• Denne SBi-anvisning er udarbejdet af BUILD med bistand fra faglærere og uddannelsessekretariater på Byggeriets Uddannelser og El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU). BUILD har udarbejdet SBi-anvisning 275, Praktisk udførelse af vådrum - 4 eksempler på procesbeskrivelser på baggrund af kravteksterne i denne anvisning. Forlagene for uddannelsessekretariaterne har udført redaktionelt arbejde på egne tekster, mens BUILD har udført redaktionelt arbejde på de samlede publikationer og har tegnet illustrationer.

    Eksterne forfattere og redaktører på denne SBi-anvisning er:

    • •Lars Skibdal Schmidt, EUC Nord

    • •Erik Fog Larsen, Byggeriets Uddannelser

    • •Henning Haslev, Mercantec Viborg

    • •Keld Drongesen, Mercantec Viborg

    • •Kristian Henriksen, EVU – El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat

    • •Morten Cassander, EVU – El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat

    • •Søren Leig Olsen, EVU – El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat

    • •Heidi Parsberg Madsen, PRAXIS forlag

     

    BUILD vil også gene takke alle, som har bidraget med konstruktive, faglige kommentarer til projektet:

    • •Altech VVS, Allan Lubke Rasmussen

    • •ARDEX Danmark, Nicolai Olsen og Mikkel Jensen

    • •Blik og Rørarbejderforbundet; Kim Fusager

    • •Byg-Erfa, Morten Hjorslev Hansen

    • •Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-Bus), Jesper Kragh Christiansen

    • •Byggeskadefonden, Jens Dons

    • •Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Palle Larsen

    • •Dansk Byggeri, Torben Hessing-Olsen

    • •Dansk el-forbund, Mikkel Eriksen

    • •Dansk Håndværk, Michael Simonsen

    • •Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK), Kim Risgaard Sildorf

    • •HusCompagniet, Ulla Ursin Grau

    • •KARFA, Peter Rasmussen

    • •N. Strange Byggeri & Regler, Niels Strange

    • •Nexttool, Bjarne Lund Johansen

    • •PURUS, Gert Østerby

    • •TræInformation, Benny Lillelund

    • •Øens (murerfirma), Jens-Jacob Paludan og Christian Jørgensen

     

    Anvisningen er udarbejdet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Vi takker for det økonomiske bidrag, som har gjort udarbejdelse af anvisningen mulig.

    Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

    Sektionen for Byggeteknik og Proces

    Januar 2021

     

    Ruut Peuhkuri 

    Forskningschef

     

     

  • Badeværelser udsættes for vand- og fugtpåvirkning og indeholder desuden mange tekniske installationer. Arbejde i et badeværelse kræver derfor håndværkere med kendskab til de mange regler og krav, der er til bl.a. byggematerialer, udformning, konstruktion og udførelse. El- og vvs-arbejde skal udføres af autoriserede installatører eller virksomheder. Det er vigtigt, at håndværkerne overholder alle regler og opfylder alle krav. Kun derigennem kan man undgå, at der opstår skader, som skaber ærgrelse og ofte er meget dyre at udbedre.

     

    I det efterfølgende bruger vi betegnelserne:

    • •Beklædning (på vægge): Fliser, pvc-banevarer og malebehandling.

    • •Belægning (på undergulv af beton eller plademateriale): Fliser, terrazzo eller pvc-banevarer.

     

    Ved alle arbejder er der nogle forudsætninger, der skal være opfyldt, for at opnå et godt resultat. Arbejdet skal endvidere udføres, så gældende regler og retningslinjer overholdes; herunder er det vigtigt at overholde gældende arbejdsmiljøkrav.

    Ved udførelse af et arbejde anvendes begreberne indfaldskrav og udfaldskrav. De to begreber kan beskrives således:

     

    Indfaldskrav er de betingelser, der skal være opfyldt, når du overtager arbejdet fra den foregående håndværker. Fx vil en gulvlægger normalt antage, at undergulvet leveres med en planhed på ±2 mm målt med et 2 meter retholt. Overholdelse af indfaldskravene er altså en forudsætning for, at du kan udføre dit arbejde korrekt og uden ekstra tidsforbrug eller omkostninger. Hvis gulvlæggerens planhedskrav til undergulvet er opfyldt, kan han lægge sin gulvbelægning uden at skulle bruge tid på opretning af undergulvet.

     

    Udfaldskrav er de krav, som dit arbejde skal overholde, når du er færdig. Kommer der en anden håndværker efter dig, skal dine udfaldskrav ideelt set svare til den efterfølgende håndværkers indfaldskrav. Det sikrer, at den efterfølgende håndværker også kan udføre sit arbejde uden ekstra tidsforbrug.

     

    Arbejdsmiljøkrav skal altid overholdes for at sikre, at der ikke sker ulykker eller optræder skader på længere sigt, fx på grund af støv eller kemikalier. Der henvises til relevant faglitteratur for de enkelte fag og især til branchevejledninger/publikationer fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg.

    For at opnå et godt resultat er det vigtigt, at alle involverede håndværkere bistår hinanden – herunder sikrer, at det aftales indbyrdes, hvordan og hvornår de enkelte arbejder udføres.

     

    Husk at sørge for kvalitetssikring af egne arbejder. Det anses for en del af god håndværksmæssig skik

    .

     

    1

    Murer

    OBS: Skriv overskriften til kapitlet i skillebladsboksen ovenfor og tryk F2 for at opdatere den efterfølgende kapitelside med samme overskrift. Ændringer i kapiteloverskriften foretages altid på skillebladet, hvorefter der opdateres med F2.

    AAU_BØLGER_rgb-04

    • Fjernelse af eksisterende belægning, beklædning og undergulv af beton, terrazzo og fliser

      • Introduktion

        Når du skal renovere et eksisterende badeværelse, kan du risikere at støde på skjulte skader, fx råd eller svamp, som ikke umiddelbart er synlige. Der kan også være skjulte problemer med bygningens konstruktioner eller installationer, fx fejl i de bærende konstruktioner eller utidssvarende byggematerialer. Sådanne problemer kan forsinke en byggeproces betydeligt og kan medføre store ekstraomkostninger. Disse forhold opdages ofte først, når man går i gang med at fjerne de eksisterende materialer.

        Ved alle nedbrydningsarbejder er der flere forhold, du skal tage højde for. Sikkerhed ved arbejdets udførelse er det vigtigste. Ved alle processer skal du sørge for korrekt brug af værnemidler og behandling af materialer. Det sikrer både dig selv og andre et godt arbejdsmiljø.

        Derudover skal du sørge for korrekt håndtering af nedbrydningsmaterialer, sortering og bortskaffelse. Når du nedbryder enkelte bygningsdele, skal du være opmærksom på, at konstruktionen eventuelt kan blive svækket, og at det derfor kan være nødvendigt at etablere midlertidig afstivning/understøtning.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at bryde ned, skal du have styr på følgende:

        • •Eventuelt bærende vægge skal være lokaliseret/markeret.

        • •Placering af alle rør inklusive rørgennemføringer skal være lokaliseret. Typisk vil der ikke være ført installationer i terrazzo eller betonundergulvet på bjælkelag.

        • •Placering af el-kablerne skal være lokaliseret.

        • •Alle installationer (el og vand) skal være afbrudt og vand tappet af.

        • •Om der er gulvvarme og i givet fald hvilken type (el- eller vandbåret).

        • •Om der er materialer med indhold af farlige stoffer, der udløser særlige arbejdsmiljøkrav.

      • Arbejdsprocesser

        Før du begynder på arbejdet, skal du have styr på dit sikkerhedsudstyr, bl.a. åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, høreværn og stødabsorberende handsker. Desuden skal du sætte dig ind i reglerne for anvendelse af udstyret, fx hvor lang tid du må bruge en el-hammer.

        De arbejdsprocesser, som indgår i nedbrydningsarbejdet, vil typisk være følgende:

        • •Du skal afskærme/forsegle rummet for at begrænse gener fra støv og støj.

        • •Gulve brydes op og bortskaffes

        • •Eventuelt indskudsmateriale i træbjælkelag tages op og bortskaffes.

         

        Fjernelse af beklædninger og belægninger af fliser

        Til fjernelsen af beklædninger og belægninger af fliser kan du fx anvende følgende værktøjer:

        • •Almindelig hammer og mejsel.

        • •Lille el-hammer.

        • •Gulvstripper eller en lille, elektrisk håndmaskine. Bruger du gulvstripper, kan du gå oprejst og skrabe fliser og klæber af gulvet hurtigt og nemt uden efterfølgende store reparationer.

         

        Fjernelse af undergulv/terrazzo

        Når du har fjernet belægningen, skal du bryde gulvet/terrazzoen op. Betonundergulv og terrazzo kan du fjerne med en kangohammer (el-hammer) eller en tryklufthammer. Pas på installationer, rørledninger m.m. (se indfaldskrav til denne arbejdsproces). Typisk vil der ikke være ført installationer i terrazzogulvet eller betonundergulvet.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med nedbrydningsarbejdet skal du tjekke at:

        • •Alle ophuggede og nedrevne materialerester er fjernet og deponeret korrekt.

        • •Alle gulv- og vægoverflader, som skal viderebehandles, står rene uden fliser, lim eller andet.

        • •Der er sikret mod fald gennem gulvet.

        • •Alle afdækkede rør- og elinstallationer er rengjort for materialerester, så det er muligt at lokalisere eventuelle brud.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

    • Isolering og armering – gulv på terrændæk

      • Introduktion

        Før du isolerer, lægger armering ud og støber beton til terrændæk, skal du sætte dig ind i de arbejdsmiljøregler, der gælder for den isolering, du skal bruge. Der kan fx være krav til brug af personlige værnemidler som briller, handsker og støvmaske.

        Det er et lovkrav, at der i alle ny udførte gulve på terræn udføres radonsikring. Der kan udlægges radonspærre, fx ved at udlægge en fugtspærre efter udlægning af isolering og inden der armeres. Dette må dog først ske efter, at vandledninger er blevet trukket. Radonspærren kan også udføres med en tætning over betonpladen. Dette er udførelses- og fugtteknisk en bedre løsning.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at varmeisolere et gulv og lægge armering ud, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

         

        Isolering:

        • •Ikke bæredygtige jordlag skal være fjernet og eventuelt fyld i form af sand, grus og sten skal være vibreret og afrettet til plan flade.

        • •Koten for det vibrerede materiale skal svare til den færdige underside af gulvkonstruktionen.

        • •Underlagets planhed bør overholde ±3 mm målt over et 3 meter retholt, da både terrænbats og især XPS- og EPS-plader kræver, at underlaget er plant. Ujævne flader kan reducere styrken i det færdige gulv.

         

        Armering:

        • •Underlagets planhed bør overholde ±5 mm målt over et 3 meters retholt.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i varmeisolering og armering af gulv i vådrum, vil typisk være følgende.

        • •Start i et hjørne og være opmærksom på, at du overalt får tildannet isoleringen, så den slutter tæt imod installationer og fundamenter.

        • •Hvis den samlede tykkelse af isoleringslaget overstiger 200 mm, bør du bruge to lag isolering med forskudte samlinger. Bruger du kun et lag isolering ved store tykkelser, kan isoleringsevnen forringes, hvis samlingerne ikke er udført helt tæt.

        • •Hvis du arbejder med isolering med en tykkelse på over 100 mm, bør du ved tilpasning af terrænbatts bruge et skærebord og ved tilpasning af EPS- og XPS-plader en flamingoskærer med varmekniv. Derved sikrer du, at snittene i isoleringen bliver vinkelrette, hvilket giver det bedste resultat, der hvor isoleringen skal ligge tæt sammen.

        • •Det er et lovkrav, at der i alle nyudførte gulve på terræn udføres radonsikring. I eksisterende boliger, kan det være nødvendigt, at du i ydervæggene fræser vandrette riller, hvori du efterfølgende fastgør fugtspærre/fundamentspap. Fundamentspappen fører du ud på betonen og klæber den fast med butylklæber. Alternativt kan du føre fundamentspappen ind under betonpladen og på den måde skabe en tæt overgang mellem gulv og væg.

        • •Mange producenter anbefaler, at der udlægges et lag materiale, fx geotekstil, efter udlægning af isoleringsplader eller terrænbatts for at undgå, at der trænger betonslam ned i sprækkerne i isoleringslaget. Betonslam i isoleringen vil forringe isoleringsevnen af den samlede gulvkonstruktion.

        • •Kuldebroisolering mellem betondæk og fundamentskal kan du udføre med 20 mm tykke strimler af isolering.

        • •Armering i gulvet vil man typisk udføre med et svejset net af mindst 6 mm rundstål med en maskevidde på højst 100 mm, som klippes til og udlægges på isoleringen. Nettet skal overalt nå helt ud til kuldebrosisoleringen. Hvis det er nødvendigt at udføre armeringen af flere net, skal du sikre, at overlægget mindst er 200 mm. Desuden skal armeringen bindes sammen for at sikre, at den ikke beskadiger radonmembranen (hvis radonsikring udføres med membran) under den efterfølgende støbning. Husk at DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind). kræver, at armeringsnettet mindst skal potentialudlignes inden støbning. Det kan også vælges at udføre armeringen af hele længder armeringsstål, så samlinger undgås.

        • •For at sikre at der bliver tilstrækkeligt dæklag under armeringen, anvender man armeringstårne eller AL-lister til at hæve armeringen.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at lægge varmeisolering og armering ud, skal du kontrollere om udfaldskravene er opfyldt:

         

        Isolering

        • •Alle samlinger mellem isoleringsplader skal være tætte. Isoleringen skal også slutte tæt til eventuelle installationer og ydervægge.

         

        Armering

        • •Der er anvendt armering med den korrekte tykkelse og maskevidde.

        • •Dæklagets tykkelse er sikret ved brug af armeringstårne eller AL-lister.

        • •Eventuelt sammenklippede armeringsstykker overalt ligger med et overlæg på mindst 200 mm og er bundet sammen med bindetråd.

         

        Fugtspærre

        Hvis du har lagt en (0,2 mm) PE-folie ud, skal du kontrollere, at:

        • •Folien er ført ud til fundamentet.

        • •Samlingerne har et overlæg på mindst 100 mm.

        • •Samlingerne er tapet sammen.

        • •Folien er samlet tæt med fundamentspappen.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

    • Støbning af betondæk

      • Introduktion

        Gulv i vådrum udført som en tung konstruktion er mere fugtbestandigt end gulv udført som en let konstruktion. Uanset om du fremstiller et vådrumsgulv som let – eller tung konstruktion, er det vigtigt, at du udfører alle processer i arbejdet meget omhyggeligt, da skader i forbindelse med utætte konstruktioner ofte fører til både store ærgrelser og store omkostninger, når skaderne skal udbedres.

        Et betondæk er vandtæt, hvis tykkelsen af betonen er mere end 60 mm, og betonens styrke er mindst 20 MPa (Beton C20/25). I sådanne tilfælde er yderligere vandtætning ikke nødvendig, for at bruge det i belastningsklasse L. Løsningen kan også anvendes i belastningsklasse M, men her skal du anvende en membran. Du skal sikre dig, at såvel samlinger i gulvet som mellem gulv og væg er vandtætte.

        Generelt anbefales det, at tykkelsen på et vådrumsgulv er mindst 80-100 mm. Det sikrer, at der kan laves fald på gulvet mod afløb, og at betontykkelsen ved gulvafløbet stadig er mindst 60 mm. Det anbefales, at der anvendes vådrumsmembran, også selv om betonen kan anses for at være tæt i sig selv.

        Vådrumsgulve på terrændæk kan eventuelt laves vandrette og kun med lokalt fald i brusenichen og omkring badekar (med der må ikke være bagfald eller lunker). I etageboliger skal der være fald på hele gulvet.

      • Indfaldskrav

        Inden du går i gang med at støbe et betondæk, skal du altid sikre dig, at bygningsreglementets krav er overholdt. I praksis for gulve på terrændæk vil det sige, at isoleringstykkelsen i gulvet skal være den rigtige, og at terrændækket skal være sikret mod radon. For ældre etageejendomme vil det i praksis sige, at hvis der fjernes indskudsler, skal det erstattes af to lag 13 mm gipsplader og mineraluld, fordi de brand- og lydtekniske forhold ikke må forringes.

        Det underlag, du skal støbe betonen til et vådrumsgulv på, kan variere afhængigt af, om det er på terrændæk eller på etageadskillelse, men vil typisk være:

        • •Isolering, fx trykfast mineraluld eller polystyren.

        • •Krydsfiner, fx udlagt mellem bjælkerne med oversiden i plan med bjælkernes overside.

        • •Korrugerede stålplader, fx lagt oven på træbjælkerne.

        • •Jernbjælker med betonudstøbning imellem og lidt beton over bjælkerne.

         

        Før du går i gang med at støbe gulvet, skal du kontrollere, at arbejdet med isolering, armering inklusive potentialudligning, radonsikring og varmeslanger er udført korrekt. Konkret skal du kontrollere følgende:

        • •Isoleringen skal overalt være udlagt med tætte samlinger. Hvis der er tale om flere lag, skal isoleringen ligge i forbandt.

        • •Der skal normalt være udlagt en geotekstil eller andet skillelag for at hindre betonslam i at trænge ned i underlaget, fx isoleringen. Skillelaget må ikke være vandtæt, da eventuelt senere utætheder i gulvet så vil medføre, at vand kan ophobes i konstruktionen.

        • •Hvis der er tvivl om tilstanden af træ- eller jernbjælkerne og eksisterende beton, skal det kontrolleres. Tjek fx om træbjælker er angrebet af svamp, om jernbjælker er korroderede i et omfang, som kræver nærmere undersøgelser, eller om bjælkerne er svækket på anden vis en forudsat af ingeniøren. I givet fald må arbejdet stoppes, indtil spørgsmålet er afklaret.

        • •Der skal være anvendt den korrekte dimension på armeringen, og der skal være udført en udligningsforbindelse. Armering mod revner i beton skal være placeret midt i betonlaget.

        • •Gulvafløbet skal være placeret korrekt i rummet og i den rigtige højde. Det skal være egnet til indstøbning i beton og efterfølgende tilslutning til vådrumsmembranen.

        • •Eventuelle gulvvarmeslanger skal være udlagt i et ensartet mønster og være placeret rigtigt i betonlaget.

        • •Vandinstallationer skal komme op de rigtige steder i gulvet/væggen, hvis de er ført under gulvet. Der må ikke føres rør gennem gulvet i vådzone.

         

        De følgende punkter gælder kun for terrændæk

        • •Der skal være anvendt den korrekte dimension på armeringen, og der skal være udført udligningsforbindelse.

        • •Armeringen mod revner i betonen skal være placeret midt i betonlaget, og dimensionen på armeringen skal være mindst 6 mm rundstål pr. 100 mm i begge retninger.

        • •Ved ikke fugtfølsomme overfladebelægninger som fx fliser, kan man normalt udelade fugtspærren - men radonspærre skal være etableret.

        • •Der skal være udlagt polyethylenfolie (PE-folie)/fundamentspap over fundament og isolering. Folien/pappen skal ved overlæg være samlet med fx butyl-fugemasse.

        • •Ved renovering af eksisterende vådrum skal polyethylenfolie/fundamentspap være rillet ind i de omgivende vægge. Alle samlinger i radonsikringen skal være tætte og slutte tæt mellem gulv og væg.

        • •Der skal være opsat randisolering på den indvendige side af fundamentet.

         

        De følgende punkter gælder kun for udstøbning på korrugerede stålplader:

        • •Bjælkerne skal ligge med en centerafstand på 600-900 mm.

        • •Der skal etableres understøtning i enderne af trapezpladerne og omkring gennemføringer fx gulvafløb.

      • Arbejdsprocesser

        Som regel bruger man fabriksfremstillet beton til støbning af gulve, men du kan også blande betonen selv. I så fald skal du være opmærksom på, at du ved blanding skal opnå en styrke på mindst 20 MPa. Arbejdsgangen er den samme uanset om du anvender fabriksbeton eller beton, du selv blander.

        De arbejdsprocesser, som indgår i støbning af gulv i vådrum, vil typisk være følgende:

        • •Udlægning af beton. Betonen afrettes efter ledere. Husk i den sammenhæng at etablere fald til gulvafløb, så et efterfølgende afretningslag overalt får en ensartet tykkelse. Hvis der er vand- eller varmeslanger i gulvet, skal du udvise stor påpasselighed, så slangerne ikke beskadiges.

        • •Vibrér betonen under udlægningen, så armeringen, installationerne og eventuelle vand- og varmeslanger omstøbes fuldstændig.

        • •Når du er færdig med at støbe gulvet, kan du med fordel rifle overfladen med en stiv kost. Det forbedrer vedhæftningen af det efterfølgende afretningslag.

        • •Til sidst afslutter du din støbning med at overdække betonen med PE-folie. Det sikrer, at betonens overflade ikke tørrer for hurtigt ud.

        • •Alternativt til PE-folie kan du anvende et egnet forseglingsmiddel, men vær opmærksom på risikoen for at det forringer vedhæftningen af det efterfølgende afretningslag.

         

        De følgende punkter gælder kun for udstøbning på korrugerede stålplader

        • •Udlægning af lyddæmpende materiale på bjælkers overside.

        • •De korrugerede stålplader udlægges på tværs af bjælkerne og med 50 mm overlap i længderetning og 2 halve bølger i tværretning. Pladerne skal have en afstand til væggene på 2-3 mm.

        • •Hvis betondækket skal bære væggene kan der støbes en opkant.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at støbe betonen til gulvet, skal du kontrollere følgende:

        • •Eventuelle installationsgenstande skal være rengjorte for betonslam fra støbningen.

        • •Gulvet skal fremstå med en sammentrukket og riflet overflade.

        • •I betonen skal der være udført fald mod gulvafløb, så afretningslaget kan udlægges med samme tykkelse overalt i badeværelset.

        • •Gulvet er dækket af med PE-folie, som overalt slutter tæt til støbningen.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Opbygning af vægge i blokke og tegl

      • Introduktion

        Vægge i badeværelser skal være mere robuste end vægge i boligens øvrige rum. Det skal de fordi:

        • •Vægge i bruseområder udsættes for direkte vandpåvirkning.

        • •Væggene påvirkes af høj relativ fugtighed fra luften i rummet.

        • •Vand eller fugt, der trænger ind i vægge eller gulv, kan resultere i alvorlige og kostbare følgeskader.

         

        Vægge bygget af tegl, letklinkerbeton, porebeton (gasbeton) mv. kaldes tunge vægkonstruktioner. De er egnede i vådrum, da materialerne er uorganiske og modstandsdygtige over for fugt. Tunge vægkonstruktioner skal bygges på et stabilt underlag, fx et betondæk eller et fundament.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at opmure vægge af tegl eller montere porebetonblokke, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

        • •Underlaget skal være plant. Der må højst være afvigelser fra planheden på ±10 mm målt med 2 m retholt ved lokal ujævnhed. I sådanne tilfælde skal porebeton/mursten understøbes. Opretningen må højst være 25 mm. Hvis afvigelserne i planhed højst er ±1 mm målt med et 2 m retholt, må porebetonen limes direkte på underlaget.

        • •Radon- og fugtsikring skal være udført efter forskrifterne.

        • •Eventuelle vand-, afløbs- og elinstallationer skal være placeret i henhold til tegninger og korrekt i forhold til væggenes faktiske placering.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, du som murer typisk skal igennem ved opbygning af vægge af enten porebeton eller tegl i vådrum, er:

         

        Porebeton

        • •Etablering af fugtspærre, hvis denne ikke allerede er etableret.

        • •Du skal rette underlaget op, hvis det ikke er plant eller er ude af vage. Det kan du gøre i forbindelse med, at du placerer første skifte.

        • •De efterfølgende skifter limer du i forbandt med pladelim.

        • •Porebetonblokkene skærer du til med en særlig porebetonsav. Den sidste blok i et skifte tilskærer du i den ønskede længde, deler den på skrå, limer og monterer. Ca. 1-2 timer efter monteringen skraber du fugerne og reparerer eventuelle huller og samlinger med cementbaseret spartelmasse. Når limen er tør, sliber du blokkene, til de udgør en plan vægflade.

        • •Husk at bruge de nødvendige værnemidler afhængig af forholdene, du arbejder under, fx sug på saven ved arbejde indendørs eller personlige værnemidler ved slibning af væggene.

         

        Teglsten

        • •Etablering af fugtspærre, hvis denne ikke allerede er etableret.

        • •Du skal rette underlaget op, hvis det ikke er plant eller er ude af vage. Det kan du gøre i forbindelse med, at du placerer første skifte. Samtidig skal du sikre, at der er sammenhæng med de fastsatte kotehøjder, skiftegangsmål og korrekt vederlag/overgang til skillevægge.

        • •Væggene opmurer du i henhold til de tegninger og beskrivelser, du har fået udleveret af bygherren, herunder forbandt, materialer m.m.

        • •Sørg for at overholde tolerancekravene til opmuring af vægge.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at opbygge vægge af enten tegl eller porebeton, skal du kontrollere at følgende er i orden:

        • •Alle tolerancer i forhold til plan og lod skal være i overensstemmelse med de tolerancer, der er udmeldt af faget. Kravene findes på www.tolerancer.dk. Du kan kontrollere planheden med et retholt. Planheden skal fx være ±3 mm målt med et 2 m retholt for vægge op til 3 m.

        • •Alle vægge, hjørner og overgange mellem gulv og væg skal stå skarpe.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Lægning af afretningslag på gulv

      • Introduktion

        Før du går i gang med at udføre afretningslag på gulv, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de krav og anbefalinger, der er til udførelsen og ikke mindst til det færdige arbejde.

        Til afretningslag i vådrum er der en række krav/anbefalinger, som bl.a. er beskrevet i bygningsreglementet og i SBi-anvisning 252, Vådrum. Der er fx krav til luft- og trinlyd i etageboliger. De løsninger, der er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum vil typisk være projekteret af en rådgiver.

        Vær opmærksom på bygningsreglementets krav om at vand skal afledes til gulvafløb. Du kan fx opfylde kravet ved at etablere et fald på 1-2 % på de gulvflader, der udsættes for direkte vandpåvirkning. Derudover bør du etablere et mindre fald på den del af gulvet, som ikke er udsat for direkte vandpåvirkning.

        I henhold til SBi-anvisning 252, Vådrum skal det færdige gulv have bassinvirkning. Bassinvirkningen kan du fx opnå med en højdeforskel på mindst 30 mm fra overkanten af gulvafløbet til vådrumsgulvet ved indgangsdøren samt ved at sikre vandtæthed 100 mm op ad alle vægge. Dette gøres typisk ved at lave en vandtæt inddækning med armeringsstrimmel og vandtætningsmembran.

        Hvis betonen er udlagt i de rigtige koter og med de nødvendig fald mv., behøver du ikke at lægge et afretningslag, men kan bruge betonen, som den er.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at lægge et afretningslag på gulvet, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

        • •Eventuelle installationsgenstande skal være rengjorte for betonslam fra støbningen.

        • •Gulvet skal fremstå med en sammentrukket, rengjort og riflet overflade, hvor der kan udlægges et afretningslag med ensartet tykkelse.

        • •Fald mod gulvafløb skal være etableret ved støbningen, så afretningslaget kan udlægges med ensartet tykkelse overalt.

        • •Hvis gulvet har været opvarmet, skal gulvvarmeanlægget have været slukket mindst 3 døgn, før der må lægges et afretningslag.

        • •Gulvafløbet skal være sat i den rigtige højde. Hvis afløbet er sat for højt, skal det sænkes (autoriseret vvs-arbejde). Hvis afløbet er sat for lavt, skal det hæves.

         

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i lægning af afretningslag på vådrumsgulv, vil typisk være følgende:

         

        Tung dækkonstruktion

        • •Hvis støbningen er nogle dage gammel, bør overfladen opfugtes, derved sikrer du den bedst mulige vedhæftning af afretningslaget.

        • •Afretningslaget skal lægges ud i et jævnt lag og helst i en tykkelse på 20-30 mm. Du kan udføre et afretningslag i denne tykkelse med en blanding af cement og sand i forholdet 1 del cement til 4 dele sand. Hvis lagtykkelsen er 30-50 mm er det en god ide at erstatte en del af sandet med 4-8 mm perlesten, da det mindsker risikoen for svindrevner. Overstiger afretningslagets tykkelse 50 mm, vil det ikke arbejde sammen med betonen.

        • •Før du begynder at lægge afretningslaget, skal du svumme (grov)betonen. Dette gøres nemmest ved at drysse lidt af den tørre afretningslagsblanding (cement og sand) ud på gulvet og derefter hælde lidt vand tilsat betonklæber ud på gulvet, så der opnås en ’vælling’. Vællingen arbejdes godt ned i din beton. Anvendes der betonklæber, er det vigtigt, at du nøje følger leverandørens anvisninger om blandingsforhold og udførelse.

        • •Det er vigtigt, du arbejder ’vådt i vådt’, og derfor skal du lægge dit afretningslag umiddelbart efter svumningen.

        • •Afretningslagsmørtlen skal være jordfugtig, og må endelig ikke være for blød. En for blød mørtel vil under sammenpudsningen give betonslam på oversiden, hvilket forringer den efterfølgende vedhæftning af vandtætningsmembran eller fliser.

        • •Når afretningslaget er lagt, afrettet og sammenpudset, skal det dækkes af med fx PE-folie, så det ikke udtørrer for hurtigt. Afdækningen sikrer afretningslaget gode hærdningsbetingelser og dermed et færdigt gulv med god styrke.

         

        Let dækkonstruktion

        Som alternativ til lægning af afretningslag på en tung gulvkonstruktion, kan du anvende en let konstruktion opbygget med krydsfiner eller med en systemløsning, som har en godkendelse enten i form af en MK-godkendelse eller en såkaldt ETA (Europæisk Teknisk Vurdering), der opfylder danske krav. Ved anvendelse af systemløsninger er det vigtigt at følge godkendelsens betingelser nøje. Da det er systemløsninger, må der må ikke laves afvigelser fra godkendelsens betingelser.

        Udførelse af lette dækkonstruktioner vil normalt være tømrerarbejde.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at lægge afretningslag, skal du kontrollerefølgende:

        • •Gulvet skal overalt være udført med fald mod afløb på mellem 0,5 og 2 %, så der ikke kan stå vand på den færdige overflade.

        • •I områder med direkte vandpåvirkning skal der være etableret veldefineret fald typisk på 1-2 %.

        • •Overfladen skal fremstå sammenpudset og uden huller.

        • •Alle overgange fra gulv til væg skal stå skarpt.

        • •Der skal være etableret en højdeforskel på mindst 30 mm fra overkant af gulvafløb til overkanten af færdigt vådrumsgulv ved døren, når den færdige belægning er udført. Alternativt kan der udføres en opkant på mindst 20 mm og maksimalt 25 mm.

        • •Ved indgang til bruseniche kan der være udført en forsænkning, som normalt højst bør være 10 mm af hensyn til tilgængelighed. Etablering af forsænkning er dog ikke et krav.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

         

    • Udførelse af puds (opretning) af vægge

      • Introduktion

        Når du har kontrolleret installationerne og vurderer, at de er udført tilfredsstillende for kvaliteten af dit eget arbejde, kan du begynde udmuring omkring rør i væggene. Når udmuringen er færdig, skal du i gang med pudsearbejdet.

        Før du går i gang med at udføre puds på vægge, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de krav og anbefalinger, der er til udførelsen og ikke mindst til det færdige arbejde.

        Til udførelsen af puds i vådrum er der en række krav/anbefalinger, som bl.a. er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum. De løsninger der er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum vil typisk være projekteret af en rådgiver.

        Med hensyn til vægpuds skal du være sikker på, at du efter endt pudsarbejde overholder de krav, der stilles til planhed og lod. Kravene er beskrevet nedenfor under arbejdsprocesser.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at pudse væggene, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

        • •Installationer, som føres skjult i væggen, er placeret i rigtige højder.

        • •Væggene skal være affejede, rene og fri for mørtelrester. På eksisterende vægge skal reparationer og opretning være udført.

        • •Alle vægge skal være plane og i lod, så du kan påføre et ensartet lag pudsmørtel på 10-13 mm.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i pudsning af vådrumsvægge, vil typisk være følgende:

         

        Puds på væg

        • •Ved opretning af vægge skal skadede områder og riller fra vand- og elinstallationer repareres/udstøbes.

        • •Inden du begynder at pudse væggene, er det vigtigt, at gulvet er gjort rent, og at der er udlagt spildbræt, så du minimerer spild af pudsemørtel.

        • •For at sikre god vedhæftning af membran til den pudsede overflade kan du med fordel anvende KC 50/50/700 eller en lignende mørtel. Vær opmærksom på, om der er behov for/krav om udkast forud for færdig pudsning af væggene.

        • •Påfør væggene pudsemørtel, afret mørtlen og sammenpuds den til en plan og lukket overflade uden lunker og med en rethed, som beskrevet under udfaldskrav til pudsearbejde.

         

        Ekstruderede hårdskumsplader

        I småhuse (enfamiliehuse og sommerhuse) kan du som alternativ til puds på væggene anvende en opretning med armerede, ekstruderede hårdskumsplader, fx XPS med ’facing’ på begge sider. Bemærk at disse plader på lette konstruktioner skal have en godkendelse enten i form af en MK-godkendelse eller en såkaldt ETA (Europæisk Teknisk Vurdering), der opfylder danske krav. Ved anvendelsen er det vigtigt at følge godkendelsens betingelser nøje. Da det er systemløsninger, må der ikke laves afvigelser fra godkendelsens betingelser.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med arbejdet, skal du sikre dig følgende:

        • •Lunker og planhed skal være indenfor ±5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skærpet kontrol dog ±3 mm målt med et 2 m retholt, se mere på www.tolerancer.dk.

        • •Planhed i vindues- og dørfalse skal være indenfor ±2 mm målt med et 2 m retholt.

        • •Pudsede overflader, der skal fremstå som en færdig overflade, skal du bedømme visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen.

        • •Den påførte mørtel skal være sammenpudset til en glat overflade. Alle hjørner og afslutninger skal være skåret skarpt og være fri for mørtelrester.

        • •Alle overflader skal være ridsefaste, hvilket i praksis vil sige, at sandkorn i pudslaget ikke løsner sig, når du senere påfører vådrumsmembran/fliseklæber.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

         

    • Vådrumssikring af gulv og væg

      • Introduktion

        Før du begynder at opsætte fliser og lægge fliser i et vådrum, skal du udføre vådrumssikring. Det vil sige, du skal sørge for at vægge og gulve er vandtætte. Det er vigtigt, du udfører vådrumssikringen korrekt i forhold til det underlag, den skal påføres.

        Herunder gennemgår vi trin for trin arbejdsprocesserne ved udførelse af vådrumssikring. I de arbejdsprocesser, vi beskriver, bliver vådrumssikring af væg og gulv udført i én arbejdsgang. Vi anbefaler dog, at du – hvis det er muligt – udfører vådrumssikring og opsætning af fliser på vægge, før du vådrumssikrer gulvet. Ved at udføre vægarbejdet først, mindsker du risikoen for at beskadige vådrumssikringen af gulvet. Inddækning af overgangen mellem gulv og vægge skal altid udføres før fliseopsætning påbegyndes. Det gælder uanset, hvilken type af konstruktioner, der anvendes.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at vådrumssikre gulv og vægge, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

         

        Kontrol af underlag og konstruktion

        • •Alle vægge skal være plane og i lod. For pudsede vægge skal lunker og planhed være indenfor ±5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skærpet kontrol dog ±3 mm målt med et 2 m retholt. For stålskeletvægge er kravene ±3 mm målt med et 2 m retholt.

        • •Planhed i vindues- og dørfalse skal være indenfor ±2 mm målt med et 2 m retholt.

        • •Gulvet skal være opbygget, så det har fald mod afløb - normalt på mellem 0,5 og 2 %.

        • •Alle væghjørner og overgange mellem gulv og vægge skal stå skarpe.

        • •Før du går i gang med vådrumssikring, skal du desuden sikre dig, at underlaget er bæredygtigt, og at det er rengjort for fedt og støv – især flange på gulvafløb.

        • •Hvis du skal udføre vådrumssikring på en pudset væg, skal du sikre dig, at den er egnet til påføring af vådrumssikring. Du skal fx være opmærksom på fugtigheden af pudsen.

        • •Især letklinkerbeton kan svinde, hvis det ikke er hærdet tilstrækkeligt (ordentligt udtørret), hvilket kan betyde, at fliserne slipper underlaget.

         

        Kontrol af rørføring og koblingsdåser

        Rørføring og montering af koblingsdåser er udført af andre håndværkere, og du skal kontrollere, at det er udført, så dit eget arbejde kan udføres korrekt.

        Indrillede rør skal være placeret, så der efter indstøbning kan opnås en plan overflade.

        Koblingsdåser skal være monteret i henhold til leverandørens vejledning, og monteringen skal være afpasset efter vægflisens tykkelse, ellers kan det senere blive vanskeligt at montere armaturet, fx blandingsbatteriet, korrekt. Koblingsdåser skal ofte have et fremspring på ca. 3 mm i forhold til den færdige fliseoverflade. I praksis vil det sige, at hvis vægflisens tykkelse inklusiv fliseklæber er 8 mm, så skal koblingsdåsen i forhold til vægfladen have et fremspring på 11 mm, se figur 23 og 48 i SBi-Anvisning 275, Praktisk udførelse af vådrum - 4 eksempler på procesbeskrivelser. Gulvafløbet skal være afsat i korrekt højde, så der er fald mod det. Hvis der er tale om et betongulv, skal afløbet være en type, som er beregnet til indstøbning.

      • Arbejdsprocesser

        Inden du begynder at udføre vådrumssikring, skal du have læst og forstået producentens monteringsvejledning. Et system til vådrumssikring består som regel af primer, vandtætningsmembran/tætningsmasse, armeringsbånd (som eventuelt kan være selvklæbende) og manchetter. Fliseklæber og fugemørtel er også ofte en del af det samlede system.

        Alle arbejdsprocesser ved vådrumssikring skal kvalitetssikres, og de skal overholde producentens krav til udførelse.

        De arbejdsprocesser, som indgår i vådrumssikring af gulv og vægge, vil typisk være følgende:

         

        Rengøring af overflader

        Alle overflader skal være rengjort for fedt, snavs og støv inden vådrumssikringen begyndes. Rengøringen omfatter også – og især – affedtning af flanger på gulvafløb, fx med sprit eller acetone, for at sikre ordentlig vedhæftning af manchet eller membran.

         

        Primning

        Vær opmærksom på, at du primer til fuld dækning og med den oplyste mængde pr. m2. Enkelte producenters produkter kræver måske ikke primer.

         

        Armering

        Pladesamlinger, hjørner, overgange mellem gulv og væg, revner med videre armeres enten med armeringsvæv monteret i flydende membran/tætningsmasse eller med selvklæbende tætningsbånd. Armeringsvævet skal monteres helt tæt mod væggen for at undgå eller mindske problemer på grund af den ekstra tykkelse, når du efterfølgende monterer fliser. Omkring koblingsdåser og rørgennemføringer kan du vælge at anvende enten en rørmanchet eller et selvklæbende tætningsbånd – følg vejledningen fra leverandøren

         

        Vandtætningsmembran

        Der findes flere forskellige produkter til vandtætning, men i de fleste tilfælde vil du skulle vælge mellem en 1-komponent og en 2-komponent tætningsmasse. Det vigtige her er at vælge et produkt, som svarer til anvendelsen. Ved tvivl må du spørge hos leverandøren. Vandtætningsmembranen påføres som regel med tandspartel eller rulle for at opnå den korrekte mængde. Ofte vil påføring ske i to omgange. For at opnå den korrekte lagtykkelse på 1 mm, er det vigtigt, at mængdeangivelserne fra leverandøren overholdes.

        Vandtætningsmembranen skal mindst være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring bruseniche eller badekar, hele gulvet samt de nederste 100 mm af de øvrige vægge.

        Af erfaring ved man, at i vådrum har området omkring gulvafløb størst risiko for at få skader. Skaderne skyldes ofte forkert montering af gulvafløbet, forkert vådrumssikring omkring afløbet – herunder manglende affedtning af flangen på afløbet inden der klæbes. Der findes flere forskellige afløbstyper og dermed også flere måder at montere gulvafløb og tilslutte vandtætningsmembraner til dem.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at påføre vandtætningsmembranen, skal du sikre dig følgende:

        • •Vandtætningsmembranen skal fremstå som et jævnt heldækkende lag uden huller og revner.

        • •Membranen skal have en tykkelse på mindst 1 mm i optørret tilstand. Du kan eventuelt lave en eller flere prøver ved at skære et V-formet snit i membranen og måle tykkelse, hvorefter du skal reparere prøveområdet.

        • •Membranen på soklen skal føres helt ind i dørhullerne, så den kan sluttes tæt til karmen.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

    • Opsætning og lægning af fliser på væg og gulv

      • Introduktion

        Før du opsætter eller lægger fliser, skal du foretage en grundig udmåling og kontrol af de flader, der skal beklædes med fliser. Den tid du bruger på det, er godt givet ud. Udmåling og kontrol mindsker risikoen for fejl, som kan medføre ærgrelser og i værste fald kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for både mester og kunde, hvis arbejdet skal laves om.

        I vægge og gulve er der vinduer, døre, hjørner og rørgennemføringer, som du skal tage hensyn til i forhold til skæringer og inddeling af fliser. Generelt skal du ved inddeling af fliser og fuger på vægge sikre dig, at du får skæringer, der giver et harmonisk flisearbejde, fx med lige store fliser langs modstående vægge (mindst ½ flise bred).

        Ved fliser opsat på ikke udtørrede vægge, kan der opstå bevægelser mellem underlag og fliser på grund af svind i underlaget. Svindet afhænger af betonsammensætning, lagtykkelse, temperatur, fugtforhold mv. I praksis kan svindet for normalt hærdnende cementtyper ved temperaturer på ca. 20 °C regnes for at være overstået efter 4 til 8 uger afhængigt af den anvendte vægtype.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at montere fliser, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

        • •At der er udført vådrumssikring i de nødvendige områder. Vådrumssikringen skal mindst være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring brusenichen eller badekar, hele gulvet og de nederste 100 mm af øvrige vægge. Skeletvægge skal også vådrumssikres i fugtig zone.

        • •Nedenstående punkter bør kontrolleres, hvis du ikke selv har udført vådrumssikringen.

        • oAt underlaget er egnet til opsætning af fliser.

        • oAt vægge og gulv overholder krav til lod og planhed.

        • oAt der er korrekt fald til afløb.

        • oAt alle kanter og hjørner står skarpe.

        • •At din opmåling og planlægning har vist, at du kan tage hensyn til afvigelser på mål, vinkler, lod og vage på de flader, du skal beklæde.

        • •At eventuel gulvvarme har været slukket i mindst 3 døgn.

        • •At vådrumssikringen er tør og bæredygtig.

        • •At vandtætningsmembranen fremstår uden huller og revner samt er jævn og heldækkende (med en tykkelse på mindst 1 mm – dog kan tykkelsen variere omkring 1 mm).

        • •Før fliseopsætning skal væggene være hærdet/udtørret til et fugtindhold, som betyder at risikoen for svind i underlaget er overstået – typisk op til 8 uger afhængigt af materialet.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i flisearbejdet, vil typisk være følgende:

         

        Valg af fliseklæber

        Der findes forskellige typer fliseklæbere med meget forskellige egenskaber. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvilken type klæber der egner sig bedst til den opgave, du skal i gang med. Det er især vigtigt, at du er klar over, hvilke begrænsninger de enkelte produkter har. Du skal vide, hvad fliseklæberen kan bruges til og lige så vigtigt, hvad den ikke kan bruges til. Bemærk, at i mange tilfælde er fliseklæber og fugemørtel en del af et vådrumssystem, og i sådanne tilfælde skal den anførte fliseklæber bruges.

        Noget af det, du skal være opmærksom på i forbindelse med valg af fliseklæber, er:

        • •Hvilke lagtykkelser klæberen kan anvendes i.

        • •Hvordan ståfastheden er.

        • •Om klæberen har den ønskede elasticitet.

        • •Hvor lang åbentiden og hærdetiden er.

         

        Du vil altid kunne få hjælp til valg af fliseklæber på producenternes hjemmesider.

         

        Valg af fliser

        Fliserne skal være egnet til brug i vådrum og bør ikke have større vandoptagelse end 10 %. Til gulve med gulvvarme må fliserne højst have en vandoptagelse på 6 %.

        Store fliser er vanskelige at få til at ligge helt jævnt, og derfor bør fliser så vidt muligt være højst 200 × 200 mm, især hvis der skal være fald mod et kvadratisk gulvafløb.

         

        Arbejdsprocesserne ved opsætning af fliser er typisk følgende:

        • •Fliseklæber påføres på hele fladen med den glatte side af en tandspartel. Bagefter justeres mængden med tandsiden. Størrelsen på tandspartlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Ved store fliser (kantlængde større end 300 mm) anbefales det at påføre fliseklæber på både underlaget og flisens bagside (også kendt som Buttering-floating metoden).

        • •Fliserne opsættes og holdes på plads, hvor det er nødvendigt, på vægge kan fx anvendes en vandret lægte i bunden. Fugeafstanden sikres med snor eller plastikbrikker. Fliserne trykkes/vrides på plads, så deres bagside er fuldt dækket med fliseklæb.

        • •Bemærk: Hvis der skal være elastiske fuger, er der særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal fuges med elastisk fugemasse.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at opsætte og/eller lægge fliser på væg og gulv, skal du kontrollere at:

        • •Overfladerne fremstå plane. Eventuelle spring mellem fliserne må normalt ikke overstige 1 mm (størrelsen af tilladeligt spring afhænger af flisestørrelsen. For mosaikstifter er 1 mm ikke tilladeligt, mens det vil være i orden for store fliser). Se også www.tolerancer.dk

        • •Flisefugerne skal have ensartet bredde, dvs. fugebredden må ikke afvige mere end ±20 % fra den valgte bredde.

        • •Alle skæringer skal fremstå skarpe og uden ’flossede kanter’. Så vidt muligt skal skårne kanter ikke være synlige.

        • •Afskæringer bør generelt udføres, så de tilskårne fliser er større end en halv flise, og tilskæringer skal tilstræbes at være ens i begge sider af rummet

        • •Gulvet må ikke have lunker eller bagfald. Lunker er fordybninger i belægningen, hvor den længste side højst må være 250 mm. Lunken må maksimalt være 1 mm dyb.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig

         

         

    • Fugning af fliser på gulv og væg

      • Introduktion

        Du må tidligst fuge fliser på væg og gulv to døgn efter, at du har afsluttet opsætningen og/eller lægningen af fliser, ellers risikerer du misfarvede fuger på grund af uens optørring.

      • Indfaldskrav

        Inden du begynder at fuge, skal du sørge for at kontrollere følgende:

        • •At flisebeklædningen/-belægningen fremstår med plan flade og ens fugebredde.

        • •At niveauspring mellem fliserne er tilladelige, fx højst 1 mm ved større fliser.

        • •At fugerne i hele flisens tykkelse er renset for klæber og løse partikler.

        • •At eventuel gulvvarme er slukket, så flisefugen ikke tørrer for hurtigt ud.

        • •At der er en rumtemperatur på mindst 5 °C (systemkrav).

        • •Til fuger med elastisk fugemasse, skal du sikre dig, at geometrien er egnet til udførelse af elastiske fuger, og at hæftefladerne er tørre og rengjorte.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i fugearbejde, vil typisk være følgende:

         

        Valg af fugemateriale (mørtel eller elastisk)

        Fugemørtlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Til store/grove fliser kan der benyttes grov fugemørtel, mens der til mindre fliser anvendes finere fugemørtel.

        Hvis fugemørtlen er en del af et vådrumssystem, skal du anvende den anførte fugemørtel.

        Medmindre der er lydmæssige hensyn, eller der kan forventes større bevægelser i konstruktionerne, kan du normalt altid anvende en såkaldt fleksibel mørtelfuge – typisk færdige fugemørtler til oprøring med vand, der passer til vådrumssystemet. Udførelse af elastiske fuger – i vådrum normalt silikone – er specialistarbejde. Det stiller desuden særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal forsynes med elastisk fugemasse. Nogle typer elastiske fuger kan trænge ud i fliserne og give misfarvninger langs fugerne. Derfor er det vigtigt, du afsætter en kontrolprøve, før du går i gang med at isætte elastiske fuger.

         

        Arbejdsprocessen ved fugning af fliser med fugemørtel er typisk følgende:

        • •Påfør fugemørtlen med en blød gummispartel diagonalt over fugerne, så mørtlen presses helt i bund.

        • •Vask fliserne diagonalt af ved at bruge en ’wash-boy’, alternativt kan du anvende en hårdt opvredet svamp.

         

        Arbejdsprocessen ved udførelse af elastiske fuger er typisk følgende:

        • •Ved elastiske fuger bør der altid udføres et bundstop i bunden af fugen, så fugemassen kun klæber på to sider.

        • •Kanterne af fugen dækkes inden fugning med tape, så du undgår at få fugemasse, der er svær at fjerne, ud på fliserne.

        • •Fugemassen ilægges og glittes efter leverandørens anvisninger og kundens ønske. Husk at fjerne eventuel afdækningstape umiddelbart efter glitningen, ellers kan den tørre ind i fugemassen og være svær at få af.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at fuge fliser på væg og gulv, skal du kontrollere følgende:

        • •Fugerne – både mørtel- og fugemassefuger – skal være rene og glatte.

        • •Der må ikke kunne stå vand i fugerne, da det øger risikoen for skimmelvækst.

        • •De færdige mørtelfuger skal fremstå ensartede i farve og dybde, og der må ikke være fugeslør på fliserne.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

         

         

        2

        Tømrer

        OBS: Skriv overskriften til kapitlet i skillebladsboksen ovenfor og tryk F2 for at opdatere den efterfølgende kapitelside med samme overskrift. Ændringer i kapiteloverskriften foretages altid på skillebladet, hvorefter der opdateres med F2.

        AAU_BØLGER_rgb-04

    • Nedtagning af inventar, døre og lofter

      • Introduktion

        Ved alle nedbrydningsarbejder er der flere forhold, du skal tage højde for. Sikkerhed ved arbejdets udførelse er det vigtigste. Derudover skal du sørge for korrekt håndtering af nedbrudte materialer, herunder sortering og bortskaffelse.

      • Indfaldskrav

        Før du nedtager inventar, døre og lofter, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt:

        • •Installationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være afbrudt og eventuelt tømt for vand.

        • •Du har kendskab til de materialer og stoffer, du kan blive udsat for, fx gammel mineraluld og fugemasser, så du kan tage de nødvendige forholdsregler med hensyn til arbejdsmiljø mv.

        • •Elinstallationer og ventilationsarmaturer i loft og armaturer i inventar skal være afmonteret.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i nedtagning af inventar, døre og lofter, er typisk følgende:

        • •Før du begynder på arbejdet, skal du have styr på dit sikkerhedsudstyr, fx åndedrætsværn og sikkerhedsbriller. Desuden skal du sætte dig ind i, hvordan de forskellige materialer skal håndteres og bortskaffes. Det sikrer dig et godt arbejdsmiljø og letter den efterfølgende bortskafning af affald.

        • •Du skal afskærme/forsegle lokalet for at begrænse gener fra støv og støj.

        • •Gulve og vægge, som ikke skal nedtages, skal afdækkes forsvarligt.

        • •Dørblade løftes af, og karme afmonteres. De bortskaffes eller stilles i depot til senere anvendelse.

        • •Inventar afmonteres. Det bortskaffes eller stilles i depot til senere anvendelse.

        • •Loft nedtages. Det bortskaffes, eller stilles i depot til senere anvendelse.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at nedtage inventar, døre og lofter, skal du kontrollere, at:

        • •Alle materialer er fjernet fra lokalet.

        • •Alle materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.

        • •Eventuelle skader på fx vægge og gulve er udbedret, hvis de skal genbruges.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

    • Demontering af vægge, gulv og overflader

      • Introduktion

        Når du skal renovere et eksisterende badeværelse, kan du risikere at støde på skjulte problemer eller skader, fx råd eller svamp, som ikke umiddelbart er synlige. Sådanne problemer kan forsinke en byggeproces betydeligt og kan medføre store ekstraomkostninger. Der kan fx være fejl i de bærende konstruktioner eller utidssvarende installationer. Disse forhold opdages ofte først, når man går i gang med at fjerne de eksisterende belægninger mv.

        Ved alle nedbrydningsarbejder er der flere forhold, du skal tage højde for. Sikkerhed ved arbejdets udførelse er det vigtigste. Derudover skal du sørge for korrekt håndtering af nedbrudte materialer, herunder sortering og bortskaffelse.

        Når du nedbryder enkelte bygningsdele, skal du være opmærksom på, om der er tale om bærende bygningsdele, fordi konstruktionen ofte vil blive svækket, og der derfor kan være behov for at etablere midlertidig afstivning/understøtning.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at fjerne eksisterende belægning, beklædninger og undergulv, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt:

        • •Installationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være frakoblede.

        • •Du skal kende til de materialer og stoffer, du kan blive udsat for, mens du udfører dit arbejde, så du kan træffe de nødvendige foranstaltninger mht. arbejdsmiljø.

        • •Eventuelle bærende vægge skal være lokaliseret/markeret.

        • •Der skal være udført nødvendig sikring mod fald gennem bjælkelag og loft til underliggende lokaler.

        • •El- og vvs-armaturer skal være fjernet fra gulv og vægge.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i at fjerne eksisterende belægning, beklædninger og undergulv, er typisk følgende:

        • •Du skal sørge for korrekt brug af værnemidler og behandling af materialer (ved alle processer). Det sikrer både dig selv og andre et godt arbejdsmiljø.

        • •Du skal afskærme/forsegle rummet for at begrænse gener fra støv og støj.

        • •Du må ikke fjerne bærende vægge, før der er etableret understøtning af konstruktionen.

        • •Beklædning af vægge skal afmonteres og bortskaffes korrekt.

        • •Skeletkonstruktion og eventuelt isoleringsmateriale nedbrydes og bortskaffes.

        • •Gulve brydes op og bortskaffes.

        • •Eventuelt indskudsmateriale fjernes og bortskaffes.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at fjerne eksisterende belægninger/beklædninger, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

        • •Alle materialer er fjernet fra lokalet.

        • •Alle materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.

        • •Der er fortsat sikret mod fald gennem gulv.

        • •Understøtninger er etableret de steder, hvor bærende konstruktioner er fjernet.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Etabler understøtning med veksler og trempler

      • Introduktion

        Når man etablerer vådrum på eksisterende bjælkelag, er det ofte nødvendigt at etablere en udveksling i bjælkelaget. Det kan fx være:

        • •Omkring gulvafløb eller andre installationer.

        • •Hvor gulvet kan blive udsat for en meget koncentreret, tung belastning, fx et badekar.

        • •Der skal opføres en væg parallelt med bjælkelaget, men mellem bjælkerne.

         

        Udvekslinger laves med veksler og eventuelt trempler. En veksel er en bjælke, der spænder mellem gennemgående gulvbjælker. En trempel er en kort bjælke, som forbinder to udvekslingsbjælker, se figur 45 i SBi-anvisning 275, Praktisk udførelse af vådrum - 4 eksempler på procesbeskrivelser og SBi-anvisning 252, Vådrum.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at etablere understøtning med trempler og veksler, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt:

        • •Der skal være sikret mod fald gennem bjælkelag og loft til underliggende lokaler.

        • •Eksisterende installationer skal være afbrudt/frakoblet og eventuelt tømt for vand.

        • •Installationer, der ikke skal bruges, eller som skal flyttes, skal være fjernet.

        • •Bjælker, som skal brydes/skæres over i forbindelse med arbejdet, skal have den nødvendige understøtning – og konstruktionen skal være sikret mod sammenbrud.

        • •Dimensionering af veksler og trempler skal foreligge.

        • •Placering af nye installationer og vægge skal være klarlagt.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i etablering af veksler og trempler, vil typisk være følgende:

        • •Kontrol/etablering af sikkerhedsforanstaltning mod gennemstyrtning til underliggende etage, hvis dette ikke er etableret.

        • •Kontrol/etablering af understøtninger af bjælker, hvis bjælker skal skæres over.

        • •Bjælkelaget brydes (bjælker skæres over), hvis det er nødvendigt.

        • •Veksler monteres mellem bjælker ved hjælp af vinkler eller bjælkesko.

        • •Trempler monteres mellem veksler ved hjælp af bjælkesko.

        • •Ved understøtning for vægge monteres fodbræt på veksler eller trempler. Fodbrættet fastgøres med skruer.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at etablere understøtning med veksler og trempler, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

        • •Bjælker og veksler er i korrekte dimensioner (som projekteret).

        • •Bjælker og veksler er korrekt monteret – søm, skruer og beslag.

        • •Afstande til installationer er korrekte.

        • •Veksler og trempler ligger i korrekt højde (normalt den samme som bjælkernes overside)

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

    • Opret bjælkelag

      • Introduktion

        Ved etablering af vådrum på eksisterende bjælkelag af træ kan det være nødvendigt at rette bjælkelaget op. Opretningen, som ikke indebærer, at de eksisterende bjælker flyttes eller justeres kan udføres på to måder:

        • •Kiler kan monteres oven på bjælkerne.

        • •Nyt tømmer kan monteres på siden af bjælkerne (påforing). Ved påforing på siden af bjælker skal den oprindelige bjælke være mindst 150 mm bred, TRÆ 60, Træplader.

         

        Før du starter på opretningen, skal du vide, hvilke type undergulv, der efterfølgende skal bygges op, så du kan vælge den mest hensigtsmæssige løsning på opretningen.

        Når man etablerer vådrum på eksisterende bjælkelag, kan det undertiden være nødvendigt at foretage nedskæring i bjælkerne, for at opnå en lav indbygningshøjde og lille højdeforskel mellem vådrummet og det tilstødende rum. Nedskæring af bjælkerne vil svække bjælkelaget, og der skal derfor altid foretages en beregning af bæreevne og stivhed i sådanne tilfælde. Om nødvendigt må der udføres forstærkninger af bjælkelaget.

        Det kan også ofte være nødvendigt at etablere en udveksling i bjælkelaget, fx hvis der skal opføres en ny væg, der kan forudses en stor koncentreret belast, fx badekar, eller der skal gøres plads til afløb eller andre installationer.

        Ofte er der for stor afstand mellem bjælkerne i et gammel bjælkelag, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at montere udvekslinger (og eventuelt trempler) mellem de eksisterende bjælker.

        Ved alle processer skal du sørge for korrekt brug af værnemidler og behandling af materialer. Det sikrer både dig selv og andre et godt arbejdsmiljø.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at oprette bjælkelag, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt:

        • •Risiko for fald gennem bjælkelag og loft til underliggende lokaler skal være forhindret.

        • •Bjælkelaget skal have den nødvendige understøtning i tilfælde af, at bjælkelaget brydes.

        • •Bjælkeafstande skal være i overensstemmelse med almindeligt anvendte standarder på udførelsestidspunktet, fx op til 900 mm i ældre etageejendomme.

        • •Bjælkelaget skal være dimensioneret, så det kan bære den fremtidige belastning, fx i overensstemmelse med Tabel 2 eller beregnet af certificeret statiker.

        • •Indskud i etageadskillelsen skal være fjernet.

        • •Bjælker skal være tørre og fri for skader (herunder råd og svamp), og der må højst være bomkanter på 1/3 af længden.

        • •Du skal vide, hvilket undergulv der skal udføres efterfølgende af hensyn til understøtningsafstanden (behovet for at udføre udvekslinger).

        • •Installationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være frakoblet/sikret og eventuelt tømt for vand.

        • •Placering af nye installationer og vægge skal være aftalt/klarlagt.

        Tabel 1. Maksimal fri spændvidde af træbjælkelag med bjælkeafstand op til 900 mm til brug for pladegulv afhængig af bjælkedimension. Fra SBi anvisning 252, Vådrum.

        Bjælkedimension
        [mm]

        150 × 150

        163 × 163

        175 × 175

        188 × 188

        200 × 200

        Maksimal fri
        spændvidde [m]

        3,0

        3,4

        3,8

        4,2

        4,6

         

         

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i opretning af bjælkelag, er typisk følgende:

         

        Opretning med kiler

        Ved opretning med kiler oven på bjælkelaget skal kilerne skæres, så de kan optage alle ujævnheder og højdeforskelle i de eksisterende bjælker. Kilerne skal fastgøres forsvarligt med skruer.

         

        Opretning med planker

        • •Ved opretning med planker og bærelægter på siden af bjælkerne, skal de anvendte planker og bærelægter være rette og mindst 45 mm tykke. Plankerne oprettes, så de er vandrette, og alle ligger i samme plan. Planker og bærelægter fastgøres til bjælkesiderne med lim og skruer.

        • •Eventuelle udvekslinger mellem bjælkerne fastgøres mest sikkert med bjælkesko.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at oprette bjælkelaget, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

        • •Bærelægter og veksler er dimensioneret og monteret, så de passer til opbygningen af det undergulv, der efterfølgende skal bygges op.

        • •Bjælkelaget er plant eller med fald afhængigt af gulvopbygningen.

        • •Indskud med gipsplader og isolering er udført.

        • •Der eventuelt er etableret et sikkert midlertidigt arbejdsgulv.

        • •Alle overskydende materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.

        • •Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Undergulv af plader på eksisterende træbjælkelag

      • Introduktion

        Inden du begynder at lægge et undergulv af plader, skal du vide/vælge, hvordan faldet i gulvet skal bygges op. Valg af gulvopbygning kan fx afhænge af mulige indbygningshøjder og rummets geometri. Hvis der er begrænset plads, kan det være nødvendigt at reducere afstanden mellem bjælkerne ved at indsætte ekstra bjælker eller ved at lave veksler eller trempler i konstruktionen. Yderligere eksempler kan findes i TRÆ 72, Træ i vådrum.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at lægge et undergulv af plader på et eksisterende træbjælkelag, skal du kontrollere, at følgende er udført korrekt. Kontrollen foretager du visuelt bortset fra det tredje punkt.

        • •Bjælkelaget skal være sundt. Det vil sige, at bjælkerne skal være uden større svindrevner og deformationer og uden skader pga. fugt, fx råd eller svamp. Højst 1/3 af kantlængden må have bomkant, og der må ikke være lokale svækkelser ved fx understøtninger og noter.

        • •Bjælkeafstande skal være i overensstemmelse med almindeligt anvendte standarder på udførelsestidspunktet, fx op til 900 mm i ældre etageejendomme.

        • •Bjælkelaget skal være dimensioneret, så det kan bære den fremtidige belastning, fx i overensstemmelse med følgende:

        • •Lodrette rør bør være ført i rørkasse med inspektionslemme. Der må ikke være rørgennemføringer i den vandbelastede del af gulvet. Eventuelle rørgennemføringer i gulvet skal være korrekt placeret med nødvendig afstand til vægge mv.

        • •Afstand fra afløb til væg skal være mindst 150 mm. Dette gælder dog ikke linjeafløb, som er beregnet til montering mod væg.

        • •Afløbsrøret skal være ført så højt op, at afløbet kan fastgøres i korrekt højde.

        Tabel 2. Maksimal fri spændvidde af træbjælkelag til brug for pladegulv afhængig af bjælkedimension.

        Bjælkedimension
        [mm        ]

        150 × 150

        163 × 163

        175 × 175

        188 × 188

        200 × 200

        Maksimal fri
        spændvidde [m]

        3,0

        3,4

        3,8

        4,2

        4,6

         

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i lægning af undergulve i vådrum, vil typisk afhænge af faldopbygningen. Du kan opbygge fald på undergulve af plader på tre forskellige måder. De tre metoder beskrives i det efterfølgende afsnit. For alle tre metoder gælder:

        • •Pladerne skal fastgøres til lægterne med både lim og skruer.

        • •Afstanden mellem lægterne må ikke overstige pladens maksimale understøtningsafstand.

        • •Hvis afløbet er placeret tæt ved en væg, skal du kile- og smigskære kantlægten.

        • •Hvis gulvet skal have linjeafløb, skal du lave et ensartet fald på pladerne.

        • •Mellem gulv og væg skal der være en afstand på 5-10 mm (du kan normalt regne med en afstand på 1-2 mm pr. 1 meter plade). En afstand på over 5 mm kan give problemer ved montering af en PVC-belægning.

        • •Du må ikke spartle over skruer i pladegulve til PVC-belægninger.

         

        Undergulv med fald opbygget af plader i trekantede stykker

        I denne type gulvopbygning opbygger man fald på gulvet ved at anvende kileskårne lægter, som er tyndest ved afløbet. De mellemliggende tværlægters højde afpasses efter tykkelsen på det pågældende sted. Pladerne er trekantede med fald mod afløbet. Metoden kræver korrekt dimensionering af lægterne i forhold til bjælkeafstand, og at alle pladesamlinger er fuldt understøttet eller limet i fer og not.

         

        Billede 32

        Figur 1. Gulv udført med kuvertflad, hvor gulvet er opdelt i trekantede, plane flader med fald mod afløb. SBi-anvisning 252, Vådrum, figur 32. (Brandt et al., 2015).

         

        Undergulv med fald opbygget af plader presset mod kileskårne lægter

        I denne type gulvopbygning opbygger man faldet i gulvet med lægter, som er kileskårne, så de er tyndest ved gulvafløbet og tykkest ved kantlægterne. Pladerne presses ved denne metode ned og limes og skrues til lægterne. Opbygningen af konstruktionen kræver, at du først monterer en plade mellem de eksisterende bjælker, som lægterne kan skrues fast til. Pladens tykkelse afhænger af bjælkeafstanden, fx 25 mm tyk krydsfiner ved bjælkeafstand 1 m.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx Vådrum\Illustrationer\Figur33-v7.eps

        Figur 2. Bjælkelag med 1 m afstand mellem bjælker, hvorpå der udlagt 25 mm krydsfiner. Oven på krydsfineren udlægges kileskårne lægter, som pladerne limes og skrues fast til. SBi-anvisning 252, Vådrum, figur 33. (Brandt et al., 2015).

         

        Undergulv med fald opbygget på eksisterende bjælkelag

        Ved anvendelse af denne metode bygges faldet i gulvet op med kileskårne lægter. Alternativt kan du også bruge almindelige lægter, som klodses op på bjælkerne. For at undgå, at gulvet kommer til at ligge højere end i de øvrige rum, kan du lave en nedskæring i bjælkelaget, hvilket dog kræver, at du forstærker gulvet, fx ved at indlægge ekstra bjælker. Samme virkning kan opnås ved at montere lægterne imellem bjælkerne i stedet for ovenpå.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx Vådrum\Illustrationer\Figur34-v3.eps

        Figur 3. Gulv med fald, der ligger i samme niveau som gulvene i tilstødende rum. SBi-anvisning 252, Vådrum, figur 34. (Brandt et al., 2015).

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at lægge undergulv af plader, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

        • •Der er jævnt fald på gulvet i det vandbelastede område på 1-2 %.

        • •Faldet på det resterende gulv er mindst 0,5 %.

        • •Afstanden mellem gulvplader og væg er 2-5 mm.

        • •Skruer er undersænket 1-2 mm.

        • •Alle pladesamlinger er tætte.

        • •Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

    • Opbygning/opretning af vægge med træ eller stål

      • Introduktion

        Opbygninger af skeletvæg

        Træ eller stål kan indgå som bærende skelet i vådrumsvægge som underlag for forskellige plader, der efterfølgende skal beklædes med PVC, fliser eller brædder. Inden du begynder at arbejde med trækonstruktioner i vådrum, skal du sikre dig, hvor og hvordan træ må benyttes i konstruktionerne. Fx er der forskel på opbygningen af vægge i vådzone og fugtig zone afhængig af belastningsklasse og overflade beklædning. For vægge som skal beklædes med fliser, kan der fx bruges vådrumsgipsplader, fibergips eller kalciumsilikatplader, men ikke træbaserede plader som krydsfiner eller spånplader. Disse pladetyper kan kun anvendes i kombination med PVC, se SBi-anvisning 252, Vådrum.

        En skeletvæg i et vådrum skal altid udføres med større stivhed end i et tørt rum. Der er desuden forskel på kravene til stivhed afhængig af om væggen efterfølgende skal beklædes med fliser eller PVC. Skeletvægge med fliser skal være stivere end vægge med PVC, fordi fliserne ikke kan tåle deformationer.

         

        Opretning af vægge

        Ældre vægge, fx slaggepladevægge eller bræddeskillerum, kan bruges som underlag for pladebeklædning i vådrum. Hvis væggen er plan og stabil (svarende til stabiliteten af en skeletvæg med ét lag gipsplader) kan plader opsættes direkte på væggen. Hvis væggen er svag eller skæv, kan den rettes op/forstærkes ved påforing med brædder.

        Påforing med brædder udføres typisk som spredt forskalling monteret på den eksisterende væg. Efter opretning med forskallingsbrædder beklædes væggen med plader, fx vådrumsgipsplader. Efter pladebeklædningen er opsat, kan det videre arbejde med væggen fortsætte på samme måde som med en skeletvæg med pladebeklædning. Alternativt kan der opføres en egentlig

        forsatsvæg foran den eksisterende væg.

         

        Generelt

        Skeletkonstruktioner eller konstruktioner, der er opbygget af organiske materialer, fx træ, skal beskyttes med et egnet vandtætningssystem.

        I belastningsklasse H må du ikke anvende skeletkonstruktioner eller træbaserede materialer.

        Normalt vil etableringen af el- og vvs-installationer skulle udføres i eksisterende vægge og/eller skelettet til væggen inden isolering og pladebeklædningen monteres.

      • Indfaldskrav

        Skeletvæg

        Før du går i gang med at opbygge skelettet i en vådrumsvæg, skal du sikre dig, at følgende er udført korrekt:

        • •Gulvet skal være udført med stabil understøtning for alle nye vægge, fx ekstra bjælker eller veksler under nye vægge eller med en støbt opkant.

        • •Der bør ved opbygningen af skelettet være planlagt, hvor håndvask, wc mv. placeres, så der kan tages hensyn til det ved opbygningen af skelettet.

        • •I vådzonen må der normalt ikke være to membraner i konstruktionen, hvilket betyder, at vådrumsmembranen også skal fungere som dampspærre. Hvis der anvendes plader, som kan tåle konstant opfugtning, fx cementbaserede plader, kan der anvendes både dampspærre og vådrumsmembran, se Byg-Erfa erfaringsblad (39) 18 12 12, To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering.

        • •I fugtig zone kan der anvendes fugtfølsomme materialer mellem to membraner, dvs. bruser eller badekar må ikke placeres op ad ydervægge, som så ville være i vådzone, se Byg-Erfa erfaringsblad (39) 18 12 12, To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering.

        • •Fugtindholdet i tilstødende konstruktioner og materialer skal være acceptabelt, fx skal træfugtindholdet være under 15 %.

        • •Formuren skal være intakt, fri for skader og tæt mod nedbør, hvis den nye væg skal fungere som indvendig efterisolering ved renovering.

         

        Opretning af skillevæg

        Før du går i gang med at oprette en skillevæg, skal du sikre dig, at følgende er udført korrekt:

        • •Den eksisterende væg skal være plan og stabil nok til, at det kan anses for forsvarligt at udføre opretning/forstærkning. Opretning sker typisk ved, at der monteres spredt (lodret) forskalling på den eksisterende væg. Der skal altid være brædder langs alle væggens kanter, og der skal være gennemgående brædder bag alle pladesamlinger og kanter.

        • •Alternativt skal der opføres en forsatsvæg foran den eksisterende væg. Vær opmærksom på, at en forsatsvæg fylder en del, hvilket kan have stor betydning i et lille badeværelse, hvor pladsen i forvejen er kneben.

        • •Eventuel rørføring i væg skal være placeret, så den ikke svækker væggen, og gennemføringer skal udføres med egnede bøsninger eller koblingsdåser.

        • •Fugtindholdet i tilstødende konstruktioner og materialer skal være acceptabelt, fx skal træfugtindholdet være under 15 %.

         

        Montering af plader

        Før du går i gang med at montere plader på skelettet, skal du sikre dig følgende:

        • •Skelettet til væggen er udført med korrekt dimension af stolper og stolpeafstand til de valgte plader.

        • •Skelettet er i lod og er plant. Lodtolerancen er maksimalt ±3 mm på et 2 meter retholt.

        • •De leverede plader og tilhørende hjælpematerialer er de korrekte til opgaven.

        • •Eventuel rørføring i væg skal være placeret, så den ikke svækker væggen, og gennemføringer skal udføres med egnede bøsninger eller koblingsdåser.

        • •Skelettet er fyldt ud med isoleringsmateriale.

        • •Påforingen skal være udført, så der er fuld understøtning langs alle kanter, og så alle pladesamlinger er fuldt understøttede.

      • Arbejdsprocesser

        Opbygning af skeletvæg

        De arbejdsprocesser, som indgår i opbygning af skeletvæg i vådrum, vil typisk afhænge af de materialer væggen opbygges af. Der er følgende tre muligheder for opbygning af en skeletvæg:

        • •Træskelet udføres i 45 x 70 mm træstolper med en c-c afstand på 300-600 mm afhængigt af pladevalg.

        • •Stålskelet udføres i 40 x 70 mm forzinket stål med en c-c afstand på 300-600 mm afhængigt af pladevalg.

        • •Hvis væggen skal være en del af en bærende konstruktion, skal den udføres i konstruktionstræ min. C18 eller forstærket stål, og den skal dimensioneres for den forventede last.

         

        Ved opbygning af en skeletvæg, skal du sikre dig følgende:

         

        • •At der kun udføres ét vandtæt lag (ingen dampspærre i ydervæggen). Anvendes dampspærre og vådrumsmembran i vådzonen, skal materialer mellem dampspærre og vandtætningsmembran kunne tåle konstant opfugtning. I fugtig zone kan fugtfølsomme materialer indbygges mellem to membraner.

        • •Pladekanter og samlinger skal være understøttede af skelettet.

        • •Hvor der skal monteres brusestang, armatur eller håndvask, skal du etablere forstærkninger i væggen.

        • •Hvis du bruger træplader på skeletvæggen som underlag for PVC skal afstanden mellem plader i hjørner mindst være 5 mm.

        • •Tilskæring og ilægning af isoleringsmateriale.

        • •Tilpasning af plader i længde og bredde samt udskæring for gennemføringer.

        • •Montering af et eller to lag plader afhængig af løsningen. Der skrues langs alle kanter og mellemunderstøtninger. Leverandøranvisninger skal følges.

         

        Der kan anvendes mange forskellige plader til vægge, som efterfølgende skal beklædes med fliser på vandtæt membran (vådrumssikring). Afhængig af krævet styrke og stivhed, skal du måske bruge to ens plader af:

        • •Vådrumsgipsplader.

        • •Fibergipsplader.

        • •Kalciumsilikatplader.

        • •Cementbaserede plader.

         

        Opretning af eksisterende skillevæg

        De arbejdsprocesser, som indgår i klargøring/opretning af en eksisterende væg til brug i vådrum, vil typisk afhænge af de materialer væggen opbygges af. Der er følgende to muligheder for klargøring:

        • •Opretning af en eksisterende væg ved påforing, fx med brædder, så der opnås et plant underlag for en egnet pladebeklædning (se under skeletvægge)

        • •Opsætning af en forsatsvæg typisk i form af en skeletvæg.

         

        Ved opretning af en eksisterende væg, skal du sikre dig følgende:

        • •Opretning sker simplest og mest pladsbesparende ved at montere forskallingsbrædder med c-c afstand afhængigt af pladevalg på den eksisterende væg, fx 25 × 100 mm brædder pr. 300 mm for vådrumsgips og kalciumsilikatplader. Der skal altid være brædder langs alle væggens kanter, og der skal være gennemgående brædder bag alle pladesamlinger. Brædderne rettes op med underlag i nødvendigt omfang, så der opnås en plan overflade. Den eksisterende væg skal sammen med forskallingen have en stivhed svarende til en skeletvæg med ét lag gipsplader.

        • •Hvor der skal monteres brusestang, armatur eller håndvask, skal du etablere forstærkninger i væggens forskalling/skelet, fx løsholter eller monteringsstativ.

        • •Pladebeklædning til beklædning med fliser kan fx udføres med vådrumsgipsplader, fibergipsplader, kalciumsilikatplader eller cementbaserede plader.

      • Udfaldskrav

        I forbindelse med arbejdet, og når du er færdig med at bygge din skeletvæg op eller oprette den eksisterende væg, skal du kontrollere at følgende er opfyldt:

        • •Der er isoleret korrekt i hele skelettet, herunder at isoleringen fylder skelettet helt ud. Dette kontrolleres inden der monteres plader.

        • •Plader opsat i to lag er med forskudte samlinger og fastgjort med korrekt skrueafstand. Nogle plader kan opsættes med kun et lag.

        • •Væggen er plan og stabil og egner sig til den færdige overflade af fx PVC, fliser eller malebehandling.

        • •Der er etableret traverser, hvor særligt tunge elementer fx håndvask skal sættes op.

        • •Den færdige overflade afviger højst ±3 mm på et 2 meter retholt for gipsplader på stålskelet og ±5 mm på et 2 meter retholt for træbeklædning på træskelet.

        • •Pladesamlingerne er tætte, og der er ikke fortandinger.

        • •Der ved brug af træplader er mindst 5 mm luft i hjørner.

        • •Alle samlinger er understøttede.

        • •Skruer er undersænkede 1-2 mm.

        • •Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Beklædning med brædder

      • Introduktion

        Bræddebeklædning af vægge kan anvendes i vådrum, men kun i fugtig zone og i belastningsklasse L. Hvis man vælger brædder til vægbeklædning i et vådrum, er det udelukkende for at få en overflade af træ. Brædderne indgår på ingen måde i den vandtætte konstruktion og kræver, at konstruktionen har et vandtæt lag bag brædderne, se SBi-anvisning 252, Vådrum. I vådrum må man forvente, at brædder har kortere levetid end fliser eller PVC, men ved korrekt montage og overfladebehandling, fx træolie eller maling, kan levetiden af træbeklædningen forlænges væsentligt.

        Brædderne bør være ovntørrede, dvs. med et fugtindhold på 8 ±2 %. Bræddernes nederste kant mod gulvet bør afskæres skråt, så der dannes en drypkant. Fastgørelse bør så vidt muligt ske med rustfri skruer, som skrues i, så de er i plan med overfladen.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at opsætte bræddebeklædning, skal du sikre dig følgende:

        • •Væggene skal være udført korrekt med hensyn til pladetykkelser og stolpeafstande. Det kan være svært at kontrollere fx stolpeskelettets c-c afstand (højst 600 mm), hvis det vandtætte lag allerede er udført.

        • •Det vandtætte lag skal være korrekt udført med enten en 1 mm vandtæt membran eller en 0,2 mm PE-folie.

        • •El- og vvs-installationer skal være monteret i væggene, så der efter bræddemontagen kan færdigmonteres armaturer mv.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i opbygning af skeletvæg i vådrum, vil afhænge af bræddebeklædningens opbygning. Bræddebeklædning skal være med fer og not, som du kan opsætte på to måder. Enten kan brædderne opsættes på et ventileret skelet, eller du kan sætte dem direkte op på underlaget.

         

        Brædder monteret med ventileret hulrum

        Ved vandret montering af brædder med ventileret bagside skal brædderne være mindst 21 mm tykke, og der skal anvendes en afstandsliste på mindst 21 x 45 mm, som sikrer ventilation af bræddernes bagside. Afstandslisterne må højest sidde pr. 600 mm.

        Ved vandret bræddebeklædning skal du fastgøre brædderne gennem afstandslisten og direkte ind i stolperne. Ved lodret bræddebeklædning skal du montere bærelægter mindst pr. 600 mm. Brædderne skrues fast i bærelægterne.

        Ved begge metoder er det vigtigt, at du holder beklædningen ca. 30 mm under loft for at sikre tilstrækkelig ventilation bag beklædningen.

         

        Brædder monteret direkte på underlag

        Ved både vandret og lodret beklædning skal brædderne være mindst 15 mm tykke.

        Brædder opsat vandret, kan du fastgøre i stolperne med en afstand på højst 600 mm. Fersiden skal vende opad for at mindske risikoen for fugtophobning i beklædningen.

        Lodrette brædder skal du fastgøre direkte i løsholter, som er indsat i skelettet med en afstand på højst 600 mm.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at sætte bræddebeklædningen op, skal du kontrollere at følgende er opfyldt:

        • •Fer- og notsamlingerne er tætte, og fersiden vender opad.

        • •Beklædningen slutter mindst 100 mm over gulvet (mindsker risikoen for skader som følge af opsprøjt på beklædningen).

        • •Det nederste bræt/den nederste kant af brædderne er skåret skråt af, så der bliver en drypkant.

        • •Ved ventilerede beklædninger skal der være ca. 30 mm afstand til loftet.

        • •Skruer/søm må ikke være dykkede i beklædningen. Hvis de er det, kan der trænge vand ind i brædderne ved skruerne/sømmene.

        • •Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Opsætning af forskalling og loft

      • Introduktion

        Der er ikke krav til lofter i vådrum mht. vandpåvirkning, men de skal kunne modstå høj relativ luftfugtighed og eventuelt sjælden påsprøjtning af vand. Du kan derfor opsætte lofter i vådrum på samme måde som i andre rum i boligen.

        Skråvægge i vådrum skal altid regnes som vægge, hvilket betyder, at der ofte er krav om et egnet vandtætningssystem.

        Hvis flere vådrum er placeret oven over hinanden, fx i en etageejendom, må der ikke anbringes dampstandsende lag i loftet mellem vådrummene. Det skyldes, at et dampstandsende lag kan opsamle vand ved utætheder, hvilket vil forsinke muligheden for at konstatere utætheder i det overliggende vådrumsgulv. Hvis der er et uudnyttet tagrum over badeværelset, skal der monteres en dampspærre i loftet.

        Du skal dog være opmærksom på, at der er brandkrav til lofter, fx i enfamiliehuse (K1 10 / D-s2, d2 [klasse 2 beklædning]).

        For nedhængte lofter er der nogle specielle krav, du skal være opmærksom på. Hvis der anvendes nedhængt loft, er der i bygningsreglementet særlige krav til materialer og udførelse. Nedhængte lofter skal udføres af materialer, som er mindst materiale klasse B-s1, d0 [klasse A materiale]. Væg- og loftoverflader over et nedhængt loft kan sidestilles med de øvrige væg- og loftoverflader i det pågældende rum.

        For at reducere risikoen for brand- og røgspredning via loft og over vægge, skal alle brandklassificerede vægge være ført op igennem det nedhængte loft og op i tæt forbindelse med undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at montere lofter, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

        • •Loftet skal have den højde, det er projekteret til.

        • •Underlaget skal være stabilt og passe til typen af loftet.

        • •Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet.

        • •Installationer skal være placeret korrekt i forhold til ’mønster’.

        • •Lofter er projekteret som demonterbart eller med lemme, så skjulte installationer kan inspiceres og repareres.

        • •Væggene over et nedhængt loft skal være ført op igennem det nedhængte loft og op i tæt forbindelse med undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion.

        • •Væggene over et nedhængt loft skal være forsynet med det fornødne vandtætningssystem.

        • •I lofter mod kolde tagrum skal dampspærren være intakt og samlet tæt mod vægge.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i montering af forskalling og lofter, er typisk følgende:

         

        Forskalling

        • •Underlag for pladelofter, fx skeletkonstruktion eller forskallingsbrædder skal monteres stabilt, plant og vandret.

        • •Forskallingen for loftbeklædningen skal du udføre i den højde, den er projekteret til, og med afstande mellem forskallingsbrædderne der passer til loftbeklædningen.

        • •Skeletkonstruktion kan opsættes korrekt i forhold til installationer, der skal placeres i eller over loftet.

         

        Loft

        • •Lofter i vådrum skal normalt udføres lufttætte for at hindre opstrømning af varm, fugtig rumluft. Det kan du fx opnå ved at benytte en pladebeklædning, som er samlet lufttæt mod væggene.

        • •Du skal sikre dig, at lampeudtag og ventilation sidder fornuftigt i plader og ikke i samlingerne mellem flere plader.

        • •Lofter er projekteret, så eventuelle skjulte installationer kan inspiceres og repareres, fx som demonterbart eller med lemme.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at montere forskalling og lofter, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

        • •Forskalling og loftet er opsat plant, vandret og stabilt.

        • •Loftet er lufttæt, fx ved at der er anvendt plader med tætte samlinger og tilslutninger.

        • •Evt. dampspærre er tæt og kun med planlagte gennembrydninger.

        • •Alle samlinger er understøttede.

        • •Eventuelle skruer er undersænkede 1-2 mm.

        • •Ventilation og lampeudtag sidder som projekteret.

        • •For nedhængte lofter skal der være adgang til hulrummet over loftet. Loftet kan fx udføres demontérbart eller med lemme.

        • •Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Montage af døre og karme samt fugning

      • Introduktion

        Ved valg og montage af døre i et vådrum skal du tage hensyn til belastningsklasse, og hvem der skal benytte rummet. Der kan med fordel anvendes særlige vådrumsdøre til badeværelser, især hvis der forventes stor belastning af rummet (meget vand/fugt). Døre bør forsegles/males i top og bund for at undgå unødig opfugtning.

        Hvis rummet skal benyttes af personer med fysisk funktionsnedsættelse, fx kørestolsbrugere, må dørtrin maksimalt være 25 mm høje og døren skal mindst have en fribredde på 770 mm og gerne mere end 870 mm. Døre monterer du som sædvanligt. I små vådrum er udadgående døre bedst, da de ikke optager plads i vådrummet.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at montere døren, skal du kontrollere at:

        • •Dørhullet har den korrekte størrelse og er placeret rigtigt i væggen.

        • •Lodtolerancen for dørhullet er ±2 mm / 2 m.

        • •Døren er korrekt beslået.

        • •Døren ikke er krum/vindskæv.

        • •Fliser, der ikke dækkes af en indfatning, har skarpe kanter mod karmen.

        • •Der er etableret vandtæt opkant i døren.

        • •PVC’en er ført op og ud under eventuelt dørtrin eller afsluttet med skinne.

        • •Gulvet ved døren har et veldefineret fald, fx på 1 % mod gulvafløb.

        • •Der er etableret en opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm i døren.

      • Arbejdsprocesser

        Der er tre forskellige løsninger til montering af døre i vådrum. Hvilken løsning, du skal bruge, afhænger af, hvordan gulvet i badeværelset mødes med gulvet i det tilstødende rum. De arbejdsprocesser, som indgår i montage af døre, vil typisk være følgende:

         

        Dør generelt

        • •Først samles og monteres karm i døråbningen på vandret underlag.

        • •Dørhængsler monteres på karmen.

        • •Døren monteres i hængsler og justeres, så den passer i karmen.

        • •Indfatninger monteres.

        • •Slutblik og dørhåndtag monteres.

         

        Dør uden bundkarm

        Billede 16395

        Figur 4. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med niveaufri adgang og veldefineret fald fx 1% mod gulvafløb. Der skal monteres dør uden bundstykke.

        Ved gulve med fald skal den lodrette afstand mellem gulvafløbet og gulvoverfladen lige inden for døren være mindst 30 mm for at sikre bassinvirkning. Du bør fuge med elastisk fugemasse mellem gulvet i tilstødende lokale og fliserne i vådrummet samt mellem gulvet og sidekarmene på døre. Alternativt skal sidekarmene skæres af ca. 8 mm over gulv, så der ikke sker opfugtning.

         

        Dør med skinne mellem to rum

         

        Billede 16396

        Figur 5. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med niveaufri adgang og et vandret eller næsten vandret gulv ved døren. Højdeforskellen mellem gulvoverflade lige inden for dør og gulvafløb er 30 mm. Der skal monteres dør uden bundstykke, men med mindst 10 mm skinne (af rustfrit stål eller andet vandtæt og fugtbestandigt materiale).

         

        Når vådrumsgulvet ved døren er næsten vandret/har meget lille fald (dvs. mindre end 0,5 %), skal der være en vandtæt skinne i dørhullet med en højde på mindst 10 mm og højst 25 mm. Du skal fuge mellem skinne og fliser og mellem sidekarme og gulv med elastisk fugemasse. Der skal være en højdeforskel mellem overkanten af gulvet ved døren og oversiden af gulvafløbet (risten) på mindst 30 mm.

         

        Dør i døråbning med mindst 20 mm opkant.

         

        Billede 16397

        Figur 6. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med vandtæt opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm.

        I rum, hvor der ikke kan opnås 30 mm højdeforskel mellem overkanten af gulvet ved døren i vådrummet og risten på gulvafløbet, kan der i stedet etableres en vandtæt opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm ved døren. Krav til tilgængelighed betyder, at opkanten højst må være 25 mm. Ved udstøbning af badeværelsesgulve på ældre træbjælkelag vil gulvet normalt komme til at ligge højere i badeværelset end i adgangsrummet. Derfor er det normalt løsningen med opkant ved dør, der anvendes. Opkanten skal udføres med vandtæt tilslutning mod tilstødende bygningsdele, som her typisk er gulvbelægningen, der er ført ind i dørhullet. Du skal fuge med elastisk fuge mellem sidekarme og skinne.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at montere døren, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

        • •Døren er i lod og vage med fuld funktionalitet og uden selvåbning/-lukning.

        • •Afstanden mellem karm og dørblad er ensartet hele vejen rundt.

        • •Døren er fastgjort korrekt med skruer og opklodsning.

        • •Der er stoppet/fuget mellem karm og væg, men der kan også udføres indfatning.

        • •Metalskinne i døren er fastgjort vandtæt til gulv og sidekarme.

        • •Der er fuget mellem karm og fliser/opkant og/eller mellem fliser og gulv i adgangsrum

        • •Der er sikret 100 cm2 åbning mod adgangsrum. Det vil typisk være en ventilationsspalte under døren.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Der er ryddet op og gjort rent efter dig.

         

    • Montering af inventar og skærmvægge

      • Introduktion

        Generelt bør valg og brug af inventar vurderes i forhold til rummets funktion og belastningsklasse. Ved høj belastningsklasse bør inventar være robust, fx malet med fugtbestandig maling også på kanter. Skabe og lignende bør monteres væghængte og ikke stilles på sokkel. Du skal sikre dig, at der er afstand nok til, at der kan gøres rent under inventaret. Inventar må ikke placeres så rensning af gulvafløb bliver besværlig/umulig. Skærmvægge kan anvendes for at begrænse påsprøjtning af vand på fx elementer eller dør.

      • Indfaldskrav

        Før du opsætter inventar, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

        • •Overflader skal være færdigbehandlede og klar til montering.

        • •Overfladerne skal være plane.

        • •Du skal kende konstruktionens opbygning og vide, om det fx er porebeton- eller skeletvægge, så du kan anvende den rigtige fastgørelsesmetode.

        • •Skal du montere inventar i skeletvægge, skal du sikre dig, at der i skeletvæggene er etableret forstærkninger af løsholte eller montageplader, hvis der monteres store/tunge ting.

        • •Du skal have sat dig ind i inventarleverandørens montagevejledning.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i montage af inventar, er typisk følgende:

        • •Når du hænger tungt inventar mv. op, skal du sikre dig, at belastningerne kan optages uden risiko for brud i det vandtætte lag, fx ved at der er monteret løsholter eller montagestativer i væggen.

        • •Opsætning ved klæbning kræver, at overfladerne på både væg og inventar mv. er omhyggeligt rengjorte/affedtede.

        • •Opsætning med dybel og skrue skal være i mindst muligt boret hul (skruestørrelsen skal passe til belastningen). Du skal fylde hullet med vådrumssilikone, inden du sætter dybel og skrue i.

        • •Fastgør knager, kroge, holdere, forhæng, tørrestativer, støttegreb mv. på en måde, så risikoen for at gennembryde det vandtætte lag er mindst mulig. Det vil normalt være bedst at bore i hele fliser frem for at bore i fuger mellem fliser.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at sætte inventar op, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

        • •Alle monterede dele er forsvarligt fastgjort.

        • •Alle monterede dele sidder i lod og vage.

        • •Det vandtætte lag ikke er brudt eller beskadiget unødigt. Det kan ikke altid undgås at gennembryde det vandtætte lag.

        • •Eventuelle meldehuller ikke er dækkede af inventar.

        • •Producenternes montagevejledninger er overholdt.

        • •Skuffer og døre i inventaret fungerer korrekt.

        • •Gulvafløb ikke er dækket af inventar (det skal være muligt nemt at rengøre afløbet).

        • •Det er muligt at gøre rent under væghængt inventar.

        • •Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

         

        3

        Gulvlægger

        OBS: Skriv overskriften til kapitlet i skillebladsboksen ovenfor og tryk F2 for at opdatere den efterfølgende kapitelside med samme overskrift. Ændringer i kapiteloverskriften foretages altid på skillebladet, hvorefter der opdateres med F2.

        AAU_BØLGER_rgb-04

    • Fjern eksisterende gulvbelægning, vægbeklædning og undergulv

      • Introduktion

        Når du skal renovere et eksisterende badeværelse, kan du risikere at støde på skjulte problemer eller skader, fx råd eller svamp, som ikke umiddelbart er synlige. Sådanne problemer kan forsinke en byggeproces betydeligt og kan medføre store ekstraomkostninger. Der kan fx være fejl i bærende konstruktioner eller utidssvarende installationer. Disse forhold opdages ofte først, når man går i gang med at fjerne de eksisterende belægninger mv.

        Badeværelset er et rum, der indeholder mange tekniske installationer. Arbejde i et badeværelse kræver blandt andet autoriserede håndværkere eller firmaer med kendskab til de mange regler og krav, der er til bl.a. byggematerialer, udformning, konstruktion og udførelse. Det er vigtigt, at håndværkerne overholder alle regler og opfylder alle krav, så der ikke opstår skader, som skaber ærgrelse og ofte er meget dyre at udbedre.

      • Indfaldskrav

        Før du fjerner eksisterende gulvbelægning, vægbeklædningr og undergulv, skal du sikre dig, at følgende er i orden:

        • •Installationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være frakoblet/sikret og eventuelt tømt for vand.

        • •Du skal kende til de materialer og stoffer, du kan blive udsat for, mens du udfører dit arbejde, så du kan træffe de nødvendige foranstaltning mht. arbejdsmiljø.

        • •Hvis der er elektrisk gulvvarme, skal du tage forbehold for, at det kan blive skadet ved fjernelsen af gulvbelægningen.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i at fjerne eksisterende gulvbelægning, vægbeklædninger og undergulv, er typisk følgende:

        • •Du skal sørge for korrekt brug af værnemidler og behandling af materialer (ved alle processer). Det sikrer både dig selv og andre et godt arbejdsmiljø.

        • •Du skal afskærme/forsegle rummet for at begrænse gener fra støv og støj.

        • •Gulvbelægning og vægbeklædning aftages og bortskaffes korrekt. PVC skal afleveres til deponi.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at fjerne eksisterende gulvbelægning, vægbeklædning og undergulv, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

        • •Alle nedbrudte materialer er fjernet fra lokalet.

        • •Alle nedbrudte materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.

        • •Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig. Fx må der ikke være limrester på overfladerne, hvis undergulvet skal genbruges.

         

         

    • Belægning og beklædning med PVC

      • Introduktion

        Hvis du skal udføre beklædning eller belægning med PVC (Poly Vinyl Chlorid også kaldt vinyl) i et vådrum, skal du følge de retningslinjer, der er for arbejdets udførelse, herunder bygningsreglementet og SBi-anvisning 252, Vådrum.

        Som gulvlægger kan du være medlem af Gulvbranchens Vådrums Kontrol (GVK). GVK er en kontrolordning for vådrum og PVC-belægninger. Medlemmer af GVK er uddannede til at udføre vådrumsgulve (har svejsecertifikat). GVK er en anerkendt, ekstern kontrolordning, som jævnligt udtager stikprøver af udført arbejde.

         

        Gulv

        PVC-gulv kan udføres på et pladegulv af træbaserede plader eller på en tung konstruktion af beton. Du skal være opmærksom på, at det er vådrummets belastningsklasse, der er afgørende for, hvilken type undergulv, du må bruge.

        Pladegulve af krydsfiner eller spånplade må du anvende i belastningsklasse L, mens ’vandtætte’ plader også må bruges på træbjælkelag i belastningsklasse M.

        I afsnittet herunder er de generelle indfaldskrav beskrevet. Desuden er de særlige indfaldskrav beskrevet for både PVC på pladegulv af træ og PVC på beton.

         

        Væg

        PVC kan anvendes på både tunge og lette vægkonstruktioner. På lette konstruktioner kan flere forskellige pladematerialer anvendes som underlag, men der er enkelte typer, som ikke må anvendes. Det afhænger af, om væggen er i fugtig zone eller vådzone og af belastningsklassen, se SBi-anvisning 252, Vådrum.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at montere PVC på gulv eller vægge, skal du sikre dig, at følgende er i orden:

         

        Generelt

        • •PVC-belægningen/-beklædning skal være godkendt til brug i våde rum, fx dokumenteret ved at den findes på GVK’s liste over godkendte materialer til vådrum, https://www.gulvbranchen.dk/fagteknisk-materiale/gulvbranchens-vaadrumskontrol-gvk/gvk-godkendte-materialer/.

        • •PVC til gulv skal mindst være 2,0 mm tyk. PVC til vægge skal mindst være 1,5 mm tyk.

        • •Undergulvet skal være etableret med fald mod afløb. I det vandbelastede område er faldet typisk 1-2 %, mens det uden for det vandbelastede område typisk er mindst 0,5 %. Faldet på gulvet sikrer, at der ikke opstår bagfald, og at vandet ikke løber ud ad rummet.

        • •Afløbet skal være beregnet til montering af PVC-gulvbelægninger (montering med klemring).

        • •Afløbet er fastgjort og sidder i den rigtige højde. Der er plads til at spartle ved flange efter nedfræsning af afløbet.

        • •Afstanden fra kant af afløb til væg er mindst 150 mm.

        • •Der ikke er rørgennemføringer i gulvet i det vandbelastede område. Hvis der er gennemføringer, skal de være inddækket i en rørkasse eller i en skakt.

        • •Eventuelle rørgennemføringer i gulvet er placeret korrekt, det vil sige, at der skal være ca. 100 mm fra røret til væggen. Hvis rørene er for tæt på væggen, kan det blive nødvendigt at etablere en rørkasse, da arbejdet ellers ikke kan udføres ordentligt.

        • •Ved døre uden niveauspring til tilstødende rum skal der mindst være 30 mm højdeforskel mellem risten på afløbet og gulvet lige inden for døren i vådrummet. Alternativt skal der være mindst 20 mm og højst 25 mm vandtæt opkant ved dør.

        • •Et eventuelt badekar ikke er installeret før alt PVC-arbejde er udført.

         

        Pladegulv – let konstruktion

        • •Underlaget skal være etableret af et egnet plademateriale, fx spånplade eller krydsfiner. Bræddegulv er ikke egnet i vådrum.

        • •Det skal være muligt at inspicere gulvet nedefra for gennemtrængning af fugt, da gulvet er bygget op af organiske materialer. Konstruktionen må derfor kun anvendes på etagedæk, kælderdæk eller krybekælder med mindst 0,6 m højde.

        • •Pladerne skal ligge fast og stabilt.

        • •Der skal være 2-5 mm luft mellem plader og vægge/installationsgenstande. 5 mm er den maksimale afstand, der kan accepteres mellem væg og gulv af hensyn til belægningen.

        • •Skruerne skal være forsænket 1-2 mm. Skruehuller må ikke være spartlet, da det vil give ’propper’/aftegninger i den færdige PVC-belægning.

        • •Pladesamlingerne skal være tætte og plane, og samlingerne må ikke være spartlet. I nødstilfælde må rum under 2 m2 eller en bruseniche være spartlet med en egnet fiberspartelmasse i en lagtykkelse på mindst 3 mm og højst 50 mm. Spartling kan resultere i, at der skal installeres et nyt afløb.

         

        Støbt undergulv – tung konstruktion

        • •Fald mod gulvafløb skal være etableret i støbning eller i afretningslaget.

        • •Hvis gulvet har været opvarmet med gulvvarme, skal gulvvarmeanlægget have været slukket mindst 3 døgn før eventuel spartling.

        • •Undergulvet skal have en fast overflade uden revner.

        • •Gulvet skal være jævnt nok til belægning. Mindre ujævnheder afrettes med finspartling.

        • •Underlaget skal være egnet til klæbning, herunder skal det være tilstrækkelig tørt (ligevægt med luft med højst 85 % relativ fugtighed), og fri for smuds og støv.

        • •Gulvafløbet skal være sat i den rigtige højde. Hvis afløbet er sat for højt eller for lavt, skal det rettes af et vvs-firma.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i montering af PVC-belægning/-beklædning, er typisk følgende (uanset hvilket underlag der er tale om, er arbejdsprocesserne de samme):

        • •Du skal placere PVC-banerne, så der ikke er samlinger over pladesamlinger. Svejsninger i det vandbelastede område kan ikke undgås, men de skal begrænses mest muligt, fx ved at undgå banesamlinger i brusenichen.

        • •PVC-belægningen/-beklædningen skal klæbes med en egnet lim. Limen skal altid anvendes efter leverandørens anvisninger.

        • •I vådrum, hvor du svejser PVC på gulvet, men ikke på væggene, skal PVC’en føres mindst 150 mm op ad alle vægge, så der dannes en 100 mm hulkel. Det kan fx være, når væggene males eller beklædes med fliser.

        • •Hvis du skal svejse PVC-belægningen på gulvet sammen med PVC-beklædningen på væggene, skal gulv-PVC’en føres mindst 60 mm op ad væggene. Du skal være opmærksom på, at PVC på gulv og væg kan have forskellig tykkelse, og at der derfor kan være krav om spartling i overgangen.

        • •Vægbeklædning af andre materialer end PVC skal overlappe hulkelen. Ved malebehandling skal overlapningen være på mindst 30 mm. Ved vådrumsmembraner skal overlapningen være mindst 50 mm.

        • •Du skal skære PVC’en, så der er 0,5-1 mm luft mellem alle samlinger, se figur 56 i SBi-anvisning 275, Praktisk udførelse af vådrum, 4 eksempler på procesbeskrivelser.

        • •Opskæringerne skal i alle hjørner lægges i 45°, se figur 57 i SBi-anvisning 275, Praktisk udførelse af vådrum, 4 eksempler på procesbeskrivelser.

        • •Du skal sikre, at der er tæt ved alle rørgennemføringer. Det gør du ved at bruge bøsninger eller PVC-kraver.

        • •PVC-belægningen skal bukkes ned i gulvafløbet samt ned i en eventuel klosetbøsning.

        • •Alle opskæringer skal fuges ved svejsning med en egnet svejsetråd.

        • •Du skal afskære svejsetråden ad 2 gange, for at sikre dig, at den efter afskæring er plan med belægningen. Første gang afskæres svejstråden over gulvniveau. Det udløser den spænding, der er i svejsetråden. Anden gang afskærer du svejsetråden i gulvniveau.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at montere PVC, skal du kontrollere følgende:

        • •Gulvet har korrekt fald mod afløb.

        • •Alle svejsninger er tætte. Det kontrollerer du med en vakuumtest. Eventuelle utætheder udbedres.

        • •Belægningen er uden buler.

        • •PVC’en er ført ned i gulvafløbet, og klemring og rist er monteret.

        • •Der er etableret en skinne i døren (gælder kun i de tilfælde, hvor gulvet i vådrummet og gulvet i tilstødende rum er i samme højde).

        • •Der er etableret en opkant, som svarer til den valgte løsning af gulvbelægning og vægbeklædning. Typiske vil det være en 100 mm opkant.

        • •Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos. Er du GVK medlem skal du udarbejde ’vådrumsattest’ på dit arbejde.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

         

        4

        VVS-arbejde

        OBS: Skriv overskriften til kapitlet i skillebladsboksen ovenfor og tryk F2 for at opdatere den efterfølgende kapitelside med samme overskrift. Ændringer i kapiteloverskriften foretages altid på skillebladet, hvorefter der opdateres med F2.

        AAU_BØLGER_rgb-04

    • Fjern eksisterende installationer

      • Introduktion

        De synlige, eksisterende vvs-installationer som vand-, afløbs- varme- og ventilations-installationer demonteres under hensyntagen til eksisterende hovedledninger og komponenter, der skal bibeholdes.

        Der benyttes værktøj, der er egnet til formålet. Der benyttes personlige værnemidler, der er godkendt til formålet af lovgivende myndighed, fx ved fjernelse af gamle rør isoleret med asbestholdigt materiale (kiselgur).

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at demontere eksisterende synlige installationer, er det vigtigt, at du kontrollerer, at der ikke er vandtryk på de installationer, der skal demonteres. Det vil sige:

        • •Der er lukket for tilførsel af vand til vand- og varmeinstallationer. Ved etageejendomme kan det være nødvendigt at varsle beboerne om, at det kan være nødvendigt at lukke for vandtilførslen til hele ejendommen, hvis en ventil ikke virker.

        • •Afløbsinstallationer skal afproppes for at undgå lugtgener og indtrængning af rotter.

        • •Vand i vand- og varmeinstallationer er aftappet. I nogle tilfælde kan trykluft anvendes til at fjerne vand fra installationsdele, der ligger lavere end udløbsstedet.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i demontering af eksisterende installationer, er typisk følgende:

        • •Vandinstallationer regnes fra og med tilslutning til (og frakobling fra) forsyningsledning og omfatter hele installationen inklusive armaturer og installationsgenstande. Dette gælder medmindre tilslutningen sker til et forsyningsanlæg for en enkelt privat forbruger (eget vandværk).

        • •Installationer demonteres under hensyntagen til stik- og hovedledninger til nye installationer.

        • •Der afproppes på stik- og hovedledninger, hvor der er demonteret.

        • •Vandinstallationer demonteres. Grundlaget vil normalt være: DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer.

        • •Vand– og afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 9, stk. 1, eller delautorisation efter § 10, stk. 1 i Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, til det pågældende arbejde.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at demontere eksisterende, synlige installationer, er det vigtigt, at du kontrollerer, at afproppede installationer kan holde fuldt vandtryk. Det vil sige:

        • •Afproppede installationer er trykprøvet, og kan holde fuldt vandtryk.

        • •Installationer, der skal genbruges, er sikret mod skader og forurening, fx støv.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Montering af varmeslanger

      • Introduktion

        Der føres varmefordelingsledninger fra hovedvarmeledningen til de aftalte tilslutningssteder, som for eksempel gulvvarme og håndklædetørrer. Varmeslanger, der bliver ’ikke udskiftelige’ (skjult), føres uden samlinger og med så få bøjninger som muligt.

        Det er vigtigt, at du overvejer udlægningsmønstret af gulvvarmeslangerne, så der opnås en jævn temperaturfordeling på gulvet. Det er også vigtigt at vurdere rørføringen, hvis den går gennem andre rum, da varmerørene i så fald skal isoleres.

        Gulvvarmeslanger bindes til armeringsnettet eller fastgøres til isoleringen.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at føre varmefordelingsslanger, er det vigtigt, at du kontrollerer, at underlaget er udført korrekt. Det vil sige:

        • •Isoleringen ligger stabilt og er bæredygtigt.

        • •Isolering og evt. armeringsnet er udlagt i aftalte koter.

        • •Armeringsnet er fastgjort og bundet sammen.

        • •Underlaget skal være plant og fri for skidt og snavs. Ujævnheder i underlaget kan resultere i brud på varmefordelingslangerne og/eller uønskede luftsamlinger i varmekredsen.

        • •De materialer, der benyttes, skal være godkendt til formålet jævnfør bygningsreglementet.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet, vil typisk være følgende:

        • •Varmefordelingen dimensioneres og installeres i henhold til bygningsreglementet, det kan være dimensioneret af ingeniøren. Normalt er det praktiske arbejdsgrundlag: DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger, og DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.

        • •Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. Gulvvarmeslanger, der føres gennem andre rum, skal derfor isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.

        • •Gulvvarmeslangerne udlægges i et mønster, som sikrer, at der opnås en jævn temperaturfordeling. Gulvvarmeslangerne kan enten fastgøres til armeringsnettet eller isoleringen. Fremløbsledningen føres først langs ydervæggene. Hvis der ligger tre armeringsnet over hinanden, skal du være ekstra omhyggelig med at placere gulvvarmeslangerne i korrekt dybde.

        • •Der etableres varmeslanger til håndklædetørrer og radiatorer.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at udlægge varmefordelingsslanger, er det vigtigt, at du kontrollerer og dokumenterer, at varmefordelingsslangerne er installeret korrekt. Det vil sige:

        • •Slangerne er monteret i de aftalte koter.

        • •Gulvvarmeslangerne er bundet til armeringsnettet eller fastgjort til isoleringen afhængig af løsning.

        • •Slangerne er tryk- og funktionsafprøvede.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

    • Føring af vand- og afløbsinstallationer samt ventilationskanaler

      • Introduktion

        Inden vand-, afløbsinstallationer og ventilationsanlæg installeres, er det vigtigt at blive enige om og kontrollere den korrekte placering af tilslutningsstederne.

        Der føres vandledninger fra hovedvandledningen til de aftalte tilslutningssteder. Vandinstallationer regnes fra og med tilslutning til (og frakobling fra) forsyningsledningen og omfatter hele installationen inklusive armaturer og installationsgenstande. Dette gælder medmindre tilslutningen sker til et forsyningsanlæg for en enkelt privat forbruger (eget vandværk). Koldt og varmt brugsvand holdes adskilt, så der ikke sker temperaturoverførelse. Ledningerne kan placeres hhv. under og over isoleringslaget i fx terrændæk.

        Vandledninger, der bliver ’ikke udskiftelige’ (skjult), føres uden samlinger og med så få bøjninger af vandledninger som muligt. De kan fx udføres med PEX- rør ført i tomrør. Brug af tomrør tillader udskiftning. Materialer – rør, armaturer og pakninger – anvendt i vandinstallationerne må ikke afgive sundhedsfarlige stoffer til vandet eller give generende luft, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer.

        Der føres afløbsledninger fra hovedafløbsledningen til de aftalte tilslutnings-steder, som for eksempel wc, håndvask, gulvafløb, bidet og vaskemaskine. Afløbsledninger føres med så få samlinger og bøjninger som muligt, og ad den korteste vej til hovedafløbsledningen.

        Der føres ventilationskanaler fra hovedkanal, det fri eller via eksisterende aftrækskanal til de aftalte tilslutningssteder.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere, at gulv, vægge og eventuelt loft overholder aftalte koter. Desuden skal du kontrollere følgende:

        • •De materialer, der skal benyttes, er godkendte/egnede til formålet i henhold til bygningsreglementet.

        • •Placering og koter for armaturer, rørledninger, gulvafløb, afløbsstudse, ventilationsanlæg mv. er aftalt og kontrolleret.

        • •Der foreligger dispensation for eventuel opsætning af kanalventilator.

        • •Der er etableret sandpude for føring af afløbsledninger med korrekt fald samt koldtvandsledninger under isoleringen.

        • •Isolering er udført til føring af varmtvandsrør (udskrammet i isoleringen).

        • •Gulvet er udført i den rigtige højde, så gulvafløbet senere kan monteres i pladegulvet.

        • •Placering af afløb ikke medfører problemer på grund af placering af eksisterende træ- eller jernbjælker.

        • •Undergulvet er i orden og tillader eventuelle gennemføringer (især ved renovering).

        • •Vægge og loft er opført i aftalte kote/placering. For skeletvægge skal traverser være placeret korrekt og i aftalte kote.

        • •Vægge er opført i aftalte tykkelser og er plane og i lod for at sikre, at armaturer kan monteres

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet afhænger af installationstypen og er typisk følgende:

        • •Afløbsledninger dimensioneres og installeres i henhold til bygningsreglementet. Grundlaget vil normalt være DS 432:2020, Afløbsinstallationer. Afløbsledninger udføres med fald mod hovedledningen.

        • •Vandledninger dimensioneres og installeres i henhold til bygningsreglementet. Grundlaget vil normalt være DS 439, Norm for vandinstallationer, og DS/EN 1717, Norm for tilbagestrømning.

        • •Stikledninger til vand og afløb fremføres til tilslutningssteder i gulv, vægge eller loft. De kan føres synligt eller rillet ind i konstruktionerne.

        • •Koblingsdåser monteres i vægge og fastholdes evt. af stålbeslag eller traverser afhængig af producent og vægtype.

        • •Rørgennemføringer afsættes i aftalte koter, og så de kan sikres med en vandtæt membran, hvis de er placeret i våd- eller fugtig zone i vådrum. Typisk vil det kræve et 3 mm fremspring af koblingsdåse ift. færdig overflade.

        • •Vandinstallationer samt afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 9, stk. 1, eller delautorisation efter § 10, stk. 1 i Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, til det pågældende arbejde.

        • •Ventilationskanaler dimensioneres og installeres, jævnfør bygningsreglementet. Grundlaget vil normalt være DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg, og DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg.

        • •Ventilationskanaler monteres i de aftalte koter, og så gennemføringer i dampspærren bliver udført tætte, fx med manchet.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med arbejdet, skal du kontrollere og dokumentere at:

        • •Afløbsinstallationerne har fald, og de er samlet korrekt.

        • •Afløbsinstallationerne er funktionsafprøvet.

        • •Tilslutningssteder, der er placeret i gulv, vægge eller loft, er i de aftalte koter.

        • •Tilslutningssteder til vand, afløb og ventilation kan udføres tæt ift. dampspærreplan i loft eller vandtætnes i væg og gulv, hvis de er udført som gennemføringer i våd- eller fugtig zone.

        • •Koblingsdåser i vægge eller loft er monteret i aftalte koter og i plan med væggens eller loftets overflade.

        • •Koblingsdåser har tilstrækkeligt fremspring ca. 3 mm i forhold til færdig overflade.

        • •Vand- og afløbsinstallationen er funktions- og trykafprøvet.

        • •Ventilationskanalerne er ophængt under loft og trykafprøvet.

        • •Gennemføringer i dampspærren er udført, så de er lufttætte

        • •Der bør tages fotos af installationer til dokumentation/kvalitetssikring. Især installationer og gennemføringer, der bliver skjult.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Montering af sanitet og armaturer

      • Introduktion

        Der installeres armaturer til vand, afløb, varme og ventilation. Ved armaturer forstås i denne forbindelse alle tilslutninger til vand, sanitetsgenstande, gulvafløb, afløbsstudse, ventilationsventiler mv.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at montere armaturer, skal du kontrollere at:

        • •Alle overflader er færdiggjort i aftalte materialer og koter.

        • •Inventaret er monteret, hvis armaturerne skal monteres i inventar. Hvis montering sker i væg skal vægoverfladen være færdig udført.

        • •De materialer, der benyttes, er egnede til formålet og om nødvendigt har de krævede godkendelser.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet, er typisk følgende:

        • •Vand-, varme-, afløbs- og ventilationsarmaturer monteres, funktions- og trykprøves og rengøres.

        • •Indregulering af ventilations- og varmeinstallationer.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at montere armaturer, skal du kontrollere:

        • •Vand-, afløbs-, varme-, og ventilationsinstallationer og armaturer er monteret i aftalte materialer og i aftalte koter.

        • •Produktbeskrivelser og materialer er samlet for kvalitetssikring, herunder eventuelt indreguleringsrapport for varmeanlæg og ventilation.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

         

        5

        El-arbejde

        OBS: Skriv overskriften til kapitlet i skillebladsboksen ovenfor og tryk F2 for at opdatere den efterfølgende kapitelside med samme overskrift. Ændringer i kapiteloverskriften foretages altid på skillebladet, hvorefter der opdateres med F2.

        AAU_BØLGER_rgb-04

    • Fjern elinstallationer

      • Introduktion

        Ved renovering af badeværelser skal den gamle elinstallation demonteres, hvis den ikke kan genbruges. Normal vil det ikke være muligt at genbruge installationen.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at demontere elinstallationen, skal du sikre dig følgende:

        • •Elforsyning til installationen er afbrudt, så der ikke opstår risiko for at få elektrisk stød.

        • •Hvis hele installationen skal nedtages, skal installationen i gulv, vægge og loft være blotlagt og tilgængelig.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i nedtagning af installationer, er typisk følgende:

        • •Forsyningen afbrydes.

        • •El-materiel, fx stikkontakter, ventilator, lamper, lampeudtag og gulvvarmeregulering demonteres.

        • •Ledningsender afsluttes med samlemuffer, så der ikke er risiko for at få elektrisk stød.

        • •Materiale, der skal genbruges, skal beskyttes mod mekanisk overlast, støv og lignende.

        • •Materiale, som ikke skal genbruges, skal bortskaffes på forsvarlig vis.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at nedtage installationen, skal du kontrollere at:

        • •Elinstallationen (eller den berørte del) er demonteret korrekt og den tilbaværende installation er sikret med samlemuffer mv.

        • •El-materiel, der skal genbruges, er sikret mod skader, støv og lignende.

        • •Der kan sættes strøm på den resterende del af installationen, uden at det giver anledning til problemer.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Der har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

    • Udligning af armering og føring af el i dæk

      • Introduktion

        Det er vigtigt at lave en udligningsforbindelse, der sikrer potentialudligning. Udligningsforbindelsen skal holde steldele og fremmede ledende dele på samme eller omtrent samme potentiale, så risikoen for elektrisk stød mindskes. Inden mureren støber gulvet, skal du derfor sikre dig, at der er udført udligningsforbindelser til alle fremmede ledende dele, fx metalliske rørledninger, afløb samt armeringsnettet i gulvet.

        Hvis der skal føres kabler til stikkontakter, tomrør til fremtidige kabler eller lignende i gulvet, skal du trække kabler eller tomrør inden betondækket støbes.

        Skal badeværelset have el-gulvvarme udført med el-kabler, skal du montere el-kablerne på armeringsnettet.

        Alt arbejde skal udføres af autoriseret virksomhed eller – installatør.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at føre installationer i gulv og potentialudligne ledende dele, skal du sikre dig følgende:

        • •At der er klarhed over, hvilke fremmede ledende dele, der skal potentialudlignes.

        • •At armeringsnet og andre fremmede ledende dele, som du skal potentialudligne, er placeret korrekt, fx i rigtige højder (og ikke flyttes efterfølgende).

        • •At der er taget stilling til fx kabeldimensioner og hvilken type temperaturføler, der skal anvendes.

      • Arbejdsprocesser

        Du skal arbejde med materialer, der er dimensioneret ud fra gældende standarder og lovgivning, fx Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

        De arbejdsprocesser, som indgår i potentialudligning og føring af installationer i gulv, vil typisk være følgende:

        • •Ledende dele (oftest armeringsnet i gulvet) skal have en gennemgående elektrisk forbindelse. At der er en gennemgående forbindelse, skal verificeres ved måling. En ofte anvendt måde at forbinde armeringsnettene i gulvet er med udligningsklemmer. Andre metaldele skal også potentialudlignes.

        • •Supplerende udligningsforbindelse mellem ledende armering og eventuel stikkontakt skal etableres. Du skal sikre, at der opnås samme potentiale.

        • •Hvis gulvarmetypen ikke er valgt, skal du vælge den efter aftale med bygherre, kunde eller entreprenør.

        • •El-gulvvarme skal installeres og monteres efter leverandørens anvisning. Monteringsledningerne skal afsluttes i udvendigt underlag, eller i indmuringsdåse. Skal der installeres en gulvtermostat, skal der etableres en føringsvej til formålet efter leverandørens anvisninger.

        • •Ledninger som skal føres til stikkontakter kan føres under gulv inden støbning.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med at potentialudligne ledende dele og med eventuelt at installere el-gulvvarme og føre ledninger, skal du sikre dig, at følgene er overholdt:

        • •Potentialeudligning er udført for alle ledende dele. Hvis der fx er flere armeringsnet, skal de alle være udlignet.

        • •Kravene til udligning af fremmede ledende dele skal overholde gældende love og regler, fx Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

        • •Gulvvarme med el-kabler er afprøvet og efterset.

        • •Der er ført ledninger i gulvet, fx til stikkontakter ved gulv.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos – især af installationer som bliver skjult.

        • •Der er ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Trækning af el-rør og montage af dåser

      • Introduktion

        Når du skal lave elektriske installationer i områder med bad og bruser, skal du være opmærksom på reglerne for områdeopdeling. Reglerne er nærmere beskrevet i standarden DS/HD 60364-7-701:2007+A11+A12:2017 - Krav til særlige installationer eller områder - Områder med bad eller bruser.

        Installationerne skal vælges, dimensioneres og installeres i overensstemmelse med bygningsreglementet og efter gældende standarder fx Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

        Installationer til stikkontakter, lys, ventilation mv. etableres i overensstemmelse med eventuelle tegninger og (helst skriftlige) aftaler med bygherren.

        Placeringen af udtag i loft og vægge bør afpasses efter den færdige beklædning. For eksempel bør udtag på vægge placeres hensigtsmæssigt i forhold til det ønskede flisemønster.

        Badeværelser skal mindst have en stikkontakt, men der kan være forhold, som gør, at dette ikke kan lade sig gøre, fx i små badeværelser typisk smallere end 1,2 m, da hele badeværelse så vil være i område 1 og 2.

        Alt el-arbejde af denne type skal udføres af autoriseret virksomhed eller installatør.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med arbejdet, skal du foretage følgende visuelle kontroller:

        • •Loftforskallingen skal være færdig, så der kan etableres lampeudtag mv.

        • •Vægge eller skelettet, hvis der ikke er monteret plader på den ene side, skal være plane og være i vage.

        • •Vægge og lofter skal være egnede og klar til trækning/rilning af rør og kabler samt isætning af dåser.

        • •Murede vægge skal være egnede for rilning af rør og kabler.

        • •For skeletvægge med pladebeklædning skal den ene side være åben, så der kan installeres dåser, rør og/eller kabler.

        • •Vægge, der rettes op med brædder, skal være uden pladebeklædning, så der kan installeres dåser, rør/eller kabler.

        • •Kanalventilator skal være installeret.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i etablering af installationer, er typisk følgende:

        • •Valg af materialer. Materialer skal vælges og dimensioneres efter gældende standarder og lovgivning fx Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

        • •Materialer - især dåser, afbrydere mv. - skal vælges efter aftale med bygherre/kunde.

        • •Der trækkes rør/kabel, fra gruppetavle eller andet tilslutningssted.

        • •Forsyningskablet fremføres og fastgøres i et forgreningssted, fx et lampeudtag. Herfra trækkes rør/kabler til de resterende installationer.

        • •Kabler skal være oplagt og fastgjort efter gældende standarder og lovgivning.

        • •De anvendte materialer skal være godkendt til anvendelsen. Herunder IP- klasser mv.

        • •Bliver der etableret el-gulvvarme, bør dette have sit eget forsyningskabel fra gruppetavlen.

        • •Dåser og rør/kabelinstallation skal overholde respektafstand til vand jævnfør gældende standarder fx Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind). Der er fx krav om specielle elinstallationer i område 0 og 1, hvilket svarer til ca. 120 cm fra en bruser og 60 cm fra kanten af badekar.

        • •Dåser afsættes plant med væggen og fastgøres efter leverandørens anvisninger.

        • •Det skal så vidt muligt undgås, at tæthedsplanet, fx dampspærren, gennembrydes. Sker der gennemføringer i dampspærren skal tætning genetableres med egnede materialer og efter gældende retningslinjer, fx SBi-anvisninger, Byg-Erfa blade eller www.membranerfa.dk.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med arbejdet, skal du sikre dig følgende:

        • •Dåser, rør og kabler er udført i henhold til gældende lovgivning og regler, fx Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

        • •Ledningssystemer ikke er placeret mere end 5 cm inde i vægge.

        • •Der er udført måling af isolationsmodstand (måling af kabelbrud) mv., og det er kontrolleret i henhold til gældende standarder og lovgivning.

        • •Dåser er placeret i plan med væggen, og lampeudtag i loftet er placeret, så de passer pænt ind i det valgte loft.

        • •Gennemføringer i damspærren er tætnede, så bygningsreglementets krav til lufttæthed, sikring mod brand- og røgspredning samt fugtsikkerhed er overholdt.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos – især af installationer som bliver skjult.

        • •Der har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

    • Montering af installationer

      • Introduktion

        Noget af det sidste el-arbejde i badeværelset er at monterer stikkontakter, lampeudtag, lamper, mv. Installationen afprøves og kan herefter afleveres til kunden.

        Reglerne for el-arbejde er nærmere beskrevet i standarden DS/HD 60364-7-701:2007 - Elektriske lavspændingsinstallationer - Del 7-701: Krav til særlige installationer eller områder - Områder med bad eller bruser og Sikkerhedsstyrelsen: Elektriske installationer i badeværelser

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med montering af elinstallationer, skal du sikre dig, at følgende er udført og kontrolleret:

        • •Rummet skal være udført med de endelige overflader, fx maling, fliser, gipslofter etc.

        • •Kabler og dåser må ikke være beskadiget, heller ikke af maling.

      • Arbejdsprocesser

        De arbejdsprocesser, som indgår i montering af elinstallationer, er typisk følgende:

        • •Materialer - især dåser, afbrydere mv. - skal vælges efter aftale med bygherre/kunde.

        • •Stikkontakter, afbrydere og lampeudtag monteres uden spænding.

        • •El-gulvvarme samt temperaturføler tilsluttes efter leverandørens anvisninger.

        • •Beskyttende potentialudligning (tidl. hovedudligningsforbindelser) og supplerende beskyttende potentialudligning (tidl. supplerende udligningsforbindelser) monteres/forbindes.

        • •Brugsvejledninger gemmes til kvalitetssikringsmaterialet.

        • •De anvendte materialer skal være godkendt til anvendelsen. Her tænkes bl.a. på IP-klasser og udligningsforbindelser.

        • •Afprøvning af installationerne foretages, som beskrevet i virksomhedens kvalitetssikringssystem. Der skal anvendes godkendt måleudstyr til afprøvningen.

        • •Kvalitetssikringsmateriale udarbejdes og behandles som beskrevet i virksomhedens kvalitetssikringssystem.

         

        Afprøvning og idriftsætning af en fast installation skal udføres af en autoriseret virksomhed eller – installatør.

      • Udfaldskrav

        Efter du har udført arbejdet, skal du sikre dig, følgende:

        • •At du har installeret de rigtige lampeudtag, kontakter mv.

        • •Installationerne er afprøvede inden aflevering til kunden.

        • •Udligningsforbindelser er monteret i henhold til gældende love og regler fx Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

        • •Der er udført måling af isolationsmodstand (måling for eventuelt kabelbrud) mv., og det er kontrolleret i henhold til gældende standarder og lovgivning.

        • •Bygherren er informeret om, hvordan installationen fungerer.

        • •De opsatte lamper, kontakter mv. er i lod og vage og rengjorte.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

         

        6

        maler

        OBS: Skriv overskriften til kapitlet i skillebladsboksen ovenfor og tryk F2 for at opdatere den efterfølgende kapitelside med samme overskrift. Ændringer i kapiteloverskriften foretages altid på skillebladet, hvorefter der opdateres med F2.

        AAU_BØLGER_rgb-04

    • Væv og maling på vægge, loft og træværk

      • Introduktion

        Malerarbejde i vådrum omfatter både maling af træværk, fx vinduer og dørindfatninger, og malebehandling af lofter og vægge.

        Maling af træværk adskiller sig ikke fra tilsvarende arbejde andre steder i boligen.

        Malebehandling af vægge skal ske i henhold til gældende retningslinjer, jf. fx SBi-anvisning 252, Vådrum og Dansk Malermestre: Vådrum – Hvordan og hvorledes? Der er forskellige krav til malebehandling af vægge afhængigt af underlaget (uorganisk materiale eller skeletvægge) og belastningsklassen for vådrummet. Normalt anvendes malinger med højt glanstal til vægge, fordi de bedre kan tåle fugtig aftørring.

        • •På skeletvægge må malebehandling kun anvendes i den fugtige zone, og der skal anvendes malingsystemer, der opfylder de danske krav for at få en MK-godkendelse eller TGA-godkendelse (Teknisk Godkendelse til Anvendelse).

        • •På uorganiske underlag, fx pudset murværk eller letbeton, er der ikke specielle krav til malerarbejdet, men der bør anvendes malingstyper, som kan tåle høj relativ luftfugtighed og eventuelt vandpåsprøjtning. Dette afhænger fx af om der males på alle vægflader eller kun på overvægge.

      • Indfaldskrav

        Før du går i gang med at udføre malearbejde eller vandtæt malebehandling skal du kontrollere følgende:

        • •Forudgående arbejder i vådrummet skal være afsluttet inden malerarbejde begyndes.

        • •Overflader skal være bæredygtige.

        • •Overflader skal være tørre.

        • •Væggene skal være i lod med afvigelser på højst ±5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skærpet kontrol dog ±3 mm målt med et 2 m retholt. Lunker og planhed skal være indenfor ±5 mm målt med et 2 m retholt.

        • •Planhed i vindues- og dørfalse skal være ±2 mm målt med et 2 m retholt.

      • Arbejdsprocesser

        Malerarbejde i vådrum omfatter normalt maling af træværk, lofter og eventuelt også af vægge, herunder også opsætning af væv som del et malingsystem.

        Malerarbejdet omfatter klargøring af overflader med afslibning, spartling mv. Efterfølgende malerarbejde afhænger af overfladerne.

        • •På træværk vil der typisk være behov for grunding, pletspartling, fuldspartling og færdigmaling (to gange).

        • •På lofter kan en enkelt gang maling undertiden være tilstrækkelig afhængigt af overfladens beskaffenhed.

        • •På vægge afhænger arbejdet meget af underlagets type. På uorganiske underlag, fx pudset murværk eller letbeton, er der ikke specielle krav til malerarbejdet, men der bør anvendes malingstyper, som kan tåle høj relativ luftfugtighed og eventuelt vandpåsprøjtning, fx afhængigt af om der males på alle vægflader eller kun på overvægge. Normalt anvendes malinger med højt glanstal. På skeletvægge skal der anvendes malingsystemer, som typisk består af primer, vævklæber (til vådrum), glasfilt eller glasvæv, eventuelt vævfylder og maling. Klæber og væv kan i nogle systemer udgøre en vandtæt membran, mens andre systemer kan indeholde en egentlig vandtætningsmembran.

      • Udfaldskrav

        Når du er færdig med dit arbejde skal du kontrollere følgende:

        • •At der er anvendt korrekt type og farve af maling/maleprodukter/malingsystemer.

        • •At malingsystemer til vandtætning af vådrumsvægge er anvendt i overensstemmelse med leverandørens vejledninger, fx hvad angår mængder pr. påføring og tørretider.

        • •At der er foretaget det korrekte antal malebehandlinger.

        • •Overfladen er dækket, lukket, glat og jævn.

        • •Flader, kanter og false er med ensartet kulør og glans.

        • •Porer, huller, revner og samlinger er udfyldte og lukkede.

        • •At der ikke er malingsrester på overflader, som ikke skal males.

        • •Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.

        • •Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

         

         

        7

        LITTERATUR

        OBS: Skriv overskriften til kapitlet i skillebladsboksen ovenfor og tryk F2 for at opdatere den efterfølgende kapitelside med samme overskrift. Ændringer i kapiteloverskriften foretages altid på skillebladet, hvorefter der opdateres med F2.

        AAU_BØLGER_rgb-04

  • Brandt, E., & Morelli, M. (2021) Praktisk udførelse af vådrum: 4 eksempler på procesbeskrivelser. (SBi-anvisning 275). København. BUILD, Aalborg Universitet.

    Brandt, E., & Morelli, M. (2015). Vådrum. (SBi anvisning 252). København. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Brandt, E., & Munch-Andersen, J. (2012). TRÆ 72, Træ i vådrum. Træinformation. Lyngby.

    Byg-Erfa. (2018). To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering. (Byg-Erfa erfaringsblad (39) 18 12 12), København.

    Danske Malermestre. (2016) Vådrum – Hvordan og hvorledes? I samarbejde med Brandt, E. Statens Byggeforskningsinstitut, København.

    Dansk Standard. (2002) Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer (DS/EN 1717:2002)

    Dansk Standard. (2007) Elektriske lavspændingsinstallationer - Del 7-701: Krav til særlige installationer eller områder - Områder med bad eller bruser. (DS/HD 60364-7-701:2007).

    Dansk Standard. (2009) Norm for vandinstallationer. (DS 439)

    Dansk Standard. (2013) Varme- og køleanlæg i bygninger. (DS 469)

    Dansk Standard. (2013) Termisk isolering af tekniske installationer. (DS 452)

    Dansk Standard. (2019) Brandsikring af ventilationsanlæg (DS 428)

    Dansk Standard. (2020) Afløbsinstallationer. (DS 432)

    Dansk Standard. DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

    Johansen, B. L., Munch-Andersen, J. & Adelhøj, J. (2012). TRÆ 60, Træplader. Træinformation. Lyngby.

    Sigbrand, L., & Jensen, P.H. (2015). Tilgængelige boliger – indretning. (SBi-anvisning 249). København. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Sikkerhedsstyrelsen. Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven). (LBK nr. 26 af 10/01/2019)

    Sikkerhedsstyrelsen. (2016) Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer. (BEK nr. 1082 af 12/07/2016).

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (2018). Bygningsreglement 2018.

    Dansk Standard. DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

    Dansk Standard. (2007) Elektriske lavspændingsinstallationer - Del 7-701: Krav til særlige installationer eller områder - Områder med bad eller bruser. (DS/HD 60364-7-701:2007).

    Dansk Standard. (2019) Brandsikring af ventilationsanlæg (DS 428)

    Johansen, B. L., Munch-Andersen, J. & Adelhøj, J. (2012). TRÆ 60, Træplader. Træinformation. Lyngby.

    Sigbrand, L., & Jensen, P.H. (2015). Tilgængelige boliger – indretning. (SBi-anvisning 249). København. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Sikkerhedsstyrelsen. Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven). (LBK nr. 26 af 10/01/2019)

    Sikkerhedsstyrelsen. (2016) Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer. (BEK nr. 1082 af 12/07/2016).

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (2018). Bygningsreglement 2018.