6.3.1.1 Generelt
Bygningsreglement
Stk. 1
Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de tilsigtede ydelser.
Vejledning
(6.3.1.1, stk. 1)
Ventilationen kan udføres ved systemer for naturlig ventilation, hybrid ventilation eller mekanisk ventilation.
”Ventilationssystemer” refererer både til naturlig ventilation, hybrid ventilation og mekanisk ventilation. ”Ventilationsanlæg” refererer alene til mekanisk ventilation, herunder den mekaniske del af hybrid ventilation. Ventilationssystemer udføres i henhold til kap. 8.3.
Bestemmelserne om ventilation varetager alene de almene ventilationsbehov. I f.eks. arbejdsrum eller
rum i en bolig, hvor der udøves erhverv,kan der være behov for yderligere ventilation. Krav om yderligere ventilation stilles i givet fald i medfør af arbejdsmiljølovgivningen.
Bestemmelser, der skal varetage sundhedsmæssige hensyn, som f.eks. ventilationsbestemmelserne, skal være opfyldt gennem en bygnings hele levetid.
Boliger anses normalt for at være benyttet døgnet rundt.
Der henvises til DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg, DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier og AT-vejledning A.1.2 Indeklima. For ventilation af rum med ildsteder henvises til kap. 8 samt til Gasreglementet, afsnit A.
Rengøringsstandarden i et rum har stor betydning for luftkvaliteten. Der henvises til arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdsteders indretning, som ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006.
end-of-fieldset
Bygninger kan ventileres ved naturlig, hybrid eller mekanisk ventilation. Ventilationssystemer skal udføres i overensstemmelse med DS 447, Ventilation for bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer (Dansk Standard, 2013b). Standarden indeholder bestemmelser vedrørende projektering, udførelse, afprøvning og drift af ventilationssystemer. Formålet med standarden er at sikre, at ventilationssystemer indrettes, udføres og kan vedligeholdes på en teknisk og hygiejnisk forsvarlig måde, blandt andet under hensyntagen til energieffektivitet.
Naturlig ventilation
Drivkræfterne ved naturlig ventilation er termisk opdrift og vindpåvirkning af bygningen. Termisk opdrift opstår, når indetemperaturen er højere end udetemperaturen. Dermed opstår et indvendigt overtryk i den øverste del af bygningen og et indvendigt undertryk i den nederste del. Derved drives luft ud gennem de højest placerede åbninger og ind gennem de lavest placerede åbninger. I naturligt ventilerede boliger fjernes indeluft gennem aftrækskanaler i køkken, bade- og wc-rum, mens udeluft tilføres i beboelsesrummene.
Ved naturlig ventilation har bygningens udformning og åbningernes form og placering en væsentlig indflydelse på virkemåden. Traditionelt skelnes mellem tre forskellige principper for naturlig ventilation: ensidet ventilation, tværventilation og opdriftsventilation.
Ensidet ventilation
Hvis der kun er åbninger i den ene af et rums ydervægge, er der tale om ensidet ventilation. For eksempel vil der være ensidet ventilation i et rum med et enkelt, åbentstående vindue og med lukket dør til en tilstødende korridor.
Ved ensidet ventilation skabes ventilationen alene ved vindhastighedens fluktuationer og almindelig infiltration. Bidraget fra termisk opdrift afhænger af åbningsareal og åbningshøjde, hvis der kun er én åbning, fx et vindue. Er der flere åbninger placeret i forskellige højder, afhænger bidraget af åbningsareal og åbningsafstand.
Luftstrømmens indtrængningsdybde er begrænset ved ensidet ventilation, og derfor anbefales ensidig ventilation som tommelfingerregel kun, hvis rumdybden ikke overstiger 2-2,5 gange rumhøjden, se figur 45.
Figur 45. Retningslinjer for forhold mellem højde og dybde i rum med ensidet ventilation.
Tværventilation
Ved tværventilation drives udeluft ind gennem åbninger i vindsiden, og ud gennem åbninger i læsiden, fordi vinden skaber forskel i vindtrykkene på de flader, hvor åbningerne er placeret.
Der kan etableres tværventilation i et rum, når der er åbninger i to eller flere ydervægge eller tagflader. Som tommelfingerregel kan tværventilation etableres, når rumdybden er højest 5 gange rumhøjden, se figur 46.
Figur 46. Retningslinjer for forhold mellem højde og dybde i rum med tværventilation.
Opdriftsventilation
Den termiske opdrift kan øges ved at øge den lodrette afstand mellem indtags- og afkaståbningerne. Derved øges trykforskellen, som driver ventilationen. Den øgede åbningsafstand kan opnås på flere måder, fx ved at øge rumhøjden, åbne bygningen mellem etagerne, etablere åbninger i taget eller ved at etablere lodrette kanaler eller ventilationsskorstene, se figur 47. Kanaler og skorstene uden for opvarmede rum skal isoleres for at udnytte den termiske opdrift.
Når vind og termisk opdrift optræder samtidig, kan vindtrykket både forstærke og reducere det samlede drivtryk. Virkningen afhænger af vindtrykket og åbningernes placering. Åbninger til naturlig ventilation bør placeres, så vindtrykket bidrager til en forøgelse af drivtrykket i så stor en del af året som muligt, ikke mindst i sommerperioden. Det er især vigtigt, at afkaståbningerne placeres og udformes, så der i videst muligt omfang skabes et undertryk af vinden.
Figur 47. Eksempler på principsnit for bygninger med opdriftsventilation.
Hybrid ventilation
Ved hybrid ventilation ventileres bygningen ved en kombination af naturlig ventilation og mekanisk ventilation. Nogle typer af hybrid ventilation er baseret på i visse perioder at fungere ved hjælp af naturlige drivkræfter og i andre perioder ved hjælp af mekaniske drivkræfter. Ved andre typer af hybrid ventilation reguleres ydelsen af mekaniske (lavtryks)ventilatorer kontinuert op eller ned i takt med, at de naturlige drivkræfter henholdsvis svækkes eller øges.
Mekanisk ventilation
Ved mekanisk ventilation skabes drivkræfterne af elektrisk drevne ventilatorer. Ventilationen kan bestå af rene udsugningsanlæg eller af anlæg, der omfatter både indblæsning og udsugning. En elektrisk drevet udsugningsventilator beregnet til periodisk drift betragtes ikke som et udsugningsanlæg. Mekaniske ventilationsanlæg kan yde et højere drivtryk end naturlige ventilationssystemer, og de er derfor mindre følsomme over for variationer i udeklimaet.
Ventilation med mekanisk indblæsning og udsugning betegnes typisk balanceret ventilation. Ofte indreguleres ventilationen dog sådan, at fraluften er lidt større end tilluften. Et svagt undertryk i bygningen reducerer risikoen for, at fugtig indeluft trænger ud i bygningens konstruktioner og medfører fugtskader.
Ventilationsbehov
Bestemmelserne om ventilation varetager alene de almene ventilationsbehov. Arbejdsmiljølovgivningen, som i det daglige administreres af Arbejdstilsynet, kan stille krav om yderligere ventilation, fx i arbejdsrum eller rum i en bolig, der anvendes til erhverv.
De bestemmelser, som er relevante i forbindelse med indeklima, er især defineret i arbejdsmiljølovens kapitel 6 om arbejdsstedets indretning (Bekendtgørelse nr. 1072, 2010). Regler for indretning af faste arbejdssteder er i medfør heraf fastsat i Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning (Bekendtgørelse nr. 96, 2001). I overensstemmelse med bekendtgørelsen er der udarbejdet mere detaljerede At-vejledninger om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. Vejledningerne er ikke bindende, men de bygger på arbejdsmiljøloven og bekendtgørelser, som er bindende. En At-vejledning kan gengive bindende krav fra lov og bekendtgørelser, og det vil i så fald fremgå af vejledningen. En lang række At-vejledninger omhandler ventilationsbehov, bl.a.:
Arbejdsmiljølovgivningen kan også stille krav til ventilationen i rum i en bolig, hvor der udøves erhverv. Eksempler på erhverv, som sædvanligvis kan udøves i en bolig, er advokat-, revisor-, ejendoms- og arkitektvirksomhed, frisør, dagpleje.
Ventilationen har blandt andet til formål at kontrollere fugtforholdene i indeklimaet for derved at reducere risikoen for, at der sker kondensation på eller i bygningsdele, hvilket kan føre til vækst af skimmelsvampe.
Skimmelsvampesporer findes overalt i luften, og organiske materialer, som permanent har et højt fugtindhold, fx på grund af mangelfuld ventilation, kan blive angrebet af skimmelsvamp. Skimmelsvampe indeholder og afgiver en lang række biologisk aktive stoffer, og skimmelsvampe kan producere giftige stofskifteprodukter, såkaldte mykotoksiner, som kan være immunundertrykkende og kræftfremkaldende.
Boliger
Ventilationsbehovet i boliger afhænger blandt andet af personers tilstedeværelse, personers aktivitetsniveau, vask og badning samt belastningen fra husholdningsprocesser som tøjvask og -tørring, madlavning og opvask.
Boliger regnes normalt for at være benyttet døgnet rundt, men også uden for de perioder, hvor der er personer til stede i boligen, kan der være behov for at opretholde ventilationen, fx for at kontrollere fugtforholdene på grund af tørring af tøj. Derfor skal ventilationssystemets minimumsydelse normalt opretholdes konstant. Ikke-brugsperioder er ofte uforudsigelige og overvejende af kort varighed.
Indeluften indeholder desuden forskellige organiske gasser og dampe, som blandt andet kommer fra byggematerialer og inventars afgasning. Denne type forurening bør begrænses ved at reducere eller eliminere forureningskilderne, frem for at øge ventilationen. Derfor bør der vælges lavtforurenende byggematerialer og produkter. Det kan fx være materialer, der er omfattet af Dansk Indeklima Mærkning (DIM), se kapitel 6.3.2, Forureninger fra byggematerialer.
Indeluften kan også indeholde radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart. Den største kilde til forekomst af radon i danske boliger er jorden under boligen. Radonindholdet i jorden varierer betydeligt over landet afhængig af undergrundens beskaffenhed. Selv om ventilationens størrelse har indflydelse på radonniveauet i indeluften, skal radonniveauet først og fremmest begrænses ved at gøre bygningens konstruktion mod jorden lufttæt, eller ved for eksempel at reducere eller eliminere forskellen mellem lufttrykket under bygningen og lufttrykket inde i bygningen, se kapitel 6.3.3.2, Radon.
Bygningsreglement
Stk. 2
Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg med indblæsning.
Vejledning
(6.3.1.1, stk. 2)
Ventilationsåbninger direkte til det fri kan f.eks. være udeluftventiler eller styrede vinduer. Åbningernes primære formål er at sikre, at udeluft tilføres rummene på en kontrolleret måde.
Åbningerne bør i fornødent omfang kunne filtrere den indkomne luft og bør placeres således, at den indkomne luft er mindst mulig forurenet.
Ventilationsåbninger direkte til det fri bør udformes og fungere, så brugerne tilskyndes til at anvende åbningerne efter hensigten og derved korrekt udnytte mulighederne for at regulere både mængden og fordelingen af den tilførte udeluft. En ventilationsåbning direkte til det fri bør derfor være regulerbar, let at indstille, og den bør kunne betjenes fra gulv.
Se også 6.3.1.1, stk. 3 vedrørende træk. Der kan også være krav om en vis lyddæmpning i ventilationsåbningen, se 6.4.2, stk. 1. I de tilfælde, hvor udelufttilførslen skal ske gennem styrede vinduer, bør tyveriaspektet iagttages.
end-of-fieldset
Ventilationsåbninger direkte til det fri har til formål at sikre, at udeluft tilføres rummene på en kontrolleret måde. Udeluftventiler og styrede vinduer kan ikke sidestilles.
Traditionelle typer udeluftventiler er klap- og tallerkenventiler beregnet til montage i ydervægge samt spalte- og skydeventiler, som typisk anbringes i vinduesrammer og dørpartier. Der er udviklet udeluftventiler med særlige udformninger eller med særlige funktioner, for eksempel til montage i ydervæggen bag en radiator, hvor den tilførte udeluft ved hjælp af ledeplader eller et særligt posesystem bringes i kontakt med varmen fra radiatoren. Vedrørende træk fra udeluftventiler henvises til stk. 3 i dette kapitel.
Andre eksempler på ventiler med særlige egenskaber er ventiler, som passivt ved hjælp af et indbygget, fugtfølsomt element, kan regulere åbningsarealet afhængig af indeluftens fugtighed, og nogle, som kan regulere luftstrømmen gennem ventilen afhængig af vindpåvirkning af facaden.
En udeluftventil bør være:
• Let at adskille for rengøring, let at rengøre og let at samle bagefter.
• Forsynet med insektnet og desuden i tilstrækkeligt omfang kunne tilbageholde partikelformige forureninger
• Konstrueret, så den ikke giver anledning til kondensdannelse i eller omkring ventilen.
Figur 48. Traditionelle udeluftventiltyper: a) Klapventil. b) Tallerkenventil. c) Spalteventil. d) Skydeventil.
Kondensdannelse kan forårsage fastfrysning af bevægelige dele i ventilen, og på længere sigt kan kondens skade både ventilen og omkringliggende bygningsdele på grund af indtrængende vand.
Når der er behov for lydisolation mod udefra kommende støj, kan det være nødvendigt at benytte lydisolerede udeluftventiler.
Figur 49. Principsnit gennem tallerkenventil med insektnet, lydisolering, filter og kondensisolering.
Bygningsreglement
Stk. 3
Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig længere tid sikres, at der i opvarmningsperioden ikke optræder træk i opholdszonen.
Vejledning
(6.3.1.1, stk. 3)
For at undgå træk bør lufthastigheden i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke overstige 0,15 m/s. Trækgrænsen afhænger af aktivitetsniveau, lufttemperatur og luftens turbulensniveau. Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at opholde sig i længere tid. Ved temperaturer over 24°C accepteres højere lufthastigheder.
end-of-fieldset
Opholdszonen
Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at opholde sig i længere tid. Definitionen af opholdszonen i forhold til gulv, loft og vægge afhænger af rummets brug. Normalt defineres opholdszonen som rummet fra gulv til 1,8 meter over gulv, indtil 0,6 meter fra ydervægge og indtil 0,1 meter fra indervægge, jf. DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima (Dansk Standard, 1993b).
Træk
Træk defineres som en uønsket lokal afkøling af kroppen, der stammer fra luftbevægelse. Følelsen af træk hænger sammen med lufttemperaturen, lufthastigheden og turbulensintensiteten. Turbulensintensiteten er forholdet mellem standardafvigelsen på lufthastigheden og middellufthastigheden. Til praktisk brug vil en middellufthastighed under 0,15 m/s og uden for store udsving normalt anses for tilfredsstillende ved lufttemperaturer over 21 °C. Ved temperaturer over 24 °C accepteres højere lufthastigheder.
Værktøjer til at skabe et acceptabelt indeklima for mennesker i ventilerede bygninger kan findes i rapporten DS/CEN/CR 1752, Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet (Dansk Standard, 2001b). Rapporten specificerer tre forskellige kategorier af forventet indeklimakvalitet, som kan vælges opfyldt, når et lokale skal ventileres. Kategori A imødekommer et forventet højt niveau, kategori B et forventet middelniveau og kategori C et forventet moderat niveau.
En trækvurdering (DR, Draught rating) kan udtrykkes som den procentdel af personer, der forventes at være generet af træk. Diagrammerne i figur 50 viser den tilladelige middellufthastighed for de tre kategorier. Turbulensintensiteten kan variere mellem 30 % og 60 % i lokaler med opblandingsventilation. I lokaler med fortrængningsventilation eller uden mekanisk ventilation kan turbulensintensiteten være lavere.
Figur 50. Tilladelig middellufthastighed i henholdsvis kategori A, kategori B og kategori C.
Træk fra udeluftventiler
Simple klapventiler må af en lang række årsager generelt frarådes, især når det gælder kravet om trækfri udelufttilførsel. Skyde- og spalteventiler lever også kun sjældent op til kravet. Tallerkenventiler og højt placerede styrede ventilationsvinduer er mere velegnede.
Åbninger, som afbøjer den tilførte udeluft opad mod loftet eller parallelt med ydervæggen, er normalt de bedst egnede i forhold til at undgå træk i opholdszonen. Når luften afbøjes, sker der både en opblanding og nedsættelse af lufthastigheden uden for opholdszonen. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt at placere åbninger over en radiator, hvilket ofte betyder over et vindue.
Placering over et vindue kan imidlertid være vanskelig af konstruktionsmæssige årsager, når det gælder udeluftventiler. Hvis vinduesoverliggeren er af tegl, der består af en præfabrikeret overligger og et antal skifter mursten, er det vigtigt, at denne bjælke ikke svækkes. Også ved andre typer overliggere, fx letbetonbjælker med armering i undersiden, udgør en del af det uarmerede tværsnit en trykzone, der ikke må svækkes.
For at imødegå trækrisiko bør et styret ventilationsvindue i ydervæggen være bundhængt, indadgående og placeret i nærheden af loftet for at fremme luftens indtrængningsevne.
Bygningsreglement
Stk. 4
Overføring af luft fra et rum til et andet må ikke ske fra mere til mindre luftforurenet rum.
Vejledning
(6.3.1.1, stk. 4)
I boliger vil de mere luftforurenede rum for eksempel være køkkener, baderum, wc-rum og bryggers. I erhvervsbyggeri bør der ikke ske genbrug af luft fra lokaler med procestekniske forureninger i luften.
end-of-fieldset
I DS 447, Ventilation for bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer (Dansk Standard, 2013b), skelnes mellem 'recirkulationsluft' og 'omluft'. Recirkulationsluft er luft, som føres tilbage til det samme rum, hvorfra den er udsuget. Omluft (= returluft) er den del af den udsugede luft, der føres tilbage gennem ventilationsanlægget til det samme eller den samme gruppe af ventilerede rum.
Bygningsreglement
Stk. 5
Ventilationsanlæg og ventilationsåbninger direkte til det fri skal være konstrueret og installeret, så de ikke tilfører de ventilerede rum stoffer, herunder mikroorganismer som gør indeklimaet sundhedsmæssigt utilfredsstillende.
end-of-fieldset
Der skal tages hensyn til, at både kanaler, ventiler og andre komponenter gradvis tilsmudses. Kanalsystemet skal monteres, udformes og placeres, så det er muligt at inspicere kanalerne, kontrollere renhedsgraden og rense og vedligeholde kanalsystemet. Ventiler og andre komponenter skal være konstrueret og monteret, så vedligeholdelse kan foretages på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Nem adgang for renholdelse af ventilationskanaler er særlig vigtig for allergikere, der har en lavere tolerancetærskel over for støv og snavs i indeluften.
6.3.1.2 Beboelsesbygninger
Bygningsreglement
Stk. 1
I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmede etageareal. Køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over komfur.
Vejledning
(6.3.1.2, stk. 1)
Med BR 10 ændres arealberegningen fra det indvendige areal til etagearealet. Det indvendige areal er etagearealet med fradrag af arealet af ydervægge og skillevægge. Der er således ikke tale om, at kravet til udelufttilførsel mindskes. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at opfange de luftformige forureninger fra madlavningen.
end-of-fieldset
Påvirkningerne i en bolig og i de enkelte rum er meget afhængig af boligens beboere. I nogle boliger kan persontætheden i enkelte rum, fx soverum, være 1 person pr. 5 m2 (ca. 12 m3), mens der i store boliger med åbne rum kan være personer, der har op til 100 m2 (250 m3) til rådighed. Det giver meget varierende indeklimaforhold og store forskelle på, i hvilken udstrækning beboerne selv må tænke på at regulere ventilationen.
I boliger er ventilationens primære formål at kontrollere fugtniveauet. Indeluften tilføres fugt fra personer og fra personernes aktiviteter, fx badning, madlavning, tøjvask og -tørring. Fugttilførslen fra personer og aktiviteter er typisk ca. 2,5 kg vand pr. døgn pr. person. Indeluftens fugtighed skal begrænses for at forhindre kondensation på bygningsdele. Det kan både føre til skader og nedbrydning af byggematerialer og fremme betingelser for svampevækst. Et fugttilskud på maksimalt 3,5 gram vand pr. kg luft giver normalt ikke problemer. For uddybende information på området henvises til SBI-rapport 161, Boligventilationssystemer (Olufsen, 1984). Med ovennævnte gennemsnitlige fugttilførsel pr. person medfører det et behov for udelufttilførsel på ca. 7 l/s pr. person. I gennemsnitlige boligstørrelser med gennemsnitlig persontæthed svarer dette til ca. 0,35 l/s pr. m2 indvendigt areal, som modsvarer 0,3 l/s pr. m2 etageareal.
En udelufttilførsel på 0,3 l/s pr. m2 etageareal svarer til et luftskifte på 0,5 gange pr. time i rum med en normal rumhøjde på 2,5 meter. I rum med større rumhøjde vil kravet medføre et luftskifte, som er lidt mindre end 0,5 gange pr. time. Det er acceptabelt på grund af det lidt større volumen, der er til rådighed. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt, at luftskiftet er lidt større end 0,5 gange pr. time i lavloftede rum.
I små boliger, fx ungdomsboliger og ældreboliger, hvor persontæthed og fugttilførsel både kan være over og under gennemsnittet, bør ventilationsbehovet og udelufttilførslens størrelse overvejes.
Bygningsreglement
Stk. 2
Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig eller mekanisk ventilation. For enfamiliehuse med mekanisk ventilation gælder stk. 3.
Vejledning
(6.3.1.2, stk. 2)
Enfamiliehuse er huse med én bolig, herunder sommerhuse, samt dobbelthuse, rækkehuse, gruppehuse, kædehuse og lignende, hvor boligerne
ikke er adskilt ved et vandret lejlighedsskel.
Enfamiliehuse ventileret med naturlig ventilation
Naturlig ventilation fungerer ved at luft tilføres via ventiler i ydervægge og fjernes via den naturlige opdrift gennem aftrækskanaler fra køkken og bad/ wc over tag.
Beboelsesrum
Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og en eller flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal, Åbningsarealet til det fri kan evt. bestemmes ud fra en ventilationsteknisk beregning.
Køkkener
Tilførsel af luft: Åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.
Fjernelse af indeluft: Aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.
Bade- og wc-rum
Tilførsel af luft: Åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum.
Desuden - hvis rummet er mod ydervæg - oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.
Fjernelse af indeluft: Aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.
Særskilt wc-rum og bryggers
Tilførsel af luft: Åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum.
Desuden - hvis rummet er mod ydervæg - oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.
Fjernelse af indeluft: Aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.
Kælderrum
Tilførsel af udeluft gennem en eller flere udeluftventiler. Fjernelse af indeluft fra mindst ét kælderrum med en aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.
end-of-fieldset
I naturligt ventilerede enfamiliehuse anses funktionskravene til udelufttilførslen i beboelsesrum for opfyldt, når der monteres én eller flere udeluftventiler med et samlet frit åbningsareal på mindst 60 cm2 i rum med størrelser indtil 25 m2 gulvareal. I rum større end 25 m2 anses kravet for opfyldt, når åbningsarealet forøges med 2,4 cm2 pr. m2 gulvareal ud over 25 m2.
Aftrækskanaler
Aftrækskanaler for naturlig ventilation bør placeres og udformes, så drivkræfterne fra termisk opdrift og vindpåvirkning fremmes. Kanalerne bør placeres, så varmen fra omkringliggende rum er med til at opvarme kanalerne og dermed fremme den termiske opdrift. Desuden bør kanalerne kunne føres til tagryggen uden eller med kun få bøjninger, det vil sige, at de ofte skal placeres centralt i huset. Bøjninger medfører tryktab og reducerer luftstrømmen. Hvis det ikke er praktisk muligt at føre kanalerne lodret og uden bøjninger, bør der benyttes bløde bøjninger og højst to bøjninger i alt. En bøjnings vinkel med lodret bør ikke overstige 45°. Disse overvejelser kan for eksempel gælde huse i to etager, der er udformet med lofter til kip, og hvor en aftrækskanal fra et baderum i stueetagen føres til tag.
Aftrækskanaler bør udføres som faste kanaler. Det frarådes at anvende fleksible kanaler, idet de kræver særlig omhu ved montagen. Kanallængden skal være nøje afpasset, og det skal sikres, at kanalerne overalt er korrekt understøttet og fastgjort. Der vil ofte være et tryktab i fleksible kanaler, som medfører betydelig reduktion af luftstrømmene.
Aftrækskanaler bør være kondensisolerede, hvor de passerer uopvarmede rum, fx loftrum. Den del af kanalen, som strækker sig op over tagfladen, skal ligeledes være kondensisoleret. Isoleringen her vil samtidig medvirke til at opretholde de termiske drivkræfter.
Aftrækskanaler bør udmunde så nær tagryggen som muligt, og udmundingen bør mindst være i højde med tagryggen. Generelt skal ventilationskanaler, herunder også aftrækskanaler for naturlig ventilation, placeres, så afkastet ikke medfører gener for omgivelserne, se også kapitel 6.3.1.1, stk. 2 om udeluftventiler.
Samspillet mellem udeluftventiler og aftrækskanaler i relation til den rumlige organisering af en bolig er analyseret i Bolig og naturlig ventilation, Indeklima, energi, driftsikkerhed (Marsh & Lauring, 2003).
Bygningsreglement
Stk. 3
I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse med naturlig ventilation gælder der udover funktionskravet i stk. 1, at boligenhedens grundluftsskifte skal tilvejebringes med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, indblæsning i beboelsesrummene og udsugning i bad, wc-rum, køkken og bryggers.
Om sommeren kan indblæsning erstattes af udelufttilførsel gennem vinduer, udeluftventiler og lignende.
Vejledning
(6.3.1.2, stk. 3)
Om sommeren vil der være brug for yderligere ventilation for at fjerne overskudsvarme. Denne ventilation kan være naturlig, mekanisk eller hydrid ventilation.
end-of-fieldset
Bygningsreglement
Stk. 4
I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse med naturlig ventilation kan der benyttes behovsstyret ventilation under forudsætning af at luftskiftet herved ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr. m².
Vejledning
(6.3.1.2, stk. 4)
Styring efter behovet vil i boliger normalt omfatte styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan også f.eks. inkludere en manuelt betjent emhætte.
end-of-fieldset
Bygningsreglement
Stk. 5
Herudover skal luftskiftet i køkken og, baderum, wc-rum, bryggers og lignende rum kunne forøges mindst til følgende: I køkken skal der kunne udsuges en volumenstrøm på 20 l/s og fra baderum og wc-rum skal der udsuges mindst 15 l/s.
I særskilt wc-rum, bryggers og kælderrum udsuges en volumenstrøm på 10 l/s.
Vejledning
(6.3.1.2, stk. 5)
I en bolig på 65 m² med 1 køkken og 1 bad/wc-rum skal ventilationen således kunne forøges til 0,54 l/s pr. m² altså væsentligt mere end grundluftskiftet i stk.1 på 0,3 l/s pr. m².
I en bolig på 110 m² med 1 køkken og 2 bade/wc-rum skal ventilationen kunne forøges til en samlet ventilation på 0,45 l/s pr. m².
Tilførsel af luft til køkken, bad, wc-rum og evt. bryggers: Åbning på mindst 100 cm² mod adgangsrum.
Desuden - hvis rummet er mod ydervæg - oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.
end-of-fieldset
Bygningsreglement
Stk. 6
For andre rum end de i stk. 1 - 4 nævnte skal ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse.
Vejledning
(6.3.1.2, stk. 6)
Det kan f.eks. være vaske- og tørrerum, sauna, affaldsrum, elevatorer eller garageanlæg.
end-of-fieldset
6.3.1.3 Andre bygninger end beboelsesbygninger
Bygningsreglement
Stk. 1
Opholdsrum i daginstitutioner skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning og varmegenvinding. Ventilationen skal sikre et godt og sundt indeklima. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal være mindst 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal. Samtidig skal det sikres, at CO2 indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. CO2. Hvis der benyttes ventilationsanlæg med behovsstyret ventilation, kan der afviges fra de angivne luftmængder, når der er reduceret behov. Dog må ventilationen i brugstiden ikke være mindre end 0,35 l/s pr. m² etageareal.
Vejledning
(6.3.1.3, stk. 1-3)
For den frivillige bygningsklasse 2020 finder kap.7.2.5.1, stk. 11, om kravene til luftens CO2 indhold anvendelse.
(6.3.1.3, stk. 1)
Det gælder f.eks. for institutioner for pasning af børn som vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger, fritidshjem, dagcentre og andre institutioner med lignende formål.
Ventilationsraten for opholdsrummene er ikke i sig selv tilstrækkelig til under alle forhold at sikre at CO2 indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. CO2. Derfor bør ventilationsanlæg indrettes med variabel ydelse i afhængighed af belastningen, så luftskiftet er højere i de rum, hvor belastningen er størst og mindre i rum, hvor der er mindre behov.
Ventilationsraten for bygningen er specificeret under den forudsætning, at der anvendes lavforurenende byggematerialer. Ved lavforurenende byggematerialer forstås byggematerialer, der er omfattet af Dansk Indeklima Mærkning samt materialer, der opfylder betingelserne for at blive mærket efter ordningen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kap. 3.4.2, stk. 2. Det indgående gulvareal er etagearealet.
end-of-fieldset
Bygningsreglement
Stk. 2
Undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning og varmegenvinding.
Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i normalklasserum være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,35 l/s pr. m² gulv, samtidig skal det sikres at CO2 indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. CO2.
Hvis der benyttes et ventilationsanlæg med behovsstyret ventilation, kan der afviges fra de angivne luftmængder, når der er reduceret behov. Dog må ventilationen i brugstiden ikke være mindre end 0,35 l/s pr. m² etageareal.
Ved benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som fx større rumvoluminer pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for tværventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges under forudsætning af, at der kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.
Vejledning
(6.3.1.3, stk. 2)
Ventilationsraten for normalklasserummene er ikke i sig selv tilstrækkelig til under alle forhold at sikre at CO2 indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. CO2. Derfor bør ventilationsanlæg indrettes med variabel ydelse i afhængighed af belastningen, så luftskiftet er højere i de rum, hvor belastningen er størst og mindre i rum, hvor der er mindre behov.
Ventilationsraten for bygningen er specificeret under den forudsætning, at der anvendes lavforurenende byggematerialer. Ved lavforurenende byggematerialer forstås byggematerialer, der er omfattet af Dansk Indeklima Mærkning samt materialer, der opfylder betingelserne for at blive mærket
efter ordningen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kap. 3.4.2, stk. 2. Det indgående areal er etagearealet.
end-of-fieldset
Behovsstyret ventilation
Med BR10 er der indført mulighed for anvendelse af behovsstyret ventilation i institutionsbyggerier. Behovsstyring af ventilationen sikrer, at ventilationen tilpasses det konkrete behov. Behovsstyring af ventilation kan på den måde medvirke til, at man kan spare på elregningen, samtidig med at der i den konkrete situation er det luftskifte, der er behov for.
Ved anvendelse af behovsstyret ventilation er der stadig et krav om et minimum luftskifte i alle rum, hvilket blandt andet skal sikre mod forhøjede koncentrationer af CO2, radon og formaldehyd i indeklimaet. I institutioner betyder behovsstyringen for eksempel, at luftskiftet automatisk øges i lokaler, hvor mange børn samles, mens der spares i andre dele af institutionen.
Brugen af behovsstyret ventilation kan give en betydelig energibesparelse. For eksempel viser erfaringer fra brug af behovsstyret ventilation i institutionsbyggerier, at der kan spares ca. 40 % af energiforbruget til ventilationen.
Der bør tages hensyn til, at undervisningsrum ofte bruges til forskellige formål, som stiller forskellige krav til ventilationen. Læs mere i By og Byg resultater 015, Sunde skoler, indeklimaforhold i undervisningsrum og institutioner for børn (Kirkeby, Nielsen, Thomsen & Valbjørn, 2001) og SBi-anvisning 212, Energieffektive skoler (Thomsen et al., 2006).
Tværventilation
Der kan etableres tværventilation i et rum, når der er åbninger i to eller flere ydervægge eller tagflader. Læs mere om tværventilation i kapitel 6.3.1.1.
Mobile skillevægge
Hvis undervisningsrum i perioder eller i særlige situationer opdeles ved hjælp af mobile skillevægge, ændres forudsætningerne for velfungerende tværventilation. Skillevægge vil reducere luftstrømmen og dermed også den rumdybde, der kan ventileres, medmindre åbningerne i skillevæggene er væsentlig større end facadeåbningerne. Ved en enkelt skillevæg skal åbningsarealet i skillevæggen være mindst dobbelt så stort som facadeåbningens areal, og ved to skillevægge i serie skal de enkelte skillevægges åbningsarealer være mindst det tredobbelte. Åbningernes placering og udformning bør overvejes nøje, fordi uhensigtsmæssig åbningsplacering kan hindre luftens strømning.
Bygningsreglement
Stk. 3
For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse.
Vejledning
(6.3.1.3, stk. 3)
Opmærksomheden henledes på, at naturlig ventilation i visse tilfælde kan dække behovet, i andre tilfælde bør der stilles krav om hybrid eller mekanisk ventilation for at opnå et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Rum, hvor ventilationsbehovet kan dækkes med naturlig ventilation, kan f.eks. være kontorrum, hotelværelser og visse typer forretningslokaler. Rum, der kræver særlige overvejelser ved naturlig ventilation, og som kan kræve hybrid eller mekanisk ventilation, kan f.eks. være kontorrum til mange personer, forsamlingslokaler, møderum, kantiner, restauranter og rum på hospitaler. Ventilationens størrelse kan f.eks. fastlægges på grundlag af DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg.
Vedrørende ventilation i affaldsrum og i elevatorer henvises til kap. 8.
end-of-fieldset
Projekteringskriterier for indeklimaet
Værktøjer til at skabe et acceptabelt indeklima for mennesker i ventilerede bygninger kan findes i rapporten DS/CEN/CR 1752, Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet (Dansk Standard, 2001b). Den specificerer tre forskellige kategorier af forventet indeklimakvalitet, som kan vælges opfyldt, når et lokale skal ventileres:
• Kategori A imødekommer et forventet højt niveau
• Kategori B et forventet middelniveau
• Kategori C et forventet moderat niveau.
Tabel 20 angiver vejledende projekteringskriterier for udelufttilførslen i forskellige bygninger og lokaler i henholdsvis lavt forurenende og ikke-lavt forurenende bygninger. Der henvises desuden til DS/EN 15251 (Dansk Standard, 2007c).
Tabel 20. Vejledende projekteringskriterier for udelufttilførsel, jf. DS/CEN/CR 1752 (Dansk Standard, 2001b).. Tabellen gælder for de angivne personbelastninger, hvor der ikke forekommer tobaksrygning, og for en ventilationseffektivitet på 1. For andre forudsætninger, se DS/CEN/CR 1752 (Dansk Standard, 2001b). Hvis der forekommer tobaksrygning, er ekstra ventilation nødvendig, samtidig med at sundhedsrisikoen ved passiv rygning skal behandles separat.
Bygning/lokale | Personer | Ventilationsrate, | | Ventilationsrate, | |
| [pers/m2] | lavt forurenende bygning [l/s pr. m2] | ikke-lavt forurenende bygning [l/s pr. m2] |
| | Kategori A | Kategori B | Kategori C | Kategori A | Kategori B | Kategori C |
Én-mandskontor | 0,1 | 2,0 | 1,4 | 0,8 | 3,0 | 2,1 | 1,2 |
Storrumskontor | 0,07 | 1,7 | 1,2 | 0,7 | 2,7 | 1,9 | 1,1 |
Konferencesal | 0,5 | 6,0 | 4,2 | 2,4 | 7,0 | 4,9 | 2,8 |
Auditorium | 1,5 | 16,0 | 11,2 | 6,4 | 17,0 | 11,9 | 6,8 |
Restaurant | 0,7 | 8,0 | 5,6 | 3,2 | 9,0 | 6,3 | 3,6 |
Stormagasin | 0,15 | 4,2 | 3,0 | 1,6 | 5,1 | 3,6 | 2,1 |