Ny SBi-anvisning om solafskærmninger skal hjælpe de projekterende med at vælge løsninger, der er gode for både indeklima og energiforbrug.
En facade skal sikre dagslys til bygningens rum, et godt udsyn og beskytte mod overophedning og blænding. Når man overvejer facadens udformning, skal man derfor undersøge, hvilken solafskærmning, der kan tilfredsstille brugerbehov og energikrav.
Kravene vil i mange tilfælde være modsatrettede og ændre sig over dagen og året. Anvisningen anbefaler, at man anvender afskærmninger, der kan reguleres maksimalt. Nogle gange vil der være behov for at reducere solindfald og blænding mest muligt. Andre gange vil der være behov for at trække afskærmningen helt fra.
Læs mere om, hvilke solafskærmninger der findes, og hvordan de fungerer i
SBi-anvisning 264, Solafskærmninger.