• Forord 2. udgave

    PCB i bygninger er behandlet i to SBi-anvisninger: SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2013a) og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b). Førsteudgaverne udkom i 2013 som en hurtig reaktion på PCB-udfordringerne, og de blev skrevet med baggrund i den foreliggende viden. Siden er der opnået erfaringer med brugen af anvisningerne, og omfanget af PCB i materialer og indeluft på nationalt plan er blevet kortlagt (Grontmij & COWI, 2013). Derudover er bl.a. Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for indholdet af PCB i indeluft revideret (Sundhedsstyrelsen, 2013a).

    Denne 2. udgave af SBi-anvisning 241 adskiller sig fra 1. udgaven bl.a. ved også at indeholde en vejledning til den del af Miljøministeriets affaldsbekendtgørelse, der omhandler PCB i bygninger. Dertil kommer bl.a. en opdatering af Sundhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets vejledende aktionsværdier i relation til indeluften.

    I relation til arbejdsmiljølovgivningen berører anvisningen alene forhold, der vedrører brug og ophold i bygninger med PCB i indeluften. Anvisningen vedrører ikke håndværksarbejde eller PCB-sanering med risiko for eksponering fra PCB. Disse emner behandles i SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b). Den beskriver hovedelementerne i en PCB-renoveringsproces, mulige afhjælpningsmetoder og praktiske aspekter ved afhjælpningsmetoderne, herunder arbejdsmiljø og affaldshåndtering. SBi-anvisning 242 udkommer i en 2. udgave i 2016. Denne anvisning refererer derfor til 1. udgaven af SBi-anvisning 242.

    Anvisningens målgruppe er professionelle bygherrer, rådgivere og udførende. I øvrigt henvises til den elektroniske PCB-guide (www.pcb-guiden.dk), som er et tværministerielt initiativ.

    Anvisning og revision er udarbejdet af seniorforsker Helle Vibeke Andersen. Fra SBi har seniorforsker Peter Vogelius, seniorforsker Barbara Kolarik, post doc. Marie Frederiksen, ph.d.-studerende Nadja Lyng og professor Lars Gunnarsen bidraget til revisionen.

    Revisionen er blevet fulgt af en referencegruppe, hvor følgende har bistået med kommentering:
     

    • –Anne-Sofie Nielsen og Lisbet Poll Hansen, Miljøstyrelsen

    • –Christian Hauser, Bygningsstyrelsen

    • –Claus Lundsgaard, Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S

    • –Ersün Züfer, Trafik- og Byggestyrelsen

    • –Freddy Hansen og Flemming Hansen, BAT-kartellet

    • –Hanne Ullum, Bygherreforeningen

    • –Henrik L. Hansen, Sundhedsstyrelsen

    • –Henrik Toft Nielsen, Dominia A/S

    • –Hjalte Nordman Bie, Kommunernes Landsforening

    • –Jette Bjerre Hansen, DAKOFA

    • –Johnny Christensen, Københavns Kommune

    • –Katrin Vorkamp, Aarhus Universitet

    • –Kathrine Birkemark Olesen, Teknologisk Institut

    • –Kim Østergaard, J. Jensen A/S

    • –Kristoffer Kampmann, Dansk Miljøanalyse ApS

    • –Lars Vedsmand, COWI A/S

    • –Finn Gamel Christensen og Louise Thorup Mundt, Arbejdstilsynet

    • –Majbrith Langeland, Sweco Danmark A/S

    • –Martin Christoffersen, Permatæt A/S

    • –Morten Walbeck, Jakon A/S

    • –Niels Trap, Golder Associates A/S

    • –Olav Kirchhoff, Boligselskabernes Landsforening

    • –Peter Kongsted og Brian Møller Larsen, Tscherning A/S

    • –Richard Kristensen, Kingo Karlsen A/S

    • –Solvejg Quist, NIRAS A/S

    • –Thomas Hougaard, Golder Associates A/S

    • –Torben Trampe, KAB

    • –Walter Sebastian, Bygge- og Miljøteknik A/S
       

    En række personer har derudover bidraget med kommentarer til enkeltstående forhold. SBi takker for de mange konstruktive bidrag til forbedring af anvisningen, især tak til Erik K. Lauritzen, Lauritzen Advising.

    SBi takker desuden for den økonomiske støtte til anvisningen fra Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Landsbyggefonden og Dansk Byggeri.

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
    Afdelingen for Byggeri og Sundhed
    December 2015

    Niels Haldor Bertelsen
    Konstitueret forskningschef

     

     

    Forord 1. udgave

    PCB i bygninger er behandlet i to SBi-anvisninger, der er udgivet samtidigt. Nærværende anvisning beskriver, hvordan man undersøger og vurderer PCB i bygninger. Bygningen kan være mistænkt for at have et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima som følge af PCB i byggematerialer. Desuden kan en renovering eller nedrivning af bygningen betyde, at affaldsbekendtgørelsens krav om identifikation af PCB gælder (Miljøministeriet, 2012).

    SBi-anvisning 242 beskriver hovedelementerne i en PCB-renoveringsproces, mulige afhjælpningsmetoder og praktiske aspekter ved afhjælpningsmetoderne, herunder arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

    Anvisningernes målgruppe er professionelle bygherrer, rådgivere og udførende. I øvrigt henvises til den elektroniske PCB-guide (www.pcb-guiden.dk), som er et tværministerielt initiativ.

    Formålet med anvisningerne er at formidle viden om PCB-identifikation i bygninger og beskrive, hvordan man kan planlægge og afhjælpe PCB-problemer. Anvisningerne bygger på byggebranchens erfaringer og den aktuelle forskningsbaserede viden, men vidensgrundlaget er ikke fuldt udbygget, og flere udredninger og forskningsprojekter er i gang på området. Der er aktuelt et stort behov for vejledning om PCB i byggeriet, og SBi har derfor valgt at udgive anvisningerne på det foreliggende vidensgrundlag.

    Fra SBi har seniorforsker Barbara Kolarik, forsker Marie Frederiksen, seniorforsker Peter Vogelius, ph.d.-studerende Nadja Lyng, professor Lars Gunnarsen og seniorforsker Eva Møller bidraget til anvisningen.

    Anvisningerne er udarbejdet med økonomisk støtte fra Energistyrelsen, Landsbyggefonden og Dansk Byggeri.

    Udarbejdelse af anvisningen er undervejs fagligt støttet af en referencegruppe bestående af:

    • –Anne-Sofie Nielsen, Miljøstyrelsen

    • –Christian Hauser, Bygningsstyrelsen

    • –Claus Lundsgaard, Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S

    • –Ersün Züfer og Lars Bang-Jensen, Energistyrelsen

    • –Finn Gamel Christensen, Arbejdstilsynet

    • –Harald Meyer, Rockwool A/S

    • –Jens Nejrup, Københavns Kommune

    • –Kathrine Birkemark Olesen, Teknologisk Institut

    • –Kim Østergaard, J. Jensen A/S

    • –Kristoffer Kampmann, Dansk Miljøanalyse ApS

    • –Lars Vedsmand og Freddy Hansen, BAT-kartellet

    • –Majbrith Langeland, Grontmij A/S

    • –Martin Christoffersen, Permatæt A/S

    • –Martin Nerum Olsen, Tscherning A/S

    • –Morten Walbeck, Jakon A/S

    • –Olav Kirchhoff, Boligselskabernes Landsforening

    • –Philipp Mayer, Aarhus Universitet

    • –Richard Kristensen, Kingo Karlsen A/S

    • –Solvejg Quist, NIRAS A/S

    • –Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond

    • –Thomas Hougaard, Golder Associates A/S

    • –Henrik Bonnesen, COWI A/S

    • –Torben Trampe, KAB

     

    SBi takker alle i referencegruppen for uvurderlig hjælp. Et udkast til anvisningerne er gennemlæst og kommenteret af teknisk konsulent, arkitekt, civilingeniør Walter Sebastian, Bygge- og Miljøteknik A/S, og fagfællebedømt af seniorkonsulent, ph.d., civilingeniør Thomas Witterseh, Teknologisk Institut.

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
    Afdelingen for Byggeri og Sundhed
    Juni 2013

    Niels-Jørgen Aagaard
    Forskningschef

     

  • PCB har været anvendt lovligt som blødgører og brandhæmmer i en række byggematerialer fra ca. 1950-1977 (Miljøstyrelsen, 1983). I forbindelse med undersøgelser af forekomsten af insektmidlet DDT i naturen fandt man tilbage i 1960’erne spor af PCB (Jensen et al., 1969). Det blev dermed klart, at PCB i lighed med DDT akkumuleres op gennem fødekæden. I dag er PCB helt forbudt og optræder på EU’s liste over farlige stoffer, hvor det betegnes som et af de svært nedbrydelige organiske giftstoffer, POP-stoffer.

    PCB i byggematerialer kan efterfølgende have påvirket indeluften i en grad, der er sundhedsmæssigt uacceptabel. PCB har også været anvendt i visse typer elektrisk udstyr, fx kondensatorer anvendt i armaturer til lysstofrør, frem til 1986 (Miljøstyrelsen, 1983, 2015).

    Ifølge affaldsbekendtgørelsen træder særlige krav i kraft, når affald med PCB skal bortskaffes. Håndtering af PCB-holdigt materiale kræver særlige arbejdsmiljømæssige forholdsregler.

    Der er flere problemstillinger, der kan lede til undersøgelse af PCB i en bygning. Denne anvisning beskriver, hvordan man undersøger og vurderer PCB i bygninger, der mistænkes for at have:

    • –Et sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften som følge af PCB i byggematerialer.

    • –PCB-forurenede materialer, der i forbindelse med renovering eller nedrivning kan generere PCB-holdigt affald.

    Når disse problemstillinger skal afklares, kræver det undersøgelser. Grundlaget for at undersøge, om der er mistanke om PCB i en bygning, er ens for de to problemstillinger.

    En PCB-undersøgelse af en bygning vil typisk foregå trinvist. Først afklares mistanke, efterfølgende følges op med en kortlægning, hvor prøver kan be- eller afkræfte en styrket mistanke. Dernæst foretages yderligere kortlægning med undersøgelser, der kan danne grundlag for handling, se figur 1.

    E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 BVE\Anv2XX_FigurXX-Afklaringt_v2.eps

    Figur 1. Forløb af trinvis undersøgelse med henblik på at afklare mistanke om PCB: Kortlægning, der be- eller afkræfter en styrket mistanke samt efterfølgende kortlægning(er), der danner grundlag for handling.

    Denne anvisning beskriver, hvordan man kan udpege bygninger i risikogruppen og kortlægge forekomsten af PCB ved at måle PCB i indeluften og/eller undersøge byggematerialer.

    De sundhedsmæssige forhold vurderes ud fra målinger af PCB i indeluften og Sundhedsstyrelsens eller Arbejdstilsynets vejledende aktionsværdier. Anvisningen giver forslag til umiddelbare afhjælpningstiltag.

    I forbindelse med renovering og nedrivning af hele eller dele af bygninger tager anvisningen udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen, kapitel 13, Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald (Miljøministeriet, 2012) med krav om screening, kortlægning og anmeldelse af PCB-holdigt affald.

    Anvisningen beskriver kortlægning med prøvetagning af PCB i luft og/eller i byggematerialer. Der er flere niveauer i kortlægningen, afhængigt af udgangspunktet og tidsforløbet i undersøgelserne.

    Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b), der beskriver hovedelementer i en renovering, der håndterer PCB. Anvisning 242 angiver valg og muligheder, når man skal afhjælpe PCB i indeklimaet eller frasortere PCB fra byggeaffald og samtidig skal sikre arbejdsmiljø, brugere og ydre miljø.

    • Anvisningens opbygning

      Afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse gør rede for, hvorfor PCB udgør et problem i byggeriet. Afsnittet beskriver kommercielle PCB-produkter og de fysisk-kemiske og toksiske egenskaber ved PCB. Desuden angiver afsnittet i hovedtræk, hvilke byggematerialer, der kan indeholde PCB, og hvilke konsekvenser byggematerialernes PCB-indhold kan have for luftkvaliteten indendørs. Endelig giver afsnittet en oversigt over nuværende og tidligere regler på området.

      Afsnit 2, Bygningsundersøgelse i relation til indeklima handler om bygningsundersøgelse, når der er mistanke om sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Kortlægningen foretages ved at tage luftprøver, der vurderes ud fra Sundhedsstyrelsens eller Arbejdstilsynets aktionsværdier for indhold af PCB i indeluften.

      Afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning tager udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsens krav om screening, kortlægning og anmeldelse af PCB-holdigt affald før renovering eller nedrivning af en bygning.

      Afsnit 4, Bygningshistorisk gennemgang beskriver, hvordan man med udgangspunkt i oplysninger om opførelsesår og eventuelle renoverings- og vedligeholdelsesarbejder kan gennemgå bygningens historik. Formålet med den bygningshistoriske redegørelse er at fastslå, om der er risiko for, at bygningen indeholder PCB-holdige materialer. Er en bygning i risikogruppen, vil der være behov for at undersøge, om der er et sundhedsproblem, og/eller om der er PCB-holdige materialer, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsen.

      Afsnit 5, Kortlægning af byggematerialer beskriver kortlægning af PCB i byggematerialer. Omfanget af kortlægningen er dels beskrevet med udgangspunkt i de sundhedsmæssige forhold i relation til PCB i indeluften og dels i identifikation af PCB i relation til generering af byggeaffald. Afsnittet angiver, hvilke byggematerialer der potentielt kan indeholde PCB, og hvor de kan være placeret.

      Afsnit 6, Kemiske analyser omhandler de krav, som bør stilles til analyser samt analyselaboratoriernes rolle.

      Afsnit 7, Bestemmelse af PCB i indeluft beskriver, hvordan man tager prøver af indeluften for at bestemme koncentrationen af PCB.

      Afsnit 8, Bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialer beskriver, hvordan man tager prøver af byggematerialer for at bestemme indholdet af PCB.

      Afsnit 9, Aktionsværdier og midlertidig afhjælpning beskriver, hvordan man sammenholder målinger af PCB-koncentrationen i indeluften med vejledende aktionsværdier fra Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet, og hvordan man kan iværksætte en midlertidig afhjælpning.

      En del baggrundsviden, problemstillinger og undersøgelser er fælles, uanset om udgangspunktet for undersøgelsen er en sundhedsmæssig vurdering eller et krav i affaldsbekendtgørelsen. Der er afsnit i anvisningen, der adresserer begge udgangspunkter, mens andre afsnit kun er relevante for det specifikke udgangspunkt. Figur 2 illustrerer skematisk, hvordan anvisningen er opbygget.

      E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 BVE\Anv2XX_FigurXX-Skematisk oversigt_v3.eps

      Figur 2. Skematisk oversigt over afsnit i anvisningen med markering af afsnit, der har særskilt relevans for undersøgelser med udgangspunkt i vurdering af sundhedsmæssige forhold eller for renovering eller nedrivning, der udløser krav i affaldsbekendtgørelsen.

    • Læsevejledning

      Det forudsættes, at anvisningens brugere har den fornødne tekniske viden, og at de er opmærksomme på de måletekniske problemstillinger.

      Der vil være en del gentagelser i teksten, da anvisningen er et opslagsværk. Tabel 1. viser en oversigt over spørgsmål, som anvisningen giver svar på.

      Tabel 1. Læsevejledning.

      Hvad er PCB?

      ►

      Afsnit 1.1, 1.2 og 1.3

      Hvor har PCB været anvendt?

      ►

      Afsnit 1.4 og 1.5

      Hvilke regler gælder?

      ►

      Afsnit 1.8

      Hvilke undersøgelser er nødvendige, når der er mistanke om sundhedsmæssigt uacceptable forhold pga. PCB?



      ►



      Afsnit       2

      Hvilke undersøgelser er nødvendige før en renovering eller nedrivning?

      Hvilken betydning har affaldsbekendtgørelsen?


       

      ►


       

      Afsnit 3

      I hvilke bygninger kan der være PCB?

      ►

      Afsnit 4

      Hvordan kortlægger man PCB i materialer, og i hvilke materialer har der været anvendt PCB?

       

      ►

       

      Afsnit 5

      Hvilke krav er der til kemiske analyser?

      ►

      Afsnit 6

      Hvordan tager man prøver af luft?

      ►

      Afsnit 7

      Hvordan tager man prøver af materialer?

      ►

      Afsnit 8

      Hvad er de vejledende aktionsværdier for koncentrationen af PCB i indeluften?

       

      ►

       

      Afsnit 9.1

      Hvordan vurderer man koncentrationerne af PCB i indeluften i forhold til vejledende aktionsværdier?

       

      ►

       

      Afsnit 9.2

      Hvilke midlertidige afhjælpningstiltag kan man iværksætte?

       

      ►

       

      Afsnit 9.3

    • Definitioner

      Dette afsnit definerer en række fagudtryk og begreber, som er anvendt i anvisningen.

      Affald

      Affald er i anvisningen affald forurenet med PCB frembragt ved udtagning, nedrivning, renovering eller drifts- og vedligeholdelsesarbejder.

      Afhjælpning

      Afhjælpning er et eller flere tiltag, der reducerer eksponering af PCB i indeluften for bygningens brugere. Afhjælpningen kan være midlertidig, dvs. typisk finde sted i perioden umiddelbart efter konstatering af et PCB-problem, og inden en egentlig renovering eller nedrivning går i gang. Indebærer afhjælpningen tiltag, der ikke fjerner PCB-kilden, men løser indeklimaproblemet, anses den i denne sammenhæng også for midlertidig, indtil PCB-forureningen fysisk fjernes fra bygningen.

      Aktionsværdi

      Aktionsværdien angiver en koncentration af PCB i indeluften. Ligger PCB-koncentrationen over aktionsværdien, er der behov for handling. Sundhedsstyrelsen har udmeldt vejledende aktionsværdier for koncentrationen af PCB i indeluften. Til aktionsværdierne har Sundhedsstyrelsen knyttet forskellige anbefalinger. Arbejdstilsynet har ligeledes defineret aktionsværdier med anbefalinger til deres tilsynsførende. Arbejdstilsynets vejledende aktionsværdier omfatter ikke arbejdsmiljøforhold i forbindelse med renoverings- eller nedrivningsarbejde, hvor der håndteres PCB-holdige materialer, se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b) eller Arbejdstilsynet (2014).

      Analyse

      Analyse er den kemiske analyse, der bestemmer og kvantificerer PCB i en prøve.

      Anlæg

      Anlæg er fx broer, veje og pladser, men ikke tekniske anlæg, se screeningsskemaet i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012).

      Bygningsportefølje

      En bygningsportefølje er en kommunes eller et ejendomsselskabs bygninger.

      Detektionsgrænse

      Detektionsgrænsen er den laveste koncentration, der kan bestemmes ved kemisk analyse. Analyselaboratorierne kan definere detektionsgrænsen forskelligt. Tjek derfor det anvendte analyselaboratoriums definition. Ofte angives en detektionsgrænse som tre gange spredningen på blindprøver eller kontrolprøver med lav koncentration.

      Forundersøgelse

      Formålet med forundersøgelsen er her at identificere, hvorvidt der er et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften i bygningen. Den kan danne grundlag for beslutning om midlertidig afhjælpning. Forundersøgelser afsluttes med en forundersøgelsesrapport.

      Fuge

      En fuge er mellemrummet mellem bygningskomponenter, men samtidig en betegnelse for selve fugetætningen. Fuger kan være kraftoverførende og udføres da af cement- eller kalkmørtel. Fugetætning kan også udføres, så den ikke er kraftoverførende, men kan optage de bevægelser, der kan forekomme i de omgivende bygningskomponenter. I relation til PCB og byggematerialer, er det de ikke kraftoverførende fuger, der er i fokus.

      Koncentration

      Koncentration angiver mængden af et stof i en blanding af stoffer. Koncentrationen i luftprøver angives ofte som vægten af et stof i et bestemt volumen luft. I denne anvisning anvendes vægten af PCB i 1 m3 luft. Koncentration i materialeprøver angives som vægt af stoffet set i forhold til den samlede vægt af prøven. Det er muligt at angive den som en masseprocent eller vægtprocent. Medmindre andet er angivet, er der tale om den totale mængde PCB. Den totale mængde PCB bestemmes ud fra kemisk analyse af udvalgte PCB-kongener, ”indikator-PCB’er” (se afsnit 1.1.4, Indikator-PCB’er), korrigeret op med en faktor. For luftprøver er faktoren fem. For materialeprøver er faktoren relateret til indholdet af forskellige PCB-kongener sammenholdt med produkttype. Matcher materialeprøven ikke en produkttype, er faktoren fem.

      Kortlægning

      Kortlægning er en systematisk gennemgang af en bygning og inkluderer prøvetagning, der gør det muligt at identificere byggematerialer, der kan indeholde PCB eller give information om indholdet af PCB i indeluften. Kortlægningen kan have forskellig detaljeringsgrad afhængigt af, om der er tale om en indledende eller opfølgende kortlægning.

      Måling

      Måling anvendes i flere sammenhænge. Man kan måle indholdet af PCB i indeluften ved at tage prøver af luften og efterfølgende oprense og analysere den kemisk. En måling kan også være selve den kemiske kvantificering af et eller flere stoffer i et prøveekstrakt.

      Materialenyttiggørelse

      Materialenyttiggørelse omfatter genbrug, genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Nyttiggørelse er et overordnet begreb, som omfatter både materialenyttiggørelse og energinyttiggørelse, fx forbrænding.

      Nedrivning

      Nedrivning af bygning eller bygningsdele. Generel betegnelse for affaldsproducerende aktivitet, hvor bygningskonstruktioner eller anlæg nedtages og fjernes, se SBI-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991).

      Partiel nedrivning

      Partiel nedrivning er fjernelse af konstruktionsdele og byggematerialer i begrænset omfang. Selektiv nedrivning er en nedrivningsmetode, der i størst muligt omfang sigter på en metodisk sortering, udtagning og oplægning af affaldsmaterialer mv., se SBI-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991).

      Prøvetagning

      Prøver kan udtages ved at tage dele af et byggemateriale eller ved at opsamle indeluft. Prøverne sendes efterfølgende til bearbejdning og kemisk analyse på et laboratorium.

      Renovering

      Renovering er istandsættelse af en ejendom, så den bringes op på et tidssvarende niveau. Renovering kan endvidere skyldes en funktionsændring af bygningen eller fx et ønske om at nedbringe bygningens energiforbrug. Renovering omfatter om- og tilbygning og udskiftning af komponenter som vinduer eller gulve. Renovering indebærer indgreb i eller fjernelse af dele af eksisterende bygninger.

      Screening

      Screening er et krav i affaldsbekendtgørelsen, der udløses, såfremt visse betingelser er opfyldt, se afsnit 3.2, Hvad udløser en screening? Screeningen foretages ved at udfylde et screeningsskema, der fremgår af bilag 11 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012).

  • Dette afsnit formidler en del af den baggrundsviden om PCB, der ligger til grund for anbefalingerne i anvisningen. Afsnittet beskriver de kommercielle PCB-produkter og de fysisk-kemiske og toksiske egenskaber ved PCB. Desuden angiver afsnittet, i hvilke byggematerialer man kan finde PCB, og hvilke konsekvenser byggematerialernes PCB-indhold har for luftkvaliteten indendørs. Endelig giver afsnittet en oversigt over nuværende og tidligere regler på området.

        1. 1.1 De kommercielle PCB-produkter

      Polyklorerede bifenyler (PCB) i byggematerialer kan fordampe til indeklimaet og kan dermed udgøre en sundhedsrisiko for bygningens brugere. Det har yderligere vist sig, at PCB i byggematerialer, fx fugemasse, kan sprede sig til de tilstødende byggematerialer og forurene dem i en grad, der kræver særlige hensyn ved affaldssortering og nyttiggørelse af byggeaffald. Dette gælder også indvendige overflader, der kan være forurenet af PCB i indeluften. Elektrisk udstyr med PCB-holdige komponenter, som fx kondensatorer i lysarmaturer, kan ligeledes være en kilde til PCB i indeklimaet og forurening af materialer.

            1. 1.1.1 Anvendelse

        PCB har været anvendt lovligt som blødgører og som brandhæmmer i en række byggematerialer fra ca. 1950 til 1. januar 1977 (Miljøstyrelsen, 1983). I 1977 blev PCB forbudt i Danmark i såkaldte åbne anvendelser, dvs. i fugemasse, lim, maling mv. PCB har desuden været anvendt i såkaldt lukkede anvendelser, bl.a. i kondensatorer og transformatorer (Miljøstyrelsen, 1983). Der kom et dansk forbud mod import og salg af PCB i lukkede anvendelser i 1986, se afsnit 1.8, Regler.

        Tidligere er de PCB-holdige byggematerialers levetid blevet underestimeret, og derfor er det forventede fald i mængden af PCB-holdigt byggeaffald ikke blevet en realitet (Jensen et al., 2009).

            1. 1.1.2 Produktion

        Det anslås, at der i perioden 1930-1993 globalt set blev produceret ca. 1,3 mio. ton PCB. 97 procent af den producerede mængde PCB er sandsynligvis blevet anvendt på den nordlige halvkugle (Breivik et al., 2002). PCB er ikke blevet fremstillet i Danmark, men der har været import og produktion af PCB-holdige varer (Miljøstyrelsen, 1983).

        PCB produceres ved at klorere bifenyl ved hjælp af en katalysator. Bifenyl har ti steder, hvor der kan sætte sig et kloratom, og i princippet findes der 209 kombinationer, se figur 4, afsnit 1.2, Fysisk-kemiske egenskaber. Hver enkelt af disse kombinationer kaldes et kongen, og disse kongener er nummereret fra 1 til 209 og navngivet efter et internationalt system, hvor hvert kongen hedder PCB efterfulgt af et nummer, fx PCB-28. Jo højere tal, jo flere kloratomer sidder der på kongenet. Der er lavtklorerede og højtklorerede PCB’er. Kongenerne har forskellige fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber, se afsnit 1.2, Fysisk-kemiske egenskaber, og afsnit 1.3, Toksiske egenskaber.

        Kloreringsgraden varierer på vægtbasis mellem 21 procent og 68 procent, afhængig af reaktionsbetingelserne under produktionen. PCB-molekyler med samme antal kloratomer, der er placeret forskelligt, kaldes homologer. Således indeholder PCB-16 op til PCB-39 alle tre kloratomer. De forskellige produkter har hver sin fordeling af bifenyler med forskellig kloreringsgrad, og man taler om de tekniske blandinger (tekniske formuleringer) (Breivik et al., 2002). Der er typisk 70-100 forskellige kongener i de tekniske blandinger (Heinzow et al., 2007).

            1. 1.1.3 Navne på tekniske blandinger

        De tekniske blandinger har navn efter det firma, der producerede dem. Monsanto i USA producerede PCB-blandinger, der blev kaldt Aroclor, og afhængig af klorindholdet fik de et nummer, fx Aroclor 1248 eller Aroclor 1254. I mange Aroclor-blandinger udgør de sidste to cifre i nummeret vægtandelen af klor, eksempelvis udgør klor 54 procent af vægten i Aroclor 1254. PCB-blandinger, der blev produceret af Bayer i Vesttyskland, hed Clophen, fx Clophen A40 og Clophen A60, igen afhængig af klorindholdet. I Japan hed produkterne Kanechlor (KC), fx KC-400 eller KC-500. Mange af produkterne havde store ligheder. Der er desuden anvendt blandinger af produkter (Breivik et al., 2002).

            1. 1.1.4 Indikator-PCB’er

        De enkelte PCB-blandinger består af en række forskellige kongener. Almindeligvis analyserer man kemisk for indikator-PCB’er, som er seks eller syv specifikke kongener, da disse forekommer hyppigt i miljøprøver (Takasuga et al., 2006). Disse kongener kaldes PCB sum6 eller PCB sum7. PCB sum6 består af summen af indholdet af kongenerne PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-138, PCB-153 og PCB-180. I PCB sum7 medtages yderligere PCB-118, der hører til de dioxinlignende PCB’er, se afsnit 1.3, Toksiske egenskaber. Når det gælder de lavt klorerede blandinger, er der ikke særlig stor forskel på PCB sum6 og PCB sum7, fordi mængden af PCB-118 heri er relativt lille i forhold til de dominerende kongener i PCB sum6.

        Der er udført kemiske analyser af en række kongener for at undersøge sammensætningen af produkterne Aroclor, Clophen og Kanechlor (Takasuga et al., 2006). Figur 3 viser som eksempel det procentvise indhold af de syv indikator-PCB’er i hhv. Aroclor 1248, 1254 og 1260 (Takasuga et al., 2006). For Aroclor 1248 udgør PCB sum7 16 procent af det totale indhold af PCB, og de andre PCB-kongener udgør således 84 procent af produktet. I Aroclor 1254 udgør PCB sum7 34 procent af det totale PCB-indhold, mens de i Aroclor 1260 udgør 35 procent.

        Ser man på mønstret af homologer for Chlorphen, Kaneclor og Aroclor er der store ligheder mellem produkterne A-30, KC-300 og 1248, og dette gælder desuden A-40, KC-400 og 1254, A-50, KC-500 og 1260 samt A-60, KC-600 og 1262 (Takasuga et al., 2006). Med undtagelser af visse typer Aroclor, indeholder de lavt klorerede tekniske blandinger typisk 12-18 procent PCB sum7, mens de højere klorerede blandinger indeholder 32-40 procent PCB sum7 (Takasuga et al., 2006).

         

        Billede 3

        Figur 3. Det procentvise (vægt) indhold af de syv indikator-PCB’er (PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-118, PCB-138, PCB-153 og PCB-180) i forhold til den samlede mængde PCB i de tre Aroclorblandinger 1248, 1254 og 1260.

            1. 1.1.5 Korrektionsfaktorer

        Analyseres materialeprøver kemisk for indholdet af en række PCB’er, bl.a. indikator-PCB’erne, vil analysen vise, om sammensætningen svarer til en af de kommercielle blandinger. Gør den det, ved man, hvor stor en del af den totale mængde PCB indikator-PCB’erne udgør, og derfor kan resultatet korrigeres med en faktor, der svarer til netop den blanding. Resultatet bliver det totale indhold af PCB, dvs. PCB-total, selvom der kun er kvantificeret seks eller syv indikator-PCB’er.

        Har materialet en PCB-sammensætning, der svarer til Aroclor 1248, ganges med en faktor 6, når man omregner PCB sum6 til den totale mængde PCB i et materiale. Er der tale om Aroclor 1254 og 1260, anvendes en faktor 3 til omregning af PCB sum6, idet PCB sum6 udgør næsten samme mængde af PCB-total i de to blandinger.

        Svarer sammensætningen af kongener i den kemiske analyse ikke til en kommerciel blanding, vælger man oftest at gange med en faktor 5 for at estimere det totale indhold af PCB ud fra PCB sum6 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009).

        1. 1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

      De følgende afsnit beskriver kemisk struktur og udvalgte fysisk-kemiske parametre for udvalgte PCB-typer.

            1. 1.2.1 Kemisk struktur

        PCB er en gruppe af organiske forbindelser bestående af to forbundne fenyler (bifenyler), hvor brintatomerne er helt eller delvist udskiftet med kloratomer, se figur 4. Der findes 209 mulige kongener, afhængig af antal og placering af kloratomer. Selv om de enkelte PCB-kongener indbyrdes har mange ligheder og relaterede egenskaber, er der forskelle i fysisk-kemiske og toksiske egenskaber. Tolv kongener har dioxin-lignende egenskaber, se afsnit 1.3.1, Dioxinlignende og ikke-dioxinlignende PCB’er.
         

        Billede 20

        Figur 4. Skematisk billede af et bifenylmolekyle. 2-6 og 2’-6’ repræsenterer brintatomer, der ved fremstilling af PCB kan substitueres med kloratomer.

            1. 1.2.2 Udvalgte fysisk-kemiske egenskaber

        Tabel 2 viser udvalgte fysisk-kemiske egenskaber ved de syv indikatorkongener samt deres CAS nummer, der er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser. Ethvert kemikalie, der beskrives i litteraturen, bliver tildelt et CAS-nummer af "Chemical Abstract Service".

        Tabel 2. Udvalgte kemiske egenskaber ved de syv indikatorkongener.

         

        CAS-
        nummer

        Kemisk
        formel

        Molekylvægta) [g/mol]

        Damptryk ved 23 °Ca) [Pa]

        LogKowa) ved 23 °C

        LogKoab)

        PCB-28

        7012-37-5

        C12H7Cl3

        257,5

        0,0051

        5,76

        8,09

        PCB-52

        35693-99-3

        C12H6Cl4

        292

        0,00142

        6,37

        8,62

        PCB-101

        37680-73-2

        C12H5Cl5

        326,4

        0,000133

        7,05

        9,51

        PCB-118

        31508-00-6

        C12H5Cl5

        326,4

        1,81·10-5

        7,02

        10,0

        PCB-138

        35065-28-2

        C12H4Cl6

        360,9

        7,84·10-6

        7,77

        10,5

        PCB-153

        35065-27-1

        C12H4Cl6

        360,9

        8,36·10-6

        7,74

        10,4

        PCB-180

        35065-29-3

        C12H3Cl7

        395,3

        5,48·10-7

        8,47

        11,3

        a) www.sparc.chem.uga.edu/sparc, 2011.
        b) Weschler & Nazaroff, 2010.

        Alle PCB-kongener er stabile og svært nedbrydelige, og de er modstandsdygtige over for både syrer og baser. PCB-kongener har lav elektrisk og høj termisk ledningsevne og er termisk stabile, hvilket gør dem nyttige i en lang række produkter, fx som isolatorer i transformatorer og kondensatorer (World Health Organization, 2003; Guo et al., 2011). De fleste kongener er faste stoffer i ren form og deres smeltepunkt stiger med stigende molekylvægt (klorindhold). De kommercielle blandinger af PCB er normalt gullige olielignende væsker. PCB er brandhæmmende på grund af dets høje flammepunkt. Dampene er tungere end luft og ikke eksplosive (World Health Organization, 2000).

        Damptryk

        Damptrykket er generelt lavt for alle kongener. Det betyder bl.a., at mere end 30 år efter PCB blev forbudt i Danmark, er stofferne kun i ringe grad fordampet og findes stadig i høje koncentrationer i de originale materialer. Især PCB-kongener med et højt klorindhold er relativt tungtflygtige, og deres damptryk har tendens til at falde, jo højere klorindholdet er (World Health Organization, 2003).

        Kongenernes damptryk afhænger meget af temperaturen. Det har betydning for målinger af PCB i indeluft, fordi PCB-koncentrationen i luften kan variere alene pga. skiftende temperaturer inden for en måleperiode eller imellem måleperioder, der sammenlignes, se afsnit 1.6.3, Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft. Afhængigheden mellem temperatur og damptryk er grundlag for brug af udbagning som afhjælpningsmetode, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.5 Udbagning (Andersen, 2013b). Damptrykket stiger med en faktor 6-9 ved en temperaturstigning fra 20 til 40 °C, afhængig af hvilket kongen der er tale om.

        Der er udført forsøg med emission af forskellige PCB-kongener fra fugemasse med Aroclor 1254, og her fandt man, at emissionsfaktoren for hver af de undersøgte kongener (nr. 52, 66, 101, 110 og 118) øges med en faktor 5-9, for hver 10 °C temperaturen stiger i intervallet 10-50 °C (Guo et al., 2011). Ud fra forsøg med to fugetyper konkluderer undersøgelsen, at sammensætningen af fugemassen formentlig har stor indflydelse på emissionens temperaturafhængighed.

        Fordelingskoefficient, Kow og Koa

        PCB har lav vandopløselighed og høj opløselighed i fedtstoffer og i de fleste organiske opløsningsmidler (hydrofobe og lipofile egenskaber). Jo flere kloratomer, jo højere opløselighed i fedtstoffer (World Health Organization, 2000). De hydrofobe egenskaber kan udtrykkes som fordelingen af stoffet mellem det organiske opløsningsmiddel oktanol og vand (fordelingskoefficienten octanol-water, Kow). Jo flere kloratomer, der sidder på molekylet, jo lavere vandopløselighed. Fordelingen af stoffet mellem oktanol og luft beskrives med Koa (fordelingskoefficienten octanol-air, Koa).

        1. 1.3 Toksiske egenskaber

      PCB’erne har forskellige toksiske egenskaber, og forskellene gælder bl.a. PCB’ernes toksiske virkningsmekanismer og giftighed.

            1. 1.3.1 Dioxinlignende og ikke-dioxinlignende PCB’er

        Kemisk struktur

        Man opdeler ofte PCB-kongener efter, om de er dioxinlignende (DL) eller ikke-dioxinlignende (NDL), fordi de har forskellige toksiske virkningsmekanismer. ”Dioxiner” er en fælles betegnelse for polyklorerede dibenzo-para-dioxiner (PCDD) og polyklorerede dibenzofuraner (PCDF). Figur 5 viser den kemiske struktur for PCB-52 (NDL), PCB-118 (DL) og TCDD, der er den giftigste af dioxinerne, og som kaldes Seveso-dioxin. En PCB er dioxinlignende, hvis der sidder ét eller ingen kloratomer på positionerne ved siden af den binding, der binder de to ringe sammen (bifenylbroen). Det vil sige, at dioxinlignende PCB inkluderer de coplanare, non-ortho og mono-ortho PCB’er. Der er 12 dioxinlignende PCB’er: PCB-77, PCB-81, PCB-105, PCB-114, PCB-118, PCB-123, PCB-126, PCB-156, PCB-157, PCB-167, PCB-169 og PCB-189 (Van der Berg et al., 2006).

        Billede 21

        Figur 5. Kemisk struktur for den ikke-dioxinlignende PCB-52, den dioxinlignende PCB-118 samt den giftigste af dioxinerne TCDD (2,3,7,8-Tetraklorodibenzodioxin).

        Toksiske virkningsmekanismer

        Den kemiske struktur på de dioxinlignende PCB’er gør, at de har den samme toksiske virkningsmekanisme som dioxiner og binder sig til den samme receptor i kroppen. De øvrige PCB’ers toksiske virkningsmekanisme er anderledes, men det betyder ikke, at de ikke er giftige. Sammensætningen og koncentrationsniveauerne af PCB-kongener i indeluften afhænger af, hvilket produkt der er anvendt, se afsnit 1.5.1, Kildetyper. Der er udført målinger af indeluften i boligbebyggelsen Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt, hvor der er analyseret for 24 kongener, heriblandt de dioxinlignende PCB’er. Målingerne viser, at de letflygtige PCB’er er dominerende i indeluften, men med meget lave koncentrationsniveauer af de dioxinlignende PCB’er. De højtklorerede dioxinlignende PCB’er blev ikke detekteret (Frederiksen et al., 2012).

        Fælles for PCB’erne er, at de ophobes i kroppen og kun udskilles langsomt. Denne tendens er generelt stigende med kloreringsgraden, således er halveringstiden i kroppen for PCB-28 estimeret til 5,5 år, mens den for PCB-153 er 14,4 år (Ritter et al., 2011).

        Giftighed

        Giftigheden af dioxinlignende stoffer regnes i toksikologiske ækvivalenter (TEQ), og TEQ kan bruges til at fastsætte grænseværdier for fx fødevarer. Man kan beregne TEQ ved at summere koncentrationen af et stof og gange med en toksikologisk ækvivalensfaktor (TEF). TEF tager udgangspunkt i det mest potente stof TCDD (Seveso-dioxinen), som pr. definition har en TEF-værdi på 1. De øvrige dioxiner og dioxinlignende PCB’er tildeles TEF-værdi efter deres giftighed i forhold til TCDD.

        For dioxinlignende PCB’er ligger TEF-værdierne mellem 0,00003 og 0,1 (Van der Berg et al., 2006). Den giftigste kongen er PCB-126.

            1. 1.3.2 Eksponeringsveje

        PCB’er og andre stoffer kan optages i kroppen via tre veje:

        • –Via indtagelse gennem munden

        • –Ved indånding

        • –Gennem huden.

        Indtagelse via fødevarer, støv og jord

        Indtagelse via fødevarer er normalt den vigtigste eksponeringsvej for PCB. Da PCB er fedtopløseligt og ophobes i fødekæden, findes det primært i fede fisk samt i kød og mejeriprodukter. Det vurderes, at hovedparten af PCB-eksponeringen af den generelle befolkning stammer fra fødevarer (Arbejdstilsynet et al., 2011).

        I PCB-forurenede bygninger kan bygningens brugere imidlertid også indtage PCB i form af forurenet støv, som sidder på fødevarer eller andre ting, bygningens brugere indtager oralt. Et laboratoriestudie har indikeret, at der er et ganske væsentligt optag af PCB fra støv i mave-tarmkanalen (Ertl & Butte, 2012). Det er estimeret, at et voksent menneske indtager ca. 30 mg støv pr. dag, mens små børn indtager op mod 100 mg pr. dag (U.S. Environmental Protection Agency, 2011).

        Indånding og optagelse gennem huden

        Mennesker, der opholder sig i PCB-forurenede bygninger, kan også optage betydelige mængder PCB ved indånding, fordi koncentrationen af PCB i indeluften kan være væsentlig. Forskere har sammenlignet målinger af forskellige kongener i blodplasma fra beboere i boliger med og uden PCB i Farum Midtpunkt. Resultaterne viser bl.a., at beboere i boliger med PCB i indeluften har et markant højere indhold af de lavt klorerede PCB’er med tre til fire kloratomer (Meyer et al., 2013). Resultaterne viser tillige en sammenhæng mellem indholdet af PCB-28 i hhv. blodplasma og indeluft. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier er fastsat ud fra koncentrationer af PCB i indeluften, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

        Endelig kan man optage PCB gennem huden efter kontakt med PCB-forurenet støv eller direkte hudkontakt med forurenet materiale, fx fuger eller andre materialer, der indeholder PCB. Det er vanskeligt at estimere betydningen af denne mekanisme. På grundlag af laboratoriestudier og et eksponeringsscenarie har man estimeret, at optaget gennem huden er langt den vigtigste eksponeringsvej for PCB i støv sammenholdt med indtag gennem munden (Ertl & Butte, 2012).

        Undersøgelser af en lignende stofgruppe (polybromerede difenylethere, PBDE’er), der også er markant til stede i indeklimaet både i luften og i støv, viser en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af stoffet i blodet og hyppigheden af håndvask, hvilket indikerer, at optaget gennem huden er markant for denne stofgruppe (Watkins et al., 2011).

        På baggrund af måledata fra Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt er der beregnet eksponering fra luft, støv og berøring. Beregningerne viser, at eksponering ved berøring af fuger er væsentlig, og derfor bør man afdække tilgængelige fuger (Lundsgaard & Mørck, 2010).

        Sundhedsstyrelsen har udgivet en rapport med gennemgang af viden om de sundhedsskadelige effekter af de forskellige typer PCB (Sundhedsstyrelsen, 2013b). På baggrund af rapporten konkluderes det, at PCB i indeluft i bygninger ikke giver anledning til akutte sygdomme, men at der er grund til at nedbringe høje niveauer for at forebygge forskellige sundhedsskadelige virkninger på længere sigt. Sundhedsstyrelsen har udgivet Sundhedsstyrelsens FAQ om børn og gravide – april 2014 i relation til forurening af indeluften med PCB. Ud fra en sundhedsmæssig tilgang anbefales det at have særligt fokus på steder med høj forurening af indeklimaet, stor anvendelse af bygningen til ophold og steder, hvor børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder opholder sig (Sundhedsstyrelsen, 2014). Se også afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

            1. 1.3.3 Effekter i dyreforsøg

        Giftigheden af PCB er blevet undersøgt i en lang række dyreforsøg. Mange af forsøgene er imidlertid udført på de tekniske blandinger af PCB, hvilket gør det svært fx at skelne effekten af de ikke-dioxinlignende PCB’er fra de dioxinlignende PCB’er. Derfor er det vanskeligt at sige noget specifikt om mange af de enkelte kongener.

        Forsøg har vist, at PCB’er har lav akut toksicitet, så de mest interessante dyrestudier er dem, hvor eksponeringen foregår over en lang periode, evt. over flere generationer. Disse forsøg har bl.a. vist, at PCB’er kan påvirke en række funktioner i kroppen. Der er observeret følgende effekter (sammenfattet i Gunnarsen et al., 2009):

        • –Påvirkning af skjoldbruskkirtlen og dermed stofskiftehormonerne

        • –Svækkelse af immunsystemet

        • –Udviklingsmæssige effekter på afkom, herunder indlæringsmæssige forandringer

        • –Forandringer i reproduktionssystemet.

        Desuden har studier vist, at de tekniske blandinger af PCB forårsager kræft i lever og skjoldbruskkirtel hos hunrotter (Gunnarsen et al., 2009). Alle PCB-kongener og blandinger er fra marts 2013 klassificeret i gruppe 1, kræftfremkaldende for mennesker, af WHO’s International Agency for Research on Cancer (IARC) (International Agency for Research on Cancer, 2015).

            1. 1.3.4 Effekter på mennesker

        PCB’s effekt på mennesker kan vurderes ud fra:

        • –Forgiftninger pga. ulykker

        • –Arbejdsmedicinske studier af højteksponerede arbejdere

        • –Store befolkningsundersøgelser (epidemiologiske studier).

        Forgiftninger pga. ulykker

        I Japan i 1968 (Yusho-episoden) og i Taiwan i 1979 (Yu-Cheng-episoden) blev risolie ved et tilfælde forurenet med PCB, og de, der havde indtaget risolien, fik voldsomme forgiftninger i form af kloracne, som er hudforandringer i især ansigtet, og forandringer i skjoldbruskkirtlen og synsforstyrrelser (Gunnarsen et al., 2009). Pga. opvarmning har en del af PCB’en været omdannet til dioxiner og furaner, og det er ikke muligt at skelne effekterne af de forskellige komponenter fra hinanden. Ofrene fra Yusho-episoden havde stadig forhøjede PCB-niveauer i kroppen mere end 35 år efter ulykken (Todaka et al., 2009).

        Arbejdsmedicinske studier

        Generelt vurderes det, at risikoen for kræft i visse vævstyper er øget, hvis man bliver udsat for PCB i arbejdsmiljøet (Gunnarsen et al., 2009).

        De arbejdsmedicinske undersøgelser er ikke entydige, da nogle finder en øget forekomst af kræft i lever, galdeblære og galdegange, mens andre ikke finder en øget risiko. De forskellige resultater kan skyldes, at der er udført forholdsvis få arbejdsmedicinske studier, og at disse generelt er med relativt få deltagere, hvilket kan gøre det vanskeligt at finde øget forekomst af sjældne kræftsygdomme (Lindell et al., 2012).

        Et studie af en stor gruppe arbejdere (>17.000) med fokus på påvirkninger af nervesystemet har vist en øget forekomst af bl.a. Parkinsons sygdom og Alzheimers blandt højteksponerede kvinder (Steenland et al., 2006). Desuden indikerer andre studier, at PCB-eksponering blandt arbejdere kan give øget risiko for udvikling af type 2 diabetes (Persky et al., 2012).

        Der er gennemført et litteraturstudie med henblik på at belyse, om der er en sammenhæng mellem erhvervsmæssig eksponering for PCB og risiko for udvikling af sygdom. På baggrund af det udvalgte materiale er konklusionen, at der indtil videre ikke er evidens for, at PCB i arbejdsmiljøet medfører øget sygdomsrisiko (Pedersen et al., 2013).

        Store befolkningsundersøgelser

        Befolkningsundersøgelserne beskriver effekten af PCB hos en stor gruppe almindelige mennesker, der er udsat for baggrundsniveauer af PCB. Ofte inkluderer undersøgelserne grupper, der færdes i PCB-forurenede ejendomme eller spiser meget fisk, der kan indeholde PCB. Sammenlignet med de arbejdsmedicinske studier giver befolkningsstudierne mulighed for at undersøge en langt større gruppe mennesker. Befolkningsundersøgelser beskriver generelle tendenser set i forhold til større grupper. Disse effekter kan ikke direkte overføres til det enkelte menneske til eksempelvis at vurdere effekten af en given PCB-koncentration i blodet.

        Mange befolkningsundersøgelser tyder på, at fostre, der har været udsat for PCB, kan få alvorlige udviklingsmæssige skader. Således har flere videnskabelige studier beskrevet en sammenhæng mellem PCB-eksponering i fosterstadiet og børnenes IQ senere i livet (Stewart et al., 2008, 2012). Derudover har studier vist sammenhænge mellem PCB-eksponering i fosterstadiet og nedsat fødselsvægt, nedsat virkning af børnevacciner og ændrede kønshormonmønstre hos 14-årige drenge (Govarts et al., 2012; Grandjean et al., 2012; Heilman et al., 2006).

        Nogle af de få studier af børn efter fødslen viser en sammenhæng mellem astma og visse PCB-kongener i 2-åriges blod (Tsuji et al., 2012), mens andre studier viser en påvirkning af visse kønshormoner hos spædbørn, der har været udsat for PCB-153 (Rennert et al., 2012). Det vurderes dog, at de mest alvorlige effekter af PCB hos børn skyldes, at de har været udsat for PCB i fosterstadiet (Gascon et al., 2012).

        I lighed med de arbejdsmedicinske undersøgelser har befolkningsundersøgelserne vist toksiske effekter af PCB på nervesystemet hos voksne, idet man har fundet en sammenhæng mellem PCB-koncentrationer i kroppen og forekomsten af Parkinsons sygdom hos kvinder (Hatcher-Martin et al., 2012). Man har fundet flere eksempler på påvirkning af reproduktionen, bl.a. nedsat fertilitet blandt både mænd og kvinder (Meeker & Hauser, 2010; Meeker et al., 2011).

            1. 1.3.5 Vejledende aktionsværdier

        Sundhedsstyrelsen

        Normalt fastsættes grænseværdier og aktionsværdier ud fra det tolerable daglige indtag (TDI), men der findes ikke en international anerkendt TDI for ikke-dioxinlignede PCB eller PCB-total. For at forbedre risikohåndteringen har nogle lande dog fastlagt deres egen TDI for PCB-total. TDI kan enten beregnes ud fra den højeste koncentration, der ikke giver uønskede effekter i dyreforsøg (NOAEL), eller ud fra den laveste koncentration med effekter (LOAEL). Værdierne korrigeres med en række sikkerhedsfaktorer afhængig af vidensgrundlaget. De foreslåede TDI-værdier ligger mellem 20 ng og 1 µg pr. kg kropsvægt/dag (World Health Organization, 2003; Ewers et al., 2005; Arnich et al., 2009).

        Sundhedsstyrelsen (2013a) har revideret anbefalingerne om aktionsværdier fra 2011. Der er to vejledende aktionsværdier for PCB i indeluft på hhv. 300 og 3.000 ng/m3. Overskrides 300 ng/m3, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der handles på sigt, men overskrides 3.000 ng/m3, anbefaler styrelsen, at der handles uden unødig forsinkelse. Overskridelser bør føre til, at midlertidig afhjælpning iværksættes med det samme. PCB-koncentrationen i luften beregnes som 5 gange summen af de 7 indikator-PCB’er (www.pcb-guiden.dk). Se også afsnit 1.1.4, Indikator-PCB’er og afsnit 6.2, Analysepakke.

        Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier er baseret på de tyske retningslinjer fra Arbeitsgemeinschaft der für das Bau-, Wohnungs- und Siedlungswesen zuständigen Minister der Länder (ARGEBAU, 1994).

        Tyske myndigheder har fastsat en TDI for PCB til 1 µg/kg kropsvægt/dag ud fra en NOAEL på 100 µg/kg kropsvægt/dag i dyreforsøg (Ewers et al., 2005). Den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3 er baseret på, at højst 10 procent af TDI bør komme fra luften, så der er ’plads’ til andre PCB-eksponeringer, fx via fødevarer. Koncentrationer under 300 ng/m3 vurderes ikke at medføre forøget helbredsrisiko, men bør følges, indtil der er et sikkert stabilt lavt niveau.

        Den øvre aktionsværdi på 3.000 ng/m3 er derimod baseret på, at bidraget fra indeluften udfylder TDI 100 procent. Beregningerne anvender en sikkerhedsfaktor på 100 og forudsætter voksne mennesker på 70 kg med et 24-timers indåndingsvolumen på 20 m3 (eller børn på 35 kg med indåndingsvolumen på 10 m3) og med et ophold på 24 timer.

        Sundhedsstyrelsens aktionsværdier med tilhørende anbefalinger er angivet i tabel 3. Set fra den sundhedsmæssige vinkel bør PCB reduceres på følgende måder:

        • –Eksponeringen for PCB i indeklimaet reduceres.

        • –PCB-holdigt affald fra bygninger håndteres, så det ikke kommer ud i naturens kredsløb, hvor det kan ende i fødevarerne.

        For at reducere eksponeringen for PCB i indeklimaet har Sundhedsstyrelsen særligt fokus på bygninger, hvor forureningsgraden er høj, og hvor der er mange brugere, herunder børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder. Er der konstateret forurening i intervallet 300-3.000 ng/m3, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at bygninger, som bruges af børn og unge, prioriteres højt. I prioriteringen bør endvidere indgå bygningernes anvendelsesgrad, grad af forurening og brugernes opholdstid.

        Tabel 3. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften (Sundhedsstyrelsen, 2013a).

        PCB-koncentration
        i indeluft

        Aktion

        > 3.000 ng/m3

        Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare.

        Det anbefales, at kilder fjernes og/eller forsegles uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. Disse vil normalt omfatte optimering af ventilation, temperaturregulering og intensiveret rengøring, afpasset efter det aktuelle rengøringsniveau og bygningens brug.

        300-3.000 ng/m3

        Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader.

        Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. Den midlertidige afhjælpning vil kun ved lette forureninger kunne forventes at bringe PCB-koncentrationen under 300 ng/m3, og derfor er fjernelse og/eller indkapsling af kilder ofte nødvendig. I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå:

        • –Bygninger, som bruges af børn og yngre, prioriteres

        • –Bygningernes anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCB-belastning svarende til opholdstiden.

        • –Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (fx gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte.

        under 300 ng/m3

        Der er PCB i bygningen, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at udsættelsen ikke medfører en betydende forøget helbredsrisiko.

        Selvom der ikke er 24-timers ophold i den pågældende bygning, bør forsigtighedsprincippet gælde (Ewers et al., 2005), da det ikke er muligt at redegøre for alle øvrige PCB-kilder, fx et højt fiskeindtag, støveksponering eller ophold i andre forurenede bygninger. I enkelte tilfælde med kort opholdstid kan de vejledende aktionsværdier eventuelt fraviges efter konkret vurdering fra kommunen. Kommunen har i denne sammenhæng embedslæger som sundhedsfaglige rådgivere.

        I 1. udgave af denne SBi-anvisning 241 indgik forslag fra det amerikanske U.S. Environmental Protection Agency (EPA) til acceptable årsmiddelværdier for PCB i indeluften for børn i daginstitutioner og skoler og for personer i andre aldersgrupper. Disse anbefalinger er nu revideret (U.S. Environmental Protection Agency, 2015). De er ikke medtaget i denne udgave, da koncentrationen af PCB i luften bestemmes på en anden måde end PCB sum7 og en korrektionsfaktor 5 (se afsnit 6.2, Analysepakke) og dermed ikke er sammenlignelige med de danske tal.

        Arbejdstilsynet

        Ved problemer med PCB i indeluft i bygninger og lokaler, hvor der udføres arbejde, fx kontorarbejde, kan Arbejdstilsynet afgive vejledninger eller påbud. Vurderes koncentrationen af PCB i indeluften at være for høj, afgiver Arbejdstilsynet normalt påbud. Arbejdstilsynets vurdering baserer sig på Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier, men der er i Arbejdstilsynets værdier taget hensyn til en kortere opholdstid, se PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014). Når der er tale om en arbejdsplads, vurderer Arbejdstilsynet, at det er normalt kun at opholde sig i bygningen en fjerdedel af tiden, og derfor må PCB-koncentrationen være højere end Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier. Den laveste aktionsværdi for en arbejdsplads ligger på 1.200 ng/m3.

        Arbejdstilsynet har fastsat en øvre aktionsværdi på 10.000 ng/m3 i indeluften. For arbejde, fx kontorarbejde, i rum forurenet med PCB, tager Arbejdstilsynets vejledning til tilsynsførende udgangspunkt i værdierne i tabel 4. Værdierne forudsætter en almindelig arbejdstid ved fuldtidsbeskæftigelse, svarende til ca. en fjerdel af den samlede tid af ugens totale timeantal. Er arbejdstiden kortere, gradueres der efter det.

        Tabel 4. Arbejdstilsynets vejledning til tilsynsførende (Arbejdstilsynet, 2014).

        PCB-koncentration
        i indeluft

        Typisk aktion

        > 10.000 ng/m3

         

        Som udgangspunkt afgives strakspåbud om foranstaltninger, der straks sænker koncentrationen. Arbejdstilsynet accepterer kun kortvarigt og lejlighedsvist arbejde ved værdier nær grænseværdien.

        3.000-10.000 ng/m3

        Som udgangspunkt afgives et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationen sænkes. Der gradueres efter arbejdstiden.

        Tidsfristen kan være 3-12 måneder ved fuldtidsarbejde.

        1.200-3.000 ng/m3

        Påbud med tidsfrist for foranstaltninger, der sænker koncentrationen. Der gradueres efter arbejdstiden. Tidsfristen kan være 1-2 år ved fuldtidsarbejde.

        Under 1.200 ng/m3

        Ingen reaktion.

        Ved alle koncentrationsniveauer over 1.200 ng/m3 vejledes der om midlertidige og varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke koncentrationen. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, temperatursænkning, udskiftning el.lign. (Arbejdstilsynet, 2014).

        I koncentrationsintervallet 1.200-10.000 ng/m3 vil den tilsynsførende som udgangspunkt afgive et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationen sænkes. Fristen vurderes afhængigt af arbejdstiden for den enkelte, antallet af beskæftigede og karakteren af kilden (nem eller vanskelig at fjerne/indkapsle). I koncentrationsintervallet 3.000-10.000 ng/m3 kan fristen være mellem tre måneder og et år ved fuldtidsarbejde, mens den i intervallet 1.200-3.000 ng/m3 kan være 1-2 år.

        Når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører dokumenteret risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB i indeklimaet, skal der afgives rådgivningspåbud (Arbejdstilsynet, 2014). Dette er beskrevet i At-vejledning 1.10.1, juli 2013, (Arbejdstilsynet, 2013). Virksomheden får påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet (rådgivningspåbud), når den har fået påbud om dokumenteret risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB i indeklimaet.

        Ovenstående gælder arbejde, fx kontorarbejde, i bygninger med PCB i indeluften. Ved arbejde med renovering eller nedrivning af bygninger, hvor materialedele er forurenet med PCB, skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt (Arbejdstilsynet, 2014). Er der brugere i en bygning, hvor der arbejdes med håndtering af PCB-holdige materialer, skal der træffes særlige forholdsregler, se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b).

        1. 1.4 PCB i bygninger og byggematerialer

      PCB har været anvendt i en række byggematerialer i perioden fra ca. 1950 til 1. januar 1977, hvor det blev forbudt i åbne anvendelser, se afsnit 1.1.1, Anvendelse. Dette afsnit beskriver forbrugets omfang, materialegrupper, og hvornår materialerne kan have været anvendt. Afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB, angiver hvilke byggematerialer, der er fundet PCB i, og hvor de har været anvendt.

      PCB har desuden været anvendt i såkaldte lukkede anvendelser, bl.a. i visse kondensatorer og transformatorer (Miljøstyrelsen, 1983). Der kom et forbud mod import og salg af PCB i lukkede anvendelser i 1986, se afsnit 1.8, Regler.

            1. 1.4.1 Anvendelse af PCB i byggematerialer

        PCB har været anvendt lovligt som blødgører i elastiske og bløde byggematerialer. PCB har endvidere været brugt som tilsætningsstof pga. brandhæmmende og isolerende elektriske egenskaber. I de nordiske lande har PCB været brugt i følgende byggematerialer (Trap et al., 2006; Jensen et al., 2009):

        • –Elastiske og plastiske fugemasser

        • –Kantforsegling i termoruder

        • –Monteringsmaterialer til termoruder (kit og plastiske fugebånd)

        • –Maling

        • –Brandhæmmer i træfiberplader

        • –Plastkabler

        • –Gulvbelægning

        • –Beton (tilsætningsstof).

        PCB har primært været anvendt i fugemasse og i kantforseglingen i termoruder, men man ved ikke med sikkerhed, hvilke typer byggematerialer der i Danmark kan indeholde PCB. Tabel 18 i afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB viser en liste over byggematerialer og angiver, hvilke materialer der med stor sandsynlighed kan indeholde PCB, hvor der i begrænset omfang er fundet PCB, og i hvilke materialer der endnu ikke er fundet PCB. Tabellen er baseret på en undersøgelse, der dækker Danmark med undtagelse af Grønland og Færøerne.

        Fugemasse med PCB er anvendt i elastiske fuger i samlinger omkring facadeplader, omkring vinduer og døre, i dilatationsfuger mellem bygningsdele, i forbindelse med balkoner samt til lydisolerende fuger i skillevægge, hvor fugen oftest er skjult. Fugerne har været anvendt både indvendig og udvendig.

        Små kondensatorer

        Der har været en række anvendelser af PCB, som ikke direkte relaterer til byggematerialer, men som kan have indflydelse på koncentrationen af PCB i indeluften. Som såkaldt lukket anvendelse har PCB bl.a. været anvendt i små ballastkondensatorer til armaturer til lysstofrør (Miljøstyrelsen, 1983), se også afsnit 5.2.4, PCB i kondensatorer. Der kom forbud mod import og salg af PCB i de lukkede anvendelser i 1986, se afsnit 1.8, Regler.

            1. 1.4.2 Forbrug og tilbageværende mængde af PCB

        I 1983 blev det estimeret, at der i Danmark er brugt 80-120 ton PCB til fugemasser, 130-270 ton i maling (bl.a. facademaling) og 86-100 ton i lim til termoruder (Miljøstyrelsen, 1983). PCB har formentlig ikke været brugt som tilsætning til beton i Danmark, som det er tilfældet i Norge (Techno Consult & Demex, 2005). I 2006 blev forbruget af PCB i lim til termoruder dog estimeret til ca. 200 ton, og det blev vurderet, at ca. halvdelen stod tilbage (Trap et al., 2006). I 2008 er det estimeret, at der stod 50-120 ton PCB tilbage i termoruder i danske bygninger (Vestforbrænding et al., 2008). På baggrund af et begrænset antal prøver, blev det i 2009 estimeret, at der resterede mellem 6 og 21 ton PCB i fugemasse i danske bygninger, mens det på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse i fugebranchen estimeres, at det er omkring 75 ton (Gunnarsen et al., 2009).

        I den danske produktion af byggevarer ophørte anvendelse af PCB i maling og lak 1. juli 1973 (Miljøstyrelsen, 1974), mens anvendelse af PCB i kantforsegling i termoruder og i fugemasse ophørte i løbet af 1974 (Miljøstyrelsen, 1983).

        Der er estimeret et forbrug på 175-325 ton PCB til små kondensatorer i lysarmaturer, hårde hvidevarer mv. (Miljøstyrelsen, 1983). Ud fra en middellevetid på 10-15 år for små kondensatorer forventede Miljøstyrelsen, at de PCB-holdige kondensatorer var udfaset omkring 1998, men i 1999 blev det vurderet, at der stadig kan være PCB-holdige kondensatorer i bl.a. gamle lysarmaturer, da der er sket et vist genbrug (Miljøstyrelsen, 2000).

        Den tilbageværende mængde PCB i bygninger i Danmark er estimeret på baggrund af resultater fra den nationale kortlægning af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013). Tabel 5 viser de estimerede mængder for forskellige typer byggematerialer og kondensatorer i lysarmaturer samt fordelingen af mængderne i relation til den totale estimerede mængde. Sidstnævnte er udregnet på basis af en gennemsnitsbetragtning for hver gruppe.

        Tabel 5. Estimerede mængder af tilbageværende PCB i bygninger i Danmark, fordelt på forskellige typer byggematerialer og kondensatorer i lysarmaturer. Tabellen viser desuden, hvordan mængderne fordeler sig i forhold til den totale estimerede mængde (Grontmij & COWI, 2013).

        Materiale

        Tilbageværende mængde PCB [ton]

        Andel af samlet mængde tilbageværende PCB [%]

        Fugemasser omkring døre og vinduer

        7-35

        40

        Fugemasse mellem andre bygningsdele

        2-15

        16

        Maling

        0,3-5

        5

        Gulvbelægninger

        0,1-2

        2

        Termoruder

        5-15

        19

        Kondensatorer i lysarmaturer

        2-7

        9

        Sekundær og tertiær forekomst

        0,7-7,5

        8

        I alt

        17-87

         

            1. 1.4.3 PCB i byggematerialer

        Der er gennemført en kortlægning af PCB i materialer og indeluft på nationalt plan (Grontmij & COWI, 2013). Undersøgelsen omfatter kortlægning af PCB-holdige materialer i 352 bygninger opført inden for perioden 1950 til 1977 og har fokus på PCB i fugemasser, visse typer maling og gulvbelægninger. Bygningerne var opdelt i en- og tofamiliehuse, etageejendomme, private kontorejendomme samt offentlige institutioner og kontorejendomme. Rapporten medtager resultater fra en række kortlægninger foretaget i kommuner landet over. Fund af PCB i materialer er opdelt i tre klasser afhængig af koncentrationen: mere end 0,1 mg/kg PCB, mere end 50 mg/kg PCB og mere end 5.000 mg/kg PCB.

        Tabel 6 angiver det estimerede antal af bygninger i Danmark, opført i perioden 1950-1977, som indeholder PCB i fugemasser, maling eller gulvbelægning. Værdierne er angivet som 90 procent konfidensinterval og opdelt efter koncentrationen af PCB i materialeprøverne. Den procentvise andel af bygninger fra perioden er også angivet. Bygningerne er opdelt i forskellige bygningstyper.

        Tabel 6. Estimeret antal og andel (%) af bygninger i Danmark, opført i perioden 1950-1977, som indeholder PCB i fugemasser, maling eller gulvbelægning. Værdierne er angivet som 90 % konfidensinterval og opdelt efter koncentrationen af PCB i materialeprøverne (Grontmij & COWI, 2013).

        Bygningstype

         

        Antal og andel af bygninger i Danmark opført i perioden 1950-1977 med materialer over den angivne koncentration (90 % konfidensinterval)

        ≥ 0,1 mg/kg

        ≥ 50 mg/kg

        ≥ 5.000 mg/kg

        En- og tofamiliehuse

         

        390.000-470.000

        67-79 %

        80.000-140.000

        13-24 %

        20.000-60.000

        4-11 %

        Etageejendomme1)

         

        12.600-14.100

        84-95 %

        3.600-5.900

        24-40 %

        1.000-2.700

        7-18 %

        Private kontorejendomme

         

        13.900-19.900

        60-86 %

        5.300-11.800

        23-51 %

        1.700-7.000

        8-30 %

        Offentlige institutioner og kontorejendomme2)

        I fugemasser

        4.700-5.700

        22-27 %

        2.100-2.900

        10-13 %

        1.200-1.800

        6-9 %

        I maling og gulvbelægning

        13.000-18.000

        62-83 %

        2.400-6.500

        11-30 %

        300-2.800

        1-13 %

        1) Det er antallet af etageejendomme, der er angivet og ikke antallet af etageboliger, som er mindst 10 gange større.
        2) Der er bygninger, der indeholder både PCB-holdige fugemasser og PCB-holdig maling. Kolonnerne kan derfor ikke summeres.

        Maling med PCB forekommer i en stor del af bygningerne og er årsag til den udbredte forekomst af PCB-holdige materialer med relativt lavt indhold af PCB (Grontmij & COWI, 2013).

        En- og tofamiliehuse

        Forekomsten af materialer med mere end 50 mg/kg PCB var 13-24 procent i en- og tofamiliehuse, hvilket er mindre end i de andre bygningstyper (Grontmij & COWI, 2013). En- og tofamiliehuse havde også mindre forekomst af materialer med mere end 5.000 mg/kg PCB end andre bygningstyper.

        I en- og tofamiliehuse var hovedparten af de PCB-holdige materialer maling, som indendørs var anvendt på eksempelvis vandrør og gulve i viktualierum, vaskerum, kontor og opbevaringsrum og udendørs på trapper. Fuger med høj PCB-koncentration (mere end 100.000 mg/kg) blev fundet i to bygninger omkring døre og vinduer, hhv. indendørs og udendørs. Der blev ikke fundet eksempler på fuger med højt indhold af PCB mellem betonelementer eller i sanitetsfuger på badeværelser. De kilder, der har været hyppigt forekommende PCB-kilder i institutionsbyggerier med høje koncentrationer i indeluften, forekommer med markant lavere hyppighed i en- og tofamiliehuse.

        Etageejendomme

        I en række ejendomme blev der i undersøgelsen fundet fuger med høj PCB-koncentration udvendig mellem betonelementer (Grontmij & COWI, 2013). Der blev kun konstateret et enkelt fund af fuger med høj PCB-koncentration indvendig. Der er således ikke en udbredt forekomst af fuger indendørs med høj PCB-koncentration, men forekomsten af indvendige fuger med høj PCB-koncentration kan ikke afvises i en lille procentdel af alle etageejendomme.

        Maling med PCB-koncentration over 50 mg/kg PCB blev fortrinsvis fundet indendørs i opgange, vaskerum, opbevaringsrum, cykelkældre og fyrrum. Malingen var påført gulv, vægge, faldstammer og metalgelændere.

        Private kontorejendomme

        Forekomst af PCB-holdige materialer i private kontorejendomme svarer stort set til fundene i offentlige ejendomme (Grontmij & COWI, 2013).

        Offentlige institutioner og kontorejendomme

        Høje forekomster af PCB i fugemasser har vist sig hyppigere i skoler end i andre offentlige bygninger (Grontmij & COWI, 2013). Dette er også beskrevet i notat om PCB i skoler (Energistyrelsen, 2013).

        Tidsmæssig fordeling

        Data fra den nationale kortlægning af PCB i materialer og kortlægninger fra kommuner viser, at PCB-holdig fugemasse blev anvendt langt hyppigere i perioden 1965-1974 end i de øvrige delperioder, se figur 6. Forskellen i den tidsmæssige fordeling er mindre markant for maling og gulvmasser. Det kan skyldes, at disse materialer er blevet tilført bygningerne en del år efter deres opførelse (Grontmij & COWI, 2013).

        Billede 23

        Figur 6. Hyppighed af bygninger med materialer med mere end 50 mg/kg PCB samt hyppighed af fuger med mere end 5.000 mg/kg PCB fra kommunale undersøgelser i perioden 1950-1977 (Grontmij & COWI, 2013).

            1. 1.4.4 Fugemasse

        PCB er brugt i elastiske og plastiske fugemasser i perioden 1950-1976 i alle typer bygninger. Elastiske fuger er bløde eller hårde fuger, der ved påvirkning med fx en spatel kan genskabe sin form. En fuldstændig plastisk fuge vil beholde den form, den har fået ved deformationen.

        Beskrivelser af byggerier fra perioden viser, at der ofte er anvist brug af elastiske fuger af polysulfid, hvor indholdet af PCB typisk har været 5-30 procent. Det er dog ikke ensbetydende med, at det anviste fugemateriale faktisk er anvendt. Fugemassen har i perioden været solgt under flere varenavne, fx Thiokol, Thioflex, Vulkseal, Vulkfil, Lasto-meric, 1K, Terostat, PRC og Rubberseal (Gunnarsen et al., 2009).

        I Sverige finder man i dag typisk et PCB-indhold på 10 procent i fugemasse (www.sanerapcb.nu). Polysulfidfugemasser er fortrinsvis anvendt udendørs (Zachariassen et al., 1993; www.sanerapcb.nu).

        Undersøgelser af bl.a. Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt og flere skoler har vist, at der er anvendt PCB-holdig fugemasse indendørs.

        Undersøgelser i ind- og udland har påvist PCB i polyurethan, epoxy, mercatan, acryl og bitumen (Jensen et al., 2009), mens der ikke foreligger dokumentation for, at fugemasser baseret på silikone skulle have indeholdt PCB.

            1. 1.4.5 Termoruder

        PCB har været anvendt i kantforsegling i danskproducerede termoruder fra før 1977 og i visse udenlandske termoruder frem til 1980. Det vurderes, at ca. 75 procent af termorudeproducenterne har brugt PCB-holdig kantforsegling i perioden 1967-1973 (Trap et al., 2006). En termorude på ca. 1 m2 kan typisk indeholde 50 g PCB i kantforseglingen (Vestforbrænding et al., 2008; www.ruteretur.no).

        Termoruder indsamlet på genbrugsstationer i fem kommuner er undersøgt i perioden december 2012 til marts 2013 (Grontmij & COWI, 2013). Ud fra mærkning med produktionsår efter 1980 kunne det udelukkes, at 69 procent af de indleverede ruder var produceret med PCB. Af de resterende 31 procent af termoruderne blev der taget prøver og fundet PCB-koncentration over 50 mg/kg i forseglingslimen i 34 procent af ruderne og 29 procent af fugebåndene. Der var en sammenhæng mellem PCB i forseglingslim og fugebånd, og det tyder på, at PCB i fugebånd hovedsageligt skyldes tertiær forurening fra forseglingslim, men der var fugebånd, som må formodes at være primær kilde. Samlet set konkluderer undersøgelsen, at der i 11 procent af de indleverede termoruder var mere end 50 mg/kg PCB i forseglingslimen, mens 4 procent af de indleverede termoruder indeholdt mere end 100.000 mg/kg PCB i forseglingslimen (Grontmij & COWI, 2013).

        Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder (Miljøstyrelsen, 2014).

            1. 1.4.6 Maling

        I Danmark er der i betydeligt omfang produceret maling og lak tilsat PCB. Produkterne blev især anvendt til behandling af metaloverflader med store krav til bestandighed over for kemiske påvirkninger, fx maling til skibsbunde og syrefast overfladebehandling af industrielt udstyr (Miljøstyrelsen, 1983). PCB-holdig maling har også været anvendt til korrosionsbeskyttelse af metal udendørs i boliger, primært på gelændere, fx på altaner (Gronmij & COWI, 2013).

        Der er anvendt PCB-holdig maling til facader (Miljøstyrelsen, 1983). Norske undersøgelser har påvist indhold af PCB i facademaling (Andersson et al., 2004; Jartun et al., 2009) og dette er også påvist i Danmark (Alslev et al., 2013a; Grontmij & COWI, 2013). PCB-holdig maling har været anvendt, hvor der er krav til stor slidstyrke og vejrbestandighed, fx altaner og altangange (Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, 2010).

        I Tyskland er PCB-holdig maling anvendt til brandsikring af loftplader, nødudgange mv. (Heinzow et al., 2004; Dansk Standard, 2008a).

        I forbindelse med kortlægningen af PCB i materialer og luft (Grontmij & COWI, 2013) blev der fundet maling med høje koncentrationer af PCB i alle bygningstyper såvel indendørs som udendørs, se også afsnit 1.4.3, PCB i byggematerialer. De højeste koncentrationer blev fundet i maling anvendt til metal udendørs.

        Der er fundet visse PCB-kongener i pigmenter, hvor PCB’en ikke synes at stamme fra de traditionelle kommercielle produkter som Aroclor. Bl.a. PCB-11 kan dannes utilsigtet ved produktion af visse gule pigmenter (Rodenburg et al., 2010; Shang et al., 2014) og undersøgelser har påvist forskellige PCB kongener i visse azo og phthalocyanin pigmenter anvendt i maling (Hu & Hornbuckle, 2010).

            1. 1.4.7 Gulvmasse og gulvbelægninger

        I undersøgelsen med kortlægning af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013) er der taget 52 prøver af gulvmasse, og i 56 procent af prøverne var PCB-koncentrationen over 0,1 mg/kg. Der er ligeledes taget prøver af gulvbelægninger af linoleum, vinyl, kork og klæbet gulvtæppe, og her var PCB-koncentrationen i 58 procent af prøverne over 0,1 mg/kg. Det vides ikke, i hvilket omfang PCB i gulvmaterialerne stammer fra klæber, forurenet indeluft, eller hvorvidt gulvbeklædningen i sig selv har indeholdt PCB (Grontmij & COWI, 2013).

        Selvnivellerende gulvmasser med PCB har været meget anvendt i Norge, men i Danmark er PCB-holdige selvnivellerende gulvmasser hidtil kun påvist i industri- og kontorejendomme og i få etageboliger (Jensen et al., 2009).

            1. 1.4.8 PCB i kondensatorer til armaturer til lysstofrør

        Der er blevet undersøgt 516 armaturer til lysstofrør med henblik på forekomst af PCB i kondensatorerne (Grontmij & COWI, 2013). Hovedparten af armaturerne kom fra elektronikskrotvirksomheder, der primært modtager dem fra genbrugsstationer. 62 procent af armaturerne kunne frasorteres, da de ikke indeholdt kondensatorer eller var produceret efter 1986, hvor forbuddet mod import og salg af PCB i lukket anvendelse trådte i kraft. Af de 38 procent resterende armaturer indeholdt 23 procent kondensatorer med et PCB-indhold over 100.000 mg/kg. Det betyder, at der i 9 procent af alle de undersøgte lysarmaturer var en egentlig PCB-kondensator, der i gennemsnit indeholdt 30 g ren PCB. 16 procent af alle undersøgte kondensatorer havde PCB i koncentrationer over 50 mg/kg, mens 37 procent lå i intervallet 0,1-50 mg/kg PCB. Det har været tilladt at sælge kondensatorer (og andre produkter) med PCB op til et indhold på 50 mg/kg indtil POP-forordningen trådte i kraft i 2004 (Grontmij & COWI, 2013). Miljøstyrelsen (2015) har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer. Se også afsnit 5.2.4, PCB i kondensatorer.

        1. 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder

            1. 1.5.1 Kildetyper

        PCB fra byggevarer, der har været tilsat PCB under produktionen, kan være trængt ind i tilstødende byggematerialer og fordampet til indeluften. Den PCB, der er fordampet til indeluften, kan afsættes igen og dermed forurene indvendige overflader i bygningen. Dette gælder også PCB fordampet fra visse typer elektrisk udstyr som små kondensatorer til armaturer til lysstofrør, der kan indeholde PCB.

        Primære kilder er byggevarer, der oprindeligt blev tilsat PCB, og som stadig kan indeholde betydelige mængder PCB. Her er PCB tilsat for at opnå specifikke egenskaber og mængden vil ofte være i størrelsesordenen procent af vægten. Der kan være primære kilder, hvor PCB forekommer i lavere koncentrationer. Det står på nuværende tidspunkt ikke klart, om disse lave indhold skyldes forurening af udstyr, eller om der er andre forklaringer.

        Sekundære kilder er byggematerialer, som oprindeligt ikke indeholdt PCB, men som via direkte kontakt med de primære kilder nu indeholder PCB. I sekundære kilder kan PCB-koncentrationen tæt på den primære kilde være betragtelig. Mængden vil her ofte være i størrelsesordenen promille af vægten og være meget varierende (Andersen et al., 2013).

        Da PCB fra de primære og sekundære kilder fordamper til luften, kan tertiære kilder indeholde PCB, fordi de har optaget PCB fra indeluften. Kildetyperne er illustreret i figur 7. De primære, sekundære og tertiære kilder kan også sidde uden på facaden.

        Billede 5

        Figur 7. Tre typer af PCB-kilder i forurenede bygninger.

        I en bygning med PCB i byggematerialerne vil langt den største mængde PCB findes i de primære kilder, men de sekundære og tertiære forureninger kan betyde, at det ikke er tilstrækkeligt kun at fjerne de primære kilder for at afhjælpe en forurening af indeluften. Ved renovering og nedrivning skal de sekundære og tertiære kilder identificeres og håndteres i henhold til affaldsbekendtgørelsen, se afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning.

        Beregninger udført på grundlag af materialeprøver fra Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt viser, at de primære kilder her indeholdt ca. 92 procent af den totale resterende PCB, mens de sekundære og tertiære kilder indeholdte hhv. ca. 6 procent og 2 procent (Kolarik et al., 2012).

            1. 1.5.2 Sekundær forurening af byggematerialer

        Materialernes PCB-optag

        Svenske undersøgelser af indtrængning af PCB i beton, tegl, letbeton og træ fra udvendige fuger viser stor variation i indtrængningen. Indtrængningen er størst i letbeton, lidt mindre i beton og tegl og mindst i træ. Materialernes porøsitet har formentlig betydning – jo mere porøst materiale, jo større indtrængning (Rex et al., 2002), dog foreligger der ingen undersøgelser af byggematerialernes porøsitet.

        Indtrængning af PCB fra fugemasse og maling til forskellige typer tilstødende materialer er undersøgt i undersøgelsen af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013). Der er stor variation i indtrængningen, og noget af variationen forklares med forskelle i mængden af fugemasse, der er afsat i hulrum og revner i overfladen. En statistisk analyse viser forskelle i indtrængning af PCB i fyrretræ, letbeton og tegl, hvor indtrængningen i fyrretræ er dybere end i tegl og letbeton. Der er få kilder, der beskriver indtrængning af PCB i træ og resultaterne synes divergerende. Der spekuleres i, hvorvidt indtrængning af PCB i træ er relateret til tætheden i træet og en eventuel overfladebehandling (Rex et al., 2002) eller hvorvidt orienteringen af kilde og årerne i træet har betydning. Således kan PCB formodes at bevæge sig mindre ind i træ, når en fuge ligger langs med årerne, end hvis fugen støder op til endetræ (Lundsgaard et al., 2010).

        I en dansk undersøgelse synes der ikke at være en entydig sammenhæng mellem koncentration af PCB i fugemasse og i den tilstødende materialeprøve for så vidt angår udvendig beton og tegl (Andersen et al., 2013). En analyse af PCB-koncentrationen i fugen er derfor ikke tilstrækkelig til at sige noget om, hvorvidt de tilstødende byggematerialer indeholder PCB. Undersøgelsen viser, at der er en tendens til relativt højere koncentrationer af PCB nær primærkilden i beton sammenlignet med tegl, mens PCB har spredt sig i større afstand fra fugen i tegl end i beton.

        Sammensætningen af kongener

        I de primære kilder afhænger sammensætningen af kongener af de kommercielle blandinger, som oprindelig blev brugt i produktet. I luften er det de mere flygtige kongener, der dominerer sammensætningen, se afsnit 1.6, PCB i indeluft.

        Sammensætningen af kongener i de sekundære og tertiære kilder synes at afhænge af både damptryk og fordelingskoefficienten octanol-air, se afsnit 1.2.2, Udvalgte fysisk-kemiske egenskaber, men også af materialetypen.

        Fordampning af PCB

        Beregninger har vist, at i et modelrum med et volumen på 17,4 m3 og et luftskifte på 0,5 h-1, vil ventilationen alene fjerne så lidt som 0,023 g/år, hvis PCB-koncentrationen maksimalt er 300 ng/m3 i rumluften. 300 ng/m3 er Sundhedsstyrelsens nedre vejledende aktionsværdi, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier. Det vil derfor tage 44 år at fjerne 1 g PCB, men i det aktuelle rum er der ca. 33 g PCB i betonen (sekundær kilde) og ca. 11 g fordelt på tertiære kilder. Beregningerne er baseret på måleresultater af materialeindhold af PCB fra Birkehøjterrasserne i Farum (Kolarik et al., 2012).

            1. 1.5.3 Tertiær forurening af byggematerialer og indbo

        Ud fra laboratorieforsøg har man undersøgt, hvor meget PCB forskellige byggematerialer og inventar optager fra luften over en periode på 500 timer (3 uger) (Guo et al., 2012). Mængden af PCB adsorberet pr. overfladeareal varierede for de forskellige materialer over tid og set i relation til PCB-koncentrationen i luften. Optagets størrelse varierede fra kongen til kongen. Generelt var optaget af kongener med lavt damptryk større set i forhold til PCB-koncentrationen i luften.

        Blandt de testede materialer var PCB-optaget fra luften størst i maling, mens det var mindst i en epoxycoatning uden opløsningsmidler, forskellige gulvmaterialer og tegl. Man testede endvidere afgivelsen af PCB fra eksponeret beton, og her viste forsøgene, at re-emissionen (fordampningen af det afsatte PCB) er en langsom proces, hvilket bekræfter problemerne med re-emission fra tertiære kilder efter afhjælpningstiltag, hvor de primære og sekundære kilder er fjernet eller reduceret (Guo et al., 2012).

        PCB-koncentrationen er målt i indeluften i forbindelse med genhusning og tilbageflytning af beboere, der har boet i det PCB-kontaminerede Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. Det konkluderes, at nogle beboere kan have kontamineret indbo, som kan påvirke PCB-niveauet i rumluften, men at omfanget varierer og muligvis er påvirket af materialetype, indbomængde og eksponeringstid (Pangel og Lundsgaard, 2013).

        1. 1.6 PCB i indeluft

      Dette afsnit beskriver, hvordan PCB-koncentrationen i indeluften påvirkes af bl.a. kildetype, temperatur, luftskifte og støv. Desuden gengiver afsnittet resultater fra den nationale kortlægning af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013), der bl.a. estimerer omfanget af bygninger, hvor PCB-koncentrationen i indeluft er over Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier. Bygningerne er opdelt i en- og tofamiliehuse, etageejendomme, private kontorejendomme samt offentlige institutioner og kontorejendomme.

            1. 1.6.1 Påvirkning af PCB-koncentrationen

        En tysk undersøgelse, der omfattede over hundrede bygninger med PCB-holdige fuger, viser, at bl.a. inde- og udetemperatur, luftfugtighed og ventilation påvirker koncentrationen af PCB i indeluften. Men også PCB-typen, fugematerialets PCB-indhold og fugens størrelse, overfladeareal og placering har betydning (Balfanz et al., 1993). En undersøgelse i Schweiz nåede frem til samme konklusioner (Kohler et al., 2005).

        I den nationale kortlægning af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013) er fund af PCB i materialer sammenholdt med PCB-koncentrationen i indeluft. Der ses en vis sammenhæng mellem høj PCB-koncentration i materialer og høj PCB-koncentration i indeluften, men der er meget stor variation og sammenhængen er ikke entydig. Beregninger er gennemført for at undersøge betydningen af luftskifte, temperatur, overfladeareal mv., men resultaterne er ikke entydige. Dog viser analysen, at der for kongenen PCB-28 er en bedre korrelation mellem indhold i materiale og indeluft (Grontmij & COWI, 2013).

        I undersøgelsen er der fundet flere tilfælde med mere end 300 ng/m3 PCB i indeluften i lokaler, hvor materialeundersøgelser ikke viste over 50 mg/kg PCB. Der er også fundet tilfælde, hvor store malede overflader med en PCB-koncentration på flere tusinde mg/kg ikke har givet anledning til høj PCB-koncentration i indeluften (Grontmij & COWI, 2013).

        På baggrund af dataanalyse af koncentrationer af PCB i materialer og indeluft fandt Grontmij & COWI (2013), at forhøjet koncentration af PCB i indeluften relaterede til:

        • –Bygninger med høj PCB-koncentration i indvendige fuger (≥ 100.000 mg/kg)

        • –Bygninger med PCB i indvendig maling (≥ 5.000 mg/kg)

        • –Bygninger med PCB-holdige kondensatorer

        • –En række bygninger med relativt lav PCB-koncentration i maling og gulvmateriale, og hvor det ikke er muligt at fastslå årsagen til høj PCB-koncentration i indeluften netop der.

        Kondensatorer i armaturer til lysstofrør kan indeholde PCB. Et læk fra disse kondensatorer kan give markante forhøjelser af koncentrationen af PCB i indeluften (MacLeod, 1981; Guo et al., 2011). Dette var tilfældet i en skolebygning i Roskilde med et stort antal kondensatorer i armaturer til lysstofrør (Golder Associates, 2015). Kondensatorer formodes også at være kilde til flere tilfælde af forhøjet koncentration af PCB i indeluften fundet i forbindelse med kortlægningen af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013).

        I Gøteborg undersøgte man en etageejendom med PCB i de udvendige fuger (Sundahl et al., 1999). Ud fra antagelser om bl.a. luftskifte estimerede man, at den PCB-koncentration, man fandt i indeluften på ca. 600 ng/m3 PCB-total, skyldtes emission af ca. 60 g PCB årligt. Den totale mængde PCB i fugerne blev estimeret til 90 kg, så selvom en del af PCB’en fordamper til det ydre miljø, vil der gå mange år, før forureningen af indeklimaet aftager. Se også afsnit 1.5, Primære, sekundære og tertiære kilder.

        De mange parametre, der påvirker koncentrationen, kan betyde en markant variation i PCB-koncentrationen i indeluften i en bygning. På en skole i Tyskland, hvor luften var forurenet med PCB, blev der over en toårig periode gennemført 83 målinger af indeluften i forskellige rum. Disse målinger viste PCB-koncentrationer på 690-20.800 ng/m3 (medianværdi 2044 ng/m3) (Liebl et al., 2004).

            1. 1.6.2 Sammenhæng mellem kongentype i indeluft og byggematerialer

        I de bygninger, som den tyske undersøgelse omfattede, fandt man produktet Clophen i fugerne, dog ikke Clophen A30 (Balfanz et al., 1993), se afsnit 1.1, De kommercielle PCB-produkter. Undersøgelsen viste, at man som et meget groft estimat kan forvente at finde de højeste koncentrationer af PCB i luften, hvor der er brugt Clophen A40, og de laveste koncentrationer, hvor der brugt Clophen A60. De højeste koncentrationer af PCB i luft opstår således ved brug af de lavt klorerede PCB-produkter, se tabel 7. PCB-koncentrationen i fugerne ligger i intervallet 2.000-60.000 mg/kg PCB sum6. Clophen A40 svarer til en Aroclor 1248 (Breivik et al., 2002).

        Tabel 7. PCB-koncentrationer i indeluften fundet ved forskellige typer Clophen i fugemassen. PCB-koncentrationerne er angivet som PCB-total (PCB sum6 × 5) og observeret under sammenlignelige forhold. Fugematerialet indeholdt 2.000-60.000 mg/kg PCB sum6 (efter Balfanz et al., 1993).

        Type af Clophen i fugemasse

        PCB-total i indeluft (ng/m3)

        A30

        Ikke fundet

        A40

        200-6.000

        A50

        200-2.500

        A60

        < 500

        Den tyske undersøgelse viser i lighed med andre undersøgelser (Kohler et al., 2002; Heinzow et al., 2007; Guo et al., 2011), at sammensætningen af kongener i materiale og luft er forskellig, og at luften fortrinsvis indeholder lettere kongener. I en tysk undersøgelse af 181 offentlige bygninger fandt man, at PCB-28 og PCB-52 var dominerende i rum, hvor den primære kilde var fuger, mens PCB-101 var dominerende i rum, hvor loftplader malet med højt kloreret PCB var den primære kilde (Heinzow et al., 2007).

        På baggrund af en undersøgelse af 29 bygninger i Schweiz anbefales det at se på indeluftens sammensætning af kongener og bruge dette som hjælp til at identificere kilderne (Kohler et al., 2002).

        På kongenniveau viste målinger i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt en signifikant sammenhæng mellem indholdet af PCB-28 og PCB-52 i fuger og indeluft, mens der ikke var en tilsvarende sammenhæng mellem højere klorerede kongener med seks eller flere kloratomer og PCB-total (Frederiksen et al., 2012).

        I undersøgelsen med kortlægning af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013) er der sammenholdt data fra 47 bygninger på sammensætningen af kongener i materialer, der formodes at være primære kilder, og luftprøver. Der konkluderes, at generelt giver materialer med en sammensætning forskudt mod de lavt klorerede kongener en forskydning i luften mod de lavt klorerede kongener.

        I laboratorieforsøg er der målt fordampning af en række kongener fra en fuge med Aroclor 1254. Resultaterne viste, at der var sammenhæng mellem fordampning og de enkelte kongeners damptryk, men at der samtidig kan være forskel fra en fugetype til en anden (Guo et al., 2011). Med udgangspunkt i disse resultater illustrerer figur 8 et eksempel på den relative sammensætning af PCB sum7 i Aroclor 1254 og en estimering af den relative sammensætning af PCB sum7 i luft fordampet fra en Aroclor 1254. Her ses, at PCB-52 udgør 14 procent af PCB sum7 i Aroclor 1254, mens den udgør omkring 60 procent af PCB sum7 i luften.

        Billede 9

        Figur 8. Den relative fordeling af PCB sum7 (PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-118, PCB-138, PCB-153 og PCB-180) i fuge med Aroclor 1254 og en estimering af den relative sammensætning af PCB sum7 i luft fordampet fra en fuge med Aroclor 1254 (Guo et al., 2011).

            1. 1.6.3 Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft

        PCB-koncentrationen i indeluften stiger med stigende temperatur, idet kongenernes damptryk stiger. Fugetypen har også indflydelse på fordampningen, se afsnit 1.2, Fysisk-kemiske egenskaber (Guo et al., 2011).

        Fordampningens temperaturafhængighed har bl.a. vist sig i målinger fra Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt (Lundsgaard, 2011), hvor temperaturvariationer forklarer 67 procent af variationerne i indeluftmålingerne, uafhængigt af de afhjælpningstiltag, der har været på stedet. Med udgangspunkt i den temperaturafhængighed, der blev fundet i Birkhøjterrasserne, kan man forudsige, at en PCB-koncentration i indeluften på ca. 700 ng PCB/m3 ved 18 °C vil stige til 925 ng PCB/m3 ved 20 °C og 1.600 ng/m3 ved 24 °C. PCB-koncentrationen i indeluften fordobles således ved en temperaturstigning fra 18 til 24 °C. En anden undersøgelse fra Birkhøjterrasserne viste også en sammenhæng mellem PCB-koncentrationen i luften og temperaturen (Kolarik et al., 2014).

        Den schweiziske undersøgelse viste en svag sammenhæng mellem rumtemperatur og det totale PCB-indhold i luften (Kohler et al., 2005).

        I den tyske undersøgelse (Balfanz et al., 1993) er PCB-koncentrationen i indeluften målt både sommer og vinter i ti rum ved sammenlignelige indendørstemperaturer, se figur 9. Disse målinger indikerer, at temperaturen udendørs har indflydelse, idet PCB-koncentrationen om sommeren var højere end om vinteren. Det kan skyldes, at fordampningen fra fugerne er mindre om vinteren pga. af lavere vægtemperatur, eller at luftskiftet er øget, fordi forskellen mellem inde- og udetemperatur er større. En anden tysk undersøgelse med målinger af PCB-koncentrationen i indeluften i en kontorbygning viste også en variation med stigende PCB-koncentrationer ved højere udelufttemperatur (Benthe et al., 1992).

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\PCB Sommer Vinter-v2.eps

        Figur 9. Koncentrationen af PCB i indeluften (PCB-total [ng/m3]) i ti rum målt sommer og vinter ved sammenlignelige indendørstemperaturer (efter Balfanz et al., 1993).

        PCB-koncentrationens afhængighed af temperaturen er undersøgt i et rum i en fraflyttet lejlighed, der er kraftigt PCB-kontamineret (Lyng et al., 2015a). Der blev målt ved forskellige temperaturer i intervallet 20 °C til 28 °C, uden direkte sol og med en indsvingningsperiode efter temperaturændring på tre døgn. De øvrige målebetingelser, bl.a. luftskiftet, var holdt så konstante som muligt. Målingerne viste, at koncentrationen steg med stigende temperatur og stigningen var ækvivalent til den stigning, der teoretisk beregnes for damptrykkets afhængighed af temperaturen.

            1. 1.6.4 Sammenhæng mellem luftskifte og PCB i indeluft

        Luftskiftet i bygningen påvirker PCB-koncentrationen i luften, og luftskiftet vil almindeligvis være forskelligt i bygningens rum. Flere faktorer påvirker luftskiftet, bl.a. kan vindtrykket på bygningen betyde, at der kan være forskel på måleresultater taget på læ- og luvside af bygningen.

        I en analyse af PCB-koncentrationen i indeluften i en bygning indgår endvidere kendskab til bygningens ventilationsform. Er der ventilationsanlæg, kan det have betydning, om der er indblæsning eller udsugning og fx natsænkning, se afsnit 9.3.4, Øget luftskifte og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, (Andersen, 2013b). Gennemgang af en række cases med forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften har vist en reduktion i koncentrationen ved øget, korrekt indreguleret og balanceret ventilation (Lyng et al., 2014).

        Det er ikke entydigt, hvor meget luftskiftet betyder for koncentrationen af PCB i indeluften. Fordampningen fra PCB-holdige materialer er ikke konstant, fordi bl.a. temperaturen påvirker afgivelsen fra kilderne. Selve luftkoncentrationen kan også have indflydelse på fordampningen, dog er der forskel på, hvordan de forskellige kildetyper påvirkes. Fordampningen fra en primær kilde med en høj koncentration af PCB og et forholdsvis lille overfladeareal som fx en fuge, vil i ringe grad påvirkes af ændringer i koncentrationen i indeluften. Det betyder, at et øget luftskifte, alt andet lige, vil kunne fortynde kildebidraget fra en sådan primærkilde. For tertiære kilder med relativt lavt indhold af PCB og et stort overfladeareal, fx vægge, lofter og gulve, kan koncentrationen af PCB i luften have stor betydning for, om disse flader vil optage eller afgive PCB til indeluften. Under omstændigheder, hvor disse kildetyper afgiver PCB til indeluften, vil et øget luftskifte i sig selv kunne medføre en øget fordampning. Det betyder, alt andet lige, at et øget luftskifte i meget ringe grad vil kunne fortynde kildebidraget, idet koncentrationsfaldet modsvares af en øget fordampning. Derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet. Sidstnævnte er illustreret gennem feltforsøg, hvor øget ventilationsrate i et klasseværelse og to soveværelser, alle rum med forseglede indvendige PCB-holdige fuger, ikke blev fulgt af et tilsvarende fald i koncentrationen af PCB i indeluften (Lyng et al., 2015b).

            1. 1.6.5 PCB i indeluft og støv

        I Birkhøjterrasserne er der udført separate målinger af PCB i luft og støv. PCB-koncentrationen i støv angives som mg/kg støv og PCB-koncentrationen i støv er derfor ikke umiddelbart sammenlignelig med PCB-koncentrationen i luft. Ud fra målingerne er det anslået, at støv udgør mindre end 10 procent af den daglige indtagelse af PCB (Lundsgaard og Mørck, 2010). I en anden undersøgelse, hvor støvet var opsamlet separat, var der en sammenhæng mellem det totale PCB-indhold i luft og støv. Det kan ud fra den undersøgelse endvidere konkluderes, at man indtager væsentligt mindre PCB med støv gennem munden end via indånding af luften (Gunnarsen et al., 2009).

        I laboratorieforsøg er der undersøgt transportveje mellem støv og hhv. PCB-holdige fuger og PCB-holdig luft. Forsøgene viser, at støv optager PCB på to måder. Støv optager både PCB fra luften og fra primær kilder gennem direkte kontakt. Optaget af PCB fra luft til støv er forskelligt for kongenerne, og de højt klorerede kongener optages bedre i støv, selvom det er dem, der er færrest af i luften. Den direkte PCB-overførsel fra primær kilden er ikke afhængig af de forskellige kongeners fordampningsegenskaber. Forsøgene viste, at hastigheden, hvormed PCB overføres fra den primære kilde til støv, er væsentlig højere end hastigheden for overførsel mellem luft og støv (Guo et al., 2012).

        I en af undersøgelserne fra Birkhøjterrasserne stemmer sammensætningen af kongener i de indendørs fuger bedst overens med Clophen A40 og Aroclor 1248. Målinger af sammensætningen af kongener i luft og støv viser, at luftens sammensætning er tydeligt forskellig fra fugernes, mens støvets sammensætning ligger midt mellem luftens og fugernes kongenmønster (Lundsgaard & Mørck, 2010). Sammensætningen af kongener er i god overensstemmelse med resultaterne fra laboratorieundersøgelserne refereret ovenfor.

            1. 1.6.6 PCB i indeluft i danske bygninger

        På baggrund af kortlægningen af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013) estimeres i rapporten, hvor mange bygninger, opført i perioden 1950-1977, der formodes at overstige Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier på hhv. 300 ng/m3 og 3.000 ng/m3 PCB i indeluften. Deres andel af det samlede antal bygninger i Danmark, dvs ikke kun bygninger opført i perioden 1950-1977, er også estimeret. Bygningerne dækker tre kategorier: en- og tofamiliehuse, etageejendomme samt offentlige institutioner og offentlige og private kontorejendomme. Resultatet fremgår af tabel 8.

        Tabel 8. Estimeret antal bygninger med PCB i indeluften (90 % prædiktionsintervaller), opdelt efter Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og forskellige bygningstyper (Grontmij & COWI, 2013).

         

        Antal bygninger opført i perioden 1950-1977

        Andel af alle bygninger1) [%]

         

        ≥ 300 ng/m3

        300-3.000 ng/m3

        ≥ 3.000 ng/m3

        ≥ 300 ng/m3

        300-3.000 ng/m3

        ≥ 3.000 ng/m3

        En- og tofamiliehuse

        19.300-22.800

        18.900-22.000

        390-810

        1,3-1,6

        1,3-1,5

        0,03-0,1

        Etageejendomme2)

        610-800

        590-750

        7-31

        0,7-0,9

        0,7-0,9

        0,01-0,03

        Offentlige institutioner og offentlige og private kontorejendomme

        1.600-2.600

        1.600-2.400

        30-230

        0,9-1,5

        0,9-1,4

        0,02-0,14

        1) Alle bygninger i Danmark, ikke kun bygninger opført i perioden 1950-1977.
        2) Det er antallet af etageejendomme, der er angivet, og ikke antallet af etageboliger, som er mindst 10 gange større.

        1. 1.7 Luftmålinger

      Dette afsnit introducerer metoder for måling af PCB i luft og beskriver opsamlingsmedier, prøvevolumen og målebetingelser.

            1. 1.7.1 Metoder

        De fleste målinger af koncentrationen af PCB i indeluften foretages med aktivt sug af luft gennem et filter og en sorbent, der efterfølgende analyseres kemisk (Barroa et al., 2009). Der findes forskellige standarder for måling af PCB i indeluften (Dansk Standard, 2008a; U. S. Environmental Protection Agency, 1999; Verein Deutscher Ingenieure, 2009). Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet en vejledning på baggrund af danske og udenlandske erfaringer, og denne følger i vid udstrækning retningslinjer i tyske og internationale standarder (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Denne vejledning er kommet i en opdateret udgave, hvor også to metoder til passiv opsamling af PCB i indeluften er beskrevet (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

        PCB i indeluften kan også bestemmes med passiv opsamling, hvor der ikke anvendes pumper med aktivt sug. Der er udviklet to danske metoder til passiv opsamling af PCB, der kan estimere, hvorvidt koncentrationen af PCB i indeluften i et rum er forhøjet (Vorkamp & Mayer, 2014). Metoderne er beskrevet i afsnit 7.2.2, Passiv opsamling af PCB.

        Det kan være vanskeligt i praksis at følge en dokumenteret metode fuldstændigt, og der kan afviges, hvis det kan dokumenteres, at afvigelserne ikke forringer effektiviteten af metoden. Der er en række forhold, man skal være opmærksom på, når man vælger metode, se afsnit 7, Bestemmelse af PCB i indeluft.

            1. 1.7.2 Opsamlingsmedie

        PCB findes både på gasform og i fast form bundet til partikler i luften, og man skal derfor bestemme både gas- og partikelbåret PCB. PCB opsamles effektivt på et partikelfilter efterfulgt af en kombination af polyuretanskum (PUF) og et resin, fx XAD-2. Andelen af PCB på partikelform afhænger af en række faktorer, bl.a. partikeltype og -mængde, temperatur, og hvilke kongener der er tale om.

        I løbet af måleperioden kan stoffer, der hæfter til partikler opsamlet på partikelfiltret, fordampe, men gassen vil efterfølgende opsamles på det adsorberende medium. Typisk anvendes glas som beholder til opsamlingsmediet. Som partikelfilter anvendes glasfiberfilter eller kvartsfilter. På gasform opsamles de lette kongener mest effektivt på XAD-2 i forhold til PUF, mens de tunge kongener (eksempelvis PCB-180) opsamles mest effektivt på PUF (Lewis et al., 1977; Lewis & MacLeod, 1982; Hayward et al., 2011).

        Ved bestemmelse af PCB sum7 er et filter efterfulgt af XAD-2 formentlig tilstrækkeligt, idet koncentrationen af de højt klorerede kongener ofte udgør en lille del af PCB-indholdet i indeluften, se afsnit 1.6.2, Sammenhæng mellem kongentype i indeluft og byggematerialer. Fordelen ved at udelade PUF i opsamlingsrøret er, at den efterfølgende ekstraktion kan gennemføres på en simplere måde (Barroa et al., 2009). Er man i en bygning, hvor højt klorerede PCB-produkter er anvendt, må man dog undersøge, hvorvidt XAD-2 er tilstrækkeligt, eller om PUF skal indgå i opsamlingsmediet.

        Passiv opsamler

        Der er udviklet to metoder til bestemmelse af PCB i indeluft (Vorkamp & Mayer, 2014) og begge metoder baserer sig på opsamling på silikone, se afsnit 7.2.2, Passiv opsamling af PCB.

            1. 1.7.3 Flow og opsamlingstid

        Prøvevolumen og opsamlingsperiode fastlægges ud fra målingens formål og analysens detektionsgrænse. Opsamlingen af PCB fra luft har meget til fælles med måden, man opsamler både dioxiner og klorerede pesticider på. Da flere af disse stoffer findes i meget lave koncentrationer i luften, opsamler man forholdsvis store mængder luft. Den tyske standard VDI 2464 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009) anbefaler et prøvevolumen på 3-24 m3 opsamlet over 1-8 timer, mens standarden EN ISO 16000-12 (Dansk Standard, 2008a) anbefaler et prøvevolumen på 5-10 m3 i løbet af 2-4 timer. Begge standarder påpeger, at flowet (gennemstrømningshastigheden) ikke må overstige 5-10 procent af rummets luftvolumen pr. time.

        Typisk er de store luftvolumener ikke nødvendige for at detektere PCB i forurenede bygninger. Den amerikanske vejledning (U. S. Environmental Protection Agency, 1999) opererer med et lavt flow (1-5 l/min) med eksponeringstider på 4-24 timer. Trafik- og Byggestyrelsen (2015) anbefaler 4-16 timers eksponering ved lavt flow (1-5 l/min), dvs. 500-1.000 l prøvevolumen. Dog kan man ifølge vejledningen af praktiske grunde tage døgnprøver, men her understreges det, at rummet under prøvetagningen skal benyttes som normalt. De anbefalede opsamlingsperioder er således fra fire timer til et døgn. Flow skal tilpasses det valgte opsamlingsmedie således, at luftens opholdstid i opsamlingsmediet er tilstrækkelig til, at stofferne opsamles effektivt.

            1. 1.7.4 Målebetingelser

        Ifølge standarden EN ISO 16000-12 (Dansk Standard, 2008a) skal man så vidt muligt fastlægge nogle udgangsbetingelser, inden målingen påbegyndes. Dette gøres bl.a. for at undgå interferens pga. åben ild og rygning. Standarden foreslår, at rummet ventileres godt, og at døre og vinduer derefter holdes lukket i omkring otte timer – gerne natten over. Målingen påbegyndes efter denne konditionering af rummet. Denne fremgangsmåde er benyttet i flere undersøgelser, hvor man har luftet ud ved at åbne vinduer i 10-15 minutter aftenen før opsamlingen, lukket døre og vinduer natten over og derefter begyndt målingen om morgenen i rum med lukkede vinduer og døre (Heinzow et al., 2007; Kohler et al., 2002).

        I Tyskland er der undersøgt mere end hundrede PCB-forurenede bygninger, og her blev prioriteret sammenlignelige forhold, og på baggrund af erfaringer undlod man at lufte ud inden måling. Dørene blev lukket minimum tre timer før opsamling, og målingen blev foretaget i ubenyttede rum under ellers normale forhold (Balfanz et al.,1993). I forbindelse med to danske undersøgelser har man taget luftprøver i 24 timer i en række forskellige bygninger, der ikke var konditioneret inden måling, og rummene blev benyttet normalt under målingen (Gunnarsen et al., 2009; Frederiksen et al., 2012). Der er således forskellige fremgangsmåder mht. udluftning og konditionering af rummet før måling.

        1. 1.8 Regler

      I 1973 anbefalede OECD kontrol og delvist ophør med brug af PCB (Miljøstyrelsen, 1974).

      De første bekendtgørelser

      I 1976 kom de første bekendtgørelser om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB i Danmark: Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT (BEK nr.18 af 15/01/1976, Miljøministeriet, 1976a) og Miljøministeriets bekendtgørelse om ændring af og om ikrafttræden af bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT (BEK nr. 572 af 26/11/1976, Miljøministeriet, 1976b). Bekendtgørelserne medførte, at det fra 1. januar 1977 blev forbudt at anvende PCB i åbne anvendelser, dvs. fugemasser, maling, lim, plast mv. Bekendtgørelsen kom som følge af et EU direktiv. Brugen af PCB var fortsat tilladt i lukkede anvendelser, fx kondensatorer, transformatorer, varmetransmissions- og hydrauliske væsker.

      I 1986 blev al import og salg af PCB forbudt uanset anvendelse (Miljøministeriet, 1986). Frem til 1. januar 1995 måtte man dog anvende PCB i større transformatorer og kondensatorer med en vægt på over 1 kg eller en effekt på over 2 kVAr. Mindre kondensatorer og transformatorer måtte anvendes resten af deres levetid. I 1998 kom der krav om bortskaffelse af større transformatorer og kondensatorer senest 1. januar 2000 (Miljøministeriet, 1998).

      Nuværende regler

      I dag er PCB helt forbudt og optræder på EU’s liste over farlige stoffer, hvor det betegnes som et af de svært nedbrydelige organiske giftstoffer (POP-stoffer). I Stockholmkonventionen er PCB blandt de 12 miljøgifte, der går under betegnelsen ”The Dirty Dozen”. De fleste lande har tiltrådt konventionen, der trådte i kraft i 2004 og forbyder produktion af PCB og regulerer, hvordan man håndterer og bortskaffer PCB-holdigt affald. Forordning (EF) nr. 850/2004 gennemfører i EU-lovgivningen (Europarådet, 2004) de forpligtelser, der følger af Stockholmkonventionen om persistente miljøgifte. Denne forordning refereres ofte som ”POP-forordningen”.

      Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for PCB-koncentrationen i indeklimaet (Sundhedsstyrelsen, 2013a), se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

      Arbejdstilsynet har vejledende aktionsværdier for indeklimaet, baseret på Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier, men med hensyn til en kortere opholdstid (Arbejdstilsynet, 2014), se afsnit 1.3.5 Vejledende aktionsværdier.

      Ved arbejde med renovering eller nedrivning af bygninger, hvor materialedele er forurenet med PCB, skal der ifølge Arbejdstilsynets regler anvendes personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2014), se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 3 Beskyttelse af mennesker og miljø (Andersen, 2013b).

      Miljøministeriet har regler for håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt affald, (Miljøministeriet, 2012), se også afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4 Affaldshåndtering (Andersen, 2013b).

      Ansvar og pligter for de forskellige aktører i en sag om PCB i en bygning fremgår af Økonomi- og Erhvervsministeriets faktaark (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2011).

       

  • Dette afsnit beskriver, hvordan en bygning undersøges, når der er mistanke om sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Bygningsundersøgelsen består af en forundersøgelse, der bl.a. omfatter en indledende kortlægning og en opfølgende kortlægning. Forundersøgelsen afklarer, hvorvidt der er et PCB-problem i bygningen, og kan danne grundlag for beslutning om midlertidig afhjælpning.

        1. 2.1 Forundersøgelse

      Forundersøgelsen foregår typisk trinvist:

      • –Bygningshistorisk gennemgang

      • –Visuel inspektion af bygningen

      • –Indledende kortlægning med prøvetagning

      • –Opfølgende kortlægning med mere omfattende prøvetagning.

      I perioden 1950-1977 kan der være anvendt byggematerialer med PCB. Bygningshistorisk gennemgang omfatter blandt andet opførelsesår, anvendte materialer, vedligeholdelsesarbejder og eventuelle renoveringer, se afsnit 4, Bygningshistorisk gennemgang.

      Formålet med gennemgangen er at identificere en eventuel risiko for, at der er anvendt PCB-holdige materialer i bygningen. Bekræftes mistanken, vil man foretage en visuel inspektion af bygningen og eventuelt kombinere den med en indledende prøvetagning.

      Er bygningen stadig i risikogruppen efter den visuelle inspektion, er der behov for en kortlægning med prøvetagning, der kan be- eller afkræfte, om der er anvendt PCB i bygningen, der giver anledning til et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Denne kortlægning vil typisk foregå i to trin, hvor man indleder med en prøvetagning, der be- eller afkræfter forekomst af PCB, og dernæst foretager en mere omfattende kortlægning. Der tages indledningsvis luftprøver og eventuelt materialeprøver.

      Hvis der er mistanke om et sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i luften, indikerer undersøgelsen med kortlægning af PCB i materialer og indeluft foretaget af Grontmij & COWI (2013), at kortlægningen mest effektivt kan ske ved først at undersøge PCB-koncentrationen i indeluften. Denne fremgangsmåde vil også afsløre problemer med indhold af PCB i indeluften afledt af kondensatorer eller primære kilder, der nu er fjernet (Grontmij & COWI, 2013).

      Luftprøverne skal vise, om koncentrationen af PCB i indeluften er sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis koncentrationen er for høj, følger en undersøgelse med flere luftprøver og materialeprøver. Her er undersøgelserne i første omgang rettet mod en afklaring af, hvor omfangsrigt indeklimaproblemet måtte være, og hvad der forårsager det. Senere i forløbet vil der formentlig også være behov for kortlægning i forbindelse med en afhjælpning, hvor byggematerialer med PCB også skal identificeres i forhold til arbejdsmiljø og affaldssortering.

      Figur 10 illustrerer det overordnede forløb af en bygningsundersøgelse med det formål at undersøge, om indeluftens koncentration af PCB er sundhedsmæssigt acceptabel i relation til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

      E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 BVE\Anv2XX_FigurXX-ForUndersøgelseSundhed_v8.eps

      Figur 10. Skematisk forløb af forundersøgelse med udgangspunkt i sundhedsmæssige forhold i en bygning.

      Rapport om forundersøgelsen

      På baggrund af forundersøgelsen skal der udarbejdes en rapport. Denne rapport udarbejdes på baggrund af processen beskrevet i figur 10, der er mere detaljeret beskrevet i de følgende afsnit samt i afsnit 4, Bygningshistorisk gennemgang og afsnit 5, Kortlægning af byggematerialer. Rapporten vil typisk danne grundlag for beslutning om midlertidige afhjælpningsforanstaltninger og det videre forløb i renoveringsprocessen, der er beskrevet i SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1 Renoveringsproces (Andersen, 2013b).

      Afhjælpning omfatter ikke nødvendigvis fjernelse eller håndtering af alle de identificerede PCB-holdige byggematerialer. Den tilvejebragte dokumentation af byggematerialerne bør arkiveres, så den kan udnyttes senere, fx i forbindelse med renovering eller nedrivning.

        1. 2.2 Bygningshistorik

      Den bygningshistoriske gennemgang skal identificere en eventuel risiko for, at der er anvendt PCB-holdige materialer i bygningen. I afsnit 4, Bygningshistorisk gennemgang er beskrevet, hvordan den bygningshistoriske gennemgang kan foretages.

        1. 2.3 Visuel gennemgang af bygningen

      Den visuelle inspektion bør tage udgangspunkt i inspektion af byggematerialer angivet i tabel 18, afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB. Man skal undersøge, hvorvidt der er eller har været fugemasse, termoruder, malede betongulve mv. i bygningen. Kondensatorer indgår også på listen, se afsnit 5.2.4, PCB i kondensatorer. Kondensatorer kan være PCB-holdige frem til 1986.

      Kan brug af de oplistede byggematerialer, kondensatorer mv. afvises, og viser undersøgelsen, at kun almindelig vægmaling er under mistanke, vil der normalt være lille sandsynlighed for en PCB-forurening, der kan have sundhedsmæssig betydning for brugerne. Det er dog på det nuværende vidensgrundlag ikke muligt at få fuldstændig vished uden egentlig prøvetagning af luften, se afsnit 1.6.1, Påvirkning af PCB-koncentrationen.

      I ældre bygninger, hvor der i tidsrummet 1950-1978 er tilført materialer, som kan indeholde PCB, vil en prøvetagning af luften normalt være nødvendig. Dette gælder også bygninger, hvor der frem til 1986 er opsat armaturer til lysstofrør, der kan indeholde PCB-holdige kondensatorer.

      Konstateres der kondensatorer i armaturer til lysstofrør eller anden anvendelse, hvor kondensatoren potentielt indeholder PCB, anbefales det at fjerne kondensatorer eller armaturer, se også afsnit 5.2.4, PCB i kondensatorer.

        1. 2.4 Kortlægning af PCB i relation til indeluften

      Kortlægningen har følgende formål:

      • –Klarlægge, hvorvidt der er PCB i indeluften i bygningen

      • –Danne grundlag for at vurdere, om forekomsten har sundhedsmæssig betydning

      • –Danne grundlag for en handleplan, der bl.a. kan omfatte afhjælpning.

      Kortlægningen fokuserer i første omgang på kvaliteten af indeluften, og den sundhedsmæssige betragtning baseres på PCB-koncentrationen i indeluften. Hvordan man tager en luftprøve er beskrevet i afsnit 7, Bestemmelse af PCB i indeluft, mens strategien for at måle, dvs. hvor og hvor mange prøver der tages er beskrevet i afsnit 2.5, Strategi for prøvetagning af luft.

      Er koncentrationen i luftprøverne over 200 ng/m3, er flere undersøgelser nødvendige, fordi det ikke kan udelukkes, at Sundhedsstyrelsens lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3 overskrides (Sundhedsstyrelsen, 2013a), se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier og afsnit 9.2.1, Usikkerhed. Er der tale om arbejdsmiljø og ophold i rum, hvor indeklimaet er forurenet, er den lave aktionsværdi for normal arbejdstid 1.200 ng/m3, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

      Næste trin er en gennemgang af byggematerialerne og mere systematiske luftmålinger. Kortlægningen skal være så grundig, at den kan anvendes som grundlag for vurdering af kilder og problemets omfang.

      Kortlægningen omfatter normalt:

      • –En besigtigelse og indledende luftmålinger

      • –En vurdering af den indledende besigtigelse og resultater af prøver

      • –Gentagne luftmålinger

      • –En mere omfattende prøvetagning af byggematerialer, der kan identificere en række potentielle PCB-kilder.

      Fremgangsmåde til kortlægning af materialer med PCB er beskrevet i afsnit 5.1, Kortlægningens omfang og afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB. Når undersøgelsen er afsluttet, og analyseresultaterne af prøverne modtaget, udarbejdes en rapport.

      Senere i forløbet vil sagen gå videre som en PCB-renovering eller nedrivning. Her skal tillige kortlægges i relation til arbejdsmiljø og affaldssortering. Den efterfølgende meget grundige kortlægning vil også have til formål at identificere alle PCB-kilder, der kan bidrage til indeklimaproblemet, så de valgte afhjælpningstiltag kan fungere efter hensigten. En sådan kortlægning vil tage udgangspunkt i byggematerialer samt sekundære og tertiære kilder, der er beskrevet i afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB, afsnit 5.2.6, Sekundært forurenede byggematerialer og afsnit 5.2.7, Tertiært forurenede materialer.

        1. 2.5 Strategi for prøvetagning af luft

      Dette afsnit redegør for, hvor man bør tage prøver af luft, og hvor mange prøver man bør tage. Hvordan prøver tages er beskrevet i afsnit 7, Bestemmelse af PCB i indeluft.

            1. 2.5.1 Antal målesteder

        Variationen i koncentrationen af PCB i indeluften inden for en bygning kan være betydelig, se afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse, og derfor tages der luftprøver flere steder. Mål gerne både i læ- og luvside af bygningen.

        På det nuværende vidensgrundlag er antallet af målesteder en skønssag. Der måles mindst to steder. I boliger måles ofte to steder pr. 100 m2 etageareal, fx to steder i en lejlighed og to til tre steder i et parcelhus. Er det en større bygning, måles fem eller flere steder. Er det større arealer eller er det bygninger med mange rum med forskellig anvendelse, måles forskellige steder. I fleretagers bygninger måles jævnt fordelt på hver etage.

            1. 2.5.2 Indledende målinger

        Når man påbegynder en undersøgelse af, hvorvidt indeluften i en bygning indeholder PCB, vil man ofte ikke vide, hvorvidt der er et PCB-problem, og hvor eventuelle dominerende kilder er lokaliseret. I den situation skal man måle i opholdsrum eller rum, hvor der er særlig mistanke om forhøjede værdier. Det kan være rum med mange fuger eller mange termoruder eller rum, hvor der er observeret pletter på gulvet under et lysarmatur med en kondensator, der kan have lækket PCB. Nyistandsatte rum og rum, der ikke bruges til ophold, vil typisk fravælges.

        Samtidig med de indledende målinger beskrives ventilationsforholdene i bygningen. Tabel A.1 i bilag A, Ventilationsforhold, oplister en række ventilationsforhold, som man bør tjekke ved første besøg.

            1. 2.5.3 Opfølgende målinger

        Senere i forløbet ved man mere om materialernes indhold af PCB. I det videre forløb skal man stadig forholde sig til eksponering af brugere og måle i opholdsrum eller særligt belastede rum, men man skal forsøge at måle under reproducerbare betingelser. Vælg målesteder, der kan bruges gentagne gange, så PCB-koncentrationen over tid kan følges i de samme rum.

        Startbetingelser for PCB-renoveringsforløb

        Uanset hvad udfaldet af den videre handleplan bliver, skal man have målinger, der beskriver situationen, inden midlertidig afhjælpning og videre handling begyndes, se afsnit 9, Aktionsværdier og midlertidig afhjælpning. Målingerne skal gennemføres under så reproducerbare målebetingelser, at man kan anvende dem som udgangspunkt for en senere vurdering af effekten af diverse tiltag.

        Variation over tid

        Man bør måle gentagne gange over tid og med varierende udetemperaturer, fordi udetemperaturen kan påvirke både fordampning fra kilder og ventilationsforhold, se afsnit 1.6, PCB i indeluft, afsnit 7.3.2, Påvirkninger og afsnit 7.3.5, Temperatur i opsamlingsperioden. På det nuværende vidensgrundlag er det en skønssag, hvor mange gange der skal måles.

        Forskellig brug af byggeriet

        Bygningen kan bestå af flere bygningsafsnit, der er bygget på forskellige tidspunkter, så nogle bygningsafsnit indeholder PCB, mens andre ikke gør, fx en tilbygning til en eksisterende skole. I sådan en situation kan der være behov for at måle indeluften i de uforurenede dele af bygningen i forbindelse med midlertidige tiltag, fx hvis ventilationsforholdene ændres. Dertil kommer afskærmning af forurenede områder, så brugere, der opholder sig i arealer uden PCB-holdige materialer, ikke udsættes for forurenet luft.

        Planlægning af PCB-renovering

        Efter gennemførelse af midlertidig afhjælpning, er der behov for at undersøge, hvor effektivt de midlertidige foranstaltninger fungerer. Resultatet kan indgå i vurderingen af, hvor omfattende en eventuel senere renovering bør være.

        Eksempelvis kan man efter en grundig kortlægning have afdækket alle de primære kilder og øget ventilationen, men konstateret, at dette langt fra er tilstrækkeligt til at sænke PCB-koncentrationen til et acceptabelt niveau. Et sådant resultat tyder på, at de sekundære og tertiære kilder fordamper PCB til indeluften i betydeligt omfang, og indikerer, at det er nødvendigt at håndtere disse kilder.

        Under PCB-renovering

        Hvis der under en renovering fjernes fuger, vil PCB-koncentrationen i indeluften med stor sandsynlighed stige, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.2 Fysisk fjernelse (Andersen, 2013b). Indeluftmålinger vil i den situation kunne bruges til at kontrollere, om eventuelle brugere andre steder i bygningen beskyttes tilstrækkeligt.

        Efter PCB-renovering

        Efter renoveringen vil man igen måle koncentrationen af PCB i indeluften. Det er ikke givet, at den vil være lavere end i udgangspunktet, da håndtering af PCB-holdige materialer kan øge forureningen. Det er derfor nødvendigt at følge PCB-koncentrationen over tid for at se, om der sker det forventede fald.

        Anvender man en metode, der ikke fjerner PCB fra bygningen, kan det være muligt at opnå tilfredsstillende PCB-koncentrationer i indeluften, men der vil være behov for at følge forløbet over tid (år), da der ikke er erfaringer med den langsigtede effekt af diverse tiltag, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2 Afhjælpningsmetoder (Andersen, 2013b) og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 3 Beskyttelse af mennesker og miljø (Andersen, 2013b). Der er ligeledes behov for at sikre, at afhjælpningen bliver gennemført konsekvent, og at den har den ønskede virkning.

  • Renovering og nedrivning genererer byggeaffald, og i den forbindelse er det vigtigt, at miljøfremmede stoffer identificeres, udsorteres og bortskaffes korrekt.

    Afsnittet beskriver de bygningsundersøgelser, der er nødvendige forud for en renovering eller nedrivning. Bygningsundersøgelserne tager udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen, kapitel 13, Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald (Miljøministeriet, 2012).

    På miljøstyrelsens hjemmeside under Byggeaffald & anlægsaffald (www.mst.dk) ligger en række spørgsmål og svar, der omhandler håndtering af bygge- og anlægsaffald, hvis regelgrundlag udgøres af Miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og restproduktbekendtgørelsen. Her kan man bl.a. læse, hvem der har ansvaret for, at bygge- og anlægsaffald er sorteret, og hvad kommunerne kan lægge vægt på, når de afgør, om bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald.

        1. 3.1 Screening

            1. 3.1.1 Krav om screening

        Inden renovering eller nedrivning skal bygherren undersøge, om der er risiko for PCB i bygningen eller dele heraf. I affaldsbekendtgørelsen bruges ordet ’screening’, og screeningen skal afdække, om der kan være anvendt materiale i forbindelse med opførelsen eller renoveringen af en bygning eller et anlæg, der kan indeholde PCB. Se affaldsbekendtgørelsen, kapitel 13, Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald (Miljøministeriet, 2012).

        Kravet om screening gælder for byggearbejder, der vedrører renovering eller nedrivning af bygninger eller anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977. Renoveringen eller nedrivningen skal dog omfatte mere end 10 m2 af bygning eller anlæg eller frembringe mere end 1 ton affald. Kravet om screening gælder også ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977, se figur 11.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 BVE\Anv2xx-Figur-DB-skema-v3.3.eps

        Figur 11. Skematisk oversigt over affaldsbekendtgørelsens regler for, hvornår en renovering eller nedrivning af bygning eller anlæg, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, og hvorvidt bygherre har pligt til at screene og kortlægge PCB i bygningen eller anlægget. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til 1977, er også omfattet af krav om screening.

        Der er ingen bagatelgrænse for kravet om udsortering af PCB. Det er kun screenings- og kortlægningskravene og krav om anmeldelse, der er omfattet af bagatelgrænserne. Det betyder, at udsorteringskravene for PCB-holdigt materiale og termoruder gælder for alle, der producerer bygge- og anlægsaffald, uanset mængde og omfang af byggearbejdet.

        Uanset om forudsætningerne for screeningskravet er opfyldt, skal affaldsproducerende virksomheder ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 10, § 65 om Erhvervsaffald og kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse altid udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald (Miljøministeriet, 2012). Der er således ikke nogen bagatelgrænse for affaldsproducerende virksomheder for kravet om udsortering af PCB. Ifølge kapitel 11 om Særlige regler om farligt affald fra virksomheder, skal farligt affald altid udsorteres og håndteres særskilt (Miljøministeriet, 2012).

        Private skal også udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder gennem pligten til at benytte den kommunale ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for at sortere i overensstemmelse med kravene til sortering i § 65, stk.1 og 2 (fraktioner), jf. § 35.

        Et byggearbejde, der vedrører flere bygninger eller anlæg, skal vurderes under ét, se § 78, stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen. Er arbejdet omfattet af bestemmelserne i § 78, skal der udfyldes et screeningsskema, som findes i bilag 11 til affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Kan der ikke svares nej til samtlige spørgsmål i skemaet, skal bygherren foretage en kortlægning af de dele af bygningen eller anlægget, som kan indeholde PCB, se § 79 i affaldsbekendtgørelsen. Derefter skal der ske en anmeldelse af det forventede affald til kommunen.

        Kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen omhandler også anmeldelse af affald fra bygninger, der ikke er opført eller renoveret i perioden 1950-1977. Den gælder, hvis renovering eller nedrivning omfatter mere end 10 m2 eller genererer mere end 1 ton affald. Dette er ikke behandlet her.

        Hvis en håndværker eller entreprenør efter aftale bortskaffer PCB-holdigt byggeaffald fra husholdninger, betragtes det ikke længere som husholdningsaffald, men som erhvervsaffald (www.pcb-guiden.dk). Erhvervsaffald er affald, herunder bygge- og anlægsaffald, som er frembragt af virksomheder (Miljøministeriet, 2012).

            1. 3.1.2 Screeningens formål

        Screeningen afdækker, hvorvidt bygningen indeholder byggematerialer, der kan være produceret med PCB. Identificeres mulige primære kilder, er næste trin en prøvetagning, der skal afklare, hvorvidt der er PCB til stede. Viser de kemiske analyser, at der er PCB, skal afsmitning til tilstødende materialer samt afsætning på overflader tages med i betragtning i relation til det byggeaffald, der genereres. PCB fra byggevarer, der har været tilsat PCB under produktionen (primære kilder), kan være trængt ind i tilstødende byggematerialer (sekundære kilder) og fordampet til indeluften. Den PCB, der er fordampet til indeluften, kan over tid afsættes og dermed forurene indvendige overflader (tertiære kilder) i bygningen, se også afsnit 1.5, Primære, sekundære og tertiære kilder. Dette omfatter også elektrisk udstyr, der indeholder PCB-holdige komponenter, og som derfor kan have lækket PCB, fx kondensatorer i lysarmaturer.

        Graden af kontaminering af tilstødende byggematerialer og overflader vil variere, men har der været betydelig forurening af indeluften i bygningen, vil overflader og inventar med stor sandsynlighed indeholde PCB i en grad, der gør, at byggeaffaldet kræver særlig håndtering. Screeningen skal også have fokus på, hvorvidt der tidligere kan have været PCB-holdige byggematerialer, som kan have forurenet andre materialer. Er der eksempelvis skiftet vinduer med PCB-holdige fuger omkring karmene, vil der med stor sandsynlighed være PCB i det tilstødende byggemateriale. Det betyder, at det tilstødende byggemateriale kan afgive PCB til den nye fuge, der dermed bliver forurenet. Der kan være skiftet termoruder, der er fremstillet i perioden 1950 til 1977 og dermed potentielt indeholdt PCB. Dette kan betyde, at en tilbageværende karm måske er kontamineret. Der kan også være udskiftet lysarmaturer eller andet elektrisk udstyr, der har indeholdt PCB-holdige komponenter, og som måske har lækket PCB til indeluften. Det kan dog være en vanskelig opgave at afklare, hvorvidt der fx har været kondensatorer, og om de i givet fald har forurenet. Er der en mistanke om dette, vil en prøvetagning af potentielle tertiære kilder være nødvendig for at afklare, hvorvidt der er sket en forurening.

        1. 3.2 Hvad udløser en screening?

            1. 3.2.1 Betingelser for at udfylde screeningsskemaet

        Screeningsskemaet skal udfyldes, hvis renoveringen eller nedrivningen omfatter bygninger eller anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, og:

        • –renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 eller arbejdet frembringer mere end 1 ton affald.

        • –termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977, skal udskiftes.

            1. 3.2.2 Opført eller renoveret 1950-1977

        PCB har været anvendt i byggematerialer fra ca. 1950 til 1. januar 1977, hvor PCB blev forbudt i åbne anvendelser, se afsnit 1.8, Regler. Afsnit 4.1.1, Opførelsesår og renoveringshistorik beskriver, hvordan oplysninger om opførelsesår og renovering kan fremskaffes.

            1. 3.2.3 Areal større end 10 m2

        Er bygningen eller anlægget opført eller renoveret i perioden 1950-1977, og vedrører det forestående arbejde mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, udløses screeningsforpligtigelsen.

            1. 3.2.4 Mere end 1 ton affald

        Er bygningen eller anlægget opført eller renoveret i perioden 1950-1977, og frembringer arbejdet mere end 1 ton affald, udløses screeningsforpligtigelsen.

        Vægt af byggeaffald

        Den totale mængde bygningsaffald vil afhængigt af etagearealet være ca. 1,0-1,8 t pr. m2 i almindeligt husbyggeri, men op til 2,0 t pr. m2 i erhvervsbyggeri (Lauritzen & Jacobsen, 1991).

        Ved renoveringsarbejder beregnes den samlede vægt ud fra de enkelte bygningskonstruktioner, der skal fjernes. På den måde afgøres, om vægten af byggeaffald når op på 1 ton og dermed opfylder krav om screening, anmeldelse mv.

        Tabel 9. Omtrentlig densitet af typiske byggematerialer.

        Byggemateriale

        Vægt kg/m3

        Vægt kg/m2

        Pudset murstensvæg, indre skillevæg, 12 cm tykkelse

        1.700

        200

        Betonskillevæg, 10 cm tykkelse

        2.400

        240

        Pudset slaggebetonvæg, 10 cm tykkelse

        1.500

        150

        Flisebeklædning, 5 mm med klæb og puds 5 mm

        2.000

        20

        Flisegulv, 12 mm med klæb, mørtel 8 mm

        2.200

        40

        Betongulv, terrazzo, 50 mm

        2.400

        120

        Loftbeklædning, vægbeklædning bløde plader, på trælister

        400

        10

        Gulvbrædder, nåletræ, 24 mm

        600

        15

        På baggrund af tal fra tabel 9 indeholder tabel 10 eksempler på, hvor meget byggeaffaldet fra forskellige bygningskonstruktioner og materialer vejer.

        Tabel 10. Eksempler på overslag på vægt af byggeaffald.

        Bygningskonstruktion

        Vægt, kg

        Nedrivning af en pudset murstensvæg, ca. 12 cm tyk, 4 m lang og 2,5 m høj

        (200 kg/m2 × vægareal 10 m2)

        2.000

        Nedrivning af en indvendig skillevæg af beton, ca. 10 cm tyk, 4 m lang og 2,5 m høj

        (240 kg/m2 × vægareal 10 m2)

        2.400

        Badeværelse* (3 m bredt, 2 m langt):

        Nedrivning af fliser fra gulv til 1,5 m’s højde, fratrukket areal af dør og vindue

        (20 kg/m2 × 13 m2) = 260 kg

        Fjernelse af flisegulv (40 kg/m2 × 2 m × 3 m) = 240 kg

        500

        * Fjernelse af håndvask, toilet og evt. badekar er ikke medtaget.

        Eksemplerne viser, at fjernelse af en skillevæg udløser screeningsforpligtigelsen, mens fjernelse af fliser på væg og gulv i et 6 m2 stort badeværelse ikke alene vil udløse screening.

            1. 3.2.5 Termoruder

        PCB har været anvendt i kantforsegling i danskproducerede termoruder op til 1977 og i visse udenlandske termoruder frem til 1980. Der kan også være anvendt PCB i monteringsmaterialer til termoruder, se afsnit 1.4.5, Termoruder. I nogle termoruder fremgår produktionsåret af et stempel på aluminiumslisten mellem ruderne, se afsnit 5.2.2, PCB i termoruder.

        I relation til affaldsbekendtgørelsen og identifikation af affald forurenet med PCB skal det også undersøges, om der tidligere er udskiftet termoruder fra perioden 1950-1977, da disse kan have kontamineret vinduesrammen og evt. andet tilbageværende materiale.

        Miljøstyrelsen har udgivet Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder (Miljøstyrelsen, 2014), der henvender sig til bygningsejere, virksomheder involveret i nedrivning og renovering, kommuner, transportører samt modtagere og behandlere af byggeaffald med PCB. Vejledningen beskriver den relevante lovgivning, og hvilke krav der er til de enkelte aktører. Desuden giver den konkrete anbefalinger til prøvetagning og tolkning af resultater.

        1. 3.3 Screeningsskemaet

            1. 3.3.1 Skemaet formål og opbygning

        Formålet med screeningen er at klarlægge, om bygningen eller anlægget indeholder byggematerialer eller elektrisk udstyr, der kan være produceret med PCB. Dermed afklarer screeningen også, hvorvidt prøvetagning og kemisk analyse af materialer er nødvendig. Screeningen indebærer, at screeningsskemaet i affaldsbekendtgørelsens bilag 11 skal udfyldes (Miljøministeriet, 2012). Screeningsskemaet bør følges op af en visuel gennemgang af det berørte byggeri.

        Screeningskemaet er delt i to: et for bygninger og et for anlæg. For bygninger har skemaet syv ja/nej spørgsmål, der fokuserer på byggematerialer med PCB. Derudover gør skemaet opmærksom på elektrisk udstyr som mulig kilde til PCB-holdigt affald. For anlæg listes tre ja/nej spørgsmål. Dette afsnit omfatter kun anlæg i forbindelse med bygninger.

        Elastiske og plastiske fuger er bl.a. behandlet i skemaet, fordi PCB er brugt i disse fugemasser i perioden 1950-1976 i alle typer bygninger. Elastiske fuger er bløde eller hårde fuger, der ved påvirkning med fx en spatel kan genskabe sin form. En fuldstændig plastisk fuge vil beholde den form, den har fået ved deformationen, se afsnit 1.4.4, Fugemasse.

        Resultatet af screeningen er afgørende for, hvorvidt der skal gennemføres en kortlægning, men der skal under alle omstændigheder ske en anmeldelse af affaldet. Indholdet i anmeldelsen af affaldet afhænger af udfaldet af screeningen.

            1. 3.3.2 Spørgsmål i screeningsskemaet

        Tabel 11 anfører de spørgsmål i screeningsskemaet, der vedrører bygninger (Miljøministeriet, 2012) og forklarer, hvorfor spørgsmålet er relevant, og hvordan svaret findes.

        Tabel 11. Screeningsskemaets spørgsmål vedrørende bygninger og uddybende vejledning. Skemaet findes i affaldsbekendtgørelsen, bilag 11 (Miljøministeriet, 2012).

        Spørgsmål i screeningsskema til bygninger

        Vejledende tekst

        Findes der i bygningen elastiske fuger omkring døre og vinduer, der kan være fra perioden 1950-1977?

        PCB har været anvendt i både elastiske og plastiske fuger, og derfor skal fugen i overgangen mellem karm og væg ved døre og vinduer inspiceres.

        Selvom de nuværende fuger er udført under en renovering, der er foretaget efter, fugemateriale blev tilsat PCB, kan de være kontamineret pga. kontakt med forurenede materialer, hvor der tidligere har siddet PCB-holdige fuger, idet PCB kan være migreret fra de oprindelige fuger ind i tilstødende byggematerialer. Dette skal tages i betragtning, når affaldet vurderes.

        Findes der i bygningen elastiske fuger ved samling af facade- eller vægelementer, der kan være fra perioden 1950-1977?

        PCB har været anvendt i både elastiske og plastiske fuger, og fugerne skal derfor inspiceres, se vejledende tekst til første spørgsmål herover. Tabel 17 i afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB angiver, hvor elastiske og plastiske fuger typisk har været placeret.

        Findes der i bygningen elastiske fuger som dilatationsfuger mellem bygningselementer, der kan være fra perioden 1950-1977?

        PCB har været anvendt i både elastiske og plastiske fuger, og fugerne skal derfor inspiceres, se vejledende tekst til første spørgsmål herover. Tabel 17 i afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB angiver, hvor elastiske og plastiske fuger typisk har været placeret.

        Findes der i bygningen termoruder (vinduer med forseglede dobbeltruder) der kan være fra perioden 1950-1977?

        Der kan være anvendt PCB i kantforsegling og monteringsmaterialer til termoruder. I visse udenlandske termoruder kan der være anvendt op til 1980. I nogle termoruder fremgår produktionsåret af et stempel på aluminiumslisten mellem ruderne, se afsnit 5.2.2, PCB i termoruder.

        Er der udskiftet termoruder med potentielt indhold af PCB (se også afsnit 5.2.2, PCB i termoruder), kan karmen være forurenet, selvom termoruderne er af nyere dato. Dette skal tages i betragtning, når affaldet vurderes.

        Findes der i bygningen maling, der kan være fra perioden 1950-1977?

        En meget stor del af bygninger, der er opført eller renoveret i den pågældende periode indeholder maling, og disse bygninger bliver dermed omfattet af kravet om kortlægning. PCB i malingen har ikke nødvendigvis en funktionel betydning, men selvom PCB-koncentrationen er lav, har den betydning for klassificeringen af byggeaffaldet.

        Der er fundet materialer med PCB-koncentrationer over 0,1 mg/kg i over 75 procent af de undersøgte bygninger fra perioden 1950-1977 (Grontmij & COWI, 2013), og mange af prøverne var fra maling, se afsnit 1.4.3, PCB i byggematerialer.

        Visse typer maling har været tilsat betydelige mængder PCB ved produktionen for at opnå særlige egenskaber. Disse malinger er typisk anvendt, hvor der er krav til stor slidstyrke og vejrbestandighed. Det kan fx være på altaner og altangange, indendørs i opgange, vaskerum, opbevaringsrum, cykelkældre og fyrrum. Malingen kan være påført gulv, vægge, faldstammer og metalgelændere, se afsnit 5.2.3, PCB i maling.

        Det kan være nødvendigt at inspicere de malede overflader visuelt og skrabe maling af for at afgøre, hvor mange lag maling der er, og hvorvidt nogle af de bagvedliggende malingslag kan være fra perioden 1950-1977. Vær opmærksom på væggens alder, idet skillevægge opsat senere end 1977 kan give et falsk billede.

        Findes der i bygningen gulvmasse, der kan være fra perioden 1950-1977?

        Selvnivellerende gulvmasser med PCB har været meget anvendt i Norge, men i Danmark er PCB-holdige selvnivellerende gulvmasser hidtil kun påvist i industri- og kontorejendomme og i få etageboliger, se afsnit 5.2.5, Andre materialer med PCB. I de undersøgte bygninger fra perioden 1950-1977 (Grontmij & COWI, 2013) viste ca. halvdelen af prøverne af gulvmasse en PCB-koncentration over 0,1 mg/kg, se afsnit 1.4.7, Gulvmasse og gulvbelægninger.

        Findes der i bygningen andre materialer, der mistænkes for at indeholde PCB?

        (Hvis JA – angiv hvilke materialer, der er tale om)

        Tabel 17 i afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB angiver materialer med potentielt indhold af PCB, opdelt efter bygningstype. Eksempelvis er der i etageboliger og industri- og kontorbyggeri fundet PCB-holdigt fliseklæb på gulve og vægge. Vandtætningsmaterialer og smøremembraner med PCB er anvendt i vådrum, bryggers og køkkener. Der kan være PCB i fugebånd ved vinduer, døre, ved skillevægge, mellem elementer, ved bjælker mv. Termokit med PCB kan også være anvendt omkring afløb. Gulvbelægninger som linoleum kan være produceret med tilsætning af PCB eller sat fast med PCB-holdig lim. Materialerne kan være helt eller delvist udskiftet og dette skal tages i betragtning, når affaldet vurderes.

        Du skal i øvrigt være opmærksom på, at elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysningsarmaturer til lysstofrør, ventilatorer, motorer, pumper, samt højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer, der vurderes at være fra perioden 1950-1986 kan indeholde PCB, og skal håndteres som PCB-holdigt affald.

        I 1986 blev al import og salg af PCB forbudt uanset anvendelse (Miljøministeriet, 1986). Der er krav om bortskaffelse af transformatorer på mere end 2 kVAr og kondensatorer med en vægt over 1 kg senest 1. januar 2000 (Miljøministeriet, 1998). Mindre kondensatorer og transformatorer må anvendes resten af deres levetid. Kondensatorer er nærmere beskrevet i afsnit 5.2.4, PCB i kondensatorer.

         

        Screeningsskemaet indeholder desuden tre spørgsmål om anlæg, fx broer, vejanlæg, men ikke tekniske anlæg. Denne anvisning omhandler kun anlæg i relation til bygninger. Spørgsmålene er anført i tabel 12 sammen med en vejledende tekst.

        Tabel 12. Screeningsskemaets spørgsmål vedrørende anlæg i relation til bygninger med uddybende vejledning. Skemaet findes i affaldsbekendtgørelsen, bilag 11 (Miljøministeriet, 2012).

        Spørgsmål til anlæg

        Vejledende tekst

        Findes der i anlæg elastiske fuger, der kan være fra perioden 1950-1977?

        En gennemgang af tegninger eller en visuel inspektion kan være nødvendig for at afgøre, hvorvidt der findes fuger, der kan indeholde PCB.

        Findes der i anlæg maling, der kan være fra perioden 1950-1977?

        En visuel inspektion kan afgøre, hvorvidt der er maling, men inspektionen kan ikke fastslå, hvorvidt malingen er fra perioden 1950-1977. Derfor må fx beskrivelser af anlægget tilvejebringes.

        Findes der i anlæg andre materialer, der mistænkes for at indeholde PCB (hvis JA – angiv hvilke materialer, der er tale om)?

        Tabel 17 i afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB angiver materialer med potentielt indhold af PCB, opdelt efter bygningstype.

            1. 3.3.3 Resultat af screeningen

        Er der svaret ”ja” til et eller flere af spørgsmålene i skemaet, skal der ifølge § 79 i affaldsbekendtgørelsen foretages en kortlægning af de bygnings- eller anlægsdele, som kan indeholde PCB. Er der svaret ”nej” til alle spørgsmål i screeningsskemaet, skal affaldet anmeldes i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 81, se afsnit 3.5, Anmeldelse af affald.

        1. 3.4 Kortlægning

            1. 3.4.1 Kortlægningens formål

        Kortlægningen fokuserer på byggematerialer, der bliver til affald, og foregår typisk i flere trin. Første trin er udtagning af prøver, der kan be- eller afkræfte forekomst af PCB. Kortlægningen har følgende formål:

        • –Klarlægge, hvorvidt der er PCB i de berørte dele af bygningen.

        • –Danne grundlag for udsortering af materialer med PCB, korrekt sortering af affald og bortskaffelse af affald.

        Kortlægningen danner endvidere grundlag for at vurdere sikkerheds- og sundhedsforhold under arbejdet, se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 3 Beskyttelse af mennesker og miljø (Andersen, 2013b).

        Tillige skal kortlægningen sikre, at renoveringen ikke påvirker bygningens indeklima negativt pga. PCB.

        PCB-indholdet i byggematerialerne skal bestemmes kvantitativt for at afgøre, om affaldsfraktionen er farligt affald, affald til forbrænding eller deponi eller affald, der kan nyttiggøres, se afsnit 3.5.4, Klassificering af affald og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4 Affaldshåndtering (Andersen, 2013b).

            1. 3.4.2 Kortlægningens omfang

        Kortlægningen omfatter normalt:

        • –En indledende prøvetagning af materialer

        • –En vurdering af prøveresultater

        • –En opfølgende kortlægning med mere omfattende prøvetagning af materialer, der bl.a. dækker sekundære og tertiære kilder.

        Kortlægningen vil tage udgangspunkt i de byggematerialer, der udgør de primære kilder til forurening med PCB og de sekundære og tertiære kilder, der er relevante for den pågældende renovering eller nedrivning, se afsnit 5.1.2, Renovering eller nedrivning. Det kunne fx være renovering af vådrum i et ejendomskompleks, hvor byggematerialer med potentielt indhold af PCB, der kan være anvendt i vådrum, vil være i fokus. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB, afsnit 5.2.6, Sekundært forurenede byggematerialer og afsnit 5.2.7, Tertiært forurenede materialer.

        Strategien for kortlægningen, dvs. hvor og hvor mange prøver, der bør tages, er beskrevet for de enkelte byggematerialer i afsnit 5, Kortlægning af byggematerialer og fremgangsmåden ved en prøvetagning er beskrevet i afsnit 8, Bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialer.

        Når undersøgelsen er afsluttet, og analyseresultaterne af prøverne er modtaget, udarbejdes en rapport, der kan vedlægges anmeldelsen til kommunalbestyrelsen i henhold til affaldsbekendtgørelsens § 82.

        Er der tale om renovering, skal man være opmærksom på renoveringens indflydelse på bygningen, og hvorvidt PCB-holdige byggematerialer kan forringe de sundhedsmæssige forhold i bygningen, se afsnit 5.1.2, Renovering eller nedrivning.

        1. 3.5 Anmeldelse af affald

            1. 3.5.1 Rettidig anmeldelse

        Før nedrivning eller renovering påbegyndes, skal affald anmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal indsendes samtidig med ansøgning eller anmeldelse efter byggelovgivningen, eller senest to uger inden byggearbejdet påbegyndes (Miljøministeriet, 2012). Der anmeldes forskelligt, afhængigt af udfaldet af screeningen. Mange kommuner har anmeldeskemaer, se fx Københavns Kommunes hjemmeside, www.kk.dk.

            1. 3.5.2 Screening og ingen kortlægning

        Er der svaret ”nej” til alle spørgsmål i screeningsskemaet, skal affaldet anmeldes i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 81, hvor der er listet 8 punkter, der som minimum skal oplyses til kommunen ved anmeldelse af affald.

        Svares der nej til samtlige spørgsmål i screeningsskemaet, anbefales det at underbygge anmeldelsen med fx tegning eller foto af byggeriet (Københavns Kommune, 2014).

            1. 3.5.3 Screening og efterfølgende kortlægning

        Har screeningen udløst en kortlægning, skal affaldet anmeldes ifølge affaldsbekendtgørelsens § 82, hvor der er listet 14 punkter, der som minimum skal oplyses til kommunen ved anmeldelse af affald. Punkt 8 til 11 kan besvares på baggrund af resultater indhentet gennem kortlægningen.

        Anmeldelsen baseres på kortlægning af bygningen, som den står og med de eventuelle destruktive indgreb, der umiddelbart kan foretages. Når nedbrydningen af bygningen eller dele heraf begynder, vil der i nogle tilfælde blive fundet flere materialer, der skal undersøges for PCB, fx fuger ved skillevægge. Der må tages forbehold for disse eventuelle skjulte forekomster i anmeldelsen.

        Mængder og typer af PCB-holdigt affald skal opgøres, hvilket betyder, at definition af fraktioner, krav til afrensning og klassificering af affaldet skal klarlægges. Når bygge- og anlægsaffald sorteres til videre anvendelse, skal det sikres, at alt andet end mørtel og armeringsjern er frasorteret, se § 65, stk. 4 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Det betyder, at PCB-holdig fugemasse og andet PCB-holdigt materiale skal identificeres og frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011, Miljøministeriet, 2012). Se desuden SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4.3.1 Affaldsproducerende virksomheder (Andersen, 2013b).

        Det er kommunen, der afgør, hvordan affaldet klassificeres. Det kan være farligt affald, affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændingsegnet affald eller deponeringsegnet affald, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4.3.3 Klassificering af affald (Andersen, 2013b). For at klassificere affaldet korrekt i den pågældende kommune, må oplysningerne indhentes fra kommunens hjemmeside eller ved at kontakte dem.

        Tabel 13 gengiver punkt 8-14 i anmeldelsesskemaet i affaldsbekendtgørelsens § 82. Punkt 1-7 omhandler data om bygherre og ejendom. En vejledende tekst er knyttet til hvert punkt.

        Tabel 13. Anmeldelse af affald.

        Punkt i anmeldelse ifølge § 82

        Vejledende tekst

        8) Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver og en beskrivelse af den visuelle vurdering, der ligger til grund for materialeprøver.

        Kortlægningen vil indgå i svaret. Afhængigt af størrelsen og kompleksiteten af den enkelte sag kan det være vanskeligt at vurdere, om materialeprøverne er repræsentative.

        9) Forekomsten og mængden af PCB-holdigt materiale.

        Forekomsten estimeres på baggrund af kortlægningen af PCB i byggematerialerne. Alle PCB-holdige materialer, der fjernes fra bygningen, skal opgøres.

        Materialerne klassificeres på baggrund af PCB-koncentrationer målt under kortlægningen og i henhold til kommunens anvisninger for bortskaffelse. De enkelte byggematerialer opdeles således i affald til destruktion, forbrænding, deponi og nyttiggørelse. Derefter skønnes vægten af de pågældende byggematerialer i hver klasse.

        Farligt affald med et PCB-indhold større end 50 mg/kg anmeldes for sig, se afsnit 3.1.1, Krav om screening. Er der fx fuger produceret med PCB, opgøres det samlede antal meter fuge og vægten estimeres, se nedenstående eksempel.

        Er der sekundære kilder, fx kontamineret beton omkring PCB-holdige vinduesfuger, der skal bortskæres, beregnes en skønnet vægt på baggrund af opmåling af vinduesramme, dybden af PCB-indtrængning i betonen, dimensionen af det, der fjernes samt en forventet densitet af betonen (se nedenstående eksempler afsnit 3.5.5, Opgørelse af affaldsmængder med PCB).

        Er der overfladekontaminering med PCB, må affaldsmængden estimeres ud fra valg af fjernelsesmetode, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b). Afrenses fx trægulv eller gipsvægge ikke, udregnes en skønnet vægt på byggematerialerne ud fra antal m2 og estimeret vægt pr. m2 (se nedenstående eksempler i afsnit 3.5.5, Opgørelse af affaldsmængder med PCB).

        10) Placering af PCB-holdigt materiale angivet med billede eller tegning, hvor der kan opstå tvivl.

        Dette punkt kan opfyldes ved at gennemføre en kortlægning med entydig beskrivelse eller markering af prøvetagningsstederne. Dette kan fx gøres ved at markere prøvetagningssteder på en plantegning og tydeliggøre, hvilket materiale, der er taget prøver af, fx fuge, maling, gulvbelægning. Det kan også gøres ved at fotografere prøvetagningsstedet. Endelig kan der markeres på selve stedet.

        11) Hvordan PCB-holdigt materiale gennem mærkning, skiltning eller andre tiltag er identificeret.

        Mærkningen af PCB-holdigt materiale indgår ofte i planlægningsfasen, inden det egentlige arbejde går i gang, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b). Beskrivelsen skal forklare, hvordan renoveringsarbejdere eller nedrivere får den information, der er nødvendig for at håndtere affaldet korrekt. Det kan være en beskrivelse af, hvordan de enkelte overflader (vægge, lofter, gulve) mærkes, så det dels fremgår, hvad der skal ske (afrensning eller fjernelse), dels hvilken klassificering affaldet har.

        12) Hvordan PCB-holdigt materiale er planlagt fjernet og håndteret.

        Beskrivelsen skal forklare, hvordan PCB sorteres fra det affald, der skal nyttiggøres, og hvilke byggematerialer der skal til destruktion, forbrænding eller deponi. Det betyder, at affaldet skal klassificeres.

        Desuden skal det forklares, hvordan arbejdsmiljøet sikres, og hvordan de forskellige affaldsklasser opbevares på pladsen, så sammenblanding af forskellige typer affald undgås. Se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 3 Beskyttelse af mennesker og 4 Affaldshåndtering (Andersen, 2013b).

        13) De forventede affaldsmængder og -typer.

        Dette opgøres på baggrund af punkt 9. De opgjorte affaldsmængder lægges sammen for hver affaldsklasse.

        14) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet.

        PCB-holdigt affald skal som hovedregel enten deponeres eller destrueres (Miljøstyrelsen, 2011). Den respektive kommune anviser, hvordan det PCB-holdige affald skal håndteres (Miljøstyrelsen, 2011).

            1. 3.5.4 Klassificering af affald

        Punkt 13 (De forventede affaldsmængder og -typer) og punkt 14 (Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet) hænger sammen med beslutningerne under punkt 12 om, hvordan det PCB-holdige affald fjernes. Bygherre må derfor afklare punkt 12 i samarbejde med kommunen, så anmeldelsen kan færdiggøres.

        Ifølge POP-forordningen er udgangspunktet for håndtering af PCB-holdigt affald, at der skal gøres enhver rimelig indsats for at undgå, at affald bliver forurenet med POP-stoffer. Desuden skal affald, der indeholder POP-stoffer, som udgangspunkt destrueres. Ved store og uhåndterlige fraktioner af byggeaffald, fx beton, som indeholder mindre end 50 mg/kg PCB, kan affaldet deponeres. Tabel 14 angiver definition og håndtering af PCB-affald ud fra PCB-koncentration.

        Tabel 14. Definition og håndtering af PCB-affald ud fra PCB-koncentration (www.pcb-guiden.dk).

        Koncentration af PCB

        Definition af affald

        Håndtering

        ≥ 50 mg PCB/kg

        Farligt affald

        Destrueres på godkendt forbrændingsanlæg eller deponeres underjordisk (i udlandet).

        < 50 mg PCB/kg

        Ikke-farligt affald

        Ikke-farligt affald bør destrueres på et anlæg, der er godkendt til destruktion af PCB-holdigt affald, men kan deponeres, hvis det er svært at håndtere, fx beton. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at deponering af PCB-holdigt affald bør ske på følgende måde, forudsat at alle deponeringsbekendtgørelsens øvrige betingelser også er opfyldt:

        • –Affald med et PCB-indhold, der er mindre end 1 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for inert affald.

        • –Affald med et PCB-indhold mellem 1 og 50 mg/kg kan deponeres på deponeringsanlæg for mineralsk affald eller blandet affald.

        Deponeres PCB-holdigt affald på deponeringsanlæg for inert affald, er indholdet af PCB så lavt, at Miljøstyrelsen ikke anbefaler deponering af PCB-holdigt affald i særskilte celler på disse deponeringsanlæg.

        Deponeres PCB-holdigt affald på et deponeringsanlæg til mineralsk eller blandet affald, er det Miljøstyrelsens anbefaling, at det PCB-holdige affald bør deponeres i særskilte celler, hvor det efterfølgende kan lokaliseres.

        Kan betragtes som ikke forurenet med PCB

        Ikke-farligt affald

        Indtil der er fastlagt en national grænseværdi for, hvornår koncentrationen af PCB i affald er så lav, at det kan anses for at være uforurenet, henviser Miljøstyrelsen til Københavns Kommunes PCB-vejledning. Det fremgår af vejledningen, at PCB-holdigt byggeaffald som udgangspunkt betragtes som uforurenet, når koncentrationen er under 0,1 mg PCB/kg.
        Miljøstyrelsen fremhæver, at det, uanset vejledningen fra Københavns Kommune, er de enkelte kommuner, som efter bekendtgørelse om affald har pligt til selv at foretage vurderingen af, om byggeaffald kan betragtes som uforurenet.
        Byggeaffald, der indeholder en så lav koncentration af PCB, at det kan betragtes som uforurenet, kan genanvendes som erstatning for sand, grus og sten efter reglerne i restproduktbekendtgørelsen, forudsat at alle bekendtgørelsens øvrige betingelser for materialenyttiggørelse også er opfyldt.

        Koncentrationen af PCB i affald bestemmes efter de retningslinjer, der er beskrevet i Dansk Standard, DS/EN 15308 (Dansk Standard, 2008b).

        Det er kommunen, der anviser, hvordan affaldet skal håndteres. Eksempelvis klassificerer Københavns Kommune affaldet som angivet i tabel 15.

        Tabel 15. Koncentrationsværdier for PCB-holdigt byggeaffald og opdeling i forurenet og farligt affald (Københavns Kommune, 2014).

        Affaldstype

        PCB (total)

        Forurenet affald til forbrænding eller deponering

        0,1-50 mg/kg

        Farligt affald

        > 50 mg/kg

        Hvis bygningen indeholder PCB i de dele, der skal renoveres eller nedrives, skal man i Københavns Kommune (2014) som udgangspunkt afrense PCB, når det sidder på hårde overflader, fx beton, mens træ ikke afrenses.

            1. 3.5.5 Opgørelse af affaldsmængder med PCB

        Alle materialer med PCB, der fjernes fra en bygning, skal samles i en opgørelse. Mængden estimeres på baggrund af kortlægningen af PCB i byggematerialer, som også danner baggrund for klassificering, dvs.:

        • –de enkelte byggematerialer opdeles i affald til destruktion, forbrænding, deponi og nyttiggørelse.

        • –vægten skønnes af de pågældende byggematerialer i hver klasse, bl.a. på baggrund af kendskab til densitet af beton, tykkelse af vægge, vægt af gipsplader mv.
        Eksempler

        For fuger produceret med PCB, opgøres det samlede antal meter fuge, og vægten estimeres ud fra en bestemmelse eller estimat på vægten af fugen pr. meter. Antages fugen at veje 20 g/m (Gunnarsen et al., 2009) og sidde omkring en vinduesramme, der er 120 cm × 130 cm, vil der være ca. 100 g fugemasse pr. vindue.

        Er der overfladekontaminering med PCB, skal det afgøres, hvorvidt der skal afrenses eller ikke. Bliver et trægulv eller en gipsvæg ikke afrenset inden nedrivning, udregnes en skønnet vægt på byggematerialerne ud fra antal m2 og estimeret vægt pr. m2. Klassificeringen henføres ofte til overfladens PCB-koncentration.

        Ved sekundær forurening af beton, fx omkring en indvendig dør, vil man typisk skære den forurenede beton væk. Om muligt vil man af hensyn til arbejdsmiljøet forsøge at skære i en afstand, hvor betonen kan betragtes som uforurenet. Afstanden bestemmes ud fra kemiske analyser af borekerner eller som et ”worst case” tilfælde, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b). Viser kemiske analyser, at PCB-indholdet falder til under 0,1 mg/kg i betonen i en afstand af 5 cm fra fugen, vil man ofte vælge at skære 5 cm inde.

        Er PCB-koncentrationen i betonen, der støder op til fugen, over 50 mg/kg, klassificeres fraktionen som farlig affald. Figur 12 viser en døråbning, hvor ca. 5 cm af den tilstødende beton til fugen omkring dørkarmen er skåret væk.

         

        \\SBI.AAU.DK\Users\hva\Documents\PCB\Anvisning\anvisning 1 opdatering\Farum Sep2012 067-revBVE-2.jpg

        Figur 12. Illustration af afskåret beton omkring dør med PCB-holdig fuge.

        Skæres der 5 cm inde, og er væggen 6 cm tyk, dørkarmens højde og bredde hhv. 210 cm og 80 cm, og stykket over dørkarmen i hjørnerne 2 × 5 cm, skal der skæres ca. (210+5+80+5+210) cm × 6 cm × 5 cm = 15.300 cm3 forurenet beton væk. Betonens densitet antages at være 2.300 kg/m3, dvs. det afskårne materiale vejer ca. 35 kg.

        Er der fx fem indvendige døre, og prøvetagning af fugerne omkring dørene viser, at samme fuge er brugt, betonens densitet er den samme i alle vægge ved dørene, og det tilstødende materiale omkring dørene forventes at være kontamineret på samme måde, betyder det, at bortskæring af beton omkring de fem døre genererer 5 × 35 kg = 175 kg farligt affald.

  • Den bygningshistoriske gennemgang er første trin i bygningsundersøgelsen og har til formål at afklare, hvorvidt der kan være anvendt PCB-holdige materialer under opførelsen eller ved en senere renovering af bygningen. Der er derfor brug for oplysninger, der kan tidsfæste bygningens opførelsesår og eventuelle renoveringer og hvilke materialer, der kan have indgået.

          1. 4.1.6 Opførelsesår og renoveringshistorik

      Opførelsesår

      PCB har været anvendt i byggematerialer fra ca. 1950 til 1. januar 1977, hvor PCB blev forbudt i åbne anvendelser, se afsnit 1.8, Regler. Gennem indsamling og analyse af oplysninger baseret på grunddata fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) skal det afgøres, om bygningen er opført eller renoveret i denne periode. Bygningerne kan have været under opførelse flere år før det registrerede opførelsesår, og det er derfor ikke alle bygninger med opførelsesår i BBR efter 1977, der kan frikendes for at indeholde PCB. Normalt vil det ikke tage mere end to år at opføre en bygning, hvilket svarer til udgangen af 1978, idet forbuddet trådte i kraft d. 1. januar 1977. Medmindre man har oplysninger om en særlig lang opførelsesperiode eller oplysninger om brug af materialer, der er produceret før 1977, vil man kunne anse bygninger med opførelsesår efter 1978 som fri for byggematerialer med PCB.

      Renoveringshistorik og materialer

      Er bygningen opført før 1950, skal der gennemføres en omhyggelig udredning af bygningens vedligeholds- og renoveringshistorik. Der er risiko for, at der er PCB i materialer anvendt ved tilbygning, ombygning, istandsættelse, vedligeholdelse og renovering i perioden 1950-1978.

      Er bygningen opført i perioden 1950-1978, eller er der udført arbejder på bygningen i perioden, er det nødvendigt at identificere de byggematerialer, der er tilført bygningen. Man bør gennemgå bygningens tegninger, beskrivelser og foreliggende dokumenter og udspørge ejer og driftspersonale om deres kendskab til bygningens historik. Ved renoveringsarbejder kan der fokuseres på bygningsdele, der normalt har en vedligeholdelsesfrekvens eller holdbarhed på under 30 år, og på de byggematerialer, der potentielt kan have indeholdt PCB i perioden, se afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB. Dette kan suppleres med en visuel inspektion.

      Renovering i bygninger opført i perioden 1950-1979

      De potentielt PCB-holdige byggematerialer kan være udskiftet. I undersøgelsen foretaget af Grontmij & COWI (2013) med kortlægning af PCB i materialer og indeluft viste prøver, at hyppigheden af høje koncentrationer af PCB i indendørs fuger var langt større mellem betonelementer end omkring døre og vinduer. Udskiftning af døre og vinduer kan være en forklaring på dette, idet fuger mellem betonelementer ikke skiftes (Grontmij & COWI, 2013). Datamaterialet fra kortlægningen viste endvidere, at det i en del tilfælde var oplyst, at bygningens vinduer med omkringliggende fuger var skiftet, mens prøver viste, at det kun var en del af bygningens vinduer, der var skiftet (Grontmij & COWI, 2013)

      Er der oplysninger om, at fuger er udskiftet i forbindelse med renovering, skal man være opmærksom på, at de tilstødende materialer kan være forurenet fra gamle fuger. Udskiftede PCB-kilder kan også have efterladt tertiær forurening af overflader. Er der udskiftet termoruder med potentielt indhold af PCB (se også afsnit 5.2.2, PCB i termoruder), skal man være opmærksom på, at karmen kan være forurenet, selvom termoruderne er af nyere dato.

      Bygninger opført efter 1978

      Bygninger opført efter 1978 må formodes at være fri for byggematerialer, der er tilsat PCB, men først i 1986 blev det forbudt at importere og sælge elektrisk udstyr med PCB i såkaldt lukkede anvendelser. Det var desuden tilladt at anvende visse typer elektrisk udstyr med PCB frem til år 2000 og andre typer deres levetid ud (Miljøministeriet, 1998), se afsnit 1.8, Regler og afsnit 5.2.4, PCB i kondensatorer.

      Læk fra en kondensator i et armatur til lysstofrør kan være kilde til en uacceptabelt høj koncentration af PCB i indeluften, se afsnit 1.6.1, Påvirkning af PCB-koncentrationen. Et læk kan også medføre forurening af andre materialer i bygningen.

      Enkelte udenlandske mærker af termoruder har PCB i kantforseglingen frem til 1980, se afsnit 8.3.1, PCB i termoruder.

      Der kan i særlige tilfælde være genanvendt byggematerialer fra huse fra perioden 1950-1978 i nyere huse.

      Mistanke om PCB

      Tabel 16 oplister fire kategorier baseret på bygningens opførelsesår i BBR-registret og mistanke om PCB-forurenede byggematerialer samt behovet for videre handling.

      Tabel 16. Kategorisering af bygning ud fra opførelsesår.

      Opførelsesår

      Mistanke om PCB

      Behov for videre handling

      Før 1950

      Opretholdt

      Behov for omhyggelig udredning af renoveringshistorik.

      Fra 1950-1978

      Styrket

      Behov for visuel gennemgang.

      Fra 1978-1986

      Opretholdt

      Frem til og med 1986 må visse typer elektrisk udstyr tages i betragtning, og frem til og med 1980 må udenlandske termoruder tages i betragtning, se ovenstående tekst.

      Efter 1986

      Ingen

      Normalt intet behov for yderligere undersøgelser.

          1. 4.1.7 Bygningsportefølje

      Der kan være behov for at gennemgå en bygningsportefølje systematisk med henblik på at udpege bygninger i risikogruppen. Det kan fx være en gennemgang af kommunale bygninger eller en gennemgang af et boligselskabs ejendomme. Hver bygning bør betragtes som en selvstændig enhed, selvom der er tale om en større bebyggelse, hvor bygningerne ligner hinanden og tilsyneladende er bygget af den samme type materialer. Under den oprindelige byggefase eller ved renovering kan der være anvendt forskellige materialer i bygningerne.

      Variationen i brug af materialer ved opførelsen illustreres af resultater af analyser af fugeprøver fra boligbyggeriet Farum Midtpunkt. Boligbyggeriet består af flere sektioner med boligblokke, og der er kun anvendt PCB i den sektion, der blev bygget først (Birkhøjterrasserne). I denne sektion, som består af seks boligblokke, er der anvendt fugemasser med et indhold af PCB på ca. 200-200.000 mg/kg. De kemiske analyser viser endvidere, at fugemassernes indhold af PCB-kongener kan henføres til to kendte produkter samt to typer, der ikke matcher et kendt produkt (Frederiksen et al., 2012).

  • Det er kun muligt at afgøre, hvorvidt et byggemateriale indeholder PCB, ved at tage en prøve og sende den til kemisk analyse. Dette afsnit oplister byggematerialer, der kan være tilsat PCB, og beskriver, hvor materialerne findes, hvor man bør tage prøver, og hvor mange prøver, der bør tages, både i en indledende og opfølgende kortlægning. Endvidere er potentielle sekundære og tertiære kilder beskrevet. Selve prøvetagningen er beskrevet i afsnit 8, Bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialer.

    Der findes vejledninger på den elektroniske PCB-guide (www.pcb-guiden.dk) og hos Københavns Kommune (Københavns Kommune, 2014 og www.kk.dk). Miljøstyrelsen har en vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder (Miljøstyrelsen, 2014), og der findes også vejledning om prøvetagning på den norske hjemmeside www.ruteretur.no. Miljøstyrelsen har også en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer (Miljøstyrelsen, 2015). Desuden kan man finde vejledning i, hvordan man tager prøver af materialer på den svenske hjemmeside www.sanerapcb.nu. Endelig er det muligt at læse om PCB i byggevarer i rapporten Forekomst af PCB i en- og tofamiliehuse (Jensen et al., 2009).

        1. 5.1 Kortlægningens omfang

      Nedenstående er beskrivelsen af omfanget af kortlægningen opdelt efter, hvorvidt det er en undersøgelse af de sundhedsmæssige forhold, der har udløst den, eller om det er krav i affaldsbekendtgørelsen i forbindelse med en renovering eller nedrivning.

            1. 5.1.1 Sundhedsmæssige forhold

        Kortlægningen af materialer supplerer kortlægningen af indeluften. Den foregår typisk trinvist med en indledende kortlægning, der identificerer de primære kilder, og en opfølgende kortlægning, der også medtager sekundære og tertiære kilder.

        En fuldstændig kortlægning af PCB-indholdet i materialer giver et godt grundlag for valg af afhjælpningsmetoder. Ofte vil afhjælpningen være en kombination af forskellige afhjælpningstiltag, men det samlede resultat bliver aldrig bedre end det tiltag, der fungerer dårligst. Koncentrationen af PCB i indeluften kan derfor stadig være uacceptabelt høj efter en omhyggelig fjernelse af fx vinduer med kalfatringsfuger og tilstødende beton (primære og sekundære kilder), grundig rengøring og etablering af øget balanceret ventilation. Årsagen er, at PCB fra tertiært forurenede vægge, gulve og lofter eller fra eventuelle tilbageværende primære eller sekundære kilder nu begynder at fordampe til indeluften.

        Indledende kortlægning

        En indledende undersøgelse fokuserer på de mest oplagte primære kilder, dvs. fuger, termoruder, gulvmaling og kondensatorer. I etageboliger, erhvervs- og industribygninger vil der endvidere være fokus på visse malingstyper, gulvbelægning og vådrumsmaterialer, se tabel 17, afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB.

        Opfølgende kortlægning

        Viser den indledende undersøgelse, at der er PCB-holdige byggematerialer i bygningen, er det nødvendigt med en eller flere opfølgende kortlægninger af de relevante dele af bygningen. Det omfatter både en identifikation af primære kilder, som er de byggematerialer, der oprindeligt blev tilsat PCB under produktionen, og de sekundære og tertiære kilder, idet alle potentielle PCB-forekomster skal identificeres, både for at kunne opnå en succesfuld afhjælpning og af hensyn til arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

            1. 5.1.2 Renovering eller nedrivning

        Kortlægningen foregår typisk trinvist og er inddelt i en indledende kortlægning og en eller flere opfølgende kortlægninger, der også medtager sekundære og tertiære kilder. Ved renovering og nedrivning skal de PCB-holdige materialer, der fjernes fra bygningen, identificeres, og der skal tages stilling til udsortering og klassificering af byggematerialerne i henhold til affaldsbekendtgørelsen, se afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning.

        Indledende kortlægning

        Den indledende kortlægning fokuserer på PCB-holdige byggematerialer med udgangspunkt i tabel 17, afsnit 5.2, Byggevarer, der kan indeholde PCB. Ved en renovering undersøges de byggematerialer, der skal fjernes fra bygningen, mens alle relevante byggematerialer i hele bygningen undersøges ved nedrivning. Handler det om renovering af fx vådrum i et ejendomskompleks, vil man undersøge byggematerialer med potentielt indhold af PCB i vådrum og ikke kun de mest oplagte primære kilder. Konstateres der PCB-holdige materialer, vil næste trin være at undersøge spredning til tilstødende materialer og overflader.

        PCB-holdige materialer kan være skjult i konstruktionen. For at opnå den bedst mulige planlægning af byggeprocessen er det vigtigt med så godt kendskab som muligt til potentielle forekomster af PCB, se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1 Renoveringsproces (Andersen, 2013b). Skal der gennemføres en renovering, hvor det forestående arbejde er planlagt til at åbne konstruktionen, bør der i videst muligt omfang åbnes i forbindelse med kortlægningen, og relevansen af en prøvetagning bør vurderes.

        Derudover kan der tages prøver af potentielle tertiære kilder, fx vægmaling og gulvbelægning. På det nuværende vidensgrundlag er antallet af prøver en skønssag. Formålet med prøvetagning af potentielt tertiære kilder er at mindske risikoen for at overse PCB, fx skjult i konstruktioner. Selv en svag stigning i koncentrationen af PCB i indeluften vil formentlig afspejles i maling og visse gulvbelægninger som linoleum. Det kan dog være vanskeligt at afgøre, hvorvidt maling og gulvbelægning er primære eller tertiære kilder.

        Viser prøvetagningen betydelige mængder af PCB i byggematerialerne, bør der tages luftprøver, der kan klarlægge, om der er sundhedsmæssigt uacceptable forhold i bygningen.

        Opfølgende kortlægning

        Viser analyserne, at der er PCB i byggematerialerne, vil man gå videre med en eller flere opfølgende kortlægninger. Det omfatter både en identifikation af primære kilder og de sekundære og tertiære kilder. Deres PCB-indhold har betydning for valg af metode til eventuel afrensning samt arbejdsmiljø og affaldssortering.

        Selvom bygningen renoveres med et andet sigte end at afhjælpe PCB-problemer, kan der ofte være behov for at kortlægge byggematerialernes PCB-indhold ud over kravene i affaldsbekendtgørelsen. Det kan være nødvendigt at kortlægge yderligere for at undersøge renoveringens indflydelse på bygningen og på de sundhedsmæssige forhold i bygningen. Fx skal udvendige PCB-holdige fuger tages med i betragtning, hvis der planlægges udvendig efterisolering, idet de vil komme til at ligge inden for den nye klimaskærm og den nye isolering. Dermed kan de måske give anledning til indsivning af PCB til indeluften. Endvidere kan en renovering, der ændrer på luftskiftet i bygningen, kunne få betydning, hvis der er PCB i indeluften og her kan en undersøgelse af koncentrationen af PCB i indeluften derfor være nødvendig både før og efter renovering. Se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1 Renoveringsproces (Andersen, 2013b). Hertil kommer krav i relation til at sikre arbejdsmiljøet.

        1. 5.2 Byggevarer, der kan indeholde PCB

      Der er størst risiko for at finde PCB i ind- og udvendige fuger, gulvmasse, gulvmaling og udvendig maling i boligblokke, erhvervs- og institutionsbygninger samt parcel- og rækkehuse, der er bygget af elementer og opført af større byggefirmaer i perioden 1956-1976 (Jensen et al., 2009). Desuden er det relevant at undersøge termoruder i alt byggeri fra perioden, hvor PCB blev anvendt i termorudernes kantforsegling og til montering af termoruderne. Det er også relevant at undersøge, om der er elektrisk udstyr med kondensatorer som armaturer til lysstofrør, ventilatorer, motorer og pumper.

      Tabel 17 indeholder en liste over byggevarer brugt i forskellige hustyper fra 1950 til 1977. Risikoen for at finde PCB i byggevarerne er graduereret ud fra kendt viden om danske forhold (Jensen et al., 2009). Estimater af, hvor meget, der er anvendt af de enkelte byggevarer, er angivet i afsnit 1.4.2, Forbrug og tilbageværende mængde af PCB.

      Konstateres der byggematerialer med PCB, dvs. primære PCB-kilder, vil der med meget stor sandsynlighed være materialer i bygningen, der er sekundært og/eller tertiært forurenet med PCB, og som også skal undersøges.

      Tabel 17. Eksempler på bygningsdele og byggevarer, der kan indeholde PCB, og som kan være anvendt i bygninger fra1950 til 1977 (Jensen et al., 2009).

      Byggevare

      Kan typisk findes i/på

      Enfamiliehuse, villaer

      Kæde- og række-huse

      Fler-familie-huse

      Stuehuse

      Etage-boliger

      Industri- og kontorbyggeri

      Fugemasse

      Vinduer og døre, skillevægge, elementfuger, fuger i gulve, altaner, rørgennemføringer

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Fugebånd

      Vinduer og døre, skillevægge, elementfuger, ved bjælker, ved glaslister mv.

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Termoruder

      Vinduer og døre, termorudeforsegling

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Termokit

      Vinduer, døre, samlinger ved afløb

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Brandhæmmende maling

      Stålkonstruktioner, brandskel

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Korrosions-beskyttende maling

      Metaldele af jern

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Lim

      Gulve, paneler, lofter, laminerede konstruktioner og elementer, bordplader

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Konden-satorer

      Lysarmaturer, industrimotorer

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Kabler, ledninger, kontakter, dækkasser

      El-installationer

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Spartel-masser

      Gulve og vægge

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Gummibelægning

      Vådrum

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Skridsikre belægninger

      Altangange

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Tykfilms-maling

      Udvendig beton

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Lak

      Trægulve

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Linoleum, vinyl, tæpper

      Gulvbelægning, bordplader

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Selvnivelerende gulvmasser

      Gulve

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Voks, polish og lign.

      Gulve

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Gulvmaling

      Vådrum, bryggers, trapper af beton, værksteds- og industrigulve

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Puds, mørtel, beton

      Væg, loft, gulv

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Plastlaminat

      Skabe, bordplader, vægplader

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Byggeplader

      Gulve, vægge, lofter

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Fliseklæb

      Gulve, vægge

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      Vandtætnings-materialer, smøre-membran

      Vådrum, bryggers, køkkener

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆

      ◆ = Udbredt forekommende ud fra kendt viden i Danmark.
      ◆ = Muligt forekommende ud fra kendt viden, kun i enkelte tilfælde fundet i Danmark.
      ◆ = Ingen/utilstrækkelige oplysninger.

            1. 5.2.1 PCB i fugemasse

        Der er identificeret PCB-holdige fuger både udendørs og indendørs, se afsnit 1.4.4, Fugemasse, og man skal derfor undersøge både indvendige og udvendige fuger. Man kan ikke se eller på anden måde fysisk afgøre, hvorvidt et byggemateriale indeholder PCB, og derfor er en kemisk analyse nødvendig.

        De fleste fuger har tendens til at blive hårde med tiden, idet de tørrer ud. Mange fuger kan med tiden få en smuldrende, krokodilleskindslignende overflade med tendens til kridering (hvidt støv på overfladen, der kan tørres af) (Fugebranchens samarbejds- og oplysningsråd, 1994). Fuger af polysulfid har hovedsagelig været brugt udvendig, se afsnit 1.4.4, Fugemasse, og friske snitflader har en karakteristisk lugt af svovl.

        Det har vist sig, at der kan være stor forskel på indholdet af PCB i fuger, både i forhold til type, placering og påvirkning fra vejrlig. Selv i samme fuge rundt om et vindue kan der være markante forskelle i koncentrationen (Sundahl et al., 1999). Dette er en udfordring ved prøvetagning, da det ikke umiddelbart er nemt at vurdere, hvor repræsentativ en prøve er. Antallet af nødvendige fugeprøver afhænger af:

        • –Byggeriets størrelse

        • –Variationen i fugetyper og udseende

        • –Formålet med prøvetagningen.

        Figur 13 viser eksempel på en udvendig fuge mellem facadeelementer, der fortsætter mellem væg og vindue.

        Billede 9

        Figur 13. Udvendig fuge mellem facadeelementer, der fortsætter i fuge mellem væg og vindue.

        PCB-koncentrationen i fugemasse kan variere betydeligt. Der er kendskab til polysulfidfugemasse med et oprindeligt PCB-indhold på typisk 5-30 procent (Gunnarsen et al., 2009). Der er fugemasser, hvor indholdet af PCB er lavt og måske stammer fra en forurening under blanding eller fra fugesprøjten. Den oprindelige fuge kan være fjernet, og den nye fuge kan være forurenet med rester fra den gamle fuge eller med PCB fra tilstødende materialer, der først er kontamineret af den gamle fuge og derefter afgiver PCB til den nye fuge.

        Hvor er der fuger, der kan indeholde PCB?

        Fugemasser bruges overalt i byggeriet, hvor to bygningsdele eller to materialer støder sammen, men hvor der ikke må være en revne, enten af tekniske eller æstetiske årsager. Tabel 18 lister en række placeringer, hvor der kan være anvendt fuger med fugemasse.

        Tabel 18. Mulige placeringer af elastiske og plastiske fuger med PCB.

        Placering

        Især

        Fugetype og funktion

        Teglfacader

        Lange facader ved hjørner og nedløbsrør. Der vil typisk være en fuge pr. 15-30 m.

        Lodrette dilatationsfuger, der skal hindre revner i murværket.

        Mellem bygningselementer og
        -komponenter

        Mellem større elementer af forskellige materialer

        Dilatationsfuger, der skal sikre, at elementerne kan udvide eller sammentrække sig forskelligt pga. forskellige varmeudvidelseskoefficienter.

        Mellem betontrapper og bygningsdel

        Fuger, der skal hindre lydoverførsel via betontrapper. Trapperne er monteret med dorne på et neoprenunderlag, og hullerne mellem hus og trappe kan være fuget med elastisk fuge.

        Mellem det eksisterende hus og en tilbygning

        Fuger, der skal udligne differenssætninger. To bygninger, der er opført på forskellige tidspunkter med hver sit fundament, sætter sig normalt forskelligt.

         

        Mellem facadeelementer

        Især totrinsfuger, der skal sikre sammenhæng og tæthed mellem elementer, se bilag C, Fuger. Fugtteknisk skal den ydre fuge være dampdiffusionsåben, mens den indre skal være dampdiffusionstæt. Dette princip blev ikke altid overholdt, og derfor kan man finde PCB-fuger udvendig. Desuden kan fugebånd (gummiprofil eller forkomprimerede) indeholde PCB.

        Mellem hus og svalegange/altaner

        Fuger, der skal sikre sammenhæng mellem facade og vandret plade, hvis huset er støbt sammen med svalegange og altaner. Hviler altaner og svalegange på bjælker, vil der være fuget rundt om bjælkerne, mens der vil være mellemrum (luft) mellem plade og facade.

        Søjler

        Fuger, der skal sikre tæthed mellem søjler og bygningskomponenter.

        Revner

        Fuger, der udfylder og skjuler revner mellem elementer. Revnerne behøver ikke at have betydning for husets holdbarhed. Anvendes en elastisk fugemasse, kan fugen optage bevægelser, så man undgår nye revner.

         

        Rundt om døre og vinduer og glaspartier i facader

        Et- eller totrinsfuger, der skal sikre sammenhæng og tæthed mellem elementer, se bilag C, Fuger.

        Bag lister eller facadebeklædning

         

        Skjulte fuger.

        Indendørs rundt om døre

         

        Fuger, der skal forhindre revner som følge af årstidens variation i luftens vandindhold. Vægge af fx tegl, porebeton, beton eller gips er mindre fugtfølsomme end døre af træ, der ændrer størrelse over året.

        Fuger i gulve

        Større flader beton

        Dilatationsfuger i betongulve. Beton svinder, når det hærdner. I store betongulve er der derfor indlagt dilatationsfuger, der både optager temperaturbetingede dimensionsændringer og forhindrer svindrevner.

        I støbeskel, ekspansions- og kontraktionsfuger.

        Mellem gulv og væg

        Dilatationsfuger. Alt efter, hvordan et gulv er støbt, kan der være fuger mellem gulv og væg.

        Fuger ved rørgennemføringer

         

        Fuger, der skal optage bevægelser og være vand- og lufttætte. Røret ændrer hurtigere temperatur end de omgivende vægge eller dæk. Ofte er der fuget af lyd- og brandmæssige hensyn.

        Langs bundglaslister og glaslister i vinduer

         

        Topforsegling, der skal sikre tæthed mellem rude og ramme. Topforseglingen er lagt oven på fugebåndet mellem rude og hhv. bundglasliste og glaslister.

        Mellem ydervægge og indvendige skillevægge

         

        Fuger, der skal begrænse lydtransmissionen. Desuden er der set eksempler på lydisolering mellem væg og skillevæg, hvor der er brugt PCB-holdig fugemasse.

        I vådrum og svømmehaller

        I hjørner, dilatationsafsnit og sammen med vådrumsmembran

        Fuger, der skal sikre vandtæthed. Vandtætheden kan være sikret på flere måder:

        Det kan være en smøremembran (tyk maling eller system af flere lag maling). Det kan også være en foliemembran (banevare). Uanset, om der er anvendt smøremembran eller foliemembran, kan der optræde revner i hjørnerne eller dilatationsafsnit, der er fuget med elastiske fuger.

        I vådrum med flisebelægning kan der være elastisk fuge i hjørnet mellem to vægge og mellem gulv og væg.

        I bassiner, fx til vand, kar og beholdere

        Større betonkonstruktioner

        Ved større betonkonstruktioner kan der ved hjørner eller som dilatationsfuger være behov for en vandtæt fuge. Det vil derfor være nødvendigt med en elastisk fuge.

        Støbeskel

        Ved støbeskel ved vandtætte konstruktioner kan der være indlagt fugebånd (gummiprofiler) i betonen.

        Figur 14 viser eksempel på en dilatationsfuge i gulv mellem betondæk.

         

        Billede 42

        Figur 14. Dilatationsfuge mellem betondæk. Foto: Teknologisk Institut.

        Strategi for prøvetagning i fuger

        Ved kortlægning bør man tage en eller flere prøver af alle fugetyper, der kan klassificeres som ens, dvs. må formodes at være af samme type og udsat for samme påvirkninger. Om påvirkninger er ens afhænger fx af facadens orientering; syd- og vestvendte facader er udsat for hårdere vejrlig med sol og slagregn end øst- og nordvendte facader. Tilsvarende kan påvirkningen indendørs variere pga. eventuel solopvarmning eller varme fra radiatorer. Strategi for prøvetagning af fuger må derfor fastlægges i hvert enkelt tilfælde baseret på en konkret vurdering af disse forhold.

        Samleprøver

        Man kan blande delprøver til en samleprøve, fx fem delprøver af fugestykker, der samles til én prøve. Formålet kan være at opnå et mere gennemsnitligt mål for fx fuger, der er klassificeret i samme fugegruppe, jf. nedenstående. Se også afsnit 5.2.1, PCB i fugemasse, og figur 21 i afsnit 8.2.3, Trin for trin: prøvetagning af fuge. Man kan gøre det af økonomiske hensyn. Samleprøven kan identificere, hvorvidt der overhovedet er PCB til stede i en eller flere af delprøverne og dermed, hvorvidt man skal gå videre med en mere detaljeret prøvetagning.

        Delprøverne afleveres som én prøve til analyselaboratoriet med besked om prøvetype mv. Analyselaboratoriet blander prøverne, typisk ved at tage nogenlunde lige store stykker fra fx hvert fugestykke og blande dem sammen. Ved den videre bearbejdning og kemiske analyse behandles således kun én samlet prøve, der analyseres for PCB-indholdet.

        Klassificering af fugegrupper

        Under den oprindelige byggefase eller ved renovering kan der være anvendt forskellige materialer i bygningerne. Betragt derfor hver bygning som en selvstændig enhed, selvom der er tale om en større bebyggelse, hvor bygningerne ligner hinanden og tilsyneladende er bygget af den samme type materialer.

        Når det drejer sig om større byggerier, vil en klassificering af fuger være nødvendig. Identificér, hvor der er fuger indvendig og udvendig i byggeriet ud fra tegninger, information om byggeriet og ved besigtigelse.

        1. 1. Opdel fugerne efter fugetype; facadefuger, indvendige fuger omkring døre mv.

        2. 2. Underopdel hver fugetype efter påvirkning fra fx vejrlig, solbestråling (både ude og inde) og rummets anvendelse (fx vådrum).

        3. 3. Underopdel igen efter fugernes udseende osv.

        Figur 15 viser eksempel på indendørs vægfuge i klasseværelse, der er lysegrå og revnet.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Reviderede\P1040408O.jpg

        Figur 15. Revnet fuge med alutape.

        De forskellige facadefugetyper er beskrevet i bilag C, Fuger. Ved gennemgang af facaden skal man være opmærksom på, at der ofte er totrinsfuger, så der skal tages prøver både ude- og indefra. Der kan desuden være fuger bag facadebeklædningen og bag lysninger.

        Syd- og vestvendte facader vil være mest påvirket af vejrlig. Vurdér, om de kan klassificeres sammen, eller om de skal deles op. Det samme gælder øst- og nordvendte facader. I etageejendomme må man vurdere, om fuger på forskellige etager kan karakteriseres som ens.

        Et eksempel på opdeling af facadefuger på en sydvendt facade i en etageejendom med udvendige altaner er vist i figur 16. Det er her vurderet, at facaden er forholdsvis ensartet påvirket af vejrlig, og etagerne ser ens ud. Fugerne er karakteriseret efter farve, konsistens og tilstand.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Diagram.eps

        Figur 16. Eksempel på kategorisering af fuger på en sydvendt facade efter fygetype, farve, konsistens og tilstand.

        Efter gennemgang og opdeling af facadefugerne i fugegrupper, beskrives fugegrupperne i et skema. Se eksempel i tabel 19.

        Tabel 19. Eksempel på oversigt over klassificerede udvendige fuger på en sydvendt facade. Fugerne er opdelt efter placering, type, konsistens og tilstand.

        Placering

        Fuger omkring døre og vinduer

        Fuger mellem elementer, mur

        Fuger mellem bygning og trappe, altan, svalegang mv.

        Sydvendt

        grå, hård, sprækket

        grå, hård, intakt

        grå, hård, intakt

         

        grå, blød, intakt

         

        Når fugerne er klassificeret efter type og eventuelt undergrupperet efter, hvilke påvirkninger de udsættes for, og hvilket udseende de har, kan prøvetagningen tilrettelægges.

        Indvendige fuger

        Undersøg, om der er fuger omkring døre og vinduer. Tjek bygningens rum med udgangspunkt i tabel 18. Identificér ens fuger efter samme princip, som blev anvendt for facadefuger, og udtag prøver fra hver identificeret undergruppe.

        Indledende undersøgelse

        Undersøgelse af fuger vil indgå i en indledende undersøgelse, da de kan indeholde PCB. I større byggerier kan man efter identifikation af grupper og undergrupper af ens fuger gennemføre en indledende undersøgelse ved at tage en prøve af fugemasse fra hver gruppe. Prøverne kan evt. tages som samleprøver bestående af en prøve fra hver undergruppe, se afsnit 8.2.3, Trin for trin: prøvetagning af fuge. Dette vil give en information om, hvorvidt der er PCB til stede, men en egentlig kvantificering kræver kendskab til de enkelte undergrupper.

        Opfølgende eller fuldstændig kortlægning

        Er der tale om en mere detaljeret eller fuldstændig PCB-kortlægning, skal man tage mindst to prøver fra hver undergruppe. Ved prøvetagningen vurderer man, om fugeprøvernes konsistens er ens, dvs. om prøverne be- eller afkræfter, om der er tale om én undergruppe, eller om undergruppen igen skal opdeles.

        PCB-koncentrationen i fugemassen kan variere meget selv omkring samme vindue, og ønsker man en højere grad af sikkerhed, kan man udtage flere delprøver i hver undergruppe og lave en samleprøve, se ovenstående. Tag nogenlunde lige store delprøver til samleprøven, og meddel analyselaboratoriet, at det er en samleprøve.

        Større byggerier

        Er der tale om en bygning med mange fuger og/eller mange vinduer, kan man tage samleprøver, hvor fugerne klassificeres til samme gruppe/undergruppe over et større område. Som nævnt ovenfor, bør hver bygning betragtes som en selvstændig enhed.

        Koncentration og sekundære kilder

        PCB-holdige fuger kan give et sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, se afsnit 1.6.1, Påvirkning af PCB-koncentrationen. I relation til affaldsgenerering er PCB-koncentration i fugen relevant for klassificeringen af affaldet. PCB-koncentrationen i fugerne har også relevans for vurdering af prøvetagningssteder, når sekundære forureninger i tilstødende materialer skal lokaliseres. Der er dog ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem PCB-koncentrationen i fugen og graden af indtrængning. Indtrængning af PCB i tilstødende materialer er nærmere beskrevet i afsnit 1.5.2, Sekundær forurening af byggematerialer.

            1. 5.2.2 PCB i termoruder

        Man kan ikke umiddelbart se kantforseglingen eller tætningen mellem glas og afstandsliste, da dette område af termoruden vil være dækket af glaslister, se figur 25, afsnit 8.3.1, PCB i termoruder. Er en dansk termorude produceret i 1977 eller tidligere, kan den indeholde PCB, se også afsnit 1.4.5, Termoruder og Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder (Miljøstyrelsen, 2014). Udenlandske termoruder kan indeholde PCB, hvis de er produceret i 1980 eller tidligere.

        Termoruder kan være sat i rammen med kit eller plastiske fugebånd, der kan indeholde PCB, se figur 25.

        Mærkning

        Nyere termoruder indeholder produktoplysninger på termorudens afstandsprofil, se figur 17. Det kan være vanskeligt at se mærket, og det kan hjælpe at lyse på profilet med en lommelygte for at finde mærket. Nogle gamle termoruder indeholder oplysninger, men ikke alle. Er termoruden ikke mærket, er den med stor sandsynlighed fra før 1977, hvor PCB-forbuddet trådte i kraft, og dermed kan den være PCB-holdig. Afstandsprofilet kan være mærket med:

        • –Produktionstidspunkt, fx ”10/72”, hvis termoruden er produceret i oktober 1972.

        • –”DS 1094”, der angiver, at termoruden er produceret i henhold til DS 1094, hvis første udgave blev udgivet i 1983. Man kan derfor med ret stor sandsynlighed udelukke, at termoruder mærket med ”DS 1094” indeholder PCB (Vestforbrænding et al., 2008). Det udelukker dog ikke, at der kan være en kontaminering med PCB, hvis termoruden erstatter en termorude, der har indeholdt PCB.

        Mærkningen ”GS” efterfulgt af et nummer blev indført sammen med DS 1094-mærkningen. Det betyder, at glasproducenten er medlem af Glasindustrien, og det efterfølgende nummer er producentens medlemsnummer.

        Billede 17

        Figur 17. Termorude med afstandsprofil af aluminium mellem glassene.

        Udskiftningsfrekvens

        Termoruderne i bygningen har næppe samme alder, da nogle formentlig er udskiftet. Termoruder i døre og oplukkelige vinduer går hyppigere i stykker eller punkterer før termoruder i faste rammer. I rum med høje isoleringskrav, såsom beboelse eller kontorbyggeri, vil ruderne ofte være skiftet, mens ruder i lagerrum eller andre rum med lave krav til isolering først udskiftes, når de går i stykker.

        Kortlægning

        Under kortlægningen skal man gennemgå alle ruder i bygningen og notere, hvordan de eventuelt er mærket. Er termoruden fra før 1977, eller er det en udenlandsk termorude fra før 1980, er en prøve nødvendig. Undersøg også termorudens isætning, da kit og plastiske fugebånd kan vanskeliggøre demontering.

        En termorude på ca. 1 m2 kan typisk indeholde 50 g PCB i kantforseglingen (Vestforbrænding et al., 2008; www.ruteretur.no), se afsnit 1.4.5, Termoruder. Termoruder med PCB i kantforseglingen skal derfor bortskaffes som farligt affald. Hvis kun termoruden fjernes, skal man være opmærksom på, at fals og vinduesramme kan være forurenet med PCB fra kantforseglingen eller isætningsmaterialet, hvilket har betydning ved evt. bortskaffelse af vinduesrammerne. Desuden bliver kantforseglingen og/eller isætningsmaterialet blotlagt, og det kræver omhyggelig håndtering for at undgå eksponering af personer og spredning til miljøet, se også Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder (Miljøstyrelsen, 2014).

        Vinduesrammer kan være forurenet med PCB, fordi der tidligere kan have siddet PCB-holdige termoruder eller isætningsmaterialer i rammerne, se afsnit 5.2.6, Sekundært forurenede byggematerialer.

        Skal der udskiftes termoruder, der kan være fra perioden 1950 til 1977, træder affaldsbekendtgørelsens krav om screening i kraft, se afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning.

            1. 5.2.3 PCB i maling

        Visse typer maling har været tilsat PCB, dvs. de kan være primære kilder. Er malingen ikke tilsat PCB, kan den optage PCB fra luften og dermed være en tertiær kilde, se afsnit 1.5, Primære, sekundære og tertiære kilder. Maling kan endvidere optage PCB fra primære kilder, hvis der er direkte kontakt, fx vægmaling opad en PCB-holdig fuge, eller maling påført en PCB-holdig spartelmasse. Her er malingen en sekundær kilde.

        I etageejendomme er der fundet maling med koncentrationer over 50 mg/kg PCB indendørs i opgange, vaskerum, opbevaringsrum, cykelkældre og fyrrum. Malingen var påført gulv, vægge, faldstammer og metalgelændere (Grontmij & COWI, 2013). I en- og tofamiliehuse blev der fundet PCB-holdig maling indendørs på vandrør på toilet samt på gulve i viktualierum, vaskerum, kontor og opbevaringsrum, og udendørs på trapper (Grontmij & COWI, 2013).

        Nedenfor er beskrevet steder, hvor man typisk kan finde forskellige typer maling, der kan være tilsat PCB, dvs. primære kilder.

        Brandhæmmende maling

        Brandhæmmende maling bruges på mange synlige bærende konstruktioner af stål, herunder trapper, bjælker og søjler. Stålkonstruktioner skal beskyttes mod brand, da de ellers hurtigt opvarmes og dermed mister deres styrke og stivhed.

        Korrosionsbeskyttende maling

        Der er konstateret PCB i korrosionsbeskyttende maling i etageboliger og industri- og kontorbyggeri, se tabel 17. Korrosionsbeskyttende maling er brugt på stål inde og ude for at beskytte stål mod at ruste, hvis den relative luftfugtighed er over ca. 65 procent.

        Tykfilmsmaling

        Tykfilmsmaling er typisk en del af et malingssystem, hvor tykfilmsmalingen har nogle bestemte egenskaber, fx evnen til at standse karbonatisering i beton. Systemet omfatter normalt også en tyndfilmsmaling, som giver det ønskede udseende.

        Gulvmaling

        PCB-holdig gulvmaling er fundet i industri- og kontorbyggeri og i en- og to-familiehuse, vandværker og andre tekniske bygninger, se tabel 17.

        Der kan være gulvmaling i vådrum, bryggers, på trapper af beton og på værksteds- og industrigulve.

        Kortlægning

        Når der skal tages prøver af maling, skal følgende undersøges:

        • –Er der steder, hvor maling med PCB kan være anvendt for at øge slidstyrke, hæmme brand eller beskytte mod korrosion?

        • –Er der, eller har der været PCB-holdige fuger med kontakt til malede overflader?

        • –Er der PCB i indeluften i en grad, der kan give anledning til tertiær PCB-forurening af malede overflader?

        Under en opfølgende kortlægning, skal man gennemgå alle malede overflader i bygningen og tage en prøve for hver type maling og hver farve efter de tre kriterier ovenfor. Er indeluften PCB-forurenet, tages prøver af de tertiært forurenede flader, hvilket bl.a. er nødvendigt før affaldssortering, se 5.2.7, Tertiært forurenede materialer. Når der tages prøver af maling på indervægge, skal man være opmærksom på, hvorvidt væggen kan være af nyere dato og dermed ikke nødvendigvis er så tertiært forurenet som andre vægge i rummet. Dette gælder også i forbindelse med om- eller tilbygninger.

            1. 5.2.4 PCB i kondensatorer

        Visse typer kondensatorer indeholder olie, og i perioden 1950-1986 kan olien have indeholdt PCB i en såkaldt lukket anvendelse, se afsnit 1.8, Regler. Det samme gælder for store oliekølede højspændingstransformatorer (Miljøstyrelsen, 2000). Der er krav om bortskaffelse af større transformatorer (mere end 2 kVAr) og kondensatorer (mere end 1 kg) senest 1. januar 2000, mens mindre kondensatorer og transformatorer må anvendes resten af deres levetid (Miljøministeriet, 1998), se også afsnit 1.8, Regler. I 2000 blev det anslået, at der fortsat var en begrænset mængde PCB i brug i større kondensatorer til fasekompensering, fx på industrivirksomheder, hospitaler, universiteter, forbrændingsanlæg, rensningsanlæg og store landbrug, se også Miljøstyrelsen (2000).

        For de store kondensatorer og transformatorer findes en liste på Miljøstyrelsens hjemmeside over fabrikater, der indeholder PCB: Fortegnelse fra 1988 over transformatorer og kondensatorer indeholdende PCB (www.mst.dk).

        Kondensatorer til netspænding

        Kondensatorer til netspænding, der potentielt indeholder PCB, er anvendt i ballastkondensatorer til fasekompensering i armaturer til lysstofrør og visse typer af natrium- og kviksølvlamper samt motorstartkondensatorer i hårde hvidevarer og kondensatorer i mikrobølgeovne (Miljøstyrelsen, 1983 og 2000). Natrium- og kviksølvlamper anvendes til udendørsbelysning, industrianlæg, sportsanlæg mv. (Miljøstyrelsen, 2015). Hovedparten af de tilbageværende PCB-holdige kondensatorer vurderes at findes i armaturer til lysstofrør og andre lysarmaturer (Miljøstyrelsen, 2015).

        Er bygningen opført før 1987, og er der elektrisk udstyr, der vurderes at være fra perioden 1950-1986, kan der være kondensatorer med PCB. Miljøstyrelsen (2015) har en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, der beskriver, hvordan man finder ud af, om et armatur indeholder en kondensator med PCB. Det gælder også kondensatorer til lysreklamer og natrium- og kviksølvlamper. Arbejde med strøm kan være farligt, så følg gældende regler og sørg for, at de sikkerhedsmæssige forhold er i orden.

        I armaturer til lysstofrør sidder den PCB-holdige kondensator i den såkaldte 'ballast', som sidder skjult i armaturet og sædvanligvis ikke skiftes. Den skal ikke forveksles med gnisttænderen, som skiftes jævnligt i forbindelse med vedligeholdelse af armaturet, og som i visse tilfælde også indeholder en lille kondensator (Miljøstyrelsen, 2000 og 2015). Længden af kondensatoren er typisk 5-15 cm, og den kan være cylinder- eller kasseformet. Kondensatorerne indeholder typisk 10-30 gram rent PCB og vejer typisk 100-300 gram (Miljøstyrelsen, 2015).

        Mærkning af kondensatorer til netspænding

        Det fremgår ikke af en kondensator, hvorvidt den indeholder PCB. Normalt er kondensatoren mærket med producent, typenummer og produktionsår. Produktionsåret kan være angivet med to cifre sammen med produktionsmåned eller -uge. Fx betyder mærkningen ”7235”, at kondensatoren er produceret i uge 35 i 1972 (Miljøstyrelsen, 2015), mens ”42.67” betyder uge 42 i 1967 (Techno Consult & Demex, 2005). Hvis kondensatoren er fra 1986 eller tidligere eller ikke kan dateres, er der stor sandsynlighed for, at den indeholder PCB (Miljøstyrelsen, 2015).

        Der er ikke en entydig sammenhæng mellem produktnavn på kondensatoren og forekomsten af PCB. Har man både fabrikat, typenummer og årstal, kan kondensatoren sammenholdes med informationer fra kortlægningen af PCB i materialer og indeluft (Grontmij & COWI, 2013). De ligger tilgængelige via et link i Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i belysningsarmaturer (Miljøstyrelsen, 2015). Ønsker man en sikker be- eller afkræftel-se af, om kondensatoren indeholder PCB, kan den sendes til kemisk analyse på et analyselaboratorium (Miljøstyrelsen, 2015).

        Kortlægning af kondensatorer i armaturer til lysstofrør

        Typisk kan der være armaturer med potentielt PCB-holdige kondensatorer i større byggerier som kontorbygninger, industri- og lagerlokaler, institutioner, hospitaler mv. Der kan også være armaturer til lysstofrør i kældre, garager, køkkener og lignende i private boliger. Vær opmærksom på, at det er kondensatorerne og ikke kun armaturerne, der skal kortlægges.

        I bygninger med mange lysarmaturer må man være opmærksom på, om der er sket helt eller delvise udskiftninger, eller om der er lavet tilbygninger eller ombygninger. Er der fx skiftet armaturer i kontorer eller opholdsrum, men ikke i kælderetagen? Hver bygning må betragtes som en selvstændig enhed, se afsnit 4.1.2, Bygningsportefølje.

        Udskiftning

        Utætheder i en PCB-holdig kondensator kan betyde frigivelse af PCB til omgivelserne, og en egentlig lækage fra kondensatorer med PCB i armaturer til lysstofrør kan påvirke indeluften markant, se afsnit 1.6.1, Påvirkning af PCB-koncentrationen. Der er derfor en risiko forbundet med at have denne potentielle kilde i bygningen. Dertil kommer, at det er vanskeligt og omkostningsfuldt at fjerne PCB, der har forurenet materialer. Hvis der under den visuelle gennemgang konstateres armaturer til lysstofrør, der kan indeholde PCB-holdige kondensatorer, anbefales det at fjerne kondensatorerne eller skabe vished for, at de ikke indeholder PCB. Indeholder de PCB, anbefaler Miljøstyrelsen (2015) at skifte kondensatorerne eller armaturerne. Ved udskiftning af gamle armaturer til lysstofrør med nye mere energieffektive kan man typisk opnå energibesparelser på 25-40 procent (Miljøstyrelsen, 2015). Ligeledes anbefaler Miljøstyrelsen (2015), at armaturer til lysstofrør fra perioden 1950-1986 ikke opbevares, oplagres eller genbruges, uden at det er undersøgt, hvorvidt armaturet indeholder PCB-holdige kondensatorer.

            1. 5.2.5 Andre materialer med PCB

        Afhængig af type og funktion af bygningen, vil der være brugt forskellige byggevarer, der potentielt kan indeholde PCB. Ved en indledende kortlægning i forbindelse med en sundhedsmæssig vurdering af bygningen skal man gå efter de byggevarer, der har størst sandsynlighed for at indeholde PCB, se tabel 17. I relation til affaldskarakterisering er der behov for at finde alle materialer, der kan indeholde PCB, og man må gennemgå forekomsten af potentielle kilder, vurdere, hvad der kan betragtes som ”ens”, og tage prøver udvalgte steder.

        Følgende materialer kan indeholde PCB, se i øvrigt tabel 17, der viser risikoen for forekomst af PCB i danske byggevarer i forhold til bygningstype.

        Fugebånd

        Forkomprimerede fugebånd af bitumenholdig polyethylen er anvendt i perioden 1960-1976 i fuger omkring vinduer, ved skillevægge og lukningsfuger indvendig, og der er i enkelte tilfælde fundet indhold af PCB (Jensen et al., 2009; Grontmij & COWI, 2013).

        Kit og termokit

        Vindueskit kan være blødgjort med PCB for at undgå, at det bliver hårdt med alderen og svinder. Termokit har været brugt til at tætne med, fx fra ruden ud til træet i et vindue. Det hæfter på både glas, metal og træ.

        Lim

        PCB-holdig lim kan være anvendt i fx gulve, paneler, lofter, laminerede konstruktioner og elementer og bordplader.

        Kabler, ledninger, kontakter, dækkasser

        I Danmark har man ikke kunnet påvise PCB i kabler, ledninger, kontakter, dækkasser mv., men principielt kan de indeholde PCB. Disse materialer kan være tertiært forurenede.

        Spartelmasser

        Der kan være tilsat PCB til spartelmasse. Tager man fx prøver af maling på indvendige betonvægge, skal man være opmærksom på, at de normalt vil være fuldspartlede for at skjule de huller, der ellers kan være i overfladen.

        Skridsikre belægninger

        Skridsikre belægninger, der anvendes på fx industrigulve og svalegange, kan være tilsat PCB. Det er normalt en tyk maling eller gummi, der er iblandet fx kvarts, så man står bedre fast. Det besværliggør rengøring, og belægningerne er derfor normalt kun brugt, hvor det har været nødvendigt. Skridsikre belægninger kan dog forekomme på almindelige altaner, hvis gangfladen er malet. Der er brugt PCB-holdige skridsikre belægninger af mærket Acrydur i Danmark (Erhvervs- og Byggestyrelsen & Miljøstyrelsen, 2010).

        Lak

        Der er få eksempler på gulvlak, der er tilsat PCB. I lighed med maling kan lak optage PCB fra luften og dermed være tertiært forurenet.

        Linoleum, vinyl og tæpper

        Linoleum er en gulvbelægning af organisk oprindelse med vævet forstærkning. Gulvbelægningerne kan være produceret med tilsætning af PCB eller sat fast med PCB-holdig lim. De kan også være forurenet tertiært via luften, se også afsnit 1.4.7, Gulvmasse og gulvbelægninger.

        Vær opmærksom på, at dele af en gulvbelægning kan være udskiftet, mens resten har ligget der i væsentlig længere tid og kan være mere tertiært forurenet.

        Selvnivellerende gulvmasser

        Selvnivellerende gulvmasser med PCB har været meget anvendt i Norge, men i Danmark er PCB-holdige selvnivellerende gulvmasser hidtil kun påvist i industri- og kontorejendomme og kun i få etageboliger.

        I den nationale kortlægning af PCB i materialer og indeluft er der taget 52 prøver af gulvmasse, og 56 procent af prøverne viste en PCB-koncentration over 0,1 mg/kg (Grontmij & COWI, 2013), se også 1.4.7, Gulvmasse og gulvbelægninger.

        Fliseklæb

        For at sætte fliser fast, bruger man fliseklæb, der sidder bag flisen. Der kan være tilsat PCB til fliseklæb.

        Vandtætningsmaterialer, smøremembraner og gummibelægninger

        I vådrum eller andre steder med høj vandbelastning kan der være anvendt PCB-holdige smøremembraner, gummibelægninger eller gummiduge.

        Plastlaminat

        Plastlaminat tilsat PCB kan være anvendt til bl.a. bordplader, skabslåger og måske på plader opsat i mindre vandbelastede områder. Disse kan desuden være tertiært forurenede.

        Voks, polish og lignende

        Der er ikke fundet PCB i gulvbehandlingsmaterialer som voks og polish i Danmark, men det kan ikke udelukkes, at de findes.

        Puds, mørtel, beton

        I Danmark har man hidtil ikke påvist, at PCB har været tilsat puds, mørtel og beton, men det kan ikke udelukkes. Materialerne kan være sekundært og/eller tertiært forurenede.

        Byggeplader

        Der er ikke fundet PCB i byggeplader i Danmark, men lim med PCB kan principielt være anvendt i byggeplader, dvs. krydsfiner, spånplader og måske endda gipsplader.

            1. 5.2.6 Sekundært forurenede byggematerialer

        Hvis der er konstateret PCB-holdige fuger, er der stor sandsynlighed for, at PCB har spredt sig til de tilstødende materialer og skabt en sekundær forurening. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem PCB-indholdet i fugemassen og PCB-indholdet i de tilstødende materialer. PCB-indholdet i fugen kan have ændret sig over tid, eller fugen kan være skiftet og dermed indeholde lave PCB-koncentrationer, som stammer fra den oprindelige fuge. Der kan være afsmitning fra sekundært forurenede materialer tilbage i den nye fuge.

        Indtrængning i materialerne hænger formodentlig sammen med porøsiteten. PCB trænger generelt relativt længere ind i tegl og letbeton end i beton. PCB fra fuger trænger også ind i tilstødende træ, men i varierende grad, se afsnit 1.5, Primære, sekundære og tertiære kilder og afsnit 8.7, Sekundært forurenede materialer. PCB kan også sprede sig til maling, der er i direkte kontakt med fx en PCB-holdig fuge eller PCB-holdig spartelmasse.

        PCB fra kantforsegling og isætningsmaterialer i termoruder kan trænge ind i den tilstødende vinduesramme. Har der været termoruder, der indeholdt PCB, skal man være opmærksom på, at de tilbageblevne vinduesrammer kan være forurenede, se afsnit 5.2.2, PCB i termoruder.

        Maling, der oprindelig har været tilsat PCB, kan have forurenet tilstødende materialer, fx betongulv. Er den overmalet med ny maling, kan denne også indeholde PCB.

        PCB-renovering

        Renoveres byggeriet pga. PCB, skal man kortlægge, hvor omfattende den sekundære forurening er. Det kan eksempelvis være fra PCB-holdige fuger omkring indvendige døre og vinduer, og her skal man tage prøver i stigende afstand fra kanten af fugen ved at udtage materialeprøver. Her er en egentlig kvantificering af PCB-indholdet i betonen aktuel, da det derved er muligt at estimere, hvor stor en forureningskilde der potentielt er i byggeriet. Herefter er det muligt at tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt at bortskære det forurenede materiale, eller om man skal vælge at udtrække eller indkapsle den sekundære forurening. I disse tilfælde er oplysninger om graden og udstrækningen af forureningen med til at afgøre, hvor meget af materialet, der skal behandles. Affaldet skal karakteriseres i henhold til affaldsbekendtgørelsen, se afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning.

        Renovering af andre årsager end PCB

        Behovet for kortlægning af de sekundære forureninger vil afhænge af, hvor der er fundet PCB-holdige byggematerialer, og hvad der videre skal ske. En sekundær forurening forårsaget af udvendige fuger, der tidligere er skiftet under en renovering, giver næppe anledning til større indeklimaproblemer. Dog skal man være opmærksom på ventilationsforhold og indblæsning af udeluft. I en renoveringssituation, hvor man opsætter en ny klimaskærm uden på den gamle, og hvor der har siddet PCB-holdige fuger, er det nødvendigt at vide, hvor stor en sekundær kilde, der er, og hvorvidt man kan tillade sig at ignorere den eller ej. Affaldet skal karakteriseres i henhold til affaldsbekendtgørelsen, se afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning.

        Nedrivning

        I nedrivningssituationen ønsker man at bestemme, hvor meget materiale, der er forurenet og dermed skal fjernes, så det resterende affald er egnet til nyttiggørelse, se også afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning. Kommunen fastsætter grænsen for, om affald er egnet til nyttiggørelse. I Københavns Kommune (2014) er grænsen 0,1 mg PCB/kg (svarende til 0,02 mg PCB sum7/kg), og er man under denne grænse, er affaldet egnet til materialenyttiggørelse, se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4 Affaldshåndtering (Andersen, 2013b). Typisk spreder PCB sig op til 5 cm ind i tilstødende beton, se afsnit 8.7, Sekundært forurenede materialer.

        Tag prøver fra tilstødende materialer ved både indvendige og udvendige PCB-holdige fuger. Er der PCB i både udvendige dilatationsfuger og kalfatringsfuger, tages en prøve af hver type fra en facade, der er meget påvirket af vejrlig og fra en facade, der er mindre påvirket af vejrlig.

        I betonbyggeri bør man indvendig udtage prøver i bærende og ikke-bærende betonvægge, da disse kan have forskellig sammensætning og porøsitet og dermed forskellig PCB-koncentration. Tag prøver af tilstødende materialer ved både kalfatringsfuger og dilatationsfuger, hvis begge typer indeholder PCB. Det er derudover nødvendigt at tage prøver af betongulve med dilatationsfuger. Er der malet med PCB-holdig maling, skal den sekundære forurening fra malingen bestemmes.

        Termoruder med PCB i kantforseglingen eller isætningsmaterialet kan have forurenet vinduesrammerne. Ligeledes kan kit og plastiske fugebånd fastholde termoruden i sådan en grad, at det kan være nødvendigt at knuse ruden for at få den ud. I denne situation skal man vurdere, om det kan betale sig at skille ruden fra rammen, og i givet fald hvordan det håndteres sikkerhedsmæssigt, og hvad der skal ske med rammen.

            1. 5.2.7 Tertiært forurenede materialer

        I lighed med de sekundære forureninger er det nødvendigt at få analyseret, hvor meget PCB, der er afsat som tertiære forureninger på forskellige overflader. Ved nedrivning handler det om affaldssortering i lighed med de sekundære forureninger. Ved renovering vil analysen afgøre behovet for at fjerne eller behandle disse overflader ved for eksempel at afslibe gulve eller fjerne vægmaling.

        Prøver bør tages af hver type overflade og hver farve maling, se afsnit 5.2.3, PCB i maling. Ligeså bør der tages prøver af gulvbelægninger, se afsnit 5.2.5, Andre materialer med PCB.

        Er der tale om høje PCB-koncentrationer i indeluften, vil inventar være forurenet. Dette gælder specielt produkter med skumgummi, fx madrasser, sofaer og gymnastikmåtter.

        1. 5.3 Planlægning af kortlægning

      Er der en velbegrundet mistanke om, at bygningen kan indeholde PCB, skal bygningen undersøges yderligere gennem en kortlægning, hvor der udtages luft- og/eller materialeprøver. Afsnit 5.1, Kortlægningens omfang præciserer omfanget af kortlægningen afhængigt af udgangspunkt og tidspunkt i forløbet. Kortlægningen kan sigte mod be- eller afkræftelse af tilstedeværelse af PCB eller indeholde mere omfattende undersøgelser.

      Forberedelser inden kortlægningen:

      • –Læg en strategiplan for selve kortlægningen, bl.a. på baggrund af den bygningshistoriske redegørelse med oplysninger om bygningen og bygningsdele, bygningstegninger, anvendelse af materialer mv.

      • –Planlæg kortlægningen med prøvetagning af materialer, så den opdeles efter byggematerialer (fuger, beton, termoruder mv.) og deres placering indvendig og udvendig. Opdel efter bygningsdele, fx facade, gulv, loft, tag, ud- og indvendige vinduer og døre mv.

      • –Benyt tegninger til at markere, hvor materialeprøver og/eller luftprøver udtages, og tag foto af prøveområdet.

      • –Sæt gerne mere end en person på opgaven.

      • –Undersøg, hvad der skal bruges ud over værktøj, udstyr til luftmåling og de værnemidler, der skal anvendes ved prøvetagning af materialer. Skal der bruges stige, lift, stillads eller andet?

      • –Undersøg, hvilke arbejdsmiljøforhold der skal tages højde for, herunder andre forureninger som eksempelvis asbest eller bly.

      • –Undersøg, hvad kortlægningen vil medføre i form af fx destruktiv prøvetagning eller støjgener fra pumper, og aftal forholdsregler med bygherre eller administrator, fx værnemidler, afdækning, afskærmning, afspærring, skiltning og andres tilstedeværelse i bygningen under undersøgelsen.

      • –Undersøg, om prøvetagningsstederne er tilgængelige, både udvendig og indvendig.

      • –Sørg for, at brugere, som berøres af gennemgangen og prøvetagningen, informeres i god tid, inden arbejdet påbegyndes.

      • –Sørg for tilladelse og adgang til lokaler/beboelse.

      Få om muligt ejendomsadministrator, driftspersonale eller anden person, der kender bygningen, til at deltage i kortlægningen. Indregn svartider på analyseresultater ved planlægning af en kortlægning.

  • Inden der tages prøver af byggematerialer eller af luft, bør man vælge analyselaboratorium. Dette afsnit beskriver, hvordan man kan sikre sig brugbare analyseresultater ved at være opmærksom på analyselaboratoriets rolle og de kemiske analysers indhold.

    Prøvetagning af luft er beskrevet i afsnit 7, Bestemmelse af PCB i indeluft, mens prøvetagning i byggematerialer er beskrevet i afsnit 8, Bestemmelse af PCB-indholdet i byggematerialer.

        1. 6.1 Analyselaboratorium og -metode

      Valg af analyselaboratorium

      Analyselaboratorierne har forskellige måder at håndtere prøverne på, og det kan bl.a. have betydning for, hvor meget prøvemateriale, der er behov for. Ved valg af analyselaboratorium skal man være opmærksom på følgende:

      • –Har laboratoriet dokumenteret erfaring med analyse af PCB i det aktuelle byggemateriale eller i luftprøver?

      • –Hvilken analysepakke er der behov for?

      • –Hvor meget prøvemateriale skal laboratoriet bruge, hvilken analysemetode anvender laboratoriet, og hvad er detektionsgrænsen?

      • –Hvordan skal prøverne mærkes?

      • –Hvordan rapporteres resultaterne?

      • –Hvordan beregnes usikkerheder?

      • –Hvor lang tid går der, før man får svar?

      • –Hvad koster det?

      Akkreditering

      Nogle kemiske analyselaboratorier er akkrediteret, og det betyder, at et nationalt akkrediteringsorgan har anerkendt laboratoriets kompetence og uvildighed. I Danmark er det den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, der akkrediterer laboratorier til prøveopsamlinger og/eller tekniske/kemiske analyser af specifikke emner og produkter efter akkrediteringsstandarden DS/EN ISO/IEC 17025 (Dansk Standard, 2005). Akkrediteringen beskriver de relevante PCB-analysemetoder, fx PCB-analyse af luftprøver. Ønskes en akkrediteret analyse, skal det tydeligt defineres over for analyselaboratoriet, hvilken prøvetype, der skal analyseres.

      Laboratoriet bør som minimum have dokumenteret erfaring i analyse af PCB i det aktuelle prøvemateriale, fx fugemasse eller et opsamlingsmedie til luftprøver. Nogle laboratorier har kun erfaring med PCB-analyser i fx fødevarer, jord og vand.

      Ifølge Vejledning for måling af PCB i indeklimaet 2014 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015) bør der til prøvetagning og kemisk analyse benyttes et målefirma og laboratorium, der har et kvalitetssikringssystem i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025 (Dansk Standard, 2005) og har erfaring med måling af PCB i indeluft.

      Analyselaboratoriets rådgivning

      Nogle analyselaboratorier vil gerne hjælpe med råd og vejledning om prøvetagning, men her skal man gøre sig klart, om de udtaler sig på basis af standardmetoder, erfaringer eller formodninger. Tager man selv prøverne, har man selv ansvaret for korrekt prøvetagning.

      Ekstraktion

      Ved analyse af luft- eller materialeprøve, skal PCB først ekstraheres fra prøven. Der foreligger standarder og vejledninger på området, og analyselaboratoriets metode bør leve op til samme grad af ekstraktionseffektivitet som den relevante standard. Der er bl.a. DS/EN 15308 (Dansk Standard, 2008b) som er en standard for karakterisering af PCB i affald. Den tyske standard VDI 2464 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009) beskriver, hvordan PCB i luftprøver ekstraheres, og det samme gør det amerikanske kompendium EPA/625/R-96/010b (U. S. Environmental Protection Agency, 1999).

      Når man tager luftprøver, er der både et filter, der opsamler partikler i luften, og et eller flere adsorptionsmedier, der opsamler den gasformige fase af PCB. Her skal man sikre sig, at analyselaboratoriet analyserer både filter og opsamlingsmedie.

        1. 6.2 Analysepakke

      Et analyselaboratorium tilbyder ofte forskellige analysepakker, og laboratoriet analyserer typisk for seks eller syv PCB-kongener. PCB sum6 er summen af indholdet af de seks kongener PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-138, PCB-153 og PCB-180. PCB sum7 medtager yderligere kongen PCB-118, som hører til gruppen af dioxinlignende PCB-kongener. I de lavt klorerede PCB-blandinger er der i praksis ikke meget forskel på PCB sum6 og PCB sum7, da koncentrationen af PCB-118 oftest er meget lav i forhold til de dominerende kongener.

      Standarden DS/EN 15308 for karakterisering af PCB i affald opererer med PCB sum7 (Dansk Standard, 2008b). Vejledning for måling af PCB i indeklimaet 2014 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015) henviser til proceduren beskrevet i den tyske standard VDI 2464 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009) og anbefaler, at PCB-118 medtages og dermed, at PCB sum7 bestemmes.

      Resultatet af PCB sum6 eller PCB sum7 udgør kun en del af den PCB, der er til stede i produktet, se afsnit 1.1, De kommercielle PCB-produkter. Er prøven en luftprøve, ganges PCB sum7 med en faktor fem for at bestemme den totale mængde PCB, her benævnt ”PCB-total”. Er det en materialeprøve, vil analyselaboratoriet typisk sammenholde analysen af materialeprøven med forskellige kommercielle PCB-produkter og kan på den måde fastlægge, om der er tale om et kendt produkt. Matcher en fugeprøve et af de kendte produkter, ved man, hvor meget PCB sum6 eller PCB sum7 udgør af den samlede mængde PCB i fugen, og dermed kan resultatet korrigeres, så man opnår et estimat af den samlede mængde. Hvis prøven ikke matcher et kendt produkt, vil PCB sum6 eller PCB sum7 blive multipliceret med en faktor fem for at estimere den totale mængde, se afsnit 1.1, De kommercielle PCB-produkter.

      En materialeanalyse af PCB sum7 ganget med en faktor fem er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for undersøgelse af PCB (Miljøstyrelsen, 2011). Hvis analysen kan identificere den oprindelige produkttype, er det muligt at anvende produkttypens korrektionsfaktor, se afsnit 1.1.5, Korrektionsfaktorer. Dette kan være aktuelt, hvis den fundne PCB-koncentration i materialet ligger tæt på en administrativ koncentrationsgrænse som fx 50 mg/kg for farligt affald, og der derfor er brug for en mere præcis bestemmelse (Miljøstyrelsen, 2011), se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 4.2.1, Bestemmelse af koncentration (Andersen, 2013b).

        1. 6.3 Detektionsgrænse

      Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvor lidt stof, der skal kunne spores eller detekteres. Detektionsgrænsen er den laveste koncentration, der kan bestemmes ved den kemiske analyse. Ofte ønsker man en detektionsgrænse, der er ti gange lavere end det, der er brug for at detektere. Det betyder fx, at vil man undersøge, hvorvidt noget affald kan betegnes som uforurenet, dvs. om der er mindre end 0,1 mg PCB/kg affald (Københavns Kommune, 2014), vil der være behov for en detektionsgrænse på 0,01 mg PCB/kg. Der er forskel på, hvorvidt man har med luftprøver eller materialeprøver at gøre. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi for indeluft er 300 ng PCB pr. m3 luft (Sundhedsstyrelsen, 2013a), og samler man fx. 1 m3 luft, vil der typisk være behov for en detektionsgrænse på 30 ng PCB pr. prøve for den samlede mængde PCB.

      Materialeprøver

      Detektionsgrænsen for PCB-kongener afhænger bl.a. af, hvilket materiale kongenerne skal bestemmes i, fx fuge, maling eller beton.

      Der er to måder at analysere PCB på:

      • –GC-ECD: Gaskromatografi med Electron Capture Detector

      • –GC-MS: Gaskromatografi efterfulgt af massespektroskopi.

      GC-ECD er ofte billigere end GC-MS, mens GC-MS er mere specifik. Generelt anbefales GC-MS, men der kan være særlige forhold, der taler for at anvende GC-ECD, se afsnit 6.4, Mærkning af prøver.

      For fugemasse er 5 cm (og hele dybden af fugen) normalt tilstrækkelig prøvemængde, mens betonprøver typisk bør veje minimum 10 gram. Aftal med laboratoriet, hvor meget materiale der skal anvendes, og hvilken detektionsgrænse der er behov for.

      Udføres den kemiske analyse i henhold til standarden DS/EN 15308 (Dansk Standard, 2008b) om karakterisering af PCB i affald, vil der typisk kunne bestemmes koncentrationer ned til eller under 0,01 mg/kg (tørstof) for de enkelte kongener.

      Med hensyn til materialenyttiggørelse vil det ofte være beton og tegl, der udgør de store mængder, og derfor er den analytiske detektionsgrænse for disse materialer interessante.

      Hvis materialeprøver analyseres for at vurdere, om affaldet kan genanvendes, dvs. om der fx er mindre end 0,1 mg PCB pr. kg affald (Københavns Kommune, 2014), kan det være problematisk, hvis nogle af de syv indikatorkongener ligger under detektionsgrænsen, da dette betyder, at man reelt ikke kender indholdet af den totale mængde PCB. Ved bestemmelse af PCB sum7 er det her afgørende, hvordan man vælger at kvantificere de kongener, der ligger under detektionsgrænsen. Der er bl.a. den mulighed, at man sætter koncentrationen af et kongen, der ligger under detektionsgrænsen til nul, dvs. at den slet ikke tæller med. Man kan desuden vælge at sætte koncentrationen lig med detektionsgrænsen eller evt. det halve af detektionsgrænsen. Dermed får man et bidrag fra kongenerne, der tæller med i bestemmelse af PCB sum7-koncentrationen.

      Luftprøver

      Analyseres luftprøver, vil det ofte være tilstrækkeligt med en detektionsgrænse på 30 ng/m3 for PCB-total, dvs. 6 ng/m3 for PCB sum7 eller ca. 1 ng/m3 for de enkelte kongener (Verein Deutscher Ingenieure, 2009; Trafik- og Byggestyrelsen, 2015). Detektionsgrænsen opgives i ng/m3, dvs. der er taget højde for prøvevolumen. Opsamler man således 1 m3, skal man sikre sig, at analyselaboratoriet har en detektionsgrænse for de enkelte indikatorkongener på 1 ng/prøverør.

        1. 6.4 Mærkning af prøver

      Mærkningen af prøverne skal være entydig, og det anbefales at bede laboratoriet anføre navnet på lokaliteten på prøverapporten.

      De fleste laboratorier vil gerne have oplyst, om der er særlige forhold ved prøven, bl.a. for at kunne tage højde for interferenser ved analysen. Det kan være oplysninger om maling på en fuge, eller om prøven har været i kontakt med olie. DS/EN 15308 (Dansk Standard, 2008b) anbefaler generelt GC-MS som analysemetode til materialer, men er der betydelige mængder af mineralske olier i prøven, anbefaler standarden GC-ECD. Analyserapporten bør oplyse, om analysen af prøven viser interferenser, og om der er mistanke om, hvad det kan skyldes.

      Materialeprøver, der er mistænkt for at indeholde PCB, kan vise sig ikke at indeholde PCB, men derimod klorerede paraffiner. Klorerede paraffiner omfatter en gruppe af klorerede forbindelser med en kædelængde fra 10-30 kulstofatomer og et klorindhold på 20-70 procent. Klorerede paraffiner er anvendt som et erstatningsstof for PCB og er brugt i korrosionsbeskyttende maling og grundmaling, blødgørere og brandhæmmere i plast samt i fugemasse (Trap et al., 2006). Analyserapporten bør altid oplyse om dette.

      Tager man delprøver af materialer og samler dem til én samleprøve, se afsnit 5, Kortlægning af byggematerialer, skal man gøre laboratoriet opmærksom på dette, så hele samleprøven er repræsenteret i det materiale, der analyseres.

        1. 6.5 Analyserapport

      I analyserapporten kan der være forskellige måder at angive resultatet på. Indholdet af PCB angives ofte for hver af de seks eller syv kongener, der er analyseret for og for summen som PCB sum6 eller PCB sum7. Derudover angives det totale PCB-indhold, PCB-total, samt faktoren til omregning fra PCB sum6 eller sum7 til PCB-total. For materialeprøver er faktoren enten bestemt ud fra analysen af sammensætningen af PCB kongener eller sat til fem, hvis prøvens sammensætning ikke matcher et kommercielt produkt. For luftprøver er faktoren fem.

      Enheder

      Resultater af materialeprøver kan være angivet i mg/kg eller ppm (parts pr. million, som er antal enheder pr. million enheder). Er der tale om beton, kan resultatet af analysen være angivet i mg/kg TS, hvor TS står for tørstof.

      1 mg/kg = 0,001 g/1.000 g = 1 g/1.000.000 g = 1 g/1·106 g = 1 ppm

      Er koncentrationen 1 ppm, udgør PCB 1 g ud af 1 ton materiale.

      Et PCB-indhold (PCB-total) på 100.000 mg/kg i eksempelvis fugemasse svarer til 100 g/kg, dvs. at 10 procent af fugens vægt består af PCB.

      Resultaterne af luftprøveanalyserne angives i ng/prøverør eller ng/m3, hvis man har oplyst det samlede luftvolumen ved aflevering af prøven.

  • Dette afsnit gennemgår formål med prøvetagning, metode og målebetingelser. Dertil kommer en praktisk vejledning i prøvetagning. Antal målinger og deres placering i bygningen er beskrevet i afsnit 2, Bygningsundersøgelse.

    Det er ikke entydigt, hvordan man opsamler PCB i indeluft. Man kan variere en række parametre og vælge forskellige målebetingelser. De forskellige valg vil afhænge af formålet med målingerne og de praktiske omstændigheder.

        1. 7.1 Grundlag for måling af PCB i indeluft

      Dette afsnit beskriver forhold, der påvirker koncentrationen af PCB i indeluften og formål med målingen.

            1. 7.1.1 Variation af koncentration

        Er der anvendt PCB-holdige materialer i en bygning, vil der med stor sandsynlighed være PCB i indeluften. Koncentrationen af PCB i indeluften kan variere meget og er blandt andet afhængig af:

        • –Produkttype og produktets PCB-indhold.

        • –Anvendt mængde PCB-holdige produkter og deres placering i konstruktion, rum og bygning.

        • –Hel eller delvis udskiftning af de PCB-holdige produkter ved vedligehold eller tidligere renoveringer.

        • –Kontaminering af andre byggematerialer og overflader med PCB.

        • –Bygningens anvendelse og påvirkninger, fx luftskifte, temperatur, vejrpåvirkninger og brugeradfærd.

        Viden om disse forhold bør indgå i tilrettelæggelsen af målinger.

        Måling af PCB i indeluft afhænger endvidere af en række måletekniske forhold, hvor parametre som opsamlingsmedie, gennemstrømningshastighed (flow) og eksponeringstid kan varieres.

        Endelig skal målinger gennemføres under kontrollerede betingelser, fx luftskifte, temperatur og bygningsanvendelse. Valg af målebetingelser afhænger af formålet med målingerne og de praktiske omstændigheder i øvrigt.

            1. 7.1.2 Formål med måling

        Formålet med måling af PCB i indeluften er almindeligvis at kontrollere:

        • –Koncentrationen i forhold til vejledende aktionsværdier.

        • –Effekten af afhjælpningstiltag.

        De to formål opfyldes bedst ved at anvende lidt forskellige fremgangsmåder ved gennemførelse af målingerne.

        Måles PCB-koncentrationen med henblik på sammenligning med aktionsværdier, skal målingerne afspejle eksponeringen af PCB for bygningens brugere. Målebetingelser med normal drift og normal brug af bygningen bør derfor lægges til grund ved tilrettelæggelse af målingerne. Denne type målebetingelser er beskrevet i vejledningen fra Trafik- og Byggestyrelsen (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

        Når PCB-koncentrationen måles med henblik på dokumentation af effekten af afhjælpningstiltag, skal målinger før og efter gennemførelse af afhjælpningen udføres under så reproducerbare forhold som muligt af hensyn til senere sammenligninger. Målebetingelser har derfor stor betydning, og omfatter blandt andet så lidt variation i luftskifte og temperatur som muligt i en fast periode op til og under gennemførelse af målinger, se afsnit 7.3, Målebetingelser.

        Er der tale om større renoveringer i forbindelse med afhjælpning af PCB, er det formentlig vanskeligt at skabe sammenlignelige forhold fra prøvetagning til prøvetagning. I denne situation kan det være meget vanskeligt at sammenligne måleresultaterne, ikke mindst pga. de forhøjelser i koncentrationen, der kan komme i forbindelse med indgreb, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.2 Fysisk fjernelse (Andersen, 2013b).

        Vær opmærksom på de parametre, der påvirker måleresultaterne, når de skal tolkes. Koncentrationen af PCB i indeluften har bl.a. en betydelig temperaturafhængighed, se afsnit 1.6.3, Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft.

        1. 7.2 Valg af metode

      Dette afsnit beskriver valg af opsamlingsmedium, gennemstrømningshastighed (flow), opsamlingstid og luftmålingernes reproducerbarhed. Der er standardiserede målemetoder, se afsnit 1.7.1, Metoder, men det kan være vanskeligt i praksis at følge en dokumenteret metode fuldstændigt. Der kan afviges fra metoden, såfremt det kan dokumenteres, at afvigelserne ikke forringer metodens effektivitet. Desuden er to passive metoder til bestemmelse af PCB i indeluften beskrevet. De passive metoder fungerer uden anvendelse af aktivt sug af luft.

      Afsnittet fremhæver en række forhold, som man skal være opmærksom på, når man vælger metode.

            1. 7.2.1 Opsamlingsmedium

        Som beskrevet i afsnit 1.7, Luftmålinger, findes PCB både på gasform og bundet til partikler i luften, og PCB opsamles effektivt på et partikelfilter efterfulgt af sorbentmateriale, ofte en kombination af polyuretanskum (PUF) og et resin, fx XAD-2. Typisk anvendes glas som beholder til opsamlingsmediet. Som partikelfilter anvendes glasfiberfilter eller kvartsfilter. Mængden af resin og størrelsen af PUF’en vil afhænge af det valgte flow og ønskede luftvolumen. Figur 18 viser eksempler på kommercielt tilgængelige prøverør til opsamling af PCB fra luften. Nogle prøverør er med filter, mens andre skal forsynes med forfilter. En kassette med forfilter er vist på figuren.

         

        Billede 34

        Figur 18. Forskellige kommercielt tilgængelige prøverør, der kan anvendes til opsamling af PCB i luft. Nogle prøverør forsynes med forfilter inden opsamling. En kassette med forfilter er vist under det store prøverør.

        Figur 19 viser et kommercielt tilgængeligt prøverør, der er 6 cm langt og 1 cm i diameter ved indløbet. Prøverøret består af et filter efterfulgt af en kombination af XAD-2 og PUF. Der er to XAD-2 zoner, hvor den sidste fungerer som kontrolzone. Ekstraheres kontrolzonen for sig, har man en kontrol af, hvorvidt der har været gennembrud på opsamlingsmediet (XAD-2 og PUF), se afsnit 7.2.3, Flow og opsamlingstid.

        Billede 31

        Figur 19. Kommercielt tilgængeligt prøverør med filter og sorbentmateriale (XAD-2 og PUF). De røde propper fjernes, den tynde ende af røret forbindes til pumpe, og der suges luft ind igennem glasrørets store åbning.

        Ved valg af opsamlingsmedie skal man sørge for, at der er overensstemmelse mellem det valgte sorptionsmedie og den valgte metode til efterfølgende ekstraktion og oprensning, se afsnit 6, Kemiske analyser. Under visse omstændigheder kan det være en fordel at udelade PUF i prøverøret, idet det gør den efterfølgende ekstraktion og kemiske analyse lidt simplere, se afsnit 1.7, Luftmålinger.

        Man skal sikre sig, at det valgte flow er passende i forhold til opsamlingsmediets effektivitet, og at gennembrudsvolumenet ikke overskrides, se afsnit 7.2.3, Flow og opsamlingstid.

        Blindprøver

        Både filtre og PUF/XAD-2 renses inden brug. Man kan købe prøveopsamlingsrør, der indeholder både filter og sorbent, der er renset. Test, at de anvendte rør har en renhedsgrad, der ikke påvirker målingerne. Normalt vil man tage blindtest af opsamlingsmedierne for hver måleserie. Da analyserne er omkostningstunge, anbefales det at tage blindprøver for hver batch af opsamlingsmedier, man tager i brug.

        Placering af filter

        I nogle af de kommercielt tilgængelige glasprøverør sidder filtret forrest, pakket op mod adsorptionsmediet og fastholdt af en ring, se figur 19. Et sådant rør er enkelt at håndtere, og man undgår potentielle problemer med adsorption af PCB til andet end glasrøret. Man kan sætte en impaktor på opsamleren, så der under bestemte strømningsforhold opsamles partikler op til en bestemt partikelstørrelse (PM2.5 eller PM10) (U. S. Environmental Protection Agency, 1999). Sættes noget, der ændrer indløbshastigheden, foran prøveopsamleren, eller anvender man en filterholder med separat filter og dernæst prøverør, skal man være opmærksom på, hvorvidt de anvendte materialer eller det eventuelle overgangsstykke kan påvirke målingen. Eksempelvis kan PCB fjernes fra luften, hvis den suges gennem PVC-slanger (Lundsgaard et al., 2010).

            1. 7.2.2 Passiv opsamling af PCB

        Der er udviklet to metoder til passiv opsamling af PCB (Vorkamp & Mayer, 2014), se også afsnit 1.7.2, Opsamlingsmedie, som kan anvendes til at undersøge indeluften i et rum, hvor der er mistanke om en uacceptabelt høj PCB-koncentration. Den ene metode benytter sig af en petriskål, hvor bunden af skålen er beklædt med silikone (0,5 mm tykt og 15 cm i diameter). Den anden metode benytter sig af et silikonebelagt papir (40 cm × 60 cm) belagt med et 1 µm tykt silikonelag. Omkostningerne til materialer er lave og opsamlerne er enkle og robuste at håndtere. Datagrundlaget for evalueringen af de passive opsamleres muligheder for anvendelse forventes at blive øget med tiden (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

        Over tid foregår opsamlingen af PCB fra luft til silikone i flere faser:

        • –En fase, der bestemmes af kinetiske forhold

        • –En fase, hvor der er næsten-ligevægtsforhold.

        I den kinetiske fase bestemmes koncentrationen i luften ud fra den opsamlede mængde på den passive opsamler og en eksperimentelt bestemt optagelseshastighed.

        I fasen, hvor der er opnået næsten-ligevægt mellem PCB i silikonen og PCB i luften, kan mængden af PCB i silikonen og kendskab til fordelingskoefficienten for stoffet mellem silikone og luft anvendes til at bestemme luftkoncentrationen.

        Når man bruger målemetoden, skal man gøre sig klart på forhånd, om metoden skal anvendes i den kinetiske fase, eller om den skal anvendes med en ligevægtsbestemmelse. For de pågældende metoder var de gennemførte afprøvninger karakteriseret ved at være i den kinetiske fase. Det betyder, at den opsamlede mængde PCB korrigereres med en eksperimentelt bestemt faktor til at give indeluftkoncentrationen af PCB. Baseret på en eksponeringstid på 24 timer viste metoderne høj følsomhed og god reproducerbarhed. PCB-koncentrationen blev overestimeret 2-3 gange, når petriskåle blev anvendt, mens PCB-koncentrationen blev overestimeret 3 gange, når det silikonebelagte papir blev anvendt (Vorkamp & Mayer, 2014).

        De passive opsamlere kan indgå som første trin i en to-trins undersøgelse, hvor de kan indikere, om der er en koncentration af PCB i indeluften, der kræver aktion. Er koncentrationen forhøjet, er næste trin målinger med en aktiv metode. Denne fremgangsmåde kan anvendes, når en bygningsejer ønsker en større bygningsportefølje undersøgt (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

            1. 7.2.3 Flow og opsamlingstid

        Som beskrevet i afsnit 1.7, Luftmålinger, anbefaler nogle standarder høje flow og forholdsvis store luftvolumener, mens andre anbefaler lave flow. Måles koncentrationer af indikator-PCB’er i indeluften i forurenede bygninger, kan man som regel opnå acceptable detektionsgrænser med lave flow og forholdsvis små luftvolumener, dvs. kort opsamlingstid (timer). Fordelen ved lave flow er, at der ikke kræves store, støjende pumper (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

        Under hensyntagen til type og mængde af det valgte opsamlingsmedie, se afsnit 7.2.1, Opsamlingsmedium, bør man anvende et flow på 1-5 l/min og en eksponeringstid på 4-24 timer. Der er endvidere en række forhold, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af flow og eksponeringstid, bl.a. detektionsgrænser, måling af koncentrationer i arbejdsrum, opsamling af støv og kildeidentifikation.

        Detektionsgrænse

        Detektionsgrænsen for målingen af PCB-koncentrationen bør normalt ikke være over 1 ng/m3 for de enkelte PCB-kongener. Det fremgår af den tyske standard VDI 2464 (Verein Deutscher Ingenieure, 2009; Trafik- og Byggestyrelsen, 2015), se afsnit 6, Kemiske analyser.

        Arbejdsrum

        Ifølge Arbejdstilsynet skal man foretage målinger af PCB-koncentrationen i arbejdsrum i arbejdstiden, når rummene bruges som sædvanligt, dvs. som regel en 8-timers middelværdi. En prøveopsamling over et døgn kan være misvisende, da ventilationen uden for arbejdstiden ofte er mindre end i arbejdstiden (Arbejdstilsynet, 2014). I denne situation må støj fra pumper overvejes i forhold til brugere af rummet.

        Støv

        Måling af støv kræver en bestemt indløbshastighed og påvirker derfor valget af flow. Aktivitet i rummet er afgørende for, om støvet hvirvles op, og indløbshastigheden er afgørende for, hvorvidt støvet opsamles, se afsnit 7.3.3, Normal brug af rummet, indløbshastighed og støv.

        Kildeidentifikation

        Alt andet lige vil de højt klorerede PCB-kilder afgive mindre PCB til indeluften end de lavt klorerede pga. lavere damptryk. Vær derfor opmærksom på målingens detektionsgrænse, hvis målingen bruges til at identificere højt klorerede PCB-kilder, da disse formentlig vil forekomme i lave koncentrationer, se afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse

            1. 7.2.4 Kontrol af flow

        Det aktuelle flow skal underkastes en nærmere specificeret kontrol, og udstyret til prøveopsamling skal testes for lækage før hver måling (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015, U.S. Environmental Protection Agency, 1999; Verein Deutscher Ingenieure, 2009). Flowet skal være så konstant som muligt under opsamlingen og må maksimalt variere 10 procent. Gennem valg af udstyr eller test af en forsøgsopstilling skal man sikre sig, at pumpen kan levere et konstant flow i hele måleperioden, især hvis der opsamles så meget på partikelfiltret, at det ændrer modstand og kræver ændret pumpestyrke for at holde det konstante flow.

        Flow kan bestemmes på forskellige måder, og man kan løbende elektronisk regulere og/eller registrere flowet eller bestemme luftvolumenet med en gasmåler. Måles på luften efter pumpen, skal der tages højde for en eventuel opvarmning af luften. Måles flowet ved indgangen til prøveopsamleren, må flowmåleren ikke påvirke flowet. Anvendes en tidsstyret pumpe, og er man ikke til stede ved start- og/eller sluttidspunktet for målingen, skal man sikre, at pumpen faktisk leverer det forventede flow.

        Gennembrudsvolumen

        Metodens følsomhed afhænger bl.a. af, hvor meget luft, man opsamler. Der er en begrænsning på, hvor meget luftvolumen, der kan suges gennem opsamlingsmediet, før der tabes stof fra det. Det opsamlede luftvolumen skal holdes under gennembrudsvolumenet (breakthrough volume), hvor stofferne ikke længere tilbageholdes i opsamlingsmaterialet, idet de kromatograferer igennem adsorptionsmediet under opsamlingen og på et tidspunkt når igennem det.

        Det er muligt at anvende en metode, hvor gennembrudsvolumenet allerede er bestemt under visse målebetingelser. Ændres målebetingelser, fx ved brug af et andet opsamlingsmateriale, højere flow eller længere opsamlingstid, skal man sikre sig, at de ændrede betingelser ikke forringer målemetoden. Man kan teste sin metode og bestemme gennembrudsvolumenet eller løbende anvende et opsamlingsmedie med kontrolzone. Opsamlingsmediet kan således være opdelt i to zoner: en opsamlingszone efterfulgt af en kontrolzone, se figur 19.

        En separat analyse af kontrolzonen kan bruges til at vurdere, hvorvidt der er gennembrud i opsamlingszonen. Zonerne kan være separeret med PUF eller glasuld. Bruger man et rør, hvor der er PUF mellem de to zoner, skal man bede analyselaboratoriet om at analysere PUF sammen med opsamlingszonen, da gennembrud på opsamlingszonen i første omgang vil sætte sig i PUF’en.

        Man skal endvidere sørge for, at adsorptionskapaciteten ikke overskrides.

            1. 7.2.5 Reproducerbarhed

        Der er et behov for at kende måleusikkerheden, og den kan bestemmes ved at foretage en række parallelle målinger og se, hvor meget de varierer indbyrdes, se afsnit 7.3, Målebetingelser. U.S. Environmental Protection Agency angiver i beskrivelsen af deres metode en måleusikkerhed på 5-30 procent (U. S. Environmental Protection Agency, 1999). Typisk er selve analyseusikkerheden op til 30 procent.

        1. 7.3 Målebetingelser

      Når man måler PCB-koncentrationen i indeluften, er der en række forhold at tage hensyn til. Dette afsnit gør rede for placering af måleudstyr og beskriver forhold, der kan påvirke PCB-koncentrationen i luften før og under målingen.

            1. 7.3.1 Placering af udstyr

        Målehøjden bør være 1-1,5 m over gulvet og afstanden minimum 1 m til vægge (Dansk Standard, 2008a). Indløbet på prøverøret skal være vandret eller pege nedad (U. S. Environmental Protection Agency, 1999). Denne anbefaling gælder en opsamling på PUF, men anvendes XAD-2 eller andet resin, kan det være hensigtsmæssigt at vende prøverøret nedad, så adsorptionsmaterialet pakker tæt og mindsker risiko for dannelse af kanaler, som luften kan suges igennem. Medtages støv i opsamlingen skal målehøjden være 1,2 m og indløbet pege nedad, se afsnit 7.3.3, Normal brug af rummet, indløbshastighed og støv.

        Placeringen skal desuden undgå direkte indflydelse fra indblæsningsluft og påvirkning fra varmekilde.

            1. 7.3.2 Påvirkninger

        Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier anvendes ofte som et mål for årsmiddelværdier. De enkelte målinger vil variere pga. en række skiftende forhold i bygningen og over tid. For at bedømme variationer, skal man først og fremmest kende målingernes reproducerbarhed, se afsnit 7.2.5, Reproducerbarhed. I tabel 20 er listet en række forhold, der påvirker PCB-koncentrationen i indeluften. Med brugeradfærd menes bl.a.:

        • –Er der brugere til stede?

        • –Hvornår og hvor lang tid, er de til stede?

        • –Hvordan er rengøringsstandarden?

        • –Hvor ofte lufter brugerne ud?

        • –Er der mekanisk ventilation?

        • –Fungerer ventilationen i givet fald med både tilførsel og aftræk af luft?

        • –Ryges der i rummene?

        • –Er der brændeovn/kamin?

        • –Hvilke aktiviteter danner rummene ramme om?

        Bygningsdriften har også indflydelse, fx kan der være mekanisk ventilation i arbejdstiden eller for daginstitutioners vedkommende ændret opvarmning og rengøring i perioder med ferie.

        Tabel 20. Forhold der påvirker PCB-koncentrationen i indeluften.

        Forhold

        Variation inden for bygningen

        Variation over tid

        PCB-kilde

        Kildeplacering og -styrke

        Temperaturens påvirkning af kildestyrke

        Klima/indeklima

        Ventilationsforhold (inkl. temperatur og vejrpåvirkning af luftskifte)

        Vejrets påvirkning af kildestyrke og ventilation

        Brugere

        Brugeradfærd

        Brugeradfærd

        Bygning

        Bygningsdrift

        Bygningsdrift

        Variation inden for bygningen

        PCB-kildernes type, antal og placering vil betyde noget for PCB-indholdet i luften i de enkelte rum i bygningen, ligesom temperatur og luftskifte har betydning, se afsnit 1.6, PCB i indeluft. Derfor skal man redegøre bedst muligt for disse forhold, så det står klart, hvilke betingelser, der er målt under, og hvordan bygningens drift i øvrigt er. Vurdér, om luftskiftet skal måles.

        Variation over tid

        Målinger, der er foretaget under sammenlignelige forhold indendørs, kan falde forskelligt ud, fordi forskellen mellem inde- og udetemperatur og solindfald varierer med årstiden. Det kan påvirke væggenes temperatur og dermed fordampningen fra PCB-kilder, eller det kan ændre luftskiftet. Usikkerheden ved at ekstrapolere fra en enkelt måling til en årsmiddelværdi er anslået til 50 procent for den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3 PCB og 30 procent for den høje vejledende aktionsværdi på 3.000 ng/m3 PCB (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015). Se også afsnit 9, Aktionsværdier og midlertidig afhjælpning.

            1. 7.3.3 Normal brug af rummet, indløbshastighed og støv

        Ved normal brug af rummet forstås, at brugerens adfærd og aktiviteter er som normalt, og at temperatur og ventilation ligger inden for de normale udsving i rummet. Det betyder, at der fx ikke gøres hovedrent, ikke er gennemtræk i lang tid og ikke holdes fest, men at der laves mad og eventuelt ryges som vanligt. Dog skal det aftales inden prøvetagningen, at der ikke tændes op i brændeovn eller kamin, og at en tørretumbler med afkast ikke kører. Ventilationen kører som vanligt, også hvis dette indbefatter aircondition.

        EN ISO 16000-12 pointerer, at målingerne skal tages under normal brug af rummet (Dansk Standard, 2008a). Det skyldes, at mange stoffer, herunder PCB, er bundet til partikler, der bliver hvirvlet op i luften pga. brugernes aktiviteter i rummet, og det påvirker PCB-koncentrationen i luften. Det er dog ikke altid muligt at gennemføre målinger, mens brugerne benytter rummet som normalt, og under disse omstændigheder kan mængden af støv blive lavere og betyde, at man underestimerer PCB-koncentrationen (Dansk Standard, 2008a).

        Ifølge Arbejdstilsynets At-vejledning: Grænseværdier for stoffer og materialer – C.O.1, skal der være en indløbshastighed i luftindtaget på 1,25 m/s, når man skal måle støv (Arbejdstilsynet, 2011). Er der tale om en gennemsnitsmåling, bør man måle i en højde på 1,2 m over gulvet under repræsentative forhold i mindst 5-6 timer, da koncentrationen kan svinge meget inden for kort tid (aktivitet i rummet). Desuden foreslår Arbejdstilsynet, at man i ca. 1 time måler på det tidspunkt af dagen, hvor der er størst aktivitet. Opsamlingen foregår med et membranfilter eller et glasfiberfilter med et flow på ca. 2 l/min og en indløbshastighed på 1,25 m/s og med filterholderens åbning nedadrettet (Arbejdsmiljøfondet, 1997).

        Da det ikke altid er hensigtsmæssigt eller muligt at måle under vanlig brug af rummet, bør disse overvejelser indgå i målestrategien. Er der ikke brugere i rummet, der kan hvirvle støvet op, kan det være en fordel at undlade støvopsamlingen, hvis den indebærer manipulation med indløbsforholdene for at opnå den ønskede indløbshastighed og dermed øger kompleksiteten af opsamlingen.

        Målebetingelser og vejledende aktionsværdier

        Trafik- og Byggestyrelsens Vejledning for måling af PCB i indeluften 2014 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015) anbefaler, at støv medtages i målingen, når man vurderer PCB-koncentrationen i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier, og man bør derfor overholde Arbejdstilsynets vejledning om måling af støv (Arbejdsmiljøfondet, 1997). Det indebærer måling i mindst 5-6 timer, et luftindtag på ca. 2 l/min med en indløbshastighed på 1,25 m/s og aktivitet i rummet.

        Man bør ikke anvende membranfilter, men derimod glasfiber- eller kvartsfilter, se afsnit 7.2.1, Opsamlingsmedium. Sætter man et indløb på prøverøret for at opnå den beskrevne indløbshastighed, skal man være opmærksom på, at visse materialer og overgangsstykker mellem indløb og prøverør kan influere på PCB-opsamlingen, se afsnit 7.2.1, Opsamlingsmedium.

        Ved kontrolmålinger før og efter afhjælpningstiltag kan det være hensigtsmæssigt at undlade støvopsamlingen, da det vil være svært at reproducere samme mængde støv og ophvirvlen over tid.

            1. 7.3.4 Konditionering af rummet inden måling

        Ifølge standarden EN ISO 16000-12 (Dansk Standard, 2008a) skal der så vidt muligt fastlægges nogle betingelser, inden målingen påbegyndes, se afsnit 1.7.4, Målebetingelser. Standarden anbefaler, at rummet ventileres godt, og at man derefter holder døre og vinduer lukket i ca. otte timer, gerne natten over. Derefter kan målingen påbegyndes. Undersøges rum med varme-, ventilations- og klimaanlægssystem (HVAC), skal systemet køre med normal drift for normal brug i minimum tre timer, inden opsamlingen begynder. Hvor der er faste ventilationsrutiner, fx i børnehaver eller i skoler, skal målingen først påbegyndes, når ventilationen af rummet starter.

        Målebetingelser ift. vejledende aktionsværdier

        Udfører man indledende målinger for at vurdere eksponeringen af bygningens brugere i forhold til de vejledende aktionsværdier, skal man så vidt muligt måle under normal drift og normal brugeradfærd, men med lukkede døre og vinduer. Forudgående udluftning kan undlades, men en konditionering i minimum tre timer inden målingen er at foretrække.

        Reproducerbare målebetingelser

        Vil man udføre kontrolmålinger som led i mere systematiske undersøgelser, skal det forsøges at reproducere så ens forhold som muligt ved gentagne målinger. Målebetingelserne skal være normal drift af bygningen, kort udluftning og konditionering inden måling med lukkede døre og vinduer i mindst otte timer, gerne natten over, samt ingen brugeraktivitet i rummet under målingen. Er der tale om en større renovering, kan det dog være vanskeligt at opnå normal drift.

            1. 7.3.5 Temperatur i opsamlingsperioden

        Temperaturen har stor indflydelse på PCB-kilden og dermed PCB-koncentrationen i indeluften, og målinger, der er udført om vinteren, vil oftest være lavere end sommermålinger under i øvrigt sammenlignelige forhold. Det er ikke muligt at ekstrapolere fra værdier målt om vinteren til forhold om sommeren, da sammenhængen mellem årstid, vægtemperatur og ventilationsforhold ikke er tilstrækkelig kendt (Dansk Standard, 2008a).

        Temperaturen og eventuelle temperatursvingninger i måleperioden betyder meget for PCB-koncentrationen, se afsnit 1.6.3, Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft. Indeluftens temperatur måles derfor løbende gennem hele måleperioden og i konditioneringsperioden. På nuværende tidspunkt mangler viden om, hvorvidt den relative fugtighed påvirker koncentrationen af PCB i indeluften. Måling af den relative luftfugtighed kan dog med fordel inddrages for at vurdere det samlede indeklima.

        Målebetingelser og vejledende aktionsværdier

        Er formålet med målingen at vurdere PCB-koncentrationen i relation til de vejledende aktionsværdier, er det relevant at vurdere, om bl.a. temperaturen kan betragtes som gennemsnitlig i forhold til normale betingelser.

        Reproducerbare målebetingelser

        Gennemføres målingerne for at kontrollere effekten af afhjælpningstiltag, bør de være så sammenlignelige over tid som muligt, dvs. så lille temperaturvariation i måleperioden som muligt, samme temperatur fra gang til gang og samme luftskifteforhold ved hver måling. Det er en vanskelig opgave, da vejret og årstiden vil påvirke disse parametre. Måler man om natten, er temperaturen udenfor oftest mere stabil end om dagen. Desuden kan vindtrykket på bygningen og dermed påvirkningen af luftstrømme være mindre, da der ofte er lave vindhastigheder om natten.

            1. 7.3.6 Måleprotokol og måleskema

        Skemaet i bilag A kan anvendes til at beskrive bygningens ventilationsforhold. Skemaerne i bilag B kan anvendes, når man beskriver målebetingelserne.

        1. 7.4 Anbefalinger

      Dette afsnit opsummerer anvisningens anbefalinger i forhold til målemetode og målebetingelser.

            1. 7.4.1 Opsamlingsmetode og målebetingelser

        Det anbefales, at man anvender:

        • –Partikelfilter af glasfiber eller kvarts efterfulgt af XAD-2 og eventuelt PUF.

        • –Lavt flow, dvs. 1-5 l/min og 2 l/min ved støvopsamling og med en indløbshastighed på 1,25 m/s.

        • –Detektionsgrænse på 1 ng/m3 for de enkelte indikatorkongener.

        For målebetingelser anbefales to fremgangsmåder: én for indledende målinger og én for kontrol af afhjælpningstiltag, som vist i tabel 21.

        Tabel 21. Målebetingelser under indledende og kontrollerende luftmålinger.

        Indledende luftmålinger med fokus på eksponering

        Kontrollerende luftmålinger med fokus på reproducerbare forhold

        Tilstedeværelse af brugere

        Normal drift

        Lang opsamlingstid (4 timer op til et døgn)

        Medtag støvopsamling1)

        Udluftning kan undlades

        Min. 3 timers konditionering

        Lukkede døre/vinduer i konditioneringsperiode og under opsamling

        Ikke tilstedeværelse af brugere

        Normal drift

        Kort opsamlingstid (min. 4 timer)

        Undlad støvopsamling

        Udluftning før konditionering

        Min. 8 timers konditionering

        Lukkede døre/vinduer i konditioneringsperiode og under opsamling

        1) Støvopsamling kræver særlige betingelser, se afsnit 7.3.3, Normal brug af rummet, indløbshastighed og støv.

        1. 7.5 Fremgangsmåde ved måling

            1. 7.5.1 Forberedelse

        Før man tager ud til målelokaliteten, bør man bl.a. gøre følgende:

        • –Skal prøveopsamleren samles af flere dele, fx filter i filterkassette, så gør det hjemmefra.

        • –Tjek, at prøverørene er pakket hensigtsmæssigt, dvs. materialet ligger tætpakket og jævnt op mod kanten, så luften ikke suges gennem kanaler i materialet, og tjek, at filteret ligger plant og dækker hele sugefladen.

        • –Tjek batchnumre på prøverørene og sørg for, at der er taget blindtest af den anvendte batch.

        • –Brug rør fra samme batch til samhørende målinger.

        Medbring evt. markeringsbånd eller lignende, der kan afmærke området omkring prøveopsamleren, så eventuelle brugere ikke går ind i den.

        Aftal med brugerne inden besøget, at de ikke tænder op i eventuel brændeovn eller kamin.

            1. 7.5.2 Trin for trin

        Udvælg rum til prøvetagning, se afsnit 2, Bygningsundersøgelse. Tjek, at en eventuel tørretumbler med afkast ikke kører eller er planlagt til at køre. Aftal med brugerne, at en emhætte kun kører i forbindelse med madlavning. Afhængig af formålet med målingen udluftes rummet godt og døre og vinduer lukkes og rummet konditioneres i minimum 3 hhv. 8 timer. Notér temperatur-datalogger-id og placér loggeren i nærheden af stedet, hvor luftprøven skal tages. Sørg for, at temperaturføleren ikke påvirkes af pumpens udstødningsluft eller ligger, så den eventuelt kan opvarmes af solstråler, der falder ind i rummet.

        Er der mulighed for at komme i berøring med opsamlingsmediet, skal prøve-tageren anvende handsker, så prøven ikke forurenes.

        • –Besigtig rummet for egnet opstillingssted.

        • –Kontrollér, at døre og vinduer er lukkede.

        • –Undersøg evt. mekanisk ventilation for at se, om der er indblæsning eller udsugning i rummet.

        • –Hvis temperaturloggeren ikke allerede er placeret, så notér temperatur-datalogger-id og placér loggeren i nærheden af stedet, hvor luftprøven tages.

        • –Anbring stativ til prøvetager i rummet, mindst 1 m fra væggene og på en sådan måde, at brugere ikke går ind i det. Afmærk evt. prøveområdet.

        • –Montér prøveopsamleren på stativ i 1-1,5 m’s højde, vandret eller pegende nedad. Medtages støvopsamling, sættes den i 1,2 m’s højde og indløbet vendes nedad og evt. indløb monteres.

        • –Forbind prøveopsamler med slange til pumpe, der placeres lidt væk fra opsamleren.

        • –Placér pumpen, så den ikke kan falde ned pga. vibrationer eller er i vejen for brugere.

        • –Notér tidspunktet og start pumpen.

        • –Test opstillingen for lækage.

        • –Flowet måles og noteres. Passer det ikke med forventningen, tjekkes opstillingen igen. Er der ikke fundet fejl på opstillingen, justeres pumpen til det ønskede flow.

        • –Er der brugere i rummet, skal opstillingen markeres med seddel om, hvad der foregår, hvem man kan kontakte, at den ikke må røres og ikke afbrydes.

        • –Udfyld skemaer om ventilationsforhold og målebetingelser, se bilag A og B.

        • –Fotografer opstillingen, så evt. pumpevisning af flow eller minuttal kan registreres.

        • –Sæt en seddel på døren om, at døre og vinduer skal holdes lukkede i det tidsrum, hvor målingen foregår.

        Notér udetemperatur, barometertryk og vurdér vindpåvirkningen (styrke og retning i forhold til bygningen). Alternativt kan anvendes data fra nærmeste målestation rapporteret på DMI’s hjemmeside (www.dmi.dk/dmi/index/danmark/vejrobservationer.htm) og vejrprognose for nærmeste by på DMI’s hjemmeside (www.dmi.dk/dmi/index/danmark/byvejr_danmark.htm) Notér det forventede interval for udetemperaturen, vindretning og styrke i måleperioden.

        Efter den fastsatte eksponeringstid afbrydes målingen:

        • –Mål flowet igen inden luftmålingen afbrydes, og notér flowet sammen med tidspunktet for afbrydelse, eventuelt minuttal på pumpen.

        • –Fotografér opstillingen i lighed med fotograferingen ved start.

        • –Sæt propper på opsamleren efter eksponering, pak den i folie og lukket plastpose.

        • –Mærk posen med sted, dato, det opsamlede luftvolumen, identifikation for prøvetager og et unikt nummer for målestedet.

        • –Besigtig rummet og kontrollér, om udgangsbetingelserne stadig er opfyldt. Er der stadig lukkede døre og vinduer?

        • –Udfyld skemaer med oplysninger om vejrforhold mv. ved nedtagning.

        Hjemtag udstyret og tap dataloggere for data om temperatur og evt. luftfugtighed. Tjek data for temperatur i måle- og konditioneringsperioden. Vurdér variationen af temperaturen i begge perioder og også indbyrdes i sammenhæng med formålet med målingen. Måles der med henblik på eksponeringsbeskrivelse og ser forløbet normalt ud for brugersituationen? Måles der så reproducerbart som muligt, og hvor stabilt ligger temperaturen? DMI’s hjemmeside tjekkes, og barometertryk mv. noteres. Sammenlign foto fra starten og slutningen af prøvetagningen og tjek, at opstillingen er ens placeret, dvs. ikke har været forstyrret i måleperioden. Ud fra foto tjekkes, at eventuelle pumpevisninger stemmer overens med noter i skemaer.

        Luftprøverne afleveres til analyselaboratoriet. Opbevares prøven mere end få dage, lægges den i en lufttæt glas- eller metalbeholder. Sørg for, at prøverne ikke opbevares ved temperaturer over 22 °C, fx i en varm bil.

        1. 7.6 Fremgangsmåde ved passiv opsamling

      To passive opsamlingsmetoder er beskrevet i Vorkamp & Mayer (2014) og Vejledning for måling af PCB i indeklimaet 2014 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015). For begge de passive opsamlingsmetoder gælder, at den silikone, der anvendes til at opsamle PCB, skal renses inden brug. Dette gøres for at fjerne urenheder, der interfererer med den kemiske analyse, der følger efter eksponeringen. Til rensning før brug har acetone vist sig egnet, se nærmere detaljer i Vorkamp & Mayer (2014). Petriskålen med silikone forsynes med et glaslåg. Efter rensningen opbevares opsamlerne i aluminiumsposer, der forsegles med tape.

      Der udvælges et rum, hvor der ønskes foretaget en måling. Når forseglingen brydes, og for petriskålens vedkommende, når glaslåget tages af, begynder målingen, idet opsamlerens silikone bliver eksponeret for luften. Under håndteringen af de passive opsamlere anvendes handsker, så opsamleren ikke forurenes.

      Den åbne petriskål med silikone placeres typisk på et bord eller oven på et skab i det rum, hvor der ønskes en måling. Petriskålen eksponeres i 24 timer, og derefter lægges glaslåget på igen, og opsamleren lægges tilbage i aluminiumsposen og forsegles med tape. Posen mærkes med entydig identifikation.

      Det silikonebelagte papir foldes ud og hænges op med metalklemmer, fx på en snor eller et tørrestativ i det udvalgte rum. Papiret med silikone eksponeres i en uge og efter endt eksponering foldes papiret sammen og lægges tilbage i aluminiumsposen, der forsegles med tape. Posen mærkes med entydig identifikation.

      Aluminiumsposen med den eksponerede opsamler sendes til laboratorium til analyse af de syv indikator-PCB’er. Omregning til luftkoncentrationer forudsætter en optagelsesrate (Vorkamp & Mayer, 2014), se også afsnit 7.2.2, Passiv opsamling af PCB. Optagelsesraten er afhængig af temperaturen. Derfor anbefales det at måle temperaturen i måleperioden. Håndtering af temperatur mv. foregår som udgangspunkt på samme måde, som ved en aktiv måling (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015), se også afsnit 7.5, Fremgangsmåde ved måling.

  • Dette afsnit redegør for, hvordan man tager prøver af forskellige byggematerialer med henblik på at bestemme PCB-indholdet. Først gennemgås nogle generelle hensyn ved prøvetagning.

    Afsnit 2, Bygningsundersøgelse, beskriver, hvor og hvor mange prøver der bør tages.

        1. 8.1 Hensyn ved prøvetagning

      Da byggematerialet potentielt kan indeholde PCB, skal man ved prøvetagning:

      • –Undgå spredning af PCB

      • –Undgå eksponering af prøvetager eller andre

      • –Undgå krydskontaminering af prøverne

      • –Mærke prøverne entydigt

      • –Rådføre sig med analyselaboratoriet.

      Undgå spredning af PCB

      PCB kan diffundere gennem plast. For at undgå spredning af PCB skal man derfor pakke sin prøve ind i alufolie, der er diffusionstæt over for PCB. Indpakning i alufolie beskytter endvidere prøven mod lys. Derefter kan man lægge prøven i en mærket plastpose. Opbevares prøven i flere dage, skal den opbevares i en glas- eller metalbeholder, da eventuelt afdampet PCB ikke trænger gennem glas og metal.

      Undgå eksponering af prøvetager eller andre

      Når der tages prøver af potentielt PCB-holdige materialer, skal man være opmærksom på, at PCB er et sundhedsskadeligt stof, der kan optages gennem huden. Prøvetager skal derfor anvende egnede handsker, som er PCB-bestandige, så direkte hudkontakt undgås. Arbejdstilsynets instruks IN-9-3 (Arbejdstilsynet, 2014) beskriver, hvordan man skal beskytte sig ved udtagning af prøver. Er der risiko for, at prøvetagningen kan give anledning til støv eller opvarmning, skal man foretage yderligere foranstaltninger i form af åndedrætsværn, beskyttende heldragt mv. (Arbejdstilsynet, 2014).

      Undgå krydskontaminering af prøverne

      Prøvetagningen skal foregå på en måde, så prøverne ikke krydskontaminerer, dvs. at materiale fra en prøve bliver overført til en anden prøve. Derfor skal værktøj, der bruges til at tage materialeprøver, gøres rent mellem hver prøvetagning for at undgå, at en PCB-holdig rest på prøvetagningsudstyret kommer i kontakt med en prøve uden PCB, da selv små mængder vil give udslag på analysen, der dermed fejlfortolkes. Der kan eventuelt anvendes værktøj, hvor knivsblad eller prøverør skiftes mellem hver prøve. Tages prøver, hvor man forventer, at PCB-indholdet varierer gradvist, bør prøverne tages fra lav mod høj koncentration. Det gælder fx en sekundært forurenet betonprøve, hvor prøvetagningen begynder længst fra primærkilden.

      Mærk prøverne entydigt

      Det skal være muligt at spore prøven tilbage til det sted, hvor den er taget. Det betyder, at man skal være omhyggelig med at dokumentere, hvor de enkelte prøver kommer fra, og give dem en logisk og hensigtsmæssig mærkning. Lokaliteten eller byggeriets navn skal fremgå, og man skal bede analyselaboratoriet anføre dette i analyserapporten. Det kan anbefales at medtage prøvetype, dato, sted, navn på prøvetager og nummer på prøven. Dette noteres i en logbog, hvor andre informationer om prøve og prøvested noteres.

      Opbevaring

      Principielt skal prøverne analyseres så hurtigt som muligt efter prøvetagning. Tørre prøver, herunder fugemasse, skal opbevares mørkt ved stuetemperatur og sendes hurtigst muligt til analyselaboratoriet (Dansk Standard, 2008b). Prøverne må eksempelvis ikke ligge i en varm bil. Hvis prøverne opbevares i mere end to dage, skal plastposen med prøve ned i et lufttæt glas eller en metalbeholder, hvor der lægges alufolie mellem låg og beholder, da ikke alle pakninger i låg er diffusionstætte.

      Rådfør dig med analyselaboratoriet

      En god dialog med analyselaboratoriet er hensigtsmæssig, både for en korrekt behandling af prøverne, og for at få de oplysninger, der er behov for. Man skal udtage prøvemateriale nok i forhold til analysens detektionsgrænse, dvs. hvor lidt stof, der kan påvises, se afsnit 6.3, Detektionsgrænse.

        1. 8.2 Fuger

      PCB har været anvendt i visse fugemasser, se afsnit 1.4.4, Fugemasse. Afsnit 8.2.2, Værktøj og andet udstyr, gennemgår valg af værktøj, mens afsnit 8.2.3, Trin for trin: prøvetagning af fuge, beskriver arbejdsgangen ved prøvetagning af fugemasse.

            1. 8.2.1 Fugetype og handelsnavne

        I perioden 1950-1976 har PCB været anvendt som blødgører i visse fuge-materialer. PCB er primært anvendt i elastiske fuger af typen polysulfid, hvor indholdet af PCB har været op til 30 procent. Fugemasser af denne type har i perioden været solgt under handelsnavnene Thiokol, Thioflex, Vulkseal, Vulkfil, Lastomeric, 1K, Terostat, PRC og Rubberseal, se afsnit 1.4.2, Forbrug og tilbageværende mængde af PCB.

            1. 8.2.2 Værktøj og andet udstyr

        Fugen kan skæres ud med en hobbykniv, eller man kan anvende et hult metalrør (Ø 7-10 mm), hvormed prøven stanses ud. Er fugen meget hård, kan man bruge et stemmejern. Tabel 22 beskriver værktøj, anvendelsesområde og værnemidler i forbindelse med prøvetagning af fuger. Der skal tages prøve i hele fugens dybde, da koncentrationen i overfladen kan være lavere end i fugens dybere lag. Spørg analyselaboratoriet, hvor meget prøvemateriale, der er nødvendigt. Erfaringer viser, at der minimum skal tages 3 cm, men gerne 5 cm. Bruges metalrør, tages flere prøver med samme rør for at få stofmængde nok.

        Tabel 22. Værktøj, anvendelsesområde og værnemidler.

        Værktøj

        Fordele og ulemper

        Værnemidler og beskyttelse

        Hobbykniv

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Værktøj\Fig_14_a-Small.png

        Fordele:

        • –Egnet til gummiagtige fuger.

        • –Knivbladet kan skiftes, så rengøring af knivblad ikke er nødvendig, og krydskontaminering undgås.

        Ulemper:

        • –Ikke god til klæbrige fuger, der hænger fast i bladet.

        • –Brækker eller bukker let, ikke egnet til meget hårde fuger.

        • –Handsker, der er PCB-bestandige.

        • –Affaldsbøtte til brugte knivblade.

        • –Lufttæt beholder til acetonevædet papir fra rengøring af knivholder.

        Prøverør med håndtag

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Værktøj\Fig_14_c-Small.png

        Fordele:

        • –God til blød, elastisk og klæbrig fuge.

        • –Prøven kan efterlades i røret, dermed ingen rengøring.

        Ulemper:

        • –Ikke god til meget hårde fuger.

        • –Vanskelig at rengøre fuldstændigt og dermed uegnet til genbrug.

        • –Handsker, der er PCB-bestandige.

        • –Lufttæt beholder til acetonevædet papir fra rengøring af værktøj.

        Kniv

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Værktøj\Fig_14_b-small.png

        Fordele:

        • –Egnet til gummiagtige fuger.

        Ulemper:

        • –Rengøring nødvendig mellem hver prøvetagning for at undgå krydskontaminering.

        • –Handsker, der er PCB-bestandige.

        • –Lufttæt beholder til acetonevædet papir fra rengøring af værktøj.

         

        Stemmejern

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Værktøj\Enkelt billeder'\Figur_14_d_small.png

        Fordele:

        • –Egnet til hårde fuger.

        Ulemper:

        • –Rengøring nødvendig mellem hver prøvetagning for at undgå krydskontaminering.

        • –Skal slibes jævnligt.

        • –Fugematerialet kan let spredes, evt. afdækkes.

        • –Handsker, der er PCB-bestandige.

        • –Lufttæt beholder til acetonevædet papir fra rengøring af værktøj.

         

        Alt anvendt værktøj, der ikke har udskiftelige dele, fx et knivblad, skal rengøres ved aftørring med acetonevædet papir mellem prøvetagningerne (www.sanerapcb.nu). Bemærk, at der gælder særlige regler i arbejdsmiljølovgivningen for arbejde med farlige stoffer og materialer, bl.a. acetone (Arbejdstilsynet, 2003).

        Figur 20 viser det værktøj og udstyr, der kan indgå i prøvetagning af fugemasse. Det er bl.a.: Alufolie, køkkenrulle, engangshandsker, plasticposer, knibetang, prøverør og håndtag, fugemasse til retablering af fuge, stemmejern, hobbykniv, kniv, målebånd, skruetrækker og acetone.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Værktøj\Figur_10-med-stemmejern.png

        Figur 20. Forskelligt udstyr, der kan indgå i prøvetagning af fugemasse.

            1. 8.2.3 Trin for trin: prøvetagning af fuge

        Prøvetagning af fugemasse trin for trin:

        1. 1. Tag rene engangshandsker på.

        2. 2. Skær ca. 5 cm ned langs begge sider af fugen, og sørg for at få hele fugen med ud, eller tag 3-5 udstansninger med metalprøverør. Frigør fugen fra eventuelt vedhæftet bagstop, isolering eller rester af kontaktflade.

        3. 3. Pak prøven ind i et stykke alufolie og læg den i en plastpose, der lukkes/forsegles. Tager man samleprøver, se afsnit 5.2.1, PCB i fugemasse, skal størrelsen af prøverne være så ens som muligt. Læg prøverne på samme foliestykke og pak dem ind samlet. Anvender man metalprøverør, og bliver prøven i røret, pakkes røret ind i folie og lægges i en lukket plastpose.

        4. 4. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved at aftørre med acetonevædet køkkenrulle. Anvendes kniv, bortskaffes brugte knivblade. Bortskaf acetonevædet køkkenrulle i en lufttæt beholder.

        5. 5. Tag engangshandskerne af, og læg dem i affaldspose til PCB-forurenet affald.

        6. 6. Mærk plastposen med prøven, og følg det valgte mærkningssystem.

        7. 7. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse og kommentarer om, hvordan prøven ser ud, fx om der er maling på. Tag eventuelt et foto af prøvested og fuge.

        8. 8. Mål længde, bredde og dybde af fugerne, hvis der er behov for at kunne beregne, hvor meget PCB, der er i bygningen.

        9. 9. Fyld ny fugemasse i hullet, hvor prøven er taget, eller luk hullet med solid tape.

        10. 10. Vask hænderne efter prøvetagningen.

        11. 11. Send prøverne til analyselaboratoriet med mærkning, hvor navn på lokalitet/byggeri indgår.

        Figur 21 illustrerer prøvetagning af fuge med prøverør. Figur 22 og figur 23 viser prøvetagning af fuge med kniv, mens figur 24 viser prøvetagning med kniv af dilatationsfuge mellem betondæk i et gulv.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx_Figur14_PCB_MUB-v2.eps

        Figur 21. Prøvetagning af fuger. Billedet til højre viser en samleprøve taget med prøverør over et større areal, fx facadefuger.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx_Figur15_PCB_MUB-v2.eps

        Figur 22. Prøvetagning af fuge med kniv.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Reviderede\Fuger 051Ca.jpg

        Figur 23. Prøvetagning af fuge med kniv.

         

        Billede 57

        Figur 24. Prøvetagning af dilatationsfuge mellem betondæk. Foto: Teknologisk Institut.

        1. 8.3 Termoruder

      De følgende afsnit angiver, hvilke termoruder, der kan have PCB-holdig kantforsegling, hvilken type værktøj man skal bruge for at tage prøver af kantforseglingen, og hvordan man udtager og håndterer prøver.

            1. 8.3.1 PCB i termoruder

        I Danmark har PCB været anvendt i kantforsegling og isætningsmaterialer til termoruder frem til forbuddet i 1977, og i nogle udenlandske termoruder har der været anvendt PCB frem til 1980 (Vestforbrænding et al., 2008; www.ruteretur.no). Ca. 75 procent af producenterne har brugt PCB-holdig kantforsegling i perioden 1967-1973, se afsnit 1.4.5, Termoruder. Mellem de to lag glas i termoruden er et afstandsprofil af rustfrit stål eller aluminium, som fastholdes til glasset med butyl (primær tætning). Under afstandsprofilet sidder den kantforsegling, som kan indeholde PCB. Figur 25 illustrerer placeringen af de forskellige dele. Fugebåndet kan være erstattet af kit. Der er produceret termoruder, hvor afstandsprofilet er loddet på (www.sanerapcb.nu). Disse ruder har normalt ikke en PCB-holdig kantforsegling, men kan have PCB-holdige fugebånd eller PCB-holdigt kit. Kalfatringsfugen om vinduet er vist på figuren, og den kan også indeholde PCB.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx_Figur06_PCB_BVE-v5.eps

        Figur 25. Tværsnit af termorude i vinduesramme i mur. Termorudens kantforsegling, fugebånd, primær tætning, topforsegling og fugerne i muren er markeret med orange, se også bilag C, Fuger. De orange markeringer viser de steder, hvor der kan være brugt materialer tilsat PCB. Der kan være anvendt kit i stedet for fugebånd.

        Man kan ikke umiddelbart se, om der er anvendt PCB i kantforseglingen på en termorude eller i de anvendte isætningsmaterialer. Nyere termoruder indeholder produktoplysninger på afstandsprofilet. Nogle gamle termoruder indeholder oplysninger, men ikke alle. En termorude produceret eksempelvis oktober 1972 kan være mærket ”10/72”. Er termoruden mærket, vil man således kunne se, om den er fra før eller efter 1977. Er ruden ikke mærket, er den med stor sandsynlighed fra før 1977, og dermed kan den være PCB-holdig. Se også afsnit 5.2.2, PCB i termoruder.

        En termorude på ca. 1 m2 kan typisk indeholde 50 g PCB i kantforseglingen, se afsnit 1.4.5, Termoruder, og må normalt karakteriseres som farligt affald.

            1. 8.3.2 Værktøj og andet udstyr

        For at nå ind til kantforseglingen er det nødvendigt enten at tage termoruden ud af rammen, eller ødelægge noget af rammen, alternativt slå ruden itu og udtage kantliste og isætningsmaterialer. Der er brug for værktøj til at løsne ruden eller brække rammen op. Der kan være brug for en sugekop til at tage ruden ud med. Derudover er der brug for en kniv, der kan skære et stykke af forseglingen. Kanten af ruden kan være dækket af kit eller en topforsegling, der kan indeholde PCB. Indeholder kantforseglingen PCB, skal man yderligere være opmærksom på, at PCB kan være trængt ind i vinduesrammen og i luftrummet mellem glassene. Arbejdstilsynets forholdsregler skal følges (Arbejdstilsynet, 2014). Ruden kan gå i stykker under udtagning af prøver i kantforseglingen, og passende værnemidler skal anvendes, fx handsker og beskyttelsesbriller.

        Figur 26 viser noget af det værktøj og udstyr, der kan indgå i prøvetagning af termorudens kantforsegling. Det er bl.a.: Alufolie, køkkenrulle, engangshandsker, plasticposer, kniv, dolk, skruetrækker og acetone. Bemærk, at der gælder særlige regler i arbejdsmiljølovgivningen for arbejde med farlige stoffer og materialer, bl.a. acetone (Arbejdstilsynet, 2003).

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Værktøj\Figur_13.png

        Figur 26. Forskelligt udstyr, der kan indgå i prøvetagning af kantforsegling på termoruder.

            1. 8.3.3 Trin for trin: prøvetagning af forsegling i termorude

        Vinduer med lister, der holder termoruden i rammen:

        1. 1. Tag egnede handsker og øvrige værnemidler på, se afsnit 8.3.2, Værktøj og andet udstyr.

        2. 2. Sæt sugekopper med håndtag på termoruden.

        3. 3. Tag glaslisterne af rammen.

        4. 4. Løsn termoruden fra rammen, så kantforseglingen kommer til syne, og der er plads til at skære. Alternativt vippes ruden, og prøven tages foroven. Vær opmærksom på styring af termoruden i rammen med afstandsklodser.

        5. 5. Skær et stykke af forseglingen med en ren, skarp kniv eller et stemmejern. ”Skræl” en bane på ca. 10 cm, svarende til mindst 2 g af forseglingen langs med ruden. Der er oftest mest forseglingsmasse ved hjørnerne (www.ruteretur.no).

        6. 6. Læg prøven på et rent stykke alufolie, og pak den ind. Læg den i en plastpose, der lukkes.

        7. 7. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved aftørring med acetonevædet køkkenrulle. Anvendes kniv, bortskaffes det brugte knivsblad. Læg den acetonevædede køkkenrulle i lufttæt beholder.

        8. 8. Tag handskerne af. Afhængig af handskeprodukt kan de muligvis anvendes flere gange.

        9. 9. Mærk plastposen med prøven efter det valgte mærkningssystem.

        10. 10. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse. Tag eventuelt et foto af prøvested. Notér, hvad der står på afstandslisten i termoruden, eller om der ikke står noget.

        11. 11. Saml rude og ramme igen. Ruden sættes i rammen igen, da dette beskytter mod eventuel spredning af PCB. Vær opmærksom på styring af termoruden i rammen med afstandsklodser.

        12. 12. Vask hænderne efter prøvetagningen.

        13. 13. Send de mærkede prøver til analyselaboratoriet. Husk, at navn på lokalitet/byggeri skal indgå i mærkningen.

        Figur 27 viser en termorude, der er klar til at blive vippet ud, og figur 28 viser kantforseglingen i termoruden.

         

        Billede 60

        Figur 27. Termorude, der er klar til at blive vippet ud. Foto: Teknologisk Institut.

        Billede 61

        Figur 28. Kantforsegling på termorude. Foto: Teknologisk Institut.

        Termoruder monteret i kit eller fugebånd i trækarme kan kun skæres ud med en særlig skæremaskine. Er kit eller de plastiske fugebånd hårde, vil det ofte være nødvendigt at slå ruden itu for at komme ind til kantforseglingen.

        1. 8.4 Maling

      De efterfølgende afsnit angiver, hvilke typer maling, der kan indeholde PCB, hvilket værktøj, der skal bruges for at tage prøver af maling, og hvordan man tager og håndterer prøver.

            1. 8.4.1 PCB i maling

        Maling kan være tilsat PCB eller forurenet med PCB fra luften eller via kontakt med PCB-holdigt byggemateriale, blandingsudstyr, pigment eller plasttilsætning (fibre). I bygninger med PCB-forurening i indeluften er der som regel mere end 0,1 mg/kg PCB-total i malingen, hvilket i Københavns Kommune (2014) er grænsen for, om affald kan betragtes som uforurenet og dermed er egnet til materialenyttiggørelse. Man kan ikke se på malingen, om den indeholder PCB, og det er derfor nødvendigt at tage en prøve og få udført en kemisk analyse.

        PCB-holdig maling er blevet anvendt, hvor der var krav om stor slidstyrke og vejrbestandighed. I Tyskland er PCB-holdig maling anvendt som brand-hæmmer i forbindelse med brandsikring af loftplader, nødudgange mv., se afsnit 1.4.6, Maling.

        Malingens tykkelse har betydning, når man tager prøver. Ofte består malingen af flere lag, hvoraf et eller flere kan indeholde PCB. Alle lag skal med i prøvetagningen. Eventuelt tapet kan tages med. Det underliggende lag skal om muligt undgås, da det vægtmæssigt vil påvirke prøven og dermed give misvisende oplysninger om mængden af PCB i malingen.

            1. 8.4.2 Værktøj mv.

        Prøvetagning af maling kan udføres med en skarp kniv, spatel, trekantsskraber eller hårdmetalskraber. Vær opmærksom på behov for værnemidler.

        Figur 29 viser det værktøj og udstyr, der kan indgå i prøvetagning af maling. Det er bl.a.: Alufolie, køkkenrulle, engangshandsker, plastpose, kniv, malingskrabere og acetone. Bemærk, at der gælder særlige regler i arbejdsmiljølovgivningen for arbejde med farlige stoffer og materialer, bl.a. acetone (Arbejdstilsynet, 2003).

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\foto PCB anvisning\Udvalgte\Værktøj\Figur_14.png

        Figur 29. Forskelligt udstyr, der kan indgå i prøvetagning af maling.

            1. 8.4.3 Trin for trin: prøvetagning af maling

        Vurdér, om andre værnemidler end handsker er nødvendige.

        1. 1. Tag engangshandsker på.

        2. 2. Optegn et afgrænset areal på 5-10 cm × 10 cm på den malede overflade, og skrab, om muligt, malingen af inden for dette areal. Alle lag maling skrabes af samtidig med, at det undgås at skrabe i underlaget. Der skal være minimum 1 gram, gerne 2 gram. Eventuelt kan malingen skæres af i flager eller tages af med et stykke tapet, der skæres af.

        3. 3. Tages en prøve på en lodret væg, kan man tape en pose på væggen til opsamling af den afskrabede maling. Man kan også lægge et stykke alufolie tæt op ad væggen på gulvet. Skrabes af et gulv samles den afskrabede maling med en spatel eller lignede, der kan rengøres efter brug.

        4. 4. Indpak afskrabet i et rent stykke alufolie. Læg det i en plastpose, der lukkes.

        5. 5. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved aftørring med acetonevædet køkkenrulle. Læg den acetonevædede køkkenrulle i en lufttæt beholder.

        6. 6. Tag engangshandskerne af og læg dem i affaldsposen.

        7. 7. Mærk plastposen med prøven efter det valgte mærkningssystem.

        8. 8. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse. Tag eventuelt et foto af prøvestedet.

        9. 9. Vask hænderne efter prøvetagningen.

        10. 10. Send de mærkede prøver til analyselaboratoriet, og husk, at navn på lokalitet/byggeri skal indgå i mærkningen.

        Figur 30 viser skrab og opsamling under prøvetagning af maling.

        Billede 63

        Figur 30. Afskrabning af malingprøve. Foto: Teknologisk Institut.

        1. 8.5 Gulvbelægning

      PCB kan forekomme i plastbaserede gulvbelægninger. Produktet Acrydur har været anvendt 1955-1975 i storkøkkener, industri, trykkerier, bryggers, kælder samt svale- og altangange, og har i den pågældende periode indeholdt PCB (Erhvervs- og Byggestyrelsen og Miljøstyrelsen, 2010).

      Der kan være lagt en ny gulvbelægning oven på den gamle, og man skal i givet fald tage prøver af begge lag.

      Tag en prøve med egnet kniv som ved prøvetagning af fuger, og anvend beskyttelseshandsker. Skær et stykke på ca. 10 × 10 cm af gulvbelægningen. Løsn eventuelt gulvbelægningen fra underlaget med en skrutrækker el.lign. Pak prøven i alufolie, og læg den i en lukket plastpose, der er mærket, se fx afsnit 8.2.3, Trin for trin: prøvetagning af fuge. Figur 31 viser eksempel på prøvetagning af linoleumsgulv. Aftal med analyselaboratoriet, hvorvidt hele gulvprøven skal analyseres, eller om det kun er overfladen, dvs. ikke eventuelt væv og lim på bagsiden.

       

      Billede 64

      Figur 31. Prøvetagning af linoleumsgulv. Foto: Teknologisk Institut.

        1. 8.6 Gulvafjævningsmasse

      I andre nordiske lande er der konstateret PCB i gulvafjævningsmasse. Tag prøver som beskrevet i afsnit 8.7.3, Trin for trin: prøvetagning af beton.

        1. 8.7 Sekundært forurenede materialer

      De følgende afsnit angiver, hvilke materialer der kan være sekundært forurenet med PCB, hvilket værktøj der kan bruges til at tage prøver af materialerne, og hvordan man kan udtage og håndtere prøver. Det er også beskrevet, hvordan der kan tages en prøve af en blottet overflade. Overfladen kan være blottet i forbindelse med bortskæring af sekundært materiale eller afrensning af eksempelvis maling.

            1. 8.7.1 PCB i tilstødende materialer

        PCB fra fuger eller andre materialer med PCB kan trænge ind i de tilstødende byggematerialer, se afsnit 1.5.2, Sekundær forurening af byggematerialer. En kvalitativ vurdering af, hvorvidt der er trængt PCB ind i de tilstødende materialer, kan være første mål med prøvetagningen. Ved renovering skal det undersøges, hvor meget PCB, der er i byggematerialerne, og dermed hvilken potentiel PCB-kilde de udgør, og/eller hvordan de skal håndteres ved bortskaffelse. Skal bygningen rives ned, skal indholdet kortlægges af hensyn til arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

        PCB i koncentrationer over 50 mg/kg, dvs. farligt affald, kan typisk trænge 0,5-5 cm ind i tilstødende beton langs udvendige fuger (Andersen et al., 2013).

        Undersøgelser fra Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt viser, at indtrængningsdybden i de tilstødende materialer varierer meget og er bl.a. afhængig af porøsiteten af det tilstødende materiale (Haven & Langeland, 2011). Her var PCB-koncentrationen over 50 mg/kg næsten 3 cm inde i tilstødende beton, 1 cm inde i tilstødende træværk og 7 cm inde i tilstødende masonit langs fuger. Undersøgelser fra kortlægningen af PCB i materialer og indeluft viste, at PCB trænger dybere ind i fyrretræ end i letbeton og tegl (Grontmij & COWI, 2013). Der er således ikke entydige resultater for graden af indtrængning i træ, se afsnit 1.5.2, Sekundær forurening af byggematerialer.

            1. 8.7.2 Værktøj og andet udstyr

        Prøver af beton, tegl og/eller letbeton kan skæres, fræses, bankes eller bores ud som borekerner. Ved prøvetagning i materialer skal der tages forholdsregler i forhold til støv og opvarmning (Arbejdstilsynet, 2014). Prøven skal være stor nok til at repræsentere prøvestedet, men ikke for stor til forsendelse og nedknusning. Aftal med laboratoriet, hvor stor en mængde, der er behov for.

        Er det tilstødende materiale tegl, er det oftest nemmest at udbanke en hel sten i stedet for at bore prøven ud.

        Valg af værktøj afhænger af formålet med prøven. Er formålet at få konstateret, hvorvidt der er trængt PCB ind, vil det være tilstrækkeligt at hugge et stykke af materialet med en hammer og mejsel. Skal man derimod have kvantitative oplysninger om, hvor dyb indtrængningen er, kræver det som regel boring, fræsning eller savning. I den følgende er fokuseret på prøvetagning med det formål at opnå en kvantitativ karakteristik af indtrængningsdybden.

        I beton vil PCB-koncentrationen ind gennem betonen vinkelret på fugen ofte følge et eksponentielt kurveforløb, og man kan bestemme kurven ved at bestemme koncentrationen i forskellige afstande fra fugen. Meget tæt på fugen vil PCB-koncentrationen ofte være høj og ikke nødvendigvis en del af kurveforløbet, da der kan sidde fugerester tilbage fra fugen. Dette er især set på teglprøver (Andersen et al., 2013).

        Man kan tage betonprøver ved at bore kerner ud, eller man kan bore huller og opsamle støvet. I nogle tilfælde kan man skære et hjørne af et betonelement, der derefter skæres op. Fremgangsmåden vil bl.a. afhænge af de aktuelle omstændigheder, og hvordan det er muligt at tage prøverne.

        Der er risiko for, at opvarmning ved udboring af prøver kan påvirke prøven, men problemets omfang er ikke dokumenteret. For at holde temperaturen nede kan udboring ske i flere korte tempi. Prøver, der er udtaget som borestøv, vil formentlig være påvirket i særlig grad og bør så vidt muligt undgås.

        Betonkerner

        Udtages betonprøven som en borekerne, skal borekernens diameter være tilstrækkelig stor i forhold til de afstande fra fugen, man vil bestemme PCB-indholdet i og den påvirkning, der sker på overfladen af borekernen under boringen. Når man borer, opvarmes betonen, og der dannes borestøv, der kan trækkes med ind langs borekernen. En diameter på 3 cm er passende i forhold til en karakterisering af PCB-indholdet pr. cm. Aftal med analysefirmaet, hvordan borekernen behandles på overfladen, hvordan den skæres op, og hvordan skiverne nedknuses. Tilslag i betonen tages med i nedknusningen. Oplys analyselaboratoriet om, hvordan borekernen er udtaget, og om den eventuelt er boret mod fugen (kontamineringskilden) eller væk fra fugen. Er sidstnævnte tilfældet, kan analyselaboratoriet overfladerense borekernen for at undgå den mulige kontaminering.

        Tages prøver af beton, fx betonvægge ved dilatationsfuger, kan man begynde med at bore en stor kerne ud af væggen på tværs af fugen. Marker nøje på betonkernen, hvor fugen har siddet. Bor dernæst en kerne ud af den store kerne, der svarer til et profil fra fugen og ud i betonen, se figur 32. Denne prøve kan i stedet mejsles ud for at undgå opvarmning.

        Man kan tage et antal mindre borekerner i stigende afstand fra fugen og dernæst skære borekernerne op svarende til fugeplaceringen, se figur 33.

        Skal man tage en prøve ved en dør- eller vindueskarm eller en endevæg, kan man bore gennem væggen. For at minimere afsmitning pga. støv, skal man om muligt bore fra lave koncentrationer mod høje koncentrationer, dvs. begynde i størst afstand fra fugen og dernæst bore mod fugen, se figur 34.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx_Figur25_PCB_MUB-v1.eps

        Figur 32. Stor borekerne udtages, og lille borekerne udtages på tværs af den store borekerne i forhold til placeringen af fugen.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx_Figur26_PCB_MUB-v1.eps

        Figur 33. Små borekerner udtages i stigende afstand fra fugen. Borekernerne skæres efterfølgende op i skiver svarende til placeringen i forhold til fugematerialet.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx_Figur27_PCB_MUB-v1.eps

        Figur 34. Det isometriske snit viser en borekerne udboret i en væg, der støder op til en dørkarm eller en vindueskarm.

        Er der tale om en undersøgelse af afsmitning fra fugen omkring et vindue eller en dør til rammen, bør der om muligt udbores en prøve fra det sted, hvor PCB-koncentration forventes at være lavest og mod det sted, hvor den er højest.

        Kan fugen fjernes, kan man tage en borekerne ud direkte ind i det tilstødende materiale, vinkelret på fugestedet. Inden boring renses overfladen omhyggeligt for fugerester, så man undgår at trække fugerester med ind langs overfladen af borekernen.

        Borehuller

        Hvis ikke andet er muligt, kan man bestemme indtrængningen af PCB fra en fuge mellem to betonelementer ved at bore huller ind i væggen og opsamle borestøvet i stigende afstand fra fugen. Denne metode har flere ulemper. Bore-støvet kan opvarmes i en grad, der påvirker PCB-indholdet, og det kan give misvisende resultater pga. afdampning af PCB fra støvet. Desuden vil prøven repræsentere et meget lille område i betonen. Betonens porøsitet formodes at have en indflydelse på PCB-indtrængningen, og fx en enkelt sten kan påvirke porøsiteten af det lille prøvetagningsområde. Vælges denne metode, skal man være opmærksom på, hvilken dybde fugen ligger i, set i forhold til overfladen af væggen. Ligger fugen 1 cm inde i forhold til vægoverfladen, skal den første cm af borehullet ikke indgå i prøven. Afhængig af, hvor tæt prøverne skal være på hinanden, kan man bore hullerne ved siden af hinanden eller forskudt på skrå, se figur 35.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx_Figur28_PCB_MUB-v1.eps

        Figur 35. Opsamling af borestøv til analyse af PCB-koncentrationen i et byggemateriale. Man borer huller ved siden af hinanden eller på skrå afhængig af, hvor tæt de skal være på hinanden. Figuren til højre illustrerer opsamling af borestøv.

            1. 8.7.3 Trin for trin: prøvetagning af beton

        1. 1. Tag rene engangshandsker og øvrig beskyttelse på.

        2. 2. Udsé et sted, hvor der ikke er risiko for at komme til at bore i elinstallationer i væggen.

        3. 3. Bor eller sav prøven ud. Hvis det er muligt, så begynd hvor koncentrationen forventes at være lavest, dvs. begynd længst fra fugen. Skær eller bor i flere tempi for at mindske opvarmningen.

        4. 4. Markér på prøven, hvilken ende der er tættest på den forurenende kilde. Er der tale om borestøvsprøver, nummereres de efter et valgt mærkningssystem.

        5. 5. Pak prøven ind i et stykke alufolie og læg den i en plastpose, der lukkes.

        6. 6. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved aftørring med acetonevædet køkkenrulle. Læg den acetonevædede køkkenrulle i en lufttæt beholder.

        7. 7. Tag engangshandskerne af og læg dem i affaldsposen.

        8. 8. Mærk plastposen med prøven med det valgte mærkningssystem.

        9. 9. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse og kommentarer om, hvordan prøven ser ud, fx om der er maling på. Tag eventuelt et foto af prøvested og fuge.

        10. 10. Mål længden af fugen, hvis der er behov for at kunne beregne videre, hvor meget PCB, der er i bygningen.

        11. 11. Vask hænderne efter prøvetagningen.

        12. 12. Send de mærkede prøver til analyselaboratoriet og husk mærkning, hvor navn på lokalitet/byggeri indgår.

        Bemærk, at der gælder særlige regler i arbejdsmiljølovgivningen for arbejde med farlige stoffer og materialer, bl.a. acetone (Arbejdstilsynet, 2003). Hvis det ikke har været muligt at bore fra lave koncentrationer mod høje, så oplys analyselaboratoriet om det. Bed dem rense overfladen på borekernen, inden den bliver skåret op med henblik på at bestemme PCB-koncentrationen i forskellige afstande til fugen.

            1. 8.7.4 Prøvetagning bag malet overflade

        PCB fra maling kan trænge ind i den bagvedliggende overflade af tegl eller beton, men erfaringsmæssigt vil denne indtrængning ikke være så markant som fra fuger (Alslev et al., 2013b). Her kan man fjerne malingen på et areal på 10 × 10 cm og derefter udtage en prøve på den første cm af det tilstødende materiale. En efterfølgende kemisk analyse kan afgøre, om yderligere prøvetagning er nødvendig.

            1. 8.7.5 Prøvetagning af blottet overflade

        Ved bortskæring af sekundært forurenet materiale (se også eksempel med bortskæring af beton omkring dørfuge afsnit 3.5.5, Opgørelse af affaldsmængder med PCB) eller efter afrensning af overflade med fx maling, kan der være behov for at karakterisere det tilbageværende materiale. Efter rengøring af overfladen (se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 3.3.2 Spredning af PCB til omgivende miljø (Andersen, 2013b)) kan man med håndværktøj skrabe ca. 1 mm af overfladen og opsamle efter samme princip, som når der tages prøver af maling (se afsnit 8.4, Maling). Det bør undgås, at prøven går dybere end 1 mm, da det vægtmæssigt vil påvirke prøven, og dermed give misvisende oplysninger om mængden af PCB i overfladen, da overfladelaget dermed kan fortyndes. Det vil oftest være vanskeligt at skrabe dybere end 1 mm på beton med et håndværktøj, men på tegl skal man være opmærksom på, at der ikke kommer for meget bagvedliggende materiale med i prøven.

        1. 8.8 Tertiært forurenede materialer

      Prøver af tertiært forurenede overflader som maling, vægge og gulvbelægninger er beskrevet ovenfor, idet disse prøvetyper også kan være primære kilder.

      Der kan være behov for at tage prøver af andre materialer, eksempelvis støv i et ventilationsanlæg eller prøver af inventar som møbler, gardiner mv. Der kan i særlig grad være afsat PCB til fx isolerings- eller tætningsmateriale af polyuretanskum eller skum i møbelpolstringer, gymnastikmåtter mv. samt til forskellige gulvbelægninger. Prøvetag med handsker, sørg for, at værktøjet er rent, og at det efterfølgende rengøres, pak prøven ind i alufolie og mærket plastpose, se afsnit 8.1, Hensyn ved prøvetagning. Vær opmærksom på, at man tilfører et rum en forureningskilde, hvis tertiært forurenet inventar flyttes ind.

      Er der tale om et ventilationsanlæg, kan man tage en samleprøve bestående af delprøver af støv taget med en rengjort spartel forskellige steder i ventilationsanlægget. Tag 5 g prøve i alt, og forbered analyselaboratoriet på, hvilken type prøve det drejer sig om. Aftal helst inden prøvetagning med analyselaboratoriet, hvor meget prøvemateriale de skal bruge, og hvordan prøven skal håndteres.

       

  • Dette afsnit beskriver Sundhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets vejledende aktionsværdier i relation til forhøjede koncentrationer af PCB i indeklimaet og midlertidig afhjælpning.

        1. 9.1 Vejledende aktionsværdier

      Det er bygningsejerens ansvar, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Det gælder også, hvis der er PCB i indeluften, der udgør en sundhedsfare for beboere og brugere af bygningen (Regeringen, 2011). Det er kommunalbestyrelsen, der skønner, hvorvidt benyttelse af bygninger er forbundet med sundhedsfare (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, 2015). Kommunalbestyrelsen skal ved begrundet mistanke foranledige en undersøgelse, og på baggrund af resultatet træffe beslutning om, hvorvidt benyttelse af bygningen er forbundet med sundhedsfare (www.pcb-guiden.dk).

      Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Dette indebærer blandt andet, at fx PCB-holdige fuger i bygningen ikke må afgive dampe eller støv til arbejdsrummet i sundhedsskadelige mængder (Regeringen, 2011). I henhold til arbejdsmiljølovningen kan Arbejdstilsynet gribe ind, hvis de bliver opmærksomme på, at en arbejdsplads er sundhedsfarlig (Beskæftigelsesministeriet, 2010).

      Sundhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets vejledende aktionsværdier er beskrevet i afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til de vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft er inddelt i to niveauer: 300-3.000 ng/m3 og over 3.000 ng/m3. Arbejdstilsynets aktionsværdier er inddelt i tre niveauer: 1.200-3.000 ng/m3, 3.000-10.000 og over 10.000 ng/m3.

      Arbejdstilsynets aktionsværdier gælder ikke for håndværksmæssigt arbejde ved PCB-sanering eller nedrivningsarbejde, hvor der foretages indgreb i bygningsdele og materialer. Håndtering af PCB-holdigt materiale kræver særlige arbejdsmiljømæssige forholdsregler, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 3 Beskyttelse af mennesker og miljø (Andersen, 2013b).

            1. 9.1.1 Aktion på bygningsundersøgelse

        Har de indledende undersøgelser og kortlægningen af indeluften påvist forhøjede koncentrationer af PCB, skal man vurdere, om resultaterne leder til videre handling, og/eller hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelser. Dvs. gentagne målinger af PCB i indeluft og en opfølgende eller fuld kortlægning af alle potentielle PCB-kilder i byggematerialer. Det anbefales at foretage midlertidig afhjælpning, mens den videre proces forløber, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1 Renoveringsproces (Andersen, 2013b).

        Er der konstateret PCB-holdige byggematerialer, og skal bygningen renoveres eller rives ned, er bygherre forpligtet til at kortlægge PCB i henhold til affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), se også afsnit 3, Undersøgelser før renovering eller nedrivning.

        Såfremt der er identificeret PCB-holdige byggematerialer, der er umiddelbart tilgængelige for bygningens brugere, fx fuger, bør de afskærmes, da de kan medføre en eksponeringsrisiko, se også afsnit 1.3.2, Eksponeringsveje.

        1. 9.2 Udbredelse

      Nedenfor er forskellige niveauer af koncentrationen af PCB i indeluften beskrevet i forhold til de vejledende aktionsværdier fra Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

            1. 9.2.1 Usikkerhed

        Sundhedsstyrelsen

        De vejledende aktionsværdier anvendes ofte som et mål for årsmiddelværdier. Der er usikkerhed forbundet med at fastsætte årsmiddelværdien ud fra en enkelt eller få målinger af PCB-koncentrationen. Tyske eksperter anslår, at usikkerheden ved at fastsætte årsmiddelværdien ud fra en enkelt måling af PCB i luft er 50 procent ved en PCB-total på 300 ng/m3 og 30 procent ved en PCB-total på 3.000 ng /m3 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

        Det betyder, at en enkel måling af en PCB-koncentration på mellem 200 ng/m3 og 600 ng/m3 i princippet kan være udtryk for en årsmiddelværdi på 300 ng/m3. Tages usikkerheden på 30 procent i betragtning ved Sundhedsstyrelsens høje vejledende aktionsgrænse, svarer 3.000 ng/m3 til intervallet 2.300-4.300 ng/m3. Tabel 23 angiver intervallerne for de to aktionsværdier samt for intervallet 300-3.000 ng/m3.

        Tabel 23. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og de tilhørende koncentrationsintervaller, når usikkerheden tages i betragtning i relation til enkeltmålinger og årsmiddelværdi.

        Aktionsværdi

        ng/m3

        Interval for enkeltmåling

        ng/m3

        300

        200-600

        3.000

        2.300-4.300

        Når man vurderer målingerne, skal man sikre sig, at de teknisk er gennemført korrekt, men også tage i betragtning, hvilke betingelser målingerne er gennemført under. Der kan have været forskel på de skitserede målebetingelser og de betingelser, der reelt var under målingen. Temperaturen har stor indflydelse på koncentrationen af PCB i indeluften, se afsnit 1.6.3, Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft, og man må vurdere, om temperaturen i konditionerings- og måleperioden har været inden for normalområdet. Endvidere må årstid og ventilationsforhold tages i betragtning.

        Da der typisk måles mere end et sted i bygningen, skal de to (eller flere) målinger sammenlignes med de vejledende aktionsværdier. Man kan ikke umiddelbart tillade sig at tage en middelværdi af målingerne, da PCB-koncentrationen kan variere betydeligt inden for en bygning, både i forhold til måleudstyrets placering og kildetyper samt i forhold til luftstrømmene, se afsnit 1.6, PCB i indeluft.

        Arbejdstilsynet

        Arbejdstilsynets værdier for aktion baserer sig på Sundhedsstyrelsens aktionsværdier, men set som koncentrationen af PCB i arbejdstiden. Arbejdstilsynet accepterer kun kortvarigt og lejlighedsvist arbejde ved værdier nær de 10.000 ng/m3 (Arbejdstilsynet, 2014).

            1. 9.2.2 Lave PCB-koncentrationer i indeluften (< 200 ng/m3)

        Måler man PCB-koncentrationer under 200 ng/m3, er koncentrationen under Sundhedsstyrelsens laveste vejledende aktionsværdi, når usikkerheden på de 50 procent i forhold til bestemmelse af årsmiddelværdien tages i betragtning.

        Er PCB-koncentrationen i indeluften under 200 ng/m3, men over en detektionsgrænse, fx 30 ng/m3, er der med stor sandsynlighed en eller flere PCB-kilder i bygningen. Målinger i udeluften fra Sydsverige og nær Birmingham i England har vist PCB-koncentrationer på få ng/m3 (Backe et al., 2000; Curra & Harrad, 2000). Det må formodes, at målingerne er påvirket af lokale kilder, hvis koncentrationen af PCB i indeluften ligger over dette niveau. Selvom den ikke forårsager et sundhedsmæssigt problem, bør man i denne situation tage stilling til, hvorvidt der skal gennemføres en kortlægning af byggematerialerne, så PCB-kilderne identificeres og eventuelt afdækkes for at forhindre berøring. Det bør også undersøges, om kilden fx kan være PCB i en kondensator i armatur til lysstofrør, der anbefales fjernet for at undgå en eventuel yderligere forværring, se afsnit 5.2.4, PCB i kondensatorer.

        Er der identificeret PCB i materialeprøver, skal man sørge for en hensigtsmæssig arkivering af dokumentationen. Oplysningerne er værdifulde ved en efterfølgende renovering eller nedrivning, hvor der vil være særlige hensyn til arbejdsmiljø og affaldshåndtering. Se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013b).

        Brugere eller administratorer af bygningen bør have information om, hvordan ventilationen fungerer, og at ændringer måske kan have negativ indflydelse på indeklimaet, da der er PCB-kilder til stede i bygningen. Selvom indeklimaet er tilfredsstillende, kan der eksempelvis være påvist PCB i udvendige fuger. Her skal man sikre sig, at ventilationen ikke trækker forurenet luft ind gennem klimaskærmen, fx gennem utætheder ved vinduer med PCB, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 1.7 Kontrol og dokumentation (Andersen, 2013b).

        Der kan være konstateret PCB i materialeprøver, mens PCB-koncentrationen i luften ikke giver anledning til handling. Viser den indledende undersøgelse, at der er markante primære kilder indendørs (procent-indhold i fuger), mens luftprøverne ligger lavt, skal man overveje, om luftmålingerne kan være fejlbehæftede og skal gentages.

        Er der fuger eller maling med højt kloreret PCB (Aroclor 1260), vil fordampningen til indeluften være begrænset pga. de tungt klorerede PCB’ers lave damptryk, se afsnit 1.6.2, Sammenhæng mellem kongentype i indeluft og byggematerialer. Her vil man ikke nødvendigvis se et indeklimaproblem, men umiddelbart tilgængelige fuger bør tildækkes.

        Arbejdsmiljø

        I relation til indeklimaet vil en koncentration under 200 ng/m3 ikke give anledning til reaktion fra Arbejdstilsynet, men det anbefales i lighed med ovenstående at undersøge, om der kan være PCB-holdige kondensatorer i armaturer til lysstofrør.

            1. 9.2.3 PCB-koncentration på 200-2.300 ng/m3

        Måling af en PCB-koncentration på mellem 200 ng/m3 og 600 ng/m3 kan principielt være udtryk for en årsmiddelværdi på 300 ng/m3, fordi usikkerheden ved at fastsætte årsmiddelværdien ud fra en enkelt måling er 50 procent ved en PCB-total på 300 ng/m3. Er målingerne taget med henblik på vurdering i relation til Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi, må der foretages flere målinger for at afgøre, om den lave aktionsgrænse er overskredet.

        Finder man gentagne gange PCB-koncentrationer omkring eller under 200 ng/m3, må det formodes, at koncentrationen er under Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi.

        Tyder målingerne på, at koncentrationen er over 300 ng/m3, men under 3.000 ng/m3 set som årsmiddelværdi, henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier. Som et første skridt bør man iværksætte midlertidige tiltag, se afsnit 9.3, Midlertidige afhjælpningstiltag. Har man ikke allerede taget materialeprøver, skal de tages for at identificere kilderne til PCB i indeluften.

        Arbejdsmiljø

        I relation til arbejdsmiljøet er den vejledende nedre aktionsgrænse sat til 1.200 ng/m3. Viser målingerne værdier omkring dette niveau, kan det være nødvendigt at foretage yderligere målinger for at afklare variationer og behov for handling.

        Tyder målingerne på værdier i intervallet 1.200-3.000 ng/m3, reageres efter arbejdstilsynets retningslinjer, som bl.a. indebærer vurdering af eksponering i relation til reel arbejdstid og tidsfrist for iværksættelse af midlertidige og varige afhjælpningstiltag, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

            1. 9.2.4 PCB-koncentrationer på mere end 2.300 ng/m3 i indeluften

        Måler man PCB-koncentrationer på mere end 4.300 ng/m3, er Sundhedsstyrelsens øvre aktionsværdi overskredet. Der anbefales handling uden unødig forsinkelse, og der henvises til at reagere efter Sundhedsstyrelsens vejledning, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier. Måles PCB-koncentrationer i intervallet 2.300-4.300 ng/m3, skal der flere målinger til for at afgøre, hvorvidt koncentrationen er over eller under 3.000 ng/m3.

        Overskrider koncentrationen af PCB i indeluften den øvre aktionsværdi på 3.000 ng/m3 skal brugerne af bygningen informeres om fund af PCB og rådgives om umiddelbare afhjælpningstiltag, der kan iværksættes for at sænke PCB-koncentrationen i luften (Arbejdstilsynet et al., 2011). I situationer, hvor man ikke kan forvente at sænke PCB-koncentrationen i indeluften inden for acceptabel tid, kan bestemmelserne i byfornyelsesloven om kondemnering (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) anvendes.

        Finder man markante PCB-koncentrationer i indeluften uden at have identificeret primære kilder, må man kortlægge igen, da en kilde formentlig er overset, eksempelvis skjult i konstruktionen. I denne situation må man også være opmærksom på, hvorvidt kilden kan være fjernet, fx udskiftede fuger eller PCB-holdige kondensatorer i armaturer til lysstofrør, der er udskiftet.

        Arbejdsmiljø

        Arbejdstilsynet opererer også med en PCB-koncentration på 3.000 ng/m3, der udløser reaktion.

        Er PCB-koncentrationen i intervallet 3.000-10.000 ng/m3 reageres efter arbejdstilsynets retningslinjer, som bl.a. indebærer en vurdering af eksponering i relation til reel arbejdstid og tidsfrist for iværksættelse af midlertidige og varige afhjælpningstiltag, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

        Er koncentrationen over 10.000 ng/m3 reageres med strakspåbud, se afsnit 1.3.5, Vejledende aktionsværdier.

        1. 9.3 Midlertidige afhjælpningstiltag

      Når der er konstateret behov for at nedsætte PCB-koncentrationen i indeluften, anbefales at iværksætte midlertidige afhjælpningstiltag i henhold til anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (2013a) og/eller Arbejdstilsynet (2014). Sideløbende skal det besluttes, om bygningen skal gennemgå en mere omfattende afhjælpning eller nedrives.

      I nogle tilfælde vil den midlertidige afhjælpning være tilstrækkelig til at opfylde behovet for at reducere PCB-koncentrationen i indeluften. Men PCB-problemet består, og det vil kræve løbende opfølgning de efterfølgende år for at få bekræftet, at den ønskede effekt holder sig over tid. Resultaterne fra kortlægningen bør bevares, da dokumentationen er værdifuld ved en senere renovering eller nedrivning, hvor PCB-holdigt materiale kræver særlige hensyn ved håndtering og affaldssortering.

            1. 9.3.1 Valg af tiltag

        Den midlertidige afhjælpning kan bestå af flere tiltag. Som et minimum skal der indledende ske en hovedrengøring, der løbende følges op af grundig rengøring og øget ventilation (www.pcb-guiden.dk). Derudover skal man ved tildækning sikre, at direkte berøring af PCB-holdige fuger undgås. En tildækning vil endvidere betyde, at støv ikke kommer i kontakt med fugerne, og at afskalninger fra fugerne kan undgås, hvilket igen vil reducere indeklimabelastningen, se afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse.

        Inden tiltag påbegyndes, skal man gøre sig klart, hvordan det undgås at sprede støv og snavs, da dette kan øge PCB-koncentrationen i indeluften.

        Midlertidig afhjælpning har til hensigt at nedsætte eksponeringen af bygningens brugere. Dette afhjælpningsprincip er beskrevet i SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.1 Afhjælpningsprincipper (Andersen, 2013b). Afhjælpning kan også foregå ved at reducere kilden og dermed forsøge at nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften.

            1. 9.3.2 Afdækning eller indkapsling

        En afdækning kan være en forsegling med alufolie og dæklister. En tildækning alene for støv og afskalninger kan være forsegling med kraftig plast, men dette vil ikke nedsætte fordampningen af PCB fra fugen, som eksempelvis alufolie vil gøre. Se endvidere SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2 Afhjælpningsmetoder (Andersen, 2013b).

            1. 9.3.3 Rengøring

        Rengøring skal fjerne støv og partikler i rummet, da dette vil indeholde PCB og tillige kan øge afgivelsen fra kilderne gennem kontakt, se afsnit 1, PCB’s egenskaber og anvendelse. Indled med en hovedrengøring, hvor der anvendes HEPA-filter under støvsugning. Dernæst rengøres alle overflader med en våd eller fugtig klud eller moppe. Undgå at støve af med støveklud eller lignende, da det kan flytte støv i stedet for at fjerne det. Rengøringsudstyr, der kommer i kontakt med primære kilder, kasseres og indgår ikke i den videre rengøring. Brug passende overtræksdragt og handsker under rengøringen, og vask hænder bagefter. Sørg for, at alt rengøringsudstyr (moppe, klud, filtre, vand, dragt) kasseres efter brug i henhold til gældende regler. Efterfølgende foretages jævnligt rengøring med våd eller fugtig klud og støvsugning med brug af HEPA-filter. Der anbefales to grundige ugentlige rengøringer, hvor alle overflader tørres af for at nedbringe støv, men der er ikke grundlag for at anbefale en bestemt type rengøringsmidler (Haven & Langeland, 2011).

            1. 9.3.4 Øget luftskifte

        Der er gode erfaringer med kombination af rengøring og øget luftskifte (Haven & Langeland, 2011). Alt andet lige vil øget luftskifte sænke PCB-koncentrationen i indeluften, men det kan samtidig øge fordampningen fra visse kilder, se afsnit 1.6.4, Sammenhæng mellem luftskifte og PCB i indeluft. Det er således ikke entydigt, hvor meget et øget luftskifte vil påvirke koncentrationen af PCB i indeluften. Se også SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.7 Ventilation (Andersen, 2013b). Er der PCB i udvendige fuger, skal man være opmærksom på, at luften ikke trækkes ind gennem klimaskærmen ved en undertryksventilation og dermed tilfører forurenet luft til indeluften.

        Man kan øge udluftningen med korte og kraftige udluftninger, fx gennemtræk tre gange dagligt ved at åbne vinduer og døre, hvilket i øvrigt forbedrer indeklimaet generelt.

        Er der et ventilationsanlæg, skal man under kortlægningen undersøge, om det er kontamineret indvendig med PCB, se afsnit 8.8, Tertiært forurenede materialer. Såfremt ventilationsanlægget er kontamineret, skal årsagen identificeres. Det kan fx skyldes recirkulation af kontamineret luft, eller at ventilationens indtag er tæt ved en primær kilde. Når årsagen er identificeret, skal man om muligt fjerne kilden, dvs. enten kulfiltrere den recirkulerende luft, flytte luftindtaget til en mere hensigtsmæssig placering eller på anden måde skabe ren ventilationsluft. Derefter skal ventilationsanlægget om muligt rengøres grundigt indvendig. Eventuelle PVC-flexslanger i anlægget skal udskiftes. Ventilationskanaler, friskluftventiler og hulrum indgår i hovedrengøringen, se DS/EN 15780:2011 (Dansk Standard, 2011; Haven & Langeland, 2011).

        Bygningsforhold og luftstrømme skal analyseres, og ventilationen skal være korrekt indreguleret og balanceret, se SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.7 Ventilation (Andersen, 2013b). Øget ventilation kan give træk eller støjgener, der må vurderes i det enkelte tilfælde.

        I stedet for at øge luftskiftet, kan luften renses ved filtrering gennem HEPA-filter efterfulgt af et aktivt kulfilter. Her skal støjgener tages i betragtning.

            1. 9.3.5 Begrænset brug af bygningen

        Vælger man at afskærme dele af bygningen, fx hvis der er tale om en tilbygning med PCB, kan der være behov for at undertryksventilere denne del for at undgå spredning til andre områder af bygningen. Alternativt kan man sætte støvtætte vægge op. Hvis denne foranstaltning forløber over lang tid (år), må det sikres, at PCB-forurenet luft ikke trænger gennem støvvæggen og spredes.

            1. 9.3.6 Temperatur

        Øges temperaturen, vil PCB-koncentrationen i luften alt andet lige stige, da fordampningen stiger med temperaturen, se afsnit 1.6.3, Sammenhæng mellem temperatur og PCB i indeluft, og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2.10 Temperatursænkning (Andersen, 2013b). Kan temperaturen eksempelvis holdes nede med en solafskærmning, kan man forhindre opvarmningen og den øgede fordampning. En generel sænkning af temperaturen kan gennem mindre opvarmning eller aircondition måske føre til en begrænsning af emissionen af PCB, der er dog ikke fundet nogen dokumentation for effekten (Haven & Langeland, 2011).

    • Publikationer

      Alslev, B.P., Kampmann, K., & Gjødvad, J.F. (2013a). Rapport over data fra gennemførte renoveringer og nedrivninger af bygninger opført i perioden 1950-1977 med PCB. Opdateret vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald (Miljøprojekt nr. 1465). København: Miljøstyrelsen.

      Alslev, B.P., Gjødvad, J.F., & Kampmann, K. (2013b). Forslag til opdatering af trin-for-trin vejledning til renovering og nedrivning af bygninger opført i perioden 1950-1977 med PCB. Opdateret vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald (Miljøprojekt nr. 1463). København: Miljøstyrelsen.

      Andersen, H.V. (2013a). Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (1. udg.) (SBi-anvisning 241). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lokaliseret på: http://anvisninger.dk/241

      Andersen, H.V. (2013b). Renovering af bygninger med PCB (SBi-anvisning 242). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lokaliseret på: http://anvisninger.dk/242

      Andersen, H.V., Gunnarsen, L., & Kampmann, K. (2013). Kortlægning af eksisterende viden om spredning af PCB fra fuger til beton – en litteraturgennemgang (Miljøprojekt 1464). København: Miljøstyrelsen.

      Andersson, M., Ottesen, R.T., & Volden, T. (2004). Building materials as a source of PCB pollution in Bergen, Norway. Science of the Total Environment, 325, 139–144.

      Arbejdsmiljøfondet. (1997). Måling og vurdering af indeklimaet – en håndbog for sikkerhedsorganisationen og bedriftssundhedstjenesten. København: Arbejdsmiljøfondet. Lokaliseret på: http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/kontor-og-kommunikation/wwwkontoratdk/de-vigtigste-regler/indeklima.aspx

      Arbejdstilsynet. (2003). Arbejde med stoffer og materialer. (At-vejledning C.1.3, januar 2003). København. Lokaliseret på: http://arbejdstilsynet.dk/da/REGLER/At-vejledninger/A/C-1-3-Arbejde-med-stoffer-og-materialer.aspx

      Arbejdstilsynet. (2011). Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 med senere ændringer. København. Lokaliseret på: http:// arbejdstilsynet.dk/da/REGLER/Bekendtgorelser/G/SAM-Graensevaerdier-for-stoffer-og-materialer.aspx

      Arbejdstilsynet (2013). Rådgivningspåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer (At-vejledning 1.10.1, juli 2013). København.

      Arbejdstilsynet. (2014). PCB i bygninger (At-intern instruks IN-9-3). København. Lokaliseret på: http://arbejdstilsynet.dk/da/OM%20ARBEJDSTILSYNET/Interne-instrukser-og-kvalitetsprocedurer-mv/At-interne-instrukser-mv/Kemi-stoev-biologi.aspx

      Arbejdstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, & Velfærdsministeriet (2011). PCB fakta ark. København. Lokaliseret på: http://mst.dk/media/mst/70131/PCB%20faktaark%20opdateret%2025%20%20januar%202011.pdf

      ARGEBAU. (1994). Richtlinie für die Bewertung und Sanierung PCB-belasteter Baustoffe und Bauteile in Gebäuden (PCB-Richtlinie). Lokaliseret på: http://www.bgbau-medien.de/html/bau/pcb_rl.pdf

      Arnich, N., Tard, A., Leblanc, J.C., Le Bizec, B., Narbonne, J.F., & Maximilien, R. (2009). Dietary intake of non-dioxin-like PCBs (NDL-PCBs) in France, impact of maximum levels in some foodstuffs. Regulatory Toxicology and Pharmacology, 54, 287-293.

      Baan, R., Grosse, Y., Straif, K., Secretan, B., Ghissassi, F.E., Bouvard, V., Benbrahim-Tallaa, L., Guha, N., Freeman, C., Galichet, L., & Cogliano, V. (2009). A review of human carcinogens – Part F: Chemical agents and related occupations. Lancet Oncology,10(12). 1143-1144.

      Backe, C., Larsson, P., & Okla, L. (2000). Polychlorinated biphenyls in the air of southern Sweden – spatial and temporal variation. Technical Note, Atmospheric Environment, 34, 1481-1486.

      Balfanz, E., Fuchs, J., & Kieper, H. (1993). Sampling and analysis of polychlorinated biphenyls (PCB) in indoor air due to permanently elastic sealants. Chemosphere, 26, 871-880.

      Barroa, R., Regueirob, J., Llompartb, M., & Garcia-Jaresb, C. (2009). Analysis of industrial contaminants in indoor air: Part 1. Volatile organic compounds, car-bonyl compounds, polycyclic aromatic hydrocarbons and polychlorinated bi-phenyls. Journal of Chromatography A, 1216, 540–566.

      Benthe, C., Heinzow, B., Jessen, H., Mohr, S., & Rotard, W. (1992) Polychlorinated Biphenyls. Indoor air contamination due to Thiokol-rubber sealants in an office building. Chemosphere, 25, 1481-1486.

      Beskæftigelsesministeriet (2010) Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. LBK nr. 1072 af 07/09/2010. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=133159

      Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg. (2010). Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer. København. Lokaliseret på: http://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farlige-stoffer/haandtering-og-fjernelse-af-pcb-holdige-bygningsmaterialer

      Breivik, K., Sweetman, A., Pacyna, J.M., & Jones, K. (2002). Towards a global historical emission inventory for selected PCB congeners – A mass balance approach 1. Global production and consumption. Science of the Total Environment, 290, 181-198.

      Curra, G.M., & Harrad, S. (2000). Factors Influencing Atmospheric Concentrations of Polychlorinated Biphenyls in Birmingham, U.K. Environmental Science and Technology. 34, 78-82.

      Dansk Standard. (2005). Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence (EN ISO/IEC 17025:2005). Charlottenlund.

      Dansk Standard. (2008a). Indendørsluft – Del 12: Prøvetagningsstrategi for po-lychlorinerede biphenyler (PCB), polychlorinerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD), polychlorinerede dibenzofuraner (PCDF) og polycyklisk aromatisk kulbrinte (PAH) (EN ISO 16000-12:2008). Charlottenlund.

      Dansk Standard. (2008b). Karakterisering af affald – bestemmelse af udvalgte polyklorerede biphenyler (PCB) i fast affald ved brug af kapillargaskromatografi med elektronfangst eller ved massespektrometrisk bestemmelse (DS/EN 15308:2008). Charlottenlund.

      Dansk Standard. (2011). Ventilation i bygninger – Kanaler – Renhed i ventilationssystemer (DS/EN 15780:2011). Charlottenlund.

      Energistyrelsen. (2013). PCB i skoler (Notat 16. maj 2013, udarbejdet af Grontmij & COWI). København. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/373510/pcb_i_skoler.pdf

      Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010). Vejledning for måling af PCB i indeklimaet (1. udg.). København. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/pcb_indeluft_komm

      Erhvervs- og Byggestyrelsen & Miljøstyrelsen. (2010). Kortlægning af PCB i byggematerialer og i indeklimaet – økonomiske overslag over forskellige undersøgelser (Notat, udkast af 3. juni 2010, udarbejdet af COWI). København.

      Ertl, H., & Butte, W. (2012). Bioaccessibility of pesticides and polychlorinated biphenyls from house dust. Journal of Exposure Science and Environmental Epidemiology, 22, 574-583.

      Europarådet. (2004). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og ændring af direktiv 79/117/EØF. Lokaliseret på: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2004R0850:20090505:DA:PDF

      Ewers, U., Rosskamp, E., Heudorf, U., & Mergner, H.J. (2005). Zehn Jahre PCB-Richtlinie – Versuch einer Bilanz aus hygienischer und umweltmedizinischtoxikologischer Sicht. Gesundheitswesen, 67, 809-819.

      Frederiksen, M., Meyer, H.W., Ebbehøj, N.E., & Gunnarsen, L. (2012). Polychlorinated biphenyls (PCBs) in indoor air originating from sealants in contaminated and uncontaminated apartments within the same housing estate. Chemosphere, 89, 473-479.

      Fugebranchens samarbejds- og oplysningsråd. (1994). FSO fugemappen. København.

      Gascon, M., Verner, M.A., Guxens, M., Grimalt, J.O., Forns, J., Ibarluzea, J., Lertxundi, N., Ballester, F., Llop, S., Haddad, S., Sunyer, J., & Vrijheid, M. (2012). Evaluating the neurotoxic effects of lactational exposure to persistent organic pollutants (POPs) in Spanish children. Neurotoxicology, doi: 10.1016/j.neuro.2012.10.006.

      Golden, R., & Kimbrough, R (2009). Weight of evidence evaluation of potential human cancer risks from exposure to polychlorinated biphenyls: an update based on studies published since 2003. Critical Reviews in Toxicology, 39(4):299-331, doi: 10.1080/10408440802291521.

      Golder Associates A/S, (2015): Gadstrup Skole. PCB-renovering. Afsluttende rapport fremsendt til Roskilde Kommune d. 14. april 2015.

      Govarts, E., Nieuwenhuijsen, M., Schoeters, G., Ballester, F., Bloemen, K., de Boer, M., Chevrier, C., Eggesbø, M., Guxens, M., Krämer, U., Legler, J., Martínez, D., Palkovicova, L., Patelarou, E., Ranft, U., Rautio, A., Petersen, M.S., Slama, R., Stigum, H., Toft, G., Trnovec, T., Vandentorren, S., Weihe, P., Kuperus, N.W., Wilhelm, M., Wittsiepe, J., & Bonde, J.P. (2012). Birth weight and prenatal exposure to polychlorinated biphenyls (PCBs) and dichlorodiphenyldichloroethylene (DDE): a meta-analysis within 12 European Birth Cohorts. Environmental Health Perspectives, 120, 162-170.

      Grandjean, P., Grønlund, C., Kjær, I.M., Jensen, T.K., Sørensen, N., Andersson, A.M., Juul, A., Skakkebæk, N.E., Budtz-Jørgensen, E., & Weihe, P. (2012). Reproductive hormone profile and pubertal development in 14-year-old boys prenatally exposed to polychlorinated biphenyls. Reproductive Toxicology, 34, 498- 503.

      Grontmij & COWI (2013). Kortlægning af PCB i materialer og indeluft. Samlet rapport, 10. december 2013. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/435979/pcb_kortlaegning_dectretten.pdf

      Gunnarsen, L., Larsen, J.C., Mayer, P., & Sebastian, W. (2009). Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdige bygningsfuger (Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1). København.

      Guo, Z., Liu, X., Krebs, K.A., Stinson, R.A., Nardin, J.A., Pope, R.H., & Roache, N.F. (2011). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings, Part 1. Emissions from Selected primary Sources (EPA/600/R-11/156). Washington, DC: U.S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://nepis.epa.gov/Adobe/PDF/P100F9XG.pdf

      Guo, Z., Liu, X., Krebs, K.A., Greenwell, D.J., Roache, N.F., Stinson, R.A., Nardin, J.A., & Pope, R.H. (2012). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings, Part 2. Transport from Primary Sources to Building Material and Settled Dust (EPA/600/R-11/156A). Washington, DC: U.S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://nepis.epa.gov/Adobe/PDF/P100FA0Z.pdf

      Hatcher-Martin, J.M., Gearing, M., Steenland, K., Levey, A.I., Miller, G.W., & Pennell, K.D. (2012). Association between polychlorinated biphenyls and Parkinson's disease neuropathology. NeuroToxicology, 33, 1298-1304.

      Haven, R., & Langeland, M. (2011). Afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeklimaet. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet. Lokaliseret på: http://www.pcb-guiden.dk/file/159799/pcb_afhjaelpningstiltag.pdf

      Hayward, S.J., Lei, Y.D., & Wania, F. (2011). Sorption of a diverse set of organic chemical vapors onto XAD-2 resin: Measurement, prediction and implications for air sampling. Atmospheric Environment, 45, 296-302.

      Heilmann, C., Grandjean, P., Weihe, P., Nielsen, F., & Budtz-Jørgensen, E. (2006). Reduced antibody responses to vaccinations in children exposed to polychlorinated biphenyls. PLoS Medicine, 3, e311.

      Heinzow, B.G.J., Mohr, S., Ostendorp, G., Kerts, M., & Körner, W. (2004). Dioxin-like PCB in indoor air contaminated with different sources. Organohalogen compounds, vol. 66, 2470-2476.

      Heinzow, B.G.J., Mohr, S., Ostendorp, G., Kerts, M., & Körner, W. (2007). PCB and dioxin-like PCB in indoor air of public buildings contaminated with different PCB sources – deriving toxicity equivalent concentrations from standard PCB congeners. Chemosphere, 67, 1746-1753.

      Hu, D.F., & Hornbuckle, K. (2010). Inadvertent Polychlorinated Biphenyls in Commercial Paint Pigments. Environmental Science and Technology, 44, 2822-2827.

      International Agency for Research on Cancer. (2015). Polychlorinated and polybrominated biphenyls. IARC Monographs, volume 107. Lokaliseret på: http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol107/mono107.pdf

      Jartun, M., Ottesen, R.T., Volden, T., & Lundkvist, Q. (2009). Local Sources of Polychlorinated Biphenyls (PCB) in Russian and Norwegian Settlements on Spitsbergen Island, Norway. Journal of Toxicology and Environmental Health, part A, 72, 284-294.

      Jensen, S., Johnels, A.G., Olsson, M., & Otterlind, G. (1969). DDT and PCB in marine animals from Swedish waters. Nature, 224, 247-250.

      Jensen, A.A., Schleicher, O., Sebastian, W., Trap, N., & Zeuthen, F. (2009). Forekomst af PCB i en- og tofamiliehuse (Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet, EBST sagsnr. 09/02028).

      Kohler, M., Zennegg, M., & Waeber, R. (2002). Coplanar polychlorinated biphenyls (PCB) in indoor air. Environmental Science & Technology, 36, 4735-4740.

      Kohler, M., Tremp, J., Zennegg, M., Seiler, C., Minder-Kohler, S., Beck, M., Lienemann, P., Wegmann, L., & Schmid, P. (2005). Joint Sealants: An Overlooked Diffuse Source of Polychlorinated Biphenyls in Buildings. Environmental Science & Technology, 39, 1967-1973.

      Kolarik, B., Gunnarsen, L., & Grarup, A. (2012). PCB – fugefjernelse løser ikke problemet. Teknik & Miljø, Stads og Havneingeniøren, 9, 46-49.

      Kolarik, B., Frederiksen, M., Meyer, H.W., Ebbehøj, N.E., & Gunnarsen, L. (2014) Investigation of the importance of tertiary contamination, temperature and human behaviour on PCB concentrations in indoor air. Indoor and Built Environment, 1-13.

      Københavns Kommune. (2014). PCB-vejledning (mini-udgaven). København. Lokaliseret på: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1178_Yhf3ae2ZNg.pdf

      Lauritzen, E.K., & Jakobsen, J.B. (1991). Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner. Teknik, miljø, genanvendelse. (SBI-anvisning 171). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

      Lewis, R.G., & MacLeod, K.E. (1982). Portable sampler for pesticide and semi-volatile industrilal organic chemicals in air. Analytical Chemistry, 54, 310-315.

      Lewis, R.G., Brown, A.R., & Jackson, M.D. (1977). Evaluation of polyurethane foam for sampling of pesticides, polychlorinated biphenyls and polychlorinated naphthalenes in ambient air. Analytical chemistry, 49, 1668-1672.

      Lindell, B., Albin, M., Tornqvist, E.W., Törner, M., Dellve, L., Persson, R., Svendsen, K., & Toomingas, A. (2012). 146. Polychlorinated biphenyls (PCBs). The Nordic Expert Group for Criteria Documentation of Health Risks from Chemicals. Arbete och Hälsa, 2012, 46(1). Sweden: University of Gothenburg. Lokaliseret på: https://gupea.ub.gu.se/bitstream/2077/28926/1/gupea_2077_28926_1.pdf

      Liebl, B., Schettgen, T., Kerscher, G., Broding, H.-C., Otto, A., Angerer, J., & Drexler, H. (2004). Evidence for increased internal exposure to lower chlorinated polychlorinated biphenyls (PCB) in pupils attending a contaminated school. International Journal of Hygiene and Environmental health, 207, 315-324.

      Lundsgaard, C. (2011). Saneringsforsøg i Farum Midtpunkt. Præsentation på møde i PCB-interessenetværket 24. november 2011, SBi. Lokaliseret på: http://www.sbi.dk/pcb/arrangementer/praesentationer/claus-lundsgaard

      Lundsgaard, C., & Mørck, H. (2010). Beregning og vurdering af PCB-eksposition i lejligheder i Birkhøjterasserne, Farum Midtpunkt (Notat, maj 2010, SBMI 13659). Hørsholm: Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S.

      Lundsgaard, C., Nielsen, R., & Mørck, H. (2010). PCB i byggematerialer og indeklima i Birkhøjterrasserne, Farum Midtpunkt (Statusrapport april 2010, SBMI 13587). Hørsholm: Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S. Lokaliseret på: http://www.kab-bolig.dk/Files/Filer/KAB_bolig/Om%20KAB/Nyheder%20og%20presse/PCB/PCB%C2%ADrapport_maj_2010.pdf

      Lyng, N.L., Trap, N., Andersen H.V., & Gunnarsen L. (2014). Ventilation as mitigation of PCB contaminated air in buildings: Review of nine cases in Denmark. Proceedings of the 13th International Conference: Indoor Air 2014

      Lyng, N.L., Clausen P.A., Lundsgaard C., & Andersen H.V. (2015a). Modelling the impact of room temperature on concentrations of polychlorinated biphenyls (PCBs) in indoor air. Accepted for publication in Chemosphere.

      Lyng, N.L., Gunnarsen, L., & Andersen H.V. (2015b). The effect of ventilation on the indoor air concentration of PCB: An intervention study. Building and Environment 95: 305-312.

      MacLeod, K. (1981). Polychlorinated biphenyls in indoor air, Environmental Science & Technology, 15, 926-928.

      Meeker, J.D., & Hauser, R. (2010). Exposure to polychlorinated biphenyls (PCBs) and male reproduction. Systems Biology in Reproductive Medicine, 56, 122-131.

      Meeker J.D., Maity, A., Missmer, S.A., Williams, P.L., Mahalingaiah, S., Ehrlich, S., Berry, K.F., Altshul, L., Perry, M.J., Cramer, D.W., & Hauser, R. (2011). Serum concentrations of polychlorinated biphenyls in relation to in vitro fertilization outcomes. Environmental Health Perspectives, 119, 1010-1016.

      Meyer, H.W., Frederiksen, M., Göen, T., Ebbehøj, N.E., Gunnarsen, L., Brauer, C., Kolarik, B., Müller, J., & Jacobsen, P. (2013). Plasma polychlorinated biphenyls in residents of 91 PCB-contaminated and 108 non-contaminated dwellings – An exposure study. International Journal of Hygiene and Environmental Health.

      Miljøministeriet. (1976a). Bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT (BEK nr.18 af 15/01/1976). København.

      Miljøministeriet. (1976b). Bekendtgørelse om ændring af og om ikrafttræden af bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT (BEK nr. 572 af 26/11/1976). København.

      Miljøministeriet. (1986). Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af PCB og PCT (BEK nr. 718 af 09/10/1986). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=48670

      Miljøministeriet. (1998). Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (BEK nr. 925 af 13/12/1998). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12129

      Miljøministeriet. (2012). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) (BEK nr. 1309 af 18/12/2012). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826

      Miljøstyrelsen. (1974). PCB og miljøet: Redegørelse til folketingets miljøudvalg (Nyt fra miljøstyrelsen 12-74). København.

      Miljøstyrelsen. (1983). PCB/PCT-forurening. En udredning om forbrug, forurening og transportveje for PCB og PCT i Danmark. Lyngby: COWIconsult.

      Miljøstyrelsen. (2000). PCB i apparater i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 15. COWI. København: Miljø- og Energiministeriet.

      Miljøstyrelsen. (2011). Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald. Til KL og Kommunerne den 5.juli 2011 (J.nr. MST-7543-00007). Lokaliseret på: http://mst.dk/media/mst/70062/5.juli%202011%20Orientering%20om%20h%C3%A5ndtering%20af%20PCB-holdigt%20bygge-%20og%20anl%C3%A6gsaffald.pdf

      Miljøstyrelsen. (2014). Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder. (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3). København.

      Miljøstyrelsen. (2015). Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer. (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 10). København.

      Miljøstyrelsen. (u.å.). Fortegnelse fra 1988 over transformatorer og kondensatorer indeholdende PCB. Lokaliseret på: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsfraktioner/pcb/fortegnelse-fra-1988-over-transformatorer-og-kondensatorer-indeholdende-pcb/

      Miljøstyrelsen. (u.å.). Byggeaffald & anlægsaffald. Lokaliseret på: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/byggeaffald-anlaegsaffald/

      Pangel, L.M., & Lundsgaard, C. (2013). PCB i luft hos genhusede beboere – afgasning fra indbo – Farum Midtpunkt (SBMI 17757, 18. december 2013). Hørsholm: Skandinavisk Bio-medicinsk Institut A/S.

      Pedersen, E.B., Jacobsen P., Jensen A.A., Brauer C., Gunnarsen L., Meyer H.W., Ebbehøj N.E., & Bonde J.P. (2013). Risk of disease following occupational exposure to Polychlorinated Biphenyls. Bispebjerg Hospital, University Hospital of Copenhagen, Denmark.

      Persky, V., Piorkowski, J., Turyk, M., Freels, S., Chatterton, R.Jr., Dimos, J., Bradlow, H.L., Chary, L.K., Burse, V., Unterman, T., Sepkovic, D.W., & McCann, K. (2012). Polychlorinated biphenyl exposure, diabetes and endogenous hormones: a cross-sectional study in men previously employed at a capacitor manufacturing plant. Environmental Health, 11:57. Lokaliseret på: http://www.ehjournal.net/content/11/1/57

      Regeringen (2011). Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger - indeklima, arbejdsmiljø og affald. Maj 2011:16, Erhvervs- og Byggestyrelsen. København. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/186399/handlingsplan.pdf

      Rennert, A., Wittsiepe, J., Kasper-Sonnenberg, M., Binder, G., Fürst, P., Cramer, C., Krämer, U., & Wilhelm, M. (2012). Prenatal and early life exposure to polychlorinated dibenzo-p-dioxins, dibenzofurans and biphenyls may influence dehydroepiandrosterone sulfate levels at prepubertal age: results from the Duisburg birth cohort study. Journal of Toxicology and Environmental Health, part A, 75, 1232-1240.

      Rex, G., Sundahl, M., & Folkesson, I. (2002). Spridning av PCB från fogmassor till angränsande material. Rivning och sanering vid riv (FoU-Väst Rapport 0202). Sveriges Byggindustrier, Ekmansgatan 1, 411 32 Göteborg.

      Ritter, R., Scheringer, M., MacLeod, M., Moeckel, C., Jones, K.C., & Hungerbühler, K. (2011). Intrinsic human elimination half-lives of polychlorinated biphenyls derived from the temporal evolution of cross-sectional biomonitoring data from the United Kingdom. Environmental Health Perspectives, 119, 225-231.

      Rodenburg, L.A., Guo, J.I.A., Du, S., & Cavallo G.J. (2010). Evidence for Unique and Ubiquitous Environmental Sources of 3,3′-Dichlorobiphenyl (PCB 11). Environmental Science and Technology, 44, 2816-2821.

      Shang, H., Li, Y., Wang, T., Wang, P., Zhang, H., Zhang, Q., & Jiang G. (2014). The presence of polychlorinated biphenyls in yellow pigment products in China with emphasis on 3,30-dichlorobiphenyl (PCB 11). Chemosphere, 98, 44-50.

      Steenland, K., Hein, M.J., Cassinelli, R.T. 2nd, Prince, M.M., Nilsen, N.B., Whelan, E.A., Waters, M.A., Ruder, A.M., & Schnorr, T.M. (2006). Polychlorinated biphenyls and neurodegenerative disease mortality in an occupational cohort. Epidemiology, 17, 8-13.

      Stewart, P.W., Lonky, E., Reihman, J., Pagano, J., Gump, B.B., & Darvill, T. (2008). The relationship between prenatal PCB exposure and intelligence (IQ) in 9-year-old children. Environmental Health Perspectives, 116, 1416-1422.

      Stewart, P.W., Reihman, J., Lonky, E., & Pagano, J. (2012). Issues in the interpretation of associations of PCBs and IQ. Neurotoxicology and Teratology, 34, 96-107.

      Sundahl, M., Sikander, E., Ek-Olausson, B., Hjorthage, A., Rosell L., & Tornevall, M. (1999). Determinations of PCB within a project to develop cleanup methods for PCB-containing elastic sealant used in outdoor joints between concrete blocks in buildings. Journal of Environmental Monitoring, 1, 383-387.

      Sundhedsstyrelsen. (2013a). Sundhedsstyrelsens anbefalinger om aktionsværdier. Lokaliseret på: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/3759EBD9E7D542DE9B9FDD3220BC45C8.ashx

      Sundhedsstyrelsen. (2013b). Health risks of PCB in the indoor climate in Denmark. Danish Health and Medicines Authority, Copenhagen, Denmark. Lokaliseret på: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/D290AF38C2114775804F1B6BDD6841C6.ashx

      Sundhedsstyrelsen. (2014). Sundhedsstyrelsens FAQ om børn og gravide – april 2014. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/474441/faq_pcb_boernoggravide_sst.pdf

      Takasuga, T., Senthilkumar, K., Matsumura, T., Shiozaki, K., & Sakai, S. (2006). Isotope dilution analysis of polychlorinated biphenyls (PCBs) in transformer oil and global commercial PCB formulations by high resolution gas chromatography-high resolution mass spectrometry. Chemosphere, 62, 469-484.

      Techno Consult & Demex. (2005). Identifisering av PCB i norske bygg. Oslo: Nasjonal handlingsplan for bygg- og anleggsavfall.

      Todaka, T., Hori T., Yasutake, D., Yoshitomi, H., Hirakawa, H., Onozuka, D., Kajiwara, J., Iida, T., Yoshimura, T., & Furue, M. (2009). Concentrations of polychlorinated biphenyls in blood collected from Yusho patients during medical check-ups performed from 2004 to 2007. Fukuoka Igaku Zasshi, 100, 156-165 (abstract only).

      Trafik- og Byggestyrelsen. (2015). Vejledning for måling af PCB i indeklimaet 2014. København.

      Trap, N., Lauritzen, E.K., Rydahl, T., Egebart, C., Krogh, H., Malmgren-Hansen, B., Høeg, P., Jakobsen, J.B., & Lassen, C. (2006). Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald – kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder (Miljøprojekt 1084, 2006). København: Miljøstyrelsen. Lokaliseret på: http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2006/maj/problematiske-stoffer-i-bygge--og-anlaegsaffald---kortlaegning,-prognose-og-bortskaffelsesmuligheder/

      Tsuji, M., Vogel, C.F., Koriyama, C., Akiba, S., Katoh, T., Kawamoto, T., & Matsumura, F. (2012). Association of serum levels of polychlorinated biphenyls with IL-8 mRNA expression in blood samples from asthmatic and non-asthmatic Japanese children. Chemosphere, 87, 1228-1234.

      Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. (2015). Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (LBK nr. 1041 af 31/08/2015). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173548

      U. S. Environmental Protection Agency. (1999). Compendium of Methods for the Determination of Toxic Organic Compounds in Ambient Air. Second edition. Compendium Method TO-10A. Determination of pesticides and polychlorinated biphenyls in ambient air using low volume polyurethane foam (PUF) sampling followed by gas chromatographic/multi-detector detection (GC/MD) (EPA/625/R-96/010b). Cincinnati, Ohio: Center for Environmental Research Information, Office of Research and Development, U.S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://www3.epa.gov/ttnamti1/files/ambient/airtox/to-4ar2r.pdf

      U. S. Environmental Protection Agency. (2011). Exposure Factors Handbook 2011 Edition (EPA/600/R-09/052F). Washington, DC: U.S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://www2.epa.gov/expobox/exposure-factors-handbook-2011-edition

      U. S. Environmental Protection Agency. (2015). PCBs in Building Material – Questions & Answers. July 28, 2015. Lokaliseret på: http://www3.epa.gov/epawaste/hazard/tsd/pcbs/pubs/caulk/pdf/pcb_bdg_mat_qa.pdf

      Van der Berg, M., Birnbaum, L.S., Denison, M., De Vito, M., Farland, W., Fiedler, M.F.H., Hakansson, H., Hanberg, A., Haws, L., Rose, M., Safe, S., Schrenk, D., Tohyama, C., Tritscher, A., Tuomisto, J., Tysklind, M., Walker, N., & Peterson, R.E. (2006). Review. The 2005 World Health Organization reevaluation of human and mammalian toxic equivalency factors for Dioxins and Dioxin-like compounds. Toxicological Science, 93(2), 223-241.

      Verein Deutscher Ingenieure. (2009). Ambient air measurement – Indoor air measurement – Measurement of polychlorinated biphenyls (PCBs) – GC/MS method for PCB 28, 52, 101,138, 153, 180, part 1 (VDI 2464). Berlin.

      Vestforbrænding, Amagerforbrænding & Århus Kommune. (2008). PCB i termoruder. Udredning vedrørende PCB i termoruder, der afleveres på genbrugsplads. Lokaliseret på: https://www.yumpu.com/da/document/view/18370331/30580128-vf-af-pcb-i-temoruder-udredning-mv-erhvervsstyrelsen

      Vorkamp, K., & Mayer, P. (2014). Passive sampling of polychlorinated biphenyls (PCB) in indoor air: Towards a cost-effective screening tool. Danish Centre for Environment and Energy, no. 128. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/546541/passive_sampling_pcb_indoor_air.pdf

      Watkins, D.J., McClean, M.D., Fraser, A.J., Weinberg, J., Stapleton, H.M., Sjödin, A., & Webster, T.F. (2011). Exposure to PBDEs in the office environment: evaluating the relationships between dust, hand wipes, and serum. Environmental Health Perspectives, 119, 1247-1252.

      Weschler, Ch.J. & Nazaroff, W. (2010). SVOC partitioning between the gas phase and settled dust indoors. Atmospheric Environment, 44, 3609-3620.

      World Health Organization. (2000). WHO air quality guidelines for Europe (Second Edition). Lokaliseret på: http://www.euro.who.int/en/health-topics/environment-and-health/air-quality/publications/pre2009/who-air-quality-guidelines-for-europe,-2nd-edition,-2000-cd-rom-version, hvor der klikkes videre til dette afsnit: Chapter 5.10 Polychlorinated biphenyls (PCBs) http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0016/123064/AQG2ndEd_5_10PCBs.PDF

      World Health Organization. (2003). Polychlorinated biphenyls: human health aspects. Geneva. Lokaliseret på: http://www.inchem.org/documents/cicads/cicads/cicad55.htm

      Zachariassen, H., Brandt, A., & Kjær, A. (1993). Facadefuger, udformning og materialer (SBI-anvisning 177). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

      Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2011). Faktaark, 25. maj 2011. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/186419/faktaark.pdf

    • Hjemmesider

      www.kk.dk/byggeaffald. Københavns Kommunes hjemmeside om byggeaffald.

      www.mst.dk. Miljøstyrelsens hjemmeside. Se specifikke henvisninger i referencelisten under Miljøstyrelsen (u.å.).

      www.pcb-guiden.dk. PCB-guiden er et led i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger og skal sammen med en hotline vejlede borgere, kommuner og virksomheder i, hvordan de håndterer PCB. Guiden er udarbejdet af seks ansvarlige myndigheder på området.

      www.ruteretur.no. Norsk hjemmeside med vejledning om termoruder og PCB.

      www.sanerapcb.nu. Svensk hjemmeside med vejledning om PCB og byggeri.

      www.sparc.chem.uga.edu/sparc (2011). Sparc on-line calculator (version 4.6). Computerprogram der anvendes til at estimere fysisk-kemiske egenskaber for en lang række organiske molekyler ud fra deres molekylstruktur. Læs mere: http://archemcalc.com/sparc.html

       

  • Tabel A.1. Ventilationsforhold, som man skal undersøge.

    Ventilation

    Specifikation:

    Type (ud over vinduer)

    □ Udeluftventiler, ca. areal pr. rum: ___

    □ Naturlig ventilation

    □ Udsugningsanlæg

    □ Indblæsningsanlæg

    □ Recirkulation

    □ Luftbefugtning

    □ Andet

    Ydelse

    Fuld ydelse, luftskifte: ____

    Reduceret ydelse, luftskifte: ____

    Drift af ventilation og varme

    Fuld ydelse fra kl.___ til kl.___

    Reduceret ydelse fra kl. ___ til kl.___

    Stoppet fra kl. ___ til kl.___

    Natsænkning:

    □ Daglig

    □ Weekend

     

     

  • Tabel B.1. Registrering af målebetingelser ved luftmåling (delvist efter Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

    Protokol for måling af PCB i indeluft

    Hovedskema (udfyldes for hver bygning/beboelse)

    Adresse:

    Lokaler, hvor der skal måles:

    Rum id.:

     

    Rum id.:

     

    Rum id.:

     

    Antal etager i bygningen:

    Bygningens opførelsesår:

    Evt. år for renovering eller PCB-sanering:

    Er der konstateret forekomst af PCB-holdige materialer? Eller mistanke?

    Følgende skitser vedlægges (benyt målested nr. til angivelse af målested):

    Planskitse af aktuelle rum og etage med mulige kilder og målesteder

    Planskitse af ejendommen med angivelse af målestedets placering

    Lokalerne benyttes til:

    Beboelse

    Kontor

    Industri

    Andet

    Er der målt PCB på dette målested tidligere?

     

    Hvis ja, hvor (rum id.), hvornår og af hvem? Omstændigheder og måleresultater?

     

     

    Indledende luftmålinger med fokus på eksponering

     JaNej

    Er der tilstedeværelse af brugere?

    Er der normal drift?

    Er der planlagt lang opsamlingstid (4 timer op til et døgn)?

    Medtages støvopsamling?

    Luftes der ud eller ikke?

    Er der min. 3 timers konditionering?

    Er der lukkede døre/vinduer i konditioneringsperiode og under opsamling?

    Andre bemærkninger:

     

     

    Kontrollerende luftmålinger med fokus på reproducerbare forhold

     JaNej

    Er der tilstedeværelse af brugere?

    Er der normal drift?

    Kort opsamlingstid (min. 4 timer)?

    Undlades støvopsamling?

    Er der udluftning før konditionering?

    Er der min. 8 timers konditionering?

    Er der lukkede døre/vinduer i konditioneringsperiode og under opsamling?

    Andre bemærkninger:

     

     

    Hvordan er rengøringsstandarden og gøres der rent som vanligt?

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Er der solindfald under målingen? (ja/nej)

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Hvilket verdenshjørne vender vinduerne imod?

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Rum id:

    Rumtemperatur og luftfugtighed ved start af måling:

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Rumtemperatur og luftfugtighed ved slut af måling:

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Vejrforhold under måleperiode

    Udetemperatur

    Barometertryk

    Vindretning

    Vindstyrke

    Start

    Slut

    Ved start og ved slut: Er rummet på læ eller luvside af bygningen?

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Rum id:

     

    Dato:Måleansvarlig:

     

    Tabel B.2. Måleskema for PCB i indeluft (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

    Måleskema for PCB i indeluft

    Dato

     

     

     

    Prøve nr.

     

     

     

    Prøve type

     

     

     

    Navn på måleansvarlige

     

     

     

    Rum id.:

     

     

     

    Adresse

     

     

     

    Rumtype, rumareal og rumfang

     

     

     

    Placering i rum
    (beskriv, foto)

     

     

     

    Højde over gulv

     

     

     

    Referencenr. på skitse

     

     

     

    Pumpetype og kalibreringstidspunkt

     

     

     

    Pumpe nr.

     

     

     

    START

    Dato

     

     

     

    Kl.

     

     

     

    Tæller (m³)

     

     

     

    Trum °C

     

     

     

    Tpumpe °C

     

     

     

    SLUT

    Dato

     

     

     

    Kl.

     

     

     

    Tæller (m³)

     

     

     

    Trum °C

     

     

     

    Tpumpe °C

     

     

     

     

    HUSK foto af målesteder før og efter prøvetagning.

  • En facadefuge er samlingen mellem to eller flere bygningskomponenter i en bygnings facade. En facadefuge kan også være samlingen omkring en byggekomponent som eksempelvis et vindue, der er indbygget i facadekomponenten eller i en traditionelt opbygget ydervæg. Figur C.1 viser facadefuger i en bygning opført af lagdelte facadekomponenter af beton og hule dækkomponenter (Zachariassen et al., 1993).

    E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\PCB Forekomster facade Iso_MUB_v3.eps

    Figur C.1. Udsnit af facade med markering af facadefuger i betonkomponentbyggeri (Zachariassen et al., 1993).

    Figur C.2 viser facadefuger i murede eller skalmurede ydervægge omkring vinduer og døre.

     

    Billede 1

    Figur C.2. Facadefuger i murede eller skalmurede ydervægge med vinduer og døre (Zachariassen et al., 1993).

    Facadefugen danner adskillelse mellem inde og ude på samme måde som den øvrige ydervæg og er således påvirket af vejrlig og indeklima. Der er to hovedprincipper for tætning af facader mod regn og vind: ét-trins tætning og to-trins tætning.

    Ét-trins tætning skaber tæthed mod både regn og vind i samme fuge, dvs. kun ét tættende lag, sædvanligvis placeret, så det flugter med facaden. Tætningen kan være fugemasse, men også fugebånd eller mørtel, se figur C.3.

    Princippet i en to-trins tætning er at placere regntætning og vindtætning i to adskilte lag med trykudligningskammer og varmeisolerende stopning imellem. Regntætningen kan være fugemasse, men andre materialer bruges (gummiprofil, mørtel). Inderst i fugen er en vindtæt og diffusionstæt fuge, der består af fugemasse, se figur C.4.

    E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx_FigurXX_BVE-v1.eps

    Figur C.3. Ét-trins fuge mellem vindueskarm og vinduesfalse. 1) regn- og vindtætnende fugemasse placeret ved karmens yderside vinduet rundt, 2) bundstopliste, 3) stopning med mineraluld (Zachariassen et al., 1993).

     

    E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Fig094_FiB_llr_22042009_kunnytegning2-trin1-BVE-fk1.eps

    Figur C.4. To-trins fuge mellem vindueskarm og vinduesfalse. 1) regnskærm yderst i fugen, 2) trykudligningskammer, 3) stopning med mineraluld, 4) bundstopliste, 5) vindtæt fugemasse (Zachariassen et al., 1993).

    Der er desuden tolagsfuger, der består af to tættende lag med en varmeisolerende stopning imellem. I hvert af de to lag ligger tætningen i samme plan vinduet rundt. Så længe det yderste lag er regn- og vindtæt, fungerer denne fuge som en ét-trins tætning. Formålet med det inderste lag er alene at hindre fugtig indeluft i at trænge ud i fugen (Zachariassen et al., 1993).