, friskluftsventiler og hulrum indgår i hovedrengøringen, se DS/EN 15780:2011 (Dansk Standard, 2011; Haven & Langeland, 2011).

    Bygningsforhold og luftstrømme skal analyseres, og ventilationen skal være korrekt indreguleret og balanceret, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.7 Ventilation (Andersen, 2013). Øget ventilation kan give træk eller støjgener, der må vurderes i det enkelte tilfælde.

    I stedet for at øge luftskiftet, kan luften renses ved filtrering gennem HEPA-filter efterfulgt af et aktivt kulfilter. Her skal støjgener tages i betragtning.

  • 1. 1. 1. 6.3.5 Begrænset brug af bygningen

    Vælger man at afskærme dele af bygningen, fx hvis der er tale om en tilbygning med PCB, kan der være behov for at undertryksventilere denne del for at undgå spredning til andre områder af bygningen. Alternativt kan man sætte støvtætte vægge op.

  • 1. 1. 1. 6.3.6 Temperatur

    Øges temperaturen, vil PCB-koncentrationen i luften alt andet lige stige, da fordampningen stiger med temperaturen, se afsnit 1.6.3, Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft, og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.10 Temperatursænkning (Andersen, 2013). Kan temperaturen eksempelvis holdes nede med en solafskærmning, kan man forhindre opvarmningen og den øgede fordampning. En generel sænkning af temperaturen kan gennem mindre opvarmning eller aircondition måske føre til en begrænsning af emissionen af PCB, der er dog ikke fundet nogen dokumentation for effekten (Haven & Langeland, 2011).

     

• Publikationer

  Alslev, B.P., Gjødvad, J.F. & Kampmann, K. (2013). Forslag til opdatering af trin-for-trin vejledning til renovering og nedrivning af bygninger opført i perioden 1950-1977 med PCB. Opdateret vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald (Miljøprojekt nr. 1463). København: Miljøstyrelsen.

  Andersen, H.V. (2013). Renovering af bygninger med PCB (SBi-anvisning 242). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lokaliseret på: http://anvisninger.dk/242

  Andersen, H.V., Gunnarsen, L. & Kampman, K. (2013). Kortlægning af eksisterende viden om spredning af PCB fra fuger til beton – en litteraturgennemgang (Miljøprojekt 1464). København: Miljøstyrelsen.

  Andersson, M., Ottesen, R.T. & Volden, T. (2004). Building materials as a source of PCB pollution in Bergen, Norway. Science of the Total Environment, 325, 139–144.

  Arbejdstilsynet. (2007). Grænseværdier for stoffer og materialer (At-vejledning C.0.1). lokaliseret på: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/stoffer-og-materialer/at-vejledninger-om-stoffer-og-materialer/c0-generelt-og-diverse/pdf-c01-graensevaerdi-for-stoffer-og-mat.aspx

  Arbejdstilsynet. (2011). PCB i bygninger (At-intern instruks nr. 3/2011). København. Lokaliseret på: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-interne-instrukser/2011/03-pcb-i-bygninger.aspx

  ARGEBAU. (1994). Richtlinie für die Bewertung und Sanierung PCB-belasteter Baustoffe und Bauteile in Gebäuden (PCB-Richtlinie). Lokaliseret på: http://www.innenministerium.bayern.de/imperia/md/content/stmi/bauen/rechtundtechnikundbauplanung/_bautechnik/gesundheit_umwelt/pcb_richtlinie.pdf

  Arnich, N., Tard, A., Leblanc, J.C., Le Bizec, B., Narbonne, J.F. & Maximilien, R. (2009). Dietary intake of non-dioxin-like PCBs (NDL-PCBs) in France, impact of maximum levels in some foodstuffs. Regulatory Toxicology and Pharmacology, 54, 287-293.

  Baan, R., Grosse, Y., Straif, K., Secretan, B., Ghissassi, F.E., Bouvard, V., Benbrahim-Tallaa, L., Guha, N., Freeman, C., Galichet, L. & Cogliano, V. (2009). A review of human carcinogens – Part F: Chemical agents and related occupations. Lancet Oncology,10(12). 1143-4.

  Backe, C., Larsson, P. & Okla, L. (2000). Polychlorinated biphenyls in the air of southern Sweden – spatial and temporal variation. Technical Note, Atmospheric Environment, 34, 1481-1486.

  Balfanz, E., Fuchs, J. & Kieper, H. (1993). Sampling and analysis of polychlorinated biphenyls (PCB) in indoor air due to permanently elastic sealants. Chemosphere, 26, 871-880.

  Branche Arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. (2010). Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer. København. Lokaliseret på: http://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farlige-stoffer/materialer-de-farlige-stoffer/haandtering-og-fjernelse-af-pcb-holdige-bygningsmaterialer/~/media/Bar-ba.dk/Kemi-og-stoev/Haandtering-og-fjernelse-af-pcb-holdige-bygningsmaterialer.pdf

  Barroa, R., Regueirob, J., Llompartb, M. & Garcia-Jaresb, C. (2009). Analysis of industrial contaminants in indoor air: Part 1. Volatile organic compounds, car-bonyl compounds, polycyclic aromatic hydrocarbons and polychlorinated bi-phenyls. Journal of Chromatography A, 1216, 540–566.

  Breivik, K., Sweetman, A., Pacyna, J.M. & Jones, K. (2002). Towards a global historical emission inventory for selected PCB congeners – A mass balance approach 1. Global production and consumption. Science of the Total Environment, 290, 181-198.

  Curra, G.M. & Harrad, S. (2000). Factors Influencing Atmospheric Concentrations of Polychlorinated Biphenyls in Birmingham, U.K. Environmental Science and Technology. 34, 78-82.

  Dansk Asbestforening. (2010). Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-sanering. København. Lokaliseret på: http://www.asbest.dk/pcb-vejledning.pdf

  Dansk Standard. (2005). Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence (EN ISO/IEC 17025:2005). Charlottenlund.

  Dansk Standard. (2008a). Indendørsluft – Del 12: Prøvetagningsstrategi for po-lychlorinerede biphenyler (PCB), polychlorinerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD), polychlorinerede dibenzofuraner (PCDF) og polycyklisk aromatisk kulbrinte (PAH) (EN ISO 16000-12:2008). Charlottenlund.

  Dansk Standard. (2008b). Karakterisering af affald – bestemmelse af udvalgte polyklorerede biphenyler (PCB) i fast affald ved brug af kapillargaskromatografi med elektronfangst eller ved massespektrometrisk bestemmelse (DS/EN 15308:2008). Charlottenlund.

  Dansk Standard. (2011). Ventilation i bygninger – Kanaler – Renhed i ventilationssystemer (DS/EN 15780:2011). Charlottenlund.

  Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010). Vejledning for måling af PCB i indeklimaet (1. udg.). København. Lokaliseret på: http://www.ebst.dk/file/132121/pcb_maalemetode.pdf

  Erhvervs- og Byggestyrelsen & Miljøstyrelsen. (2010). Kortlægning af PCB i byggematerialer og i indeklimaet – økonomiske overslag over forskellige undersøgelser (notat, udkast af 3. Juni 2010). København. Lokaliseret på: http://www.ebst.dk

  Ertl, H. & Butte, W. (2012). Bioaccessibility of pesticides and polychlorinated biphenyls from house dust. Journal of Exposure Science and Environmental Epidemiology, 22, 574-583.

  Europarådet. (2004). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og ændring af direktiv 79/117/EØF. Lokaliseret på: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2004R0850:20090505:DA:PDF

  Ewers, U., Rosskamp, E., Heudorf, U. & Mergner, H.J. (2005). Zehn Jahre PCB-Richtlinie – Versuch einer Bilanz aus hygienischer und umweltmedizinischtoxikologischer Sicht. Gesundheitswesen, 67, 809-819.

  Frederiksen, M., Meyer, H.W., Ebbehøj, N.E. & Gunnarsen, L. (2012). Polychlorinated biphenyls (PCBs) in indoor air originating from sealants in contaminated and uncontaminated apartments within the same housing estate. Chemosphere, 89, 473-479.

  Fugebranchens samarbejds- og oplysningsråd. (1994). FSO fugemappen. København.

  Gascon, M., Verner, M.A., Guxens, M., Grimalt, J.O., Forns, J., Ibarluzea, J., Lertxundi, N., Ballester, F., Llop, S., Haddad, S., Sunyer, J. & Vrijheid, M. (2012). Evaluating the neurotoxic effects of lactational exposure to persistent organic pollutants (POPs) in Spanish children. Neurotoxicology, doi: 10.1016/j.neuro.2012.10.006.

  Golden, R. & Kimbrough, R (2009). Weight of evidence evaluation of potential human cancer risks from exposure to polychlorinated biphenyls: an update based on studies published since 2003. Critical Reviews in Toxicology, 39(4):299-331, doi: 10.1080/10408440802291521.

  Govarts, E., Nieuwenhuijsen, M., Schoeters, G., Ballester, F., Bloemen, K., de Boer, M., Chevrier, C., Eggesbø, M., Guxens, M., Krämer, U., Legler, J., Martínez, D., Palkovicova, L., Patelarou, E., Ranft, U., Rautio, A., Petersen, M.S., Slama, R., Stigum, H., Toft, G., Trnovec, T., Vandentorren, S., Weihe, P., Kuperus, N.W., Wilhelm, M., Wittsiepe, J. & Bonde, J.P. (2012). Birth weight and prenatal exposure to polychlorinated biphenyls (PCBs) and dichlorodiphenyldichloroethylene (DDE): a meta-analysis within 12 European Birth Cohorts. Environmental Health Perspectives, 120, 162-170.

  Grandjean, P., Grønlund, C., Kjær, I.M., Jensen, T.K., Sørensen, N., Andersson, A.M., Juul, A., Skakkebæk, N.E., Budtz-Jørgensen, E. & Weihe, P. (2012). Reproductive hormone profile and pubertal development in 14-year-old boys prenatally exposed to polychlorinated biphenyls. Reproductive Toxicology, 34, 498- 503.

  Gunnarsen, L., Larsen, J.C., Mayer, P. & Sebastian, W. (2009). Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdige bygningsfuger (Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1). København.

  Guo, Z., Liu, X., Krebs, K.A., Stinson, R.A., Nardin, J.A., Pope, R.H. & Roache, N.F. (2011). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings, Part 1. Emissions from Selected primary Sources (EPA/600/R-11/156). Washington, DC: U.S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://nepis.epa.gov/Adobe/PDF/P100DA8K.pdf

  Guo, Z., Liu, X., Krebs, K.A., Greenwell, D.J., Roache, N.F., Stinson, R.A., Nardin, J.A. & Pope, R.H. (2012). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings, Part 2. Transport from Primary Sources to Building Material and Settled Dust (EPA/600/R-11/156A). Washington, DC: U.S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://nepis.epa.gov/Adobe/PDF/P100FA0Z.pdf

  Hatcher-Martin, J.M., Gearing, M., Steenland, K., Levey, A.I., Miller, G.W. & Pennell, K.D. (2012). Association between polychlorinated biphenyls and Parkinson's disease neuropathology. NeuroToxicology, 33, 1298-1304.

  Haven, R. & Langeland, M. (2011). Afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeklimaet. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet. Lokaliseret på: http://www.pcb-guiden.dk/file/159799/pcb_afhjaelpningstiltag.pdf

  Hayward, S.J., Lei, Y.D., Wania, F. (2011). Sorption of a diverse set of organic chemical vapors onto XAD-2 resin: Measurement, prediction and implications for air sampling. Atmospheric Environment, 45, 296-302.

  Heilmann, C., Grandjean, P., Weihe, P., Nielsen, F. & Budtz-Jørgensen, E. (2006). Reduced antibody responses to vaccinations in children exposed to polychlorinated biphenyls. PLoS Medicine, 3, e311.

  Heinzow, B.G.J., Mohr, S., Ostendorp, G., Kerts, M. & Körner, W. (2004). Dioxin-like PCB in indoor air contaminated with different sources. Organohalogen compounds, vol. 66, 2470-2476.

  Heinzow, B.G.J., Mohr, S., Ostendorp, G., Kerts, M. & Körner, W. (2007). PCB and dioxin-like PCB in indoor air of public buildings contaminated with different PCB sources – deriving toxicity equivalent concentrations from standard PCB congeners. Chemosphere, 67, 1746-1753.

  International Agency for Research on Cancer. (2013). Agents Classified by the IARC Monographs (Volumes 1–107). International Agency for Research on Cancer (IARC). Lokaliseret på: http://monographs.iarc.fr/ENG/Classification/ClassificationsAlphaOrder.pdf

  Jartun, M., Ottesen, R.T., Volden, T. & Lundkvist, Q. (2009). Local Sources of Polychlorinated Biphenyls (PCB) in Russian and Norwegian Settlements on Spitsbergen Island, Norway. Journal of Toxicology and Environmental Health, part A, 72, 284-294.

  Jensen, S., Johnels, A.G., Olsson, M. & Otterlind, G. (1969). DDT and PCB in marine animals from Swedish waters. Nature, 224, 247-250.

  Jensen, A.A., Schleicher, O., Sebastian, W., Trap, N. & Zeuthen, F. (2009). Forekomst af PCB i en- og tofamiliehuse (Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet, EBST sagsnr. 09/02028).

  Kohler, M., Zennegg, M. & Waeber, R. (2002). Coplanar polychlorinated biphenyls (PCB) in indoor air. Environmental Science & Technology, 36, 4735-4740.

  Kohler, M., Tremp, J., Zennegg, M., Seiler, C., Minder-Kohler, S., Beck, M., Liene-mann, P., Wegmann, L. & Schmid, P. (2005). Joint Sealants: An Overlooked Diffuse Source of Polychlorinated Biphenyls in Buildings. Environmental Science & Technology, 39, 1967-1973.Kolarik, B., Gunnarsen, L. & Grarup, A. (2012). PCB – fugefjernelse løser ikke problemet. Teknik & Miljø, Stads og Havneingeniøren, 9, 46-49.

  Københavns Kommune. (2012). Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet. København. Lokaliseret på: http://www.kk.dk/Nyheder/2010/September/~/media/43B5018AFB1541258EAC2BFED06023B8.ASHX

  Lewis, R.G. & MacLeod, K.E. (1982). Portable sampler for pesticide and semi-volatile industrilal organic chemicals in air. Analytical Chemistry, 54, 310-315.

  Lewis, R.G., Brown, A.R. & Jackson, M.D. (1977). Evaluation of polyurethane foam for sampling of pesticides, polychlorinated biphenyls and polychlorinated naphthalenes in ambient air. Analytical chemistry, 49, 1668-1672.

  Lindell, B., Albin, M., Tornqvist, E.W., Törner, M., Dellve, L., Persson, R., Svendsen, K & Toomingas, A. (2012). 146. Polychlorinated biphenyls (PCBs). The Nordic Expert Group for Criteria Documentation of Health Risks from Chemicals. Arbete och Hälsa, 2012, 46(1). Sweden: University of Gothenburg. Lokaliseret på: https://gupea.ub.gu.se/bitstream/2077/28926/1/gupea_2077_28926_1.pdf

  Liebl, B., Schettgen, T., Kerscher, G., Broding, H.-C., Otto, A., Angerer, J. & Drexler, H. (2004). Evidence for increased internal exposure to lower chlorinated polychlorinated biphenyls (PCB) in pupils attending a contaminated school. International Journal of Hygiene and Environmental health, 207, 315-324.

  Lundsgaard, C. (2011). Saneringsforsøg i Farum Midtpunkt. Præsentation på møde i PCB-interessenetværket 24. november 2011, SBI. Lokaliseret 2012-02-02 på: http://www.sbi.dk/pcb/arrangementer/praesentationer/claus-lundsgaard

  Lundsgaard, C. & Mørck, H. (2010). Beregning og vurdering af PCB-eksposition i lejligheder i Birkhøjterasserne, Farum Midtpunkt (Notat, maj 2010, SBMI 13659). Hørsholm: Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S.

  Lundsgaard, C., Nielsen, R. & Mørck, H. (2010). PCB i byggematerialer og indeklima i Birkhøjterrasserne, Farum Midtpunkt (Statusrapport april 2010, SBMI 13587). Hørsholm: Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S. Lokaliseret på: http://www.ebst.dk/file/180023/pcb_i_

  Maag, J. & Lassen, C. (2000). PCB i apparater i Danmark (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 15). København: Miljø- og Energiministeriet.

  MacLeod, K. (1981). Polychlorinated biphenyls in indoor air, Environmental Science & Technology, 15, 926-928.

  Meeker, J. D. & Hauser, R. (2010). Exposure to polychlorinated biphenyls (PCBs) and male reproduction. Systems Biology in Reproductive Medicine, 56, 122-131.

  Meeker J.D., Maity, A., Missmer, S.A., Williams, P.L., Mahalingaiah, S., Ehrlich, S., Berry, K.F., Altshul, L., Perry, M.J., Cramer, D.W. & Hauser, R. (2011). Serum concentrations of polychlorinated biphenyls in relation to in vitro fertilization outcomes. Environmental Health Perspectives, 119, 1010-1016.

  Meyer, H.W., Frederiksen, M., Göen, T., Ebbehøj, N.E., Gunnarsen, L., Brauer, C, Kolarik, B., Müller, J. & Jacobsen, P. (2013). Plasma polychlorinated biphenyls in residents of 91 PCB-contaminated and 108 non-contaminated dwellings – An exposure study. International Journal of Hygiene and Environmental Health, in press.

  Miljøministeriet. (1976a). Bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT (BEK nr.18 af 15/01/1976). København.

  Miljøministeriet. (1976b). Bekendtgørelse om ændring af og om ikrafttræden af bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT (BEK nr. 572 af 26/11/1976). København.

  Miljøministeriet. (1986). Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af PCB og PCT (BEK nr. 718 af 09/10/1986). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=48670

  Miljøministeriet. (1998). Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (BEK nr. 925 af 13/12/1998). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12129

  Miljøministeriet. (2012). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) (BEK nr. 1309 af 18/12/2012). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826

  Miljøstyrelsen. (1974). PCB og miljøet: Redegørelse til folketingets miljøudvalg (Nyt fra miljøstyrelsen 12-74). København.

  Miljøstyrelsen. (1983). PCB/PCT-forurening. En udredning om forbrug, forurening og transportveje for PCB og PCT i Danmark. Lyngby: COWIconsult.

  Miljøstyrelsen. (2011). Miljøstyrelses orientering til KL og Kommunerne om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald den 5.juli 2011 (J.nr. MST-7543-00007). Lokaliseret på: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/9EA204E3-6DD8-4C43-9402-754C6829D4C0/0/5juli2011OrienteringomhåndteringafPCBholdigtbyggeoganlægsaffald.pdf

  Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2013). Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (LBK nr. 504 af 16/05/2013). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146615

  Persky, V., Piorkowski, J., Turyk, M., Freels, S., Chatterton, R.Jr., Dimos, J., Bradlow, H.L., Chary, L.K., Burse, V., Unterman, T., Sepkovic, D.W. & McCann, K. (2012). Polychlorinated biphenyl exposure, diabetes and endogenous hormones: a cross-sectional study in men previously employed at a capacitor manufacturing plant. Environmental Health, 11:57. Lokaliseret på: http://www.ehjournal.net/content/11/1/57

  Rennert, A., Wittsiepe, J., Kasper-Sonnenberg, M., Binder, G., Fürst, P., Cramer, C., Krämer, U. & Wilhelm, M. (2012). Prenatal and early life exposure to polychlorinated dibenzo-p-dioxins, dibenzofurans and biphenyls may influence dehydroepiandrosterone sulfate levels at prepubertal age: results from the Duisburg birth cohort study. Journal of Toxicology and Environmental Health, part A, 75, 1232-1240.

  Rex, G., Sundahl, M. & Folkesson, I. (2002). Spridning av PCB från fogmassor till angränsande material. Rivning och sanering vid riv (FoU-Väst Rapport 0202). Sveriges Byggindustrier, Ekmansgatan 1, 411 32 Göteborg.

  Ritter, R., Scheringer, M., MacLeod, M., Moeckel, C., Jones, K.C. & Hungerbühler, K. (2011). Intrinsic human elimination half-lives of polychlorinated biphenyls derived from the temporal evolution of cross-sectional biomonitoring data from the United Kingdom. Environmental Health Perspectives, 119, 225-231.

  Steenland, K., Hein, M.J., Cassinelli, R.T. 2nd, Prince, M.M., Nilsen, N.B., Whelan, E.A., Waters, M.A., Ruder, A.M. & Schnorr, T.M. (2006). Polychlorinated biphenyls and neurodegenerative disease mortality in an occupational cohort. Epidemiology, 17, 8-13.

  Stewart, P.W., Lonky, E., Reihman, J., Pagano, J., Gump, B.B. & Darvill, T. (2008). The relationship between prenatal PCB exposure and intelligence (IQ) in 9-year-old children. Environmental Health Perspectives, 116, 1416-1422.

  Stewart, P.W., Reihman, J., Lonky, E. & Pagano, J. (2012). Issues in the interpretation of associations of PCBs and IQ. Neurotoxicology and Teratology, 34, 96-107.

  Sundahl, M., Sikander, E., Ek-Olausson, B., Hjorthage, A., Rosell L. & Tornevall, M. (1999). Determinations of PCB within a project to develop cleanup methods for PCB-containing elastic sealant used in outdoor joints between concrete blocks in buildings. Journal of Environmental Monitoring, 1, 383-387.

  Sundhedsstyrelsen. (2011). PCB og sundhed: Sundhedsstyrelsens bidrag til tværministerielt faktaark om PCB. PCB notat. København. Lokaliseret på http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Indeklima%20og%20skimmelsvamp/opdateret%20faktaark-socret2.ashx

  Takasuga, T., Senthilkumar, K., Matsumura, T., Shiozaki, K. & Sakai, S. (2006). Isotope dilution analysis of polychlorinated biphenyls (PCBs) in transformer oil and global commercial PCB formulations by high resolution gas chromatography-high resolution mass spectrometry. Chemosphere, 62, 469-484.

  Techno Consult & Demex. (2005). Identifisering av PCB i norske bygg. Oslo: Nasjonal handlingsplan for bygg- og anleggsavfall.

  Todaka, T., Hori T., Yasutake, D., Yoshitomi, H., Hirakawa, H., Onozuka, D., Kajiwara, J., Iida, T., Yoshimura, T. & Furue, M. (2009). Concentrations of polychlorinated biphenyls in blood collected from Yusho patients during medical check-ups performed from 2004 to 2007. Fukuoka Igaku Zasshi, 100, 156-165 (abstract only).

  Trap, N., Lauritzen, E.K., Rydahl, T., Egebart, C., Krogh, H., Malmgren-Hansen, B., Høeg, P., Jakobsen, J.B. & Lassen, C. (2006). Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald – kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder (Miljøprojekt 1084, 2006). København: Miljøstyrelsen. Lokaliseret på: http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2006/05/87-7052-040-2.htm

  Tsuji, M., Vogel, C.F., Koriyama, C., Akiba, S., Katoh, T., Kawamoto, T. & Matsumura, F. (2012). Association of serum levels of polychlorinated biphenyls with IL-8 mRNA expression in blood samples from asthmatic and non-asthmatic Japanese children. Chemosphere, 87, 1228-1234.

  U. S. Environmental Protection Agency. (1999). Compendium of Methods for the Determination of Toxic Organic Compounds in Ambient Air. Second edition. Compendium Method TO-10A. Determination of pesticides and polychlorinated biphenyls in ambient air using low volume polyurethane foam (PUF) sampling followed by gas chromatographic/multi-detector detection (GC/MD) (EPA/625/R-96/010b). Cincinnati, Ohio: Center for Environmental Research Information, Office of Research and Development, U.S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://www.epa.gov/ttnamti1/files/ambient/airtox/to-4ar2r.pdf

  U. S. Environmental Protection Agency. (2011). Exposure Factors Handbook 2011 Edition (EPA/600/R-09/052F). Washington, DC: U.S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://www.epa.gov/ncea/efh/pdfs/efh-complete.pdf

  U. S. Environmental Protection Agency. (2012). Public Health Levels for PCBs in Indoor School Air. Lokaliseret på: http://www.epa.gov/wastes/hazard/tsd/pcbs/pubs/caulk/health_levl.htm

  Verein Deutscher Ingenieure. (2009). Ambient air measurement – Indoor air measurement – Measurement of polychlorinated biphenyls (PCBs) – GC/MS method for PCB 28, 52, 101,138, 153, 180, part 1 (VDI 2464). Berlin.

  Vestforbrænding, Amagerforbrænding & Århus Kommune. (2008). PCB i termoruder. Udredning vedrørende PCB i termoruder, der afleveres på genbrugsplads. Lokaliseret på: http://www.ebst.dk/file/180026/pcb_i_termoruder.pdf

  Watkins, D.J., McClean, M.D., Fraser, A.J., Weinberg, J., Stapleton, H.M., Sjödin, A. & Webster, T.F. (2011). Exposure to PBDEs in the office environment: evaluating the relationships between dust, hand wipes, and serum. Environmental Health Perspectives, 119, 1247-1252.

  Weschler, Ch.J. & Nazaroff, W. (2010). SVOC partitioning between the gas phase and settled dust indoors. Atmospheric Environment, 44, 3609-3620.

  World Health Organization. (2000). Air quality guidelines for Europe (Second Edition). Lokaliseret på: http://www.euro.who.int/en/what-we-do/health-topics/environment-and-health/air-quality/publications/pre2009/who-air-quality-guidelines-for-europe,-2nd-edition,-2000-cd-rom-version, hvor der klikkes videre til dette afsnit: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0016/123064/AQG2ndEd_5_10PCBs.PDF

  World Health Organization. (2003). Polychlorinated biphenyls: human health aspects. Geneva. Lokaliseret på: http://www.inchem.org/documents/cicads/cicads/cicad55.htm

  World Health Organization. (2005). Re-evaluation of human and mammalian toxic equivalency factors (TEFs) (Opdateret
  16. november 2011). Geneva. Lokaliseret på: http://www.who.int/foodsafety/chem/tef_update/en/index.html

  Zachariassen, H., Brandt, A. & Kjær, A. (1993). Facadefuger, udformning og materialer (SBI-anvisning 177). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

  Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2011). Faktaark, 25. maj 2011. Lokaliseret 2013-02-02 på: http://pcb-guiden.dk/file/186419/faktaark.pdf

• Hjemmesider

  www.arbejdstilsynet.dk. (2013). Arbejdstilsynets hjemmeside om Måling og vurdering af indeklimaet i forhold til Støv og fibre. Lokaliseret 2013-02-01 på: http://arbejdstilsynet.dk/da/laes-ogsaa/maling-og-vurdering-af-indeklimaet/16-stov-og-fibre.aspx

  www.mst.dk. (2013). Miljøstyrelsens hjemmeside med fortegnelse fra 1988 over transformatorer og kondensatorer indeholdende PCB, efter At-cirkulæreskrivelse nr. 14/1988. Lokaliseret 2013-01-10 på: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Affald/Affaldsfraktioner/PCB+og+PCT/fortegnelse_tranformatorer_kondensatorer_m_pcb/Fortegnelse_over_PCB-holdige_transformatorer_og_kondensatorer.htm

  www.pcb-guiden.dk. (2013). PCB-guiden er et led i regeringens handlingsplan mod PCB i bygninger og skal sammen med en hotline vejlede borgere, kommuner og virksomheder i, hvordan de håndterer PCB. Guiden er udarbejdet af seks ansvarlige myndigheder på området. Lokaliseret 2013-02-01 på: www.pcb-guiden.dk

  www.ruteretur.no. (2012). Norsk hjemmeside med vejledning om termoruder og PCB. Lokaliseret 2012-10-01 på: http://www.ruteretur.no

  www.sanerapcb.nu. (2012). Svensk hjemmeside med vejledning om PCB og byggeri. Lokaliseret på: http://www.sanerapcb.nu

  www.sparc.chem.uga.edu/sparc. (2011). Sparc on-line calculator (version 4.6). Lokaliseret 2011-02-14 på: http://sparc.chem.uga.edu/sparc

  www.dmi.dk. (2012). Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside, hvor bl.a. vejrdata fra forskellige lokaliteter kan ses. Lokaliseret 2012-02-02 på: http://www.dmi.dk