Tilgængelige sammenbyggede boliger - indledende spørgsmål

Denne anvisning fokuserer på udvalgte krav om, hvordan mennesker uanset funktionsevner tilgodeses, når der planlægges eller renoveres sammenbyggede boliger. Krav og anbefalinger til sammenbyggede boliger adskiller sig på en række punkter fra andre boligtyper, og er derfor samlet i en separat anvisning. Det skal dog understreges, at ikke alle detaljer er med, fordi målet har været en kort oversigt over det mest afgørende.

Sammenbyggede enfamilieboliger hænger overvejende sammen med andre boliger via en lodret adskillelse.

Det har stor betydning for ligeværdigheden i det byggede miljø, at tilgængelighed er tænkt ind i arkitekturen fra starten. Ud over at forbedre kvaliteten generelt kan det øge mulighederne for, at vi kan blive boende, at vi kan besøge hinanden, og at samfundet kan undgå en del meget dyre boligtilpasninger.

Anvisningen understøtter målsætningen i Bekendtgørelse af byggeloven (byggeloven) (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) om at fremme tilgængeligheden i byggeriet for personer med handicap. Bygningsreglement 2010 (BR10) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) bidrager til det gennem en række krav og vejledninger vedrørende udformning af adgangsarealer og indretning på matrikler og i bygninger. Desuden inddrager anvisningen Lov om almene boliger (almenboligloven) (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013), som har krav, der mere praktisk sikrer tilgængelighed i almene boliger.

Foruden ovenstående trækker anvisningen på anbefalinger fra især SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglementet 2010 (de Place Hansen, 2014) og SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

I anvisningen er det tydeligt markeret, om der er tale om et lovkrav (byggeloven og almenboligloven), et krav eller vejledning fra bygningsreglementet (BR-krav og BR-vejledning) eller en anbefaling eller vejledning fra SBi (SBi-anbefaling og SBi-vejledning).

Udarbejdelsen af anvisningen er støttet af Energistyrelsen. Anvisningen er led i en række nye anvisninger om tilgængelighed i det byggede miljø.

Anvisningen handler om tilgængelige sammenbyggede boliger alene. For andre bygningstyper henvises til SBi-anvisning 250, Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (Ginnerup & Sigbrand, 2015), SBi-anvisning 260, Tilgængelige fritliggende boliger – indledende spørgsmål (Ginnerup, 2015b) og SBi-anvisning 262, Tilgængelige etageboliger – indledende spørgsmål (Ginnerup, 2015a).

Anvisningen er udarbejdet af seniorrådgiver Søren Ginnerup fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

SBi takker for godt samarbejde og konstruktive kommentarer fra SBi’s øvrige rådgivere og forskere inden for tilgængelighed og universelt design og fra auditorer i tilgængelighed i bygninger og udearealer (’Tilgængelighedsrevisorer BYG’). Tilsammen repræsenterer de et bredt udsnit af målgruppen for denne anvisning: rådgivere, byggesagsbehandlere og brugere.

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Afdelingen for By, Bolig og Ejendom

Hans Thor Andersen

Forskningschef

• 1. 1. 1.1 Afklaring af mål

  Mange ønsker at blive boende i deres bolig, når de bliver ældre, men er den egnet til det? Hvilke behov bør indretningen tage højde for, hvis der skal tages hensyn til mulige funktionsnedsættelser hos både beboere og besøgende? Denne anvisning ser på, hvad bygningsreglementet stiller af krav, og på hvad ejer eller bygherre bør tænke på, inden der bygges eller renoveres.

  Nogle forhold har med den generelle boligkvalitet at gøre, fx lys, luft, lyd og temperatur. Andre har mere betydning for, om boligen fungerer, hvis en person i huset får gangbesvær, nedsat syn eller får brug for en kørestol.

  Ifølge bygningsreglementet skal bygninger udformes, så mennesker med handicap kan få adgang til dem, men det stiller ikke detaljerede krav om alle forhold. Derfor må ejeren – ofte bygherren – sammen med rådgiveren tage stilling til en række spørgsmål om god tilgængelighed. Her kan det være en hjælp at gå ud fra punkterne i denne anvisning, som kombinerer bygningsreglementets krav med SBi’s anbefalinger.

  For almene boliger gælder desuden almenboligloven, som kan stille ekstra funktionskrav mht. tilgængelighed til nogle boligtyper. De fleste krav fra bygningsreglementet og almenboligloven bør indarbejdes tidligt i planlægningen, da de har indflydelse på den grundlæggende udformning og arealudlæg af bygning, boliger og udearealer.

  

  Figur 1. De fleste forhold afgøres ved den tidlige planlægning af boligen, fx om rum vender godt i forhold til dagslys og udsigt, om der er plads nok i de rigtige rum, og om det er let at komme ind, ud, op, ned og rundt i boligen – også hvis beboeren ønsker at blive boende på langt sigt.

  

  Figur 2. Anvisningens indledende spørgsmål hører til i de tidlige faser af byggeprocessen.

  Det anbefales at besvare anvisningens spørgsmål i de tidlige planlægningsfaser for byggeriet, og bruge de mere detaljerede anvisninger i de senere faser.

• 1. 1. 1.2 Afklaring af ansvar

  Byggeloven: Det er den aktuelle ejer af en bolig, der har ansvaret for, at krav om tilgængelighed i bygningsreglementet er overholdt. Kommunen har ikke pligt til at gennemgå projektmaterialet eller det færdige byggeri for at finde eventuelle mangler ved bygningens indretning. Ved sammenbyggede tofamilieboliger må kommunen slet ikke kontrollere denne del af ansøgningsmaterialet. Eventuelle fejl vil først og fremmest skulle rettes af den nuværende ejer, også mange år efter ejendommen er bygget. Det gælder også, selv om boligen har været handlet flere gange.

  Almenboligloven: Det er ejerens ansvar at overholde de supplerende tilgængelighedskrav i denne lov.

  SBi-vejledning: En ibrugtagningstilladelse er ikke en endelig godkendelse af byggeriet. Bygherren/ejeren anbefales derfor at indgå klare aftaler med rådgiveren om at tage sig af spørgsmål om tilgængelighed. Det er især vigtigt ved planlægningen, men også under færdiggørelsen, eller ved køb af en allerede opført bolig.

  

  Figur 3. Ejeren har ansvaret for at rette eventulle fejl ved byggeriet – også mht. tilgængelighed.

Bygningsreglementet stiller krav om tilgængelighed i forbindelse med sammenbyggede boligers adgangs- og tilkørselsarealer. Også almenboligloven har krav til, hvordan sammenbyggede boliger indrettes. Udvalgte krav, som er særlig vigtige i den indledende planlægning, gennemgås i dette afsnit sammen med korte vejledninger og anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 2.1 Er afstand til indkøb og transport kort?

  

  Figur 4. Det er vigtigt med god beliggenhed i forhold til fx indkøb og transport.

  SBi-vejledning: Ved anskaffelse af bolig anbefales det at tænke på, om der er indkøbs- og transportmuligheder i nærheden, foruden adgang til fx natur og kultur. Især de to første kan blive afgørende for, om det er muligt at klare sig i boligen både på kort og langt sigt.

  Læs mere i SBI-rapport 308, Seniorboliger – en vejledning (Ambrose et al, 1998)

• 1. 1. 2.2 Er det let at ankomme fx i bil?

  

  Figur 5. Vejledende størrelse på parkeringsplads til kassebil med lift i bagenden eller til siden.

  BR-krav: Der er krav om, at der skal være parkeringspladser for personer med handicap.

  SBi-vejledning: Antallet af pladser til biler kan aftales med kommunen, eller vejledende tabel fra SBi-anvisning 230 kan benyttes. Vejledende størrelse på parkeringspladser er 4,5 × 8 meter til kassebiler og 3,5 × 5 meter til personbiler. Ud over parkering til biler bør der overvejes overdækket plads til fx el-scooter og cykler.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.2 Parkeringsarealer (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.3 Er trafikformer tydeligt adskilt?

  

  Figur 6. Sørg for tydelig adskillelse mellem gående og kørende trafik.

  BR-krav: Gangarealer på grunden skal være adskilt følbart (taktilt) fra cykelsti, vej og parkeringsplads.

  SBi-vejledning: Kravet er fx relevant for bebyggelser med sammenbyggede boliger på en enkelt matrikel. Her skal der normalt afsættes et separat 1,3 meter bredt gangareal fra matrikelgrænse til indgange. Accepterede adskillelser er fx kantsten, værn, græsrabat eller afvandingsrende.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.4 Er belægninger jævne og faste?

  

  Figur 7. Belægninger med forskellig egnethed for gående og kørende.

  BR-krav: Der er krav om fast og jævn belægning i mindst 1,3 meters bredde på udendørs adgangsarealer.

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger er fx fliser, asfalt, fast grus, samt savede og jetbrændte brosten og chaussesten, hvor fugerne er fyldt helt op. Vær opmærksom på, at kravet også gælder for klimatilpassede løsninger, hvor regnvand kan sive gennem belægningen.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.5 Er der niveaufri adgang til alle yderdøre?

  

  Figur 8. Niveaufri adgang til alle indgangsdøre.

  BR-krav: Alle typer yderdøre i adgangsetagen skal være niveaufri. En accepteret løsning er et hævet areal uden for døren på mindst 1,5 ×1,5 meter, og ved udadgående døre mindst 1,5 × 1,7 meter, målt fra hængselsiden. Dørtrin må højst være 25 mm høje. Gangarealer frem til yderdøre må have hældninger op til 1:20 (50 mm pr. meter). Trappelifte og løfteplatforme accepteres ikke.

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger omfatter, at gangarealer udføres som ramper og terrænudligninger, og at trin og trapper anlægges som supplement. Trin og trapper uden ramper accepteres ikke.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.6 Er der fugtsikker niveaufri adgang?

  

  Figur 9. Sørg for en fugtsikker niveaufri adgang, hvor soklen holdes fri af det hævede areal.

  BR-krav: Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn. Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436:1993 Norm for dræning af bygværker m.v. (Dansk Standard, 1993).

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger omfatter fx, at soklen har en fri højde på mindst 150 mm, og at terrænet hælder væk fra bygningen, så også facadevand fra skybrud kan løbe ud over terrænet. Nedsivning til dræn opfylder ikke normen. Særligt ved fleretages bygninger kan vandmængderne fra slagregn blive for store. Det anbefales at hæve soklen op over terræn, og kun anlægge hævede arealer ud for yderdøre og terrasser. Se figur 7 i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2 Adgangsforhold/Tilgængelighed (de Place Hansen (red.), 2014).

  Læs mere om fugtsikker niveaufri adgang i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Adgangsforhold /Tilgængelighed (de Place Hansen (red.), 2014).

Ifølge bygningsreglementet skal bygningers adgangsforhold og indretning sikre tilgængelighed for alle, og der findes også generelle bestemmelser i almenboligloven. Udvalgte krav fra begge kilder, som er særlig vigtige i den indledende planlægning, er taget med i dette afsnit sammen med vejledning og anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 3.1 Er der tilstrækkelig plads ved døre?

  

  Figur 10. Pladsen uden for en dør skal være 1,5 x 1,5 meter (1,7 meter ved udadgående døre).

  BR-krav: Det er et krav, at de hævede arealer uden for en dør er mindst 1,5 × 1,5 meter, og placeret, så man kan åbne døren, siddende i en kørestol. Arealet måles derfor fra dørens hængselside. Ved udadgående døre er der behov for lidt mere plads, og kravet er da 1,7 x 1,5 meter.

  Krav i almenboligloven: Hvis boligen skal være ældre- eller handicapegnet, bør der være 0,5 meter ved siden af døre, der åbnes mod personen.

  SBi-vejledning: Behovet for 1,5 meter vendediameter for kørestolsbrugere vil ofte kunne kombineres med de 0,5 meter. Husk også det reglementerede hævede areal på mindst 1,5 × 1,5 meter foran yderdøre.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.4.1 Generelt (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

  Læs mere i almenboligloven, §§ 109 og 110 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013).

• 1. 1. 3.2 Er der wc-rum på adgangsetage?

  

  Figur 11. Der er krav om mindst et wc-rum på boligens adgangsetage.

  BR-krav: Mindst et wc-rum på boligernes adgangsetage.

  SBi-vejledning: Kravet sigter på at gøre det mere realistisk at blive boende, hvis man får et bevægehandicap. Desuden gør det flere boliger mere besøgsegnede for gangbesværede, og endeligt kan det på længere sigt reducere kommunernes udgifter til boligtilpasninger.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.4.1 Generelt (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 3.3 Ligger grundfunktioner på adgangsetage?

  

  Figur 12. Placering af boligens vigtigste funktioner på adgangsetagen.

  SBi-anbefaling: Der bør være mulighed for at opholde sig, sove, lave mad, gå på toilettet og i bad på adgangsetagen. Boliger med flere etager og trapper kan blive et stort problem, hvis beboeren får en funktionsnedsættelse.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.4 Er trapper sikre og gangvenlige?

  

  Figur 13. For lille trindybde og dårligt udformede håndlister øger faren for at falde på trapper i boligen.

  SBi-anbefaling: Der bør sørges for, at sikkerheden på eventuelle trapper i de enkelte boliger bliver god nok. Fx bør trinene være dybe nok til, at hele foden kan støtte på dem, når man går nedad, og håndlister være nemme at gribe fat i for både børn og voksne – og gerne placeret i begge sider.

  Læs mere om trapper og sikkerhed i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.12 Trapper i boligen (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.5 Er der tilstrækkelige dør- og gangbredder?

  

  Figur 14. Sørg for plads til at komme rundt i gange og gennem døre.

  BR-krav: Der skal være adgang til hvert rum gennem en dør med mindst 0,77 meter fri bredde. Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal desuden indrettes, så de kan passeres uhindret.

  SBi-vejledning: Yderdøre og lyddøre er som regel tykkere end andre døre, og reducerer derfor den fri bredde ved 90 graders opsving for meget. Vælg fx 9,5M eller 10M-døre i stedet. I bygningsreglementet accepteres gangbredder på mindst 1,0 meter, og mindst 1,3 meter, hvis der er døre i siderne. Ved renovering af boliger med smalle gange, som forhindrer, man kan dreje med en kørestol, kan der kompenseres delvist ved at øge dørbredden.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.2 Entré og gang (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.6 Er der nok plads i køkken?

  

  Figur 15. Husk tilstrækkelig plads i køkkenet.

  Krav i almenboligloven: Hvis der bygges ældreboliger efter denne lov, betyder det generelle funktionskrav oftest, at der skal planlægges en vendediameter på mindst 1,5 meters frit areal i køkkenet. Bygningsreglementet har lavere krav og accepterer 1,1 meters afstand ud for arbejdspladser i køkkenet.

  SBi-vejledning: Der bør generelt indrettes med mere plads end minimumskravet.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.3 Køkken (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.7 Er der egnet bad og toilet?

  

  Figur 16. Tilstrækkelig plads i badeværelset kan være en forudsætning for at kunne bruge rummet med hjælpemidler eller med en hjælper.

  Krav i almenboligloven: Hvis der bygges ældreboliger efter denne lov, skal der mindst være en fri vendediameter på 1,5 meter i bad og toilet. Det vil oftest også være nødvendigt med mere plads foran og ved siden af bad og toilet for at opfylde lovens krav. I tæt/lav byggeri i en etage under denne lov skal almene familieboliger over 85 m² have mindst Ø 1,5 meter fri manøvreplads i badeværelser.

  BR-krav: I sammenbyggede boliger, som kun bygges efter bygningsreglementet, anbefales mindst 1,1 meter foran inventar i wc-rum. Boligejeren/bygherren bør dog tænke over, om dette mål bør øges væsentligt for at fremtidssikre boligen. Hvis der en dag bliver brug for en hjælper, kan arbejdsmiljømæssige hensyn forhindre assistance til fx bade/bækkenstol, hvis pladsen er for lille. Det kan i princippet betyde, at beboeren bliver nødt til at flytte til en plejebolig.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.6 Bade- og wc-rum (Sigbrand & Jensen, 2015).

  Læs mere i almenboligloven, §§ 109 og 110 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013).

• 1. 1. 3.8 Er der plads nok i almene ældreboliger?

  

  Figur 17. Sørg for ekstra manøvreplads i almene ældreboliger.

  Krav i almenboligloven: Ældreboliger bygget efter denne lov skal have tilstrækkelig manøvreplads for personer i kørestol.

  SBi-vejledning: Generelt vil det betyde, at der afsættes en vendediameter på 1,5 meter i de fleste rum, samt 0,5 meter plads ved siden af døre, der åbnes mod personen selv. Se desuden regler for indretning af ældreboliger i afsnit 3.6, Er der nok plads i køkken? og afsnit 3.7, Er der egnet bad og toilet?

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2 Boligens indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

  Læs mere i almenboligloven, §§ 109 og 110 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013).

• 1. 1. 4.1 Er der tilgængelige fællesfaciliteter?

  

  Figur 18. Tilgængelighedskrav for fællesfaciliteter.

  BR-krav: Antallet af bestemmelser om tilgængelighed øges, når det gælder fælleshus eller fællesrum i bebyggelsen. Se disse i referencen nedenfor.

  SBi-vejledning: Der kan fx være, at toiletter skal kunne bruges af kørestolsbrugere, og trapper af gangbesværede og synshandicappede. Udearealerne vil oftest være underlagt krav om adgangsarealer med begrænset hældning, samt sikre trapper med håndlister og markeringer for synshandicappede.

  Læs mere i SBi-anvisning 250, Tilgængeligt byggeri generelt - indledende spørgsmål (Ginnerup & Sigbrand, 2015).

Tilgængelighed i boliger handler også om komfort og velvære. Boliger skal ifølge bygningsreglementet opføres, så de har et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Udvalgte krav, som er særlig vigtige i den indledende planlægning, gennemgås i dette afsnit sammen med anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 5.1 Er der gode temperaturforhold?

  

  Figur 19. Sikring af gode temperaturforhold.

  BR-krav: Ved planlægning af sammenbyggede boliger og ved valg af materialer, vinduesarealer, kølemuligheder, orientering og solafskærmning skal det sikres, at der opnås tilfredsstillende temperaturforhold også i sommerperioden.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.2 Termisk indeklima (se stk. 1) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 5.2 Er der god luftkvalitet?

  

  Figur 20. Sikring af god luftkvalitet.

  BR-krav: I de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, skal der kunne opretholdes en sundheds- og sikkerhedsmæssig tilfredsstillende luftkvalitet.

  BR-vejledning: Luftkvaliteten bestemmes først og fremmest af den opnåede ventilation og forureninger indendørs, herunder fugtproduktionen på grund af brugernes adfærd. Der bør altid benyttes byggematerialer, der afgiver den lavest mulige forurening.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.3.1 Ventilation (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 5.3 Er der god akustik?

  

  Figur 21. Sikring af gode lydforhold.

  BR-krav: Bygningskonstruktionerne skal dimensioneres og udføres, så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder.

  SBi-vejledning: Der bør fx også sørges for ekstra store flader, der dæmper efterklang, så det er lettere at forstå, hvad andre siger. Det gælder især i højloftede rum og eventuelle fællesrum.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.4 Akustisk indeklima (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 5.4 Er der gode lysforhold?

  

  Figur 22. Sikring af gode lysforhold.

  BR-krav: Beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er velbelyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.

  SBi-vejledning: Det anbefales også at se på, om boligerne og deres rum fx vender rigtigt, så der bliver et godt dagslys, når beboerne forventes at være hjemme. Se også på, om forholdene mellem fx vinduers størrelse, placering og rumdybder giver en god lysfordeling. Og vælg fx glas med coatning, som lader dagslyset passere uden at forvrænge farvesammensætningen for meget.

  Læs mere om lys i boligen i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 3.2 Lysforhold (Sigbrand & Jensen, 2015).

Bygningsreglementet skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger, også når det gælder tilgængelighedskrav. Udvalgte krav, som bedømmes særlig vigtige ved planlægning af ombygninger, gennemgås i dette afsnit sammen med anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 6.1 Følger ombygning regler for nybyggeri?

  

  Figur 23. Ombygninger skal normalt følge krav til nybyggeri, fx når en yderdør erstatter et vindue og derfor skal udføres uden trin udefra.

  BR-krav: Reglerne for nybyggeri gælder også for ombygninger.

  SBi-vejledning: Hvis det er svært at opfylde et krav ved ombygning, fx fordi der ikke er plads til en rampe med korrekt hældning, betyder det ikke, at kravet bortfalder. I stedet må der søges tilladelse til en løsning, der opfylder formålet så godt som muligt, fx en kortere og stejlere rampe.

  Bemærk, at vedligeholdelse normalt ikke regnes for en ombygning, fx når en dør udskiftes med en ny, der har samme placering og mål.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 6.2 Hvordan tilføjes fugtsikker niveaufri adgang?

  

  Figur 24. Fugtsikker løsning når der tilføjes niveaufri adgang.

  BR-krav: Når der tilføjes niveaufri adgang til eksisterende sammenbyggede boliger, skal disse udføres fugtsikkert.

  SBi-vejledning: Det kan fx ske ved at holde et hævet terræn fri af soklen, og ved at lede facadevand ud over terræn eller til afløb. Kun meget små mængder vand må ledes til omfangsdræn.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 5 og 6) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 6.3 Overholdes krav ved ændret anvendelse?

  

  Figur 25. Væsentlig anvendelsesændring fra fx service eller erhverv til bolig.

  BR-krav: Ved væsentlig ændring af en bygnings anvendelse, fx hvis den ændres fra erhverv til bolig, skal der tages højde for de krav til tilgængelighed, der gælder for sammenbyggede boliger. Der kan fx være niveaufri adgang til yderdøre, dørbredder, wc-rum, dørtrin mv. Det er dog muligt at søge om en lempelse af kravene, se afsnit 6.1, Følger ombygning regler for nybyggeri?

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

Ambrose, I., et al. (1998). Seniorboliger – en vejledning (SBI-rapport 308). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Dansk Standard. (1993). Norm for dræning af bygværker m.v. (DS 436:1993). Charlottenlund.

de Place Hansen, E.J. et al. (2014). Anvisning om Bygningsreglement 2010 (4. udg.) (SBi-anvisning 230). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) (BEK nr. 810 af 28/6/2010) med ændringer. København.

Ginnerup, S., & Sigbrand, L. (2015). Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 250). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2013). Lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven) (LBK nr. 1023 af 21/08/2013). København.

Sigbrand, L., & Jensen, P.H. (2015). Tilgængelige boliger – indretning (SBi-anvisning 249). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2010). Bekendtgørelse af byggeloven (Byggeloven) (LBK nr. 1185 af 14/10/2010) med ændringer. København.

• Supplerende litteratur

  Ginnerup, S. (2015a). Tilgængelige etageboliger – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 262). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

  Ginnerup, S. (2015b). Tilgængelige fritliggende boliger – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 260). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

  Sigbrand, L., et al. (2015). Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 259). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

   

• Hjemmesider

  SBi’s samlede materiale om tilgængelighed: www.anvisninger.dk/tilgaengelighed

  SBi’s tjeklister om tilgængelighed: www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister