Tilgængelige etageboliger - indledende spørgsmål

Denne anvisning fokuserer på, hvordan mennesker uanset funktionsevner tilgodeses, når der planlægges eller renoveres etageboliger. Etageboliger har vandrette adskillelser mellem boligenhederne. Krav og anbefalinger til etageboliger er mere omfattende end for andre boligtyper, og er derfor samlet i en separat anvisning. Det skal dog understreges, at ikke alle detaljer er med, fordi målet har været en kort oversigt over det mest afgørende.

Det har stor betydning for ligeværdigheden i det byggede miljø, at tilgængelighed er tænkt ind i arkitekturen fra starten. Ud over at forbedre kvaliteten generelt kan det øge mulighederne for, at vi kan blive boende, at vi kan besøge hinanden, og at samfundet kan undgå meget dyre boligtilpasninger.

Anvisningen understøtter målsætningen i Bekendtgørelse af byggeloven (byggeloven) (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) om at fremme tilgængeligheden i byggeriet for personer med handicap. Bygningsreglement 2010 (BR10) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) bidrager til det gennem en række krav og vejledninger vedrørende udformning af adgangsarealer og indretning på matrikler og i bygninger. Desuden inddrager anvisningen Lov om almene boliger (almenboligloven) (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013), som har krav, der mere praktisk sikrer tilgængelighed i almene boliger.

Foruden ovenstående trækker anvisningen på anbefalinger fra især SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglementet 2010 (de Place Hansen, 2014) og SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

I anvisningen er det tydeligt markeret, om der er tale om et lovkrav (byggeloven og almenboligloven), et krav eller vejledning fra bygningsreglementet (BR-krav og BR-vejledning) eller en anbefaling eller vejledning fra SBi (SBi-anbefaling og SBi-vejledning).

Udarbejdelsen af anvisningen er støttet af Energistyrelsen. Anvisningen er led i en række nye anvisninger om tilgængelighed i det byggede miljø.

Anvisningen handler om tilgængelige etageboliger alene. For andre bygningstyper henvises til SBi-anvisning 250, Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (Ginnerup & Sigbrand, 2015), SBi-anvisning 260, Tilgængelige fritliggende boliger – indledende spørgsmål og SBi-anvisning 261 (Ginnerup, 2015a), Tilgængelige sammenbyggede boliger – indledende spørgsmål (Ginnerup, 2015b).

Anvisningen er udarbejdet af seniorrådgiver Søren Ginnerup fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

SBi takker for godt samarbejde og konstruktive kommentarer fra SBi’s øvrige rådgivere og forskere inden for tilgængelighed og universelt design og fra auditorer i tilgængelighed i bygninger og udearealer (’Tilgængelighedsrevisorer BYG’). Tilsammen repræsenterer de et bredt udsnit af målgruppen for denne anvisning: rådgivere, byggesagsbehandlere og brugere.

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Afdelingen for By, Bolig og Ejendom

Hans Thor Andersen

Forskningschef

• 1. 1. 1.1 Afklaring af mål

  Mange ønsker at blive i deres bolig, når de bliver ældre, men er den egnet til det? Hvilke behov bør indretningen tage højde for, hvis der skal tages hensyn til mulige funktionsnedsættelser hos både beboere og besøgende? Denne anvisning ser på, hvad ejer eller bygherre bør tænke på, inden der bygges, og hvilke krav bygningsreglementet stiller.

  Nogle forhold har med den generelle boligkvalitet at gøre, fx lys-, luft-, lyd- og temperaturforhold. Andre har mere betydning for, om boligerne fungerer, hvis en person får gangbesvær, nedsat syn eller brug for en kørestol.

  Ifølge bygningsreglementet skal bygninger udformes, så mennesker med handicap kan få adgang til dem. Til det indre af boligerne stilles dog kun relativt få krav om tilgængelighed. Derfor må ejeren – ofte bygherren – sammen med rådgiveren selv tage stilling til, hvor god tilgængeligheden skal være i boligerne på lang sigt. Her kan det være en hjælp at gå ud fra punkterne i denne anvisning, som kombinerer krav og anbefalinger.

  

  Figur 1. God tilgængelighed omfatter fx at kunne komme ind, ud, op, ned og rundt i boligen, samt hvordan rummene er at bruge og opholde sig i.

  For almene boliger gælder desuden almenboligloven, som indeholder ekstra funktionskrav mht. tilgængelighed til nogle boligtyper. De fleste krav fra bygningsreglementet og almenboligloven bør indarbejdes tidligt i planlægningen, da de har indflydelse på den grundlæggende udformning og arealudlæg af bygning, boliger og udearealer.

  

  Figur 2. Anvisningens indledende spørgsmål hører til i de tidlige faser af byggeprocessen.

  Det anbefales at besvare anvisningens spørgsmål i de tidlige faser af byggeriet, og bruge de mere detaljerede anvisninger i de senere faser.

• 1. 1. 1.2 Afklaring af ansvar

  Byggeloven: Det er den aktuelle ejer af en etageejendom eller lejlighed, der har ansvaret for, at krav om tilgængelighed i bygningsreglementet er overholdt. Kommunen har ikke pligt til at gennemgå projektmaterialet eller det færdige byggeri for at finde eventuelle mangler. Det gælder både arealerne uden om ejendommen og selve bygningens indretning. Eventuelle fejl vil først og fremmest skulle rettes af ejeren, også mange år efter boligen eller ejendommen er bygget, og selvom den har skiftet ejer.

  Almenboligloven: Det er ejerens ansvar at overholde de supplerende tilgængelighedskrav i denne lov.

  SBi-vejledning: En ibrugtagningstilladelse er ikke en endelig godkendelse af byggeriet. Bygherren/ejeren anbefales derfor at indgå klare aftaler med rådgiveren om at tage sig af spørgsmål om tilgængelighed. Det er især vigtigt ved planlægningen, men også under færdiggørelsen af byggeriet.

  

  Figur 3. Ejeren har ansvaret for at rette eventulle fejl ved byggeriet – også mht. tilgængelighed.

Bygningsreglementet stiller krav om tilgængelighed i forbindelse med etageboligers adgangs- og tilkørselsarealer. Udvalgte krav, som er særlig vigtige i den indledende planlægning, gennemgås i dette afsnit sammen med vejledning og anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 2.1 Er afstand til indkøb og transport kort?

  

  Figur 4. Det er vigtigt med god beliggenhed i forhold til fx indkøb og transport.

  SBi-vejledning: Ved planlægning eller renovering af en bebyggelse anbefales det at tænke på, om der er indkøb, transport, natur og kultur i nærheden. Beliggenhed er vigtig for de fleste mennesker, og ekstra afgørende for personer med gangbesvær eller orienteringsvanskeligheder.

  Læs mere i SBI-rapport 308, Seniorboliger – en vejledning (Ambrose et al, 1998).

• 1. 1. 2.2 Er det let at ankomme fx i bil?

  

  Figur 5. Vejledende størrelser og placering af parkeringspladser til biler, el-scootere og cykler for personer med handicap.

  BR-krav: Der er krav om, at der skal være parkeringspladser for personer med handicap.

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger omfatter placering af parkering tæt ved indgange i bebyggelsen, helst 30 m eller mindre. Antallet af pladser til biler kan aftales med kommunen, eller vejledende tabel fra SBi-anvisning 230 kan benyttes. Vejledende størrelse på parkeringspladser er 4,5 × 8 meter til kassebiler og 3,5 × 5 meter til personbiler. Ud over parkering til biler skal der også være tilstrækkelig antal pladser til fx el-scootere og cykler. Det anbefales at projektere overdækkede pladser til disse, placeret fri af gangarealer.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.2 Parkeringsarealer (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.3 Er trafikformer tydeligt adskilt?

  

  Figur 6. Sørg for tydelig adskillelse mellem gående og kørende trafik.

  BR-krav: Gangarealer på grunden skal være adskilt følbart (taktilt) fra cykelsti, vej og parkeringsplads.

  SBi-vejledning: Der skal normalt afsættes et separat 1,3 meter bredt gangareal fra matrikelgrænse til indgange. Accepterede adskillelser er fx kantsten, værn, græsrabat eller afvandingsrende.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.4 Er belægninger jævne og faste?

  

  Figur 7. Belægninger på adgangsarealer.

  BR-krav: Der er krav om fast og jævn belægning i mindst 1,3 meters bredde på udendørs adgangsarealer.

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger er fx fliser, asfalt, fast grus, samt savede og jetbrændte brosten og chaussesten, hvor fugerne er fyldt helt op. Vær opmærksom på, at kravet om jævnhed også gælder for klimatilpassede løsninger, hvor regnvand kan sive gennem belægningen.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.5 Er der niveaufri adgang til alle yderdøre?

  

  Figur 8. Niveaufri adgang til alle yderdøre i adgangsetagen i etageboliger.

  BR-krav: Der er krav om, at alle typer yderdøre i adgangsetagen skal være niveaufri. Accepterede løsninger er fx et hævet areal uden for døren på mindst 1,5 ×1,5 meter, og ved udadgående døre mindst 1,5 × 1,7 meter, målt fra hængselsiden. Dørtrin må højst være 25 mm høje. Gangarealer frem til yderdørene må have hældninger op til 1:20 (50 mm pr. meter). Trappelifte og løfteplatforme accepteres ikke.

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger omfatter, at gangarealer udføres som ramper og terrænudligninger, og at trin og trapper anlægges som supplement. Trin og trapper uden ramper accepteres ikke.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 2.6 Er der fugtsikker niveaufri adgang?

  

  Figur 9. Fugtsikker løsning med sokkel hævet over det omliggende terræn, og facadevand der ledes væk fra bygningen.

  BR-krav: Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som skal ledes til terræn. Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436:1993 Norm for dræning af bygværker m.v. (Dansk Standard, 1993).

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger omfatter fx, at soklen har en fri højde på mindst 150 mm, og at terrænet hælder væk fra bygningen, så også facadevand fra skybrud kan løbe ud over terrænet. Nedsivning til dræn opfylder ikke normen. Særligt ved fleretages bygninger kan vandmængderne fra slagregn blive for store. Det anbefales at hæve soklen op over terrænet, og kun anlægge hævede arealer ud for yderdøre og terrasser. Se figur 7 i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2 Adgangsforhold/Tilgængelighed (de Place Hansen (red.), 2014).

  Læs mere om fugtsikker niveaufri adgang i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2014).

Ifølge bygningsreglementet skal bygningers adgangsforhold og indretning sikre tilgængelighed for alle, og der findes også generelle bestemmelser i almenboligloven. Udvalgte krav fra begge kilder, som er særlig vigtige i den indledende planlægning, er taget med i dette afsnit, og uddybet med vejledning og anbefalinger fra SBi.

• 1. 1. 3.1 Har elevatorer de krævede funktioner?

  

  Figur 10. Elevator i etageboliger.

  BR-krav: Der er krav om, at der i hver opgang mindst er én elevator af type 2 med hensyn til størrelse og med indretning efter DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009). Dette er et krav, hvis der er stueetage og to etager med boligenheder over denne. Elevatoren skal have talefunktion, lys, følbare knapper mv., og skal betjene samtlige etager og alle boliger på hver etage.

  SBi-anbefaling: I bebyggelser med mange beboere, ældre og mennesker med funktionsnedsættelser bør der vælges elevatorer, der kan medtage en ambulancebåre, dvs. er dybere end en normal type 2 elevator. I stedet for 1,1 × 1,4 meter anbefales fx 1,1 × 2,1 meter.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 3.2 Er der niveaufri adgang til boliger og altaner?

  

  Figur 11. Niveaufri adgang på etager.

  BR-krav: Det er et krav, at man kan komme rundt på hver etage til boligers indgange og ud på altaner uden at møde trin. Ramper er tilladte, men ikke trappelifte og løfteplatforme.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 3.3 Er indgangsdøre og udstyr lette at betjene?

  

  Figur 12. Undgå tunge døre og kompliceret betjening af udstyr.

  BR-krav: Det kræves, at indgangsdøre og porttelefoner let kan betjenes af personer med forskellige typer funktionsnedsættelser.

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger har fx greb og knapper placeret fri af hjørner og forhindringer, så de kan betjenes af siddende personer, der ikke kan række ret langt. Meget letgående døre eller automatik kan være nødvendig, hvis alle skal kunne færdes i bebyggelsen.

  Læs mere om accepterede løsninger i Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Ginnerup, 2007).

• 1. 1. 3.4 Er trapper i fælles adgangsveje gangvenlige?

  

  Figur 13. Trappe i opgang.

  BR-krav: På trapper i fælles adgangsveje skal grunden være min. 0,25 meter og stigningen maks. 0,18 meter. Håndlister skal være gribeegnede. Trapper i fælles adgangsveje skal desuden markeres med farve, lys eller materialer for at gøre dem tydeligere.

  SBi-vejledning: Accepterede løsninger omfatter fx, at værnet når højere op end håndlisterne, som skal kunne sidde lavere i en gribeegnet højde. Bredden af trappeløbet skal passe hertil. Husk, at der måles over trinforkanter på trapper. Trinforkanter og håndlister markeret med kontrastfarve er eksempler på accepterede løsninger efter bygningsreglementet, suppleret med god belysning.

  Accepterede løsninger mht. sikre trapper, der skal kunne bruges af ældre og handicappede, omfatter normalt også håndlister i begge sider. Dette gælder især, hvis trappen skal kunne bruges som flugtvej – også af personer med nedsat armfunktion i den ene side. En lidt større grund på 0,3 meter vil desuden gøre trappen mere sikker at gå nedad på. Håndlister og trin kan gøre det nødvendigt at planlægge et større trapperum.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 3-4) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 3.5 Er der plads nok i fælles adgangsveje?

  

  Figur 14. Sørg for plads i fælles adgangsveje.

  BR-krav: Der er krav om 0,5 meter plads ved siden af døren i fælles adgangsveje fx i opgange og på altangange.

  SBi-vejledning: Det anbefales, at kravet om 0,5 meter ved siden af døren også overholdes, selv når døren åbner indad i en bolig, da der findes forskellige fortolkninger af dette krav hos kommuner og forvaltninger. Hvis boligen skal være ældre- eller handicapegnet efter almenboligloven, bør der også på grund af denne lov være 0,5 meter plads ved siden af døre inde i boligen. Behovet for 1,5 meter manøvreplads for kørestolsbrugere kan ofte passes sammen med en 10M-dør og de 0,5 meter ved siden af døren.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.4.1 Generelt (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

  Læs mere i almenboligloven, §§ 109 og 110 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013).

• 1. 1. 3.6 Er der wc-rum på adgangsetage?

  

  Figur 15. Krav om mindst et wc-rum på boligens adgangsetage.

  BR-krav: Mindst et wc-rum på boligernes adgangsetage.

  SBi-vejledning: Kravet sigter på at gøre det mere realistisk at blive boende, hvis man får et bevægehandicap. Desuden gør det flere boliger mere besøgsegnede for gangbesværede, og endeligt kan det på længere sigt reducere kommunernes udgifter til boligtilpasninger.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.4.1 Generelt (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 3.7 Ligger grundfunktioner på adgangsetage?

  

  Figur 16. Placering af boligens vigtigste funktioner på adgangsetagen.

  SBi-anbefaling: Der bør være mulighed for at opholde sig, sove, lave mad, gå på toilettet og i bad på adgangsetagen. Boliger med flere etager og trapper kan blive et stort problem, hvis beboeren får en funktionsnedsættelse.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.8 Er trapper i boligen sikre?

  

  Figur 17. For lille trindybde og dårligt udformede håndlister øger faren for at falde på trapper i boligen.

  SBi-anbefaling: Der bør sørges for, at sikkerheden på eventuelle trapper i de enkelte boliger bliver god nok. Fx bør trinene være dybe nok til, at hele foden kan støtte på dem, når man går nedad, og håndlister skal være nemme at gribe fat i for både børn og voksne – og gerne placeret i begge sider.

  Læs mere om trapper og sikkerhed i SBi’s tjekliste Trapper i fælles adgangsveje (Ginnerup, 2011).

• 1. 1. 3.9 Er der tilstrækkelige dør- og gangbredder?

  

  Figur 18. Sørg for plads til at komme rundt i gange og gennem døre.

  BR-krav: Der er krav om mindst en dør med 0,77 meter fri bredde til hvert rum, og der skal være plads nok i gange til at komme rundt.

  SBi-vejledning: Yderdøre og lyddøre er som regel tykkere end andre døre, og reducerer derfor den fri bredde ved 90 graders opsving for meget. Vælg fx 9,5M eller 10M-døre i stedet. Accepterede løsninger for gange er, at den skal være mindst 1,0 meter bred, og mindst 1,3 meter bred, hvis der er døre i siderne. Ved renovering af boliger med smalle gange, som forhindrer, man kan dreje med en kørestol, kan der kompenseres delvist ved at øge dørbredden.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.2 Entré og gang (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.10 Er der nok plads i køkken?

  

  Figur 19. Husk tilstrækkelig plads i køkkenet.

  Krav i almenboligloven: Hvis der bygges ældreboliger efter denne lov, betyder det generelle funktionskrav oftest, at der skal planlægges en vendediameter på mindst 1,5 meters frit areal i køkkenet. Bygningsreglementet har lavere krav og accepterer 1,1 meters afstand ud for arbejdspladser i køkkenet.

  SBi-vejledning: Det anbefales, at der generelt indrettes med mere plads end minimumskravet.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.3 Køkken (Sigbrand & Jensen, 2015).

• 1. 1. 3.11 Er der egnet bad og toilet?

  

  Figur 20. Tilstrækkelig plads i badeværelset kan være en forudsætning for at kunne bruge rummet med hjælpemidler eller med en hjælper.

  Krav i almenboligloven: Hvis der bygges ældreboliger efter denne lov, skal der mindst være en fri vendediameter på 1,5 meter i bad og toilet. Det vil oftest også være nødvendigt med mere plads foran og ved siden af bad og toilet, for at opfylde lovens krav.

  SBi-vejledning: I etageboliger, som kun bygges efter bygningsreglementet, anbefales 1,1 meter foran inventar i wc-rum. Boligejeren/bygherren bør dog tænke over, om dette mål bør øges væsentligt for at fremtidssikre boligerne. Hvis der en dag bliver brug for en hjælper, kan arbejdsmiljømæssige hensyn forhindre assistance til fx bade/bækkenstol, hvis pladsen er for lille.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2.6 Bade- og wc-rum (Sigbrand & Jensen, 2015).

  Læs mere i almenboligloven, §§ 109 og 110 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013).

• 1. 1. 3.12 Er der plads nok i almene ældreboliger?

  

  Figur 21. Sørg for ekstra manøvreplads.

  Krav i almenboligloven: Ældreboliger bygget efter denne lov skal have tilstrækkelig manøvreplads for personer i kørestol.

  SBi-vejledning: Generelt vil det betyde, at der afsættes en vendediameter på 1,5 meter i de fleste rum, samt 0,5 meter plads ved siden af døre, der åbnes mod personen selv. Se desuden regler for indretning af ældreboliger i afsnit 3.10, Er der nok plads i køkken? og afsnit 3.11, Er der egnet bad og toilet?

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2 Boligens indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

  Læs mere i almenboligloven, §§ 109 og 110 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013).

• 1. 1. 4.1 Er der tilgængelige fællesfaciliteter?

  

  Figur 22. Tilgængelighedskrav for fællesfaciliteter.

  BR-krav: Antallet af krav vedr. tilgængelighed øges, når det gælder fælleshus eller fællesrum i bebyggelsen.

  SBi-vejledning: Det kan fx være, at toiletter skal kunne bruges af kørestolsbrugere, og trapper af gangbesværede eller synshandicappede. Udearealerne vil oftest være underlagt krav om adgangsarealer med begrænset hældning, samt sikre trapper med håndlister og markeringer for synshandicappede.

  Læs mere i SBi-anvisning 250, Tilgængeligt byggeri generelt - indledende spørgsmål (Ginnerup & Sigbrand, 2015).

Tilgængelighed i boliger handler også om komfort og velvære. Boliger skal ifølge bygningsreglementet opføres, så de har et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. I det følgende gennemgås vigtige forhold i den forbindelse.

• 1. 1. 5.1 Er der gode temperaturforhold?

  

  Figur 23. Sikring af gode temperaturforhold.

  BR-krav: Ved planlægning af boligen og ved valg af materialer, vinduesarealer, kølemuligheder, orientering og solafskærmning skal det sikres, at der opnås tilfredsstillende temperaturforhold også i sommerperioden.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.2 Termisk indeklima (se stk. 1) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 5.2 Er der god luftkvalitet?

  

  Figur 24. Sikring af god luftkvalitet.

  BR-krav: I de rum i etageboliger, hvor personer opholder sig i længere tid, skal der kunne opretholdes en sundheds- og sikkerhedsmæssig tilfredsstillende luftkvalitet.

  BR-vejledning: Luftkvaliteten bestemmes først og fremmest af den opnåede ventilation og forureninger indendørs, herunder fugtproduktionen på grund af brugernes adfærd. Der bør altid benyttes byggematerialer, der afgiver den lavest mulige forurening.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.3.1 Ventilation (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 5.3 Er der god akustik?

  

  Figur 25. Sikring af gode lydforhold.

  BR-krav: Bygningskonstruktionerne skal dimensioneres og udføres, så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder.

  SBi-vejledning: Der bør fx også sørges for ekstra store flader, der dæmper efterklangen i et rum, så det er lettere at forstå, hvad andre siger. Det gælder især i højloftede rum og eventuelle fællesrum.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.4 Akustisk indeklima (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 5.4 Er der gode lysforhold?

  

  Figur 26. Sikring af gode lysforhold.

  BR-krav: Beboelsesrum og køkken skal have så gode dagslysforhold, at rummene er velbelyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.

  SBi-vejledning: Det anbefales også at se på, om boligerne og deres rum fx vender rigtigt, så der bliver et godt dagslys, når beboerne forventes at være hjemme. Se også på, om forholdene mellem fx vinduers størrelse, placering og rumdybder giver en god lysfordeling. Og vælg fx glas med coatning, som lader dagslyset passere uden at forvrænge farvesammensætningen for meget.

  Læs mere i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 3.2 Lysforhold (Sigbrand & Jensen, 2015).

Bygningsreglementet skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger, også når det gælder tilgængelighedskrav. Udvalgte krav, som bedømmes særlig vigtige ved planlægning af ombygning af etageboliger, er taget med i dette afsnit sammen med vejledning fra SBi.

• 1. 1. 6.1 Følger ombygning regler for nybyggeri?

  

  Figur 27. Ombygninger skal normalt følge krav til nyt byggeri, fx når en tagbolig og måske elevator tilføjes.

  BR-krav: Ombygninger skal følge reglerne for nybyggeri.

  SBi-vejledning: Husk fx at indregne elevator til alle etager, når nye tagboliger tilføjes, og der er mere end to boliger anbragt oven på hinanden. Selv hvis det vil kræve flytning af fx bærende vægge, falder kravet ikke væk. I stedet kan der søges tilladelse til en mindre elevator eller evt. løfteplatforme med samme funktionalitet som en elevator mht. størrelse og betjening. Bemærk omvendt, at vedligeholdelse normalt ikke regnes for en ombygning, fx når en dør udskiftes med en ny, der har samme placering og mål. Husk ved ombygning, at der i bygningsreglementet findes mulighed for at undvære håndlister ved ramper og indgange, hvis værn og hældninger udføres på den rigtige måde. Det kan forenkle tilføjelse af niveaufri adgang.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 5 og 6) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 6.2 Hvordan tilføjes fugtsikker niveaufri adgang?

  

  Figur 28. Fugtsikker løsning når niveaufri adgang tilføjes.

  BR-krav: Når der tilføjes niveaufri adgang til eksisterende etageboliger, skal disse udføres fugtsikkert.

  SBi-vejledning: Det kan fx ske ved at holde et hævet terræn fri af soklen, og ved at lede facadevand ud over terræn eller til afløb. Kun meget små mængder vand må ledes til omfangsdræn.

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2014).

• 1. 1. 6.3 Overholdes krav ved ændret anvendelse?

  

  Figur 29. Væsentlig anvendelsesændring fra fx service og administration til boliger.

  BR-krav: Bestemmelserne til den nye anvendelse fx boliger, skal være opfyldt.

  SBi-vejledning: Undersøg hvilke ændringer, der er nødvendige før en bygning kan godkendes til etageboliger, hvis den hidtil har været godkendt til et andet formål, fx erhverv. Det kan fx være elevator, niveaufri adgang til yderdøre, dørbredder, wc-rum, dørtrin, altaner mv. Se dog afsnit 6.1, Følger ombygning regler for nybyggeri?, hvis det ikke kan lade sig gøre at følge visse af kravene.

  Læs mere om væsentlige anvendelsesændringer i byggeloven § 2 (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010).

  Læs mere i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 1.1 stk. 1 og 2, samt 3.1 stk. 2 (de Place Hansen (red.), 2014).

Ambrose, I., et al. (1998). Seniorboliger – en vejledning (SBI-rapport 308). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Dansk Standard. (1993). Norm for dræning af bygværker m.v. (DS 436:1993). Charlottenlund.

Dansk Standard. (2009). Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for person- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap (DS/EN 81-70 + A1, 2. udg.). Charlottenlund.

de Place Hansen, E. J. et al. (2014). Anvisning om Bygningsreglement 2010 (4. udg.) (SBi-anvisning 230). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) (BEK nr. 810 af 28/6/2010) med ændringer. København.

Ginnerup, S. (2007). Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg. Udført af Dansk Center for Tilgængelighed for Erhvervs- og Byggestyrelsen og IT- og Telestyrelsen. Opdateret af Statens Byggeforskningsinstitut.

Ginnerup, S. (2011). Trapper i fælles adgangsveje (2. version) (SBi-tjekliste). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Ginnerup, S., & Sigbrand, L. (2015). Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 250). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2013). Lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven) (LBK nr. 1023 af 21/08/2013). København.

Sigbrand, L. & Jensen, P.H. (2015). Tilgængelige boliger – indretning (SBi-anvisning 249). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2010). Bekendtgørelse af byggeloven (Byggeloven) (LBK nr. 1185 af 14/10/2010) med ændringer. København.

• Supplerende litteratur

  Ginnerup, S. (2015a). Tilgængelige fritliggende boliger – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 260). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

  Ginnerup, S. (2015b). Tilgængelige sammenbyggede boliger – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 261). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

  Sigbrand, L., et al. (2015). Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål (SBi-anvisning 259). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

   

• Hjemmesider

  SBi’s samlede materiale om tilgængelighed: www.anvisninger.dk/tilgaengelighed

  SBi’s tjeklister om tilgængelighed: www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister