• Denne anvisning fokuserer på at skabe lige vilkår i det byggede miljø, så alle mennesker uanset funktionsevner tilgodeses.

    Det har stor betydning for ligeværdigheden i det byggede miljø, at tilgængelighed er tænkt ind som en integreret del af arkitekturen. Det forbedrer kvaliteten, reducerer risikoen for senere dyre ombygninger, og det skaber øget trivsel og ligeværdighed for alle i det byggede miljø.

    Anvisningen understøtter målsætningen i Bekendtgørelse af byggeloven om at fremme tilgængeligheden i byggeriet for personer med handicap (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010).

    Bygningsreglement 2010, BR10, bidrager hertil gennem en række krav og vejledninger vedrørende udformning af adgangsarealer, indretning, konstruktioner og installationer på matrikler og i bygninger (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).

    Bygningsreglementet tager også højde for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, der har til hensigt at sikre ligeværdighed og lige vilkår for alle (Det Centrale Handicapråd, 2014).

    Anvisningen er udarbejdet på baggrund af de eksisterende krav i BR10 og i Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004).

    Udarbejdelsen af anvisningen er støttet af Energistyrelsen. Anvisningen er den første i en række nye anvisninger om tilgængelighed i det byggede miljø.

    Anvisningen er udarbejdet af seniorrådgiver Søren Ginnerup og rådgiver Lone Sigbrand fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

    SBi takker for godt samarbejde og konstruktive kommentarer fra SBi’s øvrige rådgivere og forskere inden for tilgængelighed og universelt design, fra medlemmer af tilgængelighedsudvalget under Danske Arkitektvirksomheder og fra auditorer i tilgængelighed i bygninger og udearealer. Tilsammen repræsenterer de et bredt udsnit af målgruppen for denne anvisning: rådgivere, byggesagsbehandlere og brugere.

     

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

    Afdelingen for By, Bolig og Ejendom

     

    Hans Thor Andersen

    Forskningschef

     

     

  • Formålet med denne anvisning er, at bygherre og rådgivere allerede tidligt i byggeprocessen inddrager de grundlæggende og vigtigste aspekter vedrørende tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser.

    Anvisningen retter sig mod byggeriets tidligste faser, fx i forbindelse med en konkurrence, et idéprojekt eller et dispositionsforslag. De fleste forhold i et byggeri bliver i dag konkretiseret allerede i idéprojekt og dispositionsforslag, og det er særlig tydeligt, når der skal arbejdes med bygningsinformationsmodeller. En tidlig indsats er derfor nødvendig for at sikre gode løsninger, der skaber ligeværdighed i det byggede miljø, opfylder bygningsreglementets krav og ikke kræver dyre tilføjelser eller regninger til bygherren senere i byggeprocessen. Det kræver fokus på bygningens arkitektur, placering, struktur, arealudlæg og på selve byggeprocessen.

    En stejlt stigende kurve illustrerer, at størstedelen af et byggeri konkretiseres i byggeprocessens tidlige faser i forbindelse med idéoplæg og dispositionsforslag. Kurven fortsætter med en svagere stigning i de efterfølgende faser, projektforslag, forprojekt, hovedprojekt, udførelse og drift, hvor der tages færre beslutninger om byggeriets konkretisering.

    Figur 1. Byggeprocessens faser.

    • Bygninger som ikke er boliger

      Anvisningen omhandler generel tilgængelighed til og i bygninger, som ikke er boliger. Det omfatter fx kontorbygninger, butikker, restauranter, hoteller, transportterminaler, skoler, institutioner og andre bygninger med borgerrettede servicefunktioner og generelt bygninger med offentlig adgang.

      De detaljerede forhold vedrørende tilgængelighed for de enkelte bygningstyper behandles i en serie efterfølgende anvisninger.

      Anvisningen følger med få undtagelser strukturen i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010); dog kun de kapitler, som behandler emner med betydning for tilgængelighed.

      Anvisningen stiller en række enkle spørgsmål, man skal huske i forbindelse med tilgængelighed. Ved at gennemgå spørgsmålene kan man tjekke, om der er taget højde for de relevante krav og bestemmelser i lovgivningen.

      Anvisningen tager også højde for krav til tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger af eksisterende byggeri, særligt i henhold til Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (Økonomi- og Erhvervsminsteriet, 2004). Disse krav er vigtige at have for øje, da en stor del af byggeriet handler om ombygning, eventuelt i kombination med nybyggeri.

      Da anvisningen er rettet mod et byggeris tidlige faser, indeholder den ikke detaljerede krav og anbefalinger til tilgængelighed. Mange forhold vil først skulle behandles i byggeriets efterfølgende faser. Anvisningen henviser under hvert punkt derfor til SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, for de detaljerede krav og anbefalinger vedrørende tilgængelighed.

      Vigtige forudsætninger for et godt slutresultat er også en god dialog og fyldestgørende overlevering mellem byggeriets forskellige parter gennem hele byggeprocessen. Anvisningen kan bruges som udgangspunkt for dialog om tilgængelighed.

    • Ligeværdighed i det byggede miljø

      Det er hensigten, at anvisningen skal bidrage til at fremme lige vilkår for alle i det byggede miljø. Lige vilkår indbefatter udformning, der modsvarer menneskers funktionsevner. Konkret betyder det, at alle mennesker uanset funktionsevne tilgodeses, herunder mennesker med:

      • –sansemæssige funktionsnedsættelser, fx syn og hørelse

      • –bevægelsesmæssige funktionsnedsættelser, fx gang-, arm- og håndbesvær, brug af rollator, kørestol eller protese

      • –kognitive funktionsnedsættelser, fx medfødt eller erhvervet hjerneskade

      • –usynlige funktionsnedsættelser, fx styrke, udholdenhed, bevægelighed, allergi

      • –forskelle i alder og statur, fx børn og svært overvægtige (Dansk Standard, 2012).

      Anvisningen kan også indgå i en beslutning om, hvilke grundlæggende værdier et byggeri skal projekteres ud fra. Nøglebegreber i denne sammenhæng er, at alle brugere uanset eventuel funktionsnedsættelse bør behandles ligeværdigt mht.:

      • –adgang til en bygning

      • –indgange

      • –adgangsveje i bygningen

      • –oplevelse af bygningens rum

      • –deltagelse i aktiviteter

      • –brug af udstyr og faciliteter

      • –adgang til toiletter

      • –muligheder ved evakuering

      • –adgang til information.

      En ligeværdig løsning behøver ikke at betyde én fælles løsning gældende for alle brugere. Det kan være flere løsninger, der er ligeværdige tilbud til brugerne af byggeriet, fx trappe og rampe med samme start- og slutpunkt. Løsninger kan dog også mangle ligeværdighed, fx hvis elevator og trappe er placeret med så stor afstand, at man ikke kan følges ad.

       

      Diagram illustrerer en bygning, hvor de i teksten nævnte forskellige principper for ligeværdig adgang og brug af bygningen indgår i en helhed.

       

      Figur 2. Principper for ligeværdig adgang til og brug af en bygning, fx komme frem til, komme ind, forstå, komme rundt og op og ned, deltage, bruge faciliteter, kunne evakueres fra en bygning samt færdes på udearealer.

  • Byggeloven har overordnet til formål at sikre, at al bebyggelse er tilfredsstillende i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Den har også til formål at fremme handicaptilgængelighed i indretning af bebyggelser (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010). Det er derfor vigtigt at tage stilling til følgende spørgsmål fra begyndelsen af byggeprocessen.

        1. 1.1 Ansvar

      Først vises forskellige personer, der er i tvivl om, hvem der har ansvar for en bygnings tilgængelighed. Næste tegning viser, at bygningsejeren har ansvaret og bør lave klare aftaler med rådgivere og udførende og tjekke om kravene overholdes undervejs i byggeprocessen. Desuden vises, at kommunen kan pålægge ejer at rette fejl.Figur 3. Ansvarsplacering.

      Ligger det klart, at det er ejeren af bygningen – måske den samme som bygherren – der har ansvaret for overholdelse af bygningsreglementet, også mange år efter færdiggørelsen?

      Er det aftalt, hvem der sørger for, at tilgængelighed indarbejdes? Og at der følges op lige fra skitse til projektering og udførelse?

      Husk at en tilladelse til ibrugtagning ikke er en godkendelse. Enhver kan senere klage til kommunen over fejl, og kommunen skal så pålægge ejeren at rette fejlene.

      Læs mere om ansvar i Byggeloven §17 (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010).

  • Bygningsreglementet stiller krav om tilgængelighed i forbindelse med en bygnings adgangs- og tilkørselsarealer (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Nogle af de mest afgørende krav gennemgås i dette afsnit.

        1. 2.1 Parkering for personer med handicap

      Illustrationen viser vejledende størrelser, placering og antal af parkeringspladser for personer med funktionsnedsættelser. Mål beskrives i følgende tekst.

      Figur 4. Vejledende størrelser, placering og antal af parkeringspladser for personer med handicap.

      Er der tilstrækkeligt mange parkeringspladser for personer med handicap placeret tæt ved indgang? Vejledende afstand til indgang er maks. ca. 30 meter. Vejledende størrelse af parkeringspladser er hhv. 4,5 × 8 meter til kassebiler og 3,5 × 5 meter til personbiler.

      Er antallet af pladser aftalt med kommunen? Eller er vejledende tabel fra SBi-anvisning 230 benyttet?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.2 Parkeringsarealer (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 2.2  Adskilt trafik på enkeltmatrikel

      Først et eksempel på ingen adskillelse mellem gående og kørende trafik. Der næst tre eksempler på følbar adskillelse af gående og kørende trafik: Kantsten med niveauforskel, rabat med bevoksning og konkav fordybning, der fungerer som fx afvandingsrende.

      Figur 5. Adskillelse af gående og kørende trafik.

      Er gående og kørende trafik adskilt taktilt (følbart) i bebyggelser på enkeltmatrikler, fx med kantsten, værn, græsrabat eller afvandingsrende?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

       

        1. 2.3 Fast, jævn belægning på adgangsarealer

      En fast, jævn belægning gør det nemt at færdes med fx kørestol og rollator. Ujævn eller hullet belægning gør det svært at færdes med fx kørestol og rollator.

      Figur 6. Belægninger på adgangsarealer.

      Er der fast og jævn belægning i mindst 1,3 meters bredde på udendørs adgangsarealer?

      Vær opmærksom på at opnå jævne gangflader ved klimatilpassede løsninger, hvor regnvand skal sive gennem belægningen.

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

  • Ifølge Bygningsreglement 2010 skal bygningers adgangsforhold og indretning sikre tilgængelighed for alle (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Vigtige spørgsmål i den forbindelse gennemgås i det følgende.

        1. 3.1 Niveaufri adgang til alle yderdøre

      Niveaufri adgang til alle yderdøre samt repos på 1,7 meter gange 1,5 meter ved udadgående dør og 1,5 meter gange 1,5 meter ved indadgående dør.

      Figur 7. Niveaufri adgang og repos ved alle yderdøre.

      Er adgangsarealerne frem til alle yderdøre uden trin? Er alle yderdøre i bygningen uden trin?

      Har adgangsarealerne svage hældninger (højst 1:20 = 50 mm pr. meter) og vandrette reposer på mindst 1,5 × 1,5 meter foran alle yderdøre? Husk, kun ramper og elevatorer er tilladte, ikke trappelifte og løfteplatforme.

      Fugt: Er fald mod bygningen undgået? Er der primært regnet med lokale terrænhævninger ved yderdøre?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.2 Dør- og gangbredder

      To plantegninger af gangereal og dør. Første tegning er passagebredden for lille. Anden tegning viser, at 10M kan være nødvendigt for at opnå kravet om 0,77 meter fri passagebredde, der måles mellem opslået dørblad og modstående karm. Gangbredde er øget til 1,5 meter, og der er 0,5 meter ved siden af døren.

      Figur 8. Fri passagebredde gennem døre.

      Er bredden af døre og fælles adgangsveje tilstrækkelig til at opfylde kravet om 0,77 meter fri passagebredde gennem døre? Ofte kræves 10M for at opfylde dette, fx ved lyddøre og facadedøre med tykkere dørblad.

      Er bredden af fælles adgangsveje tilsvarende øget, så der er 0,5 meter plads ved siden af døren af hensyn til at åbne den imod personen?

      Er der ved plejeorienteret byggeri regnet med frie passagebredder gennem døre på 1,1-1,5 meter? Og større gangbredder til at manøvrere på?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (se stk. 1 og 4) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.3 Markering af fælles adgangsveje

      Adgangsveje hhv. uden og med retningsbestemt lys og brug af farver, der markerer døre.

      Figur 9. Markering af fælles adgangsvej gennem større rum.

      Er fælles adgangsveje markeret ved hjælp af belysning, farver eller materialer? Inklusive trapper?

      Udnyttes farver og belysning til at lette orienteringen i rum, gange og på trapper? Og til at gøre det sikrere at færdes, fx for personer med nedsat syn?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 1) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.4 Orientering i bygning

      Viser først en labyrintisk grundplan af en bygning. Derefter vises en overskuelig grundplan med enkel opbygning, brug af farver og udsigt til omgivelserne, som letter orienteringen i bygningen.

      Figur 10. Let orientering i bygning ved hjælp af information og arkitektoniske virkemidler.

      Er der planlagt letforståelig information om, hvordan man færdes i bygningen, fx ved brug af skilte, ledelinjer eller digitale værktøjer? Dette krav gælder, hvis en bygning har en borgerrettet servicefunktion.

      Udnyttes selve bygningens udformning, fx med enkle gangforløb og få forgreninger?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.5 Niveaufri adgang til alle enheder

      To etagebygninger med eksempler på, at der skal være niveaufri adgang til alle rum, også altaner.

      Figur 11. Niveaufri adgang til alle enheder.

      Kan samtlige enheder på hver etage nås uden trin, også altaner? Ramper er tilladte, men ikke trappelifte og løfteplatforme.

      Trin er tilladt i et område af en enhed, men ikke hvor man skal passere frem til en anden enhed. En enhed er normalt det samme som et rum.

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.6 Trapper og værn

      To eksempler på trapper: Én, der er stejl og dermed farlig for mange brugere, og én, der opfylder krav til værn og en trindybde på minimum 0,28 meter og trinhøjde på maksimalt 0,18 meter.

      Figur 12. Udformning af trappe, værn og placering af håndliste.

      Er grund og stigning på trapper korrekt og afstemt efter brugen? Er der afsat tilstrækkeligt areal hertil i trappeskakter? Grunden skal være min. 0,28 meter og stigningen maks. 0,18 meter.

      Er der afsat bredde nok på trappen, så værn kan være højt, men håndlister sidde lavere og mere gribevenligt? Husk at der måles over trinforkanter på trapper.

      Er der afsat plads til håndlister i begge sider af trapper, der skal kunne bruges ved fx brand?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 3-4) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.7 Elevator

      Fire etagebygninger med to, tre og fire etager og forskellige elevatorløsninger. Første bygning med kælder og tre etager over har elevator fra kælder til 3.sal og lever dermed op til gældende krav. Den anden bygning på tre etager har trappe fra stue til 1.sal og elevator fra 1. sal til 3. sal og lever dermed ikke op til kravene. Den tredje har tre etager og ingen elevator og lever dermed ikke op til kravene. Den fjerde bygning har to etager og ingen elevator, men lever op til tilgængelighedskravene.

      Figur 13. Elevator i bygning.

      Er der mindst én elevator af type 2 med hensyn til størrelse og indretning efter DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009) i hver opgang? Dette er et krav, hvis der er stuetage og to etager over denne.

      Betjener elevator samtlige etager og alle enheder på hver etage?

      Husk at i byggeri med mange besøgende og i plejeorienteret byggeri bør elevatorer normalt være væsentlig større end type 2 efter DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009).

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.8 Wc-rum

      To eksempler på etagebygninger. Første eksempel viser, at der på etager med toiletter, der bruges af andre end de beskæftigede i bygningen, skal være placeret mindst ét wc-rum til personer med funktionsnedsættelser. Andet eksempel viser, at en etagebygning til kontor- og administration skal have mindst ét wc-rum for personer med funktionsnedsættelser på hver af de etager, hvor der findes wc-rum. Endvidere vises skitse af toilet med frit vendeareal på 1,5 meter i diameter og 0,9 meter afstand til væg ved siden af toilet.

      Figur 14. Wc-rum for personer med handicap.

      Hvis wc-rum også er til brug for andre end de beskæftigede i bygningen, er mindst ét af dem så indrettet til personer med handicapfunktionsnedsættelser?

      Er der regnet med mindst ét wc-rum til personer med handicap på de etager, hvor der findes wc-rum, hvis bygningen er til kontor og administration?

      Er der afsat tilstrækkeligt areal foran og ved siden af wc samt til eventuelt forrum? Det fri manøvreareal foran wc skal være mindst 1,5 meter i diameter, og den fri afstand ved siden af wc skal være mindst 0,9 meter.

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.4.1 Generelt (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.9 Publikumspladser for kørestolsbrugere

      To eksempler på publikumspladser der viser, at pladser til kørestolsbrugere skal placeres mellem de almindelige publikumspladser og ikke fx bag bagerste række.

      Figur 15. Placering af pladser til kørestolsbrugere i lokale med fastmonterede publikumspladser.

      Er der to eller flere pladser til kørestolsbrugere (min. 1 %) fordelt mellem de øvrige tilskuerpladser i offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser?

      Er der mulighed for at sidde sammen med ledsagere?

      Hvordan er placering af pladser til kørestolsbrugere løst ved eventuelle mobile tribuner?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.4.1 Generelt (se stk. 7) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.10 Sengepladser i hoteller m.v.

      Plan over hotelværelse med bad og wc, hvor der både ved soveplads og i baderum er frit vendeareal på 1,5 meter i diameter. Endvidere vises vejledende tabel over antal sengepladser til personer i kørestol. Tabellen viser eksempelvis, at i et hotel med i alt hundrede sengepladser skal mindst syv af dem være sengepladser til personer i kørestol.

      Figur 16. Indretning af bade- og wc-rum i hotelværelse med manøvreplads for personer i kørestol samt vejlende antal sengepladser til personer i kørestol.

      Er der i hoteller eller lignende regnet med, at en vis andel af sengepladserne skal have bade- og wc-rum med indretning, der tilgodeser personer i kørestol? Og at også værelser skal have ekstra manøvreplads? Vejledende mål på den fri manøvreplads er 1,5 meter i diameter.

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.5 Hoteller m.v. (se stk. 1-5) (de Place Hansen (red.), 2014).

  • Bygningsreglement 2010 stiller krav om, at brugerbetjente anlæg skal kunne benyttes af personer med funktionsnedsættelser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Vigtige spørgsmål i den forbindelse gennemgås i dette afsnit.

        1. 4.1 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg

      Eksempler på automater og lignende, der er anvendelige for personer med funktionsnedsættelser. Betjeningspanel må maksimalt have 0,25 meter rækkeafstand, være mellem 0,9-1,2 meter over jorden og med 0,5 meter til hjørne.

      Figur 17. Automater m.m. skal kunne betjenes af personer med funktionsnedsættelser.

      Kan it-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater, adgangskontrol og porttelefoner let forstås og anvendes af personer med forskellige funktionsnedsættelser?

      Placeres anlæggene fri af hjørner og forhindringer, så de kan betjenes af siddende personer, der ikke kan række ret langt?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 4.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2014).

  • Flugtveje skal opfylde bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 om adgangsforhold og tilgængelighed (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Her gennemgås vigtige forhold, man skal tage højde for.

        1. 5.1 Flugtveje

      Eksempel på evakuering af kørestolsbruger til altan og illustration af trappe, der er bred nok til at brandfolk og flygtende kan passere hinanden.

      Figur 18. Eksempler på sikrere evakuering.

      Tager brandstrategien højde for, hvordan personer med funktionsnedsættelser kan redde sig ud af bygningen eller blive reddet?

      Opfylder flugtveje krav til fælles adgangsveje, herunder niveaufrihed på etager og ud af bygningerne?

      Er trapper udformet med henblik på sikrere evakuering? Er der afsat areal hertil?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 5.2 Flugtveje og redningsforhold (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2014).

  • Tilgængelighed i bygninger handler om også om komfort og velvære. Bygninger skal ifølge Bygningsreglement 2010 opføres, så der er et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Det omfatter også komfort og velvære (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). I det følgende gennemgås vigtige forhold i den forbindelse.

        1. 6.1 Temperaturforhold

      To personer med utilfredsstillende indendørs temperaturforhold hhv. sommer og vinter. Én med solbriller og blæsende bordventilator. En anden iført vinterjakke i et rum med istapper.

      Figur 19. Sikring af tilfredsstillende temperaturforhold.

      Kan der opnås tilfredsstillende temperaturforhold gennem planlægning af byggeriet og valg af materialer, vinduesarealer, kølemuligheder, orientering og solafskærmning?

      Gælder det også i sommerperioden?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.2 Termisk indeklima (se stk. 1) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 6.2 Luftkvalitet

      To rum med henholdsvis dårlig og god luftkvalitet. Rummet med dårlig luftkvalitet damper af fugt og formaldehydafgasninger, mens det andet rum har klar luft og højt luftskifte.

      Figur 20. Sikring af tilfredsstillende luftkvalitet.

      Kan der opnås tilfredsstillende luftkvalitet med den opnåede ventilation og forureningerne indendørs, herunder også fugtproduktionen som følge af brugernes adfærd?

      Er der planlagt brug af robuste byggematerialer og møblering med den lavest mulige afgivelse af forureninger, og som er lette at renholde?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.3.1 Ventilation (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 6.3 Akustik

      Eksempler på hhv. dårlig og god akustik. Et højloftet rum uden lydregulerende overflader og deraf dårlig akustik. Dernæst et tilsvarende rum med lydregulerende overflader, som giver god akustik.

      Figur 21. Sikring af tilfredstillende akustik.

      Er efterklangstid og taleforståelighed tilpasset brugen af rummene?

      I højloftede rum: Er der afsat areal til ekstra store lydregulerende flader, så efterklangstider kan holdes nede?

      Er støj udefra og trinlyd dæmpet tilstrækkeligt?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.4 Akustisk indeklima (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 6.4 Lysforhold

      Et rum med fire personer, hvoraf to af dem blændes af kraftigt lys, mens de øvrige to sidder i mørke.

      Figur 22. Sikring af tilfredsstillende lysforhold.

      Er dagslyset i rum tilpasset de opgaver, der udføres, med afstemning af vinduesstørrelse, rumforhold og fladeegenskaber under hensyntagen til udeomgivelserne?

      Kan den korrekte dagslysfaktor i rummet opnås?

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.5.2 Dagslys (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2014).

  • Bygninger skal ifølge Bygningsreglement 2010 projekteres, så der er mulighed for at installere og anvende tekniske hjælpemidler for personer med handicap (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Følgende spørgsmål bør overvejes i den forbindelse.

        1. 7.1 Teleslynge i forsamlingsrum

      To eksempler på forsamlingsrum. Det ene uden teleslynge. Det andet med teleslynge for at sikre godt lydsignal i forsamlingsrum eller lignende.

      Figur 23. Installation af teleslynge skal planlægges tidligt.

      I rum til foredrag og anden underholdning: Er fast teleslynge planlagt, så der opnås et tilstrækkelig godt signal/støjforhold? Det er ofte nødvendigt med flere sløjfer under gulvet i større rum, og de skal måske lægges ud tidligere end andre elinstallationer.

      Skal overlapning af signal til andre rum undgås? Vær opmærksom på, at opdeling af rum også kræver mulighed for opdeling af teleslyngen i flere systemer.

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 8.1 Generelt (se stk. 11-12) (de Place Hansen (red.), 2014).

  • Bygningsreglementet skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger. Ved ombygning af byggeri med offentlig adgang samt byggeri til service og erhverv er det vigtigt at være opmærksom på Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (BEK 1250 af 13/12/2004) (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004). I det følgende gennemgås centrale forhold, man bør være opmærksom på i den forbindelse.

        1. 8.1 Væsentlige ombygninger

      Bygning før og efter væsentlig ombygning. Indgangspartiet er ændret til niveaufri adgang. Tekstbobbel siger: ”Hvis bestemmelse i BR: Ombygning ifølge reglerne, fx niveaufri”.

      Figur 24. Væsentlig ombygning af indgangsparti i eksisterende bygning.

      Ved ombygning af bygningsdele, som er omfattet af en bestemmelse om tilgængelighed, skal disse som udgangspunkt udføres efter samme krav som ved nybyggeri. Et nyt indgangsparti med ændrede dimensioner vil fx skulle udføres som niveaufrit.

      Tilgængelighedsbestemmelserne gælder normalt ikke vedligehold, hvor fx en dør udskiftes med en ny med samme placering og mål.

      Vil efterlevelse af tilgængelighedsbestemmelserne eksempelvis kræve flytning af bærende konstruktioner? I så fald kan der evt. lempes på kravene. Fx kan en lidt stejlere rampe tillades.

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 8.2 Ikke-væsentlige ombygninger: Niveaufri adgang

      Bygning før og efter en ikke-væsentlig ombygning. Det fremhæves, at der i en bygning med offentlig adgang eller til service og administration altid skal etableres med mindst én niveaufri adgang.

      Figur 25. Etablering af niveaufri adgang ved ikke-væsentlig ombygning.

      Ved ombygning, der ikke er omfattet af tilgængelighedsbestemmelser: Udføres bygningen med mindst én niveaufri adgang? Gælder, hvis bygningen langt overvejende har offentlig adgang eller bruges til service eller administration. Kravet gælder normalt ikke, hvis bygningen indeholder boliger.

      Læs mere om ikke-væsentlige ombygninger i BEK nr. 1250 (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004).

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 8.3 Reservation af 9 % af byggesummen til tilgængelig indretning

      Eksempel på ikke-væsentlig ombygning ved etablering af ventilationsanlæg i bygning med offentlig adgang. Ombygningen betyder, at der evt. skal afsættes op til 9 % af byggesummen til tilgængelighedsforbedringer såsom wc-rum for personer med funktionsnedsættelser, handicapparkering, elevator og niveaufri adgang.

      Figur 26. Etablering af handicapparkering, handicapegnet toilet samt evt. elevator ved ikke-væsentlig ombygning.

      Hvis der er tale om en ikke-væsentlig ombygning af en bygning med offentlig adgang eller til service og administration: Er der taget højde for, at op mod 9 % af byggesummen eventuelt skal afsættes til handicapparkering og handicaptoilet? Og til elevator, hvis bygningen har offentlig adgang?

      Læs mere om ikke-væsentlige ombygninger i BEK nr. 1250 (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004).

      Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 8.4 Væsentlig anvendelsesændring

      En bygning, hvis anvendelse ændres fra én type erhverv til en anden. Wc-rum for personale, der ændres til wc-rum også for besøgende betyder, at der kræves niveaufri adgang og indretning egnet til kørestolsbrugere.

      Figur 27. Ændrede tilgængelighedskrav ved anvendelsesændring.

      Ved væsentlig ændring af en bygnings anvendelse, fx hvis der ændres fra bolig til erhverv eller fra en type erhverv til en anden: Er der taget højde for de krav til tilgængelighed, der gælder for den nye anvendelse?

      Ved ændring af fx wc-rum for personale til wc-rum også for besøgende: Er der taget højde for, at det med den nye funktion skal indrettes som egnet for kørestolsbrugere og have niveaufri adgang udefra?

      Læs mere om væsentlige anvendelsesændringer i Byggeloven §2 (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010).

  • Dansk Standard. (2009). Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for person- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap (DS/EN 81-70 +A1, 2. udg.). Charlottenlund.

    Dansk Standard. (2012). Bygningskonstruktion – Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø (DS/ISO 21542, 1. udg.). Charlottenlund.

     

    de Place Hansen, E.J. (red.). (2014). Anvisning om Bygningsreglement 2010 (SBi-anvisning 230). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Det Centrale Handicapråd. (2014). FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (med tillægsprotokol). København.

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (Bygningsreglement 2010, BR10) (BEK nr. 810 af 28/6/2010) [med ændringer]. København.

    Statens Byggeforskningsinstitut. (2010-2014). Tjeklister om tilgængelighed. København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Økonomi- og Erhvervsministeriet. ( 2004). Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (BEK 1250 af 13/12/2004) [med ændringer]. København.

    Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2010). Bekendtgørelse af byggeloven (Byggeloven) (LBK nr. 1185 af 14/10/2010) [med ændringer]. København.