• Denne anvisning knytter sig til Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a). Anvisningen omhandler dokumentation af de dele af projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af et bygværks bærende konstruktioner. Anvisningen bygger på SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2016), men er udvidet og revideret for blandt andet:

    • –Bygningsreglement 2018 og dettes krav til dokumentation og kontrol; herunder blandt andet konstruktionsklasser, kontrolplan, kontrol af udførelse samt start- og sluterklæringer

    • –Anneks B5 til Eurocode 0 om kontrol af udførelse (Dansk Standard, 2007a)

    • –Anneks E til Eurocode 0 om robusthed (Dansk Standard, 2007a)

    • –Digital rapportering af kontrol

    • –Bekendtgørelse om certificering af statikere (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017b).

    Dokumentationsklasser i Bygningsreglement 2015 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015) og SBi-anvisning 223 er erstattet af konstruktionsklasser i en justeret form. Endvidere er tilføjet nyt kapitel om dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 1. Endelig er hele anvisningen konsekvenstilpasset ny struktur og nye betegnelser for dele af den statiske dokumentation, jf. Bygningsreglement 2018.

    Anvisningen er udformet med henblik på bærende konstruktioner i bygværker, der er omfattet af bygningsreglementet; men vejledningerne kan dog også bruges ved andre typer bygge- og anlægsprojekter, hvor der er et behov for at dokumentere sikkerheden og anvendelsen af de bærende konstruktioner. Anvisningen kan anvendes både ved nybyggeri og om- og tilbygninger.

    Erfaringer fra Anerkendelsesordningen for statikere (IDA, 2016) med hensyn til udformning af statisk dokumentation har indgået i udarbejdelse af anvisningen.

    Anvisningen er udarbejdet med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Civilingeniør, ph.d. Niels-Jørgen Aagaard (DTU Byg) og civilingeniør, ph.d. Bent Feddersen (Rambøll) har stået for manuskriptet. Seniorforsker Thomas Cornelius (SBi) har været redaktør og udarbejdet appendiks IV. Civilingeniør Bernt Suikkanen (COWI) har udarbejdet appendiks III.

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

    Afdelingen for Byggeri og Sundhed

    Juni 2018

    Ruut H. Peuhkuri

    Forskningschef

    • Formål

      Hensigten med anvisningen er at skabe et ensartet og konsistent grundlag for udformning og kontrol af den statiske dokumentation ved projektering af bygværkers bærende konstruktioner. Ensartethed fra projekt til projekt i opbygningen af den statiske dokumentation effektiviserer arbejdet med emnet og giver en lettere tilgang til dokumentationen. Det kan være en fordel ved for eksempel:

      • –Udarbejdelse og kontrol af projektgrundlag og statiske beregninger.

      • –Indarbejdelse og kontrol af beregningsbidrag fra flere parter.

      • –Sagsbehandling hos myndigheder.

      • –Omprojektering under byggeriets udførelse.

      • –Inspektion og vedligehold af de bærende konstruktioner.

      • –Projektering af senere ombygninger, tilbygninger og renoveringer.

      Udover at anvisningen kan bruges ved udarbejdelse og kontrol af den statiske dokumentation, kan den også anvendes ved fordeling af ydelser knyttet til den statiske dokumentation samt som støtte for læsere af den statiske dokumentation.

      Det er sigtet, at anvisningen kan anvendes som hjælp for:

      • –Bygherrer til at stille krav til opbygning, omfang og kontrol af projekterendes statiske dokumentation.

      • –Projekterende som grundlag for opbygning, omfang, kvalitet og kontrol af den statiske dokumentation.

      • –Udførende som grundlag for udformning af produktdokumentation for statiske forhold.

      • –Byggesagsbehandlere hos myndigheder til at stille relevante og ensartede krav til den statiske dokumentation.

      • –Studerende og andre som en lærebog om statiske beregningers opbygning og indhold.

      Anvisningen skal således forstås som en hjælp til at opnå sikre og dokumenterede konstruktioner, og den kan på grund af byggeprojekters forskelligheder sjældent anvendes som en fuldstændig og udtømmende tjekliste.

    • Baggrund

      I de senere årtier er der sket en række kollaps af bygningskonstruktioner, som har rejst en generel debat om sikkerheden mod konstruktionssvigt i byggeriet. I den forbindelse er kvaliteten af den statiske dokumentation i byggeprojekter blevet kritiseret, og der har vist sig et behov for at skabe en fælles opfattelse af, hvad en statisk dokumentation skal indeholde, samt hvordan kvaliteten af den statiske dokumentation styres under planlægning, projektering og udførelse af et bygværk.

      Byggeriets organisering har i en række år gennemgået væsentlige forandringer, og der er opstået langt flere modeller for et byggeprojekts organisering end tidligere har været kendt. Som følge heraf er forventningerne til hvem, der gør hvad, blevet mere sammensatte, da detailprojekteringen ofte er fordelt på mange parter; herunder producenter og udførende.

      Desuden har anvendelsen af IKT-systemer (Informations- og Kommunikationsteknologi) til støtte for statiske beregninger åbnet for en betydelig større kompleksitet i konstruktionerne og vanskeliggjort kontrol af beregningers rigtighed. Det skyldes, at IKT-systemernes resultatform og udskrifter er defineret af programudbydere, der ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til bygningsprojektering og byggeregler og heller ikke kender byggeprocessens faser; herunder myndighedernes krav til dokumentation m.m.

      I byggeindustrien, hos enkeltvirksomheder og i byggeriet som helhed er der kvalitetsstyringssystemer og ordninger, fx statikeranerkendelsesordningen under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), som sigter på at styrke kvaliteten af projektering og dokumentation af bærende konstruktioner. Men disse systemer og ordninger er forskellige i struktur og indhold, og forventningerne til deres grundlag kan være noget ujævnt blandt byggeriets parter.

      Der er generelt relativt sparsom forskningsbaseret viden om udformning og kvalitet af byggeteknisk dokumentation, men undersøgelser indikerer dog, at dårlig kvalitet af dokumentation er en væsentlig årsag til ringe produktivitet i byggeriet, fx ved at lede til forsinkelser, omarbejde og svigt, som senere leder til skader; se (Tilley et al., 1999). I takt med industrialisering af byggeriet er der opstået interesse for at forstå de processer, hvorigennem byggeleverancer dokumenteres, se fx (Roy et al., 2005).

      En gennemgang af den statiske dokumentation for 250 byggesager i perioden 2008-2010 har endvidere vist, at selv om der i en vis udstrækning forelå dokumentation for hovedparten af de undersøgte byggerier, er der langt til, at alle byggeriers bærende konstruktioner er veldokumenterede (de Place Hansen & Aagaard, 2013).

      Samlet har disse forandringer ledt til behovet for en anvisning i, hvordan dokumentationen af konstruktioners statiske virkemåde og ydeevne struktureres, organiseres og gennemføres. Dette behov for et fælles sprog på området udmøntedes i en konkret skabelon for udarbejdelsen af statisk dokumentation, som udkom i en første udgave af SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2009).

      Denne anvisning udmønter reglerne i Bygningsreglement 2018 (BR18), idet den bygger videre på 2. udgave af SBi-anvisning 223 (Aagaard & Feddersen, 2016) og erfaringerne med brug af denne, og bidrager derved til at afstemme forventninger til kravopfyldelse, lette arbejdet med den statiske dokumentation og videreudvikle byggeriets produktivitet.

    • Udvikling af statisk dokumentation

      I 1700-, 1800- og 1900-tallet fik man i takt med naturvidenskabens og teknikkens udvikling en stadig bedre forståelse for konstruktioners virkemåde og bedre statiske modeller for bestemmelse af konstruktioners bæreevne. Dermed udvikledes også muligheden for på systematisk vis at planlægge og designe et bygværk med en ønsket sikkerhed for en planlagt anvendelse. I dag er der mange velafprøvede muligheder og metoder for at dokumentere ydeevnen for et bygværk før udførelse.

      Udviklingen af byggeriets dokumentation af sikkerhedsmæssige forhold har været domineret af bygningsmyndigheders krav til dokumentation som grundlag for tilladelser til et byggeri. Kun i mindre omfang har byggeriets parter af egen drift dokumenteret konstruktiv ydeevne på områder, hvor byggeregler ikke var eller er dækkende.

      I 1961 indførte Boligministeriet Danmarks første bygningsreglement, Bygningsreglement for købstæderne og landet (Boligministeriet, 1961). Indtil da var danske byggeregler og dokumentationskrav formuleret og håndhævet lokalt i de enkelte kommuner. København og Frederiksberg havde stadig i en periode særlige vilkår. Dette første bygningsreglement var meget detaljeret i kravene til konstruktioner og indeholdt mange beskrivelser af detailløsninger. Trenden i de efterfølgende bygningsreglementer i 1966, 1972, 1977, 1982, 1985, 1995, 1998, 2008, 2010, 2015 og senest 2018 er en fortsat udvikling mod færre detaljerede krav og flere funktionskrav, og i takt hermed er det danske normsystem på konstruktionsområdet udviklet med tilsvarende flere detaljer.

      Det hedder i bygningsreglementet fra 1961, at '(…) hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles' skal '(…) - udover at være undergivet reglementets øvrige bestemmelser – opføres i overensstemmelse med de krav, som bygningsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra sikkerhedsmæssige, brandmæssige og sundhedsmæssige hensyn (…)'. Videre siges det for denne type byggerier, at 'Bygningsmyndigheden kan forlange enhver oplysning, der er nødvendig til en alsidig bedømmelse af et sådant byggeprojekt'. Der var altså tale om en betydelig grad af skøn og vurdering. Bestemmelsen om, at bygningsmyndigheden kan forlange enhver nødvendig oplysning, er i øvrigt fulgt med op i efterfølgende bygningsreglementer.

      Danske konstruktionsnormer er godt 100 år gamle. Dansk Ingeniørforenings første normlignende skrift er Betænkning om de her i landet gangbare jernsorter fra 1893, men den første egentlige danske norm anses for at være Almindelige Betingelser for Arbejder og leverancer fra 1902 (Jensen, 1992). Derefter fulgte hurtigt Normer for Jærnbetonkonstruktioner i 1908 (Dansk Ingeniørforening, 1908) og Normer for Beregning af Husbygningskonstruktioner i 1916 (Dansk Ingeniørforening, 1916), som indeholder de første egentlige normer for laster og forskrifter for dokumentation af en konstruktions bæreevne. Indtil da var ingeniørarbejde hovedsageligt baseret på lærebøger, eget kendskab til materialer samt udveksling af viden med kollegaer gennem faglige netværk og tidsskrifter.

      Mange generationer af normer senere er konstruktionsnormer i dag et europæisk anliggende. Det første sæt europæiske konstruktionsnormer, Eurocodes, trådte i kraft i Danmark i 2009, og hertil knytter sig:

      • –Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for konstruktioner

      • –Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner

      • –Eurocode 2: Betonkonstruktioner

      • –Eurocode 3: Stålkonstruktioner

      • –Eurocode 4: Kompositkonstruktioner

      • –Eurocode 5: Trækonstruktioner

      • –Eurocode 6: Murværkskonstruktioner

      • –Eurocode 7: Geoteknik

      • –Eurocode 8: Konstruktioner i seismiske områder

      • –Eurocode 9: Aluminiumskonstruktioner.

      Hver Eurocode består af en række separate dele, ligesom der knytter sig et nationalt anneks til hver Eurocode med angivelser af nationale værdier. Anvendelse af Eurocodes i Danmark kræver, at de nationale annekser anvendes i sammenhæng med Eurocodes. For en komplet liste over gældende Eurocodes se www.eurocodes.dk.

      Statisk dokumentation baseres således i dag på et sæt af fælleseuropæiske konstruktionsnormer.

      I 1958 etablerer Dansk Ingeniørforening, Ingeniør-Sammenslutningen og Boligministeriet på forsøgsbasis Anerkendelsesordningen for statikere, som i 1968 gøres permanent (Boligministeriet, 1968). I vedtægterne nævnes, hvad et projekt som minimum skal indeholde for at danne grundlag for en statikeranerkendelse. Her ses for første gang et autoritativt bud på, hvad en statisk dokumentation bør omfatte. Disse vedtægter er indarbejdet i Bygningsreglement 1995 (BR95) (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995).

      I 2004 udgives Redegørelse for den statiske dokumentation (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004) som Bilag 6 til Bygningsreglement 1995 (BR95) (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995), der er en vejledning til kommunalbestyrelser og projekterende. Dette bilag udkom i en revideret udgave som Bilag 4 i forbindelse med udgivelsen af Bygningsreglement 2008 (BR08) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008). Bilaget blev revideret med tillæg til Bygningsreglement 2010 (BR10) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) og er uforandret videreført i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

      I januar 2018 trådte Bygningsreglement 2018 (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) i kraft og heri indførtes regler for dokumentation af et bygværks bærende konstruktioner. Formålet med dokumentationen er beskrevet, og der er stillet krav til dokumentationens struktur, indhold, udarbejdelse og kontrol såvel under projektering som under udførelse. Samtidig med disse regler er der indført en certificeringsordning i medfør af certificeringsbekendtgørelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017b), som specificerer ansvar og opgaver for certificerede statikere ved udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation.

      I takt med udviklingen af byggereglerne er det danske normsystem udviklet med flere bestemmelser knyttet til projekteringen og udførelsen. I nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a) indgår overordnede krav til for eksempel kvalitetsstyring og kontrol af projektering (Anneks B4) og udførelse (Anneks B5).

    • Anvisningens brug

      • Dækning

        Denne anvisning knytter sig til bestemmelser om dokumentation af bærende konstruktioners sikkerhed og anvendelse i henhold til Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik- og Byggestyrelsen, 2017a), og dækker alle byggerier, hvortil der knytter sig krav om en myndighedsgodkendelse. Hyppigst vil dette omfatte almindelige nybyggerier eller ombygninger til ophold eller trafik for mennesker, dyr eller materialer; fx boliger, erhverv, kultur, industri m.m. Anvisningen er dog udarbejdet med tanke på også at kunne anvendes ved anlægsbyggerier inden for transport, forsyning, infrastruktur m.m. Særlige forhold knyttet til de specifikke sektorers regler og traditioner er ikke omfattet af anvisningen.

        Et byggeprojekt styres ved juridiske aftaler mellem bygherren og byggeprojektets aktører. Den måde, som aktørerne relaterer sig til bygherren og hinanden på, varierer fra byggesag til byggesag. Eksempelvis kan de projekterende og de udførende have selvstændige og af hinanden uafhængige aftaler med bygherren; eller de projekterende kan være knyttet med en aftale til de udførende. Denne anvisning er tilstræbt udarbejdet uafhængig af de juridiske aftaler mellem byggeprojektets aktører.

        Før et bygværks udførelse skal mange forskellige bygningsdele projekteres for at opfylde bygværkets funktion. Dette har historisk afledt en række traditionelt adskilte håndværksfag i udførelsen, fx kloak, jord, beton, stål, murer, tømrer, blikkenslager. På samme måde er projekteringen opdelt i adskilte fagområder, fx konstruktioner, vvs, ventilation og el, som alle bidrager til bygværkets specifikation. Denne anvisning omhandler alene de bidrag til projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af bygværkets bærende konstruktioner.

      • Læsevejledning

        Anvisningen kan læses fra start til slut, og introducerer begreber og deres anvendelse i en fortløbende rækkefølge, hvor der bygges videre på tidligere definerede begreber. Som sådan er anvisningen en sammenhængende tekst.

        Anvisningen kan også anvendes til opslag af forhold, som har særlig interesse for en projekterende, en udførende eller en byggesagsbehandler. En række emner er behandlet, så indholdet kan anvendes som tjekliste ved projektering og udførelse.

        I de senere års systematisering og digitalisering af projektering af byggeri i Danmark er indført begrebet 'bygningsdel' om et hvert fysisk objekt, der indgår i bygværket. I denne anvisningstekst er valgt en konsekvent brug af vendingen 'konstruktionsdel' som synonym for 'bærende bygningsdel', fordi anvisningen alene fokuserer på de bygningsdele, der indgår i de bærende konstruktioner, og ikke vedrører bygningsdele som sådan.

        Anvisningen anvender en række begreber, der undervejs i teksten er defineret og beskrevet første gang, de anvendes. De væsentligste begreber er listet alfabetisk i ordlisten i Appendiks I. Terminologi.

        Det forudsættes, at læseren er bekendt med standarder, som der refereres til i Bygningsreglement 2018; herunder Eurocodes.

        I anvisningen er anvendt begrebet ’skal’ om forhold, der anses for ufravigelige, og som almindeligvis skal efterkommes for at være i overensstemmelse med standarder eller intentionerne bag disse. Sådanne forhold betragtes som krav. Tilsvarende er anvendt begreberne ’bør’ eller ’kan’ om forhold, der er almindelig praksis og anses for god skik, men som i det aktuelle tilfælde ikke nødvendigvis skal efterkommes. Sådanne forhold betragtes som vejledende.

        Anvisningen er et opslagsværk, og tabel 1 angiver nogle af de spørgsmål, som anvisningen giver svar på.

        Tabel 1. Læsevejledning.

        Emne

        Afsnit

        Hvem har ansvaret for, at den statiske dokumentation hænger sammen?

        1.5.2, Bygværksprojekterende

        Hvordan sikres sammenhæng fra mange projekterende, fx rådgivere og leverandører?

        1.5, Organisering

        Hvordan skal den statiske dokumentation opbygges?

        1.3, Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse

        Hvor meget dokumentation er nødvendig?

        1.3.5, Omfang af den statiske dokumentation

        Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?

        1.4.1, Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?

        Hvad vil det sige at eftervise en konstruktionsdel?

        2.3, Statiske beregninger

        Hvad skal med i den statiske dokumentation?

        2, Konstruktionsdokumentation og
        3, Projektdokumentation

        Hvad er forskellen på at udarbejde, kontrollere og godkende en dokumentation?

        4.3.2, Udarbejde, kontrollere og godkende

        Skal dokumentationen vedrøre projektet eller
        den udførte konstruktion?

        1.4.5, Som-udført-dokumentation
        3.4, Statisk kontrolrapport
        4.4.7, Aflevering af digital dokumentation,

        Hvordan kan digitale modeller indgå i dokumentationen?

        4.4, IKT-beregningsværktøjer og digitale modeller

        Hvad forstås ved tredjepartskontrol?

        5.2.4, Tredjepartskontrol

        Hvor meget skal kontrolleres?

        5.3, Kontrolniveauer

        Hvordan kontrolleres digitale modeller?

        5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger

        Hvor meget skal kontrol dokumenteres?

        5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol

    • Sammenfatning

      Anvisningen gennemgår opbygningen af den statiske dokumentation i en byggesag og beskriver i detaljer en struktur for indholdet af de enkelte dele af den statiske dokumentation. Der skelnes mellem den statiske dokumentation af den fysiske konstruktion og dokumentation af projektering og udførelse.

      Desuden beskrives organiseringen af projekteringen. Opgaverne med de enkelte dele af den statiske dokumentation beskrives både for den bygværksprojekterende og for de projekterende og udførende af de enkelte konstruktionsafsnit. Herunder er der i anvisningen gjort særligt rede for planlægning, gennemførelse og dokumentation af kontrol af den statiske dokumentation.

      Anvisningen giver desuden en række tjeklister og råd om håndtering af den statiske dokumentation; blandt andet hvordan de enkelte dele administreres, dokumenteres, identificeres og udformes. Specielt redegøres for en hensigtsmæssig håndtering af de digitale dele af den statiske dokumentation, og hvordan disse dele indarbejdes i den statiske dokumentation.

      Endelig redegøres for, hvordan den statiske dokumentation kan indgå i myndigheders byggesagsbehandling og udstedelse af tilladelser.

        1. 1.1 Byggeprojekt

            1. 1.1.1 Byggeprojektets aktører

        Et byggeprojekt omfatter arbejdet med løsningen af en byggeopgave fra idé til det færdige bygværk er afleveret. Et byggeprojekt kan for eksempel omfatte et nyt bygværk eller renovering/ombygning af et eksisterende bygværk eller dele heraf. Bag gennemførelsen af et byggeprojekt står et kompliceret netværk af aktører, faglige discipliner, aftaler og faser, der er forskellige fra byggeprojekt til byggeprojekt.

        Til et byggeprojekt er der knyttet en række aktører med hver deres roller. Disse aktører grupperes i, se figur 1:

        • –Bygherre, som ejer det påtænkte bygværk eller bygværket, og som bestiller byggeprojektet.

        • –Byggeledelse, som er bygherrens repræsentant i udførelsesfasen.

        • –Projekterende, som planlægger, designer og dokumenterer forud for udførelsen samt udarbejder udførelsesgrundlaget, fx arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører og producenter.

        • –Udførende, som forestår opførelsen af bygværket, fx entreprenører, håndværkere, leverandører og producenter.

        • –Bygningsmyndighed, som er den lokale myndighed, der udformer de specifikke rammer for bygværket samt giver bygge- og ibrugtagningstilladelse, jf. Bygningsreglementet 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        Aktører kan varetage flere roller, fx både projektering og udførelse. En producent, der medleverer dokumentation for sine byggevarer, fungerer i det tilfælde også som projekterende. Et eksempel på klassifikation af byggeprocessen og dens aktører findes i bips-publikation A104, Dokumenthåndtering (bips, 2015b).

        1A-B

        Figur 1. Typer af aktører i et byggeprojekt.

            1. 1.1.2 Byggeprojektets dokumenter

        Til et byggeprojekt er knyttet en række dokumenter, der inddeles i følgende hovedgrupper:

        • –Statisk dokumentation

        • –Udførelsesgrundlag

        • –Udførelsesdokumentation

        • –Myndighedsdokumentation.

        Statisk dokumentation

        Statisk dokumentation dokumenterer de bærende konstruktioners ydeevne samt projekteringen og udførelsen af disse, og omfatter: A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation. Dette beskrives nærmere i efterfølgende afsnit 1.3, Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse

        Udførelsesgrundlag

        Udførelsesgrundlag specificerer kravene til udførelsen og omfatter blandt andet byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, bygningsmodeller, tegninger, mængdefortegnelser og tidsplaner. Et eksempel på beskrivelse af indholdet i byggesagsbeskrivelse og arbejdsbeskrivelser findes i bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips, 2008a). Dele af udførelsesgrundlaget kan indgå i den statiske dokumentation.

        Udførelsesdokumentation

        Udførelsesdokumentation dokumenterer udførelsen, for eksempel ved fabrikation, transport og montage. Udførelsesdokumentationen kan omfatte udførelsesjournal og billedokumentation. Dele af udførelsesdokumentationen kan indgå i den statiske dokumentation.

        Myndighedsdokumentationen

        Myndighedsdokumentationen er de dokumenter, der tilgår bygningsmyndigheden. Myndighedsdokumentationen omfatter de væsentligste dele af den statiske dokumentation, en starterklæring fra certificeret statiker for ansøgning om byggetilladelse samt en sluterklæring fra certificeret statiker for søgning om ibrugtagningstilladelse, se Appendiks II. Myndighedsbehandling. Myndighedsdokumentationens omfang kan variere alt efter krav til det enkelte bygværk, fx fordres ikke start- og sluterklæringer for bygværker henført til konstruktionsklasse 1.

        Figur 2 illustrerer relationen mellem aktører og dokumentgrupper.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Anv271-nye figurer\Anv271-fig02.jpg

        Figur 2. Aktører og dokumenter.

            1. 1.1.3 Den statiske dokumentations aktører

        Den statiske dokumentation udarbejdes af de aktører, der forestår projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner, se afsnit 1.1.1, Byggeprojektets aktører.

        På et byggeprojekt kan der være flere aktører, der medvirker til den statiske dokumentation. Disse aktører er ikke nødvendigvis direkte knyttet sammen ved aftaler og kontrakter, fx kan en del af projekteringen udføres af en rådgivende ingeniør, hvis kontrakt er med bygherren, mens andre dele af projekteringen udføres af leverandører, der har kontrakt med en entreprenør, der igen på sin side har en kontrakt med bygherren. Der kan på et byggeprojekt optræde et fletværk af sådanne relationer, hvor den enkelte aktør for forskellige byggeprojekter kan indgå i forskellige aftale- og kontraktforhold.

        Den statiske dokumentation omfatter alle bidrag fra de aktører, der projekterer og udfører de bærende konstruktioner. Mange aktører bidrager således til den statiske dokumentation, se figur 1 og figur 3.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Anv271-nye figurer\Anv271-fig03.jpg

        Figur 3. Den statiske dokumentation opbygges successivt under bygværkets planlægning og udførelse. Under udførelse sker ofte en fortsat projektering og/eller omprojektering, ligesom der tilgår bidrag til den statiske dokumentation fra fx projekterende leverandører. Noget af den statiske dokumentation, der er udarbejdet under bygværkets planlægning, vil blive erstattet af dokumentation, der er udarbejdet under bygværkets udførelse. Endvidere kommer der bidrag til den statiske dokumentation for den udførte kontrol af udførelsen samt konsekvenser heraf.

        1. 1.2 Konstruktioner

            1. 1.2.1 Konstruktionsafsnit

        Et bygværk opdeles i et antal konstruktionsafsnit, som er veldefinerede og afgrænsede dele af bygværket.

        Et konstruktionsafsnit kan være en hvilken som helst veldefineret afgrænset del af bygværket, fx hele bygværket, et etagedæk, en specifik bjælke eller i yderste tilfælde et specifikt fastgørelsesmiddel, fx en dorn.

        Opdelingen af bygværket i konstruktionsafsnit skal som minimum gøres, så den følger organiseringen af de projekterende. Desuden kan den følge byggeprojektets organisering og de geometriske, materialemæssige, funktionsmæssige eller konstruktionsmæssige skift i byggeriet, fx separate konstruktionsafsnit for fundamenter, vægkonstruktion af betonelementer, træspær, glasfacade, dækkonstruktioner, murstensvæg, stålbjælker i dækkonstruktion etc.

        Ved opdeling i konstruktionsafsnit gælder, at der for et konstruktionsafsnit må være én og kun én aktør, der forestår projekteringen af det pågældende konstruktionsafsnit, se afsnit 1.5.3, Afsnitsprojekterende. En aktør kan projektere flere konstruktionsafsnit. Et konstruktionsafsnit må alene være henført til én konstruktionsklasse og én konsekvensklasse.

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg - Illustrationer\Anv223-2.udg-fig04-NY.png

        Figur 4. Bygværk inddelt i konstruktionsafsnit, fx efter aktører, materialer eller funktion i bygværket.

        Hvis hele projekteringen udføres af én aktør, er det principielt ikke nødvendigt at opdele bygværket i konstruktionsafsnit, men for større bygværker kan det være fornuftigt og hensigtsmæssigt for at øge overskueligheden, fx i forhold til opbygningen af den del af den statiske dokumentation, der rummer dokumentationen af konstruktionsafsnittene.

        Alle konstruktionsafsnit gives en unik identifikation efter et udvalgt klassifikationssystem, fx efter SfB (Byggecentrum, 1988), DBK (bips, 2011e) eller CCS Identifikation (bips, 2015a).

            1. 1.2.2 Grænseflader

        Grænseflader er de områder, hvor konstruktionsafsnit støder op til hinanden. Eksempler på grænseflader er vist i figur 5.

        figur03

        Figur 5. Eksempler på grænseflader mellem konstruktionsafsnit.

        Når et konstruktionsafsnit videreføres for projektering af en afsnitsprojekterende, skal grænseflader i forhold til andre konstruktionsafsnit være klart definerede og beskrevne, så der foreligger et dækkende, entydigt og konsistent grundlag for projektering af de enkelte konstruktionsafsnit. Desuden defineres grænseflader i forhold til andre dele af bygværket, som ikke er en del af de bærende konstruktioner, fx vinduer, døre og installationer.

        Typiske emner, der er tæt knyttede til grænseflader, er belastninger og samlingsdetaljer. For alle grænseflader angives laster, udformning, funktionskrav m.m., eksempelvis i form af principper for samling og krav til eftergivelighed. Informationerne gives på en sådan form, at der foreligger et entydigt grundlag for projektering af både konstruktionsafsnittet og dets grænseflader. Defineres for eksempel et etagedæk som et konstruktionsafsnit, omfatter grænsefladerne alle de lokaliteter, hvor etagedækket støder op til andre konstruktionsafsnit, fx facader, vægge, søjler og elevator- og trappeskakte.

            1. 1.2.3 Konstruktionsdele

        Et konstruktionsafsnit omfatter en eller flere konstruktionsdele. En konstruktionsdel er en bygningsdel, der har en funktion i de bærende konstruktioner, se eksempel på beskrivelse af bygningsdele på www.cunecoclassification.dk.

        Alle enkeltstående dele af konstruktionen kan opfattes som konstruktionsdele. Samlings- og forbindelsesmidler betragtes derfor også som konstruktionsdele, fx konstruktionsfuger, mekaniske samlinger, bolte, søm og beslag. Der kan ikke gives en entydig definition af en konstruktionsdel, da det afhænger af, hvor i byggeprocessen der fokuseres; fx kan et gitterspær opfattes som en konstruktionsdel, da det ofte ankommer færdiggjort til byggepladsen og indbygges som én del. Samtidig kan de dele, der indgår i gitterspæret, fx tænger, spærfod, samlingsbeslag m.m. også opfattes som selvstændige konstruktionsdele, jf. figur 6.

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg - Illustrationer\Anv223-2.udg-fig06-NY.png

        Figur 6. Et gitterspær er en konstruktionsdel, der består af konstruktionsdelene: 1. Spærfod, 2. Forankringselement, 3. Spærhoved, 4. Diagonale tænger og 5. Samlingsbeslag. Øvrige dele af taget, fx lægter, tagdækning og vindafstivning, indgår i andre konstruktionsafsnit eller udgør selvstændige konstruktionsafsnit.

        Et konstruktionsafsnit består af konstruktionsdele. I projekter defineres, hvilke konstruktionsdele et konstruktionsafsnit består af. Et konstruktionsafsnit kan for eksempel være alle de gitterspær, der knytter sig til en tagkonstruktion.

        En konstruktionsdel kan være et præfabrikeret element, der ikke direkte projekteres i forhold til de enkelte bygværker, men hvor der foreligger en generel ydelsesdokumentation baseret på projektering af konstruktionsdelens statiske virkemåde i typiske situationer. Konstruktionsdele der er underlagt en harmoniseret CEN-standard, skal være CE-mærket, jf. byggevareforordningen (Europa-Parlamentet, 2011).

        Alle konstruktionsdele gives en unik identifikation efter et valgt klassifikationssystem, som fx SfB (Byggecentrum, 1988), DBK (bips, 2011e) eller CCS Identifikation (bips, 2015a).

            1. 1.2.4 Konstruktionsklasser

        Definition af konstruktionsklasser

        Konstruktionsklasser er defineret i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, 2017a) og er en gruppering af konstruktioner efter deres risiko for brugerne.

         

        Risikoen vurderes efter principper anført i (Faber et al., 2008), idet risiko anses for et produkt af konsekvenser af svigt og sandsynlighed for svigt. Konsekvenser af svigt vurderes ved konsekvensklasser, som angivet i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/INF 1990 (Dansk Standard, 2018). Sandsynligheden for svigt – eller rettere afvigelser fra accepteret sandsynlighed for svigt – vurderes ved indikatorer for sandsynlighed for fejl og mangler, som kan lede til svigt, udtrykt ved: konstruktionens kompleksitet og erfaringen med konstruktionen.

        Konstruktioner og konstruktionsafsnit i et bygværk henføres til en konstruktionsklasse efter reglerne vist i tabel 2.

        Tabel 2. Konstruktionsklasser KK1-KK4.

        Konstruktion:
        Kompleksitet og erfaring

        Konsekvensklasse

        Lav
        (CC1)

        Middel
        (CC2)

        Høj
        (CC3)

        Ekstra høj
        (CC3+)

        Simpel og traditionel

        KK1

        KK21)

        KK3

        KK4

        Kompleks eller utraditionel

        KK1

        KK3

        KK3

        KK4

        Note: KK1-KK4: Konstruktionsklasse 1-4.
        Konsekvensklasser er iht. Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/INF 1990 (Dansk Standard, 2018).
        1): Dog KK1 for:
        - Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel
        - Avls- og driftsbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 meter, eksklusiv situationer, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv, svarende til bygninger, der vil blive placeret i høj konsekvensklasse (CC3), hvis de var beregnet til ophold for mennesker.
        - Industri- og lagerbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 meter.

        Konstruktionsklasser anvendes til specifikation af krav til:

        • –Myndighedsbehandling og myndighedsdokumentation; se Bygningsreglement 2018 (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) samt appendiks II

        • –Udøvelse af erhverv som certificeret statiker; se bekendtgørelse om certificering (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017b)

        • –Den statiske dokumentations omfang, indhold og kontrol.

        Konstruktionsklassen kan betragtes som et udtryk for det dokumentations- og kontrolniveau, der kræves opfyldt for en given konstruktion. Der stilles færrest krav til konstruktioner i konstruktionsklasse 1 og flest krav til konstruktioner i konstruktionsklasse 4.

        Forhold vedrørende indplacering af konstruktionsafsnit i forskellige konstruktionsklasser beskrives i afsnit 1.2.7, Fremgangsmåde for indplacering i konstruktionsklasser.

            1. 1.2.5 Konstruktioners kompleksitet

        Ved vurdering af konstruktioner og konstruktionsafsnits kompleksitet skelnes mellem simple konstruktioner og komplekse konstruktioner.

        Ved simple konstruktioner forstås konstruktioner, hvor lastnedføringerne både vandret og lodret er overskuelige, og ligevægtstilstande kan bestemmes på en enkel måde uden særlige forudsætninger eller værktøjer; fx statisk bestemte konstruktioner af søjler, skiver, plader og bjælker.

        Ved komplekse konstruktioner forstås konstruktioner, hvor lastnedføringerne kan være svære at overskue, og hvor ændringer i forudsætninger kan have væsentlig betydning for ligevægtstilstande, snitkræfter og reaktioner.

        I praksis vil konstruktioner hverken være helt simple eller fuldstændig komplekse, og kompleksiteten må derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde. Eksempler på komplekse konstruktioner er:

        • –Flere gange statisk ubestemte konstruktioner, fx rumlige gitterkonstruktioner.

        • –Konstruktioner med store deformationer eller flytninger, hvor ligevægtstilstanden for den udeformerede tilstand ikke kan anvendes for bestemmelsen af snitkræfter, fx kabelkonstruktioner.

        • –Konstruktioner, hvor spændinger og tøjninger kun kan bestemmes under hensyntagen til instabilitetsfænomener, fx foldning. Undtaget er dog simple søjleberegninger.

        • –Konstruktioner, hvor lastfastsættelsen i væsentlig grad er knyttet til konstruktionens deformation, fx teltkonstruktioner eller jordtrykspåvirkede konstruktioner over flere etager.

        • –Konstruktioner, hvor kraftforløbet omfordeles ved flydning, brud eller instabilitet i konstruktionen.

        • –Efterspændte betonkonstruktioner.

        • –Eksisterende konstruktioner, hvor den statiske virkemåde ændres ved renovering, ombygning eller tilbygning; fx ved hultagning i væg, der medvirker til stabilisering af bygværket og/eller nedfører nyttelaster, naturlaster eller egenlaster fra andre bygningsdele.

            1. 1.2.6 Erfaring med konstruktioner

        Ved vurdering af erfaring med konstruktioner og konstruktionsafsnit skelnes mellem traditionelle konstruktioner og utraditionelle konstruktioner.

        Ved traditionelle konstruktioner forstås konstruktioner, som der er stor og lang erfaring med, og som er baseret på kendte teknologier og udførelsesmetoder; fx simple vægkonstruktioner af murværk, væg- og dækkonstruktioner af betonelementer og gitterspær af træ.

        Ved utraditionelle konstruktioner forstås konstruktioner, der er ingen eller kun kort og begrænset erfaring med, eller som er baseret på nye teknologier og udførelsesmetoder, jf. BR18, kap. 26, § 488.

        Erfaring med en konstruktionstype øges med tiden, hvis den finder almen udbredelse. Ved vurdering af erfaring med en konstruktionstype skelnes mellem de projekterende og udførendes erfaring og byggebranchens erfaring. Ved den projekterende og udførendes erfaring forstås den erfaring, som den enkelte organisation og dens medarbejdere har med den pågældende konstruktionstype ved den påtænkte anvendelse. Ved byggebranchens erfaring forstås den erfaring, som byggebranchen i Danmark skønnes at have med konstruktionstypen i almindelighed.

        En konstruktion kan regnes for traditionel, hvis det både kan dokumenteres at:

        • –de projekterende og de udførende har erfaring med projektering, udførelse og ibrugtagning af mindst 5 særskilte byggerier med den pågældende konstruktionstype inden for de sidste 10 år,

        og at:

        • –Byggebranchen som helhed har erfaring med projektering, udførelse og ibrugtagning af mindst 50 projekter med den pågældende konstruktionstype inden for de sidste 20 år.

        Det præcise antal beror på den aktuelle situation; jo mere kompleks konstruktionen er, desto flere projekter må anses for nødvendigt for at have opbygget den nødvendige erfaring med usikkerheder ved konstruktionstypen for, at den kan betragtes som traditionel.

        Ofte vil den enkelte projekterende hurtigt opbygge erfaring og fortrolighed med en ny konstruktionstype eller en ny beregningsmetode, ligesom den enkelte udførende ofte efter ganske få gange at have udført en ny konstruktionstype kan opleve en fortrolighed og kendskab til konstruktionstypen. Imidlertid skal henføring til erfaring med konstruktionstypen tage højde for de mange mulige situationer, hvor fejl og mangler kan opstå i den samlede proces fra idé til udført byggeri; fx forglemmelser, fejl i beregninger, ukendskab til kritiske forhold og sårbarheder ved konstruktionstypen som sådan. Forhold, der først kan erfares gennem gentagen anvendelse af konstruktionstypen under forskellige omstændigheder og anvendelser. Hvor der derfor på nogen måde kan rejses tvivl om erfaringer med konstruktionstypen i alle byggeriets led, anses denne for utraditionel.

        I praksis vil mange konstruktioner hverken være helt traditionelle eller helt utraditionelle, og erfaringen må derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde. Følgende konstruktioner og konstruktionsafsnit anses altid for utraditionelle:

        • –Konstruktioner af materialer, hvor der ikke eksisterer en konstruktionsnorm eller en udførelsesstandard, jf. BR18, § 352 og § 488, stk. 2.

        • –Konstruktioner, hvor der afviges fra konstruktionsnormer eller udførelsesstandarder, jf. BR18, § 356 og § 488, stk. 2.

        • –Konstruktioner baseret på nye statiske principper.

        • –Konstruktioner dokumenteret efter nye metoder eller med nye værktøjer.

        • –Nye metoder for sammenbygning af konstruktionsdele.

        • –Konstruktioner baseret på nye udførelsesmetoder.

        Eksempler på utraditionelle konstruktioner i 2018 i Danmark er:

        • −Konstruktioner af fiberbeton og glas.

        • −Insitu-forspændte konstruktioner.

        • −Rumlige gitter- og skalkonstruktioner.

        • −Kompositkonstruktioner, hvor samvirkning mellem materialer har betydning for konstruktionens virkemåde.

        • −Træspær med udvekslinger.

        • −Forstærkning af eksisterende konstruktioner.

            1. 1.2.7 Fremgangsmåde for indplacering i konstruktionsklasser

        Indplacering efter konsekvensklasser og konstruktionsklasser samt inddeling i konstruktionsafsnit, kan ske efter følgende fremgangsmåde:

        1. a) Bygværket opdeles i statisk uafhængige hovedkonstruktioner.

        2. b) Hovedkonstruktionerne indplaceres i konsekvensklasser

        3. c) Hovedkonstruktionerne indplaceres i konstruktionsklasser.

        4. d) Sekundære konstruktioner indplaceres i konsekvensklasser

        5. e) Sekundære konstruktioner indplaceres i konstruktionsklasser.

        6. f) Bygværket opdeles i konstruktionsafsnit, idet der for et konstruktionsafsnit alene må være én konstruktionsklasse og én konsekvensklasse. Der vil normalt være flere konstruktionsafsnit, der har samme konsekvensklasse og konstruktionsklasse.

        7. g) Det verificeres, at svigt i et konstruktionsafsnit ikke har implikationer for sikkerheden i andre konstruktionsafsnit.

        Eksempel

        En bebyggelse består af tre bygværker. Et bygværk på 20 etager, hvor øverste etage, dvs. taget, er en ventilationsbygning. Et bygværk på 5 etager, der i stueetagen har en konstruktion med et spænd på 20 meter, og en kantine med plads til 200 mennesker. Mellem de to bygværker er et bygværk i form af en mellembygning. Bygværket består af simple og traditionelle konstruktioner.

        Såfremt de tre bygværker er statisk uafhængige, indplaceres konstruktionerne i bygværkerne i disse konstruktionsklasser:

        • –Hovedkonstruktion i 20-etages bygning:KK4

        • –Hovedkonstruktion i 5-etages bygning:KK3

        • –Hovedkonstruktion i mellembygning:KK2

        • –Andre konstruktioner i bygværkerne vurderes separat; se efterfølgende afsnit om konstruktionsklasser.

        Hvis bygværkets konstruktionsafsnit er indplaceret i forskellige konstruktionsklasser, skal det i henhold til BR18, § 485, stk. 2, dokumenteres, at opdelingen er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

        Dette kan dokumenteres ved at redegøre for, at svigt af de konstruktionsafsnit, som er indplaceret i en lavere konstruktionsklasse, ikke har konsekvenser for konstruktionen som helhed eller for konstruktionsafsnit indplaceret i højere konstruktionsklasser.

        En konstruktion er opdelt i konstruktionsafsnit, som henføres til hver sine konstruktionsklasser, fx:

        • –Konstruktionsafsnittene Ai henføres til KK3

        • –Konstruktionsafsnittene Bi henføres til KK2

        • –Konstruktionsafsnittene Ci henføres til KK1,

        hvor ’i’ er et løbenummer.

        Det dokumenteres, at svigt i konstruktionsafsnittene Bi ikke medfører svigt i konstruktionsafsnittene Ai; fx ved konstruktionsdele i konstruktionsafsnit Ai ikke længere har stabile understøtningsforhold, har fået øget last, eller lasten er omfordelt på en måde, der nedsætter sikkerheden. Tilsvarende skal det dokumenteres, at svigt i konstruktionsafsnittene Ci ikke medfører svigt i hverken konstruktionsafsnittene Ai eller Bi.

        Hvis et svigt i et konstruktionsafsnit i B medfører svigt eller reduceret sikkerhed for de andre konstruktionsafsnit i B, skal det påvises, at summen af konsekvenser af disse svigt eller den reducerede sikkerhed ikke overstiger det acceptable for den pågældende konstruktionsklasse.

            1. 1.2.8 Ændring af forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasser

        Indplacering af konstruktionen og/eller konstruktionsafsnit i konstruktionsklasse(r) sker inden ansøgning om byggetilladelse. Når der er udstedt byggetilladelse forudsættes disse uændrede frem til ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

         

        Den bygværksprojekterende skal derfor nøje overveje valget af konstruktionsklasser, specielt at forudsætningerne herfor er gældende frem til færdiggørelsen af bygværket. Speciel opmærksomhed henledes på konstruktioner i CC2, og valget af konstruktionens kompleksitet og erfaringen med konstruktionstypen.

         

        Hvis forudsætningerne for valg af konsekvensklasse ændres efter udstedelse af byggetilladelse; fx ved tilføjelse af etager, ændring af hovedkonstruktionens spændvidde eller ændring af justeringer af bygningens anvendelse; kan dette afstedkomme ændring i konstruktionsklasse, som medfører dels indsendelse af en ny starterklæring, dels ændrede krav til certificeret statiker, den statiske dokumentations omfang samt kontrol af den statiske dokumentation og konstruktionens udførelse.

        Det vil have samme konsekvenser, hvis forudsætninger for valg af konstruktionsklasse for konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2) ændres efter udstedelse af byggetilladelse, enten ved at konstruktionstypen ændres fra simpel til kompleks, eller ved at konstruktionstypen ændres fra traditionel til utraditionel, fx på grund af ændringer i konstruktionerne, eller de i projektet involverede aktørers erfaring. Dette kan for eksempel ske, hvis der efter udstedelse af byggetilladelse:

        • –Indgås aftale med afsnitsprojekterende, som ikke har erfaring med den pågældende konstruktionstype, og konstruktionsafsnittet derfor må betragtes som utraditionel; fx ved entreprenørs videreprojektering hos underrådgivere eller leverandører, som ikke har erfaring med den pågældende konstruktionstype,

        eller

        • –Indgås aftale med udførende, som ikke har erfaring med udførelse af den pågældende konstruktionstype, og udførelsen derfor må betragtes som utraditionel,

        eller

        • –Foretages ændringer af konstruktionens virkemåde, som enten de projekterende eller udførende ikke har erfaring med, og konstruktionen derfor må betragtes som utraditionel,

        eller

        • –Foretages ændringer af konstruktionens virkemåde, som medfører, at konstruktionen ikke længere er simpel.

        I alle disse tilfælde ændres indplaceringen i konstruktionsklasse fra KK2 til KK3, hvilket medfører, at der skal konsekvensændres i krav til den certificerede statiker, den statiske dokumentations omfang samt kontrol af den statiske dokumentation og konstruktionens udførelse. Det omvendte kan også være tilfældet, at konstruktionsklassen ændres fra KK3 til KK2, og ændringer i alle den ovennævnte tilfælde, da går den anden vej.

        Den beskrevne situation kan håndteres ved, at der udformes en ny starterklæring, idet konstruktionen og/eller konstruktionsafsnit henregnes til KK3. Den statiske dokumentation ajourføres med de nye krav til omfang og krav til kontrol af projektering og udførelse. Der tilknyttes en ny certificeret statikere, der opfylder krav til at virke for KK3, og vedkommende kan da hensigtsmæssigt fungere som kontrollant af den statiske dokumentation.

        Den bygværksprojekterende skal tilse, at forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasse(r) er tilstede i hele projektets forløb; og at den færdige statiske dokumentation ’som-udført’ på tidspunktet for underskrivelse af sluterklæring, er i overensstemmelse med forudsætningerne for indplacering i konstruktionsklasser.

        1. 1.3 Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse

            1. 1.3.1 Formål med statisk dokumentation

        Formålet med den statiske dokumentation er at eftervise, at et bygværk opfylder de definerede krav til bærende konstruktioners styrke og anvendelighed. Kravene vil almindeligvis omfatte:

        • –Byggeregler, som de er formuleret i Bygningsreglement 2018 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2017a) med tilhørende Eurocodes, standarder og anvisninger.

        • –Krav afledt af bygherrens ønsker til funktion og anvendelse.

        • –Krav afledt af hensyn til bygbarhed, montage og transport.

        En statisk dokumentation omfatter beregninger, simuleringer, modellering, modeller og tegninger af de bærende konstruktioner. Den statiske dokumentation omfatter endvidere processen med projekteringen for derved at godtgøre, at dokumentationen af de bærende konstruktioner er fyldestgørende og har den ønskede kvalitet. Den statiske dokumentation kan være omfattende til trods for, at den ikke er fuldendt i alle detaljer, da alle forhold ikke kan dækkes i alle detaljer.

        Den statiske dokumentation af et bygværks konstruktive egenskaber svarer i princippet til alle andre handelsprodukters dokumentation af tekniske egenskaber, jf. DS/EN ISO 11442 (Dansk Standard, 2006a). Bygværker er dog ofte ganske komplicerede i opbygning og funktion og kendetegnet ved at være unika-produkter med en meget lang levetid sammenlignet med andre handelsprodukter. Disse forhold stiller særlige krav til dokumentationens sammensætning, indhold og styring.

            1. 1.3.2 Hvad er dokumentation?

        Overensstemmelse med krav

        Dokumentation påviser overensstemmelse mellem krav og løsning. Krav kan hidrøre fra bygningsreglementet, krav til funktionalitet fra bygningsejer eller fra beskrivelse af god byggeskik i form af alment teknisk fælleseje; se afsnit 1.3.3, Dokumentationsgrundlag.

        En dækkende dokumentation skal påvise overensstemmelse mellem alle stillede krav og løsningen. Overensstemmelsen skal gælde alle krav hver for sig samt relevante kombinationer.

        Overensstemmelsen skal gælde i hele den påtænkte levetid. For bygningskonstruktioner vil dette almindeligvis være mindst 50 år, men i praksis må forventes en noget længere levetid; i mange tilfælde op mod 100-120 år for bygninger til boliger, kultur og lignende.

        Format

        Dokumentation af overensstemmelse kan have mange former og formater; fx ved:

        • −Beregning, hvor det påvises, at påvirkning < ydeevne, se fx 2.3.3, Indhold af A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit. Til grund for beregningen vil ofte ligge en model, og dokumentation af overensstemmelse vil da fordre dokumentation af modellens egnethed til simulering af de beregnede effekter af påvirkninger.

        • −Tegning/figur, hvor det illustreres, hvordan konstruktionen opfylder krav til for eksempel geometri, bæreevne eller deformationer. Skitser eller tegninger vil ofte skulle suppleres med beregning for at dokumentere den pågældende overensstemmelse.

        • −Simulering, hvor det illustreres i en statisk tilstand, dynamisk tilstand eller proces over tid, hvordan konstruktionen opfylder krav til for eksempel virkemåde, eller hvordan laster påvirker konstruktionen, fx vindlast eller snelast.

        • −Beskrivelse, hvor det i tekst godtgøres, at påvirkning < ydeevne; fx ved reference til lærebøger eller artikler.

        • −Måling, hvor det ved for eksempel opmåling eller tælling vises, at løsningen opfylder krav; fx tolerancer for vederlag, mindsteafstande, densitet af materialer eller komprimering af materialer.

        • −Prøvning, hvor det vises, at påvirkning < ydeevne, fx materialeegenskaber eller en konstruktionsdels ydeevne. Til grund for tolkning af prøvningsresultater skal ligge en statistisk model, som godtgør overensstemmelsen svarende til reglerne i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). For selve prøvningerne foreligger en række standarder, der kan anvendes.

        • −Afbildning, hvor det for eksempel ved fotodokumentation godtgøres, at den udførte løsning svarer til udførelsesgrundlaget.

        • −Anprisning af en løsnings egenskaber er en påstand, der ikke dokumenterer en ydeevne.

        Reference til en løsnings anvendelse andre steder, fx i andre bygværker, dokumenterer ikke i sig selv en løsnings ydeevne, medmindre der til referencen ud over den dokumenterede ydeevne er knyttet dokumenterede oplysninger om erfaringer med anvendelsen, og at denne kan overføres til den påtænkte anvendelse i det specifikke bygværk svarende til den definerede levetid.

        Dokumentation af overensstemmelse vil ofte omfatte hensyntagen til andre funktioner end de, som almindeligvis er knyttet til en bærende konstruktion; fx fugtbestandighed, samvirken med sekundære konstruktionsdele/aptering eller forhold ved indbygning.

        Dokumentation ved mærkning

        Hvis ydeevnen af en konstruktionsdel er oplyst ved en certificeret mærkning, fx CE-mærkning, kan dette lægges til grund for dokumentationen, hvis mærkningen refererer til standarder, fx DS-standarder eller harmoniserede standarder fra CEN. Dokumentationen for den specifikke byggesag består da i at dokumentere, at producentens generelle dokumentation, som er lagt til grund for mærkningen, er gyldig og dækkende for den aktuelle anvendelse af konstruktionsdelen. Det er således ikke tilstrækkeligt at eftervise, at påvirkning er mindre end den deklarerede ydeevne, idet såvel forudsætningerne herfor som den konkrete anvendelse ved sammenbygning med andre konstruktionsdele skal dokumenteres opfyldt ved den aktuelle anvendelse.

        Det bemærkes, at egenskaber angivet for et produkt i form af en CE-mærkning i sig selv ikke nødvendigvis sikrer, at for eksempel regler i bygningsreglementet er opfyldt, eller at konstruktionsdelen har tilstrækkelig bæreevne.

            1. 1.3.3 Dokumentationsgrundlag

        Dokumentation af krav i standarder

        Konstruktioner skal projekteres og udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet samt alle de normer og standarder, som der henvises til i bygningsreglementet. Grundlaget for den statiske dokumentation er således krav til de bærende konstruktioners ydeevne såvel som krav til dokumentationens form og kontrol.

        Normer og standarder skal almindeligvis overholdes, men rummer mulighed for afvigelser i særlige tilfælde. Der kan ikke afviges fra principperne i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a).

        Det er god byggeskik at overholde eksisterende normer og standarder, også selvom der ikke er henvist hertil i bygningsreglementet.

        Dokumentation ved afvigelser fra standarder

        Hvis der afviges fra eksisterende normer og standarder, skal det dokumenteres, at afvigelsen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og ikke medfører lavere sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed end angivet i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a).

        Hvis eksisterende normer og standarder afviges, påhviler det den projekterende at dokumentere afvigelsens forsvarlighed, jf. ovenstående. Dette kan ske ved en beregning, en prøvning eller en kombination heraf, og det skal godtgøres ved dokumentation, at den anvendte beregning, prøvning eller kombination ikke giver mindre sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed end angivet i Eurocode 0. Dokumentationen af afvigelsens forsvarlighed skal indgå i den statiske dokumentation for konstruktionen.

        Dokumentation for en beregning, der afviger fra eksisterende normer og standarder, skal omfatte oplysninger om forudsætninger, beskrivelse af statisk model og lastmodel, beskrivelse af materiale- og konstruktionsegenskaber samt en dokumentation af sikkerheden, iht. metoder angivet i Eurocode 0, jf. afsnit 2.3, Statiske beregninger; fx eftervisning ved brug af sikkerhedsindeks. Beregningsmetoder bør være dokumenteret ved sammenligning med forsøg.

        Dokumentation ved prøvning kan omfatte belastning for fastlæggelse af karakteristiske egenskaber, fx bæreevne og duktilitet. Prøvning, der lægges til grund for dokumentation, vil almindeligvis skulle ske til brud eller flydning, regningsmæssige egenskaber kan fastlægges på basis af kendskab til variationer. Prøvningen kan alternativt bestå i ikke-destruktiv belastning som grundlag for en konservativ fastlæggelse af en egenskab, og der skal da opstilles en statistisk model for tilrettelæggelse af prøvningen og tolkning af prøveresultaterne; fx anvendelse af Maksimum Likelihood Metoden, således at resultaterne kan sammenholdes med principperne for prøvning til brud eller flydning.

        Anvendes en prøvning direkte for dokumentation af en konstruktionsdels bæreevne, skal der anvendes statiske modeller og lastmodellerved prøvningen, som svarer til de statiske virkemåder, laster og lastkombinationer, som konstruktionsdelen udsættes for i bygværket.

        Dokumentation af konstruktioner uden for standarder

        Ved anvendelse af materialer og konstruktioner, der ikke er omfattet af eksisterende normer og standarder, hvortil der refereres i bygningsreglementet, skal det dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a).

        Hvis der anvendes materialer og konstruktioner, hvortil der ikke foreligger danske standarder, kan eventuelle europæiske standarder (CEN) eller internationale standarder (ISO) på området anvendes, også selvom disse ikke er adopteret i Danmark på tidspunktet for dokumentationens udarbejdelse. Sådanne normer og standarder kan anvendes på samme måde som alment teknisk fælleseje; se efterfølgende afsnit om alment teknisk fælleseje.

        Dokumentation ved anvendelse af alment teknisk fælleseje

        Alment teknisk fælleseje er defineret i SBi-anvisning 258 (de Place Hansen, 2017) som:

        ’(…) summen af forskningsbaseret viden, praktiske erfaringer, undersøgelsesteknikker og rutiner på byggetekniske områder.’

        Videre hedder det, at:

        ’Med til alment teknisk fælleseje hører blandt andet danske standarder, SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade, vejledninger fra branchens oplysningsorganisationer samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene.’

        Det er god byggeskik at være i overensstemmelse med alment teknisk fælleseje, og ifølge § 4, stk.2, i bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (Socialministeriet, 2011), skal rådgivere og entreprenører:

        ’(…) hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje.’

        For bærende konstruktioner er der i dele af det almene tekniske fælleseje angivet for en række traditionelle konstruktionstyper, fx konstruktioner af murværk og træ. Konstruktionstyper behandlet i det almene tekniske fælleseje kan almindeligvis betragtes som traditionelle, men ikke alle traditionelle konstruktionstyper er behandlet i det almene tekniske fælleseje.

        Eksempler på alment teknisk fælleseje for bærende konstruktioner er:

        Almindeligvis er alment teknisk fælleseje udarbejdet af personer eller organisationer, som ikke har økonomisk interesse i at beskrive produkter, materialer eller metoder; fx gennem anprisninger af egne produkter. Derved får alment teknisk fælleseje en uafhængighed og uvildighed.

        Alment teknisk fælleseje kan være udarbejdet af brancheforeninger eller andre interesseorganisationer, som gennem lang tids virke som publicist af teknisk produktneutralt materiale har vundet hævd som alment teknisk fælleseje.

        Alment teknisk fælleseje kan anvendes som reference for en løsning, og der kan ofte i en vis udstrækning findes beskrivelser for en løsnings udformning, ydeevne og udførelse, som kan lægges til grund for dokumentation af løsningen.

        Ofte vil et dokument i det alment tekniske fælleseje ikke fuldt ud beskrive løsningen eller dokumentere ydeevnen, hvorfor den statiske dokumentation må sammensættes fra flere kilder suppleret med en beskrivelse af, hvordan den specifikke konstruktion forholder sig til principper og eksempler i de refererede dokumenter i det alment tekniske fælleseje.

        Selvom en given konstruktions ydeevne kan findes dokumenteret i det alment tekniske fælleseje, vil det fortsat være nødvendigt i projektets statiske dokumentation at dokumentere, at løsningens forudsætninger er opfyldt, at løsningen opfylder alle relevante krav i det aktuelle projekt, herunder gældende normer og standarder, samt at den udførte konstruktion i alle henseender svarer til det, som er beskrevet i det alment tekniske fælleseje. Hvis den projekterede eller udførte konstruktion afviger fra det alment tekniske fælleseje, skal det dokumenteres, at afvigelserne ikke afstedkommer uacceptable afvigelser fra kravene.

        Dokumentation ved anvendelse af leverandørdokumentation

        Dokumentation af konstruktionens ydeevne kan ske ved brug af dokumentation fra producenter og leverandører. Sådan dokumentation er pr definition ikke en del af det alment tekniske fælleseje og skal vurderes kritisk.

        Veletablerede producenter og leverandører har normalt dokumentation for sine produkter, som vil være tilstrækkelig for den statiske dokumentation i det aktuelle projekt; ofte suppleret med påvisning af overensstemmelse med den aktuelle konstruktions forhold. Dokumentation fra producenter og leverandører udgør dokumentation fra en afsnitsprojekterende; se afsnit 1.2.1, Konstruktionsafsnit.

        Den projekterende skal sikre sig, at den anvendte leverandørdokumentation er korrekt og dækkende, er retvisende i forhold til den aktuelle konstruktion, opfylder krav til projektets dokumentation, og at forudsætninger for leverandørens dokumentation er opfyldt i projektet. Den bygværksprojekterende skal tilse, at denne dokumentation for konstruktionsafsnittet indgår korrekt i den samlede dokumentation, jf. afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende.

        For at sikre dokumentation for senere drift og vedligehold bør der ikke blot henvises til den pågældende dokumentation fra producenter eller leverandører, men kopi af den anvendte del indsættes som bilag til den statiske dokumentation; se afsnit 2.3.5, Bilag til A2. Statiske Beregninger.

            1. 1.3.4 Opbygning af den statiske dokumentation

        Den statiske dokumentation består af følgende dele:

        • −A. Konstruktionsdokumentation

        • −B. Projektdokumentation.

        A. Konstruktionsdokumentation indeholder dokumentationen af konstruktionernes ydeevne i det færdige bygværk og eventuelle krav til konstruktionernes ydeevne under udførelsen.

        A. Konstruktionsdokumentation er sammensat af fire dele:

        • −A1. Konstruktionsgrundlag

        • −A2. Statiske Beregninger

        • −A3. Konstruktionstegninger og Modeller

        • −A4. Konstruktionsændringer.

        B. Projektdokumentation indeholder dokumentationen af projekteringen og udførelsen frem til det endelige bygværk foreligger.

        B. Projektdokumentation er sammensat af tre dele:

        • −B1. Statisk Projektredegørelse

        • −B2. Statisk Kontrolplan

        • −B3. Statisk Kontrolrapport.

        Strukturen anvendes, uanset om hver af delene er selvstændige dokumenter, eller om flere dele slås sammen i et dokument, fx ved mindre byggeprojekter, eller hvor alle dele udføres af samme organisation. Dog adskilles som hovedregel A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation i særskilte dokumenter, da levetiden og den efterfølgende brug af disse dokumenter ofte er forskellig.

        Indholdet af dokumentationens dele beskrives i efterfølgende afsnit 2, Konstruktionsdokumentation, afsnit 3, Projektdokumentation, og afsnit 4, Udformning af dokumentation.

            1. 1.3.5 Omfang af den statiske dokumentation

        Omfanget af den statiske dokumentation skal stå i et rimeligt forhold til bygværkets karakter, dvs. hvilke konstruktionsklasser bygværkets konstruktionsafsnit henføres til.

        Den statiske dokumentations omfang tilpasses det specifikke bygværks art og forhold og vil altid uanset konstruktionsklassen omfatte både dele af A. Konstruktionsdokumentation og dele af B. Projektdokumentation.

         

        Dokumentationen tilpasses, så der kun medtages det, der er nødvendigt og relevant for konstruktionsklassen. Eksempelvis kan udelades de punkter i A1. Konstruktionsgrundlag, der ikke er relevante.

         

        I konstruktionsklasse KK1 kan A. Konstruktionsdokumentation normalt sammenfattes i et enkelt dokument omfattende A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller. Det vil normalt være tilstrækkeligt at udarbejde en statisk dokumentation for hovedkonstruktioner, hvor der eventuelt kan henvises til en generel statisk dokumentation. Eksempler herpå findes i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015 (de Place Hansen et al., 2017).

        I konstruktionsklasse 2, 3 og 4 skal den statiske dokumentation som minimum opdeles i følgende dokumenter:

        • –A1. Konstruktionsgrundlag

        • –A2.1 Statiske Beregninger-bygværk

        • –A2.2 Statiske beregninger-konstruktionsafsnit, bestående af dele svarende til de konstruktionsafsnit bygværket er opdelt i. Dokumentation fra de enkelte aktører skal fremstå som selvstændige dokumenter.

        • –A3. Konstruktionstegninger og Modeller

        • –A4. Konstruktionsændringer

        • –B1. Statisk projektredegørelse

        • –B2. Statisk kontrolplan

        • –B3. Statisk kontrolrapport.

        I konstruktionsklasse 2, 3 og 4 omfatter den statiske dokumentation alle dele i separate dokumenter.

        Uanset dokumentationens omfang skal projekteringen af de bærende konstruktioner være fuldstændig og dækkende. Selvom det som konsekvens af konstruktionsklassen vælges at undlade dokumentationen for visse konstruktionsdele i den statiske dokumentation, skal alle de konstruktive forhold overholde reglerne i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og alle dertil knyttede normer, standarder og anvisninger.

        For bygninger i konstruktionsklasse 1 kan der for eksempel findes støtte i SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen, 2015) og SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).

            1. 1.3.6 Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse

        Indplacering i konstruktionsklasse dokumenteres ved beskrivelse af, hvordan konstruktionen eller konstruktionsafsnittet henføres til:

        Beskrivelsen kan bestå i:

        • –Henvisning til eksempler i ovennævnte, som dækker konstruktionen og dens anvendelse,

        eller

        • –Henvisning til almindelig praksis for konstruktionen og dens anvendelse,

        eller

        • –Analogi til kendte og alment accepterede konstruktioner og deres anvendelse – herunder eksempler i ovennævnte – og redegørelse for konstruktionens indplacering i konstruktionsklasse.

        • –Påvisning ved specifikke oplysninger om konstruktionen, konsekvenser af svigt, konstruktionens virkemåde og kompleksitet samt erfaringer med konstruktionen, at indplacering af konstruktionen med den givne anvendelse er i overensstemmelse med tabel 2 om konstruktionsklasser KK1-KK4.

        Den bygværksprojekterendes erfaring kan dokumenteres ved referencer og CV for nøglemedarbejdere.

        Dokumentation af indplacering i konstruktionsklasse indgår i A1. Konstruktionsgrundlag; se afsnit 2.2, Konstruktionsgrundlag.

        1. 1.4 Konstruktioner omfattet af den statiske dokumentation

            1. 1.4.1 Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?

        De bærende konstruktioners tilstande i alle faser af udførelse og drift af bygværket skal dokumenteres. Dette omfatter:

        • –Permanente, primære konstruktioner

        • –Permanente, sekundære konstruktioner

        • –Permanente konstruktioner under udførelse

        • –Midlertidige konstruktioner

        • –Transportable konstruktioner

        –Eksisterende konstruktioner efter renovering/ombygning

        • –Eksisterende konstruktioner under renovering/ombygning.

         

        I tabel 3 er vist eksempler på disse konstruktioner.

        Normalt opbygges en særskilt statisk dokumentation for hver af de indgående typer af konstruktioner; fx permanente konstruktioner, eksisterende konstruktioner, der dokumenteres på ny, se afsnit 1.4.6, Ombygning, renovering og ændret anvendelse, og midlertidige konstruktioner.

        Transportable konstruktioner, der er certificeret, jf. BR18, §§ 30-32 (Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a), eller er undtaget fra krav om byggetilladelse på grund af størrelse eller anvendelse, vil almindeligvis være dokumenteret særskilt. Transportable konstruktioner, der ikke er certificeret eller ikke er undtaget fra krav om byggetilladelse, jf. ovenstående, behandles på samme måde som øvrige konstruktioner.

        Midlertidige konstruktioner vil ofte være dokumenteret særskilt, fx i henhold til DS 2427 (Dansk Standard, 2011a), da disse på samme måde som transportable konstruktioner ofte anvendes gentagne gange. Midlertidige konstruktioner udformet til projektet behandles på samme måde som øvrige konstruktioner.

        Tabel 3. Konstruktioner, der almindeligvis skal dokumenteres. Eksemplerne er ikke dækkende.

        Beskrivelse

         

         

        Eksempler

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1a.eps

         

        Permanente, primære
        konstruktioner (hovedkonstruktion)

        Lastnedførende konstruktion

        Stabiliserende konstruktioner

        Lastfordelende konstruktioner

        Fundering

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1b.eps

         

        Permanente, sekundære
        konstruktioner

        Beklædninger

        Vinduer

        Skillevægge

        Værn

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1c.eps

         

        Permanente konstruktioner
        under udførelsen

        Transport

        Oplag på byggeplads

        Montage og indbygning, fx ved løft

        Midlertidig afstivet, men ikke
        færdigbygget tilstand

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1d.eps

         

        Midlertidige konstruktioner

        Stilladser for konstruktioner, fx
        afstivninger og understøtninger for konstruktionsdele, byggegruber og forme for pladsstøbt beton

        Stilladser for arbejdsplatforme

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1e.eps

         

        Transportable konstruktioner

        Telte

        Scener og tribuner

        Konstruktioner for lys eller antenner

        Gangbroer

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1f.eps

         

        Eksisterende konstruktioner
        efter ombygning/renovering

         

         

        Nye huller for døre eller installationer

        Ny opført nabobygning, der leder til ændrede naturlaster

        Ændret anvendelse

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1g.eps

         

        Eksisterende konstruktioner under ombygning/renovering

        Bagmur ved fjernet formur i
        kombinationsvæg af murværk

        Laster under byggearbejde

        Ændrede funderingsforhold under ombygning

            1. 1.4.2 Hvilke konstruktionsdele skal dokumenteres?

        Alle konstruktionsdele, der medvirker til bygværkets sikkerhed i henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), er omfattet af den statiske dokumentation. Dette vil altid være hovedkonstruktioner og alle dele heraf; se afsnit 1.2.3, Konstruktionsdele.

        Dokumentation af et bygværks sekundære konstruktionsdele, hvor et svigt alene omfatter den pågældende konstruktionsdel, og hvor konsekvenserne af et svigt er begrænsede, kan almindeligvis – men ikke altid – undlades i den statiske dokumentation. Dette kan for eksempel være mindre vinduer, gipsvægge, loftsbeklædninger og udfyldningskonstruktioner i lette facader.

        Eksempler på sekundære konstruktionsdele, hvor konsekvenser af svigt ikke altid er begrænsede, og som derfor er omfattet af den statiske dokumentation:

        • –Højt placerede større glaspartier, persienner, tagdækning, solafskærmninger eller facadebeklædninger af natursten, hvor svigt kan medføre nedstyrtning på befærdede arealer.

        • –Nedhængte loftskonstruktioner i større rum.

        • –Tunge og halvtunge vægge, der ikke indgår i det statiske hovedsystem, fx vægge af murværk eller letbeton.

            1. 1.4.3 Dokumentation under projektering

        Under projekteringen skal den enkelte projekterende arbejde på et retvisende grundlag. Dette har betydning for, at såvel de enkelte dele af den statiske dokumentation er retvisende, som at der er sammenhæng mellem de enkelte dele af den statiske dokumentation.

        Flere forhold kan være årsag til, at grundlaget for projekteringen ikke er retvisende, fx:

        • –Projektering på et fejlbehæftet og/eller ufuldstændigt A1. Konstruktionsgrundlag.

        • –Anvendelse af forskellige versioner af A1. Konstruktionsgrundlag.

        • –En projekterende træffer beslutninger, som ikke svarer til forudsætningerne i A1. Konstruktionsgrundlag.

        • –En projekterende træffer beslutninger, der ændrer på forudsætningerne for en anden projekterende.

        • –Udførelsesgrundlaget ændres uden tilsvarende ajourføring af den statiske dokumentation, fx ved, at der under udførelsen af dele af bygværket vælges løsninger eller udførelsesmetoder, som ændrer det grundlag, der ligger til grund for projekteringen af de pågældende konstruktionsdele.

        Ved projekteringens afslutning skal den statiske dokumentation være ajourført og konsistent, og hver enkelt projekterende forvisser sig om, at projekteringen har fundet sted på et retvisende og konsistent grundlag. De enkelte dele af den statiske dokumentation versioneres, og påføres metadata som angivet i afsnit 4.3, Styring og identifikation.

            1. 1.4.4 Dokumentation under udførelse

        Under udførelsen skal den enkelte udførende arbejde på et retvisende grundlag. Dette har betydning for, at såvel de enkelte dele af den udførte konstruktion er i overensstemmelse med kravene hertil, som at der er sammenhæng mellem de enkelte dele af konstruktionen.

        Flere forhold kan være årsag til, at grundlaget for udførelsen ikke er retvisende, fx:

        • –Udførelse på et fejlbehæftet og/eller ufuldstændigt udførelsesgrundlag.

        • –Anvendelse af forskellige versioner af dele af udførelsesgrundlaget.

        • –En udførende træffer beslutninger eller udfører konstruktioner, som ikke svarer til forudsætningerne i udførelsesgrundlaget.

        • –En udførende træffer beslutninger eller udfører konstruktioner, der ændrer på forudsætningerne for en anden udførende.

        • –Udførelsesgrundlaget ændres uden tilsvarende ajourføring af den statiske dokumentation, fx ved, at der under udførelsen af dele af bygværket vælges løsninger eller udførelsesmetoder, som ændrer det grundlag, der ligger til grund for projekteringen af de pågældende konstruktionsdele.

        Ved udførelsens afslutning skal udførelsesdokumentationen være ajourført og konsistent, og hver enkelt udførende forvisser sig om, at udførelsen har fundet sted på et retvisende og konsistent grundlag. De enkelte dele af udførelsesdokumentationen versioneres, og påføres metadata som angivet i afsnit 4.3, Styring og identifikation.

            1. 1.4.5 Som-udført-dokumentation

        Ved byggeriets afslutning skal den statiske dokumentation være retvisende for at opfylde sit formål om at dokumentere det faktisk udførte byggeri.

         

        Retvisende A. Konstruktionsdokumentation er betydningsfuld for en relevant bedømmelse af byggeriets sikkerhed og funktion ved senere om- og tilbygninger, renoveringer eller ved en ændret anvendelse af bygværket. Retvisende A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation er begge betydningsfulde ved eventuelle tvister om ansvar for fejl, svigt og skader.

        Mange forhold kan være årsag til, at den statiske dokumentation ikke er retvisende ved byggeriets afslutning, fx hvis der ved udbud og licitation vælges alternative forslag fra udførende, som ikke svarer til forudsætningerne i den statiske dokumentation A1. Konstruktionsgrundlag; eller der under udførelse afviges fra det projekterede, enten som følge af en beslutning om ændring af de konstruktive løsninger; fx fordi jordbundsforholdene viser sig anderledes end forudsat ved projekteringen, eller fordi der opstår afvigelser fra udførelsesgrundlaget; fx ved misforståelser eller fejlagtig udførelse.

        Ved byggeriets afslutning og ibrugtagning skal den statiske dokumentation beskrive de aktuelle forhold i bygværket. Dette betegnes 'som-udført-dokumentation'.

        Som-udført-dokumentation består af:

        • –Opdateret dokumentation for projekteringen.

        • –Dokumentation af de faktiske egenskaber for de anvendte konstruktionsdele og -materialer, fx datablade, testdokumentation og certificeringsdokumenter.

        • –Dokumentation af udvalgte dele af udførelsen, fx fotodokumentation af det udførte.

        • –Opdaterede dokumentfortegnelser, der omfatter alle ovenstående dele.

        Den statiske dokumentation i A4. Konstruktionsændringer opdateres til som-udført-dokumentation, hvis afvigelser i materialeparametre eller det udførte er på den usikre side i forhold til det projekterede. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt en afvigelse giver anledning til opdatering af dokumentationen, fx kan udskiftning af et materiale med et andet materiale med samme eller tilsvarende mekaniske og holdbarhedsmæssige egenskaber almindeligvis anses for ubetydelig, mens ændring af statisk system eller udførelsesmetode almindeligvis giver anledning til opdatering af dokumentationen. Afvigelser kan være på den sikre side, for så vidt angår den primære virkning, men kan aflede afvigelser på den usikre side andre steder i konstruktioner. I alle sådanne tilfælde opdateres den statiske dokumentation til ’som-udført’.

        Hvis afvigelser ikke giver anledning til ændring af den statiske dokumentation, inkluderes her i data for ’som-udført’; fx kan være angivet, at en udført dokumenteret betons styrke er 42 MPa, eller der kan være angivet en dokumenteret minimumsstyrke på 40 MPa svarende til en specificeret betontrykstyrke 40 MPa. I dette tilfælde vil der ikke være behov for justeringer til den statiske dokumentation. Hvis styrken omvendt ikke opfylder specifikationen, vil der være behov for enten en omregning i selve den statiske dokumentation eller en redegørelse i A4. Konstruktionsændringer.

        ’Som-udført’-data, fx i form af produktblade, kan samles i selvstændige dokumenter eller indsættes som bilag til A1. Konstruktionsdokumentation.

            1. 1.4.6 Ombygning, renovering og ændret anvendelse

        Generelt

        For et eksisterende bygværk kan et ønske om en ny anvendelse eller en levetidsforlængelse føre til ombygning eller renovering. Konstruktionernes sikkerhed skal dokumenteres på ny, se SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners styrke (Pedersen, 2015), hvis en ombygning, renovering eller ændret anvendelse leder til:

        • –Udskiftning eller ændring af eksisterende bærende konstruktionsdele, fx udskiftning af nedbrudt konstruktionsdel eller hulskæring for installationer.

        • –Ændring af de eksisterende konstruktioners virkemåde, fx ændrede kraftveje som følge af ændringer i bærende vægge.

        • –Ændring af lasters størrelse og fordeling, fx ændret anvendelse fra bolig til erhverv.

        En konstruktion anses for eksisterende, når der er givet ibrugtagningstilladelse fra myndigheden, er meddelt anmeldelse af byggeri af begrænset kompleksitet til myndigheden, meddelt gennemførelse til Bygnings- og Boligregistret (BBR) (www.bbr.dk), eller den på anden måde indgår i et bygværk, der er optaget i BBR.

        Hvis en ændret anvendelse af bygværk indebærer væsentligt ændrede belastninger, skal sikkerheden i medfør af byggelovens § 2 (Transport- og Bygningsministeriet, 2016) dokumenteres på ny, også selv om der ikke foretages ændringer i konstruktionen.

        Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvornår et indgreb i konstruktionerne eller en ændret anvendelse er så væsentlig, at konstruktionen må dokumenteres på ny. Man skal være opmærksom på, at også mindskede lastvirkninger som følge af renovering, ombygning eller ændret anvendelse i visse situationer kan betyde reduceret sikkerhed. Som udgangspunkt kan ændringer normalt anses for væsentlige, hvis det ved en indledende vurdering skønnes, at lastvirkninger ændres ud over en bagatelgrænse på 5 %, eller der introduceres nye typer af lastvirkninger. Denne indledende vurdering kan tage udgangspunkt i de oprindelige statiske beregninger og reglerne på tidspunktet for de eksisterende konstruktioners opførelse. Denne vurdering indgår i afsnittet om Forundersøgelser, Eksisterende konstruktioner i A1. Konstruktionsgrundlag.

        Renovering, ombygning eller ændret anvendelse af eksisterende, bærende konstruktioner dokumenteres på samme måde som ved nybyggeri. Eksisterende konstruktioner inddeles i konstruktionsafsnit, og deres ydeevne eftervises på samme måde som for nybyggeri.

        Regler før og nu

        En konstruktion opført efter tidligere regler vil ikke i alle tilfælde kunne dokumenteres at have de fornødne ydeevner i henhold til nugældende regler, dels fordi dokumentationen af konstruktionernes styrke tidligere foregik på et andet grundlag, end det der benyttes i dag, dels fordi lastregler oftest er ændrede i forhold til det grundlag, som den eksisterende konstruktion er opført efter.

        Konstruktioner opført før udgivelse af den første norm, som var Normer for Jærnbetonkonstruktioner i 1908 (Dansk Ingeniørforening, 1908), er ikke dokumenteret med udgangspunkt i system af belastninger og modstandsevner, men er udformet efter håndværksmæssige traditioner. Normer for andre konstruktionsmaterialer er kommet til senere.

        Ydeevner for en eksisterende, velholdt bærende konstruktion anses for acceptabel, hvis denne ikke renoveres, ombygges eller finder ny anvendelse; også selv om denne ikke opfylder de nugældende regler.

        Mange konstruktioners ydeevne vil langsomt reduceres over tid; fx på grund af materialers nedbrydning. Et vedligeholdende indgreb på en eksisterende konstruktion, der bringer konstruktionen tilbage til den oprindelige ydeevne, vil derfor på tidspunktet for indgrebet ændre i ydeevnen, men ikke ændre på konstruktionens virkemåde i forhold til den oprindelige. Ved vedligeholdelse af en sådan eksisterende konstruktionen, hvor gammelt erstattes med tilsvarende nyt, men hvor der ikke ændres ved konstruktionens virkemåde, kan reglerne på tidspunktet for den oprindelige projektering anvendes.

        Hvis det derimod konstateres, at en eksisterende konstruktionen ikke har – eller aldrig har haft – den tilstrækkelige ydeevne i forhold til reglerne på tidspunktet for opførelse, og denne ønskes forstærket, skal der ved dokumentation af forstærkningen almindeligvis anvendes regler på tidspunktet for forstærkning; også selvom forstærkningen foretages med materialer og principper som den oprindelige konstruktion er projekteret og opført efter. Ved renovering, ombygning eller ny anvendelse af eksisterende konstruktioner dokumenteres ydeevner i henhold til de nugældende regler, da disse formodes at omfatte et større vidensgrundlag end tidligere regler. Hvor en eksisterende konstruktion ikke er dækket af nugældende regler, må forholdende i den eksisterende konstruktion dokumenteres ved tilpasning af parametre.

        For konstruktionsafsnit og konstruktionsdele, der ikke er påvirket af eller på anden måde kan mærke ændringer af renoveringen, ombygningen eller den ændrede anvendelse, er det ikke nødvendigt at udarbejde en ny dokumentation. Det bør dog dokumenteres, at konstruktionsændringer andetsteds ikke giver anledning til kritiske forhold, fx nye laster, nye snitkræfter eller større excentriciteter. Dette kan for eksempel ske ved at vise, hvordan berørte konstruktionsafsnit kan virke uafhængigt af uberørte konstruktionsafsnit.

        I figur 7 er vist et eksempel, hvor hulskæring i en bjælke kræver ny dokumentation af bjælken efter nugældende regler. Såfremt anvendelsen af bygværket er uændret, kan understøttende konstruktioner anses for upåvirket af hulskæringen, da reaktioner fra bjælken er uændrede. Hvis bjælkens stivhed har betydning for kraftveje i konstruktionen i øvrigt, må det samlede statiske systems sikkerhed dokumenteres på ny.

         

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg - Illustrationer\Anv223-2.udg-fig07-NY.eps

        Figur 7. Eksempel på ændring af konstruktion: Hulskæring i eksisterende simpelt understøttet betonbjælke for fremføring af ventilation. Bjælkens bærevne og stivhed dokumenteres i henhold til nugældende regler. Ved uændret anvendelse kan understøttende konstruktioner antages uberørt af hulskæringen, hvis bjælken ikke indgår i det overordnede statiske system, og hulskæringen derfor ikke på trods af ændrede stivheder, påvirker andre konstruktionsdeles forhold.

        Anvendelse af nugældende og tidligere regler beskrives i A1. Konstruktionsgrundlag under afsnit om sikkerhed.

        Eksisterende konstruktionsdeles styrke

        Mekaniske egenskaber for ældre konstruktionsmaterialer svarer ikke nødvendigvis til mekaniske egenskaber for nyere konstruktionsmaterialer; både hvad angår definition af egenskaberne, måden hvorpå egenskaberne er bestemt, usikkerhed knyttet til fremstillingsmetoder samt betydningen af ældnings- og nedbrydningsmekanismer. Eksisterende konstruktioners egenskaber kan for eksempel vurderes på basis af SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners styrke (Pedersen, 2015).

        Prøvning

        Hvor der er behov for at udtage prøver på konstruktionen, fx for afklaring af konstruktionsmaterialers styrke, skal data og deres statistiske bearbejdning være indeholdt i A1. Konstruktionsgrundlag under Konstruktionsmaterialer, jf. Eurocode 0, anneks C og D (Dansk Standard, 2007a). Beskrivelsen omfatter:

        • –Sted for prøveudtagning

        • –Omfang af prøvning

        • –Prøvningens repræsentation af konstruktionen

        • –Resultater af prøvningen

        • –Udregning af materialeegenskaber på basis af prøvningsresultater; fx karakteristiske styrker og regningsmæssige styrker.

        Eventuelle konsekvenser af anvendelse af prøvningsresultater i forhold til det anvendte sikkerhedsniveau beskrives i A1. Konstruktionsgrundlag under afsnittet om sikkerhed.

        1. 1.5 Organisering

            1. 1.5.1 Projekterende

        Projekteringen af et bygværk er ofte fordelt på flere projekterende, fx arkitekt, konstruktionsingeniør og installationsingeniør m.m. Med projekterende menes i det følgende alene de projekterende, der bidrager til design og dokumentation af bygværkets bærende konstruktioner.

        I overensstemmelse med Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) er der på et byggeprojekt 'en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner'; i det følgende blot kaldet 'bygværksprojekterende'. Herudover kan der være en række andre projekterende knyttet til byggeprojektet, der ofte er uafhængige af den bygværksprojekterende, da de for eksempel kan være knyttet til de udførende eller producerende parter, se afsnit 1.5.3, Afsnitsprojekterende.

        Relationen bygværksprojekterende – afsnitsprojekterende er beskrevet uafhængig af kommercielle aftaler.

        Et eksempel på en kommerciel organisation for et projekt kunne være, at den bygværksprojekterende og en entreprenør uafhængigt af hinanden har en aftale med en bygherre. Entreprenøren indgår særskilte aftaler med flere leverandører, som fungerer som afsnitsprojekterende. Nogle af leverandørerne kan have aftaler med rådgivere, der forestår projekteringen, hvorved disse rådgivere bliver afsnitsprojekterende. Alle de beskrevne aktører er selvstændige organisationer. Organisationen for den statiske dokumentation involverer alene den bygværksprojekterende og de afsnitsprojekterende. På denne måde er der to organisationer, der overlejrer hinanden.

        Ovenfor beskrevne situation kan håndteres ved, at den bygværksprojekterende og den afsnitsprojekterende kommunikerer direkte vedrørende statiske forhold. Al korrespondance er med kopi til de kommercielle interessenter. Hvor der er involveret kommercielle forhold, da skal korrespondancen altid gå via den kommercielle organisation.

            1. 1.5.2 Bygværksprojekterende

        For et bygværk er der én og kun én bygværksprojekterende, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør et hele, jf. BR18, § 529 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        Den bygværksprojekterende er en organisation, der er udpeget af bygherren. Den bygværksprojekterende udpeger en leder for bygværksprojekteringen, så rollen er tydeligt forankret.

        Den bygværksprojekterendes opgaver

        Den bygværksprojekterende forestår som minimum:

        • –Definition af konstruktionsafsnit og grænseflader, se afsnit 1.2.1, Konstruktionsafsnit, og afsnit 1.2.2, Grænseflader.

        • –Bestemmelse af konsekvensklasser og konstruktionsklasser, se afsnit 1.2.4,Konstruktionsklasser.

        • –Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A1.1 Konstruktionsgrundlag-bygværk, se afsnit 2.1, Indhold af konstruktionsdokumentation.

        • –Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A2.1. Statiske Beregninger-bygværk, se afsnit 2.3.2, Grundlag.

        • –Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A3.1. Konstruktionstegninger og Modeller-bygværk, se afsnit 2.4, Konstruktionstegninger og Modeller.

        • –Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af B1.1 Statisk Projektredegørelse-bygværk, se afsnit 3.2, Statisk Projekt.

        • –Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af B2 Statisk kontrolrapport.

        • –Formidling af A1. Konstruktionsgrundlag og A2.1. Statiske Beregninger-bygværk til de afsnitsprojekterende, så dette udgør et entydigt grundlag for projektering af konstruktionsafsnittene, se afsnit 4.1.2, Formidling af projektgrundlag for konstruktionsafsnit.

        • –Koordinering og kontrol af grænseflader mellem bygværk og konstruktionsafsnit og indbyrdes mellem konstruktionsafsnittene.

        • –Kontrol af, at dokumentation af konstruktionsafsnit er kontrolleret og kontrollen dokumenteret i henhold til afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.

        • –Kontrol af opfølgning på kontrol af dokumentation af konstruktionsafsnit; fx ved at kontrollere, at der foreligger dokumentation for opfølgning på kontrol.

        • –Koordinering og samling af dokumentationer for kontrol af projekteringen i B3.1 Statisk kontrolrapport projektering, se afsnit 3.3. Statisk kontrol.

        • –Koordinering og videreførelse af kontrolpunkter for udførelsen.

        • –Samling af dokumentation for gennemført kontrol af udførelsen i B3.2 Statisk kontrolrapport udførelse, se afsnit 3.4. Statisk kontrolrapport.

        • –Koordinering af ændringer under projektering og udførelsen.

        • –Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A4.1. Konstruktionsændringer-bygværk, se afsnit 2.5. Konstruktionsændringer.

        • –Koordinering og samling af dokumentationer for ændringer af konstruktioner i konstruktionsafsnit i A4.2 Konstruktionsændringer-konstruktionsafsnit.

        • –Koordinering af projekterings- og udførelsesmæssige tiltag som konsekvens af afvigelser fundet ved kontrol eller dokumentationskontrol.

        • –Koordinering af opdatering af den statiske dokumentation til 'som-udført-dokumentation', se afsnit 1.4.5, Som-udført-dokumentation.

        • –Løbende kontrol med, at forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasse er til stede i hele projektets forløb, jf. afsnit 1.2.8, Ændring af forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasser.

        • –Samling af den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør et hele.

        For indholdet af de nævnte dokumenter, se afsnit 2, Konstruktionsdokumentation, og afsnit 3, Projektdokumentation.

        Den bygværksprojekterende har sit virke frem til, at udførelsen af de bærende konstruktioner er tilendebragt. Under udførelsen vil den bygværksprojekterende, ud over færdiggørelse af egen projektering også skulle koordinere og samle dokumentation fra de afsnitsprojekterende samt dokumentation for kontrol af udførelse.

        Den bygværksprojekterende er projekteringens centrale aktør. Det er af afgørende betydning, at den bygværksprojekterende løfter opgaven med at samle den statiske dokumentation for et bygværk og sikrer, at den statiske dokumentation udgør en helhed, samt at alle grænseflader er håndteret i overensstemmelse med projektets forudsætninger.

        Håndtering af grænseflader

        Den bygværksprojekterende har ansvaret for grænseflader mellem konstruktionsafsnit, og at disse hænger sammen som en helhed. Den bygværksprojekterende specificerer grænsefladerne, fx i forhold til udformning, statisk virkemåde samt hvem, der udarbejder og kontrollerer de forskellige del af den statiske dokumentation.

        Efterfølgende kontrollerer den bygværksprojekterende, at den statiske dokumentation er konsistent og udgør en helhed på tværs af grænseflader mellem konstruktionsafsnit.

        Hvis grundlag for projekteringen af den bygværksprojekterende sendes til alle afsnitsprojekterende på samme tid, kan der opstå et iterativt forløb, hvor for eksempel laster for et konstruktionsafsnit kan være bestemt af reaktioner fra et andet konstruktionsafsnit. Det er den bygværksprojekterende, der skal sikre formidlingen af informationer i sådanne iterative forløb.

            1. 1.5.3 Afsnitsprojekterende

        For et konstruktionsafsnit er der én og kun én projekterende, der forestår udarbejdelse, kontrol og godkendelse af de dele af den statiske dokumentation, som vedrører det pågældende konstruktionsafsnit. Disse vil i det følgende blive benævnt 'afsnitsprojekterende for de bærende konstruktioner' eller blot 'afsnitsprojekterende'.

        Den afsnitsprojekterende er en organisation, der udpeger en leder for afsnitsprojekteringen, så rollen er tydeligt forankret. En afsnitsprojekterende kan projektere flere konstruktionsafsnit.

        I visse tilfælde vil den bygværksprojekterende forestå projekteringen af alle dele af bygværket. Ofte vil projekteringen af visse konstruktionsafsnit dog blive videreført for projektering hos andre aktører, som da vil fungere som afsnitsprojekterende, fx leverandører, producenter eller rådgivere. Eksempler på afsnitsprojekterende er betonelementproducenter, producenter af træspær samt underrådgivere for projektering af særlige konstruktioner, fx facader og tagelementer.

        Grundlaget for den afsnitsprojekterendes projektering, er indeholdt i A1.1 Konstruktionsgrundlag-bygværk og A2.1. Statiske Beregninger-bygværk, og formidles af den bygværksprojekterende til de afsnitsprojekterende, se afsnit 4.1.2, Formidling af projektgrundlag for konstruktionsafsnit.

        Resultatet af den afsnitsprojekterendes indsats omfatter følgende dele:

        • –A1.2. Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit

        • –A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, se afsnit 2.3.3.

        • –A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller-konstruktionsafsnit, se afsnit 2.4.

        • –A4.2. Konstruktionsændringer-konstruktionsafsnit, se afsnit 2.5.

        • –B1.2. Statisk Projektredegørelse-konstruktionsafsnit, se afsnit 3.2.9.

        • –B3.1.2 Statisk kontrolrapport projektering – konstruktionsafsnit, se afsnit 3.4.2.

        Den afsnitsprojekterende kan i mindre omfang gøre brug af andre projekterende for et konstruktionsafsnit, fx projektering af mindre udvekslingsbjælker af stål i en dækkonstruktion bestående af betonelementer. Omfanget må ikke have en sådan form, at der principielt er tale om, at konstruktionsafsnittet burde have været delt i to konstruktionsafsnit. Hvis den afsnitsprojekterende gør brug af andre projekterende, fx til projektering af mindre dele af konstruktionsafsnittet, skal den afsnitsprojekterende sikre, at disses dokumentationer indgår som en integreret del af ovennævnte dokumenter, og der skal i B1.2 Statisk projektredegørelse-konstruktionsafsnit være redegjort for, hvordan projekteringen er håndteret, herunder grænseflader.

        Hvis beregningerne for et konstruktionsafsnit medfører, at der stilles supplerende krav til for eksempel andre konstruktionsafsnit eller til sammenbygningen af bygværket, fx i form af supplerende armering i konstruktive fuger eller lignende, angives dette i et særskilt dokument, der fremsendes til den bygværksprojekterende.

        De samlede bidrag til den statiske dokumentation er illustreret i figur 8.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Anv271-nye figurer\Anv271-fig08-01.jpg

        Figur 8. Projekterendes bidrag til den statiske dokumentation. Bidrag vedrørende konstruktionsafsnit x benævnes x, fx statiske beregninger konstruktionsafsnit 1: A2.2.1, og statiske beregninger konstruktionsafsnit 7: A2.2.7.

        Den bygværksprojekterende har tre primære opgaver i forhold til de afsnitsprojekterende, se figur 9:

        • –Levering af grundlag for afsnitsprojekteringen

        • –Kontrol af grænseflader mellem afsnitsprojekterende, og

        • –Samling af den statiske dokumentation, så den udgør et hele, jf. BR18, kap. 28 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg - Illustrationer\Anv223-2.udg-fig09-NY\Anv223-figur 9-Byggesag org-NY-BVE.png

        Figur 9. Uafhængig af byggesagens organisering skal den bygværksprojekterende tilse, at den statiske dokumentation udgør et hele. Den bygværksprojekterende skal desuden udforme og formidle projektgrundlag til afsnitsprojekterende samt koordinere og kontrollere grænseflader mellem konstruktionsafsnit. Ved for eksempel fem afsnitsprojekterende skal den bygværksprojekterende levere grundlag for alle fem afsnitsprojekterendes projektering samt i princippet kontrollere alle ti mulige grænseflader.

        1. 2.1 Indhold af konstruktionsdokumentation

      A. Konstruktionsdokumentation udgør sammen med B. Projektdokumentation den statiske dokumentation.

      A. Konstruktionsdokumentation er sammensat af fire dele:

      • –A1. Konstruktionsgrundlag

      • –A2. Statiske Beregninger

      • –A3. Konstruktionstegninger og Modeller

      • –A4. Konstruktionsændringer.

      De første tre dele dokumenterer tilsammen, hvordan de bærende konstruktioner i bygværket ved afslutningen af dokumentationen opfylder kravene til ydeevne og anvendelse.

      A4. Konstruktionsændringer dokumenterer betydningen af ændringer fra afslutningen og lukningen af dokumentationen A1. Konstruktionsdokumentation, A2. Statiske beregninger og A3. Konstruktionstegninger og modeller. A4. Konstruktionsændringer kan desuden benyttes til at dokumentere efterfølgende renoveringer og ombygninger.

      Delene i A. Konstruktionsdokumentation udgør et hele og udformes og håndteres på en måde, så den er tilgængelig, velstruktureret, letlæselig, entydig, konsistent og sporbar, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

        1. 2.2 Konstruktionsgrundlag

            1. 2.2.1 Formål og indhold af A1. Konstruktionsgrundlag

        A1. Konstruktionsgrundlag skal danne et ensartet og konsistent grundlag for projekteringen og efterfølgende forståelse af bygværket. A1. Konstruktionsgrundlag skal derfor give de nødvendige oplysninger for projekteringen af det samlede bygværk i alle funktionelle, tekniske og udførelsesmæssige henseender.

        A1. Konstruktionsgrundlag er et selvstændigt dokument, der udarbejdes ved begyndelse af projekteringen, og som løbende ajourføres gennem projekteringen.

        A1. Konstruktionsgrundlag omfatter alle relevante forudsætninger og forhold knyttet til de bærende konstruktioners projektering, både generelle og projektspecifikke forhold. Blandt de generelle forhold vil for eksempel være referencer til normer og standarder samt gældende bestemmelser for byggestedet. Blandt de projektspecifikke forhold vil for eksempel være oplysninger om resultater af forundersøgelser, valg af IKT-værktøjer samt forudsætninger om statisk virkemåde, robusthed, brand, laster, materialer og funktionskrav.

        A1. Konstruktionsgrundlag deles i to dele:

        • –A1.1. Konstruktionsgrundlag-bygværk, hvis formål er overordnet at danne et ensartet og konsistent grundlag for projekteringen af bygværket samt angive grundlag for projektering af konstruktionsafsnit, fx normgrundlag og laster.

        • –A1.2. Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit, hvis formål er at danne grundlag for projektering af det enkelte konstruktionsafsnit og dertil hørende konstruktionsdele, fx specifikke standarder og materialekvaliteter.

        A1. Konstruktionsgrundlag indeholder ikke statiske beregninger.

        A1.1. Konstruktionsgrundlag-bygværk udarbejdes af den bygværksprojekterende, mens A1.2. Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit udarbejdes af de afsnitsprojekterende. For de konstruktionsafsnit, der projekteres af den bygværksprojekterende kan grundlaget være indeholdt i A1.1. Konstruktionsgrundlag-bygværk, hvorfor A1.2 Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit ikke udarbejdes for disse konstruktionsafsnit.

            1. 2.2.2 Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk

        A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk inddeles i følgende dele:

        • –Bygværk

        • –Grundlag

        • –Forundersøgelser

        • –Konstruktioner

        • –Konstruktionsmaterialer

        • –Laster.

        A1. Konstruktionsgrundlag omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 4.

        Tabel 4. Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

        Del

        Indhold

        Startudgave1)

        Bygværk

        Bygværkets art og anvendelse

        x

         

        Konstruktioners art og opbygning

        x

         

        Konstruktionsafsnit

        x

         

        Udførelse

         

         

        Beskrivelser, modeller og tegninger

         

        Grundlag

        Normer og standarder

        Konsekvensklasser og konstruktionsklasser

        x

        x

         

        Sikkerhed

        x

         

        IKT-værktøjer

         

         

        Referencer

         

        Forundersøgelser

        Grunden og lokale forhold

        x

         

        Geotekniske forhold

        x

         

        Klima- og miljøtekniske forhold

        Eksisterende konstruktioner, evt.

         

        x

        Konstruktioner

        Statisk virkemåde

        x

         

        Funktionskrav

        x

         

        Robusthed

        x

         

        Levetid

         

         

        Brand

        x

         

        Udførelse

         

        Konstruktionsmaterialer

        Grund og jord

         

         

        Beton

         

         

        Stål

         

         

        Træ

         

         

        Murværk

         

         

        …

        …

        Laster

        Lastkombinationer

        x

         

        Lasttilfælde

        x

         

        Permanente laster

         

         

        Nyttelaster

         

         

        Naturlaster

        Geometriske imperfektioner

         

         

        Ulykkeslaster

        Seismisk last

        Midlertidige laster

         

         

        …

         

        1) Startudgave: Markering angiver minimumskrav til indhold i udgave, som bilægges starterklæring, jf. afsnit II.2 Starterklæring i appendiks II.

        Punkter, der ikke er relevante for det enkelte bygværk, kan udelades. Indholdet af de enkelte dele beskrives i de efterfølgende afsnit 2.2.3-2.2.9.

            1. 2.2.3 Bygværk

        Bygværkets art og anvendelse

        Bygværkets art, omfang og anvendelse beskrives, og det angives, hvilke brugerfunktioner bygværket indeholder på kort og langt sigt. Hensigten er at give en generel forståelse af, hvilke krav brugen af bygværket stiller til ydeevnen; at give et overblik over bygværket samt give en introduktion til formålet med bygværket. Det beskrives, om der er tale om et nybyggeri, en tilbygning, en ombygning, en renovering eller kombinationer heraf.

        Konstruktioners art og opbygning

        De bærende konstruktioners art og opbygning beskrives overordnet. Beskrivelsen bør indeholde fornødne illustrationer og figurer, så form, opbygning og materialer er tydeliggjort. Hensigten er at give en generel forståelse af konstruktionernes art og af, hvordan konstruktionerne er opbygget og funderet.

        Konstruktionsafsnit

        Bygværkets inddeling i konstruktionsafsnit angives, jf. afsnit 1.2.1, Konstruktionsafsnit. Der bør indgå fornødne illustrationer og figurer, så form og opbygning af de enkelte konstruktionsafsnit er tydeliggjort. Grænseflader mellem konstruktionsafsnit defineres og beskrives inklusiv angivelse af punkter, der kræver særlig opmærksomhed, jf. afsnit 1.2.2, Grænseflader. For hvert konstruktionsafsnit listes i fornødent omfang indgående konstruktionsdele med reference til konstruktionstegninger og modeller, hvori de er vist. Hensigten er at give en specifik forståelse af de enkelte konstruktionsafsnits opbygning og afgrænsning.

        Udførelse

        Væsentlige gennemgående principper for udførelse og montage beskrives, hvis det har betydning for forståelse og beregning af de bærende konstruktioner. Det kan for eksempel være montagerækkefølge, montagesamlinger, in-situ-støbt eller præfabrikeret. Væsentlige tolerancer for konstruktionsdeles dimensioner, planhed, placering og montage behandles og beskrives. Hensigten er, at principper og rammer for udførelsen er kendte og kan indgå som forudsætninger for udarbejdelse af den statiske dokumentation.

        Beskrivelser, modeller og tegninger

        Det angives, hvordan konstruktionerne er repræsenteret i arbejdsbeskrivelser, konstruktionstegninger og modeller. Omfang af konstruktionstegninger og modeller beskrives. For digitale bygningsmodeller og fagmodeller angives arten af informationer, der indgår. Tegningslister og modelbeskrivelser vedlægges som bilag.

            1. 2.2.4 Grundlag

        Normer og standarder

        Der opstilles en liste over de konstruktionsnormer og standarder, som anvendes ved projekteringen. For hver norm og standard angives version, udgave, udgivelsesår eller lignende, så referencen er entydig.

        For store projekter kan det af hensyn til koordineringen være hensigtsmæssigt at liste de enheder og den nomenklatur, fx SI-enheder, der anvendes ved projekteringen, se fx DS-håndbog 132 (Dansk Standard, 2012a).

        Ved ombygning, renovering eller ny anvendelse af eksisterende konstruktioner anføres de konstruktionsnormer og standarder, som lægges til grund for projekteringen og den statiske dokumentation, se afsnit 1.4.6, Ombygning, renovering og ændret anvendelse.

        Konsekvensklasser og konstruktionsklasser

        Det specificeres i henhold til Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), hvilke konsekvensklasser og konstruktionsklasser bygværket henføres til. Specifikationen skal være dokumenteret, dvs. der skal redegøres for, hvorfor de angivne klasser er valgt, og at opdelingen ikke har konsekvenser for den indbyrdes samvirken, jf. afsnit 1.2.4, Konstruktionsklasser.

        Sikkerhed

        Det specificeres i henhold til de anførte normer og standarder, hvilke klasser, bygværket, konstruktionsafsnittene eller konstruktionsdelene henregnes til, fx geotekniske kategorier, miljøklasser og udførelsesklasser.

        Desuden anføres eventuelle særlige sikkerhedskrav eller analyser af sikkerheden, som måtte være påkrævet på grund af bygværkets karakter, jf. Eurocode 0, Anneks B (Dansk Standard, 2007a). Det kan for eksempel være fastsættelse af et højere sikkerhedsindeks end krævet i normer eller fordi, der optræder særlige risikofyldte lasttilfælde eller ukendte svigtscenarier, som kræver særlige pålidelighedsanalyser for konstruktionen. Et eksempel kan være fastlæggelse af en eksisterende konstruktions bæreevne med henblik på opgradering ved ombygning, tilbygning eller ny anvendelse for bygværket. SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (Pedersen, 2015) angiver metoder til vurdering af sikkerheden i sådanne situationer. Normer vil almindeligvis være konservative i den henseende; se fx RILEM-rapporten, Probabilistic Assessment of Existing Structures (Diamantidis, 2001).

        Hvis der stilles krav om dokumentation af konstruktionernes ydeevne gennem forsøg, beskrives disse i henhold til Eurocode 0, Anneks C og D (Dansk Standard, 2007a).

        IKT-værktøjer

        Der redegøres for IKT-værktøjer anvendt ved udarbejdelsen af den statiske dokumentation. Redegørelsen omfatter IKT-værktøjer for tegning, modellering, simulering, beregning og datahåndtering, hvis digitale data herfra lægges til grund for eller indgår i den statiske dokumentation.

        Redegørelsen indeholder oplysninger om de anvendte programmers:

        • –Producent, navn, version, moduler og eventuelle systemforudsætninger, fx operativsystem og kildefortolker.

        • –Forudsætninger og begrænsninger for anvendelsen, fx forudsætninger om arbejdskurve for konstruktionsmaterialer eller modelleringstekniske begrænsninger.

        • –Beregningsmetoder og anvendte formler, fx med reference til relevant litteratur og anvendte konstruktionsnormer og standarder.

        Hvis redegørelsen omfatter programtekniske detaljer kan disse med fordel placeres i et bilag.

        Hensigten er at sikre forståelse for programmernes virkemåde og kvalitet, beregningsresultaters retvisning og nøjagtighed samt gøre det muligt at genskabe modeller og beregninger, herunder at tredjemand kan vurdere resultater ud fra egne beregninger. Oplysningerne vil ofte lette samarbejde og dataudveksling mellem projekterende.

        Referencer

        Der opstilles en liste over de referencer, som anvendes ved projekteringen. Listen opstilles som en referenceliste og omfatter henvisning til alle de anvisninger, lærebøger, håndbøger, vejledninger, eksempelsamlinger, databaser, hjemmesider eller informationsindhold i IKT-systemer. Hensigten er at oplyse entydigt om det alment tekniske fælleseje og de specifikke referencer, der lægges til grund for projekteringen. Eksempler herpå kan findes i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015 (de Place Hansen et al., 2017).

        Referencerne kan benyttes i alle dele af den statiske dokumentation. Den afsnitsprojekterende angiver i særskilte afsnit egne dokumenter de referencer, som den afsnitsprojekterende gør brug af.

            1. 2.2.5 Forundersøgelser

        Grunden og lokale forhold

        Grunden og dens byggetekniske forhold beskrives, dvs. koter, bygningens placering på grunden, kendte jordledninger og andre forhold, der kan have betydning for de geotekniske forhold, konstruktionernes sikkerhed og stivhed, konstruktionernes opbygning m.m. Desuden angives lokale og eventuelt planlagte fremtidige forhold på tilgrænsende grunde, som kan have betydning for vurdering af laster, fundering, udførelse m.m., fx vind- og snelaster.

        Geotekniske forhold

        Grundens forhold, funderingsforhold, grundvandsforhold, vandstrømninger m.m. beskrives med henvisning til blandt andet den geotekniske projekteringsrapport, der vedlægges som bilag. Eventuelle randbetingelser for funderingen beskrives; fx områder af grunden, hvor direkte fundering ikke kan ske, eller oplysninger om begrænsninger i ramning af pæle. Hensigten med afsnittet er at oplyse om alle de forhold i grunden, som kan have geoteknisk betydning for bygværket.

        Klima- og miljøtekniske forhold

        Klima- og miljøtekniske forhold på grunden beskrives i den udstrækning, de kan have betydning for funderingen, holdbarhed m.m. Det kan for eksempel være særlige forureningsforhold eller miljømæssigt aggressive grundforhold, som kan have betydning for konstruktionernes holdbarhed, fx stort saltindhold. Miljøtekniske rapporter fra forundersøgelser og lignende bilægges.

        Eksisterende konstruktioner

        Ved en renovering, ombygning eller ændret anvendelse beskrives eksisterende konstruktioners forhold og tilstand, fx deres alder, virkemåde, materialetyper og materialeegenskaber. Tilstandsrapporter og prøvningsrapporter fra forundersøgelser og lignende bilægges. Endelig redegøres for den indledende vurdering af, om de eksisterende konstruktioner skal dokumenteres på ny, jf. afsnit 1.4.5, Ombygning, renovering og ændret anvendelse.

            1. 2.2.6 Konstruktioner

        Statisk virkemåde

        Der redegøres for konstruktionernes statiske virkemåde, og eventuelle forudsætninger for virkemåden anføres. De anvendte statiske systemer og modeller beskrives og skitseres, og deres sammenhæng med bygværket angives entydigt, fx ved reference til et system af modullinjer eller et koordinatsystem.

        Redegørelsen beskriver principperne for lastnedføringen gennem konstruktionerne, inklusiv fundamenter, for både lodrette og vandrette laster. Der redegøres for, hvordan det statiske system er rumligt stabilt, og med hvilke konstruktionsdele stabiliteten tilvejebringes. Desuden redegøres for, hvordan tvangsdeformationer håndteres, fx ved opdeling i dilatationsafsnit. Hensigten er at give en forståelse af og et overblik over den statiske virkemåde, samt af hvordan kræfter føres gennem konstruktionerne. Egentlige statiske beregninger placeres i A2. Statiske Beregninger.

        Der redegøres for de valgte funderingsprincipper, fx direkte fundering, pælefundering og kraftoverførelse i samlinger, specielt mellem konstruktionsafsnit.

        For anvendelse af IKT-beregningsmodeller suppleres ovennævnte beskrivelse af den statiske virkemåde med en redegørelse for IKT-beregningsmodellens statiske virkemåde. Formålet er at beskrive transformationen af den oven for beskrevne statiske virkemåde til IKT-beregningsmodellens statiske model, herunder hvordan tekniske forhold for den statiske virkemåde håndteres i IKT-beregningsmodellen. Afvigelser og tilnærmelser beskrives.

        For anvendelse af IKT-beregningsmodeller angives desuden krav til verifikation af beregninger, således at det er klart, at IKT-værktøj og IKT-model er egnet til formålet – se afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

        Funktionskrav

        Der redegøres for hvilke særlige funktionskrav, der stilles til konstruktionerne, som ligger ud over de funktionskrav, der stilles i henhold til normer og standarder. Funktionskrav kan for eksempel omfatte krav til stivhed og dynamisk virkning i anvendelsesgrænsetilstanden, fx maksimale deformationer, nedbøjninger og svingninger; og tolerancer for konstruktionsdeles dimensioner, planhed og montage; samt maksimale revnevidder, glidninger m.m.

        Hvis der stilles særlige krav til, hvordan funktionskravene efterleves, beskrives dette. Hensigten er at oplyse om de krav, som bygværkets anvendelse stiller til konstruktionernes ydeevne, og som ikke umiddelbart fremgår af normer, standarder og anvisninger.

        Robusthed

        Principper for konstruktionernes robusthed specificeres i henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) for den aktuelle konsekvensklasse. Hensigten er at give et overblik over, hvordan konstruktionernes robusthed håndteres. Egentlige statiske beregninger henvises til A2.1. Statiske Beregninger-bygværk.

        For konstruktioner i middel konsekvensklasse, jf. Eurocode 0, vurderes konstruktionernes robusthed overordnet. Vurderingen kan ske med henvisning til konstruktionernes type og hele beskaffenhed.

        For konstruktioner i høj eller ekstra høj konsekvensklasse skal robustheden dokumenteres ved en redegørelse for konstruktionens robusthed i forhold til de robusthedskriterier, som er anført i Eurocode 0, anneks E, og DS/INF 146 om robusthed (Dansk Standard, 2003a). Relevante svigtscenarier identificeres og beskrives på basis af en screening. Redegørelsen omfatter for hvert svigtscenarie en beskrivelse af:

        • −Svigtscenariets karakter, fx konstruktionens duktilitet, følsomhed over for defekter, overbestemthed i det statiske system, overdimensionering, samlingers følsomhed eller bortfald af væsentlige konstruktionsdele.

        • −Svigtscenariets udløsende hændelse, fx en nærmere beskrevet last eller fejl i projektering eller udførelse.

        • −Svigtscenariets forløb fra udløsende hændelse og initialt svigt til ny ligevægtstilstand eller kollaps.

        • −Tiltag til imødegåelse af svigtscenariet.

        • −Metode, jf. anneks E (Dansk Standard, 2013a) til eftervisning af robusthed

        Robusthed af højhuse dokumenteres iht. Eurocode 0, Anneks E2 (Dansk Standard, 2007a) med ovenstående dele.

        For konstruktioner, hvor der ikke i normer og standarder er defineret målbare krav til robusthed, baseres vurderingen og redegørelsen på rimelige betragtninger om sandsynlige hændelser, fx bortfald af en enkelt konstruktionsdel. Hvis skadeomfanget ikke kan begrænses tilstrækkeligt ved denne undersøgelse, udpeges nøgleelementer, herunder samlinger, som gives en større sikkerhed. Alternativt kan der indarbejdes foranstaltninger i konstruktionen til at begrænse skadeomfanget. Foranstaltningernes tilstrækkelighed dokumenteres.

        Hvor analysen ikke kan baseres direkte på standarder eller tilhørende vejledninger, kan den støtte sig på de-facto-standarder inden for de pågældende konstruktionsmaterialer, fx BEF Bulletin no. 3, Betonelementbyggeriers robusthed (Frøbert Jensen, 2016). Den projekterende må i så fald redegøre for, hvordan denne støtte er dækkende for den pågældende konstruktion.

        Levetid

        Der redegøres for hvilke krav, der stilles til bygværkets og konstruktionsdelenes levetid, hvis dette afviger fra almindelig byggeskik. Hvis der indgår konstruktionsdele, som er særligt følsomme med hensyn til holdbarhed, oplyses dette; og de nødvendige forholdsregler for at sikre konstruktionernes opfyldelse af ydeevne i hele levetiden beskrives, fx beskyttelse mod fugt, sikring af bortledning af vand eller krav til vedligehold. Hvis opnåelsen af den ønskede levetid og/eller sikring af bæreevnen kræver særlige drifts- og vedligeholdsaktiviteter af bygværkets konstruktioner, beskrives disse, fx ved beskrivelse af løbende observationer eller tilstandsmålinger.

        Hensigten er at beskrive de forhold, der indvirker på konstruktionernes bæreevne gennem deres levetid.

        Brand

        Med udgangspunkt i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) beskrives principper for håndtering af brandsikringen af de bærende konstruktioner. Det beskrives hvilken type brandpåvirkning, der benyttes, fx parametrisk, nominel eller anden type, jf. Eurocode 1, del 1-2, kap. 3 (Dansk Standard, 2007b). Hvis det tillades, at der sker kollaps eller nedfald af enkelte konstruktionselementer, jf. Eurocode 1, del 1-2, kap. 4, bør dette også fremgå her. På denne baggrund beskrives de konkrete brandkrav til de bærende konstruktioner, idet der tages højde for bygningens brandtekniske anvendelseskategori og til brandtekniske adskillelser. Hensigten er at give et overblik over, hvordan brand håndteres som grundlag for tilrettelægning og dimensionering af konstruktionerne. Egentlige beregninger henvises til A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, ligesom brandlaster specificeres i efterfølgende afsnit om laster.

        Brandkrav vil normalt være beskrevet i en brandstrategirapport for bygværket. Heraf vil det fremgå, hvor der vil være supplerende brandkrav til konstruktionerne, fx hvor konstruktionerne er en del af brandadskillelsen, eller om brandkravene er bestemt på anden måde. Disse supplerende oplysninger bør indarbejdes i brandkravene til bygværket.

        Detaljerede anvisninger af løsninger til at opfylde brandkrav i Bygningsreglement 2018 kan findes i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) samt i Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brandforløb (Hertz, 2006).

        Udførelse

        Midlertidige tilstande under udførelsen, som afviger fra den endelige konstruktions virkemåde og belastningsforhold, beskrives. Der redegøres for udførelsesmæssige tiltag for at sikre sikkerheden under udførelsen; herunder montageprocedurer, midlertidige konstruktioner m.m.

            1. 2.2.7 Konstruktionsmaterialer

        Grund og jord

        Grundens egenskaber, jordbundsforhold og funderingsparametre beskrives med reference til den geotekniske projekteringsrapport, se afsnit 2.2.5, Forundersøgelser. Der angives:

        • –Målte og eventuelt udledte værdier for styrke- og deformationsparametre, fx densiteter og friktionsvinkler.

        • –Partialkoefficienter for grundens materialer.

        • –Geotekniske kategorier for de enkelte dele af funderingen.

        Beton, stål, træ, murværk…

        De anvendte konstruktionsmaterialer beskrives enkeltvis, bl.a. med oplysninger om egenskaber, principper for anvendelse og miljøklasse. For hvert konstruktionsmateriale i bygværket angives som minimum:

        • –Sikkerhed, fx sikkerhedsindeks, partialkoefficienter eller udførelsesklasser.

        • –Forundersøgelser, fx miljøklasser.

        • –Materialeparametre, fx densitet, styrker, elasticitet, friktionskoefficienter eller boltekvaliteter.

        • –Påvirkninger knyttet til materialer, fx svind, kvældning, krybning, relaksation.

        • –Forudsætninger for materialeegenskaber, fx behandlinger af materialer for holdbarhed eller nødvendige undersøgelser for dokumentation af materialeparametre.

        • –Henvisninger til 'Referencer' under punktet 'Grundlag', hvor materialespecifikke anvisninger, lærebøger m.m. til beregning af konstruktionsdelene er listet.

        • –Produktbeskrivelser i brochurer, på hjemmesider m.m., fx betonankres styrke eller styrkeforhold for forbindelser i trækonstruktioner.

        Materialernes egenskaber kan eventuelt angives ved henvisning til klasser defineret i normer og standarder, fx styrkesortering af træ eller sømklasser for svejste stålkonstruktioner. Oplysningerne kan med fordel opstilles skematisk, så det er tydeligt for hver enkelt materialetype og konstruktionsdel, hvad der er forudsatte egenskaber. Det oplyses, hvis der ikke er krav til materialernes egenskaber.

            1. 2.2.8 Laster

        Generelt om laster

        Alle efterfølgende beskrivelser af laster indeholder oplysning om anvendelse og lasternes størrelse, fordeling, retning og geometriske arrangement, gerne suppleret med skitser. Desuden oplyses, om lasterne er:

        • –Permanente laster (egenlaster), variable laster eller ulykkeslaster

        • –Bundne laster, fri laster eller optræder i kombinationer heraf

        • –Korttidslaster, langtidslaster eller optræder i kombinationer heraf

        • –Statiske laster, dynamiske laster eller optræder i kombinationer heraf.

        Oplysningerne kan med fordel opstilles skematisk eller på tegninger, så det er tydeligt hvilke aktuelle belastninger, der er for hvert enkelt konstruktionsafsnit, konstruktionsdel, eller hvordan det er mest hensigtsmæssigt. Laster kan med fordel angives som enhedslaster. Der rettes særlig opmærksomhed på beskrivelse af dynamiske laster. Hensigten er at give entydige og konsistente oplysninger om påvirkninger på konstruktionerne.

        Lastkombinationer

        De relevante lastkombinationer med tilhørende partialkoefficienter og lastkombinationsfaktorer beskrives, jf. nationale anneks til Eurocode 0 og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007a & 2007b). Lastkombinationerne kan med fordel opstilles skematisk. Hensigten med afsnittet er at skabe et overblik over hvilke lastkombinationer, der er relevante og hvilke der er kritiske.

        Lasttilfælde

        Inden for de enkelte lastkombinationer angives relevante lasttilfælde. I det omfang, det er muligt, angives hvilke lasttilfælde, der er de kritiske, således at antallet af lasttilfælde, der vurderes eventuelt kan begrænses. Begrænsningen i antallet af de lasttilfælde, der vurderes, begrundes.

        Permanente laster

        Alle permanente laster og deres fordeling oplyses. For bygningsdele sammensat af flere materialer, fx en tagbeklædning, beregnes størrelsen af den resulterende permanente last. Permanente laster fra maskiner og udstyr indgår også her.

        Nyttelaster

        Alle nyttelaster og deres fordeling oplyses. Det oplyses, hvis der ikke er nyttelaster knyttet til enkelte konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele. Nyttelaster for almindeligt forekommende situationer er beskrevet i Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

        Naturlaster

        Alle naturlaster og deres fordeling oplyses. Naturlaster kan for eksempel være vindlast, snelast, jordtryk, vandtryk, temperaturlast og islast. Naturlasterne beskrives og beregnes på baggrund af byggeriets udformning og placering. For vindlast oplyses terrænkategori, formfaktorer for alle relevante bygningsflader samt eventuelle forudsætninger om åbningers størrelse og indvendige adskillelsers betydning for indvendig vindlast. For snelast oplyses terrænværdi, formfaktorer og eventuelle lægivere. Der informeres desuden om nærliggende terræntopografi eller bygninger, som har betydning for naturlaster. Naturlaster for almindeligt forekommende situationer er beskrevet i Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

        Geometriske imperfektioner

        Laster som følge af geometriske imperfektioner angives. Geometriske imperfektioner tager højde for ugunstige afvigelser fra den ideale konstruktionens geometri og placering af laster, fx udtrykt ved indregning af vandrette laster. Geometriske imperfektioner dækker ikke over udførelsestolerancer.

        Ulykkeslaster

        Ulykkeslaster omfattende brand samt laster fra påkørsel, eksplosion og nedstyrtning angives.

        For brand beskrives størrelse og type af brandlastpåvirkninger for alle konstruktionsdele. Kravene opstilles i henhold til kravene i Bygningsreglementet 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og tilhørende Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) og kan om nødvendigt suppleres med mere detaljerede beskrivelser.

        For laster fra påkørsel, eksplosion og nedstyrtning opstilles alle relevante laster.

        Seismisk last

        Seismisk last angives i henhold til Eurocode 0 og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007a & 2007b).

        Midlertidige laster

        Midlertidige laster i udførelsesperioden angives. Det kan for eksempel være egenlaster fra konstruktionsdele under udførelse, fx last fra overliggende konstruktionsdele samt laster fra midlertidige konstruktioner, udførelsesmateriel og oplag af byggematerialer.

        Andre laster

        Andre påvirkninger og laster af betydning for konstruktionernes bæreevne oplyses. Det kan for eksempel omfatte krybning, kvældning, sætninger, svind samt temperaturbestemte deformationer og udmattelsespåvirkning.

        Det kan desuden omfatte påvirkninger fra andre konstruktionsafsnit, fx direkte påvirkninger og tvangsdeformationer fra tilstødende konstruktionsafsnit eller påvirkninger fra understøtningers stivhed eller glidning.

            1. 2.2.9 Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag

        Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag vil normalt omfatte:

        • –Tegningsfortegnelser

        • –Fortegnelse over digitale modeller

        • –Fortegnelse og redegørelse over IKT-værktøjer

        • –Geoteknisk projekteringsrapport, se Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c & 2011b)

        • –Indledende vurdering af eksisterende konstruktioner (eventuelt)

        • –Forundersøgelser eksisterende konstruktioner (eventuelt)

        • –Brandstrategirapport og tilhørende brandplaner

        • –Referencelister.

        Derudover kan andre relevante dokumenter bilægges A1. Konstruktionsgrundlag, fx:

        • –Modul/koordinatsystem, oversigt

        • –Bygningstegninger

        • –Miljøtekniske forundersøgelsesrapporter

        • –Lastplaner

        • –Lastbeskrivelser, detaljerede

        • –Lastdata fra leverandører, fx maskin- og udstyrsleverandører

        • –Rapporter fra lastmålinger, fx vindrapporter

        • –Materiale- og konstruktionsdelsbeskrivelser fra leverandører

        • –Beskrivelse af udførelsesmetode.

        Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag opdateres ved væsentlige ændringer.

            1. 2.2.10 Indhold af A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit

        A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit udarbejdes for de konstruktionsafsnit der ikke projekteres af den bygværksprojekterende, og det indeholder følgende dele:

        • –Konstruktionsafsnit

        • –Grundlag

        • –Forundersøgelser

        • –Konstruktioner

        • –Konstruktionsmaterialer

        • –Laster.

        Hver del indeholder det specifikke grundlag for det aktuelle konstruktionsafsnit, som ikke måtte være dækket af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

        A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit gives unikke ID for hvert konstruktionsafsnit, fx A1.2x for det x’te konstruktionsafsnit. Hvis for eksempel en leverandør udformer statisk dokumentation for sin leverance af projektets 17. konstruktionsafsnit, kan dette være ’A1.2.17 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit 17’.

        A1.2 Konstruktionsgrundlag for flere konstruktionsafsnit, som projekteres af samme projekterende, kan samles i ét dokument, med angivelse af unikke ID, så det kan kobles til de relevante konstruktionsafsnit.

        For beskrivelse af indholdet af de enkelte punkter henvises til beskrivelsen i afsnit 2.2.2, Bygværk.

        1. 2.3 Statiske beregninger

            1. 2.3.1 Formål med A2. Statiske Beregninger

        A2. Statiske Beregninger dokumenterer, at sikkerheden og anvendelsen af bygværkets konstruktioner er i overensstemmelse med Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a), normer, standarder m.m. samt krav fra bygherre og brugere. Dokumentationen omfatter konstruktionernes pålidelighed i både den permanente tilstand og under udførelsen. Generelle principper for konstruktioners pålidelighed er omtalt i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/ISO 2394 (Dansk Standard, 2015a).

        A2. Statiske Beregninger er et eller flere tekniske dokumenter, der ved beregninger, følgeslutninger eller henvisninger redegør for kravenes opfyldelse.

        A2. Statiske Beregninger udarbejdes i en første version ved start af projekteringen og ajourføres løbende ved ændringer og detaljering af projektet.

        A2. Statiske Beregninger deles i to dele:

        • –A2.1. Statiske Beregninger-bygværk, hvis formål er at dokumentere bygværkets overordnede sikkerhed og anvendelse, fx udtrykt ved fordeling af laster, snitkræfter og reaktioner.

        • –A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, hvis formål er at dokumentere de enkelte konstruktionsafsnit og konstruktionsdeles sikkerhed og anvendelse, fx udtrykt ved snitkræftfordeling samt eftervisning i brud- og anvendelsesgrænsetilstand.

        Alle dele af de statiske beregninger inklusive eventuelt eksterne beregningsbidrag underskrives af de personer, som har udført dem, og derved indestår for, at beregningerne opfylder formålet.

            1. 2.3.2 Indhold af A2.1. Statiske Beregninger-bygværk

        A2.1. Statiske Beregninger-bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse og kan for eksempel indeholde følgende fire dele:

        • –Hovedstatik for bygværket

        • –Robusthed

        • –Almene statiske beregninger

        • –Verifikation af IKT-beregninger.

        Indholdet af A2.1. Statiske Beregninger-bygværk skal dække følgende emner:

        Hovedstatik for bygværket

        Formålet med dette afsnit er via de anvendte statiske systemer at beregne laster, snitkræfter, reaktioner m.m. i bygværket, så påvirkningerne på de enkelte konstruktionsafsnit og konstruktionsdele fastlægges for alle relevante lasttilfælde, og kan benyttes i A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit.

        På de statiske systemer vises laster med angivelse af lastretning, størrelse og variation. Både lodrette og vandrette laster angives.

        Desuden angives reaktioner og deres retning, størrelse og variation, og det beskrives, hvor disse afleveres på fundamenter, tilstødende konstruktionsafsnit eller direkte i jord. Det eftervises, at reaktionsfordelingen er statisk tilladelig, og at der er ligevægt mellem laster og reaktioner, både hvad angår lodrette og vandrette belastninger.

        Statiske systemer og modeller vedhæftes informationer, der giver entydig reference til modul- og koordinatsystemer, som er anvendt på tegninger og i bygningsmodeller. Skitser af statiske systemer udformes enten i form af opstalter, snit eller 3D-afbildninger med tilknyttede snit og planer. Alle skitser gives et unikt navn, fx opstalt Z, plan X eller snit Y-Y. Konstruktionsdele påtegnes en unik identifikation, fx CCS-kode i henhold til CCS Identifikation (bips 2015a), der også fremgår af tegninger og bygningsmodeller.

        For anvendelse af IKT-beregningsmodeller suppleres den generelle beskrivelse af den statiske virkemåde med en redegørelse for IKT-beregningsmodellens statiske virkemåde. Formålet er at beskrive transformationen fra den generelle statiske model til IKT-beregningsmodellens statiske model. Afvigelser og deres håndtering beskrives, jf. A1. Konstruktionsgrundlag.

        IKT-værktøjernes virkemåde verificeres som beskrevet i afsnit 4.4, IKT-beregningsværktøjer og digitale modeller. Verifikationerne dokumenteres og bilægges.

        Robusthed

        Hvis dokumentation af konstruktionernes robusthed kræver beregninger, anføres disse, jf. Anneks E til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), fx:

        • –Beregning af kollapsomfang for hvert svigtscenarie angivet i A1. Konstruktionsgrundlag

        • –Påvisning af stabilt statisk system efter bortfald af nøgleelementer

        • –Beskrivelse af alternative lastveje og omfordeling af kræfter

        Beregningerne kan baseres på vejledning i DS/INF 1990 (Dansk Standard, 2018).

        Beregning af kollapsomfang vil bestå i for hvert svigtscenarie at borttage konstruktionselementer, som ikke kan opnå en ny stabil ligevægtstilstand og estimere de berørte arealer. Det påvises, at disse arealer er mindre end eller lig acceptabel konsekvenser af svigt, som angivet i anneks E2 til Eurocode 0.

        Påvisning af at nøgleelementer kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter samt eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer indgår i A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit for de pågældende nøgleelementer.

        Beskrivelse af alternative kraftveje ved omfordeling af kræfter skitseres for hvert svigtscenarie, og effekterne på snitkræfter i konstruktionsdele, som berøres af omfordelingen, noteres. Dimensionsgivende snitkræfter i hver konstruktionsdel opsøges og listes ved gennemgang af den tilsigtede konstruktive virkemåde og hvert af de relevante svigtscenarier. De dimensionsgivende snitkræfter og kombinationer heraf overføres som grundlag for eftervisning af de relevante konstruktionsafsnit.

        Almene statiske beregninger

        Statiske beregninger af konstruktionsdele indgår i A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, men hvis de samme beregninger anvendes ved flere konstruktionsdele på tværs af konstruktionsafsnit kan disse beregninger med fordel samles under ét i A2.1. Statiske Beregninger-bygværk. Dette gælder for eksempel samlinger, der anvendes flere steder, fx i form af styrkedokumentation af støbeskel.

        Verifikation af IKT-beregninger

        Verifikation af IKT-beregninger foretages som beskrevet i afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

            1. 2.3.3 Indhold af A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit

        A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit indeholder de statiske beregninger af de enkelte konstruktionsafsnit og opbygges under hensyntagen til det konkrete konstruktionsafsnits art og størrelse. Dokumentationen vil kunne omfatte følgende dele:

        • –A1.1. Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit

        • –A2.2. Statiske beregninger-konstruktionsafsnit

        A2.2 Statiske beregninger-konstruktionsafsnit kan rumme to dele, nemlig hovedstatikken for konstruktionsafsnittet og eftervisning af konstruktionsdeles ydeevne.

        Denne opbygning finder især anvendelse, hvor den afsnitsprojekterende ikke er den samme som den bygværksprojekterende, og hvor et konstruktionsafsnit omfatter flere konstruktionsdele, fx en vægkonstruktion bestående af betonelementer eller spærfag, der indgår i en tagkonstruktion. I det tilfælde kan der være behov for at have et fælles sted at samle grundlaget for projekteringen og den overordnede fordeling af kræfterne i konstruktionsafsnittet.

        Indholdet af A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit kan omfatte følgende:

        A1.1. Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit

        Grundlaget for projektering af konstruktionsafsnittet angives. Dette kan ske ved at inkludere den bygværksprojekterendes Projektgrundlag-konstruktionsafsnit, hvis et sådant findes, jf. afsnit 4.1.2, Formidling af projektgrundlag for konstruktionsafsnit, eller ved referencer til relevante dele af A1.1 Konstruktionsgrundlag-bygværk og A2.1. Statiske Beregninger-bygværk. Hertil kommer de tillæg den afsnitsprojekterende måtte have tilføjet, fx i form af specifikation af materialer, anvendte IKT-systemer og referencer.

        Hvis beregningerne udføres af den bygværksprojekterende, kan A1.1. Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit udelades, fordi informationerne vil være indeholdt i A1.1 Konstruktionsgrundlag-bygværk, jf. afsnit 2.2, Konstruktionsgrundlag.

        Hovedstatik for konstruktionsafsnit

        Det statiske system for konstruktionsafsnittet beskrives og behandles som beskrevet for A2.1. Statiske Beregninger-bygværk, se afsnit 2.3.2, Indhold af A2.1. Statiske Beregninger-bygværk.

        Hvis konstruktionsafsnittet alene består af særskilte konstruktionsdele, hvor påvirkningerne er kendt, bortfalder denne del; og der kan gås direkte til eftervisning af konstruktionsdelenes ydeevne.

        Lastfordeling m.m. behandles som i A2.1. Statiske Beregninger-bygværk, hvis beskrivelserne deri ikke er dækkende for konstruktionsafsnittet.

        Hvis A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit udføres af den bygværksprojekterende, kan Hovedstatik for konstruktionsafsnit udelades, da informationerne vil være indeholdt i A2.1. Statiske Beregninger-bygværk.

        Eftervisning af ydeevne

        For hver enkelt konstruktionsdel i konstruktionsafsnittet beskrives virkemåde ved tekst og skitser. Det vises ved statiske beregninger, at alle konstruktionsdele opfylder krav til sikkerhed og funktion, se boks 1 og boks 2.

        Konstruktionsdele grupperes eventuelt som typer efter virkemåde, udformning eller udførelse; fx typer af søjler, bjælker, dæk; eller insitu-støbte langsgående samlinger mellem dækelementer, boltede stålsamlinger, sømbeslag for trækonstruktioner, stribefundamenter, punktfundamenter og pælefunderinger.

        Dokumentationen for hver enkelt konstruktionsdel eller type af konstruktionsdele indeholder følgende dele:

        • –Konstruktionsdels-ID, der entydigt refererer til, hvor konstruktionsdelen indgår i konstruktionsafsnittet, og hvor konstruktionsdelen er vist på tegninger eller i bygningsmodeller.

        • –Grundlag, der rummer oplysning om konstruktionsdelens opbygning og geometri, materialer, materialeparametre, klasser, sikkerhedskoefficienter m.m., eventuelt blot med referencer til A1. Konstruktionsgrundlag.

        • –Statisk system, der beskriver konstruktionsdelens statiske virkemåde, lasttyper, understøtningsforhold og reaktionstyper.

        • –Laster, der angiver alle relevante laster, lastkombinationer og lasttilfælde. Laster kan for eksempel være snitkræfter eller reaktioner fra andre konstruktionsdele. Det skal tydeligt fremgå, hvorfra lasterne hidrører, så grundlag og sammenhæng kan kontrolleres.

        • –Snitkræfter og reaktioner, hvor snitkraftfordeling i konstruktionsdelen beregnes, og snitkræfterne for de kritiske lasttilfælde angives. Ved afledning af snitkræfter skal der være klarhed over hvilke laster, der indgår, samt hvilke lastkombinationer og lasttilfælde, der betragtes som de kritiske og dermed beregnes. Desuden beregnes reaktioner og deres fordeling.

        • –Styrke, hvor konstruktionsdelens ydeevne med hensyn til styrke beregnes og sammenholdes med de relevante påvirkninger; se boks 1 vedrørende brudgrænsetilstand. Som udgangspunkt bør styrker beregnes og sammenholdes med påvirkninger på en sådan måde, at justeringer senere let kan foretages, uden at der skal foretages nye styrkeberegninger.

        • –Funktionskrav, hvor konstruktionsdelens ydeevne beregnes med hensyn til funktionskrav og sammenholdes med de relevante virkemåder, se boks 2 vedrørende anvendelsesgrænsetilstand. Som udgangspunkt bør funktionsværdier beregnes og sammenholdes med de opstillede krav på en sådan måde, at justeringer senere let kan foretages.

        Hvis opretholdelse af sikkerhedsniveauet under udførelsen kræver midlertidige konstruktioner, behandles disse som særskilte konstruktionsdele.

        Boks 1. Dokumentation af brudgrænsetilstande for konstruktionsdele.

        Fremgangsmåde ved dokumentation af brudgrænsetilstande
         

        1. 1. Kriterier
          Statiske beregninger og vurderinger med hensyn til brudgrænsetilstande dokumenterer i kritiske snit eller punkter, at

          1. 1.1. Påvirkning < Ydeevne
            eller

          2. 1.2. Dimensionskrav < Dimensioner
            eller

          3. 1.3. Sikkerhedsindekskrav < Sikkerhedsindeks
            eller

          4. 1.4. Destabiliserende lasteffekter < Stabiliserende lasteffekter
             

        2. 2. Parametre

          1. 2.1. Påvirkning kan fx være en kritisk snitkraft eller spænding, og ydeevne kan fx være en snitkraftbæreevne eller en styrkeparameter
            eller

          2. 2.2. Dimensionskrav kan fx være krav til armeringsmængde eller godstykkelse, og dimensioner kan være de anvendte armeringsmængder eller godstykkelser
            eller

          3. 2.3. Sikkerhedsindekskrav er givet i (Dansk Standard, 2007a) som funktion af konsekvensklasse
            eller

          4. 2.4. Stabiliserende lasteffekter kan fx være resulterende moment fra egenlaste om et punkt og destabiliserende lasteffekter kan være resulterende moment fra nyttelaster og naturlaster om samme punkt.
             

        3. 3. Eftervisning

          1. 3.1. Påvirkning og ydeevne udregnes, og det vises, at forholdene er acceptable; fx Påvirkning = 89.4 MPa < Ydeevne = 95.0 MPa
            eller

          2. 3.2. Dimensionskrav udregnes, og dimensioner fastlægges eller påvises acceptable; fx Dimensioneringskrav = 9.3 mm < Dimension = 10.0 mm
            eller

          3. 3.3. Sikkerhedsindeks udregnes og eftervises større end sikkerhedsindekskrav; fx Sikkerhedsindekskrav = 4.3 < Sikkerhedsindeks = 4.5.
            eller

          4. 3.4. Stabiliserende lasteffekter udregnes og eftervises større end destabiliserende lasteffekter, fx Stabiliserende lasteffekter = 97 KN > Destabiliserende lasteffekter = 90 KN; se (Dansk Standard, 2007a).

         

        Afvigelser og grænsetilfælde

        Hvis undtagelsesvis påvirkningen er større end ydeevnen, eller dimensionskravet undtagelsesvis er større end dimensionen, godtgøres det at overskridelsen er acceptabel og dækket af beregningernes forudsætninger. Afvigelser af samme størrelsesorden som afrundinger eller trunkeringer vil almindeligvis være acceptable; fx

         Påvirkning = 50.3 MPa > Ydeevne = 50.2 MPa.

         

         

        Boks 2. Dokumentation af anvendelsesgrænsetilstanden for konstruktionsdele.

        Fremgangsmåde ved dokumentation af anvendelsesgrænsetilstande
         

        1. 1. Kriterier
          Statiske beregninger og vurderinger med hensyn til anvendelsesgrænsetilstande dokumenterer, at

          1. 1.1. Virkemåde < Funktionskrav
            eller

          2. 1.2. Dimensionskrav < Dimensioner
             

        2. 2. Parametre

          1. 2.1. Virkemåde kan fx være en bjælkes nedbøjning, en lastinduceret svingning, en konstruktionsrevne eller en glidning, og funktionskrav kan fx være et komfortbetinget krav til eftergivelighed, krav til maksimale revnevidder eller et interval af acceptable egenfrekvenser

        eller

          1. 2.2. Dimensionskrav kan fx være en bjælkehøjde og en -bredde eller et tværsnitsreal
             

        2. 3. Eftervisning

          1. 3.1. Virkemåde og funktionskrav udregnes eller repeteres, og det vises, at forholdene er acceptable

        eller

          1. 3.2. Dimensionskrav udregnes, og dimensioner fastlægges eller påvises
            acceptable

         

        Afvigelser og grænsetilfælde

        Hvis undtagelsesvis virkningen er større end funktionskravet eller undtagelsesvis dimensionskravet er større end dimensionen godtgøres det at overskridelsen er acceptabel og dækket af beregningernes forudsætninger. Afvigelser af samme størrelsesorden som afrundinger eller trunkeringer vil almindeligvis være acceptable; fx

        Virkning = 117 mm > Funktionskrav = 115 mm.

         

         

            1. 2.3.4 Generelt om A2. Statiske Beregninger

        Beregningsmetoder og dokumentation

        Baggrunden for de valgte beregningsmetoder beskrives, hvis disse afviger fra hvad, der er normalt, fx redegøres for, hvorfor en dynamisk eller ikke-lineær metode er relevant i en given situation. Tilsvarende redegøres for forudsætninger for de valgte metoder og modeller. Hvis der anvendes sjældne metoder eller kendte metoder i nye sammenhænge, eller hvis der decideret udvikles nye metoder, godtgøres det, at disse har de fornødne kvaliteter, og på en sikker måde kan anvendes i den givne situation.

        Dokumentationen gennemføres for regningsmæssige værdier af laster, understøtningsforhold, materialeegenskaber, produktegenskaber og geometriske værdier i henhold til aktuelle konstruktionsnormer.

        Principielt skal det dokumenteres, at forholdene er tilfredsstillende i alle konstruktionsdele; men ofte kan man nøjes med at dokumentere den statiske ydeevne for udvalgte typiske konstruktionsdele. De konstruktionsdele, der udvælges, skal i alle forhold være dækkende for bygværkets øvrige konstruktionsdele.

        De statiske forhold i en konstruktionsdel kan være komplicerede og vanskelige at beskrive fuldt ud. Hvis der gøres forenklinger eller antagelser om for eksempel kritiske snitkræfter eller spændingsfordelinger, godtgøres gyldigheden af disse forenklinger med for eksempel henvisning til, at eftervisningen er 'på den sikre side', dvs. at skøn og tilnærmelser alle indebærer større ydeevne eller mindre påvirkning, end det fremgår af beregningerne.

        Det vises, at forholdene er tilfredsstillende i alle grænsetilstande.

        Styrkedokumentationen kan i visse tilfælde være udvidet til en samling af konstruktionsdele, fx pælegrupper eller alle delene af en samling. Hvis der indgår flere konstruktionsdele, skal der tages hensyn til konstruktionsdelenes samvirkning. Se i øvrigt Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

        Bygværkets fundering betragtes som et eller flere særskilte konstruktionsafsnit og behandles på linje med andre konstruktionsafsnit. Kritiske forhold er knyttet til både konstruktionsdelen og den grund og jord, hvor konstruktionsdelen er funderet.

        Det angives, hvor på konstruktionsdelen grænsetilstanden undersøges, fx ved at angivne, at trykspændinger er fundet i et bestemt tværsnitspunkt på en bjælkesøjle, eller at de angivne nedbøjninger er fundet på midten af et dobbeltspændt betondæk.

        Alle parametre navngives entydigt, og enheder bør følge SI-systemet, se DS-håndbog 132 (Dansk Standard, 2012a).

        Hvis dimensionering af konstruktioner forenkles med henvisning til for eksempel en lærebog, redegøres for, at de forudsætninger, som anvisningen eller lærebogen har opstillet for anvendelsen, er til stede i det aktuelle byggeri.

        Beregningsmetoder angivet i normer kan være fulgt af konstruktive regler, der forudsættes overholdt. Dette kan for eksempel være i forhold til sikring af en beregningsmetodes gyldighed eller en fornøden duktilitet, og disse forudsætninger skal nøje vurderes i forhold til det aktuelle konstruktionsdesign.

        IKT-beregningsmodeller

        Ved anvendelse af IKT-beregningsprogrammer redegøres for, at der er overensstemmelse mellem den forudsatte virkemåde i projektgrundlagets konstruktionsmodel og det teoretiske grundlag for programmets analyser.

        Ved anvendelse af IKT-beregningsmodeller verificeres beregninger som krævet i A1. Konstruktionsgrundlag, se afsnit 2.2.6, Konstruktioner. Verifikationen sker ved sammenligning af resultater med manuelle overslagsberegninger og med beregningsresultater fra andre IKT-modeller, eventuelt i andre IKT-værktøjer. Verifikationen gennemføres og dokumenteres nemmest for enkle og overskuelige enhedslaster, fx alene lodret last eller alene vandret last. Det kontrolleres, at beregning med IKT-beregningsmodeller giver de forventede resultater, og at modellen virker som konstruktionen forventes at gøre.

        For statiske systemer vil det ofte være mest relevant at kontrollere reaktioner og snitkræfter, både hvad angår deres fordeling og deres størrelse; fx kan konstruktionen i sin helhed være ude af ligevægt, eller der kan uretmæssigt optræde skivekræfter i dækkonstruktioner for ren lodret last i vægkonstruktioner.

        Hvis beregninger omfatter IKT-analyser i større omfang, vedlægges disse som bilag og bør af hensyn til overskueligheden ikke indgå i A2. Statiske Beregninger som sådan. I A2. Statiske Beregninger bør derimod for eksempel indgå opsummeringer, diagrammer, som på en lettilgængelig måde giver læseren et indblik i dokumentationen. Se i øvrigt afsnit 4.4, IKT-beregningsværktøjer og digitale modeller.

        De statistiske beregninger dokumenterer anvendelsen af IKT-værktøjerne i sin helhed og kan omfatte alle dele eller udvalgte dele af fremgangsmåden beskrevet i boks 3.

        Boks 3. Principiel fremgangsmåde ved brug af IKT-værktøjer

        1. 1. Konstruktionsmodel
          Konstruktionsmodel fastlægges i overensstemmelse med statisk virkemåde beskrevet i A1. Projektgrundlag.

        2. 2. Modellering
          Konstruktionen modelleres, fx ved brug af Finite Elementer.

        3. 3. Betingelser.
          Randbetingelser og geometriske betingelser kontrolleres for overensstemmelse med tænkt statisk virkemåde, fx understøtnings- og indspændingsbetingelser.

        4. 4. Verifikation

          1. 4.1. Konstruktionsmodellen testes for indre sammenhæng og utilsigtede
            virkemåder.

          2. 4.2. Anvendte elementtyper- og elementinddelinger vurderes.

          3. 4.3. Resultater testes ved beregning af simple lasttilfælde, fx ren lodret last eller ren vandret last, og det vurderes, om resultater er som forventet, fx spændinger, snitkraftfordelinger og reaktioner.

          4. 4.4. Resultater sammenlignes med manuelle overslagsberegninger.

          5. 4.5. Afvigelser i forhold til den statiske model beskrevet i A1. Projektgrundlag beskrives, og der gives en redegørelse for afvigelsernes konsekvenser.

          6. 4.6. Konstruktionsmodellen revideres i overensstemmelse med vurderinger og testresultater

        5. 5. Laster
          Laster, lastkombinationer og lasttilfælde modelleres.

        6. 6. Beregning
          Beregninger gennemføres og input såvel som output ’låses’ og gemmes.

        7. 7. Singulariteter
           og andre irregulære forhold, som hidrører fra konstruktionsmodellen og IKT-værktøjets numeriske metoder, vurderes, fx spændingsspidser og grænseværdier ved brug af FEM-programmer, og det angives, hvordan disse håndteres i de videre beregninger.

        8. 8. Modellering af virkemåde
          Eventuel modellering af en tilsigtet virkemåde beskrives, fx omfordeling af kræfter ved anvendelse af differentierede stivheder. Det kontrolleres, at den fornødne duktilitet er til stede, og at virkemåden i anvendelsestilstanden fortsat opfylder opstillede krav.

        9. 9. Efterbehandling
          Beregningsresultater sorteres og opsættes, så de er forstålige for tredjemand, fx ved brug af regneark og udsortering af detaljer uden betydning for eftervisning af ydeevner. Dokumentationen skal omfatte alle nødvendige oplysninger for forståelse af model, forudsætninger og resultater.

        10. 10. Eftervisning af ydeevner
          Ydeevner eftervises, jf. afsnit 2.3.3, Indhold af A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit. Afvigelser i forhold til konstruktionsmodellens resultater beskrives, fx hvis der anvendes koncentreret armering i stedet for jævn fordelt armering.

         

        Prøvning

        Hvis styrkemæssige forhold dokumenteres ved prøvning, eller der afviges fra de anførte vejledninger og noter m.m. i normer og/eller standarder, angives dette. Dokumentation for prøvninger og afvigelser vedhæftes som bilag.

            1. 2.3.5 Bilag til A2. Statiske Beregninger

        I bilag til A2. Statiske Beregninger placeres detaljer, mellemregninger og projektinformationer, der ligger til grund for de statiske beregninger, fx:

        • –IKT-beregninger

        • –Produktinformationer

        • –Dokumentation for prøvninger og afvigelser.

        Detaljer placeres i bilag, så indholdet af A2. Statiske Beregninger fremstår overskueligt og letlæseligt.

        1. 2.4 Konstruktionstegninger og Modeller

            1. 2.4.1 Formål med A3. Konstruktionstegninger og Modeller

        A3. Konstruktionstegninger og Modeller omfatter alle to- eller tredimensionale grafiske afbildninger af bygværkets bærende konstruktioner.

        A3. Konstruktionstegninger og Modeller er sammensat af to dele: ’Konstruktionstegninger’ og ’Konstruktionsmodeller’.

        Formålet med A3. Konstruktionstegninger og Modeller er gennem en grafisk afbildning at visualisere konstruktionernes form, sammensætning og størrelse dels som grundlag for forståelse af konstruktionernes virkemåde i forbindelse med den statiske dokumentation og dels som grundlag for udførelsen. A3. Konstruktionstegninger og Modeller danner grundlag for forståelsen af den øvrige statiske dokumentation både med henblik på at stedfæste materialer, laster og andre forhold, som er beskrevet om bygværket i for eksempel A1. Konstruktionsgrundlag, og som baggrund for beskrivelser af konstruktionernes opbygning og virkemåde.

        Bidrag til A3. Konstruktionstegninger og Modeller kan vedrøre enten bygværket eller de enkelte konstruktionsafsnit og benævnes:

        • –A3.1. Konstruktionstegninger og Modeller-bygværk, som omfatter de overordnede tegninger og modeller af bygværket.

        • –A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller-konstruktionsafsnit, som omfatter konstruktionstegninger og modeller for de enkelte konstruktionsafsnit.

            1. 2.4.2 Indhold af A3. Konstruktionstegninger

        A3. Konstruktionstegninger indeholder primært todimensionale afbildninger af de projekterede konstruktioner eller symbolske repræsentationer af konstruktionsdele, se i øvrigt afsnit 4, Udformning af dokumentation, men kan også indeholde informationer om for eksempel materialer og produkter. Tegningerne kan enten være udført direkte eller genereret fra en digital bygningsmodel. Afbildning af konstruktionerne kan indgå i tegninger eller modeller, der også indeholder afbildning af andre bygningsdele. Dette ændrer selvsagt ikke kravene til tegningernes indhold og kvalitet.

        A3. Konstruktionstegninger skal retvisende og fyldestgørende afbilde konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående konstruktionsdele. A3. Konstruktionstegninger skal ikke afbilde konstruktionernes virkemåde. Dette gøres ved afbildninger i A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger, men A3. Konstruktionstegninger skal indeholde oplysninger, som gør det muligt entydigt at stedfæste for eksempel konstruktionsdele.

        Hvilke konstruktionstegninger, der kan anses for tilstrækkelige, afhænger i høj grad af konstruktionernes art. Et sæt konstruktionstegninger må sammensættes, så det samlet set bedst muligt beskriver bygværkets konstruktioner. Der kan derfor ikke gives generelt gældende anvisninger på, hvad dette omfatter. Det må i sidste ende bero på projektet. A3. Konstruktionstegninger vil ofte omfatte tegninger som listet i tabel 5.

        Tabel 5. Typiske konstruktionstegninger i den statiske dokumentation.

        ID

        Tegning

        Indhold

        Målestok

        (typisk)

        1

        Situationsplan

        Bygværkets placering i forhold til omgivelser;
        herunder matriklen, større nabobygninger m.m.

        1:500

        1:200

        2

        Oversigter

        Bygværk og hovedkonstruktioner i oversigtlige afbildninger, fx isometri eller perspektiv.

        -

        3

        Planer

        Hovedkonstruktioner i vandret projektion eller snit; fx væg- og dækplaner samt pæle- og
        fundamentplaner

        1:100

        1:50

        4

        Snit

        Hovedkonstruktioner i tvær- og længdesnit; fx
        overordnede snit eller/og snit i trappekonstruktioner

        1:100

        1:50

        5

        Opstalter

        Hovedkonstruktioner i lodret projektion; herunder opstalter af facader og gavle
         

        1:100

        1:50

        6

        Detaljer

        Arrangement af konstruktionsdele, fx ved altaner, trapper og tage

         

        1:50

        1:20

        7

        Detaljer

        Samlinger, indbygningsdele og udførelsesdetaljer vist i snit og projektioner, fx elementsamlinger og stålsamlinger

        1:10, 1:5

        1:2

        Konstruktionstegninger udformes og udføres efter retningslinjerne i DS-håndbog 113 (Dansk Standard, 2008a & 2008b) samt for eksempel C213, Tegningsstandarder (bips, 2007-15). Se i øvrigt afsnit 4, Udformning af dokumentation, om udformning og håndtering af dokumenter generelt.

        Konstruktionstegninger i mindre målestok stedfæstes i bygværket ved reference til konstruktionstegninger af samme eller større målestok, fx kan snit være angivet på planer, ligesom detaljer kan være angivet på for eksempel planer og snit.

        A3. Konstruktionstegninger følges altid af en tegningsfortegnelse, se afsnit 4.3.4, Dokumentfortegnelser.

            1. 2.4.3 Indhold af A3. Konstruktionsmodeller

        I A3. Konstruktionsmodeller samles de af bygværkets konstruktioner, der grafisk og konceptuelt fremstilles via digitale fagmodeller. Digitale fagmodeller har samme typer indhold som A3. Konstruktionstegninger og kan helt eller delvist erstatte disse.

        A3. Konstruktionsmodeller kan være både to- og tredimensionale og vil ofte indeholde konceptuelle eller logiske sammenhænge, se i øvrigt afsnit 4.4, IKT-beregningsværktøjer og digitale modeller.

        A3. Konstruktionsmodeller skal retvisende og fyldestgørende repræsentere konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående konstruktionsdele, eventuelt tilknyttet egenskabsdata eller lignende fra databaser eller andre dokumenter. Hvis de digitale fagmodeller ikke fyldestgørende beskriver konstruktionen som grundlag for forståelse af den statiske dokumentation, må disse suppleres med fornødne konstruktionstegninger. Det er vigtigt, at alle anvendte geometriske mål er entydigt defineret, således at der ikke kan ske forvekslinger, fx mellem elementlængde, spændvidde og indbygningslængde.

        De digitale fagmodellers relation til de faktiske konstruktioner angives entydigt, fx modellens geometriske enheder, orientering i rummet og symbolers betydning.

        Se for eksempel afsnit 4.4 IKT-beregningsværktøjer og digitale modeller, om brugen af digitale modeller samt B1.020, Beskrivelsesanvisning – arbejder generelt (bips, 2012) og CAD-Manual (bips 2008b) om struktur og indhold af digitale 3D-CAD-modeller.

        1. 2.5 Konstruktionsændringer

      A4. Konstruktionsændringer har til formål at dokumentere den fortsatte sikkerhed og anvendelighed af bygværket og konstruktionsafsnittene efter, at der er besluttet eller gennemført ændringer af konstruktionerne i forhold til det, der er beskrevet i de færdigredigerede A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og modeller.

      A4. Konstruktionsændringer indeholder dokumentation af, at konstruktionsændringer, der er foretaget efter den øvrige statiske dokumentations færdiggørelse, ikke medfører uacceptable fald i konstruktionernes sikkerhed og anvendelse. Det kan i praksis være vanskeligt ved konstruktionsændringer at gennemføre en konsekvent rettelse af alle forhold og beregninger i A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger, og korrigerende beskrivelser eller beregninger placeres derfor i A4. Konstruktionsændringer.

      A4. Konstruktionsændringer kan deles i to dele:

      • –A4.1. Konstruktionsændringer-bygværk, som indeholder dokumentation af ændringer af bygværket, der har konsekvenser for de bærende konstruktioner i henhold til A2.1. Statiske beregninger-bygværk.

      • –A4.2. Konstruktionsændringer-konstruktionsafsnit, som indeholder dokumentation af ændringer af konstruktionsafsnit, der har konsekvenser for de bærende konstruktioner i henhold til A2.2 Statiske beregninger-konstruktionsafsnit.

      Det dokumenteres ændring for ændring, at disse ikke har uacceptable konsekvenser for ydeevnen.

      A4. Konstruktionsændringer skal for hver ændring indeholde tydelige referencer til hvilke dele af A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller, der er omfattet, herunder hvad der eventuelt erstattes. A4. Konstruktionstegninger og modeller opdateres, og der udgives en ny revision. En beskrivelse af ændringerne placeres i afsnit om konstruktionsændringer i B1. Statisk Projektredegørelse.

      Eksempel 1

      Under udførelsen omprojekteres og detaljeres en konstruktionssamling i væsentlig grad, da der ønskes en anden løsning. Den reviderede beregning indsættes i A4. Konstruktionsændringer, hvor der refereres til relevante steder i A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og modeller, så sammenhængen og ændringerne til den statiske dokumentation kan følges.

      Eksempel 2

      Under udførelsen detaljeres en konstruktionssamling i mindre grad, da projektet ikke specificerer en række detaljer. A2. Statiske beregninger og A3. Konstruktionstegninger og modeller opdateres med angivelse af revisioner; alternativt følges fremgangsmåden i ovenstående eksempel 1.

        1. 3.1 Indhold af projektdokumentation

      B. Projektdokumentation udgør sammen med A. Konstruktionsdokumentation den statiske dokumentation, jf. afsnit 1.3, Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse.

      B. Projektdokumentation er sammensat af tre dele:

      • –B1. Statisk Projektredegørelse

      • –B2. Statisk kontrolplan

      • –B3. Statisk kontrolrapport.

      B1. Statisk projektredegørelse angiver og dokumenterer projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner. B2. Statisk kontrolplan angiver omfang og krav til kontrollen af projektering og udførelse, mens B3. Statisk kontrolrapport dokumenterer kontrollen af projekteringen og udførelsen.

      Delene i B. Projektdokumentation skal udgøre et hele og udformes og håndteres på en måde, så den er tilgængelig, velstruktureret, letlæselig, entydig, konsistent og sporbar, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

      B. Projektdokumentation svarer til dokumentation af procesforløb, jf. DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015b) og DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c).

        1. 3.2 Statisk Projektredegørelse

            1. 3.2.1 Formål og indhold af B1. Statisk Projektredegørelse

        Formålet med B1. Statisk Projektredegørelse er at dokumentere projekteringen og udførelsen, så det entydigt fremgår, hvem der har gjort hvad undervejs i projekteringen og udførelsen.

        B1. Statisk Projektredegørelse er et selvstændigt dokument, der udarbejdes i en første version ved start af projekteringen.

        B1. Statisk Projektredegørelse inddeles i to dele:

        • –B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk, som dokumenterer projekteringen af bygværket i sin helhed.

        • –B1.2. Statisk Projektredegørelse-konstruktionsafsnit, som dokumenterer projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit.

        B1. Statisk Projektredegørelse indeholder ikke tekniske forudsætninger for bygværket eller statiske beregninger.

         

        B1. Statisk Projektredegørelse revideres løbende gennem byggeprojektets forløb. Dokumentet eller dokumenterne holdes hele tiden opdateret med de ændringer og tilføjelser, der forekommer gennem projektets forløb.

        Bilag til B1. Statisk Projektredegørelse vil normalt omfatte:

        • –Oversigtstegninger, fx situationsplaner.

        • –Organisationsbeskrivelse for byggeprojektet og kontaktinformationer for byggeprojektets aktører.

        • –Dokumentfortegnelse.

            1. 3.2.2 Indhold af B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk

        B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk indeholder en beskrivelse af byggeriets art, omfang og opbygning, organisering af projekteringen, herunder hvem der projekterer de enkelte konstruktionsafsnit, og krav til opbygning af dokumenterne. B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk behandler alle procesrelaterede forhold, som er knyttet hertil. Desuden indeholder B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk en oversigt over projektets dokumenter.

        B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk opdeles i følgende dele:

        • –Bygværk

        • –Organisation

        • –Projektering

        • –Udførelse

        • –Konstruktionsændringer

        • –Fortegnelse over dokumentation.

        B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 6.

        Tabel 6. Indhold af B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk.

        Del

        Indhold

        Bygværk

        Bygværkets art

         

        Bygværkets opbygning

        Organisation

        Organisationsstruktur

         

        Fordeling af projektering

        Fordeling af udførelse

        Projektering

        Opbygning af dokumentation

        Dokumentation af konstruktionsafsnit

         

        Koordinering af projektering

        Udførelse

        Dokumentation af udførelse

        Koordinering af udførelse

        Konstruktionsændringer

        Liste over konstruktionsændringer

        Fortegnelse over dokumentation

        Fortegnelse over den statiske dokumentation

        Indholdet af de enkelte punkter i tabel 6 beskrives i de efterfølgende afsnit 3.2.3-3.2.8.

        B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk underskrives af den bygværksprojekterende; se afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende.

            1. 3.2.3 Bygværk

        Bygværkets art

        Overordnede forhold om projektet beskrives; fx oplysninger om anledning til byggeriet, bygværkets ejerforhold, typer af aktiviteter i bygværket, adresse, matrikel og placering på grunden. Hensigten med afsnittet er at identificere bygværket.

        Bygværkets opbygning

        Bygværkets opbygning beskrives, fx antal etager, eventuel kælder, fordeling af bygningens omfang på funktioner. Bygværkets størrelse i form af for eksempel arealer og rumfang angives. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over bygværket.

            1. 3.2.4 Organisation

        Organisationsstruktur

        Byggeprojektets organisation beskrives med angivelse af de enkelte aktører, hvad deres ydelser omfatter, samt hvordan aktørerne relaterer sig til hinanden. Organisationsbeskrivelsen indeholder de aktører, der er involveret i projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner. Hensigten med afsnittet er at give en overordnet beskrivelse af byggeprojektets organisation.

        Fordeling af projektering

        Fordelingen af opgaver ved projektering og udarbejdelse af den statiske dokumentation beskrives. Det oplyses, hvem der er bygværksprojekterende, samt hvilke afsnitsprojekterende, der forestår projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit

        Eventuelle ændringer i projektets organisering anføres i en log, hvor den historisk komplette fordeling af projekteringsopgaver på aktører fremgår.

        Hensigten med afsnittet er entydigt at placere og definere opgaverne for udarbejdelse og kontrol af den statiske dokumentation for projekteringen.

        Fordeling af udførelse

        Fordelingen af opgaver ved udførelse beskrives.

        Grænseflader mellem de enkelte arbejder og entrepriser beskrives, så grænseflader er tydeliggjort. Grænseflader, der kræver særlig opmærksomhed, beskrives.

        Eventuelle ændringer i projektets organisering anføres, så den historisk komplette fordeling af udførelses- og kontrolopgaver fremgår.

        Hensigten med afsnittet er entydigt at placere og definere opgaverne for udførelse af konstruktionerne.

            1. 3.2.5 Projektering

        Opbygning af dokumentation

        Omfang, bestanddele og indhold for den statiske dokumentation beskrives. Dette vil omfatte alle dele af A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation.

        Hensigten med afsnittet er at give et overblik over den samlede dokumentations opbygning og krav til denne.

        Dokumentation af konstruktionsafsnit

        Omfang, bestanddele og indhold beskrives for den del af den statiske dokumentation, som vedrører dokumentationen af konstruktionsafsnittene.

        De enkelte dele af de afsnitsprojekterendes dokumentation gives unikke betegnelser, så den samlede dokumentation opbygges over en sammenhængende identifikationsstruktur. Dette vil for det aktuelle konstruktionsafsnit omfatte:

        • –A1.2 Konstruktionsgrundlag

        • –A2.2 Statiske beregninger

        • –A3.2 Konstruktionstegninger og Modeller

        • –A4.2 Konstruktionsændringer

        • –B1.2 Statisk Projektredegørelse

        • –B3.1.2 Statisk kontrolrapport projektering.

        Hensigten med afsnittet er at give et overblik over opbygning af og krav til dokumentation af konstruktionsafsnit.

        Koordinering af projektering

        Udarbejdelse af den statiske dokumentation skal koordineres.

        Det beskrives, hvordan dokumentation af konstruktionsafsnit hænger sammen med den øvrige statiske dokumentation, og hvordan denne sammenhæng i hvert enkelt tilfælde er sikret.

        Hvis projektering af et konstruktionsafsnit påvirker projektering af andre konstruktionsafsnit, der er udført af andre afsnitsprojekterende, beskrives hvordan forholdene i grænsefladerne koordineres.

        Koordinering af projektering af konstruktionsafsnit er nødvendig, hvis snitfladerne mellem konstruktionsafsnittene har betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelighed, se afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende, fx når:

        • –Et konstruktionsafsnit påvirker lasten på andre konstruktionsafsnit; fx hvor reaktioner for et konstruktionsafsnit påvirker andre konstruktionsafsnit som en last, eller hvor et konstruktionsafsnit ved lævirkning kan have betydning for ophobning af sne på et andet konstruktionsafsnit.

        • –Konstruktionsdele fra forskellige konstruktionsafsnit samvirker i den færdige konstruktion, fx hvor betondækelementer sammenstøbes med understøttende stålbjælker

        • –En afsnitsprojekterende har ønsker til udformning af konstruktionsafsnit, som projekteres af en anden afsnitsprojekterende, fx hvis en leverandør ønsker at ændre armeringsudformningen i fugerne i en vægkonstruktion af betonelementer, der er projekteret af den bygværksprojekterende.

        Afsnittet skal beskrive, hvordan grænseflader mellem konstruktionsafsnit koordineres både, når et konstruktionsafsnit påvirkes af andre konstruktionsafsnit, og når et konstruktionsafsnit påvirker andre konstruktionsafsnit.

        Hensigten med afsnittet er at sikre, at alle projekterende ved, hvordan grænseflader og ændringer håndteres under projekteringen.

            1. 3.2.6 Udførelse

        Dokumentation af udførelse

        Krav til dokumentation af udførelse beskrives overordnet, herunder krav til de udførendes dokumentation af arbejdsgange eller mellemstadier for konstruktionerne under udførelse.

        Det angives, hvordan dokumentationen gemmes, og hvor længe dokumentation skal arkiveres og kunne genfindes. Mange dele af dokumentation af udførelse vil være arkiveret hos den udførende, blandt andet fordi den kan være omfangsrig og uformelt struktureret.

        Det beskrives, hvordan dokumentation for anvendte materialer og konstruktionsdeles ydeevne indplaceres i den statiske dokumentation, fx i dele af A. Konstruktionsdokumentation.

         

        Dokumentation af udførelse kan for eksempel anvendes ved gennemgange i forbindelse med byggeriets afslutning eller ved senere opstået behov for dokumentation af kvaliteten af udførelsen.

        Beskrivelse af dokumentation af udførelse placeres i B2.2 Statisk kontrolplan udførelse, men skal ikke forveksles med dokumentation af kontrol af udførelse.

         

        Hensigten med afsnittet er at oplyse udførende om forventninger til dokumentation af udførelse og det udførte.

        Koordinering af udførelse

        Udførelse af konstruktioner samt udarbejdelse af kontrol og dokumentation heraf skal koordineres. I afsnittet beskrives, hvordan dette sker.

        Hvis udførelse af et arbejde eller entreprise påvirker udførelse af andre arbejder eller entrepriser, som udføres af andre udførende, beskrives hvordan forholdene i grænsefladerne koordineres.

        Koordinering af udførelse skal altid ske, hvis grænseflader mellem arbejder/entrepriser har betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelighed, fx hvis:

        • –Udførelsen af et arbejde eller entreprise forudsætter, at udførelsen af andre arbejder eller entrepriser er tilendebragt, inklusiv eventuel tid til hærdning, udtørring, afbinding eller lignende.

        • –Udførelsen af et arbejde eller entreprise forudsætter, at samtidig udførelse af andre arbejder eller entrepriser ikke påvirker hinanden, fx ved trange pladsforhold.

        • –Udførelse af et arbejde eller entreprise forudsætter kontrol af udførelse af andre arbejder eller entrepriser, fx hvis disse andre arbejder eller entrepriser er omfattet af særlige kontroller, se afsnit 6.2.2, Særlig kontrol.

        • –Udførelsesgrundlaget er ufuldstændigt, eller der opstår tvivl om udførelsesgrundlagets korrekthed.

        Det beskrives, hvordan grænsefladerne koordineres og sikres.

        Hensigten med afsnittet er at sikre, at alle udførende ved, hvordan grænseflader og ændringer under udførelse håndteres.

            1. 3.2.7 Konstruktionsændringer

        Konstruktionsændringer foretaget efter, at A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller er færdiggjort, listes og beskrives. Det beskrives, hvordan konstruktionsændringerne er håndteret, og der henvises eventuelt til A4. Konstruktionsændringer. Der gives en oversigt over dokumenter i den statiske dokumentation, som er omfattet af A4. Konstruktionsændringer.

        Hensigten med afsnittet er at beskrive som-udført-dokumentation, se afsnit 1.4.5, Som-udført-dokumentation.

            1. 3.2.8 Fortegnelse over dokumentationen

        Der udarbejdes og vedligeholdes en fortegnelse over projektets samlede statiske dokumentation med angivelse af hvem, der har ansvaret for de enkelte dele. Det skal på et overordnet niveau fremgå af fortegnelsen, hvad de enkelte dele indeholder, og hvad der er deres indbyrdes sammenhæng.

        Oversigten omfatter alle selvstændige dokumenter, både traditionelle dokumenter og digitale modeller m.m. Bilag til selvstændige dokumenter behøver ikke at indgå.

        Dokumentfortegnelsen kan med fordel have samme struktur som den statiske dokumentation selv, dvs. A1 til A4 og B1 til B3, og vil på den måde også omfatte en tegningsfortegnelse.

        Hensigten med afsnittet er at give overblik over projektets samlede statiske dokumentation.

            1. 3.2.9 Indhold af B1.2. Statisk Projektredegørelse-konstruktionsafsnit

        B1.2. Statisk Projektredegørelse-konstruktionsafsnit indeholder for konstruktionsafsnittet en beskrivelse af:

        • –Konstruktionsafsnittet

        • −Organisation for konstruktionsafsnittet

        • −Projektering af konstruktionsafsnittet

        • −Udførelse af konstruktionsafsnittet

        • −Ændringer af konstruktionsafsnittet

        • −Fortegnelse over dokumentation.

        For beskrivelse af indholdet af de enkelte punkter henvises til beskrivelsen i afsnit 3.2.2, Indhold af B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk.

        Hvis en anden organisation udfører en mindre del af projekteringen – uden at dette giver anledning til yderligere opdeling i mindre konstruktionsafsnit - skal dette oplyses, og det skal være fuldstændig og entydigt beskrevet, hvordan grænsefladerne knyttet hertil er håndteret, således at den bygværksprojekterende kan kontrollere de hertil knyttede statiske forhold.

        B1.2. Statisk Projektredegørelse-konstruktionsafsnit underskrives af den afsnitsprojekterende.

        1. 3.3 Statisk kontrolplan

            1. 3.3.1 Formål med B2. Statisk kontrolplan

        B2. Statisk kontrolplan har til formål at foreskrive kontrollen af dokumentationen og den udførte konstruktion.

        B2. Statisk kontrolplan inddeles i:

        • –B2.1 Statisk kontrolplan projektering, som foreskriver kontrollen af projekteringen af bygværket.

        • –B2.2 Statisk kontrolplan udførelse, som foreskriver kontrollen af udførelsen af bygværket.

        B2. Statisk kontrolplan indeholder alene forhold, der vedrører kontrol.

        B2. Statisk kontrolplan revideres løbende og successivt af den bygværksprojekterende gennem byggeprojektets forløb og holdes hele tiden opdateret med de ændringer og tilføjelser, der fremkommer gennem projektet. Første udgave af B2. Statisk kontrolplan udarbejdes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

            1. 3.3.2 Indhold af B2.1 Statisk kontrolplan projektering

        B2.1 Statisk kontrolplan projektering kan inddeles i to dele:

        • –B2.1.1 Statisk kontrolplan projektering bygværk, som foreskriver kontrollen af projekteringen af bygværket i sin helhed.

        • –B2.1.2 Statisk kontrolplan projektering konstruktionsafsnit, som foreskriver kontrollen af projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit.

        B2.1 Statisk kontrolplan projektering er et selvstændigt dokument, der udarbejdes i en første version ved start af projekteringen og løbende opdateres. Endelig version omfatter kontrolplan for ’som-udført’-dokumentation og indgår i sin helhed i den statiske dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

        B2.1 Statisk kontrolplan projektering opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:

        • –Generelt

        • –Kontrolplan

        • –Dokumentation

        • –Fortegnelse.

        B2.1. Statisk Kontrolplan-projektering omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 7.

        Tabel 7. Indhold af B2.1. Statisk Kontrolplan-projektering.

        Del

        Indhold

        Generelt

        Beskrivelse af kontrolarbejdet

        Kontrolniveauer

        Kontroltyper

         

        Kontrollanten

        Opfølgning

        Kontrolplan

        A1. Konstruktionsgrundlag

        A2.1 Statiske beregninger-bygværk

        A3. Konstruktionstegninger og modeller-bygværk

        A4. Konstruktionsændringer-bygværk

        B1. Statisk projektredegørelse-bygværk

        B2. Statisk kontrolplan

        B3. Statisk kontrolrapport konstruktionsafsnit

        Dokumentation

        Krav til dokumentation

         

        Dokumentation af proceskontrol

        Fortegnelse

        Fortegnelse over kontroller af den statiske dokumentation

        Indholdet af de enkelte punkter i tabel 7 beskrives i de efterfølgende afsnit.

        Ved projektets start udarbejdes 1. udgave af B2.1 Statisk Kontrolplan Projektering, som indgår i den del af den statiske dokumentation, der fremsendes til bygningsmyndighed ved andragende om byggetilladelse sammen med starterklæring. På dette tidspunkt i projektet er mange forhold endnu ikke kendte, hverken omkring konstruktionen eller projektet, og denne 1. udgave vil derfor være relativt overordnet og have indhold, som angivet i det følgende.

        Kontrol er yderligere behandlet i afsnit 5, Kontrol .

        Generelt

        Kontrollen af projekteringen, den statiske dokumentation og de konstruktive forhold beskrives overordnet. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over hvordan kontrollen håndteres. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5, Kvalitetsstyring, i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

        En overordnet beskrivelse af anvendte kontrolniveauer for projektet.

        En overordnet beskrivelse af de kontroltyper, der anvendes. Detaljerede beskrivelser angives i kontrolplanerne, fx angivelse af %-satser for udvidet kontrol.

        Overordnede krav til kontrollanterne beskrives.

        Krav til opfølgning på kontrollerne beskrives.

        Kontrolplan

        Plan for kontrol af de enkelte dokumenter angives, og de involverede konstruktioner angives.

        Krav til kontrollen beskrives og specificeres. For konstruktionsafsnit kan der laves en generel beskrivelse, eller der kan for de enkelte konstruktionsafsnit eller dele heraf udformes specifikke kontrolplaner.

        Hvis kontrolplanen er specifik, vil den for hver del af den statiske dokumentation foreskrive den krævede kontrol og kan for eksempel se ud som vist i tabel 8. Hvis kontrolplanen er generel, kan den for eksempel blot foreskrive en udvidet kontrol på alle dele af den statiske dokumentation, dog altid med maksimumskontrol på A1. Konstruktionsgrundlag og B1. Statisk Projektredegørelse.

        Tabel 8. Eksempel på kontrolplan for den statiske dokumentation for et konstruktionsafsnit.

        ID

        Kontrolpunkt

        Kontrolniveau

        1

        Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit

        Maks.

        2

        Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit
        Bilag: Produktinformationer

        Udv.

        3

        A2.1.2 Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit
        Hovedstatik

        Maks.

        4

        A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit

        Udv. 30 %

        5

        A3.1.2 Konstruktionstegninger og Modeller
        Hovedtegninger

        Maks.

        6

        A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller-konstruktionsafsnit, Tegninger af samlingsdetaljer

        Udv. 30 %

        Min.: Minimumskontrol, Udv.: Udvidet kontrol, Maks.: Maksimumskontrol.

        For kontrollen angives type, niveau og omfang i henhold til afsnit 5, Kontrol af dokumentation. Specifikation af kontrolomfang angives i %-andel af dokumentationen, som skal kontrolleres, jf. afsnit 5.

        Dokumentation

        Krav til dokumentation af kontrollen angives.

        Hvis der er krav om dokumentation af proceskontrol angives disse.

        Fortegnelse

        Der gives en fortegnelse over kontroldokumentationen, der vil være indeholdt i B3. Kontrolrapport.

        Dokumentation

        Krav til dokumentation af kontrollen angives.

        Hvis der er krav om dokumentation af proceskontrol angives disse.

        Fortegnelse

        Der gives en fortegnelse over kontroldokumentationen, der vil være indeholdt i B3. Kontrolrapport.

            1. 3.3.3 Indhold af B2.2 Statisk kontrolplan udførelse

        B2.2 Statisk kontrolplan udførelse opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse. Kontrolplanen skal være dækkende for kravene Anneks B5 til Eurocode 0.

        Krav til kontrol af udførelsen beskrives overordnet, herunder krav til kontrol og dokumentation under udførelse på fabrik og byggeplads. Kravene skal være i overensstemmelse med Anneks B5 til Eurocode 0, og omfatter almen kontrol og særlig kontrol, se afsnit 6.2, Kontrollens karakter. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer, der vedlægges som bilag.

        Hensigten med afsnittet er at definere krav til kontrol af udførelse og give de udførende et samlet overblik over de særlige kontrolpunkter, der er knyttet til udførelsen af byggeriet.

        B2.1 Statisk kontrolplan udførelse er et selvstændigt dokument, der udarbejdes i en første version ved start af projekteringen, og løbende opdateres. Endelig version omfatter kontrolplan for ’som-udført’ dokumentation, og indgår i sin helhed i den statiske dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

        B2.2 Statisk kontrolplan udførelse vil altid indeholde følgende dele:

        • –Generelt om udførelseskontrol

        • –Særlige kontroller

        • –Krav til dokumentation af kontrol.

        B2.2. Statisk Kontrolplan udførelse omfatter som minimum forhold som anført i Tabel 9.

        Tabel 9. Indhold af B2.2. Statisk Kontrolplan-udførelse.

        Del

        Indhold

        Generelt

        Almene kontroller

         

         

         

        Særlige kontroller

        Generelt

        Kontrollant

         

        Kontrolpunkter

        Dokumentation af kontrol

        Krav til dokumentation

         

        Dokumentation af almene kontroller

        Dokumentation af særlige kontroller

        Dokumentation af afvigelser og opfølgning

        Fortegnelse

         

         

        Indholdet af de enkelte punkter i tabel 9 beskrives i de efterfølgende afsnit.

        Kontrolplanen bilægges udførendes supplerende kontrolplaner.

        Generelt om udførelseskontrol

        Kontrolplanens generelle del omfatter en beskrivelse af de almene kontroller af udførelse, hvor et materiale, en udførelsesproces eller resultatet af en udførelse kontrolleres.

        I afsnittet angives, hvordan disse kontroller gennemføres og dokumenteres for hver enkelt fase af udførelsen, for hvert konstruktionsafsnit eller for hver leverance af materialer og konstruktionsdele. Beskrivelsen kan omfatte samme typer oplysninger som anført for særlige kontrolpunkter i tabel 10.

        De almene kontroller listes med henvisning til relevante udførelsesstandarder og tilhørende nationale annekser.

        Særlige kontroller

        De særlige kontroller angives som specifikke særlige kontrolpunkter udvalgt som beskrevet i afsnit 6.4.2. En indledende tekst kan være nyttig for forståelse af hensigten med de udvalgte særlige kontrolpunkter og skal beskrive hvem, der skal udføre de pågældende kontroller, jf. kontroltyper i afsnit 6.3.

        For hvert særligt kontrolpunkt foreskrives den nødvendige kontrol ved angivelse af:

        • –ID for kontrolpunktet, så kontrolpunktet kan identificeres unikt.

        • –Titel for kontrolpunktet, så kontrolpunktet kan omtales og genkendes.

        • –Emne for kontrollen, så hensigten med kontrollen er klarlagt.

        • –Konstruktionsdele, som skal kontrolleres, så de entydigt kan identificeres i bygværket.

        • –Grundlag, fx henvisning til en tegning eller beskrivelse, hvor udførelsen er angivet.

        • –Kontrolmetode, fx visuelt, ved måling eller prøveudtagning.

        • –Omfang af kontrollen, fx én gang, et antal gange i bestemt frekvens eller som stikprøve.

        • –Acceptkriterie, så det er klart, hvornår det udførte opfylder krav.

        • –Tidspunkt for kontrollen, så denne kan planlægges enten som engangsforeteelser eller ved gentagelse efter et planlagt mønster.

        • –Krav til dokumentation, så kontrollens resultat dokumenteres på genkendelig måde

        • –Opfølgning på afvigelser, så det er klart hvem, der har ansvar for opretning af eventuelle afvigelser.

        Hvor omfang af kontrollen angives som stikprøve, kander refereres til kontrolniveauer som angivet i afsnit 5.3, Kontrolniveauer

        Kontrolplanens specifikation af særlige kontroller kan for eksempel omfatte oplysninger som vist ved eksempler i tabel 10.

        Tabel 10. Eksempler på kontrolplanens oplysninger om særlige kontrolpunkter.

        ID

        Titel

        Emne

        Konstruktionsdel

        Grundlag

        Metode

        Omfang

        Accept-
        kriterie

        Tid

        Dokumentation

        Kontrollant

        Opfølgning

        1

        Søjle-
        vederlag

        Tolerance for centrering af søjle

        S101

        -

        Metrisk
        måling

        1 gang

        ± 3 mm

        Under
        montage

        Tilsynsprotokol

        Uafhængig
        udførende

        Udførende

        2

        Fuger
        mellem
        betondæk-
        elementer

        Fuld udstøbning af fuger

        Alle

        A1. Konstruktionsgrundlag

        Visuel
        inspektion

        Stikprøve 25%

        90%
        udstøbt

        Efter
        støbning

        Foto

        Uafhængig
        udførende

        Udførende

        3

        Flange-
        afstivning af stålrammer

        Korrekt placering af afstivning

         

        F3-F7

        A3. Konstruktionstegning yy.xx

        Metrisk
        måling

        Alle afstivninger

        ± 50 mm

        Efter
        montage

        Tilsynsprotokol

        Projekterendes tilsyn

        Udførende

         

        Kontrol af udførelse vil i nogle tilfælde omfatte inspektion i konstruktioners midlertidige tilstande, hvor inspektion ikke er mulig i det færdige bygværk, fx ved at kritiske konstruktionsdele bliver skjult af andre konstruktionsdele. Dette skal klart fremgå af kontrolplanen.

        Kontrol af udførelse for særlige kontrolpunkter kan for det pågældende emne være systematisk og fuldt dækkende eller baseret på stikprøver, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

        Punkterne overføres til de relevante udbudskontrolplaner, fx ved anvendelse af bips beskrivelsesværktøj (bips, 2012).

        Krav til dokumentation af kontrol

        I kontrolplanen angives, hvordan kontrollen skal dokumenteres.

        Det angives, hvordan væsentlige afvigelser skal dokumenteres gennem beskrivelser og illustrationer, fx ved angivelse af struktur og form for kontrolnotater, logbøger, byggemødereferater m.m. Desuden beskrives, hvordan konsekvenser af afvigelser skal håndteres, fx beslutning om konsekvenser, accept af afvigelsen, indstilling af udførelsen, tidsforsinkelser, økonomiske konsekvenser m.m., se i øvrigt afsnit 6.5, Gennemførelse af kontrol.

        Det beskrives, hvordan almene kontroller skal dokumenteres, hvordan denne dokumentation arkiveres og eventuelt genfindes samt eventuelt hvilke dele af denne dokumentation, der skal tilgå de projekterende og indgå i myndighedsprojekt ved byggeriets afslutning.

        Endelig beskrives, hvordan de udførende skal registrere daglige hændelser under arbejdets udførelse, som kan have betydning for kvaliteten eller senere bedømmelse heraf, fx byggepladsforhold, vejrlig, møder, hærværk, ulykker, strømafbrydelser, ankomst/bortkørsel af materialer og konstruktionsdele m.m. Registreringer af denne type kan ske i dagbøger, mødereferater eller lignende. Det kan være en god kutyme, at denne del af kontrolplanen foreskriver fotodokumentation af udvalgte typer af hændelser. I så fald angives procedurer herfor, inklusiv systematik for strukturering, lagring og genfinding af sådan dokumentation.

        Yderligere forhold ved kontrolplanens udarbejdelse er anført i afsnit 6.4.4, Kontrolplan.

        1. 3.4 Statisk kontrolrapport

            1. 3.4.1 Formål med B3. Statisk kontrolrapport

        B3. Statisk kontrolrapport har til formål at dokumentere kontrollen af den statiske dokumentation og den udførte konstruktion i henhold til bestemmelserne i B2. Statisk Kontrolplan og i overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemerne i de organisationer, der deltager i byggeprojektet.

        B3. Statisk kontrolrapport inddeles i:

        • –B3.1 Statisk kontrolrapport-projektering, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af bygværket.

        • –B3.2 Statisk kontrolrapport-udførelse, som dokumenterer kontrollen af udførelsen af bygværket.

        Dokumenterne kan bestå af flere dele, fx i forhold til A1., A2.1, og de enkelte konstruktionsafsnit samt de enkelte organisationer, der forestår udførelsen.

        Den bygværksprojekterende koordinerer og samler B3.2 Statisk Kontrolrapport, og samler op på, at der er fulgt op på afvigelser.

            1. 3.4.2 Indhold af B3.1 Statisk kontrolrapport projektering

        B3.1 Statisk kontrolrapport-projektering kan inddeles i to dele:

        • −B3.1.1 Statisk kontrolrapport-projektering bygværk, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af bygværket i sin helhed.

        • −B3.1.2 Statisk kontrolrapport-projektering konstruktionsafsnit, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit.

        B3.1 Statisk kontrolrapport-projektering skal opfylde kravene i B2.1 Statisk Kontrolplan-projektering. B3.1 Statisk kontrolrapport inddeles i tre dele.

        • −Generelt

        • −Dokumentation af kontrol

        • −Opfølgning på afvigelser.

        B3.1. Statisk Kontrolrapport-projektering omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 11.

        Tabel 11. Indhold af B3.1. Statisk Kontrolrapport-projektering.

        Del

        Indhold

        Generelt

        Kontrolplan

        Organisation

        Kontroltyper og niveauer

         

        Kontrolomfang

        Væsentlige afvigelser

        Dokumentation af kontrol

        <liste>

         

         

        Opfølgning på afvigelser

         

         

         

        Indholdet af de enkelte punkter i tabel 11 beskrives i de efterfølgende afsnit.

        B3.1 Statisk kontrolrapport-projektering vil være en samling af kontroldokumentationer fra en række aktører: bygværksprojekterende, afsnitsprojekterende og eventuelle tredjepartskontrollanter. Den bygværksprojekterende koordinerer og samler disse bidrag, så B3.1 Statisk Kontrolrapport-projektering udgør et hele. Den bygværksprojekterende følger op på afvigelser.

        Kontroldokumentation bilægges eventuelt supplerende kontroldokumentation, fx dokumentation af proceskontrol eller dokumentation af parallelberegninger.

        B3.1. Statisk Kontrolplan-projektering udarbejdes som angivet i afsnit 5.5, Gennemførelse af kontrol, og opfølgning på afvigelser dokumenteres som beskrevet af afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.

        Generelt

        Herunder angives grundlaget for kontrollen, dvs. kontrolplan, kontroltyper, kontrolniveauer og kontrolomfang. Organiseringen af kontrollen angives, dvs. kontrollant, og hvis der anvendes assistance til kontrollen, redegøres for, hvordan kontrollen er håndteret. Endvidere angives de projekterende, som er de der følger op på afvigelserne.

        Der gives en opsummering af de væsentligste afvigelser, så der kan fås et overblik over resultatet af kontrollen.

        Hvorvidt en afvigelse er væsentlig eller ej, beror på en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde af betydningen af afvigelsen for bygværkets sikkerhed og anvendelse.

        Dokumentation af kontrol

        Herunder er indeholdt selve kontrolkommentarerne. Dette kan være i form af et dokument med en tabel med kommentarerne til dokumentet eller konstruktionen, der kontrolleres. Til kommentarerne skal være knyttet en reference til de steder i dokumentet eller konstruktionen, der kommenteres.

         

        For dokumenter, der kontrolleres, kan dannes et kopi af dokumentet, hvori kommentarer direkte skrives de aktuelle steder enten ved håndskrift eller digitalt.

        Opfølgning på afvigelser

        Der skal følges op på alle afvigelser.

        Det angives hvordan, der er fulgt op på afvigelserne. Såfremt afvigelserne leder til ændringer i den statiske dokumentation, så behandles de af de projekterende som konstruktionsændringer enten ved revision af den statiske dokumentation eller ved brug af A4. Konstruktionsændringer, se afsnit 2.5, Konstruktionsændringer.

         

            1. 3.4.3 Indhold af B3.2 Statisk kontrolrapport udførelse

        B3.2 Statisk kontrolrapport-udførelse skal opfylde kravene i B2.2 Statisk Kontrolplan-udførelse og opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:

        • −Generelt

        • −Dokumentation af kontrol

        • −Opfølgning på afvigelser.

        B3.2. Statisk Kontrolrapport-udførelse omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 12.

        Tabel 12 Indhold af B3.2. Statisk Kontrolrapport-udførelse.

        Del

        Indhold

        Generelt

        Generelt om den udførte kontrol

         

        Organisering

        Væsentlige afvigelser

        Dokumentation af almen kontrol

        <liste>

         

         

        Dokumentation af særlige kontroller

        <liste>

         

         

        Opfølgning på afvigelser

         

        Dokumentation af arbejdets udførelse

        <liste>

        Bilagsfortegnelse

        <liste>

        Indholdet af de enkelte punkter i tabel 12 beskrives i de efterfølgende afsnit.

        Generelt

        Herunder angives generelt, hvordan kontrollen er håndteret. Endvidere angives, hvordan kontrollen har været organiseret, herunder hvem der har kontrolleret, og hvem der har fuldt op på afvigelser.

        Der gives et samlet overblik over de væsentligste afvigelser.

        Dokumentation af almen kontrol

        Den gennemførte almene kontrol listes i B3.2 Statisk Kontrolrapport-udførelse. For store dele af kontroldokumentationen kan ofte henvises til bilag, som er arkiveret hos den udførende.

        Dokumentation af særlig kontrol

        Herunder dokumenteres de enkelte kontrolpunkter, idet de enkelte kontrolpunkter beskrives hver for sig. For hvert kontrolpunkt angives:

        • –ID og titel for kontrolpunktet svarende til, hvad der er anvendt i B2.2 Statisk kontrolplan udførelse, så kontrolpunktet kan identificeres unikt.

        • –Emne for kontrollen, så hensigten for kontrollen er klarlagt.

        • –Konstruktionsdele, som er kontrolleret, så de entydigt kan identificeres i bygværket.

        • –Grundlag, fx henvisning til en tegning eller beskrivelse.

        • –Kontrolmetode, der er anvendt.

        • –Angivelse af, hvad kontrollen har omfattet, fx kontrolniveau.

        • –Tidspunkt for kontrollen.

        • –Kontrolresultat i form af registrerede forhold.

        • –Angivelse af om registrerede forhold er i overensstemmelse med acceptkriterier.

        • –Angivelse af væsentlige afvigelser.

        • –Opfølgning på afvigelser.

        Kontrollens resultat afhænger af kontrolmetoden og kan være bilagt billeddokumentation, måleskemaer eller prøvningsrapport. Kontroller kan med fordel dokumenteres skematisk eller i en database.

        Opfølgning på afvigelser

        Væsentlige afvigelser listes, og det anføres, hvori afvigelsen består. Der skal følges op på alle afvigelser. Hvorvidt en afvigelse er væsentlig eller ej, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af betydningen af afvigelsen for bygværkets sikkerhed og anvendelse.

        Hvor afvigelsen påvirker projekteringen skal afvigelsen behandles af de projekterende, og der redegøres for opfølgende handlinger, fx korrigerende tiltag eller omgørelse af det udførte arbejde.

        Dokumentation af arbejdets udførelse

        Dokumentationens dele listes. For store dele af kontroldokumentationen kan ofte henvises til bilag, som er arkiveret hos den udførende.

         

        1. 4.1 Håndtering og formidling

            1. 4.1.1 Håndtering af dokumenter

        Den statiske dokumentation udarbejdes i en projekterings- og udførelsesproces, der ikke altid er lineær. Ofte ændres og laves ændringer, som indebærer, at projekterende må omgøre allerede udarbejdet dokumentation eller sikre sig, at ændringer ligger inden for de projekterede konstruktioners ydeevne. En klar og hensigtsmæssig håndtering af den statiske dokumentation undervejs i projekteringen og udførelsen er af afgørende betydning for dokumentationens kvalitet ved byggeriets afslutning.

        Enhver projekterende bør kun basere sin projektering og dokumentation på opdaterede og godkendte dokumenter fra andre projekterende. Det kan derfor ofte være hensigtsmæssigt at udveksle dokumentationen med jævne og aftalte mellemrum mellem de projekterende under projekteringen, særligt hvad angår A1. Konstruktionsgrundlag og A2.1. Statiske Beregninger-bygværk.

        Et dilemma er, om alle afsnitsprojekterende gives hele dokumentationen for så selv at finde de relevante informationer for egen projekteringsopgave, eller om dokumenterne og deres indhold målrettes den enkelte modtager. Begge måder har fordele og ulemper: Hvis dokumentation i sin helhed sendes til alle, er formidlingen entydig og direkte. Til gengæld er det sværere for den enkelte modtager at finde det relevante for vedkommende. Hvis kun det relevante sendes i særskilte dokumenter til modtagerne, er det nemt at forstå for modtageren, men til gengæld opstår risiko for gentagelser, ligesom der er en større risiko for, at ikke alle dele af dokumentationen bliver opdateret ved ændringer. Afsenderens arbejde med at målrette materialet til modtagerne kan være betydeligt.

        Tilsvarende bør enhver udførende kun basere sin kontrol på opdaterede og godkendte dokumenter.

            1. 4.1.2 Formidling af projektgrundlag for konstruktionsafsnit

        Den bygværksprojekterende har en særlig opgave med at koordinere og samle den statiske dokumentation. De afsnitsprojekterende skal tage udgangspunkt i A1. Projektgrundlag konstruktioner og A2.1. Statiske Beregninger-bygværk, men da kun dele af dette er relevant for den enkelte afsnitsprojekterende, kan den bygværksprojekterende vælge at udforme et sæt dokumenter for hvert konstruktionsafsnit kaldet Projektgrundlag-konstruktionsafsnit. Hvert Projektgrundlag-konstruktionsafsnit vil da indeholde de nødvendige informationer for projekteringen af det pågældende konstruktionsafsnit.

        Indholdet af Projektgrundlag-konstruktionsafsnit kopieres fra relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag og A2.1. Statiske Beregninger-bygværk. Sidstnævnte dokument inkluderes, da de laster, der påvirker konstruktionsafsnittet, kan være afledt af de overordnede statiske beregninger for bygværket.

        Det kan være en fordel i stor udstrækning blot at lade Projektgrundlag-konstruktionsafsnit indeholde henvisninger og referencer til informationer i A1. Projektgrundlag konstruktioner og A2.1. Statiske Beregninger-bygværk, da der derved undgås gentagelse af informationer, som det erfaringsmæssigt kan være vanskeligt at holde opdaterede hele vejen gennem projekteringen.

        Projektgrundlag-konstruktionsafsnit er ikke altid et selvstændigt dokument, men vil ofte indgå som en integreret del af relevante arbejdsbeskrivelser for de pågældende leverancer, se fx i bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips, 2008a).

        1. 4.2 Disponering og læsbarhed

      Den statiske dokumentation udformes med henblik på at blive læst af byggeriets interessenter og aktører både som et led i projekteringen og udførelsen samt ved godkendelser hos myndigheder, men også ved eventuelle tvister og senere ombygninger. Det er derfor afgørende, at den statiske dokumentation er tilgængelig, velstruktureret og letlæselig.

      Det er derfor ikke hensigtsmæssigt og tilfredsstillende, hvis den statiske dokumentation består af løse papirer, som det kan være vanskeligt at finde rundt i, er uden relevante definitioner og henvisninger eller er skrevet i et sprog, som kun er forståeligt for den, der har udarbejdet dokumentationen.

      Den statiske dokumentation kan med rette forventes at være:

      • –Tilgængelig med alle sider identificerbare, dateret, refereret og versionsstyret.

      • –Velstruktureret og overskuelig med indholdsfortegnelse, sidenummerering og emneopdelt.

      • –Letlæselig med tekst i ét sprog for hvert dokument, ensartede typografier og fri for stavefejl.

      • –Entydig med veldefinerede symboler, forståelige forklaringer og klare konklusioner.

      • –Konsistent med indre sammenhængende og ingen modstridende udsagn.

      • –Komplet med alle konstruktioner og forhold dækket.

      Bemærk, at der i ovenstående ikke ligger en forventning om brug af IKT-værktøjer, selv om det ofte kan være en fordel for både den, der udarbejder, og den, som læser dokumentationen. Det er fuldt ud muligt at udarbejde den samlede statiske dokumentation håndskreven.

      I tillæg til ovenstående kan følgende huskeregler for en læsbar statisk dokumentation være nyttige:

      • –Start med en god indholdsfortegnelse med nummererede kapitler, punkter og bilag.

      • –Benævn alle konstruktionsdele entydigt og unikt i både tekst, tegninger og bygningsmodeller, fx 'Bjælke B023' eller '%ULE8/#ULE023’, svarende til fx CCS Identifikation (bips, 2015a).

      • –Definer alle symboler og benævnelser første gang de bruges, fx 'FNd,n: Normalkraft i det n'te element', og altid efterfulgt af SI-enheder, fx '[kN]'. Brug en standard for navngivning og symboler, se DS/ISO 3898 (Dansk Standard, 2013b).

      • –Brug rigeligt med skitser, illustrationer og tegninger samt forklarende tekst, da det fremmer forståelsen.

      • –Brug rigeligt med tabeller og skemaer, da det fremmer overblikket.

      • –Benævn alle skitser, illustrationer, tegninger, tabeller og skemaer entydigt. Det fremmer genfinding og referencer, fx 'Skitse K17.1' eller 'Tabel 7.4'.

      • –Skriv ingen tal eller formler uden referencer enten til tidligere angivet i dokumentet eller til litteratur, fx 'Se (Testesen, 2003) p.36'. Referencer kan udelades for formler m.m. i normer, da disse kan forventes at være alment kendt.

      • –Benævn formler entydigt. Det letter senere referencer, fx '(8.02)'.

      • –Afslut hvert eneste forhold med en tydelig konklusion, så det kan forstås, om forholdene er i orden eller ej, fx ved ’MEd ≤ MRd' eller 'Det ses, at den regningsmæssige spænding er mindre end den regningsmæssige styrke' eller blot 'OK'.

      • –Placer store datamængder og lange opremsninger i bilag. Det fremmer fokus på det vigtige og letter overblikket. I A2. Statiske Beregninger gives et koncentrat, og resultatet af for eksempel store modelberegninger vises i form af for eksempel grafiske eller skematiske opstillinger. Medtag kun kritiske lasttilfælde. Giv læseren et overblik og henvis til bilag for detaljer.

      • –Placer referencelister samlet. Det letter opslag og sparer gentagelser. Brug en standard referenceform, se DS/ISO 690 (Dansk Standard, 2010b).

      • –Alle gode forventninger og huskeregler, som er anført ovenfor, gælder også for foreløbige dokumenter eller 'løse' beregninger, dels fordi man selv eller en anden skal kunne arbejde videre på dem senere, og dels fordi de senere kan vise sig nyttige at referere til.

      Den statiske dokumentation skal affattes på dansk eller engelsk, jf. Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 2017a).

      Det bør tilstræbes kun at anvende ét sprog i den statiske dokumentations enkelte dele, da sammenblanding af sprog ofte kan give anledning til misforståelser og inkonsistens. En afsluttet del af fx A2.1 Statiske Beregninger-bygværk med tilhørende tegninger og kontroldokumentation bør således være affattet på ét og kun ét sprog. For udskrifter fra IKT-beregningsværktøjer vil det dog ofte være acceptabelt med engelsk som bilag til statiske beregninger.

        1. 4.3 Styring og identifikation

            1. 4.3.1 Faser og dokumentstatus

        Den statiske dokumentation håndteres entydigt i alle faser, så der ikke kan herske tvivl om, hvad den vedrører, hvornår den er gyldig, og af hvem den er udarbejdet m.m. Den statiske dokumentation påføres derfor information, som sikrer, at en læser, der er ukendt med projektet, kan forstå indhold, status m.m. for dokumentationen som et hele og de enkelte dokumenter for sig.

        Den statiske dokumentation styres efter den projekterende og udførende virksomheds kvalitetsstyringssystem. Hvor bygherren eller byggeprojektet har defineret eget kvalitetsstyringssystem, anvendes dette. Kvalitetsstyringen bør være i overensstemmelse med DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015b) og DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c).

        Status for det enkelte dokument bør fremgå tydeligt af selve dokumentet. Den statiske dokumentation kan, jf. DS/EN ISO 11442 (Dansk Standard, 2006a), have en af følgende status:

        • –Under udarbejdelse

        • –Under kontrol

        • –Godkendt

        • –Udgivet

        • –Erstattet

        • –Ophævet.

        Dokumentets status angiver, hvad der kan forventes af dokumentet og dets indhold, samt hvordan det kan anvendes; fx vil status 'godkendt' indebære, at godkenderen tilkendegiver at være bekendt med dokumentets indhold, at dette er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med grundlaget herfor, samt at dokumentet kan anvendes, som det foreligger. Tilsvarende vil status 'Under kontrol' indebære, at dokumentet skal anvendes med en vis forsigtighed, da indholdet kan ændres, og dokumentet kan indeholde fejl.

        Dokumentets status knytter sig til den fase, som dokumentet befinder sig i.

        Dokumentet godkendes før udgivelse.

        En revision af et dokument behandles i et og alt som et nyt dokument. Det vil sige, at når et dokument revideres, oprettes i princippet et nyt dokument, som får status 'under udarbejdelse'. Den gamle udgave af dokumentet består og er gyldigt, indtil den nye udgave får status 'udgivet'. Først da får den gamle udgave af dokumentet ny status som 'erstattet'.

        Principperne for håndtering af et dokument og sammenhængen mellem status og faser er illustreret i figur 10.

        figur06

        Figur 10. Faser og status for dokumenter i arbejdet med den statiske dokumentation.

            1. 4.3.2 Udarbejde, kontrollere og godkende

        Ved afslutning af en fase skal det være klart hvem, der har gennemført den pågældende fase for dokumentet. Af dokumentet skal det klart fremgå, hvem der har udarbejdet, kontrolleret og godkendt dokumentet. De pågældende personer betegnes henholdsvis 'udarbejder', 'kontrollant' og 'godkender'. Det er af stor betydning at være tro mod disse betegnelser, så ’udarbejder’ virkelig angiver, hvem der har udarbejdet dokumentet, eller i det mindste hvem der været hovedkraften heri. Personer, der kontrollerer og godkender et dokument, noteres som sådan og angives ikke som udarbejder.

        Når en person påtegnes et dokument, forventes vedkommende have gennemført følgende aktivitet:

        • –Udarbejde: Personen har selv tilrettelagt og udformet dokumentet eller haft en aktiv, dominerende rolle heri. Der kan have medvirket faglige kollegaer til støtte for udarbejdelsen.

        • –Kontrollere: Personen har selv kontrolleret dokumentet til det fastlagte kontrolniveau eller haft en aktiv, ledende rolle heri, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer og 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol. Kontrolsignatur på dokumentet påføres alene ved uafhængig kontrol, jf. afsnit 5.2, Kontroltyper, og ikke af tredjepartskontrollanter, idet signaturen er en del af et dokument, som de projekterende indestår for. Der kan have medvirket faglige kolleger til støtte for kontrollen.

        • –Godkende: Personen er bekendt med dokumentets indhold, at dette er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med grundlaget herfor, samt at dokumentet kan anvendes, som det foreligger. En person kan kun godkende dokumentation udarbejdet i egen organisations regi.

        En person kan ikke både udarbejde og kontrollere et dokument. Derimod kan en person, der godkender et dokument, godt samtidig være enten udarbejder eller kontrollant af dokumentet.

            1. 4.3.3 Identifikation af dokumenter

        Et hvert dokument i den statiske dokumentation bør være nemt at identificere og spore. Dokumentet bør være påført et minimum af informationer, såkaldte 'metadata', der beskriver det foreliggende dokument, og som gør det muligt for den, der har det i hånden, at anvende dokumentet hensigtsmæssigt; fx ikke at fæstne lid til en ufærdig statisk beregning, ikke at anvende en ophævet konstruktionstegning i den tro, at den fortsat beskriver det besluttede konstruktionsdesign eller i det hele taget ikke at forveksle det ene projekt med det andet.

        Informationerne beskriver entydigt dokumentets indhold, rettigheder til dokumentet samt information om væsentlige forhold for det foreliggende eksemplar. Informationerne bør være placeret på dokumentets forside eller efterfølgende side, fx i form af en kolofon, samtidig med at udvalgte informationer bør være placeret i top eller bund af alle sider, fx titel og sidenummer. Hensigten er at undgå misforståelser på grund af løse og uidentificerbare papirark. Er der tale om digitale dokumenter, kan informationerne med fordel samtidig være placeret som metadata på dokumentfilerne, da dette giver god indeksering i søgemaskiner og databaser. Det understreges, at metadata knyttet til dokumentfiler ikke altid følger med, hvis dokumentet flyttes eller dokumentet transformeres til et andet format, fx pdf-format, ligesom de ikke vil fremgå af printede udgaver.

        Dokumentnavne og dokumentnumre anvendes hyppigt og bør følge principper for dokumentnavngivning som anført i DS/EN 61355-1 (Dansk Standard 2008c).

        Som minimum bør der angives informationer som angivet i tabel 13.

        Tabel 13. Information til beskrivelse af statisk dokumentation.

        ID

        Emne

        Information/metadata

        Eksempel

        1.1

        Indhold

        Projektnavn

        Boligbebyggelsen 'Sundet'

        1.2

         

        Projektnummer

        Sag 9999

        1.3

         

        Dokumenttitel

        Projektgrundlag

        1.4

         

        Dokumentnummer (ID)

        9999-02

        1.5

         

        Dokumentdel

        Bilag 17 til 'Projektgrundlag', ID 999-01

        2.1

        Rettigheder

        Udgiver

        SBi rådgivende ingeniørfirma

        2.2

         

        Udarbejdet af

        NN1

        2.3

         

        Kontrolleret af

        NN2

        2.4

         

        Godkendt af

        NN3

        3.1

        Eksemplar

        Udarbejdelsesdato

        01.01.2000

        3.2

         

        Kontroldato

        02.01.2000

        3.3

         

        Godkendelsesdato

        03.01.2000

        3.4

         

        Revisions ID

        9999-01-B

        3.5

         

        Revisionsdato

        04.01.2000

        3.6

         

        Erstatter (evt.)

        Dokument 9999-01-A

        3.7

         

        Oprindelig dato

        01.01.1999

        I henhold til ovenstående statusbeskrivelse og liste over informationer, der som minimum bør være til stede, signeres dokumentet af en udarbejder, en kontrollant og en godkender, og signeringen dateres. Hvis dokumentet erstatter en tidligere udgave af samme dokument, beskrives kortfattet, hvori ændringerne i det væsentlige består.

        Dokumentet versioneres ved både revisionsdato og revisionsnummer. Herved kan læseren dels se, hvornår dokumentet er udgivet, dels at dokumentet er et nummer i en række af udgaver af dokumentet. Første udgivelsesdato kan også være relevant for læseren.

        I mange tilfælde kan dokumentet desuden med fordel påføres en række mere generelle informationer, såsom:

        • –Oplysning om projektets bygherre, fx 'Boligselskabet Sundet'.

        • –Adresser for bygherre, bygværk, udgiver m.m., fx 'Sundvej 999, 9999 Sunds'.

        • –Undertitel eller emnebeskrivelse, som letter forståelsen af, hvad dokumentet indeholder, fx 'Beskrivelse af projekteringsforudsætninger for konstruktioner'.

        • –Dokumenttype eller digitalt format, fx 'Tegning, AutoCAD dwg-format yy'.

        • –Genvej til digitalt arkiv, fx 'T:\Projektarkiv\9999\9999-01'.

        • –Reference til under-dokumenter eller over-dokumenter, fx 'Del af dok.nr. 9999-01' eller 'Tilhørende dok.nr. 9999-03'.

        For tegninger kan i tillæg til ovenstående påføres informationer om:

        • –Tegningsgenstanden. Det, som vises, fx 'Blok 4 og 5, stueetager'.

        • –Tegningstypen. Måden, som genstanden vises på, fx 'Opstalt facader'.

        • –Målestok. Det geometriske størrelsesforhold mellem den afbildede genstand og tegningen, fx '1:100'.

        • –Referencemodel. Den digitale model, som tegningen er en afbildning fra, fx 'Acad bygningsmodel 14 version 3'.

        • –Referencedata. De digitale data og/eller filer, der er nødvendige for at genskabe tegningen, fx 'Referencefile0003.2007.12.31.dwg'.

        For den statiske dokumentations håndtering i elektroniske dokumenthåndteringssystemer kan med fordel anvendes et mere koncentreret sæt af metadata, som foreslået i DS/ISO 15836-1 (Dansk Standard, 2017).

        Eller der kan anvendes metadata som for eksempel defineret i bips-publikation A104, Dokumenthåndtering (bips, 2015b), som er baseret på DS/EN 82045-1 (Dansk Standard, 2002) og DS/EN 82045-2 (Dansk Standard, 2005). I projektet aftales hvilke metadata, der anvendes til identifikation af dokumenter.

            1. 4.3.4 Dokumentfortegnelser

        Den statiske dokumentation skal omfatte fortegnelser over indgående dokumenter. En dokumentfortegnelse er et dokument i sig selv, som indeholder en liste over andre dokumenter. Dokumentfortegnelsen har til formål at give et overblik over gældende versioner af dokumenter.

        Dokumentfortegnelser kan for eksempel være bilagslister, tegningsfortegnelser, fortegnelser over A2.2. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, liste over kontroldokumenter m.m.

        I dokumentfortegnelsen anføres for det enkelte dokument, der indgår i fortegnelsen, som minimum informationer om dokumentets:

        • –Titel

        • –ID

        • –Udgiver

        • –Godkendelsesdato.

        Hvis der er tale om en revision, anføres desuden:

        • –Revisions ID

        • –Revisionsdato

        • –Erstatter.

            1. 4.3.5 Signering af dokumentation

        Alle dele af den statiske dokumentation signeres af udarbejder, kontrollant og godkender.

        Signeringen kan være analog eller digital. Hvis der ønskes en sikker digital signering, kan der anvendes retningslinjer som angivet i § 9 i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        Digital signering af dokumenter kan også ske ved, at dokumentet signeres analogt eller digitalt og derefter scannes til et ikke-redigérbart format. En sådan digital signatur er en mindre sikker identifikation af den signerende person end en egentlig digital signatur, idet signaturen kan forfalskes med enkle midler.

        I mange tilfælde vil der ikke være behov for en stærk sikkerhed ved signering af dokumenter, der indgår i den statiske dokumentation, og signeringen kan da blot bestå i en unik betegnelse for den pågældende person, fx personens navn eller initialer påført med den pågældende dokumenteditor. Af hensyn til senere genkendelse bør signeringen være med personens navn.

        1. 4.4 IKT-beregningsværktøjer og digitale modeller

            1. 4.4.1 Principper for brug af IKT-værktøjer

        Simple beregninger udføres ofte manuelt, men den overvejende del af de statiske beregninger udføres ved hjælp af IKT-værktøjer; både i form af store komplekse software-programmer, fx FEM-programmer, og mindre programmer, fx regneark.

        A1.1 Konstruktionsgrundlag-bygværk indeholder en beskrivelse af det grundlag, som de anvendte IKT-værktøjers operationer er baseret på, fx forudsætninger, statiske modeller, formler, se efterfølgende beskrivelse af særlige forhold for forskellige IKT-værktøjer. For detaljerede oplysninger kan henvises til referencer. Opmærksomheden henledes på, at referencer til for eksempel websites kan være problematiske, da de over tid ændres eller forsvinder. Beskrivelserne indsættes som bilag til A1.1 Konstruktionsgrundlag-bygværk.

        For de konstruktionsafsnit, der projekteres af andre end den bygværksprojekterende, skal tilsvarende oplysninger være indeholdt i A1.2. Konstruktionsgrundlag-konstruktionsafsnit. Beskrivelserne skal have et sådant indhold og en sådan form, at tredjemand kan danne sig et overblik over IKT-værktøjernes grundlag og virkemåde.

        For alle IKT-værktøjer sikres det, at programmernes forudsætninger er i overensstemmelse med anvendelsen.

        For alle anvendte IKT-værktøjer sikres det, at informationerne om disse er således, at læseren vil kunne forstå beregninger og resultater på egen hånd.

        Brugen af IKT-værktøjer og digitale modeller verificeres i henhold til afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

        For typer af IKT-værktøjer til behandling eller opstilling af større datamængder kan nævnes:

        • –Modellerings- og simuleringsværktøjer

        • –Specialiserede programmer

        • –Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter

        • –Regneark.

            1. 4.4.2 Modellerings- og simuleringsværktøjer

        Modellerings- og simuleringsværktøjer anvendes til at modellere konstruktionen samt beregne statiske og dynamiske virkninger af aktioner, fx Finite Element Metode programmer (FEM) og Computational Fluid Dynamics programmer (CFD), og hvortil der eventuelt er knyttet for- og efterbehandlingsprogrammer. Under ét betegnes disse metoder Finite Analysis Methods (FEA). I praksis anvendes FEM som betegnelse for en række metoder, der er fælles om at opdele et afgrænset konstruktionsrum i elementer, og for hvilke der ved numeriske iterative algoritmer findes en ligevægt med hensyn til for eksempel spændinger og tøjninger ved givne påvirkninger og reaktioner; fx Finite Element Method, Boundary Element Method, Finite Difference Method og Finite Volume Method.

        De statiske modellers grundlag og indhold beskrives i den statiske dokumentation. Visualisering af modellerne kan lette forståelsen, ligesom opstalter og andre grafiske afbildninger af modellerne bør indgå i den statiske dokumentation. Hvis modellerne anvendes til kalkulation og simulering, bør programmets resultater understøttes af kontrolberegninger og beskrivelse af anvendte algoritmer, ligesom det bør oplyses, hvor nøjagtige resultaterne er, se i øvrigt beskrivelse af fremgangsmåde i afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

        Brugeren af simulerings- og modelleringsværktøjer skal være opmærksom på programmernes virkemåde, herunder at:

        • –Opbygning af tredimensionale modeller ofte er ganske komplekst, og valg af elementtyper, finhed ved elementinddeling og frihedsgrader i knudepunkter har afgørende betydning for modellens virkemåde.

        • –Hyppigt anvendte FEM-programmer ofte forudsætter en lineær-elastisk virkemåde af konstruktionen uden hensyntagen til plasticitet (lokale flydninger), revner, store flytninger og instabiliteter, og således ikke altid er kompatibel med de svigtkriterier, som er angivet i konstruktionsnormer.

        • –FEM-analysen er numerisk, og at nøjagtigheden af resultatet derfor afhænger af antal iterationer og kan være meget følsom for de modellerede randbetingelser og understøtningsforhold.

        Brugen af FEM-resultater i den statiske dokumentation bør afspejle disse forhold.

        Eksempel på brugerflade for modelleringsværktøj er vist i figur 11.

        figur07

        Figur 11. FEM-model.

            1. 4.4.3 Specialiserede programmer

        Specialiserede programmer er IKT-værktøjer, der anvendes til beregning af bestemte konstruktionstyper og som indeholder specifikke algoritmer, fx programmer til dimensionering af træspær eller betonbjælker.

        Brugen af specialiserede programmer er ofte enkel og ligetil. På trods af dette arbejder programmerne ofte ud fra ganske komplekse algoritmer, som kan være vanskelige at gennemskue med hensyn til forudsætninger og anvendelse. Der kan erfaringsmæssigt være indlagt forudsætninger om konstruktionens virkemåde eller intervaller for beregningsparametre, som kan give misvisende resultater, hvis programmet anvendes uden for disse rammer. Det er derfor væsentligt at lave kontrolberegninger og/eller søge de anvendte algoritmer beskrevet, så der er sikkerhed for, at programmerne anvendes korrekt efter de givne forudsætninger.

        Eksempel på brugerflade for specialiserede programmer er vist i figur 12.

        figur08

        Figur 12. Konceptuel model.

            1. 4.4.4 Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter

        Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter og integrerede faciliteter til dokumentation og styring er for eksempel programmer, hvor der arbejdes direkte i beregningsdokumentet svarende til den forventede udskrift.

        Brugen af beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter har den fordel, at der ved programmets anvendelse arbejdes direkte i det layout, som dokumentet i printet form vil have. Disse programmer er så at sige selv-dokumenterende, og resultaterne er direkte forståelige for en ny læser. Omvendt kan læserne ofte opleve sådanne beregninger som vanskelige at overskue, da der almindeligvis indgår mange mellemregninger.

        Ændringer et sted kan slå igennem mange steder i dokumentet, og egenkontrollen må derfor omfatte en fuldstændig gennemgang af alle konsekvenser af ændringer, ligesom alle variable parametre må være defineret og beskrevet fyldestgørende. Layout af beregninger med symbolske beregningsfaciliteter kan med fordel følge specifikationerne i afsnit 4.2, Disponering og læsbarhed.

        Eksempel på brugerflade til beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter er vist i figur 13.

        figur09

        Figur 13. Beregning med symbolik.

            1. 4.4.5 Regneark

        Regneark anvendes til systematisering af flere relativt enkle beregnings- og databehandlingsopgaver samt skematisk opstilling af resultater. Brugen af regneark kan omfatte betydelige datamængder, se afsnit 4.4.6, Håndtering af store datamængder.

        Brugen af regneark er erfaringsmæssigt forbundet med en del problemer med hensyn til styring af kvalitet. Regnearkenes nemme brug og store fleksibilitet er netop også deres udfordring. Det er nemt ved en fejl at ændre i celleindhold, ligesom algoritmer i celler ikke automatisk er dokumenterede, men kan være skjulte og/eller svært forståelige på grund af utilgængelig syntaks. Derfor må regneark anvendes med omhu, og alle anvendte ark, formler og variable dokumenteres enten i eller ved siden af regnearket; eller for standardiserede beregningsark i et bilag til A1. Konstruktionsgrundlag, hvor alle beregningsrutiner, formler m.m. er beskrevet. Referencer til andre ark i samme fil eller andre filer bør beskrives.

        Alle skematiske opstillinger bør formateres, så de er let læselige og printbare, fx ved brug af kanter, skygger, farver, overskrifter, fodnoter m.m.

        Eksempel på brugerflade til regneark er illustreret i figur 14.

        figur10

        Figur 14. Regneark.

            1. 4.4.6 Håndtering af store datamængder

        Ved brug af IKT-værktøjer til analyse og simulering behandles ofte store datamængder. Til håndtering af store datamængder knytter sig ofte særlige udfordringer, der er afhængige af det anvendte program, og som det falder uden for denne gennemgang at beskrive nærmere.

        Store datamængder producerer imidlertid ofte, hvis dokumentationen skal være fuldstændig, en meget stor mængde dokumentation, hvor både inddata og resultatdata kan være vanskelige at forstå for udenforstående. Her må det vurderes, hvad der tjener sagen bedst, og hvis det er nødvendigt med mange sider dataudskrifter, kan disse hensigtsmæssigt placeres i bilag til A2. Statiske Beregninger på en sådan måde, at de er lette at identificere, fx ved at data er henført til relevante konstruktionsafsnit og konstruktionsdele, og at det er klart markeret til hvilke lasttilfælde, at resultater er knyttet. På denne måde kan læseren selv opsøge supplerende relevante data ud over dem, der er angivet i selve den statiske dokumentation.

        Data sorteres, så alene det væsentlige medtages, og både inddata og resultatdata præsenteres på en form, så de er umiddelbart forståelige for en udenforstående læser, fx ved tillægsbeskrivelser, omskrivning af programmets data og forklaring af anvendte symboler.

            1. 4.4.7 Aflevering af digital dokumentation

        Hvis den statiske dokumentation afleveres i digital form til for eksempel bygherre, byggesagsmyndighed eller den bygværksprojekterende, konverteres dokumenter til et ikke direkte redigérbart format, fx låst pdf-format eller standard bitmap-formater som jpg, bmp eller tif.

        Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt eller ønskeligt at aflevere i bitmap-format, oplyses det i et særskilt papirbaseret følgebrev eller lignende, hvilke programmer, der er nødvendige for at fortolke og vise den digitale statiske dokumentation; fx 'MS Word version x', 'AutoCAD version y' eller 'MathCad version z'.

        Hvis den digitalt afleverede dokumentation omfatter store datamængder, jf. afsnit 4.4.6, Håndtering af store datamængder, bør der gøres særskilt opmærksom på dette og eventuelt medleveres IKT-værktøjer til håndtering, sortering og visning af de store datamængder.

        Det kan være nødvendigt at oplyse eventuelle systeminstallationer, der måtte være nødvendige for eksekvering af IKT-værktøjet.

         

        1. 5.1 Formål med kontrol af dokumentation

      Processer, IKT-værktøjer, dokumenter og andre projektresultater kontrolleres for at sikre, at kvaliteten svarer til forventningerne, byggeregler og bygherrens krav. Ved kontrollen registreres afvigelser fra grundlag, forventninger, regler og krav.

      Kontrollens genstand er både den bærende konstruktion, der er resultatet af projekteringen og udførelsen, og de konkrete dokumenter, der helt eller delvist udgør den statiske dokumentation.

            1. 5.1.1 Konstruktion og Dokumentation

        Kontrollens formål er at sikre kvaliteten af de bærende konstruktioner og at sikre en tilstrækkelig dokumentation af de statiske forhold. Kontrollen gennemføres med begge disse formål for øje, se afsnit 1.1, Byggeprojekt.

        Kontrollen medvirker til at sikre, at:

        • –Konstruktionerne opfylder krav til sikkerhed og anvendelse samt er bygbare.

        • –A1. Konstruktionsgrundlag giver det fulde grundlag for og beskrivelse af projektet, herunder at projektet er i overensstemmelse med gældende byggeregler og krav til funktion.

        • –A2. Statiske Beregninger er korrekte i forhold til forudsætninger, statisk virkemåde, styrke, anvendelse m.m.

        • –A3. Konstruktionstegninger og Modeller er korrekte og i overensstemmelse med A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger.

        • –Arbejdsbeskrivelser og andet udførelsesgrundlag er konsistent, i overensstemmelse med den statiske dokumentation og dækkende for udførelsen.

        • –Ændringer, der optræder efter, at del A1 og A2 af den statiske dokumentations er afsluttet, er dokumenteret i A4. Konstruktionsændringer.

        • –Det projekterede og udførte byggeri er tilstrækkeligt dokumenteret i B1. Statisk Projektredegørelse, B2. Statisk kontrolplan og B3. Statisk kontrolrapport.

        Efter gennemført kontrol og eventuel justering af et dokument godkendes det.

        Den perfekte bærende konstruktion, den fuldstændige statiske beregning eller statiske dokumentation findes ikke. Det er derfor ikke kontrollens formål at påpege flest mulige afvigelser, men i stedet at fokusere på de væsentlige forhold.

        Almindeligvis vil kontrollens genstand være resultater af projekteringen i form af dokumenter, inklusiv tegninger, modeller eller lignende. Denne kontrolform benævnes 'resultatkontrol' og vil normalt være tilstrækkelig, hvis datamængder og beregninger er overskuelige. Ved brugen af større IKT-modeller kan det i praksis være umuligt at gennemføre en resultatkontrol, og der henvises til at:

        • –Udføre supplerende analyser, fx ved simple overslagsberegninger.

        • –Udføre beregninger ved et andet software end det anvendte.

        • –Gennemføre en proceskontrol.

        Ved 'proceskontrol' forstås kontrol af en arbejdsproces. Proceskontrollen vil for eksempel kunne bestå i auditering af arbejdsgange i henhold til et kvalitetsstyringssystem eller kontrol af algoritmer og inddata til et IKT-værktøj. For auditering af arbejdsgange i henhold til et beskrevet kvalitetsstyringssystem henvises til DS/EN ISO 19011 (Dansk Standard, 2012b).

        For kontrol af algoritmer og inddata til IKT-værktøjer, se afsnit 5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger.

            1. 5.1.2 Granskning

        Granskning af konstruktionen er en sammenhængende og systematisk kontrol af konstruktionsdokumentationen med henblik på at vurdere konstruktionens evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer, jf. (BPS, 1988).

        Som et led i projekteringen vil det ofte være hensigtsmæssigt på et tidligt stadie at granske konstruktionsprojektet for derigennem med uvildige øjne kritisk at vurdere, om konstruktion er hensigtsmæssig til formålet, såvel med hensyn til statiske virkemåde og bygbarhed som, hvordan konstruktionen indgår i bygværket i øvrigt. Under granskningen vurderes endvidere, om de påtænkte konstruktioner har evnen til at opfylde de specificerede og underforståede krav.

        Granskning af de bærende konstruktioners dokumentation i henhold til for eksempel SBi-anvisning 246, Granskning af byggeprojekter (Aagaard et al., 2014) erstatter ikke en kontrol som beskrevet i B1. Statisk Projektredegørelse, dels fordi den omtalte granskning udføres eksternt og derfor ikke kan stå i stedet for en kontrol udført efter de projekterendes kvalitetsstyringssystem, dels fordi granskningen ikke kan antages at være systematisk. Kvaliteten af projekteringsydelser kan ikke bero på ekstern granskning.

        1. 5.2 Kontroltyper

            1. 5.2.1 Hvem udfører kontrollen?

        Kontroltypen er bestemt af hvem, der udfører kontrollen. Der skelnes mellem tre kontroltyper, jf. Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a):

        • –Egenkontrol

        • –Uafhængig kontrol

        • –Tredjepartskontrol.

        Minimumskrav til kontroltype er baseret på konstruktionens konstruktionsklasse og konsekvensklasse, jf. tabel 14.

        Tabel 14. Minimumskrav til kontroltype, jf. BR18, § 527 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        Konstruktionsklasse

        Egenkontrol

        Uafhængig kontrol

        Tredjeparts kontrol

        KK1

        X

        X*)

         

        KK2

        X

        X*)

        KK3

        X

        X

         

        KK4

        X

        X

        X

        *) Krav om uafhængig kontrol gælder i middel konsekvensklasse (CC2) kun A1. Konstruktionsgrundlag. For det øvrige projektmateriale kan kontrollen udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved projekteringen af det pågældende afsnit af bygværket. For konstruktioner i KK1 er der kun krav om uafhængig kontrol for konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2) i henhold til nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk standard 2013a).

            1. 5.2.2 Egenkontrol

        Egenkontrol af et dokument udføres af den, der har udarbejdet dokumentet, og gennemføres, når dokumentet er færdigt. Egenkontrollen er derfor ikke en del af udarbejdelsen, selv om den foregår under projekteringen, men er en aktivitet, der efterfølgende finder sted til kontrol af resultatet.

        Egenkontrollens niveau, jf. efterfølgende afsnit 5.3, Kontrolniveauer, må vurderes fra sag til sag, men vil i det mindste skulle svare til minimumskontrol. Egenkontrollen gennemføres på alle dele af den statiske dokumentation.

        Egenkontrollen bør som minimum omfatte en vurdering af, om:

        • –Beregninger er dækkende.

        • –Beregninger er overskuelige og forståelige. Vil en forudsætningsløs læser kunne forstå beregningerne?

        • –Resultaterne er fornuftige og har den rigtige størrelsesorden, både hvad angår talstørrelser og konstruktionsdimensioner. Regn efter, gerne på alternative måder.

        • –Nøjagtigheden er acceptabel og tilstrækkelig. Der er for eksempel ikke brug for syv decimaler på et groft overslag, som oven i købet måske er baseret på en række grove antagelser.

        • –Regler for god statisk dokumentation er overholdt i relevant omfang, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

        Efter endt egenkontrol underskriver udarbejderen dokumentet som udarbejder, hvorved egenkontrollen er dokumenteret.

            1. 5.2.3 Uafhængig kontrol

        Uafhængig kontrol af et statisk forhold udføres af en person, der ikke har medvirket ved projekteringen af det, der kontrolleres.

        For middel konsekvensklasse kan den statiske dokumentation – med undtagelse af A1. Konstruktionsgrundlag – kontrolleres af personer, der har deltaget i projekteringen af bygværket, men som ikke har deltaget i projekteringen af det, der kontrolleres.

        A1. Konstruktionsgrundlag i middel konsekvensklasse og det samlede projekt i høj og ekstra høj konsekvensklasse (CC3 og CC3+) kontrolleres af personer, der ikke har deltaget i projekteringen af bygværket.

        Den uafhængige kontrol kan gennemføres af en person, der er ansat inden for samme organisation som udarbejderen.

        Når et statisk forhold eller et dokument i den statiske dokumentation er færdigt og af udarbejderen frigivet for kontrol, gennemføres den uafhængige kontrol; dvs. kontrollanten tjekker dokumentet i overensstemmelse med det fastlagte kontrolniveau, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer, og kontrollen dokumenteres som angivet i afsnit 3.3, Statisk kontrol.

        Omfanget af den uafhængige kontrol afhænger af konstruktionsklassen, som angivet i afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

            1. 5.2.4 Tredjepartskontrol

        Tredjepartskontrol af et statisk forhold eller et dokument udføres af en organisation eller person, der ikke indgår i det aftaleforhold, som ligger til grund for projekteringen af det, som kontrolleres. Hvis for eksempel rådgivningsfirma A har virket som bygherrerådgiver på en byggesag, der er projekteret af firma B, kan rådgivningsfirma A og medarbejdere herfra gennemføre en uafhængig kontrol, som i denne form er en tredjepartskontrol.

        I henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) skal der for den statiske dokumentation for konstruktioner i ekstra høj konsekvensklasse (CC3+) altid gennemføres en tredjepartskontrol af en person, som hverken er direkte eller indirekte økonomisk eller på anden måde forbundet med de organisationer eller personer, som har medvirket ved projekteringen af bygværket. Denne skærpelse af kravet om, at tredjepartskontrollanten ikke må være indirekte forbundet med de projekterende, indebærer, at personer ansat i organisationer, der måtte have en økonomisk fordel af det ene eller det andet udfald af kontrollen, ikke kan gennemføre den pågældende tredjepartskontrol. Hvis for eksempel rådgivningsfirma A har virket som bygherrerådgiver på en byggesag projekteret af firma B, kan rådgivningsfirma A og medarbejdere herfra ikke indgå i tredjepartskontrol i medfør af bygningsreglementets bestemmelser.

        Tredjepartskontrollen gennemføres som den uafhængige kontrol. Angående metode til gennemførelse af tredjepartskontrol, se afsnit 5.5.7, Gennemførelse af tredjepartskontrol.

        Tredjepartskontrollens omfang afhænger af konstruktionsklassen, som angivet i afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

            1. 5.2.5 Kontrollanten

        Kontrollanten skal have den fornødne kompetence og overblik inden for det faglige konstruktionsområde, som den statiske dokumentation omfatter. For konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 bør kontrollantens kompetence være på niveau med udarbejderens kompetence.

         

        Ved vurdering af om kontrollanten er kompetent, bør der lægges vægt på både den formelle faglige uddannelse og kontrollantens erfaring erhvervet gennem dels virket som statiker på lignende konstruktionstyper og dels gennem lignende kontrolopgaver.

        Kontrollantens personlige egenskaber spiller også ind ved vurdering af kontrollantens kompetencer. Her er især en systematisk arbejdsform, evne til at skabe overblik over et komplekst fagligt stof samt ikke mindst indsigt i egne faglige begrænsninger væsentlige for kontrollantens virke.

        Kontrollanten bør søge hjælp hos en specialist, hvis der optræder faglige forhold, som kontrollanten ikke selv er kompetent til at bedømme.

        1. 5.3 Kontrolniveauer

            1. 5.3.1 Hvor omfattende er kontrol af statisk dokumentation?

        Kontrolniveauet bestemmer omfang og dybde af kontrollen. For uafhængig kontrol og tredjepartskontrol skelnes mellem tre kontrolniveauer:

        • –Minimumskontrol

        • –Udvidet kontrol

        • –Maksimumskontrol.

        Kontrolniveauerne kan internt i organisationer anvendes som inspiration for retningslinjer for egenkontrol.

        Kontrolniveauet fastlægges i B2. Statisk kontrolplan. Det fastlagte kontrolniveau kan omfatte hele bygværket, et konstruktionsafsnit eller specifikke konstruktionsdele. Det er hensigtsmæssigt at vælge et alment kontrolniveau for bygværket som helhed og så specificere afvigelser herfra for udvalgte konstruktionsafsnit og konstruktionsdele eller dokumenter, se tabel 15.

        Tabel 15. Kontrolniveauer som funktion af konstruktionsklasse.

        ID

        Del af statisk dokumentation

        Konstruktionsklasse

        KK1

        KK2

        KK3

        KK4

        A1

        Konstruktionsgrundlag

        Udv.

        Maks.

        Maks.

        Maks.

        A2

        Statiske Beregninger
        1. Statiske Beregninger-bygværk
        2. Statiske Beregninger-Konstruktionsafsnit


        Min.
        Min.


        Udv.
        Udv.


        Maks.
        Udv.


        Maks.
        Maks.

        A3

        Konstruktionstegninger og Modeller
        1. Konstruktionstegninger-bygværk
        2.         Konstruktionstegninger-konstruktionsafsnit


        Min.
        Min.


        Udv.
        Udv.


        Maks.
        Udv


        Maks.
        Maks.

        A4

        Konstruktionsændringer

        Min.

        Udv.

        Udv

        Maks.

        B1

        Statisk Projektredegørelse

        Min.

        Udv.

        Maks.

        Maks.

        B2

        Statisk kontrolplan

        Min.

        Udv.

        Udv.

        Maks.

        B3

        Statisk kontrolrapport

        Min.

        Min.

        Udv.

        Maks.

        Min.: Minimumskontrol, Udv.: Udvidet kontrol, Maks.: Maksimumskontrol.

        Kontrolarbejdet slutter med kontrol af B2. Statisk kontrolplan og dokumentation af denne kontrol.

            1. 5.3.2 Minimumskontrol

        Ved minimumskontrol forstås den mindst mulige kontrol af konstruktionsdele, konstruktionsafsnit eller dokumenter.

        Minimumskontrol omfatter kontrol af:

        • –Dokumenters helhed og konsistens. Er det hele med? Dokumenter gennemses med en samlet vurdering af beskaffenhed, struktur og indhold for øje.

        • –Byggelovgivningskrav og funktionskrav. Er alle krav medtaget og behandlet?

        • –Dokumenters forudsætninger. Er alle forudsætninger overholdt? Hvis ikke: Hvad er konsekvensen?

        • –Dokumentationens dækning. Er alt relevant behandlet? Er alle konstruktionsdele, lastkombinationer, kritiske lasttilfælde og grænsetilstande behandlet? Hvis ikke: Vurdér, om det er kritisk eller blot kritisabelt.

        • –Særlige fokusområder. Er der steder, hvor man undres? Læg en plan for kontrol af disse fokusområder.

        • –Konstruktionens virkemåde. Virker konstruktionen fornuftig? Er alle kræfter ført helt til fundament? Vurdér skønsmæssigt konstruktionens opbygning, statiske virkemåde og de statiske modeller, der er benyttet.

        • –Svigtmuligheder. Er alle svigtmekanismer og kritiske snit identificeret og behandlet?

        • –Konstruktionens dimensioner og statik. Har konstruktionen en rimelig styrke og geometri? Vurdér ved stikprøveudtagning af konstruktionsdele, om størrelsesordner af laster, snitkræfter, reaktioner, styrker, funktionskrav, geometri m.m. virker fornuftige.

        • –IKT-beregninger. Har man tillid til de anvendte IKT-værktøjer? Ser resultaterne fornuftige ud?

        • –Dokumenters håndtering. Har dokumenterne en titel? Er dokumenterne identificerbare og dateret? Er dokumenterne signeret af udarbejderen?

        Ingen del af den statiske dokumentation – bortset fra sekundære konstruktionsdele – bør godkendes og udgives uden at være minimumskontrolleret.

        En særlig udfordring ved minimumskontrollen er at kontrollere dokumentationens dækning, herunder specielt at opdage 'det-der-ikke-er-der'. En nok så nydelig statisk dokumentation kan ved nærmere eftersyn vise sig at mangle helt væsentlige dele. For denne udfordring findes ingen procedure, oversigt eller liste over tjekpunkter, hvorfor kontrollanten er henvist til at danne sig et helhedsindtryk, som er baseret på egen tilgang til materialet. Her spiller kontrollantens erfaring en central rolle.

            1. 5.3.3 Udvidet kontrol

        Ved udvidet kontrol forstås en kontrol, der er udvidet i forhold til minimumskontrollen. Udvidelsen består først og fremmest i, at kontrollen er grundigere, og at der tages et udvidet antal stikprøver af betydning for bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens sikkerhed, og at der er fokus på punkter af særlig risikofyldt karakter.

        Den udvidede kontrol fastlægges i B2.1 Statisk kontrolplan projektering. Særlige risikofyldte punkter bør være beskrevet. Omfang og karakter af den udvidede kontrol afhænger af hvilken del af den statiske dokumentation, der kontrolleres, og fastlægges alt efter bygværkets karakter og konstruktionsklasse.

        I tillæg til elementerne i minimumskontrollen kan følgende retningslinjer for udvidet kontrol anvendes:

        • –A1. Konstruktionsgrundlag: Alle dele kontrolleres.
          Konstruktionen: Konstruktionens opbygning, statiske virkemåde og bygbarhed vurderes. Vurderingen baseres ikke blot på projektets tilgang, men også på kontrollantens egen tilgang til konstruktionens virkemåde. Vurdér, om det projekterede kan udføres, og om det udførte kan forventes at fungere som forudsat. Gennemfør eventuelt egne overordnede ligevægtsbetragtninger på hovedstatikken.

        Prøvninger: Alle væsentlige prøvninger kontrolleres for helhed og konsistens.

        • –A2. Statiske Beregninger: Alle væsentlige beregninger tjekkes for helhed og konsistens, og de anvendte beregningsmodeller vurderes.

        Hovedkonstruktioner samt utraditionelle og komplekse konstruktioner kontrolleres altid fuldt ud.
        Den overordnede statik for alle konstruktionsafsnit kontrolleres. For konstruktionsdele kontrolleres en stikprøve på x % af beregningerne fuldt ud. Kontrollen bør omfatte en vurdering af påvirkninger: Er korrekte lastkombinationer, sikkerhedsfaktorer og kritiske lasttilfælde behandlet? Er størrelsesordner af laster, snitkræfter og reaktioner fornuftige?
        Kontrollen bør desuden omfatte en vurdering af ydeevne: Er anvendte styrkeparametre og sikkerhedsfaktorer korrekte? Er korrekte beregningsmetoder anvendt? Er størrelsesorden af hovedgeometri, tværsnit og samlingselementer fornuftig?
        Alle inddata til IKT-beregninger kontrolleres, og der foretages en stikprøvekontrol af x % af resultaterne udvalgt efter betydning ved hjælp af håndberegninger, overslag eller ved brug af andet IKT-værktøj. Hvis kontrollanten har tillid til det anvendte IKT-værktøj, kan kontrollen begrænses til inddata.
        Prøvninger: Det kontrolleres, at prøvningsresultater er anvendt korrekt.

        • –A3. Konstruktionstegninger og Modeller. Alle tegninger og modeller kontrolleres for helhed og konsistens. Sammenhængen mellem tegninger, modeller og beregninger kontrolleres for væsentlige konstruktionsdele. En stikprøve på x % af væsentlige og forskelligartede konstruktionsdele kontrolleres fuldt ud.

        • –A4. Konstruktionsændringer: Alle væsentlige konstruktionsændringer kontrolleres for helhed og konsistens. Ændringernes betydning vurderes, og en stikprøve på x % af de væsentlige ændringer af væsentlige konstruktionsdele kontrolleres i konstruktionsændringer og på tegninger. B3. Statisk kontrolrapport. Alle væsentlige tilsynspunkter kontrolleres for helhed, konsistens og gennemførelse. Det kontrolleres på en stikprøve på x % af de væsentlige tilsynspunkter, at der er foretaget konsekvensrettelser i den statiske dokumentation, og at rettelserne er korrekte og ikke leder til en mindre sikkerhed end byggeregler og normer foreskriver.

        Der kan fastlægges et hvilket som helst kontrolomfang i projektet, fx 25 %, 50 % eller 75 %.

        I henhold til konstruktionsklassen omfatter udvidet kontrol som minimum:

        • –X = 10 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 1

        • –X = 20 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 2

        • –X = 30 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 3 og 4.

        Der kan specificeres en såkaldt 'successiv kontrol', hvor der først kontrolleres en fastlagt stikprøve. Ud fra udfaldet af denne fastlægges kontrollen af den resterende del. Hvis der ikke findes væsentlig fejl ved stikprøven, udvides kontrollen ikke, men hvis der findes væsentlige fejl ved stikprøven, kan kontrollen skulle udvides til hele dokumentationen.

        Det er den bygværksprojekterende, der fastlægger kontrolomfanget for alle bygværkets dele.

            1. 5.3.4 Maksimumskontrol

        Ved maksimumskontrol forstås en kontrol, der dækker alle relevante forhold af betydning for bygværkets og/eller konstruktionsafsnittenes sikkerhed. Alle forhold kontrolleres fuldt ud. I modsætning til en udvidet kontrol, hvor en specificeret andel kontrolleres fuldt ud, kontrolleres alt fuldt ud ved en maksimumskontrol.

         

        Maksimumskontrol er også kendt som 'systematisk kontrol' eller '100 % kontrol'.

        Specielt ved anvendelse af større modellerings- og simuleringsværktøjer bør det sikres, at der er udført verifikationer ved hjælp af håndberegninger eller brug af andre IKT-værktøjer. De supplerende analyser bør have et sådant omfang, at det på overslagsniveau er sikret, at resultater er af den rigtige størrelsesorden.

        Maksimumskontrol kan være risikofyldt og vanskelig at opnå i praksis, da gentagne kontroller indebærer risiko for, at kontrollantens opmærksomhed svækkes, og der derved alligevel overses betydende forhold. Dette bør der være opmærksomhed om ved planlægning af kontrollen.

        1. 5.4 Planlægning af kontrol

            1. 5.4.1 Kontrolplan

        Uafhængig kontrol og tredjepartskontrol af den statiske dokumentation planlægges, og der udarbejdes B2.1 Statisk Kontrolplan Projektering, se afsnit 3.3.2, Indhold af B2.1 Statisk kontrolplan projektering. Kontrollen skal være dækkende for kravene i Anneks B4 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a).

        Kontrolplanen kan enten være specifik og omfatte en række navngivne kontrolpunkter med angivelse af den ønskede kontrol; eller kontrolplanen kan være mere generel og blot specificere kontrolniveauer og nogle kontrolprincipper.

        Krav til kontrol af udførelse må ikke angives i generelle vendinger, men skal være specifik og målbar, således at kontrollens opfyldelse kan dokumenteres. Kontrolplanen kan være en database eller have form som et skema.

            1. 5.4.2 Assistance til kontrol

        Kontrollanten kan lade dele af kontrollen gennemføre af medkontrollanter, for eksempel hvis:

        • –Kontrollanten ikke selv besidder den fornødne kompetence inden for et speciale,

        • –Kontrolomfanget gør det umuligt at gennemføre kontrollen inden for en tidsplan, der står i forhold til det aftalte kontrolarbejde,
          eller

        • –Kontrollen omfatter aktiviteter, der hensigtsmæssigt kan løses af andre, fx parallelberegninger eller talkontrol.

        Hvis kontrollanten ikke selv gennemfører alle dele af kontrollen, skal kontrollanten planlægge, følge op på og dokumentere medkontrollanters virke. Hvis assistancen opnås ved delegering inden for kontrollantens egen organisation, kan planlægning, opfølgning og dokumentation følge dennes system for kvalitetsstyring. Hvis organisationen ikke har et dokumenteret system for kvalitetsstyring, skal plan og opfølgning for kontrollantens og medkontrollanters virke fremgå af kontroldokumentationen.

        Ved valg af medkontrollanter må kontrollanten være opmærksom på krav til medkontrollanters kompetence, jf. afsnit 5.2.5, Kontrollanten.

        Kontrollens organisering, forløb, medkontrollanters virke samt kontrollantens eget virke beskrives og dokumenteres i en kontrolredegørelse, som udarbejdes af kontrollanten selv, og som for eksempel kan indgå i B1. Statisk Projektredegørelse eller udgøre et særskilt dokument. Medkontrollanters assistance til kontrollen flytter ikke ansvaret for kontrollen væk fra kontrollanten, og denne kontrollerer og godkender kontroldokumentationen, se figur 15.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2.udg. nye figurer\Anv223-2.udg.-Figur15.eps

        Figur 15. Kontrollanten kontrollerer medkontrollanters arbejde og godkender deres kontroldokumentation. Kontrollanten udformer en redegørelse for medkontrollanters virke.

        1. 5.5 Gennemførelse af kontrol

            1. 5.5.1 Kontrollens genstand

        En kontrols genstand omfatter både form og indhold, dvs. henholdsvis kontrol af den statiske dokumentation og kontrol af de bærende konstruktioner.

        Det er nyttigt at skelne mellem disse genstande for kontrollen for ikke at forveksle kvalitet af dokumentationen med kvalitet af de bærende konstruktioner, som dokumentationen omhandler. En sund bærende konstruktion kan være dårligt dokumenteret, ligesom en komplet og imponerende statisk dokumentation kan dække over en usund, bærende konstruktion, der ikke opfylder krav til ydeevne og funktion.

        Gennemførelse af kontrol af dokumentation og kontrol af konstruktion vil forløbe forskelligt på grund af kontrolgenstandenes forskellige karakter.

            1. 5.5.2 Kontrol af dokumentation

        Kontrol af dokumentationen består i at vurdere, om den statiske dokumentation er relevant, tilstrækkelig og har en acceptabel kvalitet.

        Ved kontrol af dokumentation kan der anvendes følgende fremgangsmåde:

        • –Få et overblik over projektmaterialet. Hvad består det af? Mangler der noget, eller er der overlappende dele? Er det forståeligt, eller må man opgive, fordi det er ulæseligt?

        • –Tjek, at det er den rigtige dokumentation, og at den er komplet. Er alle dokumenter og IKT-modeller til stede? Er det den rigtige version? Mangler der sider, tegninger, filer?

        • –Hvis udførelsen er tilendebragt: Svarer dokumentationen til det udførte? Hvis nej: Skaf den!

        • –Tjek, om dokumentationen er konsistent – dokumentfortegnelser, indholdsfortegnelser, henvisninger, referencer m.m.

        • –Tjek, at dokumentationens metadata er fyldestgørende. Dokumenttitler, udgiver, datering, projekt-ID, målestoksforhold for tegninger, fortolker for digitale modeller m.m.

        • –Er dokumentationen underskrevet?

        • –Vurder materialet i sin helhed. Kan man have tillid til materialet? Varierer det meget i kvalitet? Svarer det til forventningerne og normal praksis?

        • –Vurder, om beregningerne er i orden: metoder, modeller, forudsætninger, nøjagtighed m.m.

        • –Vurder, om A3. Konstruktionstegninger og Modeller er i orden. Er tegningerne forståelige og læsbare? Henviser de til hinanden, så man kan se, hvor snit er taget m.m. Er målestok, signaturer og noter entydige?

            1. 5.5.3 Kontrol af konstruktion

        Kontrol af konstruktionen består i at vurdere, om den projekterede, bærende konstruktion opfylder sin funktion og har den foreskrevne sikkerhed i henhold til byggeregler og opfylder de stillede funktionskrav.

        Ved kontrol af konstruktionen kan der anvendes følgende fremgangsmåde:

        • –Få et overblik over konstruktionen og vurder den i sin helhed, opbygning, principper for virkemåde m.m.

        • –Vurder den overordnede statiske model. Kraftforløb, hvordan føres kræfter til fundament, stabilitet i plan og rum m.m.

        • –Vurder grænseflader: Grænseflader til omgivelser, grænseflader mellem statisk selvstændige dele af bygværket eller grænseflader til andre konstruktionsafsnit m.m.

        • –Vurder de enkelte konstruktionsdele. Fungerer de selvstændigt og i forhold til helheden? Er brud- og anvendelsesgrænsetilstande dokumenteret, er dimensioner fornuftige? Ved udvidet kontrol, udtages der stikprøver og regnes efter på overslagsniveau.

        • –Vurder samlinger. Kan de virke som tænkt?

        • –Vurder bygbarhed. Kan konstruktionerne udføres, så de kan virke som tænkt? Er logistikken i montagen mulig? Er forudsætninger om tolerancer og materialeegenskaber realistiske?

        • –Vurder prøvningsresultater og det acceptable i afvigelser. Svarer det prøvede til det projekterede? Ser prøvningsresultaterne fornuftige ud?

        • –Gentag vurderingen af konstruktionen i sin helhed for robusthed, risici, dimensioner, materialer m.m.

        • –Find de svage led. Er der steder, hvor man undres? Hvis ja: Tag stilling til metode og omfang for en nærmere undersøgelse af 'de svage led'. Disse kan for eksempel omfatte: Anvendes utraditionelle eller komplicerede konstruktionsprincipper? Anvendes nye materialer eller konstruktionsdele? Anvendes utraditionelle udførelsesmetoder?

        • –Hvis der konstateres alvorlige afvigelser eller fejl, udvides kontrollens omfang.

            1. 5.5.4 Forløbet af kontrol

        Det kan være en god idé at have en skematik for dokumentation af kontrollen og løbende notere observationer, afvigelser, forslag til handlinger og lignende.

        En kontrol kan have følgende forløb:

        • –Start med en hurtig skimning af dokumentationen og konstruktionen for at få et overblik.

        • –Gennemfør kontrollen systematisk i henhold til de foreskrevne kontrolniveauer. Udform kontroldokumentationen successivt, så B2. Statisk kontrolplan opbygges undervejs.

        • –Læs nu materialet forfra igen, men med større hast og bedre overblik. Man ser ofte forhold, som ved første gennemlæsning ikke fangede opmærksomheden.

        • –Dokumentér kontrollen i B2. Statisk kontrolplan, se afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.

        Kontrollen bør konkluderes i en overordnet betragtning om den kontrollerede konstruktion og dokumentation, fx 'God og fyldestgørende dokumentation', 'En dokumentation af noget svingende kvalitet, hvor især…', 'God og sikker konstruktion', 'En konstruktion med væsentlige statiske svagheder' eller lignende, således at det tydeligt fremgår, om den statiske dokumentation er i orden.

            1. 5.5.5 Kontrol af IKT-beregninger

        Kontrolmetoder for IKT-beregninger

        Kontrol af IKT-beregninger omfatter altid en kontrol af om det anvendte IKT-værktøj er egnet til opgaven. En sådan kontrol omfatter en vurdering af, om:

        • –IKT-værktøjets anvendelse til opgaven ligger inden for dets forudsætninger

        • –IKT-værktøjets metoder og algoritmer er egnede til opgaven

        • –Leverandøren af IKT-værktøjet er anerkendt og eventuelt certificeret

        • –Udbredelsen af IKT-værktøjet i sig selv indgyder tillid til programmet.

        Dertil kan der alt efter kontrolplanens specifikationer knyttes tre metoder for kontrol af IKT-beregningerne:

        • –Proceskontrol

        • –Resultatkontrol

        • –Parallelberegning.

        Proceskontrol

        Proceskontrol kan omfatte kontrol af for eksempel:

        • –IKT-installationen med hensyn til både hardware og software, kompatibilitet og version af benyttede moduler, fejlmeldinger.

        • –Beregningsmodellens egnethed, refleksion af konstruktionens virkemåde, randbetingelser, understøtninger, inddeling i beregningsenheder og -elementer (FEM).

        • –Inddata og disses enheder, programmets antagelser om default-værdier i tilfælde af mangelfulde inddata, lasttilfælde.

        • –Dataoverførsel mellem beregningsmoduler, forudsætninger om dataformat og enheder.

        • –Mellemresultater. Ser de fornuftige ud? Er randbetingelser opfyldt?

        Proceskontrol er aktuel, hvor den digitale model og/eller de omhandlede beregninger og simuleringer er så komplekse, at det er svært eller umuligt at kontrollere resultatet. Det kan for eksempel være tilfældet ved beregning af dynamiske forhold, fx brand-/temperaturudvikling, ved fordeling af snitkræfter i en mange gange statisk ubestemt konstruktion, eller hvor uddata ikke lader sig fremstille på en overskuelig måde.

        Resultatkontrol

        Resultatkontrol kan omfatte kontrol af for eksempel:

        • –Uddata og disses enheder, resultater i ligevægt, ligevægt i laster og reaktioner, opfyldelse af randbetingelser, singulære punkter.

        • –Layout af konstruktioner og konstruktionsdele, dimensioner på resulterende konstruktioner, konsistens i resultater.

        • –Systemtekniske meldinger om resultatets gyldighed eller begrænsninger.

        Erfaringsmæssigt kan samlinger volde særlige risici, og en særlig opmærksomhed bør i kontrollen rettes mod de samlinger, der er afgørende for konstruktionernes virkemåde og robusthed.

        Resultatkontrol er aktuel, hvor den digitale model og/eller de omhandlede beregninger og simuleringer er så tilpas enkle, at det er muligt at kontrollere resultatet. Det vil være tilfældet, hvor beregningsalgoritmer kan følges systematisk, fx ved beregning af statisk bestemte systemer, hvor uddatamængden er overskuelig, eller data kan fremstilles på en grafisk overskuelig måde.

        Parallelkontrol

        Parallelkontrol består i helt eller delvist at gennemføre en selvstændig og uafhængig parallelberegning af samme statiske forhold. Det kan være at gennemføre parallelberegningen i et andet IKT-miljø, dvs. på anden installation og med et andet IKT-værktøj. Ofte vil det kunne klares med manuelle eller semi-automatiske overslagsberegninger til støtte for en resultatkontrol.

        Tredjepartskontrol i konstruktionsklasse 4 vil ofte omfatte en parallelkontrol, fordi det ikke er muligt at gennemføre en proceskontrol. Kravene til kontrolniveau gør det ofte umuligt i praksis at gennemføre en resultatkontrol.

            1. 5.5.6 Kontrol af dokumentation fra afsnitsprojekterende

        Dokumentation fra afsnitsprojekterende, fx tegninger og beregninger af ydeevne, kontrolleres som specificeret af den bygværksprojekterende med et kontrolniveau svarende til tabel 15. Den bygværksprojekterende kontrollerer grænseflader mellem bygværk og konstruktionsafsnit og indbyrdes mellem konstruktionsafsnittene samt kontrollerer, at dokumentation af konstruktionsafsnit er kontrolleret, og kontrollen dokumenteret, herunder at der er fulgt op på afvigelser fundet ved kontrollen, se afsnit 1.4.2, Hvilke konstruktionsdele skal dokumenteres?

        Leverandører af konstruktionsdele eller hele konstruktionssystemer optræder almindeligvis som afsnitsprojekterende og vil ofte medlevere dokumentation, som er udarbejdet til et generelt formål. Kontrollanten må være opmærksom på, om dokumentationen er tilpasset den aktuelle anvendelse af de leverede konstruktionsdele, men i øvrigt kontrollere sådanne leverandørberegninger på linje med dokumentation fra alle andre afsnitsprojekterende. En særlig opmærksomhed må tilskrives kontrol af IKT-beregninger fra leverandører, herunder dokumentation af forudsætninger og beregningsmetoder, se afsnit 5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger.

            1. 5.5.7 Gennemførelse af tredjepartskontrol

        Tredjepartskontrol gennemføres som anden kontrol til det aftalte niveau og i det aftalte omfang.

        Tredjepartskontrol i henhold til Appendiks B4 i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a) skal omfatte den statiske dokumentation i sin helhed. Tredjepartskontrollanten fastlægger kontrollen og dennes omfang, så tredjepartskontrollanten fuldt ud kan indestå for, at kontrollen er gennemført på forsvarlig vis og i overensstemmelse med de regler og anvisninger, der gælder for kontrollen. Der kan således ikke pålægges tredjepartskontrollanten restriktioner i kontrollens gennemførelse, der kan give begrænsninger i kontrollens metoder eller omfang. Hvis tredjepartskontrollanten ikke mener at kunne løse opgaven tilfredsstillende, meddelles dette til både bygherre og bygningsmyndighed.

        1. 5.6 Dokumentation og opfølgning af kontrol

            1. 5.6.1 Registrering af afvigelser

        Ved kontrollen registreres afvigelser fra grundlag, forventninger, regler og krav. Det vurderes, om afvigelserne har en sådan karakter og størrelse, at det er nødvendigt, at der gennemføres ændringer.

        Afvigelserne registreres i en kontroldokumentation, der indsættes i B3.1 Statisk kontrolrapport-projektering. Kontroldokumentationen indeholder som minimum oplysninger om:

        • –Det kontrollerede, fx dokument-ID, titel og version.

        • –Kontrollanten, fx navn, titel og organisation.

        • –Kontrollen, fx dato for kontrollen, kontroltypen og kontrolniveauet.

        • –Kontrollens resultat, fx en liste over kontrolpunkter med angivelse af kontrolresultatet.

        Kontrollens resultat dokumenteres for de væsentligste kontrollerede forhold kaldet ’kontrolpunkter’. Det kan være hensigtsmæssigt at dokumentere kontrollen i skemaform, hvor der for hvert kontrolpunkt angives:

        • –Unik ID.

        • –Reference til objektet for kontrollen, fx kapitel, afsnit, sidenummer og/eller konstruktionsdel.

        • –Kontrollens resultat, fx:
          - Beskrivelse af, hvad der er fundet ved kontrollen, fx inkonsistente forhold eller regnefejl.
          - Angivelse af om kontrolpunktet er fundet i orden, eller om der er tale om en afvigelse, fx typiseret som 'mangel', 'fejl', ’ej dokumenteret’, 'ej læseligt' eller 'uhensigtsmæssigt'.
          - Ved afvigelse kan kontrollantens anbefalede korrektion og handlinger anføres, fx ’bør uddybes’, ’bør omprojekteres’ eller ’bør omberegnes’.

        • –Udarbejderens kommentar, når kontrollen er afsluttet.

        I praksis vil der ofte kunne arbejdes direkte i en digital udgave af det dokument, der kontrolleres, og dér anvende IKT-værktøjets faciliteter til korrektur og kommentering, se fx eksempler på anmærkninger i Bilag H til SBi-anvisning 246, Granskning af byggeprojekter (Aagaard et al., 2014). Det kontrollerede dokument indgår som selvstændigt dokument i kontroldokumentationen.

        De ovenfor anførte oplysninger om kontrollanten og kontrollen skal klart fremgå af dokumentet. For kontrol af større dokumenter, fx omfattende statiske beregninger eller tegninger med mange planer og snit, kan oplysninger om kontrollanten og kontrollen angives for hver kontrolleret del med en fast signatur.

        Hvis kontrollen er gennemført på papirdokumenter, indscannes disse og arkiveres sammen med den øvrige kontroldokumentation.

        Hvis der er fundet mange afvigelser, kan kontrollanten anbefale fornyet kontrol efter, at udarbejderen har udført de fornødne ændringer som følge af den første kontrol.

            1. 5.6.2 Konsekvenser af afvigelser

        De projekterende gennemgår B3.1. Statisk kontrolrapport-projektering og beslutter, om de noterede afvigelser giver anledning til omprojektering eller ændringer i den statiske dokumentation.

        De projekterende kan med fordel anføre beslutning og eventuelle aktioner for den enkelte afvigelse. Hvis den projekterende ikke er enig i kontrollantens afvigelser eller vælger ikke at følge kontrollantens eventuelle råd om omprojektering eller justering af den statiske dokumentation, kan det for senere brug være hensigtsmæssigt at dokumentere dette i et særskilt notat.

        Det vil aldrig være kontrollantens opgave at følge op på, om de projekterende tager konsekvenser af afvigelser noteret under kontrollen. Kontrollanten bør ikke signere projektmateriale, idet dette, i det tilfælde at de projekterende vælger ikke at følge kontrollantens eventuelle råd om for eksempel omprojektering eller justering af den statiske dokumentation, kan misforstås som en accept af projektmaterialet.

        De projekterende justerer eventuelt den kontrollerede statiske dokumentation og udgiver den ændrede dokumentation, se afsnit 4.3, Styring og identifikation.

            1. 5.6.3 Opfølgning på konsekvenser af afvigelser

        Som opfølgning på kontrollen forelægger de projekterende konsekvenser af afvigelser for kontrollanten.

        Kontrollanten kontrollerer, at kontrolrapporten er forstået af de projekterende, og at deres påtænkte konsekvenser heraf er relevante og tilstrækkelige. Hvis kontrollanten ikke finder de planlagte konsekvenser relevante og tilstrækkelige, erklæres dette i et bilag til kontrolrapporten.

        Hvis der efter kontrollantens opfattelse er foretaget en væsentlig omprojektering eller justering af den statiske dokumentation, efterkontrollerer kontrollanten den reviderede dokumentation på samme måde som ved den første kontrol.

        Dokumentation for efterkontrol indarbejdes i B3.1 Statisk kontrolrapport-projektering, og kontrolarbejdet slutter hermed.

        1. 6.1 Formål med kontrol af udførelse

            1. 6.1.1 Formål

        Kontrol af udførelse af de bærende konstruktioner skal ”(… ) medvirke til at sikre overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte, herunder at materialer og produkter samt deres indbygning svarer til det forudsatte”, i henhold til Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a)

        Byggeprocesser, dokumenter, den udførte konstruktion og andre projektresultater kontrolleres for at sikre, at kvaliteten svarer til forventningerne, byggeregler og bygherrens krav. Ved kontrollen registreres og dokumenteres afvigelser fra grundlag, forventninger, regler og krav.

        Kontrol af udførelse medvirker til at sikre, at:

        • –Konstruktionerne opfylder krav til sikkerhed og anvendelse.

        • –Det udførte byggeri er tilstrækkeligt dokumenteret i B2.2 Statisk kontrolplan udførelse og B3.2 Statisk kontrolrapport udførelse.

        • –Uklarheder i udførelsesgrundlaget er afklaret før udførelse.

        • –De projekterende er informeret om afvigelser under udførelsen og har taget stilling til de statiske konsekvenser heraf.

        Efter udførelse dokumenteres dette, såvel det udførte som dokumentationen kontrolleres, og efter en eventuel justering heraf godkendes dette.

        Den perfekte bærende konstruktion eller den fuldstændige statiske dokumentation findes ikke. Det er derfor ikke kontrollens formål at påpege alle afvigelser, men i stedet at fokusere på væsentlige afvigelser under udførelsen.

            1. 6.1.2 Kontrollens genstand

        Kontrollens genstand er både den bærende konstruktion, der er resultatet af udførelsen, og dokumentationen for den udførte konstruktion, inklusiv beskrivelser, billeder, modeller eller lignende.

        Denne kontrol benævnes 'resultatkontrol' og vil normalt være tilstrækkelig, hvis konstruktionen er overskuelig og tilgængelig. Ved større konstruktioner eller hvor de enkelte konstruktionsdele er komplekse eller svært tilgængelige kan det i praksis være umuligt at gennemføre en resultatkontrol, og kontrollanten er da henvist til at udføre supplerende kontroller tidligere i produktionen eller gennemføre en proceskontrol.

        Ved 'proceskontrol' forstås kontrol af en arbejdsproces. Proceskontrollen vil for eksempel kunne bestå i auditering af arbejdsgange i henhold til et kvalitets-styringssystem eller ved kontrol af en stikprøve af arbejdsgange. For auditering af arbejdsgange i henhold til et beskrevet kvalitetsstyringssystem henvises til DS/EN ISO 19011 (Dansk Standard, 2012b).

        Kontrol af udførelse omfatter, jf. Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a), kontrol af genstande som illustreret i tabel 16:

        • –Grundlag for udførelsen

        • –Dokumentation af produkter og materialer

        • –Produkter og materialer

        • –Udvalgte forhold under produktion og montage

        • –Udførelsesdokumentation.

        Tabel 16. Kontrollens genstand, eksempler.

        Beskrivelse

         

         

        Eksempler

         

         

        Grundlag for udførelsen

        tegninger

        Arbejdsbeskrivelser

         

         

         

        Dokumentation af produkter og materialer

        Produktbeskrivelser

        Ydeevnebeskrivelser

        Mærkninger

         

         

         

        Produktion og montage

        Geometri

        Tolerancer

        Anvendelse

        Opbevaring

        Indbygning

         

         

        Udførelsesdokumentation

        Udførelsesjournal

        Kontroljournal

        Billeddokumentation

        1. 6.2 Kontrollens karakter

            1. 6.2.1 Almen kontrol

        Almen kontrol af konstruktioners udførelse er i Anneks B5, pkt. B5.2, i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a) defineret som kontrol i henhold til reglerne i Eurocode 2-9, inklusiv tilhørende nationale annekser samt tilknyttede udførelsesstandarder og nationale applikationsdokumenter; se disse.

            1. 6.2.2 Særlig kontrol

        Formål med særlig kontrol

        Særlig kontrol af konstruktioners udførelse er defineret som en kontrol af udførelse af ”(…) konstruktioner, konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele, som er særligt vanskelige at udføre eller særligt væsentlige for bygværkets funktion, sikkerhed eller holdbarhed,” i henhold til Anneks B5, pkt. B5.3, i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a)

        Formålet med den særlige kontrol er at have fokus på de forhold, der udførelsesmæssigt er af afgørende betydning for konstruktionernes sikkerhed. Dette skal ses i relation til, at de almene kontroller specificeret i udførelsesstandarderne knyttet til materialenormerne, sikrer den fornødne kvalitet af de alment forekommende konstruktioner.

        Hvornår skal der laves særlig kontrol?

        Hvornår der skal laves særlig kontrol beror på en konkret vurdering i hvert enkelt projekt.

        Særlig kontrol er ikke almen kontrol og skal kun specificeres i særlige tilfælde, hvor den almene kontrol skønnes utilstrækkelig i forhold til kontrollens formål, se afsnit 6.1.1, om formål med kontrol af udførelse.

        Der skal laves særlig kontrol, når det vurderes, at forholdene omkring konstruktionen og udførelse har stor betydning. Det følgende er eksempler på forhold, hvor risikobehæftede udførelsesforhold kan lægges til grund for en særlig kontrol:

        • –Særligt betydningsfulde konstruktioner, hvor en korrekt udførelse er afgørende for forudsætningerne for den statiske virkemåde.

        • –Utraditionelle konstruktioner, hvor den udførende ikke er fortrolig med udførelsen.

        • –konstruktionsdele, hvis udførelse er særlig vanskelig, herunder grænseflader mellem materialer eller arbejder/entrepriser.

        • –Gentagen udførelse i større omfang, fx serieproduktion.

        • –Konstruktionsdele, hvor inspektion ikke er mulig i det færdige bygværk.

        • –Betydningsfulde grænseflader mellem mange leverandører af konstruktionsdele eller konstruktionsafsnit.

        Særlig kontrol af udførelse gennemføres, hvis blot et af de risikobehæftede udførelsesforhold er gældende.

        En særlig opmærksomhed på behov for kontrol må gives til situationer, hvor et eller flere af de ovenstående risikobehæftede udførelsesforhold optræder samtidig, hvilket ofte kan være tilfældet i praksis. En skærpet opmærksomhed må gives til situationer, hvor særligt betydningsfulde konstruktioner, jf. ovenstående, samtidig er behæftet med risiko for et af de andre nævnte forhold, fx hvor en særligt betydningsfuld konstruktionsdel er vanskelig at udføre og inspicere, se i øvrigt afsnit 6.4.2 om planlægning af særlig kontrol.

        Særlig kontrol kan også være relevant i andre tilfælde end ovenstående risikobehæftede udførelsesforhold beroende på den aktuelle konstruktion og påtænkte udførelse.

        Særlig kontrol af udførelse kan omfatte kontrol af udførelse af enhver konstruktionsdel uanset mærkning eller certificering.

        Der udføres kun særlig kontrol for konstruktioners udførelse i konstruktionsklasse 2-4.

        Bygherre eller bygningsmyndighed kan stille supplerende krav til risikobehæftede forhold, der måtte kræve særlig kontrol. Den bygværksprojekterende sikrer, at disse indskrives i B2.2 Statisk kontrolplan – udførelse.

        Særligt betydningsfulde konstruktionsdele

        Særligt betydningsfulde konstruktioner kan for eksempel være dele af en hovedkonstruktion med store snitkræfter, vigtige og følsomme stabiliserende konstruktionsdele, konstruktionsdele med store spænd eller konstruktionsdele, der har en afgørende indflydelse på sikring af robusthed; fx nøgleelementer, jf. Anneks E i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a) og nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2013a).

        Korrekt udførelse er afgørende for forudsætningerne for den statiske virkemåde, fx ved:

        • –Placering af efterspændt hovedarmering i en hovedkonstruktion af insitu-støbt beton.

        • –Udstøbning af særlige fuger mellem elementer ved store udkragede konstruktioner.

        • –Understøbning af betydningsfulde og hårdt påvirkede pendulsøjler af beton.

        • –Vederlag for bjælker, buer eller gitre med store spænd.

        I specielle tilfælde kan hele konstruktionen være særligt betydningsfuld, fx ved store udkragede konstruktioner eller kabelkonstruktioner, hvor hele konstruktionens stabilitet er afhængig af hovedkablers styrke. Den projekterende skal imidlertid være påpasselig med ikke at udpege hele konstruktionen som særlig, da dette blot løfter kontrolniveauet generelt og ikke sikrer en særlig opmærksomhed på de vigtigste forhold for den aktuelle konstruktion.

        Selvom en konstruktion ikke er ’særligt betydningsfuld’ kan den godt have betydning for konstruktionens sikkerhed på en anden måde, fx i forhold til svigt af en lokal del af konstruktionen eller for konstruktionens funktion og nedbrydning på længere sigt.

        Særligt betydningsfulde konstruktioner kan også være midlertidige og afstivende konstruktioner, hvor en korrekt udførelse er afgørende for den færdige permanente konstruktions virkemåde, fx stabilitet af støbeforme eller stilladser og montering af afstivninger mod kipning af slanke bjælker af træ eller stål. Eksempel: Korrekt placering af skrå kipafstivning på slankt, trykpåvirket rammehjørne af stål i hal.

        Utraditionelle konstruktioner

        Ved utraditionelle konstruktioner forstås konstruktioner, der er ingen eller kun kort og begrænset erfaring med udførelsen.

        Erfaring med en konstruktionstypes udførelse øges med tiden, hvis den finder almen udbredelse. Ved vurdering af erfaring med en konstruktionstype skelnes mellem den udførendes erfaring og byggebranchens erfaring som sådan. Ved den udførendes erfaring forstås den erfaring, som den enkelte udførende organisation og dens medarbejdere har med den pågældende konstruktionstype. Ved byggebranchens erfaring forstås den erfaring, som byggebranchen i Danmark skønnes at have med konstruktionstypens udførelse i almindelighed.

        Det utraditionelle kan bestå i, at konstruktionen som sådan er utraditionel og derfor kræver opmærksomhed på områder, som der er ingen eller kun kort erfaring med. Det utraditionelle kan også bestå i, at udførelsen af en ellers kendt konstruktionstype er utraditionel, og for eksempel kræver materialer, udførelsesmetoder eller -værktøj, som der er ingen eller kun kort erfaring med.

        Utraditionelle konstruktioner, som fx er baseret på nye teknologier og udførelsesmetoder, jf. BR18, kap. 26, § 488, hvor den udførende ikke har erfaring med udførelsen, vil i Danmark almindeligvis være for eksempel:

        • –Insitu-efterspændte konstruktioner af præfabrikerede elementer, hvor metoden til efterspænding kræver erfaring.

        • –Insitu-støbning af store volumener højstyrkebeton, hvor kontrol af temperaturudvikling kræver erfaring for at undgå revneudvikling

        • –Insitu-støbning af store tynde skalkonstruktioner af beton

        • –Montering eller samling af stålkonstruktioner, hvor erfaring med korrekt tilspænding af boltesamlinger er afgørende for friktionssamlingers virkemåde.

        Der kan anvendes samme kriterier for erfaring som angivet afsnit 1.2.6 for projekterendes erfaring.

        En udførende kan dokumentere opfyldelse af kriterier for egen erfaring gennem referencer til egne projekter, hvor konstruktionstypen er anvendt, og hvortil der er opnået ibrugtagningstilladelse. Dokumentation af opfyldelse af kriterier for byggebranchens erfaring kan ske ved reference til byggerier, hvor konstruktionstypen er anvendt, og hvortil der er opnået ibrugtagningstilladelse.

        Vanskelig udførelse af konstruktionsdele

        Ved særlig vanskelig udførelse af konstruktioner forstås udførelse, som er vanskelig i forhold til almindelig praksis samt normalt anvendte metoder og værktøjer.

        En udførelse vil almindeligvis være vanskeligere, jo mere kompleks den er.

        Udførelsen kan for eksempel være særligt vanskelig på grund af:

        • –Kompleks geometri, hvor mange forhold skal gå op på én gang, fx afstande eller rumlige forhold. Eksempel: Samtidig montage af to dele af 3-charniers ramme.

        • –Trange adgangsforhold for konstruktionsdele eller arbejdets udførelse med almindeligt værktøj. Eksempel: Montage af konstruktionsdel bag anden konstruktionsdel, hvor montageværktøjs anlæg på emne er vanskelig at kontrollere.

        • –Overholdelse af små udførelsestolerancer, hvor overholdelse kræver særlig opmærksomhed eller særlige måleinstrumenter. Eksempel: Små vederlag for nøgleelementer i hovedkonstruktion.

        • –Grænseflader mellem konstruktionsmaterialer, som skal sikres samvirken. Eksempel: Kompositkonstruktioner.

        Udførelse kan også være særligt vanskeligt, hvis den:

        • –Kræver store stilladser eller komplekse støbeforme.

        • –Kræver mange koordinerede del-udførelser, der er afhængige af hinanden eller kræver udførelse i en bestemt rækkefølge, fx ’næsten-samtidig-montage af konstruktionsdele og samlingsdele, rensning og tilspænding eller udførelse af forankringer for udkragede konstruktionsdele førend videre montage af efterfølgende elementer.

        • –Tager lang tid, og hvor processen skal styres og kontrolleres undervejs, fx korrekt udtørring af våde arbejdsprocesser førend videre udførelse kan finde sted.

        • –Kræver koordinering af flere aktørers bidrag, fx hvor flere leverandører skal samarbejde om samtidig eller successiv montage af hver sine konstruktionsdele.

        Gentagen udførelse

        Ved gentagen udførelse forstås gentagelse af en arbejdsproces i et større omfang enten inden for projektets rammer eller som en del af en større serieproduktion til lager.

        Hvornår en arbejdsproces gentages i et større omfang, må vurderes i hvert enkelt tilfælde og vil bero på risiko for gentagelse af fejl, ophobning af fejl eller risiko for menneskelige fejl på grund af repetitionens vanedannende karakter.

        En gentagen udførelse kan for eksempel være:

        • –Produktion af konstruktionsdele i større serier, enten til det konkrete projekt eller til markedet som sådan, fx betonelementer, stålrammer til haller, træspær eller altankonstruktioner.

        • –Montage af mange ens konstruktionsdele.

        • –Mange efterfølgende opstillinger af stilladsers og forme til insitu-støbning af betonkonstruktioner og opførelse af murværk.

        Mange konstruktionsdele vil i praksis være baseret på gentagen produktion på fabrik. Den særlige kontrol kan her bestå i en kontrol af overholdelse af kvalitetsstyringssystemet for produktionen samt stikprøvekontrol af udvalgte forhold ved konstruktionsdelene. Den særlige kontrol kan med fordel ligge tidligt i rækken af gentagelser, for at undgå gentagelser af systematiske fejl. Hvornår en udførelse kan anses for at være af en karakter og gentagen i et omfang, der kan lægges til grund for en særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde især set i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse, og en vurdering af hvad der er dækket af den almene kontrol.

        Vanskelig inspektion af konstruktionsdele

        Ved vanskelig inspektion af konstruktionsdele og deres udførelse forstås situationer, hvor hensigtsmæssig kontrol er besværliggjort af adgangsforhold eller at inspektionen i sig selv er vanskelig. Vanskelige adgangsforhold kan for eksempel være:

        • –Samlinger eller konstruktionsdele helt eller delvist skjult bag andre konstruktionsdele eller installationer.

        • –Materialer helt dækket af andre materialer, fx indstøbt armering, eller konstruktionsdele beklædt med brandisolering, facadebeklædning eller tagdækning

        • –Detaljer i samlinger, som er skjulte ved færdig montage, fx svejsesømme ved meget tykke endeplader på stålprofiler eller tilstand af særlige betonelementers vederlagsforhold.

        • –Højt, dybt eller yderligt placerede konstruktionsdele, som er vanskelige at opnå adgang til, fx konstruktioner i jord eller konstruktioner for enden af udkragede konstruktioner.

        Den særlige kontrol skal ved vanskelige adgangsforhold gennemføres på et tidspunkt i udførelsen, hvor adgangen er mindre vanskelig end senere, og derved sikre, at usikkerhed om udførelsens kvalitet kan elimineres ved kontroldokumentation, som ellers ikke ville kunne tilvejebringes, fx ved fotodokumentation.

        I yderste konsekvens kan man være henvist til at kontrollere arbejdsprocessen og ikke resultatet af arbejdet. Situationen kan da minde lidt om samme problem, som ved kontrol af komplekse beregninger ved anvendelse af IKT-værktøjer, jf. afsnit 5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger.

        Situationer, hvor inspektioner i sig selv er vanskelige, opstår hvor det ved den almene kontrol er vanskeligt med almindelige enkle kontrolmetoder at konstatere om udførelsen er korrekt, fx fordi en nødvendig og tilstrækkelig kontrolmetode i sig selv er kompleks, kræver særlige instrumenter, tager lang tid eller kræver stor nøjagtighed. Det kan for eksempel være ved:

        • –Udtørring af vådt udførte materialer som forudsætning for den videre udførelse (tørre-veje-metode), fx mørtler eller insitu-støbt beton.

        • –Kontrol af limede samlingers styrkeudvikling, fx ved sammenlimning eller store indlimede ankre.

        • –Kontrol af skjulte samlinger med låsemekanismer, som er svære at inspicere uden særlig opmærksomhed.

        Hvornår en inspektion er så vanskelig, at der må gennemføres en særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, især set i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse samt de udførendes og kontrollanters erfaring med pågældende inspektionsmetode, og hvad der er dækket af den almene kontrol.

        Grænseflader mellem mange leverandører

        I byggeprojekter, hvor mange leverandører bidrager med indbyrdes afhængige konstruktionsdele, kan grænseflader mellem leverancerne have betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelse. Sådanne grænseflader kan være fysiske grænseflader i samlinger mellem konstruktionsdele eller logistiske grænseflader mellem leverancerne, fx:

        • –Geometriske tolerancer i samlinger, hvor manglende overholdelse af forudsætninger kan medføre reduktion af sikkerhed.

        • –Samvirken af konstruktionsdele i samlinger, hvor overførelse af kræfter med samtidig optagelse af bevægelser er vigtig for konstruktionens integritet.

        • –Materialeegenskaber ved lang tids kontakt mod hinanden, fx hvor korrosion eller for stor/lille friktion kan kompromittere konstruktionens integritet gennem tvangsspændinger.

        • –Montagerækkefølge, hvor asynkron levering af konstruktionsdele til byggeplads medfører behov for midlertidig opmagasinering med deraf følgende risiko for stødskader, fugtbelastning eller lignende.

        Ofte kan grænseflader mellem leverandører volde vanskeligheder, ikke fordi en række forudsætninger ikke er opfyldt som specificeret, men fordi de pågældende forudsætninger slet ikke er specificeret, men forudsat kendte - dialog og kommunikation kan ofte afhjælpe dette.

        Hvornår et byggeprojekts organisering er så kompleks, at de betydningsfulde grænseflader kræver særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde set i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse, byggeprojektets organisering i det hele taget samt kendskab til de udførendes kvalitetsstyring, og hvad der er dækket af de almene kontroller.

        Der skal ofres en særlig opmærksomhed på behovet for særlig kontrol ved funktionsudbud eller udbud i fagentreprise.

        1. 6.3 Kontrolniveauer og -typer

            1. 6.3.1 Kontrolniveauer

        Kontrol af udførelse planlægges og gennemføres til et niveau svarende til kontrol af statisk dokumentation, jf. afsnit 5.3, Kontrolniveauer. Det vil sige som minimumskontrol, udvidet kontrol eller maksimumskontrol.

            1. 6.3.2 Kontroltyper

        Kontrol af udførelse planlægges og gennemføres som kontroltyper defineret i Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a). Det vil sige som egenkontrol, uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol. Dette er parallelt med kontroltyper for kontrol af statisk dokumentation jf. afsnit 5.2, Kontroltyper.

            1. 6.3.3 Kontrollanten

        Kontrollanten skal have den fornødne kompetence og overblik inden for det faglige konstruktionsområde, som udførelsen omfatter.

        Ved vurdering af om kontrollanten er kompetent, bør der lægges vægt på både den formelle faglige uddannelse og kontrollantens erfaring erhvervet gennem dels virket på lignende konstruktionstyper, herunder kontrolopgaver, og dels viden om statiske forhold. Kendskab til de aktuelle udførelsesmetoder og -materialer spiller en afgørende rolle.

        Kontrollantens personlige egenskaber skal tages i betragtning ved vurdering af kontrollantens kompetencer. Her er især en systematisk arbejdsform, evne til at forstå et komplekst projektmateriale; evne til at se det centrale i en udførelsessituation, hvor mange praktiske forhold kan distrahere; samt ikke mindst indsigt i egne faglige begrænsninger væsentlige for kontrollantens virke.

        Kontrollanten bør søge hjælp hos en specialist, hvis der optræder forhold under udførelsen eller kontrolmetoder, som kontrollanten ikke selv er kompetent til at bedømme eller udføre.

        1. 6.4 Planlægning af kontrol

      Kontrol af udførelsen af de bærende konstruktioner planlægges.

            1. 6.4.1 Planlægning af almen kontrol

        Den almene kontrol planlægges i overensstemmelse med reglerne i Eurocode 2-9 inklusiv tilhørende nationale annekser samt tilknyttede udførelsesstandarder inklusiv tilhørende nationale applikations-dokumenter.

        Almen kontrol omfatter såvel udførelse af nye konstruktioner som renovering og ombygning af eksisterende konstruktioner.

            1. 6.4.2 Planlægning af særlig kontrol

        Hvornår identificeres de særlige kontrolpunkter

        Den bygværksprojekterende udpeger de kontrolpunkter, hvor der skal gennemføres en særlig kontrol med de bærende konstruktioners udførelse. Projekterende for konstruktionsafsnit kan derudover udpege særlige kontrolpunkter for udførelsen af disses konstruktionsafsnit eller blive bedt af den bygværksprojekterende om dette.

        De særlige kontrolpunkter identificeres løbende under projekteringen i takt med, at de projekterende ved valg af konstruktionsløsninger bliver opmærksomme på disses særlige forhold, jf. afsnit 6.2.2, Særlig kontrol. Derudover kan særlige kontrolpunkter identificeres ved for eksempel:

        • –Systematisk erfaringsopbygning om god praksis for kontrol af udførelse, hvor en projekterende eller udførende har egne ’best practices’ med opbyggede erfaringer om god ’tilsynspraksis’.

        • –Systematisk granskning af konstruktionsprojektet, jf. afsnit 5.1.2, Granskning, for risikobehæftede udførelsesforhold, som skal lægges til grund for en særlig kontrol, jf. afsnit 6.2.2, Særlig kontrol.

        • −Uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol af den statiske dokumentation

        • −Vurdering af de udførendes erfaringer med de aktuelle konstruktionstyper og udførelsesmetoder

        • –Ændringer af valg af løsninger enten som resultat af udbuds- og tilbudsprocessen eller under udførelsen.

        • –Afvigelser mellem det udførte og det projekterede, som konstateres ved kontrol af udførelsen eller meddeles af de udførende til de projekterende.

        • –Ombygning eller renovering af eksisterende konstruktioner, hvor der under arbejdets udførelse erkendes forhold, der for den videre udførelse kræver særlig kontrol.

        De samlede udpegede særlige kontrolpunkter for udførelsen angives på en systematisk måde i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse og videreføres normalt til den udførende i projektets arbejdsbeskrivelser og udbudskontrolplaner, fx efter bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips 2008a).

        Bygherre eller bygningsmyndighed kan stille supplerende krav til særlige kontrolpunkter under udførelse.

        Særlige kontrolpunkter for eksisterende konstruktioner

        Ved projektering af ombygning eller renovering af eksisterende konstruktioner kan det være relevant at angive særlige kontrolpunkter for at kontrollere de faktiske forhold i den eksisterende konstruktion i takt med, at ombygnings- eller renoveringsarbejdet skrider frem. Derved kan der tages højde for, at dele af den eksisterende konstruktion i sagens natur ikke kan være kendt på projekteringstidspunktet, og at det derfor kan være vanskeligt i alle detaljer at specificere sådanne særlige kontrolpunkter forud for udførelsen.

        Særlige kontrolpunkter for eksisterende konstruktioner kan for eksempel være:

        • –Kontrol eller opmåling af den indre opbygning af den eksisterende konstruktion, fx dimensioner af konstruktionsdele, vederlag og samlingselementer.

        • –Kontrol af eksisterende konstruktionsmaterialers beskaffenhed, fx nedbrydning, manglende tilstedeværelse eller sammensætning.

        • –Undersøgelse af grundvandsforhold og geotekniske egenskaber af jord.

        • –Prøvning af den eksisterende konstruktions og dennes materialers styrke- og deformationsegenskaber.

        Udpegning af særlige kontrolpunkter

        Særlige kontrolpunkter skal udpeges, hvor en sådan kontrol, jf. afsnit 6.2.2, Særlig kontrol, kan medvirke til sit formål.

        Erfaringen har vist, at svigt i en del tilfælde opstår som følge af fejl eller mangler i udførelsen, og en veltilrettelagt plan for kontrol kan have stor betydning for konstruktionens faktiske sikkerhed og anvendelse.

        Der skal udpeges de nødvendige og tilstrækkelige særlige kontrolpunkter; hverken mere eller mindre. Der skal kun udpeges særlige kontroller, som tilfører værdi ved at hæve kvaliteten. Værdien af den særlige kontrol beror på, at der netop ved denne ydes en særlig opmærksomhed ud over den almene kontrol, og de projekterende skal derfor være opmærksomme på ikke at udpege flere særlige kontrolpunkter end nødvendigt.

        Omvendt skal der udpeges de nødvendige kontroller, og erfaringsmæssigt har bygherren i langt de fleste tilfælde på længere sigt gavn af, at byggeriet er gennemført uden væsentlige fejl og mangler. Det kan være meget dyrt at oprette fejl og mangler senere, ligesom følgeomkostninger for eksempel en produktion kan være betydelige ved reparations- eller ombygningsarbejder.

        Hvad kan den særlige kontrol bestå i?

        Den særlige kontrol af udførelse kan have mange former afhængig af den konkrete situation, og det forhold, som ønskes særligt kontrolleret, fx at:

        • –Udvalgte konstruktionsdele, inklusiv samlinger, henføres til en udførelsesklasse højere end den udførelsesklasse, som konstruktionen ellers ville være henført til svarende til den almene kontrol.

        • –Gennemføre særlige inspektioner eller anvende særlige målemetoder.

        • –Gennemføre kontrollen til et særligt omfang og detaljering eller efter særligt specificerede acceptkriterier.

        • –Gennemføre kontrollen på særlige tidspunkter under udførelsen.

            1. 6.4.3 Udførendes granskning

        De udførende vil ofte med fordel kunne gennemføre en granskning af projektet efter entrepriseindgåelse, og her afdække uklarheder og risikobehæftede forhold for udførelsen, jf. afsnit 6.2.2,Særlig kontrol, set fra de udførendes synspunkt.

        Ved en sådan granskning lægges de udførendes erfaring til grund, som er vigtig på dette tidspunkt i byggeprojektet for en senere fejl- og mangelfri udførelse. De udførendes granskning kan derfor ikke sammenlignes med eller erstattes af en projektgranskning udført af andre projekterende, da det netop er de udførendes erfaringer, som skal lægges til grund for granskningen.

        De udførendes granskning kan tage udgangspunkt i listen over risikobehæftede forhold, men vil typisk derudover fokusere på for eksempel:

        • –Konstruktionens bygbarhed, fx byggelogistik og konstruktionsdelenes håndterbarhed.

        • –Egne ressourcers tilstrækkelighed, fx kompetencer hos byggeledelse og bygningsarbejdere samt egne maskiners kapacitet.

        • –Eventuelle miljø- og sikkerhedsmæssige problemer, fx håndtering af brandfarlige materialer eller arbejdsprocesser med risikofyldte faser.

        • –Uoverensstemmelser mellem dele af det samlede projektmateriale, fx den statiske dokumentation og arkitektprojektet.

        De udførendes granskning kan føre til identifikation af nye særlige kontrolpunkter eller aflede spørgsmål til de projekterende, som så på sin side også kan afstedkomme nye eller reviderede særlige kontrolpunkter.

            1. 6.4.4 Kontrolplan

        Generelt

        Uafhængig kontrol og tredjepartskontrol af udførelsen af de bærende konstruktioner planlægges, og der udarbejdes B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, se afsnit 3.3.3. Kontrollen skal omfatte almene kontroller såvel som særlige kontroller, og være dækkende for kravene i Anneks B5 til nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a).

        For de særlige kontroller kan kontrolplanen omfatte generelle dele med specifikation af typer og kontrolniveauer såvel som specifikke dele med angivelse af en række navngivne kontrolpunkter. Kontrollen specificeres som angivet i afsnit 6.2, Kontrollens karakter, og 6.4, Planlægning af kontrol.

        Krav til kontrol af udførelse må ikke angives i generelle vendinger, men skal være specifik og målbar, således at kontrollens opfyldelse kan dokumenteres.

        Kontrolplanen kan være en database eller have form som et skema.

        De udførende udarbejder egne kontrolplaner, hvori indgår:

        • –almene kontrolpunkter angivet i normer og standarder,

        • –Særlige kontrolpunkter angivet af de projekterende,

        samt

        • –Særlige kontrolpunkter, som den/de udførende har identificeret ved egen granskning.

        De udførendes kontrolplan indgår som bilag i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

            1. 6.4.5 Assistance til kontrol

        Kontrollanten kan lade dele af kontrollen gennemføre af medkontrollanter, fx hvis:

        • –Kontrollanten ikke selv besidder den fornødne kompetence inden for et speciale,

        • –Kontrolomfanget gør det umuligt at gennemføre kontrollen inden for en tidsplan, der står i forhold til det aftalte kontrolarbejde, eller

        • –Kontrollen omfatter aktiviteter, der hensigtsmæssigt kan løses af andre, fx fordi de pågældende kompetente personer er på stedet i andet anliggende.

        Hvis kontrollanten ikke selv gennemfører alle dele af kontrollen, skal kontrollanten planlægge, følge op på og dokumentere medkontrollanters virke. Hvis assistancen opnås ved delegering inden for kontrollantens egen organisation, kan planlægning, opfølgning og dokumentation følge dennes system for kvalitetsstyring. Hvis organisationen ikke har et dokumenteret system for kvalitetsstyring, skal plan og opfølgning for kontrollantens og medkontrollanters virke fremgå af kontroldokumentationen.

        Ved valg af medkontrollanter må kontrollanten være opmærksom på krav til medkontrollanters kompetence, jf. afsnit 6.3.3, Kontrollanten.

        Kontrollens organisering, forløb, medkontrollanters virke samt kontrollantens eget virke beskrives og dokumenteres i B3.2 Kontrolrapport udførelse, som udarbejdes af kontrollanten, hvad angår kontrollen. Dokumentation for opfølgning på afvigelser udarbejdes af de udførende og bilægges B3.2 Kontrolrapport udførelse. Medkontrollanters assistance til kontrollen flytter ikke ansvaret for kontrollen væk fra kontrollanten, og denne kontrollerer og godkender kontroldokumentationen.

        1. 6.5 Gennemførelse af kontrol

            1. 6.5.1 Generelt

        Kontrol af udførelse gennemføres som andre kontroller, dvs. som egenkontrol, uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol, se definition af disse kontroltyper i afsnit 6.3, Kontrolniveauer og -typer.

        Den praktiske gennemførelse beror på udførelsen og må planlægges under hensyntagen til denne. Tilsvarende er det af betydning for de bærende konstruktioners sikkerhed, at udførelsen tilrettelægges, så den nødvendige kontrol kan indpasses og gennemføres på en hensigtsmæssig måde.

        Den almene kontrol af udførelse gennemføres i overensstemmelse med pågældende udførelsesstandarder, fx DS 2427 (Dansk Standard, 2011a).

        Den særlige kontrol af udførelse gennemføres i overensstemmelse med B2. Statisk Kontrolplan udførelse.

        Kontrol af udførelsen skal være planlagt og koordineret med de udførende i god tid forud for arbejdets udførelse, så kontrollen kan tilrettelægges herefter, fx ved udtagning af materialeprøver på aftalt tid og sted, eller så der i tidsplanen for udførelsen er afsat tid til korrigerende handlinger, hvis prøvningen er negativ.

        Uanset metoden klargøres kontrollens forudsætninger på forhånd, således at der ved afvigelser straks kan planlægges eller foretages en opfølgende kontrol af udførelsen.

            1. 6.5.2 Kontrollens genstand

        Kontrollens genstand kan være arbejdsprocesser og materialer eller den udførte konstruktion, som er resultatet af arbejdsprocesser og indbygning af materialer.

        Kontrollens gennemførelse og dokumentation vil være væsentlig forskellig for henholdsvis arbejdsprocesser og materialer samt den fysiske konstruktion.

            1. 6.5.3 Kontrol af produktion

        Kontrol af produktion omfatter kontrol af arbejdsprocesser og materialer, som indgår heri. Kontrol af produktion kan også omfatte kontrol af faciliteter og værktøjer til produktionen.

        Kontrol af produktion kan for præfabrikerede konstruktionsdele være alle led i præfabrikationen, herunder tilberedning og konditionering af materialer, tildannelse af emner, samling af emner og materialer til konstruktionsdele samt transport og montering af konstruktionsdele.

        Kontrol af produktion kan for eksempel være insitu-kontrol af:

        • –Udlægning af belægninger og fyld for fundamenter

        • –Montage af stillads for støbeforme

        • –Overholdelse af recept ved blanding af beton

        • –Udstøbning og vibrering af beton

        • –Brug af materialemængder ved injicering af skjulte samlinger

        • –Tilspænding af friktionssamlinger i stålkonstruktioner

        • –Rækkefølge og korrekt montering af præfabrikerede konstruktionsdele.

            1. 6.5.4 Kontrol af konstruktion

        Kontrol af konstruktion omfatter kontrol af den udførte konstruktion, som kan være en større konstruktion eller en konstruktionsdel.

        Kontrol af konstruktion gennemføres efter strukturer defineret i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, fx:

        • –Jordarbejder og fundamenter

        • –In-situ beton i øvrigt

        • –Betonelementer

        • –Stålarbejder

        • –Træarbejder

        • –Murarbejder

        • –Særlige konstruktionsdele.

        Ved kontrol af konstruktion kontrolleres resultatet af produktionen og vil derfor ofte bestå i kontrol af parametre, fx:

        • –Geometri, fx overholdelse af specificeret geometri for konstruktionsdele

        • –Placering, fx af konstruktionsdele i bygværket eller ledninger i jord

        • –Tolerancer, fx korrekt montering af præfabrikeret konstruktionsdel

        • –Egenskaber, fx styrke og elasticitet

        • –Tilstand, fx fugtindhold og temperatur.

        Kontrol af konstruktionen kan antage mange former afhængig af konstruktionsmaterialet og krav til konstruktionens tilstand og ydeevne ved afslutning af udførelse.

        1. 6.6 Dokumentation og opfølgning af kontrol

      Når kontrol af udførelse er gennemført, dokumenteres kontrollen med angivelse af blandt andet kontrollens resultat, hvem der har udført konstruktionen, hvem der har gennemført kontrollen af udførelsen, samt hvordan der følges op på kontrollens resultat, jf. krav til kontrol i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, se afsnit 3.3.3, Indhold af B2.2 Statisk kontrolplan udførelse.

      Dokumentation af almene kontroller og særlige kontroller følger samme principper.

      Dokumentation for særlige kontroller samt eventuelt aftalte almene kontroller, jf. projektets B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, videresendes til den bygværksprojekterende. Den bygværksprojekterende kontrollerer, at den fornødne dokumentation for gennemført kontrol af udførelse er til stede, og indarbejder dette i B3.2 Statisk kontrolrapport Udførelse.

      Når et arbejde er afsluttet, sikrer den bygværksprojekterende, at der foreligger ’som-udført-dokumentation', se afsnit 2, Konstruktionsdokumentation.

        1. 6.7 Ændringer under udførelse

      Ændringer under udførelsen i forhold til de krav, der er beskrevet af den projekterende, må alene finde sted, hvis der foreligger en godkendelse fra den projekterende. Før udførelsen finder sted, skal godkendelsen foreligge skriftligt eller være indarbejdet i en revision af det materiale, der ligger til grund for udførelsen.

      Hvis der besluttes eller konstateres ændringer under udførelsen i forhold til de projekterendes forudsætninger eller krav, registreres disse og konsekvenserne vurderes. Som udgangspunkt påhviler det den, der har foranlediget ændringen at registrere denne og tilse, at nødvendig information kommer til de projekterende.

      Ved væsentlige afvigelser kan udførelsen indstilles, indtil afvigelsen er fundet i orden, eller anden udformning er projekteret og kontrolleret.

       

      figur s12

        1. 7.1 Generelt

      Dokumentation af bærende konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal opfylde kravene i Bygningsreglement 2018 (BR18), så konstruktionen opnår en tilstrækkelig sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

      Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, jf. BR18, § 529. Det er den bygværksprojekterendes opgave, at koordinere og samle den statiske dokumentation for bygværket, så denne udgør et hele.

      Konstruktionen inddeles i konstruktionsafsnit. Til hvert konstruktionsafsnit knyttes én og kun én afsnitsprojekterende, fx leverandører af spær, vægelementer og tagkassetter, der dokumenterer leverancens statiske ydeevne. Den statiske dokumentation for konstruktionsafsnittet indsættes som selvstændige dele i den samlede statiske dokumentation, fx A2.2 Statiske beregninger-konstruktionsafsnit.

      For konstruktionsafsnit henvises til afsnit 1.2.1, Konstruktionsafsnit, og for afsnitsprojekterende henvises til afsnit 1.5.3, Afsnitsprojekterende.

        1. 7.2 Omfang og bestanddele

      Den statiske dokumentation skal indeholde en dokumentation for, at bygværket kan indplaceres i konstruktionsklasse 1. Dette kan være i form af beskrivelser, skitser, beregninger eller henvisning til alment teknisk fælleseje.

      Følgende konstruktioner eller konstruktionsafsnit kan indplaceres i konstruktionsklasse 1:

      • –Konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til lav konsekvensklasse (CC1), jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a).

      • –Simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvens klasse (CC2), jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a), og som indgår i enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel, samt kontorer, hoteller og lignende i én etage.

      For nærmere definition af simple konstruktioner; se afsnit 1.2.5 om konstruktioners kompleksitet. For nærmere definition af traditionelle konstruktioner; se afsnit 1.2.6 om erfaring med konstruktioner.

      Den statiske dokumentation for konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal for nybyggeri og større renoveringer ifølge Bygningsreglement 2018 bestå af følgende dele:

      • −A1. Konstruktionsgrundlag

      • −A2. Statiske Beregninger

      • −A3. Konstruktionstegninger og Modeller

      • −B1. Statisk Projektredegørelse.

      For mindre renoveringer; fx udskiftning af en bjælke, eller hvor en væg erstattes af en bjælke, og hvor der foreligger en fuld statisk dokumentation af de eksisterende konstruktioner; kan dokumentationen indskrænkes til alene at omfatte A4. Konstruktionsændringer, som et tillæg til de eksisterende statiske beregninger, jf. afsnit 2, Konstruktionsdokumentation. Heri redegøres for ændringer i den statiske virkemåde af den eksisterende konstruktion, og det dokumenteres, at krav til sikkerhed og anvendelighed i denne er opfyldt i ovenstående fire dele af den statiske dokumentation.

      A1. Konstruktionsgrundlag

      Relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag udfyldes i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnit 2, Konstruktionsdokumentation. Afsnit om robusthed kan udelades. Afsnit om dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 1 skal altid med.

      A2. Statiske beregninger

      A2. Statiske beregninger indeholder en dokumentation af den bærende konstruktion i sin helhed og de enkelte bærende konstruktionsdele, fx tagkonstruktion, bjælker, søjler, vægge, dækkonstruktioner og fundamenter.

      For den bærende konstruktion i sin helhed skal laster såvel lodrette som vandrette føres gennem konstruktionen til jord, og det skal dokumenteres, at konstruktionen har den fornødne stabilitet.

      På basis af lastfordelingen dokumenteres de enkelte konstruktionsdele at have den fornødne bæreevne og stivhed.

      En statisk eftervisning kan enten være i form af en beregning eller en henvisning til alment teknisk fælleseje, fx en bjælkedimensioneringstabel i SBi-anvisning 254, Småhuse –styrke og stabilitet (Cornelius, 2015), se afsnit 1.3.4, Opbygning af den statiske dokumentation, og 7.3, Dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje.

      A3. Konstruktionstegninger og Modeller

      A3. Konstruktionstegninger og modeller indeholder den grafiske fremstilling af konstruktionerne eventuelt suppleret med data om anvendte produkter og materialer. Tegninger af konstruktionerne kan være planer, opstalter, snit og detaljer.

      B1. Statisk Projektredegørelse

      Relevante dele af B1. Statisk projektredegørelse udfyldes i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnit 3, Projektdokumentation.

      B1. statisk projektredegørelse skal indeholde en beskrivelse af konstruktionsafsnittene og dets aktører, hvis der er flere projekterende. Desuden skal den indeholde en overordnet plan for kontrol af dokumentation og udførelse, se afsnit 7.4, Kontrol.

        1. 7.3 Dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje

      Den statiske dokumentation i konstruktionsklasse 1 kan bestå af henvisninger til alment teknisk fælleseje, fx SBi-anvisninger, Byg-Erfa-erfaringsblade, vejledninger og publikationer fra brancheorganisationer m.m., jf. afsnit 1.3.3, Dokumentationsgrundlag. Ved dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje redegøres i dokumentationen ved referencen for, hvordan det refererede forhold i det almene tekniske fælleseje er dækkende for den aktuelle konstruktion.

      Til brug for de statiske beregninger kan for eksempel anvendes SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius,2015). SBi anvisning 254 indeholder tabeller, der angiver laster for typiske småhuse i 1 til 2 etager samt anviser dimensioner for bjælker af letbeton, tegl, konstruktionstræ, stål m.m. Anvisningen angiver desuden maksimale længder af vægfelter som lette træ- og stålskeletvægge beklædt med gips og tunge vægge i murværk eller letbeton afhængig af størrelser af åbninger.

      Byg-Erfa-erfaringsblade kan anvendes som en del af den statiske dokumentation, se fx Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton (Byg-Erfa,1996), der beskriver løsninger til forankring og stabilisering af småhuse.

      Mærkninger, fx CE-mærkning, er ikke er en fyldestgørende dokumentation, hvorfor der kan være behov for en supplerende dokumentation, før den statiske dokumentation er tilstrækkelig. Supplerende information for trækonstruktioner kan for eksempel findes i Beregning af trækonstruktioner (Munch-Andersen & Larsen, 2016).

        1. 7.4 Kontrol

      Kontrol af statisk dokumentation

      For konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal der altid udføres egenkontrol af den statiske dokumentation, se afsnit 5.2.2, Egenkontrol. Egenkontrollen dokumenteres ved signering af dokumentationen.

      For bygværker henført til CC1 er der ikke krav om yderligere kontrol af den statiske dokumentation, men de projekterende kan udpege dele af den statiske dokumentation for en uafhængig kontrol, se afsnit 5.2.3, Uafhængig kontrol, svarende til minimum eller udvidet kontrol, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer, hvor dette skønnes relevant, fx hvor:

      • –Konstruktionens udformning har betydning for bygværkets integritet og levetid, fx fundering som modvirker sætninger.

      • –samlingers udformning og udførelse har betydning for konstruktionens integritet.

      • –Konstruktionens virkemåde har betydning for andre byggetekniske ydeevner af bygværket, fx tæthed mod vand- eller fugtindtrængning, opretholdelse af bygningsdeles integritet eller opretholdelse af varmeisoleringsevne.

      • –Konstruktionen udføres i store serier uanset, om dette sker på fabrik eller på byggeplads.

      For bygværker henført til CC2 er der krav om uafhængig kontrol, jf. afsnit 5.2.1, Hvem udfører kontrollen?.

      Den uafhængige kontrol af den statiske dokumentation dokumenteres som for konstruktioner i konstruktionsklasse 2.

      For konstruktioner i konstruktionsklasse 1 kan det ofte være hensigtsmæssigt at supplere kontrollen af dokumenter med en mundtlig gennemgang, hvor kontrollanten(-erne) mødes med de projekterende og drøfter betydningen af de fundne afvigelser eller fejl. Derved kan misforståelser og utydelige forhold elimineres, og kontrollen såvel som opfølgning herpå kan fokusere på det væsentlige.

      Kontrol af udførelse

      For udførelse af konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal der altid udføres egenkontrol af udførelse, se afsnit 6.3 og Anneks B5 til nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a).

      For bygværker henført til CC2 gælder desforuden, jf. afsnit 6.3, Kontrolniveauer og -typer, og Anneks B5 til nationalt anneks til Eurocode 0, at der skal udføres uafhængig kontrol af udførelse.

      De projekterende kan foreskrive særlige kontroller som anført i afsnit 6.2.2, Særlig kontrol, og 6.4.2, Planlægning af særlig kontrol. I givet fald anføres sådanne krav i B2. Statisk kontrolplan, og dokumentation for den gennemførte særlige kontrol indsættes i B3.1. Statisk kontrolrapport udførelse.

       

  • Aagaard, N.-J., & Feddersen, B. (2009). Dokumentation af bærende konstruktioner: Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation (SBi-anvisning 223). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

    Aagaard, N.-J., & Feddersen, B. (2016). Dokumentation af bærende konstruktioner – Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation (2.udg.) (SBi-anvisning 223). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Aagaard, N.J., Bunch-Nielsen, T., & de Place Hansen, E.J. (2014). Granskning af byggeprojekter – planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern granskning (SBi-anvisning 246). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    bips. (2007-15). Tegningsstandarder (C213–1-6 og C203–7). København.

    bips. (2008a). Beskrivelsesanvisning – struktur (bips-publikation B1.000). København.

    bips. (2008b). CAD-manual 2008. København.

    bips. (2011a). DBK 2006 vejledning: Begrebsmodel, klassifikations- og referencesystem. København.

    bips. (2011b). DBK procesdomænet: Klassifikationstabeller for faser og processer. København.

    bips. (2011c). DBK 2006 ressourcedomænet: Klassifikationstabeller for aktører og byggeinformation. København. [Bilag: DBK 2006 ressourcedomænet – Klassificering af dokumenter].

    bips. (2011d). DBK 2006 resultatdomænet 1: Struktur og klassifikationstabeller for bebyggelser, bygninger og rum. København.

    bips. (2011e). DBK 2006 resultatdomænet 2: Struktur og klassifikationstabeller for bygningsdele. København.

    bips. (2012). Beskrivelsesanvisning – arbejder generelt (bips-publikation B1.020). København.

    bips. (2014). CCS Eksempelsamling: Konstruktioner. København.

    bips. (2015a). CCS Identifikation (Produktblad). København.

    bips. (2015b). Dokumenthåndtering (A104). København.

    Boligministeriet. (1961). Bygningsreglement for købstæderne og landet. København.

    Boligministeriet. (1968). Cirkulære om anerkendelsesordning for statikere. København.

    Boligministeriet. (1992). Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder (AB92). København.

    BPS. (1988). Arbejdsrapport: Forslag til definitioner for området kvalitetssikring (BPS-publikation Nr. 57). København: Byggeriets Planlægningssystem.

    Byggecentrum. (1988). BC/SfB-Bygningsdelstavle. København.

    Bygge- og Boligstyrelsen. (1995). Bygningsreglement 1995 (BR95) (BEK nr. 4002 af 13/02/1995). København.

    BYG-ERFA. (1996). Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton. (Erfaringsblad (29) 961213). København.

    BYG-ERFA. (1997). Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag (Erfaringsblad (29) 97 02 27). København.

    BYG-ERFA. (2017). Store træspær – tværafstivning af tagkonstruktioner (Erfaringsblad (Erfaringsblad (47) 17 03 07). København.

    Cornelius, T. (2015). Småhuse – styrke og stabilitet (SBi-anvisning 254). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Dansk Ingeniørforening. (1908). Normer for Jærnbetonkonstruktioner. København.

    Dansk Ingeniørforening. (1916). Normer for beregning af husbygningskonstruktioner. København.

    Dansk Standard. (2002). Dokumentstyring – Del 1: Principper og metoder (DS/EN 82045-1:2002). København.

    Dansk Standard. (2003a). Robusthed – Baggrund og principper: Information (DS/INF 146:2003). København.

    Dansk Standard. (2003b). Eurocode 1: Last på bygværker – Del 2: Trafiklast på broer (DS/EN 1991-2:2003). København.

    Dansk Standard. (2005). Dokumentstyring – Del 2: Metadataelementer og referencemodel for information (DS/EN 82045-2:2005). København.

    Dansk Standard. (2006a). Teknisk produktdokumentation – Dokumenthåndtering (DS/EN ISO 11442:2006). København.

    Dansk Standard. (2006b). Eurocode 1 – Last på bygværker – Del 3: Last fra kraner og maskiner (DS/EN 1991-3:2006) med (DS/EN 1991-3 DK NA:2007). København.

    Dansk Standard. (2006c). Eurocode 1 – Last på bygværker – Del 4: Siloer og tanke (DS/EN 1991-4:2006) med (DS/EN 1991-4 DK NA:2007). København.

    Dansk Standard. (2007a). Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner (DS/EN 1990:2007) med (DS/EN 1990 DK NA:2013). København.

    Dansk Standard. (2007b). Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner (DS/EN 1991-1:2007). København.

    Del 1-1: Generelle laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger (DS/EN 1991-1-1:2007).

    Del 1-2: Generelle laster – Brandlast (DS/EN 1991-1-2:2007).

    Del 1-3: Generelle laster – Snelast (DS/EN 1991-1-3:2007).

    Del 1-4: Generelle laster – Vindlast (DS/EN 1991-1-4:2007).

    Del 1-5: Generelle laster – Termiske laster (DS/EN 1991-1-5:2007).

    Del 1-6: Generelle laster – Last på konstruktioner under udførelse (DS/EN 1991-1-6:2007).

    Del 1-7: Generelle laster – Ulykkeslaster (DS/EN 1991-1-7:2007).

    med nationale annekser.

    Dansk Standard. (2007c). Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler (DS/EN 1997-1:2007). København.

    Dansk Standard. (2008a). Teknisk produktdokumentation: Bind 1: Standarder for bygningstegning (2. udg.) (DS-håndbog 113:2008). København.

    Dansk Standard. (2008b). Teknisk produktdokumentation: Bind 2: Standarder for bygningstegning (2. udg.) (DS-håndbog 113:2008). København.

    Dansk Standard. (2008c). Klassifikation og betegnelse af dokumenter for fabriksanlæg, anlæg og udstyr - Del 1: Regler og klassifikationstabeller (DS/EN 61355-1:2008). København.

    Dansk Standard. (2010a). Udførelse af betonkonstruktioner (2. udg.) (DS/EN 13670:2010). København.

    Dansk Standard. (2010b). Information og dokumentation - Vejledning for bibliografiske referencer og henvisninger til informationskilder (DS/ISO 690:2010). København.

    Dansk Standard. (2011a). Udførelse af betonkonstruktioner – Regler for anvendelse af EN13670 i Danmark. (DS 2427 – EN 13670:2011). København, se (Dansk Standard 2010a).

    Dansk Standard. (2011b). Eurocode 7: Geoteknik - Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning (DS/EN 1997-2 + AC:2011). København.

    Dansk Standard. (2012a). SI-vejledning (DS-håndbog 132:2012). København.

    Dansk Standard. (2012b). Auditering af ledelsessystemer - Vejledning (DS/EN ISO 19011:2012). København.

    Dansk Standard. (2013a). Nationalt anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner (DS/EN 1990 DK NA:2013) inklusiv Tillæg 1:2018. København.

    Dansk Standard. (2013b). Projekteringsgrundlag for konstruktioner – Navne og symboler for fysiske størrelser og generiske størrelser (DS/ISO 3898:2013). København.

    Dansk Standard. (2015a). Generelle principper for konstruktioners sikkerhed (DS/ISO 2394:2015). København.

    Dansk Standard. (2015b). Kvalitetsledelsessystemer – Grundprincipper og ordliste (DS/EN ISO 9000:2015). København.

    Dansk Standard. (2015c). Kvalitetsledelsessystemer – Krav (DS/EN ISO 9001:2015). København.

    Dansk Standard. (2015d). Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 (DS/INF 167:2015). København.

    Dansk Standard. (2015e). Forkortet udgave af EN12602 for komponenter af porebeton (DS/EN 12602 FU:2015). København.

    Dansk Standard. (2017). Information og dokumentation – Dublin Core-metadataelementsættet – Del 1: Kerneelementer (DS/ISO 15836-1:2017). København.

    Dansk Standard. (2018). Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner (DS/INF 1990:2018). København.

    de Place Hansen, E.J., & Aagaard, N.J. (2013). Byggeteknisk dokumentation i Danmark 2008-2010. Undersøgelse af omfang og kravopfyldelse for byggerier af begrænset kompleksitet (SBi2013:07). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    de Place Hansen, E.J., et al. (2015). Småhuse – indretning og funktion (SBi-anvisning 253). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    de Place Hansen, E.J., et al. (2017). Anvisning om bygningsreglement 2015 (3. udg.) (SBi-anvisning 258). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Diamantidis, D. (Ed.) (2001). Probabilistic Assessment of Existing Structures (RILEM report rep032). Bagneux: Joint Committee on Structural Safety.

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2004). Bilag 6, Vejledning: Redegørelse for den statiske dokumentation. København.

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2008). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2008 (BR08) (BEK nr. 45 af 30/01/2008) med ændringer. København.

    Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) (BEK nr. 810 af 28/06/2010) med ændringer. København.

    Europa-Parlamentet. (2011). Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF. Bruxelles.

    Faber, M.H. et al, 2008: Risk Assessment in Engineering. Principles, System Representation & Risk Criteria, Joint Committee on Structural Safety.

    Frøbert Jensen, J. (2016). Betonelementbyggeriers robusthed (3. udg.) (BEF Bulletin no. 3). København: Betonelementforeningen, Dansk Byggeri.

    Hertz, K. (2006). Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

    IDA (Ingeniørforeningen i Danmark). (2016). Håndbog for anerkendelsesordningen for statikere. København: Ingeniørforeningen i Danmark

    Jensen, J. J. (red.). (1992). 99 år var normen. København: Dansk Ingeniørforening & Ingeniørsammenslutningens Normstyrelse.

    Munch-Andersen, J., & Larsen, H.J. (2016). Beregning af trækonstruktioner. Træinformation: Kongens Lyngby.

    Pedersen, E.S. (2015). Vurdering af eksisterende konstruktioners sikkerhed (SBi-anvisning 251). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Roy, R., Low, M., & Waller, J. (2005). Documentation, standardization and improvement of the construction process in house building. Construction Management and Economics, 23(1), 57-67.

    Socialministeriet. (2011). Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (BEK nr. 773 af 27/06/2011). København. 

    Tilley, P.A., McFallan, S.L., & Tucker, S.N. (1999). Design and Documentation quality and its impact on the construction process. CIB W55 & W65 Joint Triennial Symposium. Customer Satisfaction: A focus for research & practice. Cape Town: 5-10 September 1999. Ed: Bowen, P. & Hindle, R.

    Transport- og Bygningsministeriet. (2016). Bekendtgørelse af byggeloven (LBK nr. 1178 af 23/09/2016). København.

    Trafik- og Byggestyrelsen. (2015). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) (BEK nr. 1601 af 14/12/2015) med ændringer. København.

    Trafik- og Byggestyrelsen. (2016). Eksempelsamling om brandsikring af byggeri med Tillæg til ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2. udgave, 2016)”. København.

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2017a). Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) (BEK nr. 1615 af 13/12/2017) med (BEK nr. 606 af 29/05/2018). København.

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2017b). Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (BR18) (BEK nr. 1616 af 13/12/2017). København.

     

  • SBi Guidelines 271 review the outline and parts of the documentation of the capacity and functionality of building structures and describe in detail the content of the individual parts of the documentation. A distinction between the documentation of the physical structures and the documentation of the design and construction process is introduced.

    Furthermore, the Guidelines present the organization of the design and construction process for structural documentation. Tasks relating to the individual parts of the documentation are outlined both for the engineer in charge of the main design and for the individual engineering tasks for all elements of the structure including drawings and structural calculations. Emphasis is put on planning, execution and documentation of control activities related to the documentation of the building structures.

    The Guidelines also present a set of check lists and advices on document management, including how to administer, document, identify and draw up the individual parts of the documentation. Especially, the Guidelines explain principles for handling the digital parts of the documentation and how these parts are incorporated into the documentation.

    Finally, it is explained how the documentation of the building structures is processed by authorities when applying for a building permit in Denmark.

    SBi Guidelines 271 comprise subjects such as:

    • –Documentation and organization including an outline of the typical design process, decomposition of building structures into structural sections, the overall structure of the documentation and the organization of the design process.

    • –Extent of documentation compared to complexity and knowledge of structures, documentation of temporary structures and documentation of existing structures during renovation, reconstruction and change of use.

    • –Documentation of the building structures including a review of the Structural design basis, Structural calculations, Structural drawings and models as well as Structural alterations.

    • –Documentation of the design process including Report on structural design process, Report on control of structural design and Report on structural inspection.

    • –Document management including handling, structure and legibility, registration and identification, ICT tools and digital models.

    • –Control and inspection including types and levels of control, planning and execution of control, inspection and alteration under construction.

     

  • I ordlisten defineres og beskrives en række begreber og terminologier med tilhørende eksempler, som anvendes i denne anvisning. Yderligere definitioner kan hentes i DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c) og Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). Begreber, der er defineret i disse referencer, er lagt til grund for eller direkte gengivet i ordlisten.

    Definitioner af ord, der er knyttet til digitalt byggeri samt byggeriets strukturering og organisering, kan for eksempel findes i Dansk Byggeklassifikation 2006 (bips, 2011a-e) eller på www.byggerietsbegrebskatalog.dk. I ordlisten er kun taget begreber med, som ikke direkte er defineret heri, eller som har en særlig betydning for bærende konstruktioner og statisk dokumentation.

    Kursivering af ord i teksten markerer en henvisning til andet sted i ordlisten.

    Afsnitsprojekterende

    Den, der forestår projektering af et konstruktionsafsnit, bl.a. ved dokumentation af bæreevne, funktionskrav m.m. Leverandører, der projekterer, fx elementfabrikker, vil typisk være afsnitsprojekterende. På et byggeprojekt kan der være flere afsnitsprojekterende.

    Aktivitet

    En handling eller en samling af handlinger, der ved en indsats af ressourcer skaber et dokument eller en genstand i løbet af et tidsrum. Eksempler på aktiviteter er udarbejde, kontrol, godkendelse og udførelse.

    Anvendelsesgrænsetilstand

    Tilstand, der svarer til grænsen, hvor en konstruktion eller en konstruktionsdel netop kan opfylde specificerede anvendelseskrav.

    Almen kontrol af udførelse

    Kontrol af udførelse i henhold til reglerne i Eurocodes for de pågældende materialer inklusiv tilhørende nationale annekser, og i henhold til reglerne i de tilknyttede udførelsesstandarder inklusiv tilhørende nationale applikationsdokumenter.

    Arbejde

    En aktivitet, hvor en fysisk eller mental indsats anvendes til at opnå et resultat.

    Arbejdsbeskrivelse

    Et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for et arbejde.

    Brudgrænsetilstand

    Tilstand knyttet til sammenstyrtning eller andre lignende former for konstruktionssvigt.

    Byggeinformation

    Data, der danner basis for projektering. Byggeinformation, der fx kan være lastdata og/eller geometridata, indgår i A1. Konstruktionsgrundlag. Byggeinformation kan udveksles mellem aktører. Byggeinformation kan udveksles i flere omgange alt efter hvilke krav, der hen over tid er behov for.

    Byggeledelse

    Bygherrens repræsentant på byggepladsen i udførelsesfasen. Kan fx bestå af en byggeleder og et fagtilsyn. Svarer til 'Bygherrens tilsyn' i AB 92 (Boligministeriet, 1992).

    Byggeleder

    Styrer under byggeriets udførelse tidsplan, kvalitetsstyring og økonomiske rammer samt dokumentationen heraf. Byggelederen sikrer desuden koordineringen af fælles forhold på byggepladsen. Byggelederen er en del af byggeledelsen.

    Byggesag

    Samlet betegnelse for arbejdet med planlægning og udførelse af et bygværk fra idé til det færdige bygværk er afleveret.

    Byggesagsmyndighed

    Se myndighed.

    Byggetilladelse

    Tilladelse til igangsættelse af en byggeaktivitet. Byggetilladelse udstedes almindeligvis af en myndighed på basis af en indledende myndighedsbehandling. Byggetilladelse kan omfatte hele byggeriet eller dele heraf.

    Bygherre

    Person eller organisation for hvis regning og ansvar et bygværk opføres.

    Bygningsdel

    En del af et bygværk som i sig selv eller i kombination med andre lignende dele opfylder en karakteristisk funktion i bygværket.

    Bygningsmodel

    En repræsentation af et bygværk eller dele heraf i en model. En bygningsmodel kan være fysisk, men vil ofte være en digital model. En bygningsmodel vil ofte være specifik for et fag; se fagmodel.

    Bygværk

    Det, der bygges, og er resultat af en række aktiviteter. Bygværket omfatter en række konstruktionsafsnit, konstruktionsdele og andre bygningsdele, som tilsammen udgør en fysisk og funktionel helhed.

    Bygværksprojekterende

    Den aktør, der forestår projekteringen af det samlede bygværk bortset fra de konstruktionsafsnit, der forestås af afsnitsprojekterende. Den bygværksprojekterende samler og koordinerer den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør en helhed.

    Bæreevne

    Evnen af en konstruktionsdel eller komponent eller et tværsnit af en konstruktionsdel eller en komponent til at modstå lastpåvirkninger uden mekanisk svigt, fx bøjningsstyrke, foldningsstyrke eller trækstyrke.

    Bærende konstruktion

    Struktureret kombination af forbundne konstruktionsdele, der dimensioneres til at optage last og tilvejebringe fornøden stivhed.

    CCS

    Cuneco Classification System (CCS), som blandt andet er klassifikation og identifikation af objekter i byggeprojekter, fx rum, bygningsdele, materiel og dokumenter. CCS omfatter endvidere klassifikation af blandt andet egenskaber, informationsniveauer, måleregler, prissætningsregler og standardiseret tilbudsliste; se www.cuneco.dk.

    DBK

    Dansk BygningsKlassifikation, som er en klassifikation af bygningsdele; se (bips, 2011a).

    Digital model

    En bygningsmodel repræsenteret digitalt og almindeligvis også elektronisk.

    Dimensioneringskrav

    Kvantitative angivelser, der for hver grænsetilstand beskriver de betingelser, der skal opfyldes.

    Dokument

    Et medie med tilhørende sæt af byggeinformationer; fx et papir eller en elektronisk fil. Dokumenter vil almindeligvis være to-dimensionale og kan fx være tegninger, rapporter eller en pdf-fil.

    Dokumentation

    Et eller flere dokumenter eller modeller, der tilsammen dokumenterer et produkts egenskaber eller forløbet af en aktivitet eller et projekt. Dokumentationen bevidner aktiviteter eller fakta.

    Dokumentere

    En aktivitet, der har til formål at eftervise et produkts eller et designs opfyldelse af definerede krav.

    Dokumentfortegnelse

    Dokument med liste over dokumenter med angivelse af informationer om disse såkaldte metadata.

    Efterkontrol

    Kontrol af konsekvenser af afvigelser fundet ved en oprindelig kontrol.

    Egenkontrol

    Kontrol udført af samme person som har udarbejdet eller udført kontrolgenstanden.

    Eksisterende konstruktion

    Konstruktion, hvortil der er givet ibrugtagningstilladelse, er meddelt anmeldelse af byggeri af begrænset kompleksitet til byggesagsmyndigheden, meddelt gennemførelse til Bygnings- og Boligregistret (BBR), eller som på anden måde er optaget i BBR.

    Entreprenør

    Juridisk person eller organisation, der forestår en entreprise.

    Entreprise

    En aftale om udførelsen af en bestemt del af det samlede byggeri.

    Erfaring med konstruktion

    Kendskab til en konstruktions virkemåde, dokumentation og udførelse.

    Fagligt domæne

    Det område af aktiviteter, kompetencer og traditioner, som tilsammen udgør et fag.

    Fagmodel

    En konceptuel og/eller parametrisk repræsentation af et fagligt domæne, fx konstruktion, komplettering, el, ventilation. Fagmodellen vil ofte være tredimensional og anvendes til simulering, beregning eller dimensionering.

    Fagtilsyn

    Det tilsyn, der knytter sig til et specifikt fagligt domæne.

    Forprojekt

    Projekteringens første fase, som beskriver den overordnede disponering, design og valg af konstruktive løsninger.

    Funktionskrav

    Det sæt af krav, der stilles til bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens ydeevne ift. anvendelse, udførelse og kvalitet.

    Funktionsudbud

    Et udbud, hvor bl.a. projekteringen udbydes på basis af en række overordnede funktionskrav.

    Geometrisk model

    En bygningsmodel, som afbilder en bygnings geometri. En geometrisk model kan være repræsenteret i en digital model eller et sæt tegninger.

    Godkende

    En aktivitet, der betyder at ansvaret for noget er accepteret, og at indholdet af dette er tilstrækkeligt. Godkendelsen kan vedrøre et dokument, en bygningsmodel eller en fagmodel.

    Godkendelse

    En erklæring om, at noget er godkendt; ofte i form af underskrift.

    Granskning

    En sammenhængende kontrol af et materiale med henblik på at vurdere materialets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt identificere problemer.

    Grænseflade

    En grænseflade er et område, hvor en eller flere juridisk selvstændige aktørers konstruktionsafsnit, konstruktionsdele eller andre bygningsdele støder op til hinanden.

    Grænsetilstand

    Tilstand, hvor konstruktionen netop opfylder de relevante dimensioneringskrav

    Hovedkonstruktion

    Den del af en bærende konstruktion, hvor et svigt vil have betydelig konsekvens for konstruktionens sikkerhed og funktion, se Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) Nationalt anneks DK. Hovedkonstruktioner fører kræfter fra sekundære konstruktionsdele til fundament.

    Ibrugtagningstilladelse

    Tilladelse til ibrugtagning af et byggeri eller dele heraf. Ibrugtagningstilladelse udstedes almindeligvis af en byggesagsmyndighed på basis af en færdiggjort myndighedsbehandling.

    IKT

    Informations- og Kommunikations-Teknologi, Se IKT-værktøjer

    IKT-model

    Se digital model.

    IKT-værktøjer

    Informations- og kommunikationsteknologiske systemer, programmer og algoritmer, som anvendes til at gennemføre et sæt databehandlinger; fx til beregning, simulering, og kommunikation.

    Komponent

    Se bygningsdel.

    Konstruktion

    Se bærende konstruktion.

    Konstruktionsafsnit

    En veldefineret, afgrænset del af et bygværk. Konstruktionsafsnit kan være bygværkets samlede konstruktioner eller dele heraf – fx visse konstruktionsdele eller et område af bygværket. Konstruktionsafsnit svarer til ’Teknisk System’ i (bips 2014).

    Konstruktionsdel

    Fysisk del af en konstruktion. Anvendes som synonym for bygningsdel, der indgår i de bærende konstruktioner. En konstruktionsdel kan indgå i eller selv udgøre et konstruktionsafsnit. Konstruktionsdel svarer til ’Komponent’ i (bips 2014).

    Konstruktionsdokumentation

    Den dokumentation, der dokumenterer konstruktionens egenskaber.

    Konstruktionsklasse

    Klasseinddeling af konstruktioner efter konsekvensklasse, konstruktionskompleksitet og konstruktionstype

    Konstruktionskompleksitet

    Graden af dels direkte nedføring af laster til fundament, dels antallet af konstruktionsdele, hvorigennem laster nedføres.

    Konstruktionsmateriale

    Materiale hvoraf konstruktionen er opbygget; fx beton, træ eller stål. Konstruktionsmaterialet kan være sammensat af flere bestanddele til et komposit.

    Konstruktionstegning

    Et dokument, der ved grafisk afbildning beskriver og definerer en konstruktionsdel, et konstruktionsafsnit eller et bygværk. En konstruktionstegning kan også definere sammenbygning af disse. En konstruktionstegning står i et målestoksforhold til konstruktionen. Konstruktionstegninger kan fx være planer, opstalter, snit, isometriske eller perspektiviske afbildninger.

    Konstruktionstype

    Type af konstruktion bestemt ved konstruktionens virkemåde og/eller konstruktionsmateriale.

    Kontrakt

    En skriftlig aftale om en ydelse med reference til de tilknyttede betingelser for ydelsen.

    Kontrol

    En aktivitet, der har til formål at afgøre om en kontrolgenstand svarer til sine forudsætninger, og om kontrolgenstanden er konsistent, entydig, tilstrækkelig, retvisende og egnet til sit formål.

    Kontroldokumentation

    Et dokument, der dokumenterer en udført kontrol. Kontroldokumentation redegør for, hvad der er kontrolleret, hvordan kontrollen er gennemført, og hvem der har udført kontrollen.

    Kontrolgenstand

    Den genstand, som er mål for kontrol. Kontrolgenstand kan være immateriel som fx et dokument, en bygningsmodel eller en fagmodel, eller den kan være fysisk som fx hele bygværket eller specifikke konstruktionsdele.

    Kontrolniveau

    Niveau for kontrol, der bestemmer, hvor grundigt kontrollen er udført; fx minimumskontrol, maksimumskontrol eller mellemformer heraf kaldet udvidet kontrol.

    Kontroltype

    Type af kontrol, der bestemmer, hvem der har udført kontrollen; fx egenkontrol, uafhængig kontrol eller tredjeparts kontrol.

    Kontrolerklæring

    Erklæring om at den statiske dokumentation er i overensstemmelse med forudsætningerne i en byggetilladelse.

    Last

    Mekanisk påvirkning af en konstruktion. For typer af last: se Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

    Lastarrangement

    Fastlagt angrebspunkt, størrelse og retning af en fri last.

    Lasttilfælde

    Samhørende lastarrangementer, deformationer og imperfektioner, der betragtes samtidig og med fastsatte variable og permanente laster ved en given eftervisning

    Leverandør

    Den, der leverer en konstruktionsdel på byggeplads til indbygning i bygværket. Leverandøren vil ofte også være producent.

    Maksimumskontrol

    Kontrol, der dækker alle relevante forhold af betydning for bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens sikkerhed og ydeevne i forhold til funktionskrav.

    Matematisk model

    Model, som består i overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres logisk og ved hjælp af matematiske værktøjer. Der vil ofte optræde fx algoritmer og ligningssystemer.

    Minimumskontrol

    Kontrol, som består i den mindst mulige relevante kontrol af kontrolgenstanden; fx dokumentet.

    Model

    Samhørende byggeinformationer, relationer eller genstande, som beskriver en fysisk genstand eller et fænomen. En model kan fx være en matematisk model eller en digital model.

    Myndighed

    Den offentlige myndighed eller deraf beskikket aktør, som ifølge byggeloven har det byggetekniske og planmæssige ansvar for et områdes byggerier.

    Myndighedsbehandling

    Den behandling af byggesagens planmæssige og byggetekniske dokumentation, som lægges til grund for registrering af byggeriet i offentlige registre samt udstedelse af tilladelser; fx byggetilladelse

    Primær konstruktion

    Se hovedkonstruktion

    Producent

    Den aktør, der producerer en konstruktionsdel.

    Projektdokumentation

    Den dokumentation, der dokumenterer projekteringen og udførelsen af bygværkets konstruktioner.

    Projekterende

    Den eller de, der forestår projekteringen af bygværket.

    Projektering

    Den proces, hvor bygværket planlægges forud for udførelsen. Projekteringen leder blandt andet til udførelsesgrundlaget for bygværket, fx tegninger og arbejdsbeskrivelser, og til den statiske dokumentation.

    Projektgrundlag-konstruktionsafsnit

    Projektgrundlag-konstruktionsafsnit er det dokument, der indeholder de nødvendige oplysninger for projekteringen af et konstruktionsafsnit.

    Projektgrundlag

    Projektgrundlag er det dokument, der indeholder de nødvendige oplysninger for projekteringen af det samlede bygværk.

    Pålidelighed

    Sandsynlighed for en bygnings eller en bygningsdels evne til at opfylde specificerede krav; herunder den forventede levetid.

    Risikovurdering

    Kortlægning, analyse og vurdering af projektets statiske risici. Formålet med risikovurderingen er at minimere de statiske risici og bidrage til at afgøre projektets niveau for kontrol m.m.

    Sekundære konstruktionsdele

    Konstruktionsdele, hvor et svigt alene vil omfatte den pågældende konstruktionsdel, og hvor konsekvenserne af et svigt er begrænsede.

    Statisk beregning

    Beregning af virkning eller virkemåde for et statisk system udsat for givne påvirkninger; fx naturlaster, egenlaster, nyttelaster og laster fra brand og tvangsdeformationer. En statisk beregning omfatter en analyse af konstruktionens virkemåde i forhold til styrke og funktionskrav, fx spændinger og deformationer.

    Statisk dokumentation

    Den dokumentation, der samlet dokumenterer en konstruktions egenskaber og forløbet af den projektering og udførelse, der leder til konstruktionen. Den statiske dokumentation består af konstruktionsdokumentation og projektdokumentation.

    Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit

    Det dokument, der indeholder statiske beregninger af et givet konstruktionsafsnit inklusiv de konstruktionsdele, der indgår heri.

    Statiske Beregninger-bygværk

    Det dokument, der indeholder statiske beregninger for det samlede bygværk.

    Statisk model

    Idealisering af et statisk system til brug ved beregning, projektering og eftervisning. Den statiske model vil ofte være en forenklet matematisk model.

    Statisk system

    Sæt af sammenhængende konstruktionsdele i ligevægt.

    Statisk projektredegørelse

    Det dokument, der for hele bygværket indeholder en beskrivelse af opgavefordelingen, herunder opdelingen i konstruktionsafsnit, samt hvilke virksomheder og personer, der har forestået projektering og kontrol. Som appendiks til dokumentet er indeholdt kontrolblanketter m.m.

    Statisk tilsyn

    Statisk tilsyn betegner kontrol af udførelse. Statisk tilsyn udføres almindeligvis af projekterende med det formål at kontrollere, om kritiske forhold ved de bærende konstruktioner er udført svarende til forudsætningerne i den statiske dokumentation.

    Statisk kontrolrapport

    Statisk kontrolrapport er det dokument, der for hele bygværket indeholder plan og dokumentation for tilsyn med udførelse af de bærende konstruktioner.

    Styrke

    Mekanisk egenskab ved et materiale, der angiver dets evne til at modstå lastpåvirkninger, sædvanligvis angivet som spændinger. Anvendes også om en konstruktion eller en konstruktionsdel, og er synonymt med bæreevne.

    Særlig kontrol af udførelse

    Kontrol af udførelse foreskrevet af de projekterende for konstruktioner, konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele, som er særligt vanskelige at udføre eller særligt væsentlige for bygværkets funktion, sikkerhed eller holdbarhed.

    Tegning

    Se konstruktionstegning

    Tidsplan

    Et dokument, der ved grafisk afbildning eller på anden måde beskriver og definerer aktiviteter over tid. En tidsplan kan fx være et såkaldt Gantt-diagram, hvor aktiviteters forløb og status beskrives grafisk ved staves udstrækning over tid.

    Tilsyn

    Se statisk tilsyn.

    Traditionel konstruktion

    Konstruktion, som der er stor erfaring med.

    Tredjeparts kontrol

    Kontrol udført af tredjepart, som er en person eller virksomhed, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller på anden måde forbundne med de organisationer eller personer, som har medvirket til udarbejdelse eller udførelse af kontrolgenstanden.

    Uafhængig kontrol

    Kontrol udført af en person, der i projekteringen er uafhængig af den eller de, der har udarbejdet kontrolgenstanden; fx dokumentet.

    Uafhængige aktører

    Aktører er uafhængige af hinanden, når de hverken direkte eller indirekte har fælles interesser, hverken økonomisk, strategisk, fagligt, personligt eller på anden måde.

    Udarbejde

    En aktivitet, der definerer, strukturerer og skaber indholdet af et dokument, en bygningsmodel eller en fagmodel.

    Udførelse

    Betegnelse for den samling af aktiviteter, der udføres med henblik på den fysiske opførelse af bygværket eller dele heraf. Udførelse omfatter bl.a. indkøb, montage, indbygning og pladsudførte arbejdsoperationer. Bemærk, at denne definition ikke fuldt og helt svarer til definition i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a)

    Udførelsesdokumenter

    De dokumenter, der indgår i udførelsesgrundlaget. Omfatter fx byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, tegninger, tidsplaner.

    Udførelsesgrundlag

    Det materiale, der ligger til grund for udførelsen. Udførelsesgrundlaget kan være udførelsesdokumenter og modeller.

    Udførende

    Se entreprenør.

    Udvidet kontrol

    En kontrol, der er udvidet i forhold til minimumskontrol med stikprøver eller lignende, hvorpå der udføres maksimumskontrol.

    Vedligeholdelse

    Aktiviteter, der udføres i bygværkets levetid for at sikre, at det opfylder kravene til pålidelighed og funktion.

    Videreførelse af projektering

    Den proces, hvor dele af projekteringen videreføres fra en projekterende til en anden projekterende; fx fra den bygværksprojekterende til en leverandør.

    Virkemåde af konstruktion

    Princip for konstruktions nedføring af laster og effekter heraf i konstruktionen i form af blandt andet deformationer, tøjninger og kombinationer af snitkræfter; fx som bjælke, skive, plade, ramme, bue eller kombinationer heraf.

  • Dette appendiks beskriver myndighedsbehandlingen af dokumentationen for de bærende konstruktioner. Beskrivelsen kan være til inspiration eller fungere som aftalegrundlag; men det er i alle tilfælde bygningsmyndigheden, der med udgangspunkt i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) fastlægger processen for myndighedsbehandlingen.

    • II.1 Myndighedsbehandlingens formål og forløb

      • Formål med myndighedsbehandling

        Et af formålene med myndighedsbehandlingen er at sikre, at der foreligger dokumentation for, at det planlagte byggeri overholder gældende love, herunder byggelov samt kommune- og lokalplaner.

        Formålet med myndighedsbehandlingens håndtering af de statiske forhold er at sikre, at der er valgt de rigtige konstruktionsklasser, og at der foreligger en tilstrækkelig dokumentation for de statiske forhold; herunder forhold af betydning for sikkerhed, sundhed og anvendelse af bygværket.

        Det er ikke myndighedsbehandlingens formål at kontrollere den statiske dokumentations indhold og rigtighed.

      • Forløb af myndighedsbehandling ved ansøgning om byggetilladelse

        Byggetilladelsen gives som grundlag for projektering og udførelse.

         

        Myndighedsbehandling ved ansøgning om byggetilladelse forstås i denne sammenhæng den proces, hvor en myndighed eller en deraf beskikket aktør:

        • –Modtager og registrerer myndighedsdokumentationen fra bygherren eller en repræsentant herfor for indplacering i konstruktionsklasser.

        • –For bygværker henført til KK2-KK4 modtager og registrerer starterklæring fra certificeret statiker samt dertil knyttet statisk dokumentation.

        • –For bygværker henført til KK4 modtager og registrerer starterklæring fra certificeret statiker, der fungerer som tredjepartskontrollant.

        • –Foretager en vurdering af dokumentationens omfang og karakter og vurderer indplaceringen i konstruktionsklasser.

        • –I en dialog med bygherren eller dennes projekterende formulerer krav til byggeriet og eventuelt udbeder sig supplerende materiale; fx ændring af konstruktionsklasse eller uddybende dokumentation for indplaceringen.

        • –Sikrer sig, at dokumentationen og alle dens dele er godkendt og underskrevet af bygherren eller en repræsentant herfor.

        • –Udsteder byggetilladelse for byggeriets opførelse i henhold til Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

         

      • Forløb af myndighedsbehandling ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse

        Ibrugtagningstilladelsen lægges til grund for bygherrens og brugernes ibrugtagning af bygværket eller dele heraf.

        Myndighedsbehandling ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse er en proces, hvor en myndighed eller en deraf beskikket aktør:

        • –Modtager og registrerer myndighedsdokumentationen ’som as built’ fra bygherren eller en repræsentant herfor.

        • –For bygværker henført til KK2-KK4 modtager og registrer sluterklæring fra certificeret statiker og dertil knyttet statisk dokumentation.

        • –For bygværker henført til KK4 modtager og registrer sluterklæring fra certificeret statiker, der fungerer som tredjepartskontrollant.

        • –Verificerer, at omfanget af dokumentationen er i overensstemmelse med krav i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og krav stillet i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse.

        • –Udsteder de nødvendige godkendelser for byggeriets ibrugtagning i henhold til Bygningsreglement 2018.

        Som grundlag for udstedelse af ibrugtagningstilladelse lægges som-udført-dokumentation. Hvis A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller tidligere er afleveret til bygningsmyndighederne, dokumenteres efterfølgende ændringer i A4. Konstruktionsændringer.

      • Myndighedsdokumentation

        Myndighedsdokumentation er den del af A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation, som tilgår myndighederne efter byggeriets udførelse.

        Myndigheden kan udbede sig en hvilken som helst del af den statiske dokumentation i sin myndighedsbehandling.

        Det vil altid være bygherrens eller den udpegede bygværksprojekterendes opgave at udvælge de dele af den statiske dokumentation, som det skønnes relevant at lade indgå i myndighedsdokumentationen. Myndigheden kan dog til enhver tid kræve fremlæggelse af yderligere dele af den statiske dokumentation.

      • Grundlag for myndighedsdokumentation

        Myndighedsdokumentationen skal opfylde de krav og pålæg, som myndigheden måtte have stillet forud for ansøgning om byggetilladelse, fx ved forhåndsdialog, anmeldelse af byggeri af begrænset kompleksitet til myndigheden eller meddelelse til BBR om byggeriets gennemførelse.

        Myndighedsdokumentationen baseres på byggeregler, standarder, anvisninger og alment teknisk fælleseje, som er gældende på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, indplacering i konstruktionsklasse til myndigheden og/eller meddelelse til BBR om byggeriets gennemførelse, jf. Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen, 2017a).

        Myndighedsdokumentationen krævet for ansøgning om byggetilladelse for KK2-KK4 er angivet i § 503 i BR18.

        Myndighedsdokumentation krævet for ansøgning om ibrugtagningstilladelse er for KK2-KK4 angivet i § 500 - § 502 i BR18, mens den for KK1 er angivet i § 504 i BR18.

        Hvis byggeriet gennemføres i etaper for hvilke, der søges om særskilte byggetilladelser, kan normgrundlag m.m. således skifte igennem byggeriets etaper. Hvis forskelle i normgrundlag m.m. giver anledning til forskellige løsninger i de bærende konstruktioner eller krav til deres dokumentation, som måtte konflikte med hinanden, må sådanne forhold udredes i en dialog mellem bygherre og myndighed forud for byggeriets start.

    • II.2 Starterklæring

      • Starterklæring fra certificeret statiker tilknyttet den bygværksprojekterende

        Bygningsreglement 2018, § 498 (Trafik- Bygge og Boligstyrelsen, 2017a), bestemmer, at der for KK2-KK4 skal udarbejdes en starterklæring, som angiver:

        • –At dokumentationen for de bærende konstruktioner til brug for indplacering; jf. BR18, §19; er fremsendt.

        • –At der er valgt de korrekte konstruktionsklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende.

        • –At dokumentationen godtgør, at bygværket vil overholde bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner,

        • –At der er udarbejdet en fyldestgørende kontrolplan for projektering og udførelse svarende til projektets stade,
          og

        • –Om den certificerede statiker virker som projekterende eller kontrollant, herunder aktiv eller ledende.

        Starterklæringen struktureres svarende hertil; fx med følgende titulerede afsnit:

        • –Statisk dokumentation

        • –Konstruktionsklasser

        • –Dokumentation af kravopfyldelse

        • –Kontrolplan

        • –Certificeret statikers virke

        • –Erklæring.

        Statisk dokumentation

        Starterklæringen bilægges den statiske dokumentation for de bærende konstruktioner, der danner grundlag for indplaceringen i konstruktionsklasser.

        Den statiske dokumentation kan helt eller delvist være fremsendt forud for starterklæringen som en led i en forhåndsdialog om byggeprojektet. I så fald refereres til denne med en oversigt over dokumentationens bestanddele.

        Den statiske dokumentation vil på tidspunktet for fremsendelse af starterklæring almindeligvis være ukomplet og foreløbig; ukomplet i den forstand, at dokumenterne angivet i BR18, § 530, vil mangle dele. Den statiske dokumentation vil på dette tidspunkt være foreløbig; bl.a. fordi den senere detaljering kan ændre på indholdet, ligesom senere valg af udførende og leverandører kan have afgørende betydning for konstruktionsdesignet.

        Dokumentationen for de bærende konstruktioner skal som minimum omfatte dele som anført i BR18, § 503 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a), hvor specifikation af minimumskrav til indhold fremgår af de refererede tabeller og afsnit:

        • −A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, minimum med indhold som anført for startudgave i tabel 4.

        • −A2.1 Statiske beregninger – bygværk; minimum med afsnit om hovedstatik og robusthed; se afsnit 2.3.2.

        • −A3.1 Konstruktionstegninger og modeller bygværk; omfattende konsistente konstruktionstegninger som grundlag for at forstå A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og A2.1 Statiske beregninger – bygværk. Minimum svarende til pkt. 1-5 i tabel 5.

        • −B1.1 Statisk projektredegørelse - bygværk; omfattende alle dele anført i tabel 6 bortset fra afsnit om konstruktionsændringer.

        • −B2. Statisk kontrolplan; minimum med indhold som anført i afsnit 3.3.2.

        Såfremt ikke al den krævede dokumentation indgår i det fremsendte, angives de manglende dele i starterklæringen, og hvornår de forventes at foreligge. Såfremt der udestår kontroller af dele af den statiske dokumentation, angives hvornår disse forventes gennemført og dokumenteret.

        Konstruktionsklasser

        Dokumentationen af indplacering i konstruktionsklasse skal fremgå af beskrivelserne i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk med henvisning til relevante dele af den øvrige statiske dokumentation.

        I starterklæringen indføjes et kort resumé af indplaceringen i konstruktionsklasser, der som minimum omfatter en oversigt af konstruktionsklasser for bygværkets hovedkonstruktion. Der henvises i starterklæringen til det sted i den statiske dokumentation, hvor redegørelse for konstruktionens kompleksitet og erfaring med konstruktionen er beskrevet.

        Såfremt der foreslås afvigelser fra regler eller almindelig praksis for indplacering i konstruktionsklasser, anføres dette tydeligt i starterklæringen med henvisning til begrundelser i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

        Dokumentation af kravopfyldelse

        Det erklæres, at den foreliggende dokumentation godtgør, at konstruktionen vil opfylde bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner for såvel sikkerhed som anvendelse.

        Såfremt der er afvigelser herfra for specifikke forhold, redegøres for disse, og der henvises til de steder i den statiske dokumentation, hvor sådanne afvigelsers betydning og konsekvens er beskrevet. Der kan ikke afviges fra regler i DS/EN 1990 (Dansk Standard 2007a) med tilhørende nationale annekser.

        Kontrolplan

        Det erklæres, at den fremsendte B2. Statisk Kontrolplan er dækkende, konsistent og egnet til sit formål, så langt som tilgængelige informationer på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse giver mulighed for. Det erklæres endvidere, at kontrolplanen opfylder sit formål, jf. Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 2017a).

        Endelig erklærer den certificerede statiker, at alle kontrollanter i projektet rettidigt er informeret om kontrolplanen.

        Certificeret statikers virke

        Den certificerede statikers virke som projekterende eller som kontrollant på den fremsendte statiske dokumentation skal beskrives.

         

        Såfremt den certificerede statiker fungerer som ledende projekterende eller ledende kontrollant, skal der medfølge en redegørelse i overensstemmelse med BR18, § 539 og § 542. Endvidere beskrives den certificerede statikers påtænkte rolle ved udarbejdelse og kontrol af den resterende dokumentation samt under udførelse.

        Projekterende

        Såfremt den certificerede statiker har virket som projekterende, skal starterklæringen indeholde en redegørelse for den anerkendte statikers virke på projektet som enten aktiv projekterende eller ledende projekterende. Hvis den certificerede statiker har virket som aktiv projekterende, beskrives dette. Hvis den certificerede statiker har virket som ledende projekterende, skal styring af kvaliteten dokumenteres i en redegørelse i overensstemmelse med BR18, § 539, som bilægges statikererklæringen. Det skal af redegørelsen fremgå, hvad der er projekteret af andre. Der kan ved beskrivelse af opgavefordelingen henvises til B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk.

        Hvor en anden certificeret statiker i konstruktionsklasse 4 udformer en erklæring som tredjepartskontrollant i medfør af Bygningsreglementet, skal den certificerede statiker, der virker som projekterende i sin starterklæring redegøre for

        • –Konsekvenser og rettelser som følge af afvigelser fundet ved tredjepartskontrollen.

        • –Uenigheder om afvigelser fundet ved tredjepartskontrollen; herunder beskrivelse af hvorfor der ikke er taget konsekvenser heraf.

        Kontrollant

        Såfremt den certificerede statiker har virket som kontrollant, skal starterklæringen indeholde en redegørelse for den certificerede statikers virke på projektet som enten aktiv kontrollant eller ledende kontrollant. Hvis den certificerede statiker har virket som aktiv projekterende, beskrives dette. Hvis den certificerede statiker har virket som ledende kontrollant, skal styring af kvaliteten dokumenteres i en redegørelse i overensstemmelse med BR18, § 539, som bilægges starterklæringen. Det skal fremgå, hvad der er kontrolleret af andre end den certificerede statiker. Der kan ved beskrivelse af opgavefordelingen henvises til B1. Statisk Projektredegørelse, B2. Statisk kontrolplan og B3.1 Statisk kontrolrapport projektering

        Hvor en anden certificeret statiker i konstruktionsklasse 4 udformer en erklæring som tredjepartskontrollant i medfør af bygningsreglementet, skal den certificerede statiker, der virker som kontrollant i sin starterklæring redegøre for:

        • –Konsekvenser og rettelser som følge af afvigelser fundet ved tredjepartskontrollen.

        • –Uenigheder om afvigelser fundet ved tredjepartskontrollen, herunder beskrivelse af resultatet af kontrol af konsekvenser og manglende rettelser heraf.

        • –Grænseflader for de anerkendte statikeres virke.

        Erklæring

        Den certificerede statiker udformer og underskriver personligt starterklæringen, og erklærer herved, at den statiske dokumentation vil opfylde krav i bygningsreglementet.

    • II.3 Sluterklæring

      • Starterklæring fra certificeret statiker tilknyttet den bygværksprojekterende

        Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 2017) § 499 angiver, at der skal udarbejdes en sluterklæring, som angiver:

        • –At dokumentationen for bærende konstruktioner, der følger af BR18, kapitel 28, er fremsendt.

        • –At dokumentationen viser, at anvendte konstruktionsklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen.

        • –At dokumentationen viser, at projektets grundlag og bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner er opfyldt.

        • –At de i kontrolplanen for byggetilladelsen anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.

        • –Afvigelser, hvor der ikke er enighed mellem den certificerede statiker hos den projekterende og den certificerede tredjepartskontrollant.

        • –Redegørelse for afvigelser fundet ved tredjepartskontrol, og hvorfor der ikke er taget konsekvenser heraf,
          og

        • –Om den certificerede statiker virker som enten projekterende eller kontrollant, herunder aktiv eller ledende.

        Sluterklæringen struktureres svarende hertil, fx med følgende titulerede afsnit:

        • –Statisk dokumentation

        • –Konstruktionsklasser

        • –Dokumentation af kravsopfyldelse

        • –Kontrolrapport

        • –Afvigelser fundet ved kontrol

        • –Certificeret statikers virke

        • –Erklæring.

        Statisk dokumentation

        Sluterklæringen bilægges den statiske dokumentation for de bærende konstruktioner som udført.

        Afsnittet indeholder samme informationer som starterklæringen; nu blot for den samlede dokumentation og for den udførte konstruktion.

        Såfremt der er afvigelser i omfang eller indhold af den statiske dokumentation i forhold til udstedt byggetilladelse, anføres disse tydeligt, og konsekvenser heraf for bygværkets sikkerhed og anvendelighed angives.

        Konstruktionsklasser

        I sluterklæringen indføjes et kort resumé af indplaceringen i konstruktionsklasser, der som minimum omfatter en oversigt af konstruktionsklasser for bygværkets hovedkonstruktion, og der henvises til det sted i den statiske dokumentation, hvor redegørelse for den udførte konstruktions kompleksitet samt de projekterende og de udførendes erfaring med konstruktionen er beskrevet.

        Såfremt der er afvigelser for konstruktionsklasse i forhold til udstedt byggetilladelse, anføres disse tydeligt, og konsekvenser heraf for bygværkets sikkerhed og anvendelighed angives.

        Dokumentation af kravopfyldelse

        Det erklæres, at den foreliggende dokumentation godtgør, at den udførte konstruktion opfylder bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner for såvel sikkerhed som anvendelse såvel som eventuelle præciseringer angivet i byggetilladelsen.

        Såfremt der er afvigelser for kravopfyldelsen i forhold til ovennævnte, anføres disse tydeligt, og konsekvenser heraf for bygværkets sikkerhed og anvendelighed angives.

        Kontrolrapport

        Det erklæres, at den fremsendte B3. Statisk Kontrolrapport er egnet til sit formål, konsistent og dækkende i forhold til B2. Statisk Kontrolplan for det færdigt udførte byggeri. Det erklæres endvidere, at kontrolrapporten opfylder sit formål, jf. Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 2017a).

        Såfremt B3. Statisk Kontrolrapport ikke er dækkende i forhold til B2. Statisk Kontrolplan og eventuelle betingelser givet i byggetilladelsen, anføres disse tydeligt, og konsekvenser heraf for bygværkets sikkerhed og anvendelighed angives.

        Afvigelser fundet ved kontrol

        Såfremt der ved kontrol af dokumentation og/eller udførelse er fundet afvigelser, anføres disse tydeligt i et resumé, og konsekvenser heraf for bygværkets sikkerhed og anvendelighed angives.

        Den certificerede statiker skal være opmærksom på, at bygningsmyndigheden kan nægte bygningsejeren ibrugtagningstilladelse på grundlag af afvigelser.

        Certificeret statikers virke

        Den certificerede statikers virke som projekterende eller som kontrollant på den fremsendte statiske dokumentation beskrives.

        Alle de elementer, som indgår i starterklæringen under beskrivelse af den certificerede statikers rolle, gentages i sluterklæringen, idet de skal være gældende for den samlede statiske dokumentation og det udførte byggeri.

        Erklæring

        Den certificerede statiker udformer og underskriver personligt sluterklæringen, og erklærer herved, at den statiske dokumentation udgør et hele og opfylder alle krav hertil i bygningsreglementet samt eventuelle supplerende forudsætninger angivet i byggetilladelsen. Endvidere erklærer den certificerede statiker, at den udførte konstruktion opfylder alle krav bygningsreglementet.

         

  • Dette appendiks giver et eksempel på udformning af dokumentation for en konstruktionsdel. Eksemplet omhandler en facadesøjle af præfabrikeret beton.

    Beregningerne er ikke komplette, men holdt på et niveau, hvor de anskueliggør, hvad eftervisning af ydeevne for en konstruktionsdel bør indeholde.

    Det er forudsat, at eftervisningen er udført af den bygværksprojekterende.

    Desuden forudsættes det at projektgrundlaget, herunder klasser, materialer, regningsmæssige materialeparametre, krav til anvendelsestilstand, naturlast, lastkombinationer, m.m. er beskrevet i A1. Konstruktionsgrundlag.

    'Firmaets' standardregneark, herunder grundlag, beregningsmetode, kontrolstatus, m.m. forudsættes at være beskrevet i et bilag til A1. Konstruktionsgrundlag.

    Laster på søjlen forudsættes opstillet i A2.1. Statiske Beregninger-bygværk.

    Afhængigt af det aktuelle projekt og dets organisering kan indholdet af afsnittene 'grundlag' og 'laster' variere i eftervisningen af ydeevne. I eksemplet er det forudsat, at alle generelle forudsætninger er beskrevet i A1. Konstruktionsgrundlag, og at laster på den aktuelle bygningsdel er opstillet i A2.1. Statiske Beregninger-bygværk. Informationerne kan alternativt helt eller delvist være indarbejdet direkte i eftervisningen af konstruktionsdelen. Man bør dog i videst muligt omfang undgå at gentage informationer.

    For forståelsen af eksemplet er nedenfor resumeret oplysninger fra A1. Konstruktionsgrundlag og A2.1. Statiske Beregninger-bygværk, som har dannet grundlag for eksemplet.

    • A1. Konstruktionsgrundlag

      • Brandklassifikation:

        R60 (BS60)

      • Klasser

        Middel Konsekvensklasse: CC2

        Konstruktionsklasse 1

        Miljøklasse: Passiv

      • Materialer

        Beton: C30

        Armering: Y, iht. DS/INF 165.

        Dæklag: 15 mm

      • Funktionskrav

        Maksimal udbøjning ved karakteristisk vindlast: L/300, hvor L betegner søjlelængden.

        Lastkombinationer

        Brudgrænsetilstand – vedvarende: STR1 og STR2, jf. tabel A1.2(B+C) i DS/EN 1990 DK NA:2013

        Brudgrænsetilstand – ulykke/seismisk, jf. tabel A1.3 i DS/EN 1990 DK NA:2013

        I det aktuelle eksempel er STR1 (1,2∙G) og seismisk last ikke kritisk.

    • A2.1. Statiske Beregninger-bygværk

      • Last på søjler

        Søjler belastes dels af vindlast (v) direkte fra vandretliggende facadeelementer og dels af last fra tagbjælker (G,S,V fra henholdsvis egenvægt, sne og vind på tag).

        Lodret last på søjler er beregnet i afsnit 'xx', lodret lastnedføring. Regningsmæssige laster er opsummeret i søjleskemaet sidst i afsnittet.

      • Vindlast direkte på søjler fra vind på facade

        Karakteristisk hastighedstryk (qmaks(ze)) og formfaktor (c)):

        Vind på facade: qmaks(ze) = 0,77 kN/m2

        • –Formfaktor, tryk på facade: c = 0,73

        • –Formfaktor, indvendigt undertryk: ci = 0,3

        • –Formfaktor, indvendigt overtryk: ci = 0,2.

        Vind parallelt med facade: qmaks(ze) = 0,70 kN/m2

        • –Formfaktor, sug på facade: c = 0,8

        • –Formfaktor, indvendigt undertryk: ci = 0,3

        • –Formfaktor, indvendigt overtryk: ci = 0,2

      • Lastkombinationer

        Brudgrænsetilstand - vedvarende dimensioneringstilstande

        STR-2.1: Kombination med dominerende snelast + vindlast:

        γG ∙ (G1 + G2) + γS ∙ S + γV ∙ ψ0,V ∙ V = 1,0 ∙ (G1 + G2) + 1,5 ∙ S + 1,5 ∙ 0,3 ∙ V

        STR-2.2: Kombination med dominerende vindlast:

        γG ∙ (G1 + G2) + γV ∙ V = 1,0 ∙ (G1 + G2) + 1,5 ∙ V, idet ψ0 = 0 for sne ved dominerende vind.

        STR-2.3: Kombination med minimal egenvægt + dominerende vindlast:

        γG ∙ (G1 + G2) + γV ∙ V = 0,9 ∙ (G1 + G2) + 1,5 ∙ V

        Brudgrænsetilstand, ulykkesdimensionering - brand

        For brand gennemføres en eftervisning af bæreevnen i følgende to lastkombinationer:

        A1:

        Laster og excentriciteter opstillet svarende til maksimale snitkræfter drivende en indadrettet udbøjning i kombination med brand på søjlens trækside.

        Kombination med brand + vindlast på facade og indvendigt undertryk:

        (G1 + G2) + ψ2,V ∙ V = (G1 + G2) + 0,2 ∙ V med indvendigt undertryk, ci = 0,3.

        A2:

        Laster og excentriciteter opstillet svarende til maksimale snitkræfter drivende en udadrettet udbøjning i kombination med brand på væggen trykside.

        Kombination med brand + vindlast parallelt med facade og indvendigt overtryk:
         

        (G1 + G2) + ψ2,V ∙ V = (G1 + G2) + 0,2 ∙ V med indvendigt overtryk, ci = 0,2.

        Anvendelsesgrænsetilstand

        Søjlens udbøjning undersøges for karakteristisk vind i følgende lastkombination:

        SLS1: (G1 + G2) + 1,0 ∙ V

        I nedenstående skema er de regningsmæssige belastninger på søjlen angivet for ovennævnte lastkombination. Søjleafstand: 6,00 m.

        I søjleskemaet henvises til den søjleberegning (ydeevneeftervisning), som udgør dokumentationen for søjlen. Ofte vil dokumentationen af den hårdest belastede søjle også gælde for flere mindre hårdt belastede søjler. Til identifikation af søjlen er anvendt CCS Identifikation, idet %ULD1 identificerer typen, mens #ULD01 - #ULD10 identificerer de enkelte søjler.

        Søjleskema. Kritiske lasttilfælde er anført med fed skrift.

        Søjle ID

        Type

        Lastkombination

        Vind på facade

        Vind parallelt med facade

        Henvisning til

        beregning/

        bemærkninger

        Last på søjletop NEd
        kN

        Tværlast på søjle vEd
        kN/m

        Last på søjletop NEd

        kN

        Tværlast på søjle vEd
        kN/m

        %ULD1 / #ULD1 - #ULD10


        300

        x
        480


        STR-2.1

        a. intet indv. tryk

        166,5 (175,9)

        1,5

        168,7 (177,0)

        -1,5

        %ULD1 / #ULD1 - #ULD10

        b. indv. undertryk, ci = 0,3

        169,2 (178,6)

        2,2

        171,1 (179,4)

        -0,9

        c. indv. overtryk, ci = 0,2

        167,4 (174,1)

        1,1

        167,1 (175,4)

        -1,9

         

        STR-2.2

        a. intet indv. tryk

        101,5 (133,0)

        5,1

        109,0 (136,8)

        -5,1

        b. indv. undertryk, ci = 0,3

        110,5 (142,0)

        7,2

        117,1 (144,9)

        -3,2

        c. indv. overtryk, ci = 0,2

        95,5 (127,0)

        3,8

        103,6 (131,4)

        -6,3

         

        STR-2.3

        a. intet indv. tryk

        88,5 (120,0)

        5,1

        96,0 (123,8)

        -5,1

        b. indv. undertryk, ci = 0,3

        97,5 (129,0)

        7,2

        104,1 (131,9)

        -3,2

        c. indv. overtryk, ci = 0,2

        82,5 (113,9)

        3,8

        90,6 (118,4)

        -6,3

        A1

        Indv. undertryk, ci = 0,3

        152,4

        0,96

        -

        -

        A2

        Indv. overtryk, ci = 0,2

        -

        -

        151,0

        0,84

        SLS1

        Indv. undertryk, ci = 0,3

        131,6

        4,8

        -

        -

        Værdier for NEd er beregnet under forudsætning af sug på taget (værdier i parentes er under forudsætning af tryk).

        På de følgende sider er søjlens ydeevne eftervist. Trivielle gentagelser er dog udeladt. For eksempel er beregningen af regningsmæssige snitkræfter og reaktioner kun vist i ét lasttilfælde, fordi opstillingen er helt analog for de øvrige lasttilfælde. I eksemplet er også kun indsat udskrift fra beregningen af styrken i de vedvarende dimensioneringstilstande. Beregningen i brandlastkombinationerne indsættes helt analogt.

        I øvrigt afhænger opstillingen af de kritiske lasttilfælde af inputkravene i det anvendte beregningsprogram. I eksemplet er der taget udgangspunkt i et simpelt regneark, som beregner et tværsnits brudbetingelse (MN diagram), der er reduceret for 2. ordens effekter.

        Download eksempel på udformning af dokumentation for en konstruktionsdel som pdf-fil.

         

         

         

         

         

         

         

         

         

         

         

         

         

         

         

         

         

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_01.jpg

         

         

         

         

         

         

         

         

         

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_02.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_03.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_04.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_05.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_06.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_07.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_08.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_09.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_10.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_11.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_12.jpg

        U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks III sider\Anv271-1.udg Appendiks III - rapport 16062018-NSN_Side_13.jpg

  • Dette appendiks giver et eksempel på udformningen af en statisk dokumentation for småhuse.

    Byggeriet er et etplansbyggeri, som er opført med simple - og traditionelle konstruktioner i middel konsekvensklasse. Byggeriet henføres til konstruktionsklasse1, som ifølge BR18 skal omfattes af følgende dokumentation:

    • –A1. Konstruktionsgrundlag

    • –A2. Statiske Beregninger

    • –A3. Konstruktionstegninger og Modeller

    • –A4. Konstruktionsændringer

    • –B1. Statisk Projektredegørelse.

    Eksemplet viser den statiske dokumentation, der bør foreligge ved en ansøgning om byggetilladelse.

    I dokumentet, A3. Konstruktionstegninger og Modeller, er kun medtaget en tegning med grundplanen af ét af dobbelthusene.

    Som supplerende information til læseren er der på udvalgte steder skrevet kommentarer. Kommentarerne er skrevet med kursiv og indledes med ordet 'kommentar'.

    Download eksempel på udformning af statisk dokumentation for småhuse som pdf-fil: A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation.

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_01.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_02.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_03.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_04.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_05.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_06.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_07.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_08.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_09.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_10.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_11.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_12.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendiks IV-A sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-A - rapport 16062018-NSN_Side_13.jpg

     

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendisk IV-B sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-B - rapport 16062018-NSN_Side_1.jpgU:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendisk IV-B sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-B - rapport 16062018-NSN_Side_2.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendisk IV-B sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-B - rapport 16062018-NSN_Side_3.jpg

    U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendisk IV-B sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-B - rapport 16062018-NSN_Side_4.jpgU:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\514 Forskningsprojekter, danske\514-00187 MYN-Anv. dok af bærende konstr\anvisning\Appendisk IV-B sider\Anv271-1.udg Appendiks IV-B - rapport 16062018-NSN_Side_5.jpg