• Denne SBi-anvisning knytter sig til Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a). Anvisningen omhandler dokumentation af de dele af projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af et bygværks bærende konstruktioner.

    Denne 3. udgave af SBi-anvisning 271 bygger videre på 2. udgaven (Aagaard & Feddersen, 2019) ved:

    • -Tilpasning til revideret nationalt Anneks B5 til Eurocode 0 om kontrol af udførelse (Dansk Standard, 2019a)

    • -Henvisninger til ny standard DS 1140 om almen kontrol af udførelse (Dansk Standard, 2019b)

    • -Mindre tilføjelser i afsnit 6.2, 6.4 og 6.6.

    • -Enkelte rettelser i øvrigt

     

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

    November 2019

    Ruut Peuhkuri

    Forskningschef

     

  • Denne SBi-anvisning knytter sig til Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a). Anvisningen omhandler dokumentation af de dele af projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af et bygværks bærende konstruktioner. Anvisningen bygger i sin 1. udgave videre på SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2016), men har gennemgået en generel revision og udvidelse.

    Denne 2. udgave af SBi-anvisning 271 bygger videre på 1. udgaven (Aagaard et al., 2018) ved blandt andet:

    • -Tilpasning til revideret Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 om kontrol af udførelse (Dansk Standard, 2019a).

    • -Udvidelser af kapitel 1 om dokumentation og organisation.

    • -Beskrivelse af indhold af geoteknisk projekteringsrapport.

    • -Revideret kapitel 6 om kontrol af udførelse.

    • -Indførelse af A5. Konstruktion som udført.

    • -Nye appendiks; blandt andet med:
      - Vejledende eksempler for indplacering af konstruktioner i konstruktionsklasser.
      - Paradigmer for kontrolplan for projektering og udførelse.

    Hele anvisningen er justeret som følge af ovenstående tilpasninger og tilføjelser.

    Anvisningen er udformet med henblik på bærende konstruktioner i bygværker, der er omfattet af bygningsreglementet; men anvisningen kan dog også bruges ved andre typer bygge- og anlægsprojekter, hvor der er et behov for at dokumentere sikkerheden og anvendelsen af de bærende konstruktioner. Anvisningen anvendes både ved nybyggeri og om- og tilbygninger.

    Erfaringer fra Anerkendelsesordningen for statikere (IDA, 2016) med hensyn til udformning af statisk dokumentation og anerkendte statikeres virke har indgået i udarbejdelse af anvisningen.

    Civilingeniør, ph.d. Niels-Jørgen Aagaard (DTU Byg) og Civilingeniør, ph.d. Bent Feddersen (Rambøll) har stået for manuskriptet. Seniorforsker Thomas Cornelius (SBi) har været redaktør og udarbejdet appendiks V. Civilingeniør Bernt Suikkanen (COWI) har udarbejdet appendiks IV.

    Arbejdet med anvisningen er fagligt støttet af en følgegruppe bestående af:

     

    • -Finn Bloch (Københavns Lufthavne)

    • -Kaare Flint (NCC)

    • -Tim Gudmand-Høyer (Rambøll)

    • -Gert Jespersen (NCC)

    • -Niels Mortensen (nmGEO)

    • -Carsten Munk Plum (ES-Consult)

    • -Ole Møller (Aarsleff)

    • -Henrik S. Nielsen (Norconsult)

    • -Lars A. Reimer (CRH Concrete)

    • -Bjarke Romby Nielsen (Taasinge Elementer)

    • -Mesut Ocak (Københavns Kommune)

    • -Niels Strange (N.Strange Byggeri&Regler)

    • -Bernt Suikkanen (COWI)

    • -Finn O. Sørensen (EKJ)

    • -Carsten Sørensen (COWI).

    Følgegruppens medlemmer takkes for konstruktive bidrag til anvisningens udarbejdelse.

    Anvisningen er udarbejdet med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

     

     

    Statens Byggeforskningsinstitut,

    Aalborg Universitet København

    februar 2019

    Ruut H. Peuhkuri

    Forskningschef

    • Formål

      Hensigten med anvisningen er at skabe et ensartet og konsistent grundlag for udformning og kontrol af den statiske dokumentation ved projektering og for udførelse af bygværkers bærende konstruktioner, som er i overensstemmelse med krav i Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

       

      Ensartethed fra projekt til projekt i opbygningen af den statiske dokumentation effektiviserer arbejdet med emnet og giver en lettere tilgang til dokumentationen. Det kan være en fordel ved fx:

      • Udarbejdelse og kontrol af konstruktionsgrundlag og statiske beregninger.

      • Indarbejdelse og kontrol af beregningsbidrag fra flere parter.

      • Sagsbehandling hos myndigheder.

      • Omprojektering under byggeriets udførelse.

      • Inspektion og vedligehold af de bærende konstruktioner.

      • Projektering af senere ombygninger, tilbygninger og renoveringer.

      Ud over at anvisningen kan bruges ved udarbejdelse og kontrol af den statiske dokumentation, kan den også anvendes ved fordeling af ydelser knyttet til den statiske dokumentation samt som støtte for læsere af den statiske dokumentation.

      Det er sigtet, at anvisningen kan anvendes som hjælp for:

      • Bygningsejere til at stille krav til opbygning, omfang og kontrol af projekterendes og udførendes statiske dokumentation.

      • Projekterende som grundlag for opbygning, omfang, kvalitet og kontrol af den statiske dokumentation.

      • Udførende som grundlag for udformning af dokumentation, herunder dokumentation af kontrol for statiske forhold.

      • Byggesagsbehandlere hos myndigheder for at overskue den statiske dokumentation.

      • Studerende og andre som en lærebog om statiske beregningers opbygning og indhold.

      Anvisningen skal således forstås som en hjælp til at opnå sikre og dokumenterede konstruktioner, og den kan på grund af byggeprojekters forskelligheder sjældent anvendes som en fuldstændig og udtømmende oversigt.

    • Baggrund

      I de senere årtier er der sket en række svigt af bygningskonstruktioner, som har rejst en generel debat om sikkerheden mod konstruktionssvigt i byggeriet. I den forbindelse er kvaliteten af den statiske dokumentation i byggeprojekter blevet kritiseret, og der har vist sig et behov for at skabe en fælles opfattelse af, hvad en statisk dokumentation skal indeholde, samt hvordan kvaliteten af den statiske dokumentation styres under planlægning, projektering og udførelse af et bygværk.

      Byggeriets organisering har i en række år gennemgået væsentlige forandringer, og der er opstået langt flere modeller for et byggeprojekts organisering, end der tidligere har været kendt. Som følge heraf er forventningerne til hvem, der gør hvad, blevet mere sammensatte, da detailprojekteringen ofte er fordelt på mange parter; herunder producenter og udførende.

      Desuden har anvendelsen af IKT-systemer (Informations- og Kommunikationsteknologi) til støtte for statiske beregninger åbnet for en betydelig større kompleksitet i konstruktionerne og vanskeliggjort kontrol af beregningers rigtighed. Det skyldes, at IKT-systemernes resultatform og udskrifter er defineret af programudbydere, der ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til bygningsprojektering og byggeregler og heller ikke kender byggeprocessens faser; herunder myndighedernes krav til dokumentation m.m.

      I byggeindustrien, hos enkeltvirksomheder og i byggeriet som helhed er der kvalitetsstyringssystemer og ordninger, som sigter på at styrke kvaliteten af projektering og udførelse samt dokumentation af bærende konstruktioner. Men disse systemer og ordninger er forskellige i struktur og indhold, og kendskabet kan være noget ujævnt blandt byggeriets parter.

      Der er generelt relativt sparsom forskningsbaseret viden om udformning og kvalitet af byggeteknisk dokumentation, men undersøgelser indikerer dog, at dårlig kvalitet af dokumentation er en væsentlig årsag til ringe produktivitet i byggeriet, fx ved at lede til forsinkelser, omarbejde og svigt, som senere leder til skader; se (Tilley et al., 1999). I takt med industrialisering af byggeriet er der opstået interesse for at forstå de processer, hvorigennem byggeleverancer dokumenteres, se fx (Roy et al., 2005).

      En gennemgang af den statiske dokumentation for 250 byggesager i perioden 2008-2010 har endvidere vist, at selv om der i en vis udstrækning forelå dokumentation for hovedparten af de undersøgte byggerier, er der langt til, at alle byggeriers bærende konstruktioner er veldokumenterede (de Place Hansen & Aagaard, 2013).

      Samlet har disse forandringer ledt til behovet for en anvisning i, hvordan dokumentationen af konstruktioners statiske virkemåde og ydeevne struktureres, organiseres og gennemføres. Dette behov for et fælles sprog på området udmøntedes i en konkret skabelon for udarbejdelsen af statisk dokumentation, som udkom i en første udgave af SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2009).

      2. udgave af SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner, udmønter reglerne i Bygningsreglement 2018 (BR18), idet den bygger videre på 1. udgaven af SBi-anvisning 271 (Aagaard et al., 2018), og bidrager derved til at afstemme forventninger til kravopfyldelse, lette arbejdet med den statiske dokumentation og videreudvikle byggeriets produktivitet.

    • Udvikling af statisk dokumentation

      I 1700-, 1800- og 1900-tallet fik man i takt med naturvidenskabens og teknikkens udvikling en stadig bedre forståelse for konstruktioners virkemåde og bedre statiske modeller for bestemmelse af konstruktioners bæreevne. Dermed udvikledes også muligheden for på systematisk vis at planlægge og designe et bygværk med en ønsket sikkerhed for en planlagt anvendelse. I dag er der mange velafprøvede muligheder og metoder for at dokumentere ydeevnen for et bygværk før udførelse.

      Udviklingen af byggeriets dokumentation af sikkerhedsmæssige forhold har været domineret af bygningsmyndigheders krav til dokumentation som grundlag for tilladelser til et byggeri. Kun i mindre omfang har byggeriets parter af egen drift dokumenteret konstruktiv ydeevne på områder, hvor byggeregler ikke var eller er dækkende.

      I 1961 indførte Boligministeriet Danmarks første bygningsreglement, Bygningsreglement for købstæderne og landet (Boligministeriet, 1961). Indtil da var danske byggeregler og dokumentationskrav formuleret og håndhævet lokalt i de enkelte kommuner. København og Frederiksberg havde stadig i en periode særlige vilkår. Dette første bygningsreglement var meget detaljeret i kravene til konstruktioner og indeholdt mange beskrivelser af detailløsninger. Trenden i de efterfølgende bygningsreglementer i 1966, 1972, 1977, 1982, 1985, 1995, 1998, 2008, 2010, 2015 og senest 2018 er en fortsat udvikling mod færre detaljerede krav og flere funktionskrav, og i takt hermed er det danske normsystem på konstruktionsområdet udviklet med tilsvarende flere detaljer.

      Det hedder i bygningsreglementet fra 1961, at '(…) hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles' skal '(…) - udover at være undergivet reglementets øvrige bestemmelser – opføres i overensstemmelse med de krav, som bygningsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra sikkerhedsmæssige, brandmæssige og sundhedsmæssige hensyn (…)'. Videre siges det for denne type byggerier, at 'Bygningsmyndigheden kan forlange enhver oplysning, der er nødvendig til en alsidig bedømmelse af et sådant byggeprojekt'. Der var altså tale om en betydelig grad af skøn og vurdering. Bestemmelsen om, at bygningsmyndigheden kan forlange enhver nødvendig oplysning, er i øvrigt fulgt med op i efterfølgende bygningsreglementer.

      Danske konstruktionsnormer er godt 100 år gamle. Dansk Ingeniørforenings første normlignende skrift er Betænkning om de her i landet gangbare jernsorter fra 1893, men den første egentlige danske norm anses for at være Almindelige Betingelser for Arbejder og leverancer fra 1902 (Jensen, 1992). Derefter fulgte hurtigt Normer for Jærnbetonkonstruktioner i 1908 (Dansk Ingeniørforening, 1908) og Normer for Beregning af Husbygningskonstruktioner i 1916 (Dansk Ingeniørforening, 1916), som indeholder de første egentlige normer for laster og forskrifter for dokumentation af en konstruktions bæreevne. Indtil da var ingeniørarbejde hovedsageligt baseret på lærebøger, eget kendskab til materialer samt udveksling af viden med kollegaer gennem faglige netværk og tidsskrifter.

      Mange generationer af normer senere er konstruktionsnormer i dag et europæisk anliggende. Det første sæt europæiske konstruktionsnormer, Eurocodes, trådte i kraft i Danmark i 2009, og hertil knytter sig:

      • Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for konstruktioner

      • Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner

      • Eurocode 2: Betonkonstruktioner

      • Eurocode 3: Stålkonstruktioner

      • Eurocode 4: Kompositkonstruktioner

      • Eurocode 5: Trækonstruktioner

      • Eurocode 6: Murværkskonstruktioner

      • Eurocode 7: Geoteknik

      • Eurocode 8: Konstruktioner i seismiske områder

      • Eurocode 9: Aluminiumskonstruktioner.

      Hver Eurocode består af en række separate dele, ligesom der knytter sig et nationalt anneks til hver Eurocode med angivelser af nationale værdier for specifikke parametre samt supplerende nationale regler. Anvendelse af Eurocodes i Danmark kræver, at de nationale annekser anvendes i sammenhæng med Eurocodes. For en komplet liste over gældende Eurocodes se www.eurocodes.dk.

      Statisk dokumentation baseres således i dag på et sæt af fælleseuropæiske konstruktionsnormer.

      I 1958 etablerer Dansk Ingeniørforening, Ingeniør-Sammenslutningen og Boligministeriet på forsøgsbasis Anerkendelsesordningen for statikere, som i 1968 gøres permanent (Boligministeriet, 1968). I vedtægterne nævnes, hvad et projekt som minimum skal indeholde for at danne grundlag for en statikeranerkendelse. Her ses for første gang et autoritativt bud på, hvad en statisk dokumentation bør omfatte. Disse vedtægter er indarbejdet i Bygningsreglement 1995 (BR95) (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995).

      I 2004 udgives Redegørelse for den statiske dokumentation (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004) som Bilag 6 til Bygningsreglement 1995 (BR95) (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995), der er en vejledning til kommunalbestyrelser og projekterende. Dette bilag udkom i en revideret udgave som Bilag 4 i forbindelse med udgivelsen af Bygningsreglement 2008 (BR08) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008). Bilaget blev revideret med tillæg til Bygningsreglement 2010 (BR10) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) og er uforandret videreført i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik- og Byggestyrelsen, 2015).

      I januar 2018 trådte Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) i kraft og heri indførtes regler for dokumentation af et bygværks bærende konstruktioner. Formålet med dokumentationen er beskrevet, og der er stillet krav til dokumentationens struktur, indhold, udarbejdelse og kontrol såvel under projektering som under udførelse. Samtidig med disse regler er der indført en certificeringsordning i medfør af certificeringsbekendtgørelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017b), som specificerer ansvar og opgaver for certificerede statikere ved udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation. Denne certificeringsordning træder efter en overgangsperiode i stedet for anerkendelsesordningen for statikere (IDA, 2016).

      I takt med udviklingen af byggereglerne er det danske normsystem udviklet med flere bestemmelser knyttet til projekteringen og udførelsen. I nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2013a) indgår overordnede krav til kvalitetsstyring og kontrol af projektering (Anneks B4). I 2018 iværksættes for første gang krav til kvalitetsstyring og kontrol af udførelse (Anneks B5) (Dansk Standard. 2018b).

      Med 1. udgaven af denne anvisning indførtes i 2018 plads for dokumentation af ´konstruktion som udført´ i den statiske dokumentation i erkendelse af, at denne i mange tilfælde afviger fra den del af den statiske dokumentation, der efterviser ydeevne.

      Forståelsen af hvad statisk dokumentation består af, samt hvordan den udarbejdes og kontrolleres, er således øget markant gennem de seneste årtier. I samme periode er krav til dens indhold, dækning og kvalitet øget i takt med udvikling af byggeriet.

    • Anvisningens brug

      • Anvendelsesområde

        Denne anvisning knytter sig til bestemmelser om dokumentation af bærende konstruktioners sikkerhed og anvendelse i henhold til Bygningsreglement 2018 (BR18) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og dækker alle byggerier, hvortil der knytter sig krav om en myndighedsbehandling. Hyppigst vil dette omfatte almindelige nybyggerier eller ombygninger til ophold eller trafik for mennesker, dyr eller materialer; fx boliger, erhverv, kultur, industri m.m. Anvisningen er dog udarbejdet med tanke på også at kunne anvendes ved anlægsbyggerier inden for transport, forsyning, infrastruktur m.m. Særlige forhold knyttet til de specifikke sektorers regler og traditioner er ikke omfattet af anvisningen.

        Et byggeprojekt styres ved juridiske aftaler mellem bygningsejeren og byggeprojektets aktører. Den måde, som aktørerne relaterer sig til bygningsejeren og hinanden på, varierer fra byggesag til byggesag. Eksempelvis kan de projekterende og de udførende have selvstændige og af hinanden uafhængige aftaler med bygningsejeren; eller de projekterende kan være knyttet med en aftale til de udførende. Denne anvisning er tilstræbt udarbejdet uafhængig af de juridiske aftaler mellem byggeprojektets aktører.

        Før et bygværks udførelse skal mange forskellige bygningsdele projekteres for at opfylde bygværkets funktion. Dette har historisk afledt en række traditionelt adskilte håndværksfag i udførelsen, fx kloak, jord, beton, stål, murer, tømrer, blikkenslager. På samme måde er projekteringen opdelt i adskilte fagområder, fx konstruktioner, vvs, ventilation og el, som alle bidrager til bygværkets specifikation. Denne anvisning omhandler alene de bidrag til projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af bygværkets bærende konstruktioner.

      • Læsevejledning

        Anvisningen kan læses fra start til slut og introducerer begreber og deres anvendelse i en fortløbende rækkefølge, hvor der bygges videre på tidligere definerede begreber. Som sådan er anvisningen en sammenhængende tekst.

        Anvisningen kan også anvendes til opslag af forhold, som har særlig interesse for en projekterende, en udførende eller en byggesagsbehandler. En række emner er behandlet, så indholdet kan anvendes som grundlag for planlægning, gennemførelse og dokumentation af projektering og udførelse.

        I de senere års systematisering og digitalisering af projektering af byggeri i Danmark er indført begrebet 'bygningsdel' om et hvert fysisk objekt, der indgår i bygværket. I denne anvisningstekst er valgt en konsekvent brug af vendingen konstruktionsdel som synonym for bærende bygningsdel, fordi anvisningen alene fokuserer på de bygningsdele, der indgår i de bærende konstruktioner, og ikke vedrører bygningsdele som sådan.

        Anvisningen anvender en række begreber, der undervejs i teksten er defineret og beskrevet første gang, de anvendes. De væsentligste begreber er listet alfabetisk i ordlisten i Appendiks I. Terminologi.

        Det forudsættes, at læseren er bekendt med standarder, som der refereres til i Bygningsreglement 2018, herunder Eurocodes.

        I anvisningen er anvendt begrebet ’skal’ om forhold, der anses for ufravigelige, og som almindeligvis skal efterkommes for at være i overensstemmelse med standarder eller intentionerne bag disse. Sådanne forhold betragtes som krav. Tilsvarende er anvendt begreberne ’bør’ eller ’kan’ om forhold, der er almindelig praksis og anses for god skik, men som i det aktuelle tilfælde ikke nødvendigvis skal efterkommes. Sådanne forhold betragtes som vejledende.

        I anvisningen anvendes terminologien ’CC3+’ om konstruktioner i høj konsekvensklasse (CC3), der er omfattet af Anneks B4, pkt. 4, i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2019a), hvor konsekvenserne af svigt er særlig alvorlige, se også DS/INF 1990 (Dansk Standard 2018a).

        Anvisningen er et opslagsværk, og tabel 1 angiver nogle af de spørgsmål, som anvisningen giver svar på.

        Tabel 1. Læsevejledning.

        Emne

        Afsnit

        Hvordan fastlægges konstruktionsklassen?

        1.2.5 Konstruktionsklasser

        1.2.8 Indplacering i konstruktionsklasser

        Hvad er `konstruktion som udført`?

        1.4.5 Som udført dokumentation

        2.6 Konstruktion som udført

        Hvem sikrer, at den statiske dokumentation hænger sammen?

        1.5.2 Bygværksprojekterende

        Hvad er den bygværksprojekterendes opgaver?

        1.5.2 Bygværksprojekterende

        Hvad er den afsnitsprojekterendes opgaver?

        1.5.3 Afsnitsprojekterende

        Hvordan sikres sammenhæng fra mange projekterende, fx rådgivere og leverandører?

        1.5 Organisering

        Hvordan skal den statiske dokumentation opbygges?

        1.3 Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse

        Hvor meget dokumentation er nødvendig?

        1.3.5 Omfang af statisk dokumentation

        Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?

        1.4.1 Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?

        Hvad vil det sige at eftervise en konstruktionsdel?

        2.3 Statiske beregninger

        Hvad skal med i den statiske dokumentation?

        2 Konstruktionsdokumentation og
        3 Projektdokumentation

        Hvad er forskellen på at udarbejde, kontrollere og godkende en dokumentation?

        4.3.2 Udarbejde, kontrollere og godkende

        Skal dokumentationen vedrøre projektet eller
        den udførte konstruktion?

        1.4.5 Som udført dokumentation
        3.4 Statisk kontrolrapport
        4.4.7 Aflevering af digital dokumentation,

        5.5.1 Kontrollens genstand (dokumentation)

        6.2 Kontrollens genstand (konstruktion)

        Hvordan kan digitale modeller indgå i dokumentationen?

        4.4 Digitale beregningsværktøjer og modeller

        Hvad forstås ved tredjepartskontrol?

        5.2.4, Tredjepartskontrol

        Hvor meget skal kontrolleres?

        5.3, Kontrolniveauer

        Hvordan kontrolleres digitale modeller?

        5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger

        Hvor meget skal kontrol dokumenteres?

        5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol

        Hvad er den udførendes opgaver?

        6.3.1, Almen kontrol

        6.4.1, Hvem udfører kontrol af udførelse?

        Hvad forstås ved kontrol af udførelse?

        6.1, Formål med kontrol af udførelse

        6.2, Kontrollens genstand

        Hvilken dokumentation er tilstrækkelig i konstruktionsklasse 1?

        7, Dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 1

    • Sammenfatning

      Anvisningen gennemgår opbygningen af den statiske dokumentation i en byggesag og beskriver i detaljer en struktur for indholdet og kontrollen af de enkelte dele af den statiske dokumentation. Der skelnes mellem den statiske dokumentation af den fysiske konstruktion og dokumentation af projektering og udførelse.

      Desuden beskrives organiseringen af projekteringen. Opgaverne med de enkelte dele af den statiske dokumentation beskrives såvel for den bygværksprojekterende, de projekterende af de enkelte konstruktionsafsnit som for de udførende. Herunder er der i anvisningen gjort rede for planlægning, gennemførelse og dokumentation af kontrol af den statiske dokumentation samt udførelsen.

      Anvisningen giver desuden en række oversigter og råd om håndtering af den statiske dokumentation, blandt andet hvordan de enkelte dele administreres, dokumenteres, identificeres og udformes. Specielt redegøres for en hensigtsmæssig håndtering af de digitale dele af den statiske dokumentation, og hvordan disse dele indarbejdes i den statiske dokumentation.

      Endelig redegøres for, hvordan den statiske dokumentation kan indgå i myndigheders byggesagsbehandling og udstedelse af tilladelser.

        1. 1.1 Byggeprojekt

            1. 1.1.1 Byggeprojektets aktører

        Et byggeprojekt omfatter arbejdet med løsningen af en byggeopgave fra idé til bygværket er udført. Et byggeprojekt kan fx omfatte et nyt bygværk eller renovering/ombygning af et eksisterende bygværk eller dele heraf. Bag gennemførelsen af et byggeprojekt står et kompliceret netværk af aktører, faglige discipliner, aftaler og faser, der er forskellige fra byggeprojekt til byggeprojekt.

        Til et byggeprojekt er der knyttet en række aktører med hver deres roller. Disse aktører grupperes i, se figur 1:

        • Bygningsejer, som ejer det påtænkte bygværk eller bygværket, og som bestiller byggeprojektet.

        • Byggeledelse, som er bygningsejerens repræsentant i udførelsesfasen.

        • Projekterende, som planlægger, designer og dokumenterer forud for udførelsen samt udarbejder en del af udførelsesgrundlaget, fx arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører og producenter.

        • Udførende, som forestår opførelsen af bygværket og udarbejder en del af udførelsesgrundlaget, fx entreprenører, håndværkere, leverandører og producenter.

        • Bygningsmyndighed, som er den lokale myndighed, der udformer de specifikke rammer for bygværket samt giver bygge- og ibrugtagningstilladelse, jf. Bygningsreglementet 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        Bygningsejeren kan være repræsenteret under både projektering og udførelse af en bygherrerådgiver.

        Aktører kan varetage flere roller, fx både projektering og udførelse. En producent, der medleverer dokumentation for sine byggevarer, fungerer i det tilfælde også som projekterende. Et eksempel på klassifikation af byggeprocessen og dens aktører findes i bips-publikation A104, Dokumenthåndtering (bips, 2015b).

        I henhold til Bygningsreglement 2018 skal ansøgning om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse for konstruktioner henført til konstruktionsklasse 2-4 vedlægges en erklæring fra en statiker, som er certificeret i henhold til certificeringsbekendtgørelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 2017b). Den certificerede statikers virke er beskrevet i bygningsreglementet (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 2017a). Den certificerede statiker kan virke som projekterende eller som kontrollant. Ved konstruktioner i konstruktionsklasse 4 skal derudover vedlægges en erklæring fra en certificeret statiker, der fungerer som tredjepartskontrollant.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 1 med 5 aktører-01.jpg

        Figur 1. Typer af aktører i et byggeprojekt.

            1. 1.1.2 Byggeprojektets dokumenter

        Til et byggeprojekt er knyttet en række dokumenter, der normalt inddeles i følgende overlappende hovedgrupper:

        • Statisk dokumentation

        • Udførelsesgrundlag

        • Dokumentation af konstruktion som udført

        • Myndighedsdokumentation.

        Statisk dokumentation

        Statisk dokumentation dokumenterer de bærende konstruktioners ydeevne samt projekteringen og udførelsen af disse. For et bygværk udarbejdes én og kun én statisk dokumentation, og en statisk dokumentation dækker ét og kun ét bygværk. Statisk dokumentation omfatter: A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation, som nærmere beskrevet i efterfølgende afsnit 1.3, Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse.

        Udførelsesgrundlag

        Udførelsesgrundlag specificerer kravene til udførelsen og omfatter blandt andet byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, bygningsmodeller, tegninger, mængdefortegnelser, tidsplaner, plan for sikkerhed og sundhed, arbejdstegninger og -instrukser. Et eksempel på beskrivelse af indholdet i byggesagsbeskrivelse, plan for sikkerhed og sundhed og arbejdsbeskrivelser findes i bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips, 2008a). Dele af udførelsesgrundlaget indgår i den statiske dokumentation.

        Dokumentation af konstruktion som udført

        Dokumentation af konstruktion som udført dokumenterer den udførte konstruktion. Dokumentation af konstruktion som udført indeholder dele af udførelsesgrundlaget; fx tegninger, og dokumentationen for anvendte materialer og produkter samt udførelsen. Dokumentation af konstruktion som udført indgår i den statiske dokumentation som A5. Konstruktion som udført.

        Myndighedsdokumentationen

        Myndighedsdokumentationen er de dokumenter, der tilgår bygningsmyndigheden. Myndighedsdokumentationen omfatter de væsentligste dele af den statiske dokumentation, en starterklæring fra certificeret statiker for ansøgning om byggetilladelse samt en sluterklæring fra certificeret statiker for søgning om ibrugtagningstilladelse. Myndighedsdokumentationens omfang kan variere alt efter krav til det enkelte bygværk, fx fordres ikke start- og sluterklæringer for bygværker henført til konstruktionsklasse 1.

        Myndighedsdokumentationen omfatter alle dele af den statiske dokumentation, idet dog dele af kontrolrapporter for almen kontrol af udførelse ikke indgår i myndighedsdokumentationen.

        Figur 2 illustrerer relationen mellem aktører og dokumentgrupper.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 02-01.jpg

        Figur 2. Aktører og dokumenter.

            1. 1.1.3 Den statiske dokumentations aktører

        Den statiske dokumentation udarbejdes af de aktører, der forestår projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner, se afsnit 1.1.1, Byggeprojektets aktører.

        På et byggeprojekt vil der normalt være flere aktører, der medvirker til den statiske dokumentation. Disse aktører er ikke nødvendigvis direkte knyttet sammen ved aftaler og kontrakter, fx kan en del af projekteringen udføres af en rådgivende ingeniør, hvis kontrakt er med bygningsejeren, mens andre dele af projekteringen udføres af leverandører, der har kontrakt med en entreprenør, der igen på sin side har en kontrakt med bygningsejeren.

        Den statiske dokumentation omfatter bidrag fra alle de aktører, der projekterer og udfører de bærende konstruktioner. Mange aktører bidrager således til den statiske dokumentation, se figur 1 og figur 3.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Anv271-nye figurer\Anv271-fig03.jpg

        Figur 3. Den statiske dokumentation opbygges successivt under bygværkets planlægning og udførelse. Under udførelsen sker ofte en fortsat projektering og/eller omprojektering, ligesom der tilgår bidrag til den statiske dokumentation fra fx projekterende leverandører. Dele af den statiske dokumentation, der er udarbejdet under bygværkets planlægning, vil blive erstattet af dokumentation, der er udarbejdet under bygværkets udførelse. Endvidere kommer der bidrag til den statiske dokumentation for konstruktionen som udført og den udførte kontrol af udførelsen samt konsekvenser heraf.

        1. 1.2 Konstruktioner

            1. 1.2.1 Bygværk

        Et bygværk er en uafhængig del af det byggede miljø med en karakteristisk rumlig struktur, der understøtter mindst én funktion eller brugeraktivitet. Bygværket er statisk uafhængigt af andre bygværker.

        Princip for inddeling i bygværker

        Ved opdeling i bygværker gælder, at der for et bygværk må være én og kun én bygværksprojekterende, se afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende.

        For et bygværk udarbejdes én og kun én statisk dokumentation, og en statisk dokumentation dækker ét og kun ét bygværk.

        En bygning kan opdeles i flere bygværker, hvis disse er statisk uafhængige af hinanden.

        Eksempel 1 på inddeling i bygværker: Bebyggelse med uafhængige bygninger

        En bebyggelse består af en række selvstændigt beliggende bygninger, se figur 4.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 04 _1.2.1.jpg

        Figur 4. Bebyggelse bestående af uafhængige bygninger.

        Der er to mulige inddelinger i bygværker:

        1. 1. Alle bygninger opfattes som dele af samme bygværk.
          Bygningerne har samme ejer, og der udarbejdes én statisk dokumentation af én bygværksprojekterende for hele bebyggelsen.

        2. 2. Bygningerne inddeles i to eller flere separate grupper af bygninger, som udgør bygværker.
          Bygværkerne kan have forskellig ejer, og der udarbejdes separate, statiske dokumentationer med hver sin bygværksprojekterende – som dog kan være samme aktør.

        Eksempel 2 på inddeling i bygværker: Bygning med ovenstående bygning

        En bebyggelse består af en bygning B1 i to etager til parkering. Oven på B1 opføres en anden bygning B2 i otte etager til boliger og kontorer, se figur 5.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 05_1.2.1.jpg

        Figur 5. Bygning med ovenstående bygning.

        Der er to mulige inddelinger i bygværker:

        • Begge bygninger opfattes som dele af samme bygværk.
          Bygningerne har samme ejer, og der udarbejdes én statisk dokumentation af én bygværksprojekterende.

        • Bygningerne opfattes som to separate, statisk uafhængige bygværker.
          Bygningerne kan have forskellig ejer, og der udarbejdes to separate statiske dokumentationer af hver sin bygværksprojekterende.

        Bygværkerne i tilfælde 2 er statisk uafhængige af hinanden, og for B1 er reaktioner fra B2 at betragte som ydre laster og kollaps af B2 som en ulykkeslast. For B2 fungerer B1 som en understøtning, og dokumentation af dettes styrke og stivhed indgår i den statiske dokumentation for B2, herunder dokumentation for at laster på B2 gennem B1 kan ledes helt til jord i overensstemmelse med krav hertil. Der kan eventuelt refereres til den statiske dokumentation for B1 med angivelse af, hvordan krav er opfyldt.

        Grænseflader og statisk uafhængighed mellem bygværker i tilfælde 2 skal ofres en særlig opmærksomhed, se afsnit 1.5.2 vedrørende de bygværksprojekterendes opgaver. Redegørelse for, hvordan opgaven er håndteret, indgår som et selvstændigt afsnit i kapitlet om projektering i hver af de to statiske dokumentationers B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk.

        Større eksisterende bygninger kan have flere bygningsejere, fx etageejendomme med flere ejerlejligheder. Ved ombygning, renovering eller tilbygning af sådanne eksisterende bygninger defineres bygværket af de dele af bygningen, som berøres af byggearbejderne, og kan således omfatte flere formelle bygningsejere.

            1. 1.2.2 Konstruktionsafsnit

        Et bygværk opdeles i et antal konstruktionsafsnit, som er veldefinerede og afgrænsede dele af bygværket.

        Princip for inddeling i konstruktionsafsnit

        Et konstruktionsafsnit kan være en hvilken som helst veldefineret afgrænset del af bygværket, fx hele bygværket, et etagedæk, en specifik konstruktionsdel eller i yderste tilfælde en specifik samlingsdel, fx en dorn.

        Opdelingen af bygværket i konstruktionsafsnit skal som minimum gøres, så den følger organiseringen af de projekterende. Desuden kan den følge byggeprojektets organisering og de geometriske, materialemæssige, funktionsmæssige eller konstruktionsmæssige skift i byggeriet, fx separate konstruktionsafsnit for fundamenter, vægkonstruktion af betonelementer, træspær, glasfacade, dækkonstruktioner, murstensvæg, stålbjælker i dækkonstruktion m.m.

        Ved opdeling i konstruktionsafsnit gælder, at der for et konstruktionsafsnit må være én og kun én aktør, der forestår projekteringen af det pågældende konstruktionsafsnit, se afsnit 1.5.3, Afsnitsprojekterende.

        En aktør kan projektere flere konstruktionsafsnit.

        Et konstruktionsafsnit henføres til én konstruktionsklasse og én konsekvensklasse.

        Billede 45

        Figur 6. Bygværk inddelt i konstruktionsafsnit, fx efter aktører, materialer eller funktion i bygværket.

        Hvis hele projekteringen udføres af én aktør, er det principielt ikke nødvendigt at opdele bygværket i konstruktionsafsnit, se eksempel i figur 7. For større bygværker kan det dog også i dette tilfælde være fornuftigt og hensigtsmæssigt for at øge overskueligheden, fx i forhold til opbygningen af den del af den statiske dokumentation, der rummer dokumentationen af konstruktionsafsnittene.

        Alle konstruktionsafsnit gives en unik identifikation efter et udvalgt klassifikationssystem, fx efter SfB (Byggecentrum, 1988), DBK (bips, 2011e) eller CCS Identifikation (bips, 2015a).

        Eksempler på inddeling i konstruktionsafsnit

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 07_1.2.2 Selvstendigt konstruktions afsnit_1.2.2 Selvstendigt konstruktions afsnit.jpg

        Figur 7. Opdeling af bebyggelse i bygværker, som hver især er et konstruktionsafsnit.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 08 1.2.2 Bygnings del konstr afsnit_1.2.2 Bygnings del konstr afsnit_1.2.2 Bygnings del konstr afsnit.jpg

        Figur 8. Opdeling af facadekonstruktion i konstruktionsafsnit.

            1. 1.2.3 Grænseflader

        Grænseflader er de områder, hvor konstruktionsafsnit fysisk møder hinanden. Eksempler på grænseflader er vist i figur 9.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 09-01.jpg

        Figur 9. Eksempler på grænseflader mellem konstruktionsafsnit.

        Når et konstruktionsafsnit videreføres for projektering af en afsnitsprojekterende, skal grænseflader i forhold til andre konstruktionsafsnit være klart definerede og beskrevne, så der foreligger et dækkende, entydigt og konsistent grundlag for projektering af de enkelte konstruktionsafsnit. Desuden defineres grænseflader i forhold til andre dele af bygværket, som ikke er en del af de bærende konstruktioner, fx vinduer, døre og installationer.

        Typiske emner, der er tæt knyttede til grænseflader, er belastninger, samlingsdetaljer og tolerancer. For alle grænseflader angives laster, udformning, funktionskrav m.m., eksempelvis i form af principper for samling og krav til eftergivelighed. Informationerne gives på en sådan form, at der foreligger et entydigt grundlag for projektering af både konstruktionsafsnittet og dets grænseflader. Defineres fx et etagedæk som et konstruktionsafsnit, omfatter grænsefladerne alle de lokaliteter, hvor etagedækket støder op til andre konstruktionsafsnit, fx facader, vægge, søjler og elevator- og trappeskakte.

        Grænseflader kan være integreret i konstruktionen, hvor konstruktionsafsnittene skal virke sammen. I eksemplet i figur 10 mødes fire konstruktionsafsnit i en samlingsdetalje. En blandt flere grænseflader i denne samlingsdetalje: Huldæk projekteres af fx en leverandør, og det er leverandøren, der fastlægger reaktionerne, der virker som last på en kompositbjælke, som projekteres af fx en anden leverandør. Huldæksleverandøren forudsætter her et vederlag, der modsvares af den excentricitet, som kompositbjælke-leverandøren dimensionerer bundflangen for. Det skal i grænsefladen sikres, at den statisk fungerer som en helhed ved, at reaktioner for huldæk er sammenfaldende med last på stålbjælken. Det er den bygværkprojekterende, der koordinerer og kontrollerer grænsefladen, jf. 1.5.2, Bygværksprojekterende.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 10_1.jpg

        Figur 10. Eksempel på fire konstruktionsafsnit, der mødes i konstruktionen: Konstruktionsafsnit 1: Huldæk, fx projekteret af leverandør, Konstruktionsafsnit 2: Kompositbjælke fx projekteret af leverandør, Konstruktionsafsnit 3: Pladsstøbt dækkonstruktion fx projekteret af rådgiver og Konstruktionsafsnit 4: Fugearmering fx projekteret af rådgiver.

            1. 1.2.4 Konstruktionsdele

        Et konstruktionsafsnit omfatter en eller flere konstruktionsdele. En konstruktionsdel er en bygningsdel, der har en funktion i de bærende konstruktioner, se eksempel på beskrivelse af bygningsdele på www.cunecoclassification.dk.

        Alle enkeltstående dele af konstruktionsdele kan opfattes som konstruktionsdele. Samlings- og forbindelsesmidler betragtes derfor også som konstruktionsdele, fx konstruktionsfuger, mekaniske samlinger, bolte, søm og beslag.

        Der kan ikke gives en entydig definition af en konstruktionsdel, da det afhænger af, hvor i byggeprocessen der fokuseres; fx kan et gitterspær opfattes som en konstruktionsdel, da det ofte ankommer færdiggjort til byggepladsen og indbygges som én del. Samtidig kan de dele, der indgår i gitterspæret, fx stænger, spærfod, samlingsbeslag m.m., også opfattes som selvstændige konstruktionsdele, jf. figur 11.

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg - Illustrationer\Anv223-2.udg-fig06-NY.png

        Figur 11. Et gitterspær er en konstruktionsdel, der består af konstruktionsdelene: 1. Spærfod, 2. Forankringselement, 3. Spærhoved, 4. Diagonale tænger og 5. Samlingsbeslag. Øvrige dele af taget, fx lægter, tagdækning og vindafstivning, indgår i andre konstruktionsafsnit eller udgør selvstændige konstruktionsafsnit.

        En konstruktionsdel kan være et præfabrikeret element, der ikke direkte projekteres i forhold til de enkelte bygværker, men hvor der foreligger en generel ydeevnedokumentation baseret på projektering af konstruktionsdelens statiske virkemåde i typiske situationer. Konstruktionsdele underlagt en harmoniseret CEN-standard, skal være CE-mærket, jf. byggevareforordningen (Europa-Parlamentet, 2011).

        Alle konstruktionsdele gives en unik identifikation efter et valgt klassifikationssystem, som fx SfB (Byggecentrum, 1988), DBK (bips, 2011e) eller CCS Identifikation (bips, 2015a). Den unikke identifikation skal gøre det muligt at udvælge en konstruktionsdel et sted i den statiske dokumentation og genfinde den pågældende konstruktionsdel entydigt i andre dele af den statiske dokumentation, fx skal en bjælke på en tegning kunne genfindes i beregninger og vice versa.

            1. 1.2.5 Konstruktionsklasser

        Definition af konstruktionsklasser

        Konstruktionsklasser er defineret i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, 2017a) og er en gruppering af konstruktioner efter deres risiko for brugerne.

         

        Risikoen vurderes efter principper anført i (Faber et al., 2008), idet risiko anses for et produkt af konsekvenser af svigt og sandsynlighed for svigt. Konsekvenser af svigt vurderes ved konsekvensklasser, som angivet i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/INF 1990 (Dansk Standard, 2018a). Sandsynligheden for svigt – eller rettere afvigelser fra accepteret sandsynlighed for svigt – vurderes ved indikatorer for sandsynlighed for fejl og mangler, som kan lede til svigt, udtrykt ved: konstruktionens kompleksitet og erfaringen med konstruktionen.

        Konstruktioner og konstruktionsafsnit i et bygværk henføres til en konstruktionsklasse efter reglerne vist i tabel 2.

        Tabel 2. Konstruktionsklasser KK1-KK4.

        Konstruktion:
        Kompleksitet og erfaring

        Konsekvensklasse

        Lav
        (CC1)

        Middel
        (CC2)

        Høj
        (CC3)

        Ekstra høj
        (CC3+)

        Simpel og traditionel

        KK1

        KK21)

        KK3

        KK4

        Kompleks eller utraditionel

        KK1

        KK3

        KK3

        KK4

        Note: KK1-KK4: Konstruktionsklasse 1-4.
        Konsekvensklasser er iht. Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/INF 1990 (Dansk Standard, 2018).
        1): Dog KK1 for:
        - Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel.
        - Avls- og driftsbygninger i én etage med en maksimal spændvidde på 40 meter, eksklusiv situationer, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv, svarende til bygninger, der vil blive placeret i høj konsekvensklasse (CC3), hvis de var beregnet til ophold for mennesker.
        - Industri- og lagerbygninger i én etage med en maksimal spændvidde på 40 meter.

        Konstruktionsklasser anvendes til specifikation af krav til:

        • Myndighedsbehandling og myndighedsdokumentation, se Bygningsreglement 2018 (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        • Udøvelse af erhverv som certificeret statiker, se bekendtgørelse om certificering (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017b).

        • Den statiske dokumentations omfang, indhold og kontrol.

        Konstruktionsklassen kan betragtes som et udtryk for det dokumentations- og kontrolniveau, der kræves opfyldt for en given konstruktion. Der stilles færrest krav til konstruktioner i konstruktionsklasse 1 og flest krav til konstruktioner i konstruktionsklasse 4.

        Indplacering af bygværker og konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser er beskrevet i afsnit 1.2.8, Indplacering i konstruktionsklasser.

            1. 1.2.6 Komplekse konstruktioner

        Hvornår er en konstruktion kompleks?

        Ved vurdering af konstruktioner og konstruktionsafsnits kompleksitet skelnes mellem simple konstruktioner og komplekse konstruktioner.

        Ved simple konstruktioner forstås konstruktioner, hvor lastnedføringerne både vandret og lodret er overskuelige, og ligevægtstilstande og lastvirkninger kan bestemmes på en enkel måde uden særlige forudsætninger eller værktøjer; fx statisk bestemte konstruktioner af søjler, skiver, plader og bjælker.

        Ved komplekse konstruktioner forstås konstruktioner, hvor lastnedføringerne kan være svære at overskue, og hvor ændringer i forudsætninger kan have væsentlig betydning for konstruktionernes virkemåde; herunder ligevægtstilstande, snitkræfter og reaktioner.

        En konstruktions kompleksitet er således knyttet til såvel konstruktionens faktiske virkemåde som til den overskuelighed og de forudsætninger, hvormed konstruktionens sikkerhed og anvendelighed kan dokumenteres.

        I praksis vil konstruktioner hverken være helt simple eller fuldstændig komplekse, og kompleksiteten må derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvor der er tvivl om en ny eller en eksisterende konstruktions kompleksitet, anses denne for kompleks, jf. BR18, § 487, stk. 2. Konstruktionens kompleksitet vurderes iht. Vejledning om indplacering i konstruktionsklasser (Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, 2019a).

        Komplekse nye konstruktioner

        Nye konstruktioner bør så vidt muligt udformes, så de på en overskuelig måde fører laster til jord, og så ligevægtstilstande og lastvirkninger kan bestemmes på en enkel måde som grundlag for dokumentation af sikkerhed og anvendelighed. Eksempler på nye konstruktioner, hvor dette ofte ikke er tilfældet, og som derfor er komplekse, er:

        • Konstruktioner, som er flere gange statisk ubestemte, fx rumlige gitterkonstruktioner. Undtaget er dog statisk ubestemte bjælker.

        • Konstruktioner med store deformationer eller flytninger, hvor ligevægtstilstanden for den udeformerede tilstand ikke kan anvendes for bestemmelsen af snitkræfter, fx kabelkonstruktioner, teltkonstruktioner og konstruktioner, hvor ligevægt først opnås efter, at flytninger har iværksat låsemekanismer eller kontakt mellem konstruktionsdele.

        • Konstruktioner, hvor spændinger og tøjninger kun kan bestemmes under hensyntagen til instabilitetsfænomener, fx foldning. Undtaget er dog simple søjleberegninger og kipning af lineære bjælker.

        • Konstruktioner, hvor lastfastsættelsen i væsentlig grad er knyttet til konstruktionens deformation, fx teltkonstruktioner eller konstruktioner med aktivt/passivt jordtryk.

        • Konstruktioner, hvor kraftforløbet omfordeles væsentligt ved flydning, brud eller instabilitet. Undtaget er dog bjælker, simple plane rammer og plader, hvor alene momentfordeling omfordeles.

        • Statisk ubestemte buede trækonstruktioner udsat for fugtændringer.

        • In-situ efterspændte konstruktioner; fx betonkonstruktioner. Undtaget er dog lodret efterspænding af vægge og vandret efterspænding af dæk.

        • Geotekniske konstruktioner i geoteknisk kategori 3, jf. Eurocode 7 (Dansk Standard 2007c).

        Komplekse eksisterende konstruktioner

        Eksisterende konstruktioner anses for komplekse, hvis de samme forudsætninger er gældende for konstruktionernes virkemåde og dokumentation af sikkerhed, anvendelse og holdbarhed, som for nye tilsvarende konstruktioner under såvel midlertidige tilstande under udførelse som i den permanente tilstand.

        Indgreb i eksisterende konstruktioner ved renovering, ombygning eller tilbygning kan medføre ændringer af den statisk virkemåde og konsekvenser for lastvirkninger, som er vanskelige at overskue, fx hvor indgreb kan lede til større nedbøjninger, varige sætninger eller kraftomlejringer, som forudsætter kendskab til konstruktionsdeles stivhed. Dette kan fx være tilfældet ved større hultagning i stabiliserende vægge i nedre dele af etageejendomme, hvor de eksisterende konstruktioners stivhedsegenskaber og brudmekanismer kan være vanskelige at overskue.

        Dermed kan dokumentation af konstruktionens sikkerhed og anvendelighed blive så vanskelig, at den eksisterende konstruktion må anses for kompleks, se afsnit 1.4.6 om dokumentation ved ombygning, renovering eller ændret anvendelse.

        Hvorvidt en eksisterende konstruktion er kompleks, må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Eksempler på eksisterende konstruktioner, som kan være komplekse, er:

        • Konstruktioner, hvor tilstand og virkemåde af skjulte konstruktionsdele i den eksisterende konstruktion, fx samlinger, fundamenter eller armering i beton, ikke kan afklares uden mange destruktive indgreb.

        • Forstærkning af en eksisterende konstruktion med nye konstruktionsdele eller materialer, som forudsætter samvirkning, der først bliver aktive efter indtrædelse af nedbøjninger, tøjninger eller efterspænding, eller hvor der er risiko for brud i de eksisterende konstruktioner, inden forstærkningen bliver aktiveret, fx pålimning eller sammenstøbning af forstærkende nye konstruktionsdele med en eksisterende konstruktion.

        • Materialer i den eksisterende konstruktion, hvis repræsentative egenskaber er vanskelige at bestemme eller vurdere konsekvensen af ved dokumentation af styrke og stivhed, eller hvortil der ikke foreligger repræsentative beskrivelser eller standarder, fx materialeegenskaber i ældre murværk, som ved prøveudtagning disintegrerer, eller konstruktionsdele og forbindelsesmidler i trækonstruktioner af ukendt art og kvalitet.

        • Konstruktioner som på grund af hændelser gennem deres levetid, fx laster, der har ledt til ødelæggelse af dele af konstruktionen, manglende vedligehold, krybning af materialer eller sætninger, er vanskelige at dokumentere.

        For ovenstående eksempler på eksisterende konstruktioner, som kan være komplekse, kan der i det konkrete tilfælde foreligge klarhed over de omtalte forhold eller være åbenlys sikkerhed i konstruktionen til, at denne ikke anses for kompleks, fx monolitiske konstruktioner i tegl eller beton med stor restbæreevne, eller konstruktioner, som er fyldestgørende behandlet i alment teknisk fælleseje, se afsnit 1.3.3, Dokumentationsgrundlag.

        Hvor en ny konstruktion efter indbygning i et eksisterende bygværk, overtager de eksisterende konstruktioners funktion, kan der ses bort fra de eksisterende konstruktioners kompleksitet i den permanente tilstand, hvis disse ikke længere har en konstruktiv funktion.

        Renovering eller ombygning af en eksisterende konstruktion kræver en særlig opmærksomhed under projektering og udførelse, også selvom selve konstruktionens virkemåde ikke er kompleks, se fx Kollaps i forbindelse med renovering (Byg-Erfa, 2018).

        Ændret anvendelse af eksisterende konstruktioner kan lede til krav om ny dokumentation. Hvis forudsætningerne for denne dokumentation ikke svarer til dokumentation af nyopførte konstruktioner, må den eksisterende konstruktion anses for kompleks; fx hvis der ikke er normer og standarder, som dækker de pågældende eksisterende konstruktioner.

            1. 1.2.7 Erfaring med konstruktioner

        Erfaring i byggebranchen

        Ved vurdering af erfaring med konstruktioner og konstruktionsafsnit skelnes mellem traditionelle konstruktioner og utraditionelle konstruktioner. Konstruktioner kan være såvel større sammenbyggede konstruktioner som enkeltstående konstruktionsdele.

        Ved traditionelle konstruktioner forstås konstruktionstyper, som der er stor og lang erfaring med i byggebranchen som helhed, og som er baseret på kendte teknologier og udførelsesmetoder; altså at konstruktionstypen i almindelighed er kendt og en del af byggeskikken, fx vægkonstruktioner af murværk, væg- og dækkonstruktioner af betonelementer og gitterspær af træ.

        Konstruktionstype omfatter klasse af konstruktionsdele, konstruktionsafsnit eller hele konstruktioner med samme statiske principper, materialer, udførelse, laster og anvendelse.

        Ved utraditionelle konstruktioner forstås konstruktionstyper, som der ikke er stor og lang erfaring med i den danske byggebranche, eller som er baseret på nye teknologier og udførelsesmetoder, jf. BR18, § 488.

        Erfaring med en konstruktionstype øges med tiden, hvis den finder almen udbredelse. Ofte vil projekterende hurtigt opbygge erfaring og fortrolighed med en ny konstruktionstype eller en ny beregningsmetode, ligesom udførende ofte efter ganske få gange at have udført en ny konstruktionstype kan opleve en fortrolighed og kendskab til konstruktionstypen. Imidlertid skal henføring til erfaring med konstruktionstypen tage højde for de mange mulige situationer, hvor fejl og mangler kan opstå i den samlede proces fra idé til udført byggeri; fx forglemmelser, fejl i beregninger, ukendskab til kritiske forhold og sårbarheder ved konstruktionstypen som sådan. Forhold, der først kan erfares gennem gentagen anvendelse af konstruktionstypen under forskellige omstændigheder.

        Hvornår erfaringen er tilstrækkelig til, at konstruktionstypen kan anses for traditionel, beror på den aktuelle situation og den aktuelle konstruktionstype, og må vurderes i det konkrete tilfælde; jo flere nye forhold konstruktionen rummer eller forudsætter, fx anvendelse, materialer, virkemåde, beregningsmetode eller udførelsesteknikker, desto flere projekter må anses for nødvendigt for at have opbygget den nødvendige erfaring med usikkerheder ved konstruktionstypen, så den kan betragtes som traditionel.

        En konstruktion kan anses for traditionel i byggebranchen, hvis byggebranchen i Danmark som helhed har erfaring med projektering, udførelse og ibrugtagning af mindst 50 byggerier med den pågældende konstruktionstype inden for de sidste 20 år.

        Hvor der er tvivl om erfaringer med konstruktionstypen i en eller flere af byggeriets processer, anses denne for utraditionel, jf. BR18, § 488, stk.3.

        Eksempler på utraditionelle konstruktioner

        I praksis vil mange konstruktioner hverken være helt traditionelle eller helt utraditionelle, og erfaringen må derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde. Følgende konstruktioner og konstruktionsafsnit anses altid for utraditionelle:

        • Konstruktioner af materialer, hvor der ikke eksisterer en konstruktionsnorm eller en udførelsesstandard, jf. BR18, § 352, og § 488, stk. 2.

        • Konstruktioner, hvor der afviges fra konstruktionsnormer eller udførelsesstandarder, jf. BR18, § 356, og § 488, stk. 2.

        • Konstruktioner baseret på nye statiske virkemåder.

        • Kendte konstruktionsmaterialer anvendt på en ny måde.

        • Kendte konstruktioner med nye materialer.

        • Konstruktioner dokumenteret efter nye analysemetoder eller med nye værktøjer.

        • Nye metoder for sammenbygning af konstruktionsdele.

        • Konstruktioner baseret på nye udførelsesmetoder.

         

        Eksempler på konstruktioner som i 2019 i Danmark kan være utraditionelle:

         

        • Svingningsfølsomme slanke konstruktioner, fx gangbroer med stort spænd.

        • Store udkragede konstruktioner.

        • Huse på tre etager eller derover med hovedkonstruktion i letbeton eller træ.

        • Konstruktioner af fiberbeton, glas og genbrugte materialer.

        • In situ efterspændte konstruktioner.

        • Rumlige gitter- og skalkonstruktioner, dog undtaget cylinderskaller.

        • Forstærkning af eksisterende konstruktioner, hvor sikkerhed baseres på samvirken mellem eksisterende konstruktion og nye materialer eller nye metoder.

        • Geoteknisk konstruktion med samvirkende pæle i grupper.

        Erfaring hos projekterende og udførende

        Ved projekterende og udførendes erfaring forstås den erfaring, som den enkelte organisation og dens medarbejdere har med den pågældende konstruktionstype ved den påtænkte anvendelse.

        Projekterende og udførende skal, jf. Eurocode 0, pkt.1.2 (Dansk Standard 2007a), have de fornødne kvalifikationer og erfaringer. Dette indebærer blandt andet, at de projekterende og udførende, ud over en generel erfaring, også skal have erfaring med den aktuelle konstruktionstype og dennes særlige forhold; altså at de projekterende og udførende er fortrolige med konstruktionstypen.

        Projekterende og udførende kan anses at have erfaring med konstruktionstypen, hvis de har projekteret eller opført mindst fem særskilte byggerier med den pågældende konstruktionstype inden for de sidste 10 år.

        På tidspunktet for indplacering i konstruktionsklasse vil en række af de aktører, der skal projektere og udføre bygværket ikke være kendte. Erfaring hos de kommende projekterende og udførende kan fx sikres ved, at der stilles krav til erfaringer i det materiale, der ligger til grund for projektering og udførelse, fx udbudsmateriale. Hvis sådanne krav ikke er opfyldt, må de projekterende eller udførende tilknytte sig denne erfaring gennem ansættelse, kontrahering eller anden samarbejdsaftale, som sikrer erfaringen.

        Hvis der er forudsat erfaring med konstruktionstypen hos de udførende, og disse ikke besidder eller har tilknyttet den krævede erfaring, må de underlægge sig en kontrol af udførelse, hvor de projekterende i kontrolplanen specificerer særlige kontroller på alle områder, som normalt dækkes af de almene kontroller, se afsnit 6.2.2, Kontrol af udførelsesgrundlag. Kontrollen gennemføres af en anden aktør med den krævede erfaring.

            1. 1.2.8 Indplacering i konstruktionsklasser

        Fremgangsmåde for indplacering i konstruktionsklasser

        Indplacering efter konsekvensklasser og konstruktionsklasser samt inddeling i konstruktionsafsnit, kan ske efter følgende fremgangsmåde:

        1. a) Bygværket opdeles i statisk uafhængige hovedkonstruktioner.

        2. b) Hovedkonstruktionerne indplaceres i konsekvensklasser.

        3. c) Det vurderes om hovedkonstruktionerne er simple eller komplekse og om de er traditionelle eller utraditionelle.

        4. d) Hovedkonstruktionerne indplaceres i konstruktionsklasser.

        5. e) Sekundære konstruktioner indplaceres i konsekvensklasser.

        6. f) Det vurderes om sekundærkonstruktionerne er simple eller komplekse og om de er traditionelle eller utraditionelle.

        7. g) Sekundære konstruktioner indplaceres i konstruktionsklasser.

        8. h) Bygværket opdeles i konstruktionsafsnit, idet der for et konstruktionsafsnit alene må være én konstruktionsklasse og én konsekvensklasse. Der vil normalt være flere konstruktionsafsnit, der har samme konsekvensklasse og konstruktionsklasse.

        9. i) Det kontrolleres, om svigt i et konstruktionsafsnit har implikationer for sikkerheden i andre konstruktionsafsnit, der er henregnet til en højere konstruktionsklasse; se nedenfor.

        Indplacering i forskellige konstruktionsklasser

        Hvis bygværkets konstruktionsafsnit er indplaceret i forskellige konstruktionsklasser, skal det i henhold til BR18, § 485, stk. 2, dokumenteres, at opdelingen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Dette kan dokumenteres ved at redegøre for, at svigt af de konstruktionsafsnit, som er indplaceret i en lavere konstruktionsklasse, ikke har konsekvenser for konstruktionen som helhed eller for konstruktionsafsnit indplaceret i højere konstruktionsklasser.

        En konstruktion er opdelt i konstruktionsafsnit, som henføres til hver sine konstruktionsklasser, fx:

        • Konstruktionsafsnittene Ai henføres til KK3

        • Konstruktionsafsnittene Bi henføres til KK2

        • Konstruktionsafsnittene Ci henføres til KK1

        Her er ’i’ et løbenummer.

        Det dokumenteres, at svigt i konstruktionsafsnittene Bi ikke medfører svigt i konstruktionsafsnittene Ai, fx ved at konstruktionsdele i konstruktionsafsnit Ai ikke længere har stabile understøtningsforhold, får øget last, eller lasten omfordeles på en måde, der nedsætter sikkerheden. Tilsvarende skal det dokumenteres, at svigt i konstruktionsafsnittene Ci ikke medfører svigt i hverken konstruktionsafsnittene Ai eller Bi.

        Hvis et svigt i et konstruktionsafsnit i B medfører svigt eller reduceret sikkerhed for de andre konstruktionsafsnit i B, skal det påvises, at summen af konsekvenser af disse svigt eller den reducerede sikkerhed ikke overstiger det acceptable for den pågældende konstruktionsklasse.

        Eksempel på indplacering af bygværker i konstruktionsklasser

        En bebyggelse består af tre bygværker: et bygværk på 20 etager og et bygværk på 5 etager, der i stueetagen har en konstruktion med et spænd på 20 meter, der indeholder en kantine med plads til 200 mennesker og på taget har en let bygning for ventilation. Mellem de to bygværker er en 2-etages mellembygning med simple og traditionelle konstruktioner.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 12_1.2.8 Indplacering i KK.jpg

        Figur 12. Eksempel på bygværk og indplacering i konstruktionsklasser.

        Såfremt de fem bygninger i bygværket er statisk uafhængige, indplaceres disse i følgende konstruktionsklasser:

        • 20-etages bygning: KK4

        • 5-etages bygning: KK3

        • 2-etages mellembygning: KK2

        • Taghus på 5-etages bygning: KK2

        • Fritstående 1-etages bygning: KK1

        Eksempel på indplacering af konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser

        En ydervægskonstruktion i en 20 etages boligejendom består af fire konstruktionsafsnit: et konstruktionsafsnit for hovedkonstruktion i beton, et konstruktionsafsnit for stålrammer i facadekonstruktion, et konstruktionsafsnit for glasfacade systemet og et konstruktionsafsnit for ophængt facadebeklædning, begge sidstnævnte henføres til simple og traditionelle konstruktioner.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 13 1.2.3 Bygnings del konstr afsnit_1.2.8.jpg

        Figur 13. Indplacering af konstruktionsafsnit i ydervægskonstruktion til konstruktionsklasser i bygværk til boligejendom på 20 etager, jf. eksempel i figur 8.

        Såfremt de fire konstruktionsafsnit i bygværket er statisk uafhængige, indplaceres disse i følgende konstruktionsklasser:

        • Hovedkonstruktion i beton: KK4

        • Stålrammekonstruktion for facade: KK3

        • Ophængt facadebeklædning: KK2

        • Glasfacadesystem: KK2

        Forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasser

        Indplacering af konstruktionen og/eller konstruktionsafsnit i konstruktionsklasse(r) sker inden ansøgning om byggetilladelse. Når der er udstedt byggetilladelse, forudsættes konstruktionsklasse(r) uændrede frem til ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

        Den bygværksprojekterende skal derfor nøje overveje valget af konstruktionsklasser, specielt at forudsætningerne herfor ikke ændres frem til færdiggørelsen af bygværket.

        Hvis forudsætningerne for valg af konsekvensklasse ændres efter udstedelse af byggetilladelse, fx ved tilføjelse af etager, ændring af hovedkonstruktionens spændvidde eller ændring af bygningens anvendelse, kan dette afstedkomme ændring i konstruktionsklasse som følge af ændret konsekvensklasse. Dette kan medføre ændrede krav til:

        • Certificeret statiker efter reglerne i BR18, § 544.

        • Indsendelse af ny starterklæring.

        • Den statiske dokumentations omfang og kontrol.

        • Kontrol og dokumentation af udførelse.

        Den bygværksprojekterende skal tilse, at forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasse(r) er tilstede i hele projektets forløb; og at den færdige statiske dokumentation som udført på tidspunktet for ansøgning om ibrugtagningstilladelse, er i overensstemmelse med forudsætningerne for indplacering i konstruktionsklasser.

        Valg af konstruktionsklasse for konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2) kræver en særlig opmærksomhed, idet valg af konstruktionens kompleksitet og erfaringen med konstruktionstypen har betydning for placering i konstruktionsklasse. Ændringer af konstruktionen, fx virkemåde eller konstruktionstype, kan ændre forudsætninger for valg af konstruktionsklasse efter udstedelse af byggetilladelse. Dette kan fx ske ved, at konstruktionen ændres fra simpel til kompleks, eller ved at konstruktionstypen ændres fra traditionel til utraditionel. I så fald ændres indplaceringen i konstruktionsklasse fra KK2 til KK3, hvilket medfører ændrede krav, jf. ovenstående vedrørende konsekvens af ændret konstruktionsklasse.

        Ved ombygning eller renovering af en eksisterende konstruktion gælder samme principper for indplacering af bygværk og konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser som ved nybyggeri. Indplaceringen kan i middel konsekvensklasse (CC2) afhænge af, om indgrebet i den eksisterende konstruktion i sig selv er komplekst eller utraditionelt, eller leder til midlertidige tilstande, som kan være komplekse eller utraditionelle, se afsnit 1.2.6, Komplekse konstruktioner og afsnit 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.

        1. 1.3 Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse

            1. 1.3.1 Formål med statisk dokumentation

        Formålet med den statiske dokumentation er at eftervise, at et bygværk opfylder de definerede krav til bærende konstruktioners styrke og anvendelighed. Kravene vil almindeligvis omfatte:

        • Byggeregler, som de er formuleret i Bygningsreglement 2018 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2017a) med tilhørende Eurocodes, nationale annekser, standarder, anvisninger og vejledninger.

        • Krav afledt af bygningsejerens ønsker til funktion og anvendelse.

        • Krav afledt af hensyn til bygbarhed, montage og transport.

        En statisk dokumentation omfatter beregninger, simuleringer, modellering, modeller og tegninger af de bærende konstruktioner. Den statiske dokumentation omfatter endvidere beskrivelser af processen med projekteringen og udførelsen for derved at godtgøre, at dokumentationen af de bærende konstruktioner er fyldestgørende og har den ønskede kvalitet. Den statiske dokumentation kan derfor være omfattende.

        Den statiske dokumentation af et bygværks konstruktive egenskaber svarer i princippet til handelsprodukters dokumentation af tekniske egenskaber, jf. DS/EN ISO 11442 (Dansk Standard, 2006a). Bygværker er dog ofte ganske komplicerede i opbygning og funktion og kendetegnet ved at være unika-produkter med en meget lang levetid sammenlignet med andre handelsprodukter. Disse forhold stiller særlige krav til dokumentationens sammensætning, indhold og styring.

            1. 1.3.2 Hvad er dokumentation?

        Overensstemmelse med krav

        Dokumentation påviser overensstemmelse mellem krav og løsning. Krav kan stamme fra bygningsreglementet, krav til funktionalitet fra bygningsejer eller fra beskrivelse af god byggeskik i form af alment teknisk fælleseje, se afsnit 1.3.3, Dokumentationsgrundlag.

        En dækkende dokumentation skal påvise overensstemmelse mellem alle stillede krav og løsningen. Overensstemmelsen skal gælde alle krav hver for sig samt relevante kombinationer.

        Overensstemmelsen skal gælde i hele den definerede levetid. For bygningskonstruktioner vil dette almindeligvis være mindst 50 år, jf. Eurocodes. I praksis forventes en noget længere levetid - i mange tilfælde op mod 100-120 år for bygninger til boliger, kultur og lignende.

        Form og format

        Dokumentation af overensstemmelse kan have mange former og formater, fx ved:

        Beregning, hvor det påvises, at påvirkning < ydeevne, se fx 2.3.3, Indhold af A2.2, Statiske Beregninger konstruktionsafsnit. Til grund for beregningen vil ofte ligge en model, og dokumentation af overensstemmelse vil da fordre dokumentation af modellens egnethed til simulering af de beregnede effekter af påvirkninger. Dokumentation kan bestå i henvisning til standarder eller alment teknisk fælleseje:

        • Tegning/figur, hvor det illustreres, hvordan konstruktionen opfylder krav til fx geometri, bæreevne eller deformationer. Skitser eller tegninger vil ofte skulle suppleres med beregning for at dokumentere den pågældende overensstemmelse.

        • Simulering, hvor det illustreres i en statisk tilstand, dynamisk tilstand eller proces over tid, hvordan konstruktionen opfylder krav til fx virkemåde, eller hvordan laster påvirker konstruktionen, fx vindlast eller snelast.

        • Beskrivelse, hvor det i tekst godtgøres, at påvirkning < ydeevne, fx ved reference til lærebøger eller artikler.

        • Måling, hvor det ved fx opmåling eller tælling vises, at løsningen opfylder krav; fx tolerancer for vederlag, mindsteafstande, densitet af materialer eller komprimering af materialer.

        • Prøvning, hvor det vises, at påvirkning < ydeevne, fx materialeegenskaber eller en konstruktionsdels ydeevne. Til grund for tolkning af prøvningsresultater skal ligge en model, som godtgør overensstemmelsen svarende til reglerne i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). For selve prøvningerne foreligger en række standarder, der kan anvendes.

        • Afbildning, hvor det fx ved fotodokumentation godtgøres, at den udførte løsning svarer til udførelsesgrundlaget.

        Reference til en løsnings anvendelse andre steder, fx i andre bygværker, dokumenterer ikke i sig selv en løsnings ydeevne, medmindre der til referencen ud over den dokumenterede ydeevne er knyttet dokumenterede oplysninger om erfaringer med anvendelsen, og at denne kan overføres til den påtænkte anvendelse i det specifikke bygværk svarende til den definerede levetid. Anprisning af en løsnings egenskaber er en påstand, der ikke dokumenterer en ydeevne.

        Dokumentation af overensstemmelse vil ofte omfatte hensyntagen til andre funktioner end de, som almindeligvis er knyttet til en bærende konstruktion; fx fugtbestandighed, samvirken med sekundære konstruktionsdele/aptering eller forhold ved indbygning.

        Dokumentation ved mærkning

        Hvis ydeevnen af en konstruktionsdel er oplyst ved en certificeret mærkning, fx CE-mærkning, kan dette lægges til grund for dokumentationen, hvis mærkningen refererer til standarder, fx DS-standarder eller harmoniserede standarder fra CEN. Dokumentationen for den specifikke byggesag består da i at dokumentere, at producentens generelle dokumentation, som er lagt til grund for mærkningen, er gyldig og dækkende for den aktuelle anvendelse af konstruktionsdelen. Det er således ikke tilstrækkeligt at eftervise, at påvirkning er mindre end den deklarerede ydeevne, idet såvel forudsætningerne herfor som den konkrete anvendelse ved sammenbygning med andre konstruktionsdele skal dokumenteres opfyldt ved den aktuelle anvendelse.

        Det bemærkes, at egenskaber angivet for et produkt i form af en CE-mærkning i sig selv ikke nødvendigvis sikrer, at fx regler i bygningsreglementet er opfyldt, eller at konstruktionsdelen har tilstrækkelig bæreevne.

        Tabel 3. Form og format af dokumentation.

        Beskrivelse

         

         

        Eksempler

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 3_Beregning 4 Feb 2019.png

         

        Beregning

        Eftervisning at påvirkning er mindre end ydeevne. se fx. 2.3.3 Indhold af A.2.2 Statiske beregninger. Til grund for beregningen vil ofte ligge en model.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 Tabel 3 figur 02.jpg

         

        Tegning, model

        Det illustreres, hvordan konstruktionen opfylder krav til fx geometri, bæreevne eller deformationer. Skitser eller tegninger vil ofte skulle suppleres med beregning for at dokumentere overensstemmelsen

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 3_Simulering 4 v2 Feb 2019.png

         

        Simulering

        Det illustreres i en statisk-, dynamisk tilstand eller proces over tid, hvordan konstruktionen opfylder krav til fx virkemåde, eller hvordan laster påvirker konstruktionen, fx vindlast eller snelast.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 3_Beskrivelse 4 Feb 2019.png

         

        Beskrivelse

        I tekst godtgøres, at påvirkning < ydeevne; fx ved reference til lærebøger eller artikler.

         

         

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 3_Måling 4 Feb 2019.png

         

        Måling

        Ved registrering ved opmåling eller tælling vises, at løsningen opfylder krav; fx tolerancer for vederlag, mindsteafstande, densitet af materialer eller komprimering af materialer.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 3_Prøvning 4 Feb 2019.png

         

        Prøvning

        Ved prøvning vises, at påvirkning < ydeevne, fx materialeegenskaber eller en konstruktionsdels ydeevne. For selve prøvningerne foreligger en række standarder, der kan anvendes.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 3_Afbildning NY.png

         

        Afbildning

         

         

        Ved brug af fotodokumentation godtgøres, at den udførte løsning svarer til udførelsesgrundlaget.

         

         

            1. 1.3.3 Dokumentationsgrundlag

        Dokumentation af krav i standarder

        Konstruktioner skal projekteres og udføres i overensstemmelse med krav i BR18 samt de normer og standarder, der henvises til herfra. BR18 stiller krav til såvel de bærende konstruktioners ydeevne som til dokumentationens indhold, form og kontrol.

        Normer og standarder rummer mulighed for afvigelser, der kan ikke afviges fra krav til sikkerhed, anvendelse og holdbarhed i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

        Gældende normer og standarder bør overholdes, også selvom der ikke er henvist hertil i bygningsreglementet.

        Dokumentation ved afvigelser fra standarder

        Det fremgår af BR18, § 356, at gældende normer og standarder kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at en afvigelse er forsvarlig, og der opnås et sikkerhedsniveau, som krævet i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

        Afvigelsen er forsvarlig, hvis konstruktionen opfylder krav til anvendelse og holdbarhed, som angivet i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks og Eurocodes 2-9 inklusive nationale annekser i hele konstruktionens levetid.

        Det fremgår af afsnit 2.3, Undtagelser, i Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner (Trafik-, bygge- og Boligstyrelsen, 2019b), at afvigelse fra standarder som udgangspunkt kræver ’(…) at materialestyrke, brudmekaniske modeller og materialeparametre dokumenteres for afvigelsen. Modeller og beregningsregler kan fraviges såfremt en tilsvarende eller højere sikkerhed kan dokumenteres. Materialeparametre kan fraviges såfremt de faktiske materialeparametre kan dokumenteres og resulterer i et tilsvarende eller højere sikkerhedsniveau end den standard, der fraviges.’

        Laster skal ved afvigelser dokumenteres ved prøvning eller måling.

        Hvis eksisterende normer og standarder afviges, påhviler det den projekterende at dokumentere afvigelsens forsvarlighed, jf. ovenstående. Dette kan ske ved en beregning, en prøvning eller en kombination heraf, og det skal godtgøres ved dokumentation, at den anvendte beregning, prøvning eller kombination heraf ikke giver mindre sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed end angivet i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a) og Eurocode 2-9 inklusive nationale annekser. Dokumentationen af afvigelsens forsvarlighed skal indgå i den statiske dokumentation for konstruktionen.

        Hvis afvigelsen omfatter brug af andre landes nationale annekser til Eurocodes, skal man være opmærksom på, at partialkoefficienter kan være forskellige på laster og materialer i forhold til de danske værdier, selvom det resulterer i samme sikkerhedsniveau. Ved brug af dele af andre landes nationale annekser skal derfor ske en tilpasning til det danske sikkerhedssystem. Ved afvigelser må man således ikke sammenblande beregningsmodeller, laster, materialeparametre eller partialkoefficienter fra forskellige landes nationale annekser til Eurocodes.

        Hvis afvigelsen omfatter brug af normsystemer fra lande, som ikke anvender Eurocodes, skal det dokumenteres, at afvigelsen på alle måder er forsvarlig; herunder at det anvendte sikkerhedssystem tager højde for alle forhold og usikkerheder ved projektering og udførelse under danske forhold, herunder blandt andet laster og materialer. Endvidere skal tages højde for krav til konstruktionens anvendelse, klimatiske forhold samt drift og vedligehold af bygværket i hele dets levetid. Ved afvigelser må man ikke, jf. ovenstående, sammenblande beregningsmodeller, laster, materialeparametre eller partialkoefficienter fra forskellige normsystemer, da normsystemer udgør en helhed på tværs af fx sikkerhed, materialer, beregningsmodeller og konstruktive regler.

        Hvis der benyttes en beregningsmodel fra et andet lands nationale anneks til Eurocodes eller fra et andet lands normsystem, skal der ske en tilpasning af partialkoefficienter, som tager hensyn til indbyggede sikkerheder i beregningsmodeller.

        Dokumentation for en beregning, der afviger fra eksisterende normer og standarder, skal omfatte oplysninger om forudsætninger, beskrivelse af statisk model og lastmodel, beskrivelse af materiale- og konstruktionsegenskaber samt en dokumentation af sikkerheden, iht. metoder angivet i Eurocode 0, jf.2.3, Statiske beregninger . Eftervisningen kan ske ved brug af sikkerhedsindeks med udgangspunkt i dokumenterede usikkerheder på laster, materialeparametre og beregningsmodeller. Beregningsmetoder bør være dokumenteret ved sammenligning med forsøg.

        Dokumentation ved prøvning kan omfatte belastning for fastlæggelse af karakteristiske egenskaber, fx bæreevne, duktilitet, langtidsegenskaber samt egenskaber som funktion af klimapåvirkninger. Prøvning, der lægges til grund for dokumentation, vil almindeligvis skulle ske til brud eller flydning. Regningsmæssige egenskaber fastlægges på basis af de fastlagte variationskoefficienter, jf. DS/INF 172 (Dansk Standard, 2009). Prøvningen kan alternativt bestå i ikke-destruktiv belastning som grundlag for en konservativ fastlæggelse af en egenskab, og der skal da opstilles en statistisk model for tilrettelæggelse af prøvningen og tolkning af prøveresultaterne, fx anvendelse af Maksimum Likelihood Metoden, således at resultaterne kan sammenholdes med principperne for prøvning til brud eller flydning i anneks D i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

        Anvendes en prøvning direkte for dokumentation af en konstruktionsdels bæreevne, skal der anvendes statiske modeller og lastmodeller ved prøvningen, som svarer til de statiske virkemåder, laster og lastkombinationer, som konstruktionsdelen udsættes for i bygværket, se anneks D i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

        Dokumentation af konstruktioner uden for standarder

        Ved anvendelse af materialer og konstruktioner, der ikke er omfattet af eksisterende normer og standarder, skal det dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a).

        Hvis der anvendes materialer og konstruktioner, hvortil der ikke foreligger danske standarder, kan eventuelle europæiske standarder (CEN) eller internationale standarder (ISO) på området anvendes, også selvom disse ikke er trådt i kraft i Danmark på tidspunktet for dokumentationens udarbejdelse. Sådanne normer og standarder kan anvendes på samme måde som alment teknisk fælleseje; se efterfølgende afsnit om alment teknisk fælleseje. En række standarder rummer egne sikkerhedsformater, og man skal da sikre sig, at det anvendte sikkerhedsformat er i overensstemmelse Eurocode 0 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007a) eller bringes til at være i overensstemmelse hermed.

        Dokumentation ved anvendelse af alment teknisk fælleseje

        Alment teknisk fælleseje er defineret i SBi-anvisning 272 (de Place Hansen, 2018) som:

        ’(…) summen af forskningsbaseret viden, praktiske erfaringer, undersøgelsesteknikker og rutiner på byggetekniske områder.’

        Videre hedder det, at:

        ’Med til alment teknisk fælleseje hører blandt andet danske standarder, SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade, vejledninger fra branchens oplysningsorganisationer samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene.’

        Det er god byggeskik at være i overensstemmelse med alment teknisk fælleseje, og ifølge § 4, stk.2, i bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (Socialministeriet, 2011), skal rådgivere og entreprenører:

        ’(…) hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje.’

        For bærende konstruktioner er der i dele af det almene tekniske fælleseje angivet løsninger for en række traditionelle konstruktionstyper, fx konstruktioner af murværk og træ. Konstruktionstyper behandlet i det almene tekniske fælleseje kan almindeligvis betragtes som traditionelle, men ikke alle traditionelle konstruktionstyper er behandlet i det almene tekniske fælleseje.

        Eksempler på alment teknisk fælleseje for bærende konstruktioner er:

        Almindeligvis er alment teknisk fælleseje udarbejdet af personer eller organisationer, som ikke har økonomisk interesse i at beskrive produkter, materialer eller metoder; fx gennem anprisninger af egne produkter. Derved er alment teknisk fælleseje i udgangspunktet uafhængigt og uvildigt.

        Alment teknisk fælleseje kan være udarbejdet af brancheforeninger eller andre interesseorganisationer, som gennem lang tids virke som publicist af teknisk, produktneutralt materiale har vundet hævd som alment teknisk fælleseje.

        Fagfællebedømte artikler og monografier kan betragtes som alment teknisk fælleseje. Lærebøger kan almindeligvis ikke betragtes som alment teknisk fælleseje, medmindre de er fagfællebedømte.

        Alment teknisk fælleseje kan anvendes som reference for en løsning. I den udstrækning der kan redegøres for en løsnings udformning, forudsætninger, ydeevne og udførelse, kan en sådan lægges til grund for dokumentation af løsningen. Ved anvendelse af sådanne løsninger skal det sikres, at disse er i overensstemmelse med regler i gældende normer og standarder – og altså ikke er forældede – samt bygger på nyeste viden inden for relevante tekniske områder.

        Ofte vil et dokument i det alment tekniske fælleseje ikke fuldt ud beskrive løsningen eller dokumentere ydeevnen, hvorfor den statiske dokumentation må sammensættes fra flere kilder suppleret med en beskrivelse af, hvordan den specifikke konstruktion forholder sig til principper og eksempler i de refererede dokumenter i det alment tekniske fælleseje.

        Selvom en given konstruktions ydeevne kan findes dokumenteret i det alment tekniske fælleseje, vil det fortsat være nødvendigt i projektets statiske dokumentation at dokumentere, at løsningens forudsætninger er opfyldt, at løsningen opfylder alle relevante krav i det aktuelle projekt, herunder gældende normer og standarder, samt at den udførte konstruktion i alle henseender svarer til det, som er beskrevet i det alment tekniske fælleseje. Hvis den projekterede eller udførte konstruktion afviger fra det alment tekniske fælleseje, skal det dokumenteres, at afvigelserne ikke afstedkommer uacceptable afvigelser fra kravene.

        Dokumentation ved anvendelse af leverandørdokumentation

        Dokumentation af konstruktionens ydeevne kan ske ved brug af dokumentation fra producenter og leverandører. Sådan dokumentation er ikke en del af det alment tekniske fælleseje og skal vurderes kritisk.

        Veletablerede producenter og leverandører har normalt dokumentation for deres produkter, som vil være tilstrækkelig for den statiske dokumentation i det aktuelle projekt – ofte suppleret med påvisning af overensstemmelse med den aktuelle konstruktions forhold.

        Den projekterende skal sikre sig, at den anvendte leverandørdokumentation for konstruktionen:

        • Er retvisende og dækkende i forhold til den aktuelle konstruktion.

        • Er i overensstemmelse med forudsætningerne i A1. Konstruktionsgrundlag.

        • Opfylder krav til projektets dokumentation.

        Den projekterende skal endvidere tilse, at forudsætninger for leverandørens dokumentation er opfyldt i projektet, samt at dokumentationen indgår korrekt i den samlede dokumentation.

        For en brugbar dokumentation for senere drift og vedligehold bør der ikke blot henvises til den pågældende dokumentation fra producenter eller leverandører, men kopi af den anvendte del indsættes som bilag til den statiske dokumentation, se afsnit 2.3.5, Bilag til A2. Statiske Beregninger.

            1. 1.3.4 Opbygning af statisk dokumentation

        Den statiske dokumentation består af følgende dele:

        • A. Konstruktionsdokumentation

        • B. Projektdokumentation

        A. Konstruktionsdokumentation indeholder dokumentationen af konstruktionernes ydeevne i det færdige bygværk og eventuelle krav til konstruktionernes ydeevne under udførelsen.

        A. Konstruktionsdokumentation består af fem dele:

        • A1. Konstruktionsgrundlag

        • A2. Statiske Beregninger

        • A3. Konstruktionstegninger og Modeller

        • A4. Konstruktionsændringer

        • A5. Konstruktion som udført.

        B. Projektdokumentation indeholder dokumentationen af projekteringen og udførelsen frem til det endelige bygværk foreligger.

        B. Projektdokumentation består af tre dele:

        • B1. Statisk Projektredegørelse

        • B2. Statisk Kontrolplan

        • B3. Statisk Kontrolrapport.

        Strukturen skal anvendes således, at hver del som et minimum er et særskilt dokument, da levetiden og den efterfølgende brug af disse dokumenter ofte er forskellig. For mindre byggeprojekter, jf. afsnit 7, Dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 1, kan delene samles i et dokument, men dog således, at hver del udgør et selvstændigt og tydeligt afsnit i dokumentet.

        Indholdet af dokumentationens dele beskrives i efterfølgende afsnit 2, Konstruktionsdokumentation, afsnit 3, Projektdokumentation, og afsnit 4, Udformning af dokumentation.

            1. 1.3.5 Omfang af statisk dokumentation

        Omfanget af den statiske dokumentation skal stå i et rimeligt forhold til bygværkets karakter, dvs. hvilke konstruktionsklasser bygværkets konstruktionsafsnit henføres til.

        Den statiske dokumentations omfang tilpasses det specifikke bygværks art og forhold og vil altid uanset konstruktionsklassen omfatte både dele af A. Konstruktionsdokumentation og dele af B. Projektdokumentation.

        Dokumentationen tilpasses, så der kun medtages det, der er nødvendigt og relevant for konstruktionsklassen. Eksempelvis kan udelades de punkter i A1. Konstruktionsgrundlag, der ikke er relevante.

        For konstruktionsklasse KK1 vil det normalt være tilstrækkeligt at udarbejde en statisk dokumentation for hovedkonstruktioner, hvor der eventuelt kan henvises til en generel statisk dokumentation for de enkelte konstruktionsdele, fx vægge og fundamenter. Eksempler herpå findes i SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015) og SBi-anvisning 272, Anvisning om Bygningsreglement 2018 (de Place Hansen et al., 2018). Generel henvisning til sådanne løsninger er dog ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation, da fx laster såvel som de enkelte konstruktionsdele skal være beskrevet, jf. afsnit 7, Dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 1.

        I konstruktionsklasse 2, 3 og 4 skal den statiske dokumentation som minimum omfatte følgende dokumenter:

        • A1. Konstruktionsgrundlag

        • A2.1 Statiske Beregninger bygværk

        • A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit,

        • A3. Konstruktionstegninger og Modeller

        • A4. Konstruktionsændringer

        • B1. Statisk Projektredegørelse

        • B2. Statisk Kontrolplan

        • B3. Statisk Kontrolrapport.

        Dokumentation fra de enkelte afsnitsprojekterende skal fremstå som selvstændige dokumenter. De enkelte dele for sådanne konstruktionsafsnit kan hensigtsmæssigt samles, således at konstruktionsafsnittet kan ses som en helhed. De enkelte dele af den afsnitsprojekterendes dokumentation skal følge dokumentopdelingen ovenfor, således at disse dele kan samles på tværs af konstruktionsafsnit. På samme måde skal de udførendes kontrolplaner og kontrolrapporter for de enkelte arbejder kunne samles, så de udgør en helhed.

        Uanset dokumentationens omfang skal projekteringen af de bærende konstruktioner være fuldstændig og dækkende. Selv om det som konsekvens af konstruktionsklassen vælges at undlade dokumentationen for visse konstruktionsdele i den statiske dokumentation, skal alle de konstruktive forhold overholde reglerne i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og alle dertil knyttede normer, standarder og anvisninger.

        For bygninger i konstruktionsklasse 1 kan der fx findes støtte i SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen, 2015) og SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).

            1. 1.3.6 Udarbejdelse af statisk dokumentation

        Den statiske dokumentation udarbejdes under projektering og udførelse, hvor der løbende tilføjes ny information i takt med projektets udvikling. Den statiske dokumentation udvikles således parallelt med projektets udvikling, og den statiske dokumentation er først færdig, når byggeriet er afsluttet.

        En organiseret håndtering af den statiske dokumentation undervejs i projekteringen og udførelsen er af afgørende betydning for dokumentationens kvalitet ved byggeriets afslutning. De enkelte dele af den statiske dokumentation udarbejdes, kontrolleres og godkendes i henhold til principperne i afsnit 4, Udformning af dokumentation.

        Den statiske dokumentation vil almindeligvis ændres, udbygges og detaljeres undervejs i projektering og udførelse. Denne successive udarbejdelse af den statiske dokumentation håndteres med angivelse af unik revisions- og/eller udgavenummer.

            1. 1.3.7 Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse

        Indplacering i konstruktionsklasse dokumenteres ved beskrivelse af, hvordan konstruktionen eller konstruktionsafsnittet henføres til:

        Beskrivelsen kan bestå i:

        • Henvisning til eksempler i ovennævnte, som dækker konstruktionen og dens anvendelse.

        • Henvisning til almindelig praksis for konstruktionen og dens anvendelse.

        • Analogi til kendte og alment accepterede konstruktioner og deres anvendelse – herunder eksempler i ovennævnte – og redegørelse for konstruktionens indplacering i konstruktionsklasse.

        • Påvisning ved specifikke oplysninger om konstruktionen, konsekvenser af svigt, konstruktionens virkemåde og kompleksitet samt erfaringer med konstruktionen, at indplacering af konstruktionen med den givne anvendelse er i overensstemmelse med tabel 2 om konstruktionsklasser KK1-KK4.

        Dokumentation af indplacering i konstruktionsklasse indgår i A1. Konstruktionsgrundlag, se afsnit 2.2, Konstruktionsgrundlag.

        1. 1.4 Konstruktioner omfattet af den statiske dokumentation

            1. 1.4.1 Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?

        De bærende konstruktioners tilstande i alle faser af udførelse og drift af bygværket skal dokumenteres. Dette omfatter:

        • Permanente, primære konstruktioner

        • Permanente, sekundære konstruktioner

        • Permanente konstruktioner under udførelse

        • Midlertidige konstruktioner

        • Transportable konstruktioner

        • Eksisterende konstruktioner efter renovering/ombygning

        • Eksisterende konstruktioner under renovering/ombygning

        I tabel 4 er vist eksempler på disse konstruktioner.

        Normalt opbygges en særskilt statisk dokumentation for hver af de indgående typer af konstruktioner; fx permanente konstruktioner, eksisterende konstruktioner, der dokumenteres på ny, se afsnit 1.4.6, Ombygning, renovering og ændret anvendelse, og midlertidige konstruktioner.

        Transportable konstruktioner, der er certificeret, jf. BR18, § 30-§ 32, eller er undtaget fra krav om byggetilladelse på grund af størrelse eller anvendelse, vil almindeligvis være dokumenteret særskilt. Transportable konstruktioner, der ikke er certificeret eller ikke er undtaget fra krav om byggetilladelse, jf. ovenstående, behandles på samme måde som øvrige konstruktioner.

        Midlertidige konstruktioner (stilladser) vil være dokumenteret i en særskilt statisk dokumentation, jf. fx DS 2427 (Dansk Standard, 2011a). Midlertidige konstruktioner kan dels være konstruktioner, der anvendes gentagne gange, og dels konstruktioner udformet specielt til projektet.

        Tabel 4. Konstruktioner, der almindeligvis skal dokumenteres. Eksemplerne er ikke dækkende.

        Beskrivelse

         

         

        Eksempler

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1a.eps

         

        Permanente, primære
        konstruktioner (hovedkonstruktion)

        Lastnedførende konstruktion.

        Stabiliserende konstruktioner.

        Lastfordelende konstruktioner.

        Fundering.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1b.eps

         

        Permanente, sekundære
        konstruktioner

        Beklædninger.

        Vinduer.

        Skillevægge.

        Værn.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1c.eps

         

        Permanente konstruktioner
        under udførelsen

        Transport

        Oplag på byggeplads.

        Montage og indbygning, fx ved løft.

        Midlertidig afstivet, men ikke færdigbygget tilstand.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1d.eps

         

        Midlertidige konstruktioner

        Stilladser for konstruktioner, fx
        afstivninger og understøtninger for konstruktionsdele, byggegruber og forme for pladsstøbt beton.

        Stilladser for arbejdsplatforme, kraner og løfteanordninger.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1e.eps

         

        Transportable konstruktioner

        Telte.

        Scener og tribuner.

        Konstruktioner for lys eller antenner.

        Gangbroer.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1f.eps

         

        Eksisterende konstruktioner
        efter ombygning/renovering

         

         

        Nye huller for døre eller installationer.

        Ny opført nabobygning, der leder til ændrede naturlaster.

        Ændret anvendelse.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv223\2. udg. - Nye figurer\Ny tabel 1-figur 1-SOG laver disse\Anv223-Tabel 1g.eps

         

        Eksisterende konstruktioner under ombygning/renovering

        Bagmur ved fjernet formur i
        kombinationsvæg af murværk

        Laster under byggearbejde.

        Ændrede funderingsforhold under ombygning.

            1. 1.4.2 Hvilke konstruktionsdele skal dokumenteres?

        Alle konstruktionsdele, der medvirker til bygværkets sikkerhed i henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), er omfattet af den statiske dokumentation. Dette vil altid være hovedkonstruktioner og alle dele heraf, se afsnit 1.2.4, Konstruktionsdele.

        Dokumentation af et bygværks sekundære konstruktionsdele, hvor et svigt alene omfatter den pågældende konstruktionsdel, og hvor konsekvenserne af et svigt er begrænsede, kan almindeligvis – men ikke altid – undlades i den statiske dokumentation. Dette kan fx være mindre vinduer, gipsvægge, loftsbeklædninger og udfyldningskonstruktioner i lette facader.

        Eksempler på sekundære konstruktionsdele, hvor konsekvenser af svigt ikke altid er begrænsede, og som derfor er omfattet af den statiske dokumentation:

        • Højt placerede større glaspartier, persienner, tagdækning, solafskærmninger eller facadebeklædninger af natursten, hvor svigt kan medføre nedstyrtning på befærdede arealer.

        • Nedhængte loftskonstruktioner i større rum.

        • Tunge og halvtunge vægge, der ikke indgår i det statiske hovedsystem, fx vægge af murværk eller letbeton.

            1. 1.4.3 Dokumentation under projektering

        Under projekteringen skal den enkelte projekterende arbejde på et retvisende grundlag. Dette har betydning for, at såvel de enkelte dele af den statiske dokumentation er retvisende, som at der er sammenhæng mellem de enkelte dele af den statiske dokumentation.

        Flere forhold kan være årsag til, at grundlaget for projekteringen ikke er retvisende, fx:

        • Projektering på et fejlbehæftet og/eller ufuldstændigt A1. Konstruktionsgrundlag.

        • Anvendelse af forskellige versioner af A1. Konstruktionsgrundlag.

        • En projekterende træffer beslutninger, som ikke svarer til forudsætningerne i A1. Konstruktionsgrundlag.

        • En projekterende træffer beslutninger, der ændrer på forudsætningerne for en anden projekterende.

        • Udførelsesgrundlaget ændres uden tilsvarende ajourføring af den statiske dokumentation, fx ved, at der under udførelsen af dele af bygværket vælges løsninger eller udførelsesmetoder, som ændrer det grundlag, der ligger til grund for projekteringen af de pågældende konstruktionsdele.

        Ved projekteringens afslutning skal den statiske dokumentation være ajourført og konsistent, og hver enkelt projekterende forvisser sig om, at projekteringen har fundet sted på et retvisende og konsistent grundlag. De enkelte dele af den statiske dokumentation versioneres og påføres metadata som angivet i afsnit 4.3, Styring og identifikation.

            1. 1.4.4 Dokumentation under udførelse

        Under udførelsen skal den enkelte udførende arbejde på et retvisende grundlag. Dette har betydning for, at såvel de enkelte dele af den udførte konstruktion er i overensstemmelse med kravene hertil, som at der er sammenhæng mellem de enkelte dele af konstruktionen.

        Flere forhold kan være årsag til, at grundlaget for udførelsen ikke er retvisende, fx:

        • Udførelse baseret på et fejlbehæftet udførelsesgrundlag, som medfører at fejl reproduceres under udførelsen.

        • Udførelse på et ufuldstændigt udførelsesgrundlag.

        • Konstruktioner, som udføres uden at være helt eller delvist beskrevet i udførelsesgrundlaget.

        • Anvendelse af forskellige versioner af dele af udførelsesgrundlaget.

        • En udførende træffer beslutninger eller udfører konstruktioner, som ikke svarer til forudsætningerne i udførelsesgrundlaget.

        • En udførende træffer beslutninger eller udfører konstruktioner, der ændrer på forudsætningerne for en anden udførende.

        • Udførelsesgrundlaget ændres uden tilsvarende ajourføring af den statiske dokumentation, fx ved at der under udførelsen af dele af bygværket vælges løsninger eller udførelsesmetoder, som ændrer det grundlag, der ligger til grund for projekteringen af de pågældende konstruktionsdele.

        Ved udførelsens afslutning skal udførelsesdokumentationen være ajourført og konsistent, og hver enkelt udførende forvisser sig om, at udførelsen har fundet sted på et retvisende og konsistent grundlag. De enkelte dele af udførelsesdokumentationen versioneres og påføres metadata som angivet i afsnit 4.3, Styring og identifikation.

            1. 1.4.5 Som udført dokumentation

        Ved byggeriets afslutning skal den statiske dokumentation være retvisende for at opfylde sit formål om at dokumentere det faktisk udførte byggeri.

        Retvisende A. Konstruktionsdokumentation er betydningsfuld for en relevant bedømmelse af byggeriets sikkerhed og funktion ved eventuel svigt og ved senere om- og tilbygninger, renoveringer eller ved en ændret anvendelse af bygværket. Retvisende A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation er begge betydningsfulde ved eventuelle tvister om ansvar for fejl, svigt og skader.

        Mange forhold kan være årsag til, at den statiske dokumentation ikke er retvisende ved byggeriets afslutning; fx hvis der ved udbud og licitation vælges alternative forslag fra udførende, som ikke svarer til forudsætningerne i den statiske dokumentation A1. Konstruktionsgrundlag; eller der under udførelse afviges fra det projekterede, enten som følge af en beslutning om ændring af de konstruktive løsninger; fx fordi jordbundsforholdene viser sig anderledes end forudsat ved projekteringen; eller fordi der opstår afvigelser fra udførelsesgrundlaget, fx ved misforståelser eller fejlagtig udførelse.

        Ved byggeriets afslutning og ibrugtagning skal den statiske dokumentation dokumentere de aktuelle forhold i bygværket. Dette betegnes `som udført dokumentation`.

        Som udført dokumentation består af:

        • Opdateret dokumentation for projekteringen.

        • Opdaterede dokumentfortegnelser, der omfatter alle ovenstående dele.

        • Dokumentation af de faktiske egenskaber for de anvendte konstruktionsdele og -materialer, fx datablade, testdokumentation og certificeringsdokumenter.

        • Dokumentation af udvalgte dele af udførelsen, fx fotodokumentation af det udførte.

        De to sidstnævnte dele er samlet i A5. Konstruktion som udført.

        Den statiske dokumentation i A4. Konstruktionsændringer opdateres til som udført dokumentation, hvis afvigelser i materialeparametre eller det udførte er på den usikre side i forhold til det projekterede. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt en afvigelse giver anledning til opdatering af dokumentationen, fx kan udskiftning af et materiale med et andet materiale med samme eller tilsvarende mekaniske og holdbarhedsmæssige egenskaber almindeligvis anses for ubetydelig, mens ændring af statisk system eller udførelsesmetode almindeligvis giver anledning til opdatering af dokumentationen. Afvigelser kan være på den sikre side, for så vidt angår den primære virkning, men kan aflede afvigelser på den usikre side andre steder i konstruktioner. I alle sådanne tilfælde opdateres den statiske dokumentation til som udført.

        Hvis afvigelser ikke giver anledning til ændring af den statiske dokumentation, inkluderes data i A5. Konstruktion som udført; fx kan være angivet, at en udført dokumenteret betons styrke er 42 MPa, eller der kan være angivet en dokumenteret minimumsstyrke på 40 MPa svarende til en specificeret betontrykstyrke 40 MPa. I dette tilfælde vil der ikke være behov for justeringer til den statiske dokumentation. Hvis styrken omvendt ikke opfylder specifikationen, vil der være behov for enten en omregning i selve den statiske dokumentation eller en redegørelse i A4. Konstruktionsændringer.

            1. 1.4.6 Ombygning, renovering og ændret anvendelse

        Generelt

        For et eksisterende bygværk kan et ønske om en ny anvendelse eller en levetidsforlængelse føre til ombygning eller renovering. Konstruktionernes sikkerhed skal dokumenteres på ny, se SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners styrke (Pedersen, 2015), hvis en ombygning, renovering eller ændret anvendelse leder til:

        • Udskiftning eller ændring af eksisterende bærende konstruktionsdele, fx udskiftning af nedbrudt konstruktionsdel eller hulskæring for installationer eller adgang.

        • Ændring af de eksisterende konstruktioners virkemåde, fx ændrede kraftveje som følge af ændringer i bærende vægge.

        • Ændring af lasters størrelse og fordeling, fx ændret anvendelse fra bolig til erhverv eller indbygning/påbygning af nye arealer.

        En konstruktion anses for eksisterende, når der er givet ibrugtagningstilladelse fra myndigheden, meddelt gennemførelse til Bygnings- og Boligregistret (BBR) (www.bbr.dk), eller den på anden måde indgår i et bygværk, der er optaget i BBR.

        Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvornår et indgreb i konstruktionerne eller en ændret anvendelse er så væsentlig, at konstruktionen må dokumenteres på ny. Eksempler på ændringer, der kræver ny dokumentation af den eksisterende konstruktion, fremgår af tabel 5.

        Tabel 5. Eksempler på indgreb eller ændringer, der kræver revurdering af den eksisterende konstruktion.

        Eksempel

         

        Beskrivelse

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 5 org farver_Silo_Silo.jpg

         

        Omdannelse af silo til boliger medfører ændringer i det overordnede statiske system og i lasterne.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 5 org farver_Ny høj byg_Ny høj byg.jpg

         

        Ny høj bygning ved siden af en eksisterende bygning, som kan betyde ændrede snelaster og vindlaster på den eksisterende bygning.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 5 org farver_Tagboliger_Tagboliger.jpg

         

        Etablering af tagboliger, som medfører ekstra last.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 5 org farver_Tunge maskiner_Tunge maskiner.jpg

         

        Indsætning af tung genstand, fx maskine, i bygning.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 5 org farver_Ny altan_Ny altan.jpg

         

        Ny altan på facade, som medfører nye belastninger.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 5 org farver_Hul til dør_Hul til dør.jpg

         

        Hulskæring for dør i eksisterende væg, som medfører omlejring af kraftveje.

        I figur 14 er vist et specifikt eksempel, hvor hulskæring i en bjælke kræver ny dokumentation af bjælken efter nugældende regler. Såfremt anvendelsen af bygværket er uændret, kan understøttende konstruktioner anses for upåvirket af hulskæringen, da reaktioner fra bjælken er uændrede. Hvis bjælkens stivhed har betydning for kraftveje i konstruktionen i øvrigt, må det samlede statiske systems sikkerhed dokumenteres på ny.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 14-01.jpg

        Figur 14. Eksempel på ændring af konstruktion: Hulskæring i eksisterende simpelt understøttet betonbjælke for fremføring af ventilation. Bjælkens bærevne og stivhed dokumenteres i henhold til nugældende regler. Ved uændret anvendelse kan understøttende konstruktioner antages uberørt af hulskæringen, hvis bjælken ikke indgår i det overordnede statiske system, og hulskæringen derfor ikke på trods af ændrede stivheder, påvirker andre konstruktionsdeles forhold.

        Hvis en ændret anvendelse af bygværk indebærer væsentligt ændrede belastninger, skal sikkerheden i medfør af byggelovens § 2 (Transport- og Bygningsministeriet, 2016) dokumenteres på ny, også selv om der ikke foretages ændringer i konstruktionen. Fx kan nyindretning af en bygning med henblik på ændret anvendelse medføre væsentlig øget brandbelastning fra nye indvendige vægge eller gulvbelægninger og således kræve ny dokumentation af konstruktionens sikkerhed for brand.

        Det kan ofte kræve specialviden at afgøre om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionernes sikkerhed eller anvendelse, da de fleste konstruktioner opført efter tidligere traditioner kan have en kompleks virkemåde med omlejrede kræfter eller være berørt af mange aktører i forbindelse med tidligere renoveringer eller ombygninger, se fx (Byg-Erfa 2018).

        Som udgangspunkt kan ændringer normalt anses for væsentlige, hvis der introduceres nye typer af lastvirkninger, eller det ved en indledende vurdering skønnes, at lastvirkninger ændres ud over en bagatelgrænse på 5 %. Denne indledende vurdering kan tage udgangspunkt i de oprindelige statiske beregninger og reglerne på tidspunktet for de eksisterende konstruktioners opførelse. Denne vurdering indgår i afsnittet 2.2.5, Forundersøgelser for eksisterende konstruktioner i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk. Tidligere normer og standarder kan indeholde efterfølgende konstaterede mangler og fejl, som skal indgå i vurderingen.

        Man skal være opmærksom på, at også mindskede lastvirkninger som følge af renovering, ombygning eller ændret anvendelse i visse situationer kan betyde reduceret sikkerhed.

        Renovering, ombygning eller ændret anvendelse af eksisterende, bærende konstruktioner dokumenteres på samme måde som ved nybyggeri. Eksisterende konstruktioner inddeles i konstruktionsafsnit, og deres ydeevne eftervises på samme måde som for nybyggeri.

        Regler før og nu

        En konstruktion opført efter tidligere regler vil ikke i alle tilfælde kunne dokumenteres at have de fornødne ydeevner i henhold til nugældende regler, dels fordi dokumentationen af konstruktionernes styrke tidligere foregik på et andet grundlag, end det der benyttes i dag, dels fordi lastregler oftest er ændrede i forhold til det grundlag, som den eksisterende konstruktion er opført efter.

        Konstruktioner opført før udgivelse af den første norm, som var Normer for Jærnbetonkonstruktioner i 1908 (Dansk Ingeniørforening, 1908), er ikke dokumenteret med udgangspunkt i system af belastninger og modstandsevner, men er udformet efter håndværksmæssige traditioner. Normer for andre konstruktionsmaterialer er kommet til senere.

        Ydeevner for en eksisterende, velholdt bærende konstruktion anses for acceptabel, hvis denne ikke renoveres, ombygges eller finder ny anvendelse - også selv om denne ikke opfylder de nugældende regler.

        Mange konstruktioners ydeevne vil langsomt reduceres over tid, fx på grund af materialers nedbrydning. Et vedligeholdende indgreb på en eksisterende konstruktion, der bringer konstruktionen tilbage til den oprindelige ydeevne, vil derfor på tidspunktet for indgrebet ændre i ydeevnen, men ikke ændre på konstruktionens virkemåde i forhold til den oprindelige. Ved vedligeholdelse af en sådan eksisterende konstruktion, hvor gammelt erstattes med tilsvarende nyt, men hvor der ikke ændres ved konstruktionens virkemåde, kan reglerne på tidspunktet for den oprindelige projektering anvendes.

        Hvis det derimod konstateres, at en eksisterende konstruktion ikke har – eller aldrig har haft – den tilstrækkelige ydeevne i forhold til reglerne på tidspunktet for opførelse, og denne ønskes forstærket, skal der ved dokumentation af forstærkningen almindeligvis anvendes regler på tidspunktet for forstærkning; også selv om forstærkningen foretages med materialer og principper, som den oprindelige konstruktion er projekteret og opført efter. Ved renovering, ombygning eller ny anvendelse af eksisterende konstruktioner dokumenteres ydeevner i henhold til de nugældende regler, da disse formodes at omfatte et større vidensgrundlag end tidligere regler. Hvor en eksisterende konstruktion ikke er dækket af nugældende regler, må forholdende i den eksisterende konstruktion dokumenteres ved tilpasning af parametre.

        For konstruktionsafsnit og konstruktionsdele, der ikke er påvirket af eller på anden måde kan mærke ændringer af renoveringen, ombygningen eller den ændrede anvendelse, er det ikke nødvendigt at udarbejde en ny dokumentation. Det bør dog dokumenteres, at konstruktionsændringer andetsteds ikke giver anledning til kritiske forhold, fx nye laster, nye snitkræfter eller større excentriciteter. Dette kan fx ske ved at vise, hvordan berørte konstruktionsafsnit virker - eller kan bringes til at virke - uafhængigt af uberørte konstruktionsafsnit.

        Anvendelse af nugældende og tidligere regler beskrives i A1. Konstruktionsgrundlag under afsnit om sikkerhed.

        Eksisterende konstruktionsdeles styrke

        Mekaniske egenskaber for ældre konstruktionsmaterialer svarer ikke nødvendigvis til mekaniske egenskaber for nyere konstruktionsmaterialer; både hvad angår definition af egenskaberne, måden hvorpå egenskaberne er bestemt, usikkerhed knyttet til fremstillingsmetoder samt betydningen af ældnings- og nedbrydningsmekanismer. Endelig kan tilsyneladende ens konstruktionsmaterialer – et gammelt og et nyt – have forskellige egenskaber på grund af forskelle i råmaterialer.

        Eksisterende konstruktioners egenskaber kan fx vurderes på basis af SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners styrke (Pedersen, 2015).

        Prøvning

        Hvor der er behov for at udtage prøver på konstruktionen, fx for afklaring af konstruktionsmaterialers styrke, skal data og deres statistiske bearbejdning være indeholdt i A1. Konstruktionsgrundlag under afsnit om konstruktionsmaterialer, jf. Eurocode 0, anneks C og D (Dansk Standard, 2007a). Beskrivelsen omfatter:

        • Sted for prøveudtagning.

        • Omfang af prøvning.

        • Prøvningens repræsentation af konstruktionen.

        • Resultater af prøvningen.

        • Udregning af materialeegenskaber på basis af prøvningsresultater, fx karakteristiske styrker og regningsmæssige styrker.

        Eventuelle konsekvenser af anvendelse af prøvningsresultater i forhold til det anvendte sikkerhedsniveau beskrives i A1. Konstruktionsgrundlag under afsnittet om sikkerhed.

            1. 1.4.7 Konstruktioners tilstande under udførelse

        Permanente konstruktioners sikkerhed i midlertidige tilstande under udførelse skal dokumenteres; fx ved transport, oplag på byggeplads, løft af præfabrikerede konstruktionsdele, før afstivninger er monteret eller før permanente understøtninger er etableret. Dokumentationen af disse tilstande skal sikre, at konstruktionsdele indbygges uden svigt eller defekter

        De projekterende inkluderer disse tilstande i den statiske dokumentation, og såfremt denne forudsætter anvendelse af bestemte udførelsesmetoder, afstivninger, fastgørelser eller rækkefølge af arbejdsoperationer meddeles dette til de udførende gennem udførelsesgrundlaget.

        De udførende planlægger udførelsen på basis af oplysninger i udførelsesgrundlaget, der skal tage højde for sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, fx ved beskrivelse af risici.

            1. 1.4.8 Foranstaltninger for drift og vedligehold

        Nødvendige drifts- og vedligeholdelsesforanstaltninger skal angives i A1. Konstruktionsgrundlag for dels at sikre den specificerede levetid og dels sikre mod svigt i konstruktionen under drift, således at bygningsejeren kan gøre de fornødne tiltag.

        Det angives hvilke undersøgelser og vedligeholdelser, der skal gennemføres under driften, så de bærende konstruktioner oppebærer den krævede sikkerhed i hele levetiden; fx korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner eller udskiftning af membraner og fuger, der sikrer mod vandindtrængning. Kun de færreste materialer kan uden nogen form for vedligehold holde i den specificerede levetid.

        Til grund for projekteringen kan ligge forudsætninger, der – hvis de ikke er opfyldt – kan medføre svækkelser i konstruktionen og i værste tilfælde direkte kollaps af konstruktionen; fx at der ikke er regnet med vandophobninger, hvorfor konstruktionen ved svigt i afløb kan blive overbelastet, eller dræn kan svigte, hvorved vandstanden omkring en kælder stiger og dermed det opadrettede tryk på bygningen.

        1. 1.5 Organisering

            1. 1.5.1 Fordeling af projektering

        Projekteringen af et bygværk er ofte fordelt på flere projekterende, fx arkitekt, konstruktionsingeniør og installationsingeniør m.m. Med projekterende menes i det følgende alene de projekterende, der bidrager til design og dokumentation af bygværkets bærende konstruktioner.

        Relationer mellem projekterende er beskrevet uafhængig af aftalemæssige forhold, idet projekterende kan have ydelsesaftaler med bygningsejer, en udførende eller indbyrdes mellem hinanden.

            1. 1.5.2 Bygværksprojekterende

        For et bygværk er der én og kun én bygværksprojekterende, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør et hele, jf. BR18, § 529 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a). Den bygværksprojekterende skal påse, at den statiske dokumentation dokumenterer konstruktionens ydeevne i sin helhed, så den statiske dokumentation er dækkende, konsistent og opfylder sit formål, jf. BR18, § 494 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        Den bygværksprojekterende er en organisation, der er udpeget af bygningsejeren. Den bygværksprojekterende udpeger en leder for bygværksprojekteringen, så rollen er tydeligt forankret.

        Den bygværksprojekterendes opgaver

        Den bygværksprojekterende forestår som minimum:

        1. 1. Definition af konstruktionsafsnit og grænseflader, se afsnit 1.2.2, Konstruktionsafsnit, og 1.2.3, Grænseflader.

        2. 2. Bestemmelse af konsekvensklasser og konstruktionsklasser, se afsnit 1.2.5,Konstruktionsklasser.

        3. 3. Afgrænsning af bygværket i forhold til andre bygværker, jf. afsnit 1.2.1, Bygværk.

        4. 4. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, se afsnit 2.1, Indhold af konstruktionsdokumentation.

        5. 5. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A2.1 Statiske Beregninger bygværk, se afsnit 2.3.2, Grundlag.

        6. 6. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A3.1 Konstruktionstegninger og Modeller bygværk, se afsnit 2.4, Konstruktionstegninger og Modeller.

        7. 7. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk, se afsnit 3.2, Statisk Projekt.

        8. 8. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk og B2.2.1 Statisk kontrolplan udførelse bygværk.

        9. 9. Formidling af indhold af bl.a. A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og A2.1. Statiske Beregninger bygværk til de afsnitsprojekterende, så dette udgør et entydigt grundlag for projektering af konstruktionsafsnittene, se afsnit 4.1.2, Formidling af projekteringsgrundlag for konstruktionsafsnit.

        10. 10. Koordinering og kontrol af grænseflader mellem bygværk og konstruktionsafsnit og indbyrdes mellem bygværker og mellem konstruktionsafsnit.

        11. 11. Kontrol af, at dokumentation af konstruktionsafsnit er kontrolleret, og kontrollen er dokumenteret i henhold til afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.

        12. 12. Kontrol af opfølgning på kontrol af dokumentation af konstruktionsafsnit; fx ved at kontrollere, at der foreligger dokumentation for opfølgning på kontrol.

        13. 13. Koordinering og samling af dokumentationer for kontrol af projekteringen i B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering, se afsnit 3.3, Statisk Kontrol.

        14. 14. Koordinering og videreførelse af særlige kontrolpunkter for udførelsen i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

        15. 15. Samling af dokumentation for gennemført kontrol af udførelsen i B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse, se afsnit 3.4, Statisk kontrolrapport.

        16. 16. Koordinering af ændringer under projektering og udførelsen.

        17. 17. Udarbejdelse, kontrol og godkendelse af A4.1 Konstruktionsændringer bygværk, se afsnit 2.5, Konstruktionsændringer.

        18. 18. Koordinering og samling af dokumentationer for ændringer af konstruktioner i konstruktionsafsnit i A4.2 Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit.

        19. 19. Koordinering af projekterings- og udførelsesmæssige tiltag som konsekvens af afvigelser fundet ved kontrol af dokumentation eller udførelse.

        20. 20. Koordinering af opdatering af den statiske dokumentation til som udført dokumentation, se afsnit 1.4.5, Som udført dokumentation.

        21. 21. Løbende kontrol med, at forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasser er til stede i hele projektets forløb, jf. afsnit 1.2.8, Forudsætninger for indplacering i konstruktionsklasser.

        22. 22. Koordinering og samling af dokumentationer i A5. Konstruktion som udført.

        23. 23. Samling af den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør et hele.

        For indholdet af de nævnte dokumenter, se afsnit 2, Konstruktionsdokumentation, og afsnit 3, Projektdokumentation.

        Den bygværksprojekterende har sit virke frem til, at udførelsen af de bærende konstruktioner er tilendebragt. Under udførelsen vil den bygværksprojekterende ud over færdiggørelse af egen projektering også skulle koordinere og samle dokumentation fra de afsnitsprojekterende samt dokumentation for konstruktion som udført og kontrol af udførelse fra de udførende.

        Den bygværksprojekterende er projekteringens centrale aktør. Det er afgørende, at den bygværksprojekterende løfter opgaven med at samle den statiske dokumentation for et bygværk og sikrer, at den statiske dokumentation udgør en helhed, samt at alle grænseflader er håndteret i overensstemmelse med projektets forudsætninger.

        Håndtering af grænseflader

        Den bygværksprojekterende sikrer grænseflader mellem konstruktionsafsnit, så disse hænger sammen som en helhed ved at specificere grænsefladerne; fx i forhold til udformning, statisk virkemåde samt hvem, der forestår hvilke dele af grænsefladerne.

        Efterfølgende kontrollerer den bygværksprojekterende, at den statiske dokumentation udgør en helhed på tværs af grænseflader mellem konstruktionsafsnit, dvs., jf. afsnit 4.1, Håndtering og formidling, at denne er komplet, velstruktureret, entydig og konsistent.

        Hvis grundlag for projekteringen af den bygværksprojekterende sendes til alle afsnitsprojekterende på samme tid, kan der opstå et iterativt forløb, hvor fx laster for et konstruktionsafsnit kan være bestemt af reaktioner fra et andet konstruktionsafsnit. Det er den bygværksprojekterende, der skal sikre formidlingen af informationer i sådanne iterative forløb.

            1. 1.5.3 Afsnitsprojekterende

        For et konstruktionsafsnit er der én og kun én projekterende, der forestår udarbejdelse, kontrol og godkendelse af de dele af den statiske dokumentation, som vedrører det pågældende konstruktionsafsnit. Disse vil i det følgende blive benævnt 'afsnitsprojekterende for de bærende konstruktioner' eller blot 'afsnitsprojekterende'.

        Den afsnitsprojekterende er en organisation, der udpeger en leder for afsnitsprojekteringen, så rollen er tydeligt forankret. En afsnitsprojekterende kan projektere flere konstruktionsafsnit.

        I visse tilfælde vil den bygværksprojekterende forestå projekteringen af alle dele af bygværket. Ofte vil projekteringen af visse konstruktionsafsnit dog blive videreført for projektering hos andre aktører, som da vil fungere som afsnitsprojekterende, fx leverandører, producenter eller rådgivere. Eksempler på afsnitsprojekterende er betonelementproducenter, producenter af træspær samt underrådgivere for projektering af særlige konstruktioner, fx facader og tagelementer.

        Grundlaget for den afsnitsprojekterendes projektering er indeholdt i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og A2.1 Statiske Beregninger bygværk og formidles af den bygværksprojekterende til de afsnitsprojekterende, se afsnit 4.1.2, Formidling af projekteringsgrundlag for konstruktionsafsnit.

        Den afsnitsprojekterendes opgaver

        Den afsnitsprojekterende forestår som minimum udarbejdelse, kontrol og godkendelse af:

        • A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit, se afsnit 2.1.

        • A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, se afsnit 2.3.3.

        • A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller konstruktionsafsnit, se afsnit 2.4.

        • A4.2. Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit, se afsnit 2.5.

        • B1.2. Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit, se afsnit 3.2.9.

        • B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit, se afsnit 3.3.2.

        • B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit, se afsnit 3.4.2.

        Endvidere udarbejder den afsnitsprojekterende en liste over særlige kontrolpunkter for udførelse knyttet til konstruktionsafsnittet, som den bygværksprojekterende indarbejder i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

            1. 1.5.4 Sammenhæng i projektering og dokumentation

        Projekteringen skal planlægges og gennemføres på en måde, som sikrer sammenhæng i såvel konstruktioner som den statiske dokumentation.

        Den bygværksprojekterende skal sikre sammenhæng i projekteringen, se i øvrigt afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende, og kan ikke gøre brug af andre projekterende hertil.

        Afsnitsprojekterende kan i mindre omfang gøre brug af andre projekterende for et konstruktionsafsnit, fx projektering af mindre udvekslingsbjælker af stål i en dækkonstruktion bestående af betonelementer. Omfanget må ikke have en sådan form, at der principielt er tale om, at konstruktionsafsnittet burde have været delt i to konstruktionsafsnit. Hvis den afsnitsprojekterende gør brug af andre projekterende, fx til projektering af mindre dele af konstruktionsafsnittet, skal den afsnitsprojekterende sikre, at disses dokumentationer indgår som en integreret del af ovennævnte dokumenter, og der skal i B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit være redegjort for, hvordan projekteringen er håndteret, herunder grænseflader, således at fx den bygværksprojekterende ved, hvordan forholdene er håndteret.

        Hvis beregningerne for et konstruktionsafsnit medfører, at der stilles supplerende krav til fx andre konstruktionsafsnit eller til sammenbygningen af bygværket, fx i form af supplerende armering i konstruktive fuger eller lignende, angives dette i et særskilt dokument, der fremsendes til den bygværksprojekterende.

        De samlede bidrag til den statiske dokumentation er illustreret i figur 15.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 15-1.5.3-01.jpg

        Figur 15. Projekterendes bidrag til den statiske dokumentation. Bidrag vedrørende konstruktionsafsnit x benævnes x, fx statiske beregninger konstruktionsafsnit 1: A2.2.1, og statiske beregninger konstruktionsafsnit 7: A2.2.7.

        Den bygværksprojekterende har tre primære opgaver i forhold til de afsnitsprojekterende, se figur 16:

        • Levering af grundlag for afsnitsprojekteringen.

        • Kontrol af grænseflader mellem afsnitsprojekterende.

        • Samling af den statiske dokumentation, så den udgør et hele, jf. BR18, § 494-§ 505 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 16 byggesags org-01-01.jpg

        Figur 16. Uafhængig af byggesagens organisering skal den bygværksprojekterende tilse, at den statiske dokumentation udgør et hele. Den bygværksprojekterende skal desuden udforme og formidle konstruktionsgrundlag til afsnitsprojekterende samt koordinere og kontrollere grænseflader mellem konstruktionsafsnit. Ved fx fem afsnitsprojekterende skal den bygværksprojekterende levere grundlag for alle fem afsnitsprojekterendes projektering samt i princippet kontrollere alle ti mulige grænseflader.

        En leverandør af konstruktionsdele virker som afsnitsprojekterende, når denne projekterer konstruktionsdelene. Leverancen af konstruktionsdelene medfølges da af en statisk dokumentation for konstruktionsafsnittet, som blandt andet er baseret på A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk. Leverandøren skal levere dokumentation som beskrevet ovenfor.

        1. 2.1 Indhold af konstruktionsdokumentation

      A. Konstruktionsdokumentation udgør sammen med B. Projektdokumentation den statiske dokumentation.

      A. Konstruktionsdokumentation består af fem dele:

      • A1. Konstruktionsgrundlag

      • A2. Statiske Beregninger

      • A3. Konstruktionstegninger og Modeller

      • A4. Konstruktionsændringer

      • A5. Konstruktion som udført

      De første tre dele dokumenterer tilsammen, hvordan de bærende konstruktioner i bygværket ved afslutningen af dokumentationen opfylder kravene til ydeevne og anvendelse.

      A4. Konstruktionsændringer dokumenterer betydningen af ændringer fra afslutningen og lukningen af dokumentationen A1. Konstruktionsdokumentation, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller.

      A. Konstruktionsdokumentation omfatter derudover A5. Konstruktion som udført, som dokumenterer den udførte konstruktion, sådan som denne faktisk er, og kan benyttes til at dokumentere efterfølgende renoveringer og ombygninger.

      Delene i A. Konstruktionsdokumentation udgør et hele og udformes og håndteres på en måde, så den er tilgængelig, velstruktureret, letlæselig, entydig, konsistent og sporbar, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

        1. 2.2 Konstruktionsgrundlag

            1. 2.2.1 Formål og indhold af A1. Konstruktionsgrundlag

        A1. Konstruktionsgrundlag skal danne et ensartet og konsistent grundlag for projekteringen og efterfølgende forståelse af bygværket. A1. Konstruktionsgrundlag skal derfor give de nødvendige oplysninger for projekteringen af det samlede bygværk i alle funktionelle, tekniske og udførelsesmæssige henseender.

        A1. Konstruktionsgrundlag er et selvstændigt dokument, der udarbejdes ved begyndelse af projekteringen, og som løbende ajourføres gennem projekteringen.

        A1. Konstruktionsgrundlag omfatter alle relevante forudsætninger og forhold knyttet til de bærende konstruktioners projektering, både generelle og projektspecifikke forhold. Blandt de generelle forhold vil fx være referencer til normer og standarder samt gældende bestemmelser for byggestedet. Blandt de projektspecifikke forhold vil fx være oplysninger om resultater af forundersøgelser, valg af IKT-værktøjer samt forudsætninger om statisk virkemåde, robusthed, brand, laster, materialer og anvendelseskrav.

        A1. Konstruktionsgrundlag deles i to dele:

        • A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, hvis formål er overordnet at danne et ensartet og konsistent grundlag for projekteringen af bygværket samt angive grundlag for projektering af konstruktionsafsnit, fx normgrundlag og laster.

        • A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit, hvis formål er at danne grundlag for projektering af det enkelte konstruktionsafsnit og dertil hørende konstruktionsdele, fx specifikke standarder og materialekvaliteter.

        A1. Konstruktionsgrundlag indeholder ikke statiske beregninger.

        A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk udarbejdes af den bygværksprojekterende, mens A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit udarbejdes af de afsnitsprojekterende. For de konstruktionsafsnit, der projekteres af den bygværksprojekterende kan grundlaget være indeholdt i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, hvorfor A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit ikke udarbejdes for disse konstruktionsafsnit.

            1. 2.2.2 Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk

        A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk inddeles i følgende dele:

        1. 1. Bygværk

        2. 2. Grundlag

        3. 3. Forundersøgelser

        4. 4. Konstruktioner

        5. 5. Konstruktionsmaterialer

        6. 6. Laster.

        A1. Konstruktionsgrundlag omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 6.

        Tabel 6. Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

        Del

        Indhold

        Startudgave1)

        1 Bygværk

        1.1 Bygværkets art og anvendelse

        x

         

        1.2 Konstruktioners art og opbygning

        x

         

        1.3 Konstruktionsafsnit

        x

         

        1.4 Udførelse

         

         

        1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger

         

        2 Grundlag

        2.1 Normer og standarder

        2.2 Konsekvensklasser og konstruktionsklasser

        x

        x

         

        2.3 Sikkerhed

        x

         

        2.4 IKT-værktøjer

         

         

        2.5 Referencer

         

        3 Forundersøgelser

        3.1 Grunden og lokale forhold

        x

         

        3.2 Geotekniske forhold

        x

         

        3.3 Klima- og miljøtekniske forhold

        3.4 Eksisterende konstruktioner

         

        x

         

        3.5 Tilstødende eksisterende bygværker

        3.6 Tilstødende påtænkte bygværker

        x

        x

        4 Konstruktioner

        4.1 Statisk virkemåde

        x

         

        4.2 Anvendelseskrav

        x

         

        4.3 Funktionskrav

         

         

        4.4 Robusthed

        x

         

        4.5 Levetid

        x

         

        4.6 Brand

        x

         

        4.7 Udførelse

         

         

        4.8 Drift og vedligehold

         

         

         

        5 Konstruktionsmaterialer

        5.1 Grund og jord

        x

         

        5.2 Beton

         

         

        5.3 Stål

         

         

        5.4 Træ

         

         

        5.5 Murværk

         

         

        6 Laster

        6.1 Lastkombinationer

        x

         

        6.2 Lasttilfælde

        x

         

        6.3 Permanente laster

         

         

        6.4 Nyttelaster

         

         

        6.5 Naturlaster

        6.6 Geometriske imperfektioner

         

         

        6.7 Ulykkeslaster

        6.8 Seismisk last

        6.9 Midlertidige laster

         

         

         

        Startudgave: Markering angiver minimumskrav til indhold i udgave, som bilægges ansøgning om byggetilladelse, jf. BR18.

        Punkter, der ikke er relevante for det enkelte bygværk, kan udelades. Indholdet af de enkelte dele beskrives i de efterfølgende afsnit.

            1. 2.2.3 Bygværk

        Bygværkets art og anvendelse

        Bygværkets art, omfang og anvendelse beskrives, og det angives, hvilke brugerfunktioner bygværket indeholder på kort og langt sigt. Hensigten er at give en generel forståelse af, hvilke krav brugen af bygværket stiller til ydeevnen; at give et overblik over bygværket samt give en introduktion til formålet med bygværket. Det beskrives, om der er tale om et nybyggeri, en tilbygning, en ombygning, en renovering eller kombinationer heraf.

        Konstruktioners art og opbygning

        De bærende konstruktioners art og opbygning beskrives overordnet. Beskrivelsen bør indeholde fornødne illustrationer og figurer, så form, opbygning og materialer er tydeliggjort. Hensigten er at give en generel forståelse af konstruktionernes art og af, hvordan konstruktionerne er opbygget og funderet.

        Konstruktionsafsnit

        Bygværkets inddeling i konstruktionsafsnit angives, jf. afsnit 1.2.2, Konstruktionsafsnit. Der bør indgå fornødne illustrationer og figurer, så form og opbygning af de enkelte konstruktionsafsnit er tydeliggjort. Grænseflader mellem konstruktionsafsnit defineres og beskrives inklusive angivelse af punkter, der kræver særlig opmærksomhed, jf. afsnit 1.2.3, Grænseflader. For hvert konstruktionsafsnit listes i fornødent omfang indgående konstruktionsdele med reference til konstruktionstegninger og modeller, hvori de er vist. Hensigten er at give en specifik forståelse af de enkelte konstruktionsafsnits opbygning og afgrænsning.

        Udførelse

        Væsentlige gennemgående principper for udførelse og montage beskrives, hvis det har betydning for forståelse og beregning af de bærende konstruktioner. Det kan fx være montagerækkefølge, montagesamlinger, in-situ støbt eller præfabrikeret. Væsentlige tolerancer for konstruktionsdeles dimensioner, planhed, placering og montage behandles og beskrives. Hensigten er, at principper og rammer for udførelsen er kendte og kan indgå som forudsætninger for udarbejdelse af den statiske dokumentation.

        Beskrivelser, modeller og tegninger

        Det angives, hvordan konstruktionerne er repræsenteret i arbejdsbeskrivelser, konstruktionstegninger og modeller. Omfang af konstruktionstegninger og modeller beskrives. For digitale bygningsmodeller og fagmodeller angives arten af informationer, der indgår. Tegningslister og modelbeskrivelser vedlægges som bilag.

            1. 2.2.4 Grundlag

        Normer og standarder

        Der opstilles en liste over de konstruktionsnormer og standarder, som anvendes ved projekteringen. For hver norm og standard angives version, udgave, udgivelsesår eller lignende, så referencen er entydig.

        For store projekter kan det af hensyn til koordineringen være hensigtsmæssigt at liste de enheder og den nomenklatur, fx SI-enheder, der anvendes ved projekteringen, se fx DS-håndbog 132 (Dansk Standard, 2012a).

        Ved ombygning, renovering eller ny anvendelse af eksisterende konstruktioner anføres de konstruktionsnormer og standarder, som lægges til grund for projekteringen og den statiske dokumentation, se afsnit 1.4.6, Ombygning, renovering og ændret anvendelse.

        Konsekvensklasser og konstruktionsklasser

        Det specificeres i henhold til Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), hvilke konsekvensklasser og konstruktionsklasser bygværket henføres til. Specifikationen skal være dokumenteret, dvs. der skal redegøres for, hvorfor de angivne klasser er valgt, og at opdelingen ikke har konsekvenser for den indbyrdes samvirken, jf. afsnit 1.2.5, Konstruktionsklasser.

        Sikkerhed

        Det specificeres i henhold til de anførte normer og standarder, hvilke klasser, bygværket, konstruktionsafsnittene eller konstruktionsdelene henregnes til, fx geotekniske kategorier, miljøklasser og udførelsesklasser.

        Desuden anføres eventuelle særlige sikkerhedskrav eller analyser af sikkerheden, som måtte være påkrævet på grund af bygværkets karakter, jf. Eurocode 0, Anneks B (Dansk Standard, 2007a). Det kan fx være fastsættelse af et højere sikkerhedsindeks end krævet i normer eller fordi, der optræder særlige risikofyldte lasttilfælde eller ukendte svigtscenarier, som kræver særlige pålidelighedsanalyser for konstruktionen. Et eksempel kan være fastlæggelse af en eksisterende konstruktions bæreevne med henblik på opgradering ved ombygning, tilbygning eller ny anvendelse for bygværket. SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (Pedersen, 2015) angiver metoder til vurdering af sikkerheden i sådanne situationer. Normer vil almindeligvis være konservative i den henseende; se fx RILEM-rapporten, Probabilistic Assessment of Existing Structures (Diamantidis, 2001).

        Hvis der stilles krav om dokumentation af konstruktionernes ydeevne gennem forsøg, beskrives disse i henhold til Eurocode 0, Anneks C og D (Dansk Standard, 2007a).

        IKT-værktøjer

        Der redegøres for IKT-værktøjer anvendt ved udarbejdelsen af den statiske dokumentation. Redegørelsen omfatter IKT-værktøjer for tegning, modellering, simulering, beregning og datahåndtering, hvis digitale data herfra lægges til grund for eller indgår i den statiske dokumentation.

        Redegørelsen indeholder oplysninger om de anvendte programmers:

        • Producent, navn, version, moduler og eventuelle systemforudsætninger, fx operativsystem og kildefortolker.

        • Forudsætninger og begrænsninger for anvendelsen, fx forudsætninger om arbejdskurve for konstruktionsmaterialer eller modelleringstekniske begrænsninger.

        • Beregningsmetoder og anvendte formler, fx med reference til relevant litteratur og anvendte konstruktionsnormer og standarder.

        Hvis redegørelsen omfatter programtekniske detaljer kan disse med fordel placeres i et bilag.

        Hensigten er at sikre forståelse for programmernes virkemåde og kvalitet, beregningsresultaters retvisning og nøjagtighed samt gøre det muligt at genskabe modeller og beregninger, herunder at tredjemand kan vurdere resultater ud fra egne beregninger. Oplysningerne vil ofte lette samarbejde og dataudveksling mellem projekterende.

        Referencer

        Der opstilles en liste over de referencer, som anvendes ved projekteringen. Listen opstilles som en referenceliste og omfatter henvisning til de anvendte anvisninger, lærebøger, håndbøger, vejledninger, eksempelsamlinger, databaser, hjemmesider eller informationsindhold i IKT-systemer. Hensigten er at oplyse entydigt om det alment tekniske fælleseje og de specifikke referencer, der lægges til grund for projekteringen. Eksempler herpå kan findes i SBi-anvisning 272, Anvisning om Bygningsreglement 2018 (de Place Hansen et al., 2018).

        Referencerne kan benyttes i alle dele af den statiske dokumentation. Den afsnitsprojekterende angiver i særskilte afsnit i egne dokumenter de referencer, som den afsnitsprojekterende gør brug af.

            1. 2.2.5 Forundersøgelser

        Grunden og lokale forhold

        Grunden og dens byggetekniske forhold beskrives, dvs. koter, bygningens placering på grunden, kendte jordledninger og andre forhold, der kan have betydning for de geotekniske forhold, konstruktionernes sikkerhed og stivhed, konstruktionernes opbygning m.m. Desuden angives lokale og eventuelt planlagte fremtidige forhold på tilgrænsende grunde, som kan have betydning for vurdering af laster, fundering, udførelse m.m., fx vind- og snelaster.

        Geotekniske forhold

        Grundens forhold, funderingsforhold, grundvandsforhold, vandstrømninger m.m. beskrives med henvisning til blandt andet den geotekniske projekteringsrapport, der vedlægges som bilag. Eventuelle randbetingelser for funderingen beskrives; fx områder af grunden, hvor direkte fundering ikke kan ske, eller oplysninger om begrænsninger i ramning af pæle. Hensigten med afsnittet er at oplyse om alle de forhold i grunden, som kan have geoteknisk betydning for bygværket og for forholdene under udførelsen.

        Klima- og miljøtekniske forhold

        Klima- og miljøtekniske forhold på grunden beskrives i den udstrækning, de kan have betydning for funderingen, holdbarhed m.m. Det kan fx være særlige forureningsforhold eller miljømæssigt aggressive grundforhold, som kan have betydning for konstruktionernes holdbarhed, fx stort saltindhold. Miljøtekniske rapporter fra forundersøgelser og lignende bilægges.

        Eksisterende konstruktioner

        Ved en renovering, ombygning eller ændret anvendelse beskrives eksisterende konstruktioners forhold og tilstand; fx deres alder, virkemåde, materialetyper og materialeegenskaber. Tilstandsrapporter og prøvningsrapporter fra forundersøgelser for de eksisterende konstruktioner bilægges.

        Desuden udformes en fortegnelse over relevante dele af den oprindelige statiske dokumentation for de eksisterende konstruktioner, herunder beskrivelser, tegninger og beregninger.

        Endelig beskrives, om de eksisterende konstruktioner skal dokumenteres på ny, jf. afsnit 1.4.5, Ombygning, renovering og ændret anvendelse, eller om dokumentationen kan baseres på en vurdering af den oprindelige statiske dokumentation, herunder beregninger og beregningsforudsætninger.

        Tilstødende eksisterende bygværker

        Ved nybygning eller ombygning nær eksisterende tilstødende bygværker beskrives de eksisterende bygværkers indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent. Redegørelsen kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold eller sneophobning.

        Hvis det aktuelle bygværks opførelse midlertidigt eller permanent påvirker et eksisterende tilstødende bygværks forhold, jf. Byggelovens §12; fx pæleramning, vandsænkninger og naturlaster; redegøres for forholdene, således at bygningsejerne for de eksisterende, tilstødende bygværker kan vurdere forholdene.

        Tilstødende påtænkte bygværker

        Ved nybygning eller ombygning nær påtænkte, senere tilkommende og tilstødende bygværker beskrives disse påtænkte bygværkers senere indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent.

        Redegørelsen baseres på planlagte forhold, som de fremgår af vedtagne lokalplaner, bebyggelsesplaner, andre igangværende byggeprojekter eller lignende, og kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold, last fra nærliggende kørselsarealer eller sneophobning.

            1. 2.2.6 Konstruktioner

        Statisk virkemåde

        Der redegøres for konstruktionernes statiske virkemåde, og eventuelle forudsætninger for virkemåden anføres. De anvendte statiske systemer og modeller beskrives og skitseres, og deres sammenhæng med bygværket angives entydigt, fx ved reference til et system af modullinjer eller et koordinatsystem.

        Redegørelsen beskriver principperne for lastnedføringen gennem konstruktionerne, inklusiv fundamenter, for både lodrette og vandrette laster. Der redegøres for, hvordan det statiske system er rumligt stabilt, og med hvilke konstruktionsdele stabiliteten tilvejebringes. Desuden redegøres for, hvordan tvangsdeformationer håndteres, fx ved opdeling i dilatationsafsnit. Hensigten er at give en forståelse af og et overblik over den statiske virkemåde, samt af hvordan kræfter føres gennem konstruktionerne. Egentlige statiske beregninger placeres i A2. Statiske Beregninger.

        Der redegøres for de valgte funderingsprincipper, fx direkte fundering, pælefundering og kraftoverførelse i samlinger, specielt mellem konstruktionsafsnit.

        For anvendelse af IKT-beregningsmodeller suppleres ovennævnte beskrivelse af den statiske virkemåde med en redegørelse for IKT-beregningsmodellens statiske virkemåde. Formålet er at beskrive transformationen af den oven for beskrevne statiske virkemåde til IKT-beregningsmodellens statiske model, herunder hvordan tekniske forhold for den statiske virkemåde håndteres i IKT-beregningsmodellen. Afvigelser og tilnærmelser beskrives.

        For anvendelse af IKT-beregningsmodeller angives desuden krav til verifikation af beregninger, således at det er klart, at IKT-værktøj og IKT-model er egnet til formålet, se afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

        Anvendelseskrav

        Der redegøres for hvilke krav til anvendelighed, der stilles til konstruktionerne, herunder de krav, der stilles i henhold til normer, standarder og anvisninger. Krav til anvendelighed kan fx omfatte krav til stivhed og dynamisk virkning i anvendelsesgrænsetilstanden, fx maksimale deformationer, nedbøjninger, svingninger og glidninger.

        Hvis der stilles særlige krav til, hvordan kravene efterleves, beskrives dette. Hensigten er at oplyse om de krav, som bygværkets anvendelse stiller til konstruktionernes ydeevne.

        Funktionskrav

        Der redegøres for hvilke særlige funktionskrav, der stilles til konstruktionerne, som ligger ud over de krav, der stilles i henhold til standarder og leverandøranvisninger. Funktionskrav kan fx omfatte krav til konstruktionernes udformning og detaljering, fx fordeling og orientering af konstruktionsdele, minimumskrav til godstykkelser eller valg af særlige materialer af hensyn til bygværket øvrige byggetekniske funktioner; fx vandtæthed, fugttæthed, lyddæmpning, varmeisolering og maksimale revnevidder. Hvis der stilles særlige krav til, hvordan kravene efterleves, beskrives dette.

        Hensigten er at oplyse om de krav, som bygværkets udformning stiller til konstruktionsdesignet, og som ikke umiddelbart fremgår af standarder og anvisninger.

        Robusthed

        Principper for konstruktionernes robusthed specificeres i henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) for den aktuelle konsekvensklasse. Hensigten er at give et overblik over, hvordan konstruktionernes robusthed håndteres. Egentlige statiske beregninger henvises til A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

        For konstruktioner i middel konsekvensklasse, jf. Eurocode 0, vurderes konstruktionernes robusthed overordnet. Vurderingen kan ske med henvisning til konstruktionernes type og hele beskaffenhed.

        For konstruktioner i høj eller ekstra høj konsekvensklasse skal robustheden dokumenteres ved en redegørelse for konstruktionens robusthed i forhold til de robusthedskriterier, som er anført i Eurocode 0, anneks E, og DS/INF 146 om robusthed (Dansk Standard, 2003a). Relevante svigtscenarier identificeres og beskrives på basis af en screening. Redegørelsen omfatter for hvert svigtscenarie en beskrivelse af:

        • Svigtscenariets karakter, fx konstruktionens duktilitet, følsomhed over for defekter, overbestemthed i det statiske system, overdimensionering, samlingers følsomhed eller bortfald af væsentlige konstruktionsdele.

        • Svigtscenariets udløsende hændelse, fx en nærmere beskrevet last eller fejl i projektering eller udførelse.

        • Svigtscenariets forløb fra udløsende hændelse og initialt svigt til ny ligevægtstilstand eller kollaps.

        • Tiltag til imødegåelse af svigtscenariet.

        • Metode, jf. anneks E (Dansk Standard, 2019a) til eftervisning af robusthed.

        Robusthed af højhuse dokumenteres i henhold til Eurocode 0, Anneks E2 (Dansk Standard, 2007a) med ovenstående dele.

        For konstruktioner, hvor der ikke i normer og standarder er defineret målbare krav til robusthed, baseres vurderingen og redegørelsen på rimelige betragtninger om sandsynlige hændelser, fx bortfald af en enkelt konstruktionsdel. Hvis skadeomfanget ikke kan begrænses tilstrækkeligt ved denne undersøgelse, udpeges nøgleelementer, herunder samlinger, som gives en større sikkerhed. Alternativt kan der indarbejdes foranstaltninger i konstruktionen til at begrænse skadeomfanget. Foranstaltningernes tilstrækkelighed dokumenteres. Se i øvrigt DS/ISO 22111 (Dansk Standard, 2019c), afsnit 12, om robusthed og holdbarhed.

        Hvor analysen ikke kan baseres direkte på standarder eller tilhørende vejledninger, kan den støtte sig på de-facto-standarder inden for de pågældende konstruktionsmaterialer, fx BEF Bulletin no. 3, Betonelementbyggeriers robusthed (Frøbert Jensen, 2016). Den projekterende må i så fald redegøre for, hvordan denne støtte er dækkende for den pågældende konstruktion.

        Levetid

        Den forventede levetid for konstruktionen angives, idet normernes udgangspunkt er 50 år. Ønskes en forlænget levetid angives, hvilke tiltag dette medfører, herunder hvilken indflydelse dette har på de tekniske specifikationer. Forlænget levetid kan fx stille øget krav til dæklag i betonkonstruktioner.

        Hvis der indgår konstruktionsdele, som er særligt følsomme med hensyn til holdbarhed, oplyses dette; og de nødvendige forholdsregler med hensyn til konstruktionsdesign og fastsættelse af materialeegenskaber for at sikre konstruktionernes opfyldelse af ydeevne i hele levetiden beskrives, fx beskyttelse mod fugt og korrosion.

        Hensigten med afsnittet er at beskrive de forhold, der indvirker på konstruktionernes sikkerhed gennem hele deres levetid.

        Brand

        Med udgangspunkt i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) beskrives principper for håndtering af brandsikringen af de bærende konstruktioner. Det beskrives hvilken type brandpåvirkning, der benyttes, fx parametrisk, nominel eller anden type, jf. Eurocode 1, del 1-2, kap. 3 (Dansk Standard, 2007b). Hvis det tillades, at der sker kollaps eller nedfald af enkelte konstruktionselementer, jf. Eurocode 1, del 1-2, kap. 4, bør dette også fremgå her. På denne baggrund beskrives de konkrete brandkrav til de bærende konstruktioner, idet der tages højde for bygningens brandtekniske anvendelseskategori, risikoklasse og til brandtekniske adskillelser. Hensigten er at give et overblik over, hvordan brand håndteres som grundlag for tilrettelægning og dimensionering af konstruktionerne. Egentlige beregninger henvises til A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, ligesom brandlaster specificeres i efterfølgende afsnit om laster.

        Brandkrav vil normalt være beskrevet i en brandstrategirapport for bygværket. Heraf vil det fremgå, hvor der vil være supplerende brandkrav til konstruktionerne, fx hvor konstruktionerne er en del af en brandadskillelse, hvilke brandmodstandskrav der stilles til konstruktionerne eller om brandkravene er bestemt på anden måde. Disse supplerende oplysninger bør indarbejdes i brandkravene til bygværket.

        Detaljerede anvisninger af løsninger til at opfylde brandkrav i Bygningsreglement 2018 kan fx findes i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016), Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner (Dansk Standard, 2013c) samt Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand; herunder bilag med præ-accepterede løsninger (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019c).

        Udførelse

        Midlertidige tilstande under udførelsen, som afviger fra den endelige konstruktions virkemåde og belastningsforhold, beskrives; fx midlertidige afstivninger eller konstruktionsdele, som udsættes for laster, der afviger fra den permanente tilstand; fx kældervægge eller ensidigt påvirkede funderinger

        Der redegøres for udførelsesmæssige tiltag for at sikre sikkerheden under udførelsen; herunder montageprocedurer, midlertidige konstruktioner m.m.

        Drift og vedligehold

        Hvis sikring af konstruktionernes ønskede levetid og ydeevne kræver særlige drifts- og vedligeholdsaktiviteter, beskrives disse. Det kan fx omfatte beskrivelse af:

        • Løbende observationer og målinger af konstruktioners tilstande; fx fugt- og korrosionsforhold, tæthed af membraner, tilspænding af friktionssamlinger, opspænding af jordankre, grundvandsstand eller dynamiske forhold og risiko for træthedsbrud.

        • Drift af tekniske anlæg; fx anlæg til modvirkning af fugtophobning og korrosion eller pumpeanlæg til modvirkning af vandophobning eller utilsigtet vandtryk.

        • Konstruktionsdele, som er særligt følsomme med hensyn til holdbarhed, herunder nødvendige forholdsregler for at sikre konstruktionsdelenes opfyldelse af ydeevne i hele levetiden.

        • Periodisk renhold, vedligehold eller udskiftning af konstruktionsdele; fx slidte konstruktionsdele, pakninger eller smøring af lejer.

        • Periodisk eller løbende vedligehold eller udskiftning af konstruktionsdele, som er nødvendige for konstruktionernes fortsatte ydeevne eller for modvirkning af nedbrydning af konstruktionerne; fx tagbeklædninger, membraner og overfladebehandlinger.

        • Løbende renhold og vedligehold af arealer og afledningssystemer, jf. Geoteknisk projekteringsrapport, se afsnit 2.2.10, Bilag: Geoteknisk projekteringsrapport.

        Hensigten er at beskrive de forhold, der indvirker på konstruktionernes bæreevne gennem deres levetid og at sikre et tydeligt grundlag for drift og vedligehold af bygværkets konstruktioner i hele deres levetid. Afsnittets beskrivelser indgår i grundlaget for bygværkets drift- og vedligeholdsplan.

            1. 2.2.7 Konstruktionsmaterialer

        Grund og jord

        Grundens egenskaber, jordbundsforhold og styrke- og deformationsparametre beskrives med reference til den geotekniske projekteringsrapport, se afsnit 2.2.5, Forundersøgelser. Der angives:

        • Målte og eventuelt udledte værdier for styrke- og deformationsparametre.

        • Grundvandsforhold, inklusive minimum normal og maksimum Koter.

        • Partialkoefficienter for grundens materialer.

        • Geotekniske kategorier for de enkelte dele af funderingen.

        Beton, stål, træ, murværk m.fl.

        De anvendte konstruktionsmaterialer beskrives enkeltvis, bl.a. med oplysninger om egenskaber, principper for anvendelse og miljøklasse. For hvert konstruktionsmateriale i bygværket angives som minimum:

        • Sikkerhed, fx sikkerhedsindeks, partialkoefficienter, udførelsesklasser og/eller kontrolklasser.

        • Forundersøgelser, fx miljøklasser.

        • Materialeparametre, fx densitet, styrker, elasticitet, friktionskoefficienter eller boltekvaliteter.

        • Påvirkninger knyttet til materialer, fx svind, kvældning, krybning, relaksation.

        • Forudsætninger for materialeegenskaber, fx behandlinger af materialer for holdbarhed eller nødvendige undersøgelser for dokumentation af materialeparametre.

        • Henvisninger til 'Referencer' under punktet 'Grundlag', hvor materialespecifikke anvisninger, lærebøger m.m. til beregning af konstruktionsdelene er listet.

        • Produktbeskrivelser i brochurer, på hjemmesider m.m., fx betonankres styrke eller styrkeforhold for forbindelser i trækonstruktioner.

        Materialernes egenskaber kan eventuelt angives ved henvisning til klasser defineret i normer og standarder, fx styrkesortering af træ eller sømklasser for svejste stålkonstruktioner. Oplysningerne kan med fordel opstilles skematisk, så det er tydeligt for hver enkelt materialetype og konstruktionsdel, hvad der er forudsatte egenskaber. Det oplyses, hvis der ikke er krav til materialernes egenskaber.

            1. 2.2.8 Laster

        Generelt om laster

        Alle efterfølgende beskrivelser af laster indeholder oplysning om anvendelse og lasternes størrelse, fordeling, retning og geometriske arrangement, gerne suppleret med skitser. Desuden oplyses, om lasterne er:

        • Permanente laster (egenlaster), variable laster eller ulykkeslaster.

        • Bundne laster, fri laster eller optræder i kombinationer heraf.

        • Korttidslaster, langtidslaster eller optræder i kombinationer heraf.

        • Statiske laster, dynamiske laster eller optræder i kombinationer heraf.

        Oplysningerne kan med fordel opstilles skematisk eller på tegninger, så det er tydeligt hvilke aktuelle belastninger, der er for hvert enkelt konstruktionsafsnit, konstruktionsdel, eller hvordan det er mest hensigtsmæssigt. Laster kan med fordel angives som enhedslaster. Der rettes særlig opmærksomhed på beskrivelse af dynamiske laster.

        Hensigten er at give entydige og konsistente oplysninger om påvirkninger på konstruktionerne.

        Lastkombinationer

        De relevante lastkombinationer med tilhørende partialkoefficienter og lastkombinationsfaktorer beskrives, jf. nationale anneks til Eurocode 0 og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007a & 2007b). Lastkombinationerne kan med fordel opstilles skematisk. Hensigten med afsnittet er at skabe et overblik over hvilke lastkombinationer, der er relevante, og hvilke der er kritiske.

        Lasttilfælde

        Inden for de enkelte lastkombinationer angives relevante lasttilfælde. I det omfang, det er muligt, angives hvilke lasttilfælde, der er de kritiske, således at antallet af lasttilfælde, der vurderes eventuelt kan begrænses. Begrænsningen i antallet af de lasttilfælde, der vurderes, begrundes.

        Permanente laster

        Alle permanente laster og deres fordeling oplyses.

        Permanente laster omfatter konstruktionens egenvægt og andre permanente laster, fx laster fra installationer og indvendige skillevægge. For bygningsdele sammensat af flere materialer, fx en tagdækning, beregnes størrelsen af den resulterende egenvægt.

        Permanente laster fra maskiner og udstyr indgår også her.

        Nyttelaster

        Alle nyttelaster og deres fordeling oplyses. Det oplyses, hvis der ikke er nyttelaster knyttet til enkelte konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele. Nyttelaster for almindeligt forekommende situationer er beskrevet i Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

        Naturlaster

        Alle naturlaster og deres fordeling oplyses. Naturlaster kan fx være vindlast, snelast, jordtryk, vandtryk, temperaturlast og islast. Naturlasterne beskrives og beregnes på baggrund af byggeriets udformning og placering. For vindlast oplyses terrænkategori, formfaktorer for alle relevante bygningsflader samt eventuelle forudsætninger om åbningers størrelse og indvendige adskillelsers betydning for indvendig vindlast. For snelast oplyses terrænværdi, formfaktorer og eventuelle lægivere. Der informeres desuden om nærliggende terræntopografi eller bygninger, som har betydning for naturlaster. Naturlaster for almindeligt forekommende situationer er beskrevet i Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

        Geometriske imperfektioner

        Laster som følge af geometriske imperfektioner angives. Geometriske imperfektioner tager højde for ugunstige afvigelser fra den ideale konstruktions geometri og placering af laster, fx udtrykt ved indregning af vandrette laster. Geometriske imperfektioner dækker ikke over udførelsestolerancer. Fastlæggelse af laster knyttet til geometrisk imperfektion er angivet i materialenormerne.

        Ulykkeslaster

        Ulykkeslaster omfattende brand samt laster fra påkørsel, eksplosion og nedstyrtning angives.

        For brand beskrives størrelse og type af brandlastpåvirkninger for alle konstruktionsdele. Kravene opstilles i henhold til kravene i Bygningsreglementet 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) og tilhørende vejledninger (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019c & Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) og kan om nødvendigt suppleres med mere detaljerede beskrivelser.

        For laster fra påkørsel, eksplosion og nedstyrtning opstilles alle relevante laster.

        Seismisk last

        Seismisk last angives i henhold til Eurocode 0 og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007a & 2007b).

        Midlertidige laster

        Midlertidige laster i udførelsesperioden angives. Det kan fx være egenlaster fra konstruktionsdele under udførelse, fx last fra overliggende konstruktionsdele samt laster fra midlertidige konstruktioner, udførelsesmateriel og oplag af byggematerialer.

        Andre laster

        Andre påvirkninger og laster af betydning for konstruktionernes bæreevne oplyses. Det kan fx omfatte krybning, kvældning, sætninger, svind samt temperaturbestemte deformationer og udmattelsespåvirkning.

        Det kan desuden omfatte påvirkninger fra andre konstruktionsafsnit, fx direkte påvirkninger og tvangsdeformationer fra tilstødende konstruktionsafsnit eller påvirkninger fra understøtningers stivhed eller glidning.

            1. 2.2.9 Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag

        Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag vil almindeligvis omfatte:

        • Tegningsfortegnelser.

        • Lastspecifikationer, -planer og –beskrivelser.

        • Fortegnelse over digitale modeller.

        • Fortegnelse og redegørelse over IKT-værktøjer.

        • Geoteknisk projekteringsrapport, jf. Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c & 2011b).

        • Indledende vurdering af eksisterende konstruktioner (eventuelt).

        • Forundersøgelser eksisterende konstruktioner (eventuelt).

        • Brandstrategirapport og tilhørende brandplaner.

        • Referencelister.

        Derudover kan andre relevante dokumenter bilægges A1. Konstruktionsgrundlag, fx:

        • Modul/koordinatsystem, oversigt.

        • Bygningstegninger.

        • Miljøtekniske forundersøgelsesrapporter.

        • Rapporter fra lastmålinger, fx vindrapporter.

        • Materiale- og konstruktionsdelsbeskrivelser fra leverandører.

        • Beskrivelse af udførelsesmetode.

        Bilag til A1. Konstruktionsgrundlag opdateres ved væsentlige ændringer.

            1. 2.2.10 Bilag: Geoteknisk projekteringsrapport

        I henhold til Eurocode 7 (Dansk Standard 2007c og 2011b) skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport.

        Indplacering og omfang

        Den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes ofte før projekteringen påbegyndes og før A1. Konstruktionsgrundlag udarbejdes og indgår da i den statiske dokumentation som bilag til A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

        Hvis udarbejdelse af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk er påbegyndt på tidspunktet, hvor den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes, kan relevante dele af dens indhold med fordel overføres til de relevante steder i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

        Hvis den geotekniske projekteringsrapport er udarbejdet før B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, overføres krav til kontrol af udførelse til denne.

        For større bygværker kan den geotekniske projekteringsrapport i sig selv bestå af en række rapporter, som beskriver funderingen fra forundersøgelsesfase til afsluttet udførelse.

        For bygværker i Konstruktionsklasse 1 kan den geotekniske projekteringsrapport blot være en enkelt side, som beskriver de geotekniske forhold, som fx jordbundsforhold, grundvand og funderingsdybder ved direkte fundering eller antal pæle og pælelængder for pælefunderede byggerier.

        Indhold

        Den geotekniske projekteringsrapport vil normalt indeholde:

        • Generelt

        • Forudsætninger

        • Jord og grundvand

        • Fundering

        • Udførelse

        • Kontrol

        • Vedligehold.

        Geoteknisk projekteringsrapport omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 7.

        Tabel 7. Indhold af geoteknisk projekteringsrapport.

        Del

        Indhold

        Generelt

        Bygværk på grunden

         

        Konstruktion

         

        Forudsætninger

        Geoteknisk grundlag

         

        Normer og standarder

         

        Jord og grundvand

        Jordens egenskaber

         

        Grundvand

         

        Grundens egnethed og risici

         

        Fundering

        Laster fra jord

         

        Geotekniske beregninger

         

        Udførelse

        Jordarbejder

         

        Midlertidige konstruktioner

         

        Eksisterende konstruktioner

         

         

        Kontrol

        Kontrol af udførelse

         

        Eksisterende bygninger

         

        Vedligehold

        Dræn

         

        Løvfældende træer

         

         

        Den geotekniske projekteringsrapport bilægges rapport fra geotekniske forundersøgelser.

        Hvis den geotekniske projekteringsrapport udarbejdes forud for projektering af konstruktioner, vil indholdet være som anført i de efterfølgende afsnit.

        Generelt

        Bygværket og dets placering på grunden beskrives. Byggepladsen og omgivelsernes fysisk geologiske hovedtræk beskrives.

        Den påtænkte konstruktion og dens virkemåde i forhold til jord og grund beskrives overordnet.

        Geotekniske forhold i relation til eventuelle eksisterende tilstødende bygninger beskrives.

        Hensigten med afsnittet er at give et overblik over bygværket og konstruktionens placering på grunden.

        Forudsætninger

        Grundlag for den geotekniske projekteringsrapport beskrives med henvisning til forundersøgelser, arkivmateriale, tidligere fundering på grunden eller andre informationer, som kan oplyse om jordbunds- og grundvandsforhold.

        Normer og standarder for geotekniske forhold angives; herunder relevant version af Eurocode 7 inklusive nationalt anneks (Dansk Standard 2007c og 2011b).

        Hensigten med afsnittet er at samle forudsætninger for den geotekniske projekteringsrapport.

        Jord og grundvand

        Jordbunds- og grundvandsforholdene beskrives med angivelse af geologiske forhold.

        Karakteristiske eller regningsmæssige værdier for egenskaber af jord angives for relevante lasttilfælde.

        Grundvandsforholdende beskrives i såvel midlertidige tilstande under udførelsen som i den permanente tilstand inklusive variationer og ekstreme tilstande.

        Forholdende summeres i en kort beskrivelse af grundens egnethed til det påtænkte bygværk og konstruktion. Beskrivelsen afrundes med angivelse af risici og opmærksomhedspunkter for såvel projektering som udførelse.

        Hensigten med afsnittet er at beskrive jordens egenskaber samt grundvandsforhold til brug for projektering af bygværkets fundering.

        Fundering

        Funderingsforholdende beskrives og for alle permanente fundamenter og konstruktioner med påvirkninger på eller fra jord anføres:

        • Laster fra jord.

        • Geotekniske beregninger; fx vandtryk, stabilitet og sætninger.

        • Bæreevne af pæle og jordankre, bl.a. som grundlag for beregning af selve pælene og jordankrene (evt.).

        • Anbefalinger for projektering.

        Beskrivelsen skal omfatte alle bygværkets relevante konstruktioner; fx gulve på jord, kældervægge og støttevægge. Beskrivelsen skal endvidere omfatte alle konstruktioner af jord; fx skråninger, dæmninger eller volde.

        Endelig gives eventuelle særlige anbefalinger til projektering og dimensionering af konstruktionerne, fx behov for kontrol eller detaljering af de geotekniske oplysninger i takt med byggeriets udførelse.

        Hensigten med afsnittet er at belyse funderingsforholdende for bygværkets konstruktioner som grundlag for dimensionering og dokumentation.

        Udførelse

        Geotekniske forhold af betydning for udførelsen beskrives; herunder jordarbejder, midlertidige konstruktioner for udførelsen og eksisterende konstruktioner.

        Beskrivelsen af jordarbejder kan fx omfatte afretning, tilfyldning, komprimering, genanvendelse af jord og tilkørsel med byggematerialer under udførelsen. Beskrivelsen af midlertidige konstruktioner kan fx omfatte byggegrube, frie skråninger, stilladser og fundering af kraner.

        En særlig opmærksomhed skal, jf. Byggelovens §12, rettes mod forhold til naboer under udførelse; fx rystelser eller grundvandssænkninger, der kan svække eller destabilisere eksisterende nabokonstruktioner.

        Endelig gives eventuelle særlige anbefalinger for udførelse af konstruktionerne; fx behov for særligt materiel til udførelsen, vandførende jordlag som afstedkommer kraftig vandtilførsel under udførelsen eller risici forbundet med afgravning.

        Hensigten med afsnittet er at belyse geotekniske forhold for udførelsen som grundlag for dimensionering af midlertidige konstruktioner og valg af udførelsesmæssige foranstaltninger og -metoder.

        Kontrol

        Krav til kontrol af projektering af fundamenter og jordkonstruktioner beskrives jf. afsnit 5, Kontrol af dokumentation.

        Krav til kontrol af udførelse beskrives, jf. afsnit 6, Kontrol af udførelse. Der kan være tale om både almen kontrol og særlig kontrol, jf. (Dansk Standard, 2019a). Det anføres endvidere, hvis kontrol af geotekniske forhold under udførelse skal fortsætte efter konstruktionens færdiggørelse og i givet fald hvor længe, samt hvordan instrumenter vedligeholdes i hele kontrolperioden.

        Endelig anføres det, om geotekniske forhold for eksisterende konstruktioner skal kontrolleres under udførelsen.

        Krav til kontrol omfatter såvel plan for kontrol som krav til dokumentation af kontrol, og der anvendes samme struktur herfor som angivet i afsnit 3.3, Statisk Kontrolplan, og 3.4, Statisk kontrolrapport.

        Hensigten med afsnittet er at gøre opmærksom på almene og/eller særlige behov for kontrol af geotekniske forhold. Alle krav indgår i B2. Statisk Kontrolplan og B3. Statisk Kontrolrapport.

        Vedligehold

        Nødvendigt vedligehold beskrives for foranstaltninger, som er nødvendige for sikring af lastforholdene og bygværkets sikre fundering i hele dets levetid, og som er forudsatte ved projektering af konstruktionerne, fx dræn- og afvandingssystemer.

        Beskrivelsen kan fx omfatte:

        • Renholdelse og tørholdelse af arealer, kanaler og rørsystemer.

        • Restriktioner for beplantning med løvfældende træer.

        • Sikring af lokal afledning af regnvand (LAR) eller afledning til afløbssystem.

        Hensigten med afsnittet er at belyse forudsætninger og nødvendigt vedligehold til opretholdelse af konstruktionernes sikkerhed.

            1. 2.2.11 Indhold af A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit

        A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit indeholder følgende dele:

        • Konstruktionsafsnit

        • Grundlag

        • Forundersøgelser

        • Konstruktioner

        • Konstruktionsmaterialer

        • Laster.

        Hver del indeholder det specifikke grundlag for det aktuelle konstruktionsafsnit, som ikke måtte være dækket af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk. For indhold af de enkelte dele henvises til beskrivelsen for bygværk i afsnit 2.2.2, Indhold af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

        A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit gives unikke ID for hvert konstruktionsafsnit, fx A1.2.x for det x’te konstruktionsafsnit. Hvis fx en leverandør udformer statisk dokumentation for sin leverance af projektets 17. konstruktionsafsnit, kan dette være ’A1.2.17 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit 17’.

        A1.2 Konstruktionsgrundlag for flere konstruktionsafsnit, som projekteres af samme projekterende, kan samles i ét dokument med angivelse af unikke ID, så det kan kobles til de relevante konstruktionsafsnit.

        1. 2.3 Statiske beregninger

            1. 2.3.1 Formål med A2. Statiske Beregninger

        A2. Statiske Beregninger dokumenterer, at sikkerheden og anvendelsen af bygværkets konstruktioner er i overensstemmelse med Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a), normer, standarder m.m. samt krav fra bygningsejer og brugere. Dokumentationen omfatter konstruktionernes pålidelighed i både den permanente tilstand og under udførelsen. Generelle principper for konstruktioners pålidelighed er omtalt i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og DS/ISO 2394 (Dansk Standard, 2015a).

        A2. Statiske Beregninger er et eller flere tekniske dokumenter, der ved beregninger, følgeslutninger eller henvisninger redegør for kravenes opfyldelse.

        A2. Statiske Beregninger udarbejdes i en første version ved start af projekteringen og ajourføres løbende ved ændringer og detaljering af projektet.

        A2. Statiske Beregninger deles i to dele:

        • A2.1 Statiske Beregninger bygværk, hvis formål er at dokumentere bygværkets overordnede sikkerhed og anvendelse; fx udtrykt ved fordeling af laster, snitkræfter og reaktioner.

        • A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, hvis formål er at dokumentere de enkelte konstruktionsafsnit og konstruktionsdeles sikkerhed og anvendelse; fx udtrykt ved snitkræftfordeling samt eftervisning i brud-, anvendelses- og ulykkesgrænsetilstande.

        Alle dele af de statiske beregninger inklusive eventuelt eksterne beregningsbidrag underskrives af de personer, som har udført dem, og derved indestår for, at beregningerne opfylder formålet.

            1. 2.3.2 Indhold af A2.1 Statiske Beregninger bygværk

        A2.1 Statiske Beregninger bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse og kan fx indeholde følgende dele:

        • Hovedstatik for bygværket

        • Robusthed

        • Almene statiske beregninger

        • Verifikation af IKT-beregninger

        • Påvirkning af tilstødende bygværker (evt.).

        A2.1 Statiske Beregninger bygværk skal dække alle de konstruktioner omfattet af den statiske dokumentation, jf. afsnit 1.4.1, Hvilke konstruktioner skal dokumenteres?; herunder de permanente konstruktioner styrke, stabilitet og stivhed i såvel den færdige som i alle midlertidige tilstande under udførelse.

        Indholdet af A2.1 Statiske Beregninger bygværk skal dække følgende emner:

        Hovedstatik for bygværket

        Formålet med dette afsnit er at beregne de overordnede laster og reaktioner i bygværket for alle relevante lasttilfælde, så dette kan benyttes af de afsnitsprojekterende i A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.

        På de statiske systemer vises laster med angivelse af lastretning, størrelse og variation. Både lodrette og vandrette laster angives.

        Desuden angives reaktioner og deres retning, størrelse og variation, og det beskrives, hvor disse afleveres på fundamenter, tilstødende konstruktionsafsnit eller direkte i jord. Det eftervises, at reaktionsfordelingen er statisk tilladelig, og at der er ligevægt mellem laster og reaktioner, både hvad angår lodrette og vandrette belastninger.

        Statiske systemer og modeller vedhæftes informationer, der giver entydig reference til modul- og koordinatsystemer, som er anvendt på tegninger og i bygningsmodeller. Skitser af statiske systemer udformes enten i form af opstalter, snit eller 3D-afbildninger med tilknyttede snit og planer. Alle skitser gives et unikt navn, fx opstalt Z, plan X eller snit Y-Y. Konstruktionsdele påtegnes en unik identifikation, fx CCS-kode i henhold til CCS Identifikation (bips 2015a), der også fremgår af tegninger og bygningsmodeller.

        For anvendelse af IKT-beregningsmodeller suppleres den generelle beskrivelse af den statiske virkemåde med en redegørelse for IKT-beregningsmodellens statiske virkemåde. Formålet er at beskrive transformationen fra den generelle, statiske model til IKT-beregningsmodellens statiske model. Afvigelser og deres håndtering beskrives, jf. A1. Konstruktionsgrundlag.

        IKT-værktøjernes virkemåde verificeres som beskrevet i afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller. Verifikationerne dokumenteres og bilægges.

        Robusthed

        Hvis dokumentation af konstruktionernes robusthed kræver beregninger, anføres disse, jf. Anneks E til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). Disse kan fx omfatte:

        • Beregning af kollapsomfang for hvert svigtscenarie angivet i A1. Konstruktionsgrundlag.

        • Påvisning af stabilt statisk system efter bortfald af konstruktionsdele.

        • Beskrivelse af alternative lastveje og omfordeling af kræfter.

        Beregningerne kan baseres på vejledning i DS/INF 146 (Dansk Standard, 2003a).

        Påvisning af, at nøgleelementer kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, samt eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer indgår i A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit for de pågældende nøgleelementer.

        Påvisning ved bortfald af konstruktionsdele indbefatter beskrivelse af alternative kraftveje ved omfordeling af kræfter. For hvert svigtscenarie skitseres alternative kraftveje, og effekterne på snitkræfter i konstruktionsdele og belastning af fundamenter, som berøres af omfordelingen, angives. Dimensionsgivende snitkræfter i hver konstruktionsdel opsøges og listes ved gennemgang af den tilsigtede konstruktive virkemåde og hvert af de relevante svigtscenarier. De dimensionsgivende snitkræfter og kombinationer heraf overføres som grundlag for eftervisning af de relevante konstruktionsafsnit.

        Beregning af kollapsomfang vil bestå i for hvert svigtscenarie at borttage konstruktionselementer, som ikke kan opnå en ny stabil ligevægtstilstand og estimere de berørte arealer. Det påvises, at disse arealer er mindre end eller lig acceptable konsekvenser af svigt, som angivet i anneks E2 til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

        Almene statiske beregninger

        Statiske beregninger af konstruktionsdele indgår i A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, men hvis de samme beregninger anvendes ved flere konstruktionsdele på tværs af konstruktionsafsnit kan disse beregninger med fordel samles under ét i A2.1 Statiske Beregninger bygværk. Dette gælder fx samlinger, der anvendes flere steder, fx i form af styrkedokumentation af støbeskel.

        Verifikation af IKT-beregninger

        Verifikation af IKT-beregninger foretages som beskrevet i afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

        Påvirkning af tilstødende bygværker (evt.)

        Med reference til forundersøgelser i A1. Konstruktionsgrundlag beregnes påvirkninger for eventuelle eksisterende tilstødende bygværker. Påvirkningerne kan fx omfatte ændrede naturlaster, reaktioner fra det nye bygværk, grundvandsændringer eller omfordeling af jordtryk som følge af det nye bygværk eller ændret anvendelse af arealer mellem bygninger, fx til transport.

        Påvirkninger kan omfatte påvirkninger under udførelse, fx midlertidig bortgravning af jord, stilladser under udførelsen eller dynamiske forhold under udførelsen.

        Ejeren(-erne) af eksisterende tilstødende bygværker oplyses om påvirkningerne, således at disse kan vurdere forholdene, og i påkommende tilfælde dokumentere, at disse bygværker fortsat opfylder krav til sikkerhed og anvendelse i hele bygværkets levetid.

        Ved nybygning eller ombygning nær påtænkte tilstødende bygværker, redegøres for disse påtænkte bygværkers senere indflydelse på bygværket såvel midlertidigt som permanent.

        Redegørelsen baseres på planlagte forhold, som de fremgår af vedtagne lokalplaner, bebyggelsesplaner, andre igangværende byggeprojekter eller lignende, og kan fx omfatte udgravning, jordtryk, pæleramning, vindforhold, last fra nærliggende kørselsarealer eller sneophobning.

            1. 2.3.3 Indhold af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit

        A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit indeholder de statiske beregninger af de enkelte konstruktionsafsnit og opbygges under hensyntagen til det konkrete konstruktionsafsnits art og størrelse.

        A2.2 Statiske beregninger konstruktionsafsnit kan rumme to dele: hovedstatikken for konstruktionsafsnittet og eftervisning af konstruktionsdeles ydeevne.

        Denne opbygning finder især anvendelse, hvor den afsnitsprojekterende ikke er den samme som den bygværksprojekterende, og hvor et konstruktionsafsnit omfatter flere konstruktionsdele, fx en vægkonstruktion bestående af betonelementer eller spærfag, der indgår i en tagkonstruktion. I det tilfælde vil der være behov for at samle dels grundlaget for projekteringen og dels den overordnede fordeling af kræfterne i konstruktionsafsnittet.

        Grundlaget for projektering af konstruktionsafsnittet angives ved reference til A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit og eventuelle relevante dele af A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk og A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

        Indholdet af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit kan omfatte følgende:

        Hovedstatik for konstruktionsafsnit

        Det statiske system for konstruktionsafsnittet beskrives og behandles som beskrevet for A2.1 Statiske Beregninger bygværk, se afsnit 2.3.2, Indhold af A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

        Hvis konstruktionsafsnittet alene består af særskilte konstruktionsdele, hvor påvirkningerne er kendt, bortfalder denne del; og der kan gås direkte til eftervisning af konstruktionsdelenes ydeevne.

        Lastfordeling m.m. behandles som i A2.1 Statiske Beregninger bygværk, hvis beskrivelserne deri ikke er dækkende for konstruktionsafsnittet.

        Hvis A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit udføres af den bygværksprojekterende, kan hovedstatik for konstruktionsafsnit udelades, hvis informationerne er indeholdt i A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

        Eftervisning af ydeevne

        For hver enkelt konstruktionsdel i konstruktionsafsnittet beskrives virkemåde ved tekst og skitser. Det vises ved statiske beregninger, at alle konstruktionsdele opfylder krav til sikkerhed og funktion, se boks 1 og boks 2.

        Konstruktionsdele grupperes eventuelt som typer efter virkemåde, udformning eller udførelse; fx typer af søjler, bjælker, dæk; eller in-situ støbte langsgående samlinger mellem dækelementer, boltede stålsamlinger, sømbeslag for trækonstruktioner, stribefundamenter, punktfundamenter og pælefunderinger.

        Dokumentationen for hver enkelt konstruktionsdel eller type af konstruktionsdele indeholder følgende dele:

        • Konstruktionsdels-ID, der entydigt skaber sammenhæng til, hvor konstruktionsdelen indgår i konstruktionsafsnittet, og hvordan konstruktionsdelen benævnes på tegninger eller i bygningsmodeller.

        • Grundlag, der rummer oplysning om konstruktionsdelens opbygning og geometri, materialer, materialeparametre, klasser, sikkerhedskoefficienter m.m., eventuelt blot med referencer til A1. Konstruktionsgrundlag.

        • Statisk system, der beskriver konstruktionsdelens statiske virkemåde, lasttyper, understøtningsforhold og reaktionstyper.

        • Laster, der angiver alle relevante laster, lastkombinationer og lasttilfælde. Laster kan fx være snitkræfter eller reaktioner fra andre konstruktionsdele. Det skal tydeligt fremgå, hvorfra lasterne hidrører, så grundlag og sammenhæng kan kontrolleres.

        • Snitkræfter og reaktioner, hvor snitkraftfordeling i konstruktionsdelen beregnes, og snitkræfterne for de kritiske lasttilfælde angives. Ved afledning af snitkræfter skal der være klarhed over hvilke laster, der indgår, samt hvilke lastkombinationer og lasttilfælde, der betragtes som de kritiske og dermed beregnes. Desuden beregnes reaktioner og deres fordeling.

        • Styrke, hvor konstruktionsdelens ydeevne med hensyn til styrke beregnes og sammenholdes med de relevante påvirkninger; se boks 1 vedrørende brudgrænsetilstand. Som udgangspunkt bør styrker beregnes og sammenholdes med påvirkninger på en sådan måde, at justeringer senere let kan foretages, uden at der skal foretages nye styrkeberegninger.

        • Anvendelse, hvor konstruktionsdelens ydeevne beregnes med hensyn til anvendelseskrav og sammenholdes med de relevante virkemåder, se boks 2 vedrørende anvendelsesgrænsetilstand. Som udgangspunkt bør ydeevner beregnes og sammenholdes med de opstillede krav på en sådan måde, at justeringer senere let kan foretages.

        Hvis opretholdelse af sikkerhedsniveauet under udførelsen kræver midlertidige konstruktioner, behandles disse som særskilte konstruktionsdele.

        Boks 1. Dokumentation af brudgrænsetilstande for konstruktionsdele.

        Fremgangsmåde ved dokumentation af brudgrænsetilstande
         

        1. 1. Kriterier
          Statiske beregninger og vurderinger med hensyn til brudgrænsetilstande dokumenterer i kritiske snit eller punkter, at:

          1. 1.1. Påvirkning < Ydeevne
            eller

          2. 1.2. Dimensionskrav < Dimensioner
            eller

          3. 1.3. Sikkerhedsindekskrav < Sikkerhedsindeks
            eller

          4. 1.4. Destabiliserende lasteffekter < Stabiliserende lasteffekter
             

        2. 2. Parametre

          1. 2.1. Påvirkning kan fx være en kritisk snitkraft eller spænding, og ydeevne kan fx være en snitkraftbæreevne eller en styrkeparameter
            eller

          2. 2.2. Dimensionskrav kan fx være krav til armeringsmængde eller godstykkelse, og dimensioner kan være de anvendte armeringsmængder eller godstykkelser
            eller

          3. 2.3. Sikkerhedsindekskrav er givet i (Dansk Standard, 2007a) som funktion af konsekvensklasse
            eller

          4. 2.4. Stabiliserende lasteffekter kan fx være resulterende moment fra egenlaste om et punkt, og destabiliserende lasteffekter kan være resulterende moment fra nyttelaster og naturlaster om samme punkt.
             

        3. 3. Eftervisning

          1. 3.1. Påvirkning og ydeevne udregnes, og det vises, at forholdene er acceptable; fx Påvirkning = 89.4 MPa < Ydeevne = 95.0 MPa
            eller

          2. 3.2. Dimensionskrav udregnes, og dimensioner fastlægges eller påvises acceptable; fx Dimensioneringskrav = 9.3 mm < Dimension = 10.0 mm
            eller

          3. 3.3. Sikkerhedsindeks udregnes og eftervises større end sikkerhedsindekskrav; fx Sikkerhedsindekskrav = 4.3 < Sikkerhedsindeks = 4.5.
            eller

          4. 3.4. Stabiliserende lasteffekter udregnes og eftervises større end destabiliserende lasteffekter, fx Stabiliserende lasteffekt (moment) = 97 KNm > Destabiliserende lasteffekt (moment) = 90 KNm; se (Dansk Standard, 2007a).

         

        Afvigelser og grænsetilfælde

        Hvis undtagelsesvis påvirkningen er større end ydeevnen, eller dimensionskravet undtagelsesvis er større end dimensionen, godtgøres det, at overskridelsen er acceptabel og dækket af beregningernes forudsætninger. Afvigelser af samme størrelsesorden som afrundinger eller trunkeringer vil almindeligvis være acceptable; fx

         Påvirkning = 50.3 MPa > Ydeevne = 50.2 MPa.

         

         

        Boks 2. Dokumentation af anvendelsesgrænsetilstanden for konstruktionsdele.

        Fremgangsmåde ved dokumentation af anvendelsesgrænsetilstande
         

        1. 1. Kriterier
          Statiske beregninger og vurderinger med hensyn til anvendelsesgrænsetilstande dokumenterer, at:

          1. 1.1. Lastvirkning < Anvendelseskrav (øvre værdi) eller
            Lastvirkning > Anvendelseskrav (nedre værdi)
            eller

          2. 1.2. Dimension < Dimensionskrav (øvre værdi) eller
            Dimension > Dimensionskrav (nedre værdi).
             

        2. 2. Parametre

          1. 2.1. Lastvirkning kan fx være en bjælkes nedbøjning, en lastinduceret svingning, en konstruktionsrevne eller en glidning, og anvendelseskrav kan fx være et komfortbetinget krav til eftergivelighed, krav til maksimale revnevidder eller et interval af acceptable egenfrekvenser

        eller

          1. 2.2. Dimensionskrav kan fx være en bjælkehøjde og en -bredde eller et tværsnitsreal.
             

        1. 3. Eftervisning

          1. 3.1. Lastvirkninger udregnes, og det vises, at forholdene er acceptable
            eller
            Dimensioner fastlægges eller påvises acceptable.

        Afvigelser og grænsetilfælde

        Hvis undtagelsesvis lastvirkningen er større end anvendelseskravet eller undtagelsesvis dimensionskravet er større end dimensionen godtgøres det at overskridelsen er acceptabel og dækket af beregningernes forudsætninger. Afvigelser af samme størrelsesorden som afrundinger eller trunkeringer vil almindeligvis være acceptable; fx

        Virkning = 116 mm > Anvendelseskrav = 115 mm.

         

         

            1. 2.3.4 Generelt om A2. Statiske Beregninger

        Beregningsmetoder og dokumentation

        Baggrunden for de valgte beregningsmetoder beskrives, hvis disse afviger fra hvad, der er normalt; fx redegøres for, hvorfor en dynamisk eller ikke-lineær metode er relevant i en given situation. Tilsvarende redegøres for forudsætninger for de valgte metoder og modeller. Hvis der anvendes sjældne metoder eller kendte metoder i nye sammenhænge, eller hvis der decideret udvikles nye metoder, godtgøres det, at disse har de fornødne kvaliteter, og på en sikker måde kan anvendes i den givne situation.

        Dokumentationen gennemføres for regningsmæssige værdier af laster, understøtningsforhold, materialeegenskaber, produktegenskaber og geometriske værdier i henhold til aktuelle konstruktionsnormer.

        Principielt skal det dokumenteres, at forholdene er tilfredsstillende i alle konstruktionsdele; men ofte kan man nøjes med at dokumentere den statiske ydeevne for udvalgte typiske konstruktionsdele. De konstruktionsdele, der udvælges, skal i alle forhold være dækkende for bygværkets øvrige konstruktionsdele.

        De statiske forhold i en konstruktionsdel kan være komplicerede og vanskelige at beskrive fuldt ud. Hvis der gøres forenklinger eller antagelser om fx kritiske snitkræfter eller spændingsfordelinger, godtgøres gyldigheden af disse forenklinger med fx henvisning til, at eftervisningen er 'på den sikre side', dvs. at skøn og tilnærmelser alle indebærer større ydeevne eller mindre påvirkning, end det fremgår af beregningerne.

        Det vises, at forholdene er tilfredsstillende i alle grænsetilstande.

        Styrkedokumentationen kan i visse tilfælde være udvidet til en samling af konstruktionsdele, fx pælegrupper eller alle delene af en samling. Hvis der indgår flere konstruktionsdele, skal der tages hensyn til konstruktionsdelenes samvirkning. Se i øvrigt Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

        Bygværkets fundering betragtes som et eller flere særskilte konstruktionsafsnit og behandles på linje med andre konstruktionsafsnit. Kritiske forhold er knyttet til både konstruktionsdelen og den grund og jord, hvor konstruktionsdelen er funderet.

        Det angives, hvor på konstruktionsdelen grænsetilstanden undersøges; fx ved at angivne at trykspændinger er fundet i et bestemt tværsnitspunkt på en bjælkesøjle, eller at de angivne nedbøjninger er fundet på midten af et dobbeltspændt betondæk.

        Alle parametre navngives entydigt, og enheder bør følge SI-systemet, se DS-håndbog 132 (Dansk Standard, 2012a).

        Hvis dimensionering af konstruktioner forenkles med henvisning til fx en lærebog, redegøres for, at de forudsætninger, som anvisningen eller lærebogen har opstillet for anvendelsen, er til stede i det aktuelle byggeri.

        Beregningsmetoder angivet i normer kan være fulgt af konstruktive regler, der forudsættes overholdt. Dette kan fx være i forhold til sikring af en beregningsmetodes gyldighed eller en fornøden duktilitet, og disse forudsætninger skal nøje vurderes i forhold til det aktuelle konstruktionsdesign.

        IKT-beregningsmodeller

        Ved anvendelse af IKT-beregningsprogrammer redegøres for, at der er overensstemmelse mellem den forudsatte virkemåde i konstruktionsgrundlaget og det teoretiske grundlag for programmets analyser.

        Ved anvendelse af IKT-beregningsmodeller verificeres beregninger som krævet i A1. Konstruktionsgrundlag, se afsnit 2.2, Konstruktionsgrundlag. Verifikationen sker ved:

        • Gennemgang af inddata; fx randbetingelser, laster, lastkombinationer og understøtninger.

        • Gennemgang af IKT-beregningsmodellen, fx virkemåder og elementinddelinger.

        • Sammenligning af resultater med simple manuelle overslagsberegninger, fx omfattende kontrol af ligevægt mellem laster og reaktioner eller kontrol af størrelsesorden for tværsnitskræfter.

        • Sammenligning af resultater med beregningsresultater fra andre IKT-modeller, evt. i andre IKT-værktøjer.

        Verifikationen gennemføres og dokumenteres nemmest for enkle og overskuelige enhedslaster, fx alene lodret last eller alene vandret last. Det kontrolleres, at beregning med IKT-beregningsmodeller giver de forventede resultater, og at modellen virker som konstruktionen forventes at gøre.

        For statiske systemer vil det ofte være mest relevant at kontrollere reaktioner og snitkræfter, både hvad angår deres fordeling og deres størrelse; fx kan konstruktionen i sin helhed være ude af ligevægt, eller der kan utilsigtet optræde skivekræfter i dækkonstruktioner for ren lodret last i vægkonstruktioner.

        Hvis beregninger omfatter IKT-analyser i større omfang, vedlægges disse som bilag og bør af hensyn til overskueligheden ikke indgå i A2. Statiske Beregninger som sådan; fx udskrift på tusindvis af sider for søjleberegninger i en mindre bygning, eller udskrift for en simpel bjælke-/søjlekonstruktion omfattende 840 lastkombinationer. I A2. Statiske Beregninger skal derfor indgå opsummeringer, diagrammer m.m., som på en lettilgængelig måde giver læseren et indblik i dokumentationen. Se i øvrigt afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller.

        De statiske beregninger dokumenterer anvendelsen af IKT-værktøjerne i sin helhed og kan omfatte alle dele eller udvalgte dele af fremgangsmåden beskrevet i boks 3.

        Boks 3. Principiel fremgangsmåde ved brug af IKT-værktøjer

        1. 1. Konstruktionsmodel
          Konstruktionsmodel fastlægges i overensstemmelse med statisk virkemåde beskrevet i A1. Konstruktionsgrundlag.

         

        1. 2. Modellering
          Konstruktionen modelleres, fx ved brug af Finite Elementer.

         

        1. 3. Betingelser
          Randbetingelser og geometriske betingelser kontrolleres for overensstemmelse med tænkt statisk virkemåde, herunder understøtningsbetingelser.

         

        1. 4. Verifikation

          1. 4.1. Konstruktionsmodellen testes for indre sammenhæng og utilsigtede
            virkemåder.

          2. 4.2. Anvendte elementtyper- og elementinddelinger vurderes.

          3. 4.3. Resultater testes ved beregning af simple lasttilfælde, fx ren lodret last eller ren vandret last, og det vurderes, om resultater er som forventet, fx spændinger, snitkraftfordelinger og ligevægt mellem laster og reaktioner.

          4. 4.4. Resultater sammenlignes med manuelle overslagsberegninger.

          5. 4.5. Afvigelser i forhold til den statiske model beskrevet i A1. Konstruktionsgrundlag beskrives, og der gives en redegørelse for afvigelsernes konsekvenser.

          6. 4.6. Konstruktionsmodellen revideres i overensstemmelse med vurderinger og testresultater.

         

        1. 5. Laster

          1. 5.1. Laster modelleres.

          2. 5.2. Lastkombinationer og lasttilfælde modelleres.

         

        1. 6. Beregning
          Beregninger gennemføres og input såvel som output for hver beregning gives unikt ID og gemmes.

         

        1. 7. Singulariteter
          Irregulære forhold hidrørende fra konstruktionsmodellen og IKT-værktøjets numeriske metoder, fx spændingsspidser og grænseværdier ved brug af FEM-programmer, og det angives, hvordan disse håndteres i de videre beregninger.

         

        1. 8. Modellering af virkemåde
          Eventuel modellering af en tilsigtet virkemåde beskrives, fx omfordeling af kræfter ved anvendelse af differentierede stivheder. Det kontrolleres, at den fornødne duktilitet er til stede, og at virkemåden i anvendelsestilstanden fortsat opfylder opstillede krav.

         

        1. 9. Efterbehandling
          Beregningsresultater sorteres og opsættes, så de er forstålige for tredjemand, fx ved brug af regneark og udsortering af detaljer uden betydning for eftervisning af ydeevner. Dokumentationen skal omfatte alle nødvendige oplysninger for forståelse af model, forudsætninger og resultater.

         

        1. 10. Eftervisning af ydeevner
          Ydeevner eftervises, jf. afsnit 2.3.3, Indhold af A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit. Afvigelser i forhold til konstruktionsmodellens resultater beskrives, fx hvis der anvendes koncentreret armering i stedet for jævn fordelt armering.

         

        Prøvning

        Hvis styrkemæssige forhold dokumenteres ved prøvning, eller der afviges fra de anførte vejledninger og noter m.m. i normer og/eller standarder, angives dette. Dokumentation for prøvninger og afvigelser vedhæftes som bilag.

            1. 2.3.5 Bilag til A2. Statiske Beregninger

        I bilag til A2. Statiske Beregninger placeres detaljer, mellemregninger og projektinformationer, der ligger til grund for de statiske beregninger, fx:

        • IKT-beregninger

        • Produktinformationer

        • Dokumentation for prøvninger og afvigelser

        Detaljer placeres i bilag, så indholdet af A2. Statiske Beregninger fremstår overskueligt og letlæseligt.

        1. 2.4 Konstruktionstegninger og Modeller

            1. 2.4.1 Formål med A3. Konstruktionstegninger og Modeller

        A3. Konstruktionstegninger og Modeller omfatter alle to- eller tredimensionale grafiske afbildninger af bygværkets bærende konstruktioner.

        A3. Konstruktionstegninger og Modeller er sammensat af to dele: ’Konstruktionstegninger’ og ’Konstruktionsmodeller’.

        Formålet med A3. Konstruktionstegninger og Modeller er gennem en grafisk afbildning at visualisere konstruktionernes form, sammensætning og størrelse dels som grundlag for forståelse af konstruktionernes virkemåde i forbindelse med den statiske dokumentation og dels som grundlag for udførelsen. A3. Konstruktionstegninger og Modeller danner grundlag for forståelsen af den øvrige statiske dokumentation både med henblik på at stedfæste materialer, laster og andre forhold, som er beskrevet om bygværket i fx A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, og som baggrund for beskrivelser af konstruktionernes opbygning og virkemåde.

        A3. Konstruktionstegninger og Modeller ajourføres løbende gennem projektet, således at der er overensstemmelse med A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger.

        Bidrag til A3. Konstruktionstegninger og Modeller kan vedrøre enten bygværket eller de enkelte konstruktionsafsnit og benævnes:

        • A3.1. Konstruktionstegninger og Modeller bygværk, som omfatter de overordnede tegninger og modeller af bygværket.

        • A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller konstruktionsafsnit, som omfatter konstruktionstegninger og modeller for de enkelte konstruktionsafsnit.

            1. 2.4.2 Indhold af A3. Konstruktionstegninger

        A3. Konstruktionstegninger indeholder primært todimensionale afbildninger af de projekterede konstruktioner eller symbolske repræsentationer af konstruktionsdele, se i øvrigt afsnit 4, Udformning af dokumentation, men kan også indeholde informationer om fx materialer og produkter. Tegningerne kan enten være udført direkte eller genereret fra en digital bygningsmodel. Afbildning af konstruktionerne kan indgå i tegninger eller modeller, der også indeholder afbildning af andre bygningsdele. Dette ændrer selvsagt ikke kravene til tegningernes indhold og kvalitet.

        A3. Konstruktionstegninger skal retvisende og fyldestgørende afbilde konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående konstruktionsdele. A3. Konstruktionstegninger skal ikke afbilde konstruktionernes virkemåde. Dette gøres ved afbildninger i A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger, men A3. Konstruktionstegninger skal indeholde oplysninger, som gør det muligt entydigt at stedfæste fx konstruktionsdele.

        Hvilke konstruktionstegninger, der kan anses for tilstrækkelige, afhænger i høj grad af konstruktionernes art. Et sæt konstruktionstegninger må sammensættes, så det samlet set bedst muligt beskriver bygværkets konstruktioner. Der kan derfor ikke gives generelt gældende anvisninger på, hvad dette omfatter. Det må i sidste ende bero på projektet. A3. Konstruktionstegninger vil ofte omfatte tegninger som listet i tabel 8.

        Tabel 8. Typiske konstruktionstegninger i den statiske dokumentation.

        ID

        Tegning

        Indhold

        Målestoks-forhold

        (typisk)

        1

        Situationsplan

        Bygværkets placering i forhold til omgivelser;
        herunder matriklen, større nabobygninger m.m.

        1:1000, 1:500,1:200

        2

        Oversigter

        Bygværk og hovedkonstruktioner i oversigtlige afbildninger, fx isometri eller perspektiv.

        -

        3

        Planer

        Hovedkonstruktioner i vandret projektion eller snit; fx væg- og dækplaner samt pæle- og
        fundamentplaner.

        1:200, 1:100,
        1:50

        4

        Snit

        Hovedkonstruktioner i tvær- og længdesnit; fx
        overordnede snit eller/og snit i trappekonstruktioner.

        1:100,

        1:50

        5

        Opstalter

        Hovedkonstruktioner i lodret projektion; herunder opstalter af facader og gavle.

        1:100,

        1:50

        6

        Detaljer

        Arrangement af konstruktionsdele, fx ved altaner, trapper og tage.

        1:50,

        1:20

        7

        Detaljer

        Samlinger, indbygningsdele og udførelsesdetaljer vist i snit og projektioner, fx elementsamlinger og stålsamlinger.

        1:20, 1:10, 1:5, 1:2

        Konstruktionstegninger udformes og udføres efter retningslinjerne i DS-håndbog 113 (Dansk Standard, 2008a & 2008b) samt fx C213, Tegningsstandarder (bips, 2007-15). Se i øvrigt afsnit 4, Udformning af dokumentation, om udformning og håndtering af dokumenter generelt.

        Konstruktionstegninger i mindre målestoksforhold stedfæstes i bygværket ved reference til konstruktionstegninger af samme eller større målestoksforhold, fx kan snit være angivet på planer, ligesom detaljer kan være angivet på fx planer og snit.

        A3. Konstruktionstegninger følges altid af en tegningsfortegnelse, se afsnit 4.3.4, Dokumentfortegnelser.

            1. 2.4.3 Indhold af A3. Konstruktionsmodeller

        I A3. Konstruktionsmodeller samles de af bygværkets konstruktioner, der grafisk og konceptuelt fremstilles via digitale fagmodeller. Digitale fagmodeller har samme typer indhold som A3. Konstruktionstegninger og kan helt eller delvist erstatte disse.

        A3. Konstruktionsmodeller kan være både to- og tredimensionale og vil ofte indeholde konceptuelle eller logiske sammenhænge, se i øvrigt afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller.

        A3. Konstruktionsmodeller skal retvisende og fyldestgørende repræsentere konstruktionernes udformning med angivelse af placering og dimensioner på alle indgående konstruktionsdele, eventuelt tilknyttet egenskabsdata eller lignende fra databaser eller andre dokumenter. Hvis de digitale fagmodeller ikke fyldestgørende beskriver konstruktionen som grundlag for forståelse af den statiske dokumentation, må disse suppleres med fornødne konstruktionstegninger. Det er vigtigt, at alle anvendte geometriske mål er entydigt defineret, således at der ikke kan ske forvekslinger, fx mellem elementlængde, spændvidde og indbygningslængde.

        De digitale fagmodellers relation til de faktiske konstruktioner angives entydigt, fx modellens geometriske enheder, orientering i rummet og symbolers betydning, så brugeren af modellen kan aflæse eller udtrække relevante mål.

        Se fx afsnit 4.4, Digitale beregningsværktøjer og modeller, om brugen af digitale modeller samt B1.020, Beskrivelsesanvisning – arbejder generelt (bips, 2012) og CAD-Manual (bips 2008b) om struktur og indhold af digitale 3D-CAD-modeller.

        1. 2.5 Konstruktionsændringer

            1. 2.5.1 Formål med A4. Konstruktionsændringer

        A4. Konstruktionsændringer har til formål at dokumentere den fortsatte sikkerhed og anvendelighed af bygværket og konstruktionsafsnittene efter, at der er besluttet eller gennemført ændringer af konstruktionerne i forhold til det, der er beskrevet i de færdigredigerede A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og de dertil hørende udgaver af A3. Konstruktionstegninger og Modeller.

            1. 2.5.2 Indhold af A4. Konstruktionsændringer

        A4. Konstruktionsændringer indeholder dokumentation af, at konstruktionsændringer, der er foretaget efter den øvrige statiske dokumentations færdiggørelse, ikke medfører uacceptable fald i konstruktionernes sikkerhed og anvendelse. Det kan i praksis være vanskeligt ved konstruktionsændringer at gennemføre en konsekvent rettelse af alle forhold og beregninger i A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger, og korrigerende beskrivelser eller beregninger placeres derfor i A4. Konstruktionsændringer.

        A4. Konstruktionsændringer kan deles i to dele:

        • A4.1, Konstruktionsændringer bygværk, som indeholder dokumentation af ændringer af bygværket, der har konsekvenser for de bærende konstruktioner i henhold til A2.1, Statiske Beregninger bygværk.

        • A4.2, Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit, som indeholder dokumentation af ændringer af konstruktionsafsnit, der har konsekvenser for de bærende konstruktioner i henhold til A2.2, Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.

        Det dokumenteres for såvel de enkelte ændringer som for ændringernes samvirken, at disse ikke har uacceptable konsekvenser for ydeevnen.

        A4. Konstruktionsændringer skal for hver ændring indeholde tydelige referencer til hvilke dele af A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller, der er omfattet, herunder hvad der eventuelt erstattes. A4. Konstruktionstegninger og Modeller opdateres, og der udgives en ny revision. En beskrivelse af ændringerne placeres i afsnit om konstruktionsændringer i B1. Statisk Projektredegørelse.

        Eksempel på ændring

        Under udførelsen omprojekteres og detaljeres en konstruktionssamling i væsentlig grad, da der ønskes en anden løsning. Den reviderede beregning indsættes i A4. Konstruktionsændringer, hvor der refereres til relevante steder i A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller, så sammenhængen og ændringerne til den statiske dokumentation kan følges.

        1. 2.6 Konstruktion som udført

            1. 2.6.1 Formål med A5. Konstruktion som udført

        A5. Konstruktion som udført har til formål at dokumentere den udførte konstruktion, som denne faktisk er. A5. Konstruktion som udført dokumenterer således ikke overholdelse af krav, men beskriver det udførte.

        A5. Konstruktion som udført skal ses i sammenhæng med konstruktionsdokumentationens A1.-A4.

        A5. Konstruktion som udført kan sammen med konstruktionsdokumentationens A1.-A4. ved senere tvister, ombygninger og renoveringer danne grundlag for vurdering af de bærende konstruktioner.

        A5. Konstruktion som udført dokumenterer egenskaberne for den udførte konstruktion. Disse egenskaber kan lede til, at den statiske dokumentation indeholdt i konstruktionsdokumentationens A1.-A3. skal revurderes. Dette gøres ved brug af A4. Konstruktionsændringer.

            1. 2.6.2 Indhold af A5. Konstruktion som udført

        A5. Konstruktion som udført indeholder dokumentation for alle de produkter og materialer, der indgår i de bærende konstruktioner, fx i form af materialeblanketter, produktblade, registreringer, journaler, prøvningsrapporter, fotodokumentation eller ydeevnedeklarationen i en CE-mærkning.

        Såfremt den projekterende stiller krav om dokumentation af udførelsen eller dele heraf, indgår denne dokumentation i A5. Konstruktion som udført, fx journaler for pæleramning og registrering af den faktiske placering af funderingspæle som grundlag for en kontrol i forhold til projektmaterialet.

        Eksempler på prøvninger, der kan indgå, kan fx være dokumentation for en komprimering af en jordopfyldning samt resultater og analyser for trækprøvninger.

        Fotodokumentation anvendes typisk for dokumentation af forhold, der senere skjules eller på anden måde er utilgængelig.

        A5. Konstruktion som udført vil typisk opbygges i takt med udførelsen og kan med fordel fra starten gives en fast struktur, fx ved for hvert arbejde eller grupper af konstruktionsdele at indeholde dokumentation af følgende dele:

        • Konstruktionsdele; fx geometri, materialer, egenskaber, transport og opbevaring.

        • Materialer; fx egenskaber, mængder, transport og opbevaring.

        • Udførelse; fx proces, arbejdsoperationer, værdier af opspænding, tilpasninger og tilstande under udførelse (temperatur, vand/regn m.m.).

        • indbygning og samlinger; fx geometri, forbindelsesmidler/materialer, tilspænding og fuger.

        A5. Konstruktion som udført kan i tillæg indeholde fortegnelse over gældende dokumenter og modeller af konstruktionen som udført.

        A5. Konstruktion som udført må ikke forveksles med B3.3. Kontrolrapport udførelse. Sidstnævnte dokumenterer kontrol af udførelse i henhold til en kontrolplan og er således begrænset til det, der kontrolleres under udførelse. A5. Konstruktion som udført kan derimod omfatte alt det udførte og alt ved dette, uden at indholdet nødvendigvis er relateret til en kontrolplan.

         

        1. 3.1 Indhold af projektdokumentation

      B. Projektdokumentation udgør sammen med A. Konstruktionsdokumentation den statiske dokumentation, jf. afsnit 1.3, Dokumentationens opbygning, omfang og udarbejdelse.

      B. Projektdokumentation består altid af tre dele:

      • B1. Statisk Projektredegørelse

      • B2. Statisk Kontrolplan

      • B3. Statisk Kontrolrapport

      B1. Statisk Projektredegørelse angiver og dokumenterer projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner. B2. Statisk Kontrolplan angiver omfang og krav til kontrollen af projektering og udførelse, mens B3. Statisk Kontrolrapport dokumenterer kontrollen af projekteringen og udførelsen.

      Delene i B. Projektdokumentation skal udgøre et hele og udformes og håndteres på en måde, så den er tilgængelig, velstruktureret, letlæselig, entydig, konsistent og sporbar, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

      B. Projektdokumentation svarer til dokumentation af procesforløb, jf. DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015b) og DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c).

        1. 3.2 Statisk Projektredegørelse

            1. 3.2.1 Formål og indhold af B1. Statisk Projektredegørelse

        Formålet med B1. Statisk Projektredegørelse er at dokumentere projekteringen og udførelsen, så det entydigt fremgår, hvem der har gjort hvad undervejs i projekteringen og udførelsen.

        B1. Statisk Projektredegørelse er et selvstændigt dokument, der udarbejdes i en første version ved start af projekteringen.

        B1. Statisk Projektredegørelse inddeles i to dele:

        • B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk, som dokumenterer projekteringen og udførelsen af bygværket i sin helhed.

        • B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit, som dokumenterer projekteringen og udførelsen, hvis samme aktør udfører begge dele, af de enkelte konstruktionsafsnit.

        B1. Statisk Projektredegørelse indeholder ikke tekniske forudsætninger for bygværket eller statiske beregninger.

        B1. Statisk Projektredegørelse revideres løbende gennem byggeprojektets forløb. Dokumentet eller dokumenterne holdes hele tiden opdateret med de ændringer og tilføjelser, der forekommer gennem projektets forløb.

            1. 3.2.2 Indhold af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk

        B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk indeholder en beskrivelse af byggeriets art, omfang og opbygning, organisering af projekteringen, herunder hvem der projekterer de enkelte konstruktionsafsnit, og krav til opbygning af dokumenterne. B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk behandler alle procesrelaterede forhold, som er knyttet hertil. Desuden indeholder B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk en oversigt over projektets dokumenter.

        B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk opdeles i følgende dele:

        • Bygværk

        • Organisation

        • Projektering

        • Udførelses

        • Konstruktionsændringer

        • Fortegnelse over dokumentation.

        B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 9.

        Tabel 9. Indhold af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk.

        Del

        Indhold

        1. 1. Bygværk

        1.1 Bygværkets art

         

          1. 1.2 Bygværkets opbygning

          2. 1.3 Byggeprojektets forløb

        1. 2. Organisation

        2.1 Organisationsstruktur

         

        2.2 Fordeling af projektering

        2.3 Fordeling af udførelse

        1. 3. Projektering

        3.1 Opbygning af dokumentation

        3.2 Dokumentation af konstruktionsafsnit

         

        3.3 Koordinering af projektering

        1. 4. Udførelse

        4.1 Dokumentation af udførelse

        4.2 Koordinering af udførelse

        1. 5. Konstruktionsændringer

        Liste over konstruktionsændringer

        1. 6. Fortegnelse

        Fortegnelse over den statiske dokumentation

        Indholdet af de enkelte punkter i tabel 9 beskrives i de efterfølgende afsnit 3.2.3-3.2.8.

        B1.1. Statisk Projektredegørelse-bygværk underskrives af den bygværksprojekterende; se afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende.

            1. 3.2.3 Bygværk

        Bygværkets art

        Overordnede forhold om projektet beskrives; fx oplysninger om anledning til byggeriet, bygværkets ejerforhold, typer af aktiviteter i bygværket, adresse, matrikel og placering på grunden. Hensigten med afsnittet er at identificere bygværket.

        Bygværkets opbygning

        Bygværkets opbygning beskrives; fx antal etager, eventuel kælder, fordeling af bygningens omfang på funktioner. Bygværkets størrelse i form af fx arealer og rumfang angives. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over bygværket.

        Byggeprojektets forløb

        Byggeprojektets overordnede forløb beskrives, fx opdeling i etaper og faser. Byggeprojektets tidsmæssige mål og rammer tydeliggøres, herunder tidsplan og forventede perioder for projektering og udførelse.

        Hensigten med afsnittet er at give et overblik over byggeprojektets overordnede forløb.

            1. 3.2.4 Organisation

        Organisationsstruktur

        Byggeprojektets organisation beskrives med angivelse af de enkelte aktører, hvad deres ydelser omfatter, samt hvordan aktørerne relaterer sig til hinanden. Organisationsbeskrivelsen indeholder de aktører, der er involveret i projekteringen og udførelsen af de bærende konstruktioner. Hensigten med afsnittet er at give en overordnet beskrivelse af byggeprojektets organisation.

        Fordeling af projektering

        Fordelingen af opgaver ved projektering og udarbejdelse af den statiske dokumentation beskrives. Det oplyses, hvem der er bygværksprojekterende, samt hvilke afsnitsprojekterende, der forestår projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit

        Eventuelle ændringer i projektets organisering anføres i en log, hvor den historisk komplette fordeling af projekteringsopgaver på aktører fremgår.

        Hensigten med afsnittet er entydigt at placere og definere opgaverne for udarbejdelse og kontrol af den statiske dokumentation for projekteringen.

        Fordeling af udførelse

        Fordelingen af opgaver ved udførelse beskrives.

        Grænseflader mellem de enkelte arbejder og entrepriser beskrives, så grænseflader er tydeliggjort. Grænseflader, der kræver særlig opmærksomhed, beskrives.

        Eventuelle ændringer i projektets organisering anføres, så den historisk komplette fordeling af udførelses- og kontrolopgaver fremgår.

        Hensigten med afsnittet er entydigt at placere og definere opgaverne for udførelse af konstruktionerne.

            1. 3.2.5 Projektering

        Opbygning af dokumentation

        Omfang, bestanddele og indhold for den statiske dokumentation beskrives. Dette vil omfatte alle dele af A. Konstruktionsdokumentation og B. Projektdokumentation.

        Hensigten med afsnittet er at give et overblik over den samlede dokumentations opbygning og krav til denne.

        Dokumentation af konstruktionsafsnit

        Omfang, bestanddele og indhold beskrives for den del af den statiske dokumentation, som vedrører dokumentationen af konstruktionsafsnittene.

        De enkelte dele af de afsnitsprojekterendes dokumentation gives unikke betegnelser, så den samlede dokumentation opbygges over en sammenhængende identifikationsstruktur. Dette vil for det aktuelle konstruktionsafsnit omfatte:

        • A1.2 Konstruktionsgrundlag

        • A2.2 Statiske Beregninger

        • A3.2 Konstruktionstegninger og Modeller

        • A4.2 Konstruktionsændringer

        • B1.2 Statisk Projektredegørelse

        • B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering

        • B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering.

        Hensigten med afsnittet er at give et overblik over opbygning af og krav til dokumentation af konstruktionsafsnit.

        Koordinering af projektering

        Udarbejdelse af den statiske dokumentation skal koordineres.

        Det beskrives, hvordan dokumentation af konstruktionsafsnit hænger sammen med den øvrige statiske dokumentation, og hvordan denne sammenhæng i hvert enkelt tilfælde er sikret.

        Hvis projektering af et konstruktionsafsnit påvirker projektering af andre konstruktionsafsnit, der er udført af andre afsnitsprojekterende, beskrives hvordan forholdene i grænsefladerne koordineres.

        Koordinering af projektering af konstruktionsafsnit er nødvendig, hvis snitfladerne mellem konstruktionsafsnittene har betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelighed, se afsnit 1.5.2, Bygværksprojekterende, fx når:

        • Et konstruktionsafsnit påvirker lasten på andre konstruktionsafsnit; fx hvor reaktioner for et konstruktionsafsnit påvirker andre konstruktionsafsnit som en last, eller hvor et konstruktionsafsnit ved lævirkning kan have betydning for ophobning af sne på et andet konstruktionsafsnit.

        • Konstruktionsdele fra forskellige konstruktionsafsnit samvirker i den færdige konstruktion, fx hvor betondækelementer sammenstøbes med understøttende stålbjælker.

        • En afsnitsprojekterende har ønsker til udformning af konstruktionsafsnit, som projekteres af en anden afsnitsprojekterende, fx hvis en leverandør ønsker at ændre armeringsudformningen i fugerne i en vægkonstruktion af betonelementer, der er projekteret af den bygværksprojekterende.

        Afsnittet skal beskrive, hvordan grænseflader mellem konstruktionsafsnit koordineres både, når et konstruktionsafsnit påvirkes af andre konstruktionsafsnit, og når et konstruktionsafsnit påvirker andre konstruktionsafsnit.

        Hensigten med afsnittet er at sikre, at alle projekterende ved, hvordan grænseflader og ændringer håndteres under projekteringen.

            1. 3.2.6 Udførelse

        Dokumentation af udførelse

        Krav til dokumentation af udførelse beskrives overordnet, herunder krav til de udførendes dokumentation af arbejdsgange eller mellemstadier for konstruktionerne under udførelse.

        Det beskrives, hvilke dele, der indgår i A5. Konstruktion som udført, jf. afsnit 2.6, Konstruktion som udført, herunder hvordan den arkiveres.

        Det angives, hvordan de dele af dokumentationen, der ikke henhører under A5. Konstruktion som udført, arkiveres, og hvor længe dokumentation skal kunne genfindes. Disse dele af dokumentation af udførelse vil normalt være arkiveret hos den udførende, blandt andet fordi den kan være omfangsrig og struktureret efter dennes eget system for kvalitetsstyring.

        Det beskrives endvidere, hvordan de indbyggede konstruktionsdeles og konstruktionsmaterialers sammensætning, egenskaber og ydeevne skal dokumenteres; fx ved ydeevnedeklarationer, materialespecifikationer og prøvningsrapporter. Beskrivelsen kan henvise til arbejdsbeskrivelser eller andre steder i projektmaterialet, hvor dette er angivet.

        Endelig beskrives det, hvordan de udførende skal registrere daglige hændelser under arbejdets udførelse, som kan have betydning for kvaliteten eller senere bedømmelse heraf, fx byggepladsforhold, vejrlig, møder, hærværk, ulykker, strømafbrydelser, ankomst/bortkørsel af materialer og konstruktionsdele m.m. Registreringer af denne type kan ske i dagbøger, mødereferater eller lignende. Det kan være en god kutyme at foreskrive fotodokumentation af udvalgte typer af hændelser. I så fald angives procedurer herfor, inklusiv systematik for strukturering, stedfæstelse, tidsangivelse, lagring og genfinding af sådan dokumentation.

        Dokumentation af udførelse kan fx anvendes ved gennemgange i forbindelse med byggeriets afslutning eller ved senere opstået behov for dokumentation af kvaliteten af udførelsen.

        Hensigten med afsnittet er at oplyse udførende om forventninger til dokumentation af udførelse og det udførte.

        Koordinering af udførelse

        Udførelse af konstruktioner samt udarbejdelse af kontrol og dokumentation heraf skal koordineres. I afsnittet beskrives, hvordan dette sker.

        Hvis udførelse af et arbejde eller entreprise påvirker udførelse af andre arbejder eller entrepriser, som udføres af andre udførende, beskrives hvordan forholdene i grænsefladerne koordineres.

        Koordinering af udførelse skal altid ske, hvis grænseflader mellem arbejder/entrepriser har betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelighed, fx hvis:

        • Udførelsen af et arbejde eller entreprise forudsætter, at udførelsen af andre arbejder eller entrepriser er tilendebragt, inklusiv eventuel tid til hærdning, udtørring, afbinding eller lignende.

        • Udførelsen af et arbejde eller entreprise forudsætter, at samtidig udførelse af andre arbejder eller entrepriser ikke påvirker hinanden, fx ved trange pladsforhold.

        • Udførelse af et arbejde eller entreprise forudsætter kontrol af udførelse af andre arbejder eller entrepriser, fx hvis disse andre arbejder eller entrepriser er omfattet af særlige kontroller, se afsnit 6.3.2, Særlig kontrol.

        • Udførelsesgrundlaget er ufuldstændigt, eller der opstår tvivl om udførelsesgrundlagets korrekthed.

        Det beskrives, hvordan grænsefladerne koordineres og sikres.

        Beskrivelsen skal omfatte procedurer for håndtering af situationer, hvor en udførende anser udførelsesgrundlaget for ufuldstændigt, eller denne er i tvivl om udførelsesgrundlagets korrekthed.

        Hensigten med afsnittet er at sikre, at alle udførende ved, hvordan grænseflader og ændringer under udførelse håndteres.

            1. 3.2.7 Konstruktionsændringer

        Konstruktionsændringer foretaget efter, at A1. Konstruktionsgrundlag, A2. Statiske Beregninger og A3. Konstruktionstegninger og Modeller er færdiggjort, listes og beskrives. Det beskrives, hvordan konstruktionsændringerne er håndteret, og der henvises eventuelt til A4. Konstruktionsændringer. Der gives en oversigt over dokumenter i den statiske dokumentation, som er omfattet af A4. Konstruktionsændringer.

        Hensigten med afsnittet er at beskrive som udført dokumentation, se afsnit 1.4.5, Som udført dokumentation.

            1. 3.2.8 Fortegnelse over dokumentationen

        Der udarbejdes og vedligeholdes en fortegnelse over projektets samlede statiske dokumentation med angivelse af hvem, der har udarbejdet de enkelte dele. Det skal på et overordnet niveau fremgå af fortegnelsen, hvad de enkelte dele indeholder, og hvad der er deres indbyrdes sammenhæng.

        Oversigten omfatter alle selvstændige dokumenter, både traditionelle dokumenter og digitale modeller m.m. Bilag til selvstændige dokumenter behøver ikke at indgå.

        Dokumentfortegnelsen kan med fordel have samme struktur som den statiske dokumentation selv, dvs. A1.-A4. og B1.-B3., og vil på den måde også omfatte en tegningsfortegnelse.

        Hensigten med afsnittet er at give overblik over projektets samlede statiske dokumentation.

            1. 3.2.9 Bilag til B1. Statisk Projektredegørelse

        Bilag til B1. Statisk Projektredegørelse vil normalt omfatte:

        • Oversigtstegninger, fx situationsplaner.

        • Organisationsbeskrivelse for byggeprojektet og kontaktinformationer for byggeprojektets aktører.

        • Redegørelse fra ledende projekterende (evt).

        • Dokumentfortegnelse.

        Hvis en projekterende har virket som ledende projekterende udformer denne en redegørelse herfor. Når en certificeret statiker har virket som ledende projekterende, skal denne, jf. BR18, § 539, udforme en redegørelse herfor; herunder en beskrivelse af den certificerede statikers rolle. Disse redegørelsers indhold er nærmere beskrevet i bygningsreglementets vejledning til kapitel 32 og 33 og indgår som bilag til B1.Statisk Projektredegørelse; jf. ovenfor.

        Når en certificeret statiker har virket som ledende kontrollant, skal denne, jf. BR18, § 542, udforme en redegørelse herfor; herunder en beskrivelse af den certificerede statikers rolle. Denne redegørelses indhold er nærmere beskrevet i vejledning til BR18 og indgår som bilag til B3.1 Statisk Kontrolrapport; jf. afsnit 3.4.2, Indhold af B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering.

            1. 3.2.10 Indhold af B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit

        B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit indeholder for konstruktionsafsnittet en beskrivelse af:

        • Konstruktionsafsnittet

        • Organisation for konstruktionsafsnittet

        • Projektering af konstruktionsafsnittet

        • Ændringer af konstruktionsafsnittet

        • Fortegnelse over dokumentation.

        For beskrivelse af indholdet af de enkelte punkter henvises til beskrivelsen i afsnit 3.2.2, Indhold af B1.1 Statisk Projektredegørelse bygværk.

        Hvis en anden organisation udfører en mindre del af projekteringen – uden at dette giver anledning til yderligere opdeling i mindre konstruktionsafsnit – skal dette oplyses, og det skal være fuldstændig og entydigt beskrevet, hvordan grænsefladerne knyttet hertil er håndteret, således at den bygværksprojekterende kan kontrollere de hertil knyttede statiske forhold.

        B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit underskrives af den afsnitsprojekterende.

        1. 3.3 Statisk Kontrolplan

            1. 3.3.1 Formål med B2. Statisk Kontrolplan

        B2. Statisk Kontrolplan har til formål at foreskrive kontrollen af dokumentationen og den udførte konstruktion.

        B2. Statisk Kontrolplan inddeles i:

        • B2.1 Statisk Kontrolplan projektering, som foreskriver kontrollen af projekteringen af bygværket.

        • B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, som foreskriver kontrollen af udførelsen af bygværket.

        B2. Statisk kontrolplan indeholder alene forhold, der vedrører kontrol.

        Den bygværksprojekterende koordinerer og samler B2. Statisk Kontrolplan.

            1. 3.3.2 Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering

        B2.1 Statisk Kontrolplan projektering inddeles i:

        • B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk, der overordnet foreskriver den uafhængige kontrol af projekteringen af bygværket.

        • B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit, der foreskriver den uafhængige kontrol af det enkelte konstruktionsafsnit.

        • B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepart, der foreskriver tredjepartskontrollen af bygværket.

        B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den bygværksprojekterende. En første version udarbejdes ved start af projekteringen og denne holdes løbende og successivt revideret i forhold til de ændringer og tilføjelser, der fremkommer gennem projektet. Første udgave af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk udarbejdes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Endelig version omfatter kontrolplan for som udført dokumentation og indgår i sin helhed i den statiske dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

        B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den afsnitsprojekterende, bl.a. baseret på indholdet af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk.

        B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepart er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af tredjepartskontrollanten.

        B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:

        • Generelt

        • Krav til kontrol

        • Dokumentation

        • Fortegnelse.

        B2.1. Statisk Kontrolplan projektering omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 10.

        Tabel 10. Indhold af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering.

        Del

        Indhold

        1. Generelt

        1.1 Beskrivelse af kontrolarbejdet

        1.2 Kontroltyper

        1.3 Kontrolniveauer

         

        1.4 Kontrollanten

        1.5 Opfølgning

        2. Krav til kontrol

        2.1 Kontrol bygværk

        2.2 Kontrol konstruktionsafsnit

        3. Dokumentation

        3.1 Krav til dokumentation

         

        3.2 Dokumentation af proceskontrol

        3.3 Dokumentation af afvigelser og opfølgning

        4. Fortegnelse

        Fortegnelse over kontroller af den statiske dokumentation

        Indholdet af de enkelte punkter i 11 beskrives i de efterfølgende afsnit.

        Ved projektets start udarbejdes første udgave af B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk, som indgår i den del af den statiske dokumentation, der fremsendes til bygningsmyndighed ved andragende om byggetilladelse sammen med starterklæring. På dette tidspunkt i projektet er mange forhold endnu ikke kendte, hverken omkring konstruktionen eller projektet, hvorfor denne første udgave vil være relativt overordnet.

        Kontrol er yderligere behandlet i afsnit 5, Kontrol .

        B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk vil have indhold, som angivet i det følgende.

        Generelt

        Kontrollen af projekteringen, den statiske dokumentation og de konstruktive forhold beskrives overordnet. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over, hvordan kontrollen håndteres. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5, Kvalitetsstyring, i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

        Der gives en generel beskrivelse af, hvordan kontrolarbejdet håndteres, herunder hvad der er speciel fokus på, fx væsentlige konstruktive løsninger, komplicerede grænseflader eller anvendte IKT-programmer.

        Der gives en overordnet beskrivelse af de kontroltyper og kontrolniveauer, der anvendes. Detaljerede beskrivelser af kontrolniveauer angives i kontrolplanerne, fx angivelse af %-satser for udvidet kontrol.

        Overordnede krav til kontrollanterne beskrives, fx hvis der fordres specielle kompetencer.

        Krav til opfølgning på kontrollerne beskrives.

        Kontrol

        Plan for kontrol af de enkelte dokumenter, og de involverede konstruktioner angives.

        Krav til kontrollen beskrives og specificeres. For konstruktionsafsnit kan der laves en generel beskrivelse, der gælder alle konstruktionsafsnit, eller der kan for de enkelte konstruktionsafsnit eller dele heraf udformes specifikke kontrolplaner. En kontrolplan for et konstruktionsafsnit kan se ud, som vist i tabel 11.

        Tabel 11. Eksempel på kontrolplan for den statiske dokumentation for et konstruktionsafsnit.

        ID

        Kontrolpunkt

        Kontrolniveau

        1

        A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit.

        Maks.

        2

        A2.2. Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.

        Udv. 50 %

        3

        A3.2. Konstruktionstegninger og Modeller konstruktionsafsnit.

        Udv. 40 %

        4

        A4.2 Konstruktionsændringer konstruktionsafsnit.

        Udv. 30 %

        5

         

        6

        B1.2 Statisk Projektredegørelse konstruktionsafsnit.

        B2.1.2 Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit.

        Udv. 30 %

         

        Udv. 30 %

        7

        B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit.

        Udv. 30 %

        Min.: Minimumskontrol, Udv.: Udvidet kontrol, Maks.: Maksimumskontrol.

        For kontrollen angives type, niveau og omfang i henhold til afsnit 5, Kontrol af dokumentation. Specifikation af kontrolomfang angives i %-andel af dokumentationen, som skal kontrolleres, jf. afsnit 5, Kontrol af dokumentation.

        Kontrolplanen kan udvides med krav til kontrol af særlige forhold ved konstruktionen, som efter den bygværksprojekterendes vurdering kræver en særlig opmærksomhed; fx grænseflader, statisk virkemåde eller særlige laster.

        Dokumentation

        Krav til dokumentation af kontrollen angives, dvs. indhold og udformning af det tilknyttede B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit.

        Det angives, hvordan opfølgning på kontrollen dokumenteres.

        Hvis der er krav om dokumentation af proceskontrol, angives disse.

        Fortegnelse

        Kontrolplanen består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere svarende til følgende princip:

        • B2.1.0 Statisk Kontrolplan projektering udarbejdet af bygningsejer (evt.).

        • B2.1.1 Statisk Kontrolplan projektering bygværk udarbejdet af den bygværksprojekterende.

        • B2.1.2.x Statisk Kontrolplan projektering konstruktionsafsnit x udarbejdet af de afsnitsprojekterende.

        • B2.1.3 Statisk Kontrolplan projektering tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollant (evt.).

        I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolplaner, der eksisterer for projektering og dokumentation af bygværket.

            1. 3.3.3 Indhold af B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse

        B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse inddeles i:

        • B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk, der overordnet foreskriver kontrollen af udførelsen af bygværket.

        • B2.2.2 Statisk Kontrolplan udførelse arbejde, der foreskriver kontrollen for det enkelte arbejde.

        • B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepart, der foreskriver tredjepartskontrollen af bygværket.

        B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den bygværksprojekterende. En første version udarbejdes ved start af projekteringen og denne holdes løbende og successivt revideret i forhold til de ændringer og tilføjelser, der fremkommer gennem projektet; se i øvrigt afsnit 5.3.3, Udvidet kontrol, og 5.5.4, Forløbet af kontrol. Første udgave af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk udarbejdes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Endelig version omfatter kontrolplan for som udført dokumentation og indgår i sin helhed i den statiske dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

        B2.2.2 Statisk Kontrolplan udførelse arbejde er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af den udførende, bl.a. baseret på indholdet af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk.

        B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepart er et selvstændigt dokument, der udarbejdes af tredjepartskontrollanten.

        B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse.

        Krav til kontrol af udførelsen beskrives overordnet, herunder krav til kontrol og dokumentation af kontrol under udførelse på fabrik og byggeplads. Kravene skal være i overensstemmelse med Anneks B5 til Eurocode 0, og omfatter almen kontrol og særlig kontrol, se afsnit 6.3, Kontrollens karakter. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer, der vedlægges som bilag.

        Hensigten med dokumentet er at give udførende et samlet overblik over de kontroller, der er knyttet til udførelsen af byggeriet.

        B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk vil altid indeholde følgende dele:

        • Generelt

        • Almene kontroller

        • Særlige kontroller

        • Dokumentation af kontrol

        • Fortegnelser.

        B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk omfatter som minimum forhold som anført i tabel 12.

        Tabel 12. Indhold af B2.2. Statisk Kontrolplan udførelse.

        Del

        Indhold

        1. Generelt

        1.1 Beskrivelse af kontrolarbejdet

        1.2 Kontroltyper

        1. 3 Kontrolniveau

        1.4 Kontrollanten

        1. 5 Opfølgning

        2. Almene kontroller

        2.1 Generelt

        2.2 Udførelsesklasser

        2.3 Kontrolafsnit

        3. Særlige kontroller

        3.1 Generelt

         

        3.2 Kontrolpunkter

        4. Dokumentation af kontrol

        4.1 Krav til dokumentation

         

        4.2 Dokumentation af almene kontroller

        4.3 Dokumentation af særlige kontroller

        4.4 Dokumentation af afvigelser og opfølgning

        4.5 Kontrol af kontroldokumentation

        5. Fortegnelse

        Bilag <liste>

         

        Kontrol af udførelse er yderligere behandlet i afsnit 6, Kontrol af udførelse.

        B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse vil have indhold, som angivet i det følgende.

        Generelt

        Kontrollen af udførelsen beskrives overordnet. Hensigten med afsnittet er at give et overblik over, hvordan kontrollen håndteres. Beskrivelsen kan referere til kvalitetsstyringssystemer. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5, Kvalitetsstyring, i Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

        Der gives en generel beskrivelse af, hvordan kontrolarbejdet håndteres, herunder hvad der er speciel fokus på, fx væsentlige konstruktive løsninger og komplicerede grænseflader.

        Endvidere beskrives overordnet de anvendte kontroltyper og kontrolniveauer, krav til kontrollanter samt krav til opfølgning på kontroller.

        Almene kontroller

        I afsnittet angives en beskrivelse af de almene kontroller af udførelse, primært i form af reference til gældende udførelsesstandarder og tilhørende nationale annekser, se DS 1140 (Dansk Standard 2019b).

        Alle dele af konstruktionen henføres til udførelsesklasser, jf. Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2019a), for projektet.

        Alle dele af konstruktionen opdeles i kontrolafsnit, og disse angives, se DS 1140 (Dansk Standard 2019b).

        Særlige kontroller

        De særlige kontroller angives som specifikke særlige kontrolpunkter udvalgt som beskrevet i afsnit 6.6.2, Planlægning af særlig kontrol. En indledende tekst kan være nyttig for forståelse af hensigten med de udvalgte særlige kontrolpunkter.

        For hvert særligt kontrolpunkt foreskrives den nødvendige kontrol ved angivelse af:

        • ID for kontrolpunktet, så kontrolpunktet kan identificeres unikt.

        • Titel for kontrolpunktet, så kontrolpunktet kan omtales og genkendes.

        • Emne for kontrollen, så hensigten med kontrollen er klarlagt.

        • Konstruktionsdele, som skal kontrolleres, så de entydigt kan identificeres i bygværket.

        • Grundlag, fx henvisning til en tegning eller beskrivelse, hvor udførelsen er angivet.

        • Kontrolmetode, fx visuelt, ved måling eller prøveudtagning.

        • Omfang af kontrollen, fx én gang, et antal gange i bestemt frekvens eller som stikprøve.

        • Definerede krav; fx en dimension eller vægt. Krav skal være målbare og specifikke.

        • Acceptkriterier for definerede krav; fx absolutte afvigelser eller numeriske tolerancer.

        • Tidspunkt for kontrollen, så denne kan planlægges enten som engangsforeteelser eller ved gentagelse efter et planlagt mønster.

        • Krav til dokumentation, så kontrollens resultat dokumenteres på genkendelig måde.

        • Kontrollant, så det er klart, hvem der skal detailplanlægge, gennemføre og dokumentere kontrollen.

        • Opfølgning på afvigelser, så det er klart hvem, der opretter eventuelle afvigelser.

        Kontrol af udførelse for særlige kontrolpunkter kan for det pågældende emne være systematisk og fuldt dækkende eller baseret på stikprøver, der kontrolleres til et vist niveau, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

        Kontrolplanens specifikation af særlige kontroller kan fx omfatte oplysninger som vist ved eksempler i tabel 13.

        Tabel 13. Eksempler på kontrolplanens oplysninger om særlige kontrolpunkter.

        Billede 39

        Kontrol af udførelse vil i nogle tilfælde omfatte inspektion i konstruktioners midlertidige tilstande, hvor inspektion ikke er mulig i det færdige bygværk, fx ved at kritiske konstruktionsdele bliver skjult af andre konstruktionsdele. Dette skal klart fremgå af kontrolplanen.

        Punkterne overføres til de relevante udbudskontrolplaner, fx ved anvendelse af bips beskrivelsesværktøj (bips, 2012).

        Dokumentation af kontrol

        I kontrolplanen angives, hvordan kontrollen skal dokumenteres.

        Det angives, hvordan afvigelser skal dokumenteres gennem beskrivelser og illustrationer, fx ved angivelse af struktur og form for kontrolnotater, logbøger, byggemødereferater m.m. Desuden beskrives, hvordan konsekvenser af afvigelser skal håndteres, fx beslutning om konsekvenser, accept af afvigelsen eller indstilling af udførelsen, se i øvrigt afsnit 6.6.7, Gennemførelse af kontrol.

        Da den efterfølgende brug af dokumentationen kan være forskellig, angives hvordan kontroldokumentation håndteres, fx ved at dokumentationen for de almene kontroller navngives B3.2.2.x.1 Statisk Kontrolrapport udførelse arbejde X almene kontroller, mens dokumentationen for de særlige kontroller navngives B3.2.2.x.2 Statisk Kontrolrapport udførelse arbejde X særlige kontroller. Andre kontroller, fx bygningsejerens egne kontroller, indføres ligeledes med unik identifikation.

        Det beskrives, hvordan den almene kontrol arkiveres og eventuelt genfindes, samt eventuelt hvilke dele af denne dokumentation, der skal tilgå de projekterende og indgå i myndighedsdokumentation ved byggeriets afslutning.

        Det angives, hvordan kontroldokumentationen skal kontrolleres; fx ved egenkontrol, eller ved at projekterende kontrollerer kontroldokumentationen, se afsnit 6, Kontrol af udførelse.

        Fortegnelse

        Kontrolplanen består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere, svarende til følgende princip:

        • B2.2.0 Statisk Kontrolplan udførelse udarbejdet af bygningsejer (evt.).

        • B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk udarbejdet af den bygværksprojekterende.

        • B2.2.2.x Statisk Kontrolplan udførelse arbejde for det X’te arbejde udarbejdet af den udførende; opdeles eventuelt under hensyntagen til almen kontrol, særlig kontrol etc.

        • B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollanten (evt.).

        I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolplaner, der eksisterer for udførelse af bygværket.

        1. 3.4 Statisk kontrolrapport

            1. 3.4.1 Formål med B3. Statisk Kontrolrapport

        B3. Statisk Kontrolrapport har til formål at dokumentere kontrollen af den statiske dokumentation og den udførte konstruktion i henhold til bestemmelserne i B2. Statisk Kontrolplan og i overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemerne i de organisationer, der deltager i byggeprojektet.

        B3. Statisk Kontrolrapport inddeles i:

        • B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af bygværket.

        • B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse, som dokumenterer kontrollen af udførelsen af bygværket.

        Den bygværksprojekterende koordinerer og samler B3. Statisk Kontrolrapport, og samler op på, at der er fulgt op på afvigelser.

            1. 3.4.2 Indhold af B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering

        B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering kan inddeles i to dele:

        • B3.1.1 Statisk Kontrolrapport projektering bygværk, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af bygværket i sin helhed. Kan bestå af flere dele, fx i forhold til A1., A2.1. m.m.

        • B3.1.2 Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit, som dokumenterer kontrollen af projekteringen af de enkelte konstruktionsafsnit.

        • B3.1.3 Statisk Kontrolrapport projektering tredjepart, som dokumenterer tredjepartskontrol.

        B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering skal opfylde kravene i B2.1 Statisk Kontrolplan projektering.

        B3.1 Statisk Kontrolrapport opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:

        • Generelt

        • Dokumentation af kontrol

        • Opfølgning på afvigelser

        • Fortegnelser.

        B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 14.

        Tabel 14. Indhold af B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering.

        Del

        Indhold

        1. Generelt

        1.1 Kontrolplan.

        1.2 Organisation.

        1.3 Kontroltyper og –niveauer.

         

        1.4 Kontrolomfang.

        1.5 Redegørelse for brug af assisterende kontrollanter.

          1. 1.6 Væsentlige afvigelser.

        2. Dokumentation af kontrol

        <liste>

         

         

        3. Opfølgning på afvigelser

        <liste>

         

         

        4. Fortegnelse

        <liste>

         

         

        Indholdet af de enkelte punkter i tabel 14 beskrives i de efterfølgende afsnit.

        B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering vil være en samling af kontroldokumentationer fra en række aktører: bygværksprojekterende, afsnitsprojekterende og eventuelle tredjepartskontrollanter. Den bygværksprojekterende koordinerer og samler disse bidrag, så B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering udgør et hele. Den bygværksprojekterende følger op på afvigelser.

        Kontroldokumentation bilægges eventuelt supplerende kontroldokumentation, fx dokumentation af proceskontrol eller dokumentation af parallelberegninger.

        B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering udarbejdes som angivet i afsnit 5.5, Gennemførelse af kontrol, og opfølgning på afvigelser dokumenteres som beskrevet af afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.

        Generelt

        Herunder angives grundlaget for kontrollen, dvs. kontrolplanen der har dannet grundlaget. Hvis der har været afvigelser fra kontrolplanen med hensyn kontroltyper, kontrolniveauer og kontrolomfang angives dette. Organiseringen af kontrollen angives, dvs. kontrollant, og hvis der er anvendt assistance til kontrollen, redegøres for, hvordan kontrollen er håndteret. Endvidere angives de projekterende, som er de der har fulgt op på afvigelserne.

        Der gives en opsummering af de væsentligste afvigelser, så der kan fås et overblik over resultatet af kontrollen.

        Hvorvidt en afvigelse er væsentlig eller ej, beror på en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde af betydningen af afvigelsen for bygværkets sikkerhed og anvendelse.

        Dokumentation af kontrol

        Herunder er indeholdt selve kontrolkommentarerne. Dette kan være i form af et dokument med en tabel med kommentarerne til dokumentet eller konstruktionen, der kontrolleres. Til kommentarerne skal være knyttet en reference til de steder i dokumentet eller konstruktionen, der kommenteres.

        For dokumenter, der kontrolleres, kan dannes et kopi af dokumentet, hvori kommentarer direkte skrives de aktuelle steder enten ved håndskrift eller digitalt.

        Opfølgning på afvigelser

        Der skal følges op på alle afvigelser.

        Det angives hvordan, der er fulgt op på afvigelserne. Såfremt afvigelserne leder til ændringer i den statiske dokumentation, så behandles de af de projekterende som konstruktionsændringer enten ved revision af den statiske dokumentation eller ved brug af A4. Konstruktionsændringer, se afsnit 2.5, Konstruktionsændringer.

        Det er ikke kontrollantens opgave at følge op på afvigelser, men derimod den projekterendes opgave. Såfremt den projekterende ikke følger op, angiver kontrollanten i punktet, at der ikke er fulgt op på afvigelserne.

        Fortegnelse

        Kontrolrapporten består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere, svarende til følgende princip:

        • B3.1.0 Statisk Kontrolrapport udarbejdet af bygningsejer (evt.).

        • B3.1.1 Statisk Kontrolrapport projektering for hele bygværket udarbejdet af den bygværksprojekterende.

        • B3.1.2.x Statisk Kontrolrapport projektering konstruktionsafsnit X udarbejdet af den afsnitsprojekterende.

        • B3.1.3 Statisk Kontrolrapport projektering tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollant (evt.).

         

        I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolrapporter, der eksisterer for bygværket.

            1. 3.4.3 Indhold af B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse

        B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse skal opfylde kravene i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse og opbygges under hensyntagen til det konkrete bygværks art og størrelse, men vil altid indeholde følgende dele:

        • Generelt

        • Dokumentation af almen kontrol

        • Dokumentation af særlige kontrol

        • Opfølgning på afvigelser

        • Fortegnelser.

        B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse omfatter som minimum forholdene angivet i tabel 15.

        Tabel 15. Indhold af B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse.

        Del

        Indhold

        1. Generelt

        1.1 Kontrolplan.

         

        1.2 Organisering.

        1.3 Redegørelse for brug af assisterende kontrollanter.

        1.4 Væsentlige afvigelser.

        2. Dokumentation af almen kontrol

        <liste>

         

         

        3. Dokumentation af særlige kontrol

        <liste>

         

         

        4.Opfølgning på afvigelser

        <liste>

         

         

        5. Fortegnelser

        Bilag <liste>

         

         

        Indholdet af de enkelte punkter i tabel 15 beskrives i de efterfølgende afsnit.

        Generelt

        Herunder angives generelt, hvordan kontrollen er håndteret. Det angives, hvilken kontrolplan, der har ligget til grund for kontrollen, og denne bilægges B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse.

        Endvidere angives, hvordan kontrollen har været organiseret, herunder hvem der har kontrolleret, og hvem der har fuldt op på afvigelser, Såfremt der har været gjort brug af assisterende kontrollanter, redegøres for dette.

        Der gives et samlet overblik over de væsentligste afvigelser.

        Dokumentation af almen kontrol

        Den gennemførte almene kontrol beskrives og listes. For store dele af kontroldokumentationen kan henvises til bilag, som er arkiveret hos den udførende.

        Dokumentation af særlig kontrol

        Herunder dokumenteres de enkelte kontrolpunkter, idet der for hvert enkelt kontrolpunkt angives:

        • ID og titel for kontrolpunktet svarende til, hvad der er anvendt i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, så kontrolpunktet kan identificeres unikt.

        • Emne for kontrollen, så hensigten for kontrollen er klarlagt.

        • Konstruktionsdele, som er kontrolleret, så de entydigt kan identificeres i bygværket.

        • Grundlag, fx henvisning til en tegning eller beskrivelse.

        • Kontrolmetode, der er anvendt.

        • Angivelse af, hvad kontrollen har omfattet, fx kontrolniveau.

        • Tidspunkt for kontrollen.

        • Kontrolresultat i form af registrerede forhold.

        • Angivelse af om registrerede forhold er i overensstemmelse med definerede krav med tilhørende acceptkriterier.

        • Angivelse af væsentlige afvigelser.

        • Opfølgning på afvigelser.

        Kontrollens resultat afhænger af kontrolmetoden og kan være bilagt billeddokumentation, måleskemaer eller prøvningsrapport. Kontroller kan med fordel dokumenteres skematisk eller i en database.

        Opfølgning på afvigelser

        Væsentlige afvigelser listes, og det anføres, hvori afvigelsen består. Der skal følges op på alle afvigelser. Hvorvidt en afvigelse er væsentlig eller ej, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af betydningen af afvigelsen for bygværkets sikkerhed og anvendelse.

        Hvor afvigelsen påvirker projekteringen, skal afvigelsen behandles af de projekterende, og der redegøres for opfølgende handlinger, fx korrigerende tiltag eller omgørelse af det udførte arbejde.

        Fortegnelse

        Kontrolrapporten består af en samling dokumenter fra mange bidragsydere, svarende til følgende princip:

        • B3.2.0 Statisk Kontrolrapport udførelse udarbejdet af bygningsejer (evt.).

        • B3.2.1.x Statisk Kontrolrapport udførelse udarbejdet af projekterende(evt.).

        • B3.2.2.x Statisk Kontrolrapport udførelse for arbejde X udarbejdet af den udførende.

        • B3.2.3 Statisk Kontrolrapport tredjepartskontrol udarbejdet af tredjepartskontrollant (evt.).

        I fortegnelsen gives en oversigt over de kontrolrapporter, der eksisterer for bygværket.

        1. 4.1 Håndtering og formidling

            1. 4.1.1 Håndtering af dokumenter

        Den statiske dokumentation udarbejdes i en projekterings- og udførelsesproces, der ikke altid er lineær. Ofte ændres og laves ændringer, som indebærer, at projekterende må omgøre allerede udarbejdet dokumentation eller sikre sig, at ændringer ligger inden for de projekterede konstruktioners ydeevne. En klar og hensigtsmæssig håndtering af den statiske dokumentation undervejs i projekteringen og udførelsen er af afgørende betydning for dokumentationens kvalitet ved byggeriets afslutning.

        Enhver projekterende bør kun basere sin projektering og dokumentation på opdaterede og godkendte dokumenter fra andre projekterende. Det kan derfor ofte være hensigtsmæssigt at udveksle dokumentationen med jævne og aftalte mellemrum mellem de projekterende under projekteringen, særligt hvad angår A1. Konstruktionsgrundlag og A2.1 Statiske Beregninger bygværk.

        Et dilemma er, om alle afsnitsprojekterende gives hele dokumentationen for så selv at finde de relevante informationer for egen projekteringsopgave, eller om dokumenterne og deres indhold målrettes den enkelte modtager. Begge måder har fordele og ulemper: Hvis dokumentation i sin helhed sendes til alle, er formidlingen entydig og direkte. Til gengæld er det sværere for den enkelte modtager at finde det relevante for vedkommende. Hvis kun det relevante sendes i særskilte dokumenter til modtagerne, er det nemt at forstå for modtageren, men til gengæld opstår risiko for gentagelser, ligesom der er en større risiko for, at ikke alle dele af dokumentationen bliver opdateret ved ændringer. Afsenderens arbejde med at målrette materialet til modtagerne kan være betydeligt.

        Tilsvarende baseres konstruktion som udført og kontrol af udførelse på opdaterede og godkendte dokumenter.

            1. 4.1.2 Formidling af projekteringsgrundlag for konstruktionsafsnit

        Den bygværksprojekterende har en særlig opgave med at koordinere og samle den statiske dokumentation. De afsnitsprojekterende skal tage udgangspunkt i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, A2.1 Statiske Beregninger bygværk, B1.1 Statisk projektredegørelse bygværk og B2.1.1 Statisk kontrolplan projektering bygværk. Da kun dele af dette er relevant for den enkelte afsnitsprojekterende, kan den bygværksprojekterende vælge at udforme et sæt dokumenter for hvert konstruktionsafsnit kaldet ’Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit’. Hvert Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit vil da indeholde de nødvendige informationer for projekteringen af det pågældende konstruktionsafsnit.

        Indholdet af Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit kopieres fra relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag, A2.1 Statiske Beregninger bygværk, B1.1 Statisk projektredegørelse bygværk og B2.1.1 Statisk kontrolplan projektering bygværk.

        Det kan være en fordel i stor udstrækning blot at lade Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit indeholde henvisninger og referencer til informationer i A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk, A2.1 Statiske Beregninger bygværk, B1.1 Statisk projektredegørelse bygværk og B2.1.1 Statisk kontrolplan projektering bygværk, da der derved undgås gentagelse af informationer, som det erfaringsmæssigt kan være vanskeligt at holde opdaterede hele vejen gennem projekteringen. Referencer til de dele af de angivne dokumenter, der er gældende for den enkelte afsnitsprojekterende skal være entydige, så den afsnitsprojekterende ikke er i tvivl om, hvad grundlaget er for vedkommendes projektering.

        Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit er ikke altid et selvstændigt dokument, men vil ofte indgå som en integreret del af relevante arbejdsbeskrivelser for de pågældende leverancer, se fx i bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips, 2008a).

        Projekteringsgrundlag konstruktionsafsnit er et kommunikationsdokument, og som sådan ikke en del af den statiske dokumentation.

        1. 4.2 Disponering og læsbarhed

      Den statiske dokumentation udformes med henblik på at blive læst af byggeriets interessenter og aktører både som et led i projekteringen og udførelsen samt ved myndighedsbehandlingen, men også ved eventuelle tvister og senere ombygninger. Det er derfor afgørende, at den statiske dokumentation er tilgængelig, velstruktureret og letlæselig.

      Det er derfor ikke hensigtsmæssigt og tilfredsstillende, hvis den statiske dokumentation består af løse papirer, som det kan være vanskeligt at finde rundt i, er uden relevante definitioner og henvisninger eller er skrevet i et sprog, som kun er forståeligt for den, der har udarbejdet dokumentationen.

      Den statiske dokumentation kan med rette forventes at være:

      • Tilgængelig med alle sider identificerbare, dateret, refereret og versionsstyret.

      • Velstruktureret og overskuelig med indholdsfortegnelse, sidenummerering og emneopdelt.

      • Letlæselig med tekst i ét sprog for hvert dokument, ensartede typografier og fri for stavefejl.

      • Entydig med veldefinerede symboler, forståelige forklaringer og klare konklusioner.

      • Konsistent med indre sammenhængende og ingen modstridende udsagn.

      • Komplet med alle konstruktioner og forhold dækket.

      Bemærk, at der i ovenstående ikke ligger en forventning om brug af IKT-værktøjer, selv om det ofte kan være en fordel for både den, der udarbejder, og den, som læser dokumentationen. Det er fuldt ud muligt at udarbejde den samlede statiske dokumentation håndskreven.

      I tillæg til ovenstående kan følgende huskeregler for en læsbar statisk dokumentation være nyttige:

      • Start med en god indholdsfortegnelse med nummererede kapitler, punkter og bilag.

      • Benævn alle konstruktionsdele entydigt og unikt i både tekst, tegninger og bygningsmodeller, fx 'Bjælke B023' eller '%ULE8/#ULE023’, svarende til fx CCS Identifikation (bips, 2015a).

      • Definer alle symboler og benævnelser første gang de bruges eller i en separat symbolliste, fx 'FNd,n: Normalkraft i det n'te element', og altid efterfulgt af SI-enheder, fx '[kN]'. Brug en standard for navngivning og symboler, se DS/ISO 3898 (Dansk Standard, 2013b).

      • Brug rigeligt med skitser, illustrationer og tegninger samt forklarende tekst, da det fremmer forståelsen.

      • Brug rigeligt med tabeller og skemaer, da det fremmer overblikket.

      • Benævn alle skitser, illustrationer, tegninger, tabeller og skemaer entydigt. Det fremmer genfinding og referencer, fx 'Skitse K17.1' eller 'Tabel 7.4'.

      • Skriv ingen tal eller formler uden referencer enten til tidligere angivet i dokumentet eller til litteratur, fx 'Se (Testesen, 2003) p.36'. Referencer kan udelades for formler m.m. i normer, da disse kan forventes at være alment kendt.

      • Benævn formler entydigt. Det letter senere referencer, fx '(8.02)'.

      • Afslut hvert eneste forhold med en tydelig konklusion, så det kan forstås, om forholdene er i orden eller ej, fx ved ’MEd ≤ MRd' eller 'Det ses, at den regningsmæssige spænding er mindre end den regningsmæssige styrke' eller blot 'OK'.

      • Placer store datamængder og lange opremsninger i bilag. Det fremmer fokus på det vigtige og letter overblikket. I A2. Statiske Beregninger gives et koncentrat, og resultatet af fx store modelberegninger vises i form af fx grafiske eller skematiske opstillinger. Medtag kun kritiske lasttilfælde. Giv læseren et overblik og henvis til bilag for detaljer.

      • Placer referencelister samlet. Det letter opslag og sparer gentagelser. Brug en standard referenceform, se DS/ISO 690 (Dansk Standard, 2010b).

      • Alle gode forventninger og huskeregler, som er anført ovenfor, gælder også for foreløbige dokumenter eller 'løse' beregninger, dels fordi man selv eller en anden skal kunne arbejde videre på dem senere, og dels fordi de senere kan vise sig nyttige at referere til.

      Den statiske dokumentation skal affattes på dansk eller engelsk, jf. Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

      Der bør kun anvendes ét sprog i den statiske dokumentations enkelte dele, da sammenblanding af sprog ofte kan give anledning til misforståelser og inkonsistens. En afsluttet del af fx A2.1 Statiske Beregninger bygværk med tilhørende tegninger og kontroldokumentation bør således være affattet på ét og kun ét sprog. For udskrifter fra IKT-beregningsværktøjer vil det dog ofte være acceptabelt med engelsk som bilag til statiske beregninger.

        1. 4.3 Styring og identifikation

            1. 4.3.1 Faser og dokumentstatus

        Den statiske dokumentation håndteres entydigt i alle faser, så der ikke kan herske tvivl om, hvad den vedrører, hvornår den er gyldig, og af hvem den er udarbejdet m.m. Den statiske dokumentation påføres derfor information, som sikrer, at en læser, der er ukendt med projektet, kan forstå indhold, status m.m. for dokumentationen som et hele og de enkelte dokumenter for sig.

        Den statiske dokumentation styres efter den projekterende og udførende virksomheds kvalitetsstyringssystem. Hvor bygningsejeren eller byggeprojektet har defineret eget kvalitetsstyringssystem, anvendes dette. Kvalitetsstyringen bør være i overensstemmelse med DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015b) og DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c).

        Status for det enkelte dokument bør fremgå tydeligt af selve dokumentet. Den statiske dokumentation kan, jf. DS/EN ISO 11442 (Dansk Standard, 2006a), have en af følgende status:

        • Under udarbejdelse

        • Under kontrol

        • Godkendt

        • Udgivet

        • Erstattet

        • Ophævet.

        Dokumentets status angiver, hvad der kan forventes af dokumentet og dets indhold, samt hvordan det kan anvendes; fx vil status 'godkendt' indebære, at godkenderen tilkendegiver at være bekendt med dokumentets indhold, at dette er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med grundlaget herfor, samt at dokumentet kan anvendes, som det foreligger. Tilsvarende vil status 'Under kontrol' indebære, at dokumentet skal anvendes med en vis forsigtighed, da indholdet kan ændres, og dokumentet kan indeholde fejl.

        Dokumentets status knytter sig til den fase, som dokumentet befinder sig i.

        Dokumentet godkendes før udgivelse.

        En revision af et dokument behandles i et og alt som et nyt dokument. Det vil sige, at når et dokument revideres, oprettes i princippet et nyt dokument, som får status 'under udarbejdelse'. Den gamle udgave af dokumentet består og er gyldigt, indtil den nye udgave får status 'udgivet'. Først da får den gamle udgave af dokumentet ny status som 'erstattet'.

        Principperne for håndtering af et dokument og sammenhængen mellem status og faser er illustreret i figur 17.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 18-01.jpg

        Figur 17. Faser og status for dokumenter i arbejdet med den statiske dokumentation.

            1. 4.3.2 Udarbejde, kontrollere og godkende

        Ved afslutning af en fase skal det være klart hvem, der har gennemført den pågældende fase for dokumentet. Af dokumentet skal det klart fremgå, hvem der har udarbejdet, kontrolleret og godkendt dokumentet. De pågældende personer betegnes henholdsvis 'udarbejder', 'kontrollant' og 'godkender'. Det er af stor betydning at være tro mod disse betegnelser, så ’udarbejder’ virkelig angiver, hvem der har udarbejdet dokumentet, eller i det mindste hvem der været hovedkraften heri. Personer, der kontrollerer og godkender et dokument, noteres som sådan og angives ikke som udarbejder.

        Når en person påtegnes et dokument, forventes vedkommende at have gennemført følgende aktivitet:

        • Udarbejde: Personen har selv tilrettelagt og udformet dokumentet. Der kan have medvirket faglige kollegaer til støtte for udarbejdelsen. Ved signering som udarbejder underskriver man samtidig at have gennemført egenkontrol.

        • Kontrollere: Personen har selv kontrolleret dokumentet til det fastlagte kontrolniveau eller haft en aktiv eller ledende rolle heri, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer og 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol. Kontrolsignatur på dokumentet påføres alene ved uafhængig kontrol, jf. afsnit 5.2, Kontroltyper, og ikke af tredjepartskontrollanter, idet signaturen er en del af et dokument, som de projekterende indestår for. Der kan have medvirket faglige kolleger til støtte for kontrollen.

        • Godkende: Personen er bekendt med dokumentets indhold, at dette er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med grundlaget herfor, samt at dokumentet kan anvendes, som det foreligger. En person kan kun godkende dokumentation udarbejdet i egen organisations regi, og repræsenterer således udgiveren.

        En person kan ikke både udarbejde og kontrollere et dokument. Derimod kan en person, der godkender et dokument, godt samtidig være enten udarbejder eller kontrollant af dokumentet.

            1. 4.3.3 Identifikation af dokumenter

        Informationer om dokumenter

        Et hvert dokument i den statiske dokumentation bør være nemt at identificere og spore. Dokumentet bør være påført et minimum af informationer, såkaldte 'metadata', der beskriver det foreliggende dokument, og som gør det muligt for den, der har det i hånden, at anvende dokumentet hensigtsmæssigt; fx ikke at fæstne lid til en ufærdig statisk beregning, ikke at anvende en ophævet konstruktionstegning i den tro, at den fortsat beskriver det besluttede konstruktionsdesign, eller i det hele taget ikke at forveksle det ene projekt med det andet.

        Informationerne beskriver entydigt dokumentets indhold, rettigheder til dokumentet samt information om væsentlige forhold for det foreliggende eksemplar. Informationerne bør være placeret på dokumentets forside eller efterfølgende side, fx i form af en kolofon, samtidig med at udvalgte informationer bør være placeret i top eller bund af alle sider, fx titel og sidenummer. Hensigten er at undgå misforståelser på grund af løse og uidentificerbare papirark. Er der tale om digitale dokumenter, kan informationerne med fordel samtidig være placeret som metadata på dokumentfilerne, da dette giver god indeksering i søgemaskiner og databaser. Det understreges, at metadata knyttet til dokumentfiler ikke altid følger med, hvis dokumentet flyttes eller dokumentet transformeres til et andet format, fx pdf-format, ligesom de ikke vil fremgå af printede udgaver.

        Dokumentnavne og dokumentnumre anvendes hyppigt og bør følge principper for dokumentnavngivning som anført i DS/EN 61355-1 (Dansk Standard 2008c).

        Som minimum bør der angives informationer som angivet i tabel 16.

        Tabel 16. Information til beskrivelse af statisk dokumentation.

        ID

        Emne

        Information/metadata

        Eksempel

        1.1

        Indhold

        Projektnavn

        Boligbebyggelsen 'Sundet'

        1.2

         

        Projektnummer

        Sag 9999

        1.3

         

        Dokumenttitel

        Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit 117

        1.4

         

        Dokumentnummer (ID)

        9999-02

        1.5

         

        Dokumentdel

        Bilag 17 til 'Konstruktionsgrundlag Bygværk', ID 999-01

        2.1

        Rettigheder

        Udgiver

        SBi rådgivende ingeniørfirma

        2.2

         

        Udarbejdet af

        NN1

        2.3

         

        Kontrolleret af

        NN2

        2.4

         

        Godkendt af

        NN3

        3.1

        Eksemplar

        Udarbejdelsesdato

        01.01.2000

        3.2

         

        Kontroldato

        02.01.2000

        3.3

         

        Godkendelsesdato

        03.01.2000

        3.4

         

        Revisions ID

        9999-01-B

        3.5

         

        Revisionsdato

        04.01.2000

        3.6

         

        Erstatter/ophæver (evt.)

        Dokument 9999-01-A

        3.7

         

        Oprindelig dato

        01.01.1999

        I henhold til ovenstående statusbeskrivelse og liste over informationer, der som minimum bør være til stede, signeres dokumentet af en udarbejder, en kontrollant og en godkender, og signeringen dateres.

        I mange tilfælde kan dokumentet desuden med fordel påføres en række mere generelle informationer, såsom:

        • Oplysning om projektets bygningsejer, fx 'Boligselskabet Sundet'.

        • Adresser for bygningsejer, bygværk, udgiver m.m., fx 'Sundvej 999, 9999 Sunds'.

        • Undertitel eller emnebeskrivelse, som letter forståelsen af, hvad dokumentet indeholder, fx 'Beskrivelse af projekteringsforudsætninger for konstruktioner'.

        • Dokumenttype eller digitalt format, fx 'Tegning, AutoCAD dwg-format yy'.

        • Genvej til digitalt arkiv, fx 'T:\Projektarkiv\9999\9999-01'.

        • Reference til under-dokumenter eller over-dokumenter, fx 'Del af dok.nr. 9999-01' eller 'Tilhørende dok.nr. 9999-03'.

        For tegninger kan i tillæg til ovenstående påføres informationer om:

        • Tegningsgenstanden. Det, som vises, fx 'Blok 4 og 5, stueetager'.

        • Tegningstypen. Måden, som genstanden vises på, fx 'Opstalt facader'.

        • Målestoksforhold. Det geometriske størrelsesforhold mellem tegningen og den afbildede genstand, fx '1:100'.

        • Referencemodel. Den digitale model, som tegningen er en afbildning fra, fx 'Acad bygningsmodel 14 version 3'.

        • Referencedata. De digitale data og/eller filer, der er nødvendige for at genskabe tegningen, fx 'Referencefile0003.2007.12.31.dwg'.

        For den statiske dokumentations håndtering i elektroniske dokumenthåndteringssystemer kan med fordel anvendes et mere koncentreret sæt af metadata, som foreslået i DS/ISO 15836-1 (Dansk Standard, 2017).

        Eller der kan anvendes metadata som fx defineret i bips-publikation A104, Dokumenthåndtering (bips, 2015b), som er baseret på DS/EN 82045-1 (Dansk Standard, 2002) og DS/EN 82045-2 (Dansk Standard, 2005). I projektet aftales hvilke metadata, der anvendes til identifikation af dokumenter.

        Revision af dokumenter

        Et dokument revideres, hvis det erstatter en tidligere udgave af samme dokument. Dette kan være relevant i takt med, at et dokuments indhold successivt detaljeres under projektering og udførelse, eller hvor det udgives til forskellige formål; fx for i en første udgave at indgå i grundlaget for myndighedsbehandling, i en anden udgave at være en del af udbudsmateriale og senere for at indgå i udførelsesgrundlaget.

        Ved revision anføres revisionsdato og revisionsnummer og eventuelt hvilken udgave af dokumentet, det reviderede dokument erstatter, ligesom det i tillæg kan anføres hvilke andre dokumenter, som ophæves ved udgivelse af den foreliggende revision, se tabel 16, ID 3.6.

        Herved kan læseren se, at dokumentet er et nummer i en række af udgaver af dokumentet, og udgivelsesdato for første udgave kan derfor også være relevant for læseren.

        Det kan kortfattet beskrives, hvori ændringerne i det væsentlige består.

            1. 4.3.4 Dokumentfortegnelser

        Den statiske dokumentation skal omfatte fortegnelser over indgående dokumenter. En dokumentfortegnelse er et dokument i sig selv, som indeholder en liste over andre dokumenter. Dokumentfortegnelsen har til formål at give et overblik over gældende versioner af dokumenter.

        Dokumentfortegnelser kan fx være bilagslister, tegningsfortegnelser, fortegnelser over A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit, liste over kontroldokumenter m.m.

        I dokumentfortegnelsen anføres for det enkelte dokument, der indgår i fortegnelsen som minimum informationer om dokumentets:

        • Titel

        • ID

        • Udgiver

        • Godkendelsesdato

        • Status.

        Hvis der er tale om en revision, anføres desuden:

        • Revisions ID

        • Revisionsdato

        • Erstatter.

            1. 4.3.5 Signering af dokumentation

        Alle dele af den statiske dokumentation signeres af udarbejder, kontrollant og godkender.

        Signeringen kan være analog eller digital. Hvis der ønskes en sikker digital signering, kan der anvendes retningslinjer som angivet i § 9 i Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        Digital signering af dokumenter kan også ske ved, at dokumentet signeres analogt eller digitalt og derefter scannes til et ikke-redigérbart format. En sådan digital signatur er en mindre sikker identifikation af den signerende person end en egentlig digital signatur, idet signaturen kan forfalskes med enkle midler.

        I mange tilfælde vil der ikke være behov for en stærk sikkerhed ved signering af dokumenter, der indgår i den statiske dokumentation, og signeringen kan da blot bestå i en unik betegnelse for den pågældende person, fx personens navn eller initialer påført med den pågældende dokumenteditor. Af hensyn til senere genkendelse bør signeringen være med personens navn.

        1. 4.4 Digitale beregningsværktøjer og modeller

            1. 4.4.1 Principper for digitale værktøjer til beregning og simulering

        Simple beregninger udføres ofte manuelt, men den overvejende del af de statiske beregninger udføres ved hjælp af IKT-værktøjer både i form af store komplekse software-programmer, fx FEM-programmer, og mindre programmer, fx regneark.

        A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk indeholder en beskrivelse af det grundlag, som de anvendte IKT-værktøjers operationer er baseret på, fx forudsætninger, statiske modeller, formler, se efterfølgende beskrivelse af særlige forhold for forskellige IKT-værktøjer. For detaljerede oplysninger kan henvises til referencer. Beskrivelserne indsættes som bilag til A1.1 Konstruktionsgrundlag bygværk.

        Referencer til hypermedierede dokumenter eller Cloud-baserede programmer og algoritmer på fx websites er problematiske, da de over tid ændres eller forsvinder. For sådanne referencer oplyses URL-adresse på tidspunktet for anvendelsen, udskrift af siden vedlægges, og der noteres tilstrækkelige oplysninger om det anvendte dokument og/eller program til, at en læser kan genfinde eller reproducere det anvendte.

        For de konstruktionsafsnit, der projekteres af andre end den bygværksprojekterende, skal tilsvarende oplysninger være indeholdt i A1.2 Konstruktionsgrundlag konstruktionsafsnit. Beskrivelserne skal have et sådant indhold og en sådan form, at tredjemand kan danne sig et overblik over IKT-værktøjernes grundlag og virkemåde.

        For alle IKT-værktøjer sikres det, at programmernes forudsætninger er i overensstemmelse med anvendelsen.

        For alle anvendte IKT-værktøjer sikres det, at informationerne om disse er således, at læseren vil kunne forstå beregninger og resultater på egen hånd.

        Brugen af IKT-værktøjer og digitale modeller verificeres i henhold til afsnit 2.3.4, Generelt om A2. Statiske Beregninger.

        For typer af IKT-værktøjer til behandling eller opstilling af større datamængder kan nævnes:

        • Modellerings- og simuleringsværktøjer

        • Specialiserede programmer

        • Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter

        • Regneark.

            1. 4.4.2 Modellerings- og simuleringsværktøjer

        Modellerings- og simuleringsværktøjer anvendes til at modellere konstruktionen samt beregne statiske og dynamiske virkninger af aktioner, fx Finite Element Metode programmer (FEM) og Computational Fluid Dynamics programmer (CFD), og hvortil der eventuelt er knyttet for- og efterbehandlingsprogrammer. Under ét betegnes disse metoder Finite Analysis Methods (FEA). I praksis anvendes FEM som betegnelse for en række metoder, der er fælles om at opdele et afgrænset konstruktionsrum i elementer, og for hvilke der ved numeriske iterative algoritmer findes en ligevægt med hensyn til fx spændinger og tøjninger ved givne påvirkninger og reaktioner; fx Finite Element Method, Boundary Element Method, Finite Difference Method og Finite Volume Method.

        De statiske modellers grundlag og indhold beskrives i den statiske dokumentation. Visualisering af modellerne kan lette forståelsen, ligesom opstalter og andre grafiske afbildninger af modellerne bør indgå i den statiske dokumentation. Hvis modellerne anvendes til kalkulation og simulering, bør programmets resultater understøttes af kontrolberegninger og beskrivelse af anvendte algoritmer, ligesom det bør oplyses, hvor nøjagtige resultaterne er, se i øvrigt beskrivelse af fremgangsmåde i afsnit 2.3.4, Indhold af A3. Konstruktionsmodeller.

        Brugeren af simulerings- og modelleringsværktøjer skal være opmærksom på programmernes virkemåde, herunder at:

        • Opbygning af tredimensionale modeller ofte er ganske komplekst, og valg af elementtyper, finhed ved elementinddeling og frihedsgrader i knudepunkter har afgørende betydning for modellens virkemåde.

        • Hyppigt anvendte programmer ofte forudsætter en lineær-elastisk virkemåde af konstruktionen uden hensyntagen til plasticitet (lokale flydninger), revner, store flytninger og instabiliteter, og således ikke altid retvisende simulerer de svigtkriterier, som er angivet i konstruktionsnormer.

        • FEM-analysen er numerisk, og at nøjagtigheden af resultatet derfor kan være meget følsom for de modellerede randbetingelser og understøtningsforhold, og ved ulineære beregninger endvidere afhænger af antal iterationer.

        Brugen af FEM-resultater i den statiske dokumentation bør afspejle disse forhold.

        Eksempel på beregningsresultat ved brug af modelleringsværktøj er vist i figur 18.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 19_A.jpg

        Figur 18. FEM-model.

            1. 4.4.3 Specialiserede programmer

        Specialiserede programmer er IKT-værktøjer, der anvendes til beregning af bestemte konstruktionstyper, og som indeholder specifikke algoritmer, fx programmer til dimensionering af træspær eller betonbjælker.

        Brugen af specialiserede programmer er ofte enkel og ligetil. På trods af dette arbejder programmerne ofte ud fra ganske komplekse algoritmer, som kan være vanskelige at gennemskue med hensyn til forudsætninger og anvendelse. Der kan erfaringsmæssigt være indlagt forudsætninger om konstruktionens virkemåde eller intervaller for beregningsparametre, som kan give misvisende resultater, hvis programmet anvendes uden for disse rammer. Det er derfor væsentligt at lave kontrolberegninger og/eller søge de anvendte algoritmer beskrevet, så der er sikkerhed for, at programmerne anvendes korrekt efter de givne forudsætninger.

        Eksempel på brugerflade for specialiserede programmer er vist i figur 19.

        figur08

        Figur 19. Konceptuel model.

            1. 4.4.4 Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter

        Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter og integrerede faciliteter til dokumentation og styring er fx programmer, hvor der arbejdes direkte i beregningsdokumentet svarende til den forventede udskrift.

        Brugen af beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter har den fordel, at der ved programmets anvendelse arbejdes direkte i det layout, som dokumentet i printet form vil have. Disse programmer er så at sige selv-dokumenterende, og resultaterne er direkte forståelige for en ny læser. Omvendt kan læserne ofte opleve sådanne beregninger som vanskelige at overskue, da der almindeligvis indgår mange mellemregninger.

        Ændringer et sted kan slå igennem mange steder i dokumentet, og egenkontrollen må derfor efter færdiggørelse omfatte en fuldstændig gennemgang af alle konsekvenser af ændringer, ligesom alle variable parametre må være defineret og beskrevet fyldestgørende. Layout af beregninger med symbolske beregningsfaciliteter kan med fordel følge specifikationerne i afsnit 4.2, Disponering og læsbarhed.

        Eksempel på brugerflade til beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter er vist i figur 20.

        figur09

        Figur 20. Beregning med symbolik.

            1. 4.4.5 Regneark

        Regneark anvendes til systematisering af flere relativt enkle beregnings- og databehandlingsopgaver samt skematisk opstilling af resultater. Brugen af regneark kan omfatte betydelige datamængder, se afsnit 4.4.6, Håndtering af store datamængder.

        Brugen af regneark er erfaringsmæssigt forbundet med en del problemer med hensyn til styring af kvalitet. Regnearkenes nemme brug og store fleksibilitet er netop også deres udfordring. Det er nemt ved en fejl at ændre i celleindhold, ligesom algoritmer i celler ikke automatisk er dokumenterede, men kan være skjulte og/eller svært forståelige på grund af utilgængelig syntaks. Derfor må regneark anvendes med omhu, og alle anvendte ark, formler og variable dokumenteres enten i eller ved siden af regnearket; eller for standardiserede beregningsark i et bilag til A1. Konstruktionsgrundlag, hvor alle beregningsrutiner, formler m.m. er beskrevet. Referencer til andre ark i samme fil eller andre filer bør beskrives.

        Regneark bør kun anvendes, hvis indhold af celler er dokumenteret og kontrolleret; herunder at alle formler og referencer er låste for brugeren.

        Alle skematiske opstillinger bør formateres, så de er let læselige og printbare, fx ved brug af kanter, skygger, farver, overskrifter, fodnoter m.m.

        Eksempel på brugerflade til regneark er illustreret i figur 21.

        figur10

        Figur 21. Regneark.

            1. 4.4.6 Håndtering af store datamængder

        Ved brug af IKT-værktøjer til analyse og simulering behandles ofte store datamængder. Til håndtering af store datamængder knytter sig ofte særlige udfordringer, der er afhængige af det anvendte program, og som det falder uden for denne gennemgang at beskrive nærmere.

        Store datamængder producerer imidlertid ofte, hvis dokumentationen skal være fuldstændig, en meget stor mængde dokumentation, hvor både inddata og resultatdata kan være vanskelige at forstå for udenforstående. Her må det vurderes, hvad der tjener sagen bedst, og hvis det er nødvendigt med mange sider dataudskrifter, kan disse hensigtsmæssigt placeres i bilag til A2. Statiske Beregninger på en sådan måde, at de er lette at identificere, fx ved at data er henført til relevante konstruktionsafsnit og konstruktionsdele, og at det er klart markeret til hvilke lasttilfælde, at resultater er knyttet. På denne måde kan læseren selv opsøge supplerende relevante data ud over dem, der er angivet i selve den statiske dokumentation.

        Data sorteres, så alene det væsentlige medtages, og både inddata og resultatdata præsenteres på en form, så de er umiddelbart forståelige for en udenforstående læser, fx ved tillægsbeskrivelser, omskrivning af programmets data og forklaring af anvendte symboler.

            1. 4.4.7 Aflevering af digital dokumentation

        Aflevering af digital dokumentation fra en part til en anden part kan finde sted enten som et led i et samarbejde, hvor det afleverede viderebearbejdes af den modtagende part, eller som en slutaflevering for dokumentation i et arkiv; fx hos bygningsejer eller bygningsmyndighed.

        Aflevering til videre bearbejdning

        Hvis den statiske dokumentation eller dele heraf undervejs i projektet afleveres i digital i form til andre aktører, fx en projekterende, udførende eller producent, med henblik på videre bearbejdning, vil udgangspunktet være, at der afleveres i neutrale formater, fx DWG og IFC. Såfremt aflevering skal ske i proprietære formater baseres det på en særskilt aftale mellem de involverede aktører.

        Ved udveksling af informationer oplyses det i et særskilt følgebrev eller lignende hvilke programmer, der er nødvendige for at fortolke, vise eller redigere den digitale statiske dokumentation, fx 'AutoCAD version y' eller 'MathCad version z'.

        Hvis den statiske dokumentation afleveres som grundlag for fx projekterende, udførende eller producenters videre arbejde, låses informationerne på en sådan måde, at det ikke er muligt for andre aktører at redigere i informationerne. Derved sikres klarhed over ejerskab og oprindelse af informationer.

        Aflevering til arkiv

        Hvis den statiske dokumentation afleveres i digital form til fx bygningsejer, byggesagsmyndighed eller den bygværksprojekterende med henblik på arkivering, konverteres dokumenter til et ikke direkte redigérbart format, fx låst pdf-format, IFC-format eller standard bitmap-formater som jpg, bmp eller tif.

        Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt eller ønskeligt at aflevere i et sådant format, oplyses det i et særskilt følgebrev eller lignende hvilke programmer, der er nødvendige for at fortolke og vise den digitale statiske dokumentation; fx 'MS Word version x', 'AutoCAD version y' eller 'MathCad version z'.

        Hvis den digitalt afleverede dokumentation omfatter store datamængder, jf. afsnit 4.4.6, Håndtering af store datamængder, bør der gøres særskilt opmærksom på dette og eventuelt medleveres IKT-værktøjer til håndtering, sortering og visning af de store datamængder.

        Det kan være nødvendigt at oplyse eventuelle systeminstallationer, der måtte være nødvendige for eksekvering af IKT-værktøjet.

        1. 4.5 Digitale værktøjer ved dokumentation og kontrol

            1. 4.5.1 Principper for digitale værktøjer til dokumentation og kontrol

        Enkel statisk dokumentation i form af et sæt overskuelige dokumenter håndteres ofte manuelt, både hvad angår den digitale form og i trykte udgaver. Hvis den statiske dokumentation er kompleks eller omfangsrig kan denne håndteres ved hjælp af digitale værktøjer, fx i form af databaser eller linkede dokumenter, som muliggør:

        • Versionshåndtering

        • Rettighedshåndtering

        • Synkronisering af data på tværs af systemer

        • Søgning på tværs i dokumentationen

        • Mærkning med metadata for strukturerede oversigter.

        B2. Statisk Kontrolplan indeholder en beskrivelse af, hvad de anvendte digitale værktøjer er baseret på; fx forudsætninger, omfang og sw-versioner. Beskrivelserne skal have et sådant indhold og en sådan form, at tredjemand kan danne sig et overblik over de digitale værktøjers grundlag og virkemåde. For detaljerede oplysninger kan henvises til låste referencer, idet fx websites kan være problematiske, da de over tid ændres eller forsvinder. For sådanne referencer vedlægges udskrift af siden.

        For alle digitale værktøjer sikres det, at programmernes anvendelse er i overensstemmelse med forudsætningerne.

        For alle anvendte digitale værktøjer sikres det, at informationerne om disse er således, at læseren vil kunne forstå og tilgå dokumentationen på egen hånd.

        Værktøjer til håndtering af dokumentation og kontrol vil almindeligvis være baseret på databaseteknologi, og oplysninger om denne skal indgå i B2. Kontrolplan.

            1. 4.5.2 Digitale værktøjer til dokumentation

        Digitale værktøjer til dokumentation kan håndtere dele af den statiske dokumentation og disses indbyrdes relationer, fx:

        • Digitale dokumenter med editérbare objekter, fx word- og cad-tegninger

        • Digitale ikke-editérbare dokumenter, fx låst pdf-format og foto i bitmap

        • Databaser

        • 3D-modeller, fx FEM-modeller og CAD-modeller.

        Digitale værktøjer til dokumenthåndtering kan ofte være enkle at anvende, men komplekse at administrere, og finder derfor oftest anvendelse på større byggerier. Værktøjer til dokumenthåndtering kan være hensigtsmæssige ved administration af dokumentationens historik, se fx Dokumenthåndtering (A104) (bips, 2015b).

        Værktøjerne kræver almindeligvis registrering af metadata for alle dele af dokumentationen, hvilket kræver en særlig ordnet og struktureret arbejdsform, som – fx på en byggeplads – kan være urealistisk at opretholde i hele projektets levetid. Mulighed for rapportering til almindelige digitale formater eller formater, som ikke kræver særlige fortolkere, er nødvendige for aflevering til arkiv, se afsnit 4.4.7, Aflevering af digital dokumentation.

        Digitale værktøjer til dokumentation kan også håndtere de indholdsmæssige dele af den statiske dokumentations indhold, fx administration af:

        • Konstruktionsafsnit og konstruktionsdele; fx mængder, typer, egenskaber og forekomster.

        • Beskrivelser af bygningsdele og arbejder.

        • Rapportering fra modeller og simuleringer, fx udskrifter af beregningsresultater eller udvalgte afbildninger af geometriske modeller.

        Eksempler på brugerflader for digitale værktøjer til dokumentation er vist i figur 22 og figur 23.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 23 webprojekt_A.jpg

        Figur 22. Eksempel på brugerflade for digitalt værktøj til håndtering af dokumentation.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 24 tekla_A.jpg

        Figur 23. Eksempel på brugerflade for digitalt værktøj til håndtering af konstruktionsdele med metadata.

            1. 4.5.3 Digitale værktøjer ved kontrol

        Digitale værktøjer til kontrol kan håndtere kontrol af den statiske dokumentation og kontrol af udførelse, fx til:

        • Administration af kontrolplanens indhold

        • Kontrolregistrering

        • Registrering og rapportering af afvigelser

        • Opfølgning på afvigelser.

        I disse værktøjer vil man typisk indlægge en kontrolplan i form af skemaer eller som enkelt-records med tilknyttede data til det enkelte kontrolpunkt, ofte med reference til tegningsmateriale og beskrivelser. Værktøjerne anvendes ved registrering af det fundne ved kontrol af den statiske dokumentation eller udførelsen. Registreringen kan være bundet til bestemte forvalg eller formater eller give mulighed for registrering ved fritekst. Værktøjerne vil almindeligvis muliggøre rapportering af kontrollens resultat og registrering af opfølgning på registrerede afvigelser.

        Digitale værktøjer til kontrol kan med fordel anvendes ved granskning, jf. afsnit 5.1.2, Granskning.

        Eksempler på brugerflader for digitale værktøjer til kontrol er vist i figur 24 og figur 25.

        C:\Users\nsn\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Word\Anv271 figur 24_ NY Original.jpg

        Figur 24. Eksempel på brugerflade for dokumentation af kontrol af dokumentation.

        C:\Users\nsn\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Word\Anv271 figur 25 Ny Original.jpg

        Figur 25. Eksempel på brugerflade for dokumentation af kontrol af udførelse.

            1. 4.5.4 Digitale værktøjer for dokumentation af konstruktion som udført

        Ved opbygning af A5. Konstruktion som udført kan digitale værktøjer anvendes under udførelsen til registrering og dokumentation af den udførte konstruktion. Den udførende registrerer, hvad der er udført; fx ved montering, støbning eller opstilling, og tilknytter et foto eller anden dokumentation af konstruktionens faktiske forhold.

        Til den enkelte registrering knyttes eventuelt oplysninger om den videre udførelse, udeståender arbejder eller opfølgning på fejl og afvigelser fundet ved kontrol af udførelse.

        Fra det digitale værktøj kan rapporteres status på udførelsen undervejs til brug for byggeledelsen.

        Fra det digitale værktøj kan udtrækkes rapporter som indgår i A5. Konstruktion som udført.

        Eksempel på dokumentation af udførelse er vist i figur 26.

        C:\Users\nsn\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Word\Anv271 figur 26 NY Total station_4.5.4 digetalt værktøj til dokumentation ag udfør.jpg

        Figur 26. Eksempel på digital registrering til dokumentation af pæleplacering.

        1. 5.1 Formål med kontrol af dokumentation

      Processer, IKT-værktøjer, dokumenter og andre projektresultater kontrolleres for at sikre, at kvaliteten svarer til forventningerne, byggeregler og bygningsejerens krav. Ved kontrollen registreres afvigelser fra grundlag, forventninger, regler og krav.

      Kontrollens genstand er både den bærende konstruktion, der er resultatet af projekteringen og udførelsen, og de konkrete dokumenter, der helt eller delvist udgør den statiske dokumentation.

            1. 5.1.1 Konstruktion og Dokumentation

        Kontrollens formål er at sikre kvaliteten af de bærende konstruktioner og at sikre en tilstrækkelig dokumentation af de statiske forhold. Kontrollen gennemføres med begge disse formål for øje, se afsnit 1.1, Byggeprojekt.

        Kontrollen medvirker til at sikre, at:

        • Konstruktionerne opfylder krav til sikkerhed og anvendelse samt er bygbare.

        • A1. Konstruktionsgrundlag giver det fulde grundlag for og beskrivelse af projektet, herunder at projektet er i overensstemmelse med gældende byggeregler og krav til funktion.

        • A2. Statiske Beregninger er korrekte i forhold til forudsætninger, statisk virkemåde, styrke, anvendelse m.m.

        • A3. Konstruktionstegninger og Modeller er korrekte og i overensstemmelse med A1. Konstruktionsgrundlag og A2. Statiske Beregninger.

        • Arbejdsbeskrivelser og andet udførelsesgrundlag er konsistent, i overensstemmelse med den statiske dokumentation og dækkende for udførelsen.

        • Ændringer, der optræder efter, at del A1. og A2. af den statiske dokumentations er afsluttet, er dokumenteret i A4. Konstruktionsændringer.

        • Det projekterede og udførte byggeri er tilstrækkeligt dokumenteret i B1. Statisk Projektredegørelse, B2. Statisk Kontrolplan og B3. Statisk Kontrolrapport.

        Efter gennemført kontrol og eventuel justering af et dokument godkendes det.

        Den perfekte bærende konstruktion, den fuldstændige statiske beregning eller statiske dokumentation findes ikke. Det er derfor ikke kontrollens formål at påpege flest mulige afvigelser, men i stedet at fokusere på de væsentlige forhold.

        Almindeligvis vil kontrollens genstand være resultater af projekteringen i form af dokumenter, inklusiv tegninger, modeller eller lignende. Denne kontrolform benævnes 'resultatkontrol' og vil normalt være tilstrækkelig, hvis datamængder og beregninger er overskuelige. Ved brugen af større IKT-modeller kan det i praksis være umuligt at gennemføre en resultatkontrol, og der henvises til at:

        • Udføre supplerende analyser, fx ved simple overslagsberegninger.

        • Udføre beregninger ved et andet software end det anvendte.

        • Gennemføre en proceskontrol.

        Ved 'proceskontrol' forstås kontrol af en arbejdsproces. Proceskontrollen vil fx kunne bestå i auditering af arbejdsgange i henhold til et kvalitetsstyringssystem eller kontrol af algoritmer og inddata til et IKT-værktøj. For auditering af arbejdsgange i henhold til et beskrevet kvalitetsstyringssystem henvises til DS/EN ISO 19011 (Dansk Standard, 2012b).

        For kontrol af algoritmer og inddata til IKT-værktøjer, se afsnit 5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger.

            1. 5.1.2 Granskning

        Granskning af konstruktionen er en sammenhængende kontrol af konstruktionsdokumentationen med henblik på at vurdere konstruktionens evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer, jf. (BPS, 1988); fx i forhold til bygværkets anvendelse eller byggetekniske forhold i øvrigt.

        Som et led i projekteringen vil det ofte være hensigtsmæssigt at lade konstruktionsprojektet granske for derigennem med friske øjne kritisk at vurdere, om konstruktionen er hensigtsmæssig til formålet, såvel med hensyn til statiske virkemåde og bygbarhed som hvordan konstruktionen indgår i bygværket i øvrigt. Granskning vil almindeligvis fokusere på overordnede forhold ved konstruktionen; herunder hvordan konstruktionen indgår i bygværket, konstruktionens grænseflader til installationer samt konstruktionens sammenbygning med klimaskærmen.

        Det er hensigtsmæssigt at granske konstruktionen på et tidligt stadie i projektet, før de statiske systemer er endeligt fastlagte for derved at undgå senere problemer med det grundlæggende konstruktionsdesign og materialevalg.

        Granskning af de bærende konstruktioner kan foretages internt i den projekterende organisation efter dennes almindelige kvalitetsstyringssystem eller eksternt i henhold til fx SBi-anvisning 246, Granskning af byggeprojekter (Aagaard et al., 2014). Det er tilrådeligt altid at foretage intern granskning, mens ekstern granskning kan være særligt hensigtsmæssig ved komplekse eller utraditionelle konstruktioner, jf. afsnit 1.2.6, Komplekse konstruktioner, og 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.

        Granskning erstatter ikke en kontrol som beskrevet i B2. Statisk Kontrolplan, fordi granskningen ikke kan antages at være systematisk og detaljeret. Kvaliteten af projekteringen kan ikke alene bero på granskning.

        1. 5.2 Kontroltyper

            1. 5.2.1 Hvem udfører kontrollen?

        Kontroltypen er bestemt af hvem, der udfører kontrollen. Der skelnes mellem tre kontroltyper, jf. Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a):

        • Egenkontrol

        • Uafhængig kontrol

        • Tredjepartskontrol.

        Minimumskrav til kontroltype er baseret på konstruktionens konstruktionsklasse og konsekvensklasse, jf. tabel 17.

        Tabel 17. Minimumskrav til kontroltype, jf. BR18, § 526 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

        Konstruktionsklasse

        Egenkontrol

        Uafhængig kontrol

        Tredjeparts kontrol

        KK1

        X

         

         

        KK2

        X

        X*)

        KK3

        X

        X

         

        KK4

        X

        X

        X

        *) Krav om uafhængig kontrol gælder i konstruktionsklasse 2 (KK2) kun A1. Konstruktionsgrundlag og B2. Kontrolplan. For det øvrige projektmateriale kan kontrollen udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved projekteringen af det pågældende afsnit af konstruktionen

            1. 5.2.2 Egenkontrol

        Egenkontrol er en ”Kontrol udført af samme person, som har projekteret de bærende konstruktioner.” (Dansk Standard 2019a).

        Egenkontrol af et dokument udføres af den, der har udarbejdet dokumentet, og gennemføres, når dokumentet er færdigt. Egenkontrollen er derfor ikke en del af udarbejdelsen, selv om den foregår under projekteringen, men er en aktivitet, der efterfølgende finder sted til kontrol af resultatet.

        Egenkontrollens niveau, jf. efterfølgende afsnit 5.3, Kontrolniveauer, må vurderes fra sag til sag, men vil i det mindste skulle svare til minimumskontrol. Egenkontrollen gennemføres på alle dele af den statiske dokumentation.

        Egenkontrollen bør som minimum omfatte en vurdering af, om:

        • Beregninger er dækkende.

        • Beregninger er overskuelige og forståelige. Vil en forudsætningsløs læser kunne forstå beregningerne?

        • Resultaterne er fornuftige og har den rigtige størrelsesorden, både hvad angår talstørrelser og konstruktionsdimensioner. Regn efter, gerne på alternative måder.

        • Nøjagtigheden er acceptabel og tilstrækkelig. Der er fx ikke brug for syv decimaler på et groft overslag, som oven i købet måske er baseret på en række grove antagelser.

        • Regler for god statisk dokumentation er overholdt i relevant omfang, jf. afsnit 4, Udformning af dokumentation.

        Efter endt egenkontrol underskriver udarbejderen dokumentet som udarbejder, hvorved egenkontrollen er dokumenteret.

            1. 5.2.3 Uafhængig kontrol

        Uafhængig kontrol er en ”Kontrol udført af person, der for byggeriet ikke har medvirket ved projektering af de bærende konstruktioner.” (Dansk Standard 2019a). Formålet med den uafhængige kontrol er at få friske øjne på konstruktionernes sikkerhed og anvendelse samt dokumentation heraf ved at kontrollen udføres af en person, der ikke har medvirket ved projekteringen af det, der kontrolleres.

        For konstruktionsklasse 2 gælder kravet om uafhængig kontrol kun A1. Konstruktionsgrundlag og B2. Statisk Kontrolplan. For den øvrige del af dokumentationen kan kontrollen udføres af personer, der ikke har medvirket ved udarbejdelsen af dokumentationen af den pågældende konstruktion/konstruktionsafsnit, men som har medvirket i projekteringen af bygværket.

        Det samlede projekt i konstruktionsklasse 3 og 4 kontrolleres af personer, der ikke har deltaget i projekteringen af bygværket.

        Den uafhængige kontrol kan gennemføres af en person, der er ansat inden for samme organisation som udarbejderen.

        Når et statisk forhold eller et dokument i den statiske dokumentation er færdigt og af udarbejderen frigivet for kontrol, gennemføres den uafhængige kontrol; dvs. kontrollanten kontrollerer dokumentet i overensstemmelse med det fastlagte kontrolniveau, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer, og kontrollen dokumenteres som angivet i afsnit 3.3, Statisk Kontrol.

        Den uafhængige kontrol sikres ved, at kontrollanten først bliver bekendt med kontrolgenstanden, når kontrolarbejdet påbegyndes. Kommunikation mellem kontrollanten og de projekterende undervejs i projekteringen; fx ved afholdelse af afklarende møder om tekniske forhold undervejs i projektet, før kontrollen påbegyndes, betyder, at kontrollanten ikke er uafhængig af projekteringen, og derfor ikke kan gennemføre en uafhængig kontrol. Omfanget af den uafhængige kontrol afhænger af konstruktionsklassen, som angivet i afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

        Uafhængig kontrol af den statiske dokumentation kan ikke erstattes af en eventuel efterfølgende tredjepartskontrol.

            1. 5.2.4 Tredjepartskontrol

        Tredjepartskontrol af et statisk forhold eller et dokument udføres af en organisation eller person, der ikke indgår i det aftaleforhold, som ligger til grund for projekteringen af det, som kontrolleres. Der kan stilles supplerende skærpede krav til en tredjepart.

        Formålet med tredjepartskontrol er at sikre en uafhængig og uvildig kontrol, hvor kontrollens planlægning, gennemførelse, dokumentation og opfølgning ikke påvirkes af andre interesser end overholdelse af regler og krav.

        I henhold til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a) skal der for den statiske dokumentation for konstruktioner i konstruktionsklasse 4 altid gennemføres en tredjepartskontrol af en person, som hverken er direkte eller indirekte økonomisk eller på anden måde forbundet med de organisationer eller personer, som har medvirket ved projekteringen af bygværket. Denne skærpelse af kravet om, at tredjepartskontrollanten ikke må være indirekte forbundet med de projekterende, indebærer, at personer ansat i organisationer, der måtte have en økonomisk fordel af det ene eller det andet udfald af kontrollen, ikke kan gennemføre den pågældende tredjepartskontrol.

        Tredjepartskontrol skal opfattes som uafhængig og uvildig af alle interessenter.

        Hvis fx rådgivningsfirma A har virket som bygherrerådgiver for bygningsejeren på en byggesag projekteret af firma B, kan rådgivningsfirma A og medarbejdere herfra ikke indgå i tredjepartskontrol i medfør af bygningsreglementets bestemmelser, da dette stiller krav om, at tredjepartskontrollanten ikke må være indirekte forbundet med de projekterende: En bygherrerådgiver samarbejder med de projekterende i et projekt på måder, som kan give interessesammenfald; fx hvis en bygherrerådgiver overser et forhold ved tilrettelæggelse af projektet eller opstiller en så stram tidsplan for projekteringen, at de projekterende ’glemmer’ nogle forhold, hvorved bygherrerådgiveren mister sin mulighed for som tredjepartskontrollant at være uvildig.

        Tredjepartskontrollen gennemføres som den uafhængige kontrol. Angående metode til gennemførelse af tredjepartskontrol, se afsnit 5.5.7, Gennemførelse af tredjepartskontrol.

        Tredjepartskontrollens omfang afhænger af konstruktionsklassen, som angivet i afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

            1. 5.2.5 Kontrollanten

        Kontrollanten skal have den fornødne kompetence og overblik inden for det faglige konstruktionsområde, som den statiske dokumentation omfatter. For konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 bør kontrollantens kompetence være på niveau med udarbejderens kompetence.

        Ved vurdering af om kontrollanten er kompetent, bør der lægges vægt på både den formelle faglige uddannelse og kontrollantens erfaring erhvervet gennem dels virket som statiker på lignende konstruktionstyper og dels gennem lignende kontrolopgaver.

        Kontrollantens personlige egenskaber spiller også ind ved vurdering af kontrollantens kompetencer. Her er især en systematisk arbejdsform, evne til at skabe overblik over et komplekst fagligt stof samt ikke mindst indsigt i egne faglige begrænsninger væsentlige for kontrollantens virke.

        Kontrollanten bør søge hjælp hos en specialist, hvis der optræder faglige forhold, som kontrollanten ikke selv er kompetent til at bedømme.

        1. 5.3 Kontrolniveauer

            1. 5.3.1 Hvor omfattende er kontrol af statisk dokumentation?

        Kontrolniveauet bestemmer omfang og dybde af kontrollen. For uafhængig kontrol og tredjepartskontrol skelnes mellem tre kontrolniveauer:

        • Minimumskontrol

        • Udvidet kontrol

        • Maksimumskontrol.

        Kontrolniveauerne kan internt i organisationer anvendes som inspiration for retningslinjer for egenkontrol.

        Kontrolniveauet fastlægges i B2. Statisk Kontrolplan. Det fastlagte kontrolniveau kan omfatte hele bygværket, et konstruktionsafsnit eller specifikke konstruktionsdele. Det er hensigtsmæssigt at vælge et alment kontrolniveau for bygværket som helhed og så specificere afvigelser herfra for udvalgte konstruktionsafsnit og konstruktionsdele eller dokumenter, se tabel 18.

        Tabel 18. Kontrolniveauer som funktion af konstruktionsklasse.

        ID

        Del af statisk dokumentation

        Konstruktionsklasse

        KK2

        KK3

        KK4

        A1

        Konstruktionsgrundlag

        Maks.

        Maks.

        Maks.

        A2

        Statiske Beregninger
        1. Statiske Beregninger-bygværk
        2. Statiske Beregninger-Konstruktionsafsnit


        Udv.
        Udv.


        Maks.
        Udv.


        Maks.
        Maks.

        A3

        Konstruktionstegninger og Modeller
        1. Konstruktionstegninger-bygværk
        2.
        Konstruktionstegninger-konstruktionsafsnit


        Udv.
        Udv.


        Maks.
        Udv.


        Maks.
        Maks.

        A4

        Konstruktionsændringer

        Udv.

        Udv.

        Maks.

        A5

        Konstruktion som udført

        Min.

        Udv.

        Udv.

        B1

        Statisk Projektredegørelse

        Udv.

        Maks.

        Maks.

        B2

        Statisk Kontrolplan

        Udv.

        Udv.

        Maks.

        B3

        Statisk Kontrolrapport

        Min.

        Udv.

        Maks.

        Min.: Minimumskontrol, Udv.: Udvidet kontrol, Maks.: Maksimumskontrol.

        Kontrolarbejdet slutter med kontrol af B2. Statisk Kontrolplan og dokumentation af denne kontrol.

            1. 5.3.2 Minimumskontrol

        Ved minimumskontrol forstås den mindst mulige kontrol af konstruktionsdele, konstruktionsafsnit eller dokumenter.

        Minimumskontrol omfatter kontrol af:

        • Dokumenters helhed og konsistens. Er det hele med? Dokumenter gennemses med en samlet vurdering af beskaffenhed, struktur og indhold for øje.

        • Byggelovgivningskrav og funktionskrav. Er alle krav medtaget og behandlet?

        • Dokumenters forudsætninger. Er alle forudsætninger overholdt? Hvis ikke: Hvad er konsekvensen?

        • Dokumentationens dækning. Er alt relevant behandlet? Er alle konstruktionsdele, lastkombinationer, kritiske lasttilfælde og grænsetilstande behandlet? Hvis ikke: Vurdér, om det er kritisk eller blot kritisabelt.

        • Særlige fokusområder. Er der steder, hvor man undres? Læg en plan for kontrol af disse fokusområder.

        • Konstruktionens virkemåde. Virker konstruktionen fornuftig? Er alle kræfter ført helt til fundament? Vurdér skønsmæssigt konstruktionens opbygning, statiske virkemåde og de statiske modeller, der er benyttet.

        • Svigtmuligheder. Er alle svigtmekanismer og kritiske snit identificeret og behandlet?

        • Konstruktionens dimensioner og statik. Har konstruktionen en rimelig styrke og geometri? Vurdér ved stikprøveudtagning af konstruktionsdele, om størrelsesordner af laster, snitkræfter, reaktioner, styrker, anvendelseskrav, geometri m.m. virker fornuftige.

        • IKT-beregninger. Har man tillid til de anvendte IKT-værktøjer? Ser resultaterne fornuftige ud?

        • Dokumenters håndtering. Har dokumenterne en titel? Er dokumenterne identificerbare og dateret? Er dokumenterne signeret af udarbejderen?

        Ingen del af den statiske dokumentation – bortset fra sekundære konstruktionsdele – bør godkendes og udgives uden at være minimumskontrolleret.

        En særlig udfordring ved minimumskontrollen er at kontrollere dokumentationens dækning, herunder specielt at opdage de ting, der mangler. En nok så nydelig statisk dokumentation kan ved nærmere eftersyn vise sig at mangle helt væsentlige dele. For denne udfordring findes ingen procedure, oversigt eller liste over kontrolpunkter, hvorfor kontrollanten er henvist til at danne sig et helhedsindtryk, som er baseret på egen tilgang til materialet. Her spiller kontrollantens erfaring en central rolle.

            1. 5.3.3 Udvidet kontrol

        Ved udvidet kontrol forstås en kontrol, der er udvidet i forhold til minimumskontrollen. Udvidelsen består først og fremmest i, at kontrollen er grundigere, og at der tages et udvidet antal stikprøver af betydning for bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens sikkerhed, og at der er fokus på punkter af særlig risikofyldt karakter. Ved udvidet kontrol kontrolleres en specificeret stikprøve på x % af den pågældende dokumentation 100 %, svarende til maksimumskontrol.

        Den udvidede kontrol fastlægges i B2.1 Statisk Kontrolplan projektering. Særlige risikofyldte punkter bør være beskrevet. Omfang og karakter af den udvidede kontrol afhænger af hvilken del af den statiske dokumentation, der kontrolleres, og fastlægges alt efter bygværkets karakter og konstruktionsklasse.

        I tillæg til elementerne i minimumskontrollen kan følgende retningslinjer for udvidet kontrol anvendes:

        • A1. Konstruktionsgrundlag: Alle dele kontrolleres.
          Konstruktionen: Konstruktionens opbygning, statiske virkemåde og bygbarhed vurderes. Vurderingen baseres ikke blot på projektets tilgang, men også på kontrollantens egen tilgang til konstruktionens virkemåde. Vurdér, om det projekterede kan udføres, og om det udførte kan forventes at fungere som forudsat. Gennemfør eventuelt egne overordnede ligevægtsbetragtninger på hovedstatikken.

        Prøvninger: Alle væsentlige prøvninger kontrolleres for helhed og konsistens.

        • A2. Statiske Beregninger: Alle væsentlige beregninger kontrolleres for helhed og konsistens, og de anvendte beregningsmodeller vurderes.

        Hovedkonstruktioner samt utraditionelle og komplekse konstruktioner kontrolleres altid fuldt ud.
        Den overordnede statik for alle konstruktionsafsnit kontrolleres. For konstruktionsdele kontrolleres en repræsentativ stikprøve på x % af beregningerne fuldt ud. Kontrollen bør omfatte en vurdering af påvirkninger: Er korrekte lastkombinationer, sikkerhedsfaktorer og kritiske lasttilfælde behandlet? Er størrelsesordner af laster, snitkræfter og reaktioner fornuftige?
        Kontrollen bør desuden omfatte en vurdering af ydeevne: Er anvendte styrkeparametre og sikkerhedsfaktorer korrekte? Er korrekte beregningsmetoder anvendt? Er størrelsesorden af hovedgeometri, tværsnit og samlingselementer fornuftig?
        Alle inddata til IKT-beregninger kontrolleres, og der foretages en kontrol af en repræsentativ stikprøve på x % af resultaterne udvalgt efter betydning ved hjælp af håndberegninger, overslag eller ved brug af andet IKT-værktøj. Hvis kontrollanten har tillid til det anvendte IKT-værktøj, kan kontrollen begrænses til inddata.
        Prøvninger: Det kontrolleres, at prøvningsresultater er anvendt korrekt.

        • A3. Konstruktionstegninger og Modeller: Alle tegninger og modeller kontrolleres for helhed og konsistens. Sammenhængen mellem tegninger, modeller og beregninger kontrolleres for væsentlige konstruktionsdele. En repræsentativ stikprøve på x % af væsentlige og forskelligartede konstruktionsdele kontrolleres fuldt ud.

        • A4. Konstruktionsændringer: Alle væsentlige konstruktionsændringer kontrolleres for helhed og konsistens. Ændringernes betydning vurderes, og alle væsentlige ændringer af væsentlige konstruktionsdele kontrolleres 100 % i konstruktionsændringer og på tegninger. Alle væsentlige tilsynspunkter kontrolleres for helhed, konsistens og gennemførelse. Det kontrolleres på en repræsentativ stikprøve på x % af de væsentlige tilsynspunkter, at der er foretaget konsekvensrettelser i den statiske dokumentation, og at rettelserne er korrekte og ikke leder til en mindre sikkerhed end byggeregler og normer foreskriver. Kontrollen dokumenteres i B3. Statisk Kontrolrapport.

        • A5. Konstruktion som udført: Tilstedeværelse af den krævede dokumentation af konstruktion som udført kontrolleres. Overensstemmelse mellem oplysningerne om konstruktion som udført og projektets forudsætninger i A1. Konstruktionsgrundlag og eventuelle senere ændringer anført i A4. Konstruktionsændringer kontrolleres for en repræsentativ stikprøve på x % − i konstruktionsklasse 4 dog 100 %.

        Der kan fastlægges et hvilket som helst kontrolomfang i projektet, fx 25 %, 50 % eller 75 %.

        I henhold til konstruktionsklassen omfatter udvidet kontrol som minimum:

        • X = 10 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 2

        • X = 25 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 3

        • X = 50 % af dokumentationen i konstruktionsklasse 4.

        Sammenhæng mellem kontrolniveau og omfang er illustreret i figur 27 med to situationer:

        Situation A: Et kontrolfang på 25% kan opnås ved at en 25%-stikprøve kontrolleres 100%; fx udtages af 25% af alle samlinger i en stålkonstruktion, hvor alle beregninger kontrolleres fuldt ud.

        Situation B: Et tilsvarende kontrolomfang på 25% kan opnås ved at alt kontrolleres 25%; fx kontrolleres beregningerne for alle samlinger i en stålkonstruktion 25%.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 28_5.3.3 Omfang af kontr dok (25 pct af 100)_5.3.3 Omfang af kontr dok (25 pct af 100).jpg

        Figur 27. Situation A: En stikprøve med et omfang på 25 % kontrolleres fuldt ud, dvs. 100 %. Situation B: Alt kontrolleres til et niveau på 50 %.

        For dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 2 gennemføres i tillæg til kontrol af stikprøver minimumskontrol af øvrige dele af den statiske dokumentation (100 % - X %) svarende til situation A ovenfor.

        For dokumentation af konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 gennemføres i tillæg til kontrol af stikprøver en kontrol på X % af øvrige dele af den statiske dokumentation (100 % - X %) svarende til kombination af situation A og B ovenfor.

        Der kan specificeres en såkaldt 'successiv kontrol', hvor der først kontrolleres en fastlagt stikprøve. Ud fra udfaldet af denne fastlægges kontrollen af den resterende del. Hvis der ikke findes væsentlig fejl ved stikprøven, udvides kontrollen ikke, men hvis der findes væsentlige fejl ved stikprøven, kan kontrollen skulle udvides til hele dokumentationen.

        Det er den bygværksprojekterende, der fastlægger kontrolomfanget for alle bygværkets dele.

            1. 5.3.4 Maksimumskontrol

        Ved maksimumskontrol forstås en kontrol, der dækker alle relevante forhold af betydning for bygværkets og/eller konstruktionsafsnittenes sikkerhed. Alle forhold kontrolleres fuldt ud. I modsætning til en udvidet kontrol, hvor en specificeret andel kontrolleres fuldt ud, kontrolleres alt fuldt ud ved en maksimumskontrol.

        Maksimumskontrol er også kendt som 'systematisk kontrol', hvor ’hvert blad’ i dokumentationen vendes.

        Specielt ved anvendelse af større modellerings- og simuleringsværktøjer bør det sikres, at der er udført verifikationer ved hjælp af håndberegninger eller brug af andre IKT-værktøjer. De supplerende analyser bør have et sådant omfang, at det på overslagsniveau er sikret, at resultater er af den rigtige størrelsesorden.

        Maksimumskontrol kan være risikofyldt og vanskelig at opnå i praksis, da gentagne kontroller indebærer risiko for, at kontrollantens opmærksomhed svækkes, og der derved alligevel overses betydende forhold. Dette bør der være opmærksomhed om ved planlægning af kontrollen.

        1. 5.4 Planlægning af kontrol

            1. 5.4.1 Kontrolplan

        Uafhængig kontrol og tredjepartskontrol af den statiske dokumentation planlægges, og der udarbejdes B2.1 Statisk Kontrolplan projektering, se afsnit 3.3.2, Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering. Kontrollen skal være dækkende for kravene i Anneks B4 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

        Kontrolplanen kan enten være specifik og omfatte en række navngivne kontrolpunkter med angivelse af den ønskede kontrol; eller kontrolplanen kan være mere generel og blot specificere kontrolniveauer og nogle kontrolprincipper.

        Krav til kontrol af udførelse må ikke angives i generelle vendinger, men skal være specifik og målbar, således at kontrollens opfyldelse kan dokumenteres.

        Kontrolplanen kan være en database eller et skema i et dokument.

            1. 5.4.2 Assistance til kontrol

        Kontrollanten kan lade dele af kontrollen gennemføre af medkontrollanter, fx hvis:

        • Kontrollanten ikke selv besidder den fornødne kompetence inden for et speciale.

        • Kontrolomfanget gør det umuligt at gennemføre kontrollen inden for en tidsplan, der står i forhold til det aftalte kontrolarbejde.

        • Kontrollen omfatter aktiviteter, der hensigtsmæssigt kan løses af andre, fx parallelberegninger eller talkontrol.

        Hvis kontrollanten ikke selv gennemfører alle dele af kontrollen, skal kontrollanten planlægge, følge op på og dokumentere medkontrollanters virke. Hvis assistancen opnås ved delegering inden for kontrollantens egen organisation, kan planlægning, opfølgning og dokumentation følge dennes system for kvalitetsstyring. Hvis organisationen ikke har et dokumenteret system for kvalitetsstyring, skal plan og opfølgning for kontrollantens og medkontrollanters virke fremgå af kontroldokumentationen.

        Ved valg af medkontrollanter må kontrollanten være opmærksom på krav til medkontrollanters kompetence, jf. afsnit 5.2.5, Kontrollanten.

        Kontrollens organisering, forløb, medkontrollanters virke samt kontrollantens eget virke beskrives og dokumenteres i en kontrolredegørelse, som udarbejdes af kontrollanten selv, og som fx kan indgå i B1. Statisk Projektredegørelse eller udgøre et særskilt dokument. Medkontrollanters assistance til kontrollen flytter ikke hovedopgaven for kontrollen væk fra kontrollanten, og denne kontrollerer og godkender kontroldokumentationen, se figur 28.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 figur 29-01.jpg

        Figur 28. Kontrollanten kontrollerer medkontrollanters arbejde og godkender deres kontroldokumentation. Kontrollanten udformer en redegørelse for medkontrollanters virke.

        Et virke som ledende kontrollant, jf. BR18, § 540, svarer til, at kontrollanten får assistance til kontrol af medkontrollanter.

        1. 5.5 Gennemførelse af kontrol

            1. 5.5.1 Kontrollens genstand

        En kontrols genstand omfatter både form og indhold, dvs. henholdsvis kontrol af den statiske dokumentation og kontrol af de bærende konstruktioner.

        Det er nyttigt at skelne mellem disse genstande for kontrollen for ikke at forveksle kvalitet af dokumentationen med kvalitet af de bærende konstruktioner, som dokumentationen omhandler. En sund bærende konstruktion kan være dårligt dokumenteret, ligesom en komplet og imponerende statisk dokumentation kan dække over en usund, bærende konstruktion, der ikke opfylder krav til ydeevne og funktion.

        Gennemførelse af kontrol af dokumentation og kontrol af konstruktion vil forløbe forskelligt på grund af kontrolgenstandenes forskellige karakter.

            1. 5.5.2 Kontrol af dokumentation

        Kontrol af dokumentationen består i at vurdere, om den statiske dokumentation er relevant, tilstrækkelig og har en acceptabel kvalitet.

        Ved kontrol af dokumentation kan der anvendes følgende fremgangsmåde:

        • Få et overblik over projektmaterialet. Hvad består det af? Mangler der noget, eller er der overlappende dele? Er det forståeligt, eller må man opgive, fordi det er ulæseligt?

        • Kontroller, at det er den rigtige dokumentation, og at den er komplet. Er alle dokumenter og IKT-modeller til stede? Er det den rigtige version? Mangler der sider, tegninger, filer?

        • Hvis udførelsen er tilendebragt: Svarer dokumentationen til det udførte? Hvis nej: Skaf den!

        • Kontroller, om dokumentationen er konsistent – dokumentfortegnelser, indholdsfortegnelser, henvisninger, referencer m.m.

        • Kontroller, at dokumentationens metadata er fyldestgørende. Dokumenttitler, udgiver, datering, projekt-ID, målestoksforhold for tegninger, fortolker for digitale modeller m.m.

        • Er dokumentationen underskrevet?

        • Vurder materialet i sin helhed. Kan man have tillid til materialet? Varierer det meget i kvalitet? Svarer det til forventningerne og normal praksis?

        • Vurder om A1. Konstruktionsgrundlag er i orden: Er relevante forundersøgelser og forudsætninger beskrevet tilfredsstillende? Er henvisning til krav og standarder konsistent? Kan bygværket projekteres med tilfredsstillende kvalitet på dette grundlag?

        • Vurder, om A2. Statiske Beregninger er i orden: metoder, modeller, forudsætninger, nøjagtighed m.m.

        • Vurder, om A3. Konstruktionstegninger og Modeller er i orden. Er tegningerne forståelige og læsbare? Henviser de til hinanden, så man kan se, hvor snit er taget m.m. Er målestoksforhold, signaturer og noter entydige?

        Kontrol af dokumentation af forundersøgelser og feltundersøgelser under udførelse kræver en særlig opmærksomhed, fx geotekniske forundersøgelser, miljøundersøgelser eller matrikulære opmålinger. Grundlaget for dokumentationen kan være vanskelig eller umulig at fremskaffe, og man er henvist til at tage oplysninger for givet. Om nødvendigt kan udarbejderens system for kvalitetsstyring kontrolleres.

            1. 5.5.3 Kontrol af konstruktion

        Kontrol af konstruktionen består i at vurdere, om den projekterede, bærende konstruktion opfylder sin funktion og har den foreskrevne sikkerhed i henhold til byggeregler og opfylder de stillede anvendelseskrav.

        Ved kontrol af konstruktionen kan der anvendes følgende fremgangsmåde:

        • Få et overblik over konstruktionen, og vurdér den i sin helhed, opbygning, principper for virkemåde m.m.

        • Vurdér belastninger: Naturlaster, nyttelaster, jordtryk, opdrift m.m. Er det hele med? Er der taget hensyn til bygningens placering og orientering?

        • Vurdér den overordnede statiske model. Kraftforløb, hvordan føres kræfter til fundament, stabilitet i plan og rum m.m.

        • Vurdér, om de aktuelle funderingsforhold og grundvandsforhold er tilfredsstillende belyst af de geotekniske forundersøgelser.

        • Vurdér grænseflader: Grænseflader til omgivelser, grænseflader mellem statisk selvstændige dele af bygværket eller grænseflader til andre konstruktionsafsnit m.m.

        • Vurdér de enkelte konstruktionsdele. Fungerer de selvstændigt og i forhold til helheden? Er brud- og anvendelsesgrænsetilstande dokumenteret, er dimensioner fornuftige? Er funderingsprincipperne fornuftige set i for hold til funderingsforholdende? Ved udvidet kontrol, udtages der stikprøver og regnes efter på overslagsniveau.

        • Vurdér samlinger. Kan de virke som tænkt?

        • Vurdér bygbarhed. Kan konstruktionerne udføres, så de kan virke som tænkt? Er logistikken i montagen mulig? Er forudsætninger om tolerancer og materialeegenskaber realistiske?

        • Vurdér prøvningsresultater og det acceptable i afvigelser. Svarer det prøvede til det projekterede? Ser prøvningsresultaterne fornuftige ud?

        • Gentag vurderingen af konstruktionen i sin helhed for robusthed, risici, dimensioner, materialer m.m.

        • Find de svage led. Er der steder, hvor man undres? Hvis ja: Tag stilling til metode og omfang for en nærmere undersøgelse af 'de svage led'. Disse kan fx omfatte: Anvendes utraditionelle eller komplicerede konstruktionsprincipper? Anvendes nye materialer eller konstruktionsdele? Anvendes utraditionelle udførelsesmetoder?

        • Hvis der konstateres væsentlige afvigelser eller fejl, udvides kontrollens omfang.

            1. 5.5.4 Forløbet af kontrol

        Det kan være nyttigt at have en skematik for dokumentation af kontrollen og løbende notere observationer, afvigelser, forslag til handlinger og lignende.

        En kontrol kan have følgende forløb:

        • Start med en hurtig gennemgang af dokumentationen og konstruktionen for at få et overblik.

        • Gennemfør kontrollen systematisk i henhold til de foreskrevne kontrolniveauer. Udform kontroldokumentationen successivt, så B2. Statisk Kontrolplan opbygges undervejs.

        • Læs nu materialet forfra igen, men med større hast og bedre overblik. Man ser ofte forhold, som ved første gennemlæsning ikke fangede opmærksomheden.

        • Dokumentér kontrollen i B2. Statisk Kontrolplan, se afsnit 5.6, Dokumentation og opfølgning af kontrol.

        Efter gennemført og skriftligt dokumenteret kontrol kan det ofte være hensigtsmæssigt at supplere kontrollen med en efterfølgende mundtlig evaluering, hvor kontrollanten mødes med de projekterende og drøfter betydningen af de fundne afvigelser. Derved kan misforståelser og utydelige forhold elimineres, og kontrollen såvel som opfølgning herpå kan fokusere på det væsentlige. En sådan mundtlig evaluering må først finde sted efter afsluttet og dokumenteret kontrol for ikke at blande kontrolopgaven sammen med løsning af problemer, hvorved grænsen mellem projektering og kontrol udviskes.

        Kontrollen bør konkluderes i en overordnet betragtning om den kontrollerede konstruktion og dokumentation, fx:

        • Overensstemmende dokumentation

        • Betinget overensstemmende dokumentation med krav om følgende opretninger: (Opretninger noteres).

        • Ikke overensstemmende dokumentation med krav om udarbejdelse af ny statisk dokumentation,

        eller lignende, således at det tydeligt fremgår, om den statiske dokumentation er i orden.

            1. 5.5.5 Kontrol af IKT-beregninger

        Kontrolmetoder for IKT-beregninger

        Kontrol af IKT-beregninger omfatter altid en kontrol af om det anvendte IKT-værktøj er egnet til opgaven. En sådan kontrol omfatter en vurdering af, om:

        • IKT-værktøjets anvendelse til opgaven ligger inden for dets forudsætninger.

        • IKT-værktøjets metoder og algoritmer er egnede til opgaven.

        • Leverandøren af IKT-værktøjet er anerkendt og eventuelt certificeret.

        • Udbredelsen af IKT-værktøjet i sig selv indgyder tillid til programmet.

        Dertil kan der alt efter kontrolplanens specifikationer knyttes tre metoder for kontrol af IKT-beregningerne:

        • Proceskontrol

        • Resultatkontrol

        • Parallelberegning

        Proceskontrol

        Proceskontrol kan omfatte kontrol af fx:

        • IKT-installationen med hensyn til både hardware og software, kompatibilitet og version af benyttede moduler, fejlmeldinger.

        • Beregningsmodellens egnethed, refleksion af konstruktionens virkemåde, randbetingelser, understøtninger, inddeling i beregningsenheder og -elementer (FEM).

        • Inddata og disses enheder, programmets antagelser om default-værdier i tilfælde af mangelfulde inddata, lasttilfælde.

        • Dataoverførsel mellem beregningsmoduler, forudsætninger om dataformat og enheder.

        • Mellemresultater. Ser de fornuftige ud? Er randbetingelser opfyldt?

        Proceskontrol er aktuel, hvor den digitale model og/eller de omhandlede beregninger og simuleringer er så komplekse, at det er svært eller umuligt at kontrollere resultatet. Det kan fx være tilfældet ved beregning af dynamiske forhold, fx brand-/temperaturudvikling, ved fordeling af snitkræfter i en mange gange statisk ubestemt konstruktion, eller hvor uddata ikke lader sig fremstille på en overskuelig måde.

        Inddata skal altid kontrolleres.

        Resultatkontrol

        Resultatkontrol kan omfatte kontrol af fx:

        • Uddata og disses enheder, resultater i ligevægt, ligevægt i laster og reaktioner, opfyldelse af randbetingelser, singulære punkter.

        • Layout af konstruktioner og konstruktionsdele, dimensioner på resulterende konstruktioner, konsistens i resultater.

        • Systemtekniske meldinger om resultatets gyldighed eller begrænsninger.

        Erfaringsmæssigt kan samlinger volde særlige risici, og en særlig opmærksomhed bør i kontrollen rettes mod de samlinger, der er afgørende for konstruktionernes virkemåde og robusthed.

        Resultatkontrol er aktuel, hvor den digitale model og/eller de omhandlede beregninger og simuleringer er så tilpas enkle, at det er muligt at kontrollere resultatet. Det vil være tilfældet, hvor beregningsalgoritmer kan følges systematisk, fx ved beregning af statisk bestemte systemer, hvor uddatamængden er overskuelig, eller data kan fremstilles på en grafisk overskuelig måde.

        Parallelkontrol

        Parallelkontrol består i helt eller delvist at gennemføre en selvstændig og uafhængig parallelberegning af samme statiske forhold. Det kan være at gennemføre parallelberegningen i et andet IKT-miljø, dvs. på anden installation og med et andet IKT-værktøj. Ofte vil det kunne klares med manuelle eller semi-automatiske overslagsberegninger til støtte for en resultatkontrol.

        Tredjepartskontrol i konstruktionsklasse 4 vil ofte omfatte en parallelkontrol, fordi det ikke er muligt at gennemføre en proceskontrol. Kravene til kontrolniveau gør det ofte umuligt i praksis at gennemføre en resultatkontrol.

            1. 5.5.6 Kontrol af dokumentation fra afsnitsprojekterende

        Dokumentation fra afsnitsprojekterende, fx tegninger og beregninger af ydeevne, kontrolleres som specificeret af den bygværksprojekterende med et kontrolniveau svarende til tabel 18. Den bygværksprojekterende kontrollerer grænseflader mellem bygværk og konstruktionsafsnit og indbyrdes mellem konstruktionsafsnittene samt kontrollerer, at dokumentation af konstruktionsafsnit er kontrolleret, og kontrollen dokumenteret, herunder at der er fulgt op på afvigelser fundet ved kontrollen, se afsnit 1.4.2, Hvilke konstruktionsdele skal dokumenteres?

        Leverandører af konstruktionsdele eller hele konstruktionssystemer optræder almindeligvis som afsnitsprojekterende og vil ofte medlevere dokumentation, som er udarbejdet til et generelt formål. Kontrollanten må være opmærksom på, om dokumentationen er tilpasset den aktuelle anvendelse af de leverede konstruktionsdele, men i øvrigt kontrollere sådanne leverandørberegninger på linje med dokumentation fra alle andre afsnitsprojekterende. En særlig opmærksomhed må tilskrives kontrol af IKT-beregninger fra leverandører, herunder dokumentation af forudsætninger og beregningsmetoder, se afsnit 5.5.5, Kontrol af IKT-beregninger.

            1. 5.5.7 Gennemførelse af tredjepartskontrol

        Tredjepartskontrol gennemføres som anden kontrol til det planlagte niveau og i det planlagte omfang.

        Tredjepartskontrol i henhold til Appendiks B4 i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a) skal omfatte den statiske dokumentation i sin helhed. Tredjepartskontrollanten fastlægger kontrollen og dennes omfang, så tredjepartskontrollanten fuldt ud kan indestå for, at kontrollen er gennemført på forsvarlig vis og i overensstemmelse med de regler og anvisninger, der gælder for kontrollen. Der kan således ikke pålægges tredjepartskontrollanten restriktioner i kontrollens gennemførelse, der kan give begrænsninger i kontrollens metoder eller omfang. Hvis tredjepartskontrollanten ikke mener at kunne løse opgaven tilfredsstillende, meddelles dette til både bygningsejer og bygningsmyndighed.

        1. 5.6 Dokumentation og opfølgning af kontrol

            1. 5.6.1 Registrering af afvigelser

        Ved kontrollen registreres afvigelser fra grundlag, forventninger, regler og krav. Det vurderes, om afvigelserne har en sådan karakter og størrelse, at det er nødvendigt, at der gennemføres ændringer.

        Afvigelserne registreres i en kontroldokumentation, der indsættes i B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering. Kontroldokumentationen indeholder som minimum oplysninger om:

        • Det kontrollerede, fx dokument-ID, titel og version.

        • Kontrollanten, fx navn, titel og organisation.

        • Kontrollen, fx dato for kontrollen, kontroltypen og kontrolniveauet.

        • Kontrollens resultat, fx en liste over kontrolpunkter med angivelse af kontrolresultatet.

        Kontrollens resultat dokumenteres for de væsentligste kontrollerede forhold kaldet ’kontrolpunkter’. Det kan være hensigtsmæssigt at dokumentere kontrollen i skemaform, hvor der for hvert kontrolpunkt angives:

        • Unik ID.

        • Reference til objektet for kontrollen, fx kapitel, afsnit, sidenummer og/eller konstruktionsdel.

        • Kontrollens resultat, fx:

        • Beskrivelse af, hvad der er fundet ved kontrollen, fx inkonsistente forhold eller regnefejl.

        • Angivelse af om kontrolpunktet er fundet i orden, eller om der er tale om en afvigelse, fx typiseret som 'mangel', 'fejl', ’ej dokumenteret’, 'ej læseligt' eller 'uhensigtsmæssigt'.

        • Ved afvigelse kan kontrollantens anbefalede korrektion og handlinger anføres, fx ’bør uddybes’, ’bør omprojekteres’ eller ’bør omberegnes’.

        • Udarbejderens kommentar, når kontrollen er afsluttet.

        I praksis vil der ofte kunne arbejdes direkte i en digital udgave af det dokument, der kontrolleres, og dér anvende IKT-værktøjets faciliteter til korrektur og kommentering, se fx eksempler på anmærkninger i Bilag H til SBi-anvisning 246, Granskning af byggeprojekter (Aagaard et al., 2014). Det kontrollerede dokument indgår som selvstændigt dokument i kontroldokumentationen.

        De oven for anførte oplysninger om kontrollanten og kontrollen skal klart fremgå af dokumentet. For kontrol af større dokumenter, fx omfattende statiske beregninger eller tegninger med mange planer og snit, kan oplysninger om kontrollanten og kontrollen angives for hver kontrolleret del med en fast signatur.

        Hvis kontrollen er gennemført på papirdokumenter, indscannes disse og arkiveres sammen med den øvrige kontroldokumentation.

        Hvis der er fundet mange afvigelser, kan kontrollanten anbefale fornyet kontrol efter, at udarbejderen har udført de fornødne ændringer som følge af den første kontrol.

            1. 5.6.2 Konsekvenser af afvigelser

        De projekterende gennemgår B3.1. Statisk Kontrolrapport projektering og beslutter, om de noterede afvigelser giver anledning til omprojektering eller ændringer i den statiske dokumentation.

        De projekterende kan med fordel anføre beslutning og eventuelle aktioner for den enkelte afvigelse i samme skema, som kontrollanten har anvendt, jf liste i afsnit 5.6.1, Registrering af afvigelser. Hvis den projekterende ikke er enig i kontrollantens afvigelser eller vælger ikke at følge kontrollantens eventuelle råd om omprojektering eller justering af den statiske dokumentation, kan det for senere brug være hensigtsmæssigt at dokumentere dette i et særskilt notat.

        Det vil aldrig være kontrollantens opgave at følge op på, om de projekterende tager konsekvenser af afvigelser noteret under kontrollen. Kontrollanten bør ikke signere projektmateriale, idet dette – i det tilfælde at de projekterende vælger ikke at følge kontrollantens eventuelle råd om fx omprojektering eller justering af den statiske dokumentation – kan misforstås som en accept af projektmaterialet.

        De projekterende justerer eventuelt den kontrollerede statiske dokumentation og udgiver den ændrede dokumentation, se afsnit 4.3, Styring og identifikation.

            1. 5.6.3 Opfølgning på konsekvenser af afvigelser

        Som opfølgning på kontrollen forelægger de projekterende konsekvenser af afvigelser for kontrollanten.

        Kontrollanten kontrollerer, at kontrolrapporten er forstået af de projekterende, og at deres påtænkte konsekvenser heraf er relevante og tilstrækkelige. Hvis kontrollanten ikke finder de planlagte konsekvenser relevante og tilstrækkelige, erklæres dette i et bilag til kontrolrapporten.

        Hvis der efter kontrollantens opfattelse er foretaget en væsentlig omprojektering eller justering af den statiske dokumentation, efterkontrollerer kontrollanten den reviderede dokumentation på samme måde som ved den første kontrol.

        Dokumentation for efterkontrol indarbejdes i B3.1 Statisk Kontrolrapport projektering, og kontrolarbejdet slutter hermed.

        1. 6.1 Formål med kontrol af udførelse

      Kontrol af de bærende konstruktioner og deres udførelse skal ’(… ) medvirke til at sikre overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte, herunder at materialer og produkter samt deres indbygning svarer til det forudsatte’, i henhold til Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

      Erfaringen har vist, at svigt i nogle tilfælde opstår som følge af fejl eller mangler i udførelsen, og en plan for kontrol af udførelse kan have stor betydning for konstruktionens sikkerhed.

      Den udførte konstruktion, byggeprocesser, dokumenter og andre projektresultater kontrolleres således for at sikre, at disse svarer til udførelsesgrundlaget og almindelig god praksis. Ved kontrollen registreres og dokumenteres afvigelser herfra.

      Kontrol af udførelse medvirker desuden til at sikre, at:

      • Uklarheder i udførelsesgrundlaget er afklaret før udførelse.

      • De projekterende er informeret om afvigelser under udførelsen og har taget stilling til de statiske konsekvenser heraf.

      • Det udførte byggeri er kontrolleret i overensstemmelse med B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse og dokumenteret i overensstemmelse med B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse.

      Efter udførelse dokumenteres det udførte i A5. Konstruktion som udført. Det udførte samt dokumentationen herfor kontrolleres. Kontrollen dokumenteres, og kontroldokumentationen kontrolleres. Efter en eventuel justering heraf godkendes det udførte, dokumentationen heraf og kontroldokumentationen af den bygværksprojekterende.

      Den perfekt udførte konstruktion findes ikke. Det er derfor ikke kontrollens formål at påpege alle afvigelser, men at fokusere på væsentlige afvigelser under udførelsen.

      Kritiske forhold for udførelsen fremgår af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk og kommunikeres til de udførende.

        1. 6.2 Kontrollens genstand

            1. 6.2.1 Hvad omfatter kontrol af udførelse?

        Kontrollens genstand er både den bærende konstruktion, der er resultatet af udførelsen, og dokumentationen for den udførte konstruktion, inklusive beskrivelser, billeder, modeller eller lignende.

        Denne kontrol benævnes ofte 'resultatkontrol' eller ’produktkontrol’ og vil omfatte kontrol af konstruktionen i alle dens tilstande under udførelsen såvel som den færdige konstruktion.

        Produktkontrol vil normalt være tilstrækkelig, hvis konstruktionen er overskuelig og tilgængelig. Ved større konstruktioner, eller hvor de enkelte konstruktionsdele er komplekse eller svært tilgængelige, kan det i praksis være umuligt at gennemføre en resultatkontrol, og kontrollanten er da henvist til at udføre supplerende kontroller tidligere i produktionen eller gennemføre en proceskontrol.

        Ved 'proceskontrol' forstås kontrol af en arbejdsproces. Proceskontrollen vil fx kunne bestå i auditering af arbejdsgange i henhold til et system for kvalitetsstyring eller ved kontrol af stikprøver af arbejdsgange. For auditering af arbejdsgange i henhold til et beskrevet kvalitetsstyringssystem henvises til DS/EN ISO 19011 (Dansk Standard, 2012b).

        Kontrol af udførelse omfatter, jf. Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), kontrol af genstande som illustreret i tabel 19:

        • Udførelsesgrundlag fra projektering

        • Udførelsesgrundlag for arbejdet

        • Dokumentation af produkter og materialer

        • Produkter og materialer

        • Produktion og montage

        • Dokumentation af udførelse

        Tabel 19. Kontrollens genstand, eksempler.

        Beskrivelse

         

         

        Eksempler

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 20 org farver_Projekt tegning ny_Projekt tegning.jpg

         

        Udførelsesgrundlag

        fra projektering

        Arbejdsbeskrivelser

        Bygningsdelsbeskrivelser

        Konstruktionstegninger

         

         

        C:\Users\nsn\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Word\Anv271 tabel 20 org farver_Udførelsesgrundlag ny_Projekt tegning.jpg

         

        Udførelsesgrundlag

        for arbejdet

        Arbejdstegninger

        Instruktioner

        Montagevejledninger

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 20 org farver_CE mærkning.jpg

         

        Dokumentation af produkter

        og materialer

        Produktbeskrivelser

        Ydeevnebeskrivelser

        Brugsanvisninger

        Mærkninger

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 20 org farver_TT element.jpg

         

        Produkter og materialer

        Geometri

        Produkttolerancer

        Materialeegenskaber

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 20 org farver_montage.jpg

         

        Produktion og montage

        Udførelse

        Tolerancer

        Transport

        Opbevaring

        Indbygning

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner\Illustrationer\Eps og Jpg filer udgave 2019\Anv271 tabel 20 org farver_dukomentation af udførelse_dukomentation af udførelse.jpg

         

        Dokumentation af udførelse

        Udførelsesjournal

        Registreringer

        Billeddokumentation

        Kontroldokumentation

            1. 6.2.2 Kontrol af udførelsesgrundlag fra projektering

        Kontrol af udførelsesgrundlag fra projektering omfatter kontrol af de nødvendige forudsætninger for en korrekt udførelse; herunder arbejdsbeskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser og projekttegninger.

        For de enkelte dele af udførelsesgrundlag fra projektering kontrolleres det, om disse er dækkende og konsistente. Hvis der findes afvigelser, mangler eller forhold, som kan misforstås, drøftes disse med udgiveren af den pågældende del af udførelsesgrundlaget, så det sikres, at udførelsen kan finde sted på et fyldestgørende grundlag og lede til det påtænkte bygværk.

            1. 6.2.3 Kontrol af udførelsesgrundlag for arbejdet

        Kontrol af arbejdsgrundlag for arbejdet omfatter kontrol af de nødvendige forudsætninger for et korrekt arbejde; herunder arbejdstegninger, arbejdsinstruktioner og montagevejledninger.

        For de enkelte dele af udførelsesgrundlag for arbejdet kontrolleres det, om disse er dækkende og konsistente. Hvis der findes afvigelser, mangler eller forhold, som kan misforstås, drøftes disse med udgiveren af den pågældende del af udførelsesgrundlaget, så det sikres, at arbejdet kan ske på et fyldestgørende grundlag og på en sikker måde.

            1. 6.2.4 Kontrol af dokumentation af produkter og materialer

        Kontrol af dokumentation af produkter og materialer gennemføres for alle produkter og materialer, som indgår i de bærende konstruktioner, og som har en betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelse. Kontrollen kan blandt andet omfatte produktbeskrivelser, ydeevnebeskrivelser, brugsanvisninger og mærkninger, fx CE-mærkning.

        For de enkelte dele af dokumentationen af produkter og materialer kontrolleres det, at disse er dækkende, konsistente, angår de leverede produkter og materialer og er i overensstemmelse med udførelsesgrundlaget.

            1. 6.2.5 Kontrol af produkter og materialer

        Kontrol af produkter og materialer omfatter såvel kontrol af de fysiske komponenter, konstruktionsdele, som indgår i den færdige konstruktion som den udførte konstruktion selv.

        Kontrol af produkter og materialer gennemføres efter strukturer defineret i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse, fx:

        • Jordbundsforhold for fundering

        • Fundamenter

        • Betonelementer

        • Stålsøjler

        • Træspær

        • Murværk

        Ved kontrol af konstruktion kontrolleres resultatet af produktionen og vil derfor ofte bestå i kontrol af parametre, fx:

        • Geometri, fx overholdelse af specificeret geometri for konstruktionsdele.

        • Placering, fx af konstruktionsdele i bygværket eller ledninger i jord.

        • Tolerancer, fx korrekt montering af præfabrikeret konstruktionsdel.

        • Egenskaber, fx styrke og elasticitet.

        • Tilstand, fx fugtindhold og temperatur.

        Kontrol af konstruktionen kan antage mange former afhængig af konstruktionsmateriale og krav til konstruktionens tilstand og ydeevne ved afslutning af udførelse.

            1. 6.2.6 Kontrol af produktion og montage

        Kontrol af produktion og montage omfatter kontrol af arbejdsprocesser, faciliteter og værktøjer til produktion og montage.

        Kontrol af produktion kan for konstruktionsdele være alle led i produktionen, herunder tilberedning og konditionering af materialer, tildannelse af emner, samling af emner og materialer til konstruktionsdele, montering og indbygning af konstruktionsdele, transport af materialer og konstruktionsdele, opbevaring af materialer og konstruktionsdele på byggeplads.

        Kontrol af produktion og montage kan fx være kontrol af:

        • Udfyldning og komprimering omkring fundamenter.

        • Montage af stillads for støbeforme.

        • Udstøbning og vibrering af beton.

        • Brug af materialemængder ved injicering af skjulte samlinger og foringsrør.

        • Tilspænding af friktionssamlinger i stålkonstruktioner.

        • Transportstøtte og løfteanordning for præfabrikerede konstruktionsdele.

        • Fugtsikker afdækning af materialer på byggeplads.

        • Rækkefølge og korrekt montering af præfabrikerede konstruktionsdele.

            1. 6.2.7 Kontrol af dokumentation af udførelse

        Kontrol af dokumentation af udførelse omfatter kontrol af dokumentation af alle dele af udførelsen, og kan fx omfatte kontrol af udførelsesjournaler, registreringer af hændelser under udførelse, fotodokumentation, kontroldokumentation eller referater af byggemøder eller anden kommunikation under udførelsen.

        1. 6.3 Kontrollens karakter

            1. 6.3.1 Almen kontrol

        Almen kontrol af konstruktioners udførelse er i Anneks B5, pkt. B5.2, i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a) defineret som kontrol, der altid gennemføres.

        Almen kontrol gennemføres i henhold til DS 1140 (Dansk Standard 2019b) og reglerne i Eurocode 2-9, inklusiv tilhørende nationale annekser samt tilknyttede udførelsesstandarder og nationale applikationsdokumenter.

        Almen kontrol består af egenkontrol, uafhængig kontrol og eventuelt tredjepartskontrol.

        Egenkontrollen udføres af de udførende.

        Der er ingen krav til hvem, der udfører den uafhængige kontrol. Normalt udføres den uafhængige kontrol af den udførende, men den kan udføres af andre, fx en anden udførende, den projekterende eller andre med de nødvendige kompetencer jf. afsnit 6.4.5.

            1. 6.3.2 Særlig kontrol

        Formål med særlig kontrol

        Særlig kontrol af konstruktioners udførelse er defineret som en kontrol af udførelse af ’(…) konstruktioner, konstruktionsafsnit eller konstruktionsdele, som er særligt vanskelige at udføre eller særligt væsentlige for bygværkets funktion, sikkerhed eller holdbarhed’, i henhold til Anneks B5, pkt. B5.3, i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

        Formålet med den særlige kontrol er at sikre overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte for de forhold, der udførelsesmæssigt er af afgørende betydning for konstruktionernes sikkerhed. Dette skal ses i relation til, at de almene kontroller specificeret i DS 1140 (Dansk Standard 2019b) og udførelsesstandarderne knyttet til materialenormerne i udgangspunktet sikrer den fornødne kvalitet af almindelige konstruktioner.

        Inden de særlige kontroller foreskrives, skal det derfor vurderes, hvorvidt de almene kontroller er dækkende, og hvilke yderligere kontroller, der er nødvendige.

        Hvornår skal der laves særlig kontrol?

        Hvornår der skal laves særlig kontrol af udførelse, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt projekt. Særlig kontrol af udførelse kan supplere den almene kontrol af udførelsen.

        Særlig kontrol af udførelse kan specificeres som et supplement til den almene kontrol af udførelse i de tilfælde, hvor den almene kontrol skønnes utilstrækkelig i forhold til kontrollens formål, se afsnit 6.1, Formål med kontrol af udførelse.

        Der skal laves særlig kontrol af udførelse, når det vurderes, at forholdene omkring konstruktionens eller konstruktionsafsnittets udførelse har stor betydning for konstruktionens sikkerhed eller anvendelse på såvel kort som længere sigt. Den særlige kontrol fokuserer således på risikobehæftede forhold; dvs. forhold der har eller kan have afgørende betydning for konstruktionens integritet, eller hvor en korrekt udførelse i overensstemmelse med udførelsesgrundlaget er afgørende herfor. Følgende eksempler på risikobehæftede forhold kan ifølge Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a) lægges til grund for en særlig kontrol af udførelse:

        • Særligt betydningsfulde konstruktioner, hvor en korrekt udførelse er afgørende for forudsætningerne for den statiske virkemåde.

        • Utraditionelle konstruktioner, hvor den udførende ikke er fortrolig med udførelsen.

        • konstruktionsdele, hvis udførelse er særlig vanskelig, herunder grænseflader mellem materialer eller arbejder/entrepriser.

        • Gentagen udførelse i større omfang, fx serieproduktion.

        • Konstruktionsdele, hvor inspektion ikke er mulig i det færdige bygværk.

        • Grænseflader mellem konstruktionsdele leveret af forskellige leverandører.

        Ofte optræder flere af ovenstående risikobehæftede forhold ved udførelsen samtidig, og ekstra opmærksomhed på behov for særlig kontrol af udførelse må derfor ofres i disse situationer.

        Særlig kontrol af udførelse kan omfatte kontrol af udførelse af enhver konstruktion eller konstruktionsdel uanset mærkning eller certificering.

        Der udføres almindeligvis ikke særlig kontrol for konstruktioners udførelse i konstruktionsklasse 1.

        Bygningsejer eller bygningsmyndighed kan stille supplerende krav til risikobehæftede forhold, der måtte kræve særlig kontrol af udførelse. De udførende kan; fx baseret på granskning, jf. afsnit 6.6.3, Udførendes granskning, tilsvarende have krav til særlig kontrol af udførelse. Den bygværksprojekterende sikrer, at disse indskrives i B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

        Særligt betydningsfulde konstruktionsdele

        Særligt betydningsfulde konstruktioner kan fx være dele af en hovedkonstruktion med store snitkræfter, vigtige og følsomme stabiliserende konstruktionsdele, konstruktionsdele med store spænd eller konstruktionsdele, der har en afgørende indflydelse på sikring af robusthed; fx visse nøgleelementer, jf. Anneks E i Eurocode 0 (Dansk Standard 2007a) og nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard 2019a).

        Korrekt udførelse kan fx være afgørende for forudsætningerne for den statiske virkemåde ved:

        • Placering af efterspændt armering i en hovedkonstruktion af in-situ støbt beton.

        • Udstøbning af fuger mellem betonelementer ved store udkragede konstruktioner.

        • Afstivninger for instabilitet, fx kipstabilitet af slanke rammer eller bøjningspåvirkede bjælker.

        • Montage af konstruktionsdele, der indgår som nøgleelementer i konstruktionens robusthed.

        • Vederlagsforhold for gitterkonstruktioner af stål eller træ med stor spændvidde.

        I visse tilfælde kan hele konstruktionen være særligt betydningsfuld, fx ved store udkragede konstruktioner eller kabelkonstruktioner, hvor hele konstruktionens stabilitet er afhængig af hovedkablers styrke. Den projekterende skal imidlertid være påpasselig med ikke at udpege hele konstruktionen som særlig, da dette blot løfter kontrolniveauet generelt og ikke sikrer en særlig opmærksomhed på de vigtigste forhold for den aktuelle konstruktion.

        Midlertidige konstruktioner, stilladser og afstivende konstruktioner kan være særligt betydningsfulde, hvor en korrekt udførelse af disse er afgørende for den færdige permanente konstruktions virkemåde, fx stabilitet af støbeforme og stilladser eller montering af midlertidige afstivninger mod kipning af slanke bjælker af træ eller stål.

        Utraditionelle konstruktioner

        Ved utraditionelle konstruktioner forstås konstruktioner, der er ingen eller kun kort og begrænset erfaring med, jf. afsnit 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.

        Ved byggebranchens erfaring forstås den erfaring, som byggebranchen i Danmark skønnes at have med konstruktionstypens udførelse i almindelighed. Erfaring med en konstruktionstypes udførelse øges med tiden, hvis den finder almen udbredelse. Det utraditionelle kan bestå i, at konstruktionen som sådan er utraditionel og derfor kræver opmærksomhed på områder, som der er ingen eller kun kort erfaring med. Det utraditionelle kan også bestå i, at udførelsen af en ellers kendt konstruktionstype er utraditionel, og fx kræver materialer, udførelsesmetoder eller -værktøj, som der er ingen eller kun kort erfaring med.

        Utraditionelle konstruktioner, som fx er baseret på nye teknologier og udførelsesmetoder, jf. BR18, § 488, kan fx være:

        • Montage af større glaskonstruktioner.

        • Montage af specielle elementer, fx huldæk med større udsparinger.

        • Bardunerede konstruktioner.

        • In-situ støbning af tynde skalkonstruktioner af beton med stor spændvidde.

        • In-situ efterspænding eller sammenspænding af samvirkende konstruktionsdele.

        • Jordforstærkning med kalk/cement ved fundering eller terrænstabilisering.

        Der anvendes samme kriterier for byggebranchens erfaring med udførelse som angivet i afsnit 1.2.7 for projekterendes erfaring.

        Dokumentation af opfyldelse af kriterier for byggebranchens erfaring kan ske ved reference til byggerier, hvor konstruktionstypen er anvendt, og hvortil der er opnået ibrugtagningstilladelse.

        Vanskelig udførelse af konstruktioner

        Ved særlig vanskelig udførelse af konstruktioner forstås udførelse, som er vanskelig i forhold til almindelig praksis samt normalt anvendte metoder og værktøjer.

        Udførelse af en konstruktion vil ofte være vanskeligere, jo mere kompleks konstruktionen er.

        Udførelsen kan fx være særligt vanskelig på grund af:

        • Kompleks geometri, hvor mange forhold skal gå op på én gang, fx samtidig montage af to dele af 3-charniers ramme.

        • Materialers egenskaber, hvor bearbejdning er vanskelig, fx udstøbning af beton i hårdt armerede betonkonstruktioner på grund af trange forhold omkring armering.

        • Trange adgangsforhold for udførelse af konstruktioner med almindeligt værktøj, fx montage af konstruktionsdel bag anden konstruktionsdel, hvor montageværktøjs anlæg på emnet er vanskelig at kontrollere.

        • Overholdelse af små udførelsestolerancer, hvor overholdelse kræver særlig opmærksomhed, særlige måleinstrumenter eller mange samtidige komponenter i samme samling, fx montage af nøgleelementer i hovedkonstruktion, hvor små vederlag kræver stor præcision.

        • Grænseflader mellem konstruktionsmaterialer, som skal sikres samvirken, fx forstærkning af eksisterende konstruktioner med påstøbning eller pålimning af forstærkningsmaterialer.

        • Komplekse stilladser eller støbeforme, som har betydning for konstruktionens virkemåde, fx opbygning af konstruktioner til sikring af stivhed af støbeforme ved udstøbning af store betonvolumener.

        • Mange del-udførelser, der er afhængige af hinanden eller kræver udførelse i en bestemt rækkefølge, fx overholdelse af korrekt montagerækkefølge af konstruktionsdele for at undgå uhensigtsmæssige tvangskræfter i konstruktionen.

        • Udførelse af friktionssamlinger.

        • Stålgitre med pilhøjde.

        • Lang udførelsestid, og hvor processen skal styres og kontrolleres undervejs, fx korrekt udtørring af våde arbejdsprocesser førend videre udførelse kan finde sted.

        Gentagen udførelse

        Ved gentagen udførelse forstås gentagelse af en arbejdsproces i et større omfang, fx ved produktion af ens konstruktionsdele i større serier, montage af mange ens konstruktionsdele, gentagne arbejdsoperationer ved fundering eller opstilling af mange stilladser. Gentagelse af fejl kan i disse tilfælde have store konsekvenser.

        Hvornår en udførelse har en karakter og gentages i et omfang, der påkræver en særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen kan omfatte risiko for gentagelse af fejl, ophobning af fejl eller risiko for menneskelige fejl på grund af repetitionens vanedannende karakter og skal ses i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse, samt vurdering af hvad, der er dækket af den almene kontrol.

        I praksis serieproduceres mange konstruktionsdele på fabrik. Produktion på fabrik vil ofte være underlagt en certificering, der sikrer kvalitetsniveauet, hvorfor yderligere kontrol kun er nødvendigt i særlige tilfælde. Hvor en fabrik ikke er underlagt en certificering, kan den særlige kontrol bestå i en kontrol af overholdelse af kvalitetsstyringssystemet for produktionen samt kontrol af stikprøve af udvalgte forhold ved konstruktionsdelene og deres udførelse.

        Gentagen udførelse på byggeplads vil almindeligvis være dækket af den almene kontrol. Behovet for særlig kontrol af gentagen udførelse på byggeplads må vurderes i hvert enkelt tilfælde, jf. ovenstående risikovurdering.

        En særlig kontrol ved gentagen udførelse bør ligge tidligt i rækken af gentagelser for at undgå gentagelse af systematiske fejl.

        Vanskelig inspektion af konstruktionsdele

        Ved vanskelig inspektion af konstruktionsdele og deres udførelse forstås situationer, hvor den normale kontrol er besværliggjort af adgangsforhold, eller at inspektionen i sig selv er vanskelig. Vanskelige adgangsforhold kan fx være:

        • Konstruktionsdele eller materialer, som er helt eller delvist skjult bag andre konstruktionsdele eller bygningsdele, fx indstøbte konstruktionsdele, eller konstruktionsdele beklædt med brandisolering, facadebeklædning eller tagdækning.

        • Detaljer i samlinger, som er skjulte ved færdig montage, og som indgår i nøgleelementer for konstruktionens sikkerhed, fx svejsesømme ved meget tykke endeplader på stålprofiler eller skjulte vederlagsforhold for konstruktionsdele.

        • Højt, dybt eller yderligt placerede konstruktionsdele, som er vanskelige at opnå adgang til, fx konstruktioner for enden af udkragede konstruktioner eller ydersiden af en høj konstruktion.

        Den særlige kontrol skal ved vanskelige adgangsforhold gennemføres på et tidspunkt i udførelsen, hvor adgangen er mindre vanskelig end senere, og derved sikre, at usikkerhed om udførelsens kvalitet kan elimineres ved kontroldokumentation, som ellers ikke ville kunne tilvejebringes, fx ved fotodokumentation.

        I yderste konsekvens kan man være henvist til at kontrollere arbejdsprocessen og ikke resultatet af arbejdet.

        Inspektioner af konstruktionsdele er vanskelige, hvor det ved den almene kontrol er vanskeligt med almindelige, enkle kontrolmetoder at konstatere om udførelsen er korrekt, fx fordi en nødvendig og tilstrækkelig kontrolmetode i sig selv er kompleks, kræver særlige instrumenter, tager lang tid eller kræver stor nøjagtighed.

        Hvornår en inspektion er så vanskelig, at der må gennemføres en særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, især set i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse samt de udførendes og kontrollanters erfaring med pågældende inspektionsmetode, samt hvad der er dækket af den almene kontrol.

        Grænseflader mellem leverandører

        I byggeprojekter, hvor mange leverandører bidrager med indbyrdes afhængige konstruktionsdele, kan grænseflader mellem leverancerne have betydning for konstruktionens sikkerhed og anvendelse. Sådanne grænseflader kan være fysiske grænseflader i samlinger mellem konstruktionsdele eller logistiske grænseflader mellem leverancerne, fx:

        • Geometriske tolerancer i samlinger, hvor manglende overholdelse af forudsætninger kan medføre reduktion af sikkerhed.

        • Samvirken af konstruktionsdele i samlinger, hvor overførelse af kræfter med samtidig optagelse af bevægelser er vigtig for konstruktionens integritet.

        • Materialeegenskaber ved lang tids kontakt mod hinanden, fx hvor korrosion eller for stor/lille friktion kan kompromittere konstruktionens integritet gennem tvangsspændinger.

        • Montagerækkefølge, hvor asynkron levering af konstruktionsdele til byggeplads medfører behov for midlertidig opmagasinering med deraf følgende risiko for stødskader, fugtbelastning eller lignende.

        Hvornår et byggeprojekts organisering er så kompleks, at de betydningsfulde grænseflader kræver særlig kontrol, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde set i forhold til konstruktionens betydning for bygværket sikkerhed og anvendelse, byggeprojektets organisering i det hele taget samt kendskab til de udførendes kvalitetsstyring, og hvad der er dækket af de almene kontroller.

        1. 6.4 Kontroltyper

      Kontrol af udførelse planlægges og gennemføres som kontroltyper defineret i Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

            1. 6.4.1 Hvem udfører kontrol af udførelse?

        Kontroltypen bestemmes af hvem, der udfører kontrol af udførelse. Der skelnes mellem tre kontroltyper:

        • Egenkontrol

        • Uafhængig kontrol

        • Tredjepartskontrol.

        Minimumskrav til kontroltype for almen kontrol af udførelse baseres på konstruktionens konstruktionsklasse og er defineret i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a) samt uddybet i DS 1140 (Dansk Standard 2019b).

        Minimumskrav til kontroltype for særlig kontrol af udførelse er baseret på konstruktionens konstruktionsklasse, jf. tabel 20.

        Tabel 20. Minimumskrav til kontroltype for særlig kontrol af udførelse, jf. (Dansk Standard 2019a).

        Konstruktionsklasse

        Uafhængig kontrol

        Tredjeparts kontrol

        KK1

         

         

        KK2

        X

         

        KK3

        X

         

        KK4

        X

        X

        Som udgangspunkt gennemføres almen kontrol af udførelse af de udførende, se afsnit 6.6.1, Planlægning af almen kontrol.

        Særlige kontroller bør som hovedprincip gennemføres af den aktør, som har bedst baggrund for at kontrollere de pågældende særlige kontrolpunkter.

        De projekterende kan bestemme, at en uafhængig særlig kontrol eller delmængder heraf udføres af en anden end den udførende, fx den bygværksprojekterende, den afsnitsprojekterende eller en specialist, se afsnit 6.4.5 om krav til kontrollantens kompetencer. Dette vil almindeligvis være aktuelt for konstruktioner eller konstruktionsdele, som enten er utraditionelle eller komplekse, jf. definitioner heraf i afsnit 1.2.6, Komplekse konstruktioner, og 1.2.7, Erfaring med konstruktioner, eller hvor den statiske virkemåde er af særlig betydning.

        Uafhængig kontrol af særlige kontrolpunkter udpeget af de udførende gennemføres almindeligvis af de udførende selv.

            1. 6.4.2 Egenkontrol

        Egenkontrol af udførelse er en ”Kontrol udført af samme person, som har udført de bærende konstruktioner.” (Dansk Standard 2019a).

        Egenkontrol af udførelse gennemføres af den, der har udført konstruktionen, når konstruktionen eller dele heraf er færdig. Egenkontrollen er derfor ikke en del af udførelsen, selv om den foregår i byggeriets udførelsesfase, men er en aktivitet, der efterfølgende finder sted til kontrol af det byggede.

        For visse konstruktioner udføres egenkontrollen under udførelse af den pågældende konstruktionsdel, fx hvor konstruktionsdele efterfølgende er skjult, eksempelvis armering der senere udstøbes.

        Egenkontrollens niveau, jf. efterfølgende afsnit 6.5, Kontrolniveauer, må vurderes fra sag til sag. Egenkontrollen gennemføres på alle dele af den udførte konstruktion.

        Egenkontrollen bør som minimum omfatte en vurdering af, om:

        • Hele konstruktionen og alle dens dele faktisk er udført.

        • Konstruktionen ud fra en håndværksmæssig vurdering er udført korrekt og er i overensstemmelse med god byggeskik.

        • Konstruktionen er udført i overensstemmelse med udførelsesgrundlaget samt aftaler med projekterende og/eller byggeledelse om detaljer eller andre forhold, som ikke fremgår af udførelsesgrundlaget.

        • Tolerancer ved udførelsen er overholdt i forhold til relevante standarder, god praksis inden for den pågældende arbejdstype (se fx tolerancer.dk) og eventuelle projektspecifikke tolerancer, som måtte fremgå af udførelsesgrundlaget.

        • Dokumentation af udførelse af konstruktionen er udført, indsamlet og systematiseret i overensstemmelse med afsnit 2.6, Konstruktion som udført.

        Efter endt egenkontrol dokumenterer den udførende dette i den aktuelle kontrolrapport.

        Der skal altid udføres egenkontrol.

            1. 6.4.3 Uafhængig kontrol

        Uafhængig kontrol af udførelse er en ”Kontrol udført af en person, der ikke har medvirket ved udførelse af de bærende konstruktioner.” (Dansk Standard, 2019a).

         

        Der er ingen krav til hvem, der udfører den uafhængige kontrol, så den kan udføres af de udførende, men også gennemføres af de projekterende, se afsnit 6.4.5, Kontrollanten.

        Den uafhængige kontrol gennemføres almindeligvis af den udførende organisation. For konstruktionsklasse 2 kan den uafhængige kontrol gennemføres af personer, der har deltaget i udførelse af bygværket, men som ikke har deltaget i udførelsen af de pågældende kontrolafsnit. Den uafhængige kontrol kan således fx ikke udføres af lederen af arbejdsholdet.

        For visse konstruktioner i konstruktionsklasse 2 kan den uafhængige kontrol af udførelsen jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), erstattes af en uafhængig kontrol af dokumentation af egenkontrol af udførelse. I denne situation dokumenterer den udførende sin egenkontrol, og den uafhængige kontrollant kontrollerer denne dokumentation.

        For konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 kan den uafhængige kontrol kun gennemføres af personer, der ikke har deltaget i udførelse af nogen dele af bygværket.

        Enhver kan gennemføre den uafhængige kontrol af udførelse, når blot ovenstående principper overholdes.

        Når udførelse af et kontrolafsnit eller dele heraf er gennemført og af den udførende klarmeldt for uafhængig kontrol, gennemføres den uafhængige kontrol; dvs. kontrollanten kontrollerer det udførte i overensstemmelse med det fastlagte kontrolniveau, se afsnit 6.5, Kontrolniveauer, og kontrollen dokumenteres som angivet i afsnit 6.7, Dokumentation af kontrol.

        Hvis kontrollen omfatter proceskontrol, jf. afsnit 6.4.3, Uafhængig kontrol, meddeler de udførende tidspunkt for den uafhængige proceskontrol, hvor kontrollanten kontrollerer udførelsesprocessen i overensstemmelse med det fastlagte kontrolniveau, se afsnit 6.4, Kontroltyper, og kontrollen dokumenteres som angivet i afsnit 6.7, Dokumentation af kontrol.

        Omfanget af den uafhængige almene kontrol af udførelsen afhænger af udførelsesklassen, se (Dansk Standard 2019a) og (Dansk Standard 2019b).

        Omfanget af den uafhængige, særlige kontrol bestemmes som angivet i afsnit 6.5, Kontrolniveauer.

        Uafhængig kontrol af udførelsesgrundlag for arbejder og dokumentation af produkter og materialer kan finde sted forud for arbejdets udførelse.

        Uafhængig kontrol af udførelsen kan ikke erstattes af en eventuel efterfølgende tredjepartskontrol.

            1. 6.4.4 Tredjepartskontrol

        Tredjepartskontrol er en ”Kontrol udført af person, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de personer og organisationer, som har medvirket ved udførelse af de bærende konstruktioner.” (Dansk Standard, 2019a). Tredjepartskontrollanten kan heller ikke have medvirket til udarbejdelse eller kontrol af udførelsesdokumentationen.

        Kravet om, at tredjepartskontrollanten ikke må være indirekte forbundet med de projekterende eller de udførende, indebærer, at personer ansat i organisationer, der måtte have en økonomisk fordel af det ene eller det andet udfald af kontrollen, ikke kan gennemføre den pågældende tredjepartskontrol. Fx kan en hovedentreprenør og medarbejdere herfra ikke indgå i tredjepartskontrol af en underentreprenørs arbejde, ligesom de projekterende ikke kan indgå.

        Tredjepartskontrol af udførelse kan gennemføres af samme person, som gennemfører tredjepartskontrol af den statiske dokumentation, se afsnit 5.2.4, Tredjepartskontrol, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt.

        Tredjepartskontrol af udførelse omfatter kontrol af de særlige kontrolpunkter samt kontrol af dokumentation for almen kontrol.

        Tredjepartskontrollanten for udførelse udpeges af bygningsejeren.

        Tredjepartskontrol af udførelsesgrundlag for arbejder og dokumentation af produkter og materialer kan finde sted forud for arbejdets udførelse.

            1. 6.4.5 Kontrollanten

        Kontrollanten ved uafhængig kontrol og ved tredjepartskontrol skal have den fornødne kompetence og overblik inden for det faglige konstruktionsområde, som udførelsen omfatter.

        Ved vurdering af om kontrollanten er kompetent, lægges der vægt på kontrollantens:

        • Formelle faglige uddannelse.

        • Viden om statiske forhold og kendskab til den aktuelle konstruktionstype.

        • Erfaring med lignende konstruktionstyper og kontrolopgaver.

        • Viden om udførelsesmetoder og -materialer.

        For konstruktioner i konstruktionsklasse 3 og 4 bør kontrollanten have erfaring med konstruktionstypen svarende til kriterierne i afsnit 1.2.7, Erfaring med konstruktioner.

        Kontrollantens personlige arbejdsform skal tages i betragtning ved vurdering af kontrollantens kompetencer. Her er især systematiske rutiner, evne til at forstå et komplekst projektmateriale; evne til at se det centrale i en udførelsessituation, hvor mange praktiske forhold kan distrahere; samt ikke mindst indsigt i egne faglige begrænsninger væsentlige for kontrollantens virke.

        Kontrollantens egen faglighed spiller ind ved vurdering af kompetencer. Når udførende virker som kontrollanter, kan deres egen faglighed være helt afgørende for en hensigtsmæssig kontrol af udførelse; fx bør en murer kontrollere murerarbejde, en tømrer tømmerarbejde osv. Dette er især aktuelt ved uafhængig, almen kontrol.

        For særlige kontroller knyttes krav til kontrollantens kompetencer til de faglige forhold, som er af betydning for netop den pågældende særlige kontrol og dennes kontrolpunkter.

        Kontrollanten bør søge assistance hos en specialist, hvis der optræder forhold under udførelsen eller kontrolmetoder, som kontrollanten ikke selv er kompetent til at udføre eller kontrollere; fx kan det ofte være relevant at søge assistance hos en geotekniker til særlige kontroller af udførelse af fundering, hvor en projekterende statiker ofte kan savne specialistviden.

        Ved projektering af en konstruktion kan indgå overvejelser og forudsætninger for en konstruktions virkemåde, som ikke direkte kan ses af den statiske dokumentation eller af udførelsesgrundlaget, fx ved udformning af samlingsdetaljer. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at denne baggrundsviden lægges til grund for, at de projekterende indgår i uafhængig kontrol af særlige kontroller af udførelse.

        1. 6.5 Kontrolniveauer

            1. 6.5.1 Hvor omfattende er kontrol af udførelse?

        Kontrolniveauet bestemmer dybde af kontrollen. Kontrolniveau for almen kontrol er beskrevet i DS 1140 (Dansk Standard, 2019b). For uafhængig kontrol og tredjepartskontrol af særlige kontrolpunkter skelnes mellem to kontrolniveauer:

        • Stikprøvekontrol

        • Maksimumskontrol.

        Kontrol af udførelse planlægges og gennemføres til et niveau svarende til kontrol af statisk dokumentation, jf. afsnit 5.3, Kontrolniveauer.

            1. 6.5.2 Stikprøvekontrol

        Ved stikprøvekontrol af udførelse forstås kontrol af stikprøver af særlige kontrolpunkter af betydning for bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens sikkerhed.

        En stikprøve på x % af den pågældende konstruktion kontrolleres 100 %. Stikprøvekontrollen fastlægges i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk ved angivelse af særlige kontrolpunkter.

        Omfang og karakter af stikprøvekontrollen af udførelse fastlægges alt efter bygværkets karakter og konstruktionsklasse. Der kan fastlægges et hvilket som helst kontrolomfang for de særlige kontrolpunkter, fx 25 %, 50 % eller 75 %. Kontrollen bør i sagens natur være mere omfattende end den tilknyttede almene kontrol, og i forhold til konstruktionsklassen bør kontrollen som minimum være:

        • X = 10 % af konstruktionen i konstruktionsklasse 2

        • X = 25 % af konstruktionen i konstruktionsklasse 3

        • X = 50 % af konstruktionen i konstruktionsklasse 4.

        Eksempel: Der er i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk udpeget et særligt kontrolpunkt vedrørende boltesamlinger i stålrammer for en konstruktion i KK3. Det specificeres da i kontrolplanen, at enten 50 % af alle samlingerne eller at 50 % af alle bolte i alle samlingerne kontrolleres. I begge tilfælde kontrolleres den særligt udpegede stikprøve 100 %.

        Stikprøvekontrol af særlige kontrolpunkter kan fx specificeres til at omfatte:

        • Konstruktionsdeles helhed og konsistens. Konstruktionsdelen gennemgås med en samlet vurdering af beskaffenhed og den udførelsesmæssige kvalitet.

        • Et emne for konstruktionen, fx tolerancer eller svejsesamlinger.

        • Udførelsens forudsætninger. Er alle forudsætninger i projektet for udførelsen overholdt?

        • Udførelsens dækning. Er alt udført? Er alle konstruktionsdele, materialer og grænser til andre konstruktionsdele færdigudført?

        • Konstruktionens virkemåde. Kan den udførte konstruktion virke som tilsigtet? Kan alle kræfter føres igennem konstruktionen som planlagt?

        En særlig udfordring ved en stikprøvekontrol er at kontrollere det udførte i sin helhed, herunder specielt at opdage 'det-der-ikke-er-der'. En nok så nydelig konstruktion kan ved nærmere eftersyn vise sig at mangle helt væsentlige dele. For denne udfordring findes ingen procedure, oversigt eller liste over kontrolpunkter, hvorfor kontrollanten er henvist til at danne sig et helhedsindtryk, som er baseret på egen tilgang til konstruktionen. Her spiller kontrollantens erfaring en central rolle.

            1. 6.5.3 Maksimumskontrol

        Ved maksimumskontrol af udførelse forstås en kontrol, der dækker alle relevante forhold af betydning for det særlige kontrolpunkt. Alt kontrolleres fuldt ud.

        I modsætning til en stikprøvekontrol af særligt kontrolpunkt, hvor en specificeret stikprøve kontrolleres fuldt ud, kontrolleres alle dele af det særlige kontrolpunkt fuldt ud ved en maksimumskontrol. Hvis fx der kræves maksimumskontrol af overholdelse af montagetolerance for en serie bjælker, omfatter kontrollen en kontrol af dette for alle bjælker og for alle specificerede tolerancer, men ikke andre udførelsesforhold ved de pågældende bjælker.

        Maksimumskontrol er også kendt som 'systematisk kontrol'.

        Maksimumskontrol kan være vanskelig at opnå i praksis, da gentagne kontroller indebærer risiko for, at kontrollantens opmærksomhed svækkes, og der derved alligevel overses betydende forhold. Dette bør der være opmærksomhed på ved planlægning af kontrollen.

        Maksimumskontrol kan omfatte samme kontroller som stikprøvekontrol af udførelse, se afsnit 6.5.2, Stikprøvekontrol.

        1. 6.6 Planlægning og gennemførelse af kontrol

      Kontrol af udførelsen af de bærende konstruktioner planlægges.

            1. 6.6.1 Planlægning af almen kontrol

        Hvornår skal den almene kontrol planlægges?

        Den almene kontrol skal altid planlægges.

        Den almene kontrol planlægges i overensstemmelse med reglerne i DS 1140 (Dansk Standard, 2019b) samt Eurocode 2-9 inklusiv tilhørende nationale annekser og tilknyttede udførelsesstandarder inklusiv tilhørende nationale applikations-dokumenter.

        Almen kontrol skal ske ved såvel udførelse af nye konstruktioner som ved renovering, ombygning eller tilbygning af eksisterende konstruktioner.

        Hvem planlægger den almene kontrol?

        Den almene kontrol består af en egenkontrol, der udføres af den udførende, og en uafhængig kontrol, hvor der ikke er krav til hvem, der udfører den, blot kontrollanten er uafhængig af udførelsen, jf. Anneks B5 i nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), samt eventuelt en tredjepartskontrol.

        Den uafhængige kontrol kan udføres af den udførende. Hvor den udførende virksomhed ikke har medarbejdere, der kan opfylde kravet om uafhængighed, kan den uafhængige kontrol af udførelse gennemføres af andre organisationer, fx af andre udførende virksomheder eller af de projekterende.

        De projekterende kan gennemføre kontrol af den almene kontrol. Kontrol af den almene kontrol kan fx omfatte om denne faktisk har fundet sted som krævet, at den almene kontrol er dokumenteret som krævet, eller at der er fulgt op på afvigelser fundet ved den almene kontrol. Kontrol af den almene kontrol må begrænses til en minimumskontrol eller en snæver udvidet kontrol af den almene kontrol, fx en 10 % udvidet kontrol. Denne kontrol af den almene kontrol er ikke en erstatning for den almene kontrol, men har til formål at dokumentere en tilstrækkelig almen kontrol undervejs i udførelsen, og således undgå at en utilstrækkelig almen kontrol opdages for sent.

        Den bygværksprojekterende planlægger de projekterendes eventuelle kontrol af de udførendes almene kontrol. Projekterende for konstruktionsafsnit kan derudover planlægge kontrol af den almene kontrol for udførelsen af disses konstruktionsafsnit eller blive bedt af den bygværksprojekterende om dette.

        Hvis den almene kontrol af udførelse gennemføres af en underentreprenør eller en leverandør, kan kontrol af denne almene kontrol planlægges og gennemføres af hoved- eller totalentreprenøren, og de projekterende kan da støtte deres kontrol hertil.

        Kontrolafsnit

        Den almene kontrol planlægges i separate kontrolafsnit.

        Kontrolafsnit kan være en hvilken som helst veldefineret del af kontrollen; fx afgrænset af materialer, geometri, tid eller aktør. Et kontrolafsnit kan være lille eller stort, alt efter hvad der i situationen er mest hensigtsmæssigt; se DS 1140 (Dansk Standard 2019b).

        Alle kontroller inden for et kontrolafsnit skal, jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), udføres af samme person. Den almene kontrol skal derfor planlægges i kontrolafsnit, så alle kontroller inden for et kontrolafsnit kan udføres og dokumenteres af samme person.

            1. 6.6.2 Planlægning af særlig kontrol

        Hvornår identificeres de særlige kontrolpunkter

        Den bygværksprojekterende udpeger de kontrolpunkter, hvor der skal gennemføres en særlig kontrol med de bærende konstruktioners udførelse.

        Projekterende for konstruktionsafsnit kan derudover udpege særlige kontrolpunkter for udførelsen af disses konstruktionsafsnit eller blive bedt af den bygværksprojekterende om dette. Endelig kan udførende udpege særlige kontrolpunkter som følge af eget kvalitetsstyringssystem, udførendes granskning, jf. afsnit 6.6.3, Udførendes granskning, eller blive bedt af den bygværksprojekterende om dette. Information om disse særlige kontrolpunkter skal tilgå den bygværksprojekterende, så de kan indgå i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk.

        Særlige kontrolpunkter identificeres løbende under projekteringen i takt med, at de projekterende ved valg af konstruktionsløsninger bliver opmærksomme på de særlige forhold, der kræver særlig kontrol, jf. afsnit 6.3.2, Særlig kontrol. Derudover kan særlige kontrolpunkter identificeres ved fx:

        • Systematisk erfaringsopbygning om god praksis for kontrol af udførelse, hvor en projekterende eller udførende har egne ’best practices’ med opbyggede erfaringer om god ’tilsynspraksis’.

        • Systematisk granskning af konstruktionsprojektet, jf. afsnit 5.1.2, Granskning, for risikobehæftede udførelsesforhold, som skal lægges til grund for en særlig kontrol.

        • Vurdering af de udførendes erfaringer med de aktuelle konstruktionstyper og udførelsesmetoder.

        • Ændringer af valg af løsninger enten som resultat af udbuds- og tilbudsprocessen eller under udførelsen.

        • Afvigelser mellem det udførte og det projekterede, som konstateres ved kontrol af udførelsen eller meddeles af de udførende til de projekterende.

        • Renovering, ombygning eller tilbygning af eksisterende konstruktioner, hvor der under arbejdets udførelse erkendes forhold, der for den videre udførelse kræver særlig opmærksomhed.

        De samlede udpegede særlige kontrolpunkter for udførelsen angives på en systematisk måde i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk og videreføres fx til de udførende i projektets arbejdsbeskrivelser og udbudskontrolplaner, fx efter bips-publikation B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur (bips 2008a).

        Bygningsejer eller bygningsmyndighed kan stille supplerende krav til særlige kontrolpunkter under udførelse.

        Udpegning af særlige kontrolpunkter

        Særlige kontrolpunkter skal udpeges, hvor en sådan kontrol, jf. afsnit 6.3.2, Særlig kontrol, kan medvirke til sit formål.

        Der skal kun udpeges særlige kontroller, som tilfører værdi ved at hæve kvaliteten. Værdien af den særlige kontrol beror på, at der netop ved denne ydes en særlig opmærksomhed ud over den almene kontrol, og de projekterende skal derfor være opmærksomme på ikke at udpege flere særlige kontrolpunkter end nødvendigt.

        Den særlige kontrol af udførelse kan have mange former afhængig af den konkrete situation, og det forhold, som ønskes særligt kontrolleret, fx at:

        • Udvalgte konstruktionsdele, herunder samlinger, henføres til en udførelsesklasse højere end den udførelsesklasse, som konstruktionen ellers ville være henført til svarende til den almene kontrol.

        • Gennemføre særlige inspektioner eller anvende særlige målemetoder.

        • Gennemføre kontrol af specifikke emner, fx tolerancer.

        • Gennemføre kontrollen til et særligt omfang og detaljering eller efter særligt specificerede krav med tilhørende acceptkriterier.

        • Gennemføre kontrollen på særlige tidspunkter under udførelsen.

        Særlige kontrolpunkter for eksisterende konstruktioner

        Ved projektering af ombygning eller renovering af eksisterende konstruktioner kan det være relevant at angive særlige kontrolpunkter for at kontrollere de faktiske forhold i den eksisterende konstruktion i takt med, at ombygnings- eller renoveringsarbejdet skrider frem. Derved kan der tages højde for, at dele af den eksisterende konstruktion i sagens natur ikke kan være kendt eller synlig på projekteringstidspunktet, og at det derfor kan være vanskeligt i alle detaljer at specificere sådanne særlige kontrolpunkter forud for udførelsen.

        Særlige kontrolpunkter for eksisterende konstruktioner kan fx være:

        • Kontrol eller opmåling af den indre opbygning af den eksisterende konstruktion, fx dimensioner af konstruktionsdele, vederlag og samlingselementer.

        • Kontrol af eksisterende konstruktionsmaterialers beskaffenhed, fx nedbrydning, manglende tilstedeværelse eller sammensætning.

        • Undersøgelse af grundvandsforhold og geotekniske egenskaber af jord under en eksisterende bygning.

        • Prøvning af eksisterende konstruktioners styrke- og deformationsegenskaber.

            1. 6.6.3 Udførendes granskning

        De udførende vil ofte med fordel kunne gennemføre en granskning af projektet, der ligger til grund for udførelsen forud for udførelsen, og her afdække uklarheder og risikobehæftede forhold for udførelsen, jf. afsnit 6.3.2, Særlig kontrol, set fra de udførendes synspunkt.

        Ved en sådan granskning lægges de udførendes erfaring til grund, da denne er vigtig på dette tidspunkt i byggeprojektet for en senere fejl- og mangelfri udførelse. De udførendes granskning kan derfor ikke sammenlignes med eller erstattes af en projektgranskning udført af andre projekterende, da det netop er de udførendes erfaringer, som skal lægges til grund for granskningen.

        De udførendes granskning kan tage udgangspunkt i listen over risikobehæftede forhold, men vil typisk derudover fokusere på fx:

        • Konstruktionens bygbarhed, fx byggelogistik og konstruktionsdelenes håndterbarhed.

        • Egne ressourcers tilstrækkelighed, fx kompetencer og erfaring hos byggeledelse og bygningsarbejdere samt egne maskiners kapacitet.

        • Eventuelle miljø- og sikkerhedsmæssige problemer, fx håndtering af brandfarlige materialer eller arbejdsprocesser med risikofyldte faser.

        • Uoverensstemmelser mellem dele af det samlede projektmateriale, fx den statiske dokumentation og arkitektprojektet.

        De udførendes granskning kan føre til identifikation af nye særlige kontrolpunkter eller aflede spørgsmål til de projekterende, fx ved hjælp af tekniske forespørgsler eller afvigenotater. Dette kan så fra de projekterendes side afstedkomme ændringer i projektet eller nye eller reviderede særlige kontrolpunkter.

            1. 6.6.4 Udarbejdelse af kontrolplaner

        Den almene kontrol af udførelse planlægges i overensstemmelse med pågældende udførelsesstandarder, fx DS 1140 (Dansk Standard, 2019b), DS/EN 1090 (Dansk Standard, 2012c) og DS/EN 13670 med nationalt anneks (Dansk Standard, 2011a). Kontrollerne vil være egenkontrol, uafhængig kontrol og tredjepartskontrol.

        Den særlige kontrol af udførelse planlægges, og kontrolpunkter indføres i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk. Kontrollerne vil være uafhængig kontrol og tredjepartskontrol.

        Den udførende udarbejder kontrolplaner på basis af kravene til den almene kontrol, jf. 6.5.1, Hvor omfattende er kontrol af udførelse?, og til den særlige kontrol samt de kontroller, den udførende i øvrigt måtte have, herunder egenkontroller. Det vil være hensigtsmæssigt at holde de forskellige kontroller adskilt i særskilte kontrolplaner, da deres dokumentation og senere anvendelse kan være forskellig.

        Såfremt den uafhængige kontrol gennemføres af en anden end den udførende udarbejder denne ligeledes kontrolplaner for kontrollen.

        Tredjepartskontrollanten udarbejder kontrolplan for tredjepartskontrol af udførelsen, og denne benævnes B2.2.3 Statisk Kontrolplan udførelse tredjepart, se afsnit 3.3.2, Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering.

        Krav til kontrol af udførelse må ikke angives i generelle vendinger, men skal være specifik og målbar, således at kontrollens opfyldelse kan dokumenteres.

        Kontrolplanen kan være en liste, en database eller et skema.

        De udførendes kontrolplaner er selvstændige dokumenter B2.2.2 Statisk Kontrolplan udførelse arbejde, se afsnit 3.3.2, Indhold af B2.1 Statisk Kontrolplan projektering.

            1. 6.6.5 Kontrolmetoder

        Kontrol af udførelse kan omfatte en eller flere af følgende metoder:

        • Måling og optælling

        • Prøvning og test

        • Visuel inspektion.

        Der skal til hvert kontrolpunkt vælges en målemetode, som er egnet til formålet, jf. afsnit 6.1, Formål med kontrol af udførelse.

        Måling kan fx omfatte måling af længder og tykkelser af konstruktionsdele, afstande mellem konstruktionsdele eller fugtindhold eller materialevægt. Optælling kan fx omfatte antal konstruktionsdele, materialemængder eller andet, som optræder stykkevist. Optælling eller måling bør foretages på baggrund af entydig beskrivelse af metode for optælling eller måling, herunder kalibrering og brug af måleapparater.

        Visuel inspektion består i en fysisk konstatering af forholdende og en sammenligning heraf med den forventede eller ønskede tilstand; fx at en konstruktionsdel faktisk er monteret som beskrevet på tegning eller i model, om et område er frit for vand eller om en konstruktionsdel er hel og ubeskadiget af transport eller montage. Visuel inspektion bør foretages af en erfaren person, der af det sete kan afgøre, om der er tale om afvigelser.

        Ved valg af kontrolmetode bør der tages hensyn til, at afvigelser kan registreres entydigt og gerne binært; altså opfylder konstruktionen udfaldskravet, eller gør den ikke. En kontrolmetode, som leder til, at konstruktionen ’næsten opfylder kravet’ er uegnet til formålet.

            1. 6.6.6 Assistance til kontrol af udførelse

        Kontrollanten kan lade dele af kontrollen af udførelse gennemføre af medkontrollanter, fx hvis:

        • Kontrollanten ikke selv besidder den fornødne kompetence inden for et arbejde.

        • Kontrolomfanget gør det umuligt at gennemføre kontrollen inden for en tidsplan, der står i forhold til det aftalte kontrolarbejde.

        • Kontrollen omfatter aktiviteter, der hensigtsmæssigt kan løses af andre, fx fordi de pågældende kompetente personer er på stedet i andet anliggende.

        Hvis kontrollanten ikke selv gennemfører alle dele af kontrollen, skal kontrollanten planlægge, følge op på og dokumentere medkontrollanters virke, herunder eget virke, i en redegørelse, der indgår i B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse.

        Ved valg af medkontrollanter må kontrollanten være opmærksom på krav til medkontrollanters kompetence, jf. afsnit 6.4.5, Kontrollanten, og eventuelt søge støtte fra en tredjepart til vurdering af medkontrollanters kompetence. Efter medkontrollanters assistance til kontrollen kontrollerer og godkender kontrollanten kontroldokumentationen.

        Dokumentation for opfølgning på afvigelser udarbejdes af de udførende og bilægges B3.2 Kontrolrapport udførelse.

            1. 6.6.7 Gennemførelse af kontrol

        Generelt

        Kontrol af udførelse gennemføres som andre kontroller, dvs. som egenkontrol, uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol, se definition af disse kontroltyper i afsnit 6.4, Kontroltyper.

        Den praktiske gennemførelse beror på udførelsen og må planlægges under hensyntagen til denne. Tilsvarende er det af betydning for de bærende konstruktioners sikkerhed, at udførelsen tilrettelægges, så den nødvendige kontrol kan indpasses og gennemføres på en hensigtsmæssig måde under hensyntagen til udførelsen.

        Kontrol af udførelsen skal være planlagt og koordineret i god tid forud for arbejdets udførelse, så kontrollen kan tilrettelægges herefter, fx ved udtagning af materialeprøver på aftalt tid og sted, eller så der i tidsplanen for udførelsen er afsat tid til korrigerende handlinger, hvis prøvningen er negativ for særligt risikofyldte forhold, og hvor korrigerende handlinger er tidskrævende.

        Uanset metoden klargøres kontrollens forudsætninger på forhånd, således at der ved afvigelser straks kan planlægges korrigerende handlinger eller foretages en opfølgende kontrol af udførelsen.

        Forløbet af kontrol

        Når et arbejde er afsluttet, kontrolleres konstruktionen i henhold til kontrolplanen. Kontrollens forløb vil være væsentlig forskellig for henholdsvis arbejdsprocesser og den fysiske konstruktion, se afsnit 6.2, Kontrollens genstand.

        Kontrol af udførelse kan forløbe på mange måder, og det kan være nyttigt at have en tidsplan for forløbet, som redegør for rækkefølgen af kontrollens dele.

        En kontrol kan have følgende forløb:

        • Start med en hurtig skimning af kontrolpunktet for den udførte konstruktion for derved for at få et overblik.

        • Gennemfør kontrollen systematisk i henhold til kontrolplanen og de foreskrevne kontrolniveauer.

        • Gennemgå nu konstruktionen forfra, men med større hast og bedre overblik. Man ser ofte forhold, som ved første gennemgang ikke fangede opmærksomheden.

        • Registrér resultatet af kontrollen i henhold til nedenstående beskrivelse

        • Dokumentér kontrollen i henhold til, se afsnit 6.7, Dokumentation af kontrol.

        Før kontrollen færdiggøres, kan det ofte være hensigtsmæssigt for kontrollanten at mødes med de udførende og drøfte udførelsen samt kontrollens resultat. Derved kan misforståelser undgås, og utydelige forhold præciseres.

        Registrering af afvigelser

        Ved kontrollen registreres kontrollens resultat for de kontrollerede forhold i overensstemmelse med krav i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse.

        Registreringen kan ske enten i foreløbige dokumenter eller systemer, som er egnede til brug på byggeplads, eller direkte i B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse, hvorved denne opbygges successivt undervejs. Det kan være hensigtsmæssigt at følge samme skema for registrering som for kontrolpunkter som i B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse, fx som i tabel 15.

        For hvert kontrolpunkt anføres kontrollens resultat med angivelse af overensstemmelse eller afvigelse. Beskrivelse af kontrollens resultat skal i videst muligt omfang være konkret og med angivelse af målte værdier. For angivelse af kontrollens resultat bør afkrydsninger i foruddefinerede felter undgås, da det sjældent i sig selv kan kontrolleres. Kontrollens resultat kan dokumenteres med foto eller anden illustration af det udførte.

        Uoverensstemmelse med udførelsesgrundlaget samt almindelig faglig, håndværksmæssig praksis registreres som afvigelser.

        For hver registrering angives entydigt, om der er afvigelse eller overensstemmelse. Registreringen bør være ’binær’; dvs. enten er udførelsen i overensstemmelse med grundlaget, eller også er den det ikke. Angivelsen kan have formen ’overensstemmelse/afvigelse’, ’ja/nej’, ’i_orden/ikke_i_orden’ eller lignende.

        Ved afvigelse angives afvigelsestypen:

        1. 1. Udførelsen er ikke i overensstemmelse med udfaldskrav.

        2. 2. Tidligere udførelse er ikke i overensstemmelse med udfaldskrav.

        3. 3. Fejl og mangler i udførelsesgrundlag.

        4. 4. Udførelse ikke færdig.

        Ved afvigelse kan kontrollanten angive anbefalede handlinger; fx ’yderligere kontrol nødvendig’, ’kasseres’ og/eller ’information gives til andre udførende’.

        Oplysninger om kontrollanten og kontrollen skal klart fremgå af dokumentet. For kontrol af større arbejder kan oplysninger om kontrollanten og kontrollen angives for hver kontrolleret del med en fast signatur.

        Gennemførelse af tredjepartskontrol af udførelse

        Tredjepartskontrol af udførelse gennemføres som den uafhængige kontrol til det planlagte niveau og i det planlagte omfang.

        Tredjepartskontrollanten vurderer behovet for kontrol og udarbejder kontrolplan på basis af B2.2.1 Statisk Kontrolplan udførelse bygværk, så tredjepartskontrollanten fuldt ud kan indestå for, at kontrollen er gennemført på forsvarlig vis og i overensstemmelse med de regler og anvisninger, der gælder for kontrollen. Der kan således ikke pålægges tredjepartskontrollanten restriktioner i kontrollens gennemførelse, der kan give begrænsninger i kontrollens metoder eller omfang. Hvis tredjepartskontrollanten ikke mener at kunne løse opgaven tilfredsstillende, meddeles dette til både bygningsejer og bygningsmyndighed.

        1. 6.7 Dokumentation af kontrol

            1. 6.7.1 Konklusion og samling af dokumentation

        Når kontrol af udførelse er gennemført, dokumenteres kontrollen i B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse på basis af registreringer foretaget under kontrollens gennemførelse, og i overensstemmelse med krav i B2.2.1 Statisk Kontrolplan-udførelse, se afsnit 3.3.3, Indhold af B2.2 Statisk Kontrolplan udførelse.

        Før dokumentation af kontrollen færdiggøres, kan det ofte være hensigtsmæssigt, at kontrollanten mødes med de udførende og drøfter kontroldokumentation samt forslag til opfølgning på de fundne afvigelser. Derved kan misforståelser elimineres, utydelige forhold præciseres, kontroldokumentationen eventuelt justeres, og kontroldokumentationen såvel som opfølgning herpå kan fokusere på det væsentlige.

        Kontrollen bør i kontroldokumentationen konkluderes i et overordnet resume om den kontrollerede konstruktion og udførelsesdokumentation, fx:

        • 'Overensstemmende og håndværksmæssig korrekt udførelse’.

        • 'Betinget overensstemmende eller håndværksmæssig korrekt udførelse’ med krav om følgende opretninger: (Opretninger noteres).

        • 'Ikke overensstemmende eller håndværksmæssig korrekt udførelse’ med krav om ny udførelse.

        Eller lignende, således at det tydeligt fremgår, om udførelsen er i orden.

        Denne overordnede konklusion kan af den bygværksprojekterende anvendes til at sikre sig, at kontrollen er tilendebragt og nødvendige tiltag ved afvigelser gennemført.

        Dokumentation af almene kontroller og særlige kontroller følger samme principper.

        Dokumentation for særlige kontroller videresendes til den bygværksprojekterende. Den bygværksprojekterende kontrollerer, at den fornødne dokumentation for gennemført kontrol af udførelse er til stede svarende til relevante dele af minimumskontrol, jf. afsnit 5.3.2, Minimumskontrol. På baggrund af bidrag fra alle kontrollanter af udførelse samler den bygværksprojektende disse, således at B3.2 Statisk Kontrolrapport udførelse udgør et hele.

        Når et arbejde er afsluttet, sikrer den bygværksprojekterende, at der foreligger ´som udført dokumentation´, se afsnit 1.4.5, Som udført dokumentation.

            1. 6.7.2 Konsekvenser og opfølgning på afvigelser

        Som udgangspunkt vil konsekvensen af afvigelser fundet ved kontrol af udførelse betyde, at den pågældende udførelse kasseres − enten ved at arbejdet laves om, eller ved at der udføres korrigerende handlinger.

        De udførende gennemgår B3.2. Statisk Kontrolrapport udførelse og drøfter med de projekterende, om de noterede afvigelser giver anledning til nedrivning og ny udførelse eller andre korrigerende tiltag.

        Som grundlag for beslutning om konsekvenser og opfølgning på en afvigelse kan de udførende udarbejde et afvigenotat, som kan indeholde illustrationer eller foto af afvigelsen, løsningsforslag og beslutninger herom samt status for opfølgning på afvigelsen. Afvigenotater deles mellem relevante projekterende og udførende.

        De udførende anfører de projekterendes beslutning og eventuelle aktioner for den enkelte afvigelse – alternativt egen beslutning om nedrivning og ny udførelse. Hvis den udførende eller de projekterende ikke er enige i kontrollantens afvigelser eller vælger ikke at følge kontrollantens bemærkninger, kan det for senere brug være hensigtsmæssigt at dokumentere dette i et afvigenotat, jf. ovenstående.

        Opfølgning på afvigelser kan betyde, at tidsplanen for udførelsen må revideres, så der er tid til korrigerende handlinger eller eventuelt en gentagelse af kontrollen eller yderligere kontrol for at sikre korrigerende handlingers nødvendighed.

        Det vil aldrig være kontrollantens opgave at følge op på, om de udførende tager konsekvenser af afvigelser noteret under kontrollen.

        Ved væsentlige afvigelser kan udførelsen indstilles, indtil afvigelsen er fundet i orden, eller anden udformning er projekteret og kontrolleret af den bygværksprojekterende og/eller de relevante afsnitsprojekterende.

        1. 6.8 Ændringer under udførelse

      Ændringer under udførelsen i forhold til de krav, der er beskrevet af den projekterende, må alene finde sted, hvis der foreligger en godkendelse fra den projekterende. Før udførelsen finder sted, skal godkendelsen foreligge skriftligt eller være indarbejdet i en revision af det materiale, der ligger til grund for udførelsen.

      Hvis der besluttes eller konstateres ændringer under udførelsen i forhold til de projekterendes forudsætninger eller krav, registreres disse og konsekvenserne vurderes af de projekterende førend udførelsen fortsættes. Som udgangspunkt påhviler det den, der har foranlediget ændringen at registrere denne og tilse, at nødvendig information kommer til de projekterende.

        1. 7.1 Generelt

      Dokumentation af bærende konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal opfylde kravene i Bygningsreglement 2018 (BR18), så konstruktionen opnår en tilstrækkelig sikkerhed, anvendelighed og holdbarhed (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017a).

      Bygningsejeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, jf. BR18, § 529. Det er den bygværksprojekterendes opgave, at koordinere og samle den statiske dokumentation for bygværket, så denne udgør et hele.

      Konstruktionen inddeles i konstruktionsafsnit. Til hvert konstruktionsafsnit knyttes én og kun én afsnitsprojekterende, fx leverandører af spær, vægelementer og tagkassetter, der dokumenterer leverancens statiske ydeevne. Den statiske dokumentation for konstruktionsafsnittet indsættes som selvstændige dele i, A2.2 Statiske Beregninger konstruktionsafsnit.

      For konstruktionsafsnit henvises til afsnit 1.2.2, Konstruktionsafsnit, og for afsnitsprojekterende henvises til afsnit 1.5.3, Afsnitsprojekterende.

        1. 7.2 Omfang og bestanddele

      Den statiske dokumentation skal indeholde en dokumentation for, at bygværket kan indplaceres i konstruktionsklasse 1. Dette kan være i form af beskrivelser, skitser, beregninger eller henvisning til alment teknisk fælleseje.

      Følgende konstruktioner eller konstruktionsafsnit kan indplaceres i konstruktionsklasse 1:

      • Konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til lav konsekvensklasse (CC1), jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

      • Simple og traditionelle konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der henregnes til middel konsekvens klasse (CC2), jf. nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a), og som indgår i enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel, samt industri, lager, avls- og driftsbygninger i én etage med en maksimal spændvidde på 40 meter. Dette omfatter dog ikke avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv.

      For nærmere definition af simple konstruktioner, se afsnit 1.2.6 om konstruktioners kompleksitet. For nærmere definition af traditionelle konstruktioner, se afsnit 1.2.7 om erfaring med konstruktioner.

      Den statiske dokumentation for konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal for nybyggeri og større renoveringer ifølge Bygningsreglement 2018 bestå af følgende dele:

      • A1. Konstruktionsgrundlag

      • A2. Statiske Beregninger

      • A3. Konstruktionstegninger og Modeller

      • A4. Konstruktionsændringer

      • B1. Statisk Projektredegørelse.

      Den statiske dokumentations dele kan for bygværker i konstruktionsklasse 1 være samlet i ét dokument, dog således at de enkelte dele er klart adskilt.

      For mindre renoveringer; fx udskiftning af en bjælke, eller hvor en væg erstattes af en bjælke, og hvor der foreligger en fuld statisk dokumentation af de eksisterende konstruktioner; kan dokumentationen indskrænkes til alene at omfatte A4. Konstruktionsændringer, som et tillæg til de eksisterende statiske beregninger, jf. afsnit 2, Konstruktionsdokumentation. Heri redegøres for ændringer i den statiske virkemåde af den eksisterende konstruktion, og det dokumenteres, at krav til sikkerhed og anvendelighed i denne er opfyldt i ovenstående fire dele af den statiske dokumentation.

      A1. Konstruktionsgrundlag

      Relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag udfyldes i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnit 2, Konstruktionsdokumentation. Afsnit om robusthed kan udelades. Afsnit om dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 1 skal altid med.

      A2. Statiske Beregninger

      A2. Statiske Beregninger indeholder en dokumentation af den bærende konstruktion i sin helhed og de enkelte bærende konstruktionsdele, fx tagkonstruktion, bjælker, søjler, vægge, dækkonstruktioner og fundamenter.

      For den bærende konstruktion i sin helhed skal det dokumenteres, at laster såvel lodrette som vandrette kan føres gennem konstruktionen til jord, og at konstruktionen dermed har den fornødne sikkerhed.

      På basis af lastfordelingen dokumenteres de enkelte konstruktionsdele at have den fornødne bæreevne og stivhed.

      Eftervisning af bæreevne og stivhed for de enkelte konstruktionsdele kan enten være i form af en beregning eller en henvisning til alment teknisk fælleseje, fx en bjælkedimensioneringstabel i SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015), se afsnit , 1.3.4, Opbygning af statisk dokumentation, og 7.3, Dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje. Henvisningen skal være fulgt af en beskrivelse, der angiver grundlaget, fx laster, og godtgør brugen af de relevante dele af SBi-anvisning 254. Beskrivelsen kan være udformet skematisk, men skal være specifik og fuldt dækkende – generelle henvisninger til praksis er ikke gyldig dokumentation, se afsnit 1.3.2, Hvad er dokumentation?.

      A3. Konstruktionstegninger og Modeller

      A3. Konstruktionstegninger og Modeller indeholder den grafiske fremstilling af konstruktionerne eventuelt suppleret med data om anvendte produkter og materialer. Tegninger af konstruktionerne kan være planer, opstalter, snit og detaljer.

      A4. Konstruktionsændringer

      A4. Konstruktionsændringer indeholder en beskrivelse af ændringer af konstruktionerne i forhold til det, der er beskrevet i den øvrige del af den statiske dokumentation. Beskrivelsen skal dokumentere, at ændringerne ikke medfører uacceptable fald i konstruktionernes sikkerhed og anvendelse i forhold til bygningsreglementets og bygningsejerens krav. Dokumentet kan også anvendes for tillægsberegninger for senere ombygninger.

      B1. Statisk Projektredegørelse

      Relevante dele af B1. Statisk Projektredegørelse udfyldes i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnit 3, Projektdokumentation.

      B1. Statisk Projektredegørelse skal indeholde en beskrivelse af konstruktionsafsnittene og dets aktører, hvis der er flere projekterende.

        1. 7.3 Dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje

      Den statiske dokumentation i konstruktionsklasse 1 kan bestå af henvisninger til alment teknisk fælleseje, fx SBi-anvisninger, Byg-Erfa-erfaringsblade, vejledninger og publikationer fra brancheorganisationer m.m., jf. afsnit 1.3.3, Dokumentationsgrundlag. Ved dokumentation på basis af alment teknisk fælleseje redegøres i dokumentationen ved referencen for, hvordan det refererede forhold i det almene tekniske fælleseje er dækkende for den aktuelle konstruktion, og dér dokumenterer opfyldelse af krav til ydeevne.

      Til brug for de statiske beregninger for mindre huse kan fx anvendes SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015). SBi anvisning 254 indeholder tabeller, der angiver laster for typiske småhuse i én til to etager samt anviser dimensioner for bjælker af letbeton, tegl, konstruktionstræ, stål m.m. Anvisningen angiver desuden maksimale længder af vægfelter som lette træ- og stålskeletvægge beklædt med gips og tunge vægge i murværk eller letbeton afhængig af størrelser af åbninger.

      Byg-Erfa-erfaringsblade kan anvendes som en del af den statiske dokumentation, se fx Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton (Byg-Erfa, 1996), der beskriver løsninger til forankring og stabilisering af småhuse.

      Mærkninger, fx CE-mærkning, er ikke en fyldestgørende dokumentation, hvorfor der kan være behov for en supplerende dokumentation, før den statiske dokumentation er tilstrækkelig. Supplerende information for trækonstruktioner kan fx findes i Beregning af trækonstruktioner (Munch-Andersen & Larsen, 2016).

        1. 7.4 Kontrol

      Kontrol af statisk dokumentation

      For konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal der altid udføres egenkontrol af den statiske dokumentation, se afsnit 5.2.2, Egenkontrol. Egenkontrollen dokumenteres ved signering af dokumentationen.

      For bygværker henført til konstruktionsklasse 1 er der ikke krav om yderligere kontrol af den statiske dokumentation, men de projekterende kan udpege dele af den statiske dokumentation for en uafhængig kontrol, se afsnit 5.2.3, Uafhængig kontrol, svarende til minimum eller udvidet kontrol, se afsnit 5.3, Kontrolniveauer, hvor dette skønnes relevant, fx hvor:

      • Konstruktionens udformning har betydning for bygværkets integritet og levetid, fx fundering, som modvirker sætninger.

      • Samlingers udformning og udførelse har betydning for konstruktionens integritet.

      • Konstruktionens virkemåde har betydning for andre byggetekniske ydeevner af bygværket; fx tæthed mod vand- eller fugtindtrængning, opretholdelse af bygningsdeles integritet eller opretholdelse af varmeisoleringsevne.

      • Konstruktionen udføres i store serier uanset, om dette sker på fabrik eller på byggeplads.

      Den uafhængige kontrol af den statiske dokumentation planlægges og dokumenteres som for konstruktioner i konstruktionsklasse 2.

      For konstruktioner i konstruktionsklasse 1 kan det ofte være hensigtsmæssigt at supplere kontrollen af dokumenter med en efterfølgende mundtlig gennemgang, hvor kontrollanten mødes med de projekterende og drøfter betydningen af de fundne afvigelser eller fejl. Derved kan misforståelser og utydelige forhold elimineres, og opfølgning kan fokusere på det væsentlige.

      Kontrol af udførelse

      For udførelse af konstruktioner i konstruktionsklasse 1 skal der altid udføres egenkontrol af udførelse, se afsnit 6.4, Kontroltyper, og Anneks B5 til nationalt anneks til Eurocode 0 (Dansk Standard, 2019a).

      Normalt vil det ikke være relevant at foreskrive særlige kontroller i konstruktionsklasse 1, men de projekterende kan foreskrive særlige kontroller som anført i afsnit 6.3.2, Særlig kontrol, og 6.6.2, Planlægning af særlig kontrol.

      figur s12

  • Aagaard, N.-J., & Feddersen, B. (2009). Dokumentation af bærende konstruktioner: Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation (SBi-anvisning 223). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

    Aagaard, N.-J., & Feddersen, B. (2016). Dokumentation af bærende konstruktioner – Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation (2.udg.) (SBi-anvisning 223). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Aagaard, N.-J., Feddersen, B. & Cornelius, T. (2018). Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner. (SBi-anvisning 271). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Aagaard, N.J., Bunch-Nielsen, T., & de Place Hansen, E.J. (2014). Granskning af byggeprojekter – planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern granskning (SBi-anvisning 246). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    bips. (2007-15). Tegningsstandarder (C213–1-6 og C203–7). København.

    bips. (2008a). Beskrivelsesanvisning – struktur (bips-publikation B1.000). København.

    bips. (2008b). CAD-manual 2008. København.

    bips. (2011a). DBK 2006 vejledning: Begrebsmodel, klassifikations- og referencesystem. København.

    bips. (2011b). DBK procesdomænet: Klassifikationstabeller for faser og processer. København.

    bips. (2011c). DBK 2006 ressourcedomænet: Klassifikationstabeller for aktører og byggeinformation. København. [Bilag: DBK 2006 ressourcedomænet – Klassificering af dokumenter].

    bips. (2011d). DBK 2006 resultatdomænet 1: Struktur og klassifikationstabeller for bebyggelser, bygninger og rum. København.

    bips. (2011e). DBK 2006 resultatdomænet 2: Struktur og klassifikationstabeller for bygningsdele. København.

    bips. (2012). Beskrivelsesanvisning – arbejder generelt (bips-publikation B1.020). København.

    bips. (2014). CCS Eksempelsamling: Konstruktioner. København.

    bips. (2015a). CCS Identifikation (Produktblad). København.

    bips. (2015b). Dokumenthåndtering (A104). København.

    Boligministeriet. (1961). Bygningsreglement for købstæderne og landet. København.

    Boligministeriet. (1968). Cirkulære om anerkendelsesordning for statikere. København.

    Boligministeriet. (1992). Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder (AB92). København.

    BPS. (1988). Arbejdsrapport: Forslag til definitioner for området kvalitetssikring (BPS-publikation Nr. 57). København: Byggeriets Planlægningssystem.

    Byggecentrum. (1988). BC/SfB-Bygningsdelstavle. København.

    Bygge- og Boligstyrelsen. (1995). Bygningsreglement 1995 (BR95) (BEK nr. 4002 af 13/02/1995). København.

    BYG-ERFA. (1996). Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton. (Erfaringsblad (29) 961213). København.

    BYG-ERFA. (1997). Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag (Erfaringsblad (29) 97 02 27). København.

    BYG-ERFA. (2017). Store træspær – tværafstivning af tagkonstruktioner (Erfaringsblad (Erfaringsblad (47) 17 03 07). København.

    BYG-ERFA. (2018). Kollaps i forbindelse med renovering – Skærpet opmærksomhed er påkrævet (Erfaringsblad (29) 18 03 06). København.

    Cornelius, T. (2015). Småhuse – styrke og stabilitet (SBi-anvisning 254). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Dansk Ingeniørforening. (1908). Normer for Jærnbetonkonstruktioner. København.

    Dansk Ingeniørforening. (1916). Normer for beregning af husbygningskonstruktioner. København.

    Dansk Standard. (2002). Dokumentstyring – Del 1: Principper og metoder (DS/EN 82045-1:2002). København.

    Dansk Standard. (2003a). Robusthed – Baggrund og principper: Information (DS/INF 146:2003). København.

    Dansk Standard. (2003b). Eurocode 1: Last på bygværker – Del 2: Trafiklast på broer (DS/EN 1991-2:2003). København.

    Dansk Standard. (2005). Dokumentstyring – Del 2: Metadataelementer og referencemodel for information (DS/EN 82045-2:2005). København.

    Dansk Standard. (2006a). Teknisk produktdokumentation – Dokumenthåndtering (DS/EN ISO 11442:2006). København.

    Dansk Standard. (2006b). Eurocode 1 – Last på bygværker – Del 3: Last fra kraner og maskiner (DS/EN 1991-3:2006) med (DS/EN 1991-3 DK NA:2007). København.

    Dansk Standard. (2006c). Eurocode 1 – Last på bygværker – Del 4: Siloer og tanke (DS/EN 1991-4:2006) med (DS/EN 1991-4 DK NA:2007). København.

    Dansk Standard. (2007a). Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner (DS/EN 1990:2007) med (DS/EN 1990 DK NA:2019). København.

    Dansk Standard. (2007b). Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner (DS/EN 1991-1:2007). København.

    Del 1-1: Generelle laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger (DS/EN 1991-1-1:2007).

    Del 1-2: Generelle laster – Brandlast (DS/EN 1991-1-2:2007).

    Del 1-3: Generelle laster – Snelast (DS/EN 1991-1-3:2007).

    Del 1-4: Generelle laster – Vindlast (DS/EN 1991-1-4:2007).

    Del 1-5: Generelle laster – Termiske laster (DS/EN 1991-1-5:2007).

    Del 1-6: Generelle laster – Last på konstruktioner under udførelse (DS/EN 1991-1-6:2007).

    Del 1-7: Generelle laster – Ulykkeslaster (DS/EN 1991-1-7:2007).

    med nationale annekser.

    Dansk Standard. (2007c). Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler (DS/EN 1997-1:2007) med (DS/EN 1997-1 DK NA:2015). København.

    Dansk Standard. (2008a). Teknisk produktdokumentation: Bind 1: Standarder for bygningstegning (2. udg.) (DS-håndbog 113:2008). København.

    Dansk Standard. (2008b). Teknisk produktdokumentation: Bind 2: Standarder for bygningstegning (2. udg.) (DS-håndbog 113:2008). København.

    Dansk Standard. (2008c). Klassifikation og betegnelse af dokumenter for fabriksanlæg, anlæg og udstyr - Del 1: Regler og klassifikationstabeller (DS/EN 61355-1:2008). København.

    Dansk Standard. (2009). Baggrundsundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af Nationale Annekser til EN 1990 og EN 1991 - Sikkerhedsformat, lastkombinationer, partialkoefficienter, udmattelse, snelast, vindlast, mm. København.

    Dansk Standard. (2010a). Udførelse af betonkonstruktioner (2. udg.) (DS/EN 13670:2010). København.

    Dansk Standard. (2010b). Information og dokumentation - Vejledning for bibliografiske referencer og henvisninger til informationskilder (DS/ISO 690:2010). København.

    Dansk Standard. (2011a). Udførelse af betonkonstruktioner – Regler for anvendelse af EN13670 i Danmark (DS 2427 – EN 13670:2011). København. [se (Dansk Standard 2010a)].

    Dansk Standard. (2011b). Eurocode 7: Geoteknik - Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning (DS/EN 1997-2 + AC:2011). København.

    Dansk Standard. (2012a). SI-vejledning (DS-håndbog 132:2012). København.

    Dansk Standard. (2012b). Auditering af ledelsessystemer - Vejledning (DS/EN ISO 19011:2012). København.

    Dansk Standard. (2012c). Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 1-5. København.

    Dansk Standard. (2013a). Nationalt anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner (DS/EN 1990 DK NA:2013). København.

    Dansk Standard. (2013b). Projekteringsgrundlag for konstruktioner – Navne og symboler for fysiske størrelser og generiske størrelser (DS/ISO 3898:2013). København.

    Dansk Standard. (2013c). Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner (DS/INF 1991-1-2:2013). København.

    Dansk Standard. (2015a). Generelle principper for konstruktioners sikkerhed (DS/ISO 2394:2015). København.

    Dansk Standard. (2015b). Kvalitetsledelsessystemer – Grundprincipper og ordliste (DS/EN ISO 9000:2015). København.

    Dansk Standard. (2015c). Kvalitetsledelsessystemer – Krav (DS/EN ISO 9001:2015). København.

    Dansk Standard. (2015d). Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 (DS/INF 167:2015). København.

    Dansk Standard. (2015e). Forkortet udgave af EN12602 for komponenter af porebeton (DS/EN 12602 FU:2015). København.

    Dansk Standard. (2017). Information og dokumentation – Dublin Core-metadataelementsættet – Del 1: Kerneelementer (DS/ISO 15836-1:2017). København.

    Dansk Standard. (2018a). Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner (DS/INF 1990:2018). København.

    Dansk Standard. (2018b). Tillæg til nationalt anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner (DS/EN 1990 DK NA:2013 Tillæg 1:2018). København.

    Dansk Standard. (2019a). Nationalt anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner (DS/EN 1990 DK NA:2019). København.

    Dansk Standard. (2019b). Almen kontrol af udførelse (DS 1140:2019). København.

    Dansk Standard. (2019c). Projekteringsgrundlag for konstruktioner – Generelle krav (DS/ISO 22111:2019). København.

    de Place Hansen, E.J., & Aagaard, N.J. (2013). Byggeteknisk dokumentation i Danmark 2008-2010. Undersøgelse af omfang og kravopfyldelse for byggerier af begrænset kompleksitet (SBi2013:07). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    de Place Hansen, E.J., et al. (2015). Småhuse – indretning og funktion (SBi-anvisning 253). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    de Place Hansen, E.J., et al. (2018). Anvisning om bygningsreglement 2018 (SBi-anvisning 272). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Diamantidis, D. (Ed.) (2001). Probabilistic Assessment of Existing Structures (RILEM report rep032). Bagneux: Joint Committee on Structural Safety.

    Engelmark, J. (1983). Københavnsk etageboligbyggeri 1950-1900. SBi-rapport 142. Statens Byggeforskningsinstitut.

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2004). Bilag 6, Vejledning: Redegørelse for den statiske dokumentation. København.

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2008). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2008 (BR08) (BEK nr. 45 af 30/01/2008) med ændringer. København.

    Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) (BEK nr. 810 af 28/06/2010) med ændringer. København.

    Europa-Parlamentet. (2011). Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF. Bruxelles.

    Faber, M.H. et al, 2008: Risk Assessment in Engineering. Principles, System Representation & Risk Criteria, Joint Committee on Structural Safety.

    Frøbert Jensen, J. (2016). Betonelementbyggeriers robusthed (3. udg.) (BEF Bulletin no. 3). København: Betonelementforeningen, Dansk Byggeri.

    IDA (Ingeniørforeningen i Danmark). (2016). Håndbog for anerkendelsesordningen for statikere. København: Ingeniørforeningen i Danmark

    Jensen, J. J. (red.). (1992). 99 år var normen. København: Dansk Ingeniørforening & Ingeniørsammenslutningens Normstyrelse.

    Munch-Andersen, J., & Larsen, H.J. (2016). Beregning af trækonstruktioner. Træinformation: Kongens Lyngby.

    Pedersen, E.S. (2015). Vurdering af eksisterende konstruktioners sikkerhed (SBi-anvisning 251). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Roy, R., Low, M., & Waller, J. (2005). Documentation, standardization and improvement of the construction process in house building. Construction Management and Economics, 23(1), 57-67.

    Socialministeriet. (2011). Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (BEK nr. 773 af 27/06/2011). København. 

    Tilley, P.A., McFallan, S.L., & Tucker, S.N. (1999). Design and Documentation quality and its impact on the construction process. CIB W55 & W65 Joint Triennial Symposium. Customer Satisfaction: A focus for research & practice. Cape Town: 5-10 September 1999. Ed: Bowen, P. & Hindle, R.

    Transport- og Bygningsministeriet. (2016). Bekendtgørelse af byggeloven (LBK nr. 1178 af 23/09/2016). København.

    Trafik- og Byggestyrelsen. (2015). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) (BEK nr. 1601 af 14/12/2015) med ændringer. København.

    Trafik- og Byggestyrelsen. (2016). Eksempelsamling om brandsikring af byggeri med Tillæg til ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2. udgave, 2016)”. København.

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2017a). Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) (BEK nr. 1615 af 13/12/2017) med (BEK nr. 606 af 29/05/2018). København.

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2017b). Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (BR18) (BEK nr. 1616 af 13/12/2017). København.

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2019a). Vejledning om indplacering i konstruktionsklasser. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2019b). Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2019c). Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

     

  • SBi Guidelines 271 outlines and details the component parts of the documentation regarding the capacity and functionality of building structures. It introduces a distinction between the documentation of physical structures and that of design and construction processes.

    Furthermore, the guidelines outline the design and construction process with regard to structural documentation. The guidelines include documentation steps for everyone from the engineer in charge of the main design to the individual performing various tasks throughout the process. Emphasis is put on planning, execution, and documentation of activities related to building design and construction.

    The guidelines also present organizational tools and a set of advice on document management, including how to administer, document, identify and draw up certain parts of the required documentation. Additionally, the guidelines explain methods of handling and incorporating digital information.

    Finally, the guidelines detail how the structural documentation is processed by authorities before issuing building permits in Denmark.

    SBi Guidelines 271 comprises subjects such as:

    • Outlines for procedures such as the typical design process and the division of building structures into structural sections.

    • Extent of knowledge and documentation relative to various factors, such as the complexity of structures or nature of the project (the construction of new or temporary structures versus renovation, reconstruction, or change of use for existing structures).

    • Review of structural design fundamentals, including structural calculations, drawings, models, alterations, as well as distinctions between documentation of “as-built” and “existing-conditions” plans.

    • Report on the methods of inspecting and controlling the structural design process.

    • Information on document management factors including formatting, legibility, registration, identification, as well as ICT tools and digital models.

    • Documentation of inspection procedures for various factors including types and levels of operational control, planning and execution methods, as well as reviews and alterations during construction.

     

  • I ordlisten defineres og beskrives en række begreber og terminologier med tilhørende eksempler, som anvendes i denne anvisning. Yderligere definitioner kan hentes i DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015c) og Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a). Hvor definitioner i disse referencer er lagt til grund for eller direkte gengivet i ordlisten, er anført [Ref.]; fx [DS/EN 1990].

    Definitioner af ord, der er knyttet til digitalt byggeri samt byggeriets strukturering og organisering, kan fx findes i Dansk Byggeklassifikation 2006 (bips, 2011a-e) eller på www.byggerietsbegrebskatalog.dk. I ordlisten er kun taget begreber med, som ikke direkte er defineret heri, eller som har en særlig betydning for bærende konstruktioner og statisk dokumentation.

    Kursivering af ord i teksten markerer en henvisning til andet sted i ordlisten.

    Acceptkriterie

    Kriterie der angiver hvorvidt et krav kan regnes opfyldt. Kriterie kan fx være en tolerance.

    Afsnitsprojekterende

    Den der forestår projektering af et konstruktionsafsnit.

    Afvigelse

    Manglende opfyldelse af et defineret krav. [DS ISO 9000:2015]

    Aktivitet

    En handling eller en samling af handlinger, der ved en indsats af ressourcer skaber et dokument eller en genstand, fx udarbejde, kontrol, godkendelse og udførelse.

    Almen kontrol af udførelse

    Kontrol af udførelse, der altid gennemføres.

    Anvendelsesgrænsetilstand

    Grænsetilstand, hvor en konstruktion eller en konstruktionsdel under anvendelse netop kan opfylde de specificerede anvendelseskrav.

    Anvendelseskrav

    Krav til konstruktionens virkemåde og ydeevne i anvendelsesgrænsetilstanden [DS/EN 1990].

    Arbejde

    En aktivitet, hvor en fysisk eller mental indsats anvendes til at opnå et resultat.

    Arbejdsbeskrivelse

    Et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for et arbejde.

    Bebyggelse

    Samling af flere bygværker, som tilsammen udgør en fysisk og funktionel helhed af det byggede miljø.

    Brudgrænsetilstand

    Tilstand knyttet til sammenstyrtning eller andre lignende former for konstruktionssvigt. [DS/EN 1990]

    Byggeinformation

    Data, der danner basis for projektering.

    Byggeinformation, der fx kan være lastdata og/eller geometridata, indgår i A1. Konstruktionsgrundlag. Byggeinformation kan udveksles mellem aktører. Byggeinformation kan udveksles i flere omgange alt efter hvilke krav, der hen over tid er behov for.

    Byggeledelse

    Bygningsejerens repræsentant på byggepladsen i udførelsesfasen.

    Kan fx bestå af en byggeleder og et fagtilsyn. Svarer til 'Bygherrens tilsyn' i AB 18 [VEJ nr. 9632 af 10/08/2018].

    Byggeleder

    Styrer under byggeriets udførelse tidsplan, kvalitetsstyring og økonomiske rammer samt dokumentationen heraf. Byggelederen sikrer desuden koordineringen af fælles forhold på byggepladsen. Byggelederen er en del af byggeledelsen.

    Byggesag

    Samlet betegnelse for arbejdet med planlægning og udførelse af et bygværk fra idé til det færdige bygværk er afleveret.

    Byggesagsmyndighed

    Se myndighed.

    Bygget miljø

    Samling af bebyggelser, bygværker og infrastruktur til forsyning og transport som tilsammen udgør en fysisk og funktionel helhed i et geografisk afgrænset område.

    Byggetilladelse

    Tilladelse til igangsættelse af en byggeaktivitet. Byggetilladelse udstedes almindeligvis af en myndighed på basis af en indledende myndighedsbehandling. Byggetilladelse kan omfatte et helt bygværk eller dele heraf.

    Bygningsejer

    Person eller organisation for hvis regning og ansvar et bygværk opføres.

    Bygningsdel

    En del af et bygværk som i sig selv eller i kombination med andre lignende dele opfylder en karakteristisk funktion i bygværket.

    Bygningsmodel

    En repræsentation af et bygværk eller dele heraf i en model.

    En bygningsmodel kan være fysisk, men vil ofte være en digital model. En bygningsmodel vil ofte være specifik for et fag; se fagmodel.

    Bygværk

    Det, der bygges, eller er resultatet af en udførelse. Bygværket er en uafhængig del af det byggede miljø med en rumlig struktur, der udgør en fysisk og funktionel helhed. Bygværket omfatter en række konstruktionsafsnit, konstruktionsdele og andre bygningsdele.

    Bygværksprojekterende

    Den aktør, der forestår projekteringen af det samlede bygværk bortset fra de konstruktionsafsnit, der forestås af afsnitsprojekterende. Den bygværksprojekterende samler og koordinerer den statiske dokumentation for hele bygværket, så dette udgør en helhed.

    Bæreevne

    Evnen af en bygningsdel eller komponent eller et tværsnit af en bygningsdel eller en komponent til at modstå lastpåvirkninger uden mekanisk svigt, fx bøjningsbæreevne, søjlebæreevne, trækbæreevne. [DS/EN 1990]

    Bærende konstruktion

    Bygningsdele, der dimensioneres til at optage last og har fornøden stivhed. [DS/EN 1990]

    CC3+

    Ekstra høj konsekvensklasse: Konstruktioner i høj konsekvensklasse (CC3), hvor konsekvenserne af svigt er særlig alvorlige. [DS/EN 1990 DK NA, Anneks B4, pkt.4]

    CCS

    Cuneco Classification System (CCS), som blandt andet er klassifikation og identifikation af objekter i byggeprojekter, fx rum, bygningsdele, materiel og dokumenter. CCS omfatter endvidere klassifikation af blandt andet egenskaber, informationsniveauer, måleregler, prissætningsregler og standardiseret tilbudsliste; se www.cuneco.dk.

    DBK

    Dansk BygningsKlassifikation, som er en klassifikation af bygningsdele; se (bips, 2011a).

    Digital model

    En bygningsmodel repræsenteret digitalt.

    Dimensioneringskrav

    Kvantitative angivelser, der for hver grænsetilstand beskriver de betingelser, der skal opfyldes. [DS/EN 1990]

    Dokument

    Et medie med tilhørende sæt af byggeinformationer; fx et papir eller en elektronisk fil. Dokumenter vil almindeligvis være todimensionale og kan fx være tegninger, rapporter eller en pdf-fil.

    Dokumentation

    Et eller flere dokumenter eller modeller, der tilsammen dokumenterer et produkts egenskaber eller forløbet af en aktivitet eller et projekt. Dokumentationen bevidner aktiviteter eller fakta.

    Dokumentere

    En aktivitet, der efterviser et produkts eller et designs opfyldelse af definerede krav.

    Dokumentfortegnelse

    Dokument med informationer om dokumenter.

    Egenkontrol

    Kontrol udført af samme person, som har udarbejdet eller udført kontrolgenstanden.

    Eksisterende konstruktion

    Konstruktion, hvortil der er givet ibrugtagningstilladelse, er meddelt anmeldelse af byggeri af begrænset kompleksitet til byggesagsmyndigheden, meddelt gennemførelse til Bygnings- og Boligregistret (BBR), eller som på anden måde er optaget i BBR.

    Entreprenør

    Juridisk person eller organisation, der forestår en entreprise.

    Entreprise

    En aftale om udførelsen af en bestemt del af det samlede byggeri.

    Erfaring med konstruktion

    Kendskab til en konstruktions virkemåde, dokumentation og udførelse.

    Fagligt domæne

    Det område af aktiviteter, kompetencer og traditioner, som tilsammen udgør et fag.

    Fagmodel

    En konceptuel og/eller parametrisk repræsentation af et fagligt domæne, fx konstruktion, komplettering, el, ventilation. Fagmodellen vil ofte være tredimensional.

    Fagtilsyn

    Det tilsyn, der knytter sig til et specifikt fagligt domæne.

    Funktionskrav

    Det sæt af krav, der stilles til bygværkets, konstruktionsafsnittets eller konstruktionsdelens ydeevne ift. anvendelse, udførelse og kvalitet.

    Funktionsudbud

    Et udbud, hvor bl.a. projekteringen udbydes på basis af en række funktionskrav.

    Geometrisk model

    En bygningsmodel, som afbilder et bygværks geometri. En geometrisk model kan være repræsenteret i en digital model eller et sæt tegninger.

    Godkende

    En aktivitet, der betyder, at ansvaret for noget er accepteret, at dette er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med grundlaget herfor, samt at dokumentet kan anvendes, som det foreligger.

    Godkende kan vedrøre et dokument, en bygningsmodel eller en konstruktion.

    G