• PCB i bygninger er behandlet i to SBi-anvisninger: SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015) og denne anvisning, som erstatter SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (Andersen, 2013).

    Siden anvisningerne om PCB udkom i første udgave i 2013, er der forsket yderligere i afhjælpning af PCB-forurening, og omfanget af PCB i materialer og indeluft på nationalt plan er blevet kortlagt (Grontmij & COWI, 2013). Derudover er bl.a. Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for indholdet af PCB i indeluft revideret (Sundhedsstyrelsen, 2013), og erfaringer med afhjælpningsmetoder er blevet indsamlet (Haven & Langeland, 2016).

    Nærværende anvisning bygger videre på SBi-anvisning 242, der fokuserer på afhjælpningsprocessen og de metoder, der anvendes til at afhjælpe et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Den adskiller sig fra SBi-anvisning 242 ved også at forklare, hvordan processen forløber, når bygninger med PCB renoveres eller nedrives, og hvilke særlige hensyn og forholdsregler der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af PCB-holdigt affald.

    Anvisningernes målgruppe er professionelle bygherrer, rådgivere og udførende. Afsnittene om processen for afhjælpning, renovering og nedrivning er målrettet bygherren. I øvrigt henvises til den elektroniske PCB-guide (www.pcb-guiden.dk), som er et tværministerielt initiativ.

    Anvisningen er udarbejdet af seniorforsker Helle Vibeke Andersen. Fra SBi har seniorforsker Peter Vogelius, seniorforsker Barbara Kolarik, postdoc Marie Frederiksen, ph.d. Nadja Lyng og professor Lars Gunnarsen bidraget til udarbejdelsen.

    Udarbejdelse af anvisningen er blevet fulgt af en referencegruppe, hvor følgende har bidraget med kommentarer:
     

    • –Anne-Sofie Nielsen og Lisbet Poll Hansen, Miljøstyrelsen

    • –Christian Hauser, Bygningsstyrelsen

    • –Claus Lundsgaard, Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S

    • –Ersün Züfer, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

    • –Freddy Hansen og Flemming Hansen, BAT-kartellet

    • –Hanne Ullum, Bygherreforeningen

    • –Henrik L. Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed

    • –Henrik Toft Nielsen, Dominia A/S

    • –Hjalte Nordman Bie, Kommunernes Landsforening

    • –Jette Bjerre Hansen, DAKOFA

    • –Johnny Christensen, Københavns Kommune

    • –Katrin Vorkamp, Aarhus Universitet

    • –Kathrine Birkemark Olesen, Teknologisk Institut

    • –Kim Østergaard, J. Jensen A/S

    • –Kristoffer Kampmann, Dansk Miljøanalyse ApS

    • –Lars Vedsmand, COWI A/S

    • –Finn Gamel Christensen og Louise Thorup Mundt, Arbejdstilsynet

    • –Majbrith Langeland, Sweco Danmark A/S

    • –Martin Christoffersen, Permatæt A/S

    • –Morten Walbeck, Jakon A/S

    • –Niels Trap og Thomas Hougaard, Golder Associates A/S

    • –Olav Kirchhoff, Boligselskabernes Landsforening

    • –Peter Kongsted og Brian Møller Larsen, Tscherning A/S

    • –Richard Kristensen, Kingo Karlsen A/S

    • –Solvejg Quist, NIRAS A/S

    • –Torben Trampe, KAB

    • –Walter Sebastian, NCC Danmark A/S

    En række personer har derudover bidraget med kommentarer til enkeltstående forhold. SBi takker for de mange konstruktive bidrag, især tak til Erik K. Lauritzen, Lauritsen Advising.

    SBi takker desuden Energistyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), Miljøstyrelsen, Landsbyggefonden og Dansk Byggeri for den økonomiske støtte til anvisningen.

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

    Afdelingen for Bygningers Energieffektivitet, Indeklima og Bæredygtighed

    December 2016

     

    Søren Aggerholm

    Forskningschef

  • Denne anvisning gør rede for, hvilke valg og muligheder der er, når PCB-problemer skal afhjælpes, eller når en bygning med PCB skal renoveres eller nedrives. Udgangspunktet kan være:

    • –Afhjælpning af sundhedsmæssige uacceptable forhold i hele eller dele af bygningen som følge af PCB i indeluften

    • –Renovering af hele eller dele af bygningen, hvor der forekommer PCB

    • –Nedrivning af bygningen eller bygningsdele, hvor der forekommer PCB.

    Anvisningen redegør for metoder til:

    • –Afhjælpning af indeklimarelaterede PCB-problemer

    • –Udsortering af PCB fra affald i forbindelse med afhjælpning, renovering eller nedrivning.

    Problemstillingerne kan overlappe, idet en renovering kan afsløre PCB og dermed give anledning til at undersøge, hvorvidt indholdet af PCB i indeluften er sundhedsmæssigt acceptabelt.

    Omfanget af PCB-håndteringen i en bygning afhænger bl.a. af, hvilke materialer der indeholder PCB, og hvor meget de indeholder. Dertil kommer typen af arbejde, der skal udføres, og de tilhørende foranstaltninger, der skal sikre beskyttelse af mennesker og miljø samt korrekt affaldshåndtering.

    • Relation til andre anvisninger

      Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), der beskriver, hvordan man afklarer om:

      • –en bygning har et sundhedsmæssigt uacceptabelt indeklima som følge af PCB-forurening

      • –en renovering eller nedrivning kan generere affald, der indeholder PCB.

      Anvisning 241 forklarer desuden, hvordan kortlægning gennemføres med henblik på at identificere PCB som kilde til uacceptabel indeluft og/eller for at kunne sortere PCB-holdigt byggeaffald korrekt i henhold til affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012).

      I relation til nedrivning knytter denne anvisning sig til SBI-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen og Jacobsen, 1991).

    • Anvisningens udgangspunkt

      Udgangspunktet for denne anvisning er, at der er konstateret PCB i bygningen, og der er behov for et eller flere af følgende indgreb:

      • –afhjælpning

      • –renovering

      • –nedrivning.

      Anvisningen kan anvendes, når der enten har været en undersøgelse med fokus på PCB’s betydning for de sundhedsmæssige forhold eller en undersøgelse med udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsens krav, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

      Afhjælpning, renovering og nedrivning samt de fagudtryk og begreber, der er anvendt i anvisningerne, er defineret i indledningen i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

      • Afhjælpning

        Er udgangspunktet afhjælpning af sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, forudsætter anvisningen, at følgende er afklaret:

        • –PCB-koncentrationen i indeluften er fundet uacceptabel efter en indledende undersøgelse

        • –Placeringen af de mest oplagte PCB-kilder er kortlagt, og deres PCB-indhold er kendt

        • –Ventilationsforholdene i bygningen er undersøgt

        • –Midlertidige afhjælpningstiltag er iværksat (rengøring, øget luftskifte og evt. indkapsling eller afdækning af fuger)

        • –PCB-koncentrationen i indeluften er målt mere systematisk og også efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag.

        I nogle tilfælde vil de midlertidige afhjælpningstiltag være tilstrækkelige til at opnå en acceptabel PCB-koncentration i indeluften. Der bør skelnes mellem et akut behov for midlertidig afhjælpning og en mere langsigtet, midlertidig løsning. Resultatet af en mere permanent, midlertidig løsning er acceptable sundhedsmæssige forhold, men PCB’en forbliver og skal håndteres på et senere tidspunkt. Fjernes PCB-kilderne ikke, er der løbende behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og har den tilstrækkelige effekt. Derudover er der behov for at sikre, at tilbageværende PCB behandles forsvarligt ved senere vedligeholdelsesarbejder, renovering eller nedrivning.

        En fjernelse eller modificering af PCB-kilderne er nødvendig, hvis den midlertidige afhjælpning ikke er tilstrækkelig. Dette indebærer bl.a. en fuldstændig kortlægning af potentielle PCB-kilder og deres indhold af PCB. SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), beskriver, hvordan kortlægningen kan gennemføres.

      • Renovering eller nedrivning

        Er der tale om renovering eller nedrivning af bygninger med PCB, forudsætter anvisningen, at følgende er afklaret:

        • –Placering, omfang og udbredelse af PCB-kilder er kortlagt, så genereringen af PCB-holdigt affald kan bestemmes

        • –PCB-kildernes indhold er kendt, så affaldet kan klassificeres efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser.

        Dette er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

    • Anvisningens opbygning

      Anvisningen er et opslagsværk, og der er derfor en del gentagelser i teksten.

      Der er afsnit i anvisningen, der er relevante for alle læsere af anvisningen. Andre afsnit er kun relevante for læsere med et specifikt udgangspunkt. Afsnit 2, 3 og 4 beskriver processen med udgangspunkt i hhv. afhjælpning, renovering eller nedrivning. De tre afsnit er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Figur 1 illustrerer skematisk, hvordan anvisningen er opbygget.

       

      Fordeling af afsnit i anvisningen

      Særskilt for sundhedsmæssige forhold og indeklima

      Særskilt for renovering og affaldsbekendtgørelsen

      Særskilt for nedrivning og affaldsbekendtgørelsen

      Hele anvisningen

       

       

       

      Indledning

       

       

       

      1. Proces og myndighedskrav

      2. Afhjælpning

       

       

      2. Afhjælpning

       

      3. Renovering

       

      3. Renovering

       

       

      4. Nedrivning

      4. Nedrivning

      5. Afhjælpningsmetoder

      5.1 Fysisk fjernelse

      5.1 Fysisk fjernelse

      5. Afhjælpningsmetoder

       

       

       

      6. Beskyttelse af mennesker og miljø

       

       

       

      7. Affaldshåndtering

      Figur 1. Skematisk oversigt over afsnit i anvisningen med markering af afsnit, der har særskilt relevans for læsere med følgende udgangspunkter: Afhjælpning i forbindelse med sundhedsmæssige forhold, renovering eller nedrivning, der udløser krav i affaldsbekendtgørelsen

      Afsnit 1 redegør for, hvordan PCB spredes, og hvordan kilderne ændrer styrke efter indgreb. Desuden beskriver afsnittet, hvordan afhjælpning, renovering eller nedrivning af en bygning med PCB forløber, og hvilke myndighedskrav der gælder.

      Afsnit 2 beskriver overordnet hovedelementerne i en afhjælpning, der tager udgangspunkt i uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Beskrivelsen har fokus på de forhold, der knytter sig til PCB. Afsnittet beskriver indledningsvis de overordnede principper for afhjælpning gennem fjernelse, reduktion eller kontrol af kilder.

      Afsnit 3 beskriver overordnet hovedelementerne i et renoveringsprojekt, hvor der er konstateret PCB i bygningen og dermed er fokus på håndtering af PCB-holdige materialer i relation til affaldsbekendtgørelsen.

      Afsnit 4 beskriver overordnet hovedelementerne i et nedrivningsprojekt, hvor der er konstateret PCB i bygningen og dermed er der fokus på håndtering af PCB-forurenede materialer og affaldsbekendtgørelsen.

      Afsnit 5 behandler forskellige afhjælpningsmetoder og teknologier, herunder bl.a. virkemåde og særlige sikkerheds- og sundhedsforhold. Den praktiske gennemførelse, værktøj mv. er også beskrevet.

      Afsnit 6 indeholder en sammenfattende præsentation af de sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er forbundet med håndtering af PCB i bygninger. Afsnittet er opdelt i:

      • –Arbejdsmiljø

      • –Beskyttelse af bygningsbrugere

      • –Begrænsning af spredning af PCB til det eksterne miljø.

      Afsnit 7 omhandler håndtering af affald med PCB og beskriver reglerne for, hvordan PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald klassificeres, håndteres, opbevares, anmeldes og bortskaffes i henhold til affaldsbekendtgørelsen.

      Anvisningen afsluttes med en række appendikser, der giver eksempler på afhjælpning inkl. fjernelse af PCB på baggrund af række gennemførte sager.

    • Læsevejledning

      Tabel 1 viser en oversigt over nogle spørgsmål om håndtering af PCB i bygninger, som anvisningen giver svar på.

      Tabel 1. Læsevejledning.

      Hvad ved du om bygningen, og hvilke undersøgelser mangler?

      ►

      Indledning

      Hvordan spredes PCB i en bygning, og hvordan påvirker indgreb kildernes styrke?

      Hvordan forløber en afhjælpning, renovering eller nedrivning af en bygning med PCB?

      Hvilke krav gælder, når indgrebet skal reducere luftens indhold af PCB og/eller genererer PCB-holdigt byggeaffald?

      ►
       

      ►
       

      ►

      Afsnit 1.1
       

      Afsnit 1.2


      Afsnit       1.3

       

      Hvordan planlægges og gennemføres en PCB-afhjælpning, der har udgangspunkt i uacceptabelt indhold af PCB i indeluften?

      ►

      Afsnit 2

      Hvordan planlægges og gennemføres fjernelse af PCB, når renoveringen tager afsæt i istandsættelse, funktionsændring el.lign.?

      ►

      Afsnit 3

      Hvordan planlægges og gennemføres en nedrivning af bygning eller bygningsdele, hvis der er konstateret PCB?

      ►

      Afsnit 4

      Hvilke afhjælpningsmetoder findes, hvordan virker de, og hvilke fordele og ulemper har de?

      ►

      Afsnit 5

      Hvordan gennemfører man
      renoveringsarbejdet?

      ►

      Afsnit 5

      Hvordan sikrer man arbejdsmiljøet og brugerne?

      ►

      Afsnit 6.1 og 6.2

      Hvordan undgår man spredning af PCB til omgivelserne?

      ►

      Afsnit 6.3

      Hvordan håndterer man
      byggeaffaldet?

      ►

      Afsnit 7

  • Dette afsnit giver et generelt overblik over, hvordan PCB spredes, og hvordan kildernes styrke kan påvirkes ved indgreb. Desuden beskriver afsnittet generelt, hvordan afhjælpning, renovering eller nedrivning af PCB-forurenede bygninger forløber, og hvordan afhjælpning, renovering og nedrivning er reguleret.

        1. 1.1 Spredning af PCB

      Primære kilder er byggevarer, der oprindeligt blev tilsat PCB, og som stadig kan indeholde betydelige mængder PCB. Kondensatorer til fx armaturer til lysstofrør kan også være en primær kilde. Over årene kan PCB have spredt sig fra den oprindelige kilde til andre byggematerialer (sekundære kilder) og overflader (tertiære kilder). Se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015).

      Spredningen af PCB fra de oprindelige kilder til andre dele af bygningen vanskeliggør afhjælpning, renovering og nedrivning. Indeholder bygningen PCB i en grad, der giver uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, kan det være nødvendigt at inkludere både primære, sekundære og tertiære kilder i afhjælpningen, se figur 2.

      Billede 16

      Figur 2. Spredning af PCB. Skematisk illustration af PCB i oprindelig kilde, her som fuge omkring en dørkarm (1), hvor PCB har spredt sig til det tilstødende materiale, både dørkarm og væg (2). PCB er også fordampet til indeluften (3) og herfra igen afsat til alle overflader i rummet, bl.a. væggen (4).

      De store tertiært forurenede flader er en særlig udfordring i afhjælpningssammenhæng, da de kan ændre egenskaber, når koncentrationen af PCB i luften sænkes, eksempelvis ved at fjerne eller indkapsle de primære og sekundære kilder. De store flader, der tidligere optog PCB fra luften, kan begynde at afgive PCB til indeluften i stedet. Det kan betyde, at fjernelse eller indkapsling af primære og sekundære kilder ikke bringer PCB i indeluften ned på et sundhedsmæssigt acceptabelt niveau, fordi PCB i de øvrige tertiært forurenede materialer nu fordamper til indeluften. Denne egenskab ved PCB betyder også, at øget ventilation ikke har en entydig virkning, se også afsnit 5.6.1, Virkemåde.

      Selvom mængden af PCB i de tertiære kilder er lille sammenlignet med mængden af PCB i de primære kilder, kan afgivelsen være markant, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015).

      En tertiær vægforurening, der ændrer egenskaber, er illustreret i figur 3.

      Når PCB fra de stærke kilder fordamper til rumluften, optager overfladerne PCB fra luften. Hvis de stærke kilder fjernes eller reduceres effektivt, falder deres bidrag til indholdet af PCB i indeluften, mens overfladerne begynder at afgive PCB. Dermed opretholdes et vist niveau af PCB i luften.

      Billede 19

      Figur 3. Skematisk illustration af, hvordan en tertiært forurenet væg ændrer egenskaber fra at optage til at afgive PCB, efter primære og sekundære kilder er fjernet eller stærkt reduceret.

      Spredningen af PCB fra de primære kilder betyder også, at der skal tages særlige forholdsregler ved håndtering af materialer og sortering af affald. Her kan de store tertiært forurenede flader også være en stor udfordring, hvis PCB skal fjernes fra overfladen.

        1. 1.2 Udgangspunktet bestemmer tiltagene

      Når mistanken om PCB i en bygning er bekræftet, må bygherren vurdere de mulige løsninger. Udgangspunktet bestemmer, hvilke tiltag, der er mulige. Er indholdet af PCB i indeluften uacceptabelt, kan bygherre ofte vælge et eller flere afhjælpningstiltag, bl.a. fysisk fjernelse, se afsnit 2.2, Principper for afhjælpning og afsnit 5, Afhjælpningsmetoder. Er udgangspunktet en renovering eller nedrivning, skal PCB-holdigt affald håndteres korrekt og her er metoder til fjernelse af PCB-forureninger relevant.

      Tabel 2 giver en skematisk oversigt over udgangspunkterne for tiltag i bygninger med PCB.

       

      Tabel 2. Udgangspunkter for tiltag i bygninger med PCB.

      Udgangspunkt

      Tiltag

      Metode

       

       

       

      Fjernelse af kilder

      Anden behandling af kilder

      Uacceptabel indeluft

      Afhjælpning

      X

      X

      Istandsættelse, funktionsændring mv.

      Renovering

       

      X

       

      Fjernelse

      Nedrivning

      X

       

      Afhjælpning, renovering eller nedrivning genererer affald, og i den forbindelse skal PCB identificeres, udsorteres og bortskaffes korrekt, se SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Det PCB-holdige affald skal sorteres og klassificeres, så håndtering og bortskaffelse kan foregå korrekt. Affaldshåndteringen gælder både de oprindelige primære kilder, men også de sekundært og tertiært forurenede kilder.

      Ved fjernelse af materialer kan der også være mistanke om andre miljøskadelige stoffer end PCB, der dermed skal dokumenteres. Arbejdet kan derfor komme til at omfatte en række miljøskadelige stoffer. Fjernelse af miljøskadelige stoffer i forbindelse med en renovering eller nedrivning omtales ofte som ”miljøsanering”.

      Tabel 3 viser, hvordan afhjælpning, renovering og nedrivning forløber. De viste faser er et eksempel baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006).

      Tabel 3. Forløb med udgangspunkt i afhjælpning, renovering eller nedrivning.

       

      Afhjælpning

      Renovering

      Nedrivning

      Initiering

      Bygherre har mistanke om PCB på baggrund af opførelsesår eller renoveringsaktiviteter i perioden 1950-1977

      Program

      Sagkyndig gennemfører forundersøgelse af indeluft

      Bygherre overvejer bygningens fremtid og midlertidige afhjælpning

      Sagkyndig foretager opfølgende kortlægning af både indeluft og materialer

      Bygherre udfylder screeningskema i relation til affaldsbekendtgørelsen

      Sagkyndig gennemfører indledende og opfølgende kortlægning af materialer

      Bygherrer vurderer behov for undersøgelser i relation til PCB i indeluften

      Bygherre udfylder screeningskema i relation til affaldsbekendtgørelsen

      Sagkyndig gennemfører indledende og opfølgende kortlægning af materialer

      Forslag

      Bygherre træffer principbeslutning om afhjælpningstiltag

      Bygherre træffer principbeslutning om metoder for udsortering af PCB fra byggeaffaldet

      Bygherre træffer principbeslutning om metoder for udsortering af PCB fra byggeaffaldet

      Bygherre træffer principbeslutning om metoder for udsortering af PCB fra byggeaffaldet

      Projekt

      Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt om håndtering af PCB

      Udbud

      Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale

      Bygherre vælger entreprenør

      Planlægning af udførelse

      Udførende planlægger håndtering af PCB i detaljer

      Bygherre søger tilladelser og anmelder affald til kommunen

      Udførelse

      Udførende påbegynder afhjælpningen

      Bygherre kontrollerer

      Udførende påbegynder renovering inkl. fjernelse og håndtering af PCB

      Bygherre kontrollerer

      Udførende påbegynder fjernelse af PCB og nedrivning

      Bygherre kontrollerer

      Afslutning

      Ibrugtagning og vurdering af afhjælpningens effekt på niveauet af PCB i indeluften

      Ibrugtagning

       

        1. 1.3 Regulering

      Afhjælpning, renovering eller nedrivning af en bygning med PCB tager afsæt i en række reguleringer og vejledninger. De skal sikre et acceptabelt indeklima, samt korrekt håndtering og bortskaffelse af materialer med PCB. En liste over relevant lovgivning findes på www.pcb-guiden.dk (www.pcb-guiden.dk, 2016).

            1. 1.3.1 Indeluft

        Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for PCB-koncentrationen i indeluft på hhv. 300 ng/m3 og 3.000 ng/m3 (Sundhedsstyrelsen, 2013). Disse aktionsværdier gælder for ophold i bygninger med PCB.

        Arbejdstilsynet har vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft på hhv. 1.200 ng/m3, 3.000 ng/m3 og 10.000 ng/m3 (Arbejdstilsynet, 2014). Disse aktionsværdier gælder for udsættelse for PCB i indeluften på arbejdspladsen, fx på et kontor. Idet der er tale om indeklimaværdier, gælder de ikke for arbejde med renovering eller nedrivning, hvor de udførende foretager indgreb i bygningsdele og materialer med PCB.

        Se også afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

            1. 1.3.2 Håndtering af PCB-holdigt materiale

        Håndtering af PCB-holdigt materiale og affald kræver særlige arbejdsmiljømæssige forholdsregler, og der skal bl.a. altid bruges egnede personlige værnemidler under arbejde, hvor der er risiko for PCB-eksponering (Arbejdstilsynet, 2014).

        Når der håndteres PCB i bygninger, skal der træffes forholdsregler, der kan begrænse spredning af PCB til omgivelserne (Arbejdstilsynet, 2014). Se også afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

            1. 1.3.3 Byggeaffald

        Byggeaffald med PCB er omfattet af affaldsbekendtgørelsens kapitel 13, Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald (Miljøministeriet, 2012). Farligt affald er dog omfattet af kapitel 11 i affaldsbekendtgørelsen, se afsnit 7.4.1 Farligt affald.

        beskriver forskellige affaldstyper i relation til PCB-koncentration i affaldet.

         

        Tabel 4. Affaldstype og PCB-koncentration (PCB-guiden, 2016).

        Affaldstype

        PCB (total)

        Farligt affald

        ≥ 50 mg/kg

        Ikke-farligt affald

        < 50 mg/kg

        Ikke-farligt affald, der kan betragtes som uforurenet

        Fastsættes af kommunen

        Se også afsnit 7, Affaldshåndtering samt SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

  • Dette afsnit beskriver, hvordan en afhjælpning af uacceptabelt indhold af PCB i indeluften forløber set fra bygherrens synsvinkel. Planlægningen rækker fra et tidligt stadie, hvor mistanke om PCB i bygningen bekræftes, og frem til gennemførelsen af en afhjælpning, der ofte vil generere PCB-holdigt affald. Processen er beskrevet som et typisk forløb med en række faser, men andre forløb findes.

    Afhjælpning er et eller flere tiltag, der reducerer PCB-eksponeringen af brugerne af bygningen. Afhjælpningen kan være midlertidig og vil da typisk finde sted i tidsrummet mellem konstatering af PCB-problemet og en mere langsigtet løsning, der sænker koncentrationen af PCB i indeluften. Den langsigtede løsning kan indebære forskellige tiltag, fx fjernelse og udbagning af PCB. Indkapsling af PCB kan også betragtes som en mere langsigtet midlertidig løsning.

    Principperne for afhjælpning er beskrevet i dette afsnit, mens metoderne og deres fordele og ulemper er beskrevet i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder.

    Bygherrens informationsopgave over for bygningens brugere er behandlet i slutningen af afsnittet.

    Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering.

    De øvrige aktørers opgaver, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001).

        1. 2.1 Hovedelementer i afhjælpningsprocessen

      Tabel 5 sammenholder de typiske trin i en afhjælpningsproces med de aktiviteter, der er nødvendige, når PCB i indeklimaet skal afhjælpes, og når evt. affald med PCB skal håndteres. De viste faser er et eksempel på en procesbeskrivelse, der er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006). Identifikation, undersøgelse og vurdering af PCB i bygningen er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), og denne del af processen indgår i faserne initiering og program, se tabel 5.

       

      Tabel 5. Hovedelementer i en afhjælpning af sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften.

      Faser

       

      PCB-specifikke aktiviteter

       

      PCB-specifikke resultater

      Initiering

      Billede 3

      Bygherre:

       

       

       

      • –erfarer, at der er mistanke om PCB-forurening af bygningen på baggrund af opførelsesår eller renoveringsaktiviteter i perioden 1950-1977.

      Billede 30

      Udfyldt screeningsskema

       

       

      • –hyrer sagkyndig.

      Billede 453

       

      Program

      Billede 456

      Sagkyndig:

       

       

       

      • –gennemfører forundersøgelse med historisk gennemgang, visuel inspektion samt luft- og evt. materialeprøver.

      • –vurderer problemets omfang og resultater af luftprøver.

      • –gennemfører yderligere kortlægning af PCB i byggematerialer for at identificere kilder til PCB i indeluften og for at kunne håndtere affald fra afhjælpningen (se tabel 10).

      • –identificerer muligheder for midlertidig afhjælpning.

      • –udarbejder mulige afhjælpningsstrategier og økonomiske overslag.

      Billede 457

      Forundersøgelsesrapport inkl. kortlægning af materialer. Rapporten kan vedlægges anmeldelse af byggeaffald

       

       

      Billede 458

      Bygherre:

      • –overvejer plan for vedligehold og renovering, fremtidig funktion, afhjælpningens påvirkning af bygningsfunktion og behov for sikkerhed samt afhjælpningens reduktionsmål.

      • –vurderer, om der skal iværksættes midlertidig afhjælpning og udarbejder i givet fald retningslinjer for brugere og drift.

       

       

      Forslag

      Billede 460

      Bygherre:

       

       

       

      • –træffer principbeslutning om afhjælpningsstrategi

      Billede 461

      Principbeslutning

       

       

      • –udarbejder om nødvendigt en plan for genhusning af brugerne.

      Billede 463

      Genhusningsplan

       

      Billede 479

      Sagkyndig udarbejder projektforslag til afhjælpningen.

       

      Billede 1024

      Projektforslag

       

      Billede 1046

      Bygherre godkender projektforslag

      Billede 1054

       

      Projekt

      Billede 1055

      Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt for PCB-afhjælpning, herunder plan for risikostyring.

      Billede 1056

      Hovedprojekt

      Udbud

      Billede 1057

      Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø.

      Billede 1058

      Udbudsmateriale

       

       

      Billede 1059

      Bygherre udbyder og vælger entreprenør.

      Billede 1060

      Kontrakt

      Udførelses-planlægning

      Billede 1061

      Udførende planlægger afhjælpningen i detaljer.

      Billede 1062

      Arbejds- og tidsplan

       

      Billede 1063

      Bygherre ansøger om byggetilladelse og anmelder affald til kommunen.

      Billede 1064

      Ansøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggeaffald

      Udførelse

      Billede 1065

      Udførende påbegynder afhjælpningsarbejdet

       

       

       

      Billede 1066

      Bygherre kontrollerer afhjælpningens udførelse.

      Billede 1067

      Tilsynsdokumentation

      Ibrugtagning

      Billede 1071

      På bygherres vegne gennemfører sagkyndig målinger af indeluft efter afhjælpningen for at vurdere sundhedsrisiko og eventuelle behov for at forlænge midlertidige afhjælpningstiltag.

      Billede 1068

      Eftermålingsrapport

       

      Billede 1074

      Bygherre:

      • –informerer bygningens brugere om forhold, der har betydning for brug af bygningen, herunder rengøring, ventilation, udluftning mv.

       

       

       

       

      • –påser, at driftsansvarlige får information og dokumentation om tilbageværende PCB af betydning for bygningens fremtidige drift og vedligeholdelse.

      Billede 1069

      Dokumentation for tilbageværende PCB

       

       

      • –kontrollerer, at den driftsansvarlige sørger for, at dokumentation af PCB-forhold indgår i grundlaget for drift, vedligehold og fremtidig reparation og renovering.

      Billede 1070

      Drift- og vedligeholdelsesmanual (tillæg)

        1. 2.2 Principper for afhjælpning

      Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for, hvor høj PCB-koncentrationen må være i indeluften. Ligeledes stiller Arbejdstilsynet krav om, at unødig påvirkning fra farlige stoffer skal undgås, og kan give påbud, hvis der er for høje koncentrationer af PCB i indeluften på en arbejdsplads. PCB-koncentrationen i indeluften kan nedbringes efter to principper:

      • –Reduktion af kilde

      • –Kontrol af kilde.

      Ved at fjerne eller modificere kilderne og dermed reducere kilden til emissionen, kan PCB-koncentrationen i indeluften nedbringes. Man kan også forsøge at kontrollere kilden og dermed eksponeringen af bygningens brugere uden at fjerne PCB fra byggematerialerne. Dette princip anvendes ved den indledende midlertidige afhjælpning og også i tilfælde, hvor fx indkapsling af PCB anvendes som en mere langsigtet løsning. De reducerende og kontrollerende principper kan kombineres.

      Tabel 6 viser, hvilket princip de enkelte afhjælpningsmetoder bygger på. Metoderne er gennemgået i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder, og fordele og ulemper ved metoderne er angivet i tabel 12 i afsnit 5.11, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper.

       

      Tabel 6. Oversigt over afhjælpningsmetoderne opdelt efter afhjælpningsprincip.

      Afhjælpning

      Tilgang

      Metode

      Reduktion af PCB-kilde

      Fjerne kilder

      Fysisk fjernelse

       

      Modificere kilder

      Udtrækning

      Kemisk nedbrydning

      Udbagning

      Kontrol af PCB-eksponering

       

      Teknisk kontrol

      Indkapsling

      Ventilation

      Luftrensning

      Rengøring

      Temperatursænkning

       

      Administrativ kontrol

      Begrænse ophold i bygningen

            1. 2.2.1 Reduktion af kilder

        Formålet med at fjerne eller reducere PCB-kilder er at nedsætte fordampningen til indeluften. Det vil samtidig fjerne eller mindske risikoen for eksponering ved berøring. Efter en PCB-afhjælpning vil der være behov for målinger for at kontrollere indgrebets effekt, men på langt sigt skulle der gerne være opnået en holdbar løsning.

        Ved modificering af kilderne gælder det for alle metoderne, at kilderne stadig kan indeholde PCB, selvom PCB-koncentrationen i indeluften efterfølgende er acceptabel. Derfor vil der være særlige hensyn ved en senere håndtering af materialerne i forbindelse med renovering eller nedrivning.

        Tabel 7 viser en oversigt over forskellige tilgange til at afhjælpe PCB-problemet ved at reducere kilderne.

        Tabel 7. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning gennem reduktion af PCB-kilder.

        Afhjælpning

        Tilgang

        Metode

        Princip

        Reduktion af PCB-kilder

        Fjernelse af kilder

        Fysisk fjernelse

        Fjerne PCB-holdige byggematerialer ved brug af håndværktøj eller mekanisk værktøj

         

        Modificering af kilder

        Udtrækning

        Behandling, der trækker PCB ud af byggematerialet

         

         

        Kemisk nedbrydning

        Behandling af byggematerialerne, der omdanner PCB til et mindre farligt stof

         

         

        Udbagning

        Opvarmning, der øger afdampningen af PCB markant fra byggematerialer

            1. 2.2.2 Kontrol af eksponering

        Effekten af en kontrollerende indsats afhænger af den enkelte bygning og graden af PCB-kontaminering. En kontrollerende indsats er typisk det eller de første midlertidige afhjælpningstiltag efter identifikation af et PCB-problem, se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 9.3 Midlertidige afhjælpningstiltag (Andersen, 2015).

        Efterfølgende målinger af indeluften vil vise, hvorvidt den indledende indsats er tilstrækkelig. Er det tilfældet, kan man vælge at lade den midlertidige afhjælpning foregå over længere tid.

        Fælles for de kontrollerende metoder er, at PCB-problemet består. Fjernes PCB-kilderne ikke, er der et særligt behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. Retningslinjer for brugere og drift skal sikre, at effekten af disse midlertidige løsninger opretholdes. Derudover bør PCB-holdige materialer behandles forsvarligt ved senere vedligeholdelsesarbejder, renovering eller nedrivning.

        Med undtagelse af indkapsling, retter metoderne sig ikke specifikt mod enten primære, sekundære eller tertiære kilder. Målet er at reducere den samlede påvirkning fra kilderne. Dog kan ventilation eller luftrensning have varierende effekt afhængigt af, hvilken type kilde, der forurener indeluften, se afsnit 5.6, Ventilation og 5.7, Luftrensning.

        Enhver håndtering af materialer med PCB kan føre til forhøjet PCB-koncentration i luften. Over tid vil PCB-koncentrationen som regel falde igen, og i den mellemliggende periode vil øget ventilation og hyppig rengøring mv. være relevant.

        Tabel 8 viser en skematisk oversigt over de kontrollerende tiltag og princippet for deres virkemåde.

        Tabel 8. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning af PCB i indeklimaet.

        Afhjælpning

        Tilgang

        Metode

        Princip

        Kontrol af PCB-eksponering

        Teknisk kontrol

        Indkapsling

        Påføring af film eller forsegling, der nedsætter fordampningen fra byggematerialer

         

         

        Ventilation

        Øget ventilation med ren luft, der fortynder indeluften

         

         

        Luftrensning

        Rense indeluften vha. filtre

        Rengøring

        Fjerne støv og partikler fra overflader

        Temperatursænkning

        Undgå temperaturforøgelse og dermed øget emission

         

        Administrativ kontrol

        Begrænse ophold

        Restriktion i opholdstid

        1. 2.3 Planlægning

      Når der er konstateret PCB i bygningen skal følgende overvejes:

      • –Behov for opfølgende kortlægning(er) af PCB-forureningen i bygningen, herunder flere luftmålinger samt materialeprøver, der kan belyse forureningens omfang og type

      • –Metoder til afhjælpning

      • –Håndtering af affald

      • –Overslag over omkostninger

      • –Tidsplan.

      Hertil kommer arbejdsmiljøhensyn og beskyttelse af brugere og ydre miljø.

      Fjernelse af PCB og håndtering af affald med PCB bør betragtes som en integreret del af fjernelse og håndtering af eventuelle andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Bygherre bør derfor foretage en screening og om relevant en opfølgende kortlægning af andre problematiske stoffer, fx bly og asbest. Screeningen kan tage udgangspunkt i opførelsestidspunkt, renoveringshistorik og materialevalg.

            1. 2.3.1 Kortlægning

        Der kan være behov for opfølgende kortlægninger, der understøtter valg af afhjælpningsmetoder og sikrer korrekt affaldshåndtering.

        Afhjælpning

        Der er taget luftprøver og som regel også prøver af materialer under den indledende kortlægning, hvis der er konstateret et sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Denne indledende kortlægning bør følges op af en eller flere kortlægninger for at danne overblik over behov for afhjælpning og identificere PCB-kilder og sekundære og tertiære forureninger.

        Det er et vigtigt led i afhjælpningen, at alle kilder til PCB identificeres. Overses en kilde, kan det betyde, at PCB-koncentrationen ikke reduceres til under Sundhedsstyrelsens lave aktionsværdi. Arbejdstilsynets krav kan også være relevante her, se afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere. En overset kilde kan fx være stykker af fugemateriale spildt eller udtrådt under gulvet i forbindelse med opførelse af bygningen.

        De sekundære og tertiære kilder skal også identificeres. Fjerner man kun de primære og sekundære kilder, kan de tertiære forureninger begynde at afgive PCB til indeluften, se afsnit 1.1 Spredning af PCB, og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

        Kortlægning af kilder til PCB i indeluft, kan også danne grundlag for affaldshåndtering.

        Hvis der under den visuelle gennemgang findes armaturer til lysstofrør, der kan indeholde PCB-holdige kondensatorer, anbefales det at fjerne kondensatorerne eller skabe vished for, at de ikke indeholder PCB. Miljøstyrelsen anbefaler, at man skifter kondensatorer eller armaturer med PCB (Miljøstyrelsen, 2015), fordi de kan lække PCB. Ligeledes anbefaler Miljøstyrelsen, at armaturer til lysstofrør fra perioden 1950-1986 ikke opbevares eller genbruges, uden at det er undersøgt, hvorvidt armaturet indeholder PCB-holdige kondensatorer. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer. (Miljøstyrelsen, 2015). Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.2.4 PCB i kondensatorer (Andersen, 2015).

        Affaldshåndtering

        Indebærer afhjælpningen, at der fjernes materialer fra bygningen, skal PCB identificeres, så affaldet kan klassificeres. Bygherren er forpligtet til at følge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015).

        Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på, hvordan PCB-holdige materialer fjernes, og hvor meget det koster. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald.

        Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fjernes fra bygningen under renoveringen, sorteres og klassificeres, se afsnit 7, Affaldshåndtering.

        Hvis kontrakter er indgået på basis af AB92 (Transport- og Bygningsministeriet, 1992), skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser, fx forureninger. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger, kan det føre til, at bygherre må betale for ekstraarbejde til entreprenøren. PCB vurderes at være en betydende risiko, der kan have store økonomiske konsekvenser for gennemførelse af en nedrivning.

            1. 2.3.2 Strategi for afhjælpning

        Forløbet af afhjælpningen beror blandt andet på:

        • –PCB-koncentrationen i indeluften

        • –mængden af PCB i byggematerialerne

        • –de PCB-forurenede materialers placering

        • –bygningens type, stand og funktion

        • –i hvilken udstrækning bygningen er i brug

        • –ventilationsforhold i bygningen.

        Behovet for afhjælpning kan bl.a. vurderes ud fra kortlægning, bygningens ventilationsforhold og luftmålinger før og efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. Den afhjælpning, der iværksættes umiddelbart efter erkendelse af PCB-problemet, kan være midlertidig over en årrække, hvis eksponeringen nedsættes til et acceptabelt niveau. Dermed udsættes håndteringen af kilderne til PCB-problemet, og i sådanne tilfælde bør bygningsdriften indarbejde afhjælpningen i sine driftplaner.

        Udfordringerne ved afhjælpningen er blandt andet:

        • –at det ofte ikke er tilstrækkeligt at fjerne eller indkapsle de primære kilder

        • –at der mangler konkret viden om de sekundære og tertiære kilders indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluften

        • –at der mangler viden om virkningen af de fleste afhjælpningsmetoder set over et længere tidsperspektiv.

        Endelig skal omkostninger ved afhjælpning ses i forhold til bygningens finansieringsforhold, fremtidige funktion og levetid.

        Erfaringer

        Gennemførte PCB-afhjælpninger i Tyskland har vist, at afhjælpning og renovering er bygningsspecifik, og at det ikke er muligt at følge et standardiseret renoveringskoncept (Bonner, 2011).

        Der er indsamlet viden og danske erfaringer med afhjælpning af forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften (Haven & Langeland, 2016). Erfaringerne er indsamlet blandt bygningsejere og en række af branchens aktører, herunder kommuner, regioner, boligforeninger, rådgivere, entreprenører og leverandører. 33 af de gennemgåede projekter har et datagrundlag og detaljeringsniveau, der bl.a. gør det muligt at dokumentere effekten af afhjælpningen på PCB-koncentrationen i indeluften. En af konklusionerne er, at den endelige løsning i høj grad afhænger af den konkrete sag og den specifikke bygning. Samlet set vurderes det, at den største sikkerhed for et tilfredsstillende resultat opnås i projekter, hvor der gennemføres en afhjælpning med en kombination af flere forskellige tiltag.

        Når afhjælpningsmetoder fastlægges, bør følgende overvejes (Haven & Langeland, 2016):

        • –Fjernelse af primære kilder som en del af en endelig løsning. Det gælder også PCB-holdige kondensatorer i lysstofarmaturer.

        • –Ændring af luftskifte og ventilationsforhold som en del af en endelig løsning. Det kan være optimering af eksisterende ventilationsanlæg eller etablering af et nyt moderne ventilationsanlæg.

        • –Fjernelse eller behandling af sekundære og tertiære kilder, der vurderes at have afgørende betydning for PCB-koncentrationen i indeluften. Kilder, der ikke fjernes, kan indkapsles eller behandles på anden vis.

        • –Udbagning som supplement til behandling af sekundære og tertiære kilder.

        • –Rengøring, udluftning og lavere temperatur kan indgå som en del af den endelige løsning.

        Anbefalinger

        Strategi for afhjælpning og økonomiske overslag bør tage udgangspunkt i de bygningstekniske forhold og placeringen af PCB-forureningerne, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015).

        Vær bl.a. opmærksom på følgende faktorer:

        • –Er der tunge eller lette facadekonstruktioner?

        • –Er nogle PCB-kilder gemt bag paneler, afdækninger, skillevægge eller gulv?

        • –Hvilke lofter og gulve er der, og lader de sig let fjerne?

        • –Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt?

        • –Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder – er det træ, tegl eller beton?

        • –Hvor mange meter fuge skal fjernes?

        • –Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres?

        • –Hvor store overfladearealer skal afrenses?

        • –Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes?

        • –Er der armaturer til lysstofrør med kondensatorer, der kan indeholde PCB?

        • –Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald?

        Udvendige PCB-holdige fuger kan forurene indeluften, hvis der trækker luft forbi fugerne og ind gennem klimaskærmen, se afsnit 5.6, Ventilation.

        På grund af trykforskelle henover facaden kan PCB fra 1-trinsfuger trænge ind i bygningskonstruktionen, og herfra videre ind til indeluften.

        Efterisoleres bygningen udvendigt, vil oprindelige udvendige fuger komme til at ligge bag den nye klimaskærm og den nye isolering. Hvis der er PCB i fugerne, kan PCB sive ind til indeluften. Desuden kan materialerne blive forurenet af PCB, og dermed vanskeliggøres en senere renovering eller nedrivning.

        Ønsker man at inddække altaner i byggeri med udvendige PCB-holdige fuger, bør man vurdere konsekvensen af ændrede luftstrømninger, både for at undgå indtrængning af PCB til indeklimaet og mulig forurening af materialer.

        Vælger man at fjerne PCB, vil renoveringsarbejdet oftest komme til at omfatte andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Metodevalget bliver derfor betinget af en række forhold, herunder:

        • –Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader

        • –Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer mv.

        • –Fjernelse af fliser, belægninger mv.

        • –Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden mv.

        • –Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer

        • –Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, vand fra skæring og brokker fra håndhugning

        • –Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet

        • –Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse.

        Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at højtryksblæsning kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele.

        Bemærk desuden:

        • –at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan føre til kritisk belastning af konstruktionen

        • –at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for de statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse.

        Primære, sekundære og tertiære kilders styrke

        Koncentrationen af PCB i indeluften kan fortsat være uacceptabel høj efter omhyggelig fjernelse af fx vinduer med kalfatringsfuger og tilstødende beton (primære og sekundære kilder). Årsagen kan være andre tilbageværende primære eller sekundære kilder, og at PCB fra tertiært forurenede vægge, gulve og lofter begynder at fordampe til indeluften, se figur 3. Hvor kraftig og hvor længe en fordampning fra de tertiære forureninger vil vare, er der ikke tilstrækkelig viden om og erfaringer med.

        Det er muligt at få et indtryk af de forskellige kilders styrke ved at måle PCB-koncentrationen i indeluften før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag. Som en del af den midlertidige afhjælpning vil man ofte have gjort grundigt rent og øget luftskiftet gennem udluftning eller mekanisk ventilation. Når man måler PCB-koncentrationen i indeluften efter disse midlertidige tiltag, kan man få et indtryk af, hvor meget tiltagene har nedbragt PCB-koncentrationen. Er de primære og sekundære kilder tillige afdækket midlertidigt, kan man få et indtryk af, hvor meget PCB de tertiære kilder kan afgive til indeluften. Dog må man vurdere, om målingerne både før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag er repræsentative og afspejler de variationer, der i øvrigt kan være, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1 PCB’s egenskaber og anvendelse (Andersen, 2015).

        Kan PCB-koncentrationen ikke nedbringes til et acceptabelt niveau ved fx at afdække fugerne og tilstødende materiale samt øge ventilationen, er det formentlig nødvendigt at tage højde for de tertiære kilder. De tilbageværende kilder kortlægges systematisk gennem prøvetagning og kemisk analyse og eventuelt pilotundersøgelser.

        Pilotundersøgelser

        Tyske erfaringer med komplekse renoveringsopgaver i forbindelse med afhjælpning af PCB i indeklimaet har vist, at det kan være hensigtsmæssigt at foretage en pilotrenovering i et rum, hvor PCB-koncentrationen er typisk for bygningen. Pilotrenoveringen kan efterprøve, om renoveringsmålet kan opnås gennem de planlagte tiltag (Bonner, 2011). Gennemføres pilotundersøgelser i enkelt rum eller lejligheder, må betydningen af luftoverførsel mellem tilstødende rum tages i betragtning.

        Ved afhjælpningen af PCB-forureningen i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt er der gennemført en række forsøg, der har dannet udgangspunkt for en pilotrenovering af en boligblok. Denne pilotrenovering har dannet grundlag for metodevalget for afhjælpningen i de øvrige boligblokke, se Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt.

        Før afhjælpning af uacceptabelt indeklima på Gadstrup skole ved Roskilde er der bl.a. gennemført forsøg med opvarmning og afgivelse af PCB fra materialer, se Bilag A. Erfaringer med udbagning. Denne skole var forurenet af lækkende kondensatorer fra lysarmaturer, og de indledende forsøg har dannet grundlag for beslutningen om afhjælpningsstrategi og valg af metoder på skolen.

        Der er udviklet et mobilt målekammer, der kan måle, hvor stort et potentiale fladen på en bygningsdel har for at fordampe PCB under de pågældende måleforhold. Kammeret består af en rustfri stålbakke med et rumfang på 14.7 l og kan monteres på fx en væg eller et gulv. Der blæses PCB-fri luft ind gennem kammeret med en lufthastighed, der svarer til et standard rum med ét luftskifte i timen. Efter få dages konditioneringstid kan man måle mængden af PCB i luften i kammeret. Det er muligt at måle på forskellige fladetyper og forskellige steder i rummet. Måleresultaterne kan anvendes til at prioritere kilderne og vurdere behovet for afhjælpning (Lyng et al., 2016).

            1. 2.3.3 Affald med PCB

        Se afsnit 3.2.3, Affald med PCB.

            1. 2.3.4 Økonomiske overslag

        Vurdering af metoder til afhjælpning inkluderer grove overslag over:

        • –omkostninger forbundet med de skitserede afhjælpningsstrategier, inkl. en fuldstændig kortlægning

        • –tidsforbrug ved realisering af de skitserede afhjælpningsstrategier

        • –implikationer for bygningens brugere, herunder en vurdering af hvilke dele af bygningen der skal rømmes og hvor længe.

        Den fuldstændige kortlægning omfatter prøvetagning af kilder, der kan påvirke indeluften, og målinger af PCB-koncentrationen i indeluften efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. Der kan også laves laboratorie- eller feltafprøvninger, der kan bestemme emissionspotentialet fra forskellige kilder.

        Følgende faktorer kan have økonomiske konsekvenser ved fjernelse af PCB-holdigt materiale og affaldshåndtering:

        • –omkostninger forbundet med udsortering, inkl. sikring af arbejdsmiljø

        • –skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer

        • –tidsforbrug ved udsortering

        • –særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø.

        Dertil kommer omkostninger forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald.

            1. 2.3.5 Erfaringspriser

        Afhjælpning

        Der er indsamlet erfaringspriser fra en række cases om håndtering af PCB i bygninger i Danmark. De første erfaringspriser stammer fra perioden 2010 til 2013 (Grontmij & COWI, 2014), mens de seneste erfaringspriser stammer fra 2015; Haven & Langeland, 2016). Erfaringspriserne fra 2010 til 2013 er gengivet i tabel 9.

        Tabel 9. Estimerede prisniveauer for afhjælpning af PCB i indeklimaet. Priserne er inklusiv moms (Grontmij & COWI, 2014).

        Bygningstype

        Bygningsstørrelse1)

        [m2]

        PCB-koncentration
        i indeluften

        [ng PCBtotal/m3]

        Omkostning pr. bygning

        [kr.]

        En- og tofamiliehuse

        150

         

        300-3.000

        75.000-375.000

        Over 3.000

        375.000-750.000

        Etageejendomme, kontorer og offentlige institutioner

        5.000

        300-3.000

        2.500.000-12.500.000

        Over 3.000

        12.500.000-25.000.000

        1) Modelhus.

        Casene omfatter afhjælpning af høje PCB-koncentrationer samt renovering, ombygning og nedrivning af bygninger med PCB. Erfaringspriserne baserer sig på 12 cases og inkluderer som udgangspunkt alle entreprenøromkostninger forbundet med fjernelse af de PCB-holdige bygningsdele eller gennemførelse af projektet, herunder bortskaffelse af PCB-holdigt affald, arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, rengøring mv. De indhentede erfaringspriser indeholder også udgifter til reetablering af bygningsdele, fx isætning af nye vinduer og døre, som del af afhjælpningen, men ikke afledte omkostninger til fx genhusning mv.

        I 2015 blev der igen indhentet oplysninger om cases, der omfatter afhjælpning (Haven & Langeland, 2016). Oplysningerne viser, at den specifikke bygning har stor betydning for omkostninger forbundet med afhjælpning af PCB i indeluften. Ved en gennemgang af afhjælpning af PCB i 12 folkeskoler og en børneinstitution, blev der dog fundet en vis sammenhæng mellem afhjælpningens omkostning pr. m2 og den gennemsnitlige koncentration af PCB i indeluften før afhjælpningen (Haven & Langeland, 2016). I alle tilfælde blev der efter afhjælpningen opnået en PCB-koncentration, der lå under Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3. Detaljeringsniveauet i beskrivelsen af omkostningerne varierer, og estimaterne må derfor ses med en stor usikkerhed, når de sammenholdes. Generelt stiger omkostningerne til afhjælpning i takt med behovet for reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften. Sammenhængen mellem omkostninger pr. arealenhed og reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften er gengivet i figur 4 (Haven & Langeland, 2016).

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Grafer\PCB figur03.eps

        Figur 4. Omkostninger (pr. arealenhed) som funktion af den gennemsnitlige PCB-koncentration i indeluften før afhjælpningen (Haven & Langeland, 2016).

        Omkostningerne for afhjælpningen i boligbyggeriet Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt var 9.622 kr/m2 med en gennemsnitlig PCB-koncentration i indeluften på 1200 ng/m3 før afhjælpning (Haven & Langeland, 2016). Det er den eneste case, der omfatter etagebyggeri, og omkostningerne er relativt højere end for institutionerne. I Farum Midtpunkt er der gennemført en lang række forundersøgelser og pilotforsøg i forbindelse med planlægning af afhjælpningen, se Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. Afhjælpningen i Farum Midtpunkt har også vist sig at være dyrere, end man forventede ud fra oplysningerne fra 2010 til 2013, hvor omkostningsniveauet blev opgjort til 4.770 kr/m2 (Grontmij & COWI, 2014).

        Konkrete arbejdsprocesser

        Der er indhentet oplysninger om en række konkrete arbejdsprocesser, herunder fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre, se Grontmij & COWI (2014).

        Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejdsprocesser. For de fleste arbejdsprocesser er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse samt mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold, tilgængelighed til arbejdsstedet, kvalitet af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale samt hensyn til brugere af bygningen, hvis denne ikke rømmes under arbejdet (Grontmij & COWI, 2014).

        Der findes eksempler på tilbudspriser for fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCB-holdig maling på beton. Der var store variationer i både pris og affaldsmængde (Olsen & Olesen, 2015).

            1. 2.3.6 Risikostyring

        Under planlægning af PCB-afhjælpning bør risici vurderes, herunder risikoen for kritiske hændelser, fx:

        • –Forekomst af betydelige mængder uforudsete PCB-forureninger

        • –Afhjælpningsmetoder, som ikke fungerer efter hensigten

        • –Hændelser af betydning for sundhed og sikkerhed for såvel personale på arbejdspladsen, som beboere i og omkring bygningen

        • –Kritiske forsinkelser i tidsplanen

        • –Ekstraordinære omkostninger af enhver art som er kritiske for budgettet.

        Det anbefales, at der udarbejdes en liste over alle tænkelige kritiske hændelser med en vurdering af sandsynligheden for, at de enkelte hændelser indtræffer og konsekvenserne af hændelserne.

        Listen med kritiske hændelser bør også indeholde en kort plan for, hvordan hændelserne og deres virkning kan imødegås. Se Introduktion til Risikostyring i Byggeriet – erfaringer og anbefalinger (Falk, 2006).

        1. 2.4 Vurdering af skitseforslag

      En afhjælpning kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren må systematisk vurdere, hvordan afhjælpningen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Flere forhold bør vurderes:

      • –Den langsigtede plan for bygningen. Afhjælpningen vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance.

      • –Bygningens funktioner i forhold til nuværende og fremtidig anvendelse. Er der tale om en institution, må det vurderes, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole, kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv.

      • –Afhjælpningens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder afhjælpningen, at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning. Alle afhjælpningstiltag vil give driftstab, og de bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget.

      Målet med afhjælpningen må vurderes. Hvor stor sikkerhed ønsker bygherre for reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften? De forskellige afhjælpningstiltag giver ikke nødvendigvis samme sikkerhed for reduktion af PCB-koncentrationerne i bygningen. Det gælder både, hvor hurtigt tiltaget virker, og hvor robust resultatet er over for ændringer i påvirkninger og anvendelse, se afsnit 5, Afhjælpningsmetoder.

      Tyske erfaringer viser, at der kan gå noget tid efter en PCB-afhjælpning, før PCB-koncentration i indeluften er bragt ned under den laveste vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3. Derfor kan der stadig være behov for øget udluftning og rengøring, indtil niveauet er nået (Bonner, 2011). Det er meget vigtigt at undgå spredning af PCB-holdigt materiale og støv under arbejdet, både af hensyn til arbejdsmiljø, beskyttelse af omgivelserne og for at undgå genkontaminering af tilbageværende materialer, se afsnit 5.1, Fysisk fjernelse.

      En øget ventilation vil muligvis skulle opretholdes i en længere periode efter afhjælpningen. Ejeren må vurdere, hvorvidt et øget energiforbrug er acceptabelt, og om der kan forventes opbakning fra bygningens brugere og ansatte til en løsning, der forudsætter markante ændringer af driften, se afsnit 2.9, Kommunikation med brugere og andre involverede.

      Ud over, hvor hurtigt afhjælpningen virker, rejser der sig et spørgsmål om dens robusthed. Fysisk robusthed af løsninger, som baserer sig på indkapsling af PCB-kilderne, afhænger af, om indkapslingen forbliver intakt. Der er ikke dokumenteret erfaring med visse løsningers effektivitet på langt sigt, se afsnit 5. Vurdér tiltagets robusthed i forhold til bygningens funktion, brugeradfærd og ønsker til bygningens fleksibilitet ved funktionsskift.

        1. 2.5 Valg af afhjælpningsmetode

      Anvisningen kan ikke give universelle retningslinjer for, hvordan den ’rigtige løsning’ ser ud.

      Valg af metode bør baseres på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved mulige løsninger set i bygherre- og brugerperspektiv. Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret i forbindelse med skitsering af forslag til afhjælpning, se afsnit 2.4, Vurdering af skitseforslag. Metoder til fjernelse og afrensning af PCB samt andre metoder til forbedring af indeluften er gennemgået i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder.

      Bygherre må i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet, se afsnit 3.2.3, Affald med PCB.

      På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken afhjælpning der skal gennemføres, eller om bygningen skal rives ned.

        1. 2.6 Udbud

      Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til afhjælpningstiltag og tidsplan, udarbejdes et projektudkast. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej en faseopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer og samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt.

      På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i afhjælpningsløsningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi.

      Det bør fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til udførelsen vedrørende:

      • –Arbejdsmiljø.

      • –Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald.

      • –Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø, herunder også emissioner til luften.

      • –Afskærmning i forhold til andre lokaler og bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener.

      • –Adgangsveje til byggeplads.

      • –Adgangsveje til eksisterende lokaler og bygninger, der er i brug under arbejdets udførelse.

      • –Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ.

      • –Slutrengøring inden bygningen tages i brug på ny.

      Det kan være hensigtsmæssigt at angive de målte PCB-koncentrationer i indeluften, så det er muligt at sammenligne dem med målinger undervejs i renoveringsforløbet.

        1. 2.7 Projektering og udførelse

      Bygherre bør lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning.

      Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af PCB-afhjælpningen. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Inden afhjælpningen påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en anmeldelse til kommunalbestyrelsen (Miljøministeriet, 2012), se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015).

      Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljø, risiko for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler eller bygninger og en rationel arbejdsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

        1. 2.8 Kontrol og dokumentation

      De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen. Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres og anmeldes, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der er farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse, hvor PCB er udsorteret fra de materialer, der skal nyttiggøres, se afsnit 7.4, Klassificering af affald.

      Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler og tekniske hjælpemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

      Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens regler overholdes, se afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering.

      Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Den projekterende skal bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning. Denne dokumentation bør indgå i den samlede tekniske dokumentation for bygningen.

      Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve renoveringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats, da resterne kan genkontaminere bygningen.

            1. 2.8.1 Efter afhjælpning

        PCB-koncentrationen i indeluften bør måles, inden den renoverede bygning tages i brug. Målingerne udgør en del af et opfølgende måleprogram, der bør iværksættes samtidigt med ibrugtagningen. Målingerne kan stå på i årevis og bør fortsætte, indtil PCB-koncentrationen i indeluften er stabil og på et acceptabelt niveau. Med udgangspunkt i målingerne vil det være muligt at afklare behovet for fx øget ventilation og/eller rengøringshyppighed i en periode efter ibrugtagning.

        Bygherre skal bl.a. sikre, at der udarbejdes en journal, som indeholder en liste over særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder i bygningen, hvilket har stor relevans, hvis de PCB-holdige materialer ikke fjernes. Den projekterende har bl.a. pligt til at beskrive forhold, der har betydning for brug, vedligehold og reparation af bygningen fremover, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Disse journaler og beskrivelser bør indgå i den dokumentation, der anvendes ved daglig drift og fremtidig brug af bygningen.

        Ved modifikation af kilder, fx ved udbagning, vil tilbageværende PCB over længere tid kunne bevæge sig ud til overfladen igen og fordampe. Vurdér PCB-koncentrationen og dermed fordampningspotentialet, og kontrollér afhjælpningens virkning efter en årrække.

        1. 2.9 Kommunikation med brugere og andre involverede

      Der er løbende behov for information og kommunikation mellem de involverede parter, herunder bygherre, sagkyndig og brugere af bygningen.

      Brugerne bør holdes informeret gennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af afhjælpningen. Ansatte bør føle sig trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads, både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø, og af hensyn til afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål.

      Ud over at informere brugerne under fællesmøder, kan der udpeges en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større projekter, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan være behov for at informere naboer og andre i området.

      Tilsynscenteret i den pågældende region og/eller involverede konsulentfirmaer kan evt. deltage i informationsmøder. Forældre til børn i en institution eller skole skal vide, at de under hele forløbet får relevant information om afhjælpningen fra driftsherren, dvs. oftest kommunen. De skal også vide, at der foregår en stadig kontrol og vurdering af, hvorvidt ophold i lokalerne er sundhedsmæssigt forsvarligt. Transparens er et nøgleord i denne sammenhæng.

      Retningslinjer for brugeradfærd kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx indkapsling eller ændring af ventilationsforhold. Her kan det være relevant at afholde møder mellem bygningsbrugere og rådgivere, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives i en skriftlig form, som er målrettet brugerne.

      Retningslinjer for drift kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx ændring af ventilationssystemet. Disse bør beskrives i en form, der er målrettet bygningens driftspersonale. Opbevar retningslinjerne for brugere og driftspersonale sammen med øvrige beskrivelser af bygningens drift- og vedligehold.

  • Dette afsnit tager udgangspunkt i en renovering, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering. Renoveringen omfatter ikke nødvendigvis afhjælpning af et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, se afsnit 2, Afhjælpning.

    Afsnittet beskriver, hvordan renoveringen forløber set fra bygherrens synsvinkel. De grundlæggende planlægningstrin rækker fra et tidligt stadie, hvor mistanke om, at bygningen indeholder PCB, er bekræftet og frem til gennemførelsen af renoveringen. Processen er beskrevet som et typisk forløb med en række faser, men andre forløb findes.

    Kravene i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), herunder screening, kortlægning og anmeldelse af affald er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

    Renovering af bygninger med PCB genererer affald, der skal sorteres og klassificeres. PCB-holdigt affald skal udsorteres fra det byggeaffald, der kan nyttiggøres. Udsortering af PCB-holdige materialer vil ofte ske før eller i forbindelse med, at byggematerialer og konstruktioner fjernes. Hvordan denne renoveringsproces forløber beror blandt andet på:

    • –mængden af PCB i byggematerialerne

    • –de PCB-forurenede materialers placering

    • –bygningens type, stand og funktion.

    Metoder til fjernelse af PCB er beskrevet i afsnit 5.1, Fysisk fjernelse. En renovering kan også omfatte andre afhjælpningstiltag end fysisk fjernelse, se afsnit 2.2, Afhjælpningsprincipper og afsnit 5.

    Omkostningerne til at udsortere PCB fra byggeaffaldet skal ses i forhold til bygningens finansieringsforhold, fremtidige funktion og levetid. Rives bygningen ned, skal det PCB-holdige affald også udsorteres.

    Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på, hvordan PCB-holdige materialer fjernes, og hvor meget det koster. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald.

    Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering.

    De øvrige aktørers opgaver, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001).

        1. 3.1 Hovedelementer i renoveringsprocessen

      Tabel 10 sammenholder de typiske faser i en renoveringsproces med de aktiviteter, der er nødvendige, når renoveringen genererer PCB-forurenet affald. De viste faser er et eksempel på en procesbeskrivelse, der er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006).

      Identifikation, undersøgelse og vurdering af PCB i bygningen er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), og denne del af processen indgår i faserne initiering og program.

       

      Tabel 10. Hovedelementer i en renovering, der genererer PCB-forurenet affald.

      Faser

       

      PCB-specifikke aktiviteter

       

      PCB-specifikke resultater

      Initiering

      Billede 21

      Bygherre:

       

       

       

      • –erfarer, at der er mistanke om PCB-holdige materialer på baggrund af opførelsesår eller renoveringsaktiviteter i perioden 1950-1977

      Billede 25

       

      Udfyldt screeningsskema

       

       

      • –hyrer sagkyndig

      Billede 31

       

      Program

      Billede 26

      Sagkyndig:

       

       

       

      • –gennemfører visuel inspektion samt indledende og opfølgende kortlægninger af PCB i materialer, der skal fraføres bygningen.

      • –vurderer problemets omfang og udarbejder mulige renoveringsstrategier og økonomiske overslag.

      • –vurderer, hvordan de forurenede materialer eller bygningsdele kan fjernes og undersøger de kommunale retningslinjer for udsortering og klassificering af PCB-holdige materialer.

      Billede 27

      Kortlægningsrapport(er), der kan vedlægges anmeldelse af byggeaffaldet

       

      Billede 448

      Bygherre:

      • –overvejer bygningens plan for vedligehold og renovering, fremtidige funktion, renoveringens påvirkning af bygningsfunktionen og behovet for sikkerhed og eventuelt udarbejdelse af retningslinjer for adfærd for brugere eller ansatte i bygningen.

       

       

      Forslag

      Billede 450

      Bygherre:

       

       

       

      • –træffer principbeslutning om metoder til udsortering på baggrund af bl.a. PCB-problemets omfang, bygningens fremtidige funktion og de estimerede omkostninger.

      Billede 1025

      Principbeslutning

       

       

      • –udarbejder om nødvendigt en plan for genhusning af brugerne.

      Billede 454

      Genhusningsplan

       

      Billede 451

      Sagkyndig udarbejder projektforslag til renovering.

      Billede 455

      Projektforslag

       

      Billede 452

      Bygherre godkender projektforslag

      Billede 459

      Godkendt projektforslag

      Projekt

      Billede 478

      Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt for renovering, herunder plan for risikostyring,.

      Billede 462

      Hovedprojekt

      Udbud

      Billede 464

      Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med de særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø.

      Billede 465

      Udbudsmateriale

       

      Billede 466

      Bygherre udbyder og vælger entreprenør.

      Billede 467

      Kontrakt

      Udførelses-planlægning

      Billede 468

      Udførende planlægger renovering i detaljer

      Billede 469

      Arbejds- og tidsplan

       

      Billede 470

      Bygherre ansøger om byggetilladelse og anmelder affald til kommunen.

      Billede 471

      Ansøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggeaffald

      Udførelse

      Billede 472

      Udførende påbegynder renoveringsarbejdet

       

       

       

      Billede 473

      Bygherre kontrollerer renoveringens udførelse.

      Ofte vil det være en sagkyndig, der på bygherres vegne fører tilsyn med arbejdet.

      Billede 474

      Tilsynsdokumentation

      Ibrugtagning

       

      Dokumentation om særlige forhold i relation til fremtidige renoverings- eller nedrivningsarbejder og PCB sikres.

      Billede 475

       

        1. 3.2 Planlægning

      Når der er konstateret PCB i en bygning, der skal renoveres, kan arbejdet generere PCB-holdigt affald. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen under renoveringen, sorteres, klassificeres som farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse og PCB skal udsorteres fra de materialer, der skal nyttiggøres, se afsnit 3.2.3, Affald med PCB og afsnit 7, Affaldshåndtering.

      Følgende bør derfor overvejes:

      • –Opfølgende kortlægning af PCB-forureningen af bygningen, der bla. omfatter omfang og typer af forurening

      • –Renoveringsmetoder til fysisk fjernelse, modificering eller indkapsling af PCB

      • –Håndtering af affald

      • –Overslag over omkostninger.

      Forekomsten af PCB giver også anledning til at overveje, hvorvidt der er behov for at undersøge, om bygningen har et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, og om renoveringsarbejdet kan medføre et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften.

      Er der fx indvendige fuger med højt PCB-indhold, vil der med stor sandsynlighed også være et problem med PCB i indeluften, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1 PCB’s egenskaber og anvendelse (Andersen, 2015). Udvendige PCB-holdige fuger vil kunne komplicere udvendig efterisolering, idet fugerne vil komme til at ligge inden for den nye klimaskærm og den nye isolering. Dermed kan de måske give anledning til indsivning af PCB til indeluften. Desuden kan materialerne blive forurenet af PCB, og dermed vanskeliggøres en senere renovering eller nedrivning.

      Ved etablering af nyt ventilationssystem bør man være opmærksom på eventuelle trykændringer, og om dette kan påvirke kilder og indeluft, se også afsnit 5.6, Ventilation.

      Ønsker man at inddække altaner i byggeri med udvendige PCB-holdige fuger, bør man vurdere konsekvensen af ændrede luftstrømninger, både for at undgå indtrængning af PCB til indeklimaet og mulig forurening af materialer.

      Fjernelse af PCB og håndtering af affald med PCB bør betragtes som en integreret del af fjernelse og håndtering af eventuelle andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Bygherre bør derfor foretage en screening og om relevant en opfølgende kortlægning af andre problematiske stoffer, fx bly og asbest. Screeningen kan tage udgangspunkt i opførelsestidspunkt, renoveringshistorik og materialevalg.

            1. 3.2.1 Kortlægning

        I forbindelse med en renoveringsopgave er der udført en screening og kortlægning af hele eller dele af den bygning, der skal renoveres. Bygherre er forpligtet til dette ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012). Dette er beskrevet i afsnit 7, Affaldshåndtering og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015).

        Når den indledende kortlægning med kemisk analyse af PCB i materialeprøver bekræfter mistanke om PCB-forurening, følges der op med yderligere kortlægning, der kan danne overblik over forureningens omfang. Kortlægningen vil tage udgangspunkt i de byggematerialer, der udgør de primære kilder til forurening med PCB og de sekundære og tertiære kilder, der er relevante for den pågældende renovering. Det kunne fx være renovering af vådrum i et ejendomskompleks, hvor byggematerialer med potentielt indhold af PCB, der kan være anvendt i vådrum, vil være i fokus, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015). Der skal være overblik over, hvilke PCB-forurenede materialer, der skal fraføres bygningen, så affaldshåndteringen sker korrekt, se afsnit 3.2.3, Affald med PCB.

        Hvis der under den visuelle gennemgang i forbindelse med kortlægningen findes armaturer til lysstofrør, der kan indeholde PCB-holdige kondensatorer, anbefales det at fjerne kondensatorerne eller skabe vished for, at de ikke indeholder PCB. Miljøstyrelsen anbefaler, at man skifter kondensatorer eller armaturer med PCB (Miljøstyrelsen, 2015), fordi de kan lække PCB. Ligeledes anbefaler Miljøstyrelsen (2015), at armaturer til lysstofrør fra perioden 1950-1986 ikke opbevares eller genbruges, uden at det er undersøgt, hvorvidt armaturet indeholder PCB-holdige kondensatorer.

        Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer (Miljøstyrelsen, 2015). Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.2.4 PCB i kondensatorer (Andersen, 2015).

        Hvis kontrakter er indgået på basis af AB92 (Transport- og Bygningsministeriet, 1992), skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser, fx forureninger. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger, kan det føre til, at bygherre må betale for ekstraarbejde til entreprenøren. PCB vurderes at være en betydende risiko, der kan have store økonomiske konsekvenser for gennemførelse af en nedrivning.

            1. 3.2.2 Strategi for renovering af bygninger med PCB

        Der skal overvejes metoder til at fjerne de PCB-forurenede materialer og der skal overvejes metoder til udsortering af PCB fra det generede affald, der skal nyttiggøres. Valgene indebærer overvejelser i relation til arbejdsmiljø og beskyttelse af bygningsbrugere og det ydre miljø.

        Vurderingen af metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer inkluderer grove overslag over:

        • –omkostninger forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier inkl. en opfølgende kortlægning i relation til materialer, der skal fraføres bygningen

        • –tidsforbrug ved realisering af de skitserede renoveringsstrategier.

        • –implikationer for bygningens brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af bygningen, der skal rømmes og hvor længe.

        Til skitseringen af relevante strategier for fjernelse af PCB-holdige materialer og økonomiske overslag, bør vurderingen forholde sig til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen, der er PCB, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015). Afhængigt af den enkelte sag, kan det bl.a. være relevant at være opmærksom på følgende faktorer:

        • –Er der tunge eller lette facadekonstruktioner?

        • –Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler, afdækninger, skillevægge eller gulv?

        • –Hvilke loftstyper og gulve er der, og lader de sig let fjerne?

        • –Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt?

        • –Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder – er det træ, tegl eller beton?

        • –Hvor mange meter fuge skal fjernes?

        • –Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres?

        • –Hvor store overfladearealer skal afrenses?

        • –Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes?

        • –Er der armaturer til lysstofrør med kondensatorer, der kan indeholde PCB?

        • –Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald?

        Når man fjerner PCB-holdige byggematerialer, vil renoveringsarbejdet også oftest komme til at omfatte andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Metodevalget bliver derfor betinget af en række forhold, herunder:

        • –Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader

        • –Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer mv.

        • –Fjernelse af fliser, belægninger mv.

        • –Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden mv.

        • –Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer

        • –Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, og brokker fra håndhugning

        • –Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet

        • –Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse.

        Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at højtryksblæsning kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele.

        Endvidere skal man være opmærksom på:

        • –at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan foranledige kritisk belastning af konstruktionen

        • –at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for de statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse.

            1. 3.2.3 Affald med PCB

        Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen sorteres, klassificeres, og PCB skal udsorteres fra de materialer, der kan nyttiggøres. Både private og affaldsproducerende virksomheder har pligt til at udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder, se afsnit 7.3, Sortering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald.

        Materialerne klassificeres på baggrund af de målte PCB-koncentrationer og i henhold til kommunens anvisninger for bortskaffelse. Det er kommunen, der afgør, hvorvidt affaldet er farligt affald, egnet til materialenyttiggørelse, forbrændingsegnet affald eller deponeringsegnet affald, se også afsnit 7.4, Klassificering af affald.

        I samråd med kommunen må bygherre i starten af processen vurdere, hvilke materialer, der skal renses for PCB, og hvilken teknik, der skal anvendes til at fjerne eller afrense materialerne. Når affaldet er klassificeret, skal vægten af byggematerialerne i hver klasse skønnes. Dette indgår som en del af anmeldelsen af affaldet til kommunen, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Farligt affald med et PCB-indhold større end 50 mg/kg anmeldes særskilt, se afsnit 7, Affaldshåndtering.

        Det kan kræve mange ressourcer og være kompliceret at skille fx PCB-holdig maling fra de materialer, der er malet. Det gælder uanset, om den PCB-holdige maling er primær, sekundær eller tertiær kilde. Hensyn til arbejdsmiljø og beskyttelse af det ydre miljø kan have indflydelse på valgene. Metoder til fysisk fjernelse af PCB-holdige materialer er beskrevet i afsnit 5.1, Fysisk fjernelse.

            1. 3.2.4 Økonomiske overslag

        Vurderingen af metoder til fjernelse af PCB inkluderer grove overslag over:

        • –omkostninger forbundet med hver af de skitserede strategier for fjernelse af PCB, inkl. en fuldstændig kortlægning i relation til materialer, der skal fraføres bygningen

        • –tidsforbrug ved realisering af de skitserede strategier for PCB-håndtering

        • –implikationer for bygningernes brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af bygningen, der skal rømmes og hvor længe.

        Der udarbejdes grove overslag over omkostninger forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier.

        Følgende faktorer kan have økonomiske konsekvenser ved fjernelse af PCB-holdigt materiale og affaldshåndteringen:

        • –omkostninger forbundet med udsortering, inkl. sikring af arbejdsmiljø

        • –skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer

        • –tidsforbrug ved udsortering

        • –implikationer for eventuelle bygningsbrugere

        • –særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø.

        Desuden vurderes, hvor store omkostninger der er forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald.

            1. 3.2.5 Erfaringspriser

        Der er indsamlet erfaringspriser fra en række danske cases fra 2010 til 2013 om håndtering af PCB i bygninger (Grontmij & COWI, 2014). Der er indhentet oplysninger fra nedrivninger, renoveringer eller ombygninger samt sager, hvor for høje koncentrationer af PCB i indeluften er afhjulpet. Erfaringspriserne er som udgangspunkt med alle entreprenøromkostninger forbundet med fjernelse af den PCB-holdige bygningsdel eller gennemførelse af projektet, herunder bortskaffelse af PCB-holdigt affald, arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, rengøring mv. De indhentede erfaringspriser indeholder også udgifter til reetablering af bygningsdele, fx isætning af nye vinduer og døre, som del af afhjælpningen.

        Konkrete arbejdsprocesser

        Der er indhentet oplysninger om en række konkrete arbejdsprocesser, herunder fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre. Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejdsprocesser. For de fleste arbejdsprocesser er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse, mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold, tilgængeligheden til arbejdsstedet, kvaliteten af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale samt hensyn til brugere af bygningen, hvis denne ikke rømmes under arbejdet (Grontmij & COWI, 2014).

        Der findes eksempler på tilbudspriser for fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCB-holdig maling på beton. Der var store variationer i både pris og affaldsmængde (Olsen & Olesen, 2015).

            1. 3.2.6 Risikostyring

        Under planlægning af renovering af en bygning med PCB bør bl.a. følgende risici vurderes:

        • –Forekomst af betydelige mængder uforudsete PCB-forureninger, fx skjult i konstruktion

        • –Hændelser af betydning for sundhed og sikkerhed for såvel personale på arbejdspladsen som beboere i og omkring bygningen

        • –Kritiske forsinkelser i tidsplanen

        • –Ekstraordinære omkostninger af enhver art, som er kritiske for budgettet.

        Det anbefales, at der udarbejdes en liste over mulige kritiske hændelser med en vurdering af sandsynlighed for, at de enkelte hændelser indtræffer og konsekvenserne heraf.

        Listen med kritiske hændelser bør også indeholde en kort plan for, hvordan hændelserne og deres virkning kan imødegås. Se Introduktion til Risikostyring i Byggeriet – erfaringer og anbefalinger (Falk, 2006).

        1. 3.3 Vurdering af skitseforslag

      En renovering af en bygning med PCB kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren må systematisk vurdere, hvordan renoveringen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Flere forhold bør vurderes:

      • –Den langsigtede plan for bygningen. Renoveringen vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance.

      • –Bygningens funktioner i forhold til nuværende og fremtidige anvendelser. Er der tale om en institution, må det vurderes, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole, kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv.

      • –Renoveringens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder renoveringen, at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning. Alle renoveringsløsninger vil give driftstab, og de bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget.

        1. 3.4 Valg af renoveringsmetode

      Anvisningen kan ikke give universelle retningslinjer for, hvordan den ’rigtige løsning’ ser ud. Bygherre må foretage en afvejning, der afhænger af den konkrete situation. I relation til affaldshåndteringen må bygherre i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet.

      Bygherre bør basere sit valg af metode på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved mulige løsninger. I denne forbindelse er det også vigtigt at tage højde for bygningsbrugernes perspektiv.

      Renoveringsarbejdet omfatter sædvanligvis ikke alene PCB, men også andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Ud over den fysiske fjernelse af fx PCB-forurenede fuger og tilhørende sekundære forureninger, skal der tages stilling til behov for afrensning af overfladeforurenede materialer som fx maling på vægge, der skal fraføres bygningen. Metodevalget er betinget af en række forhold, herunder:

      • –Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader

      • –Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer mv.

      • –Fjernelse af fliser, belægninger mv.

      • –Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden mv.

      • –Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer

      • –Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, og brokker fra håndhugning

      • –Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet

      • –Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse.

      Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at højtryksblæsning kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele.

      Endvidere skal man være opmærksom på:

      • –at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan foranledige kritisk belastning af konstruktionen

      • –at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for de statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse.

      Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret i forbindelse med vurdering af punkter i afsnit 3.3, Vurdering af skitseforslag. Metoder til fjernelse og afrensning af PCB er gennemgået i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder, hvor også andre afhjælpningsmetoder er beskrevet. Renoveringsløsningen kan indebære løsninger, der ikke nødvendigvis fjerner PCB-holdige materialer og hvor en indkapsling kan være ønskelig.

      På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken renoveringsstrategi der skal gennemføres, eller om omkostningerne set i forhold til bygningens fremtidige funktioner giver anledning til overvejelser om, at bygningen måske i stedet skal rives ned.

        1. 3.5 Udbud

      Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til renoveringsløsning og tidsplan, udarbejdes et projektudkast. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej en faseopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer og samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt.

      På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud, herunder de særlige forhold vedrørende krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø.

      Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i renoveringsløsningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi.

      Det bør fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til udførelsen vedrørende:

      • –Arbejdsmiljø.

      • –Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald.

      • –Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø.

      • –Afskærmning i forhold til andre lokaler og bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener.

      • –Adgangsveje til byggeplads.

      • –Adgangsveje til eksisterende lokaler og bygninger, der er i brug under arbejdets udførelse.

      • –Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ.

      • –Slutrengøring inden bygningen tages i brug på ny.

      Krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

        1. 3.6 Projektering og udførelse

      Et renoveringsprojekt, hvor der indgår håndtering af PCB, projekteres og udføres efter samme principper, som gælder for et hvilket som helst bygge- eller renoveringsprojekt. Bygherre bør selv lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning.

      Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af en renovering, hvor der er PCB-holdige materialer. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres. Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler/bygninger, og en rationel renoveringsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

      Inden renoveringen påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en anmeldelse til kommunen (Miljøministeriet, 2012), se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

      Udførende påbegynder arbejdet og:

      • –Etablerer arbejdsplads med de fornødne miljøfaciliteter til sortering og opbevaring af affald samt beskyttelsesforanstaltninger i relation til arbejdsmiljø

      • –Kontrollerer PCB-forurenede materialer og områder, bl.a. mht afmærkninger

      • –Fjerner miljøskadelige stoffer, inkl. PCB, og udsorterer PCB-forurenet affald

      • –Gennemfører renovering og fortsætter udsortering af PCB-forurenet affald

      • –Bortskaffer affald i henhold til klassifikation og kommunens anvisninger.

        1. 3.7 Kontrol og dokumentation

      De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes sagkyndige bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen.

      Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres og anmeldes, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der skal sendes til deponi, destruktion og kontrolleret anvendelse.

      Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

      Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens regler overholdes, se afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering.

      Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Den projekterende skal bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning. Denne dokumentation bør indgå i den samlede tekniske dokumentation for bygningen.

      Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve renoveringsarbejdet, både af hensyn til arbejdsmiljøet og for at undgå spredning til omgivelserne.

        1. 3.8 Kommunikation med brugere og andre involverede

      Det er vigtigt at holde brugerne informeret igennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af renoveringsarbejdet. Ansatte bør føle sig trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads, både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø, og af hensyn til afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål.

      Ud over at informere brugerne under fællesmøder, kan der udpeges en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større renoveringer, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan være behov for at informere naboer og andre i området.

      Dokumentation og/eller retningslinjer for drift eller brug af bygningen kan være nødvendige. Er der fjernet primære PCB-kilder, fx udvendig kalfatringsfuger, kan der være sekundære og tertiære kilder, der ikke har været omfattet af renoveringen, men som på et senere tidspunkt vil kræve en håndtering. Der kan også være valg om fx indkapsling af PCB-holdigt materiale. Her kan det være relevant at afholde møder med bygningsbrugerne, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives i en skriftlig form, som er målrettet brugerne.

      Dokumentation og/eller retningslinjer bør opbevares sammen med øvrige beskrivelser, der har betydning for bygningens drift- og vedligehold.

  • Dette afsnit tager udgangspunkt i en nedrivning, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering. Afsnittet beskriver, hvordan nedrivningen af en bygning med PCB i hovedtræk forløber, set fra bygherrens synsvinkel. Planlægningen rækker fra det stadie, hvor PCB i bygningen er bekræftet og frem til gennemførelse af nedrivning.

    Affaldsbekendtgørelsens krav om screening, kortlægning og anmeldelse af affald er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

    Når en bygning med PCB skal rives ned, vil man normalt fjerne materialer med PCB fysisk. De PCB-holdige materialer skal sorteres og klassificeres, og PCB skal udsorteres fra det affald, der kan nyttiggøres. Dette vil ofte ske før eller i forbindelse med, at byggematerialer og konstruktioner fjernes. Metoder til fjernelse af PCB er beskrevet i afsnit 5.1, Fysisk fjernelse.

    Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner er beskrevet i SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991).

    Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på, hvordan PCB-holdige materialer fjernes, og hvor meget det koster. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald.

    Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og 7, Affaldshåndtering.

    De øvrige aktørers forpligtelser, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). Desuden henvises til Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning (Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion, 1996b) og Kvalitetssikring for nedbrydere (Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion, 1996a) samt SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jacobsen, 1991).

        1. 4.1 Hovedelementer i nedrivningsprocessen

      Tabel 11 sammenholder de typiske trin i en nedrivningsproces med de aktiviteter, der er nødvendige, når nedrivningen genererer PCB-forurenet affald. De viste faser er et eksempel på en procesbeskrivelse, der er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006). Identifikation, undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger indgår i faserne initiering og program og er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).

      Tabel 11. Hovedelementer i en nedrivning af en bygning med PCB.

      Faser

       

      PCB-specifikke aktiviteter

       

      PCB-specifikke resultater

      Initiering

      Billede 476

      Bygherre:

      • –erfarer, at der er mistanke om PCB-kontaminering af bygning på baggrund af opførelsesår eller renoveringsaktiviteter i perioden 1950-1977.

      Billede 477

      Udfyldt screeningsskema

       

       

      • –hyrer sagkyndig.

      Billede 1027

       

      Program

      Billede 1028

      Sagkyndig:

       

       

       

      • –gennemfører visuel inspektion samt indledende og opfølgende kortlægninger af PCB i materialer.

      Billede 1030

      Kortlægningsrapport, der kan vedlægges anmeldelse af byggeaffald

       

       

      • –vurderer, hvordan de forurenede bygningsdele kan fjernes inden nedrivning, og undersøger de kommunale retningslinjer for udsortering og klassificering af PCB-holdige materialer.

      • –udarbejder mulige nedrivningsstrategier med tilhørende økonomiske overslag, inkl. fjernelse af PCB-holdige materialer, nedrivning og behandling af affaldet.

       

       

       

      Billede 1029

      Bygherre vurderer strategi og økonomisk overslag og beslutter evt. supplerende undersøgelser og overvejer alternative løsninger.

       

       

      Forslag

      Billede 1034

      Bygherre træffer principbeslutning om nedrivningsstrategi, inkl. fjernelse af PCB-holdige materialer, selektiv nedrivning og behandling af affald.

      Billede 1031

      Principbeslutning

       

      Billede 1035

      Sagkyndig udarbejder projektforslag til nedrivning.

      Billede 1033

      Projektforslag

       

      Billede 1036

      Bygherre godkender projektforslag.

      Billede 1032

       

      Projekt

      Billede 1037

      Sagkyndig udarbejder detaljeret plan for fjernelse af PCB-holdige materialer, affaldsbehandling og risikostyring, fx ved uventede store forekomster af PCB skjult i konstruktionen.

       

      Hovedprojekt

      Udbud og evt. licitation

      Billede 1038

      Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø.

      Billede 1039

      Udbudsmateriale

       

      Billede 1040

      Bygherre udbyder og vælger entreprenør.

      Billede 1093

      Kontrakt

      Udførelses-planlægning

      Billede 1044

      Udførende planlægger nedrivning i detaljer.

      Billede 1043

      Arbejds- og tidsplan

       

      Billede 1045

      Bygherre:

       

       

       

      • –ansøger om nedrivningstilladelse og anmelder affald til kommunen.

      • –orienterer naboer om, hvordan de beskyttes mod miljøpåvirkning og gener under nedrivningen.

      Billede 1041

      Ansøgning om nedrivningstilladelse og anmeldelse af byggeaffald

      Udførelse

      Billede 1048

      Udførende påbegynder nedrivningsarbejdet.

       

       

       

      Billede 1049

      Bygherre kontrollerer renoveringens udførelse.

      Ofte vil det være en sagkyndig, der på bygherres vegne fører tilsyn med arbejdet.

      Billede 1050

      Tilsynsdokumentation

      Afslutning

      Billede 1051

      Udførende afleverer arbejdet inkl. dokumentation af arbejde, affaldshåndtering og kvalitetskontrol.

      Billede 1052

      Afleveringsdokumentation

        1. 4.2 Planlægning

      Efter konstatering af PCB i en bygning, der ønskes nedrevet, bør følgende overvejes:

      • –Opfølgende kortlægning af PCB-forurening af bygningen, herunder omfang og typer af forurening

      • –Metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning

      • –Håndtering af affald

      • –Overslag over omkostninger.

      Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen, sorteres, klassificeres som enten farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse. PCB skal udsorteres fra de materialer, der skal nyttiggøres, se afsnit 7.4, Klassificering af affald

      Fjernelse af PCB og håndtering af affald med PCB bør betragtes som en integreret del af fjernelse og håndtering af eventuelle andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Bygherre bør derfor foretage en screening og om relevant en opfølgende kortlægning af andre problematiske stoffer, fx bly og asbest. Screeningen kan tage udgangspunkt i opførelsestidspunkt, renoveringshistorik og materialevalg.

            1. 4.2.1 Kortlægning

        Kortlægningen skal skabe overblik over PCB-forureningens omfang og muliggøre klassificering af affald. En grundig kortlægning af bl.a. PCB er desuden med til at sikre, at grundlaget for projektering og planlægning bliver så godt som muligt.

        Når de primære PCB-kilder er identificeret, skal sekundære og tertiære forureninger findes. Kortlægning og prøvetagning af såvel primære som sekundære og tertiære kilder er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, (Andersen, 2015). Undervejs i et nedrivningsprojekt kan man ofte finde skjulte forekomster af miljøskadelige stoffer. Dette kan næppe undgås fuldstændigt, men en grundig kortlægning inden nedrivning kan være med til at sikre, at der ikke kommer overraskelser, der kunne være forudset.

        Tilstedeværelse af PCB og eventuelle andre miljøskadelige stoffer har indflydelse på, hvilke nedrivningsmetoder, der kan anvendes og hvordan arbejdsmiljøet sikres. Forekomst af miljøskadelige stoffer indebærer særlige hensyn på byggepladsen og til det omgivende miljø. På byggepladsen skal der tages hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed, når de miljøskadelige stoffer håndteres. Samtidigt skal arbejdet udføres, så bl.a. forurenet materiale ikke spredes til omgivelserne. Arbejdsmiljø er beskrevet i afsnit 6.1, Arbejdsmiljø, mens beskyttelse af eventuelle bygningsbrugere og naboer samt det ydre miljø er beskrevet i afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere og 6.3, Spredning af PCB til omgivende miljø.

        Ifølge bekendtgørelsen om bygherres pligter (Arbejdstilsynet, 2013) skal bygherre i forbindelse med koordinering og udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed, PSS, sikre, at eventuelle risici for påvirkning fra PCB under byggeprocessen identificeres, kontrolleres og tydeligt afmærkes, inden arbejdet på byggepladsen påbegyndes (Arbejdstilsynet, 2014).

        Hvis kontrakter er indgået på basis af AB92 (Transport- og Bygningsministeriet, 1992), skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser, fx forureninger. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger, kan det føre til, at bygherre må betale for ekstraarbejde til entreprenøren. PCB vurderes at være en betydende risiko, der kan have store økonomiske konsekvenser for gennemførelse af en nedrivning.

            1. 4.2.2 Strategi for fjernelse af PCB

        Efter kortlægning er der skabt overblik over PCB-forureningen og dermed grundlag for at overveje metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning af bygningen.

        Som hovedregel fjernes alle PCB-forurenede materialer og de tilbagestående konstruktioner renses, så de kan klassificeres som uforurenede. Arbejdet kan omfatte fjernelse af PCB-holdige materialer inden nedrivning af råhus, herunder fjernelse af PCB-forurenet løsøre, inventar, installationer mv. samt fjernelse af fuger, vinduer, afrensning af PCB-forurenede overflader, mv. Det betyder, at de tilbagestående konstruktioner kan klassificeres som affald egnet til materialenyttiggørelse. Eksempelvis kan tegl og beton genanvendes som substitution for naturlige råstoffer.

        Sekundære og tertiære forureninger kan være komplicerede og ressourcekrævende at skille fra de egentlige byggematerialer. I samråd med kommunen må man vurdere, hvilke materialer med PCB, der skal sorteres fra, og hvilken fjernelses- eller afrensningsteknik, der skal anvendes. Valgene indebærer også overvejelser om arbejdsmiljø og beskyttelse af det ydre miljø. Endvidere skal det afgøres, hvordan affaldet klassificeres og bortskaffes.

        Det bedst mulige grundlag for nyttiggørelse af bygningsmaterialer fås ved selektiv nedrivning. En selektiv nedrivning indebærer, at man forud for og i forbindelse med nedrivningen foretager en grundig sortering af nedrivningsprodukterne og indretter pladsen, så de forskellige fraktioner kan oplægges i de enkelte materialekategorier (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, 1996).

        Den sagkyndige udarbejder en detaljeret plan for selektiv nedrivning og udsortering af PCB-forurenede materialer under nedrivning af råhus samt sortering og håndtering af PCB-forurenede materialer på nedrivningspladsen efter fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning.

        Fysisk fjernelse af PCB-holdigt materiale er beskrevet i 5.1, Fysisk fjernelse. Selve nedrivningsmetoderne er beskrevet i SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jacobsen, 1991).

        Strategien for udsortering og det økonomiske overslag bør tage hensyn til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen der er PCB, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015).

        Vær især opmærksom på følgende:

        • –Er der tunge eller lette facadekonstruktioner?

        • –Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler, afdækninger eller gulv (skjulte forekomster)?

        • –Hvilke loftstyper og gulve er der, og lader de sig let fjerne?

        • –Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt?

        • –Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder – er det træ, tegl eller beton?

        • –Hvor mange meter fuge eller hvor store overfladearealer skal fjernes?

        • –Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres?

        • –Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes?

        • –Er der risiko for svigt af konstruktion som følge af fysisk fjernelse af PCB-forurenede dele inden nedrivning af råhus og er der behov af afstivning af bygningen?

        • –Er det muligt eller hensigtsmæssigt at udføre en fuldstændig fjernelse af miljøskadelige stoffer inden nedrivning af råhus eller bør dele af projektet udføres i takt med nedrivningen, fx i takt med at etager kan fjernes?

        Det er ikke kun PCB-indholdet i fx fuger og tilhørende sekundære forureninger, der skal vurderes, før de fjernes. Det skal PCB-indholdet i tertiært forurenerede overflader også. Fjernelse af tertiære PCB-forureninger som maling bør ses i sammenhæng med fjernelse af andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Bygherre må vurdere den konkrete situation og i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet. Metodevalget er betinget af en række forhold, herunder:

        • –Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader

        • –Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer mv.

        • –Fjernelse af fliser, belægninger mv.

        • –Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden mv.

        • –Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og undertryksventilation

        • –Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, vand fra skæring, brokker fra håndhugning

        • –Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet

        • –Muligheder for løbende kontrol af nedrivningsarbejdets udførelse.

        Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at højtryks- og sandblæsningsværktøjer kun kan rense i begrænset dybde. Rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele.

        Endvidere skal man være opmærksom på:

        • –at ophobning af affaldsprodukter ved afrensning af PCB-forurenerede overflader i en etageejendom kan foranledige kritisk belastning af konstruktionen

        • –at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for de statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden nedrivning.

            1. 4.2.3 Affald med PCB

        Se afsnit 3.2.3, Affald med PCB.

            1. 4.2.4 Økonomiske overslag

        Følgende faktorer kan især have økonomiske konsekvenser for nedrivningen af bygning med PCB:

        • –omkostninger forbundet med udsortering

        • –skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer

        • –tidsforbrug ved udsortering

        • –implikationer for eventuelle bygningsbrugere ved partiel nedrivning

        • –særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø.

        Der skal opstilles økonomiske kalkulationer for, hvor store omkostninger der er forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald.

            1. 4.2.5 Erfaringspriser

        Der er indsamlet erfaringspriser på udførelse af PCB-afhjælpning af bygninger med forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften i perioden 2010 til 2013 (Grontmij & COWI, 2014), Desuden er der indhentet oplysninger på udførelse af en række konkrete arbejder, herunder fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre. Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejder. For de fleste arbejder er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse, mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold, tilgængeligheden til arbejdsstedet og kvaliteten af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale (Grontmij & COWI, 2014), se også afsnit 3.2.5, Erfaringspriser.

        Der findes eksempler på tilbudspriser for fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCB-holdig maling på beton. Der var store variationer i både pris og affaldsmængde (Olsen & Olesen, 2015).

            1. 4.2.6 Risikostyring

        Risikostyring, se afsnit 3.2.6, Risikostyring.

        1. 4.3 Vurdering af skitseforslag

      En fjernelse af PCB-holdige materialer i forbindelse med nedrivning af en PCB-forurenet bygning kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren må systematisk vurdere, hvordan udsortering af PCB spiller sammen med nedrivning af bygningen og bortskaffelse af affaldet. Flere forhold skal vurderes:

      • –Plan for selektiv nedrivning, dvs. tidsmæssig tilpasning af miljøsanering eller PCB-fjernelse med tømning og afklædning af bygningen, både i relation til forurenede og ikke-forurenede materialer.

      • –Udførelse af de enkelte arbejdsoperationer, herunder især hensyn til sundhed og sikkerhed

      • –Nedrivningsarbejdets betydning for omgivelserne, herunder risici for støvforurening, forurenet vand fra skæring mv.

      • –Affaldshåndtering og opbevaring af affald på pladsen og bortskaffelse af affald

      • –Risici for kritiske hændelser i forbindelse med håndtering af PCB-forurenede materialer. Det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis der findes uforudsete eller skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer og uforudsete høje koncentrationer af PCB i affaldet. Affald med en PCB-koncentration over 50 mg/kg klassificeres som farligt affald og skal destrueres, se afsnit 7.4.1 Farligt affald.

        1. 4.4 Valg af fjernelsesmetode

      Valg af metode til at fjerne de forskellige typer af PCB-kilder bør baseres på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved de forskellige metoder, se afsnit 5.1, Fysisk fjernelse. Fjernelse af andre miljøskadelige stoffer vil også påvirke valg af metode.

      Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret under vurdering af skitseforslag, se afsnit 4.3, Vurdering af skitseforslag. Bygherre må vurdere den konkrete situation og i samråd med kommunen afgøre, hvordan udsortering af PCB fra byggeaffaldet skal ske.

        1. 4.5 Udbud

      Et projektudkast udarbejdes på grundlag af forundersøgelser og overvejelser om nedrivningsmetoder og affaldshåndtering. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. En faseopdeling af projektet kan overvejes for bl.a. at imødegå problemer med fx skjulte forekomster af PCB. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt.

      På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet skal omtale de særlige forhold vedrørende sikkerhed, sundhed, affald og ydre miljø.

      Fjernelse af PCB-holdige materialer udbydes ofte sammen med nedrivning. Somme tider kan det være hensigtsmæssigt at udbyde fjernelse af PCB som en selvstændig entreprise, fx hvis fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning kan foregå på forskellige tidspunkter.

      Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i nedrivningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte strategi for miljøsanering og nedrivning.

      Det skal fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til:

      • –Arbejdsmiljø.

      • –Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald.

      • –Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø.

      • –Adgangsveje til byggeplads

      • –Adgangsveje og afskærmning til eksisterende lokaler og bygninger, der måtte være i brug under arbejdets udførelse.

      • –Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-forurenede byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ.

      • –Slutrengøring inden nedrivning af råhus.

      Kravene indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

        1. 4.6 Projektering og udførelse

      Et nedrivningsprojekt af en bygning med PCB-holdige materialer projekteres og udføres efter samme principper, som gælder for et hvilket som helst bygge- eller renoveringsprojekt i overensstemmelse med Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR89) og Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed (AB92), se også SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991).

      Den udførende planlægger fjernelse af PCB-holdige materialer i detaljer og udarbejder kvalitetskontrolplaner.

      Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af nedrivningen, hvor PCB-holdige materialer indgår. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres. Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, eventuelle brugere i tilstødende lokaler/bygninger, og en rationel nedrivningsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

      Inden nedrivning påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en kortlægning og anmeldelse til kommunen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering. Det skal således sikres, at affald anmeldes til kommunen, og at affaldet efterfølgende bortskaffes i henhold til kommunes anvisninger.

      Udførende påbegynder arbejdet og:

      • –Etablerer arbejdsplads med de fornødne miljøfaciliteter til sortering og opbevaring af affald samt beskyttelsesforanstaltninger i relation til arbejdsmiljø

      • –Kontrollerer PCB-forurenede materialer og områder, fx hvorvidt områder er korrekt afmærket

      • –Fjerner miljøskadelige stoffer, inkl. PCB, og udsorterer PCB-forurenet affald

      • –Gennemfører nedrivning af råhus og fortsætter udsortering af PCB-forurenet affald

      • –Bortskaffer affald i henhold til klassifikation og kommunens anvisninger.

        1. 4.7 Kontrol og dokumentation

      De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen.

      Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres, hvilke typer og mængder PCB-holdige byggematerialer, der skal sendes til deponi og destruktion.

      Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

      Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens regler overholdes, se afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering. Der henvises endvidere til Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 (Entreprenørforeningens nedbrydningssektion, 1996b), Kvalitetssikring for Nedbrydere (Entreprenørforeningens nedbrydningssektion, 1996a) og SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991).

      Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Afhængigt af de valgte metoder skal den projekterende bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der kan have betydning for bortskæring af kontamineret byggemateriale og konsekvenser for stabilitet af bygningen. Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve saneringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats med at udsortere PCB og sikre uforurenede byggematerialer til materialenyttiggørelse.

        1. 4.8 Kommunikation med naboer

      Der kan være behov for at informere naboer og andre i området. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Hvis bygningen eller området ikke er rømmet, se afsnit 3.8, Kommunikation med brugere og andre involverede.

  • Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge en eller flere metoder til at afhjælpe PCB i indeluften eller fjerne PCB-holdige materialer i forbindelse med renovering eller nedrivning. Valget vil bl.a. afhænge af forureningstype, formålet med afhjælpningen og bygningens forventede levetid.

    Dette afsnit forklarer principperne for afhjælpningsmetoderne, herunder fjernelse af PCB-holdigt materiale. Metoder til fysisk fjernelse vedrører både renovering, nedrivning og afhjælpning af uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Når der er uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, består afhjælpningen ofte af en kombination af flere afhjælpningsmetoder (Haven & Langeland, 2016).

    Fysisk fjernelse af PCB-holdigt materiale genererer affald og er dermed omfattet af affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) og deponeringsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2013), se afsnit 7.1, Regulering.

    Beskrivelserne af afhjælpningsmetoderne giver svar på følgende spørgsmål:

    • –Hvordan virker metoden?

    • –Hvilke kildetyper kan den anvendes på?

    • –Hvilke erfaringer er der med metoden?

    • –Hvilke sikkerheds- og sundhedsforhold skal der tages højde for?

    • –Hvordan påvirker brug af metoden bygningens anvendelse?

    • –Hvor robust er metoden?

    • –Hvad er omkostningsniveauet?

    Endelig behandles de praktiske aspekter ved brug af metoderne. Metodernes fordele og ulemper er angivet i tabel 12, afsnit 5.11, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper.

    Bilag A og B beskriver forsøg med afhjælpningsmetoderne udbagning og udtrækning. Bilag C beskriver afhjælpningen af utilfredsstillende indhold af PCB i indeluften i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt, hvor fysisk fjernelse af PCB-holdige materialer er anvendt i kombination med udbagning og indkapsling.

        1. 5.1 Fysisk fjernelse

      Fysisk fjernelse består i at fjerne PCB-forurenet materiale fra bygningen. Det kan nedbringe uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, men fysisk fjernelse anvendes også til at udsortere PCB fra PCB-holdigt affald, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) og deponeringsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2013), se afsnit 7, Affaldshåndtering.

            1. 5.1.1 Virkemåde ved afhjælpning af PCB i indeluften

        Fysisk fjernelse af forureningskilden giver en permanent reduktion i emissionen og dermed en mulighed for en permanent reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften. Effekten af at fjerne kilder vil afhænge af, hvordan tilbageværende kilder håndteres.

        Det kan tage tid at opnå en tilfredsstillende PCB-koncentration i indeluften, da enhver håndtering af PCB-holdige materialer kan medføre spredning af PCB-holdigt støv og øget fordampning fra blottede overflader, der kan kontaminere de resterende materialer (bl.a. Haven & Langeland, 2011; Sundahl et al., 2001; Kuusisto et al., 2007; Guo et al., 2011). Det er derfor meget vigtigt at undgå spredning af PCB-holdigt materiale og støv under arbejdet, både af hensyn til arbejdsmiljø, beskyttelse af omgivelserne og for at undgå genkontaminering af tilbageværende materialer.

            1. 5.1.2 Kildetyper, der kan fjernes

        Alle kildetyper, dvs. alle typer af PCB-forurenet materiale uanset oprindelse, kan i princippet fjernes, men i praksis kan der være bygningskonstruktive forhold, der gør det umuligt, eller afrensningsteknikker, der gør det meget kostbart.

        Afhjælpning

        Når man skal afhjælpe et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, vil man ofte fjerne PCB-holdige fuger, porøse materialer som beton og tegl, maling og loftplader. Det er også muligt at fjerne termoruder med PCB-holdig kantforsegling og/eller PCB-holdigt monteringsmateriale eller PCB-holdige kondensatorer.

        Principielt kan alle fuger fjernes, men det kan være en udfordring at fjerne de tilstødende materialer, der er sekundært forurenede. Her må de enkelte konstruktioners bæreevne og dæklag vurderes, og det må kontrolleres, hvor der er elektriske installationer mv.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-02.eps

        Figur 5. PCB-holdige fuger er primære kilder, og kan fjernes ved udskæring, se afsnit 5.1.11, Fuger og tilstødende byggematerialer.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9_01.eps

        Figur 6. Beton, der støder op til de PCB-holdige fuger, er en sekundær kilde og kan fjernes ved at skære betonen væk, se afsnit 5.1.11, Fuger og tilstødende byggematerialer.

        Vil man fjerne overfladeforurening på tertiære kilder, skal man undersøge, om fladen kan tåle fx en sandblæsning. Det kan være hensigtsmæssigt at fjerne tertiære forureninger, ikke mindst dem, der i særlig grad optager PCB. Det er fx isolerings- eller tætningsmateriale af polyuretanskum, bagstop eller skum i møbelpolstringer samt visse gulvbelægninger.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-12.eps

        Figur 7. Blæsning med sandkorn, metalkorn eller en blanding af metalkorn og skumgummi på overfladen kan fjerne PCB-forurenet materiale fra overflader ind til en dybde på ca. 0,5 cm, se afsnit 5.1.12, Overfladebelægninger.

        Renovering og nedrivning

        Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen sorteres, klassificeres, og PCB skal udsorteres fra de materialer, der kan nyttiggøres. Affaldsproducerende virksomheder skal kildesortere den del af deres erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse, se afsnit 7.3, Sortering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald.

        Alt PCB-holdigt materiale kan i princippet udsorteres, men i praksis kan der være bygningskonstruktive forhold, der gør det umuligt eller meget kostbart. Det kan kræve mange ressourcer og være kompliceret at skille fx PCB-holdig maling fra de egentlige byggematerialer. Det gælder uanset, om den PCB-holdige maling er primær, sekundær eller tertiær kilde.

        I samråd med kommunen må man vurdere, fra hvilke materialer PCB skal udsorteres, og hvilken fjernelses- eller afrensningsteknik der skal anvendes, se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Valgene kan bl.a. afhænge af hensyn til arbejdsmiljø og beskyttelse af omgivelser samt tilstedeværelse af andre miljøskadelige stoffer.

            1. 5.1.3 Erfaringer med fysisk fjernelse ved afhjælpning

        Erfaringer fra Tyskland viser, at en vedvarende succes med afhjælpning af uacceptabelt indhold af PCB i indeluften forudsætter, at de primære kilder fjernes fuldstændigt. Om muligt bør sekundære kilder med stort areal fjernes. Sker det ikke, kan deres afgivelse af PCB til indeluften reduceres ved at indkapsle dem (Bonner, 2011). I tysk terminologi dækker sekundære kilder det, der her er defineret som sekundære og tertiære kilder, se afsnit 1.1, Spredning af PCB og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015).

        I Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt er der gennemført en afhjælpning af flere boligblokke med PCB-holdige fuger. En lang række primære, sekundære og tertiære kilder er fysisk fjernet. Efterfølgende er der afhjulpet med indkapsling og udbagning. Der er meget positive resultater på den samlede afhjælpningsindsats, idet renoveringen har reduceret koncentrationen af PCB i indeluften i fraflyttede lejligheder med nedreguleret varme fra niveauer på 700-1500 ng/m3 til under 300 ng/m3 (Lundsgaard, 2013). En samlet oversigt over luftkoncentrationer og indvirkning af afhjælpning i Birkhøjterrasserne er præsenteret på figur C1 i Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt.

        Der er rapporteret gode erfaringer fra en renovering af en skole i Tyskland, hvor PCB i fuger og maling blev fjernet. Manuel fjernelse af fuger, loftplader, PCB-holdig maling på radiatorer (som primærkilde) samt en højtryksrensning med vand af vægge mv. reducerede koncentrationen af PCB-total i indeluften fra ca. 6.000-7.000 ng/m3 til under 600 ng/m3 (Bent et al., 2000). Andre tyske erfaringer viser en markant reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften ved at fjerne maling på væggene med en kaustisk substans (Bent et al., 1994).

            1. 5.1.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold

        Al håndtering af PCB-holdigt materiale kræver forholdsregler af hensyn til arbejdsmiljø, spredning til det ydre miljø og affaldssortering.

        Det skal sikres, at bygningskonstruktionerne kan tåle, at en del af materialet fjernes.

        Fjernelse kan foregå med eller uden brug af elektrisk værktøj. Manuelle metoder kan være at foretrække, fordi de typisk genererer mindre støv, fordampning og affaldsrester. Dermed er det lettere at undgå spredning af PCB. Derudover genererer manuelle metoder mindre støj og vibrationer.

        Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces med mange forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø og spredning til det ydre miljø.

        Når PCB fjernes i forbindelse med afhjælpning, fjernes sundhedsrisikoen. Dog er det næppe praktisk muligt at fjerne alt PCB, og den resulterende koncentration af PCB i indeluften vil afhænge af håndteringen af de tilbageværende kilder.

            1. 5.1.5 Bygningens anvendelse

        De berørte arealer skal rømmes for brugere, og der skal afspærres og uvedkommende skal forbydes adgang. Spredning fra arbejdsområdet skal forhindres. Andre brugere i bygningen kan blive generet af støj fra elektriske værktøjer.

            1. 5.1.6 Tidsperspektiv og robusthed ved afhjælpning

        En fuldstændig fjernelse af PCB-holdige materialer er næppe mulig, og den fysiske fjernelse vil ofte blive kombineret med andre afhjælpningsmetoder. Det betyder, at håndteringen under afhjælpningsprocessen og håndteringen af de tilbageblivende kilder bliver afgørende for resultatet på langt sigt.

            1. 5.1.7 Omkostninger

        Der er omkostninger forbundet med selve arbejdet, og der er omkostninger forbundet med sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og rengøring. Det er dyrt at fjerne PCB ved at sandblæse eller blæse med andre materialer, og disse metoder skal derfor ses i relation til forureningsgrad og andre potentielle forureninger, fx bly. Afsnit 2.3.5, Erfaringspriser henviser til erfaringspriser for konkrete arbejdsprocesser.

            1. 5.1.8 Fysisk fjernelse i praksis

        Denne anvisning henviser til en række vejledninger og rapporter, der omhandler fjernelse af PCB-holdige materialer:

        • –Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige byg-ningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010)

        • –Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-renovering (Dansk Asbestforening, 2010)

        • –PCB-vejledning (mini-udgaven) (Københavns Kommune, 2014)

        • –Rapporten Åtgärder vid renovering av PCB-haltiga fogmassor (Rex & Sikander, 2006).

        Rapporten, Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer gennemgår desuden metoder til fjernelse af en række miljøproblematiske stoffer i forbindelse med nedrivning eller renovering (Olsen & Olesen, 2015). Rapporten beskriver teknologier, der kan anvendes til at identificere og fjerne miljøproblematiske stoffer, og er baseret på granskning af litteratur samt indsamling af oplysninger om praksis og erfaringer fra aktører i branchen.

        Valg af metoder til at fjerne PCB afhænger af forudsætningerne i den enkelte sag. Før fysisk fjernelse af byggematerialer bør man bl.a. gøre sig følgende praktiske overvejelser:

        • –Hvilke PCB-holdige materialer kan fjernes?

        • –Hvilket værktøj bør anvendes?

        • –Hvad skal der gøres ved de tilstødende materialer?

        • –Hvad skal der gøres ved overfladebelægninger?

        • –Hvad skal der gøres ved andre materialer, fx termoruder?

        Disse overvejelser er beskrevet i de følgende afsnit.

            1. 5.1.9 Hvilke materialer kan fjernes?

        Når en bygning indeholder PCB i de materialer, der skal fjernes ved afhjælpning, renovering eller nedrivning, skal man i Københavns Kommune som udgangspunkt afrense PCB, når det sidder på hårde overflader som fx beton, mens træ ikke afrenses (Københavns Kommune, 2014). Er der fx maling med forurening af PCB på en betonvæg, skal malingen fjernes. Er gulvlakken på et trægulv forurenet med PCB sendes gulv med lak til forbrændingsanlæg, der har tilladelse til at afbrænde affald med den pågældende klassifikation.

        Når PCB-holdigt materiale fjernes i en bygning, der skal bevares, opnås en permanent løsning, og den vil ofte omfatte fjernelse af fuger, porøse materialer (beton, tegl), maling og loftplader.

        Termoruder, der indeholder eller mistænkes for at indeholde PCB-holdig kantforsegling eller er isat med PCB-holdige materialer, bør fjernes. PCB-holdige kondensatorer bør også fjernes.

        Ved håndtering af PCB-holdige byggematerialer indvendigt skal man være meget omhyggelig, da der ellers er risiko for at sprede PCB og genforurene bygningen. Alt løst inventar, som gardiner, persienner og tæpper, bør fjernes, da det vil lette den efterfølgende rengøring, og for at undgå, at det kontamineres yderligere.

        Spredning af PCB kan ske via støv, materialerester, affald mv. Fugerester tabt på gulvet og efterfølgende trådt ud kan give anledning til fordampning til indeluften over en længere årrække. PCB i indeluften kan afsættes på overflader, der dermed kontamineres. Det er meget små mængder, der kan give problemer. 1 g PCB vil være 44 år om at fordampe i et værelse på 17 m3 med et halvt luftskifte i timen og en PCB-koncentration i indeluften på laveste aktionsværdi på 300 ng/m3, se afsnit 5.6, Ventilation. Afsnit 6.3, Spredning af PCB til omgivende miljø beskriver, hvordan spredning af PCB undgås.

        Ved håndtering af PCB-holdige materialer kan der opstå høje PCB-koncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv. I hulrum kan PCB-koncentrationen være høj, fordi luftskiftet her er meget lavt. Kommer der kontakt til dette hulrum i forbindelse med arbejdet, bør det forsøges at øge luftskiftet i hulrummet ud mod de ydre omgivelser, inden det åbnes indefra.

            1. 5.1.10 Værktøj

        Alle vejledninger om PCB behandler emnet om brug eller ikke brug af elektriske værktøjer. Metoder uden brug af elektrisk værktøj, er bedst egnede til primære kilder som fuger, der ikke er kemisk bundet til det tilstødende materiale. Anvendes elektrisk værktøj, skal der tages højde for arbejdsmiljømæssige forhold, fx værn mod støv og gasser samt støj og vibrationer. Derudover skal man ved brug af elektrisk værktøj bl.a. være opmærksom på følgende:

        • –Det er sværere at forhindre spredning af støv og affaldsrester

        • –Der vil i nogen grad ske en opvarmning af det, der skæres eller bores i

        • –Støj og vibrationer kan genere bygningens brugere.

        I en svensk undersøgelse blev udvendige fuger og de første millimeter af den tilstødende beton fjernet vha. mekaniske værktøjer forbundet til en højkapacitetsstøvsuger. Undersøgelsen viste bl.a., at små fejl, fx afhoppede støvsugerslanger, kan resultere i høje PCB-koncentrationer i luften (Sundahl et al., 2001).

        De elektriske værktøjer vil i nogen grad opvarme det, der skæres i. Det kan betyde øget fordampning af PCB. En svensk undersøgelse har dog vist, at ved udskæring af en fuge mod beton kommer temperaturen højst op på 70 °C ved brug af forskellige elektriske værktøjer (skåret med vinkelsliber og slibning med hhv. vinkelsliber og slibestift) (Rex & Sikander, 2006).

        Ifølge bilag A i At-intern instruks IN-9-3 om PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014) bør vådskærer normalt ikke anvendes til PCB-holdige materialer, da PCB-forurenet vand i givet fald kan være svært at opsamle.

            1. 5.1.11 Fuger og tilstødende byggematerialer

        Fuger

        Den fysiske fjernelse af fuger kan foregå ved at skære fugerne ud. Det kan foregå manuelt eller ved at bruge elektrisk værktøj. BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg har udgivet detaljerede vejledninger om, hvordan arbejdsområdet klargøres, og hvilke arbejdsmetoder der anvendes ved fjernelse af udvendige og indvendige fuger (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010). Dansk Asbestforening har også råd og arbejdsanvisninger i deres vejledning (Dansk Asbestforening, 2010), dog ikke for simple korterevarende arbejder under én dags varighed (Dansk Asbestforening, 2016). Vejledningerne beskriver også, hvad man skal gøre, hvis tilstødende materialer skal fjernes. Figur 8 viser et eksempel på fjernelse af fuge med elektrisk værktøj og sug.

        Billede 4

        Figur 8. Fjernelse af fuge med elektrisk værktøj og sug. Foto: Tscherning A/S.

        Tilstødende materialer

        PCB fra en fuge kan overføres til det tilstødende materiale. Ud fra resultaterne af kortlægningen i bygningen ved man, hvor forurenet det tilstødende materiale er, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2015) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.7 Sekundært forurenede materialer (Andersen, 2015).

        Der er lavet forsøg i Farum Midtpunkt for at finde den mest egnede metode til fjernelse af fuger og tilstødende forurenet beton (Lundsgaard, 2010). Kontamineringen af betonen viste, at niveauet her kom under 50 mg/kg PCB i en afstand af knap 3 cm fra fugerne. Der er lavet forsøg med bortskæring af fuger og renslibning af beton og denne fremgangsmåde viste sig at efterlade kontaminerede betonflader med højere afgasning af PCB end de intakte fuger. Der var tillige forsøg med fjernelse af fuger ved døre ved at gennemskære vægge i ca. 5 cm’s afstand fra fugerne og fjerne fuge sammen med beton langs døråbningen. Denne metode nedsatte afgasningen betydeligt sammenlignet med bortskæring af fuge og afslibning af tilstødende beton.

        I den enkelte sag må det overvejes, hvad der skal gøres ved de sekundære kilder, og hvorvidt det er muligt at skære hele eller dele af det forurenede materiale væk.

        Er der tale om en nedrivning, er det ofte nødvendigt at separere det forurenede tilstødende materiale fra resten af materialet af hensyn til affaldssortering.

        Sekundært forurenet materiale kan bl.a. fjernes ved at skære det bort med eller uden brug af elektrisk værktøj, se vejledning fra BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010) og afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

        Man kan undersøge, hvor langt den sekundære forurening er trængt ind i betonen ved at kortlægge og tage prøver, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2015) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.7 Sekundært forurenede materialer (Andersen, 2015).

        Det er mest oplagt at skære, hvor betonen ikke er forurenet, men der kan være praktiske forhold som bæreevne, armering, installationer eller placering af kilden, der gør det umuligt at skære i den ønskede afstand fra fugen. Skæres i forurenet materiale, skal der tages de nødvendige forholdsregler for at minimere generering af PCB-holdigt støv og gas. Figur 9 viser et eksempel på en fjernelse af tilstødende beton til en dørfuge, hvor der ligger et armeringsjern i betonen over døren.

        Billede 6

        Figur 9. Tilstødende beton til dørfuge er fjernet.

        Tillader konstruktionen, at det sekundært forurenede materiale skæres væk omkring dør- eller vinduesåbninger, kan der efterfølgende isættes en større dør eller et vindue, eller falsen kan genopføres i nye PCB-frie materialer, inden isætning af vindue eller dør.

        I nogle tilfælde kan fuger og tilstødende materiale skæres bort i én arbejdsgang. Efterfølgende kan fugen eventuelt separeres fra det tilstødende materiale på en velegnet arbejdsplads uden for bygningen, hvor der tages de nødvendige forholdsregler mod bl.a. spredning af kontamineret materiale (Rex & Sikander, 2006).

        Skal bygningen rives ned, kan de forurenede, tilstødende materialer, der ikke umiddelbart lader sig bortskære fjernes i takt med nedrivningen. Bortskæring i bærende konstruktioner kan ske, når konstruktionen ikke længere bærer noget. Evt. kan hele elementer fjernes og efterfølgende kan forurenet materiale skæres væk på egnet arbejdsplads uden for bygningen.

        Billede 1083

        Figur 10. Da denne skole blev revet ned, blev visse PCB-forurenede materialer fjernet i takt med at etagedæk blev fjernet.

        Erfaringer med brug af værktøj

        En slibestift med konisk udformning kan effektivt slibe fuger i inderhjørner og andre steder, hvor det er svært at komme til (Rex & Sikander, 2006).

        Slibning med slibestift har i en svensk undersøgelse vist sig at afgive mindre PCB til luften end slibning med vinkelsliber. Slibestift vurderes derfor at være bedst egnet ved indendørs renovering (Rex & Sikander, 2006).

            1. 5.1.12 Overfladebelægninger

        Overfladebelægninger, som maling, gulvlak mv., kan som regel slibes væk, dog ikke altid. Vurdér, om fx væggens stabilitet og holdbarhed påvirkes af behandlingen. Vurdér endvidere, hvor meget det underliggende materiale er forurenet og dermed, hvor dybt fjernelsesprocessen skal gå.

        Sandblæsning på porøse overflader

        Typisk kan PCB-holdige porøse overflader som beton, hvor forureningen begrænser sig til de yderste 0,5 cm, sandblæses. Ved sandblæsning blæses finkornet slibende sand på overfladen for at fjerne overfladelag og noget af det porøse materiale nedenunder. Det genererer typisk 20 kg forurenet affald pr. m2, dog afhænger det af, hvor tykt et lag af overfladen, der fjernes. Figur 11 viser et eksempel på en sandblæst betonvæg i et rum, hvor gulvbelægningen er fjernet.

        Billede 11

        Figur 11. Sandblæste betonvægge og fjernet gulvbelægning.

        Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces, og der er derfor mange forholdsregler af hensyn til arbejdsmiljø og spredning til det ydre miljø.

        Efter sandblæsning skal overfladerne rengøres for støv. En finsk undersøgelse viste, at der efter sandblæsning af vægge med maling med et forholdsvis lille PCB-indhold var behov for effektiv støvsugning og afvaskning af væggene, før PCB-koncentrationen på overfladen var acceptabel i forhold til berøring (Kuusisto et al., 2007).

        Figur 12 viser et eksempel på beskyttelsesdragt med friskluftforsyning benyttet under arbejde med sandblæsning af betonoverflader.

        Billede 18

        Figur 12. Person i beskyttelsesdragt med friskluftforsyning ved arbejde med sandblæsning af betonoverflader.

        Det anvendte sand bliver blandet med det afrensede materiale under sandblæsningen. Arbejdes der fx i etageejendomme, må det planlægges, hvordan sand og afrenset materiale på forsvarlig vis kan fjernes fra fx højereliggende etager til et oplagringssted, hvor det kan opbevares under forsvarlige forhold, indtil det skal videre til deponi eller destruktion. Desuden skal der tages højde for vægtbelastningen på etageadskillelserne under sandblæsningen, og hvorvidt der bør foregå en etapevis afrensning og fjernelse for at undgå for høj belastning.

        Blæsning med metalkorn på porøse overflader

        Man kan blæse metalkorn af forskellig størrelse på overfladen. Det kan være mere effektivt end sandblæsning, når der skal fjernes noget af selve byggematerialet. Metalkornene kan genbruges (Mitchell & Scadden, 2001).

        På det danske marked er introduceret en ’Stål Re-Jet’-metode til afrensning af PCB fra gulve og vægge, hvor små metalstykker blæses på overfladen med højt tryk og renser den. Overfladens beskaffenhed og metalstykkernes størrelse bestemmer, hvor dyb afrensningen bliver, og hvordan strukturen i overfladen efterfølgende ser ud.

        Afrensningsteknikken støver og kræver forholdsregler i relation til arbejdsmiljø og beskyttelse af det ydre miljø. Systemet er udviklet, så en samtidig eller efterfølgende støvsugning af affaldet sender blandingen af metalstykker og afrenset materiale ind i et lukket separationsanlæg, der skiller metalstykkerne fra det egentlige affald. Metalstykkerne kan genanvendes, mens mængden af affald, der kun udgøres af det afrensede materiale, automatisk forsegles i tønder.

        Blæsning med metal og skumgummi på porøse overflader

        Der findes en metode, hvor metalkorn blandet med skumgummi blæses på overfladen, den såkaldte Sponge-Jet metode (Maskinteknik, 2013). Denne metode har reduceret affaldsmængde, og blæsematerialet kan genbruges. Metoden kan anvendes til en mere skånsom afrensning af overflader.

        Der findes andre overfladerensningsmetoder, men der er endnu ikke mange erfaringer med dem i Danmark. En metode er ’CO2-blasting’ eller tørisblæsning, hvor små ’piller’ frossen CO2 blæses mod overfladen. Affaldsmængden er mindre end ved almindelig sandblæsning. Man kan ’vaske’ vægge, loft og andre overflader med vand under højt tryk. Øges trykket, kan vand fjerne porøst materiale under overfladebelægningen. Vandet opsamles igen og bortskaffes efter gældende regler (Mitchell & Scadden, 2001). Metoden indebærer, at overfladen opfugtes, og vandindhold, tørretid og efterfølgende behandling skal derfor vurderes. Vandindhold og tørretid er beskrevet i Byg-Erfa bladet, Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering (Byg-Erfa, 2012).

        Ved nedrivning kan afrensning af fx betonelementer foregå på en velegnet arbejdsplads uden for bygningen, hvor der tages de nødvendige forholdsregler mod bl.a. spredning af kontamineret materiale (bl.a. Rex & Sikander, 2006)

        Afrensning af ikke-porøse overflader

        Maling kan fjernes mekanisk eller kemisk fra ikke-porøse overflader som metal. Mekanisk fjernelse kan være sandblæsning, ’CO2-blasting’ eller manuel skrabning eller slibning (Mitchell & Scadden, 2001). Her kan også anvendes afrensning med metalstykker som Stål Re-Jet eller Sponge-jet, som omtalt ovenfor. Kemisk fjernelse kan ske med almindelig malingfjerner, men malingsfjerneren skal formentlig fjernes mekanisk efterfølgende.

        Gulvbelægninger

        Linoleumsgulv eller andre gulvbelægninger kan forholdsvis nemt fjernes, men det skal undersøges, om eventuel tilbageværende gulvlim indeholder PCB, og dermed om den skal slibes eller renses af og under hvilke forholdsregler.

            1. 5.1.13 Fjernelse af andre materialer

        Termoruder

        Termoruder kan fjernes fra bygningen, og det skal overvejes, om selve vinduesrammen også skal skiftes pga. mulig forurening fra kantforseglingen eller isætningsmaterialer. Er der en kalfatringsfuge med PCB omkring vinduet, vil det oftest være hensigtsmæssigt at fjerne hele vinduet med karm, da denne formentlig er forurenet.

        Det er forholdsvis simpelt at udtage termoruder, der er monteret med gummibånd, kronlister og eventuel topforsegling. Termoruder monteret i kit eller fugebånd i trækarme kan kun skæres ud med en særlig skæremaskine. Er kit eller de plastiske fugebånd hårde, kan det være nødvendigt at slå ruden itu for at få den ud.

        Ofte kan det ikke betale sig at genanvende karmen, da PCB kan være trængt ind i træet, og da der er risiko for at forurene den nye termorudes kantforsegling. I sådanne tilfælde udtages hele vinduet inkl. termorude og sendes samlet til et behandlingsanlæg. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige termoruder (Miljøstyrelsen, 2014).

        Kondensatorer

        Hvis der er armaturer til lysstofrør, der kan indeholde PCB-holdige kondensatorer, anbefales det at fjerne kondensatorerne eller skabe vished for, at de ikke indeholder PCB, se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.2.4 PCB i kondensatorer (Andersen, 2015). Kondensatorer med PCB skal håndteres, så udslip undgås, og kondensatorerne skal afleveres til virksomheder, der er godkendt til at håndtere PCB-holdigt affald. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer (Miljøstyrelsen, 2015).

        Inventar og isoleringsmateriale

        Inventar kan være tertiært forurenet gennem optag af PCB fra luften. Det gælder især stole, sofaer og gymnastikmåtter med skumgummi, da skumgummi i særlig grad optager PCB fra luften. Dette gælder endvidere polyurethanskum brugt til isolering.

        1. 5.2 Udtrækning

      Udtrækning består i at reducere PCB-indholdet i forurenet materiale og dermed modificere kilden. Herhjemme har metoden hidtil været anvendt, hvor et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften skal nedbringes.

            1. 5.2.1 Virkemåde

        I lighed med andre kemiske stoffer diffunderer PCB mod områder med lavere koncentrationer. Det er derfor muligt at fjerne PCB fra materialer ved at påføre overfladen et lag, der kan optage PCB. Er PCB vandret fra en PCB-holdig fuge ind i et tilstødende materiale, kan man erstatte den gamle fuge med en ny uden PCB og dermed få PCB’en til at vandre i modsat retning til den nye fuge. Det er en meget langsom proces, der tager år.

        Det er muligt at reducere tiden ved at udtrække PCB’en af byggematerialet. Overfladen påføres et pastalignende materiale, der bl.a. indeholder opløsningsmiddel. Opløsningsmidlet trænger ind i det PCB-holdige byggemateriale og PCB’en går i opløsning. Derefter trækker den ud i pastaen. Pastaen eller udtrækningsmaterialet på overfladen kan tilsættes stoffer, der nedbryder PCB, se afsnit 5.3, Kemisk nedbrydning.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-04.eps

        Figur 13. PCB kan trækkes ud af et materiale ved at påføre en pasta, der bl.a. indeholder opløsningsmiddel. Midlet trænger ind i materialet og opløser PCB’en, og herefter trænger det tilbage i pastaen.

            1. 5.2.2 Kildetyper, der kan behandles

        Metoden kan i princippet anvendes på alle tre kildetyper, men i praksis vil metoden ikke kunne anvendes på primære kilder med høje koncentrationer af PCB.

        Udtrækningsmaterialet mobiliserer kun PCB, så længe det er fugtigt, dvs. det skal beskyttes mod udtørring af en folie (Krag & Kastberg, 2012). Derfor er metoden umiddelbart mest anvendelig på sekundære kilder, hvor fladestørrelsen er begrænset. Det kan med fordel være steder, hvor den sekundære kilde af bygningsfysiske årsager ikke umiddelbart kan fjernes fysisk.

            1. 5.2.3 Erfaringer

        Enkelte danske forsøg med få kvadratmeter væg eller gulv har vist, at metoden formentlig effektivt kan fjerne PCB fra tilgængelige overflader på byggematerialer. Der er udført forsøg med udtrækning af PCB på en tertiært forurenet flade af malet beton og forsøg på sekundært forurenede dørfalse af beton. Disse forsøg er gennemført med et udtrækningsmateriale, der kaldes NMTS (Non-activated MetalTreatment System).

        Udtrækningsmaterialet findes også i en udgave, hvor der er tilsat stoffer, der nedbryder PCB i forbindelse med udtrækningen, den såkaldte ATMS-metode (Activated Metal Treatment System). Det er en patenteret metode, hvor der anvendes et udtrækningsmateriale tilsat metalkomponenter, som nedbryder PCB, se også afsnit 5.3, Kemisk nedbrydning.

        Der er også udført danske laboratorieforsøg med forskellige typer udtræksmaterialer. Resultaterne er beskrevet i Bilag B. Resultater med udtrækning.

        Laboratorieforsøg viser, at ATMS-metoden virker effektivt på relative tynde PCB-holdige kilder som maling og primer, mens metoden er knap så effektiv på tykkere materiale som beton, hvor opløsningsmidlet har en begrænset indtrængning i materialet (Liu et al., 2012). Kildens tykkelse og opløsningsmidlets indtrængningsdybde kan anvendes til at vurdere, hvor effektiv behandlingen vil være. Effektiviteten af udtrækningen var ikke afhængig af de testede koncentrationsniveauer (Liu et al., 2012).

        I et feltstudie i USA er der opnået gode resultater med udtrækning af PCB i maling på industrielle konstruktioner, bl.a. betonbygninger og metaloverflader (Saitta et al., 2015). Målet var at komme under en PCB-koncentration på 50 mg/kg i de pågældende overflader. PCB-koncentrationen i malingen blev reduceret med hhv. 95 % på beton og 60-97 % på metal. Hovedparten af det udtrukne PCB blev fjernet inden for den første uge.

        ATMS-metoden og andre udtrækningsmetoder anvendes sjældent i Danmark (Olsen & Olesen, 2015). Metoderne er ikke anvendt i de cases om afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeluften, som Haven & Langeland har indsamlet (Haven & Langeland, 2016).

            1. 5.2.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold

        Der gælder særlige arbejdsmiljøregler i forbindelse med håndtering af de opløsningsmidler, der anvendes til at mobilisere PCB. Derudover skal det brugte udtrækningsmateriale håndteres og bortskaffes efter de regler, der gælder for PCB-holdigt affald.

        Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv.

        Der skal træffes foranstaltninger mod eventuel brandfare i forbindelse med de anvendte kemikalier.

            1. 5.2.5 Bygningens anvendelse

        Opløsningsmidlernes fordampning til indeluften betyder, at der ikke må være brugere i rummet under udtrækningen. Det er ofte nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere af rummet skal flytte.

            1. 5.2.6 Tidsperspektiv og robusthed

        Langtidseffekterne af metoden er endnu ikke dokumenteret. Formentlig fjerner udtrækningsmaterialet en stor del af PCB-forureningen. I et forsøg, hvor en tertiært forurenet flade af malet beton blev behandlet, indeholdt udtrækningsmaterialet 50 mg PCB pr. kg udtrækningsmateriale efter første behandling (Krag & Rasmussen, 2011b). Det svarer til, at der er fjernet 150-300 mg PCB pr. m2.

        En lille del af PCB’en kan blive mobiliseret og bevæge sig længere ind i fx betonen, og effekten af dette på langt sigt er ukendt. Det er set ved første behandling af en malet dørfals, men efterfølgende faldt koncentrationerne dog igen (Krag & Rasmussen, 2011a). Det er også observeret ved behandling af en dørfals, hvor fugen er fjernet (Frederiksen et al., 2015), se også Bilag B. Resultater med udtrækning. Der mangler dokumentation for, at metoden kan anvendes i praksis i en fuldskalarenovering.

        Metoden fjerner ikke nødvendigvis alt PCB fra byggematerialet.

            1. 5.2.7 Omkostninger

        Metoden genererer mindre affald (3-6 kg/m2) og medfører færre udgifter til rengøring og reetablering sammenlignet med mere omfattende afrensningsmetoder som fx sandblæsning, der genererer ca. 20 kg affald pr. m2.

            1. 5.2.8 Udtrækning i praksis

        Den bedst beskrevne metode til udtrækning består af en emulsion af et organisk opløsningsmiddel, fx toluen, d-limonen eller hexan, i vand og evt. et hydrofilt solvent, dvs. et organisk opløsningsmiddel, der er blandbart med vand, fx metanol eller ethanol (Quinn et al., 2009). I de test, der foretaget i Danmark, er der brugt en emulsion af d-limonen i vand samt ethanol og lidt eddikesyre.

        Metoden kan i princippet anvendes på alle typer kilder, dog ikke direkte på fuger, se afsnit 5.2.2, Kildetyper, der kan behandles. Eventuelle fugerester, der sidder tilbage efter fjernelse af selve fugen, kan dog behandles.

        I praksis fugtes overfladen ofte med sprit, før udtrækningsmaterialet påføres, for at øge mobiliteten af PCB og mindske udtørringen af materialet. Desuden skal udtrækningsmaterialet tildækkes med folie, der forsegles omhyggeligt langs kanterne, fx med alutape, for at hindre udtørring. Udtørrer materialet, mister det sin effekt (Krag & Kastberg, 2012).

        Normalt er flere behandlinger påkrævet. Generelt anvendes to behandlinger til tertiære kilder og tre behandlinger til sekundære kilder. Hver behandling skal sidde i 2-3 uger. Efter endt behandling vaskes/tørres efter med vand eller sprit for at fjerne rester af udtrækningsmaterialet. Da flere behandlinger er nødvendige, kan det tage op til tre måneder at fuldende udtrækningen.

        Under arbejdet med udtrækningsmaterialet skal der anvendes egnede personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn og handsker pga. opløsningsmidlerne og evt. heldragt mod stænk. Metoden støver ikke.

        Udtrækningsmaterialet er brændbart, men dog ikke selvantændende. Derfor skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger mod brand og eksplosionsfare. Efter behandlingen skal udtrækningsmaterialet bortskaffes som farligt affald, da det indeholder PCB. Der er ca. 3-6 kg affald pr. m2 behandlet flade. Figur 14 viser et foto fra et laboratorieforsøg, hvor nogle betonstænger er påsmurt en udtrækningspasta. Betonstængerne er fra en dørfals, der er sekundært forurenet af en fuge omkring døren.

        Billede 20

        Figur 14. Forsøg med pasta til udtrækning af PCB på betonstænger, der er skåret ud af en dørfals.

            1. 5.2.9 Offerfuger

        Offerfuger er nye midlertidige fuger, der erstatter gamle PCB-holdige fuger. De skal opsuge PCB fra de tilstødende materialer i løbet af et år eller mere og herefter udskiftes. Offerfuger skal som udgangspunkt udføres med fugemasser, der materiale- og egenskabsmæssigt er så tæt på de oprindelige fuger som muligt, og som vil være i stand til at optage den fornødne bevægelse.

        Udfør en prøve, og vurdér fugens vedhæftning og kompatibilitet med kontaktflader. Inden der lægges offerfuger, skal det vurderes, om der er primer på overfladen, og hvorvidt det kan forringe resultatet af udtrækningen. I en svensk undersøgelse var primeren formentlig medvirkende årsag til, at der ikke trængte så meget PCB ud i fugen (Sundahl et al., 2001).

        1. 5.3 Kemisk nedbrydning

      Kemisk nedbrydning består i at reducere PCB-indholdet i forurenet materiale og dermed modificerer kilden. Er PCB trængt ind i selve materialet, må metoden kombineres med udtrækning.

            1. 5.3.1 Virkemåde

        PCB kan behandles kemisk, hvorved det nedbrydes til mindre skadelige stoffer. Dette kan foregå ved at tilsætte stoffer, der fjerner kloratomerne på de to fenylringe, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.2 Fysisk-kemiske egenskaber (Andersen, 2015). Tilbage er bifenyl, der er mindre giftigt end PCB, og som ikke ophobes i miljøet.

        Et udtrækningsmateriale kan tilsættes bimetalliske partikler, der består af et frit metal, fx magnesium eller jern, legeret med en katalysator, fx palladium (Quinn et al., 2009). Metallerne nedbryder PCB i udtrækningsmaterialet ved at fjerne kloratomerne (DeVor et al , 2009). Slutproduktet er som oftest bifenyl. Laboratorieforsøg har endvidere vist, at bifenyl i nogle opløsningsmidler kan nedbrydes af det bimetalliske system (DeVor et al., 2008). I laboratorieforsøg har forskerne nedbrudt PCB med magnesium, syre og opløsningsmidler (Maloney et al., 2011). Denne metode, samt metoden med katalysator, er anvendt på PCB-holdigt udtrækningsmateriale i forbindelse med fjernelse af PCB fra maling på beton- og metalflader (Saittan et al., 2015). Begge metoder viste gode resultater.

        Der findes en række innovative metoder til at nedbryde PCB, bl.a. biologisk nedbrydning og nedbrydning ved hjælp af plasma. Biologisk nedbrydning med mikroorganismer er bl.a. anvendt til at rense olieforurenet jord og vil potentielt kunne anvendes til oprensning af PCB-forurenede bygningsmaterialer eller i behandling af PCB-holdigt affald. Plasma anvendes i luftrensesystemer og har vist sig at kunne nedbryde PCB. Potentielt vil plasma kunne anvendes på andet end luft. Ingen af disse metoders effekt er imidlertid dokumenteret, og i hvert enkelt tilfælde er det derfor nødvendigt at vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for valg af metoden.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-05.eps

        Figur 15. Man kan tilsætte bimetalliske partikler til udtrækningsmaterialet. Metallerne nedbryder PCB i udtrækningsmaterialet ved at fjerne kloratomerne, så der kun er bifenyl tilbage. Bifenyl er mindre giftigt end PCB og ophobes ikke i naturen.

            1. 5.3.2 Kildetyper, der kan behandles

        Kemisk destruktion af PCB er brugt i forbindelse med nedbrydning af PCB i skibsmaling. Er der tale om en indtrængning af PCB, vil kemisk nedbrydning næppe kunne anvendes på forurenede overflader, medmindre det kombineres med udtrækning (Allen et al., 2011).

            1. 5.3.3 Erfaringer

        Der er ingen dokumenterede danske erfaringer med kemisk nedbrydning af PCB. Kemisk nedbrydning af PCB i byggematerialer er ikke særlig velbeskrevet (Allen et al., 2011). Der er gennemført laboratorie- og feltforsøg med henblik på at fjerne PCB fra maling ved at nedbryde PCB’en kemisk i udtrækningsmaterialet. Resultaterne af disse forsøg har været gode (Saittan et al., 2014 og 2015).

            1. 5.3.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold

        Der kan være særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndtering af de opløsningsmidler, der anvendes til at mobilisere PCB.

        Metoden støver ikke, så man undgår spredning af PCB-holdigt støv.

            1. 5.3.5 Bygningens anvendelse

        Når PCB nedbrydes som led i udtrækningen, er det ofte nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange med nyt udtrækningsmateriale, hvilket kan tage op til tre måneder. Det betyder, at brugere ikke kan opholde sig i rummet og skal flytte.

            1. 5.3.6 Tidsperspektiv og robusthed

        Metodens robusthed er endnu ikke afprøvet, men kan formentlig sammenlignes med udtrækningsmetoden.

            1. 5.3.7 Omkostninger

        Der ligger stadig noget udviklingsarbejde i at billiggøre metoden, fx ved at udelade det dyre katalysatormetal (Maloney et al., 2011; Saitten et al., 2015).

            1. 5.3.8 Kemisk nedbrydning i praksis

        Der er få danske erfaringer med den såkaldte aktiverede udtrækningsmetode ’Activated Metal Treatment System’ (AMTS). Det er en patenteret metode, som består i, at et udtrækningsmateriale tilsættes metaller, som nedbryder PCB. Fremgangsmåden er den samme som ved udtrækning, se afsnit 5.2 Udtrækning, men der er ikke gennemført forsøg med fuldskalarenovering endnu. Det aktiverede udtrækningsmateriale er på nuværende tidspunkt for dyrt i forhold til omkostningerne ved at skaffe sig af med ikke-aktiveret udtrækningsmateriale som farligt affald, se afsnit 5.3, Kemisk nedbrydning.

        1. 5.4 Udbagning

      Udbagning benævnes også ”termisk stripning” og består i at reducere PCB-indholdet i forurenet materiale gennem opvarmning. Det modificerer dermed kilden. Metoden har hidtil primært været anvendt, hvor man vil nedbringe uacceptabelt indhold af PCB i indeluften.

      Der er lavet laboratorieforsøg med udbagning af PCB-forurenet mineralsk byggeaffald (Hougaard & Mortensen, 2014). Forsøgene viser, at det er muligt at gennemføre en termisk rensning af nedknust sekundært og tertiært forurenet materiale gennem udbagning, og at metoden er velegnet til at afprøve i stor skala. Metoden fungerer ikke godt, hvis der er primære kilder med højt indhold af PCB blandt de materialer, der skal udbages. Det skyldes, at de primære kilder også opvarmes og dermed kan forurene materialerne og hindre optimal rensning. De kan også medføre længere behandlingstid og øget energiforbrug.

            1. 5.4.1 Virkemåde

        Udbagning er en afhjælpningsmetode, der udnytter, at emissionen af PCB fra byggematerialer stiger med stigende temperatur.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-06.eps

        Figur 16. Når materialerne opvarmes, afgasser mere PCB end under normale temperaturforhold.

        Som vist i figur 17, er der en stærk afhængighed mellem temperaturen og de enkelte PCB-kongeners damptryk (Paasivirta & Sinkkonen, 2009). Ved en temperaturstigning fra 20 til 40 °C stiger damptrykket med en faktor 6-9. Jo mindre flygtig kongenet er, jo større er den relative stigning. Ved en temperaturstigning fra 20 til 50 °C stiger damptrykket 14-23 gange. Desuden viser nogle undersøgelser af fordampning fra fugemasse, at der er sammenhæng mellem de enkelte kongeners emissionsfaktor og damptryk, og det betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem emissionen fra kilden og temperaturen (Guo et al., 2011).

        Billede 449

        Figur 17. Afhængighed mellem damptrykket for de syv indikatorkongener og temperaturen (Paasivirta & Sinkkonen, 2009).

        Gennem opvarmning af materialerne øges mængden af PCB på gasform. Det øger mobiliteten af PCB’en og dermed fordampningen. Under opvarmningen kan der fjernes en mængde PCB, der under normale omstændigheder vil tage år om at fordampe.

        En grundig kortlægning af PCB-forureningen er nødvendig, bl.a. for at undgå, at primære kilder udbages. Metoden potentiale afhænger af:

        • –hvor meget PCB, der kan fjernes fra det aktuelle område før opvarmningen

        • –hvor meget PCB der er i de tilbageværende materialer og konstruktioner

        • –hvor dybt PCB’en er trængt ind i de tilbageværende materialer og konstruktioner

        • –hvor høj temperatur de tilbageværende materialer og konstruktioner kan tåle

        • –hvorvidt udbagning kan afhjælpe den for høje PCB-koncentration i indeluften.

        Dertil kommer, at luften skal udskiftes eller renses, så den fordampede PCB løbende fjernes. PCB-afgivelsen fra vægge er ubetydelig uden luftrensning under udbagningen. Luftrensning eller et tilsvarende luftskifte med ren luft er således en forudsætning for, at udbagning fungerer optimalt (Lundsgaard, 2011).

        Man kan gennemføre laboratorieforsøg for at bestemme fordampningspotentialet fra de enkelte materialer og for at finde ud af, hvor meget og hvor længe materialerne bør opvarmes. Laboratorieforsøgene kan også anvendes til at fastslå behovet for luftrensning under opvarmningen.

            1. 5.4.2 Kildetyper, der kan behandles

        Både sekundære og tertiære kilder kan udbages, såfremt materialet kan tåle opvarmning. Metoden er ikke egnet til de primære kilder pga. deres ofte meget høje PCB-koncentrationer. Primære kilder bør ikke opvarmes, da deres fordampningspotentiale kan være så stort, at det forurener andre materialer.

        Sekundære kilder, fx beton, der støder op til PCB-holdig fugemasse, kan behandles med lokal opvarmning, se Bilag A. Erfaringer med udbagning.

        Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at metoden vil kunne fungere på alle materialetyper og alle typer sekundære og tertiære kilder.

            1. 5.4.3 Erfaringer

        Der er kendskab til flere cases med udbagning i Danmark, se også Bilag A. Erfaringer med udbagning.

        Lokal opvarmning eller opvarmning af hele rum

        I to forsøg blev hele rum opvarmet, og i ét forsøg blev et afgrænset areal af sekundært forurenet beton opvarmet. PCB-koncentrationen i indeluften blev i alle tre forsøg målt før og efter behandlingen. Målingerne viste, at PCB-koncentrationen i luften blev reduceret med en faktor 1,5-3,3. Udbagning kan derfor anvendes lokalt på sekundære kilder og i rum på tertiære kilder.

        I forsøget med lokal opvarmning af sekundær forurenet beton indgik to klasselokaler på en skole. De primære kilder blev fjernet i begge lokaler, men i det ene lokale blev der gjort en ekstra indsats for at minimere spredning, og gulv og maling på væggen blev fjernet. Reduktionen i indeluftens PCB-koncentration var relativt større i dette lokale sammenlignet med det andet lokale, hvor kun primære kilder var fjernet.

        Opvarmningsperiodens længde

        Et forsøg i Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt viste, at én kort opvarmningsperiode på fem dage ikke var tilstrækkelig. Den mængde PCB, der kan mobiliseres med opvarmning, er ikke udtømt efter fem dages opvarmning. Det er muligt at fjerne dobbelt så meget PCB ved opvarmning i ti dage (Lundsgaard, 2011). Luften skal renses under opvarmningen.

        Som led i afhjælpningen i Birkhøjterrasserne blev vægfladerne opvarmet til mindst 50° C i 10 døgn, mens luften blev renset ved hjælp af recirkulerende luftrensning med kulfiltre. Lufttemperaturen var typisk 55-70° C. Udbagningen blev gennemført efter, at både primære, sekundære og tertiære kilder var blevet fjernet, se også Bilag A. Erfaringer med udbagning og Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt.

        Kombination af udbagning og indkapsling

        Ved afhjælpning af uacceptabelt indhold af PCB i indeluften i en skole, er valgt en kombinationsløsning, hvor de mest forurenede materialer først blev fjernet fra bygningen, hvorefter der blev foretaget en udbagning og en forsegling af udvalgte overflader, se Bilag A. Erfaringer med udbagning.

            1. 5.4.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold

        Udbagning har den fordel, at metoden ikke støver. Recirkulerende luft skal renses, og der skal etableres undertryk i de behandlede rum, så dampene holdes inde i rummene.

        Fjernes de primære kilder ikke inden opvarmning, kan de afgive en større mængde PCB til luften, og det kan øge koncentrationen af PCB væsentligt, måske mere end luftrensningen kan fjerne. Ved nedkøling kan PCB’en sætte sig på alle overflader igen for senere at blive frigivet til luften. En grundig kortlægning af PCB forud for opvarmningen er derfor nødvendig.

        Alle materialer, som ikke tåler varme, skal fjernes inden opvarmning. Det drejer sig især om brændbare og eksplosive materialer. Der er en risiko for, at tilbageværende byggematerialer kan tage skade af opvarmningen, bl.a. pga. udvidelse og udtørring.

        Ophold i forbindelse med fx kontrolmålinger skal under opvarmningen gennemføres forsvarligt.

            1. 5.4.5 Bygningens anvendelse

        Bygningen skal som minimum rømmes i nogle måneder. Før opvarmning skal man gennemgå bygningen og fjerne varmefølsomme materialer og primære kilder. Derefter skal der opsættes luftrensere og opvarmningsudstyr. Formentlig vil det være nødvendigt at opvarme flere gange over en periode på nogle uger.

            1. 5.4.6 Tidsperspektiv og robusthed

        Effekten af udbagning på længere sigt er ikke veldokumenteret. Langtidseffekten er kun undersøgt i én case, men foreløbig med et positivt resultat i forhold til PCB-koncentrationen, se Bilag A. Erfaringer med udbagning.

        Både før og efter en varmebehandling bør PCB-koncentrationen i de sekundære og tertiære kilder bestemmes og PCB-koncentrationen i luften måles. Vurdering af effekten på langt sigt vil nok især gælde de sekundære kilder, der oftest er forurenet i større dybde end de tertiære. Principielt kan resterende PCB inde i materialet trænge tilbage til det udbagte materiale og ud i indeluften.

        Behandlede materialer kan stadig indeholde PCB.

            1. 5.4.7 Omkostninger

        Der er omkostninger forbundet med den meget detaljerede kortlægning af bygningen, der skal sikre, at alle PCB-kilder og inventar, der ikke kan tåle opvarmning, bliver identificeret og fjernet før opvarmning. Forsøg med udvalgte materialer inden den endelige udbagning vil også medføre omkostninger. Der er udgifter til køb eller leje af udstyr og driftsudgifter til bl.a. el og servicering af udstyr i perioden, hvor afhjælpningstiltaget gennemføres. Der kan være særlige krav til strømforsyning i forbindelse med opvarmning og den ventilation, der skal skabe undertryk for ikke at sprede de høje koncentrationer af PCB i indeluften.

            1. 5.4.8 Udbagning i praksis

        Der findes ingen præcise retningslinjer for, hvordan man udbager PCB. I praksis er udbagning blevet gennemført f i Danmark, men med forskellige fremgangsmåder. Erfaringerne fra fire cases er samlet i bilag A, Erfaringer med udbagning.

        Før afhjælpningen på Gadstrup skole ved Roskilde er der bl.a. gennemført forsøg med opvarmning og afgivelse af PCB fra materialer fra skolen, se Bilag A. Erfaringer med udbagning. Gennem systematiske laboratorietest af forskellige opvarmede materialer fra skolen har man undersøgt, hvorvidt udbagningen vil have den ønskede effekt, og hvor længe eller hvor mange gange behandlingen eventuelt må gentages, før den PCB, der kan mobiliseres, er fjernet.

        Figur 18 viser en varmeblæser og en luftrenser anvendt i forbindelse med udbagning.

        Billede 28

        Figur 18. Varmeblæser og luftrenser anvendt i forbindelse med udbagning.

        1. 5.5 Indkapsling

      Indkapsling er en metode, der anvendes til at kontrollere eksponeringen i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. I visse sammenhænge anvendes ordet ’forsegling’ om indkapsling. Metoden er midlertidig, fordi PCB-kilden ikke fjernes og dermed skal håndteres på et senere tidspunkt. Ved indkapsling bør der skelnes mellem et akut behov for midlertidig afhjælpning og en mere permanent løsning, om end denne også er midlertidig, da PCB’en forbliver og skal håndteres på et senere tidspunkt.

            1. 5.5.1 Virkemåde

        Ved indkapsling forsegles PCB-holdige materialer, så fordampningen af PCB til indeluften forhindres eller nedsættes. Samtidig forhindres direkte berøring. Indkapsling kan enten foretages med en membran eller ved at påføre en overfladebehandling.

        Når en primær kilde indkapsles, vil afgivelsen af PCB til indeluften oftest blive mindre, men indkapslingens effekt på PCB-koncentrationen i indeluften vil bl.a. afhænge af, hvor mange sekundære og tertiære PCB-kilder der er i rummet eller bygningen. De sekundære og tertiære kilder kan begynde at afgive PCB til indeluften, når koncentrationen falder, se bl.a. afsnit 1.1, Spredning af PCB.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-08.eps

        Figur 19. Indkapslingen forhindrer eller nedsætter fordampningen af PCB til indeluften.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-03.eps

        Figur 20. Primære kilder kan indkapsles, men effekten vil bl.a. afhænge af, hvor mange sekundære og tertiære PCB-kilder der er tilbage.

            1. 5.5.2 Kildetyper, der kan behandles

        Indkapsling af primære kilder er en mulighed, når der er behov for hurtigt at iværksætte afhjælpende foranstaltninger.

        Som en længerevarende løsning er indkapsling fortrinsvis anvendt på sekundære og tertiære PCB-kilder. Om det er overkommeligt fx at indkapsle større overfladearealer, afhænger af metoden.

        I Danmark er anvendt afdækning med alutape, påføring af silikatbaseret lak samt særlige typer maling. Producenterne anbefaler, at produkterne hovedsageligt anvendes på sekundære og tertiære kilder, dog kan visse produkter anvendes direkte på fuger.

        Til sekundære kilder anvendes i Tyskland bl.a. epoxy- og polyuretanbaserede overfladebehandlinger og isoleringstapet med en polyethylenfolie med aluminium eller aktivt kul (Bonner, 2011). I tysk terminologi dækker sekundære kilder over, hvad der her er defineret som sekundære og tertiære kilder, se afsnit 5.1.3, Erfaringer med fysisk fjernelse.

        Det kan være attraktivt at indkapsle sekundære kilder, der kan være vanskelige at bortskære, fx beton fra bærende søjler, overliggere mv.

        I Tyskland er rumlig adskillelse af sekundære kilder og indeluften anvendt. Det kan fx være en ny væg, der afskærer kontakten mellem sekundære kilder og indeluften (Bonner, 2011).

            1. 5.5.3 Erfaringer

        I Danmark er der anvendt indkapsling i en del PCB-forurenede bygninger. Metoden er bl.a. anvendt, hvor de målte PCB-koncentrationer i indeluften ikke har ligget meget over Sundhedsstyrelsens vejledende lave aktionsværdi på 300 ng/m3. Metoden er også anvendt på bygningsdele, der ikke kan fjernes af konstruktionsmæssige årsager.

        Indkapsling af fuger med silikatspærre

        Indkapsling med silikatbaseret lak har i de fleste tilfælde været anvendt uden at øge ventilationen. Der findes data fra fire cases med indkapsling af PCB-holdige fuger (primære kilder) med silikatspærre som eneste afhjælpningstiltag (Haven & Langeland, 2016).

        I en af disse cases ses der 1 år og 3 måneder efter indkapslingen en meget begrænset reduktion i den gennemsnitlige koncentration af PCB i indeluften. Den maksimale koncentration før indkapsling var på 464 ng/m3, mens den efter indkapsling er på 380 ng/m3.

        I to cases er der lidt over 4 år efter indkapslingen en reduktion af indholdet af PCB i indeluften på hhv. 25 % og 46 %, men dette har ikke været tilstrækkeligt til at nå under den lave vejledende aktionsværdi fra Sundhedsstyrelsen på 300 ng/m3.

        I den fjerde case er der opnået en reduktion på 44 %, baseret på målinger 1 år og 3 måneder efter indkapslingen. Der kan således opnås en vis effekt ved indkapsling af primære PCB-kilder.

        Indkapsling med alutape

        En række cases dokumenterer, at indkapsling med alutape kunne nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften, men effekten var begrænset, og koncentrationen nåede ikke under den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3 (Haven & Langeland, 2011).

        Indkapsling af PCB-holdige fuger med alutape dækket med trælister er anvendt som en akut, midlertidig afhjælpning i Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt. Hermed kunne man også undgå berøring af de PCB-holdige fuger. Indkapslingen sænkede koncentrationen af PCB i indeluften, men ikke tilstrækkeligt til at opnå sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Senere forsøg med øget luftskifte i to værelser med indkapslede PCB-holdige fuger viste, at de tertiære kilder, dvs. de forurenede overflader, afgav PCB til rumluften efter indkapslingen (Lyng et al., 2015), se også afsnit 1.1, Spredning af PCB.

        Indkapsling og rengøring

        Tyske erfaringer med midlertidig forsegling af fuger i kombination med intensiv rengøring på en skole viste en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % (Bent et al., 1994).

        Indkapsling med tapet

        Et pilotstudie fra Tyskland viste, at det var muligt at opnå gode resultater ved at fjerne primære kilder og indkapsle vægge og lofter med tapet med aktivt kul, men pga. brandfare blev metoden ikke benyttet i fuld skala (Haven & Langeland, 2011). Hans Ole Andersen, ZenZors A/S (email, 23/03/2015) oplyser, at denne tapettype har opnået brandklassifikation B. I en case fra USA blev der benyttet en polyethylenfolie på loftet, men det gav ingen effekt, hvilket formentlig skyldes loftkildens lille bidrag til den samlede belastning (Haven & Langeland, 2011).

        Der er gennemført laboratorieforsøg med indkapsling med to slags tapet: PERMASORB™ Adsorber Tapet og The Surface Emissions Trap (cTrap). Anvendelse af PERMASORB™ til PCB-indkapsling er tidligere testet af producenten og viste en reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften på 90 %. Indkapsling af PCB med cTrap er ikke tidligere testet, men det er dokumenteret, at produktet kan reducere afgasning af udvalgte VOC’er med 98 % og blokere partikelbundne emissioner såsom mykotoksiner. Resultaterne viste, at indkapslingen kunne nedsætte PCB-koncentrationen i indeluften. Reduktionen var sammenlignelig med fjernelse af kilden. Potentialet for udtrækning af PCB fra de forurenede materialer forbliver dog uklart for begge undersøgte tapeter (Kolarik et al., 2016).

        Indkapsling med forsatsvæg

        I en case fra USA blev der bygget en indvendig væg for at indkapsle PCB’en, og det blev suppleret med andre afhjælpningstiltag. Det samlede resultat var positivt (Haven & Langeland, 2011).

        Indkapsling med belægninger

        I USA er der gennemført laboratorieforsøg med belægninger, herunder epoxy, akryl, polyuretan, polyurea, alkyd og latex. Produkterne er alle tilgængelige på markedet i USA, og der er ikke testet silikatbaserede belægninger.

        Resultaterne viser bl.a., at den mest modstandsdygtige af de testede belægninger er epoxy uden opløsningsmiddel. Epoxyen er dog ikke fuldstændig tæt for gennemtrængning af PCB. Akryl og latex er de mindst effektive af de afprøvede materialer, mens polyuretan ligger omtrent midt imellem.

        Følgende faktorer er med til at bestemme, hvor kraftig en kilde, der kan indkapsles (Guo et al., 2012b):

        • –Afhjælpningens mål

        • –Kildens evne til at holde på PCB

        • –Indkapslingsmaterialets evne til at transportere PCB

        • –Indkapslingens tykkelse.

        En indkapsling kan således have forskellig ydeevne afhængig af kildematerialets egenskaber. Er målet at nedsætte indholdet af PCB i indeluften, må også arealet af PCB-kilden, andre kilder i rummet og ventilationsforholdene tages i betragtning (Guo et al., 2012b).

            1. 5.5.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold

        Påføring af visse overfladebehandlinger kræver særlige arbejdsmiljømæssige hensyn. De flydende produkter males, sprøjtes eller pudses på, mens membraner og tape klæbes op (Haven & Langeland, 2016).

        Hvor PCB-holdige fuger skal kunne optage bevægelser, skal det dokumenteres, at indkapslingen kan holde til bevægelserne i hele afhjælpningens forventede levetid. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om den valgte indkapslingsmetode fungerer fugtteknisk acceptabelt sammen med konstruktionen, se også afsnit 5.5.8, Indkapsling i praksis.

        Uanset, hvilken indkapslingsmetode der vælges, bør renoveringen følges op med målinger af koncentrationen i indeluften over en længere periode, gerne et år eller mere, så det kan dokumenteres, at PCB-koncentrationen holder sig på et acceptabelt niveau. Dette anbefales i Tyskland (Bonner, 2011).

        Indkapslingsløsningen bør dokumenteres i detaljer og denne dokumentation knyttes til ejendommens øvrige dokumentation. Driftspersonalet skal være bekendt med løsningerne og dokumentationen, ligesom de bør modtage udførlig information om, hvilken betydning renoveringsløsningen har for den fremtidige drift og vedligeholdelse af ejendommen.

        Ved salg eller ændring af ansvarsforhold i forhold til driften skal ejer sikre, at den nye ejer eller den nye driftsansvarlige er fuldt informeret om PCB i bygningen. Det er nødvendigt for at sikre, at PCB-membranerne ikke beskadiges ved vedligeholdelsesarbejder, ombygninger eller renoveringer, se også afsnit 2.8.1, Efter afhjælpning.

            1. 5.5.5 Bygningens anvendelse

        Sker indkapslingen uden at fjerne fugen, kan bygningen ofte være i drift, da indkapsling kan være forholdsvis hurtig at etablere. Dermed vil brugerne opleve meget små gener. For driftsherren betyder det, at der som regel ikke er behov for at genhuse brugerne. Anvendes større membraner eller overfladebehandlinger, må rummene rømmes og brugere flyttes. Det gælder også, hvis fugerne bliver fjernet.

            1. 5.5.6 Tidsperspektiv og robusthed

        Efter indkapsling vil der fortsat være PCB i bygningen. Man vil igen skulle vurdere PCB-problemet ved fx funktionsskift, nedrivning eller renovering af bygningen.

        Der findes to cases, hvor der er målt PCB i indeluften 4 år og knap 2 år efter indkapsling af primære kilder. I begge cases har indkapslingen reduceret koncentrationen af PCB i indeluften, dog ikke til et niveau under Sundhedsstyrelsens anbefaling på 300 ng/m3 (Haven & Langeland, 2016). Ellers er der ikke fundet danske erfaringer med metodens effekt på længere sigt eller indkapslingens fysiske robusthed i forhold til brugernes adfærd og bevægelser i konstruktionen.

        Bygherren skal være bevidst om behov for dokumentation og kontrolforanstaltninger, også ved salg af ejendommen.

            1. 5.5.7 Omkostninger

        Sammenlignet med mange andre afhjælpningsmetoder er de fleste indkapslingsmetoder meget hurtigere at planlægge og gennemføre og dermed også mindre omkostningsfulde end metoder, der indebærer, at PCB fjernes. Der findes oplysninger om omkostninger fra to cases fra folkeskoler, hvor midlertidig indkapsling af primære kilder har været eneste afhjælpningstiltag (Haven & Langeland, 2016).

            1. 5.5.8 Indkapsling i praksis

        Indkapsling kan i princippet benyttes på både primære, sekundære og tertiære kilder i en PCB-forurenet bygning.

        Følgende egenskaber ved indkapslingsmaterialet bør overvejes, når beton indkapsles:

        • –Elasticitet eller stivhed

        • –Lagtykkelsen

        • –Hårdhed

        • –Tørrings- eller hærdningstid

        • –Forenelighed med eksisterende overflade.

        Indkapslinger på gulve bør bestå af to belægninger med forskellig farve, så man kan se, hvornår der er brug for ny overfladebehandling som følge af slid (Mitchell & Scadden, 2001).

        Det valgte forseglingsmateriale skal kunne tåle de påvirkninger, som det udsættes for under brug af lokalerne.

        Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om den valgte indkapslingsmetode fungerer fugtteknisk acceptabel sammen med konstruktionen. Er der risiko for fugt i konstruktionen, skal indkapslingen være tilstrækkelig diffusionsåben, så fugt ikke ophobes i konstruktionen; fx kan opstigende grundfugt ophobes i en indkapslet kældervæg (Brandt, 2013). Dokumentation for indkapslingsmaterialernes fugtdiffusionsegenskaber kan blandt andet indgå som grundlag for vurderingen af, hvor egnet indkapslingsmetoden er.

        Der to typer indkapsling. Man kan enten afdække med alutape eller behandle overfladen med fx klar speciallak.

        Indkapsling med alutape

        Inden indkapsling med alutape, kan fugerne erstattes af offerfuger. Det kan ske ved at fjerne de oprindelige fuger og lægge nye fuger, der kan fungere som offerfuger, se afsnit 5.2.9, Offerfuger.

        Før alutapen monteres, skal fladerne ved siden af fugen rengøres, så tapen fæster bedst muligt. Tapen skal ligge helt tæt til underlaget uden luftlommer, der kan skabe forbindelse til den omgivende luft. Tapen skal dække hele fugen.

        Er der risiko for fysisk påvirkning fra brugere, beskyttes tapeafdækningen i hele sin længde med lister eller plader udskåret til formålet. Listerne skal være fastgjort tæt til underlaget og skal dække tapen overalt. Tapen må ikke beskadiges eller gennembrydes, fx af skruer under påsætning af listerne.

        Figur 21 viser et eksempel på indkapsling. Fugen mellem væg og loft er dækket af alutape, mens fugen mellem to vægelementer er dækket af alutape beskyttet af en træplade.

         

        Billede 29

        Figur 21. Indkapsling af fuge med alutape, der på væggen er overdækket med en træplade.

        Indkapsling med lak eller overfladebehandling

        Vælger man at fjerne fuger, skal man fjerne så meget fuge og bagstop som muligt. Efterfølgende gøres fladerne omkring fugen rene, og lakken påføres kontaktfladerne for den nye fuge. Følg producentens anvisninger, eller lad et firma med erfaring i påføring af lakken udføre opgaven. Lakken påføres ofte i flere lag, og når den er tør, lægges en ny fuge på et nyt bagstop.

        Vælger man ikke at fjerne fugen, påføres lakken hen over fugen og skal dække arealet fra fugen og mindst 10 cm på hver side af fugen.

        Der er flere produkter på markedet, bl.a. et tokomponent epoxybaseret produkt og et dansk silikatbaseret produkt. Producenterne angiver selv, at deres produkt først og fremmest er egnet til sekundære og tertiære kontaminerede bygningsdele, fx beton og malede vægge.

        Ved indkapsling af større flader, fx vægge, må det sikres, at overfladen fungerer sammen med det valgte indkapslingsprodukt. Producentens anvisninger skal følges. Der kan være krav til tykkelsen af påføringslag, og kravene skal overholdes, da tykkelsen af lagene kan have afgørende betydning for indkapslingens funktion.

        1. 5.6 Ventilation

      Ventilation er en metode, der anvendes til at kontrollere eksponeringen i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Ventilation kan kun fjerne en ubetydelig mængde PCB fra bygningen, men kan medvirke til at holde PCB-koncentrationen i indeluften på et acceptabelt niveau. Derfor betragtes ventilation udelukkende som et middel til at kontrollere eksponeringen.

      Oftest anvendes metoden som en indledende, midlertidig afhjælpning. Ventilation i forbindelse med afhjælpningstiltag og håndtering af materialer med PCB er beskrevet i afsnit 5.4, Udbagning og afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø.

            1. 5.6.1 Virkemåde

        Når luftskiftet øges, påvirker det PCB-koncentrationen i indeluften næsten omgående, og metoden anbefales derfor som et umiddelbart afhjælpningstiltag, når der er fundet for høje koncentrationer af PCB i indeluften, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 9.3 Midlertidige afhjælpningstiltag (Andersen, 2015).

        Kildernes betydning for effekten

        Effekten af det øgede luftskifte på koncentrationen af PCB i indeluften er ikke entydig. Det skyldes blandt andet, at rumluftens koncentration af PCB kan have indflydelse på fordampningen af PCB. Der er dog forskel på, hvordan de forskellige kildetyper påvirkes.

        Fordampningen fra en primær kilde med en høj koncentration af PCB og et forholdsvis lille overfladeareal, fx en fuge, vil i ringe grad påvirkes af ændringer i koncentrationen i indeluften. Det betyder, at et øget luftskifte, alt andet lige, vil kunne fortynde kildebidraget fra en sådan primærkilde.

        Koncentrationen af PCB i rumluften kan have stor betydning for, om tertiære kilder vil optage eller afgive PCB til indeluften. Det gælder især tertiære kilder med relativt lavt indhold af PCB og et stort overfaldeareal, fx vægge, lofter og gulve. Hvis disse kildetyper afgiver PCB til indeluften, vil et øget luftskifte i sig selv kunne medføre en øget fordampning. Det betyder, alt andet lige, at et øget luftskifte i meget ringe grad vil kunne fortynde kildebidraget, fordi faldet i luftens PCB-koncentration modsvares af en øget fordampning fra de tertiære kilder. Øget ventilation kan derfor have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet. Det gælder også, selvom de primære kilder er fjernet eller indkapslet, da de sekundære og tertiære kilder kan være så kraftige, at de kan fordampe PCB til indeluften i en grad, der gør, at PCB-koncentrationen overskrider den lave vejledende aktionsværdi.

        Mekanisk ventilation

        Inden mekanisk ventilation øges, skal man analysere bygningsforhold og luftstrømme og sørge for, at ventilationen som udgangspunkt er korrekt indreguleret og balanceret. Placering af PCB-kilder, recirkulering og trykforhold kan have betydning for PCB-koncentrationen i indeluften.

        Der er eksempler på, at øget ventilation eller ændrede trykforhold har forøget PCB-indholdet i indeluften. Øges lufthastigheden hen over kilderne, når ventilationen øges, kan dette øge emissionen. Er ventilationsanlægget forurenet med PCB, kan recirkulation bidrage til en højere koncentration i lokalet. Udvendige fuger og 1-trinsfuger med PCB udgør også en risiko, hvis ventilationen ikke balancerer, fordi ventilation med undertryk kan betyde, at luft med PCB bliver trukket ind gennem klimaskærmen til indeluften. Omvendt kan ventilation med overtryk betyde, at fugt presses ud i konstruktionen, og der kan opstå risiko for skimmelvækst.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-09.eps

        Figur 22. Når luftskiftet øges, påvirker det PCB-koncentrationen i indeluften næsten omgående, men det kan samtidig øge emissionen fra de store tertiært forurenede fladekilder.

        Hvor meget PCB kan ventilation fjerne?

        Med udgangspunkt i data fra Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt er der regnet på, hvor meget PCB et halvt luftskifte i timen kan fjerne i et værelse med et volumen på 17,4 m3. Forbliver PCB-koncentrationen på maksimalt 300 ng/m3 i rumluften, som er Sundhedsstyrelsens lave vejledende aktionsværdi, vil ventilationen fjerne 0,023 g PCB på et år. Det betyder, at det vil tage 44 år at fjerne 1 g PCB.

        I regneeksemplet fra Birkhøjterrasserne er det på baggrund af målinger estimeret, hvor meget PCB der sidder i konstruktionerne. Der er ca. 33 g PCB i betonen, som stammer direkte fra fugerne, og ca. 11 g PCB i maling og beton, som stammer fra den forurende indeluft (Kolarik et al., 2012). Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015).

            1. 5.6.2 Kildetyper, der kan behandles

        Ventilation retter sig ikke specifikt mod en kildetype, men kan i visse tilfælde holde koncentrationen af PCB i indeluften under kontrol.

            1. 5.6.3 Erfaringer

        Effekten af øget luftskifte afhænger af den enkelte bygning, herunder ventilationsforholdene før afhjælpning.

        Der er indsamlet data fra 28 cases med permanente afhjælpningstiltag, og efter afhjælpningen er luftkoncentrationen i 19 af disse cases målt til under 300 ng/m3, som er Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi (Haven & Langeland, 2016). I 9 af de 19 cases indgår etablering eller optimering af ventilation som afhjælpningstiltag. Kun en enkelt case har alene ventilation som permanent løsning. I denne case viste forsøg, at ventilationsforholdene havde stor betydning for koncentrationen af PCB i indeluften.

        Gennemgang af en række andre cases fra otte forskellige bygninger med mekanisk ventilation viser, at der i hovedparten af tilfældene ses en vis reduktion i koncentrationen af PCB i indeluften ved øget, korrekt indreguleret og balanceret ventilation (Lyng et al., 2014). I disse cases er effekten vurderet ved at slukke og tænde for den mekaniske ventilation.

        Øget luftskifte medfører ikke altid et tilsvarende fald i PCB-koncentrationen. Det viser feltforsøg i et klasseværelse og to soveværelser med indkapslede, indvendige PCB-fuger. Det øgede luftskifte kunne kun i meget ringe grad fortynde kildebidraget, fordi faldet i luftens PCB-koncentration blev modsvaret af en øget fordampning fra de sekundære og tertiære kilder (Lyng et al., 2015). Derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet. I rum med indkapslede kilder må det, alt andet lige, forventes, at det største fald i luftens PCB-koncentration vil ske, når ventilationen øges fra et meget lavt niveau. Øget lufthastighed hen over kilden kan medvirke til en øget emission.

            1. 5.6.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold

        Øget ventilation udgør ingen sikkerhedsrisiko, men kan medføre træk og støjgener for brugere af bygningen.

        Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider den vejledende aktionsværdi.

            1. 5.6.5 Bygningens anvendelse

        Brugerne kan anvende bygningen normalt, dog kan der være træk eller støjgener.

            1. 5.6.6 Tidsperspektiv og robusthed

        Øget ventilation kan være en midlertidig eller permanent foranstaltning. I nogle tilfælde kan ventilation være nok til at opnå acceptable PCB-koncentrationer, men sker det ikke, kan ventilation kombineres med andre tiltag. Kombineres ventilation med andre mere permanente løsninger, kan disse med tiden mindske behovet for øget ventilation.

        Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger.

            1. 5.6.7 Omkostningsniveau

        Øget ventilation giver større løbende driftsomkostninger for bygningen. Omkostningerne ved øget mekanisk ventilation vil afhænge af det eksisterende anlæg, se afsnit 5.6.8, Ventilation i praksis.

            1. 5.6.8 Ventilation i praksis

        Alle kilder skal tages betragtning, når ventilation overvejes som afhjælpende foranstaltning. Fordampningen af PCB er ikke konstant, idet bl.a. temperatur har indflydelse på kildestyrken. PCB-koncentrationen i rumluften betyder noget for fordampningen fra de tertiære kilder, se afsnit 5.6.3, Erfaringer og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015). Ventilationen i sig selv kan føre til ændret emissionen fra de disse kilder, og derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet, selvom de primære og sekundære kilder er fjernet eller indkapslet.

        Som en del af den midlertidige afhjælpning, vil man ofte have gjort grundigt rent og øget luftskiftet gennem udluftning eller mekanisk ventilation. Eventuelt er PCB-holdige fuger blevet indkapslet. Er PCB-koncentrationen i indeluften målt efter disse midlertidige tiltag, kan man få et indtryk af, hvor meget det har nedbragt PCB-koncentrationen i indeluften. Dermed kan man også få indtryk af, hvor meget de tertiære kilder kan bidrage med og dermed, hvor omfattende en mere permanent afhjælpning bør være. Dog må målingerne både før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag vurderes i relation til repræsentativitet og de variationer, der i øvrigt kan være, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1 PCB’s egenskaber og anvendelse (Andersen, 2015).

        Det kan være hensigtsmæssigt at udlufte skoler og daginstitutioner om morgenen, inden børnene kommer. Der kan også gennemføres systematiske udluftninger efter faste rutiner, fx i frokostpauser, men det kræver, at bygningens brugere eller personale involverer sig og overholder procedurerne.

        Både recirkulering og trykforhold kan have betydning for koncentrationen af PCB i indeluften. Der er eksempler på, at øget ventilation eller ændrede trykforhold har forværret PCB-koncentrationen. Er ventilationsanlægget forurenet med PCB, kan recirkulation bidrage til en højere koncentration i lokalet.

        Afbrudt drift

        I en bygning med PCB i udvendige fuger var den behovsstyrede ventilation sat ud af drift, fordi der ikke var brugere i bygningen. Ved at indstille ventilationsanlægget til konstant drift blev der opnået en markant reduktion af PCB-indholdet i indeluften.

        Trykforhold

        Ventilation med overtryk kan muligvis mindske emissionen fra PCB-holdige fuger eller modvirke luftstrømme til lokalet fra hulrum i bygningsdele med høje PCB-koncentrationer. Ventilation med overtryk kan betyde, at fugt presses ud i konstruktionen, og der kan opstå risiko for skimmelvækst. Omvendt kan ventilation med udsugning fra et lokale betyde, at undertrykket forårsager diffuse luftstrømninger gennem facaden (infiltration). Er der udvendige PCB-fuger, kan det medføre tilførsel af PCB-holdig luft.

        Recirkulation og varmegenindvinding

        Recirkulation bør undgås, når der er PCB indendørs. Ventilationsanlæg skal have fuldstændig separate indblæsnings- og udsugningskanaler. Bemærk, at indblæsningsluften ikke må forurenes af udvendige PCB-kilder. Ombygges ældre anlæg med oprindelig recirkulation, skal man rengøre indblæsningskanaler og måle PCB-koncentrationen i indblæsningsluften (udeluften) for at kontrollere, om der er rester af PCB, efter luften har passeret anlægget. Bemærk, at nogle typer varmegenvindingsaggregater, fx roterende varmevekslere, ikke har 100 % adskilt indblæsning og udsugning. Varmegenvindingsaggregater uden fuldstændig separat indblæsning og udsugning bør ikke anvendes i bygninger med forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften.

        Indtag

        Ventileres med udeluft, bør man sikre, at den indblæste luft er fri for forhøjede PCB-koncentrationer. Luft i umiddelbar nærhed af fx udvendige fuger kan være forurenet og dermed forårsage en for høj PCB-koncentration i indblæsningsluften. Dette gælder også bygninger uden et egentligt indeklimaproblem, men hvor der er PCB i nogle af de udvendige facader.

        Temperatur

        Temperaturen i bygningen kan ikke nødvendigvis holdes nede med et højt luftskifte, og derfor bør temperaturforhold tages i betragtning, især hvis øget ventilation er eneste afhjælpningstiltag. Høje temperaturer kan sandsynligvis skabe en højere PCB-koncentration på trods af et højt luftskifte. Der kan derfor med fordel anvendes solafskærmning og eventuelt nedregulering af varmen i rummet sammen med andre tiltag for at nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften.

        Luftskiftets størrelse

        Ventilationens evne til at sænke PCB-koncentrationen i indeluften afhænger af, hvor stort luftskiftet er, og hvor meget det øgede luftskifte påvirker emissionen fra kilderne, der i visse tilfælde vil øges for at kompensere faldet i luftkoncentrationen, se afsnit 5.6.1 Virkemåde. Det er ikke undersøgt, om der findes en optimal luftskifterate, hvor PCB-koncentrationen i et givent lokale ikke bliver mindre, selvom luftskiftet øges.

        Når ventilationen øges, kan det øge lufthastigheden henover kilderne og dermed øge emissionen. Bygningsforhold og luftstrømme bør analyseres og det bør forsøges at øge luftskiftet på en måde, der påvirker luftstrømmen over kilderne mindst muligt.

        Der skal tages højde for årstidsvariationer, da disse kan have indflydelse på, hvor meget ventilationen sænker PCB-koncentrationen i indeluften, idet temperaturen påvirker kilderne (Haven & Langeland, 2011).

        Ventilationstype/-princip

        Det er ikke undersøgt, om ventilationstypen har betydning for reduktionen af PCB-koncentrationen i indeluften. Der kan derfor ikke fremhæves et ventilationsprincip frem for et andet.

        Ventilationens tidshorisont

        Øget ventilation reducerer stort set omgående PCB-koncentrationen i indeluften. Man behøver derfor ikke vente mange dage fra igangsættelse af tiltaget, til virkningen indtræder. Øget ventilation anbefales som en mulig midlertidig foranstaltning (Sundhedsstyrelsen, 2013).

        Ventilationen bør som minimum være aktiv, når brugerne opholder sig i bygningen. Teoretisk set kan reduceret ventilation om natten øge PCB-koncentrationen i indeluften pga. fordampning fra kilderne og dermed potentielt øge afsætningen af PCB på overflader (tertiær forurening). PCB’en vil igen kunne fordampe, når ventilationen øges og PCB-koncentrationen nedsættes derfor ikke så effektivt.

        Økonomi og ventilation

        Omkostningerne forbundet med at øge ventilationen afhænger i høj grad af de eksisterende forhold. Findes der et mekanisk ventilationsanlæg i forvejen? Er det muligt at opnå et tilstrækkeligt luftskifte under de eksisterende forhold? Kan luftskiftet ikke øges tilstrækkeligt, må anlægget ombygges eller fornys. Er det muligt at øge luftskiftet tilstrækkeligt, og er der ingen recirkulation, kan anlægget justeres og indreguleres og om muligt rengøres. Har anlægget recirkulation, og kan man øge luftskiftet tilstrækkeligt, må man beslutte, hvorvidt det skal udskiftes eller ombygges.

        En rapport fra Alectia beskriver, hvordan man kan evaluere eksisterende ventilationsanlæg i skoleklasser og finde ud af, hvilke ventilationssystemer, der bedst kan integreres i eksisterende klasselokaler (Alectia, 2014).

        Både etableringspris og driftsomkostninger har stor betydning. Driftsomkostningerne ved at drive et ældre anlæg kan over en kort årrække i mange tilfælde overstige etableringspris og driftsomkostninger ved et nyt energieffektivt anlæg. Når det skal besluttes, hvorvidt et eksisterende anlæg skal ombygges, eller om der skal etableres et nyt, bør den forventede resterende levetid tages i betragtning. Hvilken løsning, der er den bedste og billigste, beror bl.a. på indhentning af tilbud.

        En opjustering af ventilationsraten på eksisterende ventilationsanlæg vurderes som den billigste måde at opnå øget ventilation. Kontrolmålinger af PCB i indeluften efter en opjustering kan eventuel afgøre, om anlægget på længere sigt skal ombygges eller udskiftes. Der er dog ingen garanti for, at PCB-koncentrationen kan reduceres tilstrækkeligt ved en ombygning, udskiftning eller etablering af et nyt ventilationsanlæg. Øges ventilationen ved at åbne vinduer enten manuelt eller automatisk i brugstiden, bør det tages i betragtning, at PCB-koncentrationen sandsynligvis vil variere i løbet af dagen, alt efter om vinduerne er åbne eller lukkede.

        1. 5.7 Luftrensning

      Der skal skelnes mellem følgende typer luftrensning:

      • –Luftrensning af indeluften som metode til at kontrollere eksponeringen i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften.

      • –Luftrensning med højt luftskifte og filtrering af afkastluft til det ydre miljø i forbindelse med håndtering af PCB i bygninger.

      Luftrensning af indeluften kan anvendes som en indledende midlertidig afhjælpning.

      Luftrensning i forbindelse med indgreb

      Luftrensning er ofte påkrævet i forbindelse med indgreb, der medfører stærkt stigende PCB-koncentrationer i indeluften, fx er der behov for luftrensning under udbagning, se afsnit 5.4, Udbagning.

      Dokumentation og kontrolforanstaltninger er nødvendige, når man vil vurdere, hvor effektivt luften filtreres gennem filtre med aktivt kul, og hvor længe filtrene holder. Der er udviklet særlige typer kulfiltre i forbindelse med rensning af PCB i luften. Visse kulfiltre og deres effektivitet er undersøgt i forbindelse med bl.a. udbagning som led i afhjælpningen i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt, se Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. Thomas Hougaard, Golder Associates A/S (personlig samtale, 15/06/2016) oplyser, at olieholdige væskefiltre er under udvikling, og indledende forsøg tyder på, at de er meget effektive.

            1. 5.7.1 Virkemåde

        I stedet for at trække ren udeluft ind via et ventilationssystem, kan luften recirkuleres gennem filtre, der renser den for PCB og dermed nedsætter PCB-koncentrationen i indeluften. Luftrensning kan ske ved filtrering gennem HEPA-filter og aktivt kulfilter eller andet filter, der kan fjerne PCB. I lighed med øget ventilation vil virkningsgraden i relation til afhjælpning af forhøjede koncentrationer i indeluften afhænge af, hvorvidt PCB-kilderne i rummet øger deres emissionshastighed.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-10.eps

        Figur 23. Luften kan recirkuleres gennem filtre, der renser den for PCB og dermed nedsætter PCB-koncentrationen i afkastluften.

            1. 5.7.2 Kildetyper, der kan behandles

        Luftrensning retter sig ikke specifikt mod en kildetype, men kan i nogle tilfælde holde PCB-koncentrationen i indeluften på et acceptabelt niveau.

            1. 5.7.3 Erfaringer

        I to cases er der opnået en væsentlig reduktion (ca. 50 %) af PCB-koncentrationen i indeluften ved at rense luften gennem aktive kulfiltre (Haven & Langeland, 2011). Der er yderligere en case med luftrensning, hvor der er opnået en reduktion på 32 % (Haven & Langeland, 2016).

        Erfaringerne viser, at mobile luftrensere kun bør anvendes som en midlertidig løsning (Haven & Langeland, 2011). Luftrensning vurderes egnet til akut afhjælpning i udvalgte lokaler eller sektioner af en bygning, men er koncentrationen væsentligt over 600 ng/m3, vil den næppe kunne reduceres til et niveau under Sundhedsstyrelsens lave aktionsgrænse på 300 ng/m3 (Haven & Langeland, 2016).

            1. 5.7.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold

        Luftrenserne kan støje og opblanding af luften i rummet kan være utilstrækkelig. Det begrænser denne metodes anvendelighed i rum med brugere (Guo, 2012). Desuden kan indgrebet påvirke brugerne af lokalet psykologisk, og kulfiltrene skal skiftes ofte (Haven & Langeland, 2011).

        Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider de vejledende aktionsværdier.

        Filtrene skal bortskaffes som PCB-holdigt affald.

            1. 5.7.5 Bygningens anvendelse

        Brugerne kan anvende bygningen normalt, dog kan der være træk eller støjgener.

            1. 5.7.6 Tidsperspektiv og robusthed

        Ofte kombineres luftrensning med andre afhjælpningstiltag, og med tiden vil en mere permanent afhjælpning forhåbentlig nedsætte behovet for luftrensning.

        Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger.

            1. 5.7.7 Omkostningsniveau

        Der er omkostninger forbundet med at anskaffe eller leje udstyr, og der er udgifter til drift og vedligeholdelse. Afhængig af PCB-indholdet i filtrene kan de kræves bortskaffet som farligt affald.

        Luftrensning kan være en hurtig løsning i bygninger, hvor der ikke er mekanisk ventilation, eller hvor den mekaniske ventilation ikke kan øges.

            1. 5.7.8 Luftrensning i praksis

        Der findes luftrensere med kulfiltre, der kan rense forurenet indeluft. De kan normalt give et luftskifte på ca. 100 m3/time (Haven & Langeland, 2011).

        Det skal sikres, at luften i rummet opblandes tilstrækkeligt. Det kan være nødvendigt at anvende flere luftrensere. Antallet af luftrensere afhænger af rummets størrelse og graden af forurening af indeluften. Støjgener og psykologisk påvirkning af brugerne skal tages i betragtning.

        Vedligehold kulfiltrene, og dokumentér løbende, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider vejledende aktionsværdier.

        1. 5.8 Rengøring

      Der skal skelnes mellem følgende rengøringstyper:

      Rengøring som midlertidig afhjælpning af PCB i indeluften er beskrevet i dette afsnit. Rengøring i forbindelse med afhjælpning, renovering eller nedrivning er et element til at undgå spredning af PCB til omgivelserne, se afsnit 6.3, Spredning af PCB til omgivende miljø. Ganske små rester PCB-holdigt materiale kan forurene indeluften og dermed også materialer, hvis de ikke bliver fjernet. Afsnit 5.6, Ventilation forklarer, hvordan 1 g PCB kan forurene indeluften i et værelse i mange år.

            1. 5.8.1 Virkemåde

        Det er ikke klarlagt, hvorfor rengøringsfrekvens kan have en positiv effekt på PCB-koncentrationen i indeluften. Hyppig rengøring fjerner støv og partikler i rummet. Det kan betyde, at kilderne afgiver mindre PCB, da overførslen af PCB direkte mellem fuge og støv går hurtigere end støvets optag af PCB fra indeluften (Guo et al., 2012a), se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.6 PCB i indeluft (Andersen, 2015).

        Ved at reducere mængden af støv, nedsættes denne kilde til eksponering også. Det er særlig vigtigt for små børn, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1 PCB’s egenskaber og anvendelse (Andersen, 2015).

        Øget rengøringsfrekvens kan også være et led i en afhjælpende foranstaltning efter indgreb, fordi det kan tage tid at nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften, se afsnit 2.4, Vurdering af skitseforslag. Den øgede rengøringsfrekvens kan evt. kombineres med øget ventilation.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-11.eps

        Figur 24. Hyppig rengøring kan have en positiv effekt på luftens indhold af PCB.

            1. 5.8.2 Kildetyper, der kan behandles

        Rengøring retter sig ikke specifikt mod en bestemt kildetype.

            1. 5.8.3 Erfaringer

        I to cases med PCB-koncentrationer over 2.000 ng/m3 i indeluften er der opnået en reduktion ved at kombinere rengøring med ventilation eller udluftning og temperatursænkning, men ikke til et niveau under Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsgrænse på 300 ng/m3 (Haven & Langeland, 2016). En enkelt case har rengøring som eneste tiltag, hvilket gav en beskeden reduktion (Haven & Langeland, 2016). Da rengøring oftest kombineres med andre tiltag, er det vanskeligt at bedømme effektiviteten af rengøring alene.

        Hvorvidt rengøring i tilstrækkelig grad kan reducere PCB-koncentrationen i indeluften, må vurderes ud fra målinger i hver enkelt sag.

        I en række lejligheder i Birkhøjterrasserne blev der et år efter indkapsling af fugerne målt PCB-koncentrationer i indeluften og gennemført en spørgeskemaundersøgelse om beboernes rengørings- og udluftningsvaner (Frederiksen et al., 2012). Resultaterne viser en reduktion i koncentrationen af PCB i indeluften i takt med øget frekvens af udluftning, støvsugning, afstøvning og til dels gulvvask, dog er resultaterne ikke signifikante.

        På en tysk skole er der opnået en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % ved at kombinere midlertidig indkapsling af fuger med intensiv rengøring (Bent et al., 1994).

            1. 5.8.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold

        Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi.

        Hvis rengøringspersonale udfører arbejde, hvor der er PCB i indvendige bygningsdele, materialer eller indeluften, kan der være behov for særlige foranstaltninger (Arbejdstilsynet, 2014).

            1. 5.8.5 Bygningens anvendelse

        Brugerne kan anvende bygningen normalt.

            1. 5.8.6 Tidsperspektiv og robusthed

        Ofte kombineres øget rengøringsfrekvens med andre afhjælpningstiltag i en periode, indtil en egentlig afhjælpning finder sted. Der kan være behov for en midlertidig øget rengøringsindsats efter en afhjælpning, da det kan tage tid, før resultatet af afhjælpningen indfinder sig.

        Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger.

            1. 5.8.7 Omkostningsniveau

        En øget rengøringsindsats giver større løbende driftsomkostninger for bygningen.

            1. 5.8.8 Rengøring i praksis

        Midlertidig afhjælpning indebærer øget rengøringsfrekvens og øget ventilation (www.pcb-guiden.dk). Rengøringen skal fjerne støv og partikler på overflader og i indeluften, fordi støv og partikler vil indeholde PCB.

        Indled med en hovedrengøring, hvor der anvendes HEPA-filter under støvsugning. Dernæst rengøres alle overflader med en våd eller fugtig klud eller moppe. Undgå afstøvning med støveklud eller lignende, da det kan flytte støv i stedet for at fjerne det. Brug passende overtræksdragt og handsker under rengøringen og vask hænder bagefter.

        Sørg for, at alt rengøringsudstyr (moppe, klud, filtre, vand, dragt) kasseres i henhold til gældende regler. Sørg for, at rengøringsudstyr, der måtte komme i kontakt med primære kilder kasseres direkte og ikke indgår i den videre rengøring.

        Indledningsvis bør ventilationssystem og/eller friskluftsventiler efterses og rengøres indvendigt (www.pcb-guiden.dk). Efterfølgende foretages jævnlig rengøring med våd eller fugtig klud og støvsugning med brug af HEPA-filter. To grundige ugentlige rengøringer anbefales, men der er ikke grundlag for at anbefale en bestemt type rengøringsmiddel (Haven & Langeland, 2011).

        Inventar

        Inventar fra en PCB-forurenet bygning kan være mere eller mindre forurenet med PCB. Forureningsgraden afhænger af materialet, og hvor høj PCB-koncentrationen i indeluften har været. Man skal være opmærksom på, at inventar kan være forurenet i en sådan grad, at det skal bortskaffes som farligt affald, se afsnit 7.4, Klassificering af affald. Desuden kan forurenet inventar afgive PCB til indeluften igen. Sættes PCB-forurenede møbler ind i et rum efter en renovering, kan de være en kilde til PCB-forurening af indeluften. Særligt skumholdige materialer, fx i møbelpolstring, kan indeholde PCB, se afsnit 5.1.13, Fjernelse af andre materialer.

        1. 5.9 Temperatursænkning

      Temperatursænkning anvendes til at kontrollere eksponeringen i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Oftest anvendes metoden som en indledende midlertidig afhjælpning. En temperaturregulering anbefales af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen, 2013).

            1. 5.9.1 Virkemåde

        Alt andet lige vil emissionen fra PCB-holdige byggematerialer stige med stigende temperatur, da damptrykket er temperaturafhængigt, se afsnit 5.4, Udbagning og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.6 PCB i indeluft (Andersen, 2015). Sidstnævnte beskriver bl.a. en undersøgelse af PCB-koncentrationens afhængighed af temperaturen i et PCB-forurenet rum. Undersøgelsen bekræfter, at emissionen øges med stigende temperatur (Lyng et al., 2016). PCB-holdige byggematerialer indendørs vil derfor, alt andet lige, afgive mindre PCB til indeluften, når indetemperaturen holdes nede. Det modsatte gør sig gældende ved opvarmning, fx lokal opvarmning ved solindfald eller ved varmekilder i bygningen.

        Er temperaturen i indeluften væsentligt over 22 °C vurderes det, at der kan opnås en væsentlig reduktion i PCB-indholdet i luften, hvis temperaturen sænkes til 20-22 °C (Haven & Langeland, 2016).

        I to cases med temperatursænkning er PCB-koncentrationen i indeluften blevet reduceret væsentligt, men tiltaget var gennemført i kombination med andre tiltag, så den isolerede effekt kan ikke vurderes (Haven & Langeland, 2016).

        Solafskærmning kan i nogen grad forhindre opvarmning af PCB-holdige byggematerialer. Er der udvendige PCB-holdige kilder vil en opvarmning som følge af varmere årstid eller direkte solopvarmning kunne øge fordampningen. I sådanne tilfælde bør der også rettes fokus mod at undgå overførsel af forurenet luft gennem klimaskærmen til indeluften, se også afsnit 5.6.8, Ventilation i praksis.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Typer af PCB rensning v9-07.eps

        Figur 25. Emissionen fra PCB-holdige byggematerialer falder med faldende temperatur.

            1. 5.9.2 Praksis og omkostninger

        Der er udgifter forbundet med brug af aircondition, hvorimod der er besparelser ved at skrue ned for varmen. Desuden er der omkostninger forbundet med etablering af solafskærmning og udgifter i forbindelse med drift og vedligeholdelse.

        1. 5.10 Administrative tiltag

      Man kan begrænse eller helt undgå ophold i rum med forhøjet PCB-koncentration i indeluften, men løsningen må betragtes som midlertidig eller meget kortsigtet. Er der andre planer for bygningen inden for en kortere tidshorisont, kan administrative tiltag dog være en attraktiv løsning, fordi man undgår omkostninger til en egentlig afhjælpning. Der vil dog være en del arbejde forbundet med at sikre sig, at restriktionerne i ophold bliver overholdt.

      Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet frarådes det generelt at tillade overskridelser af den lave vejledende aktionsværdi for PCB-koncentrationen i et rum, hvor opholdstiden er reduceret. Det skyldes, at de øvrige eksponeringer ikke umiddelbart er kendte.

        1. 5.11 Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper

      Der er fordele og ulemper ved alle afhjælpningsmetoder. Nogle metoder er effektive, men omkostningstunge. Andre metoder virker lovende, men der mangler viden og erfaring med effektiviteten på langt sigt.

      Effektiviteten af afhjælpningstiltag er ofte vurderet på baggrund af dokumentation af den samlede effekt af en række tiltag, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de enkelte metoder uafhængigt af hinanden (Haven & Langeland, 2011).

      En fordel ved at fjerne PCB-kilder er, at bygningen ikke vil tabe i værdi pga. PCB, da forureningsproblemet fjernes. Modificeres PCB-kilderne eller kontrolleres de gennem tiltag, hvor kilden ikke fjernes, vil der være behov for kontrol af tiltagenes effektivitet samt særlige hensyn ved en senere håndtering af materialerne i forbindelse med renovering eller nedrivning. Endvidere kan bygningens gensalgsværdi være reduceret, idet PCB-problemet består.

      Tabel 12 viser en samlet oversigt over afhjælpningsmetoderne, hvilke kildetyper, de kan anvendes på, og deres fordele og ulemper.

       

      Tabel 12. Afhjælpningsmetoder, anvendelse, fordele og ulemper.

      Metode

      Anvendelse

      Fordele

      Ulemper

      Primære kilder

      Sekundære kilder

      Tertiære kilder

      Fysisk fjernelse

      X

      X

      X

      Varig løsning

      Reducerer sundhedsrisiko og bevarer bygningens værdi

       

      Kan påvirke bygningskonstruktionen

      Der kan være PCB, der ikke kan fjernes

      Risiko for kontaminering pga. spredning af PCB

      Rømning af hele/dele af bygningen

      Gener for brugere

      Store flader kan være dyre at afrense

      Udtrækning

       

      X

      X

      PCB fjernes, dvs. kildens styrke reduceres

      Kan anvendes, hvor fysisk fjernelse skader bygningskonstruktionen

      Støver ikke, dvs. lille risiko for kontaminering

      Lille affaldsmængde

      Endnu ikke erfaringer nok med udtrækning i fx fuld skala

      Kender ikke langtidseffekt, hvis ikke alt PCB udtrækkes

      Påvirker arbejdsmiljøet negativt under behandlingen

      Rømning af rum/dele af bygning i nogle måneder nødvendig

      Kemisk nedbrydning

       

       

      X

      PCB fjernes, dvs. kildestyrke reduceres

      Støver ikke, dvs. lille risiko for kontaminering

      Begrænset affaldsmængde

      Endnu ingen erfaringer

      Omkostningstung

      Påvirker arbejdsmiljøet negativt

      Rømning af rum/dele af bygningen nogle måneder nødvendig

      Udbagning

       

      X

      X

      PCB fjernes, dvs. kildestyrken reduceres

      Støver ikke, dvs. lille risiko for den type kontaminering

      Kender ikke langtidseffekt, da ikke alt PCB udbages

      Risici forbundet med opvarmning, bl.a. kontaminering

      Træ og overflader kan beskadiges

      Omkostningstung

      Rømning af rum/dele af bygningen nogle måneder nødvendig

      Indkapsling

      X

      X

      X

      Forholdsvis hurtig løsning

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion, renovering eller nedrivning

      Meget få danske erfaringer med effektivitet på længere sigt

      Arbejdsmiljøaspekt ved påføring af overfladebehandling

       

      Metode

      Anvendelse

      Fordele

      Ulemper

      Primære kilder

      Sekundære kilder

      Tertiære kilder

      Ventilation

      X*

      X*

      X*

      Positive erfaringer ved lave PCB-koncentrationer

      Reducerer ofte PCB-koncentrationen i indeluften med det samme, særligt hvis udgangspunktet er meget ringe ventilation

      Kan umiddelbart etableres i form af øget udluftning eller i nogle tilfælde mekanisk ventilation

       

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion, renovering eller nedrivning

      Kan give gener for brugere

      Øgede driftsudgifter

      Fjerner kun lidt PCB

      Luftrensning

       

       

      X*

       

       

       

      X*

       

       

       

      X*

       

       

       

      Kan umiddelbart etableres

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering

      Sikkerheds- og sundhedsforhold i forbindelse med bortskaffelse af filtre

      Gener for brugere

      Øgede driftsudgifter

      Rengøring

       

       

      X*

       

       

       

      X*

       

       

       

      X*

       

       

       

      Kan umiddelbart etableres

      Eksponering via støv begrænses

       

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion, renovering eller nedrivning

      Ekstra løbende omkostning

      Tempe-ratur-sænkning

      X*

      X*

      X*

      Hurtigt at skrue ned eller lukke for varmen

      Mindre opvarmning giver energibesparelse

      Forholdsvis hurtig etablering af solafskærmning

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion, renovering eller nedrivning

      Solafskærmning hjælper ikke hele året

      Aircondition giver større driftsudgifter

      Omkostninger til etablering

      Begrænsning i ophold

      X

      X

      X

      Lave omkostninger

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion, renovering eller nedrivning

      Det skal sikres, at restriktioner efterleves

      * Det vil variere fra sag til sag, hvor effektivt tiltaget virker.

  • Der er flere hensyn at tage, når en bygning med PCB skal renoveres eller rives ned. Man skal bl.a. sørge for:

    • –at beskytte det udførende personale mod unødig eksponering

    • –at beskytte eventuelle brugere af bygningen mod unødig eksponering

    • –at undgå spredning af PCB til omgivelserne

    • –at håndtere forurenet affald forsvarligt.

    Dette afsnit omhandler arbejdsmiljø i forbindelse med renovering eller nedrivning af bygninger med PCB. Desuden beskriver afsnittet, hvordan bygningsbrugere kan beskyttes, og hvordan spredning af PCB til det eksterne miljø kan begrænses under renovering eller nedrivning.

        1. 6.1 Arbejdsmiljø

      Når bygninger med PCB renoveres eller nedrives, skal de udførende overholde en række forholdsregler, fordi håndtering af PCB-holdigt materiale og affald er omfattet af arbejdsmiljøreglerne. Dette afsnit beskriver overordnet aktørernes ansvar og de personlige værnemidler, som de udførende anvender under arbejdet. Afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere beskriver arbejdsmiljøhensyn til brugerne af en bygning, hvor indeluften er forurenet med PCB.

      I forbindelse med renovering eller nedrivning anbefaler BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg , at de udførende har gennemgået et relevant kursus i PCB-håndtering (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).

            1. 6.1.1 Aktørernes pligter

        Pligter for bygherre, arbejdsgiver, projekterende og rådgivere er beskrevet i diverse bekendtgørelser (Arbejdstilsynet, 2010b; Arbejdstilsynet, 2013a; Arbejdstilsynet, 2013b). Derudover er de beskrevet af Arbejdstilsynet i bilag A i At-intern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014). Der er desuden information om PCB på byggepladsen på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.arbejdstilsynet.dk, 2016). Hjælp til forståelse af aktørernes pligter kan bl.a. findes i:

        • –Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige byg-ningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010)

        • –PCB-guiden (www.pcb-guiden.dk, 2016)

        • –Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-renovering (Dansk Asbestforening, 2010).

        Bygherre

        Bygherren skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan lade bygge- og anlægsarbejdet udføre sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, se arbejdsmiljølovens § 37, stk. 6 (Beskæftigelsesministeriet, 2010).

        Forventes der to eller flere arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt, skal bygherre ifølge § 4, stk. 1 i Bekendtgørelse om bygherrens pligter sikre, at der udpeges en eller flere koordinatorer (Arbejdstilsynet, 2013a). Bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet, udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed. Planen skal bl.a. indeholde specifikke foranstaltninger vedrørende særlig farligt arbejde, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 10, stk. 1, nr. 2 (Arbejdstilsynet, 2013a).

        Når der er mindst to arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt, har bygherren pligt til at tage stilling til arbejdet med PCB i planen for sikkerhed og sundhed (Arbejdstilsynet, 2014).

        Bygherren skal i forbindelse med koordinering og udarbejdelse af planen for sikkerhed og sundhed sikre, at eventuelle særlige risici på byggepladsen identificeres, undersøges og vurderes. I nødvendigt omfang skal bygherre desuden imødegå de særlige risici og tydeligt afmærke dem, inden arbejdet iværksættes, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 11, stk. 1, nr. 1 (Arbejdstilsynet, 2013a). De særlige risici kan i denne sammenhæng være PCB-holdige materialer, der skal håndteres under byggeprocessen.

         

        Billede 7

        Figur 26. Eksempel på afmærkning af steder med PCB-holdig fugemasse.

        Bygherre skal bl.a. sikre, at den eller de udpegede koordinatorer udarbejder en journal, som er tilpasset bygningen eller anlæggets karakteristika. Journalen skal indeholde en liste over særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 10, stk. 1, nr. 3 (Arbejdstilsynet, 2013a).

        Planen kan indgå i den dokumentation, som den projekterende udarbejder, når der ifølge lov om arbejdsmiljø er krav om, at den projekterende skal udarbejde en liste over de særlige forhold, der skal tages hensyn til ved fremtidige reparations- eller vedligeholdelsesarbejder.

        Arbejdsgiver

        Når bygge- og anlægsarbejdet indebærer indgreb i PCB-holdige bygningsdele, er arbejdet altid omfattet af kravet om en særlig skriftlig vurdering af arbejdets udførelse, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, se § 7, stk.2, jf. bilag 1, nr. 2 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010b).

        Arbejdstilsynet angiver i AT-intern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014) følgende forhold, som arbejdsgiver skal tage stilling til:

        • –Fastlæggelse af arbejdsmetoder, som begrænser støvudvikling mest muligt

        • –Fastlæggelse af arbejdsmetoder, så det sikres, at der ikke sker en unødig opvarmning af de PCB-holdige bygningsdele eller materialer

        • –Hvordan der kan etableres effektivt afsug fra maskinerne, hvor det er nødvendigt at bruge maskiner som fx stiksav, bajonetsav eller maskinkniv

        • –Hvordan det sikres, at der ikke sker spredning af støv eller dampe indeholdende PCB til andre beskæftigede på arbejdsstedet eller til omgivelserne

        • –Hvordan byggeaffald indeholdende PCB transporteres og opbevares

        • –Hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes

        • –Hvilke velfærdsforhold, der skal etableres

        • –Hvilke foranstaltninger, der skal iagttages i forhold til personlig hygiejne

        • –Hvordan de ansatte oplæres og instrueres, fx om korrekte arbejdsmetoder, korrekt brug af personlige værnemidler og hygiejneforanstaltninger.

        Disse punkter er gennemgået i afsnit 6.1.3, Støv og afsnit 6.1.4, Personlige værnemidler. Dog er transport og opbevaring af PCB-holdigt byggeaffald beskrevet i afsnit 7, Affaldshåndtering.

        Projekterende og rådgivere

        Før renovering eller nedrivning af bygninger med PCB skal den, der rådgiver bygherren, oplyse bygherre om, hvilke forundersøgelser der bør foretages, og bygherren skal sikre, at sådanne undersøgelser iværksættes (Arbejdstilsynet, 2014).

        Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når det konkrete projekt gennemføres og vedligeholdes, se § 10, stk. 1 i Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet, 2013b). Det betyder, at de projekterende har pligt til at beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning.

        Det fremgår af § 12, stk. 1, at den projekterende skal beskrive bygningens karakteristika, så vedligeholdelse og reparation af bygningen fremover kan udføres forsvarligt. Beskrivelsen skal indeholde en liste over de særlige forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder, se også afsnit 2.8, Kontrol og dokumentation.

            1. 6.1.2 Eksponering

        PCB optages ikke alene ved indtag af forurenede madvarer og indånding af PCB-holdig luft. Optaget kan foregå gennem huden ved berøring af byggematerialer med PCB og ved indtagelse af støv, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.3 Toksiske egenskaber (Andersen, 2015).

        Personer, der arbejder med bygningsrenovering, kan være særligt udsatte. Undersøgelser i USA og Sverige har vist en forhøjet PCB-koncentration i blodet hos bygningsarbejdere sammenlignet med andre faggrupper (Herrick et al., 2007; Wingfors et al., 2006). Mange renoveringsprojekter er blevet gennemført uden kendskab til PCB-forurening i bygningerne, og derfor er arbejderne ikke blevet beskyttet.

        Selv i bygninger med lave PCB-koncentrationer i indeluften øges eksponeringen markant, når PCB-holdige materialer bearbejdes. Fjernes eller modificeres PCB-holdige materialer, kan der opstå høje PCB-koncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv., se afsnit 5.1, Fysisk fjernelse. Det vil ofte skabe støv. PCB-holdigt støv kan være en kilde til eksponering, som man er nødt til beskytte sig imod.

        Arbejdstilsynet fastsætter regler for beskyttelse af personer, der under deres arbejde med renovering og nedrivning eksponeres for PCB. Personerne skal i en sådan situation anvende personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2014, At-intern instruks IN-9-3). Eksponeringen er meget kompleks, idet den ikke kun foregår gennem indånding. Grænseværdien for koncentrationen af PCB i indeluft er derfor ikke tilstrækkelig under renovering eller nedrivning af bygninger med PCB, hvor de ansatte skal beskyttes mod en samlet eksponering fra arbejdet.

            1. 6.1.3 Støv

        Udvikles støv eller anden luftforurening under arbejdet, skal det så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller fjernes, se § 31, stk. 3 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010b). Ifølge bilag A i At-intern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014) skal arbejde med PCB-holdige bygningsdele, materialer og affald så vidt muligt tilrettelægges og udføres uden brug af elektrisk og hurtiggående værktøj, så støvudvikling og opvarmning i videst muligt omfang undgås. Er dette ikke muligt, kan det ifølge Arbejdstilsynet være nødvendigt at etablere:

        • –Procesventilation med eksempelvis udsugning fra maskiner og mekanisk rumventilation.

        • –Udsugning, ventilation og rengøring med egnede støvsugere med HEPA-filter eller lignende og miljøbokse. Afkastet bør føres til det fri.

        • –Afskærmning, inddækning med fx plastik og eventuel etablering af undertryk.

        BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg har udgivet en vejledning om støv på byggepladsen, der beskriver indsatsen mod byggepladsstøv i bred forstand (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2012). Desuden har de udgivet en vejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).

            1. 6.1.4 Personlige værnemidler

        Kan arbejdet ikke på anden måde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler, se § 3 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a).

        Brug af visse værnemidler og vibrerende værktøj kan være forbundet med tidsbegrænset brug.

        Når de udførende tager prøver eller renoverer bygninger med PCB, er det ofte ikke teknisk muligt at beskytte dem mod PCB-eksponering uden brug af værnemidler. De udførende skal derfor altid bruge egnede personlige værnemidler under arbejde, hvor der risiko for PCB-eksponering.

        Det er arbejdsgiveren, der skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler, se § 6 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet fra arbejdets begyndelse og under hele dets udstrækning, se § 4 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare, se § 11, stk. 2 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (Arbejdstilsynet, 2004).

        Personlige værnemidler tages af i egnede faciliteter på byggepladsen eller i nærheden af byggepladsen. Hænder og ansigt skal vaskes inden spisning, og man skal tage bad ved arbejdets slutning (Arbejdstilsynet, 2014; Arbejdstilsynet, 2010b).

        Personlig hygiejne

        Den personlige hygiejne er et vigtigt led i beskyttelse mod eksponering. Der er stor forskel på hygiejnekrav ved en simpel vinduesudskiftning og en indvendig renovering med støvende værktøj. Dette er nøjere beskrevet i Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).

        Skiltning

        Med udgangspunkt i den aktuelle arbejdssituation skal arbejdsgiveren angive med skilte, hvilke personlige værnemidler de udførende skal anvende inden for hvilke områder. Skiltene skal være af solidt materiale og forsvarligt vedligeholdt (Arbejdstilsynet, 2010a).

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\piktogrammer fra DS\eksempel3.png \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\piktogrammer fra DS\eksempel2.png \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\piktogrammer fra DS\eksempel4.png

        Figur 27. Skiltning med påbud om værnemidler ved indgang til arbejdszone med PCB.

            1. 6.1.5 Beskyttelsesbehov

        Behovet for værnemidler afhænger af, hvilket arbejde der udføres, og dermed hvilke PCB-koncentrationer man risikerer at blive eksponeret for. Hvilke typer værnemidler, der skal bruges, skal afklares i risikovurderingen af arbejdet, inden dette igangsættes. Beskyttelsesbehovet afhænger af, om der fx skal tages prøver af en fuge eller fjernes en PCB-holdig fuge omkring et vindue. Valget af værktøj betyder noget for krav til værnemidler, idet brug af elektrisk skærende værktøj stiller større krav til værnemidlet sammenlignet med værktøj, der ikke er elektrisk drevet, se afsnit 6.1.3, Støv.

        Under prøvetagning af materialer, der er mistænkt for at indeholde PCB, skal der som minimum bæres PCB-bestandige handsker. Er prøvetagningen særligt støvende, bør der bæres overtræksdragt og åndedrætsværn i det omfang, det er nødvendigt og de nærmeste omgivelser afdækkes med plast eller lignende. Det gælder fx ved indendørs prøvetagning i beton.

        Tabel 13 angiver behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af byggematerialer med PCB.

        Tabel 13. Behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af PCB-holdige byggematerialer (Arbejdstilsynet, 2014; BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010; www.pcb-guiden, 2016).

        Handling

        Personlige værnemidler

        Særlige hensyn

        Udskiftning af termoruder med PCB-holdig kantforsegling

        PCB-bestandige handsker, engangsdragt, åndedrætsværn klasse P3

         

         

        Risikoen for knuste ruder medfører krav om skærefaste handsker og sikkerhedsbriller. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 samt lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet.

        Fjernelse af indvendige fuger generelt, herunder vinduesfuger

        PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3

        .

        Gulvet afdækkes med plast eller lignende. Andre beskæftigede må ikke udsættes for PCB, og det kan derfor være nødvendigt at afgrænse arbejdsområdet. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Arbejdsområdet afgrænses da med midlertidige støvvægge, og der etableres undertryk i arbejdsområdet, fx ved brug af miljøboks.

        Fjernelse af udvendige fuger generelt, herunder vinduesfuger

         

        PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3

         

         

        Er det muligt, etableres et opsamlingssted, eller der udlægges plast eller lignende under arbejdsstedet. Især ved brug af stilladser er afdækning hensigtsmæssig, da det er meget besværligt efterfølgende at rengøre stilladset. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet.

        Fjernelse af PCB-holdig maling

        Afhænger af valgte metode. Nogle metoder medfører støvudvikling (sandblæsning) og/eller temperaturforøgelse (afslibning). Andre metoder er baseret på højtryksblæsning eller påføring af præparater

        Andre beskæftigede må ikke udsættes for PCB.

        Fjernes tilstødende materialer med PCB, vil det ofte støve, og der skal derfor anvendes personlige værnemidler og udsugning ved værktøj, så spredning undgås. Ved at anvende vådskærer kan man minimere udvikling af svævestøv med respirabelt kvarts, som anses for at være kræftfremkaldende. Vådskærer anbefales dog ikke til PCB-holdige materialer, da det PCB-forurenede vand kan være svært at opsamle (Arbejdstilsynet, 2014).

        \\SBI.AAU.DK\Users\hva\Documents\PCB\Anvisning\foto Martin\IMG_4478.JPG

        Figur 28. Fjernelse af PCB-holdige fuger. De udførende er iklædt heldækkende overtræksdragt og handsker. Foto: Tscherning A/S.

        1. 6.2 Beskyttelse af brugere

      Når en bygning med PCB renoveres, skal brugerne sikres mod PCB-eksponering. Dette afsnit beskriver de regler, der skal sikre bygningens brugere før, under og efter en renovering af en bygning med PCB.

            1. 6.2.1 Ansvar

        PCB-guiden beskriver, hvem der har ansvar for sikkerhed for brugerne af bygningen (www.pcb-guiden.dk, 2016).

            1. 6.2.2 Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier

        Sundhedsstyrelsen har revideret de vejledende aktionsværdier fra 2011 (Sundhedsstyrelsen, 2013). De vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft fremgår af tabel 14. Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.3.5 Vejledende aktionsværdier (Andersen, 2015).

        Tabel 14. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier i forhold til PCB-koncentrationer i indeluft (Sundhedsstyrelsen, 2013).

        PCB-koncentration
        i indeluft

        Aktion

        > 3.000 ng/m3

        Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare.

        Det anbefales, at kilder fjernes og/eller forsegles uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. Disse vil normalt omfatte optimering af ventilation, temperaturregulering og intensiveret rengøring, afpasset efter det aktuelle rengøringsniveau og bygningens brug.

        300-3.000 ng/m3

        Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader.

        Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. Den midlertidige afhjælpning vil kun ved lette forureninger kunne forventes at bringe PCB-koncentrationen under 300 ng/m3, og derfor er fjernelse og/eller indkapsling af kilder ofte nødvendigt. I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå:

        • –Bygninger, som bruges af børn og yngre, prioriteres

        • –Bygningernes anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCB-belastning svarende til opholdstiden.

        • –Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (fx gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte.

        < 300 ng/m3

        Der er PCB i bygningen, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at udsættelsen ikke medfører en betydende forøget helbredsrisiko.

        Der er to vejledende aktionsværdier for PCB i indeluft på hhv. 300 og 3.000 ng/m3. Overskrides 300 ng/m3, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der handles på sigt, men overskrides 3.000 ng/m3, anbefaler styrelsen, at der handles uden unødig forsinkelse. Overskridelser bør føre til, at midlertidig afhjælpning iværksættes med det samme. PCB-koncentration i luft beregnes som 5 gange summen af de 7 indikator-PCB’er (www.pcb-guiden.dk).

        For at reducere eksponeringen for PCB i indeklimaet har Sundhedsstyrelsen særligt fokus på bygninger, hvor forureningsgraden er høj, og hvor der er mange brugere, herunder børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder. Er der konstateret forurening i intervallet 300-3.000 ng/m3, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at bygninger, som bruges af børn og unge, prioriteres højt. Desuden bør bygningernes anvendelsesgrad, grad af forurening og brugernes opholdstid indgå i prioriteringen.

            1. 6.2.3 Kommunalbestyrelsens pligt

        Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger, der benyttes til beboelse og ophold, når kommunalbestyrelsen vurderer, at disse ejendomme i kraft af deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige, se § 75 i Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2010).

        Som lejer kan man henvende sig til udlejer eller administrator, hvis der er begrundet mistanke om PCB i boligen. Undersøger bygningsejeren ikke, om der er PCB efter beboernes anmodning, har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig er sundhedsfarlig (www.pcb-guiden, 2016).

            1. 6.2.4 Arbejdsplads i bygning med PCB

        Indeklimaet skal ifølge Arbejdstilsynet være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når der er tale om en arbejdsplads, vurderer Arbejdstilsynet, at man normalt kun opholder sig i bygningen en fjerdedel af tiden. Derfor må PCB-koncentrationen i indeluften være højere end den lave vejledende aktionsværdi, se afsnit 6.2.2, Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.3.5 Vejledende aktionsværdier (Andersen, 2015). Normalt ganges de vejledende aktionsværdier derfor med fire, dvs. den laveste aktionsværdi for en arbejdsplads ligger på 1200 ng/m3. Dog accepterer Arbejdstilsynet ikke PCB-koncentrationer over 0,01 mg/m3 (10.000 ng/m3) (Arbejdstilsynet, 2014), se tabel 15.

        Tabel 15. Arbejdstilsynets vejledning til tilsynsførende (Arbejdstilsynet, 2014).

        PCB-koncentration
        i indeluft

        Typisk aktion

        > 10.000 ng/m3

         

        Som udgangspunkt afgives strakspåbud om foranstaltninger, der straks sænker koncentrationen.

        3.000-10.000 ng/m3

        Som udgangspunkt afgives et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationen sænkes. Der gradueres efter arbejdstiden. Arbejdstilsynet accepterer kun kortvarigt og lejlighedsvist arbejde ved værdier nær grænseværdien.

        Tidsfristen kan være 3-12 måneder ved fuldtidsarbejde.

        1.200-3.000 ng/m3

        Påbud med tidsfrist for foranstaltninger, der sænker koncentrationen. Der gradueres efter arbejdstiden. Tidsfristen kan være 1-2 år ved fuldtidsarbejde.

        Under 1.200 ng/m3

        Ingen reaktion.

        Når PCB-koncentrationen er over 1.200 ng/m3, anbefaler Arbejdstilsynet, at der iværksættes midlertidige eller varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke koncentrationen. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, temperatursænkning, udskiftning el.lign. (Arbejdstilsynet, 2014).

        Er PCB-koncentrationen 1.200-10.000 ng/m3, vil den tilsynsførende som udgangspunkt afgive et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationen sænkes. Fristen afhænger af arbejdstiden for den enkelte, antallet af beskæftigede og kildens karakter, dvs. om den er nem eller vanskelig at fjerne eller indkapsle. I koncentrationsintervallet 3.000-10.000 ng/m3 kan fristen være mellem 3 måneder og 1 år ved fuldtidsarbejde, mens den i intervallet 1.200-3.000 ng/m3 kan være 1-2 år.

        Arbejdstilsynet skal afgive rådgivningspåbud, når der er dokumenteret risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB i indeklimaet (Arbejdstilsynet, 2014). Dette er beskrevet i At-vejledning 1.10.1, juli 2013, (Arbejdstilsynet, 2013c). Et rådgivningspåbud indebærer, at virksomheden skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, for at nedbringe PCB-koncentrationen.

        Er der begrundet mistanke om PCB på arbejdspladsen, skal man kontakte arbejdsgiver og informere om det. Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge, hvorvidt der er PCB i indeluften i de lokaler, hvor arbejdet udføres. Reagerer arbejdsgiveren ikke, eller er der uenighed om problemets omfang, kan arbejdstager rette henvendelse til Arbejdstilsynet (www.pcb-guiden, 2016).

            1. 6.2.5 Brug af bygningen under renovering

        Det er vigtigt, at PCB ikke spredes til ansatte i bygningen, andre håndværkere på pladsen eller til omgivelserne. Arbejdsstedet afgrænses, og der skiltes med PCB-arbejde, så uvedkommende ikke udsættes for PCB-forurening. Før forurenede materialer fjernes, afgrænses arbejdsområdet med midlertidige støvvægge, og der etableres undertryk i arbejdsområdet (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).

            1. 6.2.6 Brug af bygningen efter renovering

        Behovet for at sikre brugerne af bygningen afhænger af det eller de valgte afhjælpningstiltag. Indgår en kontrollerende afhjælpningsmetode, vil der være behov for at kontrollere effektiviteten af afhjælpningen i tiden fremover, se afsnit 2.8.1, Efter afhjælpning.

        Renoveringen vil ofte give anledning til midlertidigt forhøjede PCB-koncentrationer pga. indgreb i bygningen og blottede kilder. Der vil derfor være behov for målinger af koncentrationen af PCB i indeluften for at kontrollere, at koncentrationen falder til et stabilt, lavt niveau. Desuden vil situationen ofte give anledning til kontrollerende afhjælpningstiltag over en længere periode, mens koncentrationen falder. Det betyder fx øget ventilation, der dels kan medføre øgede driftsudgifter, dels kan være til gene for bygningens brugere. Information og kommunikation med brugerne er her afgørende for at fastholde opbakningen fra brugerne, se afsnit 2.9, Kommunikation med brugere og andre involverede.

        1. 6.3 Spredning af PCB til omgivende miljø

      Ved håndtering af PCB er risikoen for spredning til nærområdet stor. Dette gælder både affaldsrester og spredning af støv og gas.

      BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg har udgivet en vejledning, der beskriver forholdsregler og metoder, der kan begrænse spredning af PCB til omgivelserne (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010). Metoderne omfatter afdækning, afskærmning, etablering af lokale sug på værktøj og etablering af undertryksventilation med filtreret afkast til det fri. Der er også beskrivelser i vejledningen fra Dansk Asbestforening (Dansk Asbestforening, 2010). Nogle kommuner stiller krav om kulfiltrering af afkastluften (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010).

            1. 6.3.1 Udvendigt og indvendigt arbejde

        Alt PCB-holdigt byggemateriale skal opsamles og ved udvendigt renoveringsarbejde skal spild på fx jord eller tab gennem kloak undgås. Dette kan gøres ved at afdække jorden og tildække regnvandsriste. Alt affald skal indsamles og behandles korrekt, se afsnit 7, Affaldshåndtering.

        Ved indvendig renovering opstår der ofte PCB-forurenet støv og forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften. Spredningen af støv og gasser skal derfor begrænses, så øvrige håndværkere på pladsen, naboer og forbipasserende skånes for eksponering. Støv og høje PCB-koncentrationer i luften inde i bygningen skal undgås, da dette kan kontaminere indvendige overflader yderligere.

        Figur 12 viser et eksempel på en udvendig renovering med afdækning af stilladser og en vejrbestandig indpakning af arbejdsområdet.

        D:\Documents and Settings\NAL\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XVWJ9XFO\2012-06-29-297.jpg

        Figur 29. Eksempel på afskærmning, der hindrer spredning af PCB til det ydre miljø.

            1. 6.3.2 Rengøring

        En afhjælpning eller renovering bør indledes med en hovedrengøring af hele bygningen, herunder ventilationskanaler, friskluftventiler og hulrum. Når ventilationskanaler renses, bør der være fokus på at undgå spredning af PCB. Man bør undgå at forurene indeluften yderligere ved at skabe forbindelse mellem indeluften og hulrum med høje PCB-koncentrationer i luften. Det anbefales at undertrykventilere eller ventilere ud til det fri, inden der åbnes til hulrum, der kan indeholde høje koncentrationer af PCB i luften (Haven & Langeland, 2011).

        Rengøring foretages løbende under renoveringsarbejdet, og PCB-holdigt løst affald opsamles i egnede beholdere. Løst affald kan fx være fugemateriale. Når en fuge fjernes, opstår blottede overflader, hvorfra PCB kan fordampe til luften. Derfor bør affaldet opsamles løbende og lægges i egnede lukkede beholdere. Det skal også forhindres, at der trædes i fugerester, der dermed spredes.

        Når arbejdet er færdiggjort rengøres arbejdsstedet med støvsuger med fx HEPA-filter og eventuelt et filter, der fjerner gasformig PCB fra afkastet. Støvsugeren placeres så tæt som muligt på miljøboks med udsug (BrancheArbejdsmiljøRådet bygge og anlæg, 2010). Ved indvendig renovering støvsuges overfladerne i arbejdsområdet. Dansk Asbestforening anbefaler desuden, at man efterfølgende aftørrer overfladerne med fugtig klud (Dansk Asbestforening, 2010). Ved udvendig renovering fjernes og bortskaffes afdækning af jord og overflader, og området gennemgås for eventuelle affaldsrester (Dansk Asbestforening, 2010).

        Ved arbejdets slutning skal værktøj og udstyr rengøres grundigt på stedet eller bortskaffes som PCB-holdigt affald. PCB-holdigt støv på værktøj fjernes ved støvsugning på stedet. Støvsugerposer, filtre samt afdækningsplast bortskaffes som PCB-holdigt affald. Værktøj som klinger til kniv, cutter, stiksav og bajonetsav, der er forurenet med fugemasse, bortskaffes ligeledes som PCB-affald (BrancheArbejdsMiljøRådet for bygge og anlæg, 2010).

            1. 6.3.3 Afmærkning

        Byggepladsen lukkes for offentligheden og må ikke være tilgængelig for uvedkommende. Indhegn området og anvend skiltning, der informerer om faren forbundet med ophold på byggepladsen, se figur 30. Dette beskytter ikke kun uvedkommende mod eksponering, men sikrer også, at der ikke fjernes PCB-holdigt materiale eller beskidt udstyr fra byggepladsen.

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\piktogrammer fra DS\eksempel1.png

        Figur 30. Skiltning af byggeplads med PCB.

  • Miljøfremmede stoffer i byggeaffald skal identificeres, udsorteres og bortskaffes korrekt. Det gælder uanset om affaldet stammer fra en afhjælpning, renovering eller nedrivning.

    Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald klassificeres, håndteres, opbevares og bortskaffes.

    På Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk kan man bl.a. læse, hvem der har ansvaret for, at bygge- og anlægsaffald er sorteret, og hvad kommunerne kan lægge vægt på, når de afgør, om bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald.

        1. 7.1 Regulering

      Affaldsproducerende virksomheder skal altid udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald, se affaldsbekendtgørelsens kapitel 10, § 65, Erhvervsaffald og kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse (Miljøministeriet, 2012). Farligt affald skal altid udsorteres og håndteres særskilt, se affaldsbekendtgørelsens kapitel 11, Særlige regler om farligt affald fra virksomheder (Miljøministeriet, 2012).

            1. 7.1.1 Affaldsbekendtgørelsen

        Kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) indeholder særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald. Inden renovering eller nedrivning skal bygherren undersøge, om der er risiko for PCB i bygningen eller dele heraf.

        I affaldsbekendtgørelsen bruges ordet ’screening’, og screeningen skal afdække, om der kan være anvendt PCB-holdigt materiale under opførelse eller renovering af en bygning eller et anlæg. Kravet om screening gælder, når man vil renovere eller nedrive bygninger, anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977. Der er dog en bagatelgrænse. Kravet om screening gælder, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 grundareal af bygning eller anlæg eller frembringer mere end 1 ton affald. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977, er også omfattet, se figur 31.

        De bygningsundersøgelser, der er nødvendige forud for en renovering eller nedrivning, er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Bygningsundersøgelserne tager udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13. Afsnittet beskriver også, hvordan det PCB-holdige byggeaffald anmeldes.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 BVE\Anv2xx-Figur-DB-skema-v3.3.eps

        Figur 31. Skematisk oversigt over affaldsbekendtgørelsens regler for, hvornår en renovering eller nedrivning af bygning eller anlæg, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, og hvorvidt bygherre har pligt til at screene og kortlægge PCB i bygningen eller anlægget. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til 1977, er også omfattet af krav om screening.

            1. 7.1.2 POP-forordningen

        PCB er blandt de 12 miljøgifte, der går under betegnelsen ”The Dirty Dozen” i Stockholmkonventionen. De forpligtelser, der følger af konventionen er samlet i POP-forordningen (Europarådet, 2004). Forordningen fastlægger overordnet, hvordan PCB-holdigt affald skal håndteres i EU.

        Udgangspunktet i POP-forordningen er, at PCB-holdigt affald skal frasorteres andet affald og herefter destrueres. Hvis PCB-koncentrationen i affaldet er under 50 mg/kg er der dog mulighed for, at affaldet kan deponeres eller nyttiggøres i overensstemmelse med gældende regler.

        Der er PCB-holdigt byggeaffald med så lavt indhold af PCB, at det kan betragtes som uforurenet. Desuden er der forurenet byggeaffald, der indeholder små mængder PCB, men stadig kan nyttiggøres under visse omstændigheder. Denne type affald reguleres af POP-forordningen (Europarådet, 2004) samt Restproduktbekendtgørelsen (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016b) og Miljøbeskyttelsesloven (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016a). Håndtering af det PCB-holdige affald, der ikke kan nyttiggøres, reguleres af POP-forordningen og Deponeringsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2013).

        Borgere og virksomheder kan få at vide, hvordan de skal håndtere PCB-holdigt affald ved at henvende sig til kommunens tekniske forvaltning. Kommunen anviser, hvordan det PCB-holdige affald, der ikke kan anvendes, skal håndteres (Miljøstyrelsen, 2011).

        1. 7.2 PCB i byggematerialer

      PCB-holdige byggematerialer identificeres ved at undersøge bygningen systematisk, tage prøver og sende dem til kemisk analyse. PCB-holdig fugemasse kan forholdsvis nemt sorteres fra det øvrige affald, mens det er mere kompliceret at udsortere sekundært og tertiært forurenede materialer som fx beton.

      Undersøgelse af PCB i byggematerialer er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2015). Byggematerialer, der kan være tilsat PCB, findes i tabel 17 i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.2 Byggevarer, der kan indeholde PCB (Andersen, 2015). De sekundært og tertiært forurenede materialer er også beskrevet.

      PCB-koncentrationen i bl.a. bygge- og anlægsaffald skal bestemmes efter retningslinjerne i DS/EN 15308 (Dansk Standard, 2008). Ifølge standarden analyseres der for de syv indikatorkongener (PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-118, PCB-138, PCB-153 og PCB-180), hvor summen udgør PCB sum7, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.1 De kommercielle PCB-produkter (Andersen, 2015) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.2 Analysepakke (Andersen, 2015).

      Som udgangspunkt ganges PCB sum7 med en korrektionsfaktor på 5 for at bestemme det samlede PCB-indhold (PCB-total) i prøven. Det er den samlede koncentration af PCB, der benyttes til at vurdere, om affaldet fx er farligt affald.

      Kan analysen identificere den oprindelige produkttype med PCB, kan korrektionsfaktoren for den pågældende produkttype anvendes, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.1 De kommercielle PCB-produkter (Andersen, 2015) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.2 Analysepakke (Andersen, 2015). Denne mere præcise bestemmelse af PCB-indholdet kan eksempelvis være aktuel, hvis analyseresultatet ligger tæt på 50 mg/kg, der er værdien for farligt affald (Miljøstyrelsen, 2011). Københavns Kommune har angivet PCB-koncentrationer for både PCB- total og PCB sum7, hvorunder materialet kan betragtes som uforurenet (Københavns Kommune, 2012).

        1. 7.3 Sortering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

      Dette afsnit beskriver privates og affaldsproducerende virksomheders pligt til at sortere bygge- og anlægsaffald. Hvis en håndværker eller entreprenør efter aftale bortskaffer PCB-holdigt byggeaffald fra husholdninger, betragtes det ikke længere som husholdningsaffald, men som erhvervsaffald (www.pcb-guiden.dk). Erhvervsaffald er affald, herunder bygge- og anlægsaffald, som er frembragt af virksomheder (Miljøministeriet, 2012).

            1. 7.3.1 Affaldsproducerende virksomheder

        Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 65, stk.1 skal affaldsproducerende virksomheder altid udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald. Affaldsproducerende virksomheder skal derudover kildesortere den del af deres erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse, se affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Bekendtgørelsens § 65, stk. 2 kræver, at bygge- og anlægsaffald skal sorteres på stedet, hvis den samlede affaldsmængde er over 1 ton. I givet fald skal affaldet sorteres i en række fraktioner, bl.a. uglaseret tegl, beton, jern og metal samt gips.

        Når de affaldsproducerende virksomheder sorterer deres bygge- og anlægsaffald til videre anvendelse, skal de sikre, at alt andet end mørtel og armeringsjern er frasorteret, se § 65, stk. 4 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Det betyder bl.a., at PCB-holdig fugemasse og andet PCB-holdigt materiale skal identificeres og frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011, Miljøministeriet, 2012).

        Der er regler for genanvendelse eller genbrug af termoruder, se § 65, stk. 3 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Termoruder med PCB-holdig kantforsegling eller rester af PCB-holdigt isætningsmaterialer skal frasorteres og destrueres eller deponeres (Miljøstyrelsen, 2011; Miljøministeriet, 2012). Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder (Miljøstyrelsen, 2014).

        Ifølge affaldsbekendtgørelsen § 65, stk. 5 fremgår, at sortering af affaldet på stedet kan undlades, hvis den samlede affaldsmængde fra bygge- og anlægsarbejdet ikke overstiger 1 ton. Kommunalbestyrelsen anviser i givet fald affaldet til sortering. Den affaldsproducerende virksomhed kan vælge at sende den del af det usorterede bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, videre til sortering i fraktioner på et sorteringsanlæg. Sorteringsanlægget skal være registreret i ’affaldsregistret’ som ’indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg’, se § 65, stk. 5 og stk. 6 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Uanset disse undtagelser skal den affaldsproducerende virksomhed sikre, at PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald identificeres og frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011; Miljøministeriet 2012). Termoruder skal ligeledes frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011; Miljøministeriet 2012).

            1. 7.3.2 Private

        Private har pligt til at aflevere PCB-holdigt byggeaffald på kommunens genbrugsplads, se også www.pcb-guiden.dk. Ifølge § 35 i affaldsbekendtgørelsen skal kommunen etablere en ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for at sortere i overensstemmelse med kravene til sortering, der gælder for de affaldsproducerende virksomheder, se afsnit 7.3.1, Affaldsproducerende virksomheder. Det betyder, at private skal udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder.

            1. 7.3.3 Ansvar for sortering af affald

        Det er den affaldsproducerende virksomhed, der har ansvaret for at sikre, at PCB-holdigt affald frasorteres og håndteres korrekt i forbindelse med nedrivning eller renovering af bygninger. Den affaldsproducerende virksomhed er i denne sammenhæng bygherren eller, hvis det fremgår som en del af entreprisen, den udførende, der påtager sig ansvaret for at håndtere affaldet (Miljøstyrelsen, 2011).

        Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes (Miljøstyrelsen, 2011).

        1. 7.4 Klassificering af affald

      Ifølge § 4 i affaldsbekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, der afgør, om et stof eller en genstand er affald (Miljøministeriet, 2012). Kommunalbestyrelsen afgør endvidere, hvorvidt affald er farligt affald, emballageaffald, affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændingsegnet affald eller deponeringsegnet affald.

      PCB-holdigt affald med en koncentration på 50 mg PCB/kg eller mere er farligt affald, mens affald med koncentrationer under 50 mg PCB/kg er ikke-farligt. Klassificering og håndtering af PCB-holdigt affald er nærmere beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.5.4 Klassificering af affald (Andersen 2015). Tabel 14 i SBi-anvisning 241 viser, hvordan erhvervsbyggeaffaldet defineres ud fra PCB-koncentrationen i affaldet, og hvordan det PCB-holdige affald skal håndteres. Tabellen indeholder bl.a. specifikke retningslinjer for deponering af PCB-holdigt affald. Se også www.pcb-guiden.dk.

            1. 7.4.1 Farligt affald

        Affald med et indhold på 50 mg PCB/kg eller mere betragtes som farligt affald i Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (Miljøministeriet, 1998).

        Ifølge § 70 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) skal virksomheder, der frembringer farligt affald (bortset fra eksplosivt affald), anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal omfatte oplysninger om affaldstype (EAK-kode), mængden af affald, emballering samt affaldets sammensætning og egenskaber. Ifølge § 74 i affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der frembringer farligt affald, sikre, at affaldet er forsvarligt emballeret i forhold til affaldets sammensætning, mængde, vægt, volumen mv.

        Affaldsbekendtgørelsens § 73 angiver, at virksomheder, som frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald. Det gælder, hvis der ikke er givet tilladelse hertil i medfør af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

            1. 7.4.2 Affald egnet til materialenyttiggørelse

        Koncentrationen af PCB i affaldet afgør, om det er muligt at anvende bygge- og anlægsaffald med PCB til fx opfyldning. Hvis indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at det må betegnes som ’uforurenet’, kan det anvendes frit efter reglerne om uforurenet bygge- og anlægsaffald i restproduktbekendtgørelsens § 12 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016b).

        Der træder en ny restproduktbekendtgørelse i kraft 1. januar 2017 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016b). Her har Miljøstyrelsen fastsat en grænseværdi for anvendelse af let forurenet PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer i bygge- og anlægsarbejder. Grænseværdien er fastsat til maksimalt 2,0 mg PCB-total/kg før nedrivning (målt ved kilden og i overfladen det sted, hvor koncentrationen vurderes at være højest). Der er tale om en såkaldt ’betinget anvendelse’. Det betyder, at affaldet kan anvendes som erstatning for primære råstoffer uden myndighedernes tilladelse, såfremt visse betingelser overholdes. Bl.a. må affaldets indhold af PCB ikke overstige grænseværdien på 2,0 mg PCB-total/kg inden nedrivning og efter en eventuel afrensning. Ifølge Miljøstyrelsen betyder den nye bekendtgørelse (§ 13), at kommunen fremover ikke kan give en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller en miljøgodkendelse efter § 33 til at anvende bygge- og anlægsaffald med et indhold af PCB, der overstiger grænseværdien på de 2,0 mg PCB-total/kg, til bygge- og anlægsarbejder.

        Myndighederne arbejder på at fastsætte en nationalt gældende grænseværdi for, hvornår indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at affaldet kan betragtes som uforurenet og dermed egnet til genanvendelse eller til forberedelse til genbrug. Indtil den nationale grænseværdi er fastsat, henviser Miljøstyrelsen til Københavns Kommunes PCB-vejledning (www.pcb-guiden.dk). Københavns Kommune har fastsat en vejledende grænse på 0,1 mg PCB-total pr. kg (0,1 ppm), svarende til 0,02 mg PCB sum7 pr. kg (0,02 ppm) (Københavns Kommune, 2012).

        Det er den bygherre, som anvender affaldet, der har ansvaret for, at det er sorteret og uforurenet, mens det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes. Det er også kommunerne, der vurderer, om affaldet er uforurenet (Miljøstyrelsen, 2011).

            1. 7.4.3 Kondensatorer og elektronikaffald med PCB

        Kondensatorer fra bl.a. lysarmaturer, kan indeholde PCB. Som hovedregel har producenterne pligt til at tage elektrisk og elektronisk udstyr tilbage fra virksomheder, hvis det er købt efter 1. april 2006. Kommunen skal etablere en indsamlingsordning for husholdninger, så husholdningerne kan aflevere til kommunen og producenter, uanset hvornår udstyret er erhvervet. I praksis foregår det ofte ved, at hele armaturet indleveres til en godkendt virksomhed, der udtager og bortskaffer kondensatoren.

        Kondensatorer med PCB skal håndteres, så udslip undgås, og kondensatorerne skal afleveres til virksomheder, der er godkendt til at håndtere PCB-holdigt affald. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer (Miljøstyrelsen, 2015).

        1. 7.5 Håndtering og opbevaring

            1. 7.5.1 Emballering

        Byggepladsen skal indrettes til affaldssortering. Affald, der indeholder PCB skal opsamles øjeblikkeligt og opbevares i lukkede beholdere, så fordampning begrænses og spredning af støv og udvaskning undgås. Det forhindrer også, at PCB-holdigt affald sammenblandes med andet affald. Lukkede beholdere kan være spande med låg, spændelågsfade eller containere. Affaldet bortskaffes i henhold til de kommunale retningslinjer for PCB-holdige materialer (Miljøstyrelsen, 2011).

        Tabel 16. Emballering af forskellige typer PCB-holdigt affald.

        Affaldstype

        Emballering

        Fugemasse fjernet fra bygninger

        Spændelågsfade eller anden tætsluttende emballage med låg

        Termoruder/vinduer/døre/dørkarme

        Separat container

        Beton og afskårne betonkanter

        Containere

        Jord

        Containere

        Andet PCB-holdigt affald

        Emballeres i tætte containere/beholdere

         

        PCB-holdigt affald bør så vidt muligt opbevares uden for bygninger, der er i drift under renoveringen, eller hvor der færdes folk uden værnemidler (Dansk Asbestforening, 2010).

            1. 7.5.2 Mærkning med EAK-kode

        Containere og beholdere til opbevaring af PCB-holdigt byggeaffald med koncentrationer over 50 mg/kg (farligt affald), mærkes med EAK-kode 17 09 02. Denne type affald omfatter bygnings- og nedrivningsaffald, der indeholder PCB, fx PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer.

        Affald med en PCB-koncentration under 50 mg/kg mærkes med EAK-kode 17 09 04, der omfatter blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald mærket med EAK-kode 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 03.

        Tabel 17 viser, hvad disse EAK-koder betyder.

        Tabel 17. EAK-koders betydning (Miljøministeriet, 2012).

        EAK-kode

        Betydning

        17 09 01

        Kviksølvholdigt bygnings- og nedrivningsaffald

        17 09 02

        Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB, fx PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer

        17 09 03

        Andet bygnings- og nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende farlige stoffer

        17 09 04

        Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 03

        Selvom det PCB-holdige affald indeholder mindre end 50 mg/kg, bør containere og beholdere også mærkes som PCB-holdige for at sikre korrekt håndtering og undgå sammenblanding med affald, der ikke indeholder PCB. Af praktiske årsager bør containere og beholdere også mærkes med type af affald, fx fugerester eller termoruder, så der ikke opstår tvivl om, hvilken container eller beholder man skal kassere affald i.

        Ikke-farligt affald (PCB-koncentration under 50 mg/kg) bør destrueres på et anlæg, der er godkendt til destruktion af PCB-holdigt affald, men kan deponeres, hvis det er svært at håndtere, fx beton, se tabel 14 i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.5.4 Klassificering af affald (Andersen, 2015). Det er Miljøstyrelsens vurdering, at deponering af PCB-holdigt affald bør ske på følgende måde, forudsat at alle deponeringsbekendtgørelsens øvrige betingelser også er opfyldt:

        • –Affald med et PCB-indhold, der er mindre end 1 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for inert affald.

        • –Affald med et PCB-indhold mellem 1 og 50 mg/kg kan deponeres på deponeringsanlæg for mineralsk affald eller blandet affald.

            1. 7.5.3 Mærkning med kræftrisiko

        Affald med PCB skal mærkes med kræftrisiko, se bilag 3 i Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (Beskæftigelsesministeriet, 2015). Beholdere med PCB-holdigt affald, der ikke allerede er mærket med hensyn til kræftrisiko, skal derfor være forsynet med en etiket med følgende tekst: ’Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko’. Krav til udformning og placering af etiket fremgår af bilag 3 i bekendtgørelsen (Beskæftigelsesministeriet, 2015).

            1. 7.5.4 Transport

        Transporten skal varetages af en registreret transportør eller indsamler. De findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.affaldsregister.mst.dk.

            1. 7.5.5 Værktøj og udstyr

        Værktøj og udstyr, fx klinger til knive og save, støvsugerposer og filtre benyttet under arbejdet, opfattes som PCB-holdige og håndteres efter gældende regler og bortskaffes som PCB-holdigt affald (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010).

        Man skal være opmærksom på andre forureningskilder, fx bly eller asbest.

        1. 7.6 Bortskaffelse eller deponering

      PCB-holdigt affald skal som hovedregel enten deponeres eller destrueres (Miljøstyrelsen, 2011). Erhvervsbyggeaffald defineres ud fra PCB-koncentrationen i affaldet, se tabel 14 i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3.5.4 Klassificering af affald (Andersen, 2015). Tabellen indeholder bl.a. specifikke retningslinjer for deponering af PCB-holdigt affald. Se også www.pcb-guiden.dk.

      Kommunen anviser, hvordan det PCB-holdige affald skal håndteres (Miljøstyrelsen, 2011). Der er flere godkendte forbrændingsanlæg til destruktion af PCB: EKOKEM (www.ekokem.com/dk) og SWS Special Waste Systems a/s (http://www.sws.dk/). Sidstnævnte behandler dog kun brændbart, farligt PCB-holdigt bygningsaffald.

    • Publikationer

       

      Alectia. (2014). Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser. København: Energistyrelsen. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/460142/ventilationssystemer_skoleklasser_katalog.pdf

      Allen, J., Minegishi, T., McCarthy, J., Fragala, M., Coghlan, K., Stewart, J., & MacIntosh, D. (2011). Performance Evaluation of Mitigation Methods for PCBs in Construction Materials. Proceedings of Indoor Air 2011, June 5, 2011.

      Andersen, H.V. (2013). Renovering af bygninger med PCB (SBi-anvisning 242). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lokaliseret på: http://anvisninger.dk/anvisninger/Pages/242-Renovering-af-bygninger-med-PCB-1.aspx

      Andersen, H.V. (2015). Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (2. udg.) (SBi-anvisning 241). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lokaliseret på: http://anvisninger.dk/241

      Andersson, M., Ottesen, R.T., Volden, T. (2004). Building materials as a source of PCB pollution in Bergen, Norway. Science of the Total Environment. 325, 139-144.

      Arbejdstilsynet. (2003). Arbejde med stoffer og materialer (At-vejledning C.1.3, januar 2003). København. Lokaliseret på: http://arbejdstilsynet.dk/da/REGLER/At-vejledninger/A/C-1-3-Arbejde-med-stoffer-og-materialer.aspx

      Arbejdstilsynet. (2004). Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (BEK nr. 559 af 17/06/2004). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=30092

      Arbejdstilsynet. (2007). Grænseværdier for stoffer og materialer (At-vejledning C.0.1). Lokaliseret på: https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/g/c-0-1-graensevaerdi-for-stoffer-og-mat

      Arbejdstilsynet. (2008). Åndedrætsværn (At-vejledning D.5.4). København. Lokaliseret på: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdets-udforelse/at-vejledninger-om-arbejdets-udforelse/d5-personlige-vaernemidler/d54-andedraetsvaern.aspx

      Arbejdstilsynet. (2010a). Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (BEK nr. 1706 af 15/12/2010). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134853

      Arbejdstilsynet. (2010b). Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (BEK 1516 af 16/12/2010). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134806

      Arbejdstilsynet. (2013a). Bekendtgørelse om bygherrens pligter (BEK nr. 117 af 05/02/2013). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145005

      Arbejdstilsynet. (2013b). Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø (BEK 110 af 05/02/2013). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145007

      Arbejdstilsynet. (2013c). Rådgivningspåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer (At-vejledning 1.10.1, juli 2013). København.

      Arbejdstilsynet. (2014). PCB i bygninger (At-intern instruks IN-9-3). København. Lokaliseret på: http://arbejdstilsynet.dk/da/OM%20ARBEJDSTILSYNET/Interne-instrukser-og-kvalitetsprocedurer-mv/At-interne-instrukser-mv/Kemi-stoev-biologi.aspx

      Bent, S., Böhm, K., Böschemeyer, L., Gahle, R., Michel, W., Schmidt, C., & Weber, F. (1994). Verfahrensweisen bei mit polychlorierten Biphenylen (PCB) belasteten Innenräumen am Beispiel zweie hagener schulen. Gesundheitswesen, 56, 394-398

      Bent, S., Rachor-Ebbinghaus, R., & Schmidt, C. (2000). Sanierung von hochgradig mit polychlorierten Biphenylen (PCB) belasteten Innenräumen durch komplettes Entfernen der Primär- und Sekundärquellen. Gesundheitswesen, 62, 86-92.

      Beskæftigelsesministeriet. (2010). Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) (LBK 1072 af 07/09/2010). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133159

      Beskæftigelsesministeriet. (2015). Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (BEK nr. 1795 af 18/12/2015). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176604

      bips. (2006). DBK 2006 Procesdomænet. Klassifikationstabeller for faser og processer. Ballerup.

      Bonner, A. (2011). Sanierung PCB-belasteter Gebäude. Gefahrstoffe, Reinhaltung der Luft, vol. 71, nr. 7/8 Juli/August, 308-310.

      BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg. (2010). Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige byg-ningsmaterialer. København. Lokaliseret på: http://www.bar-ba.dk/media/2815899/haandtering-og-fjernelse-af-pcb-holdige-bygningsmaterialer-print.pdf  

      BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg. (2012). Støv på byggepladsen. København. Lokaliseret på: http://www.bar-ba.dk/media/2213439/stoev-paa-byggepladsen.pdf

      Brandt, E. (2013). Fugt i bygninger (2. udg.) (SBi-anvisning 224). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lokaliseret på http://anvisninger.dk/224

      Byg-Erfa. (2012). Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering (Erfaringsblad (99) 12 12 28). Gilleleje.

      By- og Boligministeriet. (2001). Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, København.

      Currado, G.M., & Harrad, S. (2000). Factors Influencing Atmospheric Concentrations of Polychlorinated Biphenyls in Birmingham. U.K. Environmental Science and Technology, 34, 78-82.

      Dansk Asbestforening. (2010). Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-renovering. Lokaliseret på http://www.asbest.dk/pcb-vejledning.pdf. Dansk Asbestforening er gået sammen med Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri og danner nu en ny sektion: Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen.

      Dansk Asbestforening. (2016). Omtale af den gule vejledning. Lokaliseret 29/11/2016 på: http://asbest.dk/gule-vejledning-c-6_2.html

      Dansk Standard. (2008). Karakterisering af affald – bestemmelse af udvalgte polyklorerede biphenyler (PCB) i fast affald ved brug af kapillargaskromatografi med elektronfangst eller ved massespektrometrisk bestemmelse (DS/EN 15308:2008). Charlottenlund.

      DeVor, R., Carvalho-Knighton, K., Aitken, B., Maloney, P., Holland, E., Talalaj, L., Fiedler, R., Elsheimer, S., Clausen, C.A., & Geiger, C.L. (2008). Dechlorination comparison of mono-substituted PCBs with Mg/Pd in different solvent systems. Chemosphere, 73, 896-900.

      DeVor, R., Carvalho-Knighton, K., Aitken, B., Maloney, P., Holland, E., Talalaj, L., Elsheimer, S., Clausen, C.A., & Geiger, C.L. (2009). Mechanism of the degradation of individual PCB congeners using mechanically alloyed Mg/Pd in methanol. Chemosphere, 76, 761-766.

      Entreprenørforeningens nedbrydningssektion. (1996a). Kvalitetssikring for Nedbrydere (KSN 96). Lokaliseret på: http://www.nedbrydningssektionen.dk/media/3783/ksn96.pdf

      Entreprenørforeningens nedbrydningssektion. (1996b). Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 (NMK 96). Lokaliseret: http://www.nedbrydningssektionen.dk/media/3781/nmk-96.pdf

      Europarådet. (2004). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og ændring af direktiv 79/117/EØF. Lokaliseret på: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2004R0850:20090505:DA:PDF

      Falk, N. (2006). Introduktion til risikostyring i byggeriet - Erfaringer og anbefalinger 2. udgave. Dansk Byggeri.

      Frederiksen, M., Meyer, H.W., Ebbehøj, N.E., & Gunnarsen, L. (2012). Polychlorinated biphenyls (PCBs) in indoor air originating from sealants in contaminated and uncontaminated apartments within the same housing estate. Chemosphere, 89, 473-479.

      Frederiksen, M., Andersen, H.V., & Gunnarsen, L. (2015) Laboratory tests of in situ methods of PCB extraction from contaminated building materials. Konferenceartikel I proceedings, Healthy Buildings, Eindhoven, Holland, 2015.

      Frimannsson á Brunni, K., & Jensen, S. (2010). Evaporation of PCBs from elastic sealants. Roskilde: Roskilde Universitets Center.

      Golder Associates A/S. (2015). Gadstrup Skole. PCB-renovering. Afsluttende rapport fremsendt til Roskilde Kommune d. 14. april 2015. Grarup, A. (2011). Pilotprojekt i Højmeskolen i Odense. Skude og Jacobsen rapport, 11-05-2011.

      Grontmij & COWI. (2014). Undersøgelse af erfaringspriser for PCB-renovering. Glostrup. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/481521/undersoegelse_erfaringspriser_for_pcbrenovering.pdf

      Guo, Z., Liu, X., Krebs, K., Stinson, R.A., Nardin, J.A., Pope, R.H., & Roache, N.F. (2011). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings. Part 1. Emissions from Selected primary Sources (EPA/600/R-11/156). Durham: U. S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: https://nepis.epa.gov/Exe/ZyNET.exe/P100F9XG.TXT?ZyActionD=ZyDocument&Client=EPA&Index=2011+Thru+2015&Docs=&Query=&Time=&EndTime=&SearchMethod=1&TocRestrict=n&Toc=&TocEntry=&QField=&QFieldYear=&QFieldMonth=&QFieldDay=&IntQFieldOp=0&ExtQFieldOp=0&XmlQuery=&File=D%3A%5Czyfiles%5CIndex%20Data%5C11thru15%5CTxt%5C00000005%5CP100F9XG.txt&User=ANONYMOUS&Password=anonymous&SortMethod=h%7C-&MaximumDocuments=1&FuzzyDegree=0&ImageQuality=r75g8/r75g8/x150y150g16/i425&Display=hpfr&DefSeekPage=x&SearchBack=ZyActionL&Back=ZyActionS&BackDesc=Results%20page&MaximumPages=1&ZyEntry=1&SeekPage=x&ZyPURL

      Guo, Z. (2012). Literature review of remediation methods for PCBs in buildings (EPA/600/R-12/034). Cincinnati: U. S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://nepis.epa.gov/Adobe/PDF/P100FA8L.pdf

      Guo, Z., Liu, X., Krebs, K.A., Greenwell, D.J., Roache, N.F., Stinson, R.A., Nardin, J.A., & Pope, R.H. (2012a). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings. Part 2. Transport from Primary Sources to Building Material and Settled Dust (EPA/600/R-11/156a). Cincinnati: U. S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://nepis.epa.gov/Adobe/PDF/P100FA0Z.pdf

      Guo, Z., Liu, X., Krebs, K.A., Roache, N.F., Stinson, R.A., Nardin, J.A., Pope, R.H., Mocka, C.A., & Logan, R.D. (2012b). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings. Part 3. Evaluation of the Encapsulation method (EPA/600/R-11/156b). Cincinnati: U. S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: http://nepis.epa.gov/Adobe/PDF/P100FA5L.pdf

      Hansen, H.E., Kjerulf-Jensen, P., & Stampe, O.B. (1997). Varme- og Klimateknik, grundbog. Ballerup: Danvak.

      Haven, R., & Langeland, M. (2011). Afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeklimaet. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet. Lokaliseret på:
      http://www.pcb-guiden.dk/file/159799/pcb_afhjaelpningstiltag.pdf

      Haven, R., & Langeland, M. (2016). Afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeklimaet. København: Trafik- og Byggestyrelsen. Lokaliseret på: http://pcb-guiden.dk/file/593942/Afhjaelpningstiltag.pdf

      Herrick, R.F., Meeker, J.D., Hauser, R., Altshul, L., Weymouth, G.A. (2007). Serum PCB levels and congener profiles among US construction workers. Environmental Health, 6, 25.

      Hougaard, T. (2011). Temperaturkorrektion af koncentrationen af PCB i indeluften. Personlig kommunikation, Golder Associates A/S.

      Hougaard, T., & Mortensen, J. (2014) Termisk stripning af PCB fra sekundært og tertiært forurenede byggematerialer. Miljøprojekt 1623, ISBN 978-87-93283-35-0, Miljøstyrelsen, København.

      Kolarik, B., Gunnarsen, L., & Grarup, A. (2012). PCB – fugefjernelse løser ikke problemet. Teknik & Miljø, Stads og Havneingeniøren, 9, 46-49.

      Kolarik, B., Andersen, H.V., Markowicz, P., Gunnarsen, L., & Larsson, L. (2016). Laboratory test of source encapsulation for decreasing PCB concentrations. In proceedings of the 14th International Conference of Indoor Air Quality and Climate, Indoor Air, 2016, Ghent, Belgium.

      Krag, R., & Kastberg, M. (2012). PCB pilotprojekt på Politiskolen, beliggende Brøndbyøster Boulevard 22, Brøndby. JORD·MILJØ A/S.

      Krag, R., & Rasmussen, P.C. (2011a). AMTS demonstrationsprojekt Birkhøjterrasserne, Farum Midtpunkt. Herfølge: PCB-Remediation ApS.

      Krag, R., & Rasmussen, P.C. (2011b). AMTS demonstrationsprojekt Birkhøjterrasserne, Farum Midtpunkt: Fase 2. Herfølge: PCB-Remediation ApS.

      Kuusisto, S., Lindroos, O., Rantio, T., Priha, E., & Tuhkanen, T. (2007). PCB contaminated dust on indoor surfaces – Health risks and acceptable surface concentrations in residential and occupational settings. Chemosphere, 67, 1194-1201

      Kvalitetssikring for Nedbrydere. (1996). Kvalitetssikring for Nedbrydere (KSN96), Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion, december 1996. 38 sider. Lokaliseret på: http://www.nedbrydningssektionen.dk/kontrolordningen/ksn96

      Københavns Kommune. (2012). Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet. København: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

      Københavns Kommune. (2014). PCB vejledning (mini-udgaven). Københavns Kommune, byens Anvendelse, Jord og Affald, april 2014. Lokaliseret 2015-02-01 på: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1178_Yhf3ae2ZNg.pdf

      Lauritzen, E.K., & Jakobsen, J.B. (1991). Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner. Teknik, miljø, genanvendelse (SBi-anvisning 171). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

      Liu, X., Guo, Z., Mocka, C.A., Stinson, R.A., Roache, N.F., & Nardin, J.A. (2012). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings. Part 4. Evaluation of the Activated metal Treament System (AMTS) for On-site Destruction of PCBs (EPA/600/R-11/156c). Durham: U. S. Environmental Protection Agency.

      Lundsgaard, C. (2010) Notat. PCB-målinger i relation til Pilotprojekt 3 og 4 i Farum Midtpunkt. Status pr. 24. oktober 2010. SBMI 14242/CL. Hørsholm: Skandinavisk Biomedicinsk Institut A/S.

      Lundsgaard, C. (2011). Statusopdatering pr. 15.11.2011 vedrørende pilotprojekter i Birkhøjterrasserne (SBMI A/S for KAB. Projekt nr. SBMI 15800). Hørsholm: Skandinavisk Biomedicinsk Institut A/S.

      Lundsgaard, C. (2013). PCB i luft under og efter renovering af blok 46 i Birkhøjterrasserne (SBMI A/S, SBMI 17353, 6. april 2013). Hørsholm: Skandinavisk Biomedicinsk Institut A/S.

      Lyng, N.L., Trap, N., Andersen, H.V., & Gunnarsen, L. (2014). Ventilation as mitigation of PCB contaminated air in buildings: Review of nine cases in Denmark. Proceedings of the 13th International Conference: Indoor Air 2014.

      Lyng, N.L., Gunnarsen, L., Andersen, H.V. (2015). The effect of ventilation on the indoor air concentration of PCB: An intervention study. Building and Environment 95: 305-312.

      Lyng, N.L., Clausen, P.A., Lundsgaard, C., & Andersen, H.V. (2016). Modelling impact of room temperature on concentrations of polychlorinated biphenyls (PCBs) in indoor air. Chemosphere 144: 2127-133.

      Lyng, N.L., Gunnarsen, L., Andersen, H.V., Koefoed-Sørensen, V., & Clausen P.A. (2016). Measurement of PCB emissions from building surfaces using a novel portable emission test cell. Building and environment 101: 77-84. Maloney, P., DeVor, R., Novaes-Card, S., Saitta, E., Quinn, J., Clausen, C.A. & Geiger, C.L. (2011). Dechlorination of polychlorinated biphenyls using magnesium and acidified alcohols. Journal of Hazardous Materials, 187, 234-240.

      Maskinteknik. (2013). Miljøvenlig sanering med Sponge-Jet. Lokaliseret 29/11/2016 på: http://www.maskinteknik.dk/artikel/73733-miljovenlig-sanering-med-sponge-jet

      Miljøministeriet. (1998). Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (BEK nr. 925 af 13/12/1998). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12129

      Miljøministeriet. (2012). Bekendtgørelse om affald
      (Affaldsbekendtgørelsen)       (BEK nr. 1309 af 18/12/2012). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826

      Miljøministeriet. (2013). Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
      (Deponeringsbekendtgørelsen)       (BEK nr 1049 af 28/08/2013). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158115

      Miljø- og Fødevareministeriet. (2016a). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) (BEK nr. 1189 af 27/09/2016). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184047

      Miljø- og Fødevareministeriet. (2016b). Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald (Restproduktbekendtgørelsen) (BEK nr. 1672 af 15/12/2016). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184757

      Miljøstyrelsen. (2011). Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald (05/07/2011, j.nr. MST-7543-00007). København. Lokaliseret på: http://mst.dk/media/mst/70062/5.juli%202011%20Orientering%20om%20h%C3%A5ndtering%20af%20PCB-holdigt%20bygge-%20og%20anl%C3%A6gsaffald.pdf

      Miljøstyrelsen. (2014). Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3). København.

      Miljøstyrelsen. (2015). Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 10). København.

      Miljøstyrelsen. (2016). Vejledende udtalelse om 10 m2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (J.nr. MST-7547-00102). København. Lokaliseret på: http://mst.dk/media/159947/vejledende-udtalelse-om-fortolkning-af-10m2-graensen.pdf

      Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2010). Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (LBK nr. 132 af 05/02/2010). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129859

      Mitchell, S.J., & Scadden, R.A. (2001). PCB Decontamination Methods for Achieving TSCA Compliance During Facility Decommissioning Projects (Technical Paper #0102, NDIA 27th Environmental Symposium and Exhibition, April 25). Austin, Texas. Lokaliseret på: https://www.environmental-expert.com/articles/pcb-decontamination-methods-for-achieving-tsca-compliance-during-facility-decommissioning-projects-3126

      Olsen, K.B., & Olesen, M.N. (2015). Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer (Miljøprojekt nr. 1656). København: Miljøstyrelsen. Lokaliseret på: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/03/978-87-93283-86-2.pdf

      Paasivirta, J., & Sinkkonen, S.I. (2009). Environmentally relevant properties of all 209 polychlorinated biphenyl congeners for modelling their fate in different natural and climatic conditions. Journal of Chemical and Engineering Data, 54, 1189-1213.

      Pangel, L.M. (2014). PCB i luft efter renovering af blok 46 i Birkhøjterrasserne 14-15 mdr. efter indflytning (SBMI 18743, 17. oktober 2014). Hørsholm: Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S.

      Pangel, L.M. (2015). PCB i luft i Birkhøjterrasserne 27 mdr. efter sanering og indflytning i blok 46, Oktober 2015 (SBMI 19512, 27. oktober 2015). Hørsholm: Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S.

      Quinn, J.W., Clausen, C.A., Geiger, C.L., Coon, C., Filipek, L.B., Berger, C.M., & Milum, K.M. (2009). Removal of PCB and other halogenated organic contaminants found in ex situ structures (United States Patent No. US 7,582,682 B2). Lokaliseret på: http://ntrs.nasa.gov/archive/nasa/casi.ntrs.nasa.gov/20090042916_2009043944.pdf

      Rex, G., & Sikander, E. (2006). Åtgärder vid renovering av PCB-haltiga fogmassor. Studie och rekommendationer om skyddsåtgärder, utrustning och rutiner (Rapport fra Riv- och Renoveringsentreprenörerne inom Sveriges Byggindustrier). Sverige.

      Saitta, E., Gittings, M.J., Clausen, C., Quinn, J., & Yestrebsky, C.L. (2014) Laboratory evaluation of a prospective remediation method for PCB-contaminated paint. Journal of Environmental Health Sciencen & Engineering, 12:57, http://www.ijehse.com/content/12/1/57.

      Saitta, E., Gittings, M.J., Novaes-Card, S., Quinn, J., Clausen, C., O’Hara, S., & Yestrebsky, C.L. (2015) Case-study of a non-destructive treatment method for remediation of military structures containing polychlorinated biphenyl contaminated paint. Journal of Environmental Management 158, pp. 40-47.

      Sikander, E., Sundahl, M., Tornevall, M., Ek-Olausson, B., Hjorthage, A., Rosell, L., & Johannesson, P.-O. (1999) Utveckling och utvärdering av metoder för utbyte av PCB-haltiga fogmassor. SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut, SP Rapport 1999:07,ISBN 91-7848-763-3

      Sundahl, M., Hjorthage, A., Tostensson, C., & Ek-Olausson, B. (2001). Spridning av PCB från PCB-haltiga fogmassor till angränsande byggmaterial, provtagningar, analyser och utvärdering (SP rapport 2001:02). Sverige: Sveriges Provnings- og Forskningsinstitut.

      Sundhedsstyrelsen. (2013). Sundhedsstyrelsens anbefalinger om aktionsværdier. Lokaliseret på: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/3759EBD9E7D542DE9B9FDD3220BC45C8.ashx

      Transport- og Bygningsministeriet. (1992). Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92) (BET nr. 4040 af 10/12/1992). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914

      Wingfors, H., Seldén, A.I., Nilsson, C., Haglund, P. (2006). Identification of markers for PCB exposure in plasma from Swedish construction workers removing old elastic sealants. British Occupational Hygiene Society, 50, 65–73.

      Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2010). Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (BEK nr. 1117 af 23/09/2010). København. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133413#ctl00_MainContent_DokumentNoter1

    • Hjemmesider

      www.affaldsregister.mst.dk. Transport af affald skal varetages af en registreret transportør eller indsamler. Registrerede transportører og indsamlere findes via Miljøstyrelsens hjemmeside. Lokaliseret 2012-10-10 på https://www.affaldsregister.mst.dk.

      www.arbejdstilsynet.dk. PCB i arbejdsmiljøet. Lokaliseret 2015-03-19 på: http://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-kemi/pcb-i-arbejdsmiljoet.aspx

      www.pcb-guiden.dk. PCB-guiden er et led i regeringens handlingsplan mod PCB i bygninger og skal sammen med en hotline vejlede borgere, kommuner og virksomheder i, hvordan de håndterer PCB. Guiden er udarbejdet af seks ansvarlige myndigheder på området. Lokaliseret 2015-03-10 på: http://www.pcb-guiden.dk/

      www.sanerapcb.nu. Svensk hjemmeside med vejledning om PCB og byggeri. Lokaliseret 2016-01-06 på: http://www.sanerapcb.nu

  • I Danmark er der anvendt udbagning som afhjælpningsmetode i fire cases, men med forskellig fremgangsmåde.

    • Case Børnehuset

      Metoden er brugt første gang i børneinstitutionen Børnehuset i Rudersdal Kommune, hvor der var konstateret en PCB-koncentration i fuger omkring døre og vinduer på op til ca. 100.000 mg/kg. PCB-koncentrationer i maling, beton mv. blev ikke målt. Forud for udbagningen blev alle PCB-holdige fuger og de første millimeter af de tilstødende materialer fjernet indvendig og udvendig. Desuden blev gulvbelægninger og alle bløde materialer fjernet, og der blev gjort grundig rent. Derudover blev alt fjernet, der ikke kunne tåle opvarmning til 50 °C.

      Der blev opvarmet i en periode på fire dage og ca. tre uger efter i en periode på syv dage, begge gange til 50 °C. Under den første opvarmning blev de berørte rum ventileret med et luftskifte på 10 gange i timen med frisk luft og med kulfiltrering af afkast. I den anden opvarmningsperiode blev luften recirkuleret gennem et aktivt kulfilter med samme luftskifte. Der blev målt meget høje koncentrationer af PCB i indeluften under opvarmningen, som tydeligvis øgede fordampningen fra materialer og overflader. Figur A.1 viser PCB-koncentrationer i indeluften målt over tid før opvarmningen, efter de to opvarmninger og op til tre år efter udbagningen. Det fremgår, at opvarmningen har reduceret PCB-koncentrationen i indeluften.

       

      E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\PCB Udbagning Børnehuset Holte-v2.eps

      Figur A.1. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter opvarmning med hhv. øget ventilation og recirkuleret kulrenset luft. Målingerne er udført om sommeren og er temperaturkorrigeret til 21 °C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011).

    • Case Højmeskolen

      På Højmeskolen i Odense er udbagning anvendt på et begrænset område på to vægge omkring en dilatationsfuge. Formålet var at nedbringe PCB-koncentrationen i den sekundært forurenede beton. Dilatationsfuger med et indhold på 250.000-300.000 mg PCB/kg blev fjernet, og kanterne blev slebet. Derefter blev der installeret skinner med varme, og luftskiftet blev øget hen over og i nærheden af åbningen. Opvarmningsperioden var fire timer med en temperatur på 68-73 °C og en ventilation på 1.000 m3/h.

      Forsøget blev udført i to klasselokaler (rum 1 og rum 2). I begge lokaler blev de primære kilder fjernet. I rum 1 blev de primære kilder fjernet under kontrollerede forhold med afskærmning, så PCB-afsætningen på rummets øvrige flader blev minimeret. I rum 2 blev de primære kilder fjernet uden særlige tiltag, dvs. uden afskærmning. Endvidere blev alle malede overflader slebet af i rum 1, og gulvet blev fjernet, mens dette ikke blev gjort i rum 2. PCB-koncentrationen i vægmalingen var 1.800 mg/kg og i den tilstødende beton var indholdet 35 mg/kg i 25 millimeters afstand fra fugen (Grarup, 2011).

      Efter opvarmningen blev der lagt nye fuger alle steder, og PCB-koncentrationen i rumluften blev målt igen (Grarup, 2011). Resultaterne er vist på figur A.2. De fleste målinger er taget ved 16-17 °C og nogle enkelte ved 19 °C (Grarup, 2011). For at gøre målingerne sammenlignelige er de temperaturkorrigeret til 21 C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011). Det ses, at opvarmningen har haft en reducerende effekt på PCB-koncentrationen i indeluften. Desuden tyder målingerne på, at afskærmning, fjernelse af maling mv. i rum 1 yderligere har haft en positiv effekt, da faldet i koncentrationen er relativt større end i rum 2.

      E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\PCB Udbagning Farum Midtpunkt Rum1og2 - før opvarmning-v2.eps

      Figur A.2. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter 4 timer med lokal opvarmning af sekundær kilde og lokalt øget ventilation, gennemført i to klasselokaler på en skole i Odense (Grarup, 2011). Klasselokalerne (rum 1 og rum 2) er behandlet forskelligt inden opvarmningen, jf. ovenstående tekst.

    • Case Birkhøjterrasserne

      Der er gennemført to forsøg med udbagning i Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt.

      Pulterkammer

      Første forsøg blev gennemført i et pulterkammer på 11 m3 i en PCB-forurenet lejlighed. I pulterkammeret var der 25 m2 malet overflade med en koncentration af PCB i malingen på 100-300 mg/kg. Primære kilder (fuger) og sekundære kilder (5 cm beton langs fugen) blev skåret bort, og der blev sat en ny dør og karm i.

      Der gennemførtes to opvarmningsperioder. Under begge opvarmninger var der dels perioder, hvor luften blev renset vha. kulfilter og et luftskifte på 10 gange i timen, dels perioder uden luftrensning og med et luftskifte på 0,02-0,1 gange i timen (afhængigt af temperaturen). I den første opvarmningsperiode var rummet opvarmet til 40-43 °C i ti døgn. Efter fem uger med normal temperatur blev der gennemført endnu en opvarmning, hvor temperaturen blev øget trinvis med fem grader fra 27 til 43 °C. I begge opvarmningsperioder blev PCB-koncentrationen i rumluften målt i perioder med og uden kulfiltrering af luften. Resultaterne er vist i figur A.3 øverst.

      Lejlighed

      I det andet forsøg blev metoden afprøvet i en hel lejlighed med et volumen på 280 m3. Forud for opvarmningen blev fuger og tilstødende beton skåret bort, og gulv og køkkenelementer blev fjernet. Vægmalingen med en PCB-koncentration på 100-300 mg/kg forblev på væggene. Det malede areal var i alt 390 m2.

      Under første opvarmning blev temperaturen holdt på 52-54 °C i fem døgn. Efter indeluftmålinger ved normal temperatur, blev opvarmningen til 50 °C gentaget i fem døgn. Under hele opvarmningsperioden blev luften renset igennem kulfiltre med et luftskifte på 4,2 gange i timen (Lundsgaard, 2011). Resultaterne er vist i figur A.3 nederst og for at gøre det muligt at sammenligne målingerne, er de temperaturkorrigeret til 21 °C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011).

      \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Grafer\PCB Udbagning Farum Midtpunkt Pulterkammer-v3.eps

      E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\PCB Udbagning Farum Midtpunkt Lejlighed-v2.eps

      Figur A.3. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter udbagning i boligbyggeriet i Farum Midtpunkt. Øverst: Udbagning i et pulterkammer. Nederst: Udbagning i en hel lejlighed (Lundsgaard, 2011).

      Betydningen af øget ventilation under udbagning blev påvist i Farum Midtpunkt, hvor PCB-koncentrationen blev målt både med og uden øget luftskifte. Luften skal kulfiltreres under udbagningen for at fjerne den PCB, der fordamper.

    • Case Gastrup skole

      En screening af kommunale skolebygninger i Roskilde Kommune viste, at der i indskolingen på Gadstrup Skole var et PCB-indhold i indeluften, som lå lige under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 3.000 ng/m3. Kilden til PCB var utætte kondensatorer i nogle af de ældre lysarmaturer, der var placeret i et nedhængt loft. PCB-koncentrationen i indeluften viste sig at have medført en omfattende tertiær forurening af alle overflader i bygningen.

      Som afhjælpningsmetode blev der valgt en kombinationsløsning, hvor de mest forurenede materialer først blev fjernet fra bygningen, hvorefter der blev foretaget en udbagning (termisk stripning) og en forsegling af udvalgte overflader. Efter afhjælpning, reetablering af bygningen og installation af et ventilationsanlæg blev PCB-koncentrationen i indeluften målt til omkring 140 ng/m3 (Golder Associates A/S, 2015).

      Udgangspunkt
      Indskolingen er bygget i 1972. Den er 1.600 m      2, og består af en række klasselokaler og et fællesrum, som til sammen har 178 ovenlysvinduer. Omkring lysskakterne til ovenlysvinduerne var der indbygget lysarmaturer i et nedhængt loft. Der var ca. 750 kondensatorer i lysarmaturerne, som var placeret på lysarmaturenes overside og dermed over det nedhængte loft. Den primære kilde til PCB i bygningen skyldtes læk fra disse kondensatorer. PCB-koncentrationen i indeluften lå mellem 1.500-3.800 ng/m3, mens der i rummet over det nedsænkede loft blev målt koncentrationer fra 8.000-18.000 ng/m3.

      Kommunen iværksatte en undersøgelse med en omfattende kortlægning af PCB i materialer og luft, samt laboratorieforsøg med udbagning og forsegling af PCB-holdige materialer. Ud fra undersøgelsen blev der opstillet et estimat for et samlet indhold af PCB i bygningen på ca. 12 kg, fordelt på ca. 6,5 kg i kondensatorer og 5,5 kg i materialer. Ved at fjerne kondensatorer og det nedhængte loft kunne ca. 9 kg PCB fjernes, mens de resterende ca. 3 kg sad tilbage som tertiær forurening af materialer.

      Forløb
      På baggrund af undersøgelsen blev det besluttet at fjerne kondensatorer og nedsænket loft, og derefter udbage med en efterfølgende forsegling af udvalgte materialer. Udbagningen og den samtidige rensning af indeluften for PCB blev gennemført med en opvarmning på 55-70 °C, et luftskifte på 10 gange i timen (50.000 m3/time) og en opvarmningstid på 21 dage. Opvarmningen af bygningen blev gennemført om sommeren (varme udetemperaturer) og skolens centralvarmeanlæg kunne levere langt størstedelen af varmen til den ønskede temperatur. Det var dog også nødvendigt at etablere et eksternt oliefyr for at dække det resterende behov for opvarmning. På baggrund af målinger af filtreringsluften blev det estimeret, at opvarmningen fjernede 300-400 g PCB i løbet af de tre uger. Det svarer til den mængde PCB, der under normale omstændigheder vil fordampe i løbet af ca. 6 år. Møbler indgik ikke i udbagningen. Efter udbagningen blev udvalgte overflader forseglet med en overfaldebehandling baseret på en syntetisk harpiksdispersion, der er udviklet til behandling af lettere PCB-forurenerede bygningsdele. Til sidst blev der etableret et ventilationsanlæg og herefter blev PCB-koncentrationen i indeluften målt til ca. 140 ng/m3.

      Afhjælpningen med fjernelse af materialer, udbagning, forsegling, reetablering af bygningen og installation af ventilationsanlæg blev gennemført på 15 uger. Ca. 30 % af udgifterne til projektet gik til fjernelse af PCB-forurenet materiale, mens 42 % af udgifterne gik til afhjælpning med udbagning og forsegling af udvalgte overflader (Golder Associates A/S, 2015).

       

       

       

  • På en tertiært forurenet flade af malet beton med ca. 300 mg PCB/kg er der efter to behandlinger med et udtrækningsmateriale opnået en reduktion på 99 % af PCB-koncentrationen (Krag & Rasmussen, 2011b).

    Forsøg med hhv. to og tre overfladebehandlinger på to sekundært forurenede dørfalse af beton med en PCB-koncentration på ca. 5.000 mg/kg viste en reduktion på hhv. 96 % og 99 % af PCB-koncentrationen i en afstand af 0-1 cm fra den oprindelige fugeplacering, se figur B.1, øverst. Efterfølgende målinger viste en reduktion af emissionen fra dørfalsene på 97 % for begge forsøg. Den oprindelige emission var knap 200.000 ng/m/døgn, se figur B.1, nederst (Krag & Rasmussen, 2011a, 2011b). Der er således gode resultater fra de test, der hidtil er gennemført.

    E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\DørfalsGraf1-v1.eps

    E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\DørfalsGraf2-v1.eps

    Figur B.1. Effekt af NMTS-behandling af dørfals. Øverst: PCB-koncentration i beton ved dørfals (sekundær kilde). Nederst: Emission fra dørfalsen. Bemærk, at skalaen er logaritmisk. (Krag & Rasmussen, 2011a, 2011b).

    Der er lavet forsøg med tre slags udtrækningsmateriale på en dørfals af beton, der er fjernet fra en lejlighed i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. Dørfalsen er skåret ud af væggen i ca. 5 cm’s afstand fra fugen. Fugerne er fjernet sammen med de yderste ca. 2 mm af overfladen, både siden mod fuge og vægsiderne med maling og spartelmasse. Derefter er stykker af dørfals behandlet med forskellige typer udtrækningsmateriale (se også figur 14). Der er testet tre udtrækningsmaterialer eller ’pastaer’: NMTS (non-activated metal treatment system), ler og aktivt kul. NMTS-pastaen er den samme som er anvendt i forsøget beskrevet ovenfor (Kragh & Rasmussen, 2011a, 2011b). I den her anvendte NMTS-pasta indgår en emulsion af ethanol, d-limonene, eddikesyre og vand. Lerpastaen er en homogen blanding af ler og ethanol (330 ml ethanol/kg ler). Den aktive kul-pasta er en blanding aktivt kul, propylen glycol og ethanol (1 g aktivt kul:1 ml propylen glycol:1 ml ethanol). De tre typer pasta er påført i ca. 1 cm tykt lag på stykker af dørfals, der har vendt mod fugen. Derefter er dørfals og pasta dækket med diffusionstæt plast og forseglet med alutape. Efter to uger er pastaen fjernet og analyseret kemisk for indhold af PCB. Dørfalse såvel som ubehandlet kontrol er skåret op og analyseret for indhold af PCB i forskellige afstande fra den oprindelige fuge.

    For kontrolprøverne ses et eksponentielt fald i koncentrationerne af PCB i betonprøverne med stigende afstand fra den oprindelige fuge. Til sammenligning ses der for de ler- og aktivt kul behandlede betonprøver et stejlere fald i koncentrationen, mens de NMTS-behandlede betonprøver viser et meget fladt forløb (se nedenstående figur og bemærk logaritmisk skala). På baggrund af analyse af fordelingen af de forskellige indikator kongener tyder resultaterne på, at NMST behandlingen ikke kun fjerner PCB fra betonen, men også i et mindre omfang øger transporten længere ind. På baggrund af analyse af udtrækningsmaterialernes indhold af PCB og indholdet i betonen efter forsøget viser de to ugers behandling en udtrækningseffekt på hhv. 15 %, 7 % og 10 % for NMTS, ler og aktivt kul.

     

    \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv241-242 PCB\Nye Illustrationer Anv241-242 PCB Juli 2016\Grafer\Profil af sum7 PCB i beton ved udtrækning.eps

     

    Figur B.2 Indhold af PCB sum7 (de syv indikator kongener) i dørfals af beton i forskellig af stand fra den oprindelige fuge. Koncentrationerne er angivet som middelværdi af to prøver (med standardafvigelse) for kontrolprøve såvel som de tre typer behandling med udtrækning.

     

  • I september 2009 blev der konstateret PCB i dele af boligbyggeriet Farum Midtpunkt, der administreres af KAB. Brugen af PCB-holdige byggematerialer blev efterfølgende indkredset til de seks blokke, der kaldes Birkhøjterrasserne og som indeholder 295 boliger. Under opførelsen var der anvendt fugemasse med 10-30 % (w/w) indhold af PCB. Fugemassen var hovedsageligt placeret omkring indvendige døre, vinduer og omkring lette facadeelementer. Visse facadeelementer har været skiftet tidligere, men uden fokus på de sekundære forureninger.

    De PCB-holdige byggematerialer forårsagede koncentrationer af PCB i indeluften på typisk 1.000-2.000 ng PCB/m3 (Lundsgaard, 2013). Efter erkendelsen af påvirkningen af indeluften blev fugerne forseglet, og der blev iværksat en række pilotprojekter med henblik på at finde en egnet renoveringsmetode, og i 2011 begyndte en renovering af en prøveblok. Denne blok blev færdig i foråret 2013 og Furesø kommune godkendte det færdige resultat i juni 2013. Herefter er renoveringen af de øvrige blokke sat igang. Koncentrationer af PCB i indeluften er målt før, under og efter afhjælpningen, og resultaterne er vist i figur C1. Under hele forløbet har KAB haft et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, embedslægen og Furesø Kommune om sagen (www.kab-bolig.dk).

    PCB Bilag C graf

    Figur C1. Luftkoncentrationer målt i Birkhøjterrasserne før, under og efter afhjælpningstiltag. Claus Lundsgaard, SBMI A/S (e-mail, 22/06/2016) har oplyst disse data.

    Afhjælpningstiltag

    Summeret omfatter renoveringen af prøveblokkens indre bygningsdele følgende (Lundsgaard, 2013):

    • –Fjernelse af indre døre, trægulve, flisegulve, installationsbagvægge i bryggers, pladebeklædning på bagvæg i stuer (i A/D-lejligheder), køkkenelementer, isolering og bræddelofter i gangstrøg, ældre facadeelementer og indre vinduespartier ved fællesrum.

    • –Bortskæring af kontamineret karmtræ ved nyere facadeelementer og skråvinduer i øvre plan, der ellers bibeholdes.

    • –Bortskæring af fugemasse med PCB samt tilstødende beton i en afstand af 5 cm fra fugen. Hvor bortskæring ikke har været mulig i bærende konstruktioner, er fugemassen fjernet, betonoverfladen slebet ren og efterfølgende forseglet med to lag hærdende silan.

    • –Malede vægge og loftplader er sandblæst, så malingslag og spartelmasse fjernes.

    • –Bygningerne er udbagt med indvendig opvarmning til minimum 50 °C i 10 døgn med samtidig recirkulerende luftrensning med kulfiltre.

    Der har ikke været anvendt PCB-holdig fugemasse omkring terrassevinduer i stuer (i A/D-lejligheder) og disse er bibeholdt. Ligeledes bevares badeværelser uden større indgreb.

    Renoveringsrækkefølgen i forsøgsblokken havde følgende faser (Lundsgaard, 2013):

    • –Let nedrivning og andet forberedende arbejde

    • –Opbygning af ydre isolerende støvvægge og anden afdækning samt sluser, undertryk og luftrensning

    • –Fjernelse af fugemasse med tilstødende beton og træ

    • –Sandblæsning til fjernelse af maling og spartelmasse fra vægge og lofter

    • –Fjernelse af sand

    • –Fjernelse af træ- og flisegulve

    • –Rensning af ventilationskanaler

    • –Rengøring

    • –Varmebehandling ved 50 °C i 10 døgn med elektriske varmeblæsere og recirkulerende luftrensning gennem kulfiltre

    • –Slutrengøring

    • –Forsegling af slebne flader

    • –Reetablering. Vægge og lofter er behandlet med to gange sprøjtespartling og en gang maling. Ved afslutning af reetableringsfasen males endnu engang. Varme- og ventilationssystemer reetableres som de oprindelige systemer.

    Undervejs i renoveringen af prøveblokken var der lagt et program for målinger af indholdet af PCB i rumluften på udvalgte steder og til forskellige tider. Målingerne havde flere formål (Lundsgaard, 2013):

    • –Dokumentation og vurdering af effekt af renoveringen

    • –Arbejdsmiljøvurdering i relation til PCB-indholdet i luften i genopbygningszone, mens der er varmebehandling i naboområder

    • –Målinger med henblik på vurdering af kulfiltrenes effektivitet

    • –Referencemålinger i relation til emissionsmålinger og kildesporing.

    Efter renoveringen af prøveblokken viste målinger af rumluften under reetableringsfasen koncentrationer på 65-138 ng PCB/m3 (februar 2013). Før renoveringen lå niveauet på 700-1500 ng PCB/m3 i de pågældende fraflyttede lejligheder (Lundsgaard, 2013). Efter renovering, reetablering og indflytning er der gentagne gange målt i beboede lejligheder og fællesrum, senest i oktober 2015. Middelkoncentrationer var 108-166 ng PCB/m3, højest i sommervarmen i juni 2014. På nær et enkelt lejemål, der alle gange havde de højeste koncentrationer, var alle de målte PCB-koncentrationer under 300 ng PCB/m3. Dette ene lejemål vurderes påvirket af afgasning fra indbo, idet indboet gennem en årrække har været eksponeret for PCB i Birkhøjterrasserne før renoveringen. I oktober 2014 viser målinger i lejligheder og fællesrum (14 stk.) niveauer på 25-241 ng PCB/m3 i beboede lejligheder og 64-314 ng PCB/m3 i fællesarealer. Efter ca. 27 måneders beboelse viser målinger (9 stk.) i oktober 2015 niveauer fra 27-214 ng PCB/m3. Målingerne efter renoveringen afspejler sandsynligvis en variation relateret til temperatur og årstid (Pangel, 2014; Pangel, 2015).

    Skematisk oversigt over PCB-renovering

    Da Birkhøjterrasserne blev PCB-renoveret, blev der udarbejdet en skematisk oversigt over alle de bygningsdele, der skulle PCB-renoveres. Skemaet viser tegninger med skæreprofil, foto af bygningsdelen og angiver, hvorvidt affaldet er over eller under 50 mg/kg af hensyn til affaldshåndteringen. Numre på bygningsdele går igen på oversigtstegningerne. Skemaet findes på www.kab-bolig.dk/om-kab/byggeri/pcb-renovering/rapporter.aspx under ’Superbilag’.

    Kulfiltre

    Under PCB renoveringen af blok 46 i Birkhøjterrasserne er der anvendt luftrensere med grovfilter, HEPA H13 filter og aktivt kul. Kulfiltrene er et nyt produkt, der er udviklet til saneringen, og der er ikke tidligere erfaringer med holdbarhed og kapacitet ved brug under sanering af PCB. Der er derfor løbende gennemført kontrolmålinger for at overvåge niveauet af PCB i afkastluft og for at måle, hvor effektivt filtrene tilbageholder PCB. Efter saneringen af blok 46 er filtrene testet igen. De brugte kulfiltre havde stadig kapacitet og i de fleste tilfælde lå deres evne til effektivt at tilbageholde PCB på 90-100 %. Målingerne viste også, at samlingerne mellem de enkelte dele af luftrenseren skal være tætte og udføres omhyggeligt, da disse har stor betydning for effektiviteten. Rapporten er udarbejdet af Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut (SBMI 17758) og er tilgængelig på www.kab-bolig.dk/om-kab/byggeri/pcb-renovering/rapporter.aspx.

    Efter den sidste udbagning i forbindelse med afhjælpningen blev luftrenserne testet. Der var ikke tendens til mætning af kulfiltrene, der var anvendt til luftrensning i omkring 2.500 timer under udbagningen. De kulfiltre, der var anvendt op til 13.000 timer til luftrensning under såvel sanering (11.000 timer) som varmebehandling (2.000 timer), viste heller ikke tendens til mætning. Erfaringer fra forløbet viser, at episodiske tilfælde med nedsat effektivitet primært har været relateret til utætheder i samlinger af filtre og ventilatorer, og at ventilatorer i højere grad end kulfiltre er blevet mærket af brugen og har fået nedsat funktion og stabilitet. Dette er beskrevet i rapporten, SBMI 19108, udarbejdet af Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut, se www.kab-bolig.dk/om-kab/byggeri/pcb-renovering/rapporter.aspx.