Granskning af byggeprojekter

Svigt, fejl og mangler i byggeriet er uhensigtsmæssigt og ofte omkostningsfuldt (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004), og i en årrække har mange af byggeriets parter arbejdet med at forbedre kvaliteten af dansk byggeri blandt andet for at reducere svigt, fejl og mangler (Nielsen & de Place Hansen, 2007). Kvalitet i byggeriet forudsætter bygbare, robuste og gennemprøvede løsninger, dokumenteret i forståelige og dækkende byggeprojekter.

Granskning af byggeprojekter kan være nyttigt for kvaliteten af det færdige byggeri. Denne anvisning sigter mod at støtte især tværfaglig ekstern granskning af byggeprojekter ved at beskrive, hvordan granskning kan planlægges, gennemføres og dokumenteres. Anvisningen henvender sig således – til forskel fra mange andre publikationer om emnet – direkte til granskeren, men kan også med fordel lægges til grund ved indgåelse af aftaler om granskningsydelser.

Udarbejdelse af anvisningen er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Byggeskadefonden, som i 2012 igangsatte et arbejde med at styrke og udbrede forståelsen for nytten ved ekstern granskning af byggeprojekter for almene boliger. Ud over anvisningen har arbejdet omfattet en formidlingsindsats og en opdatering af materiale med råd til bygherrer fra Byggeskadefonden. Anvisningen er udformet, så den i mange henseender vil kunne anvendes ved alle typer byggeprojekter.

Anvisningen er udarbejdet af forskningschef Niels-Jørgen Aagaard, adjungeret professor Tommy Bunch-Nielsen og seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, alle fra SBi.

Ved indsamling og strukturering af det omfattende baggrundsmateriale har forfatterne været bistået af en arbejdsgruppe bestående af: direktør Kirsten Thøgersen (PrivatBo), arkitekt Peter Olsson (Arkitektfirmaet Peter Olsson), særligt Appendiks D, og civilingeniør Bjørn Axelsen (Fagkommunikation), særligt Appendiks J. Arkitekt MAA. Niels Samsø Nielsen (SBi) har været redaktør på anvisningen.

Anvisningen er udarbejdet på baggrund af standarder, vejledninger, interview med praktikere samt arbejdsgruppens egne erfaringer.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Byggeskadefonden takkes for den økonomiske støtte, som har gjort anvisningen mulig.

Forfatterne har ved udarbejdelsen af anvisningen været støttet af en referencegruppe, der har bidraget med værdifulde input samt kommentering af manuskriptet. SBi takker referencegruppen, som har bestået af:

• –Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden

• –Jens Dons, Byggeskadefonden

• –Vibeke Gravlund, KAB

• –Karsten Gullach, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

• –Jens Haldager, NCC

• –Leif Henriks, MT Højgaard

• –Lars Holmgaard, Landsbyggefonden

• –Ole Nielsen, Boligselskabet Sct. Jørgen

• –Rolf Simonsen, Bygherreforeningen/Værdibyg

• –Hans Erik Svarre, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

• –Stig Trøst, Arkitektfirmaet Stig Trøst.

Desuden er anvisningen kommenteret af:

• –Jørgen Strabo, COWI

• –Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen

• –Niels Strange, Dansk Byggeri

Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen, SBi, har støttet referencegruppens arbejde.

Fagfællebedømmelse er udført af professor Per Anker Jensen, DTU.

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Afdelingen for Byggeri og Sundhed

Juli 2014

Niels-Jørgen Aagaard

Forskningschef

Tværfaglig projektgranskning bidrager til at finde fejl og risikobehæftede forhold, før bygninger bliver opført med fejl. Derved reduceres risikoen for svigt og skader, dårlig udførelse og dårligt arbejdsmiljø samt for dyrt byggeri.

• Formål

  Formål med granskning

  Formålet med ekstern projektgranskning er at finde væsentlige fejl, mangler og uhensigtsmæssige forhold i byggeprojektet, før de bliver indbygget. Hensigten er at forbedre byggeriets kvalitet, mindske antallet af svigt og skader, reducere byggeriets omkostninger under anlæg og drift samt sikre arbejdsmiljø og bygbarhed. Den eksterne projektgransknings formål er ikke at fremkomme med løsningsforslag, men derimod at give anbefalinger til forhold, der bør undersøges eller afklares nærmere.

  Den eksterne projektgranskning vedrører både det foreliggende materiale og de dele af projektet, der synes at mangle. Der kan udføres ’specifik granskning’ af enkelte dele af byggeprojektet eller en ’tværfaglig granskning’ af hele byggeprojektet med flere eller alle fag involveret.

  Den eksterne projektgranskning har også til formål at tilse, at byggeprojektet overholder gældende krav til digitalisering for alment boligbyggeri udmøntet i krav til projektering samt i IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2103a og 2013b).

  Hvad er granskning?

  Granskning er i slægt med andre tiltag til sikring af kvaliteten i byggeriet og kan som sådan indgå i en organisations system for kvalitetsstyring (Dansk Standard, 2008).

  Granskning er en særlig kontrol af et projektmateriale, kendetegnet ved (BPS, 1988):

  ’(…) en dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav, samt for at identificere problemer.’

  Ved ’gennemgang’ forstås i det følgende ’kontrol’, se i øvrigt Appendiks A. Ordliste.

  Undertiden anvendes begreber som ’tredjepartskontrol’, ’peer-review’ eller blot ’design review’, om kontroller udført af en anden end dem, der har udført det kontrollerede projektmateriale. Ekstern granskning adskiller sig i princippet ikke fra disse, men har dog det sigte at vurdere byggeprojektet og den påtænkte bygnings evne til at opfylde krav snarere end at kontrollere detaljerede forhold. Begreberne er imidlertid overlappende og anvendes synonymt i anvisningen.

• Baggrund

  Hvorfor granske?

  Baggrunden for at ønske ekstern projektgranskning udført er, at:

  • –Reducere omfanget af svigt og skader.

  • –Sikre et veldokumenteret projekt som grundlag for en effektiv udførelse.

  • –Reducere risiko for budgetoverskridelser.

  • –Opnå et funktionelt og driftsvenligt byggeri.

  Gennemgang af den byggetekniske dokumentation afleveret til byggesagsmyndigheden på 250 byggerier fra perioden 2008-2010 har vist, at selv om der i en vis udstrækning forelå dokumentation for samtlige af de undersøgte byggerier, er der langt til, at alle byggerier er veldokumenterede (de Place Hansen & Aagaard, 2013). Dette stiller derfor spørgsmålstegn ved, om byggeprojekterne er gennemarbejdede, og udførelsesgrundlaget er tilstrækkeligt. Ekstern projektgranskning vil kunne påpege sådanne forhold.

  Hvis der ikke er tilstrækkelig sikkerhed mod svigt i de valgte løsninger, kan der opstå skader, som belaster bygherren økonomisk, og fører til tvister mellem byggeriets parter. Det skal derfor granskes, om byggeprojektet er bygbart, overholder gældende lovgivning og giver den fornødne sikkerhed mod svigt.

  Afhjælpning af svigt og skader skønnes at udgøre op til 10 % af omsætningen i byggesektoren (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004; Josephson & Hammarlund, 1999; Love & Irani, 2003). Svigt og skader kan være affødt af en række forskellige forhold, herunder uklar information, fx tegninger, beskrivelser og beregninger af utilstrækkelig kvalitet. Dårlig kvalitet af udbudsdokumenter anføres som den næstvæsentligste årsag til unøjagtige estimater på byggeomkostninger, ligesom mangel på klarhed i udbudsdokumenter er blevet identificeret som en væsentlig kilde til tvister i udførelsesfasen (Laryea, 2010). Dårlig kvalitet af teknisk dokumentation kan være medvirkende årsag til alvorlige svigt (Aagaard & Pedersen, 2013).

  Gennemførelse af et design review omtales af flere kilder som en måde at reducere omfanget af svigt og skader og samtidig spare tid i byggeprocessen (Kirby, Furry & Hicks, 1988; East, Roessler & Lustig, 1995; Tilley, McFallan & Tucker, 1999; Soibelmann et al., 2003). Samtidig fremhæves det, at en besparelse på byggeprojektet ved at gennemføre et design review forudsætter en velorganiseret review-proces, herunder at man på effektiv vis er i stand til at indarbejde resultatet af design reviewet i udbudsdokumenterne (Kirby et al., 1988).

  En effektiv design review-proces forudsætter relevante IKT-værktøjer, som kan støtte revieweren i arbejdet, dels med at sikre en struktureret gennemgang af dokumenterne (Ogburn & El-adaway, 2014), herunder at systematisere lokaliseringen af design-problemer (Soibelmann et al., 2003), dels hvordan kommentering af disse kan foregå systematisk og effektivt (East et al., 1995). Der tales også om værktøjer til mere overordnet at støtte granskningen med 3D/4D-visualiseringsværktøjer (Hartmann & Fischer, 2007). Endelig peges på behovet for en analysemodel til at identificere kritiske faser eller aktiviteter, som der skal særlig fokus på i en granskning (Xijuan, Yinglin & Shouwei, 2003).

  Granskning og kvalitetsstyring

  Offentligt støttet byggeri med en anlægssum over en vis størrelse skal følge IKT-bekendtgørelsen (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013a). For sådanne projekter skal granskningen udføres på digitale projekter og afrapporteres digitalt.

  I 1970-1980’erne er der udviklet et internationalt kompleks af standarder for kvalitetsstyring som grundlag for handel med produkter og serviceydelser. Seneste eksempler på systemer til kvalitetsstyring er standarden DS/EN ISO 9001, Kvalitetsledelsessystemer – Krav (Dansk Standard, 2008). Byggeriet i Danmark tog denne udvikling til sig og aktiviteterne omkring kvalitetsstyring i byggeriet er blandt andet afspejlet i rapporten Kvalitetsstyring i byggeriet (BUR, 1983).

  Siden kvalitetssikringsreformen for offentligt støttet byggeri i midten af 1980’erne med cirkulæret om kvalitetssikring af byggearbejder af 1986 som et væsentligt element (Byggestyrelsen, 1986) har der fundet en udvikling sted med krav til kvalitetssikring af alment boligbyggeri. Senest er dette repræsenteret i bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i det almene byggeri (Socialministeriet, 2011). Mere generelt og for alt offentligt støttet byggeri foreskriver vejledningen til bekendtgørelsen om kvalitet i byggeriet (Bygningsstyrelsen, 2013), at de projekterende skal foretage den fornødne kvalitetssikring.

  I de seneste årtier er der internationalt udviklet koncepter for styring af kvalitet i byggeriet med særligt fokus på sammenhængen mellem totaløkonomi og installationers og andre tekniske systemers indkøring til drift og løbende vedligehold, se fx Whole Building Design Guide fra National Institute of Building Sciences (NIBS) (www.wbdg.org). Under benævnelsen ’commissioning’ er dette baseret på vejledningen The Commissioning Process (ASHRAE, 2013), og videreudviklet af NIBS for nordamerikanske forhold til at dække commissioning-processen for en række andre bygningsdele, se fx Building Enclosure Commissioning Process BECx (NIBS, 2012) for klimakærmen. Commissioning-processen adskiller sig imidlertid i denne form fra ekstern projektgranskning ved, at commissioning-teamet kan deltage i projektet som eksterne rådgivere ved opstilling af projektgrundlag og ved løbende evaluering af resultater af projektering.

  I Danmark er opmærksomheden på at inddrage driftsforhold i byggeprocessen skærpet, se fx vejledningen Driftsorienteret byggeproces (Værdibyg, 2013c). Commissioning er behandlet i vejledningen Commissioning-Processen (Værdibyg, 2013b) og standarden DS 3090, Commissioning-processen til bygninger – Installationer i nybyggeri og større ombygninger (Dansk Standard, 2014).

  En mere detaljeret præsentation af udviklingen i boligbyggeriets kvalitetssikring kan findes i Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet (Byggeskadefonden, 2012).

  Intern granskning er hos mange projekterende virksomheder et almindeligt anvendt værktøj til sikring af kvaliteten. Ekstern granskning er derimod et mindre udbredt værktøj, og brancheparter har derfor i 1996 udgivet en vejledning i projektgranskning (FRI & PAR, 1996), som i mange år har stået alene på feltet. Byggeskadefonden har siden sin oprettelse i 1986 arbejdet for styrkelse af kvaliteten i alment boligbyggeri, og fonden har i 2008 udgivet en vejledning til bygherrer om projektgranskning (Byggeskadefonden, 2008 & 2014). Senest har Byggeskadefonden søgt at støtte byggeriets kvalitetsstyring gennem fire overordnede anbefalinger til bygherrer og projekterende (Byggeskadefonden, 2012):

  • –Vælg realistiske løsninger

  • –Fokusér på levetider og totaløkonomi

  • –Vælg enkle og bygbare løsninger med teknisk overskud

  • –Få sammenhæng mellem projekt og drift.

• Granskningens omfang og karakter

  Forhold omfattet af granskning

  Granskningen fokuserer på udvalgte risikobehæftede forhold, som for den pågældende type bygværk erfaringsmæssigt kan betyde svigt med betydelige konsekvenser. Granskningen er oftest tværfaglig, men kan være begrænset til specifikke bygningsdele eller fag.

  Granskning af program fokuserer på overenstemmelse mellem bygherrekrav, økonomi og tid.

  Granskning af projektering vedrører almindeligvis kontraktgrundlag for projektering samt resultater af projektering i form af beskrivelser, tegninger, beregninger, modeller og tidsplaner. Hvorvidt projektet giver et tilstrækkeligt grundlag for opførelse eller renovering af bygværket, kan også være målet med granskningen, som så vil omfatte dele af udførelsesgrundlaget, fx arbejdsinstrukser og arbejdstegninger.

  Granskningen omfatter derfor en kontrol af, om:

  • –Det aftalte i ydelsesbeskrivelser for projektering er til stede.

  • –Kvaliteten af det tilstedeværende projektmateriale er i orden, dvs. at det opfylder krav til konsistens, indhold og omfang.

  • –Indholdet af det tilstedeværende projektmateriale er egnet som grundlag for udførelse.

  Udførelsesgrundlaget vil ud over projektmaterialet omfatte instrukser, arbejdsbeskrivelser og teknisk materiale i form af tegninger, bygningsdelsbeskrivelser og lignende, som indeholdt i det alment tekniske fælleseje, se SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, Indledning (de Place Hansen, 2014), eller forudsat leveret af producenter, leverandører og entreprenører.

  Granskningens kontrol af de bygningsmæssige forhold skal tilse, at disse:

  • –Er bygbare, robuste og konsistente.

  • –Opfylder krav til ydeevne.

  • –Er uden væsentlige fejl.

  • –Er i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning, standarder og anvisninger.

  • –Er i overensstemmelse med bygherrens forudsætninger og krav.

  Granskningen kan vedrøre alle forhold af betydning for byggeriets kvalitet inden for funktion, sikkerhed, sundhed og økonomi, herunder forhold vedrørende (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010 & Socialministeriet, 2011):

  • –Brugsværdi og arkitektonisk fremtræden.

  • –Byggeteknisk udformning, ydeevne og holdbarhed.

  • –Miljø, energiforbrug og økologiske forhold.

  • –Produktion og udførelse.

  • –Anlægs- og driftsøkonomi.

  • –Drift, vedligehold og indeklima.

  Forhold ikke omfattet af granskning

  Ved projektering med digitale bygningsmodeller (BIM) er det ofte muligt at anvende disse til forskellige former for kontrol, fx kontrol af kollisioner mellem bygningsdele og koordinering af huller for installationer og døre/vinduer. Dette er almindeligvis ikke en del af granskningen, men hører til de projekterendes interne egenkontrol.

  Granskning omfatter almindeligvis ikke kontrol af dokumentationens indhold ud over, hvad der er nødvendigt for granskerens kontrol af bygningsdeles ydeevne; fx omfatter granskningen ikke det detaljerede indhold af statiske beregninger, energirammeberegninger eller fugtteknisk dokumentation. Dette må overlades til de projekterendes kontrol eller eventuel påkrævet tredjepartskontrol.

  Granskning omfatter ikke overordnede forhold ved byggeriet, med mindre disse har afgørende indflydelse på byggeriets kvalitet og økonomi, fx byggeriets disponering på grunden, arkitektoniske udtryk eller den overordnede organisering af byggeriet.

  Intern granskning mellem projektets parter for koordinering og grænsefladekontrol er i sagens natur ikke en del af den eksterne granskning, men forudsættes gennemført forud for den eksterne granskning. Ekstern granskning kan ikke erstatte intern granskning, herunder egenkontrol, uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol, som beskrevet i fx SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2009).

  Hvem gennemfører granskning?

  Granskning foretages af en person eller organisation, som hverken økonomisk eller juridisk er forbundet med de organisationer og personer, som har projekteret bygningen. Granskeren kontraherer med og rapporterer til bygherren, hvorved der tilstræbes en uvildig og uafhængig granskning af projektet. Bygherren kan vælge at lade en eventuel bygherrerådgiver forestå aftalen med granskeren.

  Tværfaglig granskning kræver i sagens natur meget brede kompetencer af granskeren, og kun meget få personer - hvis nogen overhovedet - vil kunne dække alle fagområder i et byggeri. Dette må accepteres ved mindre granskninger, mens der ved større granskninger kan sammensættes et granskningshold med flere fagområder repræsenteret.

  For et granskningshold må der være en ledende gransker, som koordinerer granskningen og samler granskningsresultaterne, så disse udgør et hele.

• Anvisningens fokus

  Formålet med anvisningen er at støtte ekstern, tværfaglig projektgranskning for både nybyggeri og ombygning samt renovering af eksisterende bygninger.

  Anvisningen beskriver, hvordan den eksterne projektgranskning kan udføres for byggeprojekter, hvor udbud sker på basis af hovedprojekt og ved systemleverancer eller funktionsudbud.

  Anvisningen samler desuden en række relevante råd og tjeklister til brug for planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern projektgranskning og henvender sig således til den, der skal gennemføre en ekstern projektgranskning. Anvisningen er knyttet til Projektgranskning, hvad og hvordan. Vejledning til bygherrer (Byggeskadefonden, 2014).

  Ved eksempler på planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern projektgranskning fokuserer anvisningen på det almene boligbyggeri, men forholdene kan i princippet anvendes ved alle typer af byggerier.

  Intern projektgranskning hos de projekterende er ikke omfattet af denne anvisning, men er en del af den sædvanlige interne kvalitetssikring, som det for eksempel er beskrevet i Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bygningsstyrelsen, 2013), og Vejledning i projektgranskning (FRI & PAR, 1996). Planlægning, fremgangsmåde og dokumentation af granskning, som det er beskrevet i denne anvisning, kan i mange tilfælde overføres til intern projektgranskning.

  Anvisningen tager udgangspunkt i typiske granskningssituationer, som de traditionelt kan optræde. Industrialisering i byggeriet fører imidlertid til glidninger i fordeling af opgaver mellem projekterende, udførende og producenter, ligesom det løbende afføder ændringer i regelgrundlag og standarder. Granskerens opgaver vil bære præg af dette, og granskeren må i hvert enkelt projekt vurdere, hvordan granskningen mest hensigtsmæssigt planlægges, gennemføres og dokumenteres på en måde, der tager højde for, at udførelsesgrundlaget ofte skabes successivt i projektet.

  I anvisningen beskrives tværfaglig granskning af større byggeprojekter, idet principper, tjeklister og eksempler er udarbejdet med tanke på at dække alle forhold. Principperne kan også anvendes ved ekstern projektgranskning af mindre byggeprojekter og ved granskninger, der fokuserer på enkelte kritiske bygningsdele, fx granskning af klimaskærmen, eller udvalgte fagområder, fx energi- og fugtforhold. I disse tilfælde udvælges de relevante dele fra principper og tjeklister.

  Anvisningen omhandler ’ekstern projektgranskning’. Dette omtales generelt i anvisningen kort som ’granskning’, ligesom ’byggeprojekt’ kort benævnes ’projekt’.

En god planlægning af granskningen er forudsætning for et godt resultat. Tidspunkter for granskning må aftales, og granskningen må følge projekteringen hele vejen – også under udførelse og ved levering af byggesystemer.

• 1. 1. 1.1 Granskningsaftale

  Granskning baseres på en aftale med bygherren eller eventuelt gennem dennes bygherrerådgiver. Aftalen baseres på ABR 89 (PAR et al., 1989) og fastlægger granskningens:

  • –Grundlag og omfang

  • –Rapportering og tidsplan

  • –Ansvar og forsikring.

  Normalt formidles resultatet af granskningen via en granskningsrapport, som gennemgås på møder med bygherren. Aftalen bør definere i hvilket omfang, at granskeren skal indgå i formidlingen af resultaterne over for de projekterende.

  Granskeren skal medvirke til en klar afgrænsning af granskningsopgaven. Det skal herunder fastlægges:

  • –Om granskningen omfatter både det aftalemæssige udbudsgrundlag og det tekniske udførelsesgrundlag i form af beskrivelser, tegninger m.m.

  • –Om granskningen omfatter enkelte fag eller bygningsdele, fx bygningsfysik og/eller tag, eller er fuldt tværfaglig.

  • –Hvordan systemleverancer og projektering efter udbud håndteres, se afsnit 1.3, Systemleverancer og projektering efter udbud.

  Granskningsaftalen bør sikre, at granskeren gives adgang til digitale projektdata og IKT-systemer i det omfang, det er relevant for den aftalte granskning. Dette omfatter adgang til data og systemer hos bygherren samt alle projekterende parter.

  Det skal fremgå af granskningsaftalen, hvem der følger op på, at granskningens resultater bliver behandlet, og nødvendige justeringer i projektet bliver foretaget, fx bygherre, en eventuel bygherrerådgiver eller de projekterende. Det kan særskilt aftales, at granskeren gransker efterfølgende justeringer i projektet som følge af granskningen, men erfaringsmæssigt kan dette give vanskeligheder, da granskeren så kommer til at virke som part i sagen ved at føre en løbende dialog med de pågældende projekterende.

  Bygherren må overveje, om projekteringen skal indstilles, mens granskningen udføres, så granskningen foretages på et entydigt sæt dokumenter, og så granskningen ikke ad omveje de facto bliver en del af den løbende kvalitetssikring. Hvis der projekteres videre under granskningen, bliver det mere kompliceret at indarbejde granskningsresultatet i projektmaterialet.

• 1. 1. 1.2 Tidspunkter for granskning

  Projektet skal granskes i relevant omfang, før byggearbejder påbegyndes, og almindeligvis også før udbud af byggearbejderne. Jo før granskningen sættes ind – jo større mulighed er der for at ændre på projektet. Granskningen og den derpå følgende projektopfølgning skal være afsluttet inden bygherres endelige kontrakt med de udførende.

  Der kan granskes flere gange under et byggeprojekts fremdrift, se også figur 1:

  • –Planlægning (byggeprogram, udbud af projektering)

  • –Projektering (projektforslag, hovedprojekt, udbud af udførelse)

  • –Udførelse (projektering under udførelse, systemleverancer).

  

  Figur 1. Eksempel på tidspunkter for granskning under byggeprojektets forløb.

  Tidspunkter for granskning tilrettelægges efter en vurdering af det pågældende projekt. Drejer det sig om et utraditionelt byggeri af anseelig størrelse, bør granskningen sætte ind tidligt i planlægning og projektering og efter granskning af hovedprojektet eventuelt fortsættes på aftalte tidspunkter under udførelse eller ved projektændringer. For et traditionelt projekt af beskeden størrelse kan granskningen fokuseres på projektet, dvs. projektforslag og hovedprojekt samt på et tidspunkt umiddelbart forud for udbud.

  I tidsplanen kan granskningen opdeles i to faser, hvor første fase omhandler granskning af, om det nødvendige tekniske grundlagog aftalegrundlaget er til rådighed for projekterende og udførende, og hvor anden fase ser på projektets byggefaglige indhold.

  Efter granskning fremlægges resultaterne for bygherre og projekterende, som aftaler konsekvenser af granskningen, og indarbejder resultater af granskningen i projektet. Eksempel på forløb af granskning af hovedprojekt inden udbud er vist i figur 2.

  

  Figur 2. Eksempel på forløb af granskning: Efter hovedprojekt og inden udbud af udførelse.

  Delresultater af granskningen kan fremlægges foreløbigt for de projekterende og bygherren inden den endelige rapportering af den samlede granskning. Dette kan fremme processen, fordi de projekterende tidligt kan komme i gang med tilretningen af projektet.

  Ofte er projekteringstiden presset, og det er ikke muligt at fremlægge et granskningsklart projekt 3-5 uger før udbud. Dette betyder, at granskningen kan strække sig ind i udbudsperioden, så opfølgningen på granskningen i form af projekttilpasninger indgår i udbudsmaterialet som rettelsesblade. Dette giver let et uoverskueligt udbud med risiko for fejl og deraf følgende uklarheder i kontraktgrundlaget og kan medføre senere fordyrelser af byggeriet. En meget presset tidsplan, der ikke afsætter tid til granskning, er i sig selv et risikobehæftet forhold. Granskeren må holde sig disse vanskeligheder for øje og må generelt gøre bygherren opmærksom på disse risici.

• 1. 1. 1.3 Systemleverancer og projektering efter udbud

  Byggeriet industrialiseres løbende med større og større brug af systemløsninger, der ofte er produceret og leveret som særskilte systemleverancer. Dette giver mulighed for optimering og effektivisering af byggeprocessen med en række fordele af både teknisk og økonomisk karakter for bygherren. Andelen af systemleverancer i byggeprojekter øges derfor.

  Parallelt hermed har funktionsudbud for en række udvalgte bygningsdele vist sig hensigtsmæssigt i nogle tilfælde. Funktionsudbud giver mulighed for, at udførende kan tilbyde attraktive løsninger, hvis tekniske forhold er ukendte på tidspunktet for udbud, men som de udførende har gode erfaringer med eller mulighed for at optimere produktionen af. Dette betyder i praksis, at dele af projekteringen overgår til udførende og/eller producenter og disses eventuelle rådgivere, se afsnit 3.3, Granskning under udførelse, mht. granskning af hovedprojekt.

  Mange projekter udbydes derfor med systemleverancer eller funktionsudbud på udvalgte bygningsdele, så granskningsgrundlaget ikke indeholder detaljer fra disse bygningsdele. De kan derfor ikke granskes i detaljer på tidspunktet for udbud, og granskeren må i stedet tilse, om funktionsudbuddet er tilstrækkeligt beskrevet med krav til ydeevne, funktion, æstetik, dokumentation m.m.

  Ved udbud af systemleverancer eller ved funktionsudbud, hvor bygningsdele senere projekteres af entreprenør og/eller producent, skal granskningen videreføres ind i udførelsesfasen. Når de endelige systemleverancer er valgt, og der foreligger videreført projektering fra entreprenør eller producent, bør disse projektdele og deres indbygning i bygningen færdiggranskes for at undgå fejl og problemer med indbygning af systemleverancerne.

  I funktionsudbud eller udbud som systemleverance kan grænseflader mellem leverancer være uklare eller skifte undervejs i projekteringen. En del af projekteringen kan netop være at fastlægge grænseflader for at opnå den mest optimale løsning, fx om leverance af vinduer og montage i facadeelementer også omfatter sålbænke, udvendige inddækninger, fugning og stopning ude og inde, indvendige tilsætninger, vinduesplade, hjørnebeskyttere m.m.

  Systemleverancer har typisk mulighed for variationer, inden for hvilke produktet kan konfigureres og individualiseres til det enkelte byggeri. Ofte er det systemleverandøren, der har den største detailviden om systemet og derfor varetager en del af projekteringen, fx projektering af bygningsdetaljer, sammenbygning med andre bygningsdele og tilhørende dokumentation for systemets ydeevne.

  For at undgå dobbeltarbejde samt mangelfuldt eller fejlagtigt projektmateriale er det fra starten væsentligt for byggeprocesser med systemleverancer, at:

  • –Centrale aktører inddrages tidligt i projekteringen

  • –Delsystemer sammenkædes og grænseflader granskes

  • –Rolle-, opgave- og ansvarsfordeling er aftalt.

  Eksempler på bygningsdele, der udbydes som systemleverancer eller som funktionsudbud, er vist på figur 3 og figur 4.

  

  Figur 3. Eksempel på systemleverance omfattende bærende vægge, lejlighedsskel, facader med præmonterede døre og vinduer, etagedæk og tagkonstruktion. De enkelte bygningsdele er ikke specificeret i detaljer på udbudsstadiet og kan derfor først granskes, når elementleverandøren er valgt. Desuden kan detaljer omkring sammenbygning m.m. først granskes, når der foreligger oplæg fra leverandøren, som typisk varetager en stor del af detailprojekteringen.

  

  Figur 4. Ventilationsanlæg udbydes ofte som en samlet løsning, hvor anlæggets funktioner specificeres i udbuddet. De endelige kanaldimensioner foreligger først, når den valgte entreprenør eller producent har detailprojekteret anlægget, hvilket først sker efter indgåelse af kontrakt. Projektering af tilstrækkelig plads til kanaler på loft kan i sådanne tilfælde først ske efter udbud.

• 1. 1. 1.4 Granskningsgrundlag

  Granskningsgrundlaget er det projektmateriale, der ønskes gransket. Granskeren kan med fordel i god tid, før granskningen påbegyndes og efter aftale med bygherren, specificere granskningsgrundlaget for de projekterende. En bruttoliste over materiale, der kan indgå i granskningsgrundlaget, er vist i Appendiks B. Tjekliste for granskningsgrundlag.

  Ved specifikationen skal granskeren især være opmærksom på, at der foreligger:

  • –Oversigt over den samlede byggesagsdokumentation, så granskeren ikke er ansvarlig for at danne dette overblik.

  • –IKT-aftale med nødvendig specifikation af modeller, datastrukturer og kommunikation.

  • –Udbudstidsplan, som er nødvendig for at kunne vurdere rækkefølge i udførelse og dermed bygbarhed.

  • –Specifikation af projektstyring under udførelse, ekstern granskning og opfølgning ved systemleverancer og totalentrepriser.

  samt at:

  • –Omfanget af systemleverancer og funktionsudbud muligvis ikke er kendt på aftaletidspunktet.

  Oversigten over byggesagsdokumentationen skal inkludere en nøgle for forståelse af nummereringsprincipper for dokumenter, bygningsdele, arbejdsprocesser m.m.

  Specifikation af granskningsgrundlaget bør finde sted 1-2 uger, før granskningen påbegyndes, for at give de projekterende lejlighed til at forsyne granskeren med det efterspurgte projektmateriale. Granskningsgrundlaget for systemleverancer kan almindeligvis først specificeres, når granskningen er påbegyndt, og granskeren kan se, hvilke dele af bygningsværket der påtænkes leveret som systemer.

  Granskeren skal være opmærksom på, at det ved granskning i forlængelse af projekteringsfasen kan være vanskeligt at få alle dokumenter og tegninger frem til granskeren i den endelige version og til det aftalte tidspunkt, da den projekterende ofte er under stort tidspres op til aflevering af projekteringsmaterialet. Dette må derfor indgå i bygherrens aftale med de projekterende, da en meget presset tidsplan for projektering, der ikke afsætter tid til fremlæggelse af det rette granskningsgrundlag, i sig selv kan være et risikobehæftet forhold.

  Granskningsgrundlaget tildeles et særskilt dataområde på det sted, hvor digitalt projektmateriale deles mellem de projekterende. Derved er det veldefineret, hvad der har været grundlaget for granskningen. Granskeren kan eventuelt arkivere en kopi af granskningsgrundlaget til senere dokumentation.

  En del granskere finder det af hensyn til overskueligheden hensigtsmæssigt at udføre granskningen på papirdokumenter. Især tegninger kan volde vanskeligheder at overskue i digital form. Der bør i så fald printes et eller flere sæt tegninger til granskeren.

  Granskningsgrundlaget skal kunne identificeres entydigt. Alle dokumenter, modeller og filer skal håndteres efter almindelige principper for dokumenthåndtering (bips, 2012), uanset om dette forelægges til granskning i analog eller digital form.

  De projekterende må sikre, at granskeren har det rette grundlag for granskningen, da granskeren i sagens natur ikke kan vide, hvori dette består. Granskeren må dokumentere, hvilke versioner af de indgående dele, der har ligget til grund for granskningen.

• 1. 1. 1.5 Granskningsplan

  Granskningen gennemføres efter en granskningsplan, som dels skal sikre, at der er afsat den fornødne tid til granskningen, dels redegør for forløbet af granskningen. Der er ofte kort tid til granskningen, og granskningsplanen bør derfor udformes i god tid, før granskningen påbegyndes, sideløbende med at granskningsgrundlaget specificeres.

  Granskningen varer ofte 2-3 uger, og den efterfølgende tilretning af projektet tager 1-2 uger. Samlet set betyder det, at der skal afsættes mindst 3-5 uger til granskningen i forlængelse af projekteringen. Dertil kommer tid til opfølgning på granskningen. Granskes flere gange, som vist på figur 1, vil anden og eventuelt følgende granskninger kunne gennemføres på kortere tid, da de alene skal omhandle ’uafsluttede forhold’.

  For projekter til mindre alment boligbyggeri vil granskningen i alt typisk vare 3 uger, heraf 2 uger til selve granskningen af projektet og 1 uge til præsentation af resultater og rapportering af granskningen.

  Hvis det er aftalt, at granskningen omfatter granskning af systemleverancer og projektering under udførelse, skal granskningsplanen afsætte fornøden tid til dette, ligesom der i byggeprojektets overordnede tidsplan skal tidsfæstes granskning af systemleverancer og projektering under udførelse. Projektets udførelse skal afvente granskning og indarbejdelse af resultaterne fra dette i projektet.

  Faseopdeling af en typisk granskningsplan er vist i figur 5. Beskrivelse af de enkelte faser fremgår af tabel 1. Eksempel på granskningsplan er vist i Appendiks C. Eksempel på granskningsplan.

  

  Figur 5. Faser i en granskningsplan.

  Tabel 1. Typisk faseopdeling af granskningsplan.

  Fase	Beskrivelse af faser
  A. Planlægning	Udarbejdelse af granskningsplan
  	Fremskaffelse og registrering af granskningsgrundlag: - Er alle modeller og dokumenter til stede?
  	Adgang til digitale værktøjer. Er de nødvendige værktøjer til stede til: - Registrering af det fremlagte granskningsgrundlag - Læsning af det digitale projektmateriale inkl. tegninger og modeller - Registrering af granskningsanmærkninger
  B. Screening	Overordnet kontrol af projektet: - Hvordan er projektet sammensat? - Få overblik over byggeriet, og ’gå rundt’ i den digitale model
  	Identifikation af granskningspunkter: - Mulige risikobehæftede forhold - Forhold, der erfaringsmæssigt kan volde vanskeligheder
  	Opdeling af granskning, hvis der er flere granskere på projektet
  C. Systematisk granskning	Tværfaglig granskning med registrering af anmærkninger for: - Projektforhold, fx aftaler og projektmateriale - Funktionelle og byggetekniske forhold, fx ydeevne og bygbarhed
  	Opsamling på granskningen: - Koordinering af granskningspunkter fra evt. faggranskere - Sammenfatning af granskningspunkter. Er der et mønster i anmærkningerne?
  D. Formidling	Dokumentation: Udarbejdelse af granskningsrapport
  	Præsentation af granskningsrapport for bygherre og evt. projekterende
  E. Opfølgning	Granskning af systemleverancer og projektering efter udbud: - Udarbejdelse af supplerende granskningsrapport
  	Granskning af bygherres og projekterendes opfølgning på granskningsrapport

• 1. 1. 1.6 Digitale værktøjer til granskning

  I den udstrækning granskningsgrundlaget er digitalt, fx i form af en digital bygningsmodel (BIM), skal granskeren sikre sig at have de nødvendige digitale værktøjer til rådighed for adgang til projektmaterialet.

  Dette kan være systemer for:

  • –Adgang til data, fx internetbrowser, dokumenthåndteringssystem eller filhåndteringssystem.

  • –Redigering af dokumenter og digitale tegninger og bygningsmodeller, fx CAD/BIM-software, tekstredigeringssystemer eller regnearkssystemer.

  • –Læsning af digitale dokumenter og bygningsmodeller, fx pdf-reader eller browser til modelvisning.

  Granskeren må sikre sig, at sådanne systemer for adgang, redigering og læsning af granskningsgrundlaget er til stede og fungerer i aftalte versioner på tidspunktet for granskningens begyndelse. Dette må aftales med projektets IKT-koordinator.

  Der må ikke på et senere tidspunkt kunne opstå tvivl om, hvilket projektmateriale, som er gransket. Det kan være et problem, hvis:

  • –Digitalt projektmateriale er placeret online uden fuld ændringshistorik.

  • –Digitalt projektmateriale forsvinder som følge af tekniske fejl, konkurser og lignende.

  • –Nyere versioner af computersoftware får digitalt projektmateriale til at fremtræde anderledes, fx at en digital bygningsmodel renderes forskelligt afhængig af værktøjet.

  Granskning af digitalt projektmateriale bør derfor ske på udgaver, der ikke er redigérbare, fx låste pdf-filer, evt. inkl. 3D-objekter, for derved at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om granskningsgrundlagets validitet. Granskeren bør betinge sig, at det digitale projektmateriale afleveres i en form, hvorfra det kan arkiveres for længere tid, fx som en samling af filer eller en henvisning til et datadelingssted eller en database.

  Der kan med fordel benyttes et digitalt værktøj til registrering af de enkelte granskningsanmærkninger. Dette gør det lettere at udarbejde granskningsrapporten og at følge op på granskningspunkterne senere. Både gransker og de øvrige parter i byggeriet, som senere skal behandle resultatet af granskningen, kan have fordel af, at granskeren noterer anmærkninger digitalt. Derved spares væsentlig tid og omkostninger til print og scanning af store dokumentmængder, ligesom ulæselig håndskrift undgås. Et værktøj, der kombinerer en systematisk registrering af anmærkninger med muligheden for at udtrække anmærkningerne i dokumentform, er at foretrække. Granskeren må sikre sig, at et sådant egnet værktøj er til rådighed, før granskningen påbegyndes, eventuelt et bestemt system, som bygherren måtte foretrække. Se også afsnit 2.7, Støtteværktøj for granskning.

Granskning kan ske af både analogt og digitalt projektmateriale og understøttes af digitale værktøjer. Granskeren har metodefrihed og må gennem en undersøgende tilgang opsøge risikobehæftede forhold.

• 1. 1. 2.1 Registrering af granskningsgrundlag

  Granskeren udarbejder en granskningsplan, jf. afsnit 1.5, Granskningsplan. Granskningsplanen godkendes af bygherren.

  Granskeren påbegynder granskningen med at registrere det modtagne granskningsgrundlag i form af dokumenter og modeller. For hver del af granskningsgrundlaget noteres nødvendige data for en entydig identifikation af materialet, fx titel, dato for udarbejdelse, version, udgiver m.m. Desuden noteres relevante informationer for en problemfri adgang til materialet, fx placering (url-adresse, server m.m) og format (word, pdf m.m.).

• 1. 1. 2.2 Digital eller analog granskning

  Granskningen kan udføres direkte på computerskærm, men de fleste granskere foretrækker at have materialet både digitalt og på papirform (analogt). Granskeren må i hvert enkelt tilfælde afgøre, om granskningen udføres digitalt eller analogt, eller eventuelt som en kombination heraf.

  For det digitale materiale etableres et dataområde på aftalt sted, fx projektweb eller filserver, som ordnes efter en selvforklarende struktur, fx ’udbudsdokumenter’, ’arkitekt’, ’konstruktionsingeniør’, ’installationsingeniør’.

  For det analoge materiale etableres et arkiv efter samme struktur som det digitale arkiv.

  Ved granskning af digitale dokumenter kan granskeren for eksempel med fordel:

  • –Konvertere alle dokumenter til pdf og samle dem i én fil

  • –Scanne alle filer med søgbar tekst for søgning på tværs i materialet

  • –Indsætte bemærkninger med det digitale værktøjs funktioner for kommentering.

  Ved granskning af papirdokumenter og tegninger indsættes bemærkninger med ’røde streger’ direkte på dokumentet, og disse scannes, så de kan afleveres digitalt. Scannede dokumenter med bemærkninger skal være tydeligt identificerbare med tegningsnummer m.m.

  Eksempler på kommentarer til modeller, beskrivelser og tegninger findes i Appendiks H. Eksempler på anmærkninger.

• 1. 1. 2.3 Granskning af digital model

  • 1. 1. 1. 2.3.1 Digital bygningsmodel

    BIM i 3D

    En digital bygningsmodel (Building Information Model, BIM) kan være en del af granskningsgrundlaget. En digital bygningsmodel kan understøtte granskningen, dels ved at granskeren frit kan visualisere bygningen fra alle vinkler som 3D-objekt og dermed få overblik over projektet, og dels ved at tilgå indlagte oplysninger om bygningsdele, fx specifikation af bygningsdele og byggematerialers egenskaber.

    Der anvendes specielle programmer til kontrol og samarbejde på digitale bygningsmodeller, herunder systemer til visualisering, notering af anmærkninger, ’røde streger’, opmåling, kollisionskontrol, hulkoordinering eller kontrol af projektplan. Granskeren kan med fordel anvende et sådant værktøj til at fæstne anmærkninger til konkrete steder i modellen. Imidlertid er mange af disse værktøjer fagspecifikke, fx for arkitektur, konstruktioner og installationer.

    En særlig opgave for granskeren kan bestå i at undersøge, om de projekterende har foretaget intern koordinering og kontrol med automatiserede programfaciliteter til at for eksempel:

    • –Bygningsdele fra forskellige fag ikke kolliderer, fx at rør ikke går igennem bjælker

    • –Etageareal stemmer med byggeprogrammet

    • –Dørbredder overholder tilgængelighedskrav

    • –Klimaskærmen er geometrisk fuldstændig, fx at taget slutter til facaderne.

    Granskeren kan med fordel konsultere en person med special-viden om de anvendte digitale bygningsmodeller for at effektivisere granskning af fagspecifikke forhold i modellen.

    Adgang til systemer

    Den projekterende skal sørge for, at granskeren har let adgang til at granske modellen. Især for fagspecifikke systemer kan det kræve adgang til softwarelicenser. Om nødvendigt skal de projekterende tilbyde granskeren hjælp med betjeningen af systemerne. Adgangen til fagsystemer kan ske ved, at den projekterende stiller gratis viewere til rådighed, dvs. værktøjer, som gør det muligt at tilgå modellen, men ikke redigere i den.

    Datadeling

    Den digitale bygningsmodel kan rumme data, som rådgiveren ikke ønsker at dele med andre projektdeltagere. Det kan for eksempel være generiske digitale objekter, der genbruges på tværs af projekter, og som den projekterende har lagt ressourcer i at udvikle, eller interne data hos den projekterende, som ikke er relevante for andre.

    Den projekterende vil da ofte eksportere data fra bygningsmodellen til et format, der ikke giver mulighed for, at andre kan genbruge objekterne. Granskeren må være opmærksom på, om alle informationer, der forventes i henhold til granskningsaftalen og sædvanlig praksis for den pågældende type modeller, er til rådighed i den eksporterede form. Dette gælder også for henvisninger og interne referencer i modellerne. Hvis dette ikke er tilfældet, må granskeren efterlyse de manglende data, der enten kan være undsluppet eksporten fra den originale model, eller, hvis de heller ikke findes i den originale model, kunne indikere mangelfuld projektering.

    Dokumentation af projekteringsydelser

    Mange aktører i et byggeprojekt ønsker at dokumentere sin ydelse ved at aflevere projektmateriale i et software-neutralt og ikke-redigérbart digitalt format, dels for at sikre mod efterfølgende manipulation af digitale data, dels for at gøre læsningen af materialet uafhængigt af den teknologiske udvikling og specifikke software/hardware-leverandører.

    Dette behov for dokumentation af opfyldelse af aftaler begrænser granskerens mulighed for at anvende digitale bygningsmodeller som grundlag for granskning, da eksporten til det neutrale format kan indbefatte rutiner, der tilføjer eller sletter data. Granskeren må tjekke stikprøver af sådanne rutiner.

    Beskrivelser

    Til produktion af beskrivelser anvendes ofte såkaldte beskrivelsessystemer, som genererer den projektspecifikke beskrivelse ud fra en base af tekster. Beskrivelser kan for eksempel være bygningsdelsbeskrivelser, arbejdsbeskrivelser eller entreprisebeskrivelser.

    Granskeren må være opmærksom på, at fejl eller uhensigtsmæssigheder i tekster, der på denne måde kan udgøre en kilde til gentagelser mange steder i samme projekt, må granskes ekstra grundigt. I stedet for at granske de konkrete beskrivelsestekster, der ofte kan være meget omfangsrige, kan granskeren vælge, hvis det er muligt, at granske kildeteksten i beskrivelsessystemet.

    Informationer om bygningsdele lagret i beskrivelsessystemer kan være inkonsistente med tilsvarende eller samme informationer udtrukket af digitale bygningsmodeller. Granskeren kan med fordel afdække sådanne overlap og granske for konsistens.

    Eksisterende bygninger

    Ved ombygning og renovering må nye bygningsafsnit og bygningsdele tilpasses de eksisterende forhold, og dele af eksisterende bygningsafsnit og bygningsdele kan derfor være en del af en digital bygningsmodel.

    I praksis kan det ofte være vanskeligt at modellere det eksisterende bygværk præcist i en digital bygningsmodel. Det skyldes dels, at laserscanning og lignende teknologier til opmåling almindeligvis kun giver overfladegeometri og ikke bygningsdelenes indre geometri og sammenbygning, dels at et eksisterende bygværk ofte rummer mange geometriske afvigelser med skæve vinkler og varierende samlingsdetaljer. Dette betyder, at mange nye bygningsdele må tilpasses den eksisterende bygning på stedet. Her må granskeren se på, om de anvendte digitale bygningsmodeller på passende måde tager hensyn til disse forhold, og fx håndterer usikkerhed på mængder, rummer plads til tolerancer og eventuelt specificerer gråzoner, som først kan detaljeres, når konstruktioner i den eksisterende bygning åbnes i forbindelse med ombygning.

  • 1. 1. 1. 2.3.2 Simuleringer

    Digitale simuleringsværktøjer anvendes af de projekterende til efterprøvning af ydeevne i forhold til påvirkninger for bygningens forskellige funktioner, men kan også anvendes til at simulere en virkemåde med henblik på at forbedre designet. I praksis er digitale simuleringsværktøjer meget fagspecifikke, fx Finite Element Metode-programmer (FEM) til beregning af konstruktioner, Be10 til energirammeberegning eller simuleringsprogrammer til analyse af for eksempel lysforhold, brandforhold, ventilationsanlægs ydeevne m.m.

    Meget store informationsmængder ligger ofte hos de projekterende i fagspecifikke simuleringsværktøjer, som ikke altid er defineret i en digital bygningsmodel. Det vil sjældent være muligt at samkøre sådanne modeller på grund af forskellige filformater, forskellige definitioner af objekter og inkompatible systemforhold i øvrigt. Granskeren må være opmærksom på tegn i projektet på, at disse simuleringsværktøjer kan være:

    • –Uegnede til formålet

    • –Baseret på forskellige forudsætninger

    • –I uoverensstemmelse med andre dele af projektmaterialet.

    Simuleringer er ofte en del af grundlaget for valg af løsninger, men indgår sjældent i selve projektmaterialet. Hvis granskeren ikke forstår de valgte løsninger eller finder dem uegnede til formålet, kan granskeren udbede sig dokumentation for de gennemførte simuleringer for derved at få belyst forhold, som ikke direkte fremgår af projektmaterialet.

• 1. 1. 2.4 Metodefrihed

  Granskeren har ubetinget frihed til at gennemføre granskningen efter selvvalgt metode. Udbyttet af granskningen beror på granskerens erfaring og er ikke resultatet af en fuldstændig kontrol af projektet.

  Granskeren må vælge en metode, der skønnes egnet til netop det pågældende projekt. Valg af metode kan blandt andet bero på:

  • –Byggeriets størrelse og art

  • –Byggeprojektets organisering og stade

  • –De valgte løsningers udbredelse og kompleksitet

  • –Forhåndskendskab til de projekterende

  • –Den tid, der er til rådighed for granskningen.

  Metodefriheden fritager ikke granskeren for, at granskningen opfylder kravene i granskningsaftalen. Metodefriheden fritager heller ikke granskeren for at granske de aftalte dele af projektet eller hele projektet for de relevante emner, som er aftalt.

• 1. 1. 2.5 Screening af projektmateriale

  Den praktiske granskning indledes med en screening af projektmaterialet, se pkt. B i tabel 1, afsnit 1.5, om granskningsplanens faser.

  Denne screening har en intuitiv karakter, hvor granskeren danner sig et overblik over projektet og ud fra sin erfaring udpeger de risikobehæftede forhold i projektet. Granskeren arbejder sig rundt i materialet og lader sig lede af henvisninger og associationer. Der identificeres nogle temaer, som derefter forfølges, fx pælefundering i blød bund, fugt ved inddækninger, bygbarhed af tagkonstruktion, eller mange gentagelser af samme byggetekniske løsning, fx mange ens facadeelementer, hvor selv små fejl kan få meget store konsekvenser. Der kan være udpeget særlige granskningspunkter i granskningsaftalen, men ofte må granskeren basere screeningen på egne erfaringer.

  Da der for det meste er tale om tværfaglig granskning, kan der være granskningspunkter inden for alle fagområder og i grænsefladerne mellem de enkelte fagområder. Selv om egentlig kollisionskontrol ikke er et granskningspunkt, men en del af de projekterendes kvalitetssikring, skal granskeren være opmærksom på konflikter, kollisioner eller pladsmangel.

  Granskningen foreslås at omfatte ni hovedområder fordelt i to grupper, idet særlige forhold vedrørende renovering behandles i begge grupper, se tabel 2. Hovedområderne og deres indhold er en viderebearbejdning af en tidligere udgivelse om emnet (FRI & PAR, 1996) samt den faglige struktur i Bygningsreglementet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).

  Tabel 2. Hovedområder for granskning.

  Grupper	Hovedområde
  A. Projekt	A1.Dokumentation
  	A2.Økonomi
  	A3.Tid
  	A4.Renovering, projekt
  B. Bygning	B1.Udformning
  	B2.Funktion og teknik
  	B3.Udførelse
  	B4.Drift og vedligehold B5.Renovering, bygning

  Tjekliste for granskningsemner inden for disse hovedområder fremgår af Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner og Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner. Screeningen må omfatte de relevante af disse forhold. Eksempler på granskningsemner ved screening er anført i tabel 3.

  Tabel 3. Eksempler på kritiske granskningsemner ved screening.

  Emne	Beskrivelse
  1. Inddækninger	Er der tilstrækkelig inddækningshøjde på tagterrasser?
  2. Termisk indeklima	Er ventilationsanlæg, solafskærmning, glasvalg m.m. tilstrækkeligt til at hindre overophedning?
  3. Totaloverdækning	Er det muligt at udføre en let tagkonstruktion uden totaloverdækning?
  4. Installationer	Er der afsat tilstrækkelig plads til fremføring af ventilationskanaler og andre installationer?
  5. Dagslysforhold	Er der tilstrækkeligt dagslys i kontorlokaler til, at personer må arbejde i det forudsatte område?
  6. Tilgængelighed	Er der taget højde for niveaufri adgang i projektet?
  7. Tæthedsplan	Er der et veldefineret tæthedsplan i byggeriet, så der kan opnås fornøden tæthed?

  De identificerede kritiske punkter ved screeningen registreres på en overordnet form, fx blot i et tekstdokument, hvor granskeren kort beskriver det pågældende punkts emne og hvor i projektmaterialet, der synes at være problemer eller mangler. De kritiske punkter kan også noteres direkte på tegning, beskrivelse eller model for derved at fastholde observationerne. Som følge af screeningens karakter vil observationerne ikke på dette tidspunkt have en systematisk karakter, men kan fremstå som håndskrevne noter uden entydigt identifikationsnummer, se figur 6.

  

  Figur 6. Eksempel på håndskrevne noter på detailtegning af samling mellem facade og tag.

• 1. 1. 2.6 Systematisk granskning

  Efter screeningen gennemføres en systematisk granskning af projektet eller de dele af projektet, som er omfattet af granskningsaftalen, med fokus på de kritiske punkter, som er identificeret ved screeningen, se pkt. C i tabel 1 om granskningsplanens faser.

  Den systematiske granskning kan gennemføres på basis af:

  • –Granskerens egenudviklede tjeklister

  • –Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner

  • –Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner

  eller anden klassifikation for bygningers og bygningsdeles ydeevner, fx: SBi-anvisning 94, Ydeevne – Hvorfor, Hvordan? (Blach & Christensen, 1974) eller CIB-report no. 18, Master lists for structuring documents relating to building, building elements, components, materials and services (CIB, 1972).

  Det afgørende for valg af tjekliste er, at denne bringer granskeren rundt i alle væsentlige og potentielt risikobehæftede forhold.

  Ved den systematiske granskning vil fremgangsmåden typisk være:

  • –Identificér det kritiske forhold, fx manglende konstruktiv inddækning ved tagkant.

  • –Registrér og journalisér det kritiske forhold som en anmærkning.

  • –Lokalisér hvor i bygværket, det kritiske forhold er gældende, fx i bygning 1-3, men ikke i bygning 4.

  • –Find alle beskrivelser, analyser og illustrationer af forholdet

  • –Tjek krydsreferencer.

  • –Gem en ikke-redigerbar kopi, fx skærmbillede af et eller flere billeder eller tekster af forholdet, for at gøre det muligt at påføre kommentarer til det kritiske forhold.

  • –Find reference til det kritiske forhold, fx SBi-anvisning eller BYG-ERFA-blad, og påfør disse på dokumentet.

  • –Kommentér det kritiske forhold, fx forholdet er utilstrækkeligt beskrevet og kan medføre problemer, angiv disse.

  Særligt skal granskeren være opmærksom på bygningsdele med mange gentagelser, fx mange ens facadeelementer, hvor et svigt vil få store konsekvenser, og generelt sikre sig, at projektet er i overensstemmelse med det, der er søgt om i byggetilladelsen.

  Ved den systematiske granskning registreres det kritiske punkt systematisk med en anmærkning, fx i et registreringssystem eller et regneark. Kommentarer til det kritiske forhold kan enten påføres det ikke-redigérbare dokument direkte eller beskrives i registreringssystemet.

  For hver anmærkning anføres blandt andet:

  • –ID, fx løbenummer

  • –Dato for anmærkningens oprettelse

  • –Navn på gransker

  • –Titel på anmærkning

  • –Beskrivelse af det kritiske forhold (evt.)

  • –Klassifikation af bygningsdel(e) eller rum (evt.)

  • –Tegnings- eller objekt-ID for tilknyttet billede eller dokument, frosset dokument (evt.)

  • –Referencedokument eller referencebygningsdel i projektet (evt.)

  • –Hovedområde for granskningen (evt.)

  • –Fagligt emne, klassifikation (evt.)

  • –Sandsynlighed for svigt (evt.)

  • –Konsekvenser ved svigt (evt.)

  • –Ansvarlig for opfølgning, person eller organisation.

  Ved registrering af den enkelte anmærkning gives plads for de projekterendes kommentarer samt registrering og kvittering for opfølgning.

  Eksempel på registreringssystem er vist i Appendiks F. Data ved registrering af anmærkning.

  Den anførte klassifikation af bygningsdele/rum foretages mest hensigtsmæssigt efter det system for klassifikation, som projektet er udformet efter; fx CCS (Cuneco, 2013), DBK (bips, 2006), Forvaltningsklassifikation (Landsbyggefonden, 2013) eller SfB (Byggecentrum, 1988). Granskeren bør undlade at klassificere efter systemer, som granskeren måtte synes er bedre, eller som granskeren er mere fortrolig med. Derved muliggøres genbrug af de klassifikationskoder, som indgår i projektets modeller og tegninger (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013a).

  For klassifikation af fagligt emne anvendes de anførte lister i Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner eller Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner.

  Ved granskning af større projekter kan det være hensigtsmæssigt af hensyn til overskueligheden at foretage en risikovurdering af de enkelte granskningspunkter på følgende måde:

  • –Sandsynlighed for svigt vurderes som ’lav’, ’middel’ eller ’høj’.

  • –Konsekvenser ved svigt vurderes som ’lav’, ’middel’ eller ’høj’.

  • –Risikoklassen fremkommer ved kombination af sandsynlighed for svigt og konsekvenser ved svigt, se tabel 4.

  Tabel 4. Risikoklasse som funktion af sandsynlighed for svigt og konsekvenser af svigt.

  Konsekvenser ved svigt	Sandsynlighed for svigt
  	Lav	Middel	Høj
  Lav	Lav	Lav	Middel
  Middel	Lav	Middel	Høj
  Høj	Middel	Høj	Høj

  Den resulterende risikoklasse kan for eksempel anvendes til prioritering af anmærkninger ved rapportering og som grundlag for opfølgning.

  Granskningspunkter i høj risikoklasse betegnes som risikobehæftede forhold.

  Oversigt over nødvendige data for den enkelte anmærkning fremgår af Appendiks F. Data ved registrering af anmærkning.

• 1. 1. 2.7 Støtteværktøj for granskning

  Granskeren kan med fordel til støtte for granskningen anvende et digitalt værktøj for registrering og rapportering. Dette kan medvirke til at skabe ensartethed, entydighed og gennemsigtighed om granskningens grundlag, gennemførelse og opfølgning. Det kan også støtte granskerens planlægning gennem adgang til nøgledata fra tidligere granskninger, der enten er udført af granskeren selv eller af andre granskere på tilsvarende granskninger.

  Støtteværktøjet anvendes til:

  • –Notering af stamdata om granskningens aktører og gennemførelse.

  • –Notering af granskningsgrundlaget og opbevaring af digitale filer i værktøjet.

  • –Tjeklister til støtte for granskningen.

  • –Registrering af anmærkninger, jf. Appendiks F. Data ved registrering af anmærkning.

  • –Generering af granskningsrapporter efter en valgt rapporteringsmodel.

  • –Notering af beslutninger og status på opfølgning af granskningsrapport.

  Støtteværktøjet for granskning kan for eksempel være opbygget som vist i Appendiks J. Støtteværktøj til granskning og bør baseres på en teknologi, der muliggør:

  • –Identificering og sporing af oprindelse og tidspunkt for anmærkninger.

  • –Klassificering og beskrivelse af anmærkninger for temaopdelt rapportering.

  • –Beskyttelse af indhold mod uautoriserede ændringer.

  Eksempel på støtteværktøj til registrering af anmærkninger er vist i figur 7.

  

  Figur 7. Eksempel på skærmbillede af system for registrering af anmærkninger fra granskning.

  Det vil være en fordel, at både værktøjet og granskningsdata løbende kan deles af alle parter, så for eksempel bygherre kan følge med i granskningens forløb og opfølgning.

  Granskeren kan med fordel støtte sig til indlejrede tjeklister i støtteværktøjet, fx for granskningsgrundlag, granskningsemner og typiske risikobehæftede forhold. Det kunne være tjeklister af den type, der er vist i Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner og Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner. Granskeren må imidlertid ikke stole blindt på sådanne lister, da der i det konkrete byggeri kan være forhold, som ikke er dækket af disse. Granskeren må i alle tilfælde vurdere sådanne listers dækning og eventuelt supplere med egne forhold.

  Granskeren kan med fordel anvende faciliteter i digitale støtteværktøjer, som muliggør organisering og gruppering af anmærkninger i overordnede temaer, fx fugtforhold, stabilitet eller klimasikring. Støtteværktøjet kan tilbyde sådanne faciliteter ved klassifikation af anmærkninger efter et fagligt klassifikationssystem.

Tværfaglig granskning af byggeprojekter sker successivt: screening, systematisk granskning, registrering og tematisering. Granskningen kan omfatte både byggeriets planlægning og dets funktion og udførelse.

• 1. 1. 3.1 Granskning af planlægning

  • 1. 1. 1. 3.1.1 Nybyggeri

    Ved granskning af byggeprogram vurderes om bygherrens ønsker til byggeriet er hensigtsmæssigt udfoldet i byggeprogrammet med hensyn til funktion, omfang og økonomi.

    Det kan også vurderes, om økonomien er realistisk, og om bygningen kan opføres i den aftalte byggeperiode.

    Hvis der er forhold, som kræver, at der udstedes en erklæring om risikofyldte forhold, skal dette påpeges så tidligt som muligt (Socialministeriet, 2011). Et risikofyldt forhold kan for eksempel være uventilerede konstruktioner til tage, hvor der er risiko for, at byggefugt kan medføre skader, eller brug af træbaserede volumenelementer under terræn, hvor grundfugt eller overfladevand kun vanskeligt kan bortledes.

  • 1. 1. 1. 3.1.2 Renovering

    Opgaven med granskning af byggeprogram i forbindelse med renovering er som for nybyggeri, dog må granskeren være opmærksom på, om bygherrens forventninger til funktion kan indfries med den forventede renovering og/eller ombygning.

    For fredede og bevaringsværdige bygninger skal det kontrolleres, om der er forhold i projektet, der kan være i konflikt med bestemmelser for sådanne bygninger (Kulturministeriet, 2011).

• 1. 1. 3.2 Granskning af projektering

  • 1. 1. 1. 3.2.1 Nybyggeri

    Granskning af projektering kan vedrøre projektforslag, hovedprojekt eller resultater af projektering under udførelse. Granskningen gennemføres i henhold til granskningsplanen.

    Granskningen indledes med at fastslå, om det nødvendige granskningsgrundlag er til stede, se Appendiks B. Tjekliste for granskningsgrundlag.

    Herefter gennemgås granskningsgrundlaget for indre konsistens. Indeholder det det, der forventes? Det kan for eksempel omfatte:

    • –Er der relevante og brugbare udbudskontrolplaner i beskrivelserne?

    • –Er der henvist til de relevante tegninger i fagbeskrivelserne?

    • –Er der sammenhæng mellem projekt og tilbudslister?

    • –Er der funktionsudbud i form af systemleverancer og entreprenørprojektering på mere end aftalt med bygherre m.m.?

    Den systematiske granskning af projektet omfatter hovedområderne A1-A3 og B1-B4, som angivet i tabel 2, afsnit 2.5, Screening af projektmateriale.

    Projektforslag granskes typisk for, om byggeprogrammets krav er opfyldt, og om det valgte hovedlayout for bygningen er realistisk.

    Under programmering og forslagsstillelse behandles bygningen overordnet ud fra hovedområderne, mens der ved hovedprojekt og udførelse fokuseres på de enkelte bygningsdele.

    Projektmæssige granskningsemner

    Under hovedområdet A1.Dokumentation behandles forhold vedrørende det foreliggende projekts dokumentation og grundlag. Eksempler er vist i tabel 5.

    Tabel 5. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet A1.Dokumentation.

    Hovedområde	Eksempler på granskningsemner
    A1.Dokumentation	A1.1.Grundlag
    	A1.2.Dækning af projektmateriale
    	A1.3.Konsistens af projektmateriale
    	A1.4.Organisation
    	A1.5.Kvalitetsstyring
    	A1.6.Myndighedsbehandling
    	A1.10.Andet, dokumentation

    Under hovedområdet A2.Økonomi behandles tekniske forhold af betydning for bygværkets økonomi i hele dets levetid. Eksempler er vist i tabel 6.

    Tabel 6. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet A2.Økonomi.

    Hovedområde	Granskningsemner
    A2.Økonomi	A2.1.Projekteringsøkonomi
    	A2.2.Anlægsøkonomi
    	A2.3.Driftsøkonomi
    	A2.4.Totaløkonomi
    	A2.5.Budgetsikkerhed
    	A2.10.Andet, økonomi

    Under hovedområdet A3.Tid behandles forhold af betydning for byggeprojektets gennemførelse og tidsplan. Eksempler er vist i tabel 7.

    Tabel 7. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet A3.Tid.

    Hovedområde	Granskningsemner
    A3.Tid	A3.1.Projekteringstidsplan
    	A3.2.Udførelsestidsplan
    	A3.3.Tidsplan for systemleverancer
    	A3.4.Tidsplan for projektering under udførelse
    	A3.5.Tidsplan for granskning
    	A3.6.Tidsplan for idriftsætning
    	A3.7.Arbejdsmiljø og sikkerhed, planer
    	A3.10.Andet, tid

    Bygningsmæssige granskningsemner

    Under hovedområdet B1.Udformning behandles forhold vedrørende bygværkets grundlag. Eksempler er vist i tabel 8.

    Tabel 8. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B1.Udformning.

    Hovedområde	Granskningsemner
    B1.Udformning	B1.1.Myndigheds- og planforhold
    	B1.2.Eksisterende forhold
    	B1.3.Byggeprogram
    	B1.4.Arkitektonisk løsning
    	B1.10.Andet, udformning

    Under hovedområdet B2.Funktion og teknik behandles krav til bygværkets funktion og byggeteknik. Eksempler er vist i tabel 9. Granskningsemnerne er opdelt svarende til Bygningsreglementets opdeling (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010), idet fugt dog er udskilt som selvstændigt emne fra konstruktioner, ligesom der er tillagt et ekstra punkt for drift og vedligehold.

    Tabel 9. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B2.Funktion og teknik.

    Hovedområde	Granskningsemner
    B2.Funktion og teknik	B2.1.Indretning
    	B2.2.Konstruktioner
    	B2.3.Fugt
    	B2.4.Brand
    	B2.5.Indeklima
    	B2.6.Energi
    	B2.7.Installationer
    	B2.10.Andet, funktion og teknik

    Under hovedområdet B3.Udførelse behandles forhold vedrørende bygværkets udførelse, både præfabrikation og arbejder på byggeplads. Eksempler er vist i tabel 10.

    Tabel 10. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B3.Udførelse.

    Hovedområde	Granskningsemner
    B3.Udførelse	B3.1.Arbejdsprocesser og bygbarhed
    	B3.2.Transport og oplag af bygningsdele og materialer
    	B3.3.Byggelogistik
    	B3.4.Byggeplads
    	B3.5.Levering og indbygning af systemleverancer
    	B3.6.Vejrligsforanstaltninger
    	B3.10.Andet, udførelse

    Under hovedområdet B4.Drift og vedligehold behandles forhold vedrørende bygværkets drift og vedligehold. Eksempler er vist i tabel 11, der er baseret på SfB-systemet (Byggecentrum, 1988). For idriftsættelse og vedligehold af installationer kan anvendes DS 3090 om commissioning-processen for bygninger (Dansk Standard, 2014). Alle drifts- og vedligeholdsforhold behandles under de pågældende bygningsdele, fx rengøring, udskiftning og reparation. Yderligere detaljeret tjekliste kan findes som bilag 2 i Driftsorienteret byggeproces (Værdibyg, 2013c).

    Tabel 11. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B4.Drift og vedligehold, struktureret efter SfB-systemet (Byggecentrum, 1988).

    Hovedområde	Granskningsemner
    B4.Drift og vedligehold	B4.1.Bygningsbasis
    	B4.2.Primære bygningsdele
    	B4.3.Kompletterende bygningsdele
    	B4.4.Overfladebygningsdele
    	B4.5.VVS-anlæg
    	B4.6.El- og mekaniske anlæg
    	B4.7.Inventar
    	B4.10.Andet, drift og vedligehold

     

    Tjekliste for projektmæssige og bygningsmæssige granskningsemner inden for disse hovedområder fremgår af Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner og Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner, der også omfatter særlige granskningsemner knyttet til renovering. Den systematiske granskning må omfatte de relevante af disse forhold.

    Ved udbud af systemleverancer eller funktionsudbud noteres hvilke systemleverancer og funktionsudbudte bygningsdele, der skal granskes efterfølgende, og hvornår dette anbefales, jf. afsnit 3.3.1, Granskning af systemleverancer og projektering under udførelse.

    Eksempler på granskningsemner

    En liste over eksempler på granskningsemner, der erfaringsmæssigt kan volde vanskeligheder ved nybyggeri, er vist i Appendiks I. Eksempler på kritiske granskningsemner. Som et eksempel vises i tabel 12 et antal kritiske granskningsemner, angående bygbarhed.

    Tabel 12. Bygbarhed. Eksempler på kritiske granskningsemner.

    Eksempel	Beskrivelse		Vejledning til granskning
    	Præfabrikerede tag- og facade- elementer med udvendig beklædning af vindgips: Hvis elementerne står ubeskyttet i længere tid, er der risiko for, at der opstår skimmelvækst på vindgipspladerne.		Kan arbejdet udføres i praksis, og er rækkefølgen af arbejdsoperationer beskrevet? Vurdér, om det er bygbart, og om byggeprocessen fx indebærer risiko for fugtskader i byggefasen. En løsning på dette kan være totalinddækning eller hurtig montering af facadebeklædning eller valg af cementbaseret plade som vindtæt afdækning.
    	Kompliceret føring af dampspærren ved tagfod er ofte årsag til senere skader, da det ikke er muligt at udføre arbejdet sikkert på byggepladsen. Granskningen kan ofte udpege kritiske detaljer, som bør gentænkes.		Ved kritiske sammenbygnings- detaljer kan det være påkrævet at skitsere montagerækkefølgen, fx med forskellige farver på tegninger el. modeller, for at vurdere, om det er realistisk at udføre detaljen, som vist i projektet.
    	Nedbøjning af dækelementer eller opbøjning af tagelementer, hvor der kræves teleskop-løsninger for skillevægge. Dette er problematisk ved glasvægge og foldevægge, som er vanskelige at udføre med teleskopvirkning.		Deformationsforhold i de valgte konstruktioner bør vurderes med henbllik på funktion af tilstødende bygningsdele. Desuden bør deformationsforholds betydning for brand, lyd og fugt vurderes.
    	Fuger skal normalt kunne efterses og udskiftes, og det kan være kritisk, hvis der optræder skjulte fuger, som hverken kan efterses eller udskiftes.		Det bør indgå i granskningen, om der er valgt løsninger, som kræver vedligehold, men som i praksis ikke kan vedligeholdes.

  • 1. 1. 1. 3.2.2 Renovering

    Særlige forhold ved renovering

    Granskning af renoverings- og ombygningsprojekter forløber som granskning af projekter for nybyggeri.

    Når der granskes på projektforslag ved renovering, fokuseres på om byggeprogrammets krav er opfyldt, og om det er realistisk at gennemføre renoveringen inden for den aftalte periode. Her skal granskeren være særligt opmærksom på, at ombygning og/eller renovering ofte kan være en mere kompliceret proces end nybyggeri, fordi der skal tages hensyn til eksisterende forhold og eventuelle beboeres forhold under arbejdets udførelse.

    Granskeren skal også være opmærksom på, om projektforslaget er baseret på en fyldestgørende registrering af eksisterende forhold af det, der påtænkes bevaret, samt om den påtænkte indbygning af nye bygningsdele er realistisk.

    Granskning af renovering og ombygning omfatter samtlige ni hovedområder listet i tabel 2, i afsnit 2.5. Ud over de granskningsemner, der er anført i tabel 5 - tabel 10 for hovedområderne A1-A3 og B1-B4, kommer særlige forhold knyttet til indpasning af det nye i det eksisterende, fx:

    • –Eksisterende bygning

    • –Indbygning af nye bygningsdele

    • –Samvirken mellem nye og eksisterende bygningsdele

    • –Udførelse.

    Sådanne forhold dækkes af hovedområderne A4 og B5, der vedrører renovering.

    Under hovedområdet A4.Renovering, projekt behandles forhold af betydning for et renoveringsprojekts øvrige projektforhold. Eksempler er vist i tabel 13.

    Tabel 13. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet A4.Renovering, projekt.

    Hovedområde	Granskningsemner
    A4.Renovering, projekt	A4.1.Eksisterende bygning
    	A4.2.Lokalområde og miljø
    	A4.3.Beboere/brugere
    	A4.10.Andet, renovering projekt

    Granskningsemnet A4.1.Eksisterende bygning omfatter alle projektforhold ved eksisterende bygning(er), fx om den eksisterende bygning er undersøgt tilstrækkeligt til at sikre et veldefineret projektgrundlag.

    Under hovedområdet B5.Renovering, bygning behandles forhold af betydning for et renoveringsprojekts øvrige projektforhold. Eksempler er vist i tabel 14.

    Tabel 14. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B5.Renovering, bygning.

    Hovedområde	Granskningsemner
    B5.Renovering, bygning	B5.1.Eksisterende bygning
    	B5.2.Samvirke med eksisterende bygning
    	B5.3.Indbygning af nye bygningsdele
    	B5.4.Byggeplads
    	B5.5.Drift og vedligehold af eksisterende bygning
    	B5.10.Andet, renovering bygning

    Granskningsemnet B5.1.Eksisterende bygning omfatter alle byggetekniske forhold ved eksisterende bygning(er), fx grundforhold, bygværksbeskrivelse og tilstandsregistrering.

    Granskningen af renoveringsprojekter kan have karakter af improvisation, da granskeren her skal forholde sig til tre forhold ved projektet:

    • –Bygningen, som den er, før renoveringen påbegyndes

    • –Bygningen, som den er tænkt efter renovering

    • –Snitflade mellem eksisterende og nye bygningsdele.

    Eksisterende bygning

    For den eksisterende bygning må granskeren være opmærksom på, om den eksisterende beskrivelse og tilstandsrapportering er fyldestgørende. Det kan være nødvendigt for granskeren at besigtige bygningen på egen hånd for at vurdere, om de eksisterende forhold er tilstrækkeligt beskrevet. Besigtigelsen kan dels omfatte en overordnet gennemgang af bygværket, der ofte kan være betydeligt anderledes, end hvad der fremgår af en ældre dokumentation, og dels en mere specifik gennemgang af de bygningsdele og byggematerialer, som berøres direkte af renoveringen eller ombygningen.

    Ved fredede eller bevaringsværdige bygninger skal begrænsninger for renovering eller ombygning være klart beskrevet. Desuden skal det være dokumenteret, at der er taget hensyn til forhold, som måtte fremgå af bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration for bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, og bygninger der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1 (Kulturministeriet, 2011). Dette gælder både udformning og byggetekniske løsninger samt valg af byggematerialer og udførelsesmetoder.

    For renovering eller vedligehold af eksisterende bygningsdele og byggematerialer, som påtænkes genbrugt i den renoverede bygning, er det kritisk, om metoder og materialer er forenelige med de eksisterende forhold.

    Samvirken mellem eksisterende bygning og nye bygningsdele og -materialer

    Granskeren skal være opmærksom på, om de valgte løsninger og byggematerialer er egnede til formålet.

    For snitflade mellem eksisterende og nye bygningsdele skal granskeren være opmærksom på, om de nye bygningsdele er fleksible og robuste over for afvigelser fra de forudsatte forhold i den eksisterende bygning. Desuden kan bygbarheden være særligt udfordrende ved renoveringsprojekter, hvor indbygning af nye bygningsdele kan besværliggøres af både den eksisterende bygnings geometriske forhold og af pladsforhold på byggeplads m.m. Hvordan imødegås afvigelser fra det påtænkte, og er tolerancer tilstrækkelige? Typiske eksempler kan være:

    • –Om det er realistisk at opnå kontakt mellem et præfabrikeret efterisoleringselement og den eksisterende væg, så det undgås, at kold luft kommer bag om den nye isolering.

    eller

    • –Om gammelt murværk i praksis kan afrenses og klargøres for vederlag af nye bjælker i etagedæk uden genopmuring af større partier af murværket.

    Ved renovering og ombygning skal granskeren være opmærksom på samvirken mellem eksisterende og nye bygningsdele og -materialer. Nye bygningsdele og -materialer kan påvirke ydeevne og holdbarhed af eksisterende bygningsdele og -materialer på en uheldig måde, fx kan efterisolering af klimaskærmen ændre fugtforholdene i eksisterende konstruktioner, så risiko for skimmelvækst øges.

    Ved renoverings- og ombygningsprojekter må særligt de forhold identificeres, som granskeren måtte anbefale tillægsgransket ved:

    • –Systemleverancer

    • –Projektering efter udbud

    • –Væsentlige projektændringer under udførelse som følge af afvigende forhold.

  • 1. 1. 1. 3.2.3 Referenceprodukter

    Projekterende henviser i udbudsmateriale ofte til referenceprodukter, fx ved at angive, at en bygningsdel skal være ’som ’produktnavn’ eller tilsvarende’.

    Dette kan være fordi, de projekterende kender kvalitet og pris for det pågældende produkt, eller fordi bygherren specifikt ønsker det pågældende produkt.

    Granskeren skal imidlertid være opmærksom på, at i byggesager, hvor EU’s udbudsdirektiv gælder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010), skal tekniske specifikationer defineres, så alle tilbudsgivere stilles lige. Tekniske specifikationer bør derfor specificere de ønskede ydeevner og må hverken angive eller henvise til et bestemt fabrikat, oprindelse eller fremstillingsproces. Dog undtaget, hvis en tilstrækkelig nøjagtig beskrivelse ikke er mulig.

    Praksis er lidt mere lempelig ved renoveringssager, fordi der kan være forhold, som af hensyn til den fremtidige drift og tilpasning til eksisterende forhold gør, at der må angives produktnavne.

    Granskeren skal i granskningsrapporten gøre opmærksom på sådanne eventuelle henvisninger til referenceprodukter og bemærke, hvorvidt disse er rimelige i forhold til ovenstående undtagelser. Hvis granskeren i det aktuelle tilfælde anser sådanne henvisninger til referenceprodukter for rimelige, må det anmærkes, om disse er mangelfulde eller misvisende på en måde, der kan skabe tvivl om de ønskede ydeevner. Annullering af kontrakter, erstatningskrav og forsinkelser som følge af tvister om dette kan udgøre en væsentlig økonomisk risiko for bygherren.

• 1. 1. 3.3 Granskning under udførelse

  • 1. 1. 1. 3.3.1 Granskning af systemleverancer og projektering under udførelse

    Granskning af systemleverancer og projektering under udførelse forløber som granskning af hovedprojekter for nybyggeri. Granskning gennemføres på projektmateriale udarbejdet under udførelse enten af andre projekterende, entreprenører eller leverandører.

    Granskning af dokumentation af systemleverancer og projektering efter udbud svarer i et og alt til granskning af øvrigt projektmateriale. Det skal dog i tillæg hertil kontrolleres, at det pågældende projektmateriale er i overensstemmelse med udbudsmateriale og er koordineret i forhold til de entrepriser, som leverancen grænser op til, fx kan forhold i projektmateriale fra leverandøren af ventilationsanlæg have konsekvenser for pladsforhold, elinstallationer og indbygning i lofter (Værdibyg, 2013a).

    Granskning af dokumentation af systemleverancer og projektering under udførelse skal ske, før de pågældende bygningsdele udføres. Hvis udførelse påbegyndes, før systemleverancer og projektering under udførelse er tilendebragt, kan det erfaringsmæssigt være genstand for konflikt i byggeriet. Standsning af udførelse kan være omkostningsfuldt.

    Granskning af systemleverancer

    Ved granskning af systemleverancer efterses, om:

    • –Forudsætninger for systemet svarer til det udbudte.

    • –Ydeevnebeskrivelse og dokumentation efterlever krav i udbud og i det alment tekniske fælleseje.

    • –Indbygning af systemet i bygningen er muligt både teknisk og udførelsesmæssigt.

    • –Samlinger, tilslutninger og samvirke med øvrige dele af bygværket er byggeteknisk i orden.

    • –Leverance, indbygning og udførelse af systemløsning passer i projektets tidsplan og er koordineret med andre leverancer, herunder koordinering af arbejdsmiljø og sikkerhed.

    Eksempler på systemleverancer, hvor tilhørende projektmateriale kan have væsentlig betydning, kan omfatte:

    • –Tagelementer af træ eller metal

    • –Betonelementer og letbetonelementer

    • –Vindues- og facadesystemer

    • –Ventilationsanlæg

    • –Systemer for opvarmning.

    Da især dokumentation af systemleverancer ofte fremlægges løbende i takt med byggeriets fremadskridende forløb, kan det være nyttigt at aftale afgrænsede perioder, fx af nogle ugers varighed, for granskning af bestemte portioner af projektmaterialet. Forud for og under disse perioder må alle parter være indstillet på samarbejde og fleksibilitet omkring granskningen. Det skyldes, at granskningen forløber samtidig med udførelse af byggeriet, og at uhensigtsmæssige forhold afdækket under granskningen kan give anledning til pause i byggeriets udførelse eller ændringer af udførelsesplanen med korte varsler.

    Granskning af projektering under udførelse

    Granskning af projektering under udførelse svarer til granskning af projekt før udbud.

    Ved granskning af projektering under udførelse efterses, om:

    • –Forudsætninger for det projekterede svarer til projektgrundlaget og det udbudte.

    • –Projektmateriale efterlever krav til dokumentation i udbuddet.

    • –Bygværket og de valgte løsninger efterlever krav til funktion og ydeevne som angivet i udbud og byggeregler.

    • –Projektering finder sted før udførelse og ikke blot består i dokumentation af allerede udførte løsninger, som kan være vanskelige at bese.

  • 1. 1. 1. 3.3.2 Granskning af projektændringer

    Efter udbud af udførelse følger ofte en fase med forhandlinger om projektets økonomi og mulige ændringer, som skal indarbejdes i projektet. Der skal være afsat ressourcer til at indarbejde disse ændringer i projektet, så de fulde konsekvenser af ændringerne afdækkes.

    Granskeren kan vurdere, om foreslåede ændringer eller besparelsesforslag er hensigtsmæssige for bygherren, dvs. opfylder bygherrens krav til byggeriets funktion.

    Projektændringer i forbindelse med sparerunder ved kontraktforhandlinger om byggeriets udførelse kan ofte føre til svigt og skader. Da granskeren i forvejen kender projektet fra sin granskning tidligere i forløbet, kan vedkommende med fordel inddrages i vurderingen af de påtænkte projektændringer.

    Ved tilsyn med udførelsen eller som følge af ændrede leverandørforhold kan der aftales projektændringer. Granskeren kan vurdere, om sådanne projektændringer er hensigtsmæssige for bygherren.

• 1. 1. 3.4 Granskning ved aflevering og drift

  Ved større projekter kan granskning udføres ved aflevering og drift. Granskning ved aflevering og drift foretages almindeligvis umiddelbart forud for afleveringen, og før resultaterne af mangelgennemgang foreligger. Granskerens opgave er ikke at kontrollere det afleverede bygværk, men at granske det på dette tidspunkt foreliggende projekt- og dokumentationsmateriale.

  Ved granskning ved aflevering og drift efterses, om:

  • –Det byggede (’as-built’) svarer til det projekterede, fx hvis der under udførelse er valgt produkter med afvigende ydeevner, og i disse tilfælde at kontrollere hvorvidt projektdokumentation og -modeller stemmer overens med det byggede.

  • –Drift-, kontrol- og vedligeholdsplan er realistisk i forhold til de aktuelle forhold, fx om forskrifter for vedligehold og overfladebehandling af facader eller fuger svarer til krav og betingelser i udbudsmaterialet.

  • –Journal fra arbejdsmiljøkoordinator er opdateret, så den kan overgå til drift.

  Hvis bygningsdele eller byggematerialer i det udførte byggeri afviger fra det projekterede, må granskeren vurdere, om afvigelsen er ’på den sikre side’ og altså virker til gunst for byggeriets samlede funktion eller anmærke, hvis afvigelse virker til ugunst.

  Granskeren må ofre særlig opmærksomhed på, at digitale bygningsmodeller (BIM), der er afleveret af projekterende eller leverandører, svarer til det byggede, da bygherren kan have betydelige tab, hvis drift og vedligehold baseres på misvisende data.

  Drifts- og vedligeholdsmaterialet, fx en D/V-manual, skal være:

  • –Dækkende. Mangler der noget?

  • –Konsistent. Er der indre selvmodsigelser?

  • –Gyldigt for det afleverede bygværk. Dækker det de bygningsdele og byggematerialer, som indgår i huset?

  • –Forståeligt. Er det overskueligt og klart?

  Granskeren skal her være opmærksom på, at instrukser om drift og vedligehold ofte kan stamme fra mange forskellige producenter og leverandører, og som følge heraf kan mangle sammenhæng eller fælles grundlag. Grænseflader mellem leverandørers anvisninger af drift og vedligehold må indgå i granskningen.

Dokumentation af granskning letter opfølgning og tilretning af byggeprojektet og danner grundlag for formidling af granskningsresultater.

• 1. 1. 4.1 Udarbejdelse af granskningsrapport

  • 1. 1. 1. 4.1.1 Granskningsrapportens formål

    Granskningen dokumenteres i en granskningsrapport.

    Formålet med granskningsrapporten er, at:

    • –Informere bygherre om granskningens resultater med hensyn tilafvigelser fra projekteringsmaterialet, risici og behov for opfølgning.

    • –Redegøre for granskningens omfang, fx ved at referere til granskningsplanen.

    • –Redegøre for hvad der ikke er gransket, fx specifikke fagområder, systemleverancer eller senere projektering efter udbud af udførelse.

    • –Danne grundlag for opfølgning på granskningens resultater med hensyn til afvigelser og risici.

    • –Dokumentere granskningen med hensyn til granskningsgrundlag, genstand for granskning, tidspunkt for granskning og hvem, der har gennemført granskningen.

  • 1. 1. 1. 4.1.2 Indhold af granskningsrapport

    Forhold, som minimum skal beskrives i granskningsrapporten, fremgår af tabel 15.

    Det skal af granskningsrapporten fremgå, om det valgte udbud af systemleverancer og/eller funktionsudbud er hensigtsmæssigt i henseende til projektets forhold i øvrigt og bygherrens ønsker, hvis granskningen har omfattet dette.

    Det overordnede resultat af granskningen beskrives i en sammenfatning, hvor de detaljerede resultater fra den systematiske granskning organiseres og tydeliggøres i temaer. Det kan for eksempel være væsentlige fejl og mangler ved projektmaterialet, problemer med bygbarhed og kollisioner af bygningsdele eller hele fagområder, som måtte være helt eller delvist udeladt. Disse temaer bør af granskeren sorteres og prioriteres med bygherrens opmærksomhed for øje på en måde, så forhold med store funktionelle eller økonomiske konsekvenser tydeliggøres.

    Eksempel på granskningsrapportens indhold er vist i Appendiks G. Eksempel på gransningsrapport.

    Tabel 15. Indhold af granskningsrapport.

    Forhold		Beskrivelse
    1.	Aftalegrundlag for granskningen	Aftaleforhold mellem gransker og bygherre Beskrivelse af gransker eller granskningshold og -leder
    2.	Grundlag for granskningen	Projektmateriale som grundlag for granskning, ref. til bilag Projektmateriale tilkommet i granskningsperioden, ref. til bilag Projektmateriale, som ikke har været til rådighed Projekterendes BIM-værktøjer Digitale værktøjer til støtte for granskning Klassifikations- og dokumentnavngivningssystemer
    3.	Omfang af granskningen	Aftaleforhold, projektforhold og projektmateriale, der er gransket Forhold, der ikke har kunnet granskes, fx som følge af manglende projektmateriale, funktionsudbud eller systemleverancer
    4.	Granskningens forløb	Granskeren fik projektmaterialet til rådighed: dato Granskningsperiode: dato til dato Møder og kommunikation med de projekterende
    5.	Sammenfatning af granskningsresultat	Samlet vurdering af projektets organisering, aftaleforhold, tidsplan og økonomi Samlet vurdering af projektmateriale og projekteringsydelse Samlet vurdering af bygningsmæssige forhold Risikobehæftede forhold inden for funktion, udformning, byggeteknik, økonomi, tid samt drift og vedligehold, der er samlet i temaer Anbefalinger til bygherre om ændringer
    6.	Granskningsanmærkninger	Liste over væsentlige anmærkninger grupperet efter projektets klassifikation, fx SfB-systemet:
    7.	Granskererklæring	Erklæring fra gransker om granskningens grundlag, forløb og resultat, der er dateret og underskrevet Det granskedes egnethed som grundlag for efterfølgende faser
    Bilag til granskningsrapporten		Oversigt over materiale til rådighed for granskningen Udskrift af komplet liste med granskningsanmærkninger fra granskningsregister

  • 1. 1. 1. 4.1.3 Granskererklæring

    Granskningsrapporten afsluttes med granskerens erklæring om den udførte granskning.

    Formålet med granskererklæringen er at vise involverede parter, fx myndigheder og bygherre, at der er gransket på et oplyst grundlag og af en kompetent person. Erklæringen viser desuden, hvorvidt det granskede efter granskerens vurdering er egnet som grundlag for byggeprojektets efterfølgende faser.

    Granskererklæringen stadfæster:

    • –Hvem, der har udført granskningen

    • –Hvornår, granskningen har fundet sted

    • –Hvad, granskningen har omfattet

    • –Hvilken opfølgning, granskeren anbefaler.

    Granskererklæringens anbefaling af opfølgning til de projekterende kan omfatte tilretninger og korrektioner af projektet.

    Granskererklæringens anbefaling af opfølgning til bygherre kan omfatte:

    • –Kontrol og opfølgning på de nævnte anbefalinger til de projekterende.

    • –Behov for eventuel yderligere projektering, fx hvis det granskede projekt helt mangler at behandle visse fag.

    • –Opfølgning og eventuel videre granskning af dokumentation tilvejebragt i byggeprocessen ved systemleverancer eller projektering efter udbud.

    Granskererklæringen underskrives personligt af granskeren eller lederen af et hold af granskere. Alternativt kan granskningsrapporten signeres digitalt af granskeren, fx med NemID.

  • 1. 1. 1. 4.1.4 Udarbejdelse af granskningsrapport

    Granskningsrapporten skal have direkte reference til de aktuelle dokumenter og tegninger, så de projekterende hurtigt kan identificere det sted i materialet, hvor der skal udføres nærmere vurdering. Dette gøres bedst ved at:

    • –Markere direkte i dokumenter, hvor der er en bemærkning.

    • –Markere oven på billeder fra BIM-modellen.

    • –Tage udsnit af tegninger med reference til tegningsnummer med bemærkninger indtegnet direkte med rødt på tegningen eller angivet som bemærkning på dokumentet.

    Eksempler på dette er vist i Appendiks H. Eksempler på anmærkninger.

    Granskningsrapporten kan med fordel genereres helt eller delvist på grundlag af registreringen af anmærkninger.

• 1. 1. 4.2 Formidling og opfølgning af granskning

  • 1. 1. 1. 4.2.1 Formidling af granskningsresultat

    Granskningsrapporten afleveres til granskningsrekvirenten, almindeligvis bygherren.

    Til granskningsrapporten kan granskeren knytte bemærkninger, som tydeliggør granskererklæringens anbefalinger om opfølgning.

    Det anbefales, at granskeren og bygherren sammen afholder et opfølgningsmøde med de projekterende, hvor granskningsrapporten gennemgås. Ved mødet må der især lægges vægt på granskningsrapportens sammenfatning af granskningsresultater og granskerens anbefalinger til projektændringer og/eller yderligere projektering, jf. punkter i tabel 15. For at undgå misforståelser anbefales det, at granskerens fremlæggelse af granskningsresultater nøje følger granskningsrapportens struktur og sprog.

    Det aftales desuden i detaljer, hvordan granskeren udfører de opgaver, som er aftalt i granskningsaftalen i resten af projektforløbet, herunder ved opfølgning på granskning samt eventuel granskning efter udbud og granskning af systemleverancer.

    Hvis der ved opfølgningsmødet eller på andet tidspunkt efter aflevering af granskningsrapporten fremkommer nye oplysninger eller fremlægges nyt projektmateriale, som efter aftale med bygherren giver granskeren anledning til at omgranske, aftales en plan for dette, inklusive i hvilket omfang disse nye oplysninger inddrages heri. Granskeren formidler en eventuel 2. udgave af granskningsrapporten på samme måde som den oprindelige granskningsrapport.

    Det er bygherren, der træffer beslutning om konsekvenser af granskning, se efterfølgende afsnit 4.2.2 om opfølgning på granskning. Granskeren må imidlertid være opmærksom på, at ordvalg og prioriteringer i granskningsrapporten i sagens natur er med til at påvirke bygherrens beslutning. Det er derfor, granskningen gennemføres. Granskningsrapportens formuleringer og den mundtlige formidling heraf må tilpasses denne situation og afspejle en balance mellem hensynet til projektets byggetekniske aspekter og de økonomiske følger af de beslutninger, som bygherren træffer i konsekvens af granskningens resultater.

  • 1. 1. 1. 4.2.2 Opfølgning på granskning

    Hvis granskningen giver anledning til projektændringer eller yderligere projektering, kan granskeren følge op på resultatet heraf.

    Ved granskerens opfølgning på aftalte projektændringer eller tilføjelser efterses om disse:

    • –Faktisk dækker de aftalte forhold, jf. granskningsrapporten.

    • –I deres indhold modsvarer de forhold, som granskeren har påpeget i granskningsrapporten, såvel overordnede projekt- og bygningsforhold, som specifikke fejl og mangler.

    Bygherren beslutter konsekvenser af granskningen. Konsekvenser vil som oftest blot være, at projektet justeres, detaljeres eller dokumenteres på udvalgte punkter, men i yderste konsekvens kan det også være ganske markante tiltag, fx:

    • –Projektet opgives, da krav til funktion, tid og økonomi ikke hænger sammen (granskning af program).

    • –Udbud af udførelse udsættes, da projektet indeholder store fejl eller mangler (granskning af hovedprojekt).

    • –Arbejdet på byggeplads stoppes midlertidigt, da systemleverancer ikke svarer til bygherrekrav (granskning af projektering efter udbud og systemleverancer).

    Resultatet af granskerens opfølgning dokumenteres i enten en 2. udgave af granskningsrapporten eller en supplerende granskningsrapport. Hvis opfølgningen har omfattet mange forhold eller har strakt sig over lang tid, anbefales det, at granskeren udarbejder en supplerende granskningsrapport efter samme struktur som den oprindelige granskningsrapport.

    Hvis der anvendes et støtteværktøj for granskning, vil opfølgningen bestå i at ’lukke’ granskningsanmærkningerne eller at fastholde dem som ’åbne’, dvs. at forholdet fortsat ikke er tilfredsstillende.

    Den samlede formidling og opfølgningsproces er illustreret i figur 8.

    

    Figur 8. Proces for formidling og opfølgning på granskning, jf. figur 5.

    Granskeren må påse, at denne proces af ændringer og granskning af ændringer ikke fortsætter i et cyklisk forløb, da granskeren derved i praksis erstatter anden form for kontrol. Granskeren skal ind, granske, og ud igen!

Aagaard, N.-J. & Feddersen B. (2009). Dokumentation af bærende konstruktioner. Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation (SBi-anvisning 223). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Aagaard, N.-J., & Pedersen, E.S. (2013). Failure and documentation of building structures (Proceedings of CIB World Building Congress 2013). Brisbane.

ASHRAE. (2013). The Commissioning Process, Guideline 0-2013. Atlanta: American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers.

bips. (2006). DBK 2006 resultatdomænet 2, Struktur og klassifikationstabeller for bygningsdele. Herlev: bips.

bips. (2012). Dokumenthåndtering (Anvisning A104). Ballerup.

Blach, K., & Christensen, G. (1974). Ydeevne – Hvorfor, Hvordan? (SBi-anvisning 94). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

BPS. (1988). Arbejdsrapport: forslag til definitioner for området kvalitetssikring (BPS-publikation 57). København: Byggeriets Planlægningssystem.

BUR. (1983). Kvalitetsstyring i byggeriet – en statusrapport. København: Byggeriets Udviklingsråd.

Byggecentrum. (1988). BC/SfB-Bygningsdelstavle. København.

Byggeskadefonden. (2008). Projektgranskning, Vejledning til Bygherrer, Hvad og hvordan. København.

Byggeskadefonden. (2012). Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet. Form, Funktion, Teknik. København.

Byggeskadefonden. (2014). Projektgranskning. Hvad og hvordan. Vejledning til Bygherrer. (2. udg.) København.

Byggestyrelsen. (1986). Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder (CIR nr. 166 af 12/11/1986). København.

Bygningsstyrelsen. (2013). Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. København.

CIB. (1972). Master lists for structuring documents relating to building, building elements, components, materials and services (CIB-report no. 18). Rotterdam.

Cuneco. (2013). CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler. Herlev: Center for produktivitet i byggeriet, Cuneco, bips.

Dansk Standard. (2008). Kvalitetsledelsessystemer – Krav (DS/EN ISO 9001:2008) (4. udg.). Charlottenlund.

Dansk Standard. (2010). Kvalitetsledelsessystemer – Krav (DS/EN ISO 9001:2010/AC:2010) rettelsesblad til (Dansk Standard, 2008). Charlottenlund.

Dansk Standard. (2014). Commissioning-processen til bygninger – Installationer i nybyggeri og større ombygninger (DS 3090:2014). Charlottenlund.

de Place Hansen, E.J. et al. (2014). Anvisning om Bygningsreglement 2010 (4. udg.) (SBi-anvisning 230). København: Statens Byggeforskningsintitut, Aalborg Universitet.

de Place Hansen, E.J., & Aagaard, N.-J. (2013). Byggeteknisk dokumentation i Danmark 2008-2010. Undersøgelse af omfang og kravopfyldelse for byggerier af begrænset kompleksitet (SBi 2013:07). København: Statens Byggeforskningsinstitut.

East, E.W., Roessler,T., & Lustig, M. (1995). Improving the Design Review Process: The Reviewer’s Assistant. Journal of Computing in Civil Engineering, 9(4), 229-235.

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2004). Svigt i byggeriet – økonomiske konsekvenser og muligheder for en reduktion. København.

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010). Bygningsreglement 2010 (BEK nr. 810 af 28/06/2010) [med ændringer]. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

FRI & PAR. (1996). Vejledning i projektgranskning. København: Praktiserende Arkitekters Råd og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Hartmann,T., & Fischer, M. (2007). Supporting the constructability review with 3D/4D models. Building Research & Information, 35(1), 70-80.

Josephson, P.-E., & Hammerlund,Y. (1999). The causes and costs of defects in construction. A study of seven building projects. Automation in Construction, 8, 681-687.

Kirby, J.G., Furry, D.A., & Hicks, D.K. (1988). Improvements in Design Review Management. Journal of Construction Engineering Management, 114(1), 69-82.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. (2013). Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (BEK nr. 1179 af 04/10/2013). København.

Kulturministeriet. (2011). Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (LBK nr. 685 af 09/06/2011). København.

Landsbyggefonden. (2013). 5 Bygningsdeltavle – Forvaltnings Klassifikation. (Version 2.2). København.

Laryea, S. (2010). Quality of tender documents: case studies from the UK. Construction Management and Economics, 29, 275-286

Love, P.E.D., & Irani, Z. (2003). A project management quality cost information system for the construction industry. Information & Management, 40, 649–661.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2013a). Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri (BEK nr. 119 af 07/02/2013). København.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2013b). Informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri. København. Vejledning til (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013a).

NIBS. (2012). Building Enclosure Commissioning Process BECx. Guideline 3-2012. National Institute of Building Sciences. Washington.

Nielsen, J., & de Place Hansen, E.J. (2007). Synliggørelse af svigt i byggeriet (SBi-rapport 2007:09). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Ogburn, M.L., & El-adaway, I.H. (2014). Biddability, Constructability, Operability, and Environmental Checklist: Potential Role in Reducing Conflicts, Claims, and Disputes. Journal of Legal Affairs and Dispute Resolution in Engineering and Construction, 6. 11p.

PAR, et al. (1989). Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR89). København: Danske Arkitektvirksomheder (tidl. PAR), Praktiserende Landskabsarkitekters råd og Ingeniørforeningen i Danmark.

Socialministeriet. (2011). Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (BEK nr. 773 af 27/06/2011). København.

Soibelmann, L., Liu, L.Y., Kirby, J.G., East, E.W., Caldas, C.H., & Lin, K.-Y. (2003). Design Review Checking System with Corporate Lessons Learned. Journal of Construction Engineering Management, 129, 475-484.

Tilley, P.A., McFallan, S.L., & Tucker, S.N. (1999). Design and documentation quality and its impact on the construction process. CIB W55 & W65 Joint Triennial Symposium. Customer Satisfaction: A focus for research & practice. Bowen, P., & Hindele, R. (Eds.). Cape Town: 5-10 September 1999.

Værdibyg. (2013a). Leverandørprojektering og samprojektering. København: Værdibyg, Realdania.

Værdibyg. (2013b). Commissioning-Processen med (Bilag 1-7). København: Værdibyg, Realdania.

Værdibyg. (2013c). Driftsorienteret byggeproces med (Bilag 1-5). København: Værdibyg, Realdania.

Xijuan, L., Yinglin, W., & Shouwei, J. (2003). A metrics based task analysis mo-del for design review planning. Design Studies, 24, 375-390.

Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2010). Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (LOV nr. 492 af 12/05/2010). København.

Læsevejledning: Kursiverede begreber i en forklaring henviser til det pågældende begreb i ordlisten.

Anmærkning

Et observeret og registreret kritisk forhold ved projekt eller bygning. En anmærkning har en unik identifikation og er tilknyttet en række beskrivende data.

Bygbar

Byggeteknisk løsning eller arbejdsproces, som kan udføres i praksis, og hvor det ud fra almindelig byggeskik anses for sandsynligt, at der ikke under udførelsen på byggepladsen opstår fejl, som vil føre til byggeskader med væsentlige konsekvenser og udbedringsomkostninger.

Byggesystem

Præfabrikerede bygningsdele eller bygningsafsnit sammensat af flere komponenter i et system af virkemåde, materialer og dimensioner for opfyldelse af en veldefineret funktion, fx ventilationsanlæg, facadeelement eller præfabrikerede badekabiner.

Ekstern granskning

Uvildig og uafhængig granskning foretaget af en person eller organisation, som hverken økonomisk eller juridisk er forbundet med de organisationer og personer, som har projekteret bygningen.

Fejl

Beslutninger, handlinger og forhold i projektmateriale, der kan føre til svigt (Erhvervs- og byggestyrelsen, 2004).

Granskning

Sammenhængende og systematisk kontrol af et materiale med henblik på at vurdere materialets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav, samt for at identificere problemer (BPS, 1988).

Granskningsaftale

Aftale mellem gransker og granskningsrekvirent om granskningens grundlag, plan, gennemførelse, dokumentation og opfølgning.

Granskningsanmærkning

Se anmærkning.

Granskererklæring

Dokument udarbejdet og underskrevet af granskeren med erklæring om den udførte granskning.

Granskningsgrundlag

Projektmateriale, der granskes.

Granskningsplan

Plan for aktiviteter over tid for granskningens planlægning, gennemførelse, dokumentation og opfølgning.

Granskningsrapport

Rapport, der dokumenterer granskningsforløb og granskningsresultater.

Intern granskning

Granskning foretaget af en eller flere personer eller organisationer, som har projekteret bygningen.

Kontrol

Alle former for gennemgang eller tjek af, om det kontrollerede er i overenstemmelse med forventninger, udtrykt i regler, krav og gængs praksis.

Kritisk forhold

Forhold ved projekt eller bygning, som kan være et risikobehæftet forhold, enten på langt eller kort sigt.

Mangel

Type af svigt, for hvilke der kan gøres økonomiske krav gældende med henvisning til misligholdelse af aftale (Erhvervs- og byggestyrelsen, 2004).

Projektering

Planlægning forud for udførelsen, som blandt andet leder til udførelsesgrundlaget for bygværket, fx tegninger og arbejdsbeskrivelser, og til dokumentation af ydeevne og kravsopfyldelse.

Projektering efter udbud

Projektering gennemført efter udbud og kontrahering af udførelsesentrepriser.

Projektering under udførelse

Projektering gennemført successivt, mens bygningen er under udførelse.

Projektgranskning

Granskning af projektmateriale for et byggeprojekt, både projekt og bygning. Der skelnes mellem ekstern og intern (projekt)granskning.

Projektmateriale

Dokumenter, modeller og data, der udgør resultatet af projekteringen.

Risikobehæftet forhold

Bygningsmæssigt forhold, som for den pågældende type bygværk erfaringsmæssigt med stor sandsynlighed kan betyde svigt med betydelige konsekvenser svarende til høj risikoklasse.

Risikoklasse

Klassificering af risiko i ’lav’, ’mellem’ eller ’høj’.

Skade

Uacceptable følgevirkninger af svigt, fx rådskade som følge af manglende fugtbeskyttelse eller kollaps som følge af fejl begået under dimensioneringen (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004).

Svigt

Utilstrækkelige egenskaber ved projektmateriale, byggematerialer, konstruktioner eller bygningsdele, som forventes i henhold til aftaler, forudsætninger, byggeregler, forskrifter eller god byggeskik (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004).

Systemleverance

Samlet leverance af et byggesystem og dets dokumentation.