Anvisning om Bygningsreglement 2015

Denne anvisning forklarer bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Bekendtgørelse nr. 1601, 2015), der træder i kraft 1. januar 2016, og efter en overgangsperiode frem til 30. juni 2016 erstatter Bygningsreglement 2010 (BR10) (Bekendtgørelse nr. 810, 2010). Anvisningen erstatter herefter tilsvarende SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen, 2014).

Bygningsreglement 2015 bygger på en række områder ligesom Bygningsreglement 2010 på funktionskrav frem for detailkrav, hvilket har medført behovet for en SBi-anvisning i direkte tilknytning hertil.

Anvisningsteksten til Bygningsreglement 2015 er opdateret på flere områder som en konsekvens af ændringer i bygningsreglementet, nye SBi-anvisninger og standarder m.m. samt nye erfaringer fra praksis.

Det gælder særligt kapitel 7, Energiforbrug, hvor energirammen for den tidligere frivillige bygningsklasse 2015 nu er blevet minimumskrav for nybyggeri. Desuden er der indført frivillige renoveringsklasser, der kan anvendes som alternativ til komponentkravene, til dokumentation af, at energikravene er opfyldt ved renovering.

I kapitel 4, Konstruktioner, er anvisningsteksten opdateret vedrørende dimensionering af konstruktioner, og i kapitel 6, Indeklima, vedrørende termisk indeklima og luftkvalitet. I kapitel 8 er anvisningsteksten vedrørende energikrav til tekniske installationer uddybet som følge af implementering af en række EU-forordninger.

Det redaktionelle arbejde er forestået af seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Ernst Jan de Place Hansen i samarbejde med en række andre SBi-medarbejdere, særligt arkitekt Niels Samsø Nielsen.

Kapitel 1 indeholder udelukkende reglementstekst. Hovedforfatterne til anvisningens øvrige kapitler er:

• –Kapitel 2: Seniorrådgiver Søren Ginnerup og seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen (begge SBi) og Birgitte Dela Stang (Alectia)

• –Kapitel 3: Seniorrådgiver Søren Ginnerup og seniorforsker Inge Mette Kirkeby (begge SBi)

• –Kapitel 4: Forsker Thomas Cornelius Buch-Hansen og seniorforsker Erik Brandt (begge SBi) og institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard (DTU Byg, tidligere forskningschef SBi)

• –Kapitel 5: Brandafdelingen, Alectia og seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen (SBi)

• –Kapitel 6: Seniorforsker Niels Christian Bergsøe og seniorforsker Birgit Rasmussen (begge SBi) samt seniorspecialist Dan Hoffmeyer (Delta)

• –Kapitel 7: Forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Jesper Kragh (begge SBi)

• –Kapitel 8: Seniorforsker Erik Brandt, forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Kim B. Wittchen (alle SBi)

• –Appendiks A: Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen (SBi).

SBi takker de mange bidragsydere for det store arbejde med at kommentere og konsolidere manuskriptet.

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Afdelingen for Byggeri og Sundhed

Niels Haldor Bertelsen

Konstitueret forskningschef

• Vejledning

  Denne anvisning præsenterer baggrund og begrundelse for samt tolkning af bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Bekendtgørelse nr. 1601, 2015). Anvisningen har samme kapitelstruktur som BR15.

  Anvisningen adskiller sig fra SBi's øvrige anvisninger, fordi indholdet er mere generelt beskrivende. Der anvises kun eksempler på løsninger i begrænset omfang, og hvor der ikke i øjeblikket findes relevante, mere detaljerede anvisninger på området.

  Desuden henviser anvisningen til relevante standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale med mere uddybende information.

  Anvisningen har samme relation til lovgivningen som andre anvisninger fra SBi.

  Anvisningen er opbygget, så bygningsreglementets kravtekst står øverst umiddelbart efterfulgt af vejledningstekst, hvorefter SBi's anvisningstekst følger til sidst. Bygningsreglementets krav- og vejledningstekst samt SBi’s anvisningstekst markeres med overskrifter. Krav- og vejledningstekst skiller sig desuden ud ved at stå med blå baggrund. Både vejledningstekst og SBi's anvisningstekst kan indeholde illustrationer.

  Der er ikke anvisningstekst til kapitel 1, Administrative bestemmelser. Til gengæld omfatter anvisningen et selvstændigt appendiks A, Dokumentationsmateriale, der indeholder en bruttoliste over oplysninger og dokumentation, der afhængigt af byggesagens omfang kan være nødvendige for byggesagens myndighedsbehandling.

• Funktionskrav

  En lang række af bygningsreglementets krav er 'funktionskrav', hvilket kan medføre nogen usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde og opfyldelse. Modsat 'detailkrav', der er umiddelbart lette at forstå og rette sig efter, fordi de angiver en præcis grænse under veldefinerede omstændigheder. Detailkravene er imidlertid begrænset til at gælde for traditionelt byggeri og rummer derfor ikke friheden til nytænkning.

  • Historisk udvikling væk fra detailkrav

    Indførelsen af funktionskrav er en proces, der startede for mere end 30 år siden. Med det første bygningsreglement fra 1961 (Boligministeriet, 1961) tog kravene udgangspunkt i, hvordan huse traditionelt blev bygget. Kravene var fastlagt ud fra erfaring om god byggeskik og anviste detaljerede krav med angivelse af mindstemål m.m. I et vist omfang adskilte disse detaljerede målkrav (detailkrav) sig ikke fra håndværksmesters regler for, hvordan huse skulle bygges.

    Indførelsen af nye materialer og byggeskikke under industrialiseringen af byggeriet i 1960'erne lod sig vanskeligt sammenligne med det traditionelle byggeri. Ved revisionen af bygningsreglementet i 1972 (Boligministeriet, 1972) ændredes derfor en række af detailkravene til mere åbne krav - såkaldte ’funktionskrav’ - der beskrev, hvad den givne bygningsdel skulle yde frem for, hvordan den skulle være bygget op.

    I de efterfølgende revisioner af bygningsreglementet er andelen af funktionskrav øget på bekostning af detailkravene.

  • Højere abstraktionsniveau

    Funktionskrav er baseret på et højere abstraktionsniveau end detailkrav. Det kan derfor være svært at tolke og vurdere funktionskrav med mindre, at man er specialist. Der findes i dag en række tekniske anvisninger og andet informationsmateriale med klare forskrifter for, hvordan bygninger kan udføres, så de opfylder de gældende funktionskrav. Disse tekniske vejledninger udgives af SBi, diverse oplysningsråd, Teknologisk Institut og andre.

    Funktionskrav åbner mulighed for at udvikle og anvende alternative løsninger. Det kræver ofte fagteknisk viden at vurdere, hvordan den alternative løsning kan udformes, så den opfylder funktionskravet i bygningsreglementet. Til gengæld skal der ikke søges om særlige dispensationer hos bygningsmyndigheden, sådan som der skal ved detailkrav.

  • Ydeevne

    Der stilles almindeligvis mange samtidige og forskelligartede funktionskrav til en bygning eller dele heraf. Det kan være krav til sikkerhed, holdbarhed, brug, æstetik, tilgængelighed m.m. Tilsvarende skal der tages højde for forskellige påvirkninger, fx temperatur, fugt, statiske og dynamiske belastninger, slid m.m. Som en sammenfattende betegnelse for bygningsdelens samlede funktionsevne under påvirkninger bruges udtrykket 'ydeevne' (fra engelsk: 'performance').

    Det kan være svært at skelne mellem funktionskrav og ydeevne. Overordnet set skal ydeevnen mindst opfylde de funktionskrav, der er relevante for den konkrete bygningsdel under de påvirkninger, der må forventes inden for bygningsdelens levetid.

    Fastlæggelse af en bygningsdels ydeevne er særlig vigtig som grundlag for at vurdere, om en given byggevare kan indgå for eksempel i klimaskærmen, på en måde, som der ikke er opnået erfaring med i Danmark.

• Kvalitet

  Bygningsreglementets krav bygger på en række hensyn til både brugere og ejere af byggeriet og til samfundet. Det omfatter på den ene side sikkerhed med hensyn til sundhed, brand, konstruktiv styrke og bæredygtighed, og på den anden side betyder det, at bygningsreglementets krav skal være økonomisk forsvarlige og bidrage til at beskytte det byggede miljø. Formålet med bygningsreglementets krav er først og fremmest at fastlægge en nedre grænse for sådanne ydeevner i danske bygninger.

  Bygningsreglementets krav udstikker derfor ikke nødvendigvis retningslinjer for høj kvalitet. Det kan være ønskeligt at sætte et højere kvalitetsniveau, eller en højere standard, for visse typer byggeri. Det kan være byggeri rettet mod bestemte anvendelser, fx museumsbyggeri, hvor et højere kvalitetsniveau på områder som adgangsveje for publikum og slidstyrke af gulve og vægge vil være at foretrække.

  Brugere af for eksempel eksklusive boliger vil typisk have højere forventninger til kvalitetsniveauet på en lang række grundlæggende områder som lyd, ventilation og adgangsforhold. Disse grundlæggende egenskaber er ofte så tæt knyttet til bygningsbasen, at det vil kræve omfattende indgreb i bygningen at forbedre forholdene efter ibrugtagning.

  Derfor bør brugernes eller ejerens forventninger altid vurderes forud for planlægning af et byggeri, og der bør formuleres tilsvarende krav til det færdige byggeri.

  Den forventede kvalitet og opfyldelse af de stillede forventninger til et byggeri skal almindeligvis kunne dokumenteres. Den projektspecifikke dokumentation af byggeriet består af tegninger, beskrivelser, beregninger, it-modeller og andre lignende oplysninger. Eksempler på dokumentation kan findes i appendiks A. Derudover kan der henvises til almindelig god praksis og byggeskik, se kapitel 4.1 om konstruktioner.

  • Kvalitetsbegrebet

    Kvalitet behandles i bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bekendtgørelse nr. 1179, 2013) og den tilhørende Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bygningstyrelsen, 2013). Her nævnes, at kvalitet i byggeriet omfatter en række forskellige områder:

    • –Arkitektonisk kvalitet, der dækker oplevelsen, herunder designmæssigt udtryk, proportionering, udseende, farvesætning m.m.

    • –Brugsmæssig kvalitet, der vedrører selve bygningens indretning og funktionaliteten af de enkelte bygningsdele og installationer.

    • –Byggeteknisk kvalitet, der omhandler styrke og holdbarhed over for de påvirkninger, som bygningsdelen udsættes for i den forventede levetid.

    • –Andre kvaliteter, for eksempel inden for bæredygtighed, der dækker bygningens belastning på ressourcer og miljø før, under og efter opførelsen; og klimatilpasning, der dækker hensyn til ændringer af fremtidige klimaparametre.

    Det bemærkes, at kvalitet i denne sammenhæng ikke dækker kvalitet i betydningen 'indfrielse af forventninger', som det for eksempel defineres i DS/ISO-standarder, fx DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015g).

  • Kvalitetsniveauer

    Det kan ofte være en udfordring at få afstemt forventningerne mellem parterne i et byggeri. For at tilbyde byggeriets parter et redskab til forventningsafstemningen introduceres med denne anvisning gennemgående en skelnen mellem tre kvalitetsniveauer: A, B og C, hvor A er højest og C er lavest. Kvalitetsniveau C svarer til bygningsreglementets krav og almindelig god byggeskik. De tre kvalitetsniveauer er knyttet til udvalgte ydeevner, og et byggeri behøver derfor ikke have samme niveau på alle områder. På tilgængelighedsområdet kan kvalitetsniveau A være rettet mod forskellige anvendelser, se efterfølgende afsnit om Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer.

    En systematisk anvendelse af kvalitetsniveauer i byggeriet er i denne sammenhæng tænkt i relation til de områder og krav, der vedrører bygningsreglementet, og der er lagt vægt på, at de formulerede kriterier er objektive. Det vil derfor primært være relevant at forholde sig til kvalitetsniveauer i relation til funktionskvalitet og byggeteknisk kvalitet. Kvalitet i denne betydning omtales undertiden også som 'byggeteknisk standard'.

    Formålet med kvalitetsniveauer er derfor at gøre det nemmere at formulere krav til en højere kvalitet end den, der anvises i bygningsreglementet; samt at differentiere denne højere kvalitet, fordi der kan aftales én kvalitet på nogle områder og en anden på andre områder.

    Det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt at definere et højt kvalitetsniveau på alle områder, fordi et højt niveau på ét område kan være hindrende for opnåelse af et højt kvalitetsniveau på et andet område. Kvalitetsdifferentiering kan blive aktuel både i forbindelse med tilfredsstillelse af kræsne brugeres forventninger og i forbindelse med valg af løsninger til bygninger med stort slid, fx offentlige bygninger. Et andet eksempel på kvalitetsdifferentiering kan være ønsket om lavt energiforbrug. I Bygningsreglement 2015 indgår bygningsklasse 2020, hvilket i denne sammenhæng svarer til kvalitetsniveau B, mens energirammen i BR15 svarer til kvalitetsniveau C.

    Anvendelse af kvalitetsniveauer kan øge synligheden af ellers oversete kvaliteter i byggeriet og dermed give større gennemsigtighed i for eksempel markedsføring og kommunikation. Værdsættelsen af, at disse krav er opfyldt, er imidlertid individuel, og det er op til byggeriets parter at indbygge højere kvalitet i byggeriet i den udstrækning, at det bliver værdsat af bygherren eller brugerne.

    Kvalitetsniveau A, B og C er defineret således:

    Kvalitetsniveau A:

    Kvalitetsniveau A beskriver en særlig høj kvalitet. Kvalitetsniveau A er aktuel, hvor der ønskes:

    • –Tilfredsstillelse af alle brugere

    • –Opnåelse af særlig høj grad af anvendelighed

    • –Opnåelse af en ekstraordinær lang levetid med yderst beskeden vedligeholdsindsats.

    og/eller

    • –Opnåelse af stor fleksibilitet samt opfyldelse af forventninger til fremtidige anvendelser.

    For at opnå den bedste funktion er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik. Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger.

    Kvalitetsniveau B:

    Kvalitetsniveau B beskriver en høj kvalitet. Kvalitetsniveau B er aktuel, hvor der ønskes:

    • –Tilfredsstillelse af næsten alle brugere

    • –Opnåelse af en høj grad af anvendelighed

    • –Opnåelse af en lang levetid med beskedent vedligeholdsindsats.

    og/eller

    • –Opnåelse af en vis fleksibilitet samt opfyldelse af visse forventninger til fremtidige anvendelser.

    Ligesom ved kvalitetsniveau A er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik.

    Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger.

    Kvalitetsniveau C:

    Kvalitetsniveau C beskriver en god kvalitet. Kvalitetsniveau C er aktuel, hvor der ønskes:

    • –Tilfredsstillelse af flertallet af brugerne

    • –Opnåelse af anvendelighed.

    og/eller

    • –Opnåelse af en tilfredsstillende levetid med begrænset vedligeholdsindsats.

    Kvalitetsniveau C markerer en nedre grænse for acceptabel kvalitet, som skal kunne opfyldes i hele bygningens forventede levetid. Selv ved kvalitetsniveau C kan det være nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet. Det vil være gældende på de områder, hvor ydeevnekrav ikke er specificeret i bygningsreglementet. Krav til kvalitetsniveau C svarer til almindelig god byggeskik.

    Ved anvendelse af kvalitetsniveauer bør de så vidt muligt foreskrives, dokumenteres, udføres og kontrolleres i henhold til gældende danske standarder inden for det pågældende område.

  • Acceptgrænser

    Indtil videre er der i denne anvisning kun få områder, hvor retningslinjer for fastsættelse af kvalitetsniveauer er angivet. Ovenfor er de differentierede krav til energiforbrug i bygningsreglementet nævnt som et eksempel. Et andet eksempel er de krav, der er formuleret for lydisolation, fordi bygningsreglementet henviser til DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007c), hvor tillægskravene er formuleret.

    De fleste kvalitetsniveauer vedrørende brugertilfredshed kan, hvis der ikke findes noget bedre at lægge til grund, formuleres ud fra 'acceptgrænser'. Det vil sige en vurdering af andelen af personer, der finder de tilsvarende løsninger tilfredsstillende. Kvalitetsniveau C svarer i denne forbindelse til bygningsreglementets mindstekrav, men der foreligger endnu ikke undersøgelser, der viser hvor stor en andel af brugerne, der på de forskellige områder finder dette kvalitetsniveau tilfredsstillende.

    Derfor kan der ikke gives absolutte acceptgrænser. Som et eksempel opererer man på lydområdet med acceptgrænser, der svarer til, at andelen af personer, der finder løsningen tilfredsstillende, øges fra ca. 57 % for løsninger i kvalitetsniveau C til henholdsvis ca. 77 % og 95 % for tilsvarende løsninger i kvalitetsniveau B og A, jf. DS 490 (Dansk Standard, 2007c).

  • Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer

    På området for handicaptilgængelighed opereres med tre kvalitetsniveauer A, B og C, der er defineret ved henholdsvis:

    Kvalitet A:

    • –Tilfredsstillelse af alle brugere

    • –Opnåelse af tilfredsstillende forhold for arbejde med personer med stort plejebehov. I særlige tilfælde sigtes på arbejde i sundheds- og plejeorienteret byggeri, der skal fungere for stærkt overvægtige (bariatriske) personer.

    • –Opnåelse af særlig høj grad af anvendelighed.

    I kapitel 3, Bygningers indretning, er fremhævet, når kvalitet A mest er relevant, da kvaliteten ikke er hensigtsmæssig i alle byggerier

    Kvalitet B:

    • –Tilfredsstillelse af næsten alle brugere

    • –Opnåelse af høj grad af anvendelighed.

    Kvalitet B svarer i de fleste tilfælde til det lidt højere kvalitetsniveau i standarder og anvisninger om tilgængelighed.

    Kvalitet C:

    • –Tilfredsstillelse af flertallet af brugerne

    • –Opnåelse af anvendelighed.

    Bygningsreglementets tilgængelighedskrav og vejledning fordeler sig både på kvalitet C og den højere kvalitet B.

• Relation til lovgivning

  • BR15

    Bygningsreglementet har til formål at sikre en nedre grænse for kvaliteten af byggeriet i Danmark. Denne grænse er principielt politisk fastsat og skal blandt andet sikre en nedre grænse for acceptabel kvalitet af nye boliger, institutioner og arbejdspladser.

    Bestemmelserne i bygningsreglementet suppleres af vejledningstekster, som relaterer sig til de enkelte stykker i bygningsreglementet. En vejledningstekst kan for eksempel indeholde minimumsværdier for forhold, hvor funktionskravet er formuleret i almene vendinger. Ofte er vejledningsteksten en god, kortfattet vejledning for den rutinerede fagperson. I denne anvisning vises reglementets vejledningstekster i umiddelbar forlængelse af bestemmelserne.

    Tegninger i reglementets vejledningstekst skal alene opfattes som eksempler. Derudover har de myndigheder, der har ansvaret for byggelovgivningen, udarbejdet vejledninger vedrørende særlige emner, der reguleres i bygningsreglementet, fx på brandområdet. Disse vejledninger kan findes på hjemmesiden om Bygningsreglement 2015 [www.bygningsreglementet.dk].

  • Standarder

    Formålet med anvendelse af standarder er at opnå ensartede specifikationer, fremgangsmåder og terminologier inden for et bestemt område eller produkt. Den europæiske standardiseringsorganisation Comité Européen de Normalisation (CEN) udarbejder europæiske standarder på næsten alle områder. Moderne standardisering retter sig især mod krav til ydeevne for ikke at bremse innovation og udvikling.

    Læs mere om danske og internationale standarder hos Dansk Standard [www.ds.dk].

  • CE-mærkning

    Det er obligatorisk at forsyne byggevarer med CE-mærke, hvis de er omfattet af en harmoniseret, europæisk standard, jf. byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 668, 2013). Byggevareforordningen introducerer blandt andet bæredygtighed, som et væsentligt krav ved udarbejdelse af produktstandarder. Desuden skal alle CE-mærkede byggevarer ledsages af en ’ydeevnedeklaration’ (ofte forkortet DoP, Declaration of Performance), der indeholder de deklarerede værdier. Byggevareforordningen har fra 1. juli 2013 erstattet Byggevaredirektivet (Bekendtgørelse nr. 118, 1998).

    Selvom en byggevare er CE-mærket, kan der godt være nationale byggebestemmelser, der bevirker, at varen kun kan anvendes i begrænset udstrækning.

    Byggevareinfo.dk er en hjemmeside med en oversigt over harmoniserede produktstandarder. Listen indeholder standardernes navne, numre, tidspunktet for, hvornår CE-mærkning er mulig, og hvornår CE-mærkning er obligatorisk [www.byggevareinfo.dk].

  • MK- og VA-godkendelser

    Der er i bygningsreglementet ikke længere krav om MK-godkendelse af materialer og konstruktioner.

    VA-godkendelsesordningen (Bekendtgørelse nr. 1375, 2010) vedrørende vandinstallationer til drikkevand er erstattet af en ny mærkningsordning med betegnelsen ’Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand’ (Bekendtgørelse nr. 666, 2015), se kapitel 8.4.2.4 Materialer, produkter og udførelse, stk. 1.

    VA- og MK-godkendelser fungerer derfor fremtidig som frivillige ordninger til dokumentation af, at bygningsreglementets krav er opfyldt.

  • Anden lovgivning

    Arbejdsmiljølovgivningen indeholder i visse/flere tilfælde krav til forhold, der ikke håndteres af bygningsreglementet eller krav, der supplerer bestemmelserne i bygningsreglementet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne anvisning er det tilstræbt at henvise til arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er fundet relevant.

    Særligt kapitlet om bebyggelsesregulerende bestemmelser har overlap med planloven (Bekendtgørelse nr. 1529, 2015), der administreres af Miljøministeriet. Planloven tilsigter at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.

  • Alment teknisk fælleseje

    Alment teknisk fælleseje omfatter summen af forskningsbaseret viden, praktiske erfaringer, undersøgelsesteknikker og rutiner på byggetekniske områder.

    Med til alment teknisk fælleseje hører blandt andet danske standarder, SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade, vejledninger fra branchens oplysningsorganisationer samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene.

    Det er god byggeskik at følge indholdet i alment teknisk fælleseje.

    Byggeriets parter har pligt til at være bekendt med indholdet af alment teknisk fælleseje. Man kan vælge at bruge andre løsninger end beskrevet heri, men skal da kunne dokumentere de valgte løsningers ydeevne og holdbarhed. Man har dermed en særlig bevisbyrde, såfremt der viser sig at være problemer med de løsninger, man har valgt.

     

• 1. 1. 1.1 Generelt

  1. • • • • Stk. 1

  Reglementet gælder for alt byggeri, med mindre andet er bestemt i kap. 1.2.

  1. • • • • Vejledning (1.1, stk. 1)

  Hovedanvendelsesområdet for reglementet er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, herunder de bygningskategorier, der er nævnt i byggelovens § 11, huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter samt garager, udhuse og andet sekundært byggeri.

  1. • • • • Stk. 2

  Reglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i byggelovens § 2.

  1. • • • • Vejledning (1.1, stk. 2)

  § 2 i byggeloven omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser, nedrivning af bebyggelse samt ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen.

   

  Byggeloven omfatter også miner og lignende anlæg, hvortil offentligheden har adgang.

• 1. 1. 1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde

  1. • • • • Stk. 1

  Reglementet gælder ikke for:

   

  1) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for byggearbejdets udførelse.

   

  2) Master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg.

   

  3) Læskærme ved stoppesteder og lignende.

   

  4) Transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, måle- og trykregulatorstationer for fremføring af gas, pumpestationer og trykforøger-anlæg for vand- og afløbs- og fjernvarmesystemer samt radio- og blokhytter og relæhuse til offentlig trafik med et areal på højst 30 m² og en højde, der ikke overstiger 3,0 m.

   

  5) Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af Beredskabsstyrelsen.

   

  6) Hegnsmure ved skel mod nabo, vej og sti, der ikke overstiger 1,8 m.

  1. • • • • Vejledning (1.2, stk. 1)

  De nævnte bebyggelser mv. kan opføres og nedrives uden tilladelse eller anmeldelse. Der er ikke fastsat særlige krav i reglementet til disse bebyggelser mv. Begrænsningerne er fastsat i medfør af byggelovens § 3 og § 16 B, stk. 1.

  1. • • • • Vejledning (1.2, stk. 1, nr. 4)

  Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester er ikke omfattet af bestemmelsen.

  1. • • • • Vejledning (1.2, stk. 1, nr. 6)

  Der henvises til hegnsloven.

  1. • • • • Stk. 2

  For kolonihavehuse, der i øvrigt er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, gælder alene bestemmelserne om aftrækssystemer og vand- og afløbsinstallationer i kap. 8.4 og kap. 8.5.

  1. • • • • Vejledning (1.2, stk. 2)

  Kolonihavehuse kan opføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, jf. bestemmelserne i kap. 1.6. Om anlæg, lokalisering og omfang af kolonihaver henvises til lov om planlægning og lov om kolonihaver.

   

  Når kolonihavehusets placering i forhold til nabo skal fastlægges, bør der tages hensyn til risikoen for brandspredning mellem bygningerne. Der henvises til kap. 5.5.

  1. • • • • Stk. 3

  Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger er undtaget fra bestemmelserne i kap. 2, 3, 4, 5, 7 og 8 bortset fra bestemmelserne om:

   

  - Højde- og afstandskrav i kap. 2.3.3 og 2.3.4

  - Byggeret i kap. 2.2

  - Arbejdssteders indretning i kap. 3.4.1, stk. 3

  - Udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner i kap. 4.1 og 4.2

  - Brandforhold i kap. 5.1, flugtveje i kap. 5.2, konstruktive forhold i kap. 5.3 (gælder alene for dyrestalde), brandtekniske installationer i kap. 5.4 (gælder alene for dyrestalde), brand- og røgspredning i kap. 5.5, samt 5.6 redningsberedskabets indsatsmulighed

  - Vand- og afløbsinstallationer i kap. 8.4 og fyringsanlæg og aftrækssystemer i kap. 8.5.

  1. • • • • Stk. 4

  For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i kap. 2-8, såfremt bestemmelserne skønnes at være uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne.

  1. • • • • Vejledning (1.2, stk. 4)

  Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af, om der af frednings- og bevaringshensyn kan ske lempelser fra konkrete bestemmelser i kap. 2-8 være opmærksom på, om hensyn bag bestemmelsen kan opfyldes på andre måder. Dette gælder særligt i forhold til tilgængelighedsbestemmelserne i kap. 3. Det skal af byggetilladelsen klart fremgå, hvor der er tale om lempelser.

   

  For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er del af et fredet fortidsminde, og som er omfattet af bestemmelserne i kap. 1.3.1 og kap. 1.5, stk. 5, gælder, at ansøgeren skal søge kommunen om dispensation, hvis der ønskes lempelser fra bestemmelser i kap. 3-8.

   

  For bebyggelser omfattet af kap. 1.3.2 gælder, at ansøgeren skal søge kommunen om dispensation fra bestemmelser i kap. 3-4 og kap. 6-8.

  1. • • • • Stk. 5

  Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og -skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er undtaget fra bestemmelserne i kapitlerne 1 og 2.

  1. • • • • Vejledning (1.2, stk. 5)

  Undtagelsen gælder alene anlægselementer, der indgår i signal- og radiokommunikationssystemer langs offentlige baner.

   

  Ved jernbanekommunikation forstås sikkerhedssamtaler mellem lokoførere og personalet i fjernstyringscentralerne, overførelse af sikkerhedsdata mellem togene og de faste anlæg, samt anden nødvendig kommunikation for at sikre jernbanens drift, herunder passagerinformation og rangering.

  1. • • • • Stk. 6

  Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, er alene omfattet af bestemmelserne i kap. 4.6. Omfattet er transportable konstruktioner placeret på byggepladser eller nærved, når konstruktionens anvendelse har en direkte tilknytning til et igangværende byggearbejde. Transportable konstruktioner, der opsættes eller anvendes til andre formål end selve udførelsen af byggearbejdet, herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet, der ikke er egentligt byggearbejde, og som anvendes som en fast arbejdsplads, er omfattet af bestemmelserne i kap. 4.6, kap. 5 og kap. 7.3.1, stk. 2. Bestemmelsen omfatter ikke oplagsområder og lignende, der betjener flere byggepladser samtidigt. Konstruktioner, der benyttes til overnatning, er ikke omfattet af bestemmelsen. Telte til andet brug end stilladsinddækning o.lign. er ikke omfattet af bestemmelsen.

  1. • • • • Vejledning (1.2, stk. 6)

  Bestemmelsen blev indført, idet langt de fleste transportable konstruktioner til brug ved byggearbejder har været omfattet af både bygningsreglementet og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, heri navnlig §§ 10, 12, 17 og 21. Bestemmelsen medfører således, at der ikke længere vil være dobbelt regulering på området. De konstruktioner, der ikke er omfattet af Arbejdstilsynets bestemmelser, er fortsat omfattet af bygningsreglementets bestemmelser.

   

  Bestemmelsen medfører, at transportable konstruktioner til brug for udførelsen af byggearbejder kun er omfattet af få af bygningsreglementets bestemmelser, og blandt andet ikke er omfattet af kravet om byggesagsbehandling.

   

  Det er som udgangspunkt bygningsejerens ansvar, at konstruktionerne lever op til kravene i byggelovgivningen, jf. byggelovens § 17, stk. 1. Bygningsejeren er den person, der ejer den matrikel, hvorpå byggearbejdet udføres. Ansvaret kan dog efter byggelovens bestemmelse også påhvile brugeren.

   

  Bestemmelsen medfører, at alle transportable konstruktioner, f.eks. kraner, stilladser, skure og velfærdsforanstaltninger til brug i arbejdstiden samt konstruktioner til brug for byggeledelsen, der alene anvendes lejlighedsvist, er undtaget fra bygningsreglementets anvendelsesområde, idet disse er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.

   

  Konstruktioner, hvori der udføres arbejde, der ikke er egentligt byggearbejde, skal dog også leve op til kravene i bygningsreglementets kap. 5 og bilag 6, jf. bestemmelsen i kap. 7.3.1, stk. 2.

   

  Konstruktioner, der anvendes til personophold udenfor arbejdstiden, fx skure, der anvendes til overnatning, er ikke omfattet af bestemmelsen. Disse konstruktioner skal derfor byggesagsbehandles.

   

  Bestemmelsen fritager ikke de transportable konstruktioner for at efterleve krav i medfør af anden lovgivning. Eksempelvis kan kravet om landzonetilladelse eksistere uanset, om konstruktionen er omfattet af bygningsreglementet eller ej.

   

• 1. 1. 1.3 Ansøgning om byggetilladelse

  1. • • • • Stk. 1

  Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, med mindre andet er bestemt i kap. 1.3.5, kap. 1.5 eller kap. 1.6.

  1. • • • • Vejledning (1.3, stk. 1)

  En bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsageligt skal anvendes til beboelse, skal forsikre bebyggelsen mod byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelsen af bebyggelsen, jf. byggelovens 25A, stk. 1. Ved behandlingen af en byggeansøgning skal kommunen påse, om der foreligger dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring jf. byggelovens § 25C, stk. 1.

   

  Jf. byggelovens § 16, stk. 12, kan kommunalbestyrelsen benytte deltilladelser, så byggeriet kan påbegyndes, uden at alle forhold i byggesagen er endeligt afklaret. Herved kan kommunalbestyrelsen sikre sig, at f.eks. alle nødvendige statiske beregninger og tegninger for den følgende etape foreligger, inden den enkelte deltilladelse gives.

   

  Opsætning af altaner er omfattet af kravet om byggetilladelse og skal behandles i henhold til bestemmelserne i kap. 1.3.1, 1.3.2 og 1.3.3.

  1. • • • • Stk. 2

  Ansøgning om byggetilladelse skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning (digital selvbetjening), som kommunen stiller til rådighed.

  1. • • • • Vejledning (1.3, stk. 2)

  Reglerne om overgang til obligatorisk digital selvbetjening blev indført i byggeloven ved lov nr. 552 af 2. juni 2014 og fremgår af byggelovens § 16, stk. 3-6.

   

  Den digitale ansøgning anses at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.

   

  Kommunen skal tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde, hvis der er særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Kommunen kan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er modtaget digitalt, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen på anden måde end kommunens digitale løsning.

  1. • • • • Stk. 3

  Ansøgningen signeres af ejeren med digital signatur. Hvis ansøgningen ikke er signeret af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet.

  1. • • • • Vejledning (1.3, stk. 3)

  En ansøgning om byggetilladelse skal som udgangspunkt signeres af bygningsejeren. Bygningsejeren kan dog ligeledes lade andre ansøge via fuldmagt eller på anden måde dokumentere, at han har ret til at udføre arbejdet.

   

  Det forudsættes, at de digitale systemer, som kommunen stiller til rådighed for ansøgning mv. indrettes på en sådan måde, at kommunen kan identificere, hvem der har indgivet ansøgningen. Der kan i særlige situationer være tale om, at kommunens digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation, og hvor ansøger derfor er nødsaget til på anden måde at dokumentere sin ret til at udføre arbejdet. Eksempelvis hvor der stilles krav om to underskrifter eller, hvor ejeren ønsker at give fuldmagt til en anden, og selvbetjeningsløsningen ikke er indrettet til at håndtere dette.

   

  Der stilles krav om anvendelse af en sikker identifikation af ejeren i form af den nødvendige digitale signatur som eksempelvis NemID eller en digital signatur med et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere, og som er teknisk kompatible med OCES.

   

  Erhvervelse af den offentlige digitale signatur NemID forudsætter, at man er over 15 år, har et personnummer, og at dette kan verificeres i CPR-registret.

  1. • • • • Stk. 4

  Såfremt bebyggelsen er omfattet af bestemmelserne i kap. 1.3.1, kap. 1.3.2 eller kap. 1.5, stk. 5, skal dette fremgå af ansøgningen.

  1. • • • • Vejledning (1.3, stk. 4)

  Kommunalbestyrelsen foretager den endelige vurdering af, om bebyggelsen er omfattet af enten kap. 1.3.1, kap. 1.3.2 eller kap. 1.5, stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke mener, at den pågældende bebyggelse er omfattet af de pågældende kapitler, skal kommunalbestyrelsen meddele dette til ansøgeren inden 2 uger.

  1. • • • • Stk. 5

  Ved transportable konstruktioner, som ikke er certificeret efter reglerne i bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, jf. kap. 1.3.5, skal ansøgning om byggetilladelse til opstilling af konstruktionen indgives og signeres med digital signatur af brugeren af konstruktionen.

  1. • • • • Vejledning (1.3, stk. 5)

  Ejeren og brugeren kan være den samme fysiske eller juridiske person. Ved bruger forstås den fysiske eller juridiske person, der rent faktisk skal anvende konstruktionen, eller til hvis arrangement konstruktionen skal anvendes.

  • 1. 1. 1. 1.3.1 Særlige bestemmelser vedrørende mindre bygninger og fritliggende enfamiliehuse mv.

    1. • • • • Stk. 1

    For følgende bebyggelser gælder, at der alene skal indsendes ansøgning til kommunalbestyrelsen vedrørende forhold omfattet af kap. 2:

     

    1) Garager på terræn i én etage, garager i kældre i énfamiliehuse samt om- og tilbygninger heraf, når bygningens samlede areal er over 50 m².

     

    2) Carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger samt om- og tilbygninger heraf, når bygningens samlede areal er over 50 m².

     

    3) Fritliggende enfamiliehuse samt om- og tilbygninger hertil. Bestemmelsen finder også anvendelse, selv om en del af boligen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

     

    4) Sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel med højst 2 boliger samt om- og tilbygninger hertil. Bestemmelsen finder også anvendelse, selv om en del af boligen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

     

    5) Sommerhuse samt tilbygninger hertil.

    1. • • • • Vejledning (1.3.1, stk. 1)

    Disse bebyggelser betegnes som byggerier af begrænset kompleksitet og er derfor undtaget kommunalbestyrelsens behandling af de tekniske bestemmelser, jf. byggelovens § 16. stk. 7-9. Ansøgeren skal derfor ikke indsende ansøgning vedrørende forhold omfattet af kap. 3-8. Bebyggelse med en begrænset kompleksitet skal fortsat overholde gældende lovgivning.

     

    Såfremt kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af bestemmelserne i kap. 2 tillader en placering af bygningen, som gør det nødvendigt at stille særlige krav om brandforanstaltninger, kan kommunalbestyrelsen stille dette krav, uanset at der ikke indsendes ansøgningsmateriale vedrørende bestemmelserne i kap. 5. Kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde forlange det ansøgningsmateriale, der er nødvendigt for at kunne behandle ansøgningen. Dette kan f.eks. være dokumentation for brandsikring af ydervægge mv.

     

    Sker der ændringer i projektet, som kan medføre eller medfører, at bebyggelsen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal ansøgeren meddele kommunalbestyrelsen dette. Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, hvorvidt bygningen fortsat er omfattet af stk. 1. Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bygningen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal bebyggelsen behandles efter kap. 1.3.3.

    1. • • • • Vejledning (1.3.1, stk. 1, nr. 1 og 2)

    Bestemmelserne gælder uanset hvilken anden form for eventuel bebyggelse, bygningerne opføres i tilknytning til.

    1. • • • • Vejledning (1.3.1, stk. 1, nr. 3-5)

    For disse bygninger gælder, at ombygninger kan udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, såfremt der ikke sker en udvidelse af etagearealet, eller en væsentlig anvendelsesændring, jf. kap. 1.6, stk. 1.

     

    Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig, er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende.

    1. • • • • Stk. 2

    Ansøgningen skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og skal være bilagt relevant tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet. Ansøgningen skal indeholde enhver oplysning af betydning for kommunens behandling af bestemmelserne i kap. 2.

    1. • • • • Vejledning (1.3.1, stk. 2)

    Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgende oplysninger og tegninger være af betydning:

     

    Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samlede omfang, herunder muliggør en vurdering af bebyggelsens samlede indvirkning på omgivelserne, oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal, bebyggelsens højde- og afstandsforhold, beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes bebyggelse, grundens nuværende og fremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, beregning af bebyggelsesprocenten.

     

    Tegningsmaterialet skal alene indeholde oplysninger, som er nødvendige for kommunens behandling af bestemmelserne i kap. 2.

     

    Såfremt opfyldelsen af bestemmelser i kap. 3-8 har betydning for forhold, som er reguleret i kap. 2, skal ansøgeren indsende oplysninger herom til kommunalbestyrelsen (sammen med ansøgning om byggetilladelse). Det kan f.eks. være placering af udvendige ventilationsanlæg, som har betydning for bebyggelsens ydre fremtoning.

     

    Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendig for at kunne give byggetilladelse efter kap. 2.

     

    Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med ansøgningen stille krav om fremsendelse af yderligere oplysninger, såfremt dette er nødvendigt efter anden lovgivning. Det kan f.eks. være oplysninger om materialevalg, farver mv. for vurdering af lokalplansbestemmelse.

     

    Oplysninger og tegningsmateriale skal som udgangspunkt indsendes elektronisk via kommunens digitale løsning. Hvis oplysningerne og tegningsmaterialet ikke kan indsendes digitalt, uden at det ændrer karakter eller gøres ubrugbart i forhold til byggeprojektet, kan det indsendes pr. brev til kommunen.

    1. • • • • Stk. 3

    Ansøgningen skal indeholde:

     

    1) Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden.

     

    2) Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret anvendelse, oplysning om hidtidig benyttelse.

     

    3) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

     

    4) Oplysning om hvorvidt projektet er i strid med bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter sammen med en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser.

    1. • • • • Vejledning (1.3.1, stk. 3, nr. 1)

    Oplysningerne vil typisk være matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer, etageangivelse, side/dørnummer.

    1. • • • • Vejledning (1.3.1, stk. 3, nr. 2)

    Ud over tilladelse efter byggeloven kræver ændret benyttelse af sommerhuse i sommerhusområder til helårsbeboelse også tilladelse fra kommunalbestyrelsen i henhold til planlovens § 40.

    1. • • • • Vejledning (1.3.1, stk. 3, nr. 3)

    Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

    1. • • • • Vejledning (1.3.1, stk. 3, nr. 4)

    Såfremt der søges om dispensation fra bestemmelser i kap. 3-8, skal ansøgningen vedlægges de oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen.

    1. • • • • Stk. 4

    Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør, i Københavns og Frederiksberg Kommune af Geodatastyrelsen, af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

  • 1. 1. 1. 1.3.2 Særlige bestemmelser vedr. sammenbyggede enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger og visse industri- og lagerbygninger

    1. • • • • Stk. 1

    For følgende bebyggelser gælder, at der kun skal indsendes ansøgning til kommunalbestyrelsen vedrørende bestemmelserne omfattet af kap. 2 og kap. 5:

     

    1) Sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger med lodret lejlighedsskel. Bestemmelsen finder også anvendelse, selv om en del af boligen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

     

    2) Avls- og driftsbygninger i 1. etage, som kan henføres til konsekvensklasse CC1 eller CC2 i DS/EN 1990 DK NA.

    Bestemmelsen omfatter dog ikke avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv, svarende til bygninger, der ville blive placeret i konsekvensklasse CC3, hvis de var beregnet til ophold for mennesker.

     

    3) Industri- og lagerbygninger i 1. etage, som kan henføres til konsekvensklasse CC1 eller CC2 i DS/EN 1990 DK NA.

    1. • • • • Vejledning (1.3.2, stk. 1)

    Disse bebyggelser betegnes som byggerier af begrænset kompleksitet og kan derfor undtages behandling af de tekniske bestemmelser i kommunen, bortset fra bestemmelserne i kap. 5, jf. byggelovens § 16, stk. 7-9.

     

    Bebyggelse med en begrænset kompleksitet skal fortsat overholde gældende lovgivning.

     

    Sker der ændringer i projektet, som kan medføre eller medfører, at bebyggelsen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal ansøgeren meddele kommunalbestyrelsen dette. Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, hvorvidt bygningen fortsat er omfattet af stk. 1. Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bygningen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal bebyggelsen behandles efter kap. 1.3.3.

    1. • • • • Vejledning (1.3.2, stk. 1, nr. 1)

    For disse bygninger gælder, at ombygninger kan udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, såfremt der ikke sker en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring, jf. kap. 1.6.

     

    Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig, er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende.

     

    1. • • • • Vejledning (1.3.2, stk. 1, nr. 2)

    Bestemmelsen omfatter ikke jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, hvis de opføres enten i 2 eller flere etager, eller placeres i konsekvensklasse CC3 i DS/EN 1990 DK NA.

     

    Herudover er avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt er stor fare for tab af dyreliv ikke omfattet af bestemmelsen, dvs. avls- og driftsbygninger, der ville blive placeret i konsekvensklasse CC3, hvis de var til ophold for mennesker.

     

    Det vil typisk være staldbygninger over 2.000 m2, hvor samtlige dyr i bygningen vanskeligt vil kunne evakueres ved svigt. Bygninger omfattet af konsekvensklasse CC3 skal således altid teknisk byggesagsbehandles.

    1. • • • • Vejledning (1.3.2, stk. 1, nr. 3)

    Der henvises til byggelovens § 16, stk. 7, nr. 4.

    Bestemmelsen omfatter ikke industri- og lagerbygninger, som opføres enten i 2 eller flere etager, eller placeres i konsekvensklasse CC3 i DS/EN 1990 DK NA med centralvarmekedler mv. med en nominel ydelse over 400 kW.

     

    I forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af, om en bygning er omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 3, skal bygningen vurderes samlet. Det indebærer, at en bygning, hvis primære formål er industri- eller lagerbygning vil være omfattet af bestemmelsen, uanset at der i bygningen er indrettet kontorlokaler. Kommunalbestyrelsen skal behandle bygningen som en samlet enhed.

    1. • • • • Stk. 2

    Ansøgningen skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres og skal være bilagt relevant tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet. Ansøgningen skal indeholde enhver oplysning af betydning for kommunens behandling af bestemmelserne i kap. 2 og kap. 5.

    1. • • • • Vejledning (1.3.2, stk. 2)

    Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgende oplysninger og tegninger være af betydning:

     

    Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samlede omfang, herunder muliggør en vurdering af bebyggelsens samlede indvirkning på omgivelserne, oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal, bebyggelsens højde- og afstandsforhold, beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes bebyggelse, grundens nuværende og fremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, beregning af bebyggelsesprocenten.

     

    Oplysning om materialer og konstruktioner, som har betydning for overholdelse af bestemmelserne i kap. 5.

     

    Såfremt opfyldelsen af bestemmelser i kap. 3-4 og kap. 6-8 har betydning for forhold, som er reguleret i kap. 2, skal ansøgeren indsende oplysninger herom til kommunalbestyrelsen sammen med ansøgning om byggetilladelse.

    Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendig for at kunne give byggetilladelse efter kap. 2 og kap. 5.

     

    Oplysninger og tegningsmateriale skal som udgangspunkt indsendes elektronisk via kommunens digitale løsning. Hvis oplysningerne og tegningsmaterialet ikke kan sendes digitalt, uden at det ændrer karakter eller gøres ubrugbart i forhold til byggeprojektet, kan det indsendes på papir.

    1. • • • • Stk. 3

    Ansøgningen skal indeholde:

    1) Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden.

     

    2) Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret benyttelse, oplysning om den hidtidige benyttelse.

     

    3) Oplysninger til registrering af sager i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

     

    4) Oplysning om hvorvidt projektet er i strid med bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter sammen med en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser.

    1. • • • • Vejledning (1.3.2, stk. 3, nr. 1)

    Oplysningerne vil typisk være matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer, etageangivelse, side/dørnummer.

    1. • • • • Vejledning (1.3.2, stk. 3, nr. 3)

    Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

    1. • • • • Vejledning (1.3.2, stk. 3, nr. 4)

    Såfremt der søges om dispensation fra bestemmelser i kap. 3-4 og kap. 6-8 skal ansøgningen vedlægges de relevante oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen.

    1. • • • • Stk. 4

    Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange:

     

    1) Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag.

     

    2) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført.

     

    3) Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. nr. 1 og 2. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren.

     

    4) Attestering af en landinspektør, i Københavns og Frederiksberg Kommune af Geodatastyrelsen, af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

     

  • 1. 1. 1. 1.3.3 Øvrige bebyggelser

    1. • • • • Stk. 1

    Ansøgningen om byggetilladelse skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres og skal indeholde enhver oplysning af betydning for sagens behandling, herunder for sagens registrering i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ansøgningen skal være bilagt relevant tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 1 og 2)

    Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendigt for at give byggetilladelse.

    Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgende oplysninger og tegninger være af betydning:

     

    -Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samlede omfang, herunder muliggør en vurdering af bebyggelsens samlede indvirkning på omgivelserne, oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal, bebyggelsens højde- og afstandsforhold, beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes bebyggelse, grundstykkets nuværende og fremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, beregning af bebyggelsesprocenten.

     

    - Oplysninger til bedømmelse af energiforbrug.

    - Statiske beregninger.

    - Oplysning om materialer og konstruktioner.

    - Dimensionering af ventilation.

    - Indretningsmæssige forhold, herunder handicaptilgængelighed.

    - Oplysning om vand- og afløbsforhold mv.

     

    Oplysninger og tegningsmateriale skal som udgangspunkt indsendes elektronisk via kommunens digitale løsning. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde.

    1. • • • • Stk. 2

    Ansøgningen skal indeholde:

     

    1) Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden.

     

    2) Oplysning om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med. Ansøgningen skal indeholde en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser.

     

    3) Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret benyttelse, oplysning om den hidtidige benyttelse.

     

    4) Oplysning om, hvorvidt byggearbejdet er projekteret efter de lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder, jf. kap. 3. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for de eksisterende bygningskonstruktioner og øvrige bygningsmæssige forhold, som er af betydning for sagens behandling.

     

    5) Oplysninger om, hvordan der er truffet foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse, jf. kap. 4.1, stk. 5.

     

    6) Oplysninger for bygninger omfattet af kap. 7.2, om bygningens beregnede energibehov, dokumentation for at energirammen er opfyldt samt oplysninger om evt. lavenergiklasse.

     

    7) Redegørelse for sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold, som gennemføres, og hvem der forestår disse ved ansøgning om tilladelse til at give offentligheden adgang til en mine og lignende anlæg.

     

    8) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 2, nr. 1)

    Oplysningerne vil typisk være matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer, etageangivelse, side/dørnummer.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 2, nr. 4)

    Der henvises til kap. 3.1, stk. 2.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 2, nr. 5)

    For byggeri i perioden 1. november til 31. marts kan udgangspunktet for de krævede oplysninger være vintertilbudslisten i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 21. marts. [31. marts red.]

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 2, nr. 6)

    Der henvises til lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 2, nr. 8)

    Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

    1. • • • • Stk. 3

    Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange:

     

    1) Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikringstiltag.

     

    2) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandsikringstiltag og bygningsdele vil blive gennemført.

     

    3) Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. nr. 1 og 2. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren.

     

    4) Dokumentation for, at bygningskonstruktionerne opfylder bestemmelserne i kap. 4, Konstruktioner. Dokumentationen skal være i overensstemmelse med bilag 4, Dokumentation af bærende konstruktioner.

     

    5) Attestering af en landinspektør, i Københavns og Frederiksberg Kommune af Geodatastyrelsen, af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 3, nr. 1 og 2)

    Afhængigt af byggearbejdets art bør dokumentationen indeholde følgende: Den overordnede strategi for brandsikringen, tegningsmateriale og beskrivelser, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og redningsforhold mv., brandtekniske beregninger, dokumentation for de enkelte bygningsdeles og installationers brandtekniske egenskaber samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 3, nr. 4)

    Ansøgeren udpeger en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation. Statisk dokumentation for sekundære bygningskonstruktioner er ikke omfattet af krav om erklæring fra en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag 3.

     

    For bygninger i lav dokumentationsklasse, jf. SBi-anvisning 223, er der sædvanligvis ikke grundlag for at kræve dokumentation for, at bygningskonstruktionerne opfylder bestemmelserne i kap. 4.

    1. • • • • Stk. 4

    For bygninger, hvor svigt i de bærende konstruktioner har alvorlige konsekvenser med hensyn til tab af menneskeliv eller hvor de økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser er særligt store, skal den statiske dokumentation efter stk. 3, nr. 4 bilægges en erklæring udformet og underskrevet personligt af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag 3 (Anerkendelsesordning for statikere). Erklæringen skal omfatte den statiske dokumentation i sin helhed. Ejeren vælger den anerkendte statiker.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 4)

    De omfattede bygningskonstruktioner svarer til de konstruktioner, som i henhold til Nationalt Anneks til Eurocode 0, tabel B1 (EN 1990 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner) afsnit B4 er omfattet af høj konsekvensklasse CC3.

     

    Sekundære bygningskonstruktioner, hvor svigt alene vil omfatte den pågældende konstruktionsdel, og hvor konsekvenserne af et svigt er begrænsede, er dog ikke omfattet af krav om erklæring fra en anerkendt statiker.

     

    1. • • • • Stk. 5

    For bygninger omfattet af stk. 4, og hvor konsekvenserne af et eventuelt svigt er særligt alvorlige gælder endvidere, at den anerkendte statiker hverken direkte eller indirekte må være økonomisk forbunden med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen. Ejeren vælger den anerkendte statiker, og valget heraf godkendes af kommunalbestyrelsen.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 5)

    De omfattede bygningskonstruktioner svarer til de konstruktioner, som i henhold til Nationalt Anneks til Eurocode 0 (EN 1990 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner) afsnit B4 er omfattet af høj konsekvensklasse CC3 samt punkt (4) og (5).

     

    Den anerkendte statiker gennemfører en tredjepartskontrol af projektet og dokumenterer kontrollen i henhold til SBi-anvisning 223.

    1. • • • • Stk. 6

    For bygninger, der ikke er omfattet af stk. 4 og 5, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forlange, at den statiske dokumentation efter stk. 3, nr. 4 med tilhørende bilag, bilægges en erklæring udformet og underskrevet personligt af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag 3 (Anerkendelsesordning for statikere).

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 6)

    Et eksempel på de særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan forlange, at den statiske dokumentation efter stk. 3, nr. 4, bilægges en statikererklæring, kan være bygningskonstruktioner, der i henhold til SBi-anvisning 223, er henført til høj dokumentationsklasse.

    1. • • • • Stk. 7

    Dokumentationen og erklæringer efter stk. 3-6 indgives i digital form og skal være forsynet med den pågældendes digitale signatur med et sikkerhedsniveau, der mindst er på niveau med OCES-signaturen.

    1. • • • • Vejledning (1.3.3, stk. 7)

    Den pågældende er den person, der er ansvarlig for dokumentationen mv., f.eks. landinspektøren eller den anerkendte statiker.

     

  • 1. 1. 1. 1.3.4 Særlige bestemmelser vedrørende samlet byggesagsbehandling af master og antenner

    1. • • • • Stk. 1

    Ansøgning om byggetilladelse til opsætning af en mast og/eller til opsætning af mulige fremtidige antenner på masten kan byggesagsbehandles samlet.

    1. • • • • Vejledning (1.3.4, stk. 1)

    Kommunen vurderer selv, hvorvidt den vil foretage en samlet byggesagsbehandling.

     

    Bestemmelsen kan ligeledes anvendes ved ansøgning om byggetilladelse af flere fremtidige antenner på eksisterende master.

     

    Hvis der i forbindelse med en samlet byggesagsbehandling er pligt til at foretage partshøring efter forvaltningslovens regler, skal partshøringen omfatte både masten og de mulige fremtidige antenner, der er omfattet af ansøgningen.

     

    Kommunen kan i byggetilladelsen stille vilkår om, at kommunen skal orienteres hver gang, der opsættes en antenne på masten. Antenner, der efterfølgende opsættes på masten, skal være i overensstemmelse med byggetilladelsen.

    1. • • • • Stk. 2

    Ved en samlet byggesagsbehandling af ansøgning om opsætning af mast og mulige fremtidige antenner på masten skal ansøgningen indeholde en beskrivelse af de mulige fremtidige antennekonstruktioner, som senere kan opsættes på masten. Beskrivelsen skal omfatte antennernes antal og placering på masten.

    1. • • • • Vejledning (1.3.4, stk. 2)

    Antenner, der ønskes opsat på masten, men som ikke fremgår af den oprindelige byggeansøgning, eller antenner, hvor placeringen i henhold til byggeansøgningen ændres, skal byggesagsbehandles separat.

    1. • • • • Stk. 3

    Byggetilladelsen til opsætning af masten bortfalder, hvis opsætningen af masten ikke er påbegyndt et år fra tilladelsens dato. Tilladelsen til at opsætte de tilladte antenner på masten bortfalder dog ikke, selvom de planlagte antenner ønskes opsat mere end et år efter masten er opstillet.

    1. • • • • Vejledning (1.3.4, stk. 3)

    Dette er i overensstemmelse med byggelovens § 16, stk. 13, 1. pkt.

     

    For så vidt angår pkt. 1.3.4, stk. 3, sidste punktum, gælder dette alene for de antenner, der er en del af den samlede byggesagsbehandling.

    1. • • • • Stk. 4

    Byggearbejdet færdigmeldes og der udstedes ibrugtagningstilladelse allerede efter opsætningen af masten, uden de fremtidige tilladte antenner er monteret på masten. Ibrugtagningstilladelse udstedes i henhold til reglerne i kap. 1.8, stk. 2.

  • 1. 1. 1. 1.3.5 Transportable telte og konstruktioner

  • 1.3.5.1 Generelt

    1. • • • • Stk. 1

    De i bilag 2, skema 1, nævnte transportable telte og konstruktioner må ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.

    1. • • • • Vejledning (1.3.5.1, stk. 1)

    Transportable konstruktioner skal byggesagsbehandles efter reglerne i kap. 1.3.3, da der er tale om øvrig bebyggelse. I byggesagsbehandlingen skal kommunen dog kun påse, at reglerne i kap. 3.2,1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, er overholdt.

     

    Transportable telte og konstruktioner, der ikke er nævnt i bilag 2, skema 1 eller 2, men som kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder at være omfattet af byggelovens § 2, stk. 3, må ikke opsættes uden forudgående byggetilladelse, jf. byggelovens § 16, stk. 1, og bygningsreglementets kap. 1.3, stk. 1.

     

    Disse telte og konstruktioner kan dog certificeres i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, og byggetilladelse er i så fald ikke påkrævet, jf. kap. 1.3.5.1, stk. 2.

     

    Byggeloven finder ikke anvendelse på campingtelte, friluftstelte, parasoller, og lignende mindre genstande, som ikke er bygningsmæssige konstruktioner, og som ikke gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, da disse konstruktioner ikke er omfattet af byggeloven, jf. byggelovens § 2, stk. 2. Genstande af denne art er derfor heller ikke omfattet af reglerne i bygningsreglementet.

    1. • • • • Stk. 2

    Transportable telte og konstruktioner kan dog opstilles uden, at der foreligger byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis det transportable telt eller den transportable konstruktion er certificeret efter reglerne i bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner.

    1. • • • • Vejledning (1.3.5.1, stk. 2)

    Det er ligeledes muligt at få certificeret et transportabelt telt eller en transportabel konstruktion, der skal bruges til overnatning.

    1. • • • • Stk. 3

    Transportable telte og konstruktioner er alene omfattet af reglerne i kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, der er relevante i forhold til den konkrete konstruktion.

    1. • • • • Vejledning (1.3.5.1, stk. 3)

    Transportable telte og konstruktioner er alene omfattet af de bestemmelser, der står nævnt i bestemmelsen. I byggesagsbehandlingen skal kommunen derfor kun påse, at disse bestemmelser er overholdt.

     

    Telte med et samlet areal på 50 m² og mindre er ikke omfattet af reglerne i kap. 4, jf. kap. 4.1, stk. 7.

     

    Det er alene de bestemmelser, der er relevante i forhold til det konkrete telts eller den konkrete konstruktions udformning og anvendelse, der skal overholdes.

    1. • • • • Stk. 4

    Telte og konstruktioner, der opstilles med en varighed på over 6 uger på den samme placering, må uanset bestemmelsen i stk. 2, ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Opstillingen er i disse tilfælde også omfattet af kap. 2. Er en konstruktion, der ønskes opstillet med en varighed på over 6 uger, certificeret, kan kommunen lægge certificeringen til grund i den tekniske del af byggesagsbehandlingen. Herefter vil kommunen alene skulle byggesagsbehandle de bebyggelsesregulerende forhold.

    1. • • • • Vejledning (1.3.5.1, stk. 4)

    Telte og konstruktioner, der opstilles samme sted for en periode på over 6 uger, betragtes som varige konstruktioner. Disse varige konstruktioner er underlagt kravet om byggetilladelse på lige fod med andre faste og permanente bygninger, og de kan derfor ikke opsættes på grundlag af en certificering i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner.

     

    Såfremt teltet eller konstruktionen opstilles uden forudgående viden om, at teltet eller konstruktionen skal være opstillet på den samme placering i mere end 6 uger, vil teltet eller konstruktionen blive omfattet af kravet om byggetilladelse, når den tidsmæssige grænse på 6 uger er nået.

    1. • • • • Stk. 5

    De i bilag 2, skema 2, nævnte telte og konstruktioner kan opstilles uden byggetilladelse eller certificering. De i bilag 2, skema 2 nævnte telte og konstruktioner skal dog leve op til reglerne i kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, der er relevante i forhold til den konkrete konstruktion.

    1. • • • • Stk. 6

    Ved privat brug i bilag 2, skema 1 og 2 forstås telte, der ejes af en privatperson, og som udelukkende anvendes til privat brug af denne privatperson.

    1. • • • • Vejledning (1.3.5.1, stk. 6)

    Det afgørende for, om et telt er privat, beror således dels på ejerforholdet, dels på den konkrete anvendelse af teltet. Telte til privat brug er således telte, hvor den privatperson, der ejer teltet, også rent faktisk selv bruger teltet. Telte, der udlånes – uanset om udlån sker mod vederlag – er ikke omfattet af definitionen "privat", idet teltet da ikke anvendes af ejeren af teltet.

    1. • • • • Stk. 7

    Konstruktioner omfattet af dette kapitel skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen og kan tages i brug uden ibrugtagningstilladelse.

     

  • 1.3.5.2 Ansvarsbestemmelser

    1. • • • • Stk. 1

    I tilfælde, hvor ejer og bruger af en transportabel konstruktion ikke er samme fysiske eller juridiske person, påhviler det ejeren af konstruktionen at oplyse brugeren, om konstruktionen er certificeret.

    1. • • • • Vejledning (1.3.5.2, stk. 1)

    Ejer og bruger kan være den samme fysiske eller juridiske person.

    1. • • • • Stk. 2

    Hvis en transportabel konstruktion er omfattet af kravet om byggetilladelse, og konstruktionen ikke er certificeret efter reglerne i bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, jf. kap. 1.3.5.1, stk. 2, påhviler det brugeren af konstruktionen at indhente byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, inden konstruktionen opstilles.

    1. • • • • Stk. 3

    Brugeren af en transportabel konstruktion, der er nævnt i bilag 2, skema 1, eller som kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering efter byggelovens § 2, stk. 3, har skønnet er omfattet af kravet om byggetilladelse, skal til enhver tid overfor bygningsmyndigheden kunne dokumentere, at konstruktionen er blevet enten byggesagsbehandlet eller certificeret.

    1. • • • • Stk. 4

    Ansvaret for, at opstilling, forankring, placering og nedtagning af en transportabel konstruktion er i overensstemmelse med byggetilladelse meddelt af kommunalbestyrelsen, påhviler den, der har forestået opstillingen, henholdsvis nedtagningen af konstruktionen.

    1. • • • • Vejledning (1.3.5.2, stk. 4)

    Dette medfører, at det er den person, der har opstillet konstruktionen, der er ansvarlig for, at konstruktionens opstilling er korrekt og lovlig. Brugeren vil derfor være ansvarlig for opstillingen af konstruktionen i de tilfælde, hvor brugeren selv har stillet konstruktionen op.

     

• 1. 1. 1.4 Byggetilladelse

  1. • • • • Stk. 1

  En byggetilladelse skal være skriftlig. Der kan i byggetilladelsen stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal have besked, når forskellige stadier af byggearbejdet udføres.

  1. • • • • Vejledning (1.4, stk. 1)

  Jf. byggelovens § 16, stk. 7, bortfalder byggetilladelsen, hvis byggearbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Kommunalbestyrelsen kan forlange besked om byggearbejders forskellige stadier for at sikre kommunalbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn i det omfang, den måtte ønske det.

   

  For bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1 gælder, at kommunalbestyrelsen alene skal meddele byggetilladelse vedrørende bestemmelserne i kap. 2. For bebyggelse omfattet af kap. 1.3.2 gælder, at kommunalbestyrelsen alene skal meddele byggetilladelse vedrørende bestemmelserne i kap. 2 og kap. 5.

  1. • • • • Stk. 2

  I byggetilladelsen kan stilles krav om:

   

  1) at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at de lydmæssige krav i kap. 6, Indeklima, er opfyldt.

   

  2) at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til klimaskærmens tæthed i kap. 7, Energiforbrug, er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal i mindst 10 pct. af byggesagerne stille krav om måling af klimaskærmens tæthed. For alle bygninger, der opføres som bygningsklasse 2020, stilles der krav om dokumentation af, at klimaskærmens tæthed er eftervist ved prøvning. Trykprøvning skal foretages af en uvildig, kvalificeret bygningstester.

   

  3) at der dokumenteres korrekt beregningsmæssig eftervisning af energirammens overholdelse. For bygninger der opføres som bygningsklasse 2020 skal kommunalbestyrelsen, uanset bestemmelserne i kap. 1.3.1 og 1.3.2, i mindst 10 pct. af byggesagerne stille krav om dokumentation for korrekt beregningsmæssig eftervisning af energirammens overholdelse. Dokumentationen skal foretages af en uvildig energisagkyndig. Dokumentationen skal foreligge, før der gives byggetilladelse.

   

  4) at der stilles sikkerhed for, at byggemodningsarbejder, omfattet af byggelovens § 4 udføres, inden bebyggelsen tages i brug.

   

  5) at der foretages en måling eller leveres anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer.

   

  6) at dokumentation og erklæringer for de bærende konstruktioner, jf. kap. 1.3.3, stk. 3, nr. 4 og stk. 4-6, senest ved ibrugtagning svarer til det færdige byggeri.

   

  7) at der foretages en systemintegrationstest for de brandtekniske anlæg inden bebyggelsen tages i brug.

  1. • • • • Vejledning (1.4, stk. 2)

  Lydmålinger kan udføres i overensstemmelse med retningslinjerne i SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger og SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger.

  1. • • • • Vejledning (1.4, stk. 2, nr. 2)

  Kravet om måling af volumenstrømmen gennem utætheder gælder kun for bygninger, der er omfattet af kap. 7.2, og som opvarmes til 15° C eller derover. Bestemmelserne om tæthed fremgår af kap. 7.2.1, stk. 4-6.

  1. • • • • Vejledning (1.4, stk. 2, nr. 3)

  Den energisagkyndige kan udpeges af bygningsejeren.

  1. • • • • Vejledning (1.4, stk. 2, nr. 7)

  En systemintegrationstest skal sikre at de brandtekniske installationer har den funktionssammenhæng, der er forudsat i brandstrategien.

  1. • • • • Stk. 3

  Med undtagelse af stk. 2, nr. 2 og 3, gælder bestemmelserne i stk. 2 ikke for bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1 og 1.3.2.

  1. • • • • Vejledning (1.4, stk. 3)

  Kommunalbestyrelsen kan også i byggeri omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2 stille krav om måling af, at kravet om lufttæthed er opfyldt. Målingsrapporten indsendes til kommunalbestyrelsen.

   

  Kommunalbestyrelsen kan også i byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk.1, nr. 1 (eksempelvis rækkehuse) stille krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at de lydmæssige krav er opfyldt.

  1. • • • • Stk. 4

  Med undtagelse af stk. 2, nr. 1, 2 og 3, gælder bestemmelserne i stk. 2 ikke for bebyggelse omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1.

   

• 1. 1. 1.5 Anmeldelse

  1. • • • • Stk. 1

  Følgende byggearbejder kan udføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen:

   

  1) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5, og som ved opførelse, om- eller tilbygning samlet er over 35 m2, men ikke overstiger 50 m2 samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester, der heller ikke overstiger 50 m2.

   

  2) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, og som ved opførelse eller tilbygning samlet er over 20 m2, men ikke overstiger 50 m2.

   

  3) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 2 og 3, og kap. 1.3.3, og som ved opførelse, om- eller tilbygning ikke samlet overstiger 50 m2.

   

  4) Vindmøller i landzone.

   

  5) Satellitantenner med en diameter på over 1,0 m.

   

  6) Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt befæstede pladser.

   

  7) Antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, som defineret i bekendtgørelse af lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenesters § 2, nummer 4 og 5.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 1, nr. 1-4)

  Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med opførelse af sådanne bebyggelser skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

   

  Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt, kræver tilladelse efter bygningsfredningsloven.

   

  For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsat de bestemmelser for ombygninger, forandringer mv., der fremgår heraf.

   

  Bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om bebyggelsens placering og udformning gælder fortsat, selv om byggearbejdet ikke kræver byggetilladelse.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 1, nr. 1)

  Byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5, omfatter:

   

  - Fritliggende enfamiliehuse

  - Sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel med højst to boliger

  - Sommerhuse i sommerhusområder.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 1, nr. 2)

  Byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, omfatter sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel med mere end to boliger.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 1, nr. 6)

  Bestemmelsen omfatter gylletanke, gyllelaguner, møddingspladser, ensilagepladser, foderpladser, vaskepladser, siloer til korn- og foderopbevaring og lign.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 1, nr. 7)

  (1.5, stk. 1, nr. 7) Bestemmelsen omhandler alene antenner, der anvendes til radiokommunikation. Bekendtgørelse af lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester definerer elektroniske kommunikationsnet som enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikationstjenester. Derudover er offentlige elektroniske kommunikationsnet defineret som elektroniske kommunikationsnet, der stilles til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller – tjenester. Som eksempler på antennesystemer i elektroniske kommunikationsnet kan nævnes offentlige mobilnet, SINE-nettet og tilhørende radiokæder.

   

  Anmeldelsesbestemmelsen undtager ikke antenneejeren fra at indhente tilladelser, der er påkrævet i henhold til anden lovgivning, eksempelvis landzonetilladelse i henhold til planloven.

  1. • • • • Stk. 2

  Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 2)

  Fristen regnes fra den dag anmeldelsen er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

   

  Hvis anmeldelsen undtagelsesvis afsendes pr. brev, regnes fristen fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget i kommunen.

   

  Sendes anmeldelsen med postvæsenet, skal der til fristen lægges den normale postbesørgelsestid. På samme måde skal kommunen blot have afsendt en eventuel reaktion mod anmeldelsen inden 2 uger efter at have modtaget anmeldelsen, og der må således også her lægges den normale postbesørgelsestid til. Arbejdet må således ikke påbegyndes, før de 2 uger + normal postbesørgelsestid er gået.

  1. • • • • Stk. 3

  Anmeldelsen skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Kommunalbestyrelsen kan afvise anmeldelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening. Anmeldelsen skal signeres af ejeren og indsendes til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 1.3, stk. 2 og 3.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 3)

  Reglerne om overgang til obligatorisk digital selvbetjening blev indført i byggeloven ved lov nr. 552 af 2. juni 2014 og fremgår af byggelovens § 16, stk. 3 – 6.

  Den digitale ansøgning anses at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.

  1. • • • • Stk. 4

  Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om post- eller BBR-adresse og matrikelbetegnelse.

  1. • • • • Stk. 5

  For følgende bygninger gælder, at der alene skal indsendes anmeldelse til kommunalbestyrelsen vedrørende forhold omfattet af kap. 2:

   

  Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger samt tilbygninger heraf, når arealet samlet er over 35 m² og ikke overstiger 50 m².

   

  Anmeldelsen skal vedlægges tegningsmateriale, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og andre bebyggelser på grunden.

  1. • • • • Stk. 6

  For bebyggelse, der ikke er omfattet af stk. 5, gælder, at anmeldelsen skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og vedlægges tegning med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og andre bebyggelser på grunden samt valg af materialer til ydervægge og tagdækning.

  1. • • • • Stk. 7

  Ved vindmøller skal anmeldelsen ud over oplysningerne i stk. 6, tillige vedlægges nødvendige tilladelser efter anden lovgivning.

  1. • • • • Stk. 8

  Ved antenner skal anmeldelsen ud over oplysninger om ejendommens adresse og matrikelbetegnelse indeholde oplysninger om placering af antennen, højde- og afstandsforhold samt konstruktive forhold ved placering på bygningen. Angivelsen af antennens placering skal følge adressesystematikken, der fremgår af bekendtgørelse om vejnavne og adresser udstedt med hjemmel i lov om bygnings- og boligregistrering. Ejeren af en antenne, der anvendes til radiokommunikation, og som er omfattet af mastelovens bestemmelser, skal desuden sammen med anmeldelsen indsende dokumentation for, at der er indgået en aftale om opsætning af en mobilantenne med bygningsejeren. Af aftalen skal det fremgå, at der mellem parterne er enighed om antennens placering samt eventuel indfarvning af antennen.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 8)

  Angivelsen af antennens placering på bygningen skal fremgå så nøjagtigt som muligt og så vidt muligt med max. 1 m unøjagtighed i forhold til den geografiske position.

  1. • • • • Stk. 9

  Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra reglementets tekniske bestemmelser i kap. 3-8, skal der ansøges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 9)

  Der henvises til kap. 1.13. For bebyggelse omfattet af stk. 5 gælder, at såfremt der søges om dispensation fra bestemmelser i kap. 3-8, skal ansøgningen vedlægges de oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen.

  1. • • • • Stk. 10

  En anmeldelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra anmeldelsen.

  1. • • • • Stk. 11

  Byggearbejder omfattet af dette kapitel skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

  1. • • • • Vejledning (1.5, stk. 11)

  Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med, at byggeriet fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

   

• 1. 1. 1.6 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse

  1. • • • • Stk. 1

  Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse:

   

  1) Ombygninger og andre forandringer i bebyggelser som nævnt i kap. 1.3.1, stk. 1, kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, og kap. 1.5, stk. 1, nr. 1-3. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring.

   

  2) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et samlet areal på højst 35 m², som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5.

   

  3) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, med et samlet areal på højst 20 m² pr. bolig.

   

  4) Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m², omfattet af kap. 2.2.3.5.

   

  5) Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.

   

  6) Byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse.

   

  7) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.

   

  8) Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder.

   

  9) Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenner.

   

  10) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.

   

  11) Vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen, og som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e.

   

  12) Ombygninger og andre forandringer i boligenheder i etageejendomme, der alene vedrører ændringer inden for den enkelte enhed, og som ikke medfører ændringer i bærende konstruktioner. Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet.

   

  13) Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i erhvervsbebyggelser, der alene vedrører en enkelt erhvervsenhed på højst 150 m2, og som ikke medfører ændringer i bærende konstruktioner samt flugtvejsforholdene. Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet.

   

  14) Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i traditionelt kontorbyggeri, som alene vedrører ændringer inden for en eller flere kontorenheder, som hver især udgør selvstændige brandmæssige enheder. Den enkelte ombygning eller forandring må ikke påvirke flugtveje, som anvendes af flere brandmæssige enheder, og må ikke medføre ændringer i bærende konstruktioner. Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1)

  Byggearbejder omfattet af nr. 2 og 3 skal overholde byggeretten i kap. 2.2. Kan dette ikke ske, skal der ansøges om byggetilladelse efter helhedsvurdering hos kommunen, og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før der er meddelt byggetilladelse.

   

  Kan byggearbejdet ikke overholde de relevante bestemmelser i kap. 3-8, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen, og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er givet.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 1)

  Opsætning af altaner er omfattet af kap. 1.3.1.

   

  Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven. Udvidelsen skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

   

  Ændringer i antal værelser, køkkenforhold mv. skal indberettes til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

   

  Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder og lignende sker en udvidelse af arealet, dvs. en forøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der søges byggetilladelse hertil efter kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2. Som eksempel herpå kan nævnes enhver tilbygning, eller hel eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet, der ikke tidligere er medregnet i etagearealet.

   

  Inddragelse af udhuse, garager og lignende bygninger til beboelse er en væsentlig anvendelsesændring, som kræver byggetilladelse.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 2 og 3)

  Bestemmelserne omfatter ikke integrerede garager.

  Bestemmelsen gælder for det samlede areal af sådanne bygninger inkl. eksisterende bygninger på grunden, der ikke overstiger 35 m2 eller 20 m2.

   

  Bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om bebyggelsens placering og udformning gælder fortsat, selvom byggearbejdet kan udføres uden tilladelse og anmeldelse. Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt, kræver tilladelse efter bygningsfredningsloven. For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsat de bestemmelser for ombygninger, forandringer mv., der fremgår heraf.

   

  Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med opførelse af sådanne bygninger skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 4 og nr. 6-7)

  Opførelse af sådanne byggearbejder skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 6)

  Der henvises til kapitel 1.2, stk. 2.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 8)

  F-gasanlæg og F- gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas, kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

  For installation af F-gastanke henvises endvidere til Forsvarsministeriets bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser.

  Der henvises endvidere til bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr.

   

  Opstilling af F-gastanke er tillige omfattet af beredskabsloven.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 9)

  Større satellitantenner skal anmeldes, jf. kap 1.5, stk. 1, nr. 5.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 11)

  Bestemmelsen omfatter byggearbejder, herunder vedligeholdelsesarbejder, udskiftning af bygningskomponenter og installationer, der indebærer en mulighed for at påvirke energiforbruget samt forbedring af bygningens energieffektivitet. Vedligehold omfatter både vedligehold af hele eller dele af den samlede bebyggelse samt udskiftning af enkelte bygningskomponenter. Bestemmelsen vedrører alene forhold vedrørende bygningers energiforbrug. Byggelovens øvrige bestemmelser i § 2 finder endvidere anvendelse, hvis ombygningen eller forandringen er omfattet af disse bestemmelser.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 12-14)

  Bestemmelsen omfatter alene ombygninger og andre forandringer, der ikke medfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Ombygningerne og forandringerne skal forsat opfylde de tekniske bestemmelser i reglementet. Ombygninger, der påvirker bebyggelsens fælles installationer, herunder nyetablering af badeværelser, er ikke omfattet og der skal derfor søges om byggetilladelse.

   

  En ændring af en erhvervsenhed til beboelse eller ændring af beboelse til erhverv er en væsentlig anvendelsesændring og er således ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal derfor søges om byggetilladelse.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 12)

  Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringer inden for de enkelte boligenheder, uanset antallet af boligenheder, der ombygges eller forandres. Bestemmelsen omfatter bl.a. ændring af ikke-bærende vægge i den enkelte boligenhed, udskiftning og ombygning af badeværelse, vinduer eller køkken.

   

  Ombygninger, der vedrører hele bebyggelsen, f.eks. udskiftning af tagbelægning til anden form for belægning og derved ændring af tagkonstruktionen eller ændringer i bebyggelsens flugtvejs- eller ventilationssystem, er ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal søges om byggetilladelse hertil. Tilsvarende gælder for ombygninger, som medfører ændringer i udgangsforholdene fra boligen, ombygninger, der medfører ændringer i flugtvejsforhold, samt blænding af døre til trapper, som er flugtveje.

   

  I forbindelse med væsentlige ombygninger i boligenheder, skal der opsættes røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup. Ved mindre ombygninger vil det også være hensigtsmæssigt at opsætte røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 13)

  Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringer i en enkelt erhvervsenhed.

   

  Ombygningsarbejder af større dele af en erhvervsejendom kræver byggetilladelse, og der kan derfor ikke ske ombygning af en hel erhvervsbebyggelse efter denne bestemmelse ved at henvise til, at der er tale om separate, enkeltstående ombygninger.

   

  For nogle anvendelsesændringer i erhvervsbyggeri gælder, at de er omfattet af krav om tilladelse efter planloven, hvorfor der skal søges tilladelse herom hos kommunen.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 1, nr. 14)

  Bestemmelsen omfatter traditionelt kontorbyggeri, det vil f.eks. sige kontorbyggeri, som er opført efter retningslinjerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

   

  Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringer inden for selvstændige brandmæssige enheder, som f.eks. en brandcelle eller en brandsektion. Bestemmelsen omfatter bl.a. ændringer af cellekontorer til storrumskontorer og omvendt, sammenlægning af enkelte kontorer i en brandmæssig enhed, ændringer i ikke-bærende vægge samt udskiftning og ombygning af bad eller køkken.

   

  Ændringer, som vedrører mere end en enkelt enhed i bebyggelsen, eller som påvirker flugtvejsforholdene, er ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal søges om byggetilladelse hertil.

  1. • • • • Stk. 2

  Byggearbejder omfattet af dette kapitel skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

  1. • • • • Vejledning (1.6, stk. 2)

  Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med, at byggeriet fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

   

• 1. 1. 1.7 Nedrivning af bebyggelse

  1. • • • • Stk. 1

  Nedrivning af bebyggelser kan udføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen.

  1. • • • • Vejledning (1.7, stk. 1)

  Nedrivning af bebyggelser skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  Krav til ejers signatur samt 2-ugers fristen fremgår af kap. 1.5 om anmeldelse.

  Nedrivning af fredede og bevaringsværdige bygninger kræver tilladelse efter bygningsfredningslovens § 11. For nedrivning af bebyggelse henvises til bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde med senere ændring efter lov om arbejdsmiljø.

  Endvidere henvises til bekendtgørelse om asbest og til bekendtgørelse om affald vedrørende håndtering af PCB.

   

  I lokalplaner kan der være fastsat bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives.

  1. • • • • Stk. 2

  Ved nedrivning skal anmeldelsen ud over oplysninger om ejendommens adresse og matrikelbetegnelse samt bygningsidentifikation indeholde oplysninger om bygningens omtrentlige højde og grundflade. Kommunalbestyrelsen kan i det enkelte tilfælde fastsætte retningslinjer for nedrivningen.

  1. • • • • Vejledning (1.7, stk. 2)

  Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger om Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med anmeldelser af sådanne bygninger skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

  1. • • • • Stk. 3

  Følgende bebyggelse kan nedrives uden byggetilladelse eller anmeldelse:

   

  1) Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.

   

  2) Bebyggelse som nævnt i kap. 1.6, stk. 1, nr. 2-10.

  1. • • • • Vejledning (1.7, stk. 3)

  Bestemmelsen omfatter derfor ikke integrerede garager, carporte og lignende mindre bygninger.

   

• 1. 1. 1.8 Tilladelse til ibrugtagning og færdigmelding

  1. • • • • Stk. 1

  Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen, jf. dog kap. 1.3.5.1, stk. 7, kap. 1.5, stk. 11 og kap. 1.6, stk. 2.

  1. • • • • Vejledning (1.8, stk. 1)

  Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med, at byggeriet fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

   

  Ved færdigmelding af byggeri skal kommunalbestyrelsen påse, at der foreligger dokumentation for, at der er tegnet en byggeskadeforsikring og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25C, stk. 2.

   

  I henhold til bekendtgørelse om energimærkning af bygninger skal ejeren fremsende energimærkningen til den stedlige bygningsmyndighed senest samtidig med afslutningen af byggearbejdet.

  1. • • • • Stk. 2

  Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

  1. • • • • Vejledning (1.8, stk. 2)

  Kommunalbestyrelsen kan nægte at give tilladelse til ibrugtagning, hvis byggearbejdet ikke er i overensstemmelse med byggetilladelsen, og kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde meddele ejeren påbud om at berigtige forholdet, jf. byggelovens § 17.

   

  Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis kræve en opdateret brandstrategi eller anden dokumentation for, at kravene til bygningen er opfyldt.

   

  1. • • • • Stk. 3

  Byggearbejder kan dog tages i brug uden tilladelse efter stk. 2, hvis arbejdet vedrører bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.

  1. • • • • Vejledning (1.8, stk. 3)

  Der kræves ikke tilladelse til at tage de byggearbejder i brug, hvor kommunen ikke giver tilladelse vedrørende forhold i kap. 3-8 (bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1) og kap. 3-4 og kap. 6-8 (bebyggelse omfattet af kap. 1.3.2). Disse byggerier skal alene færdigmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.

  1. • • • • Stk. 4

  For bygninger omfattet af kap. 1.3.1 indsendes til opbevaring i kommunen dokumentation for, at bestemmelserne i kap. 3-8 er opfyldt, sammen med erklæringen i bilag 5.

  1. • • • • Vejledning (1.8, stk. 4-5)

  Kravet følger af byggelovens § 16, stk. 2.

   

  Ansøger indsender dokumentationen sammen med erklæringen i bilag 5. Kommunalbestyrelsen har i forhold til dokumentationen alene en arkivfunktion og skal derfor ikke behandle den indsendte dokumentation. Kommunalbestyrelsen skal alene kontrollere, at ansøgeren har underskrevet erklæringen i bilag 5.

   

  Det er ansøger, der står inde for, at den fornødne dokumentation er vedlagt. Der gives i bilag 5 eksempler på dokumentation, som kan være relevant at vedlægge byggesagen.

  1. • • • • Stk. 5

  For bygninger omfattet af kap. 1.3.2 indsendes til opbevaring i kommunen dokumentation for, at bestemmelserne i kap. 3-4 og 6-8 er opfyldt, sammen med erklæringen i bilag 5.

  1. • • • • Stk. 6

  Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelse, der er omfattet af stk. 2, kan tages i brug, helt eller delvis, selv om byggearbejdet endnu ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for byggeriets færdiggørelse og kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ikke overholdes, kan byggeriet færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed.

  1. • • • • Stk. 7

  Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen eller lignende anlæg.

   

• 1. 1. 1.9 Forhåndsdialog

  1. • • • • Stk. 1

  Inden der gives byggetilladelse eller dispensation og ved anmeldelser, kan kommunalbestyrelsen afholde en forhåndsdialog med ejeren og dennes repræsentanter.

  1. • • • • Vejledning (1.9, stk. 1)

  Under forhåndsdialogen afklares rammerne for byggeprojektet, ligesom der kan indgås aftaler om f.eks. tidsplaner og dokumentation mellem ejeren og bygningsmyndigheden.

   

  En forhåndsdialog kan bruges til at afklare, hvorvidt en bebyggelse er omfattet af bestemmelserne i kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2, således at dette spørgsmål er afklaret inden indsendelse af ansøgning.

   

• 1. 1. 1.10 Forhold til anden lovgivning

  1. • • • • Stk. 1

  Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning, herunder:

   

  Lov om planlægning

  Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

  Lov om naturbeskyttelse

  Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

  Lov om skove

  Lov om miljøbeskyttelse

  Lov om forurenet jord

  Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv.

  Lov om arbejdsmiljø

  Lov om offentlige veje

  Lov om private fællesveje

  Lov om sanering

  Lov om byfornyelse og udvikling af byer

  Lov om varmeforsyning

  Lov om midlertidig regulering af boligforholdene

  Beredskabsloven

  Museumsloven

  Lov om vandforsyning

  Lov om byfornyelse og udvikling af byer

  Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

  1. • • • • Vejledning (1.10, stk. 1)

  Kommunalbestyrelsens pligt omfatter al anden lovgivning, der er relevant i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Denne pligt påhviler uanset stk. 1 kommunalbestyrelsen i kraft af dens egenskab som offentlig forvaltningsmyndighed.

  Listen over lovgivning som skal undersøges er ikke udtømmende.

   

  For bygninger omfattet af kap. 1.3.1 samt kap. 1.5, stk. 5, gælder, at ansøger selv er ansvarlig for, at der ikke er forhold vedrørende kap. 3-8, som er i modstrid med bestemmelser i anden lovgivning.

   

  For bygninger omfattet af kap. 1.3.2 gælder, at ansøger selv er ansvarlig for, at der ikke er forhold vedrørende kap. 3-4 og kap. 6-8, som er i modstrid med bestemmelser i anden lovgivning.

   

  Er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre kontrol med et forhold af teknisk karakter i henhold til anden lovgivning, som f.eks. miljølovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen, planlovgivningen mv. eller en privatoprettet servitut, skal kommunalbestyrelsen fortsat udøve denne kontrolfunktion. Følger det af anden lovgivning, at bygningsreglementets regler på et bestemt område skal kontrolleres af kommunen, vil kommunen fortsat skulle foretage denne kontrolfunktion, da hjemlen til kontrollen følger af anden lovgivning.

  1. • • • • Stk. 2

  Hvis byggearbejdet er i strid med anden lovgivning, skal kommunalbestyrelsen ved anmeldelser reagere over for anmelderen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget.

  1. • • • • Vejledning (1.10, stk. 2)

  For bebyggelser omfattet af kap. 1.5, stk. 5, gælder, at kommunalbestyrelsen alene skal reagere, hvis der er forhold efter kap. 2, som er i modstrid med anden lovgivning.

   

  Er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre kontrol med et forhold af teknisk karakter i henhold til anden lovgivning, som f.eks. miljølovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen, planlovgivningen mv. eller en privatoprettet servitut, skal kommunalbestyrelsen fortsat udøve denne kontrolfunktion. Følger det af anden lovgivning, at bygningsreglementets regler på et bestemt område skal kontrolleres af kommunen, vil kommunen fortsat skulle foretage denne kontrolfunktion, da hjemlen til kontrollen følger af anden lovgivning.

  1. • • • • Stk. 3

  Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra anden lovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen.

  1. • • • • Stk. 4

  Såfremt der ikke efter stk. 1 er foretaget en tilstrækkelig habitatvurdering, skal kommunalbestyrelsen, forinden der meddeles byggetilladelse, vurdere, om planen eller projektet vil påvirke et habitatområde negativt.

  1. • • • • Vejledning (1.10, stk. 4)

  Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for dette. Denne vurdering skal foretages, inden myndigheden giver tilladelsen. Hvis det ikke kan udelukkes, at planen eller projektet vil påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde negativt, må myndigheden ikke give sin tilladelse til projektet eller planen.

   

  Kravet gælder også for byggeri uden for et udpeget område, der kan have en påvirkning ind i området.

   

  I de tilfælde, hvor en væsentlig påvirkning ikke kan afvises, skal gennemføres en konsekvensvurdering, der skal dokumentere påvirkningens omfang. Der kan således ikke gives byggetilladelse, medmindre det på baggrund af konsekvensvurderingen kan afvises, at der sker skade på et habitatområde.

   

  Se habitatdirektivets procedurebeskrivelse i Energistyrelsens vejledning herom.

  1. • • • • Stk. 5

  Hvis der foreligger helt særlige og bydende nødvendige nationale hensyn til væsentlige samfundsinteresser og hvor der ikke er andre alternativer, kan der uanset stk. 4, meddeles byggetilladelse.

  1. • • • • Vejledning (1.10, stk. 5)

  Der er tale om helt særlige tilfælde, hvor bydende nødvendige nationale hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser kun kan opfyldes ved at se bort fra det overordnede hensyn til et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning. Undtagelsen kan således ikke anvendes ved lokale og regionale hensyn. Som eksempel på helt særlige og bydende nødvendige nationale hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser kan nævnes opførelse af en vindmøllepark.

   

  Se habitatdirektivets procedurebeskrivelse i Energistyrelsens vejledning herom.

   

• 1. 1. 1.11 Midlertidig rådighed over nabogrund

  1. • • • • Stk. 1

  Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde:

   

  1) Når det er nødvendigt for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund.

   

  2) Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom.

  1. • • • • Vejledning (1.11, stk. 1)

  Ved vejarealer skal tilladelsen indhentes hos vejmyndigheden.

  1. • • • • Vejledning (1.11, stk. 1, nr. 1)

  Der henvises til byggelovens § 12, stk. 4, som indeholder en varslingsfrist på 14 dage.

  1. • • • • Vejledning (1.11, stk. 1, nr. 2)

  Der kan være tale om tilladelse til at anbringe afstivning, stige, byggekran, stillads, skærmtag eller lignende på nabogrund eller tilladelse til at tilvejebringe adgang via nabogrund.

  1. • • • • Stk. 2

  Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er forbi, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før.

  1. • • • • Stk. 3

  Hvis ny bebyggelse eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel mod nabo medfører, at naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer det.

• 1. 1. 1.12 Gebyrer

  1. • • • • Stk. 1

  Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilladelser og anmeldelser efter reglementet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der skal opkræves gebyr for dispensationer ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse. Gebyr kan også opkræves, selvom der meddeles afslag på ansøgningen, eller såfremt ansøger trækker sin byggeansøgning tilbage.

  1. • • • • Vejledning (1.12, stk. 1)

  Hjemlen til at opkræve gebyrer er fastsat i byggelovens § 28, stk. 1. Der kan således opkræves gebyr, selvom der meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse, midlertidig tilladelse eller dispensation. Det er dog vigtigt at skelne mellem afvisning og afslag, da det alene er ved afslag, der kan opkræves byggesagsgebyr, mens der ved afvisning af en sag ikke kan opkræves gebyr. En afvisning er den situation, hvor kommunen afviser at foretage en egentlig byggesagsbehandling, da der fra sagens start mangler væsentlige oplysninger i sagen. Et afslag er den afgørelse, som kommunen når frem til, efter der er foretaget en egentlig byggesagsbehandling af sagen, men hvor der er forhold, der gør, at det ønskede byggeri ikke kan tillades.

   

  I tilfælde hvor en ansøger trækker sin byggeansøgning tilbage i processen, og kommunen således har påbegyndt byggesagsbehandlingen af ansøgningen, kan kommunen opkræve gebyr for den tid, kommunen har brugt på byggesagsbehandling i perioden fra byggesagsbehandlingens påbegyndelse og indtil tilbagetrækningen.

   

  Kommunerne kan endvidere opkræve gebyr ved lovliggørelsessager.

  1. • • • • Stk. 2

  Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyrer, eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse sagstyper.

  1. • • • • Stk. 3

  Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal opkræves gebyr, skal gebyret opkræves efter tidsforbrug, jf. dog stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der alene skal opkræves gebyr for visse sager. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der kun skal opkræves gebyr for visse sager, er det alene udgifterne forbundet med behandlingen af disse gebyrpålagte sager, som kommunalbestyrelsen kan dække via gebyrindtægterne. Udgifterne forbundet med de byggesager, der ikke er gebyrpålagte, kan kommunalbestyrelsen ikke dække via gebyropkrævningen.

  1. • • • • Vejledning (1.12, stk. 3)

  Kommunalbestyrelsen skal ikke længere opkræve særskilte gebyrer for forskellige bygningskategorier. Kommunalbestyrelsen afgrænser på baggrund af en objektiv og saglig vurdering de enkelte sagstyper. Det kan eksempelvis ske ved, at sagstyperne inddeles efter deres retlige karakter, eller den type bygning, sagen vedrører. Eksempler på sagstyper kan være anmeldelsessager, dispensationsansøgninger, sager vedrørende enfamiliehuse og lagerbebyggelse osv. Hvis kommunalbestyrelsen opkræver gebyr for visse typer af byggesager mv., skal kommunalbestyrelsen opkræve gebyr for hver type byggesag i forhold til den tid, kommunen har brugt på at behandle byggesagen, således at størrelsen af gebyret afspejler, hvor lang tid kommunen har brugt på at behandle ansøgerens byggesag. Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve et fast ”grundgebyr” eller et ”opstartsgebyr” ved siden af timebetalingen, medmindre forholdet er omfattet af kap. 1.12, stk. 6, jf. byggelovens § 28, stk. 1, 2. pkt.

  1. • • • • Stk. 4

  Kommunalbestyrelsen fastsætter selv sin timepris. Kommunalbestyrelsen skal opkræve samme timepris i alle byggesager.

  1. • • • • Stk. 5

  Kommunalbestyrelsen skal ved opkrævning af byggesagsgebyr udspecificere tidsforbruget i den enkelte byggesag, så ansøgeren får kendskab til kommunens opgørelse af tidsforbruget.

  1. • • • • Vejledning (1.12, stk. 5)

  Ved opkrævning af byggesagsgebyrer skal tidsforbruget i den enkelte sag udspecificeres, så ansøgeren får kendskab til opgørelsen af tidsforbruget i den enkelte byggesag og herved bliver gjort bekendt med, hvordan kommunens tidsforbrug har fordelt sig i den konkrete sag.

  1. • • • • Stk. 6

  Kommunalbestyrelsen kan vælge, at byggesagsgebyr for de i kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 1 og 2, og kap. 1.5, stk. 1, nr. 1-3, nævnte bygninger skal opkræves som et fast gebyr i stedet for efter tidsforbrug. Opkræves gebyret som et fast gebyr, forfalder det til betaling, når byggearbejdet lovligt kan påbegyndes. I sidstnævnte tilfælde kan kommunalbestyrelsen tilbageholde tilladelsen eller dispensationen, indtil gebyret er indbetalt.

  1. • • • • Vejledning (1.12, stk. 6)

  Der er tale om mindre bygninger, såsom f.eks. carporte, garager, udhuse, drivhuse mv. og tilbygninger hertil. Der kan opkræves et fast gebyr, uanset om disse bygningstyper skal byggesagsbehandles eller kan opføres efter anmeldelse. Kommunalbestyrelsen kan selv inden for bestemmelsen i stk. 6 nærmere fastsætte, hvilke mindre bygninger der er omfattet af kommunens beslutning om, at byggesagsgebyret opkræves som et fast gebyr. Vælger kommunalbestyrelsen at fastsætte et fast gebyr, må indtægterne herfra ikke overstige kommunalbestyrelsens samlede udgifter til sagsbehandlingen af disse mindre bygningstyper.

  1. • • • • Stk. 7

  Gebyr fastsat efter tidsforbrug forfalder til betaling, når bygningen endeligt kan tages lovligt i brug. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at gebyret skal forfalde til betaling i to rater. Første rate vil i disse tilfælde forfalde, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles. Anden rate vil forfalde, når bygningen endeligt kan tages lovligt i brug. Ved anmeldelsessager, hvor gebyret opkræves efter tidsforbrug, jf. kap. 1.12, stk. 6, forfalder gebyret til betaling, når byggearbejdet lovligt kan påbegyndes.

  1. • • • • Vejledning (1.12, stk. 7)

  Forfaldstidspunktet angiver det tidspunkt, hvor kommunen tidligst kan opkræve gebyr fra borgerne. Kommunalbestyrelsen kan efter det angivne forfaldstidspunkt selv fastsætte de nærmere betalingsbetingelser, herunder, hvornår gebyret skal erlægges i den enkelte byggesag, hvis blot dette tidspunkt tidligst er, når bygningen endeligt kan tages lovligt i brug. Dette tidspunkt vil være samtidigt med, at byggesagen kan afsluttes, idet bebyggelse ikke kan tages lovligt i brug, hvis ikke der foreligger den fornødne dokumentation mv. i sagen.

   

  Beslutter kommunalbestyrelsen, at byggesagsgebyret skal forfalde til betaling i to rater, vil gebyret for første rate omfatte perioden fra byggesagsbehandlingens påbegyndelse og indtil det tidspunkt, hvor byggetilladelse meddeles. Byggesagens påbegyndelse vil være det tidspunkt, hvor kommunen enten modtager en ansøgning, eller det tidspunkt hvor kommunen vurderer, at der foretages en egentlig byggesagsbehandling, selvom der ikke er modtaget en formel ansøgning. Dette vil ofte være, når kommunen ikke blot iagttager sin forvaltningsretlige vejledningspligt, men foretager konkrete vurderinger og afholder møder mv., der tager udgangspunkt i et helt konkret byggearbejde, og hvor kommunens arbejde må betragtes som konkret byggesagsbehandling.

   

  Anden rate vil omfatte kommunens arbejde i perioden fra byggetilladelsen meddeles, og til bygningen endeligt kan tages lovligt i brug. Dette tidspunkt vil være samtidigt med, at byggesagen kan afsluttes, idet bebyggelse ikke kan tages lovligt i brug, hvis ikke der foreligger den fornødne dokumentation mv. i sagen.

  I tilfælde, hvor ansøger i løbet af processen trækker sin byggeansøgning tilbage, kan kommunen opkræve gebyr for den tid, kommunen har brugt på byggesagsbehandling i perioden fra byggesagsbehandlingens påbegyndelse og indtil tilbagetrækningen. Ved lovliggørelsessager kan der opkræves gebyr for perioden, fra kommunen påbegynder lovliggørelsessagen, og indtil byggeriet er lovliggjort.

   

   

• 1. 1. 1.13 Dispensation mv.

  1. • • • • Stk. 1

  For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder byggelovens § 22.

  1. • • • • Vejledning (1.13, stk. 1)

  Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra de materielle bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Der kan ikke dispenseres fra de formelle regler, som f.eks. bestemmelserne om, hvornår der skal ske byggesagsbehandling, bestemmelserne om, hvornår naboer skal orienteres forud for dispensation, ankebestemmelser og lignende. Kommunalbestyrelsen kan kun give dispensation, når den skønner, at det er foreneligt med de hensyn, der ligger bag den bestemmelse, der søges dispensation fra. Opmærksomheden henledes på bagatelgrænsen i byggelovens § 22, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan undlade at foretage naboorientering, når en dispensation skønnes at være uden betydning for de pågældende naboer.

  1. • • • • Stk. 2

  For bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1, kap. 1.3.2 og kap. 1.5, stk. 5, gælder, at såfremt der ønskes dispensation til at fravige reglementets bestemmelser, skal der indsendes ansøgning herom til kommunalbestyrelsen.

  1. • • • • Vejledning (1.13, stk. 2)

  Kravet om dispensationsansøgning gælder forhold omfattet af hele reglementet, uanset at der ikke skal indsendes ansøgningsmateriale vedrørende forhold omfattet af kap. 3-8 (kap. 1.3.1 og kap. 1.5, stk. 5) eller kap. 3-4 samt kap. 6-8 (kap. 1.3.2).

   

  Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendig for at kunne give dispensationen.

   

  Ansøgning herom skal indsendes ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).

  1. • • • • Stk. 3

  Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at beholde et ulovligt forhold signeres af ejeren personligt. Dette krav er opfyldt, hvis ejeren signerer ansøgning med en digital signatur med en sikkerhed, der mindst er på niveau med OCES-signaturen.

  1. • • • • Stk. 4

  Afvigelser fra byggelovens og reglementets bestemmelser kan kun anses for meddelt, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt.

  1. • • • • Vejledning (1.13, stk. 4)

  Afvigelser fra byggelovens og reglementets bestemmelser kan således kun anses for godkendt/tilladt, såfremt dispensationen eller tilladelsen foreligger skriftligt.

   

• 1. 1. 1.14 Klage

  1. • • • • Stk. 1

  Der kan klages over kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende reglementets bestemmelser i overensstemmelse med byggelovens §§ 23 og 24. Klagemuligheden gælder kun de forhold, der er behandlet af kommunalbestyrelsen, jf. kap. 1.3.1, kap. 1.3.2 og kap. 1.5, stk. 5.

  1. • • • • Vejledning (1.14, stk. 1)

  Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skal ske til statsforvaltningen, jf. lov om regional statsforvaltning. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

   

  Der er kun mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelsen omfatter retlige spørgsmål, dvs. at der ikke kan klages over en kommunalbestyrelses skønsmæssige afgørelser. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

   

  Klagemyndighedens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt, jf. byggelovens § 25.

   

• 1. 1. 1.15 Straf

  1. • • • • Stk. 1

  Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i kapitel 1-8.

  1. • • • • Vejledning (1.15, stk. 1)

  Byggelovens § 30, stk. 1-5 indeholder straffebestemmelserne for overtrædelse af byggelovens bestemmelser.

   

• 1. 1. 1.16 Servicemål

  1. • • • • Stk. 1

  Kommunalbestyrelsen skal hvert år i januar måned fastsætte og offentliggøre mål for kommunens sagsbehandlingstid ved behandlingen af en byggesag. Kommunalbestyrelsen skal som minimum fastsætte ét servicemål for byggesagsbehandlingen, men kan fastsætte flere.

  1. • • • • Vejledning (1.16, stk. 1)

  Hjemlen til at fastsætte servicemål fremgår af byggelovens § 21, stk. 3. Servicemålene skal angive den sagsbehandlingstid, som en ansøger skal påregne i den enkelte kommune for at få en byggetilladelse. Servicemålene skal således angive sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt en ansøgning om byggetilladelse, der fra ansøgerens side er fuldt oplyst, og frem til, at kommunen rent faktisk træffer den endelige afgørelse i sagen. Den del af sagen, som kommunen som myndighed skal oplyse, herunder at foretage partshøring og tilvejebringe oplysninger, som det ikke påhviler ansøgeren at indhente mv., regnes således med i den sagsbehandlingstid, kommunen opstiller som servicemål.

   

  I forhold til en eventuel forhåndsdialog i forbindelse med en byggesag skal kommunen tydeliggøre over for ansøgeren, hvornår forhåndsdialogen ophører, og den egentlige sagsbehandling påbegyndes.

   

  Kommunalbestyrelsen skal som minimum fastsætte ét servicemål, men kan også fastsætte flere servicemål, eksempelvis for forskellige bygningstyper, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre servicemålene, således at ansøgerne til enhver tid har mulighed for at orientere sig om en kommunes servicemål.

   

• 1. 1. 2.1 Generelt

  1. • • • • Stk. 1

  En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne reguleres med hensyn til:

   

  1) Grundens størrelse.

  2) Bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej, sti og anden bebyggelse på samme grund.

  3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til skel mod nabo, vej, sti og anden bebyggelse på samme grund.

  4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent.

  5) De ubebyggede arealers indretning.

  1. • • • • Vejledning (2.1, stk. 1)

  Bestemmelsen beskriver de forhold, der er gældende for kapitel 2 både inden for byggeretten i henhold til kapitel 2.2 og ved en helhedsvurdering i henhold til kapitel 2.3.

   

  De bebyggelsesregulerende forhold kan indgå som vilkår i byggetilladelsen.

   

  • SBi-anvisning (2.1, stk. 1)

    De bebyggelsesregulerende bestemmelser fastsætter krav til de ydre forhold for en bygning, herunder:

    • –Hvor stor en bygning må være i forhold til grundens størrelse

    • –Hvor høj bygningen må være

    • –Hvor på grunden bygningen må placeres.

    Bestemmelserne skal vurderes ud fra et konkret projekt. De bebyggelsesregulerende bestemmelser er bygget op om funktionsbaserede krav, som kommunen skal anlægge et helhedssyn på. Derved kan kommunen fastlægge, hvilke bebyggelsesregulerende bestemmelser der skal gælde for den pågældende bebyggelse. En række af kapitlets bestemmelser træder kun i kraft, hvis forholdet ikke er fastlagt i en lokalplan eller lignende.

    Byggeret

    Kapitel 2.2, Byggeret, fastslår en generel byggeret. Dermed er det umiddelbart tilladt at bygge, hvis en række standardkrav er opfyldt. Overholder byggeriet kravene, kan kommunen som udgangspunkt ikke nægte byggetilladelse. Selv om et byggeri er omfattet af byggeretten, skal der indhentes byggetilladelse hos kommunen på forhånd.

    Byggeretten gælder ikke, hvis der i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat andre bestemmelser. Kommunen kan derfor fastlægge andre bestemmelser for et område gennem en lokalplan, se omtale under stk. 3.

    Helhedsvurdering

    Kommunen skal i det konkrete tilfælde anlægge en helhedsvurdering ud fra kravene i dette kapitel og på den baggrund fastlægge, hvilke bestemmelser der skal gælde for den pågældende bebyggelse. Helhedsvurderingen sker med baggrund i en række overordnede kriterier, der beskrives nærmere i kapitel 2.3.1, Generelle kriterier. Hvis en afgørelse skyldes et administrativt skøn, skal kommunen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24 (Bekendtgørelse nr. 433, 2014). Kravet om begrundelse for tilladelser og afslag er særlig relevant ved dispensationer. Behandlede byggetilladelser (og afslag), der er sket ud fra en helhedsvurdering, bør også vedhæftes en begrundelse, så ansøger har mulighed for at aflæse de væsentligste hensyn, der ligger til grund for afgørelsen. Begrundelsen bør formuleres i et letforståeligt sprog, der ikke giver anledning til misforståelser.

    1. • • • • Stk. 2

    Beregning af de bebyggelsesregulerende forhold skal ske efter beregningsreglerne i bilag 1.

     

    1. • • • • Stk. 3

    Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller en byplanvedtægt eller en reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.

     

    1. • • • • Vejledning (2.1, stk. 3)

    Bestemmelserne i planloven gælder forud for de bygningsregulerende bestemmelser i kapitel 2. Bestemmelserne i kapitel 2 har alene udfyldende karakter i forhold til bebyggelse i landzone.

     

    1. • • • • Stk. 4

    Beregningsreglerne efter bilag 1 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan.

     

  • SBi-anvisning (2.1, stk. 4)

    Hvis der findes en lokalplan for området, er det lokalplanen, og ikke de bebyggelsesregulerende bestemmelser i dette kapitel, der er gældende. Det betyder, at bestemmelserne kun er gældende, hvis der ikke foreligger andre krav i en lokalplan. Beregningsreglerne i bilag 1 kan dog ikke ændres ved en lokalplan.

    Lokalplan

    En lokalplan udarbejdes af kommunen og vedtages af kommunalbestyrelsen. Lokalplanen kan fastlægge regler for et bestemt område med hensyn til:

    • –Anvendelse

    • –Bebyggelsernes omfang og placering

    • –Veje og stier

    • –Arkitektonisk udformning.

    En lokalplan giver grundejeren ret til at bebygge og anvende ejendommene i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. En lokalplan skal bestå af bindende bestemmelser, kortbilag og en redegørelse for planens forhold til anden lovgivning og planlægning. Bestemmelserne i en lokalplan eller byplanvedtægt kan træde i stedet for de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet. Det gælder dog kun, hvis lokalplanen angiver præcise bestemmelser om de enkelte forhold.

    Kommune- eller lokalplanen for et område kan indeholde særlige forhold, der ønskes fremmet i forbindelse med det pågældende byggeri, fx bestemte udtryk i byggestilen eller særlige elementer ved bebyggelsens udformning.

    Vejledning om Lokalplanlægning (By- og Landskabsstyrelsen, 2009a) indeholder en gennemgang af lokalplaners indhold, tilvejebringelse og retsvirkninger, herunder om lokalplanret og -pligt, dispensationsmuligheder m.m., samt om hvad der skal redegøres for i tilknytning til en lokalplan. Eksempler på formulering af lokalplanbestemmelser kan findes i den tilhørende eksempelsamling (By- og Landskabsstyrelsen, 2009b).

    Planloven

    Formålet med planloven (Bekendtgørelse nr. 1529, 2015) er blandt andet at sikre en helhedsorienteret udvikling af byer og landskab. Dette sker ved at afveje de samfundsmæssige og individuelle interesser for området. Grundstenen er kommunalpolitisk stillingtagen til det planmæssige indhold inden for rammerne af den overordnede planlægning, herunder at stillingtagen sker på et alsidigt belyst grundlag. Det spiller en stor rolle, at borgerne gennem planlægningen sikres mulighed for information om og indflydelse på udviklingen.

    Lokalplanpligt

    Lokalplanpligten indtræder ved større udstykninger og større bygge- og anlægsarbejder. Det vil sige, at kommunen skal vurdere det konkrete projekt i forhold til det omgivende miljø, herunder selve omfanget, men også inddrage de konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser.

    Det afgørende kriterium for lokalplanpligten er, om projektet vil medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø. Projektets omfang skal bl.a. relateres til byens størrelse og er derfor ikke nærmere defineret i loven, men bliver løbende konkretiseret gennem en række afgørelser fra Naturklagenævnet. Derudover er det nødvendigt at udarbejde en lokalplan, hvis projektet strider mod en gældende lokalplan, eller hvis en gældende lokalplan for området ikke opfylder lokalplanpligten.

    Byplanvedtægt

    En byplanvedtægt svarer til en lokalplan, men den er udarbejdet efter byplanlovgivningen, der var gældende indtil 1977. Byplanvedtægter indeholder normalt bestemmelser om anvendelses- og bebyggelsesforhold og er ofte mindre detaljerede end lokalplaner.

    Reguleringsplan

    En reguleringsplan er en plantype, der hører til den særlige københavnske byggelov, der var gældende fra 1939 til 1977. Reguleringsplaner har ligesom byplanvedtægter og lokalplaner bestemmelser om især anvendelse og fremtidige bebyggelsesforhold. Reguleringsplaner har samme gyldighed som lokalplaner og byplanvedtægter. Der findes syv reguleringsplaner i Københavns kommune.

    En byplanvedtægt eller en reguleringsplan kan ophæves, hvis der i stedet udarbejdes en lokalplan.

• 1. 1. 2.2 Byggeret

  1. • • • • Stk. 1

  Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, etageantal, højde og afstandsforhold samt grundens størrelse, når betingelserne i kapitel 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3 er opfyldt med de begrænsninger og udvidelser, der følger af kapitel 2.2.3.2-2.2.3.6.

  1. • • • • Vejledning (2.2, stk. 1)

  Kan en bebyggelse ikke opføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2.2 fastlægges bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne ved en helhedsvurdering efter bestemmelserne i kapitel 2.3. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kapitel 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen.

   

  • SBi-anvisning (2.2, stk. 1)

    Den enkelte grundejer har som udgangspunkt en byggeret, hvis byggeriets omfang antager 'normale' dimensioner. Kommunen skal dog konkret vurdere, om byggeriets omfang m.m. er uhensigtsmæssigt på det pågældende sted ud fra planlægningen for området, fx lokalplaner, og eventuelt anden lovgivning.

    Kommunen kan vurdere, at bestemmelserne om byggeretten er for vidtgående for den pågældende bebyggelse. Restriktion i byggeretten kan ske på to måder:

     

    • –Ved anvendelse af planlovens regler vedrørende bebyggelser, der er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

    • –Ved anvendelse af planlovens regler om forbud mod byggeriet og efterfølgende udarbejdelse af lokalplan.

    Det skal bemærkes, at byggeretten ikke fjerner pligten til at ansøge om byggetilladelse eller anmeldelse af byggeriet.

  • 1. 1. 1. 2.2.1 Bebyggelsesprocent

    1. • • • • Stk. 1

    Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggelsesprocenten ikke overstiger:

     

    1) 60 for etageboligbebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil,

     

    2) 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse,

     

    3) 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde,

     

    4) 15 for sommerhuse i sommerhusområder og

     

    5) 45 for anden bebyggelse.

    1. • • • • Vejledning (2.2.1, stk. 1)

    Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i bilag 1, B. 1.1.1, grundens areal beregnes efter bilag 1, B. 1.1.2, og etageareal beregnes efter bilag 1, B. 1.1.3.

    1. • • • • Vejledning (2.2.1, stk. 1, nr. 5)

    Anden bebyggelse er etageboligbyggeri i et område, der ikke er udlagt til etageboligbebyggelse, og byggeri, der ikke er omfattet af nr. 1-4.

     

  • SBi-anvisning (2.2.1, stk. 1)

    Bebyggelsesprocenten for en ejendom beregnes som etagearealet (summen af bruttoarealet for alle etager) i procent af grundens areal. Udestuer, lukkede overdækninger, lukkede altaner, lukkede overdækkede gårde, forbindelsesgange og lignende, der kan indrettes til personophold, skal således regnes med til etagearealet.

    Der er særlige regler for grunde med særlig beliggenhed, dvs. hjørnegrunde og grunde, der ligger tæt op ad brede veje, se stk. 2-3.

    1. • • • • Stk. 2

    For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhverv og institutionsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget før den 1. februar 1977, ikke nægte at godkende en bebyggelsesprocent på til og med 50, jf. stk. 3.

     

     

    1. • • • • Stk. 3

    Ved grunde med særlig beliggenhed, jf. stk. 2, forstås:

     

    1) hjørnegrunde,

     

    2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m eller derover og

     

    3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod vej.

     

  • 1. 1. 1. 2.2.2 Grundens størrelse

    1. • • • • Stk. 1

    Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på:

     

    1) mindst 700 m² ved fritliggende enfamiliehuse og

     

    2) mindst 1.200 m² ved sommerhuse i sommerhusområder, jf. lov om planlægning.

    1. • • • • Vejledning (2.2.2, stk. 1)

    Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til andet byggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder skal ske efter bestemmelserne i kapitel 2.3.2.

     

  • SBi-anvisning (2.2.2, stk. 1)

    Beregning af grundens størrelse er angivet i bilag 1, kapitel B.1.1.2.

    1. • • • • Stk. 2

    Ved fastsættelse af grundens størrelse efter stk. 1 ses bort fra vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg til sikring af vejanlæg.

    1. • • • • Vejledning (2.2.2, stk. 2)

     

    

     

     

  • 1. 1. 1. 2.2.3 Højde- og afstandsforhold

  • 2.2.3.1 Etageantal og højdeforhold generelt

    1. • • • • Stk. 1

    Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde efter kapitel 2.2, når bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.1, stk. 1)

    Beregning af højder sker efter reglerne i bilag 1, B. 1.1.4, og beregning af etageantal efter bilag 1, B. 1.1.6.

     

    Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 8.5 m., jf. dog bilag 1, B 1.1.4, stk. 3.

     

    

     

  • SBi-anvisning (2.2.3.1, stk. 1)

    Etageantal

    Bilag 1, kapitel B.1.1.6, angiver, hvordan etageantallet defineres. Til etageantallet skal medregnes udnyttelige tagetager samt kældre, hvor loftet er mere end 1,25 meter over terræn. Ved særlige bebyggelsestyper kan kommunen beslutte, hvordan for eksempel forskudte planer eller særlige konstruktioner ved tagetagen skal regnes.

    Bygningshøjder

    Højden af en bygning måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelse på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle, fx kuperet terræn, måles fra et niveauplan, som fastlægges af kommunen. Der kan efter behov fastlægges flere niveauplaner for samme grund, Se bilag 1, kapitel B.1.1.4, for mere information om bestemmelse af bygningshøjder.

  • 2.2.3.2 Fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse

    1. • • • • Stk. 1

    Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.

     

    1) Maksimal højde: 1,4 × afstanden til skel mod nabo og sti.

     

    2) Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti: 2,5 m.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.2, stk. 1)

    Bebyggelsens højde- og afstandsforhold beregnes efter reglerne i bilag 1, B. 1.1.4 og bilag 1, B. 1.1.5.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.2, stk. 1, nr. 1)

    Bestemmelsen omfatter det skrå højdegrænseplan. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti jf. dog bilag 1, B 1.1.4, stk. 3.

     

    

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.2, stk. 1, nr. 2)

    Afstandskravet gælder også for hævede opholdsarealer i det fri (hævet mere end 30 cm over naturligt terræn), udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser, solcelleanlæg eller solfangere og lignende samt for svømmebassiner.

     

  • SBi-anvisning (2.2.3.2, stk. 1)

    Mod vej, sti og skel kræves en afstand på minimum 2,5 meter. I tillæg hertil er der mod sti og skel mod nabo et skråt højdegrænseplan, idet kravet i denne sammenhæng varetager nabohensyn i langt højere grad, end tilfældet er i forhold til vej, se figur i vejledningstekst.

    Højdeforhold og afstande til vej, sti og skel er for eksempel uddybet i SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion, 2.2 Byggeret for småhuse og tilhørende mindre bygninger (de Place Hansen et al., 2015).

  • 2.2.3.3 Sommerhuse i sommerhusområder

    1. • • • • Stk. 1

    Ved sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.

     

    1) Maksimalt etageantal: 1.

     

    2) Maksimal højde: For tag på 5,0 m og for ydervæg langs mindst en langside på 3,0 m.

     

    3) Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti: 5,0 m.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.3, stk. 1, nr. 1)

    Er eksisterende bebyggelse i området overvejende opført på anden måde end angivet i stk. 1, nr. 1-3 i henseende til bygningshøjde og udnyttelse af tagetage, kan ny bebyggelse opføres efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3 med henblik på at tilpasse ny bebyggelse efter områdets karakter.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.3, stk. 1, nr. 2)

    Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan.

     

    

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.3, stk. 1, nr. 3)

    Sommerhuse må ikke opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 5,0 m.

    Afstandskravet gælder også for hævede opholdsarealer i det fri (hævet mere end 30 cm over naturligt terræn), udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser solcelleanlæg og solfangere og lignende samt for svømmebassiner.

     

    

     

  • SBi-anvisning (2.2.3.3, stk. 1)

    De udvendige højder for sommerhuse må ikke overstige 5,0 meter, men langs mindst én langside af husets ydervægge må den være højst 3,0 meter. Det giver mulighed for ensidig taghældning med høje vinduespartier langs en af langsiderne, se figur til vejledningstekst kapitel 2.2.4, stk. 1, nr. 2.

    Mange ældre sommerhusområder er opført i to eller flere etager, og dermed er bygningerne højere end fem meter. Ny bebyggelse i områder med denne karakter kan da tilpasses de eksisterende bebyggelser. Det kræver dog kommunens accept efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3.1, Generelle kriterier.

  • 2.2.3.4 Garager, carporte og lignende mindre bygninger

    1. • • • • Stk. 1

    Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kapitel 2.2.3.1 og 2.2.3.2, men kan dog opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,5 m:

     

    1) Garager og carporte.

     

    2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn.

     

    3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål.

     

    4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift.

     

    5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.4, stk. 1)

    Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift og andre udhusbygninger, der normalt vil kunne opføres som fritliggende bygninger.

     

    Bestemmelsen omfatter alene garager, carporte og lignende mindre bygninger, der opføres i tilknytning til en primær bebyggelse.

     

    Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der anvendes til beboelse, køkken, WC eller bad.

     

    

     

     

    1. • • • • Stk. 2

    Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.

     

     

    1. • • • • Stk. 3

    Opføres bygningen nærmere skel mod nabo og sti end 2,5 m, skal betingelserne i nr. 1- 3 være opfyldt:

    1) De sider, der vender mod skel må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.

     

    2) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel.

     

    3) Tagvand skal holdes inde på egen grund.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.4, stk. 3)

    Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betingelser i stk. 3, nr. 1-3 skal byggeriet behandles efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3.

     

    Bestemmelsen omfatter alle sekundære bygninger i skel, også bygninger omfattet af kapitel 2.2.3.5.

     

    Fra 2,5 [m red.] og videre ind på grunden henvises til kapitel 2.2.3.2, stk. 1, nr. 1 om det skrå højdegrænseplan.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.4, stk. 3, nr. 1)

    Udhæng udover 50 cm medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 50 cm inden for tagfladens begrænsning.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.4, stk. 3)

     

    

     

  • SBi-anvisning (2.2.3.4, stk. 3)

    Det er muligt at placere mindre bygninger, fx carporte og garager, nærmere skel mod nabo eller i vejskel end angivet i kapitel 2.2.3.4. Bygningen må dog ikke være højere end 2,5 meter, og den samlede længde af de sider, der vender mod skel, må ikke overstige 12 meter i skel mod nabo. For at minimere indbliksgener skal vægge mod nabo være lukkede og uden døre og vinduer. Det er muligt at placere flere bygninger i eller ved skel. Det er den samlede længde af disse bygninger, der ikke må overstige 12 meter, se figur i vejledningstekst.

    Integrerede carporte eller udhuse, der opføres nærmere skel end 2,5 meter, stiller særlige krav til brandmodstandsevnen for at modvirke brandspredning. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012) anfører, at ydervægge mod skel i både hus og garage/carport bør udføres mindst som bygningsdel klasse EI 60, der slutter tæt til den yderste tagdækning. Alternativt, at garage/carport adskilles brandmæssigt fra huset på tilsvarende vis.

    1. • • • • Stk. 4

    I tilknytning til sommerhuse i sommerhusområder skal bygninger omfattet af stk. 1 overholde bestemmelserne i 2.2.3.3, men kan dog opføres mindst 2,5 m fra skel mod nabo, vej og sti.

     

    Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam må inden for en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel mod nabo, vej og sti være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.4, stk. 4)

     

    

     

  • SBi-anvisning (2.2.3.4, stk. 4)

    Det er muligt at placere mindre bygninger som carporte og garager nærmere skel mod nabo eller i vejskel end angivet i kapitel 2.2.2.3. Bygningen må dog ikke placeres nærmere skel end 2,5 meter, den må ikke være højere end 2,5 meter, og den samlede længde af de sider, der vender mod skel mod nabo, må ikke overstige 12 meter. For at minimere indbliksgener skal vægge mod nabo være lukkede og uden døre og vinduer. Det er muligt at placere flere bygninger 2,5 meter fra skel. Det er da den samlede længde af disse bygninger, der ikke må overstige 12 meter.

    De lempede krav i denne bestemmelse forudsætter, at der er tale om selvstændige bygninger med selvstændig tagflade. Integrerede carporte eller udhuse, der opføres nærmere skel end 5,0 meter, stiller særlige krav til brandmodstandsevnen for at modvirke brandspredning. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012) anfører, at ydervægge mod skel i både hus og garage/carport bør udføres mindst som bygningsdel klasse EI 60, der slutter tæt til den yderste tagdækning. Alternativt, at garage/carport adskilles brandmæssigt fra sommerhuset på tilsvarende vis.

    1. • • • • Stk. 5

    Opføres bygningen indenfor en afstand af 2,5 m og 5,0 m fra skel mod nabo og sti, skal betingelserne i nr. 1 – 3 være opfyldt:

     

    1) De sider, der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.

     

    2) Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger imod skel.

     

    3) Tagvand skal holdes inde på egen grund.

     

  • 2.2.3.5 Småbygninger på højst 10 m²

    1. • • • • Stk. 1

    For småbygninger på højst 10 m2 gælder bestemmelserne i kapitel 2.2.3.5 samt bestemmelserne i kapitel 2.2.3.4, stk. 2, nr. 2-4.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.5, stk. 1)

    Der kan opføres op til to småbygninger, der overholder bestemmelserne i kap. 2.2.3.5 uden anmeldelse eller byggetilladelse, jf. kapitel 1.6, stk. 1, nr. 4.

     

    Det bør dog undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer, offentligretlige byggelinjer, lokalplaner eller byplanvedtægter mv., som kan få indflydelse på opførelsen af bygningerne.

     

    Bestemmelsen omfatter skure til opbevaring, redskabsskure og tilsvarende småbygninger, der ikke kan benyttes til beboelse.

    1. • • • • Stk. 2

    På hvert matrikelnummer kan der opføres op til to småbygninger, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.

     

    1) Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m2.

     

    2) Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal være mindst 2,5 m.

     

    3) Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.5, stk. 2)

     

    

     

  • SBi-anvisning (2.2.3.5, stk. 2)

    Småbygninger er typisk drivhuse, legehuse og redskabsskure, altså bygninger, der normalt anvendes til kortere ophold. Der må opføres to småbygninger uden anmeldelse og byggetilladelse, hvis de overholder kravene til maksimalt bruttoareal på 10 m². Højeste punkt må ikke overstige 2,5 meter, og der skal være en afstand på mindst 2,5 meter til andre bygninger på matriklen, se figur 1 samt figur til reglementsteksten.

    Det betyder i princippet, at et redskabsskur på under 10 m², der opføres i direkte forbindelse med en carport, fx op ad en væg i carporten, skal anmeldes og udføres i henhold til kapitel 2.2.3.4, Garager, carporte og lignende mindre bygninger.

    Regler for placering af småbygninger ved fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse er blandt andet uddybet i SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion, 2.2 Byggeret for småhuse og tilhørende mindre bygninger (de Place Hansen et al., 2015).

    

    Figur 1. Afstandskrav for småbygninger på højst 10 m².

    1. • • • • Stk. 3

    Småbygninger i sommerhusområder må ikke opføres nærmere skel mod nabo og sti end 2,5 m og skal overholde bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3.

  • SBi-anvisning (2.2.3.5, stk. 3)

    I sommerhusområder må mindre bygninger ikke placeres nærmere skel end 2,5 meter. Det gælder også småbygninger, der opfylder kravene i kapitel 2.2.3.4, stk. 4, se figur 1.

  • 2.2.3.6 Avls og driftsbygninger

    1. • • • • Stk. 1

    Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, må opføres i en højde af indtil 12,5 m.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.6, stk. 1)

    Højder måles efter bestemmelsen i bilag 1, B. 1.1.4.

    1. • • • • Stk. 2

    Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 1 omhandlede art, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20 m.

    1. • • • • Vejledning (2.2.3.6, stk. 2)

    Bestemmelsen gælder også for fritstående siloer, der opføres som en del af et fodersystem, der er forbundet med driftsbygningen via et transportsystem. Tværsnit måles som det vandrette plan på siloens bredeste sted.

    1. • • • • Stk. 3

    For gartnerier gælder reglerne i stk. 1 også for ejendomme, der ikke har kunnet noteres som landbrugsejendomme i matriklen.

     

• 1. 1. 2.3 Helhedsvurdering

  1. • • • • Stk. 1

  Kommunalbestyrelsen fastlægger bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne, jf. kapitel 2.1, stk. 1, ved en helhedsvurdering efter de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kapitel 2.3.2-2.3.5, under hensyn til de generelle kriterier i kapitel 2.3.1.

  1. • • • • Vejledning (2.3, stk. 1)

  Ved en helhedsvurdering forstås kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i henhold til bestemmelserne i kapitel 2.3.2.-2.3.5 af en bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstands- og højdeforhold, etageantal, samt de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel 2.1, stk. 1. Dette sker, efter de generelle kriterier i kapitel 2.3.1, under hensyn til hensigtsmæssigheden af bebyggelsens omfang i forhold til anvendelse, at bebyggelsen svarer til det sædvanlige for et område, og at bebyggelsen og dens omgivelser sikres tilfredsstillende lysforhold og sikres mod væsentlige indbliksgener.

  1. • • • • Stk. 2

  Kommunalbestyrelsen foretager en samlet helhedsvurdering jf. stk. 1, såfremt der er forhold, der ikke helt eller delvist er reguleret af, eller opfylder bestemmelserne om byggeretten i kapitel 2.2.

  1. • • • • Vejledning (2.3, stk. 2)

  I helhedsvurderingen bør indgå samtlige forhold i kapitel 2.3.1 -2.3.5 også de, der ikke er relevante for det konkrete byggearbejde.

   

  • 1. 1. 1. 2.3.1 Generelle kriterier

    1. • • • • Stk. 1

    Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 2.3.2-2.3.5 skal kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen:

     

    1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse.

     

    2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i området.

     

    3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.

     

    4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.4 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede.

     

    5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.4 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap, og redningsberedskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer.

     

    6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse.

    1. • • • • Vejledning (2.3.1, stk. 1)

    De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte kriterier er udtryk for de retligt bindende grænser for kommunalbestyrelsens vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold og udtrykker hermed de saglige hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan og skal inddrage i helhedsvurderingen.

    1. • • • • Vejledning (2.3.1, stk. 1, nr. 1)

    Ved afvejningen af, om bebyggelsens omfang er hensigtsmæssig i forhold til anvendelsen, skal indgå de hensyn, som er bygget ind i bestemmelserne i kapitel 2.3.2-2.3.5. De enkelte hensyn vil ikke have samme væsentlighed for alle typer byggerier. For eksempel vil hensynet til opholdsarealer veje tungere ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten for en beboelsesbygning end for en erhvervsbygning, der herved vil kunne tillades opført med et større etageareal. Ved publikumsorienterede erhvervsbygninger vil kravet til parkering omvendt veje tungere end ved opførelse af en beboelsesbygning.

    1. • • • • Vejledning (2.3.1, stk. 1, nr. 2)

    Ved området forstås et af kommunen udlagt areal som f.eks. et sommerhusområde, parcelhusområde, industriområde eller en bebyggelse, der efter sin karakter fremstår som et afgrænset område.

     

    Ved bebyggelse af en ubebygget ejendom må det vurderes, hvad der er det sædvanlige i kvarteret og/eller alternativt i området. Hvis det på denne baggrund ikke kan fastlægges, hvad der er det sædvanlige, eller ved bebyggelse i et nyudlagt område, skal der lægges vægt på, hvad der tilstræbes i området. Rammebestemmelser vedrørende grundstørrelse, etageareal, etageantal og højde- og afstandsforhold i en kommuneplan kan være vejledende for, hvad der er sædvanligt eller tilstræbes i området.

    1. • • • • Vejledning (2.3.1, stk. 1, nr. 6)

    Bestemmelsen dækker en række »sammenstødstilfælde«, hvor hensynet til karakteren af de nævnte tilstødende arealer skal inddrages i vurderingen på samme måde som de øvrige hensyn i kapitel 2.3.1, stk. 1, nr. 1-5, hvorefter der uden for de nævnte sammenstødstilfælde i geografisk henseende ellers kun ville skulle lægges vægt på hensynet til karakteren af bebyggelsen i karréen, kvarteret eller området.

     

  • SBi-anvisning (2.3.1, stk. 1)

    De seks forhold, der skal indgå i helhedsvurderingen, prioriteres ikke nødvendigvis lige højt overalt. Den enkelte bygningsmyndighed vil ofte vægte forholdene i helhedsvurderingen i relation til det konkrete område. Det kan være en god idé, hvis kommunen på forhånd anviser, hvilke forhold de anser for vigtigst i udvalgte områder.

    Kommunen kan med fordel gøre sine retningslinjer tilgængelige på sin hjemmeside sammen med en prioriteret liste over de væsentligste punkter i helhedsvurderingen. Det letter sagsbehandlingen for både sagsbehandler og bygherre.

    Omfang i forhold til anvendelse

    Bebyggelsens omfang (bebyggelsesprocent) skal være hensigtsmæssig ud fra en afvejning af en række hensyn:

    • –Grundens størrelse: hensyn til bebyggelsens højde, afstand til andre bygninger, adgangsforhold, friarealer og evt. opdeling i flere bygninger.

    • –Afstandsforhold til vej, sti og skel: hensyn til afledning af tagvand, indblik og bebyggelsens art.

    • –Højde- og etageantal: hensyn til anden bebyggelse, indblik og friarealer.

    • –Etageareal: hensyn til tidssvarende boliger og krav til friarealer og parkeringspladser.

    • –Ubebyggede arealer: hensyn til udlæg af passende opholdsarealer, legeområder efter bebyggelsens art, samt parkeringsarealer efter bebyggelsens anvendelse.

    • –Adgangs- og tilkørselsarealer: hensyn til handicaptilgængelighed og redningskøretøjer.

    De forskellige hensyn er ikke lige væsentlige for alle typer byggerier. For eksempel vil hensynet til opholdsarealer veje tungt ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten for en boligbebyggelse. Ved en erhvervsbebyggelse, hvor der forventes mange besøgende, vil hensynet til parkering veje tungt.

    Hvis der ikke findes en lokalplan for området, kan helhedsvurderingen ikke indeholde et krav om bebyggelsesprocenter, der er lavere end angivet i kapitel 2.7.1, Bebyggelsesprocent. Bygningsmyndighederne kan derimod godt tillade en højere bebyggelsesprocent, hvis det skønnes at være i overensstemmelse med helhedsvurderingen.

    Omfang i forhold til karréen, kvarteret eller området

    Omfanget af bebyggelsen skal også svare til det normale for karréen, kvarteret eller området – eller følge lokalplanerne for området. Kommuneplanens rammebestemmelser kan være vejledende for, hvad der er normalt eller tilstræbes i området. I bestemmelserne indgår ofte krav til bebyggelsesprocenter, etageantal, etagearealer, grundstørrelser samt højde- og afstandsforhold.

    Tilfredsstillende lysforhold

    Der skal sikres tilfredsstillende lysforhold både for bebyggelsen og for naboejendomme. Ved vurdering af lysforholdene skal der tages hensyn til, hvad bebyggelsen skal bruges til. Heri indgår også en afvejning af lysforholdenes betydning for den pågældende anvendelse og for bebyggelsens indvirkning på naboejendomme.

    Tilfredsstillende friarealer

    Der skal sikres tilfredsstillende friarealer, herunder opholdsarealer for bebyggelsens beboere, brugere og beskæftigede. Friarealerne skal vurderes ud fra bebyggelsens anvendelse. Som udgangspunkt bør opholdsarealer være på terræn, men kan dog også indrettes som overdækket eller hævet gårdareal eller i form af fælles tagterrasse. For en bebyggelse med flere boliger skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte størrelsen af friarealer.

    Tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold

    Adgangs- og tilkørselsarealerne skal afpasses bebyggelsens art og forsynes med belysning. Der stilles også præcise krav til bl.a. bredden af adgangsarealer og indgange, udformning af ramper og håndlister, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap, se nærmere beskrivelse i kapitel 2.6.3, Adgangs- og tilkørselsarealer. Kravene gælder dog ikke fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål, og for sommerhuse i sommerhusområder.

    Af hensyn til adgangen for redningskøretøjer stilles der krav til udformning af porte eller gennemkørsler.

    Bebyggelse i randen af tæt bebyggede områder

    Omfanget af bebyggelsen skal fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og eventuelt tilstødende ejendomme. I randen af tæt bebyggede områder, der støder op til en helt anden og mere ekstensiv bebyggelsesform, vil hensynet til disse arealer eller ejendomme kunne inddrages.

  • 1. 1. 1. 2.3.2 Grundens størrelse

    1. • • • • Stk. 1

    Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel fastlægges grundens størrelse efter kriterierne i kapitel 2.3.1 og denne bestemmelses nr. 2.

    1. • • • • Vejledning (2.3.2, stk. 1)

    Der kan ved fastsættelse af grundstørrelsen lovligt lægges vægt på samtlige de hensyn, som er indeholdt i kapitel 2.3, herunder ved opdeling af grunden således, at en fortsat lovlig udnyttelse af ejendommen muliggøres.

     

    Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende nægte at godkende en grundstørrelse, når der herved vil fremkomme en grundstørrelse, der på opdelingstidspunktet ikke muliggør bebyggelse, der overholder de bebyggelsesregulerende krav til de ubebyggede arealer, herunder adgang til ejendommen, og afstandsbestemmelserne, herunder forholdet mellem en bebyggelses højde og afstand til nabobebyggelse.

    1. • • • • Stk. 2

    Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud fra en samlet vurdering, herunder af forholdet mellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen, muliggør bebyggelse og udnyttelse af ejendommen i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.3 og kapitel 2.4, og giver mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen og sikrer, at de ubebyggede arealer opfylder kravene i dette kapitel.

     

  • SBi-anvisning (2.3.2, stk. 2)

    Udstykning

    En udstykning er nødvendig, når et areal ønskes fraskilt én eller flere ejendomme, og når arealet i fremtiden skal udgøre en ny selvstændig ejendom. Udstykning foregår efter (Bekendtgørelse nr. 494, 2003). Der henvises desuden til byggelovens § 10A (Bekendtgørelse nr. 1185,2010) om lovlig vejadgang og mindste grundstykke.

    Når der udstykkes en ny ejendom, skal der tages hensyn til tinglyste rettigheder (servitutter) og panthæftelser.

    Matrikulering

    Matriklen bruges i Danmark som officiel betegnelse for registeret over faste ejendomme. Ved matrikulering registreres et umatrikuleret areal i matriklen som en samlet fast ejendom. Matrikulering foregår efter udstykningsloven (Bekendtgørelse nr. 1213, 2013).

    På Geodatastyrelsens hjemmeside (tidligere Kort- & Matrikelstyrelsen) er alle aktuelle oplysninger fra matrikelregistret frit tilgængelige. Her kan der for eksempel hentes registerinformationer om hvert enkelt matrikelnummer og oplysninger om forurenede grunde, strandbeskyttelse, klitfredning og stormfaldstilskud [www.gst.dk].

    Arealoverførsel

    Arealoverførsel adskiller sig fra udstykning ved, at der ikke opstår en ny ejendom, men alene flyttes areal fra én ejendom til en anden.

    Vejadgang

    Vejadgangskravet indebærer, at der ved enhver udstykning skal etableres lovlig adgang til offentlig vej. Grænser ejendommen ikke op til en offentlig vej, kan kravet opfyldes ved, at vejbestyrelsen giver tilladelse til etablering af en overkørsel til den pågældende vej. Alternativt må vejadgangen etableres via private fællesveje (eksisterende eller over anden ejendom), hvilket normalt også forudsætter vejmyndighedens godkendelse af, at vejen kan fungere som adgangsvej.

  • 1. 1. 1. 2.3.3 Afstandsforhold

    1. • • • • Stk. 1

    Bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej og sti fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.3.1 og kravene i stk. 2.

    1. • • • • Vejledning (2.3.3, stk. 1)

    Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det sikres, at der er tilfredsstillende forhold med hensyn til sammenhængen mellem bebyggelsens højde og dens afstand til skel mod nabo, vej og sti i overensstemmelse med kapitel 2.3.4.

     

    Af bilag 1. B 1.5 fremgår reglerne for beregning af afstandsforhold.

     

    Opmærksomheden henledes på de brandmæssige forhold i kapitel 5.

     

  • SBi-anvisning (2.3.3, stk. 1)

    Bebyggelsens afstandsforhold

    Bebyggelsens afstandsforhold skal først og fremmest sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener. Kravet til mindsteafstande vil derfor ofte være relateret til bygningens højde.

    Brand

    Risikoen for brandspredning mellem bygninger øges, jo mindre afstanden er mellem dem. Jo længere bebyggelser ligger fra hinanden, des mindre er risikoen for brandspredning.

    I kapitel 5.5.3, Brandspredning til bygninger på anden grund, er angivet mindsteafstande mellem bygningens facade og skel (hhv. 2,5 eller 5 meter afhængig af facadebeklædningens brandklasse). Bliver afstanden til skel mindre, vil det normalt være nødvendigt at lave en brandvæg.

    For at hindre brandspredning til andre bygninger på egen grund, bør bygninger placeres under hensyntagen hertil. Brandmæssige afstande behandles nærmere i kapitel 5.5.3.

    1. • • • • Stk. 2

    Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres, at:

     

    1) Tagvand holdes på egen grund.

     

    2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.

     

  • SBi-anvisning (2.3.3, stk. 2)

    Tagvand

    Med tagvand menes nedbør, der falder på taget og typisk ledes til tagrender og nedløbsrør. Kravet om, at tagvandet skal holdes på egen grund, medfører normalt, at tagvandet skal ledes til undergrunden via en faskine (mindre bygninger) eller til afløbssystemet. I kapitel 4.5, Fugt og holdbarhed, findes yderligere krav og anvisninger om sammenhængen mellem fugt og holdbarhed af konstruktioner.

    Indbliksgener

    En vurdering af, om indbliksgener er væsentlige, afhænger blandt andet af områdets karakter. I tættere og højere bymæssig bebyggelse forventes en større tolerance over for indbliksgener, fordi det betragtes som en del af det at bo i byen.

    I områder med karrébebyggelse i flere etager, kan indbliksgener i et vist omfang næppe undgås. Derimod er der mindre tolerance over for indbliksgener i for eksempel områder med fritliggende enfamiliehuse, hvor der typisk lægges vægt på privathed inden for den enkelte ejendom. Men heller ikke i disse områder kan indbliksgener helt undgås, især ikke i områder med boliger i mere end et plan.

    Under alle omstændigheder er det op til kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde at bestemme, om indbliksgenerne er væsentlige.

    1. • • • • Stk. 3

    Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinjen og føres ud i skel mod nabogrundene.

     

  • SBi-anvisning (2.3.3, stk. 3)

    Sluttet bebyggelse ses typisk i bymæssig bebyggelse og betyder, at bygningerne ligger i samme linje med lille eller ingen indbyrdes afstand.

    Ved sluttede bebyggelser skal man være særligt opmærksom på sikring mod brandspredning, indbliksgener mellem naboer og afledning af tagvand.

    Vej- og byggelinjer

    Vejlinjen beskriver skel mod vej eller sti. Byggelinjen er typisk parallel med vejlinjen og angiver den mindste afstand til vej, hvor det er tilladt at bygge.

  • 1. 1. 1. 2.3.4 Etageantal og højdeforhold

    1. • • • • Stk. 1

    Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.3.1 med de udvidelser og begrænsninger, der følger af stk. 2.

    1. • • • • Vejledning (2.3.4, stk. 1)

    Bestemmelsen omfatter både det såkaldt vandrette og det skrå højdegrænseplan. Af bilag 1 B 1.1.4 fremgår reglerne for beregning af bebyggelsens højde. Af bilag 1, B 1.1.6 fremgår reglerne for beregning af bebyggelsens etageantal.

     

  • SBi-anvisning (2.3.4, stk. 1)

    Højde

    Højden af en bygning måles lodret fra naturligt terræn. Beregning af en bygnings højde er fastsat efter bilag 1, kapitel B.1.1.4, Beregning af højdeforhold.

    Etageantal

    Bygningsreglementet angiver i bilag 1, kapitel B.1.1.6, Beregning af etageantal, hvordan etageantallet defineres. Til etageantallet skal medregnes udnyttelige tagetager og kældre, hvor loftet er mere end 1,25 meter over terræn.

    Vandret højdegrænseplan

    Det vandrette højdegrænseplan beskriver den maksimale højde fra terræn til bebyggelsens højeste punkt. Ved bestemmelse af bebyggelsens højde medregnes normalt ikke skorstenspiber og antenner, se bilag 1, kapitel B.1.1.4, Beregning af højdeforhold.

    Skrå højdegrænseplan

    'Det skrå højdegrænseplan' betyder, at bygninger eller bygningsdele, der ligger tæt på skel mod nabo, ikke må være lige så høje som de dele, der ligger længere væk fra skel mod nabo. Kravet skal blandt andet minimere indbliksgener og skyggekastning på nabogrunden.

    1. • • • • Stk. 2

    Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen til forholdet mellem bebyggelsens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt til nabobebyggelse og dennes friarealer samt til vej og sti med henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener.

     

  • SBi-anvisning (2.3.4, stk. 2)

    Bebyggelsens højde og etageantal er en del af helhedsvurderingen, se kapitel 2.3.1, Generelle kriterier.

  • 1. 1. 1. 2.3.5 Etageareal

    1. • • • • Stk. 1

    Bebyggelsens etageareal fastsættes efter kriterierne i kapitel 2.3.1 og denne bestemmelses nr. 2.

     

  • SBi-anvisning (2.3.5, stk. 1)

    Etageareal

    Langt de fleste bygningers etageareal svarer til bygningens ydre mål (længde × bredde) ganget med antallet af anvendelige etager. Der er imidlertid en række undtagelser, som skal tages i betragtning, se beregningsreglerne i bilag 1, kapitel B.1.1.3, Beregning af etageareal.

    1. • • • • Stk. 2

    Ved fastlæggelse af etageareal til boligformål i eksisterende bebyggelse, herunder eksisterende uudnyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at der tilvejebringes tidssvarende boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet.

    1. • • • • Vejledning (2.3.5, stk. 2)

    Etablering af nye (flere) boliger i en eksisterende ejendom kan medføre krav om etablering af p-pladser og friarealer efter kapitel 2.4.

     

    En tidssvarende bolig skal forstås som en bolig, der som minimum lever op til kravene i kapitel 3.3.

     

  • SBi-anvisning (2.3.5, stk. 2)

    Tidssvarende boliger

    At en bolig er tidssvarende betyder, at den tilgodeser de funktioner, der normalt forbindes med en bolig, herunder bygningsreglementets krav om køkken, bade- og wc-rum, mulighed for vask og tørring af tøj samt opbevaringsplads i og uden for boligen.

    Rimelig størrelse

    En rimelig størrelse af en bolig afhænger af det tilsigtede antal beboere. Emnet er behandlet i kapitel 3.3.1, Boligers indretning.

• 1. 1. 2.4 De ubebyggede arealer

  1. • • • • Stk. 1

  De i kapitel 2.4 foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.

  1. • • • • Vejledning (2.4, stk. 1)

  Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byggelovens § 7.

   

  • SBi-anvisning (2.4, stk. 1)

    Grundens areal kan suppleres med en forholdsmæssig andel af et fælles friareal for flere ejendomme. Denne fremgangsmåde benyttes for eksempel ofte i forbindelse med tæt-lav-bebyggelser. Det fælles friareal skal være sikret for eksempel gennem en lokalplan.

  • 1. 1. 1. 2.4.1 Bebyggelsens opholdsarealer

    1. • • • • Stk. 1

    Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed.

     

  • SBi-anvisning (2.4.1, stk. 1)

    Der skal sikres tilfredsstillende opholdsarealer for bebyggelsens beboere, brugere og beskæftigede. Opholdsarealerne skal vurderes under hensyn til ejendommens anvendelse.

    Ved planlægningen af opholdsarealer kan kravene om adgangsforhold i kapitel 2.6.3, stk. 2 med fordel anvendes. Herved får flest mulige brugere glæde af opholdsarealet, fx forældre med barne- og klapvogne, kørestolsbrugere m.m.

    1. • • • • Stk. 2

    Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller delvist tilvejebringes på et tagareal eller på større altaner.

    1. • • • • Stk. 3

    For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse og kædehuse mv., skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

    1. • • • • Vejledning (2.4.1, stk. 3)

    Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kapitel 4, Konstruktioner.

     

  • SBi-anvisning (2.4.1, stk. 3)

    Legepladsers adgang og indretning

    Legepladser og adgang hertil kan med fordel udføres efter kravene om adgangsforhold i kapitel 2.4.3 stk. 2. Herved vil flest mulige brugere, fx forældre med barne- og klapvogne, børn på cykler og kørestolsbrugere, have adgang til og kunne komme rundt på pladsen og til dens udstyr.

    Der henvises til kapitel 4.4, Legepladsredskaber m.v., vedrørende krav til legepladsredskaber og deres sikkerhed.

    1. • • • • Stk. 4

    Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer og legeområder.

    1. • • • • Vejledning (2.4.1, stk. 4)

    Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder.

     

  • 1. 1. 1. 2.4.2 Parkeringsarealer

    1. • • • • Stk. 1

    Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder og leverandører mv. kan parkere biler, motorcykler, knallerter og cykler, mv. på ejendommens område.

     

  • SBi-anvisning (2.4.2, stk. 1)

    Behovet for parkeringspladser afhænger typisk af bebyggelsens anvendelse. Ved publikumsorienterede erhvervsbebyggelser stilles ofte større krav til parkeringsmuligheder end ved beboelsesbygninger.

    Manglende plads eller uhensigtsmæssig placering af cykelparkering kan medføre uhensigtsmæssig parkering af cykler i adgangsveje, hvilket er til gene for alle, men skaber især problemer for kørestolsbrugere, personer med barnevogne og synshandicappede.

    1. • • • • Stk. 2

    Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

     

  • SBi-anvisning (2.4.2, stk. 2)

    Kommunalbestyrelsen har mulighed for at tillade en forsinkelse af indretningen af de ubebyggede arealer, herunder parkeringsarealerne. Det giver de nye brugere mulighed for medindflydelse på indretningen med hensyn til ophold, parkering og lignende. Det er dog et krav, at tidspunktet for færdiggørelse fremgår af byggetilladelsen.

    1. • • • • Stk. 3

    Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder.

    1. • • • • Vejledning (2.4.2, stk. 3)

    Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m og bør placeres så nær indgangen som muligt og være med fast jævn belægning. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på. Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm.

     

    DS-håndbog 105:2012 »Udearealer for alle – Sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø« indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvidere til »Færdselsarealer for alle« fra Vejdirektoratet.

     

  • SBi-anvisning (2.4.2, stk. 3)

    Parkeringspladser for personer med handicap bør placeres, så der er let og kortest mulig adgang til bygningen, maks. 30 meter. Der skelnes mellem to typer handicapparkering:

    • –Parkeringsplads til almindelige personbiler

    • –Parkeringsplads til kassebiler eller minibusser.

    Figur 2 angiver mål og vejledende maksimale stigninger til fortov.

    

    Figur 2. Udformning af parkeringspladser til handicappede.

    Tabel 1 viser, hvor mange handicapparkeringspladser til hhv. almindelige biler og kassebiler, der anbefales i forhold til parkeringsanlæggets størrelse.

    Tabel 1. Antal parkeringspladser til personer med handicap.

    Parkeringsanlæggets størrelse	Handicappladser til alm. biler (3,5 × 5,0 m)	Handicappladser til kassebiler (4,5 × 8,0 m)
    1-9		1
    10-25	1	1
    26-50	1	2
    51-75	2	2
    76-100	2	3
    101-150	3	3
    151-200	3	4
    201-500	4	4
    501-1000	4	5

    For yderligere information om handicapparkering henvises til SBi's tjekliste om parkeringspladser [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

  • 1. 1. 1. 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer

    1. • • • • Stk. 1

    Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer skal der være adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Trapper og ramper skal belyses stærkest.

    1. • • • • Vejledning (2.4.3, stk. 1)

    Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være retningsgivende og ikke blændende. Der henvises endvidere til privatvejslovens regler om private fællesveje, hvorefter kommunen kan beslutte, at der på offentligt tilgængelige veje skal være belysning.

     

  • SBi-anvisning (2.4.3, stk. 1)

    Belysningsarmaturer opsat med relativ lille afstand, fx 10 meter eller mindre, kan fungere som retningsorientering frem mod indgangen, især for personer med nedsat syn. Afskærmede lyskilder kan være med til at sikre, at lyset ikke blænder. For at øge sikkerheden skal trapper og ramper belyses stærkest. Det anbefales også at belyse indgangen stærkere end resten af adgangsvejen.

    1. • • • • Stk. 2

    Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap. Adgangsareal fra vej, herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger, skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning.

     

    Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper kan suppleres med trin med en stigning på højst 15 cm og en grund på mindst 30 cm. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen.

     

    Ramper med en hældning på mere end 1:25 (4 cm pr. m) skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m. Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper.

    1. • • • • Vejledning (2.4.3, stk. 2)

    DS-håndbog 105:2012 »Udearealer for alle – Sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø« indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed.

     

    Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn eller udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne.

     

  • SBi-anvisning (2.4.3, stk. 2)

    Tilkørselsveje

    Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i Færdselsarealer for alle – Håndbog i Tilgængelighed (Vejdirektoratet, 2013). Der bør sikres en frihøjde på mindst 2,6 meter på til- og frakørselsveje samt på selve handicapparkeringspladserne, da mange kassebiler udføres med forhøjet tag.

    Bemærk, at adgangsarealer ifølge bygningsreglementet altid skal være uden trin. Trin og trapper kan supplere, men ikke erstatte ramper og udligninger.

    Belægninger

    Plane, faste og skridhæmmende belægninger på adgangsarealet er med til at nedsætte risikoen for faldulykker. En belægning lagt efter for eksempel DS/EN 1136 og afsnittet om flisebelægninger (Dansk Standard, 2013h) kan anvendes. Standarden opstiller mål for blandt andet jævnhed og fugebredde. For at sikre, at belægninger har en tilstrækkelig skridhæmmende effekt i både våd og fedtet tilstand, kan en værdi R12 anbefales målt efter DIN 51130 (Deutsches Institut für Normung, 2014) og DIN 51097 (Deutsches Institut für Normung, 1992). Overfladens egenskaber er også vigtige for personer med gangbesvær, synshandicap eller kørestol. Eventuelle fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed.

    En fri gangbredde på mindst 1,5 meter anbefales generelt, så man kan vende med de fleste kørestole (kvalitetsniveau B). Ved bygninger med mange brugere anbefales 1,8 meter (kvalitetsniveau A).

    

    Figur 3. Udligning i terræn.

    Udligning af niveauforskelle

    Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (40 mm pr. meter), skal disse udføres med vandrette hvilereposer på mindst 1,3 × 1,3 meter og håndlister. Det anbefales dog at udføre reposerne større, hvis selvkørende palleløftere skal kunne vende 180 grader, fx ved ramper med flere parallelle løb. Når rampen hælder mindre end 1:20 (50 mm pr. meter) kan håndlister evt. undværes, når rampen er forsynet med værn eller indgår i en terrænudligning uden fare for fald til siderne. En vejledende, maksimal hældning til siderne kan være 1:5 (200 mm pr. meter).

    Ramper og udligninger i terræn, der kommer i forbindelse med soklen, bør afsluttes på en måde, der forhindrer, at fugt trænger ind i bygningen, se løsning i kapitel 3.2.1, stk. 2 om generelle forhold vedrørende adgangsforhold.

    

    Figur 4. Ramper i adgangsveje.

    Små niveauspring

    Opkørsler ved kantsten kan i følge vejreglerne (Vejdirektoratet, 2013) udføres med hældning 1:10, der er det maksimale, som mange kørestole er godkendt til, se figur 4. Et eksisterende, enkelt trin vil ofte kunne accepteres udlignet med en rampe på 1:12 (83 mm pr. meter) udført i overensstemmelse med DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e), men det kræver en lempelse fra kommunen begrundet i, at hældningen 1:20 (50 mm pr. meter) ellers ville betyde indgribende ændringer.

    

    Figur 5. Udligning af små niveauspring ved kantsten kan have en hældning på 1:10.

    Trappers hældning

    Trapper på adgangs- og tilkørselsarealer skal have en stigning (trinhøjde) på højst 150 mm og en grund (trinflade) på mindst 300 mm. En håndregel er, at en bekvem udendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng:

    1 grund + 2 stigning = 650-700 mm

    Det anbefales, at trapper udføres med lav hældning, hvis der er mange brugere, fx i offentlige bygninger, institutioner og erhvervsvirksomheder. Her kan stigningen være ca. 150 mm og grunden ca. 375 mm.

    Trapper bør have samme grund og stigning over hele forløbet. Varierende størrelser kan betyde større risiko for, at brugerne falder. Trinflader bør være vandrette, men lukkede trapper og trapper i terræn bør dog have et lille, udadgående fald på højst 1:40 (25 mm pr. meter) af hensyn til afvanding. Det kan mindske risikoen for isdannelse om vinteren.

    Begreberne grund og stigning refererer til DS 1107 (Dansk Standard, 1978) om terminologi for trapper.

    Håndlister

    Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i, se kapitel 3.2.3, stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes.

    

    Figur 6. Udformning af håndlister.

    Eksempler

    Eksempler på adgangs- og tilkørselsarealer med god tilgængelighed kan findes sammen med SBi's tjeklister for belægninger, ramper, trapper og taktil markering, se [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Særligt for jernbanestationer

    Der gælder særlige EU-regler for adgangsarealer til stationsbygninger på det transeuropæiske netværk. Der er blandt andet tale om større bredder af de såkaldte hindringsfri strækninger, dobbelte håndlister ved trapper, konkrete krav til skiltning og kontrastmarkeringer. Bestemmelserne er opsamlet i TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet for Personer med Reduceret Mobilitet), som der kan læses mere om på [www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport].

    1. • • • • Stk. 3

    Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 90 cm før trappens begyndelse og i hele trappens bredde. Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve.

    1. • • • • Vejledning (2.4.3, stk. 3)

    For at undgå kollision med fritstående trapper ved enten siden eller undersiden af trappen, bør trappen afskærmes med trappeværn, så en fri højde på 2,2 m opnås. Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke ikke kan sidde fast i eller falde igennem trinfladerne, og så førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne.

     

  • SBi-anvisning (2.4.3, stk. 3)

    Følbar adskillelse af trafikformer

    Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer, skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns- og hørehandicappede påkøres og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan for eksempel etableres ved, at en plan flisegang afgrænses ved hjælp af en græsrabat, kantsten, håndliste eller lignende.

    Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men for eksempel passerer over en åben plads, kan der med fordel anlægges en såkaldt ledelinje, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagsynede. De kan anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinjer bør ligge i en plan belægning, fx som beskrevet i anvisningstekst til afsnit 2.4.3, stk. 2 vedrørende belægninger. Hvis ledelinjen placeres i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt.

    For vejledning om udformning og anlæg af ledelinjesystem henvises til SBi's tjekliste for udendørs ledelinjer [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Markering af trappe og forkant

    Oven for en trappe skal der være et belægningsskift, som adskiller sig markant både synligt og følbart fra den øvrige belægning. Ligesom for ledelinjer er der udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes til formålet, se [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Forkanter på trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kapitel 3.2.2, stk. 1 og stk. 4, med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Det anbefales at anvende forkanter, som er skridhæmmende.

    Sikring af fritstående trapper

    Områder under fritstående trapper med mindre end 2,2 meter frihøjde anbefales at være afskærmet med værn i højder på ca. 0,2 meter og 1,2 meter, så for eksempel personer med synshandicap sikres mod at støde ind i trappens underside.

    Trinflader af gitterriste

    Trinflader af gitterriste bør undgås. Alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, der er lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med for eksempel drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan eventuelt fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader.

    Lukkede stødtrin

    Trapper med lukkede stødtrin uden fremspring er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, fx halvsidigt lammede.

    1. • • • • Stk. 4

    Porte eller passager, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer.

    1. • • • • Vejledning (2.4.3, stk. 4)

    For at redningskøretøjer kan komme ind, skal der være en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde på mindst 3,4 m. I smalle gader kan der være behov for at øge gennemkørslens bredde.

    1. • • • • Stk. 5

    Fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål, og sommerhuse i sommerhusområder, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.

    1. • • • • Vejledning (2.4.3, stk. 5)

    Fritliggende enfamiliehuse, der delvist anvendes til erhverv, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.

     

  • SBi-anvisning (2.4.3, stk. 5)

    Det kan anbefales at følge bestemmelserne i stk. 1-3 for sommerhuse til udlejningsformål.

• 1. 1. 3.1 Generelt

  1. • • • • Stk. 1

  Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse.

  1. • • • • Vejledning (3.1, stk. 1)

  For mere uddybende vejledning om tilgængelighed til bygninger henvises til hjemmesiden ”Universelt design og tilgængelighed” på følgende link:

  http://anvisninger.dk/tilgaengelighed/Pages/start.aspx

   

  Desuden henvises til DS/EN 14383 – serien ”Forebyggelse af kriminalitet - By- og bygningsplanlægning”.

   

  DS-håndbog 105:2012 "Udearealer for alle – Sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger.

   

  • SBi-anvisning (3.1, stk. 1)

    Kapitel 3 vedrører udformning og indretning af bygninger, herunder boliger og arbejdsrum. Indledningsvis behandles indgangs- og adgangsforhold, fælles adgangsveje og tilgængelighed.

    Bygningsreglementets krav til bygningers indretning er mindstekrav. For at gøre det lettere at vælge et kvalitetsniveau, der er højere end mindstekravene, har anvisningen tre kvalitetsniveauer. Indretning af bygninger, der kun lige opfylder lovkravene, betegnes kvalitetsniveau C. Både anvendelighed, tilgængelighed og komfort vil ofte kunne øges betragteligt ved at vælge et højere kvalitetsniveau, dvs. kvalitetsniveau B eller det højeste kvalitetsniveau A.

    Viden om tilgængelighed

    Nyeste viden og vejledning om tilgængelighed og universelt design kan findes på hjemmesiden www.anvisninger.dk/tilgaengelighed, der henvender sig til både bygherrer, brugere og rådgivere. Hjemmesiden drives af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og vil med udgangspunkt i lovgivning samt international og national forskning belyse problemstillinger og præsentere løsningsmodeller til ligebehandling i det byggede miljø.

    Tjeklister til de mere detaljerede krav om tilgængelighed i bygningsreglementet og hjælp til valg af kvalitetsniveau for tilgængelighed kan for eksempel findes på www.sbi.dk/tjeklister.

    Tilgængeligt byggeri generelt

    For at sikre ligeværdighed for alle mennesker uanset funktionsevne i det byggede miljø, er det vigtigt at have fokus på tilgængelighed tidligt i byggeprocessen. Vigtige spørgsmål til bygningsreglementets tilgængelighedskrav i byggeriets tidlige faser, fx arkitektkonkurrence, idéprojekt eller dispositionsforslag, behandles for eksempel i:

    • –SBi-anvisning 250, Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (Ginnerup & Sigbrand, 2015). 

    • –SBi-anvisning 260, Tilgængelige fritliggende boliger – indledende spørgsmål (Ginnerup, 2015a)

    • –SBi-anvisning 261, Tilgængelige sammenbyggede boliger – indledende spørgsmål (Ginnerup, 2015b)

    • –SBi-anvisning 262, Tilgængelige etageboliger – indledende spørgsmål (Ginnerup, 2015c).

    Fysisk plejekrævende

    Forhold vedrørende boliger til personer med plejebehov behandles for eksempel i Vejledning om indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende (Arbejdstilsynet et al., 1997), og for sundheds- og plejeorienteret byggeri til stærkt overvægtige (bariatriske) personer kan findes information i blandt andet SBi’s tjekliste herom [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Personer med demens

    Indretning af plejeboliger for personer med demenssygdomme behandles for eksempel i SBi-anvisning 259, Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål (Sigbrand et al., 2015). Anvisningen kommer med en række anbefalinger, der supplerer de krav og anbefalinger, der i øvrigt stilles til en plejebolig. Disse supplerende anbefalinger retter sig mod dementes trivsel og deres mulighed for at klare dagligdagen og orientere sig i egne omgivelser.

    1. • • • • Stk. 2

    Ved ombygning kan der ske lempelser af bestemmelserne i dette kapitel, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. Bestemmelsen gælder ikke for bebyggelser omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.

    1. • • • • Vejledning (3.1, stk. 2)

    Hvis bestemmelsen finder anvendelse, skal ombygningsarbejdet ske under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Ombygningsarbejdet skal i øvrigt sikre hensigtsmæssig indretning under hensyn til brugen.

     

    For bebyggelser omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2 gælder, at der kan søges om dispensation fra kravene i dette kapitel, hvis det vurderes, at kravene ikke kan opfyldes i forbindelse med ombygninger.

     

    Anvendelse af bestemmelsen forudsætter desuden, at kommunalbestyrelsen foretager en særskilt vurdering af ombygningsprojektet, bygningens konstruktioner og andre byggetekniske forhold.

     

    Kan kapitlets bestemmelser opfyldes uden indgribende ændringer i bebyggelsen, er betingelserne for brug af bestemmelsen ikke opfyldt.

     

    Der henvises til ”Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri” samt til "Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser".

     

  • SBi-anvisning (3.1, stk. 2)

    Krav ved ombygninger

    Bygningsreglementet skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger. Der kan dog være bebyggelser, hvor det ikke er muligt at opfylde enkelte bestemmelser uden samtidig at foretage gennemgribende ændringer af bygningen. I disse tilfælde kan kommunen efter en vurdering af det konkrete ombygningsprojekt tillade, at nogle bestemmelser ikke helt opfyldes. Det kræves dog, at hensigten i tilgængelighedsbestemmelserne følges i så høj grad som muligt, og at løsningen kan bruges i praksis. Bestemmelserne skal ikke bare frafaldes. Eksempelvis hvis etablering af en rampe med korrekt hældning eller en elevator af størrelse som en type 2, se kapitel 3.2.2, stk. 6, kræver meget indgribende ændringer i en eksisterende bygning, fx flytning af bærende vægge, kan kommunen lempe på kravene. Løsningerne kan være henholdsvis en lidt stejlere rampe eller en lidt mindre elevator. Det vil i hvert enkelt tilfælde kræve en vurdering af løsningen set i forhold til, hvad der er anvendeligt for personer med handicap.

    For bebyggelser omfattet af bestemmelserne i kapitel 1.3.1 og 1.3.2, der under ét betegnes som byggeri med begrænset kompleksitet, kan der søges om dispensation fra kravene i kapitel 3. Der skal ikke søges om byggetilladelse for disse bebyggelser vedrørende forhold omfattet af kapitel 3, men byggeriet skal stadig overholde bygningsreglementets bestemmelser på dette område. En afvigelse kræver derfor en dispensation. Se desuden kapitel 1.2, stk. 4, om fredede bygninger.

    Ved ombygninger er det meget vigtigt at være opmærksom på bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (Bekendtgørelse nr. 1250, 2004), der uddybes i Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008).

    Vejledningen forklarer blandt andet, at der altid skal skabes mindst én niveaufri adgang ved ombygning af offentligt tilgængeligt byggeri og byggeri til service og administration, hvis ombygningen kræver byggesagsbehandling.

    Det kan desuden være nødvendigt at afsætte op til 9 % af ombygningssummen til handicapegnede p-pladser, toiletter og eventuelt elevator. Det afgøres ud fra et overslag på de samlede omkostninger ved ombygningen og hvilken kategori byggeri, der er tale om. Der gælder desuden særlige forhold, hvis der er tale om blandet byggeri, som også indeholder boliger.

    Der kan blandt andet findes eksempler på SBi’s hjemmeside [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/ombygninger] på tilgængelighedskrav i forbindelse med:

    • –Væsentlige ombygninger

    • –Indgribende ændringer og lempelser

    • –Ændret anvendelse

    • –Byggetilladelse.

    Ved ny- og ombygninger af jernbanestationer på det transeuropæiske netværk gælder der enkelte EU-bestemmelser, som ikke helt svarer til bygningsreglementets. Bestemmelserne er opsamlet i TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet for Personer med Reduceret Mobilitet), som der kan læses mere om på [www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport].

    Overblik over hvordan henholdsvis færgeterminaler og passagerskibe kan indrettes, så de er ligeværdigt tilgængelige for alle uanset funktionsnedsættelse, er for eksempel beskrevet i Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler (Bredmose & Ginnerup, 2014) og Rederiernes standard for tilgængelighed på passagerskibe (Bredmose, 2014).

    1. • • • • Stk. 3

    Sommerhuse i sommerhusområder er ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.

    1. • • • • Vejledning (3.1, stk. 3)

    Et sommerhusområde er et område, der i kommuneplanen er udlagt som sommerhusområde.

     

  • SBi-anvisning (3.1, stk. 2)

    Anvisningerne i kapitlet vil med fordel kunne betragtes som vejledende for sommerhuse i sommerhusområder. Det gælder især for sommerhuse som opføres med henblik på udlejning.

• 1. 1. 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed

  • 1. 1. 1. 3.2.1 Generelt

    1. • • • • Stk. 1

    Bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle. Til hver bolig og anden enhed skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles adgangsvej fra det fri.

    1. • • • • Vejledning (3.2.1, stk. 1)

    Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje, henvises til kapitel 5 om brandforhold.

     

  • SBi-anvisning (3.2.1, stk. 1)

    Tilgængelighed for alle

    Tilgængelighed for alle betyder bl.a., at bygninger har adgang og indretning for alle uanset handicap. Med en god planlægning kan flere mennesker være selvhjulpne, have et arbejde, følges med familie og venner, besøge andre, gå i byen eller tage på ferie. Desuden er bygninger med god tilgængelighed ofte lettere at bruge også for folk med barnevogne, rengøringsvogne, varetransporter eller med gangbesvær.

    Tilgængelighed bør tænkes ind i projektet fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med handicap.

    Kvalitetsniveauer for tilgængelighed

    Anvisningen graduerer for oversigtens skyld tilgængelighed i tre kvalitetsniveauer:

    • –Kvalitetsniveau C, der svarer til bygningsreglementets niveau

    • –Kvalitetsniveau B, højere kvalitet, fx svarende standarder, SBi-anvisninger m.m.

    • –Kvalitetsniveau A, der svarer til for eksempel behovene hos personer med stort plejebehov. I særlige tilfælde sigtes på arbejde i sundheds- og plejeorienteret byggeri, der skal fungerer for stærkt overvægtige (bariatriske) personer.

    1. • • • • Stk. 2

    Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Der kan anvendes ramper. Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der være yderligere 20 cm langs bygningsfacaden. Arealet uden for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv. Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning.

     

    Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning, at det såvel auditivt som visuelt tilkendegives, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med taktil identifikation.

    1. • • • • Vejledning (3.2.1, stk. 2)

    Bestemmelsen omfatter foruden yderdøre, døre ved flugtveje i stueetagen samt have-, altan- og terrassedøre. Niveaufri adgang betyder, at der ikke må være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Trappelifte, løfteplatforme og løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. Dørtrin med en højde på maksimalt 2,5 cm accepteres jf. stk. 4. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm over gulv/terræn.

     

    

     

  • SBi-anvisning (3.2.1, stk. 2)

    Niveaufri adgang

    En lokal terrænhævning eller rampe er den anbefalede måde til at opnå niveaufri adgang, i begge tilfælde kombineret med et vandret areal foran indgangsdørene. Arealet skal være så stort, at personer i kørestol har plads til at åbne døren, og det opnås normalt ved et areal på 1,5 × 1,5 meter foran indadgående døre. Arealet måles fra den side, hvor hængslerne sidder, se tegning til vejledningstekst. En udadgående dør kræver et større areal, så personen kan trække døren forbi sig, når den åbnes. Her skal bredden være 1,7 meter langs bygningens facade. Dobbeltdøre og meget brede døre kræver en udvidelse af arealet langs facaden, svarende til den ekstra dørbredde.

    Der bør sikres tilstrækkelig frihøjde under fx udadgående flugtvejsdøre og havedøre, så disse kan åbnes trods lidt is og sne på det hævede areal. Brug fx korte, skråtstillede ramper fra det hævede areal over til dørtrinnet, så kravet om maksimalt 2,5 cm dørtrinshøjde kan overholdes, og arealet udenfor ligge lidt under gulvniveau indenfor.

    Lokale terrænhævninger

    Hvis der skal sikres mod mere ekstreme mængder af nedbør, bør bygninger ikke sænkes ned i terrænet. Der bør være min. 150 mm fri sokkelhøjde, og render mellem sokkel og lokalt hævede arealer bør have afløb ud over det omliggende terræn. Det giver den bedste indbyggede sikkerhed mod vandindtrængning ved soklen, fx når der forekommer opstuvning i kloaknettet. Løsninger alene baseret på nedsivning til dræn har ikke altid tilstrækkelig kapacitet og oftest ikke i overensstemmelse med normer for afløbsinstallationer og dræning af bygværker.

    Bygninger med terrændæk og eksisterende bygninger, der får tilføjet niveaufri adgang, er særlig vigtige at sikre mod indtrængen af vand ved soklen. Render kan ved indgange overdækkes med en rist i en bredde på 1,5 eller 1,7 meter, der samtidig kan fungere som taktil (følbar) belægning og til justering af dørtrinshøjde. Se figur 7. Hvis terrænet af særlige grunde vælges hævet langs hele soklen, bør renden forbindes direkte til afløbssystem. Husk at sikre adgang til at vedligeholde fuger under dørtrin og lavtsiddende vinduer.

    En hensigtsmæssig konstruktion er for eksempel vist i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, 7.4.1 Niveaufri adgang (Brandt et al., 2013). Andre løsninger kan for eksempel findes under [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    

    Figur 7. Niveaufri adgang udført med et areal, der kun er hævet ved indgangen. Renden har afløb ud over naturligt terræn for bedre sikring mod ekstreme nedbørsmængder, og der er en fri sokkelhøjde på mindst 150 mm. En rist over renden kan placeres skråt for at lette passagen over dørtrin og begrænse hvor meget arealet udenfor behøver hæves. Dette giver også frihøjde til at åbne flugtvejsdøre og havedøre ud over lidt sne og is. En højst 300 mm bred rist, der ikke hælder mere end 1:8 kan anvendes af de fleste, også i kørestol. Fra rist til overkant af dørtrin må der højst være 2,5 cm.

    Belægningsskift foran indgange

    Et skift i belægningen foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. Belægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. Et skift i belægningen kan etableres med:

    • –En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led bør være højst 10 mm, så en markeringsstok ikke går igennem risten.

    • –En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedsfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper eller eventuelt chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, fx som beskrevet i anvisningstekst til afsnit 2.4.3, stk. 2 vedrørende belægninger. Opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på mindst 30, svarende til ca. 0,4 på NCS skalaen. NCS står for Natural Color System, se [www.ncscolour.co.uk].

    Udformning af opmærksomhedsfelter og ledelinjer kan for eksempel ske som vist i SBi's tjekliste om udendørs ledelinjer [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Dørtrin

    Højden af dørtrin må ikke overstige 2,5 cm, jf. 3.2.1, stk. 4, og bundstykket anbefales forsænket for at begrænse højden af trinet mest muligt.

    Porttelefoner og automatiske døre

    Automatiske døre, porttelefoner og lignende bør kunne betjenes både siddende og stående. Derfor bør knapper m.m. placeres, se figur 8.

    • –I en højde på 0,9-1,2 meter

    • –Mindst 0,5 meter fra indvendige hjørner.

    

    Figur 8. Placering af knapper og betjeningspaneler.

    Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængslingsside. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget.

    Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal med lyd og lys fortælle, at anlægget er aktiveret, og at der er forbindelse til modtageren. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med en følbar (taktil) markering, fx en forhøjet prik midt på tasten.

    For udformning og placering af brugerbetjente knapper, automater og lignende udstyr henvises til kapitel 3.5, Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg, samt for eksempel til Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007).

    Anvendes dørautomatik, der kræver brug af kontakt, bør denne anbringes mindst 1 meter fra døropslaget, så kørestolsbrugere og gangbesværede ikke rammes af døren. Dørautomatik af typen med berøringsløs føler anbefales, og her justeres føleren på en måde, så døren åbner, inden man når hen til den. Ellers risikerer for eksempel blinde at blive ramt af døren. Automatiske døre bør stå åbne i mindst 10 til 15 sekunder.

    1. • • • • Stk. 3

    I offentligt tilgængelige bygninger, der har en borgerrettet servicefunktion, skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig.

    1. • • • • Vejledning (3.2.1, stk. 3)

    Kravet retter sig kun mod den del af bygningen, der er offentlig tilgængelig, og som har en borgerrettet servicefunktion.

     

    Bestemmelsen gælder for information ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje mv.

     

    Informationen kan være i form af skilte, der er letlæselige og letforståelige. Informationen kan suppleres med punktskrift, lyd, piktogrammer etc. Hvor det er relevant, kan den være i form af lys, ledelinjer, teknologiske løsninger mv.

     

  • SBi-anvisning (3.2.1, stk. 3)

    Letlæselig og let forståelig information om orientering kan blandt andet ske gennem:

    • –Orienteringsskilt ved hovedindgang

    • –Supplerende information om orientering, fx på hjemmeside

    • –Henvisningsskilte til wc-rum, handicaptoiletter, elevator, trapper og vigtige fælles adgangsveje

    • –Skilte ved døre til udvalgte rum som wc-rum og handicaptoiletter

    • –God kontrast mellem skilt og baggrund

    • –God kontrast mellem skrifttyper og skilte

    • –God belysning på skilte og information

    • –Relativ store skrifttyper med størrelse tilpasset læseafstand

    • –Skilte og information i passende højde for siddende og stående

    • –Brug af genkendelige symboler

    • –Følbar tekst og symboler på udvalgte skilte og håndlister

    • –Retningsorienterende belysning og farve i fælles adgangsveje

    • –Evt. ledelinjer frem til vigtige orienteringspunkter og mål i større forhaller eller adgangsveje.

    Udformning, baggrund og eksempler uddybes blandt andet i SBi's tjeklister på [http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/skiltning].

    1. • • • • Stk. 4

    Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 50 cm ved siden af døren modsat dens hængselside. Højden af dørtrin må højst være 2,5 cm.

    1. • • • • Vejledning (3.2.1, stk. 4)

    Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader.

    Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager.

     

    

     

  • SBi-anvisning (3.2.1, stk. 4)

    Fri passagebredde

    Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader og er den mindste afstand mellem døren og den modsatte karm, se tegning til vejledningstekst. En fri bredde på 0,77 meter tillader passage af de fleste personer i kørestol, men en fri bredde på 0,87 meter anbefales, da for eksempel personer i manuelle kørestole kan have brug for ekstra plads til betjening af drivringe.

    Dørens konstruktion og tykkelse betyder jævnligt, at 9M- og 10M-døre giver en mindre passagebredde end 0,77 og 0,87 meter, særligt ved lyddæmpende døre og branddøre. Derfor skal man ved projekteringen være opmærksom på dette, og eventuelt gå et modulmål op. Ved skydedøre skal der på samme måde ofte regnes med et murhul på 10M for at opnå 0,77 meter fri passagebredde.

    Døre, som skal kunne passeres af almindelige plejesenge, bør have en fri passagebredde på mindst 1,07 meter. I nogle byggerier bør fri passagebredder helt op til 1,5 meter overvejes, fx i sundheds- og plejeorienteret byggeri til stærkt overvægtige personer. For at undgå, at meget brede døre bliver for tunge at håndtere, kan de opdeles i asymmetriske, tofløjede døre, hvor åbning af det ene dørblad opfylder kravet om 0,77 eller 0,87 meter fri passagebredde.

    Tabel 2. Fri passagebredde afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    Tilgængelighed	Fri passagebredde
    Kvalitetsniveau C	Min. 0,77 meter
    Kvalitetsniveau B	Min. 0,87 meter. Tillader bl.a. at drivringe på manuelle kørestole kan bruges i døråbningen.
    Kvalitetsniveau A	Min. 1,07 meter. Anvendes, hvor almindelige plejesenge og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Meget bred dør deles evt. op i asymmetrisk, tofløjet dør, hvor ene dørblad opfylder krav om 0,77 eller 0,87 meter fri passagebredde Min 1,5 meter. Anvendes i sundheds- og plejeorienteret byggeri for stærkt overvægtige (bariatriske) personer.

    Plads ved siden af dør

    For at en kørestolsbruger siddende kan åbne en dør mod sig og trække den forbi kørestolen, skal der være mindst 0,5 meter ved siden af døren modsat dens hængselside, som vist på figur i vejledningstekst. For at nå dørhåndtaget ved døre, der åbner væk fra personen, anbefales 0,3 meter plads ved siden af døren i håndtagssiden.

    Karruseldøre

    Karruseldøre kan være meget vanskelige at passere for personer i kørestol, med synshandicap, gangbesvær og med førerhund. Dørene skal normalt have en relativt stor diameter og et lille antal fløje for at kunne passeres af kørestolsbrugere. Karruseldøre bør derfor suppleres med sidehængslede døre eller skydedøre. Selvåbnende skydedøre er en velegnet løsning.

    Dørtrin

    Højden på dørtrin må ikke overstige 2,5 cm, og generelt bør dørtrin undgås i fælles adgangsveje. Alternativt kan forsænkede bundstykker anvendes, se figur 9. Af hensyn til svagsynede anbefales det at gøre dørtrin nemme at se, fx ved at vælge et materiale, der afviger fra gulvbelægningen. Tabel 3 angiver højder på dørtrin afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    

    Figur 9. Forsænket bundstykke.

    Tabel 3. Højde af dørtrin afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    Tilgængelighed	Højde af dørtrin
    Kvalitetsniveau C	Maks. 2,5 cm
    Kvalitetsniveau B	1,5 cm, anvendes fx ved indgangsdøre i tilgængeligt boligbyggeri, som skal være egnet for personer med gangbesvær, i kørestol eller med rollator
    Kvalitetsniveau A	0 cm, anvendes fx indendørs i tilgængelige boliger og ved alle døre i plejeorienteret byggeri

    Betjeningskraft

    For at sikre tilgængelighed til bygninger bør døres maksimale åbningskraft være 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg), og de bør kunne betjenes med en lukket hånd, se tabel 4. Selvåbnende døre anbefales, særligt ved yderdøre og branddøre.

    Tabel 4. Åbningskraft for døre afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    Tilgængelighed	Åbningskraft
    Kvalitetsniveau C	Åbningskraft, der sikrer tilgængelighed for alle
    Kvalitetsniveau B	Maks. 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg). Evt. dørpumpe justeres til så lav lukkekraft som muligt
    Kvalitetsniveau A	Selvåbnende dør, dvs. aktivering via føler

  • 1. 1. 1. 3.2.2 Fælles adgangsveje

    1. • • • • Stk. 1

    Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m.

    1. • • • • Vejledning (3.2.2, stk. 1)

    Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder.

    Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige transportmidler som f.eks. trucks.

    De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje og skal derfor også opfylde bestemmelserne i kap. 5 (brand) om flugtveje.

     

  • SBi-anvisning (3.2.2, stk. 1)

    Bredder

    Fælles adgangsveje med en større bredde end 1,3 meter øger brugervenligheden, og de kan med fordel gøres bredere, hvor der forventes at passere mange personer, se tabel 5. De fleste fælles adgangsveje udgør samtidig flugtveje, der skal opfylde særlige krav, blandt andet til bredden. Krav til flugtveje er omtalt i kapitel 5.2 om flugtveje og redningsforhold.

    Tabel 5. Bredde af fælles adgangsveje afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    Tilgængelighed	Bredde af fælles adgangsveje
    Kvalitetsniveau C	Min. 1,3 meter
    Kvalitetsniveau B	Min. 1,5 meter, tillader en gående og en kørestolsbruger at passere hinanden. Tillader omkring 80 % af alle kørestolsbrugere at vende på adgangsvejen
    Kvalitetsniveau A	Min. 1,8 meter. Tilgodeser hyppigere trafik af gående i begge retninger Desuden kan to kørestolsbrugere nemt passere hinanden

    Fælles adgangsveje bør foran elevatorer være mindst 1,5 meter brede. Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være mindst 2,0 meter. Disse mål skal dog være større, hvis der skal kunne manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

    Markering med farver og belysning

    Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Formålet er at gøre adgangsvejene nemme at orientere sig på for personer med synshandicap og orienteringsvanskeligheder. Farver kan for eksempel gøre dørkarme, døre og fodlister m.m. mere synlige, hvis de er i kontrast til væggenes farve, se tabel 6. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, fx trinforkanter og kanter på siddetrin. Bredden af markeringerne bør være 40-50 mm brede, jf. DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e).

    Tabel 6. Anbefalet kontrast i forhold til væg- og gulvfarver.

    Område	Forskel i lysrefleksionsværdi (LRV)	Forskel i lyshed (efter NCS-skalaen)*
    Dørkarme, døre og fodlister	Min. 30	Min. 0,4
    Steder med fare, fx trinforkanter	Min. 60	Min. 0,75

    * NCS står for Natural Color System, se [www.ncscolour.co.uk].

    Belysning, der understreger retningen af et gangforløb, er en hjælp for synshandicappede, fx lamper med kort indbyrdes afstand. Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer m.m. kan ske ved at belyse disse kraftigere. Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved afskærmning af lyskilden, og bratte overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås.

    For forhold vedrørende markering af glaspartier og -døre i fælles adgangsveje henvises til kapitel 4.3, Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner.

    Indendørs ledelinjer

    Retningsforløb i haller og andre åbne rum kan med fordel angives med ledelinjer, som både giver taktil (følbar) og synlig kontrast til det omgivende gulv. Den synlige kontrast i forhold til gulvet anbefales til mindst 30 målt i lysrefleksionsværdi, se tabel 6. En tilstrækkelig taktil kontrast kan opnås ved at benytte langstrakte elementer, som er hævet op til 5 mm over den omgivende gulvbelægning. Der er udviklet specielle ledelinjefliser og -elementer, som opfylder disse krav, men for eksempel en tæppeløber på et gulv af træ, fliser eller anden gulvbelægning kan også bruges. Dimensioner på ledelinjer og opmærksomhedsfelter kan for eksempel findes på [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Seende har normalt vanskeligt ved at vurdere, om den taktile forskel er tilstrækkelig. Ved anvendelse af ikke afprøvede ledelinjer anbefales det at kontakte Dansk Blindesamfund [www.dkblind.dk] eller Statens Byggeforskningsinstitut [www.sbi.dk].

    Det er ikke altid nødvendigt at markere en gangretning i gulvbelægningen, hvis vægge uden fremspring og forhindringer kan udgøre en naturlig ledelinje, fx i gangområder.

    Ledelinjer anbefales i offentligt tilgængeligt byggeri, fx kulturhuse, hospitaler, rådhuse, butikscentre, jernbanestationer og busterminaler. Her kan de forbinde centrale funktioner, fx indgang og reception, information, billetsalg, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre.

    1. • • • • Stk. 2

    Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager. Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 60 cm, skal desuden forsynes med vandret repos for hver 60 cm stigning. Ramper skal forsynes med håndlister. Ved ramper med en hældning på 1:25 (4 cm pr. m) eller mindre kan håndlister undlades.

    1. • • • • Vejledning (3.2.2, stk. 2)

    Bestemmelsen omfatter niveaufri adgang til elevatorer, beboelses- og erhvervsenheder samt fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne.

     

    I forbindelse med eventuelle niveauspring og højdeforskelle inden for offentligt tilgængelige enheder bør disse udlignes med ramper, lifte eller lignende.

     

    Altaner betragtes som en selvstændig enhed. Fritaget for kravet er terrasser på bygningens tag, såfremt der ikke er adgang hertil med elevator.

     

    

     

  • SBi-anvisning (3.2.2, stk. 2)

    Enheder

    Bestemmelsens formål er at give alle mulighed for at bevæge sig rundt til alle enheder på en etage uden at møde trin. Kun ramper og elevatorer må anvendes. I offentligt tilgængeligt byggeri og byggeri til kontor og administration er en enhed oftest det samme som et rum, og denne type byggeri består derfor af mange enkelte enheder, der skal være adgang til uden trin. For boliger er det anderledes; her betragtes den enkelte bolig som en enkelt enhed, selv om den består af flere rum. Altaner regnes dog som selvstændige enheder i begge tilfælde, og man skal derfor være opmærksom på, at der skal være niveaufri adgang fra de fælles adgangsveje og frem til altanen.

    Bygningsreglementet åbner mulighed for at anvende løfteplatforme og trappelifte i nybyggeri inden for en enkelt enhed, fx i et rum med to forskudte planer, men ikke frem til andre enheder. Det kan eventuelt lempes ved ombygning, hvor det ellers vil kræve indgribende ændringer, fx flytning af bærende vægge. Niveauspring inden for de enkelte enheder bør dog også udlignes med ramper, da de generelt kan bruges af flere mennesker med handicap end løfteplatforme og trappelifte kan.

    Håndlister ved ramper

    Ramper i en fælles adgangsvej skal som hovedregel forsynes med håndlister, der er nemme at gribe om og støtte sig til. Der er dog mulighed for at undvære håndlister, hvis rampen har værn, så der ikke er fare for fald til siderne, og når rampehældningen ikke overstiger 1:20 (50 mm pr. meter), se kapitel 3.2.3, stk. 1. Stejlere ramper, som eventuelt kan være en løsning ved ombygninger, skal altid have håndlister i begge sider, se for eksempel SBi's tjekliste for ramper [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Løfteplatforme

    Løfteplatforme er ikke tilladt til niveaufri adgang i fælles adgangsveje, men kan bruges inden for en enkelt enhed eller ved ombygninger, hvor ramper ikke kan indbygges uden indgribende ændringer. En god løsning er en lodretkørende løfteplatform med automatiske døre, fordi den minder om en elevator med lukkede sider. Løsningen kræver dog, at brugeren konstant kan trykke på etageknappen, mens platformen kører, og dette kan være meget vanskeligt for eksempelvis personer med spastiske bevægelser. En løftekapacitet på mindst 300 kg anbefales, så en tung person i el-kørestol kan løftes. Hvis en hjælper også skal med i platformen, skal løftekapaciteten være højere, fx 450 kg. Løfteplatformen bør have betjening som beskrevet i DS/EN 81-41 (Dansk Standard, 2011b). Ladstørrelsen bør være mindst 0,9 meter bred og 1,4 meter lang. Der bør desuden være et manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 meter før og efter løfteplatformen. Med hensyn til betjening og lignende se for eksempel SBi's tjekliste om løfteplatforme [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Trappelifte

    Trappelifte, som følger trappeløbet på skrå, er underlagt samme begrænsninger i bygningsreglementet som løfteplatforme. De bør kun anvendes ved ombygninger, når det ikke er muligt at indbygge ramper, elevatorer og løfteplatforme, da trappelifte typisk er åbne, mindre i ladstørrelse og ikke giver samme sikkerhed under kørsel. De kan derfor ikke bruges af lige så mange mennesker med handicap. Trappelifte bør have betjening iht. til DS/EN 81-40 (Dansk Standard, 2008a), dog skal det bemærkes, at ladstørrelse og løftekapacitet ikke er tilstrækkelig i denne standard. Løftekapaciteten bør være mindst 300 kg, og ladstørrelsen være mindst 0,8 × 1,3 meter. Der bør være et manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 meter før og efter trappeliften. Se for eksempel også SBi's tjekliste for løfteplatforme og trappelifte [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    1. • • • • Stk. 3

    Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtede brug.

    1. • • • • Vejledning (3.2.2, stk. 3)

    Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde er mindst 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m.

     

    Hvis der kun er få brugere – som f.eks. i tofamiliehuse – kan kravet opfyldes med en fri bredde på mindst 90 cm. Hvis der er mange brugere bør bredden forøges tilsvarende.

     

    Højden måles over ganglinjen.

     

    Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller - hvor der kun er håndliste i den ene side – mellem væg, spindel eller lignende og håndliste.

     

  • SBi-anvisning (3.2.2, stk. 3)

    Der stilles ikke særlige krav til interne trapper i den enkelte bolig. Af hensyn til komforten anbefales det dog, at interne trapper har en bredde på mindst 0,8 meter og en fri højde på mindst 2,1 meter. Trappe til en hems og lignende trapper med begrænset trafik kan dog være smallere. Se også kapitel 3.2.3 om værn og afskærmning ved trapper.

    1. • • • • Stk. 4

    Trapper i fælles adgangsveje skal have en hældning (grund og stigning), der gør dem lette og sikre at gå på. Trappers stigning må ikke være større end 18 cm. På ligeløbstrapper og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 28 cm – i beboelsesbygninger dog mindst 25 cm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 20 cm.

    1. • • • • Vejledning (3.2.2, stk. 4)

    Trapper med lavere hældning (lavere stigning og dybere grund,) end de angivne krav, er lettere og mere sikre at gå på.  Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde, dog højst 50 cm fra den indre håndliste.

     

    Trapper bør forsynes med stødtrin og det yderste af trinfladen samt trinforkant bør markeres med kontrastfarve.

     

    

     

  • SBi-anvisning (3.2.2, stk. 4)

    Stigning og grund

    Trapper anbefales udført med samme stigning og grund over hele forløbet. Varierende størrelser kan betyde øget risiko for, at brugerne falder. Trinflader bør være vandrette og skridhæmmende. Som hovedregel er ligeløbstrapper sikrere end kvart- og halvsvingstrapper.

    Trapper anbefales udført med højst 2 meter højdeforskel for hvert trappeløb.

    Hvis mange brugere benytter bygningen, fx i erhvervsvirksomheder, offentlige bygninger og institutioner, bør trappens hældning være mindre end bestemmelsen i bygningsreglementet angiver. Særligt bør trappens grund forøges til mindst 300 mm for at formindske sandsynligheden for at falde på vej ned ad en trappe.

    En håndregel er, at en bekvem indendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng:

    1 trinflade (grund) + 2 trinhøjder (stigninger) = 610-630 mm

    Efter denne håndregel kan for eksempel anbefales en trinflade på 320 mm og en trinhøjde på 150 mm.

    Risikoen for, at brugerne falder, kan nedsættes, når trapper forsynes med stødtrin uden fremspring.

    Der er ingen krav til stigning og grund på interne trapper i de enkelte boliger. De bør dog udformes i overensstemmelse med den tilsigtede brug og med anvendelse af ovenstående anbefalinger som vejledende retningslinje.

    Begreberne ganglinje, stigning og grund refererer til ISO 3880-1 (ISO, 1977) om terminologi for trapper.

    Markering

    Vær opmærksom på, at trapper i fælles adgangsveje kan være omfattet af kap. 3.2.2, stk. 1, der stiller krav om markering ved forskelle i materialer, farver eller belysning.

    Forkanter kan afmærkes med 4-5 cm bred e bånd med en forskel i lysreflektionsværdi på 60 i forhold til trinfladen, jf. DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e). En forskel i lyshed på 0,75 efter NCS-skalaen kan også bruges som vejledende.

    Det anbefales, at der oven for trapper i fælles adgangsveje udføres et areal med belægningsskift i farve og følbarhed, der starter 0,9 meter før trappens begyndelse og strækker sig i hele trappens bredde på samme måde som for udendørs trapper, se kapitel 2.4.3, stk. 3.

    1. • • • • Stk. 5

    I bygninger med 3 etager og derover skal installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamiliehuse er undtaget fra bestemmelsen.

    1. • • • • Vejledning (3.2.2, stk. 5)

    En bygning med stueplan, 1. og 2. sal regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes i denne sammenhæng ikke ved opgørelse af etageantallet. For boliger i flere internt forbundne etager, er det udelukkende de enkelte boligers adgangsetage, der i denne sammenhæng regnes med i opgørelsen af etageantallet.

     

  • SBi-anvisning (3.2.2, stk. 5)

    I nybyggerier bør elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, så der opnås korte transporttider og enkle transportveje til elevatorerne. Elevatorernes kapacitet og antal bør afpasses behovet i bygningen.

    Kun boligers adgangsetage medregnes i etageantallet ved installation af elevator, se figur 10.

    

    Figur 10. a) Ejendom i tre etager uden krav om elevator, fordi den består af boliger med kun to adgangsetager, da de to øverste etager er internt forbundne. b) Ejendom i tre etager med krav om elevator, fordi den indeholder en bolig på hver etage, og alle tre etager er adgangsetager.

    1. • • • • Stk. 6

    I bygninger, hvor der installeres elevator, skal mindst én elevator have størrelse og udføres som en type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap.

    1. • • • • Vejledning (3.2.2, stk. 6)

    Bestemmelsen gælder i hver opgang for bygninger med flere opgange. Der henvises til bekendtgørelse om indretning af elevatorer mv. Ved ombygning kan der anvendes mindre elevatorer end de angivne, herunder minielevatorer, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen, jf. kap. 3.1, stk. 2. Opmærksomheden henledes på kap. 8 om installation af elevatoranlæg.

     

  • SBi-anvisning (3.2.2, stk. 6)

    Størrelse af elevator

    Vær opmærksom på, at løfteplatforme, trappeløbselevatorer eller trappelifte ikke forstås som elevatorer, da de ikke opfylder kravene til personsikkerhed i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af elevatorer (Bekendtgørelse nr. 692, 2013). Ved både om- og nybygning skal det huskes, at elevatorskakte af sikkerhedsmæssige grunde normalt skal have en grube under skakten og ekstra højde over øverste etage.

    En type 2 elevator måler indvendigt mindst 1,4 meter i dybden og mindst 1,1 meter i bredden og har en dør på mindst 0,8 meter, der er anbragt i en kort side.

    Elevatorer, der skal kunne medbringe personer med større kørestole, skal være dybere, mindst 1,7 meter, og have en dørbredde på mindst 0,9 meter. Elevatorer, der skal kunne medbringe en ambulancebåre, skal have en dybde på mindst 2,1 meter med døråbning i elevatorens smalle side.

    I byggeri med mange brugere kan der være behov for indre mål på 2,4 × 1,4 meter og dørbredde på 1,1 meter. I byggeri til stort plejebehov kan 2,4 × 1,85 meter og dørbredde på 1,5 meter være nødvendig.

    Elevatorer med døre i to tilstødende sider bør have et indvendigt mål på mindst 1,8 × 1,8 meter, hvis for eksempel el-kørestolsbrugere skal kunne komme ind og ud. Det vil kræve en 90 graders vending inde i elevatoren. De nødvendige indre mål i elevatoren afhænger af dørenes placering og bredde.

    

    Figur 11. Minimumskrav til elevatorers størrelse afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    Tabel 7. Indvendig størrelse af elevatorer afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    Tilgængelighed	Indvendig størrelse af elevator
    Kvalitetsniveau C	1,1 x 1,4 meter eller mere
    Kvalitetsniveau B	1,1 x 1,7 meter eller mere
    Kvalitetsniveau A	1,85 x 2,4 meter eller mere

    Plads foran elevatorer

    Foran elevatordøre skal der være et vendeareal på mindst 1,3 × 1,3 meter. Et vendeareal på 1,5 × 1,5 meter anbefales dog, da det muliggør, at de fleste personer i kørestol kan vende foran elevatoren, se figur 12. Er der en nedadgående trappe ud for elevatordøren, bør afstanden til trappen være mindst 2,0 meter, da kørestolsbrugere oftest må bakke ud af elevatoren og derfor risikerer at køre ud over trappekanten, hvis afstanden er mindre.

    

    Figur 12. Indretning af område foran elevator.

    Betjening

    Betjening og indretning af elevatorer skal udformes i henhold til standarden DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009d). Det betyder bl.a. følgende:

    • –Alle betjeningsknapper og tilhørende tal og bogstaver skal udformes på en bestemt måde, så de er både synlige og følbare.

    • –Det skal både kunne høres og føles, når knapper aktiveres.

    • –En stemme af en vis lydstyrke skal fortælle hvilken etage, der stoppes på, og der skal være synlig information herom.

    • –Etageknapper og anden betjening indvendig i elevatoren skal sidde i højden 0,9-1,2 meter, mindst 0,4 meter fra indvendige hjørner, se figur 13.

    • –Tilkaldeknapper uden for elevatoren skal sidde i højden 0,9 til 1,1 meter, mindst 0,5 meter fra indvendige hjørner.

    • –Elevatorens kørselsretning skal angives med lysende pile udenfor elevatoren.

    • –Elevatorens kørselsretning skal angives med lyd, fx en tone for 'op' og to toner for 'ned'.

    Elevatorstolen skal desuden indrettes med:

    • –En specielt udformet håndliste, 0,9 meter over gulv, i mindst én side.

    • –Spejl eller andet udstyr til brug for kørestolsbrugere, der er nødt til at bakke ud af døren.

    Det anbefales at montere et klapsæde 0,5 meter over gulv.

    Standarden stiller også krav til:

    • –Hvor præcist elevatorstolen stopper i forhold til gulvniveau.

    • –Justerbarhed af, hvor længe døren står åben.

    

    Figur 13. Indretning af elevator.

  • 1. 1. 1. 3.2.3 Værn

    1. • • • • Stk. 1

    Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.

    1. • • • • Vejledning (3.2.3, stk. 1)

    Kravet kan opfyldes ved, at opsætte håndlister i begge sider af trapper. Smalle trapper kan forsynes med håndliste i kun én side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m. Ramper med en hældning mellem 1:20 (5 cm pr. m) – 1:25 (4 cm pr. m) kan i stedet for håndlister forsynes med værn uden fare for fald til siderne. Brede trapper og ramper bør opdeles med håndlister med en afstand på højst 2 m.

     

    Højden på værn eller rækværk bør være mindst 1,0 m. Ved trapper og ramper bør højden på værnet være mindst 80 cm og over trappereposer mindst 90 cm. Ved trapper med bredere lysning end 30 cm, altangange og luftsluser bør højden af værnet forøges passende, dog til mindst 1,2 m.

     

    Håndlister bør føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret. Det nederste af trappen bør afskærmes med værn, så en fri højde på 2,2 m opnås.

    Højden af værn og håndlister måles over trinforkanter og ramper.

     

     

  • SBi-anvisning (3.2.3, stk. 1)

    

    Figur 14. Placering og udformning af håndlister og værn.

    Håndlister

    Håndlister skal som hovedregel opsættes langs ramper, iht. kapitel 3.2.2, stk. 2 om fælles adgangsveje.

    Håndlister kan gøres nemme at gribe om og holde fast i ved, se figur 14:

    • –Et cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på 40-50 mm i diameter.

    • –En afstand til væg og understøtning på mindst 50 mm.

    • –En vandret afslutning på mindst 0,3 meter ved start og slutning på trapper og ramper.

    • –En ubrudt føring hen over reposer.

    • –En placering i højden på 0,8-1,0 meter.

    Afskærmning af fritstående trapper

    Af sikkerhedshensyn bør undersiden af fritstående trapper afskærmes, så uopmærksomme personer og synshandicappede ikke støder hovedet mod trappen.

    Højde af værn

    Vær opmærksom på, at trapper med mere end 0,3 meter fri lysning til en af siderne, skal have værn i en højde på mindst 1,2 meter, men at der stadig skal findes håndlister i en højde, som gør dem nemme at gribe om og holde fast i, som hovedregel 0,8 til 1,0 meter over trinforkanterne. Altaner anbefales at være forsynet med værn med samme højde, som kræves ved altangange, dvs. mindst 1,2 meter.

    1. • • • • Stk. 2

    Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, så personer sikres på betryggende måde. Værn udført af glas skal udføres i henhold til bestemmelserne i kap. 4 Konstruktioner.

    1. • • • • Vejledning (3.2.3, stk. 2)

    Den indbyrdes afstand mellem alle typer af balustre, herunder lodrette og vandrette, skal udformes, så de ikke giver anledning til personskader. Der skal i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke kan klatre på dem eller komme i klemme mellem dem.

     

    For benyttelsen af glas i værn, herunder i forbindelse med niveauforskelle henvises til DS/INF 119, Bygningsglas – ”Retningslinjer for valg og anvendelse af sikkerhedsglas – Personsikkerhed”.

     

  • SBi-anvisning (3.2.3, stk. 2)

    For at sikre børn mod at komme i klemme, bør åbninger i værn og rækværk dimensioneres, så en barnekrop ikke kan presses igennem. Dette kan afprøves som i DS/EN 1176 (Dansk Standard, 2008-2014), hvor en stump kile på 89 × 140 mm forsøges trykket gennem åbningerne. Ved et tryk på op til 222 N må kilen ikke passere helt igennem. For eksempel bør lodrette balustre anbringes mindre end 89 mm fra hinanden og være stive nok til at bestå ovennævnte prøve.

    Åbninger mellem trappetrin bør sikres på samme måde.

    Værn bør desuden udføres, så det er svært for børn at kravle op på dem, fx ved at anvende lodrette balustre eller lukkede værn, se figur 15.

    Retningslinjer for anvendelse af glas som værn er beskrevet i anvisningstekst til kapitel 4.3, Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner, stk. 2.

    

    Figur 15. Åbninger i værn og rækværk.

• 1. 1. 3.3 Boliger

  • 1. 1. 1. 3.3.1 Boligers indretning

    1. • • • • Stk. 1

    En bolig skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug.

     

    Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmuligheder.

     

  • SBi-anvisning (3.3.1, stk. 1)

    Brugsmæssig kvalitet

    Boligens brugsmæssige kvalitet øges, når den kan indrettes på flere måder. Det kan være med til at sikre, at boligen kan tilpasses beboernes ændrede ønsker og krav, skift i beboersammensætning og familiemønster over tid, eller når nye beboere overtager boligen.

    Enkeltrum

    De enkelte rum bør udformes, så der er god plads, og de kan møbleres hensigtsmæssigt i forhold til deres anvendelse. Det vil sige en hensigtsmæssig planløsning med gode møbleringsmuligheder, herunder placering af døre. For eksempel muliggør en afstand på 0,3-0,4 meter mellem dør og hjørne i rummet, at der kan placeres en bogreol bag døren, mens en afstand på 0,6-0,7 meter giver plads til et skab og en afstand på 0,8-0,9 meter giver mulighed for at placere en seng, se figur 16.

    

    Figur 16. Pladsbehov for møbler placeret mellem dør og væg.

    Boligen som helhed

    Der kan skabes flere brugsmuligheder, hvis rum ved siden af hinanden både kan anvendes hver for sig og i sammenhæng. Eksempelvis kan beboelsesrum med fordel placeres og dimensioneres, så de både kan indrettes til børneværelse, arbejdsværelse eller som en udvidelse af stuen. Etablering af mulighed for at åbne mellem flere rum kan bidrage til at skabe en oplevelse af rummelighed gennem det større volumen. Benyttes der skydedøre, bør konstruktioner udføres, så lydisolering er sikret mellem rummene, når de anvendes hver for sig, se kapitel 6.4, Akustisk indeklima.

    Arealbehov

    De centrale behov, som en bolig altid bør opfylde, er plads til at sove, spise, lave mad og slappe af samt plads til personlig hygiejne, dvs. bade- og wc-rum.

    Tilgængelig indretning

    Generelt bør boliger være tilgængelige uanset handicap, eller så de med minimale ændringer kan blive bedre egnede for personer med handicap. Dermed opnås ofte en generel kvalitetsforbedring i form af god rummelighed og enkle ganglinjer. Tilgængelige boliger giver også bedre muligheder for at kunne blive boende i samme bolig gennem hele livet og minimerer behovet for efterfølgende ændringer i den enkelte bolig, når der opstår behov for det som følge af en funktionsnedsættelse. Boligen er samtidig mere egnet til besøg af familie og venner.

    Boligers tilgængelighed kan især fremmes gennem:

    • –Niveaufri adgang til alle indgange

    • –Niveaufri adgang til alle rum

    • –Rummeligt bade- og wc-rum

    • –Brede døre

    • –Lave eller ingen dørtrin.

    1. • • • • Stk. 2

    En bolig skal udover beboelsesrum have køkken og bade- og WC-rum.

     

  • SBi-anvisning (3.3.1, stk. 2)

    Alle boliger skal indeholde et rum med wc, håndvask og bruseplads eller badekar. I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes ét wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse. Boliger med mere end tre værelser og boliger i to etager bør have to wc-rum (et på hver etage).

    Hvis det ønskes, at bade- og wc-rum skal kunne bruges for eksempel ved hjælp i hjemmet, bør der grundlæggende være:

    • –Frit areal på mindst 1,5 × 1,5 meter foran inventar.

    • –Fri afstand på mindst 0,9 meter ved den ene side af wc'et.

    • –Fri bredde på mindst 0,9 meter til bruseafdeling, højst 1,5 cm kant, men helst ingen.

    For boliger i flere etager bør adgangsetagen som minimum indeholde:

    • –Køkken

    • –Et soverum

    • –Et opholdsrum

    • –Et rummeligt bade- og wc-rum.

    Der er mange andre forhold, som har betydning for, hvor godt en bolig fungerer gennem hele livet. Se for eksempel nærmere beskrivelse i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

    1. • • • • Stk. 3

    Køkken kan enten udføres som et selvstændigt rum eller i forbindelse med beboelsesrum eller som kogeniche i boligenheder under 50 m².

    1. • • • • Vejledning (3.3.1, stk. 3)

    Et køkken indeholder foruden plads til opbevaring og køling af mad, opbevaringsplads til service, vask med afløb og plads til kogeplader og madlavning.

     

  • SBi-anvisning (3.3.1, stk. 3)

    Køkkenet kan stå i åben forbindelse med beboelsesrum, fx køkken-alrum. Et køkken skal rumme bordplads til tilberedning, vask til rengøring af madvarer og brugt service samt plads til komfur og køleskab. Der skal desuden være plads til opbevaring af mad og service.

    I boligenheder på under 50 m² kan køkkenet bestå af en kogeniche. En kogeniche har ligesom et køkken plads til kogeplader, køleskab og vask med afløb.

    1. • • • • Stk. 4

    I og uden for etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der være tilstrækkelig opbevaringsplads for tøj, køkkenredskaber og andre brugsting, cykler, barnevogne samt mulighed for vask og tørring af tøj.

    1. • • • • Vejledning (3.3.1, stk. 4)

    I etageboliger bør mulighed for tørring af tøj placeres uden for boligen af hensyn til boligens indeklima.

     

  • SBi-anvisning (3.3.1, stk. 4)

    Mulighed for tørring af tøj bør placeres uden for boligen for ikke at tilføre boligen for meget fugt. Hvis der installeres tørretumbler i boligen, bør den have særskilt aftræk til det fri. Alternativt kan der anvendes en kondensbaseret tørretumbler.

    Cykler, barnevogne samt ting, der ikke er i daglig brug, kan opbevares uden for boligen. Det kan være i en cykelkælder, et udhus på grunden eller et særskilt rum, hvortil der er adgang udefra.

    1. • • • • Stk. 5

    Beboelsesrum og køkken skal udformes med en tilfredsstillende lofthøjde. Lofthøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering.

    1. • • • • Vejledning (3.3.1, stk. 5)

    Jo større og dybere et rum er, jo højere fastsættes lofthøjden. I etageboligejendomme kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,5 m.

     

    Hvis rummene har forskellig højde, kan lofthøjden opgøres som gennemsnitshøjden af boligens beboelsesrum og køkken. I fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 m.

     

    Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som gennemsnitshøjden, og kun frie højder på 2,1 m og derover medregnes. I rum med skråvægge kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 m over mindst 3,5 m² af gulvarealet.

     

  • SBi-anvisning (3.3.1, stk. 5)

    Lofthøjden har stor betydning for boligens rumlige kvalitet og bør afstemmes efter rummenes øvrige proportioner og karakter, herunder rumdybder, rumstørrelser og vinduesplacering. Der kan for eksempel være behov for større lofthøjde i en bolig med store rum end i en bolig med små rum.

    Etageboliger bør have en lofthøjde på mindst 2,5 meter. En lofthøjde på 2,8 meter kan dog ofte give en forbedret rumlighed.

    Beboelsesrum og køkken i fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse bør have en lofthøjde på mindst 2,3 meter. Det må dog betragtes som et absolut mindstemål, og det kan ofte anbefales i videst muligt omfang at have en lofthøjde på 2,5 meter.

    I boliger i flere etager kan der opnås større lofthøjde i fælles opholdsrum ved eksempelvis at have områder med dobbelthøje rum. På etager under taget kan der laves loft til kip.

    Større lofthøjde end mindstekravene skaber større rumvolumen, og det har betydning for rumlig kvalitet, indeklima og brandsikkerhed.

    En øget lofthøjde og dermed øget rumvolumen forbedrer normalt indeklimaet, se kapitel 6, Indeklima. Rigtigt anvendt kan øget lofthøjde fremme naturlig ventilation, og hvis vinduernes overkarm placeres tilsvarende højt, vil dagslyset spredes længere ind i boligen, hvorved behovet for kunstlys nedsættes. Det skal dog bemærkes, at et kraftigt øget volumen kan øge boligens varmebehov.

    Endelig har lofthøjden betydning i tilfælde af brand. En lav lofthøjde øger risikoen for en hurtig røgforgiftning, mens høje rum er mere sikre i den henseende.

    I rum med stor lofthøjde, herunder dobbelthøje rum, bør der være særlig opmærksomhed på rummets akustik, se kapitel 6.4.2, Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning.

    1. • • • • Stk. 6

    Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.

    1. • • • • Vejledning (3.3.1, stk. 6)

    Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bort fra kravet, da gulvet langs en hel vinduesvæg ligger over naturligt terræn.

     

    

     

  • SBi-anvisning (3.3.1, stk. 6)

    Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Beboelsesrum eller køkken må derfor ikke indrettes i kælderetagen. Ved naturligt terræn forstås det oprindelige terræn som fastsat eller forudsat af kommunen ved ansøgning om byggetilladelse.

    Bygninger placeret i skrånende terræn kan dog indeholde beboelsesrum og køkken, der ligger under det naturlige terræn i en del af rummet, hvis blot gulvet ligger over terræn langs mindst én væg med vinduer i.

    Ved løsninger med dele af rum under terræn bør der udvises særlig omhyggelighed med gulv- og vægkonstruktioner mod jord af hensyn til risiko for indtrængen af fugt og eventuelt radon. Forhold vedrørende fugtsikring er blandt andet beskrevet SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013). Retningslinjer for sikring mod radon er blandt andet beskrevet i SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2011) samt SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2011).

    I forbindelse med boliger i forskudte planer ligger dele af rummene ofte under det naturlige terræn. Der gøres opmærksom på, at boliger bør indrettes, så de forskudte planer udlignes i adgangsetagen, i overensstemmelse med kapitel 3.2.1, stk. 2.

    1. • • • • Stk. 7

    I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

    1. • • • • Vejledning (3.3.1, stk. 7)

    Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed.

     

    I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,1 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

     

    For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 249 ”Tilgængelige boliger - indretning”.

     

  • SBi-anvisning (3.3.1, stk. 7)

    Et køkkens funktionalitet afhænger især af størrelsen, udformning og mængden af inventar og udstyr. Størrelsen er vigtigere end udstyr, som kan suppleres – hvis der er plads til det.

    Inventaret omfatter mindst tre arbejdspladser: tilberedningsplads, opvaskeplads og kogeplads. De tre arbejdspladser kan med fordel anbringes i en sammenhængende bordplade eller i parallelopstilling. Der bør også være plads til at stille fra mellem vask, komfur og køleskab. Hvis inventar opstilles i vinkelform, bør man være opmærksom på, at den inderste skabsplads i hjørnet kun er delvis anvendelig, se for eksempel SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

    Fri afstand i køkkener

    Den fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bør være mindst 1,1 meter. Er to rækker inventar anbragt parallelt, eller skal der være plads til, at flere personer kan færdes og arbejde uden at være i vejen for hinanden, bør den fri afstand være mindst 1,2 meter.

    Hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede stiller særlige krav til indretning og plads. For eksempel bør den fri afstand ud for arbejdspladser være mindst 1,5 meter, for at en kørestolsbruger kan vende. Øvrige mål og vejledninger kan blandt andet findes i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

    1. • • • • Stk. 8

    Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 m².

    1. • • • • Vejledning (3.3.1, stk. 8)

    Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.

     

    Der kan indrettes 2 eller flere hemse med et areal på højst 4,5 m2, men hvis de ikke skal betragtes som selvstændige beboelsesrum, er det en betingelse, at de ikke er internt forbundne, herunder at adgang til hemsene foregår separat.

     

    Er flere hemse indbyrdes forbundne, opgøres arealet af disse samlet.

     

    

     

  • SBi-anvisning (3.3.1, stk. 8)

    En indskudt etage, der er større end 4,5 m², betragtes som et beboelsesrum og skal opfylde kravene hertil, bl.a. adgang til dagslys, redningsåbninger, ventilation og lofthøjde m.m.

    Uanset hemsens størrelse skal den have overflader i overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum, se kapitel 5.5, Brand- og røgspredning.

  • 1. 1. 1. 3.3.2 Bade- og WC-rum

    1. • • • • Stk. 1

    I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes 1 WC-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse.

    1. • • • • Vejledning (3.3.2, stk. 1)

    Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for installationer som håndvask og WC på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed.

     

    For en hensigtsmæssig indretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 249 ”Tilgængelige boliger - indretning”.

     

  • SBi-anvisning (3.3.2, stk. 1)

    Fri afstand i bade- og wc-rum

    Den fri afstand ud for wc-rummets sanitære installationer, som håndvask og wc, skal være mindst 1,1 meter. Større fri afstand øger komforten. En fri gulvplads på 1,3 × 1,3 meter gør det muligt for to personer at være i rummet på samme tid og giver rimelig plads til rengøring.

    Ved indretning, som tager højde for eventuel pleje i hjemmet eller brug af kørestol er der behov for større afstande ud for installationerne, mindst 1,5 meter, samt 0,9 meter fri plads ved siden af wc'et. I boliger for personer med stort plejebehov kan der være behov for 2,0 meter ud for installationerne, så der kan manøvreres med en gulvlift eller lignende.

    Ud over fast inventar og fri gulvplads bør der beregnes plads til møblering i baderummet, fx opbevaringsskab, puslebord og eventuelt også til vaskemaskine og tørretumbler.

    1. • • • • Stk. 2

    Der skal være håndvask i WC-rum eller forrum til WC-rum.

     

  • 1. 1. 1. 3.3.3 Dørbredder

    1. • • • • Stk. 1

    Døre i boligers adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 77 cm.

    1. • • • • Vejledning (3.3.3, stk. 1)

    Bestemmelsen omfatter udvendige døre, døre til vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkken samt bade- og WC-rum i boligens adgangsetage.

     

  • SBi-anvisning (3.3.3, stk. 1)

    Fri passagebredde

    Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader og er den mindste afstand mellem døren og den modsatte karm (se tegning til vejledningstekst). En fri bredde på 0,77 meter tillader passage af de fleste personer i kørestol, men en fri bredde på 0,87 meter anbefales, da for eksempel personer i manuelle kørestole kan have brug for ekstra plads til betjening af drivringe.

    Døre, som lejlighedsvist skal kunne passeres af personer i plejesenge eller bredere kørestole, anbefales at have en fri bredde på mindst 1,07 meter. En sådan dør kan med fordel være en asymmetrisk dobbeltdør, hvor det ene dørblad opfylder kravet om en fri passagebredde på 0,77 meter. Det forhindrer, at døren bliver for tung at betjene.

    Dørens konstruktion og tykkelse betyder jævnligt, at 9M- og 10M-døre giver en mindre passagebredde end 0,77 og 0,87 meter, særligt ved lyddæmpende døre og branddøre. Derfor skal man ved projekteringen være opmærksom på dette, og eventuelt gå et modulmål op. Ved skydedøre skal der på samme måde ofte regnes med et murhul på 10M for at opnå 0,77 meter fri passagebredde.

    Tabel 8. Fri passagebredde afhængig af kvalitesniveau for tilgængelighed.

    Tilgængelighed	Fri passagebredde
    Kvalitetsniveau C	Min. 0,77 meter
    Kvalitetsniveau B	Min. 0,87 meter. Gør det lettere at bruge drivringe på manuelle kørestole i døråbningen
    Kvalitetsniveau A	Min. 1,07 meter. Anvendes, hvor almindelige plejesenge og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Meget bred dør deles evt. op i asymmetrisk, tofløjet dør, hvor ene dørblad opfylder krav om 0,77 eller 0,87 meter fri passagebredde Min 1,5 meter. Anvendes i sundheds- og plejeorienteret byggeri for stærkt overvægtige (bariatriske) personer.

     

  • 1. 1. 1. 3.3.4 Gangbredder

    1. • • • • Stk. 1

    Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret.

    1. • • • • Vejledning (3.3.4, stk. 1)

    Kravet kan opfyldes med en fri bredde på mindst 1,0 m i adgangsrummene. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, bør bredden forøges med mindst 30 cm. En større fri bredde øger komfort og brugervenlighed.

     

    

  • SBi-anvisning (3.3.4, stk. 1)

    Tilstrækkelig bredde i adgangsrum er afgørende for en boligs funktionalitet. En gangbredde på 1,0 meter gør, at to gående personer kan passere hinanden uden besvær. Hvis en person skal kunne hjælpe en anden med at tage overtøj på, kræves mindst 1,3 meter.

    Det anbefales at øge gangens bredde ud for alle indvendige døre, så der sikres et frit vendeareal på mindst 1,5 × 1,5 meter til kørestolsbrugere, ligesom ved indgangsdøre.

• 1. 1. 3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger

  • 1. 1. 1. 3.4.1 Generelt

    1. • • • • Stk. 1

    I det omfang andre bygninger kan sidestilles med beboelsesbygninger, finder bestemmelserne i kap. 3.3 om boligers indretning anvendelse.

    Bestemmelserne i kap. 3.3 finder også anvendelse, når de efter kommunalbestyrelsens skøn stemmer med de krav, som må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse.

     

  • SBi-anvisning (3.4.1, stk. 1)

    Bygninger, hvis anvendelse kan sidestilles med boliger, skal som udgangspunkt regnes som beboelse. Der gælder dog særlige forhold i forbindelse med skoler, dag- og døgninstitutioner, der samtidig udgør en arbejdsplads, og derfor også skal opfylde kravene for arbejdssteders indretning, herunder også Arbejdstilsynets krav og vejledninger.

    1. • • • • Stk. 2

    I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i overensstemmelse med kravene i kap. 3.4.2, og der skal indrettes wc-rum og baderum samt udenomsrum i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 3.4.4 og 3.4.5.

     

    Arbejdsstedet skal endvidere overholde kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning vedrørende færdselsveje- og arealer, arbejdsrum, temperaturforhold mv., ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt velfærdsforanstaltninger, herunder spiseplads, håndvaske, garderobe, omklædningsrum, baderum, hvileplads og soveplads.

    1. • • • • Vejledning (3.4.1, stk. 2)

    Det fremgår af Arbejdstilsynets til enhver tid gældende bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvilke arter af erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelsen uden Arbejdstilsynets medvirken. I tilknytning til bekendtgørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en række vejledninger, hvortil der henvises. Opmærksomheden henledes på, at dispensation i medfør af byggelovens § 22 alene kan meddeles inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde i henhold til byggeloven.

     

  • SBi-anvisning (3.4.1, stk. 1)

    Velfærdsforanstaltninger for ansatte må normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er beskæftiget på arbejdsstedet.

    1. • • • • Stk. 3

    I avls- og driftsbygninger, hvor der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsstedet indrettes i overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

    1. • • • • Stk. 4

    Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i kap. 3.3 eller af stk. 1-3, skal indrettes i overensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning.

    1. • • • • Stk. 5

    På de etager i en bygning, hvor der indrettes WC-rum, som er offentligt tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum overholde kravene i nr. 1-8. Mindst et WC-rum, som er indrettet efter nr. 1-8, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

     

    1) Der skal være niveaufri adgang frem til WC-rum.

     

    2) Den fri passagebredde i dør til WC-rum skal være mindst 77 cm.

     

    3) Håndvask og WC skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på WC.

     

    4) Der skal være en fri afstand på mindst 90 cm ved den side af WC, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af WC’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

     

    5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran WC'et og fri af dørens opslagsareal.

     

    6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm.

     

    7) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 80 cm på begge sider af WC.

     

    8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 80 cm, med afløb under vask trukket tilbage.

     

  • SBi-anvisning (3.4.1, stk. 5)

    Hvis der indrettes wc-rum, der er beregnet til andre end de ansatte, skal mindst et af disse kunne anvendes af kørestolsbrugere. Indrettes der offentligt tilgængelige wc-rum på flere etager, skal der på hver af disse etager være mindst ét wc-rum, der kan anvendes af kørestolsbrugere, se figur 17. Kravet gælder også for offentlige wc-rum i kældre.

    Det anbefales, at wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere, placeres på adgangsetagen og på alle etager, som der er adgang til med elevator.

    

    Figur 17. Størrelser på wc-rum, som er indrettet for personer med handicap.

    Plads

    Et frit vendeareal på 1,5 × 1,5 meter foran wc og inventar gør det muligt at placere kørestolen her ved overflytning til og fra wc'et. Ved et 0,9 meter bredt friareal på den ene side af wc'et kan overflytning også foregå herfra.

    Hvis området under vask og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt større kørestole kunne vende i wc-rummet. Døren til wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal.

    Døre

    Hvis det ønskes, at personer i bredere kørestole skal kunne komme ind på wc-rummet, anbefales den frie døråbning øget til mindst 0,87 meter. Udadgående døre giver bedre plads i wc-rummet og er lettere at få åbnet udefra i tilfælde af faldulykker i wc-rummet.

    Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let kan lukkes af kørestolsbrugere.

    Inventar

    En håndvask med en højde på 0,8 meter, en dybde på ca. 0,6 meter og tilbagetrukket afløb, giver kørestolsbrugere mulighed for at komme ind under den med fodstøtter og ben. Sædehøjde på 0,48 meter på toilettet svarer til sædehøjden på de fleste kørestole.

    Ud over de otte punkter i reglementsteksten vil nedenstående indretning gøre wc-rummet mere egnet for personer med handicap:

    • –Sæbeautomat, håndklædeholder og knager bør monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 meter.

    • –Toiletpapirholder anbringes, så den let kan nås fra siddende position på toilettet, fx forrest på armstøtterne.

    • –Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskylsknap m.m., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge toilettet uden hjælp.

    • –Spejl bør kunne bruges af både siddende og stående personer, fx anbragt mellem 0,9 og 1,9 meter over gulv.

    • –Forkant af wc placeres ca. 80 cm fra bagvæg.

    Der kan for eksempel findes indretningseksempler i SBi's tjekliste for wc-rum, offentligt tilgængelige eller for andre end beskæftigede, se [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    Personer med plejebehov

    Wc-rum, hvor hjælpere for personer med plejebehov skal kunne arbejde, kræver ofte en anden indretning og større mål. Der henvises til Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende (Arbejdstilsynet et al., 1997).

    1. • • • • Stk. 6

    WC-rum, som er omfattet af stk. 5, skal ved ombygning indrettes, så det kan anvendes af personer i kørestol. Mindst et WC-rum, som kan anvendes af personer i kørestol, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

     

  • SBi-anvisning (3.4.1, stk. 6)

    Bestemmelsen omfatter ombygning af wc-rum, herunder også wc-rum, der ikke er indrettet for personer med handicap.

    1. • • • • Stk. 7

    I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser skal der indrettes et passende antal publikumspladser for kørestolebrugere.

    1. • • • • Vejledning (3.4.1, stk. 7)

    Bestemmelsen omfatter koncertsale, biografer, teatre, kirker, idrætsanlæg med videre, hvor der er fastmonterede publikumspladser. Publikumspladser for kørestolebrugere bør være fordelt blandt de øvrige tilskuerpladser og med mulighed for at sidde sammen med ledsager(e).

     

    Et passende antal er 1 pct. af det samlede antal pladser dog minimum to pladser.

     

  • SBi-anvisning (3.4.1, stk. 7)

    En optimal løsning er, at alle almindelige pladser efter behov kan omdannes til pladser for kørestolsbrugere. Kan det ikke lade sig gøre, anbefales det at placere kørestolspladserne to og to, så to kørestolsbrugere kan sidde sammen, se for eksempel SBi's tjekliste om publikumspladser for kørestolsbrugere [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

  • 1. 1. 1. 3.4.2 Arbejdsrum

    1. • • • • Stk. 1

    Arbejdsrum skal have en sådan størrelse, rumhøjde og rumindhold, at arbejdet kan foregå på betryggende måde i forhold til rummets anvendelse og antal personer, der normalt er beskæftiget i rummet.

    1. • • • • Vejledning (3.4.2, stk. 1)

    Kravet kan opfyldes ved at selv små arbejdsrum udføres med en fri lofthøjde på mindst 2,5 m og har et rumindhold på mindst 12 m³ for hver person, der er beskæftiget i rummet.

     

    Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal.

     

    Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog bør rumindholdet i disse tilfælde ikke være under 8 m³ pr. person.

     

    Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum ethvert rum, hvor der udføres arbejde.

     

  • SBi-anvisning (3.4.2, stk. 1)

    Areal

    Arbejdsrummets areal skal afstemmes efter arbejdets art og antal beskæftigede i rummet. Der skal være uhindret plads til at udføre arbejdet og i øvrigt mulighed for at røre sig uden at forstyrre andre igangværende aktiviteter i rummet unødvendigt.

    Lofthøjde

    Lofthøjden har stor betydning for den rumlige kvalitet. I tilfælde af brand har lofthøjden også indflydelse på risikoen for røgforgiftning. Lav lofthøjde øger risikoen for røgforgiftning, mens høje rum er mere sikre.

    En passende lofthøjde er et væsentligt led i sikring af gode dagslysforhold, et godt indeklima og en god komfort. Lofthøjden skal derfor fastsættes i forhold til rumdybde, rumstørrelse og vinduers placering. Jo større og dybere et rum er, jo større bør lofthøjden som regel være. I for eksempel storrumskontorer er en lofthøjde på 2,5 meter næppe tilstrækkeligt til at sikre ordentlige arbejdsforhold. Meget stor lofthøjde kan dog medføre øget behov for akustisk regulering af rummet.

    1. • • • • Stk. 2

    Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende samt opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen.

     

    Opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal mindst have et frit gulvareal på 3 m² pr. barn i vuggestuer og 2 m² pr. barn i børnehaver.

    Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m³ pr. person.

     

     

    1. • • • • Vejledning (3.4.2, stk. 2)

    Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser.

     

    Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande mv.

    Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet.

     

    Vedrørende ventilation i daginstitutioner og normalklasserum i skoler og lignende henvises til kap. 6.3.1.3, stk. 1-2.

     

  • SBi-anvisning (3.4.2, stk. 2)

    Krav til areal og rumindhold er minimumskrav. Både skolers og dag- og døgninstitutioners kvalitet øges markant, når der er mere plads. God plads øger mulighederne for kvalitet og mangfoldighed i det pædagogiske arbejde og i undervisningen, ligesom smitterisiko mellem brugerne kan nedsættes. Se også Vejledning om hygiejne i daginstitutioner (Sundhedsstyrelsen, 2008). Rumindholdet har stor betydning for luftkvalitet og indeklima.

    Areal i skoler, dag- og døgninstitutioner

    Når det planlægges, hvor stort et areal, der er nødvendigt i normalklasserum og opholdsrum for pasning af børn, bør man være opmærksom på, at der i kortere eller længere perioder kan være behov for differentieret undervisning. Det vil sige, at mindre grupper bør kunne udføre forskellige aktiviteter uden at forstyrre andre igangværende aktiviteter, hvis de skal hente bøger, værktøj, rekvisitter, anvende computer eller lignende. Desuden bør det beregnes, hvor stort behovet er for opbevaringsplads til endnu ikke færdigbearbejdede produkter, fx plancher og modeller, se for eksempel udgivelsen Fag og rum i folkeskolen (Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger & Undervisningsministeriet, 2003).

    Normalklasserum og opholdsarealer for pasning af børn bliver normalt mere anvendelige, når arealet øges, eventuelt i form af aktivitetsrum i umiddelbar tilknytning til rummet. Det har stor betydning for trivsel og inklusion i børnehaver, at arealet per barn øges, se kapitlet Derfor er børnehavens fysiske rammer vigtige i Plads til trivsel og udvikling (Kirkeby, Gammelby & Elle, 2013).

    Anbefalet frit gulvareal i dag- og døgninstitutioner er angivet i tabel 9.

    Tabel 9. Frit gulvareal i dag- og døgninstitutioner afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    Tilgængelighed	Frit gulvareal
    Kvalitetsniveau C	Vuggestue: min. 3 m2 pr. barn Børnehave: min. 2 m2 pr. barn
    Kvalitetsniveau B	Vuggestue: min. 4,5 m2 pr. barn Børnehave: min. 3,5 m2 pr. barn
    Kvalitetsniveau A	Som B suppleret med aktivitetsrum

    Ved opgørelse af pladsforholdene i en daginstitution medregnes rum, der anvendes til ophold for børnene, herunder alrum, grupperum, legerum, hvilerum og liggehaller. Plads til senge/hvilelejer og eventuelt nagelfast inventar regnes ikke som frit gulvareal og skal lægges oven i tabellens arealangivelser.

    Indeklima

    Der skal sikres tilstrækkelig ventilation i skoler og dag- og døgninstitutioner, se kapitel 6.3.1.3, Andre bygninger end beboelsesbygninger. Der gælder også særlige lydkrav til undervisnings- og daginstitutionsbygninger, se kapitel 6.4.3, Andre bygninger end boliger m.v. Lydkravene til undervisningsbyggeri og daginstitutioner adskiller sig ved, at rummene i daginstitutioner skal dæmpe lyden mest muligt, mens rum i undervisningsbyggeri skal sikre, at lærer og elever kan høre hinanden. Lydkravene er nærmere beskrevet i SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger (Hoffmeyer, 2008).

    1. • • • • Stk. 3

    Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.

    1. • • • • Vejledning (3.4.2, stk. 3)

    Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bort fra kravet, da gulvet langs en hel vinduesvæg ligger over terrænet.

     

    

     

  • SBi-anvisning (3.4.2, stk. 3)

    Gulv over terræn

    Gulv i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Denne type institutioner må derfor ikke indrettes i kælderetager. Bygninger på skrånende terræn kan dog indeholde opholdsrum, der ligger under terræn i en del af rummet, hvis blot gulvet ligger over terræn langs mindst én vinduesvæg. Ved løsninger med dele af rum under terræn bør der udvises særlig omhyggelighed med gulv- og vægkonstruktioner mod jord af hensyn til risikoen for indtrængen af fugt og eventuelt radon. Forholdsregler vedrørende fugtsikring er blandt andet beskrevet i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013). Retningslinjer for sikring mod radon er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2011) samt SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2011).

  • 1. 1. 1. 3.4.3 Spiserum

    1. • • • • Stk. 1

    Hvor spiserum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne.

    1. • • • • Vejledning (3.4.3, stk. 1)

    Efter arbejdsmiljølovgivningen skal spiserum i almindelighed indrettes, hvis der på arbejdsstedet er beskæftiget mere end 3 ansatte samtidig.

     

    Spiserum må ikke have direkte adgang til WC-rum eller forrum til WC-rum.

     

  • SBi-anvisning (3.4.3, stk. 1)

    Der skal være en særlig spiseafdeling, når der er beskæftiget mere end tre ansatte samtidig på arbejdsstedet, eller hvis ansatte udfører arbejde, der er tilsmudsende, og der ikke klædes om før spisepauserne. Spiseafdelinger skal normalt indrettes i et særskilt rum.

    Arbejdspladsen, fx arbejdsbordet til den enkelte ansatte, må ikke anvises som spiseplads. Yderligere information om indretning af spiserum findes i At-vejledning A.1.13, Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder (Arbejdstilsynet, 2005a).

    1. • • • • Stk. 2

    Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning, og der skal være vinduer, der er anbragt, så man kan se ud på omgivelserne.

     

  • SBi-anvisning (3.4.3, stk. 2)

    Spiserum skal have et passende antal borde og siddepladser med ryglæn. Arbejdstilsynet anser mindst 60 cm bordplads til hver spiseplads for at være passende.

    Spiseafdelingen skal være forsynet med vask og kogeindretning, eventuelt placeret i et selvstændigt rum i forbindelse med spiseafdelingen. Der skal være mulighed for at vaske hænder i nærheden af spiseafdelingen. En køkkenvask kan ikke erstatte en håndvask.

    Spiseafdelingen eller spiserummet skal have rimelig dagslystilgang, og vinduerne skal anbringes, så det er muligt at se ud på omgivelserne. Vinduerne skal kunne åbnes, alternativt skal spiseafdelingen ventileres effektivt på anden måde. Det er bedst, at vinduerne kan åbnes direkte ud til det fri, da mange mennesker værdsætter den mulighed. Mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, fx i køleskab. Der skal være adgang til frisk drikkevand.

  • 1. 1. 1. 3.4.4 WC-rum

    1. • • • • Stk. 1

    Adgang fra arbejds- og opholdsrum til WC-rum skal ske gennem et forrum.

    1. • • • • Vejledning (3.4.4, stk. 1)

    Forrum kan være fælles for flere WC-rum.

     

  • SBi-anvisning (3.4.4, stk. 1)

    I henhold til At-vejledning A.1.13 (Arbejdstilsynet, 2005a) må der ikke være adgang direkte fra spiserum til forrum.

    1. • • • • Stk. 2

    Antallet af WC'er skal tilpasses antallet af beskæftigede.

    1. • • • • Vejledning (3.4.4, stk. 2)

    Kravet kan opfyldes ved indretning af mindst 1 WC for hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, kan antallet af WC'er nedsættes til 1 for hver 20 beskæftigede. Antallet af urinaler bør i så fald være mindst 1 for hver 20. mand.

    Der bør indrettes særskilte WC'er for mænd og kvinder, med mindre hver enkelt WC anbringes i selvstændigt rum med forrum uden urinaler.

    1. • • • • Stk. 3

    Wc-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask.

    1. • • • • Stk. 4

    I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes WC-rum, mindst et af disse overholde kravene i nr. 1–7.

     

    1) Den fri passagebredde i dør til WC-rum skal være mindst 77 cm.

     

    2) Håndvask og WC skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på WC.

     

    3) Der skal være en fri afstand på mindst 90 cm ved den side af WC, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af WC’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

     

    4) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran WC'et og fri af dørens opslagsareal.

     

    5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm.

     

    6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 80 cm på begge sider af WC.

     

    7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 80 cm, med afløb under vask trukket tilbage.

     

    Mindst et WC-rum, som er indrettet efter nr. 1-7, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

     

  • SBi-anvisning (3.4.4, stk. 4)

    Der skal indrettes et wc-rum for kørestolsbrugere på alle etager, hvor der er indrettet wc-rum, se figur 18. Mindst et af disse skal indrettes på adgangsetagen eller en etage med adgang via elevator eller alternativt løfteplatform med lodret løft. Trappelift anbefales ikke. Se i øvrigt vejledningen til kapitel 3.4.1, stk. 5, om indretning.

    Antallet af wc-rum bør tilpasses antal beskæftigede eller besøgende, der normalt opholder sig i bygningen. Et vejledende antal er anvist i tabel 10.

    Tabel 10. Antal wc-rum for kørestolsbrugere.

    Antal samtidigt besøgende eller beskæftigede	Antal wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere
    0-50	Min. 1
    51-100	2
    101-250	3
    251-500	4
    501-1000	5

    Det anbefales, at wc-rum for kørestolsbrugere indrettes med egen indgang og forrum og er fælles for mænd og kvinder. Det betyder, at en eventuel hjælper kan følge med ind på rummet, uanset om hjælperen er af modsat køn.

    

    Figur 18. Størrelser på wc-rum, som er indrettet for personer med handicap.

    1. • • • • Stk. 5

    WC-rum, som er omfattet af stk. 4, skal ved ombygning indrettes, så det kan anvendes af personer i kørestol. Mindst et WC-rum, som kan anvendes af personer i kørestol, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

     

  • 1. 1. 1. 3.4.5 Baderum og omklædningsrum

    1. • • • • Stk. 1

    Hvor der efter kap. 3.4.1. stk. 2 skal indrettes baderum, skal antallet af brusepladser tilpasses antal beskæftigede og indrettes hensigtsmæssigt. Der skal indrettes omklædningsrum i forbindelse med baderum.

    1. • • • • Vejledning (3.4.5, stk. 1)

    Kravet kan opfyldes ved at indrette mindst 1 brusebad for hver 10. beskæftigede. Omklædningsrum bør være afskærmet fra baderum.

     

    Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd enten have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte baderummet hver for sig.

     

  • SBi-anvisning (3.4.5, stk. 1)

    For bade- og omklædningsrum, der skal kunne anvendes af kørestolsbrugere, kan der for eksempel findes information i SBi's tjekliste for baderum og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygninger [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    1. • • • • Stk. 2

    Der skal indrettes WC-rum i forbindelse med baderum.

    1. • • • • Stk. 3

    Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der i en erhvervsvirksomhed etableres et passende antal frit tilgængelige håndvaske.

    1. • • • • Vejledning (3.4.5, stk. 3)

    Kravet kan opfyldes ved at indrette mindst 1 håndvask for hver 5 beskæftigede. Håndvaske, der er anbragt i WC-rum eller i et aflåseligt forrum, medregnes ikke i antallet af håndvaske.

    1. • • • • Stk. 4

    I baderum og rum med vaskeplads skal der udføres gulvafløb.

     

  • SBi-anvisning (3.4.5, stk. 4)

    Gulve med afløb skal udføres som vådrumsgulve, se eksempler i blandt andet SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015). Vådrumsgulve skal være udført med fald mod afløb i den mest vandbelastede del af rummet, og intet sted i rummet må der være bagfald eller lunker.

    For at sikre hensigtsmæssige pladsforhold ud for vaskepladser bør den være mindst 0,6 meter bred, og der bør være en friafstand på mindst 1,2 meter foran vaskepladsen.

     

• 1. 1. 3.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg

  1. • • • • Stk. 1

  Brugerbetjente anlæg, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal opsættes, så de kan benyttes af mennesker, hvis funktionsevne er nedsat.

   

  • SBi-anvisning (3.5, stk. 1)

    Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg stk. 1

    Indretningsforhold

    Indretning af brugerbetjente anlæg, så de kan benyttes af mennesker med nedsat funktionsevne, omfatter hensyntagen til blandt andet:

    • –Betjeningshøjder

    • –Afstande

    • –Displays

    • –Betjeningskraft

    • –Lys

    • –Lyd

    • –Samspil med handicapkompenserende udstyr.

    Nærmere beskrivelser findes for eksempel i Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007).

    1. • • • • Stk. 2

    Adgangsarealet foran brugerbetjente anlæg skal være mindst 1,3 m bredt og niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes.

    1. • • • • Vejledning (3.5, stk. 2)

    Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggede arealer til bygninger i kapitel 2. Kravet kan bl.a. opfyldes ved udligning i terræn eller ved etablering af de i kapitel 3 omtalte ramper.

     

  • SBi-anvisning (3.5, stk. 2)

    Brugerbetjente anlæg skal placeres, så der findes et mindst 1,3 meter bredt adgangsareal foran anlægget. Arealet skal være vandret, og eventuelle udligninger af niveauforskelle op til adgangsarealet må højst hælde 1:20.

    1. • • • • Stk. 3

    Brugerbetjente anlæg skal placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i kørestol.

    1. • • • • Vejledning (3.5, stk. 3)

    Kravet kan også opfyldes ved, at selve anlægget kan sænkes og hæves.

     

  • SBi-anvisning (3.5, stk. 3)

    Ifølge DS 3028, Tilgængelighed for alle (Dansk Standard, 2001c), bør betjening af brugerbetjente anlæg kunne ske i et interval på 0,9-1,2 meter, hvis knapper med mere sidder tilnærmelsesvis på en lodret flade, som en person i kørestol kan komme helt tæt på. Det anbefales at anbringe alle betjeningsknapper og områder, der skal kunne nås, mindst 0,5 meter fra indvendige hjørner, se figur 19.

    

    Figur 19. Afstande og arealer ved indretning af brugerbetjente anlæg, som her en pengeautomat.

    En del anlæg på det danske marked, fx automater til benzinanlæg, kan dog kun fås indrettet efter amerikanske standarder, hvor der tillades både højere og lavere placering. Disse placeringer accepteres indtil videre, selv om de ikke opfylder DS 3028 (Dansk Standard, 2001c).

    De amerikanske regler siger, at betjening skal kunne ske i intervallet mellem 0,37 og 1,37 meter, hvis personen kan komme tæt på, dvs. højst skal række 0,25 meter ind over den del af anlæg, sokkel m.m., som rager længst ud. Hvis personen skal række mere end 0,25 meter ind, anbringes knapperne i en højde mellem 0,37 og 1,17 meter. Knapper og betjening må ikke anbringes mere end 0,61 meter fra den del, der rager længst ud, se figur 20.

    Nyere amerikanske brugerundersøgelser viser dog, at for eksempel de laveste værdier for rækkehøjder ikke er brugbare, og det samme gælder for betjeningsknapper, der skal rækkes mere end 0,20 meter efter. Derfor bør det tilstræbes det at anbringe knapper i højde mellem 0,9 og 1,2 meter.

    Tabel 11. Betjeningshøjde og rækkeafstand afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

    Tilgængelighed	Afstande
    Kvalitetsniveau C	Kunne nås af siddende i kørestol
    Kvalitetsniveau B	Betjeningshøjde mellem 0,37 og 1,37 meter. Maksimal rækkeafstand 0,25 meter
    Kvalitetsniveau A	Betjeningshøjde mellem 0,9 og 1,2 meter. Afstand fra indvendige hjørner min. 0,5 meter (DS 3028)

     

    

    Figur 20. Sammenhæng mellem acceptabel betjeningshøjde, og hvor tæt det er muligt at komme på betjeningsknapper og andre områder, der skal kunne nås.

• 1. 1. 3.6 Hoteller mv.

  1. • • • • Stk. 1

  Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skal mindst hvert femte af sengepladserne med eget WC-og baderum være indrettet, så de er tilgængelige for kørestolsbrugere i overensstemmelse med kap. 3.3.2, stk. 1.

   

  • SBi-anvisning (3.6, stk. 1)

    Indretning i overensstemmelse med kapitel 3.3.2, stk. 1, om bade- og wc-rum betyder, at der stilles krav til niveaufri adgang, samt at der skal være mindst 1,1 meter friareal foran faste installationer som toilet og håndvask. Der er ikke krav om en sådan indretning, hvis mindre end fem sengepladser har eget wc og bad.

    1. • • • • Stk. 2

    Ved byggeri efter stk. 1 med 10-20 sengepladser skal minimum 2 sengepladser med egne wc- og badefaciliteter indrettes med fuld tilgængelighed for personer i kørestol. Ved byggeri efter stk. 1 med 21-40 sengepladser skal minimum 4 sengepladser med egne WC- og badefaciliteter indrettes med fuld tilgængelighed for personer i kørestol.

    1. • • • • Vejledning (3.6, stk. 2)

    Sengeplads defineres som en seng placeret på gulv. Opredninger, sovesofaer og køjesenge medregnes ikke som sengepladser. Senge med en bredde på 1,4 m anses som dobbeltsenge.

     

    Indretning af tilgængelige sengepladser med eget wc- og baderum kan ske ved:

     

    - At der er niveaufri adgang til værelset og til WC- og baderum.

     

    - At der er et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m fri af dørens opslagsareal – gælder både for værelse med sengeplads og WC- og baderum.

     

    - At der er en fri passagebredde i døre til værelse og WC- og baderum på mindst 77 cm.

     

    - At håndvask og WC er placeret over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på WC.

     

    - At der er en fri afstand på mindst 90 cm ved den side af WC, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af WC’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

     

    - At toiletsæde har en højde på 48 cm.

     

    - At der er opklappelige armstøtter i højde af 80 cm på begge sider af WC.

     

    - At der forefindes en højdeindstillelig badestol, der kan stilles til rådighed, eller at der er etableret en anden løsning, som sikrer, at kørestolsbrugere siddende i 48 cm’s højde med armstøtter kan benytte badefaciliteterne.

     

    - At der maksimalt er 2,5 cm kant mellem badeværelsesgulv og bruseniche. Jf. i øvrigt kap. 4.5, stk. 5.

     

  • SBi-anvisning (3.6, stk. 2)

    Bestemmelsen giver anvisning på, hvordan fuld tilgængelighed kan opnås, og gælder for hoteller m.m. med mindst 10 og højst 40 sengepladser. For yderligere råd om indretning kan der for eksempel findes information i SBi's tjekliste for sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i hoteller m.v. [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

    1. • • • • Stk. 3

    Ved byggeri efter stk. 1 med mere end 40 sengepladser skal for hver yderligere 20 sengepladser indrettes mindst 1 sengeplads med egne WC- og badefaciliteter med fuld tilgængelighed for personer i kørestol.

     

  • SBi-anvisning (3.6, stk. 3)

    Der stilles krav om sengepladser i fuldt tilgængelige værelser med egne wc- og badefaciliteter som vist i tabel 12.

    Indretning med fuld tilgængelighed bør ske iht. stk. 2.

    Tabel 12. Antal fuldt tilgængelige sengepladser i forhold til samlet antal sengepladser.

    Antal sengepladser	Antal tilgængelige sengepladser
    10-20	2
    21-59	4
    60-79	5
    80-99	6
    100-119	7
    120-139	8
    140-159	9
    160-	10

    1. • • • • Stk. 4

    Byggeri med indretning af mindst 10 sengepladser med egne WC- og badefaciliteter med fuld tilgængelighed for personer i kørestol vil opfylde kravene i stk. 1-3 uanset antallet af sengepladser i øvrigt.

     

  • SBi-anvisning (3.6, stk. 4)

    Bestemmelsen betyder, at der maksimalt stilles krav om 10 sengepladser med fuld tilgængelighed for kørestolsbrugere uanset hotellets størrelse. I praksis vil bestemmelsen gælde for hoteller med 160 eller flere sengepladser, som angivet i stk. 3.

    Indretning med fuld tilgængelighed bør ske iht. stk. 2.

    1. • • • • Stk. 5

    Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i stk. 1 skal udføres, så de også kan anvendes af personer med handicap.

     

  • SBi-anvisning (3.6, stk. 5)

    Altaner

    Hvis altanen skal kunne bruges af kørestolsbrugere, bør der være:

    • –Et frit vendeareal på mindst 1,5 × 1,5 meter på altanen.

    • –Gulv i samme niveau som i værelset.

    • –Dørtrin på højst 2,5 cm.

    • –Fri passagebredde på mindst 0,77 meter.

    Se også for eksempel SBi's tjekliste for sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i hoteller m.v. [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].