Tilgængelige fritliggende boliger - indledende spørgsmål

Denne anvisning fokuserer på udvalgte krav og anbefalinger til, hvordan mennesker uanset funktionsevner tilgodeses, når der planlægges eller renoveres fritliggende boliger. Der kræves relativt mindre af fritliggende enfamilieboliger end af andre boligtyper, og overblikket er derfor samlet i en separat anvisning. Det skal dog understreges, at ikke alle detaljer er med, fordi målet har været en kort oversigt over det mest afgørende.

Det har stor betydning for den langsigtede brugsværdi, at tilgængelighed er tænkt ind i boligen fra starten. Ud over at forbedre kvaliteten generelt kan det øge mulighederne for at kunne blive boende, kunne besøge andre og at samfundet kan undgå en del meget dyre boligtilpasninger.

Anvisningen understøtter målsætningen i Bekendtgørelse af byggeloven (byggeloven) (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) om at fremme tilgængeligheden i byggeriet for personer med handicap. Bygningsreglement 2010, BR10 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) bidrager til det gennem en række krav og vejledninger vedrørende udformning af adgangsarealer og indretning på matrikler og i bygninger.

Foruden ovenstående trækker anvisningen på anbefalinger fra især SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglementet 2010 (de Place Hansen, 2014) og SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning(Sigbrand & Jensen, 2015).

I anvisningen er det tydeligt markeret, om der er tale om krav eller vejledning fra bygningsreglementet (BR-krav og BR-vejledning), eller en anbefaling eller vejledning fra SBi (SBi-anbefaling og SBi-vejledning).

Udarbejdelsen af anvisningen er støttet af Energistyrelsen. Anvisningen er led i en række nye anvisninger om tilgængelighed i det byggede miljø.

Anvisningen handler om tilgængelige fritliggende boliger alene. For andre bygningstyper henvises til SBi-anvisning 250, Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (Ginnerup & Sigbrand, 2015), SBi-anvisning 261, Tilgængelige sammenbyggede boliger – indledende spørgsmål (Ginnerup, 2015b) og SBi-anvisning 262, Tilgængelige etageboliger – indledende spørgsmål (Ginnerup, 2015a).

Anvisningen er udarbejdet af seniorrådgiver Søren Ginnerup fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

SBi takker for godt samarbejde og konstruktive kommentarer fra SBi’s øvrige rådgivere og forskere inden for tilgængelighed og universelt design og fra auditorer i tilgængelighed i bygninger og udearealer (’Tilgængelighedsrevisorer BYG’). Tilsammen repræsenterer de et bredt udsnit af målgruppen for denne anvisning: rådgivere, byggesagsbehandlere og brugere.

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Afdelingen for By, Bolig og Ejendom

Hans Thor Andersen

Forskningschef

• 1. 1. 1.1 Afklaring af mål

  Mange ønsker at blive boende i deres egen bolig, når de bliver ældre, men er boligen planlagt til det fra starten? Hvilke behov bør indretningen tage højde for, hvis der skal tages hensyn til mulige funktionsnedsættelser hos beboere og besøgende?

  Denne anvisning ser på, hvad bygningsreglementet stiller af krav, som er særligt afgørende i planlægningen af boligen. Desuden kommer den med anbefalinger til andre forhold, som ejer eller bygherre bør tænke på. Nogle har med den generelle boligkvalitet at gøre, fx lys, luft, lyd og temperatur. Andre har mere betydning for, om boligen fungerer, hvis en person i huset får gangbesvær, nedsat syn eller får brug for en kørestol.

  Ifølge bygningsreglementet skal bygninger udformes, så mennesker med handicap kan få adgang til dem, men det stiller relativt få detaljerede krav til fritliggende enfamilieboliger. Derfor bør ejeren – ofte bygherren – sammen med rådgiveren selv tage stilling til en række spørgsmål om god tilgængelighed. Her kan det være en hjælp at gå ud fra denne anvisning, som kombinerer bygningsreglementets krav med SBi’s anbefalinger.

  De fleste krav og anbefalinger bør indarbejdes tidligt i planlægningen og ikke vente til detailprojekteringen, da de har indflydelse på udformning af bolig og adgangsarealer.

  

  Figur 1. De fleste forhold afgøres ved den tidlige planlægning af boligen, fx om rum vender godt i forhold til dagslys og udsigt, om der er plads nok i de rigtige rum, og om det er let at komme ind, ud, op, ned og rundt i boligen – også hvis beboerne ønsker at blive boende på langt sigt.

  

  Figur 2. Anvisningens indledende spørgsmål hører til i de tidlige faser af byggeprocessen.

  Det anbefales at besvare anvisningens spørgsmål i de tidlige planlægningsfaser for byggeriet, og bruge de mere detaljerede anvisninger i de senere faser.

   

• 1. 1. 1.2 Afklaring af ansvar

  Byggeloven: Det er den aktuelle ejer af en bolig, der har ansvaret for, at krav om tilgængelighed i bygningsreglementet er overholdt. Kommunen har ikke pligt til at gennemgå projektmaterialet eller den færdige bolig for at finde eventuelle mangler ved indretningen. Eventuelle fejl vil først og fremmest skulle rettes af den nuværende ejer, også mange år efter ejendommen er bygget, og selvom den har skiftet ejer.

  SBi-vejledning: En ibrugtagningstilladelse er ikke en endelig godkendelse af byggeriet. Bygherren/ejeren/køberen anbefales derfor at sikre sig, at kravene i bygningsreglementet er opfyldt. Det er især vigtigt ved planlægning af en ny bolig, men også under opførelsen, eller ved køb af en eksisterende bolig. Klare aftaler mellem ejer og fx byggefirma eller rådgiver anbefales.

  

  Figur 3. Ejeren har ansvaret for at rette eventulle fejl ved byggeriet – også mht. tilgængelighed

Bygningsreglementet stiller relativt få krav om tilgængelighed i forbindelse med fritliggende enfamiliehuses adgangs- og tilkørselsarealer, med mindre der drives erhverv på stedet. Udvalgte krav, som er særlig vigtige i den indledende planlægning, gennemgås i dette afsnit sammen med korte vejledninger og anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 2.1 Er afstand til indkøb og transport kort?

  

  Figur 4. Det er vigtigt med god beliggenhed i forhold til fx indkøb og transport.

  SBi-vejledning: Ved anskaffelse af en bolig anbefales det at tænke på, om der er indkøbs- og transportmuligheder i nærheden, foruden adgang til fx natur og kultur. De to første kan blive afgørende for, om det er muligt at klare sig i boligen, både på kort og lang sigt.

  Læs mere i SBI-rapport 308, Seniorboliger – en vejledning (Ambrose et al, 1998).

• 1. 1. 2.2 Er der parkeringsmuligheder tæt på indgangen?

  

  Figur 5. Overdækket parkering tæt på indgang.

  SBi-vejledning: Overvej, om der bør etableres en overdækket parkering tæt på indgangen, så det er nemmere at komme tørskoet ind og ud af boligen, og bilen ikke dækkes af sne om vinteren.

  Læs mere i SBI-rapport 308, Seniorboliger – en vejledning (Ambrose et al, 1998).

• 1. 1. 2.3 Er belægninger jævne og faste?

  

  Figur 6: Belægninger med forskellig egnethed for gående og kørende.

  BR-krav: Ved fritliggende enfamilieboliger uden erhverv stilles der ikke tekniske krav til belægningen, men hvis der drives erhverv i huset, vil fast og jævn belægning normalt være et krav.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.4 Er der niveaufri adgang til alle yderdøre?

  

  Figur 7: Niveaufri adgang til alle indgangsdøre.

  BR-krav: Det er et krav, at alle typer yderdøre i adgangsetagen har niveaufri adgang, og at der skal være et hævet areal på mindst 1,5 × 1,5 meter foran dørene. Ved udadgående døre skal det være mindst 1,5 × 1,7 meter, målt fra hængselsiden. Dørtrin må højst være 2,5 cm høje.

  SBi-vejledning: Ved boliger uden erhverv er der ikke tekniske krav til trin og ramper på gangarealet hen til yderdørene, men ifølge bygningsreglementet skal alle kunne bruge eller besøge boligen, også selvom vedkommende har en funktionsnedsættelse. En kommune kan derfor fortolke reglen sådan, at der alligevel skal indarbejdes et gangareal uden trin og meget stejle hældninger hen til fx hoveddøren.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.5 Opfyldes krav til boliger med erhverv?

  

  Figur 8. Niveaufri adgangsarealer for boliger med erhverv.

  BR-krav: Hvis der drives erhverv i fritliggende enfamilieboliger, må gangarealer frem til indgange ikke have trin, og må desuden kun have en meget begrænset hældning.

  SBi-vejledning: Det kan kræve en mere omhyggelig planlægning af gangarealets forløb end det måske forventes. Det er særligt hensynet til lave hældninger, der forårsager dette.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.6 Er der fugtsikker niveaufri indgang?

  

  Figur 9. Sørg for en fugtsikker niveaufri adgang, hvor soklen holdes fri af det hævede areal.

  BR-krav: Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn. Hvis der benyttes dræning, skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436:1993 Norm for dræning af bygværker m.v. (Dansk Standard, 1993).

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger omfatter fx, at soklen har en fri højde på mindst 150 mm, og at terrænet hælder væk fra bygningen, så også facadevand fra skybrud kan løbe ud over terrænet. Nedsivning til dræn opfylder ikke normen. Det anbefales at hæve soklen op over terrænet, og kun anlægge hævede arealer ud for yderdøre og terrasser. Se figur 7 i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2 Adgangsforhold/Tilgængelighed (de Place Hansen (red.), 2014).

  Læs mere om fugtsikker niveaufri adgang i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Adgangsforhold /Tilgængelighed (de Place Hansen (red.), 2014).

Ifølge bygningsreglementet skal bygningers adgangsforhold og indretning sikre tilgængelighed for alle. Udvalgte krav, som er særlig vigtige i den indledende planlægning, gennemgås i dette afsnit sammen med anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 3.1 Er der tilstrækkelig plads ved døre?

  

  Figur 10. Pladsen uden for en dør skal være 1,5 x 1,5 meter (1,7 meter ved udadgående døre).

  BR-krav: De hævede arealer uden for en dør skal være mindst 1,5 × 1,5 meter og placeret, så man kan åbne døren, siddende i en kørestol. Arealet måles derfor fra dørens hængselside. Ved udadgående døre er der behov for lidt mere plads, og kravet er da 1,7 x 1,5 meter.

  SBi-vejledning: Hvis det skal være muligt at åbne en dør indefra, siddende i kørestol, bør døren placeres, så der er mindst 0,5 meter ved siden af håndtagssiden.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.4.1 Generelt (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 3.2 Er der wc-rum på adgangsetage?

   

  

  Figur 11. Der er krav om mindst et wc-rum på boligens adgangsetage.

  BR-krav: Mindst et wc-rum på boligens adgangsetage.

  SBi-vejledning: Kravet sigter på at gøre det mere realistisk at blive boende i egen bolig, hvis man får et bevægehandicap. Desuden gør det flere boliger mere besøgsegnede for gangbesværede, og endelig kan det på længere sigt, reducere kommunernes udgifter til boligtilpasninger.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.4.1 Generelt (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 3.3 Ligger grundfunktioner på adgangsetage?

   

  

  Figur 12. Placering af boligens vigtigste funktioner på adgangsetagen.

  SBi-vejledning: Boliger med flere etager og trapper kan blive et stort problem, hvis et medlem af familien får en funktionsnedsættelse. Derfor anbefales det, at det er muligt at opholde sig, sove, lave mad, gå på toilettet og i bad på adgangsetagen.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.4 Er trapper sikre og gangvenlige?

  

  Figur 13. For lille trindybde og dårligt udformede håndlister øger faren for at falde på trapper i boligen.

  SBi-vejledning: Der er ingen detaljerede krav i bygningsreglementet om trapper i fritliggende enfamilieboliger, men det anbefales at gøre trapperne sikre at gå på. Fx bør trinene være dybe nok til, at hele foden kan støtte på dem, når man går nedad. 30 cm dybe trin anbefales. Håndlister bør være nemme at gribe fat i for både børn og voksne – og gerne placeret i begge sider. Desuden bør forkanter på trinene være lette at se, og der bør være godt lys på trappen.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.12 Trapper i boligen (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.5 Er der tilstrækkelige dør- og gangbredder?

  

  Figur 14: Sørg for plads til at komme rundt i gange og gennem døre.

  BR-krav: Der skal være adgang til hvert rum gennem en dør med mindst 0,77 meter fri bredde. Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal desuden indrettes, så de kan passeres uhindret.

  SBi-vejledning: Yderdøre og lyddøre har ofte tykke dørblade, og skal måske være bredere end de gængse 9M-døre for at opfylde kravet om 0,77 meter fri bredde. For gangbredder i boliger opstiller bygningsreglementet ikke længere specifikke krav, men det anbefales at gøre gangen mindst 1,3 meter bred – og helst 1,5 meter – hvis der er døre i siderne. Der kan til en vis grad kompenseres for smalle gange ved at øge dørbredden væsentligt, ved fx ombygninger eller boligtilpasninger.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.2 Entré og gang (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.6 Er der nok plads i køkken?

  

  Figur 15. Husk tilstrækkelig plads i køkkenet.

  BR-krav: I køkkenet skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

  SBi-vejledning: Bygningsreglementet accepterer en afstand på 1,1 meter ud for arbejdspladser. Det må dog anbefales at afsætte mindst 1,5 meter, så en eventuel senere ombygning kan undgås.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.3 Køkken (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.7 Er der egnet bad og toilet?

  

  Figur 16. Tilstrækkelig plads i badeværelset kan være en forudsætning for at kunne bruge rummet med hjælpemidler eller med en hjælper.

  BR-krav: I boligens adgangsetage skal der indrettes mindst et wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse.

  SBi-vejledning: Bygningsreglementet accepterer 1,1 meter foran inventar i wc-rum. Boligejeren/bygherren anbefales dog at afsætte mere plads i bad og toilet, så de kan anvendes, hvis der bliver behov for hjælp til at klare sig. Generelt anbefales mindst 1,5 x 1,5 meter, men hvis en hjælper også skal assistere med bade- eller bækkenstol, kan mere plads være nødvendigt af arbejdsmiljømæssige hensyn. Der vil også være behov for god plads ved siden af wc, samt lille eller ingen kant til bruseplads.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.6 Bade- og wc-rum (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.8 Er der nok manøvreplads i rum?

  

  Figur 17. Der børe være tilstrækkelig manøvreplads, hvis boligen skal kunne bruges af en kørestolsbruger.

  SBi-vejledning: Hvis boligen også skal kunne bruges af personer i kørestol, bør der afsættes plads til at kunne komme rundt fx i bad, køkken, gang, ved siden af seng og på terrasse. Bygningsreglementets vejledende mindsteafstand på 1,1 meter i køkken og bad er sjældent tilstrækkelig, hvis en person i boligen får brug for pladskrævende hjælpemidler eller assistance. Der bør være mindst 1,5 × 1,5 meter manøvreareal de fleste steder, og helst fri af døres opslagsareal.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2 Boligens indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

Boliger skal ifølge bygningsreglementet opføres, så de har et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Det omfatter også komfort og velvære. Udvalgte krav, som bedømmes særlig vigtige i den indledende planlægning, gennemgås i dette afsnit sammen med anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 4.1 Er der gode temperaturforhold?

  

  Figur 18. Sikring af gode temperaturforhold.

  BR-krav: Ved planlægning af boligen og ved valg af materialer, vinduesarealer, kølemuligheder, orientering og solafskærmning skal det sikres, at der opnås tilfredsstillende temperaturforhold også i sommerperioden.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.2 Termisk indeklima (se stk. 1) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 4.2 Er der god luftkvalitet?

  

  Figur 19. Sikring af god luftkvalitet.

  BR-krav: I de rum i boligen, hvor personer opholder sig i længere tid, skal der kunne opretholdes en sundheds- og sikkerhedsmæssig tilfredsstillende luftkvalitet.

  BR-vejledning: Luftkvaliteten bestemmes først og fremmest af den opnåede ventilation og forureninger indendørs, herunder fugtproduktionen på grund af brugernes adfærd. Der bør altid benyttes byggematerialer, der afgiver den lavest mulige forurening.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.3.1 Ventilation (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 4.3 Er der god akustik?

  

  Figur 20. Sikring af gode lydforhold.

  BR-krav: Bygningskonstruktionerne skal dimensioneres og udføres, så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder.

  SBi-vejledning: Der bør fx også sørges for ekstra store flader, der dæmper efterklang, så det er lettere at forstå, hvad andre siger. Det gælder især i højloftede rum.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.4 Akustisk indeklima (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 4.4 Er der gode lysforhold?

  

  Figur 21. Sikring af gode lysforhold.

  BR-krav: Beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er velbelyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.

  SBi-vejledning: Det anbefales også at se på, om boligen og dens rum vender rigtigt, så der bliver et godt dagslys, når beboerne forventes at være hjemme. Se også på, om forholdene mellem fx vinduers størrelse, placering og rumdybder giver en god lysfordeling. Og vælg fx glas med coatning, som lader dagslyset passere uden at forvrænge farvesammensætningen for meget.

  Læs mere om lys i boligen i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning, 3.2 Lysforhold (Sigbrand & Jensen, 2015).

Bygningsreglementet skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger, også når det gælder tilgængelighedskrav. Udvalgte krav, som er særlig vigtige for planlægning af ombygningen, gennemgås i dette afsnit sammen med anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 5.1 Følger ombygning regler for nybyggeri?

  

  Figur 22. Ombygninger skal normalt følge krav til nybyggeri, fx når en yderdør erstatter et vindue og derfor skal udføres uden trin udefra.

  BR-krav: Ombygninger skal som udgangspunkt følge reglerne for nybyggeri.

  SBi-vejledning: Hvis det er svært at opfylde et krav ved ombygning, fx fordi der ikke er plads til en rampe med korrekt hældning, betyder det ikke, at kravet bortfalder. I stedet må der søges tilladelse til en løsning, der opfylder formålet så godt som muligt, fx en kortere og stejlere rampe.

  Bemærk, at vedligeholdelse normalt ikke regnes for en ombygning, fx når en dør udskiftes med en ny, der har samme placering og mål.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red), 2014).

• 1. 1. 5.2 Hvordan tilføjes fugtsikker niveaufri adgang?

  

  Figur 23. Fugtsikker løsning når der tilføjes niveaufri adgang.

  BR-krav: Når der tilføjes niveaufri adgang til eksisterende boliger, skal disse udføres fugtsikkert.

  SBi-vejledning: Det kan fx ske ved at holde et hævet terræn fri af soklen, og ved at lede facadevand ud over terræn eller til afløb. Kun meget små mængder vand må ledes til omfangsdræn.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 5 og 6) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 5.3 Overholdes krav ved ændret anvendelse?

  

  Figur 24. Væsentlig anvendelsesændring fra fx service eller erhverv til bolig.

  BR-krav: Ved væsentlig ændring af en bygnings anvendelse, fx hvis den ændres fra erhverv til bolig, skal der tages højde for de krav til tilgængelighed, der gælder for fritliggende boliger.

  SBi-vejledning: Undersøg hvilke ændringer, der er nødvendige før en bygning kan godkendes som bolig, hvis den hidtil har været godkendt til et andet formål, fx erhverv. Der kan fx være niveaufri adgang til yderdøre, dørbredder, wc-rum, dørtrin mv. Hvis det ikke kan lade sig gøre at følge visse af kravene, er det dog muligt at søge om en lempelse af disse, se afsnit 5.1 Følger ombygning regler for nybyggeri?

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

Ambrose, I., et al. (1998). Seniorboliger – en vejledning (SBI-rapport 308). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Dansk Standard. (1993). Norm for dræning af bygværker m.v. (DS 436:1993). Charlottenlund.

de Place Hansen, E.J., et al. (2014). Anvisning om Bygningsreglement 2010 (4. udg.) (SBi-anvisning 230). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) (BEK nr. 810 af 28/6/2010) med ændringer. København.

Sigbrand, L. & Jensen, P.H. (2015). Tilgængelige boliger - indretning(SBi-anvisning 249). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2010). Bekendtgørelse af byggeloven (Byggeloven) (LBK nr. 1185 af 14/10/2010) med ændringer. København.

• Supplerende litteratur

  Ginnerup, S. (2015a). Tilgængelige etageboliger – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 262). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

  Ginnerup, S. (2015b). Tilgængelige sammenbyggede boliger – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 261). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

  Ginnerup, S. & Sigbrand L. (2015). Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 250). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

  Sigbrand, L., et al. (2015). Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 259). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

   

• Hjemmesider

  SBi’s samlede materiale om tilgængelighed: www.anvisninger.dk/tilgaengelighed

  SBi’s tjeklister om tilgængelighed: www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister