Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner

Denne SBi-anvisning knytter sig til Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a). Anvisningen omhandler dokumentation af de dele af projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af et bygværks bærende konstruktioner.

Denne 3. udgave af SBi-anvisning 271 bygger videre på 2. udgaven (Aagaard & Feddersen, 2019) ved:

• -Tilpasning til revideret nationalt Anneks B5 til Eurocode 0 om kontrol af udførelse (Dansk Standard, 2019a)

• -Henvisninger til ny standard DS 1140 om almen kontrol af udførelse (Dansk Standard, 2019b)

• -Mindre tilføjelser i afsnit 6.2, 6.4 og 6.6.

• -Enkelte rettelser i øvrigt

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

November 2019

Ruut Peuhkuri

Forskningschef

Denne SBi-anvisning knytter sig til Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a). Anvisningen omhandler dokumentation af de dele af projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af et bygværks bærende konstruktioner. Anvisningen bygger i sin 1. udgave videre på SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2016), men har gennemgået en generel revision og udvidelse.

Denne 2. udgave af SBi-anvisning 271 bygger videre på 1. udgaven (Aagaard et al., 2018) ved blandt andet:

• -Tilpasning til revideret Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 om kontrol af udførelse (Dansk Standard, 2019a).

• -Udvidelser af kapitel 1 om dokumentation og organisation.

• -Beskrivelse af indhold af geoteknisk projekteringsrapport.

• -Revideret kapitel 6 om kontrol af udførelse.

• -Indførelse af A5. Konstruktion som udført.

• -Nye appendiks; blandt andet med:
  - Vejledende eksempler for indplacering af konstruktioner i konstruktionsklasser.
  - Paradigmer for kontrolplan for projektering og udførelse.

Hele anvisningen er justeret som følge af ovenstående tilpasninger og tilføjelser.

Anvisningen er udformet med henblik på bærende konstruktioner i bygværker, der er omfattet af bygningsreglementet; men anvisningen kan dog også bruges ved andre typer bygge- og anlægsprojekter, hvor der er et behov for at dokumentere sikkerheden og anvendelsen af de bærende konstruktioner. Anvisningen anvendes både ved nybyggeri og om- og tilbygninger.

Erfaringer fra Anerkendelsesordningen for statikere (IDA, 2016) med hensyn til udformning af statisk dokumentation og anerkendte statikeres virke har indgået i udarbejdelse af anvisningen.

Civilingeniør, ph.d. Niels-Jørgen Aagaard (DTU Byg) og Civilingeniør, ph.d. Bent Feddersen (Rambøll) har stået for manuskriptet. Seniorforsker Thomas Cornelius (SBi) har været redaktør og udarbejdet appendiks V. Civilingeniør Bernt Suikkanen (COWI) har udarbejdet appendiks IV.

Arbejdet med anvisningen er fagligt støttet af en følgegruppe bestående af:

• -Finn Bloch (Københavns Lufthavne)

• -Kaare Flint (NCC)

• -Tim Gudmand-Høyer (Rambøll)

• -Gert Jespersen (NCC)

• -Niels Mortensen (nmGEO)

• -Carsten Munk Plum (ES-Consult)

• -Ole Møller (Aarsleff)

• -Henrik S. Nielsen (Norconsult)

• -Lars A. Reimer (CRH Concrete)

• -Bjarke Romby Nielsen (Taasinge Elementer)

• -Mesut Ocak (Københavns Kommune)

• -Niels Strange (N.Strange Byggeri&Regler)

• -Bernt Suikkanen (COWI)

• -Finn O. Sørensen (EKJ)

• -Carsten Sørensen (COWI).

Følgegruppens medlemmer takkes for konstruktive bidrag til anvisningens udarbejdelse.

Anvisningen er udarbejdet med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Statens Byggeforskningsinstitut,

Aalborg Universitet København

februar 2019

Ruut H. Peuhkuri

Forskningschef

• Formål

  Hensigten med anvisningen er at skabe et ensartet og konsistent grundlag for udformning og kontrol af den statiske dokumentation ved projektering og for udførelse af bygværkers bærende konstruktioner, som er i overensstemmelse med krav i Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

   

  Ensartethed fra projekt til projekt i opbygningen af den statiske dokumentation effektiviserer arbejdet med emnet og giver en lettere tilgang til dokumentationen. Det kan være en fordel ved fx:

  • –Udarbejdelse og kontrol af konstruktionsgrundlag og statiske beregninger.

  • –Indarbejdelse og kontrol af beregningsbidrag fra flere parter.

  • –Sagsbehandling hos myndigheder.

  • –Omprojektering under byggeriets udførelse.

  • –Inspektion og vedligehold af de bærende konstruktioner.

  • –Projektering af senere ombygninger, tilbygninger og renoveringer.

  Ud over at anvisningen kan bruges ved udarbejdelse og kontrol af den statiske dokumentation, kan den også anvendes ved fordeling af ydelser knyttet til den statiske dokumentation samt som støtte for læsere af den statiske dokumentation.

  Det er sigtet, at anvisningen kan anvendes som hjælp for:

  • –Bygningsejere til at stille krav til opbygning, omfang og kontrol af projekterendes og udførendes statiske dokumentation.

  • –Projekterende som grundlag for opbygning, omfang, kvalitet og kontrol af den statiske dokumentation.

  • –Udførende som grundlag for udformning af dokumentation, herunder dokumentation af kontrol for statiske forhold.

  • –Byggesagsbehandlere hos myndigheder for at overskue den statiske dokumentation.

  • –Studerende og andre som en lærebog om statiske beregningers opbygning og indhold.

  Anvisningen skal således forstås som en hjælp til at opnå sikre og dokumenterede konstruktioner, og den kan på grund af byggeprojekters forskelligheder sjældent anvendes som en fuldstændig og udtømmende oversigt.

• Baggrund

  I de senere årtier er der sket en række svigt af bygningskonstruktioner, som har rejst en generel debat om sikkerheden mod konstruktionssvigt i byggeriet. I den forbindelse er kvaliteten af den statiske dokumentation i byggeprojekter blevet kritiseret, og der har vist sig et behov for at skabe en fælles opfattelse af, hvad en statisk dokumentation skal indeholde, samt hvordan kvaliteten af den statiske dokumentation styres under planlægning, projektering og udførelse af et bygværk.

  Byggeriets organisering har i en række år gennemgået væsentlige forandringer, og der er opstået langt flere modeller for et byggeprojekts organisering, end der tidligere har været kendt. Som følge heraf er forventningerne til hvem, der gør hvad, blevet mere sammensatte, da detailprojekteringen ofte er fordelt på mange parter; herunder producenter og udførende.

  Desuden har anvendelsen af IKT-systemer (Informations- og Kommunikationsteknologi) til støtte for statiske beregninger åbnet for en betydelig større kompleksitet i konstruktionerne og vanskeliggjort kontrol af beregningers rigtighed. Det skyldes, at IKT-systemernes resultatform og udskrifter er defineret af programudbydere, der ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til bygningsprojektering og byggeregler og heller ikke kender byggeprocessens faser; herunder myndighedernes krav til dokumentation m.m.

  I byggeindustrien, hos enkeltvirksomheder og i byggeriet som helhed er der kvalitetsstyringssystemer og ordninger, som sigter på at styrke kvaliteten af projektering og udførelse samt dokumentation af bærende konstruktioner. Men disse systemer og ordninger er forskellige i struktur og indhold, og kendskabet kan være noget ujævnt blandt byggeriets parter.

  Der er generelt relativt sparsom forskningsbaseret viden om udformning og kvalitet af byggeteknisk dokumentation, men undersøgelser indikerer dog, at dårlig kvalitet af dokumentation er en væsentlig årsag til ringe produktivitet i byggeriet, fx ved at lede til forsinkelser, omarbejde og svigt, som senere leder til skader; se (Tilley et al., 1999). I takt med industrialisering af byggeriet er der opstået interesse for at forstå de processer, hvorigennem byggeleverancer dokumenteres, se fx (Roy et al., 2005).

  En gennemgang af den statiske dokumentation for 250 byggesager i perioden 2008-2010 har endvidere vist, at selv om der i en vis udstrækning forelå dokumentation for hovedparten af de undersøgte byggerier, er der langt til, at alle byggeriers bærende konstruktioner er veldokumenterede (de Place Hansen & Aagaard, 2013).

  Samlet har disse forandringer ledt til behovet for en anvisning i, hvordan dokumentationen af konstruktioners statiske virkemåde og ydeevne struktureres, organiseres og gennemføres. Dette behov for et fælles sprog på området udmøntedes i en konkret skabelon for udarbejdelsen af statisk dokumentation, som udkom i en første udgave af SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2009).

  2. udgave af SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner, udmønter reglerne i Bygningsreglement 2018 (BR18), idet den bygger videre på 1. udgaven af SBi-anvisning 271 (Aagaard et al., 2018), og bidrager derved til at afstemme forventninger til kravopfyldelse, lette arbejdet med den statiske dokumentation og videreudvikle byggeriets produktivitet.

• Udvikling af statisk dokumentation

  I 1700-, 1800- og 1900-tallet fik man i takt med naturvidenskabens og teknikkens udvikling en stadig bedre forståelse for konstruktioners virkemåde og bedre statiske modeller for bestemmelse af konstruktioners bæreevne. Dermed udvikledes også muligheden for på systematisk vis at planlægge og designe et bygværk med en ønsket sikkerhed for en planlagt anvendelse. I dag er der mange velafprøvede muligheder og metoder for at dokumentere ydeevnen for et bygværk før udførelse.

  Udviklingen af byggeriets dokumentation af sikkerhedsmæssige forhold har været domineret af bygningsmyndigheders krav til dokumentation som grundlag for tilladelser til et byggeri. Kun i mindre omfang har byggeriets parter af egen drift dokumenteret konstruktiv ydeevne på områder, hvor byggeregler ikke var eller er dækkende.

  I 1961 indførte Boligministeriet Danmarks første bygningsreglement, Bygningsreglement for købstæderne og landet (Boligministeriet, 1961). Indtil da var danske byggeregler og dokumentationskrav formuleret og håndhævet lokalt i de enkelte kommuner. København og Frederiksberg havde stadig i en periode særlige vilkår. Dette første bygningsreglement var meget detaljeret i kravene til konstruktioner og indeholdt mange beskrivelser af detailløsninger. Trenden i de efterfølgende bygningsreglementer i 1966, 1972, 1977, 1982, 1985, 1995, 1998, 2008, 2010, 2015 og senest 2018 er en fortsat udvikling mod færre detaljerede krav og flere funktionskrav, og i takt hermed er det danske normsystem på konstruktionsområdet udviklet med tilsvarende flere detaljer.

  Det hedder i bygningsreglementet fra 1961, at '(…) hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles' skal '(…) - udover at være undergivet reglementets øvrige bestemmelser – opføres i overensstemmelse med de krav, som bygningsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra sikkerhedsmæssige, brandmæssige og sundhedsmæssige hensyn (…)'. Videre siges det for denne type byggerier, at 'Bygningsmyndigheden kan forlange enhver oplysning, der er nødvendig til en alsidig bedømmelse af et sådant byggeprojekt'. Der var altså tale om en betydelig grad af skøn og vurdering. Bestemmelsen om, at bygningsmyndigheden kan forlange enhver nødvendig oplysning, er i øvrigt fulgt med op i efterfølgende bygningsreglementer.

  Danske konstruktionsnormer er godt 100 år gamle. Dansk Ingeniørforenings første normlignende skrift er Betænkning om de her i landet gangbare jernsorter fra 1893, men den første egentlige danske norm anses for at være Almindelige Betingelser for Arbejder og leverancer fra 1902 (Jensen, 1992). Derefter fulgte hurtigt Normer for Jærnbetonkonstruktioner i 1908 (Dansk Ingeniørforening, 1908) og Normer for Beregning af Husbygningskonstruktioner i 1916 (Dansk Ingeniørforening, 1916), som indeholder de første egentlige normer for laster og forskrifter for dokumentation af en konstruktions bæreevne. Indtil da var ingeniørarbejde hovedsageligt baseret på lærebøger, eget kendskab til materialer samt udveksling af viden med kollegaer gennem faglige netværk og tidsskrifter.

  Mange generationer af normer senere er konstruktionsnormer i dag et europæisk anliggende. Det første sæt europæiske konstruktionsnormer, Eurocodes, trådte i kraft i Danmark i 2009, og hertil knytter sig:

  • –Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for konstruktioner

  • –Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner

  • –Eurocode 2: Betonkonstruktioner

  • –Eurocode 3: Stålkonstruktioner

  • –Eurocode 4: Kompositkonstruktioner

  • –Eurocode 5: Trækonstruktioner

  • –Eurocode 6: Murværkskonstruktioner

  • –Eurocode 7: Geoteknik

  • –Eurocode 8: Konstruktioner i seismiske områder

  • –Eurocode 9: Aluminiumskonstruktioner.

  Hver Eurocode består af en række separate dele, ligesom der knytter sig et nationalt anneks til hver Eurocode med angivelser af nationale værdier for specifikke parametre samt supplerende nationale regler. Anvendelse af Eurocodes i Danmark kræver, at de nationale annekser anvendes i sammenhæng med Eurocodes. For en komplet liste over gældende Eurocodes se www.eurocodes.dk.

  Statisk dokumentation baseres således i dag på et sæt af fælleseuropæiske konstruktionsnormer.

  I 1958 etablerer Dansk Ingeniørforening, Ingeniør-Sammenslutningen og Boligministeriet på forsøgsbasis Anerkendelsesordningen for statikere, som i 1968 gøres permanent (Boligministeriet, 1968). I vedtægterne nævnes, hvad et projekt som minimum skal indeholde for at danne grundlag for en statikeranerkendelse. Her ses for første gang et autoritativt bud på, hvad en statisk dokumentation bør omfatte. Disse vedtægter er indarbejdet i Bygningsreglement 1995 (BR95) (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995).

  I 2004 udgives Redegørelse for den statiske dokumentation (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004) som Bilag 6 til Bygningsreglement 1995 (BR95) (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995), der er en vejledning til kommunalbestyrelser og projekterende. Dette bilag udkom i en revideret udgave som Bilag 4 i forbindelse med udgivelsen af Bygningsreglement 2008 (BR08) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008). Bilaget blev revideret med tillæg til Bygningsreglement 2010 (BR10) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) og er uforandret videreført i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

  I januar 2018 trådte Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) i kraft og heri indførtes regler for dokumentation af et bygværks bærende konstruktioner. Formålet med dokumentationen er beskrevet, og der er stillet krav til dokumentationens struktur, indhold, udarbejdelse og kontrol såvel under projektering som under udførelse. Samtidig med disse regler er der indført en certificeringsordning i medfør af certificeringsbekendtgørelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017b), som specificerer ansvar og opgaver for certificerede statikere ved udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation. Denne certificeringsordning træder efter en overgangsperiode i stedet for anerkendelsesordningen for statikere (IDA, 2016).

  I takt med udviklingen af byggereglerne er det danske normsystem udviklet med flere bestemmelser knyttet til projekteringen og udførelsen. I nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a) indgår overordnede krav til kvalitetsstyring og kontrol af projektering (Anneks B4). I 2018 iværksættes for første gang krav til kvalitetsstyring og kontrol af udførelse (Anneks B5) (Dansk Standard. 2018b).

  Med 1. udgaven af denne anvisning indførtes i 2018 plads for dokumentation af ´konstruktion som udført´ i den statiske dokumentation i erkendelse af, at denne i mange tilfælde afviger fra den del af den statiske dokumentation, der efterviser ydeevne.

  Forståelsen af hvad statisk dokumentation består af, samt hvordan den udarbejdes og kontrolleres, er således øget markant gennem de seneste årtier. I samme periode er krav til dens indhold, dækning og kvalitet øget i takt med udvikling af byggeriet.

• Anvisningens brug

  • Anvendelsesområde

    Denne anvisning knytter sig til bestemmelser om dokumentation af bærende konstruktioners sikkerhed og anvendelse i henhold til Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og dækker alle byggerier, hvortil der knytter sig krav om en myndighedsbehandling. Hyppigst vil dette omfatte almindelige nybyggerier eller ombygninger til ophold eller trafik for mennesker, dyr eller materialer; fx boliger, erhverv, kultur, industri m.m. Anvisningen er dog udarbejdet med tanke på også at kunne anvendes ved anlægsbyggerier inden for transport, forsyning, infrastruktur m.m. Særlige forhold knyttet til de specifikke sektorers regler og traditioner er ikke omfattet af anvisningen.

    Et byggeprojekt styres ved juridiske aftaler mellem bygningsejeren og byggeprojektets aktører. Den måde, som aktørerne relaterer sig til bygningsejeren og hinanden på, varierer fra byggesag til byggesag. Eksempelvis kan de projekterende og de udførende have selvstændige og af hinanden uafhængige aftaler med bygningsejeren; eller de projekterende kan være knyttet med en aftale til de udførende. Denne anvisning er tilstræbt udarbejdet uafhængig af de juridiske aftaler mellem byggeprojektets aktører.

    Før et bygværks udførelse skal mange forskellige bygningsdele projekteres for at opfylde bygværkets funktion. Dette har historisk afledt en række traditionelt adskilte håndværksfag i udførelsen, fx kloak, jord, beton, stål, murer, tømrer, blikkenslager. På samme måde er projekteringen opdelt i adskilte fagområder, fx konstruktioner, vvs, ventilation og el, som alle bidrager til bygværkets specifikation. Denne anvisning omhandler alene de bidrag til projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af bygværkets bærende konstruktioner.

  • Læsevejledning

    Anvisningen kan læses fra start til slut og introducerer begreber og deres anvendelse i en fortløbende rækkefølge, hvor der bygges videre på tidligere definerede begreber. Som sådan er anvisningen en sammenhængende tekst.

    Anvisningen kan også anvendes til opslag af forhold, som har særlig interesse for en projekterende, en udførende eller en byggesagsbehandler. En række emner er behandlet, så indholdet kan anvendes som grundlag for planlægning, gennemførelse og dokumentation af projektering og udførelse.

    I de senere års systematisering og digitalisering af projektering af byggeri i Danmark er indført begrebet 'bygningsdel' om et hvert fysisk objekt, der indgår i bygværket. I denne anvisningstekst er valgt en konsekvent brug af vendingen konstruktionsdel som synonym for bærende bygningsdel, fordi anvisningen alene fokuserer på de bygningsdele, der indgår i de bærende konstruktioner, og ikke vedrører bygningsdele som sådan.

    Anvisningen anvender en række begreber, der undervejs i teksten er defineret og beskrevet første gang, de anvendes. De væsentligste begreber er listet alfabetisk i ordlisten i Appendiks I. Terminologi.

    Det forudsættes, at læseren er bekendt med standarder, som der refereres til i Bygningsreglement 2018, herunder Eurocodes.

    I anvisningen er anvendt begrebet ’skal’ om forhold, der anses for ufravigelige, og som almindeligvis skal efterkommes for at være i overensstemmelse med standarder eller intentionerne bag disse. Sådanne forhold betragtes som krav. Tilsvarende er anvendt begreberne ’bør’ eller ’kan’ om forhold, der er almindelig praksis og anses for god skik, men som i det aktuelle tilfælde ikke nødvendigvis skal efterkommes. Sådanne forhold betragtes som vejledende.

    I anvisningen anvendes terminologien ’CC3+’ om konstruktioner i høj konsekvensklasse (CC3), der er omfattet af Anneks B4, pkt. 4, i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2019a), hvor konsekvenserne af svigt er særlig alvorlige, se også DS/INF 1990 (Dansk Standard 2018a).

    Anvisningen er et opslagsværk, og tabel 1 angiver nogle af de spørgsmål, som anvisningen giver svar på.

    Tabel 1. Læsevejledning.

    Emne	Afsnit
    Hvordan fastlægges konstruktionsklassen?	1.2.5 Konstruktionsklasser 1.2.8 Indplacering i konstruktionsklasser
    Hvad er `konstruktion som udført`?	1.4.5 Som udført dokumentation 2.6 Konstruktion som udført
    Hvem sikrer, at den statiske dokumentation hænger sammen?	1.5.2 Bygværksprojekterende
    Hvad er den bygværksprojekterendes opgaver?	1.5.2 Bygværksprojekterende
    Hvad er den afsnitsprojekterendes opgaver?	1.5.3 Afsnitsprojekterende
    Hvordan sikres sammenhæng fra mange projekterende, fx rådgivere og leverandører?	1.5 Organisering
    Hvordan skal den statiske dokumentation opbygges?	1.3 Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse
    Hvor meget dokumentation er nødvendig?	1.3.5 Omfang af statisk dokumentation
    Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?	1.4.1 Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?
    Hvad vil det sige at eftervise en konstruktionsdel?	2.3 Statiske beregninger
    Hvad skal med i den statiske dokumentation?	2 Konstruktionsdokumentation og 3 Projektdokumentation
    Hvad er forskellen på at udarbejde, kontrollere og godkende en dokumentation?	4.3.2 Udarbejde, kontrollere og godkende
    Skal dokumentationen vedrøre projektet eller den udførte konstruktion?	1.4.5 Som udført dokumentation 3.4 Statisk kontrolrapport 4.4.7 Aflevering af digital dokumentation, 5.5.1 Kontrollens genstand (dokumentation) 6.2 Kontrollens genstand (konstruktion)
    Hvordan kan digitale modeller indgå i dokumentationen?	4.4 Digitale beregningsværktøjer og modeller
    Hvad forstås ved tredjepartskontrol?	5.2.4, Tredjepartskontrol
    Hvor meget skal kontrolleres?	5.3, Kontrolniveauer
    Hvordan kontrolleres digitale modeller?	5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger
    Hvor meget skal kontrol dokumenteres?	5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol
    Hvad er den udførendes opgaver?	6.3.1, Almen kontrol 6.4.1, Hvem udfører kontrol af udførelse?
    Hvad forstås ved kontrol af udførelse?	6.1, Formål med kontrol af udførelse 6.2, Kontrollens genstand
    Hvilken dokumentation er tilstrækkelig i konstruktionsklasse 1?	7, Dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 1

• Sammenfatning

  Anvisningen gennemgår opbygningen af den statiske dokumentation i en byggesag og beskriver i detaljer en struktur for indholdet og kontrollen af de enkelte dele af den statiske dokumentation. Der skelnes mellem den statiske dokumentation af den fysiske konstruktion og dokumentation af projektering og udførelse.

  Desuden beskrives organiseringen af projekteringen. Opgaverne med de enkelte dele af den statiske dokumentation beskrives såvel for den bygværksprojekterende, de projekterende af de enkelte konstruktionsafsnit som for de udførende. Herunder er der i anvisningen gjort rede for planlægning, gennemførelse og dokumentation af kontrol af den statiske dokumentation samt udførelsen.

  Anvisningen giver desuden en række oversigter og råd om håndtering af den statiske dokumentation, blandt andet hvordan de enkelte dele administreres, dokumenteres, identificeres og udformes. Specielt redegøres for en hensigtsmæssig håndtering af de digitale dele af den statiske dokumentation, og hvordan disse dele indarbejdes i den statiske dokumentation.

  Endelig redegøres for, hvordan den statiske dokumentation kan indgå i myndigheders byggesagsbehandling og udstedelse af tilladelser.

• 1. 1. 1.1 Byggeprojekt

  • 1. 1. 1. 1.1.1 Byggeprojektets aktører

    Et byggeprojekt omfatter arbejdet med løsningen af en byggeopgave fra idé til bygværket er udført. Et byggeprojekt kan fx omfatte et nyt bygværk eller renovering/ombygning af et eksisterende bygværk eller dele heraf. Bag gennemførelsen af et byggeprojekt står et kompliceret netværk af aktører, faglige discipliner, aftaler og faser, der er forskellige fra byggeprojekt til byggeprojekt.

    Til et byggeprojekt er der knyttet en række aktører med hver deres roller. Disse aktører grupperes i, se figur 1:

    • –Bygningsejer, som ejer det påtænkte bygværk eller bygværket, og som bestiller byggeprojektet.

    • –Byggeledelse, som er bygningsejerens repræsentant i udførelsesfasen.

    • –Projekterende, som planlægger, designer og dokumenterer forud for udførelsen samt udarbejder en del af udførelsesgrundlaget, fx arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører og producenter.

    • –Udførende, som forestår opførelsen af bygværket og udarbejder en del af udførelsesgrundlaget, fx entreprenører, håndværkere, leverandører og producenter.

    • –Bygningsmyndighed, som er den lokale myndighed, der udformer de specifikke rammer for bygværket samt giver bygge- og ibrugtagningstilladelse, jf. Bygningsreglementet 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

    Bygningsejeren kan være repræsenteret under både projektering og udførelse af en bygherrerådgiver.

    Aktører kan varetage flere roller, fx både projektering og udførelse. En producent, der medleverer dokumentation for sine byggevarer, fungerer i det tilfælde også som projekterende. Et eksempel på klassifikation af byggeprocessen og dens aktører findes i bips-publikation A104, Dokumenthåndtering (bips, 2015b).

    I henhold til Bygningsreglement 2018 skal ansøgning om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse for konstruktioner henført til konstruktionsklasse 2-4 vedlægges en erklæring fra en statiker, som er certificeret i henhold til certificeringsbekendtgørelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 2017b). Den certificerede statikers virke er beskrevet i bygningsreglementet (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 2017a). Den certificerede statiker kan virke som projekterende eller som kontrollant. Ved konstruktioner i konstruktionsklasse 4 skal derudover vedlægges en erklæring fra en certificeret statiker, der fungerer som tredjepartskontrollant.

    

    Figur 1. Typer af aktører i et byggeprojekt.

  • 1. 1. 1. 1.1.2 Byggeprojektets dokumenter

    Til et byggeprojekt er knyttet en række dokumenter, der normalt inddeles i følgende overlappende hovedgrupper:

    • –Statisk dokumentation

    • –Udførelsesgrundlag

    • –Dokumentation af konstruktion som udført

    • –Myndighedsdokumentation.

    Statisk dokumentation

    Statisk dokumentation dokumenterer de bærende konstruktioners ydeevne samt projekteringen og udførelsen af disse. For et bygværk udarbejdes én og kun én statisk dokumentation, og en statisk dokumentation dækker ét og kun ét bygværk. Statisk dokumentation omfatter: A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation, som nærmere beskrevet i efterfølgende afsnit 1.3, Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse.

    Udførelsesgrundlag

    Udførelsesgrundlag specificerer kravene til udførelsen og omfatter blandt andet byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, bygningsmodeller, tegninger, mængdefortegnelser, tidsplaner, plan for sikkerhed og sundhed, arbejdstegninger og -instrukser. Et eksempel på beskrivelse af indholdet i byggesagsbeskrivelse, plan for sikkerhed og sundhed og arbejdsbeskrivelser findes i bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips, 2008a). Dele af udførelsesgrundlaget indgår i den statiske dokumentation.

    Dokumentation af konstruktion som udført

    Dokumentation af konstruktion som udført dokumenterer den udførte konstruktion. Dokumentation af konstruktion som udført indeholder dele af udførelsesgrundlaget; fx tegninger, og dokumentationen for anvendte materialer og produkter samt udførelsen. Dokumentation af konstruktion som udført indgår i den statiske dokumentation som A5. Konstruktion som udført.

    Myndighedsdokumentationen

    Myndighedsdokumentationen er de dokumenter, der tilgår bygningsmyndigheden. Myndighedsdokumentationen omfatter de væsentligste dele af den statiske dokumentation, en starterklæring fra certificeret statiker for ansøgning om byggetilladelse samt en sluterklæring fra certificeret statiker for søgning om ibrugtagningstilladelse. Myndighedsdokumentationens omfang kan variere alt efter krav til det enkelte bygværk, fx fordres ikke start- og sluterklæringer for bygværker henført til konstruktionsklasse 1.

    Myndighedsdokumentationen omfatter alle dele af den statiske dokumentation, idet dog dele af kontrolrapporter for almen kontrol af udførelse ikke indgår i myndighedsdokumentationen.

    Figur 2 illustrerer relationen mellem aktører og dokumentgrupper.

    

    Figur 2. Aktører og dokumenter.

  • 1. 1. 1. 1.1.3 Den statiske dokumentations aktører

    Den statiske dokumentation udarbejdes af de aktører, der forestår projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner, se afsnit 1.1.1, Byggeprojektets aktører.

    På et byggeprojekt vil der normalt være flere aktører, der medvirker til den statiske dokumentation. Disse aktører er ikke nødvendigvis direkte knyttet sammen ved aftaler og kontrakter, fx kan en del af projekteringen udføres af en rådgivende ingeniør, hvis kontrakt er med bygningsejeren, mens andre dele af projekteringen udføres af leverandører, der har kontrakt med en entreprenør, der igen på sin side har en kontrakt med bygningsejeren.

    Den statiske dokumentation omfatter bidrag fra alle de aktører, der projekterer og udfører de bærende konstruktioner. Mange aktører bidrager således til den statiske dokumentation, se figur 1 og figur 3.

     

    

    Figur 3. Den statiske dokumentation opbygges successivt under bygværkets planlægning og udførelse. Under udførelsen sker ofte en fortsat projektering og/eller omprojektering, ligesom der tilgår bidrag til den statiske dokumentation fra fx projekterende leverandører. Dele af den statiske dokumentation, der er udarbejdet under bygværkets planlægning, vil blive erstattet af dokumentation, der er udarbejdet under bygværkets udførelse. Endvidere kommer der bidrag til den statiske dokumentation for konstruktionen som udført og den udførte kontrol af udførelsen samt konsekvenser heraf.

• 1. 1. 1.2 Konstruktioner

  • 1. 1. 1. 1.2.1 Bygværk

    Et bygværk er en uafhængig del af det byggede miljø med en karakteristisk rumlig struktur, der understøtter mindst én funktion eller brugeraktivitet. Bygværket er statisk uafhængigt af andre bygværker.

    Princip for inddeling i bygværker

    Ved opdeling i bygværker gælder, at der for et bygværk må være én og kun én bygværksprojekterende, se afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende.

    For et bygværk udarbejdes én og kun én statisk dokumentation, og en statisk dokumentation dækker ét og kun ét bygværk.

    En bygning kan opdeles i flere bygværker, hvis disse er statisk uafhængige af hinanden.

    Eksempel 1 på inddeling i bygværker: Bebyggelse med uafhængige bygninger

    En bebyggelse består af en række selvstændigt beliggende bygninger, se figur 4.

     

    

    Figur 4. Bebyggelse bestående af uafhængige bygninger.

    Der er to mulige inddelinger i bygværker:

    1. 1. Alle bygninger opfattes som dele af samme bygværk.
       Bygningerne har samme ejer, og der udarbejdes én statisk dokumentation af én bygværksprojekterende for hele bebyggelsen.

    2. 2. Bygningerne inddeles i to eller flere separate grupper af bygninger, som udgør bygværker.
       Bygværkerne kan have forskellig ejer, og der udarbejdes separate, statiske dokumentationer med hver sin bygværksprojekterende – som dog kan være samme aktør.

    Eksempel 2 på inddeling i bygværker: Bygning med ovenstående bygning

    En bebyggelse består af en bygning B1 i to etager til parkering. Oven på B1 opføres en anden bygning B2 i otte etager til boliger og kontorer, se figur 5.

    

    Figur 5. Bygning med ovenstående bygning.

    Der er to mulige inddelinger i bygværker:

    • –Begge bygninger opfattes som dele af samme bygværk.
      Bygningerne har samme ejer, og der udarbejdes én statisk dokumentation af én bygværksprojekterende.

    • –Bygningerne opfattes som to separate, statisk uafhængige bygværker.
      Bygningerne kan have forskellig ejer, og der udarbejdes to separate statiske dokumentationer af hver sin bygværksprojekterende.

    Bygværkerne i tilfælde 2 er statisk uafhængige af hinanden, og for B1 er reaktioner fra B2 at betragte som ydre laster og kollaps af B2 som en ulykkeslast. For B2 fungerer B1 som en understøtning, og dokumentation af dettes styrke og stivhed indgår i den statiske dokumentation for B2, herunder dokumentation for at laster på B2 gennem B1 kan ledes helt til jord i overensstemmelse med krav hertil. Der kan eventuelt refereres til den statiske dokumentation for B1 med angivelse af, hvordan krav er opfyldt.

    Grænseflader og statisk uafhængighed mellem bygværker i tilfælde 2 skal ofres en særlig opmærksomhed, se afsnit 1.5.2 vedrørende de bygværksprojekterendes opgaver. Redegørelse for, hvordan opgaven er håndteret, indgår som et selvstændigt afsnit i kapitlet om projektering i hver af de to statiske dokumentationers B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk.

    Større eksisterende bygninger kan have flere bygningsejere, fx etageejendomme med flere ejerlejligheder. Ved ombygning, renovering eller tilbygning af sådanne eksisterende bygninger defineres bygværket af de dele af bygningen, som berøres af byggearbejderne, og kan således omfatte flere formelle bygningsejere.

  • 1. 1. 1. 1.2.2 Konstruktionsafsnit

    Et bygværk opdeles i et antal konstruktionsafsnit, som er veldefinerede og afgrænsede dele af bygværket.

    Princip for inddeling i konstruktionsafsnit

    Et konstruktionsafsnit kan være en hvilken som helst veldefineret afgrænset del af bygværket, fx hele bygværket, et etagedæk, en specifik konstruktionsdel eller i yderste tilfælde en specifik samlingsdel, fx en dorn.

    Opdelingen af bygværket i konstruktionsafsnit skal som minimum gøres, så den følger organiseringen af de projekterende. Desuden kan den følge byggeprojektets organisering og de geometriske, materialemæssige, funktionsmæssige eller konstruktionsmæssige skift i byggeriet, fx separate konstruktionsafsnit for fundamenter, vægkonstruktion af betonelementer, træspær, glasfacade, dækkonstruktioner, murstensvæg, stålbjælker i dækkonstruktion m.m.

    Ved opdeling i konstruktionsafsnit gælder, at der for et konstruktionsafsnit må være én og kun én aktør, der forestår projekteringen af det pågældende konstruktionsafsnit, se afsnit 1.5.3, Afsnitsprojekterende.

    En aktør kan projektere flere konstruktionsafsnit.

    Et konstruktionsafsnit henføres til én konstruktionsklasse og én konsekvensklasse.

    

    Figur 6. Bygværk inddelt i konstruktionsafsnit, fx efter aktører, materialer eller funktion i bygværket.

    Hvis hele projekteringen udføres af én aktør, er det principielt ikke nødvendigt at opdele bygværket i konstruktionsafsnit, se eksempel i figur 7. For større bygværker kan det dog også i dette tilfælde være fornuftigt og hensigtsmæssigt for at øge overskueligheden, fx i forhold til opbygningen af den del af den statiske dokumentation, der rummer dokumentationen af konstruktionsafsnittene.

    Alle konstruktionsafsnit gives en unik identifikation efter et udvalgt klassifikationssystem, fx efter SfB (Byggecentrum, 1988), DBK (bips, 2011e) eller CCS Identifikation (bips, 2015a).

    Eksempler på inddeling i konstruktionsafsnit

    

    Figur 7. Opdeling af bebyggelse i bygværker, som hver især er et konstruktionsafsnit.

    

    Figur 8. Opdeling af facadekonstruktion i konstruktionsafsnit.

  • 1. 1. 1. 1.2.3 Grænseflader

    Grænseflader er de områder, hvor konstruktionsafsnit fysisk møder hinanden. Eksempler på grænseflader er vist i figur 9.

    

    Figur 9. Eksempler på grænseflader mellem konstruktionsafsnit.

    Når et konstruktionsafsnit videreføres for projektering af en afsnitsprojekterende, skal grænseflader i forhold til andre konstruktionsafsnit være klart definerede og beskrevne, så der foreligger et dækkende, entydigt og konsistent grundlag for projektering af de enkelte konstruktionsafsnit. Desuden defineres grænseflader i forhold til andre dele af bygværket, som ikke er en del af de bærende konstruktioner, fx vinduer, døre og installationer.

    Typiske emner, der er tæt knyttede til grænseflader, er belastninger, samlingsdetaljer og tolerancer. For alle grænseflader angives laster, udformning, funktionskrav m.m., eksempelvis i form af principper for samling og krav til eftergivelighed. Informationerne gives på en sådan form, at der foreligger et entydigt grundlag for projektering af både konstruktionsafsnittet og dets grænseflader. Defineres fx et etagedæk som et konstruktionsafsnit, omfatter grænsefladerne alle de lokaliteter, hvor etagedækket støder op til andre konstruktionsafsnit, fx facader, vægge, søjler og elevator- og trappeskakte.

    Grænseflader kan være integreret i konstruktionen, hvor konstruktionsafsnittene skal virke sammen. I eksemplet i figur 10 mødes fire konstruktionsafsnit i en samlingsdetalje. En blandt flere grænseflader i denne samlingsdetalje: Huldæk projekteres af fx en leverandør, og det er leverandøren, der fastlægger reaktionerne, der virker som last på en kompositbjælke, som projekteres af fx en anden leverandør. Huldæksleverandøren forudsætter her et vederlag, der modsvares af den excentricitet, som kompositbjælke-leverandøren dimensionerer bundflangen for. Det skal i grænsefladen sikres, at den statisk fungerer som en helhed ved, at reaktioner for huldæk er sammenfaldende med last på stålbjælken. Det er den bygværkprojekterende, der koordinerer og kontrollerer grænsefladen, jf. 1.5.2, Bygværksprojekterende.

    

    Figur 10. Eksempel på fire konstruktionsafsnit, der mødes i konstruktionen: Konstruktionsafsnit 1: Huldæk, fx projekteret af leverandør, Konstruktionsafsnit 2: Kompositbjælke fx projekteret af leverandør, Konstruktionsafsnit 3: Pladsstøbt dækkonstruktion fx projekteret af rådgiver og Konstruktionsafsnit 4: Fugearmering fx projekteret af rådgiver.

  • 1. 1. 1. 1.2.4 Konstruktionsdele

    Et konstruktionsafsnit omfatter en eller flere konstruktionsdele. En konstruktionsdel er en bygningsdel, der har en funktion i de bærende konstruktioner, se eksempel på beskrivelse af bygningsdele på www.cunecoclassification.dk.

    Alle enkeltstående dele af konstruktionsdele kan opfattes som konstruktionsdele. Samlings- og forbindelsesmidler betragtes derfor også som konstruktionsdele, fx konstruktionsfuger, mekaniske samlinger, bolte, søm og beslag.

    Der kan ikke gives en entydig definition af en konstruktionsdel, da det afhænger af, hvor i byggeprocessen der fokuseres; fx kan et gitterspær opfattes som en konstruktionsdel, da det ofte ankommer færdiggjort til byggepladsen og indbygges som én del. Samtidig kan de dele, der indgår i gitterspæret, fx stænger, spærfod, samlingsbeslag m.m., også opfattes som selvstændige konstruktionsdele, jf. figur 11.

    

    Figur 11. Et gitterspær er en konstruktionsdel, der består af konstruktionsdelene: 1. Spærfod, 2. Forankringselement, 3. Spærhoved, 4. Diagonale tænger og 5. Samlingsbeslag. Øvrige dele af taget, fx lægter, tagdækning og vindafstivning, indgår i andre konstruktionsafsnit eller udgør selvstændige konstruktionsafsnit.

    En konstruktionsdel kan være et præfabrikeret element, der ikke direkte projekteres i forhold til de enkelte bygværker, men hvor der foreligger en generel ydeevnedokumentation baseret på projektering af konstruktionsdelens statiske virkemåde i typiske situationer. Konstruktionsdele underlagt en harmoniseret CEN-standard, skal være CE-mærket, jf. byggevareforordningen (Europa-Parlamentet, 2011).

    Alle konstruktionsdele gives en unik identifikation efter et valgt klassifikationssystem, som fx SfB (Byggecentrum, 1988), DBK (bips, 2011e) eller CCS Identifikation (bips, 2015a). Den unikke identifikation skal gøre det muligt at udvælge en konstruktionsdel et sted i den statiske dokumentation og genfinde den pågældende konstruktionsdel entydigt i andre dele af den statiske dokumentation, fx skal en bjælke på en tegning kunne genfindes i beregninger og vice versa.

  • 1. 1. 1. 1.2.5 Konstruktionsklasser

    Definition af konstruktionsklasser

    Konstruktionsklasser er defineret i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, 2017a) og er en gruppering af konstruktioner efter deres risiko for brugerne.

     

    Risikoen vurderes efter principper anført i (Faber et al., 2008), idet risiko anses for et produkt af konsekvenser af svigt og sandsynlighed for svigt. Konsekvenser af svigt vurderes ved konsekvensklasser, som angivet i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/INF 1990 (Dansk Standard, 2018a). Sandsynligheden for svigt – eller rettere afvigelser fra accepteret sandsynlighed for svigt – vurderes ved indikatorer for sandsynlighed for fejl og mangler, som kan lede til svigt, udtrykt ved: konstruktionens kompleksitet og erfaringen med konstruktionen.

    Konstruktioner og konstruktionsafsnit i et bygværk henføres til en konstruktionsklasse efter reglerne vist i tabel 2.

    Tabel 2. Konstruktionsklasser KK1-KK4.

    Konstruktion: Kompleksitet og erfaring	Konsekvensklasse
    	Lav (CC1)	Middel (CC2)	Høj (CC3)	Ekstra høj (CC3+)
    Simpel og traditionel	KK1	KK21)	KK3	KK4
    Kompleks eller utraditionel	KK1	KK3	KK3	KK4

    Note: KK1-KK4: Konstruktionsklasse 1-4.
    Konsekvensklasser er iht. Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/INF 1990 (Dansk Standard, 2018).
    1): Dog KK1 for:
    - Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel.
    - Avls- og driftsbygninger i én etage med en maksimal spændvidde på 40 meter, eksklusiv situationer, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv, svarende til bygninger, der vil blive placeret i høj konsekvensklasse (CC3), hvis de var beregnet til ophold for mennesker.
    - Industri- og lagerbygninger i én etage med en maksimal spændvidde på 40 meter.

    Konstruktionsklasser anvendes til specifikation af krav til:

    • –Myndighedsbehandling og myndighedsdokumentation, se Bygningsreglement 2018 (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

    • –Udøvelse af erhverv som certificeret statiker, se bekendtgørelse om certificering (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017b).

    • –Den statiske dokumentations omfang, indhold og kontrol.

    Konstruktionsklassen kan betragtes som et udtryk for det dokumentations- og kontrolniveau, der kræves opfyldt for en given konstruktion. Der stilles færrest krav til konstruktioner i konstruktionsklasse 1 og flest krav til konstruktioner i konstruktionsklasse 4.

    Indplacering af bygværker og konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser er beskrevet i afsnit 1.2.8, Indplacering i konstruktionsklasser.

  • 1. 1. 1. 1.2.6 Komplekse konstruktioner

    Hvornår er en konstruktion kompleks?

    Ved vurdering af konstruktioner og konstruktionsafsnits kompleksitet skelnes mellem simple konstruktioner og komplekse konstruktioner.

    Ved simple konstruktioner forstås konstruktioner, hvor lastnedføringerne både vandret og lodret er overskuelige, og ligevægtstilstande og lastvirkninger kan bestemmes på en enkel måde uden særlige forudsætninger eller værktøjer; fx statisk bestemte konstruktioner af søjler, skiver, plader og bjælker.

    Ved komplekse konstruktioner forstås konstruktioner, hvor lastnedføringerne kan være svære at overskue, og hvor ændringer i forudsætninger kan have væsentlig betydning for konstruktionernes virkemåde; herunder ligevægtstilstande, snitkræfter og reaktioner.

    En konstruktions kompleksitet er således knyttet til såvel konstruktionens faktiske virkemåde som til den overskuelighed og de forudsætninger, hvormed konstruktionens sikkerhed og anvendelighed kan dokumenteres.

    I praksis vil konstruktioner hverken være helt simple eller fuldstændig komplekse, og kompleksiteten må derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvor der er tvivl om en ny eller en eksisterende konstruktions kompleksitet, anses denne for kompleks, jf. BR18, § 487, stk. 2. Konstruktionens kompleksitet vurderes iht. Vejledning om indplacering i konstruktionsklasser (Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, 2019a).

    Komplekse nye konstruktioner

    Nye konstruktioner bør så vidt muligt udformes, så de på en overskuelig måde fører laster til jord, og så ligevægtstilstande og lastvirkninger kan bestemmes på en enkel måde som grundlag for dokumentation af sikkerhed og anvendelighed. Eksempler på nye konstruktioner, hvor dette ofte ikke er tilfældet, og som derfor er komplekse, er:

    • –Konstruktioner, som er flere gange statisk ubestemte, fx rumlige gitterkonstruktioner. Undtaget er dog statisk ubestemte bjælker.

    • –Konstruktioner med store deformationer eller flytninger, hvor ligevægtstilstanden for den udeformerede tilstand ikke kan anvendes for bestemmelsen af snitkræfter, fx kabelkonstruktioner, teltkonstruktioner og konstruktioner, hvor ligevægt først opnås efter, at flytninger har iværksat låsemekanismer eller kontakt mellem konstruktionsdele.

    • –Konstruktioner, hvor spændinger og tøjninger kun kan bestemmes under hensyntagen til instabilitetsfænomener, fx foldning. Undtaget er dog simple søjleberegninger og kipning af lineære bjælker.

    • –Konstruktioner, hvor lastfastsættelsen i væsentlig grad er knyttet til konstruktionens deformation, fx teltkonstruktioner eller konstruktioner med aktivt/passivt jordtryk.

    • –Konstruktioner, hvor kraftforløbet omfordeles væsentligt ved flydning, brud eller instabilitet. Undtaget er dog bjælker, simple plane rammer og plader, hvor alene momentfordeling omfordeles.

    • –Statisk ubestemte buede trækonstruktioner udsat for fugtændringer.

    • –In-situ efterspændte konstruktioner; fx betonkonstruktioner. Undtaget er dog lodret efterspænding af vægge og vandret efterspænding af dæk.

    • –Geotekniske konstruktioner i geoteknisk kategori 3, jf. Eurocode 7 (Dansk Standard 2007c).

    Komplekse eksisterende konstruktioner

    Eksisterende konstruktioner anses for komplekse, hvis de samme forudsætninger er gældende for konstruktionernes virkemåde og dokumentation af sikkerhed, anvendelse og holdbarhed, som for nye tilsvarende konstruktioner under såvel midlertidige tilstande under udførelse som i den permanente tilstand.

    Indgreb i eksisterende konstruktioner ved renovering, ombygning eller tilbygning kan medføre ændringer af den statisk virkemåde og konsekvenser for lastvirkninger, som er vanskelige at overskue, fx hvor indgreb kan lede til større nedbøjninger, varige sætninger eller kraftomlejringer, som forudsætter kendskab til konstruktionsdeles stivhed. Dette kan fx være tilfældet ved større hultagning i stabiliserende vægge i nedre dele af etageejendomme, hvor de eksisterende konstruktioners stivhedsegenskaber og brudmekanismer kan være vanskelige at overskue.

    Dermed kan dokumentation af konstruktionens sikkerhed og anvendelighed blive så vanskelig, at den eksisterende konstruktion må anses for kompleks, se afsnit 1.4.6 om dokumentation ved ombygning, renovering eller ændret anvendelse.

    Hvorvidt en eksisterende konstruktion er kompleks, må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Eksempler på eksisterende konstruktioner, som kan være komplekse, er:

    • –Konstruktioner, hvor tilstand og virkemåde af skjulte konstruktionsdele i den eksisterende konstruktion, fx samlinger, fundamenter eller armering i beton, ikke kan afklares uden mange destruktive indgreb.

    • –Forstærkning af en eksisterende konstruktion med nye konstruktionsdele eller materialer, som forudsætter samvirkning, der først bliver aktive efter indtrædelse af nedbøjninger, tøjninger eller efterspænding, eller hvor der er risiko for brud i de eksisterende konstruktioner, inden forstærkningen bliver aktiveret, fx pålimning eller sammenstøbning af forstærkende nye konstruktionsdele med en eksisterende konstruktion.

    • –Materialer i den eksisterende konstruktion, hvis repræsentative egenskaber er vanskelige at bestemme eller vurdere konsekvensen af ved dokumentation af styrke og stivhed, eller hvortil der ikke foreligger repræsentative beskrivelser eller standarder, fx materialeegenskaber i ældre murværk, som ved prøveudtagning disintegrerer, eller konstruktionsdele og forbindelsesmidler i trækonstruktioner af ukendt art og kvalitet.

    • –Konstruktioner som på grund af hændelser gennem deres levetid, fx laster, der har ledt til ødelæggelse af dele af konstruktionen, manglende vedligehold, krybning af materialer eller sætninger, er vanskelige at dokumentere.

    For ovenstående eksempler på eksisterende konstruktioner, som kan være komplekse, kan der i det konkrete tilfælde foreligge klarhed over de omtalte forhold eller være åbenlys sikkerhed i konstruktionen til, at denne ikke anses for kompleks, fx monolitiske konstruktioner i tegl eller beton med stor restbæreevne, eller konstruktioner, som er fyldestgørende behandlet i alment teknisk fælleseje, se afsnit 1.3.3, Dokumentationsgrundlag.

    Hvor en ny konstruktion efter indbygning i et eksisterende bygværk, overtager de eksisterende konstruktioners funktion, kan der ses bort fra de eksisterende konstruktioners kompleksitet i den permanente tilstand, hvis disse ikke længere har en konstruktiv funktion.

    Renovering eller ombygning af en eksisterende konstruktion kræver en særlig opmærksomhed under projektering og udførelse, også selvom selve konstruktionens virkemåde ikke er kompleks, se fx Kollaps i forbindelse med renovering (Byg-Erfa, 2018).

    Ændret anvendelse af eksisterende konstruktioner kan lede til krav om ny dokumentation. Hvis forudsætningerne for denne dokumentation ikke svarer til dokumentation af nyopførte konstruktioner, må den eksisterende konstruktion anses for kompleks; fx hvis der ikke er normer og standarder, som dækker de pågældende eksisterende konstruktioner.

  • 1. 1. 1. 1.2.7 Erfaring med konstruktioner

    Erfaring i byggebranchen

    Ved vurdering af erfaring med konstruktioner og konstruktionsafsnit skelnes mellem traditionelle konstruktioner og utraditionelle konstruktioner. Konstruktioner kan være såvel større sammenbyggede konstruktioner som enkeltstående konstruktionsdele.

    Ved traditionelle konstruktioner forstås konstruktionstyper, som der er stor og lang erfaring med i byggebranchen som helhed, og som er baseret på kendte teknologier og udførelsesmetoder; altså at konstruktionstypen i almindelighed er kendt og en del af byggeskikken, fx vægkonstruktioner af murværk, væg- og dækkonstruktioner af betonelementer og gitterspær af træ.

    Konstruktionstype omfatter klasse af konstruktionsdele, konstruktionsafsnit eller hele konstruktioner med samme statiske principper, materialer, udførelse, laster og anvendelse.

    Ved utraditionelle konstruktioner forstås konstruktionstyper, som der ikke er stor og lang erfaring med i den danske byggebranche, eller som er baseret på nye teknologier og udførelsesmetoder, jf. BR18, § 488.

    Erfaring med en konstruktionstype øges med tiden, hvis den finder almen udbredelse. Ofte vil projekterende hurtigt opbygge erfaring og fortrolighed med en ny konstruktionstype eller en ny beregningsmetode, ligesom udførende ofte efter ganske få gange at have udført en ny konstruktionstype kan opleve en fortrolighed og kendskab til konstruktionstypen. Imidlertid skal henføring til erfaring med konstruktionstypen tage højde for de mange mulige situationer, hvor fejl og mangler kan opstå i den samlede proces fra idé til udført byggeri; fx forglemmelser, fejl i beregninger, ukendskab til kritiske forhold og sårbarheder ved konstruktionstypen som sådan. Forhold, der først kan erfares gennem gentagen anvendelse af konstruktionstypen under forskellige omstændigheder.

    Hvornår erfaringen er tilstrækkelig til, at konstruktionstypen kan anses for traditionel, beror på den aktuelle situation og den aktuelle konstruktionstype, og må vurderes i det konkrete tilfælde; jo flere nye forhold konstruktionen rummer eller forudsætter, fx anvendelse, materialer, virkemåde, beregningsmetode eller udførelsesteknikker, desto flere projekter må anses for nødvendigt for at have opbygget den nødvendige erfaring med usikkerheder ved konstruktionstypen, så den kan betragtes som traditionel.

    En konstruktion kan anses for traditionel i byggebranchen, hvis byggebranchen i Danmark som helhed har erfaring med projektering, udførelse og ibrugtagning af mindst 50 byggerier med den pågældende konstruktionstype inden for de sidste 20 år.

    Hvor der er tvivl om erfaringer med konstruktionstypen i en eller flere af byggeriets processer, anses denne for utraditionel, jf. BR18, § 488, stk.3.

    Eksempler på utraditionelle konstruktioner

    I praksis vil mange konstruktioner hverken være helt traditionelle eller helt utraditionelle, og erfaringen må derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde. Følgende konstruktioner og konstruktionsafsnit anses altid for utraditionelle:

    • –Konstruktioner af materialer, hvor der ikke eksisterer en konstruktionsnorm eller en udførelsesstandard, jf. BR18, § 352, og § 488, stk. 2.

    • –Konstruktioner, hvor der afviges fra konstruktionsnormer eller udførelsesstandarder, jf. BR18, § 356, og § 488, stk. 2.

    • –Konstruktioner baseret på nye statiske virkemåder.

    • –Kendte konstruktionsmaterialer anvendt på en ny måde.

    • –Kendte konstruktioner med nye materialer.

    • –Konstruktioner dokumenteret efter nye analysemetoder eller med nye værktøjer.

    • –Nye metoder for sammenbygning af konstruktionsdele.

    • –Konstruktioner baseret på nye udførelsesmetoder.

     

    Eksempler på konstruktioner som i 2019 i Danmark kan være utraditionelle:

     

    • –Svingningsfølsomme slanke konstruktioner, fx gangbroer med stort spænd.

    • –Store udkragede konstruktioner.

    • –Huse på tre etager eller derover med hovedkonstruktion i letbeton eller træ.

    • –Konstruktioner af fiberbeton, glas og genbrugte materialer.

    • –In situ efterspændte konstruktioner.

    • –Rumlige gitter- og skalkonstruktioner, dog undtaget cylinderskaller.

    • –Forstærkning af eksisterende konstruktioner, hvor sikkerhed baseres på samvirken mellem eksisterende konstruktion og nye materialer eller nye metoder.

    • –Geoteknisk konstruktion med samvirkende pæle i grupper.

    Erfaring hos projekterende og udførende

    Ved projekterende og udførendes erfaring forstås den erfaring, som den enkelte organisation og dens medarbejdere har med den pågældende konstruktionstype ved den påtænkte anvendelse.

    Projekterende og udførende skal, jf. Eurocode 0, pkt.1.2 (Dansk Standard 2007a), have de fornødne kvalifikationer og erfaringer. Dette indebærer blandt andet, at de projekterende og udførende, ud over en generel erfaring, også skal have erfaring med den aktuelle konstruktionstype og dennes særlige forhold; altså at de projekterende og udførende er fortrolige med konstruktionstypen.

    Projekterende og udførende kan anses at have erfaring med konstruktionstypen, hvis de har projekteret eller opført mindst fem særskilte byggerier med den pågældende konstruktionstype inden for de sidste 10 år.

    På tidspunktet for indplacering i konstruktionsklasse vil en række af de aktører, der skal projektere og udføre bygværket ikke være kendte. Erfaring hos de kommende projekterende og udførende kan fx sikres ved, at der stilles krav til erfaringer i det materiale, der ligger til grund for projektering og udførelse, fx udbudsmateriale. Hvis sådanne krav ikke er opfyldt, må de projekterende eller udførende tilknytte sig denne erfaring gennem ansættelse, kontrahering eller anden samarbejdsaftale, som sikrer erfaringen.

    Hvis der er forudsat erfaring med konstruktionstypen hos de udførende, og disse ikke besidder eller har tilknyttet den krævede erfaring, må de underlægge sig en kontrol af udførelse, hvor de projekterende i kontrolplanen specificerer særlige kontroller på alle områder, som normalt dækkes af de almene kontroller, se afsnit 6.2.2, Kontrol af udførelsesgrundlag. Kontrollen gennemføres af en anden aktør med den krævede erfaring.

  • 1. 1. 1. 1.2.8 Indplacering i konstruktionsklasser

    Fremgangsmåde for indplacering i konstruktionsklasser

    Indplacering efter konsekvensklasser og konstruktionsklasser samt inddeling i konstruktionsafsnit, kan ske efter følgende fremgangsmåde:

    1. a) Bygværket opdeles i statisk uafhængige hovedkonstruktioner.

    2. b) Hovedkonstruktionerne indplaceres i konsekvensklasser.

    3. c) Det vurderes om hovedkonstruktionerne er simple eller komplekse og om de er traditionelle eller utraditionelle.

    4. d) Hovedkonstruktionerne indplaceres i konstruktionsklasser.

    5. e) Sekundære konstruktioner indplaceres i konsekvensklasser.

    6. f) Det vurderes om sekundærkonstruktionerne er simple eller komplekse og om de er traditionelle eller utraditionelle.

    7. g) Sekundære konstruktioner indplaceres i konstruktionsklasser.

    8. h) Bygværket opdeles i konstruktionsafsnit, idet der for et konstruktionsafsnit alene må være én konstruktionsklasse og én konsekvensklasse. Der vil normalt være flere konstruktionsafsnit, der har samme konsekvensklasse og konstruktionsklasse.

    9. i) Det kontrolleres, om svigt i et konstruktionsafsnit har implikationer for sikkerheden i andre konstruktionsafsnit, der er henregnet til en højere konstruktionsklasse; se nedenfor.

    Indplacering i forskellige konstruktionsklasser

    Hvis bygværkets konstruktionsafsnit er indplaceret i forskellige konstruktionsklasser, skal det i henhold til BR18, § 485, stk. 2, dokumenteres, at opdelingen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Dette kan dokumenteres ved at redegøre for, at svigt af de konstruktionsafsnit, som er indplaceret i en lavere konstruktionsklasse, ikke har konsekvenser for konstruktionen som helhed eller for konstruktionsafsnit indplaceret i højere konstruktionsklasser.

    En konstruktion er opdelt i konstruktionsafsnit, som henføres til hver sine konstruktionsklasser, fx:

    • –Konstruktionsafsnittene A_i henføres til KK3

    • –Konstruktionsafsnittene B_i henføres til KK2

    • –Konstruktionsafsnittene C_i henføres til KK1

    Her er ’i’ et løbenummer.

    Det dokumenteres, at svigt i konstruktionsafsnittene B_i ikke medfører svigt i konstruktionsafsnittene A_i, fx ved at konstruktionsdele i konstruktionsafsnit A_i ikke længere har stabile understøtningsforhold, får øget last, eller lasten omfordeles på en måde, der nedsætter sikkerheden. Tilsvarende skal det dokumenteres, at svigt i konstruktionsafsnittene C_i ikke medfører svigt i hverken konstruktionsafsnittene A_i eller B_i.

    Hvis et svigt i et konstruktionsafsnit i B medfører svigt eller reduceret sikkerhed for de andre konstruktionsafsnit i B, skal det påvises, at summen af konsekvenser af disse svigt eller den reducerede sikkerhed ikke overstiger det acceptable for den pågældende konstruktionsklasse.

    Eksempel på indplacering af bygværker i konstruktionsklasser

    En bebyggelse består af tre bygværker: et bygværk på 20 etager og et bygværk på 5 etager, der i stueetagen har en konstruktion med et spænd på 20 meter, der indeholder en kantine med plads til 200 mennesker og på taget har en let bygning for ventilation. Mellem de to bygværker er en 2-etages mellembygning med simple og traditionelle konstruktioner.

    

    Figur 12. Eksempel på bygværk og indplacering i konstruktionsklasser.

    Såfremt de fem bygninger i bygværket er statisk uafhængige, indplaceres disse i følgende konstruktionsklasser:

    • –20-etages bygning: KK4

    • –5-etages bygning: KK3

    • –2-etages mellembygning: KK2

    • –Taghus på 5-etages bygning: KK2

    • –Fritstående 1-etages bygning: KK1

    Eksempel på indplacering af konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser

    En ydervægskonstruktion i en 20 etages boligejendom består af fire konstruktionsafsnit: et konstruktionsafsnit for hovedkonstruktion i beton, et konstruktionsafsnit for stålrammer i facadekonstruktion, et konstruktionsafsnit for glasfacade systemet og et konstruktionsafsnit for ophængt facadebeklædning, begge sidstnævnte henføres til simple og traditionelle konstruktioner.

    

    Figur 13. Indplacering af konstruktionsafsnit i ydervægskonstruktion til konstruktionsklasser i bygværk til boligejendom på 20 etager, jf. eksempel i figur 8.

    Såfremt de fire konstruktionsafsnit i bygværket er statisk uafhængige, indplaceres disse i følgende konstruktionsklasser:

    • –Hovedkonstruktion i beton: KK4

    • –Stålrammekonstruktion for facade: KK3

    • –Ophængt facadebeklædning: KK2

    • –Glasfacadesystem: KK2

    Forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasser

    Indplacering af konstruktionen og/eller konstruktionsafsnit i konstruktionsklasse(r) sker inden ansøgning om byggetilladelse. Når der er udstedt byggetilladelse, forudsættes konstruktionsklasse(r) uændrede frem til ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

    Den bygværksprojekterende skal derfor nøje overveje valget af konstruktionsklasser, specielt at forudsætningerne herfor ikke ændres frem til færdiggørelsen af bygværket.

    Hvis forudsætningerne for valg af konsekvensklasse ændres efter udstedelse af byggetilladelse, fx ved tilføjelse af etager, ændring af hovedkonstruktionens spændvidde eller ændring af bygningens anvendelse, kan dette afstedkomme ændring i konstruktionsklasse som følge af ændret konsekvensklasse. Dette kan medføre ændrede krav til:

    • –Certificeret statiker efter reglerne i BR18, § 544.

    • –Indsendelse af ny starterklæring.

    • –Den statiske dokumentations omfang og kontrol.

    • –Kontrol og dokumentation af udførelse.

    Den bygværksprojekterende skal tilse, at forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasse(r) er tilstede i hele projektets forløb; og at den færdige statiske dokumentation som udført på tidspunktet for ansøgning om ibrugtagningstilladelse, er i overensstemmelse med forudsætningerne for indplacering i konstruktionsklasser.

    Valg af konstruktionsklasse for konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2) kræver en særlig opmærksomhed, idet valg af konstruktionens kompleksitet og erfaringen med konstruktionstypen har betydning for placering i konstruktionsklasse. Ændringer af konstruktionen, fx virkemåde eller konstruktionstype, kan ændre forudsætninger for valg af konstruktionsklasse efter udstedelse af byggetilladelse. Dette kan fx ske ved, at konstruktionen ændres fra simpel til kompleks, eller ved at konstruktionstypen ændres fra traditionel til utraditionel. I så fald ændres indplaceringen i konstruktionsklasse fra KK2 til KK3, hvilket medfører ændrede krav, jf. ovenstående vedrørende konsekvens af ændret konstruktionsklasse.

    Ved ombygning eller renovering af en eksisterende konstruktion gælder samme principper for indplacering af bygværk og konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser som ved nybyggeri. Indplaceringen kan i middel konsekvensklasse (CC2) afhænge af, om indgrebet i den eksisterende konstruktion i sig selv er komplekst eller utraditionelt, eller leder til midlertidige tilstande, som kan være komplekse eller utraditionelle, se afsnit 1.2.6, Komplekse konstruktioner og afsnit 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.

• 1. 1. 1.3 Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse

  • 1. 1. 1. 1.3.1 Formål med statisk dokumentation

    Formålet med den statiske dokumentation er at eftervise, at et bygværk opfylder de definerede krav til bærende konstruktioners styrke og anvendelighed. Kravene vil almindeligvis omfatte:

    • –Byggeregler, som de er formuleret i Bygningsreglement 2018 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2017a) med tilhørende Eurocodes, nationale annekser, standarder, anvisninger og vejledninger.

    • –Krav afledt af bygningsejerens ønsker til funktion og anvendelse.

    • –Krav afledt af hensyn til bygbarhed, montage og transport.

    En statisk dokumentation omfatter beregninger, simuleringer, modellering, modeller og tegninger af de bærende konstruktioner. Den statiske dokumentation omfatter endvidere beskrivelser af processen med projekteringen og udførelsen for derved at godtgøre, at dokumentationen af de bærende konstruktioner er fyldestgørende og har den ønskede kvalitet. Den statiske dokumentation kan derfor være omfattende.

    Den statiske dokumentation af et bygværks konstruktive egenskaber svarer i princippet til handelsprodukters dokumentation af tekniske egenskaber, jf. DS/EN ISO 11442 (Dansk Standard, 2006a). Bygværker er dog ofte ganske komplicerede i opbygning og funktion og kendetegnet ved at være unika-produkter med en meget lang levetid sammenlignet med andre handelsprodukter. Disse forhold stiller særlige krav til dokumentationens sammensætning, indhold og styring.

  • 1. 1. 1. 1.3.2 Hvad er dokumentation?

    Overensstemmelse med krav

    Dokumentation påviser overensstemmelse mellem krav og løsning. Krav kan stamme fra bygningsreglementet, krav til funktionalitet fra bygningsejer eller fra beskrivelse af god byggeskik i form af alment teknisk fælleseje, se afsnit 1.3.3, Dokumentationsgrundlag.

    En dækkende dokumentation skal påvise overensstemmelse mellem alle stillede krav og løsningen. Overensstemmelsen skal gælde alle krav hver for sig samt relevante kombinationer.

    Overensstemmelsen skal gælde i hele den definerede levetid. For bygningskonstruktioner vil dette almindeligvis være mindst 50 år, jf. Eurocodes. I praksis forventes en noget længere levetid - i mange tilfælde op mod 100-120 år for bygninger til boliger, kultur og lignende.

    Form og format

    Dokumentation af overensstemmelse kan have mange former og formater, fx ved:

    Beregning, hvor det påvises, at påvirkning < ydeevne, se fx 2.3.3, Indhold af A2.2, Statiske Beregninger konstruktionsafsnit. Til grund for beregningen vil ofte ligge en model, og dokumentation af overensstemmelse vil da fordre dokumentation af modellens egnethed til simulering af de beregnede effekter af påvirkninger. Dokumentation kan bestå i henvisning til standarder eller alment teknisk fælleseje:

    • –Tegning/figur, hvor det illustreres, hvordan konstruktionen opfylder krav til fx geometri, bæreevne eller deformationer. Skitser eller tegninger vil ofte skulle suppleres med beregning for at dokumentere den pågældende overensstemmelse.

    • –Simulering, hvor det illustreres i en statisk tilstand, dynamisk tilstand eller proces over tid, hvordan konstruktionen opfylder krav til fx virkemåde, eller hvordan laster påvirker konstruktionen, fx vindlast eller snelast.

    • –Beskrivelse, hvor det i tekst godtgøres, at påvirkning < ydeevne, fx ved reference til lærebøger eller artikler.

    • –Måling, hvor det ved fx opmåling eller tælling vises, at løsningen opfylder krav; fx tolerancer for vederlag, mindsteafstande, densitet af materialer eller komprimering af materialer.

    • –Prøvning, hvor det vises, at påvirkning < ydeevne, fx materialeegenskaber eller en konstruktionsdels ydeevne. Til grund for tolkning af prøvningsresultater skal ligge en model, som godtgør overensstemmelsen svarende til reglerne i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). For selve prøvningerne foreligger en række standarder, der kan anvendes.

    • –Afbildning, hvor det fx ved fotodokumentation godtgøres, at den udførte løsning svarer til udførelsesgrundlaget.

    Reference til en løsnings anvendelse andre steder, fx i andre bygværker, dokumenterer ikke i sig selv en løsnings ydeevne, medmindre der til referencen ud over den dokumenterede ydeevne er knyttet dokumenterede oplysninger om erfaringer med anvendelsen, og at denne kan overføres til den påtænkte anvendelse i det specifikke bygværk svarende til den definerede levetid. Anprisning af en løsnings egenskaber er en påstand, der ikke dokumenterer en ydeevne.

    Dokumentation af overensstemmelse vil ofte omfatte hensyntagen til andre funktioner end de, som almindeligvis er knyttet til en bærende konstruktion; fx fugtbestandighed, samvirken med sekundære konstruktionsdele/aptering eller forhold ved indbygning.

    Dokumentation ved mærkning

    Hvis ydeevnen af en konstruktionsdel er oplyst ved en certificeret mærkning, fx CE-mærkning, kan dette lægges til grund for dokumentationen, hvis mærkningen refererer til standarder, fx DS-standarder eller harmoniserede standarder fra CEN. Dokumentationen for den specifikke byggesag består da i at dokumentere, at producentens generelle dokumentation, som er lagt til grund for mærkningen, er gyldig og dækkende for den aktuelle anvendelse af konstruktionsdelen. Det er således ikke tilstrækkeligt at eftervise, at påvirkning er mindre end den deklarerede ydeevne, idet såvel forudsætningerne herfor som den konkrete anvendelse ved sammenbygning med andre konstruktionsdele skal dokumenteres opfyldt ved den aktuelle anvendelse.

    Det bemærkes, at egenskaber angivet for et produkt i form af en CE-mærkning i sig selv ikke nødvendigvis sikrer, at fx regler i bygningsreglementet er opfyldt, eller at konstruktionsdelen har tilstrækkelig bæreevne.

    Tabel 3. Form og format af dokumentation.

    Beskrivelse			Eksempler
    		Beregning	Eftervisning at påvirkning er mindre end ydeevne. se fx. 2.3.3 Indhold af A.2.2 Statiske beregninger. Til grund for beregningen vil ofte ligge en model.
    		Tegning, model	Det illustreres, hvordan konstruktionen opfylder krav til fx geometri, bæreevne eller deformationer. Skitser eller tegninger vil ofte skulle suppleres med beregning for at dokumentere overensstemmelsen
    		Simulering	Det illustreres i en statisk-, dynamisk tilstand eller proces over tid, hvordan konstruktionen opfylder krav til fx virkemåde, eller hvordan laster påvirker konstruktionen, fx vindlast eller snelast.
    		Beskrivelse	I tekst godtgøres, at påvirkning < ydeevne; fx ved reference til lærebøger eller artikler.
    		Måling	Ved registrering ved opmåling eller tælling vises, at løsningen opfylder krav; fx tolerancer for vederlag, mindsteafstande, densitet af materialer eller komprimering af materialer.
    		Prøvning	Ved prøvning vises, at påvirkning < ydeevne, fx materialeegenskaber eller en konstruktionsdels ydeevne. For selve prøvningerne foreligger en række standarder, der kan anvendes.
    		Afbildning	Ved brug af fotodokumentation godtgøres, at den udførte løsning svarer til udførelsesgrundlaget.

  • 1. 1. 1. 1.3.3 Dokumentationsgrundlag

    Dokumentation af krav i standarder

    Konstruktioner skal projekteres og udføres i overensstemmelse med krav i BR18 samt de normer og standarder, der henvises til herfra. BR18 stiller krav til såvel de bærende konstruktioners ydeevne som til dokumentationens indhold, form og kontrol.

    Normer og standarder rummer mulighed for afvigelser, der kan ikke afviges fra krav til sikkerhed, anvendelse og holdbarhed i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

    Gældende normer og standarder bør overholdes, også selvom der ikke er henvist hertil i bygningsreglementet.

    Dokumentation ved afvigelser fra standarder

    Det fremgår af BR18, § 356, at gældende normer og standarder kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at en afvigelse er forsvarlig, og der opnås et sikkerhedsniveau, som krævet i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

    Afvigelsen er forsvarlig, hvis konstruktionen opfylder krav til anvendelse og holdbarhed, som angivet i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks og Eurocodes 2-9 inklusive nationale annekser i hele konstruktionens levetid.

    Det fremgår af afsnit 2.3, Undtagelser, i Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner (Trafik-, bygge- og Boligstyrelsen, 2019b), at afvigelse fra standarder som udgangspunkt kræver ’(…) at materialestyrke, brudmekaniske modeller og materialeparametre dokumenteres for afvigelsen. Modeller og beregningsregler kan fraviges såfremt en tilsvarende eller højere sikkerhed kan dokumenteres. Materialeparametre kan fraviges såfremt de faktiske materialeparametre kan dokumenteres og resulterer i et tilsvarende eller højere sikkerhedsniveau end den standard, der fraviges.’

    Laster skal ved afvigelser dokumenteres ved prøvning eller måling.

    Hvis eksisterende normer og standarder afviges, påhviler det den projekterende at dokumentere afvigelsens forsvarlighed, jf. ovenstående. Dette kan ske ved en beregning, en prøvning eller en kombination heraf, og det skal godtgøres ved dokumentation, at den anvendte beregning, prøvning eller kombination heraf ikke giver mindre sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed end angivet i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a) og Eurocode 2-9 inklusive nationale annekser. Dokumentationen af afvigelsens forsvarlighed skal indgå i den statiske dokumentation for konstruktionen.

    Hvis afvigelsen omfatter brug af andre landes nationale annekser til Eurocodes, skal man være opmærksom på, at partialkoefficienter kan være forskellige på laster og materialer i forhold til de danske værdier, selvom det resulterer i samme sikkerhedsniveau. Ved brug af dele af andre landes nationale annekser skal derfor ske en tilpasning til det danske sikkerhedssystem. Ved afvigelser må man således ikke sammenblande beregningsmodeller, laster, materialeparametre eller partialkoefficienter fra forskellige landes nationale annekser til Eurocodes.

    Hvis afvigelsen omfatter brug af normsystemer fra lande, som ikke anvender Eurocodes, skal det dokumenteres, at afvigelsen på alle måder er forsvarlig; herunder at det anvendte sikkerhedssystem tager højde for alle forhold og usikkerheder ved projektering og udførelse under danske forhold, herunder blandt andet laster og materialer. Endvidere skal tages højde for krav til konstruktionens anvendelse, klimatiske forhold samt drift og vedligehold af bygværket i hele dets levetid. Ved afvigelser må man ikke, jf. ovenstående, sammenblande beregningsmodeller, laster, materialeparametre eller partialkoefficienter fra forskellige normsystemer, da normsystemer udgør en helhed på tværs af fx sikkerhed, materialer, beregningsmodeller og konstruktive regler.

    Hvis der benyttes en beregningsmodel fra et andet lands nationale anneks til Eurocodes eller fra et andet lands normsystem, skal der ske en tilpasning af partialkoefficienter, som tager hensyn til indbyggede sikkerheder i beregningsmodeller.

    Dokumentation for en beregning, der afviger fra eksisterende normer og standarder, skal omfatte oplysninger om forudsætninger, beskrivelse af statisk model og lastmodel, beskrivelse af materiale- og konstruktionsegenskaber samt en dokumentation af sikkerheden, iht. metoder angivet i Eurocode 0, jf.2.3, Statiske beregninger . Eftervisningen kan ske ved brug af sikkerhedsindeks med udgangspunkt i dokumenterede usikkerheder på laster, materialeparametre og beregningsmodeller. Beregningsmetoder bør være dokumenteret ved sammenligning med forsøg.

    Dokumentation ved prøvning kan omfatte belastning for fastlæggelse af karakteristiske egenskaber, fx bæreevne, duktilitet, langtidsegenskaber samt egenskaber som funktion af klimapåvirkninger. Prøvning, der lægges til grund for dokumentation, vil almindeligvis skulle ske til brud eller flydning. Regningsmæssige egenskaber fastlægges på basis af de fastlagte variationskoefficienter, jf. DS/INF 172 (Dansk Standard, 2009). Prøvningen kan alternativt bestå i ikke-destruktiv belastning som grundlag for en konservativ fastlæggelse af en egenskab, og der skal da opstilles en statistisk model for tilrettelæggelse af prøvningen og tolkning af prøveresultaterne, fx anvendelse af Maksimum Likelihood Metoden, således at resultaterne kan sammenholdes med principperne for prøvning til brud eller flydning i anneks D i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

    Anvendes en prøvning direkte for dokumentation af en konstruktionsdels bæreevne, skal der anvendes statiske modeller og lastmodeller ved prøvningen, som svarer til de statiske virkemåder, laster og lastkombinationer, som konstruktionsdelen udsættes for i bygværket, se anneks D i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

    Dokumentation af konstruktioner uden for standarder

    Ved anvendelse af materialer og konstruktioner, der ikke er omfattet af eksisterende normer og standarder, skal det dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

    Hvis der anvendes materialer og konstruktioner, hvortil der ikke foreligger danske standarder, kan eventuelle europæiske standarder (CEN) eller internationale standarder (ISO) på området anvendes, også selvom disse ikke er trådt i kraft i Danmark på tidspunktet for dokumentationens udarbejdelse. Sådanne normer og standarder kan anvendes på samme måde som alment teknisk fælleseje; se efterfølgende afsnit om alment teknisk fælleseje. En række standarder rummer egne sikkerhedsformater, og man skal da sikre sig, at det anvendte sikkerhedsformat er i overensstemmelse Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a) eller bringes til at være i overensstemmelse hermed.

    Dokumentation ved anvendelse af alment teknisk fælleseje

    Alment teknisk fælleseje er defineret i SBi-anvisning 272 (de Place Hansen, 2018) som:

    ’(…) summen af forskningsbaseret viden, praktiske erfaringer, undersøgelsesteknikker og rutiner på byggetekniske områder.’

    Videre hedder det, at:

    ’Med til alment teknisk fælleseje hører blandt andet danske standarder, SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade, vejledninger fra branchens oplysningsorganisationer samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene.’

    Det er god byggeskik at være i overensstemmelse med alment teknisk fælleseje, og ifølge § 4, stk.2, i bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (Socialministeriet, 2011), skal rådgivere og entreprenører:

    ’(…) hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje.’

    For bærende konstruktioner er der i dele af det almene tekniske fælleseje angivet løsninger for en række traditionelle konstruktionstyper, fx konstruktioner af murværk og træ. Konstruktionstyper behandlet i det almene tekniske fælleseje kan almindeligvis betragtes som traditionelle, men ikke alle traditionelle konstruktionstyper er behandlet i det almene tekniske fælleseje.

    Eksempler på alment teknisk fælleseje for bærende konstruktioner er:

    • –DS/INF 146, Robusthed – Baggrund og principper: Information (Dansk Standard, 2003a).

    • –DS/INF 1990, Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner (Dansk Standard, 2018).

    • –SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (Pedersen, 2015).

    • –SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).

    • –Store træspær – tværafstivning af tagkonstruktioner (Byg-Erfa, 2017).

    • –Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag (Byg-Erfa, 1997).

    Almindeligvis er alment teknisk fælleseje udarbejdet af personer eller organisationer, som ikke har økonomisk interesse i at beskrive produkter, materialer eller metoder; fx gennem anprisninger af egne produkter. Derved er alment teknisk fælleseje i udgangspunktet uafhængigt og uvildigt.

    Alment teknisk fælleseje kan være udarbejdet af brancheforeninger eller andre interesseorganisationer, som gennem lang tids virke som publicist af teknisk, produktneutralt materiale har vundet hævd som alment teknisk fælleseje.

    Fagfællebedømte artikler og monografier kan betragtes som alment teknisk fælleseje. Lærebøger kan almindeligvis ikke betragtes som alment teknisk fælleseje, medmindre de er fagfællebedømte.

    Alment teknisk fælleseje kan anvendes som reference for en løsning. I den udstrækning der kan redegøres for en løsnings udformning, forudsætninger, ydeevne og udførelse, kan en sådan lægges til grund for dokumentation af løsningen. Ved anvendelse af sådanne løsninger skal det sikres, at disse er i overensstemmelse med regler i gældende normer og standarder – og altså ikke er forældede – samt bygger på nyeste viden inden for relevante tekniske områder.

    Ofte vil et dokument i det alment tekniske fælleseje ikke fuldt ud beskrive løsningen eller dokumentere ydeevnen, hvorfor den statiske dokumentation må sammensættes fra flere kilder suppleret med en beskrivelse af, hvordan den specifikke konstruktion forholder sig til principper og eksempler i de refererede dokumenter i det alment tekniske fælleseje.

    Selvom en given konstruktions ydeevne kan findes dokumenteret i det alment tekniske fælleseje, vil det fortsat være nødvendigt i projektets statiske dokumentation at dokumentere, at løsningens forudsætninger er opfyldt, at løsningen opfylder alle relevante krav i det aktuelle projekt, herunder gældende normer og standarder, samt at den udførte konstruktion i alle henseender svarer til det, som er beskrevet i det alment tekniske fælleseje. Hvis den projekterede eller udførte konstruktion afviger fra det alment tekniske fælleseje, skal det dokumenteres, at afvigelserne ikke afstedkommer uacceptable afvigelser fra kravene.

    Dokumentation ved anvendelse af leverandørdokumentation

    Dokumentation af konstruktionens ydeevne kan ske ved brug af dokumentation fra producenter og leverandører. Sådan dokumentation er ikke en del af det alment tekniske fælleseje og skal vurderes kritisk.

    Veletablerede producenter og leverandører har normalt dokumentation for deres produkter, som vil være tilstrækkelig for den statiske dokumentation i det aktuelle projekt – ofte suppleret med påvisning af overensstemmelse med den aktuelle konstruktions forhold.

    Den projekterende skal sikre sig, at den anvendte leverandørdokumentation for konstruktionen:

    • −Er retvisende og dækkende i forhold til den aktuelle konstruktion.

    • −Er i overensstemmelse med forudsætningerne i A1. Konstruktionsgrundlag.

    • −Opfylder krav til projektets dokumentation.

    Den projekterende skal endvidere tilse, at forudsætninger for leverandørens dokumentation er opfyldt i projektet, samt at dokumentationen indgår korrekt i den samlede dokumentation.

    For en brugbar dokumentation for senere drift og vedligehold bør der ikke blot henvises til den pågældende dokumentation fra producenter eller leverandører, men kopi af den anvendte del indsættes som bilag til den statiske dokumentation, se afsnit 2.3.5, Bilag til A2. Statiske Beregninger.

  • 1. 1. 1. 1.3.4 Opbygning af statisk dokumentation

    Den statiske dokumentation består af følgende dele:

    • −A. Konstruktionsdokumentation

    • −B. Projektdokumentation

    A. Konstruktionsdokumentation indeholder dokumentationen af konstruktionernes ydeevne i det færdige bygværk og eventuelle krav til konstruktionernes ydeevne under udførelsen.

    A. Konstruktionsdokumentation består af fem dele:

    • –A1. Konstruktionsgrundlag

    • –A2. Statiske Beregninger

    • –A3. Konstruktionstegninger og Modeller

    • –A4. Konstruktionsændringer

    • –A5. Konstruktion som udført.

    B. Projektdokumentation indeholder dokumentationen af projekteringen og udførelsen frem til det endelige bygværk foreligger.

    B. Projektdokumentation består af tre dele:

    • –B1. Statisk Projektredegørelse

    • –B2. Statisk Kontrolplan

    • –B3. Statisk Kontrolrapport.

    Strukturen skal anvendes således, at hver del som et minimum er et særskilt dokument, da levetiden og den efterfølgende brug af disse dokumenter ofte er forskellig. For mindre byggeprojekter, jf. afsnit 7, Dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 1, kan delene samles i et dokument, men dog således, at hver del udgør et selvstændigt og tydeligt afsnit i dokumentet.

    Indholdet af dokumentationens dele beskrives i efterfølgende afsnit 2, Konstruktionsdokumentation, afsnit 3, Projektdokumentation, og afsnit 4, Udformning af dokumentation.

  • 1. 1. 1. 1.3.5 Omfang af statisk dokumentation

    Omfanget af den statiske dokumentation skal stå i et rimeligt forhold til bygværkets karakter, dvs. hvilke konstruktionsklasser bygværkets konstruktionsafsnit henføres til.

    Den statiske dokumentations omfang tilpasses det specifikke bygværks art og forhold og vil altid uanset konstruktionsklassen omfatte både dele af A. Konstruktionsdokumentation og dele af B. Projektdokumentation.

    Dokumentationen tilpasses, så der kun medtages det, der er nødvendigt og relevant for konstruktionsklassen. Eksempelvis kan udelades de punkter i A1. Konstruktionsgrundlag, der ikke er relevante.

    For konstruktionsklasse KK1 vil det normalt være tilstrækkeligt at udarbejde en statisk dokumentation for hovedkonstruktioner, hvor der eventuelt kan henvises til en generel statisk dokumentation for de enkelte konstruktionsdele, fx vægge og fundamenter. Eksempler herpå findes i SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015) og SBi-anvisning 272, Anvisning om Bygningsreglement 2018 (de Place Hansen et al., 2018). Generel henvisning til sådanne løsninger er dog ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation, da fx laster såvel som de enkelte konstruktionsdele skal være beskrevet, jf. afsnit 7, Dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 1.

    I konstruktionsklasse 2, 3 og 4 skal den statiske dokumentation som minimum omfatte følgende dokumenter:

    • –A1. Konstruktionsgrundlag

    • –A2.1 Statiske Beregninger bygværk

    • –A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit,

    • –A3. Konstruktionstegninger og Modeller

    • –A4. Konstruktionsændringer

    • –B1. Statisk Projektredegørelse

    • –B2. Statisk Kontrolplan

    • –B3. Statisk Kontrolrapport.

    Dokumentation fra de enkelte afsnitsprojekterende skal fremstå som selvstændige dokumenter. De enkelte dele for sådanne konstruktionsafsnit kan hensigtsmæssigt samles, således at konstruktionsafsnittet kan ses som en helhed. De enkelte dele af den afsnitsprojekterendes dokumentation skal følge dokumentopdelingen ovenfor, således at disse dele kan samles på tværs af konstruktionsafsnit. På samme måde skal de udførendes kontrolplaner og kontrolrapporter for de enkelte arbejder kunne samles, så de udgør en helhed.

    Uanset dokumentationens omfang skal projekteringen af de bærende konstruktioner være fuldstændig og dækkende. Selv om det som konsekvens af konstruktionsklassen vælges at undlade dokumentationen for visse konstruktionsdele i den statiske dokumentation, skal alle de konstruktive forhold overholde reglerne i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og alle dertil knyttede normer, standarder og anvisninger.

    For bygninger i konstruktionsklasse 1 kan der fx findes støtte i SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen, 2015) og SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).

  • 1. 1. 1. 1.3.6 Udarbejdelse af statisk dokumentation

    Den statiske dokumentation udarbejdes under projektering og udførelse, hvor der løbende tilføjes ny information i takt med projektets udvikling. Den statiske dokumentation udvikles således parallelt med projektets udvikling, og den statiske dokumentation er først færdig, når byggeriet er afsluttet.

    En organiseret håndtering af den statiske dokumentation undervejs i projekteringen og udførelsen er af afgørende betydning for dokumentationens kvalitet ved byggeriets afslutning. De enkelte dele af den statiske dokumentation udarbejdes, kontrolleres og godkendes i henhold til principperne i afsnit 4, Udformning af dokumentation.

    Den statiske dokumentation vil almindeligvis ændres, udbygges og detaljeres undervejs i projektering og udførelse. Denne successive udarbejdelse af den statiske dokumentation håndteres med angivelse af unik revisions- og/eller udgavenummer.

  • 1. 1. 1. 1.3.7 Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse

    Indplacering i konstruktionsklasse dokumenteres ved beskrivelse af, hvordan konstruktionen eller konstruktionsafsnittet henføres til:

    • –Konsekvensklasse i henhold til DS/INF 1990 (Dansk Standard, 2018)

    • –Kompleksitet af konstruktionstype i henhold til afsnit 1.2.6, Komplekse konstruktioner.

    • –Erfaring med konstruktionstype i henhold til 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.

    Beskrivelsen kan bestå i:

    • –Henvisning til eksempler i ovennævnte, som dækker konstruktionen og dens anvendelse.

    • –Henvisning til almindelig praksis for konstruktionen og dens anvendelse.

    • –Analogi til kendte og alment accepterede konstruktioner og deres anvendelse – herunder eksempler i ovennævnte – og redegørelse for konstruktionens indplacering i konstruktionsklasse.

    • –Påvisning ved specifikke oplysninger om konstruktionen, konsekvenser af svigt, konstruktionens virkemåde og kompleksitet samt erfaringer med konstruktionen, at indplacering af konstruktionen med den givne anvendelse er i overensstemmelse med tabel 2 om konstruktionsklasser KK1-KK4.

    Dokumentation af indplacering i konstruktionsklasse indgår i A1. Konstruktionsgrundlag, se afsnit 2.2, Konstruktionsgrundlag.

• 1. 1. 1.4 Konstruktioner omfattet af den statiske dokumentation

  • 1. 1. 1. 1.4.1 Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?

    De bærende konstruktioners tilstande i alle faser af udførelse og drift af bygværket skal dokumenteres. Dette omfatter:

    • –Permanente, primære konstruktioner

    • –Permanente, sekundære konstruktioner

    • –Permanente konstruktioner under udførelse

    • –Midlertidige konstruktioner

    • –Transportable konstruktioner

    • –Eksisterende konstruktioner efter renovering/ombygning

    • –Eksisterende konstruktioner under renovering/ombygning

    I tabel 4 er vist eksempler på disse konstruktioner.

    Normalt opbygges en særskilt statisk dokumentation for hver af de indgående typer af konstruktioner; fx permanente konstruktioner, eksisterende konstruktioner, der dokumenteres på ny, se afsnit 1.4.6, Ombygning, renovering og ændret anvendelse, og midlertidige konstruktioner.

    Transportable konstruktioner, der er certificeret, jf. BR18, § 30-§ 32, eller er undtaget fra krav om byggetilladelse på grund af størrelse eller anvendelse, vil almindeligvis være dokumenteret særskilt. Transportable konstruktioner, der ikke er certificeret eller ikke er undtaget fra krav om byggetilladelse, jf. ovenstående, behandles på samme måde som øvrige konstruktioner.

    Midlertidige konstruktioner (stilladser) vil være dokumenteret i en særskilt statisk dokumentation, jf. fx DS 2427 (Dansk Standard, 2011a). Midlertidige konstruktioner kan dels være konstruktioner, der anvendes gentagne gange, og dels konstruktioner udformet specielt til projektet.

    Tabel 4. Konstruktioner, der almindeligvis skal dokumenteres. Eksemplerne er ikke dækkende.

    Beskrivelse			Eksempler
    		Permanente, primære konstruktioner (hovedkonstruktion)	Lastnedførende konstruktion. Stabiliserende konstruktioner. Lastfordelende konstruktioner. Fundering.
    		Permanente, sekundære konstruktioner	Beklædninger. Vinduer. Skillevægge. Værn.
    		Permanente konstruktioner under udførelsen	Transport Oplag på byggeplads. Montage og indbygning, fx ved løft. Midlertidig afstivet, men ikke færdigbygget tilstand.
    		Midlertidige konstruktioner	Stilladser for konstruktioner, fx afstivninger og understøtninger for konstruktionsdele, byggegruber og forme for pladsstøbt beton. Stilladser for arbejdsplatforme, kraner og løfteanordninger.
    		Transportable konstruktioner	Telte. Scener og tribuner. Konstruktioner for lys eller antenner. Gangbroer.
    		Eksisterende konstruktioner efter ombygning/renovering	Nye huller for døre eller installationer. Ny opført nabobygning, der leder til ændrede naturlaster. Ændret anvendelse.
    		Eksisterende konstruktioner under ombygning/renovering	Bagmur ved fjernet formur i kombinationsvæg af murværk Laster under byggearbejde. Ændrede funderingsforhold under ombygning.

  • 1. 1. 1. 1.4.2 Hvilke konstruktionsdele skal dokumenteres?

    Alle konstruktionsdele, der medvirker til bygværkets sikkerhed i henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), er omfattet af den statiske dokumentation. Dette vil altid være hovedkonstruktioner og alle dele heraf, se afsnit 1.2.4, Konstruktionsdele.

    Dokumentation af et bygværks sekundære konstruktionsdele, hvor et svigt alene omfatter den pågældende konstruktionsdel, og hvor konsekvenserne af et svigt er begrænsede, kan almindeligvis – men ikke altid – undlades i den statiske dokumentation. Dette kan fx være mindre vinduer, gipsvægge, loftsbeklædninger og udfyldningskonstruktioner i lette facader.

    Eksempler på sekundære konstruktionsdele, hvor konsekvenser af svigt ikke altid er begrænsede, og som derfor er omfattet af den statiske dokumentation:

    • –Højt placerede større glaspartier, persienner, tagdækning, solafskærmninger eller facadebeklædninger af natursten, hvor svigt kan medføre nedstyrtning på befærdede arealer.

    • –Nedhængte loftskonstruktioner i større rum.

    • –Tunge og halvtunge vægge, der ikke indgår i det statiske hovedsystem, fx vægge af murværk eller letbeton.

  • 1. 1. 1. 1.4.3 Dokumentation under projektering

    Under projekteringen skal den enkelte projekterende arbejde på et retvisende grundlag. Dette har betydning for, at såvel de enkelte dele af den statiske dokumentation er retvisende, som at der er sammenhæng mellem de enkelte dele af den statiske dokumentation.

    Flere forhold kan være årsag til, at grundlaget for projekteringen ikke er retvisende, fx:

    • –Projektering på et fejlbehæftet og/eller ufuldstændigt A1. Konstruktionsgrundlag.

    • –Anvendelse af forskellige versioner af A1. Konstruktionsgrundlag.

    • –En projekterende træffer beslutninger, som ikke svarer til forudsætningerne i A1. Konstruktionsgrundlag.

    • –En projekterende træffer beslutninger, der ændrer på forudsætningerne for en anden projekterende.

    • –Udførelsesgrundlaget ændres uden tilsvarende ajourføring af den statiske dokumentation, fx ved, at der under udførelsen af dele af bygværket vælges løsninger eller udførelsesmetoder, som ændrer det grundlag, der ligger til grund for projekteringen af de pågældende konstruktionsdele.

    Ved projekteringens afslutning skal den statiske dokumentation være ajourført og konsistent, og hver enkelt projekterende forvisser sig om, at projekteringen har fundet sted på et retvisende og konsistent grundlag. De enkelte dele af den statiske dokumentation versioneres og påføres metadata som angivet i afsnit 4.3, Styring og identifikation.

  • 1. 1. 1. 1.4.4 Dokumentation under udførelse

    Under udførelsen skal den enkelte udførende arbejde på et retvisende grundlag. Dette har betydning for, at såvel de enkelte dele af den udførte konstruktion er i overensstemmelse med kravene hertil, som at der er sammenhæng mellem de enkelte dele af konstruktionen.

    Flere forhold kan være årsag til, at grundlaget for udførelsen ikke er retvisende, fx:

    • –Udførelse baseret på et fejlbehæftet udførelsesgrundlag, som medfører at fejl reproduceres under udførelsen.

    • –Udførelse på et ufuldstændigt udførelsesgrundlag.

    • –Konstruktioner, som udføres uden at være helt eller delvist beskrevet i udførelsesgrundlaget.

    • –Anvendelse af forskellige versioner af dele af udførelsesgrundlaget.

    • –En udførende træffer beslutninger eller udfører konstruktioner, som ikke svarer til forudsætningerne i udførelsesgrundlaget.

    • –En udførende træffer beslutninger eller udfører konstruktioner, der ændrer på forudsætningerne for en anden udførende.

    • –Udførelsesgrundlaget ændres uden tilsvarende ajourføring af den statiske dokumentation, fx ved at der under udførelsen af dele af bygværket vælges løsninger eller udførelsesmetoder, som ændrer det grundlag, der ligger til grund for projekteringen af de pågældende konstruktionsdele.

    Ved udførelsens afslutning skal udførelsesdokumentationen være ajourført og konsistent, og hver enkelt udførende forvisser sig om, at udførelsen har fundet sted på et retvisende og konsistent grundlag. De enkelte dele af udførelsesdokumentationen versioneres og påføres metadata som angivet i afsnit 4.3, Styring og identifikation.

  • 1. 1. 1. 1.4.5 Som udført dokumentation

    Ved byggeriets afslutning skal den statiske dokumentation være retvisende for at opfylde sit formål om at dokumentere det faktisk udførte byggeri.

    Retvisende A. Konstruktionsdokumentation er betydningsfuld for en relevant bedømmelse af byggeriets sikkerhed og funktion ved eventuel svigt og ved senere om- og tilbygninger, renoveringer eller ved en ændret anvendelse af bygværket. Retvisende A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation er begge betydningsfulde ved eventuelle tvister om ansvar for fejl, svigt og skader.

    Mange forhold kan være årsag til, at den statiske dokumentation ikke er retvisende ved byggeriets afslutning; fx hvis der ved udbud og licitation vælges alternative forslag fra udførende, som ikke svarer til forudsætningerne i den statiske dokumentation A1. Konstruktionsgrundlag; eller der under udførelse afviges fra det projekterede, enten som følge af en beslutning om ændring af de konstruktive løsninger; fx fordi jordbundsforholdene viser sig anderledes end forudsat ved projekteringen; eller fordi der opstår afvigelser fra udførelsesgrundlaget, fx ved misforståelser eller fejlagtig udførelse.

    Ved byggeriets afslutning og ibrugtagning skal den statiske dokumentation dokumentere de aktuelle forhold i bygværket. Dette betegnes `som udført dokumentation`.

    Som udført dokumentation består af:

    • –Opdateret dokumentation for projekteringen.

    • –Opdaterede dokumentfortegnelser, der omfatter alle ovenstående dele.

    • –Dokumentation af de faktiske egenskaber for de anvendte konstruktionsdele og -materialer, fx datablade, testdokumentation og certificeringsdokumenter.

    • –Dokumentation af udvalgte dele af udførelsen, fx fotodokumentation af det udførte.

    De to sidstnævnte dele er samlet i A5. Konstruktion som udført.

    Den statiske dokumentation i A4. Konstruktionsændringer opdateres til som udført dokumentation, hvis afvigelser i materialeparametre eller det udførte er på den usikre side i forhold til det projekterede. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt en afvigelse giver anledning til opdatering af dokumentationen, fx kan udskiftning af et materiale med et andet materiale med samme eller tilsvarende mekaniske og holdbarhedsmæssige egenskaber almindeligvis anses for ubetydelig, mens ændring af statisk system eller udførelsesmetode almindeligvis giver anledning til opdatering af dokumentationen. Afvigelser kan være på den sikre side, for så vidt angår den primære virkning, men kan aflede afvigelser på den usikre side andre steder i konstruktioner. I alle sådanne tilfælde opdateres den statiske dokumentation til som udført.

    Hvis afvigelser ikke giver anledning til ændring af den statiske dokumentation, inkluderes data i A5. Konstruktion som udført; fx kan være angivet, at en udført dokumenteret betons styrke er 42 MPa, eller der kan være angivet en dokumenteret minimumsstyrke på 40 MPa svarende til en specificeret betontrykstyrke 40 MPa. I dette tilfælde vil der ikke være behov for justeringer til den statiske dokumentation. Hvis styrken omvendt ikke opfylder specifikationen, vil der være behov for enten en omregning i selve den statiske dokumentation eller en redegørelse i A4. Konstruktionsændringer.

  • 1. 1. 1. 1.4.6 Ombygning, renovering og ændret anvendelse

    Generelt

    For et eksisterende bygværk kan et ønske om en ny anvendelse eller en levetidsforlængelse føre til ombygning eller renovering. Konstruktionernes sikkerhed skal dokumenteres på ny, se SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners styrke (Pedersen, 2015), hvis en ombygning, renovering eller ændret anvendelse leder til:

    • –Udskiftning eller ændring af eksisterende bærende konstruktionsdele, fx udskiftning af nedbrudt konstruktionsdel eller hulskæring for installationer eller adgang.

    • –Ændring af de eksisterende konstruktioners virkemåde, fx ændrede kraftveje som følge af ændringer i bærende vægge.

    • –Ændring af lasters størrelse og fordeling, fx ændret anvendelse fra bolig til erhverv eller indbygning/påbygning af nye arealer.

    En konstruktion anses for eksisterende, når der er givet ibrugtagningstilladelse fra myndigheden, meddelt gennemførelse til Bygnings- og Boligregistret (BBR) (www.bbr.dk), eller den på anden måde indgår i et bygværk, der er optaget i BBR.

    Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvornår et indgreb i konstruktionerne eller en ændret anvendelse er så væsentlig, at konstruktionen må dokumenteres på ny. Eksempler på ændringer, der kræver ny dokumentation af den eksisterende konstruktion, fremgår af tabel 5.

    Tabel 5. Eksempler på indgreb eller ændringer, der kræver revurdering af den eksisterende konstruktion.

    Eksempel		Beskrivelse
    		Omdannelse af silo til boliger medfører ændringer i det overordnede statiske system og i lasterne.
    		Ny høj bygning ved siden af en eksisterende bygning, som kan betyde ændrede snelaster og vindlaster på den eksisterende bygning.
    		Etablering af tagboliger, som medfører ekstra last.
    		Indsætning af tung genstand, fx maskine, i bygning.
    		Ny altan på facade, som medfører nye belastninger.
    		Hulskæring for dør i eksisterende væg, som medfører omlejring af kraftveje.

    I figur 14 er vist et specifikt eksempel, hvor hulskæring i en bjælke kræver ny dokumentation af bjælken efter nugældende regler. Såfremt anvendelsen af bygværket er uændret, kan understøttende konstruktioner anses for upåvirket af hulskæringen, da reaktioner fra bjælken er uændrede. Hvis bjælkens stivhed har betydning for kraftveje i konstruktionen i øvrigt, må det samlede statiske systems sikkerhed dokumenteres på ny.

    

    Figur 14. Eksempel på ændring af konstruktion: Hulskæring i eksisterende simpelt understøttet betonbjælke for fremføring af ventilation. Bjælkens bærevne og stivhed dokumenteres i henhold til nugældende regler. Ved uændret anvendelse kan understøttende konstruktioner antages uberørt af hulskæringen, hvis bjælken ikke indgår i det overordnede statiske system, og hulskæringen derfor ikke på trods af ændrede stivheder, påvirker andre konstruktionsdeles forhold.

    Hvis en ændret anvendelse af bygværk indebærer væsentligt ændrede belastninger, skal sikkerheden i medfør af byggelovens § 2 (Transport- og Bygningsministeriet, 2016) dokumenteres på ny, også selv om der ikke foretages ændringer i konstruktionen. Fx kan nyindretning af en bygning med henblik på ændret anvendelse medføre væsentlig øget brandbelastning fra nye indvendige vægge eller gulvbelægninger og således kræve ny dokumentation af konstruktionens sikkerhed for brand.

    Det kan ofte kræve specialviden at afgøre om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionernes sikkerhed eller anvendelse, da de fleste konstruktioner opført efter tidligere traditioner kan have en kompleks virkemåde med omlejrede kræfter eller være berørt af mange aktører i forbindelse med tidligere renoveringer eller ombygninger, se fx (Byg-Erfa 2018).

    Som udgangspunkt kan ændringer normalt anses for væsentlige, hvis der introduceres nye typer af lastvirkninger, eller det ved en indledende vurdering skønnes, at lastvirkninger ændres ud over en bagatelgrænse på 5 %. Denne indledende vurdering kan tage udgangspunkt i de oprindelige statiske beregninger og reglerne på tidspunktet for de eksisterende konstruktioners opførelse. Denne vurdering indgår i afsnittet 2.2.5, Forundersøgelser for eksisterende konstruktioner i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk. Tidligere normer og standarder kan indeholde efterfølgende konstaterede mangler og fejl, som skal indgå i vurderingen.

    Man skal være opmærksom på, at også mindskede lastvirkninger som følge af renovering, ombygning eller ændret anvendelse i visse situationer kan betyde reduceret sikkerhed.

    Renovering, ombygning eller ændret anvendelse af eksisterende, bærende konstruktioner dokumenteres på samme måde som ved nybyggeri. Eksisterende konstruktioner inddeles i konstruktionsafsnit, og deres ydeevne eftervises på samme måde som for nybyggeri.

    Regler før og nu

    En konstruktion opført efter tidligere regler vil ikke i alle tilfælde kunne dokumenteres at have de fornødne ydeevner i henhold til nugældende regler, dels fordi dokumentationen af konstruktionernes styrke tidligere foregik på et andet grundlag, end det der benyttes i dag, dels fordi lastregler oftest er ændrede i forhold til det grundlag, som den eksisterende konstruktion er opført efter.

    Konstruktioner opført før udgivelse af den første norm, som var Normer for Jærnbetonkonstruktioner i 1908 (Dansk Ingeniørforening, 1908), er ikke dokumenteret med udgangspunkt i system af belastninger og modstandsevner, men er udformet efter håndværksmæssige traditioner. Normer for andre konstruktionsmaterialer er kommet til senere.

    Ydeevner for en eksisterende, velholdt bærende konstruktion anses for acceptabel, hvis denne ikke renoveres, ombygges eller finder ny anvendelse - også selv om denne ikke opfylder de nugældende regler.

    Mange konstruktioners ydeevne vil langsomt reduceres over tid, fx på grund af materialers nedbrydning. Et vedligeholdende indgreb på en eksisterende konstruktion, der bringer konstruktionen tilbage til den oprindelige ydeevne, vil derfor på tidspunktet for indgrebet ændre i ydeevnen, men ikke ændre på konstruktionens virkemåde i forhold til den oprindelige. Ved vedligeholdelse af en sådan eksisterende konstruktion, hvor gammelt erstattes med tilsvarende nyt, men hvor der ikke ændres ved konstruktionens virkemåde, kan reglerne på tidspunktet for den oprindelige projektering anvendes.

    Hvis det derimod konstateres, at en eksisterende konstruktion ikke har – eller aldrig har haft – den tilstrækkelige ydeevne i forhold til reglerne på tidspunktet for opførelse, og denne ønskes forstærket, skal der ved dokumentation af forstærkningen almindeligvis anvendes regler på tidspunktet for forstærkning; også selv om forstærkningen foretages med materialer og principper, som den oprindelige konstruktion er projekteret og opført efter. Ved renovering, ombygning eller ny anvendelse af eksisterende konstruktioner dokumenteres ydeevner i henhold til de nugældende regler, da disse formodes at omfatte et større vidensgrundlag end tidligere regler. Hvor en eksisterende konstruktion ikke er dækket af nugældende regler, må forholdende i den eksisterende konstruktion dokumenteres ved tilpasning af parametre.

    For konstruktionsafsnit og konstruktionsdele, der ikke er påvirket af eller på anden måde kan mærke ændringer af renoveringen, ombygningen eller den ændrede anvendelse, er det ikke nødvendigt at udarbejde en ny dokumentation. Det bør dog dokumenteres, at konstruktionsændringer andetsteds ikke giver anledning til kritiske forhold, fx nye laster, nye snitkræfter eller større excentriciteter. Dette kan fx ske ved at vise, hvordan berørte konstruktionsafsnit virker - eller kan bringes til at virke - uafhængigt af uberørte konstruktionsafsnit.

    Anvendelse af nugældende og tidligere regler beskrives i A1. Konstruktionsgrundlag under afsnit om sikkerhed.

    Eksisterende konstruktionsdeles styrke

    Mekaniske egenskaber for ældre konstruktionsmaterialer svarer ikke nødvendigvis til mekaniske egenskaber for nyere konstruktionsmaterialer; både hvad angår definition af egenskaberne, måden hvorpå egenskaberne er bestemt, usikkerhed knyttet til fremstillingsmetoder samt betydningen af ældnings- og nedbrydningsmekanismer. Endelig kan tilsyneladende ens konstruktionsmaterialer – et gammelt og et nyt – have forskellige egenskaber på grund af forskelle i råmaterialer.

    Eksisterende konstruktioners egenskaber kan fx vurderes på basis af SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners styrke (Pedersen, 2015).

    Prøvning

    Hvor der er behov for at udtage prøver på konstruktionen, fx for afklaring af konstruktionsmaterialers styrke, skal data og deres statistiske bearbejdning være indeholdt i A1. Konstruktionsgrundlag under afsnit om konstruktionsmaterialer, jf. Eurocode 0, anneks C og D (Dansk Standard, 2007a). Beskrivelsen omfatter:

    • –Sted for prøveudtagning.

    • –Omfang af prøvning.

    • –Prøvningens repræsentation af konstruktionen.

    • –Resultater af prøvningen.

    • –Udregning af materialeegenskaber på basis af prøvningsresultater, fx karakteristiske styrker og regningsmæssige styrker.

    Eventuelle konsekvenser af anvendelse af prøvningsresultater i forhold til det anvendte sikkerhedsniveau beskrives i A1. Konstruktionsgrundlag under afsnittet om sikkerhed.

  • 1. 1. 1. 1.4.7 Konstruktioners tilstande under udførelse

    Permanente konstruktioners sikkerhed i midlertidige tilstande under udførelse skal dokumenteres; fx ved transport, oplag på byggeplads, løft af præfabrikerede konstruktionsdele, før afstivninger er monteret eller før permanente understøtninger er etableret. Dokumentationen af disse tilstande skal sikre, at konstruktionsdele indbygges uden svigt eller defekter

    De projekterende inkluderer disse tilstande i den statiske dokumentation, og såfremt denne forudsætter anvendelse af bestemte udførelsesmetoder, afstivninger, fastgørelser eller rækkefølge af arbejdsoperationer meddeles dette til de udførende gennem udførelsesgrundlaget.

    De udførende planlægger udførelsen på basis af oplysninger i udførelsesgrundlaget, der skal tage højde for sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, fx ved beskrivelse af risici.

  • 1. 1. 1. 1.4.8 Foranstaltninger for drift og vedligehold

    Nødvendige drifts- og vedligeholdelsesforanstaltninger skal angives i A1. Konstruktionsgrundlag for dels at sikre den specificerede levetid og dels sikre mod svigt i konstruktionen under drift, således at bygningsejeren kan gøre de fornødne tiltag.

    Det angives hvilke undersøgelser og vedligeholdelser, der skal gennemføres under driften, så de bærende konstruktioner oppebærer den krævede sikkerhed i hele levetiden; fx korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner eller udskiftning af membraner og fuger, der sikrer mod vandindtrængning. Kun de færreste materialer kan uden nogen form for vedligehold holde i den specificerede levetid.

    Til grund for projekteringen kan ligge forudsætninger, der – hvis de ikke er opfyldt – kan medføre svækkelser i konstruktionen og i værste tilfælde direkte kollaps af konstruktionen; fx at der ikke er regnet med vandophobninger, hvorfor konstruktionen ved svigt i afløb kan blive overbelastet, eller dræn kan svigte, hvorved vandstanden omkring en kælder stiger og dermed det opadrettede tryk på bygningen.

• 1. 1. 1.5 Organisering

  • 1. 1. 1. 1.5.1 Fordeling af projektering

    Projekteringen af et bygværk er ofte fordelt på flere projekterende, fx arkitekt, konstruktionsingeniør og installationsingeniør m.m. Med projekterende menes i det følgende alene de projekterende, der bidrager til design og dokumentation af bygværkets bærende konstruktioner.

    Relationer mellem projekterende er beskrevet uafhængig af aftalemæssige forhold, idet projekterende kan have ydelsesaftaler med bygningsejer, en udførende eller indbyrdes mellem hinanden.

  • 1. 1. 1. 1.5.2 Bygværksprojekterende

    For et bygværk er der én og kun én bygværksprojekterende, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør et hele, jf. BR18, § 529 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a). Den bygværksprojekterende skal påse, at den statiske dokumentation dokumenterer konstruktionens ydeevne i sin helhed, så den statiske dokumentation er dækkende, konsistent og opfylder sit formål, jf. BR18, § 494 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

    Den bygværksprojekterende er en organisation, der er udpeget af bygningsejeren. Den bygværksprojekterende udpeger en leder for bygværksprojekteringen, så rollen er tydeligt forankret.

    Den bygværksprojekterendes opgaver

    Den bygværksprojekterende forestår som minimum:

    1. 1. Definition af konstruktionsafsnit og grænseflader, se afsnit 1.2.2, Konstruktionsafsnit, og 1.2.3, Grænseflader.

    2. 2. Bestemmelse af konsekvensklasser og konstruktionsklasser, se afsnit 1.2.5,Konstruktionsklasser.

    3. 3. Afgrænsning af bygværket i forhold til andre bygværker, jf. afsnit 1.2.1, Bygværk.

    4. 4. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, se afsnit 2.1, Indhold af konstruktionsdokumentation.

    5. 5. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A2.1 Statiske Beregninger bygværk, se afsnit 2.3.2, Grundlag.

    6. 6. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A3.1 Konstruktionstegninger og Modeller bygværk, se afsnit 2.4, Konstruktionstegninger og Modeller.

    7. 7. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk, se afsnit 3.2, Statisk Projekt.

    8. 8. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk og B2.2.1 Statisk kontrolplan udførelse bygværk.

    9. 9. Formidling af indhold af bl.a. A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og A2.1. Statiske Beregninger bygværk til de afsnitsprojekterende, så dette udgør et entydigt grundlag for projektering af konstruktionsafsnittene, se afsnit 4.1.2, Formidling af projekteringsgrundlag for konstruktionsafsnit.

    10. 10. Koordinering og kontrol af grænseflader mellem bygværk og konstruktionsafsnit og indbyrdes mellem bygværker og mellem konstruktionsafsnit.

    11. 11. Kontrol af, at dokumentation af konstruktionsafsnit er kontrolleret, og kontrollen er dokumenteret i henhold til afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.

    12. 12. Kontrol af opfølgning på kontrol af dokumentation af konstruktionsafsnit; fx ved at kontrollere, at der foreligger dokumentation for opfølgning på kontrol.

    13. 13. Koordinering og samling af dokumentationer for kontrol af projekteringen i B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering, se afsnit 3.3, Statisk Kontrol.

    14. 14. Koordinering og videreførelse af særlige kontrolpunkter for udførelsen i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

    15. 15. Samling af dokumentation for gennemført kontrol af udførelsen i B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse, se afsnit 3.4, Statisk kontrolrapport.

    16. 16. Koordinering af ændringer under projektering og udførelsen.

    17. 17. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A4.1 Konstruktionsændringer bygværk, se afsnit 2.5, Konstruktionsændringer.

    18. 18. Koordinering og samling af dokumentationer for ændringer af konstruktioner i konstruktionsafsnit i A4.2 Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit.

    19. 19. Koordinering af projekterings- og udførelsesmæssige tiltag som konsekvens af afvigelser fundet ved kontrol af dokumentation eller udførelse.

    20. 20. Koordinering af opdatering af den statiske dokumentation til som udført dokumentation, se afsnit 1.4.5, Som udført dokumentation.

    21. 21. Løbende kontrol med, at forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasser er til stede i hele projektets forløb, jf. afsnit 1.2.8, Forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasser.

    22. 22. Koordinering og samling af dokumentationer i A5. Konstruktion som udført.

    23. 23. Samling af den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør et hele.

    For indholdet af de nævnte dokumenter, se afsnit 2, Konstruktionsdokumentation, og afsnit 3, Projektdokumentation.

    Den bygværksprojekterende har sit virke frem til, at udførelsen af de bærende konstruktioner er tilendebragt. Under udførelsen vil den bygværksprojekterende ud over færdiggørelse af egen projektering også skulle koordinere og samle dokumentation fra de afsnitsprojekterende samt dokumentation for konstruktion som udført og kontrol af udførelse fra de udførende.

    Den bygværksprojekterende er projekteringens centrale aktør. Det er afgørende, at den bygværksprojekterende løfter opgaven med at samle den statiske dokumentation for et bygværk og sikrer, at den statiske dokumentation udgør en helhed, samt at alle grænseflader er håndteret i overensstemmelse med projektets forudsætninger.

    Håndtering af grænseflader

    Den bygværksprojekterende sikrer grænseflader mellem konstruktionsafsnit, så disse hænger sammen som en helhed ved at specificere grænsefladerne; fx i forhold til udformning, statisk virkemåde samt hvem, der forestår hvilke dele af grænsefladerne.

    Efterfølgende kontrollerer den bygværksprojekterende, at den statiske dokumentation udgør en helhed på tværs af grænseflader mellem konstruktionsafsnit, dvs., jf. afsnit 4.1, Håndtering og formidling, at denne er komplet, velstruktureret, entydig og konsistent.

    Hvis grundlag for projekteringen af den bygværksprojekterende sendes til alle afsnitsprojekterende på samme tid, kan der opstå et iterativt forløb, hvor fx laster for et konstruktionsafsnit kan være bestemt af reaktioner fra et andet konstruktionsafsnit. Det er den bygværksprojekterende, der skal sikre formidlingen af informationer i sådanne iterative forløb.

  • 1. 1. 1. 1.5.3 Afsnitsprojekterende

    For et konstruktionsafsnit er der én og kun én projekterende, der forestår udarbejdelse, kontrol og godkendelse af de dele af den statiske dokumentation, som vedrører det pågældende konstruktionsafsnit. Disse vil i det følgende blive benævnt 'afsnitsprojekterende for de bærende konstruktioner' eller blot 'afsnitsprojekterende'.

    Den afsnitsprojekterende er en organisation, der udpeger en leder for afsnitsprojekteringen, så rollen er tydeligt forankret. En afsnitsprojekterende kan projektere flere konstruktionsafsnit.

    I visse tilfælde vil den bygværksprojekterende forestå projekteringen af alle dele af bygværket. Ofte vil projekteringen af visse konstruktionsafsnit dog blive videreført for projektering hos andre aktører, som da vil fungere som afsnitsprojekterende, fx leverandører, producenter eller rådgivere. Eksempler på afsnitsprojekterende er betonelementproducenter, producenter af træspær samt underrådgivere for projektering af særlige konstruktioner, fx facader og tagelementer.

    Grundlaget for den afsnitsprojekterendes projektering er indeholdt i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og A2.1 Statiske Beregninger bygværk og formidles af den bygværksprojekterende til de afsnitsprojekterende, se afsnit 4.1.2, Formidling af projekteringsgrundlag for konstruktionsafsnit.

    Den afsnitsprojekterendes opgaver

    Den afsnitsprojekterende forestår som minimum udarbejdelse, kontrol og godkendelse af:

    • –A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit, se afsnit 2.1.

    • –A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, se afsnit 2.3.3.

    • –A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller konstruktionsafsnit, se afsnit 2.4.

    • –A4.2. Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit, se afsnit 2.5.

    • –B1.2. Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit, se afsnit 3.2.9.

    • –B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit, se afsnit 3.3.2.

    • –B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit, se afsnit 3.4.2.

    Endvidere udarbejder den afsnitsprojekterende en liste over særlige kontrolpunkter for udførelse knyttet til konstruktionsafsnittet, som den bygværksprojekterende indarbejder i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

  • 1. 1. 1. 1.5.4 Sammenhæng i projektering og dokumentation

    Projekteringen skal planlægges og gennemføres på en måde, som sikrer sammenhæng i såvel konstruktioner som den statiske dokumentation.

    Den bygværksprojekterende skal sikre sammenhæng i projekteringen, se i øvrigt afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende, og kan ikke gøre brug af andre projekterende hertil.

    Afsnitsprojekterende kan i mindre omfang gøre brug af andre projekterende for et konstruktionsafsnit, fx projektering af mindre udvekslingsbjælker af stål i en dækkonstruktion bestående af betonelementer. Omfanget må ikke have en sådan form, at der principielt er tale om, at konstruktionsafsnittet burde have været delt i to konstruktionsafsnit. Hvis den afsnitsprojekterende gør brug af andre projekterende, fx til projektering af mindre dele af konstruktionsafsnittet, skal den afsnitsprojekterende sikre, at disses dokumentationer indgår som en integreret del af ovennævnte dokumenter, og der skal i B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit være redegjort for, hvordan projekteringen er håndteret, herunder grænseflader, således at fx den bygværksprojekterende ved, hvordan forholdene er håndteret.

    Hvis beregningerne for et konstruktionsafsnit medfører, at der stilles supplerende krav til fx andre konstruktionsafsnit eller til sammenbygningen af bygværket, fx i form af supplerende armering i konstruktive fuger eller lignende, angives dette i et særskilt dokument, der fremsendes til den bygværksprojekterende.

    De samlede bidrag til den statiske dokumentation er illustreret i figur 15.

    

    Figur 15. Projekterendes bidrag til den statiske dokumentation. Bidrag vedrørende konstruktionsafsnit x benævnes x, fx statiske beregninger konstruktionsafsnit 1: A2.2.1, og statiske beregninger konstruktionsafsnit 7: A2.2.7.

    Den bygværksprojekterende har tre primære opgaver i forhold til de afsnitsprojekterende, se figur 16:

    • –Levering af grundlag for afsnitsprojekteringen.

    • –Kontrol af grænseflader mellem afsnitsprojekterende.

    • –Samling af den statiske dokumentation, så den udgør et hele, jf. BR18, § 494-§ 505 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

    

    Figur 16. Uafhængig af byggesagens organisering skal den bygværksprojekterende tilse, at den statiske dokumentation udgør et hele. Den bygværksprojekterende skal desuden udforme og formidle konstruktionsgrundlag til afsnitsprojekterende samt koordinere og kontrollere grænseflader mellem konstruktionsafsnit. Ved fx fem afsnitsprojekterende skal den bygværksprojekterende levere grundlag for alle fem afsnitsprojekterendes projektering samt i princippet kontrollere alle ti mulige grænseflader.

    En leverandør af konstruktionsdele virker som afsnitsprojekterende, når denne projekterer konstruktionsdelene. Leverancen af konstruktionsdelene medfølges da af en statisk dokumentation for konstruktionsafsnittet, som blandt andet er baseret på A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk. Leverandøren skal levere dokumentation som beskrevet ovenfor.

• 1. 1. 2.1 Indhold af konstruktionsdokumentation

  A. Konstruktionsdokumentation udgør sammen med B. Projektdokumentation den statiske dokumentation.

  A. Konstruktionsdokumentation består af fem dele:

  • –A1. Konstruktionsgrundlag

  • –A2. Statiske Beregninger

  • –A3. Konstruktionstegninger og Modeller

  • –A4. Konstruktionsændringer

  • –A5. Konstruktion som udført

  De første tre dele dokumenterer tilsammen, hvordan de bærende konstruktioner i bygværket ved afslutningen af dokumentationen opfylder kravene til ydeevne og anvendelse.

  A4. Konstruktionsændringer dokumenterer betydningen af ændringer fra afslutningen og lukningen af dokumentationen A1. Konstruktionsdokumentation, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller.

  A. Konstruktionsdokumentation omfatter derudover A5. Konstruktion som udført, som dokumenterer den udførte konstruktion, sådan som denne faktisk er, og kan benyttes til at dokumentere efterfølgende renoveringer og ombygninger.

  Delene i A. Konstruktionsdokumentation udgør et hele og udformes og håndteres på en måde, så den er tilgængelig, velstruktureret, letlæselig, entydig, konsistent og sporbar, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

• 1. 1. 2.2 Konstruktionsgrundlag

  • 1. 1. 1. 2.2.1 Formål og indhold af A1. Konstruktionsgrundlag

    A1. Konstruktionsgrundlag skal danne et ensartet og konsistent grundlag for projekteringen og efterfølgende forståelse af bygværket. A1. Konstruktionsgrundlag skal derfor give de nødvendige oplysninger for projekteringen af det samlede bygværk i alle funktionelle, tekniske og udførelsesmæssige henseender.

    A1. Konstruktionsgrundlag er et selvstændigt dokument, der udarbejdes ved begyndelse af projekteringen, og som løbende ajourføres gennem projekteringen.

    A1. Konstruktionsgrundlag omfatter alle relevante forudsætninger og forhold knyttet til de bærende konstruktioners projektering, både generelle og projektspecifikke forhold. Blandt de generelle forhold vil fx være referencer til normer og standarder samt gældende bestemmelser for byggestedet. Blandt de projektspecifikke forhold vil fx være oplysninger om resultater af forundersøgelser, valg af IKT-værktøjer samt forudsætninger om statisk virkemåde, robusthed, brand, laster, materialer og anvendelseskrav.

    A1. Konstruktionsgrundlag deles i to dele:

    • –A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, hvis formål er overordnet at danne et ensartet og konsistent grundlag for projekteringen af bygværket samt angive grundlag for projektering af konstruktionsafsnit, fx normgrundlag og laster.

    • –A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit, hvis formål er at danne grundlag for projektering af det enkelte konstruktionsafsnit og dertil hørende konstruktionsdele, fx specifikke standarder og materialekvaliteter.

    A1. Konstruktionsgrundlag indeholder ikke statiske beregninger.

    A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk udarbejdes af den bygværksprojekterende, mens A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit udarbejdes af de afsnitsprojekterende. For de konstruktionsafsnit, der projekteres af den bygværksprojekterende kan grundlaget være indeholdt i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, hvorfor A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit ikke udarbejdes for disse konstruktionsafsnit.

  • 1. 1. 1. 2.2.2 Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk

    A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk inddeles i følgende dele:

    1. 1. Bygværk

    2. 2. Grundlag

    3. 3. Forundersøgelser

    4. 4. Konstruktioner

    5. 5. Konstruktionsmaterialer

    6. 6. Laster.

    A1. Konstruktionsgrundlag omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 6.

    Tabel 6. Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

    Del	Indhold	Startudgave1)
    1 Bygværk	1.1 Bygværkets art og anvendelse	x
    	1.2 Konstruktioners art og opbygning	x
    	1.3 Konstruktionsafsnit	x
    	1.4 Udførelse
    	1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger
    2 Grundlag	2.1 Normer og standarder 2.2 Konsekvensklasser og konstruktionsklasser	x x
    	2.3 Sikkerhed	x
    	2.4 IKT-værktøjer
    	2.5 Referencer
    3 Forundersøgelser	3.1 Grunden og lokale forhold	x
    	3.2 Geotekniske forhold	x
    	3.3 Klima- og miljøtekniske forhold 3.4 Eksisterende konstruktioner	x
    	3.5 Tilstødende eksisterende bygværker 3.6 Tilstødende påtænkte bygværker	x x
    4 Konstruktioner	4.1 Statisk virkemåde	x
    	4.2 Anvendelseskrav	x
    	4.3 Funktionskrav
    	4.4 Robusthed	x
    	4.5 Levetid	x
    	4.6 Brand	x
    	4.7 Udførelse
    	4.8 Drift og vedligehold
    	…
    5 Konstruktionsmaterialer	5.1 Grund og jord	x
    	5.2 Beton
    	5.3 Stål
    	5.4 Træ
    	5.5 Murværk
    	…	…
    6 Laster	6.1 Lastkombinationer	x
    	6.2 Lasttilfælde	x
    	6.3 Permanente laster
    	6.4 Nyttelaster
    	6.5 Naturlaster 6.6 Geometriske imperfektioner
    	6.7 Ulykkeslaster 6.8 Seismisk last 6.9 Midlertidige laster
    	…

    Startudgave: Markering angiver minimumskrav til indhold i udgave, som bilægges ansøgning om byggetilladelse, jf. BR18.

    Punkter, der ikke er relevante for det enkelte bygværk, kan udelades. Indholdet af de enkelte dele beskrives i de efterfølgende afsnit.

  • 1. 1. 1. 2.2.3 Bygværk

    Bygværkets art og anvendelse

    Bygværkets art, omfang og anvendelse beskrives, og det angives, hvilke brugerfunktioner bygværket indeholder på kort og langt sigt. Hensigten er at give en generel forståelse af, hvilke krav brugen af bygværket stiller til ydeevnen; at give et overblik over bygværket samt give en introduktion til formålet med bygværket. Det beskrives, om der er tale om et nybyggeri, en tilbygning, en ombygning, en renovering eller kombinationer heraf.

    Konstruktioners art og opbygning

    De bærende konstruktioners art og opbygning beskrives overordnet. Beskrivelsen bør indeholde fornødne illustrationer og figurer, så form, opbygning og materialer er tydeliggjort. Hensigten er at give en generel forståelse af konstruktionernes art og af, hvordan konstruktionerne er opbygget og funderet.

    Konstruktionsafsnit

    Bygværkets inddeling i konstruktionsafsnit angives, jf. afsnit 1.2.2, Konstruktionsafsnit. Der bør indgå fornødne illustrationer og figurer, så form og opbygning af de enkelte konstruktionsafsnit er tydeliggjort. Grænseflader mellem konstruktionsafsnit defineres og beskrives inklusive angivelse af punkter, der kræver særlig opmærksomhed, jf. afsnit 1.2.3, Grænseflader. For hvert konstruktionsafsnit listes i fornødent omfang indgående konstruktionsdele med reference til konstruktionstegninger og modeller, hvori de er vist. Hensigten er at give en specifik forståelse af de enkelte konstruktionsafsnits opbygning og afgrænsning.

    Udførelse

    Væsentlige gennemgående principper for udførelse og montage beskrives, hvis det har betydning for forståelse og beregning af de bærende konstruktioner. Det kan fx være montagerækkefølge, montagesamlinger, in-situ støbt eller præfabrikeret. Væsentlige tolerancer for konstruktionsdeles dimensioner, planhed, placering og montage behandles og beskrives. Hensigten er, at principper og rammer for udførelsen er kendte og kan indgå som forudsætninger for udarbejdelse af den statiske dokumentation.

    Beskrivelser, modeller og tegninger

    Det angives, hvordan konstruktionerne er repræsenteret i arbejdsbeskrivelser, konstruktionstegninger og modeller. Omfang af konstruktionstegninger og modeller beskrives. For digitale bygningsmodeller og fagmodeller angives arten af informationer, der indgår. Tegningslister og modelbeskrivelser vedlægges som bilag.

  • 1. 1. 1. 2.2.4 Grundlag

    Normer og standarder

    Der opstilles en liste over de konstruktionsnormer og standarder, som anvendes ved projekteringen. For hver norm og standard angives version, udgave, udgivelsesår eller lignende, så referencen er entydig.

    For store projekter kan det af hensyn til koordineringen være hensigtsmæssigt at liste de enheder og den nomenklatur, fx SI-enheder, der anvendes ved projekteringen, se fx DS-håndbog 132 (Dansk Standard, 2012a).

    Ved ombygning, renovering eller ny anvendelse af eksisterende konstruktioner anføres de konstruktionsnormer og standarder, som lægges til grund for projekteringen og den statiske dokumentation, se afsnit 1.4.6, Ombygning, renovering og ændret anvendelse.

    Konsekvensklasser og konstruktionsklasser

    Det specificeres i henhold til Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), hvilke konsekvensklasser og konstruktionsklasser bygværket henføres til. Specifikationen skal være dokumenteret, dvs. der skal redegøres for, hvorfor de angivne klasser er valgt, og at opdelingen ikke har konsekvenser for den indbyrdes samvirken, jf. afsnit 1.2.5, Konstruktionsklasser.

    Sikkerhed

    Det specificeres i henhold til de anførte normer og standarder, hvilke klasser, bygværket, konstruktionsafsnittene eller konstruktionsdelene henregnes til, fx geotekniske kategorier, miljøklasser og udførelsesklasser.

    Desuden anføres eventuelle særlige sikkerhedskrav eller analyser af sikkerheden, som måtte være påkrævet på grund af bygværkets karakter, jf. Eurocode 0, Anneks B (Dansk Standard, 2007a). Det kan fx være fastsættelse af et højere sikkerhedsindeks end krævet i normer eller fordi, der optræder særlige risikofyldte lasttilfælde eller ukendte svigtscenarier, som kræver særlige pålidelighedsanalyser for konstruktionen. Et eksempel kan være fastlæggelse af en eksisterende konstruktions bæreevne med henblik på opgradering ved ombygning, tilbygning eller ny anvendelse for bygværket. SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (Pedersen, 2015) angiver metoder til vurdering af sikkerheden i sådanne situationer. Normer vil almindeligvis være konservative i den henseende; se fx RILEM-rapporten, Probabilistic Assessment of Existing Structures (Diamantidis, 2001).

    Hvis der stilles krav om dokumentation af konstruktionernes ydeevne gennem forsøg, beskrives disse i henhold til Eurocode 0, Anneks C og D (Dansk Standard, 2007a).

    IKT-værktøjer

    Der redegøres for IKT-værktøjer anvendt ved udarbejdelsen af den statiske dokumentation. Redegørelsen omfatter IKT-værktøjer for tegning, modellering, simulering, beregning og datahåndtering, hvis digitale data herfra lægges til grund for eller indgår i den statiske dokumentation.

    Redegørelsen indeholder oplysninger om de anvendte programmers:

    • –Producent, navn, version, moduler og eventuelle systemforudsætninger, fx operativsystem og kildefortolker.

    • –Forudsætninger og begrænsninger for anvendelsen, fx forudsætninger om arbejdskurve for konstruktionsmaterialer eller modelleringstekniske begrænsninger.

    • –Beregningsmetoder og anvendte formler, fx med reference til relevant litteratur og anvendte konstruktionsnormer og standarder.

    Hvis redegørelsen omfatter programtekniske detaljer kan disse med fordel placeres i et bilag.

    Hensigten er at sikre forståelse for programmernes virkemåde og kvalitet, beregningsresultaters retvisning og nøjagtighed samt gøre det muligt at genskabe modeller og beregninger, herunder at tredjemand kan vurdere resultater ud fra egne beregninger. Oplysningerne vil ofte lette samarbejde og dataudveksling mellem projekterende.

    Referencer

    Der opstilles en liste over de referencer, som anvendes ved projekteringen. Listen opstilles som en referenceliste og omfatter henvisning til de anvendte anvisninger, lærebøger, håndbøger, vejledninger, eksempelsamlinger, databaser, hjemmesider eller informationsindhold i IKT-systemer. Hensigten er at oplyse entydigt om det alment tekniske fælleseje og de specifikke referencer, der lægges til grund for projekteringen. Eksempler herpå kan findes i SBi-anvisning 272, Anvisning om Bygningsreglement 2018 (de Place Hansen et al., 2018).

    Referencerne kan benyttes i alle dele af den statiske dokumentation. Den afsnitsprojekterende angiver i særskilte afsnit i egne dokumenter de referencer, som den afsnitsprojekterende gør brug af.

  • 1. 1. 1. 2.2.5 Forundersøgelser

    Grunden og lokale forhold

    Grunden og dens byggetekniske forhold beskrives, dvs. koter, bygningens placering på grunden, kendte jordledninger og andre forhold, der kan have betydning for de geotekniske forhold, konstruktionernes sikkerhed og stivhed, konstruktionernes opbygning m.m. Desuden angives lokale og eventuelt planlagte fremtidige forhold på tilgrænsende grunde, som kan have betydning for vurdering af laster, fundering, udførelse m.m., fx vind- og snelaster.

    Geotekniske forhold

    Grundens forhold, funderingsforhold, grundvandsforhold, vandstrømninger m.m. beskrives med henvisning til blandt andet den geotekniske projekteringsrapport, der vedlægges som bilag. Eventuelle randbetingelser for funderingen beskrives; fx områder af grunden, hvor direkte fundering ikke kan ske, eller oplysninger om begrænsninger i ramning af pæle. Hensigten med afsnittet er at oplyse om alle de forhold i grunden, som kan have geoteknisk betydning for bygværket og for forholdene under udførelsen.

    Klima- og miljøtekniske forhold

    Klima- og miljøtekniske forhold på grunden beskrives i den udstrækning, de kan have betydning for funderingen, holdbarhed m.m. Det kan fx være særlige forureningsforhold eller miljømæssigt aggressive grundforhold, som kan have betydning for konstruktionernes holdbarhed, fx stort saltindhold. Miljøtekniske rapporter fra forundersøgelser og lignende bilægges.

    Eksisterende konstruktioner

    Ved en renovering, ombygning eller ændret anvendelse beskrives eksisterende konstruktioners forhold og tilstand; fx deres alder, virkemåde, materialetyper og materialeegenskaber. Tilstandsrapporter og prøvningsrapporter fra forundersøgelser for de eksisterende konstruktioner bilægges.

    Desuden udformes en fortegnelse over relevante dele af den oprindelige statiske dokumentation for de eksisterende konstruktioner, herunder beskrivelser, tegninger og beregninger.

    Endelig beskrives, om de eksisterende konstruktioner skal dokumenteres på ny, jf. afsnit 1.4.5, Ombygning, renovering og ændret anvendelse, eller om dokumentationen kan baseres på en vurdering af den oprindelige statiske dokumentation, herunder beregninger og beregningsforudsætninger.

    Tilstødende eksisterende bygværker

    Ved nybygning eller ombygning nær eksisterende tilstødende bygværker beskrives de eksisterende bygværkers indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent. Redegørelsen kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold eller sneophobning.

    Hvis det aktuelle bygværks opførelse midlertidigt eller permanent påvirker et eksisterende tilstødende bygværks forhold, jf. Byggelovens §12; fx pæleramning, vandsænkninger og naturlaster; redegøres for forholdene, således at bygningsejerne for de eksisterende, tilstødende bygværker kan vurdere forholdene.

    Tilstødende påtænkte bygværker

    Ved nybygning eller ombygning nær påtænkte, senere tilkommende og tilstødende bygværker beskrives disse påtænkte bygværkers senere indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent.

    Redegørelsen baseres på planlagte forhold, som de fremgår af vedtagne lokalplaner, bebyggelsesplaner, andre igangværende byggeprojekter eller lignende, og kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold, last fra nærliggende kørselsarealer eller sneophobning.

  • 1. 1. 1. 2.2.6 Konstruktioner

    Statisk virkemåde

    Der redegøres for konstruktionernes statiske virkemåde, og eventuelle forudsætninger for virkemåden anføres. De anvendte statiske systemer og modeller beskrives og skitseres, og deres sammenhæng med bygværket angives entydigt, fx ved reference til et system af modullinjer eller et koordinatsystem.

    Redegørelsen beskriver principperne for lastnedføringen gennem konstruktionerne, inklusiv fundamenter, for både lodrette og vandrette laster. Der redegøres for, hvordan det statiske system er rumligt stabilt, og med hvilke konstruktionsdele stabiliteten tilvejebringes. Desuden redegøres for, hvordan tvangsdeformationer håndteres, fx ved opdeling i dilatationsafsnit. Hensigten er at give en forståelse af og et overblik over den statiske virkemåde, samt af hvordan kræfter føres gennem konstruktionerne. Egentlige statiske beregninger placeres i A2. Statiske Beregninger.

    Der redegøres for de valgte funderingsprincipper, fx direkte fundering, pælefundering og kraftoverførelse i samlinger, specielt mellem konstruktionsafsnit.

    For anvendelse af IKT-beregningsmodeller suppleres ovennævnte beskrivelse af den statiske virkemåde med en redegørelse for IKT-beregningsmodellens statiske virkemåde. Formålet er at beskrive transformationen af den oven for beskrevne statiske virkemåde til IKT-beregningsmodellens statiske model, herunder hvordan tekniske forhold for den statiske virkemåde håndteres i IKT-beregningsmodellen. Afvigelser og tilnærmelser beskrives.

    For anvendelse af IKT-beregningsmodeller angives desuden krav til verifikation af beregninger, således at det er klart, at IKT-værktøj og IKT-model er egnet til formålet, se afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

    Anvendelseskrav

    Der redegøres for hvilke krav til anvendelighed, der stilles til konstruktionerne, herunder de krav, der stilles i henhold til normer, standarder og anvisninger. Krav til anvendelighed kan fx omfatte krav til stivhed og dynamisk virkning i anvendelsesgrænsetilstanden, fx maksimale deformationer, nedbøjninger, svingninger og glidninger.

    Hvis der stilles særlige krav til, hvordan kravene efterleves, beskrives dette. Hensigten er at oplyse om de krav, som bygværkets anvendelse stiller til konstruktionernes ydeevne.

    Funktionskrav

    Der redegøres for hvilke særlige funktionskrav, der stilles til konstruktionerne, som ligger ud over de krav, der stilles i henhold til standarder og leverandøranvisninger. Funktionskrav kan fx omfatte krav til konstruktionernes udformning og detaljering, fx fordeling og orientering af konstruktionsdele, minimumskrav til godstykkelser eller valg af særlige materialer af hensyn til bygværket øvrige byggetekniske funktioner; fx vandtæthed, fugttæthed, lyddæmpning, varmeisolering og maksimale revnevidder. Hvis der stilles særlige krav til, hvordan kravene efterleves, beskrives dette.

    Hensigten er at oplyse om de krav, som bygværkets udformning stiller til konstruktionsdesignet, og som ikke umiddelbart fremgår af standarder og anvisninger.

    Robusthed

    Principper for konstruktionernes robusthed specificeres i henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) for den aktuelle konsekvensklasse. Hensigten er at give et overblik over, hvordan konstruktionernes robusthed håndteres. Egentlige statiske beregninger henvises til A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

    For konstruktioner i middel konsekvensklasse, jf. Eurocode 0, vurderes konstruktionernes robusthed overordnet. Vurderingen kan ske med henvisning til konstruktionernes type og hele beskaffenhed.

    For konstruktioner i høj eller ekstra høj konsekvensklasse skal robustheden dokumenteres ved en redegørelse for konstruktionens robusthed i forhold til de robusthedskriterier, som er anført i Eurocode 0, anneks E, og DS/INF 146 om robusthed (Dansk Standard, 2003a). Relevante svigtscenarier identificeres og beskrives på basis af en screening. Redegørelsen omfatter for hvert svigtscenarie en beskrivelse af:

    • –Svigtscenariets karakter, fx konstruktionens duktilitet, følsomhed over for defekter, overbestemthed i det statiske system, overdimensionering, samlingers følsomhed eller bortfald af væsentlige konstruktionsdele.

    • –Svigtscenariets udløsende hændelse, fx en nærmere beskrevet last eller fejl i projektering eller udførelse.

    • –Svigtscenariets forløb fra udløsende hændelse og initialt svigt til ny ligevægtstilstand eller kollaps.

    • –Tiltag til imødegåelse af svigtscenariet.

    • –Metode, jf. anneks E (Dansk Standard, 2019a) til eftervisning af robusthed.

    Robusthed af højhuse dokumenteres i henhold til Eurocode 0, Anneks E2 (Dansk Standard, 2007a) med ovenstående dele.

    For konstruktioner, hvor der ikke i normer og standarder er defineret målbare krav til robusthed, baseres vurderingen og redegørelsen på rimelige betragtninger om sandsynlige hændelser, fx bortfald af en enkelt konstruktionsdel. Hvis skadeomfanget ikke kan begrænses tilstrækkeligt ved denne undersøgelse, udpeges nøgleelementer, herunder samlinger, som gives en større sikkerhed. Alternativt kan der indarbejdes foranstaltninger i konstruktionen til at begrænse skadeomfanget. Foranstaltningernes tilstrækkelighed dokumenteres. Se i øvrigt DS/ISO 22111 (Dansk Standard, 2019c), afsnit 12, om robusthed og holdbarhed.

    Hvor analysen ikke kan baseres direkte på standarder eller tilhørende vejledninger, kan den støtte sig på de-facto-standarder inden for de pågældende konstruktionsmaterialer, fx BEF Bulletin no. 3, Betonelementbyggeriers robusthed (Frøbert Jensen, 2016). Den projekterende må i så fald redegøre for, hvordan denne støtte er dækkende for den pågældende konstruktion.

    Levetid

    Den forventede levetid for konstruktionen angives, idet normernes udgangspunkt er 50 år. Ønskes en forlænget levetid angives, hvilke tiltag dette medfører, herunder hvilken indflydelse dette har på de tekniske specifikationer. Forlænget levetid kan fx stille øget krav til dæklag i betonkonstruktioner.

    Hvis der indgår konstruktionsdele, som er særligt følsomme med hensyn til holdbarhed, oplyses dette; og de nødvendige forholdsregler med hensyn til konstruktionsdesign og fastsættelse af materialeegenskaber for at sikre konstruktionernes opfyldelse af ydeevne i hele levetiden beskrives, fx beskyttelse mod fugt og korrosion.

    Hensigten med afsnittet er at beskrive de forhold, der indvirker på konstruktionernes sikkerhed gennem hele deres levetid.

    Brand

    Med udgangspunkt i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) beskrives principper for håndtering af brandsikringen af de bærende konstruktioner. Det beskrives hvilken type brandpåvirkning, der benyttes, fx parametrisk, nominel eller anden type, jf. Eurocode 1, del 1-2, kap. 3 (Dansk Standard, 2007b). Hvis det tillades, at der sker kollaps eller nedfald af enkelte konstruktionselementer, jf. Eurocode 1, del 1-2, kap. 4, bør dette også fremgå her. På denne baggrund beskrives de konkrete brandkrav til de bærende konstruktioner, idet der tages højde for bygningens brandtekniske anvendelseskategori, risikoklasse og til brandtekniske adskillelser. Hensigten er at give et overblik over, hvordan brand håndteres som grundlag for tilrettelægning og dimensionering af konstruktionerne. Egentlige beregninger henvises til A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, ligesom brandlaster specificeres i efterfølgende afsnit om laster.

    Brandkrav vil normalt være beskrevet i en brandstrategirapport for bygværket. Heraf vil det fremgå, hvor der vil være supplerende brandkrav til konstruktionerne, fx hvor konstruktionerne er en del af en brandadskillelse, hvilke brandmodstandskrav der stilles til konstruktionerne eller om brandkravene er bestemt på anden måde. Disse supplerende oplysninger bør indarbejdes i brandkravene til bygværket.

    Detaljerede anvisninger af løsninger til at opfylde brandkrav i Bygningsreglement 2018 kan fx findes i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016), Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner (Dansk Standard, 2013c) samt Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand; herunder bilag med præ-accepterede løsninger (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019c).

    Udførelse

    Midlertidige tilstande under udførelsen, som afviger fra den endelige konstruktions virkemåde og belastningsforhold, beskrives; fx midlertidige afstivninger eller konstruktionsdele, som udsættes for laster, der afviger fra den permanente tilstand; fx kældervægge eller ensidigt påvirkede funderinger

    Der redegøres for udførelsesmæssige tiltag for at sikre sikkerheden under udførelsen; herunder montageprocedurer, midlertidige konstruktioner m.m.

    Drift og vedligehold

    Hvis sikring af konstruktionernes ønskede levetid og ydeevne kræver særlige drifts- og vedligeholdsaktiviteter, beskrives disse. Det kan fx omfatte beskrivelse af:

    • –Løbende observationer og målinger af konstruktioners tilstande; fx fugt- og korrosionsforhold, tæthed af membraner, tilspænding af friktionssamlinger, opspænding af jordankre, grundvandsstand eller dynamiske forhold og risiko for træthedsbrud.

    • –Drift af tekniske anlæg; fx anlæg til modvirkning af fugtophobning og korrosion eller pumpeanlæg til modvirkning af vandophobning eller utilsigtet vandtryk.

    • –Konstruktionsdele, som er særligt følsomme med hensyn til holdbarhed, herunder nødvendige forholdsregler for at sikre konstruktionsdelenes opfyldelse af ydeevne i hele levetiden.

    • –Periodisk renhold, vedligehold eller udskiftning af konstruktionsdele; fx slidte konstruktionsdele, pakninger eller smøring af lejer.

    • –Periodisk eller løbende vedligehold eller udskiftning af konstruktionsdele, som er nødvendige for konstruktionernes fortsatte ydeevne eller for modvirkning af nedbrydning af konstruktionerne; fx tagbeklædninger, membraner og overfladebehandlinger.

    • –Løbende renhold og vedligehold af arealer og afledningssystemer, jf. Geoteknisk projekteringsrapport, se afsnit 2.2.10, Bilag: Geoteknisk projekteringsrapport.

    Hensigten er at beskrive de forhold, der indvirker på konstruktionernes bæreevne gennem deres levetid og at sikre et tydeligt grundlag for drift og vedligehold af bygværkets konstruktioner i hele deres levetid. Afsnittets beskrivelser indgår i grundlaget for bygværkets drift- og vedligeholdsplan.

  • 1. 1. 1. 2.2.7 Konstruktionsmaterialer

    Grund og jord

    Grundens egenskaber, jordbundsforhold og styrke- og deformationsparametre beskrives med reference til den geotekniske projekteringsrapport, se afsnit 2.2.5, Forundersøgelser. Der angives:

    • –Målte og eventuelt udledte værdier for styrke- og deformationsparametre.

    • –Grundvandsforhold, inklusive minimum normal og maksimum Koter.

    • –Partialkoefficienter for grundens materialer.

    • –Geotekniske kategorier for de enkelte dele af funderingen.

    Beton, stål, træ, murværk m.fl.

    De anvendte konstruktionsmaterialer beskrives enkeltvis, bl.a. med oplysninger om egenskaber, principper for anvendelse og miljøklasse. For hvert konstruktionsmateriale i bygværket angives som minimum:

    • –Sikkerhed, fx sikkerhedsindeks, partialkoefficienter, udførelsesklasser og/eller kontrolklasser.

    • –Forundersøgelser, fx miljøklasser.

    • –Materialeparametre, fx densitet, styrker, elasticitet, friktionskoefficienter eller boltekvaliteter.

    • –Påvirkninger knyttet til materialer, fx svind, kvældning, krybning, relaksation.

    • –Forudsætninger for materialeegenskaber, fx behandlinger af materialer for holdbarhed eller nødvendige undersøgelser for dokumentation af materialeparametre.

    • –Henvisninger til 'Referencer' under punktet 'Grundlag', hvor materialespecifikke anvisninger, lærebøger m.m. til beregning af konstruktionsdelene er listet.

    • –Produktbeskrivelser i brochurer, på hjemmesider m.m., fx betonankres styrke eller styrkeforhold for forbindelser i trækonstruktioner.

    Materialernes egenskaber kan eventuelt angives ved henvisning til klasser defineret i normer og standarder, fx styrkesortering af træ eller sømklasser for svejste stålkonstruktioner. Oplysningerne kan med fordel opstilles skematisk, så det er tydeligt for hver enkelt materialetype og konstruktionsdel, hvad der er forudsatte egenskaber. Det oplyses, hvis der ikke er krav til materialernes egenskaber.

  • 1. 1. 1. 2.2.8 Laster

    Generelt om laster

    Alle efterfølgende beskrivelser af laster indeholder oplysning om anvendelse og lasternes størrelse, fordeling, retning og geometriske arrangement, gerne suppleret med skitser. Desuden oplyses, om lasterne er:

    • –Permanente laster (egenlaster), variable laster eller ulykkeslaster.

    • –Bundne laster, fri laster eller optræder i kombinationer heraf.

    • –Korttidslaster, langtidslaster eller optræder i kombinationer heraf.

    • –Statiske laster, dynamiske laster eller optræder i kombinationer heraf.

    Oplysningerne kan med fordel opstilles skematisk eller på tegninger, så det er tydeligt hvilke aktuelle belastninger, der er for hvert enkelt konstruktionsafsnit, konstruktionsdel, eller hvordan det er mest hensigtsmæssigt. Laster kan med fordel angives som enhedslaster. Der rettes særlig opmærksomhed på beskrivelse af dynamiske laster.

    Hensigten er at give entydige og konsistente oplysninger om påvirkninger på konstruktionerne.

    Lastkombinationer

    De relevante lastkombinationer med tilhørende partialkoefficienter og lastkombinationsfaktorer beskrives, jf. nationale anneks til Eurocode 0 og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007a & 2007b). Lastkombinationerne kan med fordel opstilles skematisk. Hensigten med afsnittet er at skabe et overblik over hvilke lastkombinationer, der er relevante, og hvilke der er kritiske.

    Lasttilfælde

    Inden for de enkelte lastkombinationer angives relevante lasttilfælde. I det omfang, det er muligt, angives hvilke lasttilfælde, der er de kritiske, således at antallet af lasttilfælde, der vurderes eventuelt kan begrænses. Begrænsningen i antallet af de lasttilfælde, der vurderes, begrundes.

    Permanente laster

    Alle permanente laster og deres fordeling oplyses.

    Permanente laster omfatter konstruktionens egenvægt og andre permanente laster, fx laster fra installationer og indvendige skillevægge. For bygningsdele sammensat af flere materialer, fx en tagdækning, beregnes størrelsen af den resulterende egenvægt.

    Permanente laster fra maskiner og udstyr indgår også her.

    Nyttelaster

    Alle nyttelaster og deres fordeling oplyses. Det oplyses, hvis der ikke er nyttelaster knyttet til enkelte konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele. Nyttelaster for almindeligt forekommende situationer er beskrevet i Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

    Naturlaster

    Alle naturlaster og deres fordeling oplyses. Naturlaster kan fx være vindlast, snelast, jordtryk, vandtryk, temperaturlast og islast. Naturlasterne beskrives og beregnes på baggrund af byggeriets udformning og placering. For vindlast oplyses terrænkategori, formfaktorer for alle relevante bygningsflader samt eventuelle forudsætninger om åbningers størrelse og indvendige adskillelsers betydning for indvendig vindlast. For snelast oplyses terrænværdi, formfaktorer og eventuelle lægivere. Der informeres desuden om nærliggende terræntopografi eller bygninger, som har betydning for naturlaster. Naturlaster for almindeligt forekommende situationer er beskrevet i Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

    Geometriske imperfektioner

    Laster som følge af geometriske imperfektioner angives. Geometriske imperfektioner tager højde for ugunstige afvigelser fra den ideale konstruktions geometri og placering af laster, fx udtrykt ved indregning af vandrette laster. Geometriske imperfektioner dækker ikke over udførelsestolerancer. Fastlæggelse af laster knyttet til geometrisk imperfektion er angivet i materialenormerne.

    Ulykkeslaster

    Ulykkeslaster omfattende brand samt laster fra påkørsel, eksplosion og nedstyrtning angives.

    For brand beskrives størrelse og type af brandlastpåvirkninger for alle konstruktionsdele. Kravene opstilles i henhold til kravene i Bygningsreglementet 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og tilhørende vejledninger (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019c & Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) og kan om nødvendigt suppleres med mere detaljerede beskrivelser.

    For laster fra påkørsel, eksplosion og nedstyrtning opstilles alle relevante laster.

    Seismisk last

    Seismisk last angives i henhold til Eurocode 0 og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007a & 2007b).

    Midlertidige laster

    Midlertidige laster i udførelsesperioden angives. Det kan fx være egenlaster fra konstruktionsdele under udførelse, fx last fra overliggende konstruktionsdele samt laster fra midlertidige konstruktioner, udførelsesmateriel og oplag af byggematerialer.

    Andre laster

    Andre påvirkninger og laster af betydning for konstruktionernes bæreevne oplyses. Det kan fx omfatte krybning, kvældning, sætninger, svind samt temperaturbestemte deformationer og udmattelsespåvirkning.

    Det kan desuden omfatte påvirkninger fra andre konstruktionsafsnit, fx direkte påvirkninger og tvangsdeformationer fra tilstødende konstruktionsafsnit eller påvirkninger fra understøtningers stivhed eller glidning.

  • 1. 1. 1. 2.2.9 Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag

    Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag vil almindeligvis omfatte:

    • –Tegningsfortegnelser.

    • –Lastspecifikationer, -planer og –beskrivelser.

    • –Fortegnelse over digitale modeller.

    • –Fortegnelse og redegørelse over IKT-værktøjer.

    • –Geoteknisk projekteringsrapport, jf. Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c & 2011b).

    • –Indledende vurdering af eksisterende konstruktioner (eventuelt).

    • –Forundersøgelser eksisterende konstruktioner (eventuelt).

    • –Brandstrategirapport og tilhørende brandplaner.

    • –Referencelister.

    Derudover kan andre relevante dokumenter bilægges A1. Konstruktionsgrundlag, fx:

    • –Modul/koordinatsystem, oversigt.

    • –Bygningstegninger.

    • –Miljøtekniske forundersøgelsesrapporter.

    • –Rapporter fra lastmålinger, fx vindrapporter.

    • –Materiale- og konstruktionsdelsbeskrivelser fra leverandører.

    • –Beskrivelse af udførelsesmetode.

    Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag opdateres ved væsentlige ændringer.

  • 1. 1. 1. 2.2.10 Bilag: Geoteknisk projekteringsrapport

    I henhold til Eurocode 7 (Dansk Standard 2007c og 2011b) skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport.

    Indplacering og omfang

    Den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes ofte før projekteringen påbegyndes og før A1. Konstruktionsgrundlag udarbejdes og indgår da i den statiske dokumentation som bilag til A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

    Hvis udarbejdelse af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk er påbegyndt på tidspunktet, hvor den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes, kan relevante dele af dens indhold med fordel overføres til de relevante steder i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

    Hvis den geotekniske projekteringsrapport er udarbejdet før B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, overføres krav til kontrol af udførelse til denne.

    For større bygværker kan den geotekniske projekteringsrapport i sig selv bestå af en række rapporter, som beskriver funderingen fra forundersøgelsesfase til afsluttet udførelse.

    For bygværker i Konstruktionsklasse 1 kan den geotekniske projekteringsrapport blot være en enkelt side, som beskriver de geotekniske forhold, som fx jordbundsforhold, grundvand og funderingsdybder ved direkte fundering eller antal pæle og pælelængder for pælefunderede byggerier.

    Indhold

    Den geotekniske projekteringsrapport vil normalt indeholde:

    • –Generelt

    • –Forudsætninger

    • –Jord og grundvand

    • –Fundering

    • –Udførelse

    • –Kontrol

    • –Vedligehold.

    Geoteknisk projekteringsrapport omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 7.

    Tabel 7. Indhold af geoteknisk projekteringsrapport.

    Del	Indhold
    Generelt	Bygværk på grunden
    	Konstruktion
    	…
    Forudsætninger	Geoteknisk grundlag
    	Normer og standarder
    	…
    Jord og grundvand	Jordens egenskaber
    	Grundvand
    	Grundens egnethed og risici
    	…
    Fundering	Laster fra jord
    	Geotekniske beregninger
    	…
    Udførelse	Jordarbejder
    	Midlertidige konstruktioner
    	Eksisterende konstruktioner
    Kontrol	Kontrol af udførelse
    	Eksisterende bygninger
    	…
    Vedligehold	Dræn
    	Løvfældende træer
    	…
    	…

    Den geotekniske projekteringsrapport bilægges rapport fra geotekniske forundersøgelser.

    Hvis den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes forud for projektering af konstruktioner, vil indholdet være som anført i de efterfølgende afsnit.

    Generelt

    Bygværket og dets placering på grunden beskrives. Byggepladsen og omgivelsernes fysisk geologiske hovedtræk beskrives.

    Den påtænkte konstruktion og dens virkemåde i forhold til jord og grund beskrives overordnet.

    Geotekniske forhold i relation til eventuelle eksisterende tilstødende bygninger beskrives.

    Hensigten med afsnittet er at give et overblik over bygværket og konstruktionens placering på grunden.

    Forudsætninger

    Grundlag for den geotekniske projekteringsrapport beskrives med henvisning til forundersøgelser, arkivmateriale, tidligere fundering på grunden eller andre informationer, som kan oplyse om jordbunds- og grundvandsforhold.

    Normer og standarder for geotekniske forhold angives; herunder relevant version af Eurocode 7 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007c og 2011b).

    Hensigten med afsnittet er at samle forudsætninger for den geotekniske projekteringsrapport.

    Jord og grundvand

    Jordbunds- og grundvandsforholdene beskrives med angivelse af geologiske forhold.

    Karakteristiske eller regningsmæssige værdier for egenskaber af jord angives for relevante lasttilfælde.

    Grundvandsforholdende beskrives i såvel midlertidige tilstande under udførelsen som i den permanente tilstand inklusive variationer og ekstreme tilstande.

    Forholdende summeres i en kort beskrivelse af grundens egnethed til det påtænkte bygværk og konstruktion. Beskrivelsen afrundes med angivelse af risici og opmærksomhedspunkter for såvel projektering som udførelse.

    Hensigten med afsnittet er at beskrive jordens egenskaber samt grundvandsforhold til brug for projektering af bygværkets fundering.

    Fundering

    Funderingsforholdende beskrives og for alle permanente fundamenter og konstruktioner med påvirkninger på eller fra jord anføres:

    • –Laster fra jord.

    • –Geotekniske beregninger; fx vandtryk, stabilitet og sætninger.

    • –Bæreevne af pæle og jordankre, bl.a. som grundlag for beregning af selve pælene og jordankrene (evt.).

    • –Anbefalinger for projektering.

    Beskrivelsen skal omfatte alle bygværkets relevante konstruktioner; fx gulve på jord, kældervægge og støttevægge. Beskrivelsen skal endvidere omfatte alle konstruktioner af jord; fx skråninger, dæmninger eller volde.

    Endelig gives eventuelle særlige anbefalinger til projektering og dimensionering af konstruktionerne, fx behov for kontrol eller detaljering af de geotekniske oplysninger i takt med byggeriets udførelse.

    Hensigten med afsnittet er at belyse funderingsforholdende for bygværkets konstruktioner som grundlag for dimensionering og dokumentation.

    Udførelse

    Geotekniske forhold af betydning for udførelsen beskrives; herunder jordarbejder, midlertidige konstruktioner for udførelsen og eksisterende konstruktioner.

    Beskrivelsen af jordarbejder kan fx omfatte afretning, tilfyldning, komprimering, genanvendelse af jord og tilkørsel med byggematerialer under udførelsen. Beskrivelsen af midlertidige konstruktioner kan fx omfatte byggegrube, frie skråninger, stilladser og fundering af kraner.

    En særlig opmærksomhed skal, jf. Byggelovens §12, rettes mod forhold til naboer under udførelse; fx rystelser eller grundvandssænkninger, der kan svække eller destabilisere eksisterende nabokonstruktioner.

    Endelig gives eventuelle særlige anbefalinger for udførelse af konstruktionerne; fx behov for særligt materiel til udførelsen, vandførende jordlag som afstedkommer kraftig vandtilførsel under udførelsen eller risici forbundet med afgravning.

    Hensigten med afsnittet er at belyse geotekniske forhold for udførelsen som grundlag for dimensionering af midlertidige konstruktioner og valg af udførelsesmæssige foranstaltninger og -metoder.

    Kontrol

    Krav til kontrol af projektering af fundamenter og jordkonstruktioner beskrives jf. afsnit 5, Kontrol af dokumentation.

    Krav til kontrol af udførelse beskrives, jf. afsnit 6, Kontrol af udførelse. Der kan være tale om både almen kontrol og særlig kontrol, jf. (Dansk Standard, 2019a). Det anføres endvidere, hvis kontrol af geotekniske forhold under udførelse skal fortsætte efter konstruktionens færdiggørelse og i givet fald hvor længe, samt hvordan instrumenter vedligeholdes i hele kontrolperioden.

    Endelig anføres det, om geotekniske forhold for eksisterende konstruktioner skal kontrolleres under udførelsen.

    Krav til kontrol omfatter såvel plan for kontrol som krav til dokumentation af kontrol, og der anvendes samme struktur herfor som angivet i afsnit 3.3, Statisk Kontrolplan, og 3.4, Statisk kontrolrapport.

    Hensigten med afsnittet er at gøre opmærksom på almene og/eller særlige behov for kontrol af geotekniske forhold. Alle krav indgår i B2. Statisk Kontrolplan og B3. Statisk Kontrolrapport.

    Vedligehold

    Nødvendigt vedligehold beskrives for foranstaltninger, som er nødvendige for sikring af lastforholdene og bygværkets sikre fundering i hele dets levetid, og som er forudsatte ved projektering af konstruktionerne, fx dræn- og afvandingssystemer.

    Beskrivelsen kan fx omfatte:

    • –Renholdelse og tørholdelse af arealer, kanaler og rørsystemer.

    • –Restriktioner for beplantning med løvfældende træer.

    • –Sikring af lokal afledning af regnvand (LAR) eller afledning til afløbssystem.

    Hensigten med afsnittet er at belyse forudsætninger og nødvendigt vedligehold til opretholdelse af konstruktionernes sikkerhed.

  • 1. 1. 1. 2.2.11 Indhold af A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit

    A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit indeholder følgende dele:

    • –Konstruktionsafsnit

    • –Grundlag

    • –Forundersøgelser

    • –Konstruktioner

    • –Konstruktionsmaterialer

    • –Laster.

    Hver del indeholder det specifikke grundlag for det aktuelle konstruktionsafsnit, som ikke måtte være dækket af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk. For indhold af de enkelte dele henvises til beskrivelsen for bygværk i afsnit 2.2.2, Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

    A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit gives unikke ID for hvert konstruktionsafsnit, fx A1.2.x for det x’te konstruktionsafsnit. Hvis fx en leverandør udformer statisk dokumentation for sin leverance af projektets 17. konstruktionsafsnit, kan dette være ’A1.2.17 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit 17’.

    A1.2 Konstruktionsgrundlag for flere konstruktionsafsnit, som projekteres af samme projekterende, kan samles i ét dokument med angivelse af unikke ID, så det kan kobles til de relevante konstruktionsafsnit.

• 1. 1. 2.3 Statiske beregninger

  • 1. 1. 1. 2.3.1 Formål med A2. Statiske Beregninger

    A2. Statiske Beregninger dokumenterer, at sikkerheden og anvendelsen af bygværkets konstruktioner er i overensstemmelse med Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a), normer, standarder m.m. samt krav fra bygningsejer og brugere. Dokumentationen omfatter konstruktionernes pålidelighed i både den permanente tilstand og under udførelsen. Generelle principper for konstruktioners pålidelighed er omtalt i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/ISO 2394 (Dansk Standard, 2015a).

    A2. Statiske Beregninger er et eller flere tekniske dokumenter, der ved beregninger, følgeslutninger eller henvisninger redegør for kravenes opfyldelse.

    A2. Statiske Beregninger udarbejdes i en første version ved start af projekteringen og ajourføres løbende ved ændringer og detaljering af projektet.

    A2. Statiske Beregninger deles i to dele:

    • –A2.1 Statiske Beregninger bygværk, hvis formål er at dokumentere bygværkets overordnede sikkerhed og anvendelse; fx udtrykt ved fordeling af laster, snitkræfter og reaktioner.

    • –A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, hvis formål er at dokumentere de enkelte konstruktionsafsnit og konstruktionsdeles sikkerhed og anvendelse; fx udtrykt ved snitkræftfordeling samt eftervisning i brud-, anvendelses- og ulykkesgrænsetilstande.

    Alle dele af de statiske beregninger inklusive eventuelt eksterne beregningsbidrag underskrives af de personer, som har udført dem, og derved indestår for, at beregningerne opfylder formålet.

  • 1. 1. 1. 2.3.2 Indhold af A2.1 Statiske Beregninger bygværk

    A2.1 Statiske Beregninger bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse og kan fx indeholde følgende dele:

    • –Hovedstatik for bygværket

    • –Robusthed

    • –Almene statiske beregninger

    • –Verifikation af IKT-beregninger

    • –Påvirkning af tilstødende bygværker (evt.).

    A2.1 Statiske Beregninger bygværk skal dække alle de konstruktioner omfattet af den statiske dokumentation, jf. afsnit 1.4.1, Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?; herunder de permanente konstruktioner styrke, stabilitet og stivhed i såvel den færdige som i alle midlertidige tilstande under udførelse.

    Indholdet af A2.1 Statiske Beregninger bygværk skal dække følgende emner:

    Hovedstatik for bygværket

    Formålet med dette afsnit er at beregne de overordnede laster og reaktioner i bygværket for alle relevante lasttilfælde, så dette kan benyttes af de afsnitsprojekterende i A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.

    På de statiske systemer vises laster med angivelse af lastretning, størrelse og variation. Både lodrette og vandrette laster angives.

    Desuden angives reaktioner og deres retning, størrelse og variation, og det beskrives, hvor disse afleveres på fundamenter, tilstødende konstruktionsafsnit eller direkte i jord. Det eftervises, at reaktionsfordelingen er statisk tilladelig, og at der er ligevægt mellem laster og reaktioner, både hvad angår lodrette og vandrette belastninger.

    Statiske systemer og modeller vedhæftes informationer, der giver entydig reference til modul- og koordinatsystemer, som er anvendt på tegninger og i bygningsmodeller. Skitser af statiske systemer udformes enten i form af opstalter, snit eller 3D-afbildninger med tilknyttede snit og planer. Alle skitser gives et unikt navn, fx opstalt Z, plan X eller snit Y-Y. Konstruktionsdele påtegnes en unik identifikation, fx CCS-kode i henhold til CCS Identifikation (bips 2015a), der også fremgår af tegninger og bygningsmodeller.

    For anvendelse af IKT-beregningsmodeller suppleres den generelle beskrivelse af den statiske virkemåde med en redegørelse for IKT-beregningsmodellens statiske virkemåde. Formålet er at beskrive transformationen fra den generelle, statiske model til IKT-beregningsmodellens statiske model. Afvigelser og deres håndtering beskrives, jf. A1. Konstruktionsgrundlag.

    IKT-værktøjernes virkemåde verificeres som beskrevet i afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller. Verifikationerne dokumenteres og bilægges.

    Robusthed

    Hvis dokumentation af konstruktionernes robusthed kræver beregninger, anføres disse, jf. Anneks E til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). Disse kan fx omfatte:

    • –Beregning af kollapsomfang for hvert svigtscenarie angivet i A1. Konstruktionsgrundlag.

    • –Påvisning af stabilt statisk system efter bortfald af konstruktionsdele.

    • –Beskrivelse af alternative lastveje og omfordeling af kræfter.

    Beregningerne kan baseres på vejledning i DS/INF 146 (Dansk Standard, 2003a).

    Påvisning af, at nøgleelementer kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, samt eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer indgår i A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit for de pågældende nøgleelementer.

    Påvisning ved bortfald af konstruktionsdele indbefatter beskrivelse af alternative kraftveje ved omfordeling af kræfter. For hvert svigtscenarie skitseres alternative kraftveje, og effekterne på snitkræfter i konstruktionsdele og belastning af fundamenter, som berøres af omfordelingen, angives. Dimensionsgivende snitkræfter i hver konstruktionsdel opsøges og listes ved gennemgang af den tilsigtede konstruktive virkemåde og hvert af de relevante svigtscenarier. De dimensionsgivende snitkræfter og kombinationer heraf overføres som grundlag for eftervisning af de relevante konstruktionsafsnit.

    Beregning af kollapsomfang vil bestå i for hvert svigtscenarie at borttage konstruktionselementer, som ikke kan opnå en ny stabil ligevægtstilstand og estimere de berørte arealer. Det påvises, at disse arealer er mindre end eller lig acceptable konsekvenser af svigt, som angivet i anneks E2 til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

    Almene statiske beregninger

    Statiske beregninger af konstruktionsdele indgår i A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, men hvis de samme beregninger anvendes ved flere konstruktionsdele på tværs af konstruktionsafsnit kan disse beregninger med fordel samles under ét i A2.1 Statiske Beregninger bygværk. Dette gælder fx samlinger, der anvendes flere steder, fx i form af styrkedokumentation af støbeskel.

    Verifikation af IKT-beregninger

    Verifikation af IKT-beregninger foretages som beskrevet i afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

    Påvirkning af tilstødende bygværker (evt.)

    Med reference til forundersøgelser i A1. Konstruktionsgrundlag beregnes påvirkninger for eventuelle eksisterende tilstødende bygværker. Påvirkningerne kan fx omfatte ændrede naturlaster, reaktioner fra det nye bygværk, grundvandsændringer eller omfordeling af jordtryk som følge af det nye bygværk eller ændret anvendelse af arealer mellem bygninger, fx til transport.

    Påvirkninger kan omfatte påvirkninger under udførelse, fx midlertidig bortgravning af jord, stilladser under udførelsen eller dynamiske forhold under udførelsen.

    Ejeren(-erne) af eksisterende tilstødende bygværker oplyses om påvirkningerne, således at disse kan vurdere forholdene, og i påkommende tilfælde dokumentere, at disse bygværker fortsat opfylder krav til sikkerhed og anvendelse i hele bygværkets levetid.

    Ved nybygning eller ombygning nær påtænkte tilstødende bygværker, redegøres for disse påtænkte bygværkers senere indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent.

    Redegørelsen baseres på planlagte forhold, som de fremgår af vedtagne lokalplaner, bebyggelsesplaner, andre igangværende byggeprojekter eller lignende, og kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold, last fra nærliggende kørselsarealer eller sneophobning.

  • 1. 1. 1. 2.3.3 Indhold af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit

    A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit indeholder de statiske beregninger af de enkelte konstruktionsafsnit og opbygges under hensyntagen til det konkrete konstruktionsafsnits art og størrelse.

    A2.2 Statiske beregninger konstruktionsafsnit kan rumme to dele: hovedstatikken for konstruktionsafsnittet og eftervisning af konstruktionsdeles ydeevne.

    Denne opbygning finder især anvendelse, hvor den afsnitsprojekterende ikke er den samme som den bygværksprojekterende, og hvor et konstruktionsafsnit omfatter flere konstruktionsdele, fx en vægkonstruktion bestående af betonelementer eller spærfag, der indgår i en tagkonstruktion. I det tilfælde vil der være behov for at samle dels grundlaget for projekteringen og dels den overordnede fordeling af kræfterne i konstruktionsafsnittet.

    Grundlaget for projektering af konstruktionsafsnittet angives ved reference til A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit og eventuelle relevante dele af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

    Indholdet af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit kan omfatte følgende:

    Hovedstatik for konstruktionsafsnit

    Det statiske system for konstruktionsafsnittet beskrives og behandles som beskrevet for A2.1 Statiske Beregninger bygværk, se afsnit 2.3.2, Indhold af A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

    Hvis konstruktionsafsnittet alene består af særskilte konstruktionsdele, hvor påvirkningerne er kendt, bortfalder denne del; og der kan gås direkte til eftervisning af konstruktionsdelenes ydeevne.

    Lastfordeling m.m. behandles som i A2.1 Statiske Beregninger bygværk, hvis beskrivelserne deri ikke er dækkende for konstruktionsafsnittet.

    Hvis A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit udføres af den bygværksprojekterende, kan hovedstatik for konstruktionsafsnit udelades, hvis informationerne er indeholdt i A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

    Eftervisning af ydeevne

    For hver enkelt konstruktionsdel i konstruktionsafsnittet beskrives virkemåde ved tekst og skitser. Det vises ved statiske beregninger, at alle konstruktionsdele opfylder krav til sikkerhed og funktion, se boks 1 og boks 2.

    Konstruktionsdele grupperes eventuelt som typer efter virkemåde, udformning eller udførelse; fx typer af søjler, bjælker, dæk; eller in-situ støbte langsgående samlinger mellem dækelementer, boltede stålsamlinger, sømbeslag for trækonstruktioner, stribefundamenter, punktfundamenter og pælefunderinger.

    Dokumentationen for hver enkelt konstruktionsdel eller type af konstruktionsdele indeholder følgende dele:

    • –Konstruktionsdels-ID, der entydigt skaber sammenhæng til, hvor konstruktionsdelen indgår i konstruktionsafsnittet, og hvordan konstruktionsdelen benævnes på tegninger eller i bygningsmodeller.

    • –Grundlag, der rummer oplysning om konstruktionsdelens opbygning og geometri, materialer, materialeparametre, klasser, sikkerhedskoefficienter m.m., eventuelt blot med referencer til A1. Konstruktionsgrundlag.

    • –Statisk system, der beskriver konstruktionsdelens statiske virkemåde, lasttyper, understøtningsforhold og reaktionstyper.

    • –Laster, der angiver alle relevante laster, lastkombinationer og lasttilfælde. Laster kan fx være snitkræfter eller reaktioner fra andre konstruktionsdele. Det skal tydeligt fremgå, hvorfra lasterne hidrører, så grundlag og sammenhæng kan kontrolleres.

    • –Snitkræfter og reaktioner, hvor snitkraftfordeling i konstruktionsdelen beregnes, og snitkræfterne for de kritiske lasttilfælde angives. Ved afledning af snitkræfter skal der være klarhed over hvilke laster, der indgår, samt hvilke lastkombinationer og lasttilfælde, der betragtes som de kritiske og dermed beregnes. Desuden beregnes reaktioner og deres fordeling.

    • –Styrke, hvor konstruktionsdelens ydeevne med hensyn til styrke beregnes og sammenholdes med de relevante påvirkninger; se boks 1 vedrørende brudgrænsetilstand. Som udgangspunkt bør styrker beregnes og sammenholdes med påvirkninger på en sådan måde, at justeringer senere let kan foretages, uden at der skal foretages nye styrkeberegninger.

    • –Anvendelse, hvor konstruktionsdelens ydeevne beregnes med hensyn til anvendelseskrav og sammenholdes med de relevante virkemåder, se boks 2 vedrørende anvendelsesgrænsetilstand. Som udgangspunkt bør ydeevner beregnes og sammenholdes med de opstillede krav på en sådan måde, at justeringer senere let kan foretages.

    Hvis opretholdelse af sikkerhedsniveauet under udførelsen kræver midlertidige konstruktioner, behandles disse som særskilte konstruktionsdele.

    Boks 1. Dokumentation af brudgrænsetilstande for konstruktionsdele.

    Fremgangsmåde ved dokumentation af brudgrænsetilstande   1. Kriterier Statiske beregninger og vurderinger med hensyn til brudgrænsetilstande dokumenterer i kritiske snit eller punkter, at: 1.1. Påvirkning < Ydeevne eller 1.2. Dimensionskrav < Dimensioner eller 1.3. Sikkerhedsindekskrav < Sikkerhedsindeks eller 1.4. Destabiliserende lasteffekter < Stabiliserende lasteffekter   2. Parametre 2.1. Påvirkning kan fx være en kritisk snitkraft eller spænding, og ydeevne kan fx være en snitkraftbæreevne eller en styrkeparameter eller 2.2. Dimensionskrav kan fx være krav til armeringsmængde eller godstykkelse, og dimensioner kan være de anvendte armeringsmængder eller godstykkelser eller 2.3. Sikkerhedsindekskrav er givet i (Dansk Standard, 2007a) som funktion af konsekvensklasse eller 2.4. Stabiliserende lasteffekter kan fx være resulterende moment fra egenlaste om et punkt, og destabiliserende lasteffekter kan være resulterende moment fra nyttelaster og naturlaster om samme punkt.   3. Eftervisning 3.1. Påvirkning og ydeevne udregnes, og det vises, at forholdene er acceptable; fx Påvirkning = 89.4 MPa < Ydeevne = 95.0 MPa eller 3.2. Dimensionskrav udregnes, og dimensioner fastlægges eller påvises acceptable; fx Dimensioneringskrav = 9.3 mm < Dimension = 10.0 mm eller 3.3. Sikkerhedsindeks udregnes og eftervises større end sikkerhedsindekskrav; fx Sikkerhedsindekskrav = 4.3 < Sikkerhedsindeks = 4.5. eller 3.4. Stabiliserende lasteffekter udregnes og eftervises større end destabiliserende lasteffekter, fx Stabiliserende lasteffekt (moment) = 97 KNm > Destabiliserende lasteffekt (moment) = 90 KNm; se (Dansk Standard, 2007a).   Afvigelser og grænsetilfælde Hvis undtagelsesvis påvirkningen er større end ydeevnen, eller dimensionskravet undtagelsesvis er større end dimensionen, godtgøres det, at overskridelsen er acceptabel og dækket af beregningernes forudsætninger. Afvigelser af samme størrelsesorden som afrundinger eller trunkeringer vil almindeligvis være acceptable; fx  Påvirkning = 50.3 MPa > Ydeevne = 50.2 MPa.

     

    Boks 2. Dokumentation af anvendelsesgrænsetilstanden for konstruktionsdele.

    Fremgangsmåde ved dokumentation af anvendelsesgrænsetilstande   1. Kriterier Statiske beregninger og vurderinger med hensyn til anvendelsesgrænsetilstande dokumenterer, at: 1.1. Lastvirkning < Anvendelseskrav (øvre værdi) eller Lastvirkning > Anvendelseskrav (nedre værdi) eller 1.2. Dimension < Dimensionskrav (øvre værdi) eller Dimension > Dimensionskrav (nedre værdi).   2. Parametre 2.1. Lastvirkning kan fx være en bjælkes nedbøjning, en lastinduceret svingning, en konstruktionsrevne eller en glidning, og anvendelseskrav kan fx være et komfortbetinget krav til eftergivelighed, krav til maksimale revnevidder eller et interval af acceptable egenfrekvenser eller 2.2. Dimensionskrav kan fx være en bjælkehøjde og en -bredde eller et tværsnitsreal.   3. Eftervisning 3.1. Lastvirkninger udregnes, og det vises, at forholdene er acceptable eller Dimensioner fastlægges eller påvises acceptable. Afvigelser og grænsetilfælde Hvis undtagelsesvis lastvirkningen er større end anvendelseskravet eller undtagelsesvis dimensionskravet er større end dimensionen godtgøres det at overskridelsen er acceptabel og dækket af beregningernes forudsætninger. Afvigelser af samme størrelsesorden som afrundinger eller trunkeringer vil almindeligvis være acceptable; fx Virkning = 116 mm > Anvendelseskrav = 115 mm.

     

  • 1. 1. 1. 2.3.4 Generelt om A2. Statiske Beregninger

    Beregningsmetoder og dokumentation

    Baggrunden for de valgte beregningsmetoder beskrives, hvis disse afviger fra hvad, der er normalt; fx redegøres for, hvorfor en dynamisk eller ikke-lineær metode er relevant i en given situation. Tilsvarende redegøres for forudsætninger for de valgte metoder og modeller. Hvis der anvendes sjældne metoder eller kendte metoder i nye sammenhænge, eller hvis der decideret udvikles nye metoder, godtgøres det, at disse har de fornødne kvaliteter, og på en sikker måde kan anvendes i den givne situation.

    Dokumentationen gennemføres for regningsmæssige værdier af laster, understøtningsforhold, materialeegenskaber, produktegenskaber og geometriske værdier i henhold til aktuelle konstruktionsnormer.

    Principielt skal det dokumenteres, at forholdene er tilfredsstillende i alle konstruktionsdele; men ofte kan man nøjes med at dokumentere den statiske ydeevne for udvalgte typiske konstruktionsdele. De konstruktionsdele, der udvælges, skal i alle forhold være dækkende for bygværkets øvrige konstruktionsdele.

    De statiske forhold i en konstruktionsdel kan være komplicerede og vanskelige at beskrive fuldt ud. Hvis der gøres forenklinger eller antagelser om fx kritiske snitkræfter eller spændingsfordelinger, godtgøres gyldigheden af disse forenklinger med fx henvisning til, at eftervisningen er 'på den sikre side', dvs. at skøn og tilnærmelser alle indebærer større ydeevne eller mindre påvirkning, end det fremgår af beregningerne.

    Det vises, at forholdene er tilfredsstillende i alle grænsetilstande.

    Styrkedokumentationen kan i visse tilfælde være udvidet til en samling af konstruktionsdele, fx pælegrupper eller alle delene af en samling. Hvis der indgår flere konstruktionsdele, skal der tages hensyn til konstruktionsdelenes samvirkning. Se i øvrigt Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

    Bygværkets fundering betragtes som et eller flere særskilte konstruktionsafsnit og behandles på linje med andre konstruktionsafsnit. Kritiske forhold er knyttet til både konstruktionsdelen og den grund og jord, hvor konstruktionsdelen er funderet.

    Det angives, hvor på konstruktionsdelen grænsetilstanden undersøges; fx ved at angivne at trykspændinger er fundet i et bestemt tværsnitspunkt på en bjælkesøjle, eller at de angivne nedbøjninger er fundet på midten af et dobbeltspændt betondæk.

    Alle parametre navngives entydigt, og enheder bør følge SI-systemet, se DS-håndbog 132 (Dansk Standard, 2012a).

    Hvis dimensionering af konstruktioner forenkles med henvisning til fx en lærebog, redegøres for, at de forudsætninger, som anvisningen eller lærebogen har opstillet for anvendelsen, er til stede i det aktuelle byggeri.

    Beregningsmetoder angivet i normer kan være fulgt af konstruktive regler, der forudsættes overholdt. Dette kan fx være i forhold til sikring af en beregningsmetodes gyldighed eller en fornøden duktilitet, og disse forudsætninger skal nøje vurderes i forhold til det aktuelle konstruktionsdesign.

    IKT-beregningsmodeller

    Ved anvendelse af IKT-beregningsprogrammer redegøres for, at der er overensstemmelse mellem den forudsatte virkemåde i konstruktionsgrundlaget og det teoretiske grundlag for programmets analyser.

    Ved anvendelse af IKT-beregningsmodeller verificeres beregninger som krævet i A1. Konstruktionsgrundlag, se afsnit 2.2, Konstruktionsgrundlag. Verifikationen sker ved:

    • –Gennemgang af inddata; fx randbetingelser, laster, lastkombinationer og understøtninger.

    • –Gennemgang af IKT-beregningsmodellen, fx virkemåder og elementinddelinger.

    • –Sammenligning af resultater med simple manuelle overslagsberegninger, fx omfattende kontrol af ligevægt mellem laster og reaktioner eller kontrol af størrelsesorden for tværsnitskræfter.

    • –Sammenligning af resultater med beregningsresultater fra andre IKT-modeller, evt. i andre IKT-værktøjer.

    Verifikationen gennemføres og dokumenteres nemmest for enkle og overskuelige enhedslaster, fx alene lodret last eller alene vandret last. Det kontrolleres, at beregning med IKT-beregningsmodeller giver de forventede resultater, og at modellen virker som konstruktionen forventes at gøre.

    For statiske systemer vil det ofte være mest relevant at kontrollere reaktioner og snitkræfter, både hvad angår deres fordeling og deres størrelse; fx kan konstruktionen i sin helhed være ude af ligevægt, eller der kan utilsigtet optræde skivekræfter i dækkonstruktioner for ren lodret last i vægkonstruktioner.

    Hvis beregninger omfatter IKT-analyser i større omfang, vedlægges disse som bilag og bør af hensyn til overskueligheden ikke indgå i A2. Statiske Beregninger som sådan; fx udskrift på tusindvis af sider for søjleberegninger i en mindre bygning, eller udskrift for en simpel bjælke-/søjlekonstruktion omfattende 840 lastkombinationer. I A2. Statiske Beregninger skal derfor indgå opsummeringer, diagrammer m.m., som på en lettilgængelig måde giver læseren et indblik i dokumentationen. Se i øvrigt afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller.

    De statiske beregninger dokumenterer anvendelsen af IKT-værktøjerne i sin helhed og kan omfatte alle dele eller udvalgte dele af fremgangsmåden beskrevet i boks 3.

    Boks 3. Principiel fremgangsmåde ved brug af IKT-værktøjer

    1. Konstruktionsmodel Konstruktionsmodel fastlægges i overensstemmelse med statisk virkemåde beskrevet i A1. Konstruktionsgrundlag.   2. Modellering Konstruktionen modelleres, fx ved brug af Finite Elementer.   3. Betingelser Randbetingelser og geometriske betingelser kontrolleres for overensstemmelse med tænkt statisk virkemåde, herunder understøtningsbetingelser.   4. Verifikation 4.1. Konstruktionsmodellen testes for indre sammenhæng og utilsigtede virkemåder. 4.2. Anvendte elementtyper- og elementinddelinger vurderes. 4.3. Resultater testes ved beregning af simple lasttilfælde, fx ren lodret last eller ren vandret last, og det vurderes, om resultater er som forventet, fx spændinger, snitkraftfordelinger og ligevægt mellem laster og reaktioner. 4.4. Resultater sammenlignes med manuelle overslagsberegninger. 4.5. Afvigelser i forhold til den statiske model beskrevet i A1. Konstruktionsgrundlag beskrives, og der gives en redegørelse for afvigelsernes konsekvenser. 4.6. Konstruktionsmodellen revideres i overensstemmelse med vurderinger og testresultater.   5. Laster 5.1. Laster modelleres. 5.2. Lastkombinationer og lasttilfælde modelleres.   6. Beregning Beregninger gennemføres og input såvel som output for hver beregning gives unikt ID og gemmes.   7. Singulariteter Irregulære forhold hidrørende fra konstruktionsmodellen og IKT-værktøjets numeriske metoder, fx spændingsspidser og grænseværdier ved brug af FEM-programmer, og det angives, hvordan disse håndteres i de videre beregninger.   8. Modellering af virkemåde Eventuel modellering af en tilsigtet virkemåde beskrives, fx omfordeling af kræfter ved anvendelse af differentierede stivheder. Det kontrolleres, at den fornødne duktilitet er til stede, og at virkemåden i anvendelsestilstanden fortsat opfylder opstillede krav.   9. Efterbehandling Beregningsresultater sorteres og opsættes, så de er forstålige for tredjemand, fx ved brug af regneark og udsortering af detaljer uden betydning for eftervisning af ydeevner. Dokumentationen skal omfatte alle nødvendige oplysninger for forståelse af model, forudsætninger og resultater.   10. Eftervisning af ydeevner Ydeevner eftervises, jf. afsnit 2.3.3, Indhold af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit. Afvigelser i forhold til konstruktionsmodellens resultater beskrives, fx hvis der anvendes koncentreret armering i stedet for jævn fordelt armering.

    Prøvning

    Hvis styrkemæssige forhold dokumenteres ved prøvning, eller der afviges fra de anførte vejledninger og noter m.m. i normer og/eller standarder, angives dette. Dokumentation for prøvninger og afvigelser vedhæftes som bilag.

  • 1. 1. 1. 2.3.5 Bilag til A2. Statiske Beregninger

    I bilag til A2. Statiske Beregninger placeres detaljer, mellemregninger og projektinformationer, der ligger til grund for de statiske beregninger, fx:

    • –IKT-beregninger

    • –Produktinformationer

    • –Dokumentation for prøvninger og afvigelser

    Detaljer placeres i bilag, så indholdet af A2. Statiske Beregninger fremstår overskueligt og letlæseligt.

• 1. 1. 2.4 Konstruktionstegninger og Modeller

  • 1. 1. 1. 2.4.1 Formål med A3. Konstruktionstegninger og Modeller

    A3. Konstruktionstegninger og Modeller omfatter alle to- eller tredimensionale grafiske afbildninger af bygværkets bærende konstruktioner.

    A3. Konstruktionstegninger og Modeller er sammensat af to dele: ’Konstruktionstegninger’ og ’Konstruktionsmodeller’.

    Formålet med A3. Konstruktionstegninger og Modeller er gennem en grafisk afbildning at visualisere konstruktionernes form, sammensætning og størrelse dels som grundlag for forståelse af konstruktionernes virkemåde i forbindelse med den statiske dokumentation og dels som grundlag for udførelsen. A3. Konstruktionstegninger og Modeller danner grundlag for forståelsen af den øvrige statiske dokumentation både med henblik på at stedfæste materialer, laster og andre forhold, som er beskrevet om bygværket i fx A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, og som baggrund for beskrivelser af konstruktionernes opbygning og virkemåde.

    A3. Konstruktionstegninger og Modeller ajourføres løbende gennem projektet, således at der er overensstemmelse med A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger.

    Bidrag til A3. Konstruktionstegninger og Modeller kan vedrøre enten bygværket eller de enkelte konstruktionsafsnit og benævnes:

    • –A3.1. Konstruktionstegninger og Modeller bygværk, som omfatter de overordnede tegninger og modeller af bygværket.

    • –A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller konstruktionsafsnit, som omfatter konstruktionstegninger og modeller for de enkelte konstruktionsafsnit.

  • 1. 1. 1. 2.4.2 Indhold af A3. Konstruktionstegninger

    A3. Konstruktionstegninger indeholder primært todimensionale afbildninger af de projekterede konstruktioner eller symbolske repræsentationer af konstruktionsdele, se i øvrigt afsnit 4, Udformning af dokumentation, men kan også indeholde informationer om fx materialer og produkter. Tegningerne kan enten være udført direkte eller genereret fra en digital bygningsmodel. Afbildning af konstruktionerne kan indgå i tegninger eller modeller, der også indeholder afbildning af andre bygningsdele. Dette ændrer selvsagt ikke kravene til tegningernes indhold og kvalitet.

    A3. Konstruktionstegninger skal retvisende og fyldestgørende afbilde konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående konstruktionsdele. A3. Konstruktionstegninger skal ikke afbilde konstruktionernes virkemåde. Dette gøres ved afbildninger i A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger, men A3. Konstruktionstegninger skal indeholde oplysninger, som gør det muligt entydigt at stedfæste fx konstruktionsdele.

    Hvilke konstruktionstegninger, der kan anses for tilstrækkelige, afhænger i høj grad af konstruktionernes art. Et sæt konstruktionstegninger må sammensættes, så det samlet set bedst muligt beskriver bygværkets konstruktioner. Der kan derfor ikke gives generelt gældende anvisninger på, hvad dette omfatter. Det må i sidste ende bero på projektet. A3. Konstruktionstegninger vil ofte omfatte tegninger som listet i tabel 8.

    Tabel 8. Typiske konstruktionstegninger i den statiske dokumentation.

    ID	Tegning	Indhold	Målestoks-forhold (typisk)
    1	Situationsplan	Bygværkets placering i forhold til omgivelser; herunder matriklen, større nabobygninger m.m.	1:1000, 1:500,1:200
    2	Oversigter	Bygværk og hovedkonstruktioner i oversigtlige afbildninger, fx isometri eller perspektiv.	-
    3	Planer	Hovedkonstruktioner i vandret projektion eller snit; fx væg- og dækplaner samt pæle- og fundamentplaner.	1:200, 1:100, 1:50
    4	Snit	Hovedkonstruktioner i tvær- og længdesnit; fx overordnede snit eller/og snit i trappekonstruktioner.	1:100, 1:50
    5	Opstalter	Hovedkonstruktioner i lodret projektion; herunder opstalter af facader og gavle.	1:100, 1:50
    6	Detaljer	Arrangement af konstruktionsdele, fx ved altaner, trapper og tage.	1:50, 1:20
    7	Detaljer	Samlinger, indbygningsdele og udførelsesdetaljer vist i snit og projektioner, fx elementsamlinger og stålsamlinger.	1:20, 1:10, 1:5, 1:2

    Konstruktionstegninger udformes og udføres efter retningslinjerne i DS-håndbog 113 (Dansk Standard, 2008a & 2008b) samt fx C213, Tegningsstandarder (bips, 2007-15). Se i øvrigt afsnit 4, Udformning af dokumentation, om udformning og håndtering af dokumenter generelt.

    Konstruktionstegninger i mindre målestoksforhold stedfæstes i bygværket ved reference til konstruktionstegninger af samme eller større målestoksforhold, fx kan snit være angivet på planer, ligesom detaljer kan være angivet på fx planer og snit.

    A3. Konstruktionstegninger følges altid af en tegningsfortegnelse, se afsnit 4.3.4, Dokumentfortegnelser.

  • 1. 1. 1. 2.4.3 Indhold af A3. Konstruktionsmodeller

    I A3. Konstruktionsmodeller samles de af bygværkets konstruktioner, der grafisk og konceptuelt fremstilles via digitale fagmodeller. Digitale fagmodeller har samme typer indhold som A3. Konstruktionstegninger og kan helt eller delvist erstatte disse.

    A3. Konstruktionsmodeller kan være både to- og tredimensionale og vil ofte indeholde konceptuelle eller logiske sammenhænge, se i øvrigt afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller.

    A3. Konstruktionsmodeller skal retvisende og fyldestgørende repræsentere konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående konstruktionsdele, eventuelt tilknyttet egenskabsdata eller lignende fra databaser eller andre dokumenter. Hvis de digitale fagmodeller ikke fyldestgørende beskriver konstruktionen som grundlag for forståelse af den statiske dokumentation, må disse suppleres med fornødne konstruktionstegninger. Det er vigtigt, at alle anvendte geometriske mål er entydigt defineret, således at der ikke kan ske forvekslinger, fx mellem elementlængde, spændvidde og indbygningslængde.

    De digitale fagmodellers relation til de faktiske konstruktioner angives entydigt, fx modellens geometriske enheder, orientering i rummet og symbolers betydning, så brugeren af modellen kan aflæse eller udtrække relevante mål.

    Se fx afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller, om brugen af digitale modeller samt B1.020, Beskrivelsesanvisning – arbejder generelt (bips, 2012) og CAD-Manual (bips 2008b) om struktur og indhold af digitale 3D-CAD-modeller.

• 1. 1. 2.5 Konstruktionsændringer

  • 1. 1. 1. 2.5.1 Formål med A4. Konstruktionsændringer

    A4. Konstruktionsændringer har til formål at dokumentere den fortsatte sikkerhed og anvendelighed af bygværket og konstruktionsafsnittene efter, at der er besluttet eller gennemført ændringer af konstruktionerne i forhold til det, der er beskrevet i de færdigredigerede A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og de dertil hørende udgaver af A3. Konstruktionstegninger og Modeller.

  • 1. 1. 1. 2.5.2 Indhold af A4. Konstruktionsændringer

    A4. Konstruktionsændringer indeholder dokumentation af, at konstruktionsændringer, der er foretaget efter den øvrige statiske dokumentations færdiggørelse, ikke medfører uacceptable fald i konstruktionernes sikkerhed og anvendelse. Det kan i praksis være vanskeligt ved konstruktionsændringer at gennemføre en konsekvent rettelse af alle forhold og beregninger i A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger, og korrigerende beskrivelser eller beregninger placeres derfor i A4. Konstruktionsændringer.

    A4. Konstruktionsændringer kan deles i to dele:

    • –A4.1, Konstruktionsændringer bygværk, som indeholder dokumentation af ændringer af bygværket, der har konsekvenser for de bærende konstruktioner i henhold til A2.1, Statiske Beregninger bygværk.

    • –A4.2, Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit, som indeholder dokumentation af ændringer af konstruktionsafsnit, der har konsekvenser for de bærende konstruktioner i henhold til A2.2, Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.

    Det dokumenteres for såvel de enkelte ændringer som for ændringernes samvirken, at disse ikke har uacceptable konsekvenser for ydeevnen.

    A4. Konstruktionsændringer skal for hver ændring indeholde tydelige referencer til hvilke dele af A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller, der er omfattet, herunder hvad der eventuelt erstattes. A4. Konstruktionstegninger og Modeller opdateres, og der udgives en ny revision. En beskrivelse af ændringerne placeres i afsnit om konstruktionsændringer i B1. Statisk Projektredegørelse.

    Eksempel på ændring

    Under udførelsen omprojekteres og detaljeres en konstruktionssamling i væsentlig grad, da der ønskes en anden løsning. Den reviderede beregning indsættes i A4. Konstruktionsændringer, hvor der refereres til relevante steder i A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller, så sammenhængen og ændringerne til den statiske dokumentation kan følges.

• 1. 1. 2.6 Konstruktion som udført

  • 1. 1. 1. 2.6.1 Formål med A5. Konstruktion som udført

    A5. Konstruktion som udført har til formål at dokumentere den udførte konstruktion, som denne faktisk er. A5. Konstruktion som udført dokumenterer således ikke overholdelse af krav, men beskriver det udførte.

    A5. Konstruktion som udført skal ses i sammenhæng med konstruktionsdokumentationens A1.-A4.

    A5. Konstruktion som udført kan sammen med konstruktionsdokumentationens A1.-A4. ved senere tvister, ombygninger og renoveringer danne grundlag for vurdering af de bærende konstruktioner.

    A5. Konstruktion som udført dokumenterer egenskaberne for den udførte konstruktion. Disse egenskaber kan lede til, at den statiske dokumentation indeholdt i konstruktionsdokumentationens A1.-A3. skal revurderes. Dette gøres ved brug af A4. Konstruktionsændringer.

  • 1. 1. 1. 2.6.2 Indhold af A5. Konstruktion som udført

    A5. Konstruktion som udført indeholder dokumentation for alle de produkter og materialer, der indgår i de bærende konstruktioner, fx i form af materialeblanketter, produktblade, registreringer, journaler, prøvningsrapporter, fotodokumentation eller ydeevnedeklarationen i en CE-mærkning.

    Såfremt den projekterende stiller krav om dokumentation af udførelsen eller dele heraf, indgår denne dokumentation i A5. Konstruktion som udført, fx journaler for pæleramning og registrering af den faktiske placering af funderingspæle som grundlag for en kontrol i forhold til projektmaterialet.

    Eksempler på prøvninger, der kan indgå, kan fx være dokumentation for en komprimering af en jordopfyldning samt resultater og analyser for trækprøvninger.

    Fotodokumentation anvendes typisk for dokumentation af forhold, der senere skjules eller på anden måde er utilgængelig.

    A5. Konstruktion som udført vil typisk opbygges i takt med udførelsen og kan med fordel fra starten gives en fast struktur, fx ved for hvert arbejde eller grupper af konstruktionsdele at indeholde dokumentation af følgende dele:

    • –Konstruktionsdele; fx geometri, materialer, egenskaber, transport og opbevaring.

    • –Materialer; fx egenskaber, mængder, transport og opbevaring.

    • –Udførelse; fx proces, arbejdsoperationer, værdier af opspænding, tilpasninger og tilstande under udførelse (temperatur, vand/regn m.m.).

    • –indbygning og samlinger; fx geometri, forbindelsesmidler/materialer, tilspænding og fuger.

    A5. Konstruktion som udført kan i tillæg indeholde fortegnelse over gældende dokumenter og modeller af konstruktionen som udført.

    A5. Konstruktion som udført må ikke forveksles med B3.3. Kontrolrapport udførelse. Sidstnævnte dokumenterer kontrol af udførelse i henhold til en kontrolplan og er således begrænset til det, der kontrolleres under udførelse. A5. Konstruktion som udført kan derimod omfatte alt det udførte og alt ved dette, uden at indholdet nødvendigvis er relateret til en kontrolplan.

     

• 1. 1. 3.1 Indhold af projektdokumentation

  B. Projektdokumentation udgør sammen med A. Konstruktionsdokumentation den statiske dokumentation, jf. afsnit 1.3, Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse.

  B. Projektdokumentation består altid af tre dele:

  • –B1. Statisk Projektredegørelse

  • –B2. Statisk Kontrolplan

  • –B3. Statisk Kontrolrapport

  B1. Statisk Projektredegørelse angiver og dokumenterer projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner. B2. Statisk Kontrolplan angiver omfang og krav til kontrollen af projektering og udførelse, mens B3. Statisk Kontrolrapport dokumenterer kontrollen af projekteringen og udførelsen.

  Delene i B. Projektdokumentation skal udgøre et hele og udformes og håndteres på en måde, så den er tilgængelig, velstruktureret, letlæselig, entydig, konsistent og sporbar, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

  B. Projektdokumentation svarer til dokumentation af procesforløb, jf. DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015b) og DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c).

• 1. 1. 3.2 Statisk Projektredegørelse

  • 1. 1. 1. 3.2.1 Formål og indhold af B1. Statisk Projektredegørelse

    Formålet med B1. Statisk Projektredegørelse er at dokumentere projekteringen og udførelsen, så det entydigt fremgår, hvem der har gjort hvad undervejs i projekteringen og udførelsen.

    B1. Statisk Projektredegørelse er et selvstændigt dokument, der udarbejdes i en første version ved start af projekteringen.

    B1. Statisk Projektredegørelse inddeles i to dele:

    • –B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk, som dokumenterer projekteringen og udførelsen af bygværket i sin helhed.

    • –B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit, som dokumenterer projekteringen og udførelsen, hvis samme aktør udfører begge dele, af de enkelte konstruktionsafsnit.

    B1. Statisk Projektredegørelse indeholder ikke tekniske forudsætninger for bygværket eller statiske beregninger.

    B1. Statisk Projektredegørelse revideres løbende gennem byggeprojektets forløb. Dokumentet eller dokumenterne holdes hele tiden opdateret med de ændringer og tilføjelser, der forekommer gennem projektets forløb.

  • 1. 1. 1. 3.2.2 Indhold af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk

    B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk indeholder en beskrivelse af byggeriets art, omfang og opbygning, organisering af projekteringen, herunder hvem der projekterer de enkelte konstruktionsafsnit, og krav til opbygning af dokumenterne. B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk behandler alle procesrelaterede forhold, som er knyttet hertil. Desuden indeholder B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk en oversigt over projektets dokumenter.

    B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk opdeles i følgende dele:

    • –Bygværk

    • –Organisation

    • –Projektering

    • –Udførelses

    • –Konstruktionsændringer

    • –Fortegnelse over dokumentation.

    B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 9.

    Tabel 9. Indhold af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk.

    Del	Indhold
    1. Bygværk	1.1 Bygværkets art
    	1.2 Bygværkets opbygning 1.3 Byggeprojektets forløb
    2. Organisation	2.1 Organisationsstruktur
    	2.2 Fordeling af projektering 2.3 Fordeling af udførelse
    3. Projektering	3.1 Opbygning af dokumentation 3.2 Dokumentation af konstruktionsafsnit
    	3.3 Koordinering af projektering
    4. Udførelse	4.1 Dokumentation af udførelse 4.2 Koordinering af udførelse
    5. Konstruktionsændringer	Liste over konstruktionsændringer
    6. Fortegnelse	Fortegnelse over den statiske dokumentation

    Indholdet af de enkelte punkter i tabel 9 beskrives i de efterfølgende afsnit 3.2.3-3.2.8.

    B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk underskrives af den bygværksprojekterende; se afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende.

  • 1. 1. 1. 3.2.3 Bygværk

    Bygværkets art

    Overordnede forhold om projektet beskrives; fx oplysninger om anledning til byggeriet, bygværkets ejerforhold, typer af aktiviteter i bygværket, adresse, matrikel og placering på grunden. Hensigten med afsnittet er at identificere bygværket.

    Bygværkets opbygning

    Bygværkets opbygning beskrives; fx antal etager, eventuel kælder, fordeling af bygningens omfang på funktioner. Bygværkets størrelse i form af fx arealer og rumfang angives. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over bygværket.

    Byggeprojektets forløb

    Byggeprojektets overordnede forløb beskrives, fx opdeling i etaper og faser. Byggeprojektets tidsmæssige mål og rammer tydeliggøres, herunder tidsplan og forventede perioder for projektering og udførelse.

    Hensigten med afsnittet er at give et overblik over byggeprojektets overordnede forløb.

  • 1. 1. 1. 3.2.4 Organisation

    Organisationsstruktur

    Byggeprojektets organisation beskrives med angivelse af de enkelte aktører, hvad deres ydelser omfatter, samt hvordan aktørerne relaterer sig til hinanden. Organisationsbeskrivelsen indeholder de aktører, der er involveret i projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner. Hensigten med afsnittet er at give en overordnet beskrivelse af byggeprojektets organisation.

    Fordeling af projektering

    Fordelingen af opgaver ved projektering og udarbejdelse af den statiske dokumentation beskrives. Det oplyses, hvem der er bygværksprojekterende, samt hvilke afsnitsprojekterende, der forestår projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit

    Eventuelle ændringer i projektets organisering anføres i en log, hvor den historisk komplette fordeling af projekteringsopgaver på aktører fremgår.

    Hensigten med afsnittet er entydigt at placere og definere opgaverne for udarbejdelse og kontrol af den statiske dokumentation for projekteringen.

    Fordeling af udførelse

    Fordelingen af opgaver ved udførelse beskrives.

    Grænseflader mellem de enkelte arbejder og entrepriser beskrives, så grænseflader er tydeliggjort. Grænseflader, der kræver særlig opmærksomhed, beskrives.

    Eventuelle ændringer i projektets organisering anføres, så den historisk komplette fordeling af udførelses- og kontrolopgaver fremgår.

    Hensigten med afsnittet er entydigt at placere og definere opgaverne for udførelse af konstruktionerne.

  • 1. 1. 1. 3.2.5 Projektering

    Opbygning af dokumentation

    Omfang, bestanddele og indhold for den statiske dokumentation beskrives. Dette vil omfatte alle dele af A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation.

    Hensigten med afsnittet er at give et overblik over den samlede dokumentations opbygning og krav til denne.

    Dokumentation af konstruktionsafsnit

    Omfang, bestanddele og indhold beskrives for den del af den statiske dokumentation, som vedrører dokumentationen af konstruktionsafsnittene.

    De enkelte dele af de afsnitsprojekterendes dokumentation gives unikke betegnelser, så den samlede dokumentation opbygges over en sammenhængende identifikationsstruktur. Dette vil for det aktuelle konstruktionsafsnit omfatte:

    • –A1.2 Konstruktionsgrundlag

    • –A2.2 Statiske Beregninger

    • –A3.2 Konstruktionstegninger og Modeller

    • –A4.2 Konstruktionsændringer

    • –B1.2 Statisk Projektredegørelse

    • –B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering

    • –B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering.

    Hensigten med afsnittet er at give et overblik over opbygning af og krav til dokumentation af konstruktionsafsnit.

    Koordinering af projektering

    Udarbejdelse af den statiske dokumentation skal koordineres.

    Det beskrives, hvordan dokumentation af konstruktionsafsnit hænger sammen med den øvrige statiske dokumentation, og hvordan denne sammenhæng i hvert enkelt tilfælde er sikret.

    Hvis projektering af et konstruktionsafsnit påvirker projektering af andre konstruktionsafsnit, der er udført af andre afsnitsprojekterende, beskrives hvordan forholdene i grænsefladerne koordineres.

    Koordinering af projektering af konstruktionsafsnit er nødvendig, hvis snitfladerne mellem konstruktionsafsnittene har betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelighed, se afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende, fx når:

    • –Et konstruktionsafsnit påvirker lasten på andre konstruktionsafsnit; fx hvor reaktioner for et konstruktionsafsnit påvirker andre konstruktionsafsnit som en last, eller hvor et konstruktionsafsnit ved lævirkning kan have betydning for ophobning af sne på et andet konstruktionsafsnit.

    • –Konstruktionsdele fra forskellige konstruktionsafsnit samvirker i den færdige konstruktion, fx hvor betondækelementer sammenstøbes med understøttende stålbjælker.

    • –En afsnitsprojekterende har ønsker til udformning af konstruktionsafsnit, som projekteres af en anden afsnitsprojekterende, fx hvis en leverandør ønsker at ændre armeringsudformningen i fugerne i en vægkonstruktion af betonelementer, der er projekteret af den bygværksprojekterende.

    Afsnittet skal beskrive, hvordan grænseflader mellem konstruktionsafsnit koordineres både, når et konstruktionsafsnit påvirkes af andre konstruktionsafsnit, og når et konstruktionsafsnit påvirker andre konstruktionsafsnit.

    Hensigten med afsnittet er at sikre, at alle projekterende ved, hvordan grænseflader og ændringer håndteres under projekteringen.

  • 1. 1. 1. 3.2.6 Udførelse

    Dokumentation af udførelse

    Krav til dokumentation af udførelse beskrives overordnet, herunder krav til de udførendes dokumentation af arbejdsgange eller mellemstadier for konstruktionerne under udførelse.

    Det beskrives, hvilke dele, der indgår i A5. Konstruktion som udført, jf. afsnit 2.6, Konstruktion som udført, herunder hvordan den arkiveres.

    Det angives, hvordan de dele af dokumentationen, der ikke henhører under A5. Konstruktion som udført, arkiveres, og hvor længe dokumentation skal kunne genfindes. Disse dele af dokumentation af udførelse vil normalt være arkiveret hos den udførende, blandt andet fordi den kan være omfangsrig og struktureret efter dennes eget system for kvalitetsstyring.

    Det beskrives endvidere, hvordan de indbyggede konstruktionsdeles og konstruktionsmaterialers sammensætning, egenskaber og ydeevne skal dokumenteres; fx ved ydeevnedeklarationer, materialespecifikationer og prøvningsrapporter. Beskrivelsen kan henvise til arbejdsbeskrivelser eller andre steder i projektmaterialet, hvor dette er angivet.

    Endelig beskrives det, hvordan de udførende skal registrere daglige hændelser under arbejdets udførelse, som kan have betydning for kvaliteten eller senere bedømmelse heraf, fx byggepladsforhold, vejrlig, møder, hærværk, ulykker, strømafbrydelser, ankomst/bortkørsel af materialer og konstruktionsdele m.m. Registreringer af denne type kan ske i dagbøger, mødereferater eller lignende. Det kan være en god kutyme at foreskrive fotodokumentation af udvalgte typer af hændelser. I så fald angives procedurer herfor, inklusiv systematik for strukturering, stedfæstelse, tidsangivelse, lagring og genfinding af sådan dokumentation.

    Dokumentation af udførelse kan fx anvendes ved gennemgange i forbindelse med byggeriets afslutning eller ved senere opstået behov for dokumentation af kvaliteten af udførelsen.

    Hensigten med afsnittet er at oplyse udførende om forventninger til dokumentation af udførelse og det udførte.

    Koordinering af udførelse

    Udførelse af konstruktioner samt udarbejdelse af kontrol og dokumentation heraf skal koordineres. I afsnittet beskrives, hvordan dette sker.

    Hvis udførelse af et arbejde eller entreprise påvirker udførelse af andre arbejder eller entrepriser, som udføres af andre udførende, beskrives hvordan forholdene i grænsefladerne koordineres.

    Koordinering af udførelse skal altid ske, hvis grænseflader mellem arbejder/entrepriser har betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelighed, fx hvis:

    • –Udførelsen af et arbejde eller entreprise forudsætter, at udførelsen af andre arbejder eller entrepriser er tilendebragt, inklusiv eventuel tid til hærdning, udtørring, afbinding eller lignende.

    • –Udførelsen af et arbejde eller entreprise forudsætter, at samtidig udførelse af andre arbejder eller entrepriser ikke påvirker hinanden, fx ved trange pladsforhold.

    • –Udførelse af et arbejde eller entreprise forudsætter kontrol af udførelse af andre arbejder eller entrepriser, fx hvis disse andre arbejder eller entrepriser er omfattet af særlige kontroller, se afsnit 6.3.2, Særlig kontrol.

    • –Udførelsesgrundlaget er ufuldstændigt, eller der opstår tvivl om udførelsesgrundlagets korrekthed.

    Det beskrives, hvordan grænsefladerne koordineres og sikres.

    Beskrivelsen skal omfatte procedurer for håndtering af situationer, hvor en udførende anser udførelsesgrundlaget for ufuldstændigt, eller denne er i tvivl om udførelsesgrundlagets korrekthed.

    Hensigten med afsnittet er at sikre, at alle udførende ved, hvordan grænseflader og ændringer under udførelse håndteres.

  • 1. 1. 1. 3.2.7 Konstruktionsændringer

    Konstruktionsændringer foretaget efter, at A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller er færdiggjort, listes og beskrives. Det beskrives, hvordan konstruktionsændringerne er håndteret, og der henvises eventuelt til A4. Konstruktionsændringer. Der gives en oversigt over dokumenter i den statiske dokumentation, som er omfattet af A4. Konstruktionsændringer.

    Hensigten med afsnittet er at beskrive som udført dokumentation, se afsnit 1.4.5, Som udført dokumentation.

  • 1. 1. 1. 3.2.8 Fortegnelse over dokumentationen

    Der udarbejdes og vedligeholdes en fortegnelse over projektets samlede statiske dokumentation med angivelse af hvem, der har udarbejdet de enkelte dele. Det skal på et overordnet niveau fremgå af fortegnelsen, hvad de enkelte dele indeholder, og hvad der er deres indbyrdes sammenhæng.

    Oversigten omfatter alle selvstændige dokumenter, både traditionelle dokumenter og digitale modeller m.m. Bilag til selvstændige dokumenter behøver ikke at indgå.

    Dokumentfortegnelsen kan med fordel have samme struktur som den statiske dokumentation selv, dvs. A1.-A4. og B1.-B3., og vil på den måde også omfatte en tegningsfortegnelse.

    Hensigten med afsnittet er at give overblik over projektets samlede statiske dokumentation.

  • 1. 1. 1. 3.2.9 Bilag til B1. Statisk Projektredegørelse

    Bilag til B1. Statisk Projektredegørelse vil normalt omfatte:

    • –Oversigtstegninger, fx situationsplaner.

    • –Organisationsbeskrivelse for byggeprojektet og kontaktinformationer for byggeprojektets aktører.

    • –Redegørelse fra ledende projekterende (evt).

    • –Dokumentfortegnelse.

    Hvis en projekterende har virket som ledende projekterende udformer denne en redegørelse herfor. Når en certificeret statiker har virket som ledende projekterende, skal denne, jf. BR18, § 539, udforme en redegørelse herfor; herunder en beskrivelse af den certificerede statikers rolle. Disse redegørelsers indhold er nærmere beskrevet i bygningsreglementets vejledning til kapitel 32 og 33 og indgår som bilag til B1.Statisk Projektredegørelse; jf. ovenfor.

    Når en certificeret statiker har virket som ledende kontrollant, skal denne, jf. BR18, § 542, udforme en redegørelse herfor; herunder en beskrivelse af den certificerede statikers rolle. Denne redegørelses indhold er nærmere beskrevet i vejledning til BR18 og indgår som bilag til B3.1 Statisk Kontrolrapport; jf. afsnit 3.4.2, Indhold af B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering.

  • 1. 1. 1. 3.2.10 Indhold af B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit

    B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit indeholder for konstruktionsafsnittet en beskrivelse af:

    • –Konstruktionsafsnittet

    • –Organisation for konstruktionsafsnittet

    • –Projektering af konstruktionsafsnittet

    • –Ændringer af konstruktionsafsnittet

    • –Fortegnelse over dokumentation.

    For beskrivelse af indholdet af de enkelte punkter henvises til beskrivelsen i afsnit 3.2.2, Indhold af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk.

    Hvis en anden organisation udfører en mindre del af projekteringen – uden at dette giver anledning til yderligere opdeling i mindre konstruktionsafsnit – skal dette oplyses, og det skal være fuldstændig og entydigt beskrevet, hvordan grænsefladerne knyttet hertil er håndteret, således at den bygværksprojekterende kan kontrollere de hertil knyttede statiske forhold.

    B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit underskrives af den afsnitsprojekterende.

• 1. 1. 3.3 Statisk Kontrolplan

  • 1. 1. 1. 3.3.1 Formål med B2. Statisk Kontrolplan

    B2. Statisk Kontrolplan har til formål at foreskrive kontrollen af dokumentationen og den udførte konstruktion.

    B2. Statisk Kontrolplan inddeles i:

    • –B2.1 Statisk Kontrolplan projektering, som foreskriver kontrollen af projekteringen af bygværket.

    • –B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, som foreskriver kontrollen af udførelsen af bygværket.

    B2. Statisk kontrolplan indeholder alene forhold, der vedrører kontrol.

    Den bygværksprojekterende koordinerer og samler B2. Statisk Kontrolplan.

  • 1. 1. 1. 3.3.2 Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering

    B2.1 Statisk Kontrolplan projektering inddeles i:

    • –B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk, der overordnet foreskriver den uafhængige kontrol af projekteringen af bygværket.

    • –B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit, der foreskriver den uafhængige kontrol af det enkelte konstruktionsafsnit.

    • –B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepart, der foreskriver tredjepartskontrollen af bygværket.

    B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den bygværksprojekterende. En første version udarbejdes ved start af projekteringen og denne holdes løbende og successivt revideret i forhold til de ændringer og tilføjelser, der fremkommer gennem projektet. Første udgave af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk udarbejdes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Endelig version omfatter kontrolplan for som udført dokumentation og indgår i sin helhed i den statiske dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

    B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den afsnitsprojekterende, bl.a. baseret på indholdet af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk.

    B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepart er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af tredjepartskontrollanten.

    B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:

    • –Generelt

    • –Krav til kontrol

    • –Dokumentation

    • –Fortegnelse.

    B2.1. Statisk Kontrolplan projektering omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 10.

    Tabel 10. Indhold af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering.

    Del	Indhold
    1. Generelt	1.1 Beskrivelse af kontrolarbejdet 1.2 Kontroltyper 1.3 Kontrolniveauer
    	1.4 Kontrollanten 1.5 Opfølgning
    2. Krav til kontrol	2.1 Kontrol bygværk 2.2 Kontrol konstruktionsafsnit
    3. Dokumentation	3.1 Krav til dokumentation
    	3.2 Dokumentation af proceskontrol 3.3 Dokumentation af afvigelser og opfølgning
    4. Fortegnelse	Fortegnelse over kontroller af den statiske dokumentation

    Indholdet af de enkelte punkter i 11 beskrives i de efterfølgende afsnit.

    Ved projektets start udarbejdes første udgave af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk, som indgår i den del af den statiske dokumentation, der fremsendes til bygningsmyndighed ved andragende om byggetilladelse sammen med starterklæring. På dette tidspunkt i projektet er mange forhold endnu ikke kendte, hverken omkring konstruktionen eller projektet, hvorfor denne første udgave vil være relativt overordnet.

    Kontrol er yderligere behandlet i afsnit 5, Kontrol .

    B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk vil have indhold, som angivet i det følgende.

    Generelt

    Kontrollen af projekteringen, den statiske dokumentation og de konstruktive forhold beskrives overordnet. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over, hvordan kontrollen håndteres. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5, Kvalitetsstyring, i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

    Der gives en generel beskrivelse af, hvordan kontrolarbejdet håndteres, herunder hvad der er speciel fokus på, fx væsentlige konstruktive løsninger, komplicerede grænseflader eller anvendte IKT-programmer.

    Der gives en overordnet beskrivelse af de kontroltyper og kontrolniveauer, der anvendes. Detaljerede beskrivelser af kontrolniveauer angives i kontrolplanerne, fx angivelse af %-satser for udvidet kontrol.

    Overordnede krav til kontrollanterne beskrives, fx hvis der fordres specielle kompetencer.

    Krav til opfølgning på kontrollerne beskrives.

    Kontrol

    Plan for kontrol af de enkelte dokumenter, og de involverede konstruktioner angives.

    Krav til kontrollen beskrives og specificeres. For konstruktionsafsnit kan der laves en generel beskrivelse, der gælder alle konstruktionsafsnit, eller der kan for de enkelte konstruktionsafsnit eller dele heraf udformes specifikke kontrolplaner. En kontrolplan for et konstruktionsafsnit kan se ud, som vist i tabel 11.

    Tabel 11. Eksempel på kontrolplan for den statiske dokumentation for et konstruktionsafsnit.

    ID	Kontrolpunkt	Kontrolniveau
    1	A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit.	Maks.
    2	A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.	Udv. 50 %
    3	A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller konstruktionsafsnit.	Udv. 40 %
    4	A4.2 Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit.	Udv. 30 %
    5   6	B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit. B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit.	Udv. 30 %   Udv. 30 %
    7	B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit.	Udv. 30 %

    Min.: Minimumskontrol, Udv.: Udvidet kontrol, Maks.: Maksimumskontrol.

    For kontrollen angives type, niveau og omfang i henhold til afsnit 5, Kontrol af dokumentation. Specifikation af kontrolomfang angives i %-andel af dokumentationen, som skal kontrolleres, jf. afsnit 5, Kontrol af dokumentation.

    Kontrolplanen kan udvides med krav til kontrol af særlige forhold ved konstruktionen, som efter den bygværksprojekterendes vurdering kræver en særlig opmærksomhed; fx grænseflader, statisk virkemåde eller særlige laster.

    Dokumentation

    Krav til dokumentation af kontrollen angives, dvs. indhold og udformning af det tilknyttede B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit.

    Det angives, hvordan opfølgning på kontrollen dokumenteres.

    Hvis der er krav om dokumentation af proceskontrol, angives disse.

    Fortegnelse

    Kontrolplanen består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere svarende til følgende princip:

    • –B2.1.0 Statisk Kontrolplan projektering udarbejdet af bygningsejer (evt.).

    • –B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk udarbejdet af den bygværksprojekterende.

    • –B2.1.2.x Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit x udarbejdet af de afsnitsprojekterende.

    • –B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollant (evt.).

    I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolplaner, der eksisterer for projektering og dokumentation af bygværket.

  • 1. 1. 1. 3.3.3 Indhold af B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse

    B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse inddeles i:

    • –B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk, der overordnet foreskriver kontrollen af udførelsen af bygværket.

    • –B2.2.2 Statisk Kontrolplan udførelse arbejde, der foreskriver kontrollen for det enkelte arbejde.

    • –B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepart, der foreskriver tredjepartskontrollen af bygværket.

    B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den bygværksprojekterende. En første version udarbejdes ved start af projekteringen og denne holdes løbende og successivt revideret i forhold til de ændringer og tilføjelser, der fremkommer gennem projektet; se i øvrigt afsnit 5.3.3, Udvidet kontrol, og 5.5.4, Forløbet af kontrol. Første udgave af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk udarbejdes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Endelig version omfatter kontrolplan for som udført dokumentation og indgår i sin helhed i den statiske dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

    B2.2.2 Statisk Kontrolplan udførelse arbejde er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den udførende, bl.a. baseret på indholdet af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk.

    B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepart er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af tredjepartskontrollanten.

    B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse.

    Krav til kontrol af udførelsen beskrives overordnet, herunder krav til kontrol og dokumentation af kontrol under udførelse på fabrik og byggeplads. Kravene skal være i overensstemmelse med Anneks B5 til Eurocode 0, og omfatter almen kontrol og særlig kontrol, se afsnit 6.3, Kontrollens karakter. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer, der vedlægges som bilag.

    Hensigten med dokumentet er at give udførende et samlet overblik over de kontroller, der er knyttet til udførelsen af byggeriet.

    B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk vil altid indeholde følgende dele:

    • –Generelt

    • –Almene kontroller

    • –Særlige kontroller

    • –Dokumentation af kontrol

    • –Fortegnelser.

    B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk omfatter som minimum forhold som anført i tabel 12.

    Tabel 12. Indhold af B2.2. Statisk Kontrolplan udførelse.

    Del	Indhold
    1. Generelt	1.1 Beskrivelse af kontrolarbejdet 1.2 Kontroltyper 1. 3 Kontrolniveau 1.4 Kontrollanten 1. 5 Opfølgning
    2. Almene kontroller	2.1 Generelt 2.2 Udførelsesklasser 2.3 Kontrolafsnit
    3. Særlige kontroller	3.1 Generelt
    	3.2 Kontrolpunkter
    4. Dokumentation af kontrol	4.1 Krav til dokumentation
    	4.2 Dokumentation af almene kontroller 4.3 Dokumentation af særlige kontroller 4.4 Dokumentation af afvigelser og opfølgning 4.5 Kontrol af kontroldokumentation
    5. Fortegnelse	Bilag <liste>

    Kontrol af udførelse er yderligere behandlet i afsnit 6, Kontrol af udførelse.

    B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse vil have indhold, som angivet i det følgende.

    Generelt

    Kontrollen af udførelsen beskrives overordnet. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over, hvordan kontrollen håndteres. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5, Kvalitetsstyring, i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

    Der gives en generel beskrivelse af, hvordan kontrolarbejdet håndteres, herunder hvad der er speciel fokus på, fx væsentlige konstruktive løsninger og komplicerede grænseflader.

    Endvidere beskrives overordnet de anvendte kontroltyper og kontrolniveauer, krav til kontrollanter samt krav til opfølgning på kontroller.

    Almene kontroller

    I afsnittet angives en beskrivelse af de almene kontroller af udførelse, primært i form af reference til gældende udførelsesstandarder og tilhørende nationale annekser, se DS 1140 (Dansk Standard 2019b).

    Alle dele af konstruktionen henføres til udførelsesklasser, jf. Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2019a), for projektet.

    Alle dele af konstruktionen opdeles i kontrolafsnit, og disse angives, se DS 1140 (Dansk Standard 2019b).

    Særlige kontroller

    De særlige kontroller angives som specifikke særlige kontrolpunkter udvalgt som beskrevet i afsnit 6.6.2, Planlægning af særlig kontrol. En indledende tekst kan være nyttig for forståelse af hensigten med de udvalgte særlige kontrolpunkter.

    For hvert særligt kontrolpunkt foreskrives den nødvendige kontrol ved angivelse af:

    • –ID for kontrolpunktet, så kontrolpunktet kan identificeres unikt.

    • –Titel for kontrolpunktet, så kontrolpunktet kan omtales og genkendes.

    • –Emne for kontrollen, så hensigten med kontrollen er klarlagt.

    • –Konstruktionsdele, som skal kontrolleres, så de entydigt kan identificeres i bygværket.

    • –Grundlag, fx henvisning til en tegning eller beskrivelse, hvor udførelsen er angivet.

    • –Kontrolmetode, fx visuelt, ved måling eller prøveudtagning.

    • –Omfang af kontrollen, fx én gang, et antal gange i bestemt frekvens eller som stikprøve.

    • –Definerede krav; fx en dimension eller vægt. Krav skal være målbare og specifikke.

    • –Acceptkriterier for definerede krav; fx absolutte afvigelser eller numeriske tolerancer.

    • –Tidspunkt for kontrollen, så denne kan planlægges enten som engangsforeteelser eller ved gentagelse efter et planlagt mønster.

    • –Krav til dokumentation, så kontrollens resultat dokumenteres på genkendelig måde.

    • –Kontrollant, så det er klart, hvem der skal detailplanlægge, gennemføre og dokumentere kontrollen.

    • –Opfølgning på afvigelser, så det er klart hvem, der opretter eventuelle afvigelser.

    Kontrol af udførelse for særlige kontrolpunkter kan for det pågældende emne være systematisk og fuldt dækkende eller baseret på stikprøver, der kontrolleres til et vist niveau, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

    Kontrolplanens specifikation af særlige kontroller kan fx omfatte oplysninger som vist ved eksempler i tabel 13.

    Tabel 13. Eksempler på kontrolplanens oplysninger om særlige kontrolpunkter.

    

    Kontrol af udførelse vil i nogle tilfælde omfatte inspektion i konstruktioners midlertidige tilstande, hvor inspektion ikke er mulig i det færdige bygværk, fx ved at kritiske konstruktionsdele bliver skjult af andre konstruktionsdele. Dette skal klart fremgå af kontrolplanen.

    Punkterne overføres til de relevante udbudskontrolplaner, fx ved anvendelse af bips beskrivelsesværktøj (bips, 2012).

    Dokumentation af kontrol

    I kontrolplanen angives, hvordan kontrollen skal dokumenteres.

    Det angives, hvordan afvigelser skal dokumenteres gennem beskrivelser og illustrationer, fx ved angivelse af struktur og form for kontrolnotater, logbøger, byggemødereferater m.m. Desuden beskrives, hvordan konsekvenser af afvigelser skal håndteres, fx beslutning om konsekvenser, accept af afvigelsen eller indstilling af udførelsen, se i øvrigt afsnit 6.6.7, Gennemførelse af kontrol.

    Da den efterfølgende brug af dokumentationen kan være forskellig, angives hvordan kontroldokumentation håndteres, fx ved at dokumentationen for de almene kontroller navngives B3.2.2.x.1 Statisk Kontrolrapport udførelse arbejde X almene kontroller, mens dokumentationen for de særlige kontroller navngives B3.2.2.x.2 Statisk Kontrolrapport udførelse arbejde X særlige kontroller. Andre kontroller, fx bygningsejerens egne kontroller, indføres ligeledes med unik identifikation.

    Det beskrives, hvordan den almene kontrol arkiveres og eventuelt genfindes, samt eventuelt hvilke dele af denne dokumentation, der skal tilgå de projekterende og indgå i myndighedsdokumentation ved byggeriets afslutning.

    Det angives, hvordan kontroldokumentationen skal kontrolleres; fx ved egenkontrol, eller ved at projekterende kontrollerer kontroldokumentationen, se afsnit 6, Kontrol af udførelse.

    Fortegnelse

    Kontrolplanen består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere, svarende til følgende princip:

    • –B2.2.0 Statisk Kontrolplan udførelse udarbejdet af bygningsejer (evt.).

    • –B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk udarbejdet af den bygværksprojekterende.

    • –B2.2.2.x Statisk Kontrolplan udførelse arbejde for det X’te arbejde udarbejdet af den udførende; opdeles eventuelt under hensyntagen til almen kontrol, særlig kontrol etc.

    • –B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollanten (evt.).

    I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolplaner, der eksisterer for udførelse af bygværket.

• 1. 1. 3.4 Statisk kontrolrapport

  • 1. 1. 1. 3.4.1 Formål med B3. Statisk Kontrolrapport

    B3. Statisk Kontrolrapport har til formål at dokumentere kontrollen af den statiske dokumentation og den udførte konstruktion i henhold til bestemmelserne i B2. Statisk Kontrolplan og i overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemerne i de organisationer, der deltager i byggeprojektet.

    B3. Statisk Kontrolrapport inddeles i:

    • –B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af bygværket.

    • –B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse, som dokumenterer kontrollen af udførelsen af bygværket.

    Den bygværksprojekterende koordinerer og samler B3. Statisk Kontrolrapport, og samler op på, at der er fulgt op på afvigelser.

  • 1. 1. 1. 3.4.2 Indhold af B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering

    B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering kan inddeles i to dele:

    • –B3.1.1 Statisk Kontrolrapport projektering bygværk, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af bygværket i sin helhed. Kan bestå af flere dele, fx i forhold til A1., A2.1. m.m.

    • –B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit.

    • –B3.1.3 Statisk Kontrolrapport projektering tredjepart, som dokumenterer tredjepartskontrol.

    B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering skal opfylde kravene i B2.1 Statisk Kontrolplan projektering.

    B3.1 Statisk Kontrolrapport opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:

    • –Generelt

    • –Dokumentation af kontrol

    • –Opfølgning på afvigelser

    • –Fortegnelser.

    B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 14.

    Tabel 14. Indhold af B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering.

    Del	Indhold
    1. Generelt	1.1 Kontrolplan. 1.2 Organisation. 1.3 Kontroltyper og –niveauer.
    	1.4 Kontrolomfang. 1.5 Redegørelse for brug af assisterende kontrollanter. 1.6 Væsentlige afvigelser.
    2. Dokumentation af kontrol	<liste>
    3. Opfølgning på afvigelser	<liste>
    4. Fortegnelse	<liste>

    Indholdet af de enkelte punkter i tabel 14 beskrives i de efterfølgende afsnit.

    B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering vil være en samling af kontroldokumentationer fra en række aktører: bygværksprojekterende, afsnitsprojekterende og eventuelle tredjepartskontrollanter. Den bygværksprojekterende koordinerer og samler disse bidrag, så B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering udgør et hele. Den bygværksprojekterende følger op på afvigelser.

    Kontroldokumentation bilægges eventuelt supplerende kontroldokumentation, fx dokumentation af proceskontrol eller dokumentation af parallelberegninger.

    B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering udarbejdes som angivet i afsnit 5.5, Gennemførelse af kontrol, og opfølgning på afvigelser dokumenteres som beskrevet af afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.

    Generelt

    Herunder angives grundlaget for kontrollen, dvs. kontrolplanen der har dannet grundlaget. Hvis der har været afvigelser fra kontrolplanen med hensyn kontroltyper, kontrolniveauer og kontrolomfang angives dette. Organiseringen af kontrollen angives, dvs. kontrollant, og hvis der er anvendt assistance til kontrollen, redegøres for, hvordan kontrollen er håndteret. Endvidere angives de projekterende, som er de der har fulgt op på afvigelserne.

    Der gives en opsummering af de væsentligste afvigelser, så der kan fås et overblik over resultatet af kontrollen.

    Hvorvidt en afvigelse er væsentlig eller ej, beror på en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde af betydningen af afvigelsen for bygværkets sikkerhed og anvendelse.

    Dokumentation af kontrol

    Herunder er indeholdt selve kontrolkommentarerne. Dette kan være i form af et dokument med en tabel med kommentarerne til dokumentet eller konstruktionen, der kontrolleres. Til kommentarerne skal være knyttet en reference til de steder i dokumentet eller konstruktionen, der kommenteres.

    For dokumenter, der kontrolleres, kan dannes et kopi af dokumentet, hvori kommentarer direkte skrives de aktuelle steder enten ved håndskrift eller digitalt.

    Opfølgning på afvigelser

    Der skal følges op på alle afvigelser.

    Det angives hvordan, der er fulgt op på afvigelserne. Såfremt afvigelserne leder til ændringer i den statiske dokumentation, så behandles de af de projekterende som konstruktionsændringer enten ved revision af den statiske dokumentation eller ved brug af A4. Konstruktionsændringer, se afsnit 2.5, Konstruktionsændringer.

    Det er ikke kontrollantens opgave at følge op på afvigelser, men derimod den projekterendes opgave. Såfremt den projekterende ikke følger op, angiver kontrollanten i punktet, at der ikke er fulgt op på afvigelserne.

    Fortegnelse

    Kontrolrapporten består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere, svarende til følgende princip:

    • –B3.1.0 Statisk Kontrolrapport udarbejdet af bygningsejer (evt.).

    • –B3.1.1 Statisk Kontrolrapport projektering for hele bygværket udarbejdet af den bygværksprojekterende.

    • –B3.1.2.x Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit X udarbejdet af den afsnitsprojekterende.

    • –B3.1.3 Statisk Kontrolrapport projektering tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollant (evt.).

     

    I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolrapporter, der eksisterer for bygværket.

  • 1. 1. 1. 3.4.3 Indhold af B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse

    B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse skal opfylde kravene i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse og opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:

    • –Generelt

    • –Dokumentation af almen kontrol

    • –Dokumentation af særlige kontrol

    • –Opfølgning på afvigelser

    • –Fortegnelser.

    B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 15.

    Tabel 15. Indhold af B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse.

    Del	Indhold
    1. Generelt	1.1 Kontrolplan.
    	1.2 Organisering. 1.3 Redegørelse for brug af assisterende kontrollanter. 1.4 Væsentlige afvigelser.
    2. Dokumentation af almen kontrol	<liste>
    3. Dokumentation af særlige kontrol	<liste>
    4.Opfølgning på afvigelser	<liste>
    5. Fortegnelser	Bilag <liste>

    Indholdet af de enkelte punkter i tabel 15 beskrives i de efterfølgende afsnit.

    Generelt

    Herunder angives generelt, hvordan kontrollen er håndteret. Det angives, hvilken kontrolplan, der har ligget til grund for kontrollen, og denne bilægges B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse.

    Endvidere angives, hvordan kontrollen har været organiseret, herunder hvem der har kontrolleret, og hvem der har fuldt op på afvigelser, Såfremt der har været gjort brug af assisterende kontrollanter, redegøres for dette.

    Der gives et samlet overblik over de væsentligste afvigelser.

    Dokumentation af almen kontrol

    Den gennemførte almene kontrol beskrives og listes. For store dele af kontroldokumentationen kan henvises til bilag, som er arkiveret hos den udførende.

    Dokumentation af særlig kontrol

    Herunder dokumenteres de enkelte kontrolpunkter, idet der for hvert enkelt kontrolpunkt angives:

    • –ID og titel for kontrolpunktet svarende til, hvad der er anvendt i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, så kontrolpunktet kan identificeres unikt.

    • –Emne for kontrollen, så hensigten for kontrollen er klarlagt.

    • –Konstruktionsdele, som er kontrolleret, så de entydigt kan identificeres i bygværket.

    • –Grundlag, fx henvisning til en tegning eller beskrivelse.

    • –Kontrolmetode, der er anvendt.

    • –Angivelse af, hvad kontrollen har omfattet, fx kontrolniveau.

    • –Tidspunkt for kontrollen.

    • –Kontrolresultat i form af registrerede forhold.

    • –Angivelse af om registrerede forhold er i overensstemmelse med definerede krav med tilhørende acceptkriterier.

    • –Angivelse af væsentlige afvigelser.

    • –Opfølgning på afvigelser.

    Kontrollens resultat afhænger af kontrolmetoden og kan være bilagt billeddokumentation, måleskemaer eller prøvningsrapport. Kontroller kan med fordel dokumenteres skematisk eller i en database.

    Opfølgning på afvigelser

    Væsentlige afvigelser listes, og det anføres, hvori afvigelsen består. Der skal følges op på alle afvigelser. Hvorvidt en afvigelse er væsentlig eller ej, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af betydningen af afvigelsen for bygværkets sikkerhed og anvendelse.

    Hvor afvigelsen påvirker projekteringen, skal afvigelsen behandles af de projekterende, og der redegøres for opfølgende handlinger, fx korrigerende tiltag eller omgørelse af det udførte arbejde.

    Fortegnelse

    Kontrolrapporten består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere, svarende til følgende princip:

    • –B3.2.0 Statisk Kontrolrapport udførelse udarbejdet af bygningsejer (evt.).

    • –B3.2.1.x Statisk Kontrolrapport udførelse udarbejdet af projekterende(evt.).

    • –B3.2.2.x Statisk Kontrolrapport udførelse for arbejde X udarbejdet af den udførende.

    • –B3.2.3 Statisk Kontrolrapport tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollant (evt.).

    I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolrapporter, der eksisterer for bygværket.