På denne side:

Spørgsmål:  Bygningsreglementet, Bygningsenergi.
Hvilke energibehov indgår som bygningsenergi i en beregningen med Be-programmet?

Svar:
Trafik- og Byggestyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af forskellige typer energibehov i energirammen. Du finder en kopi af vejledningen her. 

Spørgsmål: Bygningsreglementet, overgangsperiode.
Hvilken version af Be-programmet skal jeg anvende til ansøgning om byggetilladelse under BR15?

Svar:
Du skal anvende den version af Be-programmet som svarer til det Bygningsreglement du søger byggetilladelse til, dvs. at du til en ansøgning om byggetiladelse under BR15 skal bruge Be15 og til en ansøgning om byggetiladelse under BR18 skal bruge Be18.  

Hvor kan jeg finde en opdateret udgave af Bygningsreglementet og anvisning til Bygningsreglementet?

Svar:
På http://sbi.dk/272 eller på http://bygningsreglementet.dk/

Spørgsmål: Bygningsreglementet.
Jeg har et spørgsmål til Bygningsreglementets regler, hvordan skal jeg få det afklaret ?

Svar:
Ved at spørge de lokale byggemyndigheder i kommunen, hvor bygningen skal opføres.

Spørgsmål: Bebyggelse med dobbelthuse.
En bebyggelse består af et større antal dobbelthuse. Kan der foretages en samlet beregning af alle husene ?

Svar:
Som udgangspunkt kan det enkelte dobbelthus beregnes under et. Hvis hele bebyggelsen ønskes beregnet samlet kræver det accept fra de lokale byggemyndigheder i kommunen.

Bygningen

 

Spørgsmål: Opvarmet kælder - varmekapacitet
I en konkret byggesag har vi en opvarmet kælder. Hvordan beregnes bygningens samlede varmekapacitet?

Svar: 
Hvis kælderen eller en del heraf er en del af bygningens BBR-areal (rum med fast ophold), er det tilladt at inkludere den termiske masse af disse rum i bygningens samlede termiske masse. Rum som ikke er en del af BBR-arealet kan ikke indgå i bygningens samlede varmekapacitet. 

Det er ikke muligt at benytte den simple metode til bestemmelse af bygningens varmekapacitet, hvis der er stor forskel på varmekapaciteten i forskellige bygningsafsnit, fx kælder hhv. kontoretager. I dette tilfælde skal man i stedet benytte reglerne beskrevet i DS/INF 418-2 Beregning af bygningers varmetab – Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet for bygninger. 

FAQ svar givet 2/12/2022.

Spørgsmål: Bygninger med særlige vilkår
Hvis jeg skal opføre en bygning med lav brugstid eller høj intern varmelast eller lignende, der medfører at det er nemmere at overholde energirammen, kan jeg så benytte den lave brugstid, fx 15 timer om ugen eller høj intern varmelast.

Svar:
Det er muligt at benytte de reelle brugstider eller interne varmelaster, da der i SBi-anvisning 213 er angivet at man normalt skal benytte 45 timer om ugen og normalt skal benytte 6,0 W/m² i internt varmetilskud fra apparatur. Hvis man benytter sådanne forudsætninger, så binder disse forudsætninger dog også. Hvis man efterfølgende vil ændre fx brugstiden, så kan den kun det, hvis det ikke øget energibehovet i energirammeberegningen. Alternativt, skal der gennemføres kompenserende foranstaltninger som sikrer overholdelse af energirammen som bygningen er opført i henhold til. 

Der er dermed to muligheder for at sikre mod at skulle gennemføre fremtidige kompenserende foranstaltninger: 1) bygningen låses til den lavere brugstid eller højere belastning 2) eller man får et negativt tillæg i forbindelse med byggesagsbehandlingen. For bygninger med kort brugstid er det også muligt at regne bygningen med en ugentlig brugstid på 45 timer og dermed ikke indregne det lavere energiforbrug på grund af kort brugstid i bygningens energibehov.

Spørgsmål: Rotation af bygningen.

Hvordan skal tegningen der illustrer rotation af bygningen i SBi anvisning 213 forstås?

Svar:
Bygningen indtastes som om den vender sand nord/syd (den stiplede bygning og nordpil) og derefter indtastes bygningens sande orientering som en rotation af den fiktive nordfacade over til bygningens sande orientering (den fuldt optrukne bygning og "nordpil") .

Svar:
Isoleringsskodder forbedrer vinduernes isoleringsevne, når de er trukket hen foran vinduet. Isoleringsskodder vil også spærre for solindfaldet, når de er trukket for.

Når der er isoleringsskodder til et vindue bestemmes vinduets korrigerede U-værdi som:

Uvin,kor = Uvin+skod x Fskod + Uvin x (1 - Fskod)

hvor Uvin er vinduets U-værdi uden skodde,
Uvin+skod er vinduets U-værdi med skoddet trukket for,
og Fskod er andelen af tiden, hvor skoddet er trukket for vinduet i opvarmningssæsonen.

Som standard antages Fskod = 0,5. Værdien gælder både for boliger og for andre bygninger. Skoddet antages primært at være trukket for om natten, hvor der ikke er solindfald.

Hvis skodderne ikke anvendes om sommeren, men denne metode til indregning af skodderne alligevel udløser en overtemperatur i bygningen, kan indregningen af skodderne om sommeren kompenseres med en pseudo-ventilation om sommeren, der giver det samme varmetab, som skodderne beregningsmæssigt reducerer varmetabet.

Reduktionen i varmetabet er:

Hred = Σ Avin x (Uvin - Uvin+skod)

Pseudo-ventilationen medfører et varmetab, der er:

Hvent = Avent x Qvent x 1,2 J/liter

Avent og Qvent kan kombineres frit til den beregnede Hred. Qvent angives som naturlig ventilation om sommeren i brugstiden og om natten.

Kedler

Spørgsmål: En kedel til flere bygninger.
En kedel forsyner flere bygninger. Hvad skal angives under den enkelte bygning ?

Svar:
Kedelens effekt, tab og eget forbrug kan fordeles på de enkelte bygninger efter bygningernes areal. Eventuelle tab fra rør mellem bygningen, hvor kedlen er installeret, og den aktuelle bygning kan indregnes under den aktuelle bygning. I tvivlstilfælde spørg da de lokale byggemyndigheder i kommunen.

Spørgsmål: Rækkehuse med individuel kedel.
I en gruppe af sammenbyggede rækkehuse er der installeret en kedel i hvert hus. Hele rækkehusstangen beregnes samlet. Hvad skal angives under kedel?

Svar:
Under kedel skal der angives summen af installeret effekt og summerede tab for alle kedler i rækkehusstangen. Hvis kedlerne har forskellig virkningsgrad, skal der angives middelværdien for virkningsgraden, vægtet efter det betjente areal.

Varmepumper

Spørgsmål: Opvarmning af bygning med varmepumpe og direkte elvarme.

Hvordan angives forskellige kombinationer af varmepumpe og direkte elvarme?

Svar:

Bygninger med varmepumpe skal altid angives med El som varmeforsyning og bidrag fra Varmepumpe, med mindre der også er en anden varmeforsyning i bygningen fx en kedel eller fjernvarme. Kedel eller fjernvarme kan kun angives som varmeforsyning, hvis der ikke er en elpatron i varmepumpen.

Centralvarme med varmepumpe og el-backup

Bygninger (huse) med udeluft- eller jordvarmepumpe og vandbåret varmesystem, som dækker alle opvarmede rum i bygningen, angives med El som varmeforsyning og bidrag fra Varmepumpe. Andelen af etagearealet, som varmepumpen dækker, angives til 1,00. Varmepumpen vil så dække husets rumopvarmning afhængigt af varmepumpens kapacitet. Der antages suppleret med direkte elopvarmning fra elpatron i varmepumpen eller fra radiatorer i rummene for at opnå den ønskede rumtemperatur.

Centralvarme med varmepumpe og el-backup samt zone med direkte elvarme

Hvis der i bygninger (huse) med udeluft- eller jordvarmepumpe og vandbåret varmesystem er opvarmede rum, som ikke er dækket af centralvarmen men med direkte elopvarmning fx elradiatorer eller gulvvarmekabler, skal der angives bidrag fra Elradiatorer og rummenes andel af det samlede etageareal angives under anden rumopvarmning.

Luftvarme med varmepumpe

Bygninger med luftvarme fra en varmepumpe fx en ventilationsvarmepumpe håndteres på samme måde som varmepumper, der leverer varmen til et centralvarmesystem. I huse (boliger) vil der normalt ikke være indblæsning i bad og køkken, der derfor skal angives som værende med direkte elvarme.

Luftvarme med varmepumpe og centralvarme med varmepumpe

For bygninger med luftvarme fra en varmepumpe i kombination med vandbåret varmesystem opvarmet med udeluft- eller jordvarmepumpe, som dækker hele huset, angives data for begge varmepumper. Den varmepumpe, som er primær leverandør af varmen (den første, som leverer, når der er et varmebehov), sættes først i rækkefølgen (i træstrukturen til venstre) af varmepumper, og der sættes et "-" foran dens andelen af etageareal.

Elopvarmning samt enkelte rum med varmepumpe

For el-opvarmede bygninger, hvor der er rum med individuelle varmepumper fx luft-luft varmepumper (sommerhusvarmepumper), angives rummenes andel af det samlede etageareal, som Andel af etageareal for varmepumpen.

 FAQ svar givet 12/10 2021

 

Spørgsmål: Brinepumpe
Kan det være rigtigt, at der ikke skal angives en brinepumpe til en jordvarmepumpe ?

Svar:
Der vil altid være en brinepumpe til at drive væsken gennem jordslangen til en jordvarmepumpe og den pumpeeffekt, som bruges til det, skal indgå i beregningen ved at blive angivet enten i feltet "Særligt hjælpeudstyr" eller i feltet "Automatik, stand-by", afhængigt af om brinepumpen kun er i drift, når varmepumpen kører eller brinepumpen er i drift hele tiden. Det er dog således, at det interne tryktab i varmepumpen, som brinepumpen skal overvinde, kan være medregnet i varmepumpens COP, og derfor kan modregnes i brinepumpens effektforbrug.

FAQ svar med præcisering af indregning af brinepumpe er givet 10/10-2017.

Spørgsmål: Data for gas-varmepumpe.
Hvordan skal jeg indtaste data for en gas-varmepumpe? 

Svar:
En gasvarmepumpes karakteristik afviger væsentligt fra en el-varmepumpes karakteristik og varmepumpemenuen i Be18 kan alene håndtere eldrevne varmepumper. Gas-varmepumper skal derfor indtastes i kedel-menuen. Varmepumpens testdata skal omregnes svarende til testpunkterne for kedler med brug af korrektionsfaktorer for fremløbstemperaturen samt korrektionsfaktorer for udetemperaturen, hvis det er en udeluftvarmepumpe. Metoden kan alene bruges til varmepumper tilsluttet et varmeanlæg.

Varmepumper er normalt testet ved fx 35, 50 og 65 ℃.

I Be18 er som standard forudsat en fremløbstemperatur på 70 ℃ ved fuldlasttest af kedler. For varmepumper antages fuldlast at svare til 70 ℃ fremløbstemperatur ved - 7 ℃ udetemperatur eller 0 ℃ brinetemperatur for jordvarmepumper. Ved korrektion for anden fremløbstemperatur og eventuel ude- eller brinetemperatur tages udgangspunkt i det testpunkt med mindst temperaturafvigelse til 70 ℃ fremløbstemperatur ved - 7 ℃ udetemperatur eller 0 ℃ brinetemperatur.

Ved dellasttest af kedler er det normalt at anvende en dellast på 30 % og en fremløbstemperatur på 30 eller 35 ℃. For varmepumper antages dellast at være 30 % med 35 ℃ fremløbstemperatur ved 7 ℃ udetemperatur eller 0 ℃ brinetemperatur for jordvarmepumper. Korrektioner foretages på samme måde som ved fuldlast.

Data for tomgangstab og driftsforhold angives som for kedler.

Varmepumpens elforbrug angives under henholdsvis blæser mv. og el til automatik afhængigt af om elforbrug kun er der, når varmepumpen producerer varme, eller det er der hele tiden, se i øvrigt SBi-anvisning 213.

Eksemplet i tabellen er for en gasfyret absorptions udeluftvarmepumpe tilsluttet et varmeanlæg. Først bestemmes de ækvivalente testdata for fuldlast. For testpunktet 50 ℃ fremløbstemperatur ved -7 ℃ udetemperatur er "afstanden" 20 ℃ til fuldlastpunktet på 70 ℃ fremløbstemperatur ved -7 ℃ udetemperatur. For testpunktet 65 ℃ fremløbstemperatur ved 7 ℃ udetemperatur er "afstanden" 5+14 = 19 ℃. Der tages derfor udgangspunkt i det sidste testpunkt.

Korrektionsfaktoren for ændring i fremløbstemperatur er (1,19-1,52)/(65-50) = -0,022. Korrektionsfaktoren for ændring i udetemperatur er (1,52-1,25)/(7-(-7)) = 0,019. Den resulterende virkningsgrad for 70 ℃ fremløbstemperatur ved - 7 ℃ udetemperatur bliver 1,19 - 5x0,022 - 14x0,019 = 0,81. Korrektionsfaktoren for ændring i kedeltemperatur (fremløbstemperatur), som også skal angives i kedelmenuen, er allerede beregnet til -0,022.

Virkningsgraden ved 30 % dellast antages at svare til 35 ℃ fremløbstemperatur ved 7 ℃ udetemperatur. I eksemplet er varmepumpen testet ved dette temperatursæt og resultatet af testen kan anvendes direkte. Korrektionsfaktoren for ændring i kedeltemperatur (fremløbstemperatur) ved dellast er (1,52-1,64)/(50-35) = -0,008.

 

Spørgsmål: Cirkulationspumper til varmepumper
Hvordan indtastes cirkulationspumperne, i de tilfælde hvor de delvis er med i varmepumpens COP ?

Svar:
Ved test af varmepumper efter DS/EN 14825 og DS/EN14511 er elforbruget til at overvinde det interne tryktab i varmepumpen med i opgørelsen af COP'en for varmepumpen. Der skal derfor alene angives el-effekt til pumpedrift svarende til det eksterne tryktab. Hvis der fx allerede medregnede internt tryktab svarer til 25 pct. af det samlede tryktab, kan pumpens optagne el-effekt ganges med 0,75. Hvis forholdet mellem internt og samlet tryktab ikke kendes anvendes faktoren 0,90. For pumper, som ikke er med i varmepumpens COP anvendes faktoren 1,00.

 

Spørgsmål: Ventilationsvarmepumper med integreret varmegenvinder
Hvordan indtastes varmegenvinderen på ventilationen, når den er integreret i samme unit som varmepumpen ?

Svar:
Varmegenvinderen skal altid indtastes separat, også når den er indbygget i samme unit som varmepumpen. Følg beskrivelsen i SBi-anvisning 213.
Varmepumpens data skal altid være eksklusive varmegenvinderen.

Testtemperaturen 20,0 °C på den varme side ved rumopvarmning skyldes, at varmepumpen er sat til at styre efter 20 °C indblæsningstemperatur og vil køre on-off omkring denne indblæsningstemperatur. Hvis varmepumpen er med inverter (frekvensomformerstyring) kan der vælges den højere COP ved rumopvarmning på 2,78, men så skal den nominelle effekt sænkes til 0,676 kW.

Hvis der foreligger specifikke testdata for brugsvandsopvarmning, kan de benyttes i stedet for VBV under nominel effekt, nominel COP, test-temperatur på kold side og test-temperatur på varm side. Resultaterne af de to test kan ikke blandes sammen og data for ventilationen er den samme ved begge muligheder.

Hvis der er udtag af indblæsningsluft fra aggregatet før varmepumpen, så der ikke sker opvarmning med varmepumpen til alle rummene i huset men kun forvarmning af luften med varmegenvinderen til nogle af rummene fx. soveværelser, skal luftstrømmen angivet for varmepumper tilknyttet ventilationen under rumopvarmning reduceres til den luftstrøm varmepumpen faktisk opvarmer.

Hvis varmepumpen kun benyttes til at opvarme ét rum styret af varmebehovet i rummet, skal test-temperaturen for rumopvarmningen hæves. Den dimensionerende indblæsningstemperatur kan højst være fx 30,0 °C eller maksimalt 35,0 °C. I eksemplet kan test-temperaturen således umiddelbart hæves til 30 °C, Den angivne test-temperatur for rumopvarmning skal altid være den samme som den dimensionerende indblæsningstemperatur. 

FAQ svar opdatert 5/7-2019.

Spørgsmål: Flere varmepumper i en bygning.

Hvordan angives inddata, hvis der er flere varmepumper i en bygning ?

Svar:

Hvis der er flere varmepumper af samme type (fx udeluftvarmepumper), som i fællesskab leverer varme til at dække rumopvarmning og/eller varmt brugsvand (også kaldet kaskadeopstilling) indtastes de som én varmepumpe med den samlede ydelse for varmepumperne. Nominel effekt, særligt hjælpeudstyr samt automatik og standbyforbrug bestemmes ved at summere effekterne for varmepumperne. COP'en bestemmes som et vægtet gennemsnit af COP'erne for de enkelte varmepumper på basis af de nominelle effekter.

Hvis der er varmepumper af forskellig type (fx både udeluft- og jordvarmepumpe), som leverer varme til samme varmekreds til rumopvarmning, og varmepumperne kører parallelt i kaskaden, fordeles andelen af etageareal efter varmepumpetypernes nominelle effekt. Hvis den ene type varmepumpe er primær leverandør af varmen (den første, som leverer, når der er et varmebehov), sættes den først i rækkefølgen af varmepumper, og der sættes et "-" foran dens andelen af etageareal for at fortælle programmet, at den næste varmepumpe i rækken leverer varme til det samme etageareal.

Varmepumpen, som leverer varmt brugsvand, skal altid stå først i rækken af varmepumper.

Fjernvarme

Hvordan bestemmes inddata til varmtvandsbeholderen ? 

I henhold til DS 469 skal brugsvandsopvarmning dimensioneres for en fremløbstemperatur på højst 60 °C og en returløbstemperatur på højst 30 °C ved tapning af varmt brugsvand med dimensionerende vandstrøm, varmtvandstemperatur fra vandvarmer på 55 °C og koldtvandstemperatur på 10 °C. For anlæg tilsluttet fjernvarme gælder de dimensionerende frem- og returløbstemperaturer ved fjernvarmestikkets hovedhaner.

Hvis fjernvarmens fremløbstemperatur er lavere end 60 °C vil fjernvarmen ikke kunne opvarme brugsvandet tilstrækkeligt, og der skal derfor være en anden supplerende opvarmning af det varme brugsvand. Hvis fjernvarmens fremløbstemperatur er 45 °C vil fjernvarmen kunne dække 50 % af brugsvandsopvarmningen, forudsat at der er en hensigtsmæssig opbygning og styring af syste-met samt sikring mod legionella. Den supplerende opvarmning skal dække resten af brugsvandsopvarmningen. Der kan interpoleres og ekstrapoleres i fjernvarmens andel af brugsvandsopvarmningen. Ved en fremløbstemperatur fra fjernvarmen på fx 50 °C vil fjernvarmen dække 67 % af opvarmningen og ved en fremløbstemperatur på 40 °C vil fjernvarmen dække 33 %.

Brugsvandsopvarmning med fjernvarme i kombination med en anden supple-rende opvarmning, som året rundt bidrager til opvarmning af vandet, kan ikke indtastet direkte under varmtvandsbeholderen i Be18. Der skal derfor oprette en fiktiv ”gasvandvarmer”, som bruges til at håndtere fjernvarmens andel af brugsvandsopvarmningen. ”Gas-vandvarmeren” vil altid have samme varmekil-de som bygningens hovedvarmeforsyning, der så vil være fjernvarme. Den supplerende opvarmning indlægges under den almindelige varmtvandsbeholder, hvor der er mulighed for fx. både elpatron opvarmning og varmepumpe-opvarmning, og hvor et eventuelt forbrug til opvarmning af cirkulationsvand også kommer rigtigt med i regnestykket.

Ved anvendelse af 'vandvarmer med direkte anlægsregulering, oplever vi at den falder lidt imellem to stole i forhold til indtastning i Be15/Be18. Producenterne oplyser typisk et varmtab for brugsvandsveksleren og varmedelen samt et effekt forbrug til automatik (ECL).

Normalt ville vi blot indtaste varmdelen under Forsyning / Fjernvarmeveksler, hvor der er mulighed for at indtaste automatik og varmetab. Problemet er dog at der reelt set ikke er tale om en veksler, men en varmdel for opblanding/vejrkompensering. Energikonsulenten mener at det vil være en fejl, da det vil resultere i et energimærke med en fjernvarmeveksler. Hvordan skal det indtastes korrekt?

Svar:
I skal fortsætte som ”normalt” med indtastning under fjernvarmeveksler, også selv om der reelt er tale om en unit uden veksler.

FAQ svar er givet 20/06-2018.

Spørgsmål: Direkte fjernvarme.
Hvad skal der angives under fjernvarmeveksleren, hvis varmeanlægget er sluttet direkte til fjernvarmen uden veksler ?

Svar:
Hvis der ikke er veksler, skal varmetabet fra veksleren angives til 0.
Hvis der er automatik til styring af varmeanlægget, skal elforbruget til automatikken angives.

Spørgsmål: Gennemstrømningsvandvarmer.
Hvad skal der angives under varmtvandsbeholderen, hvis det varme brugsvand opvarmes i en gennemstrømningsvandvarmer ?

Svar:
Hvis der er gennemstrømningsvandvarmer skal beholdervolumenet for varmtvandsbeholderen angives til 0. Varmetabet fra gennemstrømnings-vandvarmeren skal angives under "Varmetab fra varmtvandsbeholder". 

Spørgsmål: Fjernvarmeunit.
Hvordan skal en fjernvarmeunit med både fjernvarmeveksler og varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer håndteres ?

Svar:
Unittens varmetab og elforbrug til automatik skal underopdeles i andelen fra fjernvarmeveksleren og andelen fra varmtvandsbeholderen eller gennemstrømningsvandvarmeren. Samlet skal det sikres, at det samlede varmetab fra unitten inklusive alle rørtab i unitten og elforbrug til automatik indgår i beregningen. Ved fastlæggelse af varmetabet fra en gennemstrømningsvandvarmer kan der tages hensyn til at vandvarmeren bliver kold mellem tapningerne forudsat, at den er forsynet med den nødvendige automatik, som sikrer det.

Brændeovne

Spørgsmål: Brændeovne.
Skal det angives, hvis der er en brændeovn eller en pejs i et rum ?

Svar:
Brændeovne og pejse kan holdes udenfor beregningen af energibehovet, under forudsætning af, at der er en anden varmekilde i rummet. Ellers skal de indtastes under anden rumopvarmning.

Spørgsmål: Luftstrøm til brændeovne
Hvad skal man gøre, hvis ikke man kender den nødvendige luftstrøm til en brændeovn.

Svar:
Hvis ikke man kan fremskaffe dokumenterede data for den aktuelle brændeovn, må man i stedet anvende data, som er på den sikre side, dvs. som er ringere end det, der gælder for selv dårlige brændeovne. For lukkede brændeovne kan der fx antages en virkningsgrad, n (eta) på 0,50 og et luftoverskudtal, n på 3,0. Det svarer så til, at der er et lufttilførselsbehov på ca. 2 liter/sek pr. kW-varmeydelse fra brændeovnen. For åbne pejse kan dette tal være 10 gange højere eller mere. Åbne pejse er således særdeles problematiske i blot rimeligt tætte huse.

Er virkningsgraden og/eller luftoverskudstallet kendt og dokumenteret, kan luftstrømsbehovet beregnes som
0,3 * n / n (eta)    liter/sek pr. kW-varmeydelse fra brændeovnen.

Ved prøvning efter EN 13240 er det muligt at bestemme ikke blot virkningsgraden, men også luftoverskudstallet (n) ud fra den målte eller beregnde CO₂-koncentration i røggassen. Luftoverskudstallet bestemmes som
n = CO₂-% / 20,2 %-CO₂ 

De 20,2 %-CO₂ er det maksimale, der kan opnås ved ideel og komplet forbrænding af alle komponenterne i brændslet.

Ovenstående har alene at gøre med den varmetekniske håndtering af brændeovne i henhold til SBi-anvisning 213. Det kan ikke bruges til at vurdere de risici, der måtte være i relation til anvendelse af brændeovne og lignende i tætte huse eller i huse med forskellige typer ventilationssystemer.

Spørgsmål: Masseovne.
Hvordan angives data for masseovne ?

Svar:
På samme måde som for brændeovne.

Spørgsmål: Masseovn med "gris"
Hvordan indlægges en masseovn med gris, som er tilsluttet centralvarmen ?

Svar:
På samme måde som kedler fyret med olie, gas eller biomasse fx træ pelletter, halm eller korn.

Anden varmeforsyning

Spørgsmål: Data for bygningsintegreret minikraftvarme.
Hvordan skal jeg indtaste data for et bygningsintegreret minikraftvarme-anlæg?

Svar:
Varmeydelse og elproduktion fra et minikraftvarme-anlæg hænger sammen. Ved beregning af en bygnings energibehov kan et minikraftvarme-anlægs varme- og elproduktion indregnes indenfor det samlede varme- og elbehov i bygningen opgjort på månedsbasis.

Be18 kan ikke direkte håndtere minikraftvarme-anlæg. Ved beregning af en bygnings energibehov betragtes et minikraftvarme-anlæg derfor som en gaskedel med et negativt elforbrug til blæseren. Nominel varmeeffekt samt varmevirkningsgrad ved fuldlast og dellast angives som for almindelige gaskedler, ud fra produktdata. Varmevirkningsgraden angives i forhold til nedre brændværdi. Varmevirkningsgraden for minikraftvarmen vil dog være lavere end for en gaskedel pga. elproduktionen. Hvis det laveste driftspunkt ved dellast er højere end 30 pct. angives varmevirkningsgraden ved dellast for det laveste driftspunkt, ellers angives varmevirkningsgraden ved 30 pct. dellast.

Det antages som standard, at rumopvarmningsanlægget (minikraftvarme-anlægget og supplerende enheder) i gennemsnit over året kører på 30 pct. af bygningens dimensionerende varmetab, når rumopvarmningsanlægget er i drift. Bygningens dimensionerende varmetab bestemmes efter DS 418 og kan ses i Be18. Gennemsnitsbelastning på minikraftvarme-anlægget afhænger af forholdet mellem minikraftvarme-anlæggets nominelle varmeydelse og bygningens dimensionerende varmetab. Hvis minikraftvarme-anlægget fx dækker 60 pct. af bygningens dimensionerende varmetab og da rumopvarmningsanlægget antages i gennemsnit at køre på 30 pct. af det dimensionerende varmetab, vil minikraftvarmeanlægget i gennemsnit køre på 30/0,60 = 50 pct. af den nominelle varmevarmeydelse.

Det resterende varmebehov skal dækkes på anden vis fx med en kedel eller en varmepumpe. Denne supplerende enhed skal også indtastes i Be18. Den supplerende enheds bidrag til det samlede rumopvarmningsbehov bestemmes som:

[(Pdim-PmKV)/Pdim]²,

hvor Pdim er bygningens dimensionerende varmetab

og PmKV er minikraftvarme-anlæggets nominelle varmeydelse til rumopvarmning under hensyn til eventuel produktion af varmt brugsvand.

Hvis minikraftvarme-anlægget fx dækker 60 pct. af det dimensionerende varmetab, skal den supplerende enhed levere de sidste 40 pct. af det dimensionerende varmetab, men kun 16 pct. af det årlige varmebehov og minikraftvarme-anlægget vil levere 84 pct. af det årlige varmebehov. For varmepumper og anden rumopvarmning som supplerende enhed styres bidraget med parameteren "Andel af etageareal". Hvis den supplerende enhed er en kedel, kan den ikke angives under fanebladet "Kedel", da det vil forstyrre beregningen af minikraftvarme-anlægget, men skal i stedet angives som "Anden rumopvarmning" med den samme virkningsgrad, som årsvirkningsgraden for kedlen under de aktuelle forhold. Se i øvrigt SBi-anvisning 213. 

Minikraftvarme-anlæggets nominelle varmeydelse til rumopvarmning, der skal angives som nominel effekt i kedelmenuen, skal korrigeres for produktion af varmt brugsvand, som minikraftvarme-anlægget ofte også vil levere. Det gøres ud fra middeleffekten til opvarmning af varmt brugsvand. Korrektionen bestemmes som:

ΔPmKV = Qvbv / 8760 h

hvor Qvbv er det totale årlige nettovarmebehov til opvarmning af varmt brugsvand, som minikraftvarme-anlægget skal levere, inklusive varmetab fra varmt brugsvands installationen.

Hvis minikraftvarme-anlægget kun leverer varmt brugsvand en del af året, skal der tages hensyn til det ved bestemmelse af middeleffekten til opvarmning af varmt brugsvand.

Eventuel opvarmning af varmt brugsvand med andre kilder angives på sædvanlig vis i Be18, se SBi-anvisning 213. Minikraftvarme-anlægget kan på årsbasis som standard maksimalt antages at opvarme varmt brugsvand svarende til:

Qvbv = PmKV x 1000 h

Minikraftvarme-anlæggets el-ydelse angives som et negativt elforbrug til blæseren. I Be18 beregnes blæserens driftstid som det samlede energiforbrug til kedlen (minikraftvarme-anlægget) divideret med den nominelle varmeydelse. For at få den rigtige årlige el-leverance fra minikraftvarme-anlægget skal der tages højde for dette ved angivelse af data for blæseren. El-ydelsen, der skal angives under blæser i Be18, bestemmes som:

Pel = Pel,nom x (Ƞel,mid/Ƞel,nom)x Ƞvarme,mid

• Pel,nom er minikraftvarme-anlæggets nominelle el-effekt
• Ƞel,mid er el-virkningsgraden ved den gennemsnitlige dellast
• Ƞel,nom er el-virkningsgraden ved den nominelle ydelse
• Ƞvarme,mid er varme-virkningsgraden ved den gennemsnitlige dellast

Hvis anlægget kører on-off med en gennemsnitlig årlig varmeydelse til rumopvarmning, som er lavere end det nederste driftspunkt, anvendes i stedet data for det nedre driftspunkt. Ved bestemmelse af den gennemsnitlige dellast kan der tages hensyn til eventuel produktion af varmt brugsvand ved en anden belastningsgrad end rumopvarmningen.

Hvis den nominelle el-effekten fx er 10,0 kW, el-virkningsgraden ved den gennemsnitlige dellast er 26 pct., el-virkningsgraden ved den nominelle ydelse er 30 pct. og varmevirkningsgraden ved den gennemsnitlige dellast er 75 pct., bliver den gennemsnitlige el-effekt:

Pel = 10,0 kW x (0,26/0,30) x 0,75 = 6,5 kW

Hvis der er en varmeakkumuleringstank i tilknytning til minikraftvarme-anlægget og en automatik, der sikrer en mere optimalt drift af minikraftvarme-anlægget, kan der tages hensyn til det ved bestemmelse af driftspunkterne i henhold til ovenstående. 

Spørgsmål: Varme fra produktionsanlæg.
Hvordan indtastes opvarmning med varme fra produktions-, køle- og fryseanlæg ?

Spørgsmål: Varme fra eksisterende anlæg.
Hvordan håndteres opvarmning af ny bygning med varmeforsyning fra eksisterende anlæg, som også forsyner eksisterende bygning(er)?

Svar:
Der skal vælges blokvarme som varmeforsyning. Varmen antages leveret ved bygningen og rørene frem til bygningen indgår ikke i beregningen. Blokvarme i forbindelse med energirammeberegningerne følger ikke nødvendigvis definitionen af blokvarme i varmeforsyningsloven.

Lokal elproduktion

Spørgsmål: Solceller og vindmøller.
Hvorfor er resultatet af indregning af solcellestrøm anderledes i Be18?

Svar:
Reglen for indregning af solcellestrøm og vindmøllestrøm er anderledes i BR 15 end i BR 10. I Be10 var det muligt at fradrage lokalt produceret strøm fra solceller og vindmøller op til bygningens beregnede behov for el til bygningsdrift. I Be18 er der et fast loft på modregning af lokalt produceret strøm på 25 kWh/m2 pr. år, regnet som primær energi. Det betyder at en bygning der opfylder BR15 maksimalt kan indregne 25/2,5 (primær energifaktor for el i 2015) = 10 kWh/m2 pr. år. I en bygning der opfylder BR2020 kan der maksimalt indregnes 25/1,8 (primærenergifaktor for el i 2020) =  13,9 kWh/m2 pr år.

Ventilation

Spørgsmål: Afisning af varmegenvinder
Kan afisning af varmegenvinderen ikke have betydning for den virkningsgrad, der skal angives ?

Svar:
For nogle mindre energieffektive metoder til at undgå tilisning af varmegenvinderen har det så stor betydning for varmegenvinderens gennemsnitlige temperaturvirkningsgrad, at det skal medtages i angivelsen af virkningsgraden for varmegenvinderen i energiberegningen. Det gælder fx, hvis varmegenvinderen styres af en temperaturføler i afkastluften efter varmegenvinderen, som sikrer, at der ikke kommer frost på fraluftsiden, eller der er en forvarmeflade før varmegenvinderen, som sikrer, at udelufttemperaturen frem til varmegenvinderen altid er over frysepunktet. Den nominelle temperaturvirkningsgrad for varmegenvinderen skal da korrigeres med værdierne i tabellen nedenfor. Hvis det fx er en varmegenvinder med nominelt temperaturvirkningsgrad 0,80, der er sikret mod tilisning ved by-pass eller reduktion af udeluften styret af en føler i afkastluften, aflæses korrektionen i tabel til -0,03, og der skal således indtastes en resulterende temperaturvirkningsgrad for varmegenvinderen på 0,77.

Korrektion af temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding i ventilationsanlæg under hensyn til sikring mod tilisning.

​	​Varmegenvinder nominel temperaturvirkningsgrad
​	​0,60	0,65​	0,70​	0,75​	0,80​	0,85​	0,90​
Forvarmeflade med føler i udeluft før VGV	-0,07​	-0,08	-0,08​	-0,09​	-0,09​	-0,10​	-0,12​
​Forvarmeflade eller by-pass med føler i afkast	​0,00	-0,01​	-0,01​	-0,02​	-0,03​	-0,04​	-0,07​

For varmegenvindere, hvor afrimningen styres energieffektivt fx efter tryktab over varmegenvinderen eller med en overfladetemperaturføler i varmegenvinderen, er den energimæssige effekt af afisningen så lille, at der ikke skal foretages korrektion af temperaturvirkningsgraden. Tilsvarende gælder for varmegenvindere, hvor der ikke opbygger sig isdannelse fx roterende vekslere.

FAQ svar med præsicering af indregning af afisning afvarmegenvinder er givet 9/10/2017.
Medtaget i SBi anvisning 213 fra 1. januar 2018.

Spørgsmål: Vekselretnings-ventilationssystem med akkumulerende varmegenvinder
Hvordan indtastes et vekselretnings-ventilationssystem med akkumulerende varmegenvinder i energiberegningen ?

Svar:
Et vekselretnings-ventilationssystem er et mekanisk ventilationssystem, som består af små ventilationsenheder med indbygget ventilator. Enhederne fungerer skiftevis som luftindtag og som luftafkast. I hver enhed er der indbygget en varmeakkumulator. Når luftstrømmen skifter retning, opnås der genvinding af varme fra afkastluften ved at varmeakkumulatoren henholdsvis modtager varme fra afkastluften og efterfølgende afgiver varmen til indtagsluften, når luftstrømmen skifter retning. Enhederne fungerer parvis eller sætvis sammen, så der samlet set bliver balance mellem luftindtag og luftafkast.

I rum med balance mellem indblæsning og udsugning, hvor den indblæste luftstrøm og den udsugede luftstrøm i rummet er ens, indtastes et vekselretnings-ventilationssystem som andre balancerede mekaniske ventilationssystemer med varmegenvinding. Data for vekselretningssystemet skal dokumenteres på samme niveau, som gælder for andre mekaniske ventilationssystemer.

I bygninger, hvor der ønskes en bestemt retning på luftstrømmen mellem rummene, er det ikke muligt at lave varmegenvinding med systemet. Det gælder fx i boliger, hvor der ønskes en luftbevægelse fra beboelsesrummene til de mere fugt- og lugtbelastede rum: køkken, bad, toilet og bryggers, og der i bygningsreglementet er krav om indblæsning i beboelsesrummene og udsugning fra køkken, bad, toilet og bryggers.

Spørgsmål: El-forvarmeflade
Hvordan angives en el-forvarmeflade?

Svar:
En el-forvarmeflade, som nogle gange sættes i ventilationsanlægget foran varmegenvinderen for at undgå tilfrysning af varmegenvinderen, skal angives som el-eftervarmeflade ved at skrive 1 i feltet for el-eftervarmeflade.

FAQ svar med præsicering af indregning af afisning afvarmegenvinder er givet 9/10/2017.

 

Spørgsmål: Behovsstyret hybrid ventilation.

Kan det antages, at den mekaniske ventilation reduceres om sommeren, hvis der fx er mulighed for vinduesudluftning?

Svar:
Det kan godt angives, at den mekaniske ventilation er mindre om sommeren end om vinteren. Forudsætningen er, at den samlede ventilation om sommeren mindst er som om vinteren, og at det ikke giver et dårligt indeklima. Det skal fx normalt antages, at den i Bygningsreglementet kræve udsugning fra køkken og bad i etageboliger altid er i drift.

 

Spørgsmål: Luftvarme.
Vi er i gang med at projektere en bygning som opvarmes alene ved ventilationsluften. Hvordan indregnes dette i bygningens energibehov ?

Svar: 
Metoden til beregning af ventilationen i Be18 er opbygget med henblik på en bygning med ventilation og radiator. I jeres tilfælde, hvor bygningen alene opvarmes via ventilationen, er der behov for også at indregne det elforbrug som går til at drive luften gennem varmefladerne. Det antages i beregningen at bygningen i gennemsnit er opvarmet til 20 °C i fyringssæsonen (højere i brugstiden og lavere udenfor).

Der indsættes en ekstra linje i ventilationsskemaet hvor alt, bortset fra areal, driftstidsfaktor, luftmængde, varmegenvinding (dog kun ved 100% recirkulation) og SEL faktor sættes til 0.

• Arealet er det samlede areal der opvarmes på denne måde.
• Driftstidsfaktoren Fo fastsættes som det antal timer anlægget kører om vinteren (separat dokumentation) i forhold til antallet af timer inden for brugstiden.
• SEL faktoren kan evt. afvige fra SEL-faktoren når hele ventilationsanlægget er i drift.

Spørgsmål: Varmetab fra ventilationsaggregater og - kanaler
 Der er en divergens mellem SBi anvisning 213 afsnittene 2.1.3 og 5.11. Hvilken af de to tekster er gældende ?

Svar:
Teksten i afsnit 2 er en generel indledning til beregningsmetoden, hvorimod afsnit 5.11 er en detaljeret vejledning til selve beregningen. Så det er teksten i afsnit 5.11 der er gældende for inddata til varmetab fra ventilationskanaler og -aggregater.

Præsicering givet: 22 juni 2022.

Spørgsmål: Varmetab fra ventilationsaggregater og - kanaler
Hvordan indtastes varmetabet fra ventilationsaggregater og -kanaler ?

Svar:
Varmetabet fra ventilationsaggregater og -kanaler skal indgå ved opgørelse af bygningens energibehov, men er ikke en del af klimaskærmens dimensionerende varmetab (eksklusive vinduer og døre). Alle dele af ventilationssystemet, hvor der er rumtemperatur-niveau på den ene side og udetemperatur-niveau på den anden side, skal indgå i opgørelsen. Kanaler og aggregater med tempereret luft uden for klimaskærmen antages også at være på rumtemperatur-niveau, selv om der indblæses let undertempereret luft eller indblæsningen og udsugningen stoppes uden for brugstiden. Tilsvarende gælder, at afkastkanaler efter varmegenvindere antages at være på udetemperatur-niveau.

Alle varmetab fra ventilationsaggregater og -kanaler indlægges i skemaet for fundamenter og samling om vinduer. Omsæt bare eventuelle varmetab pr. m2 direkte til varmetab pr. m. For disse varmetab angives samme dimensionerende temperatur ude og inde. På denne måde indgår varmetab fra ventilationsaggregater og -kanaler ved beregning af energibehovet uden at påvirke opgørelsen af klimaskærmens dimensionerende varmetab eksklusive vinduer og døre.

Hvis ventilationsanlægget benyttes som luftvarmeanlæg, skal b-faktoren justering for temperaturen af luften i kanalerne. Der benyttes samme metode til justering af b-faktoren som anvendes for gulvvarme ved andre temperaturer end 35 °C, dog uden først at fratrække 0,3.

Spørgsmål: Infiltration.
Hvilken værdi skal jeg benytte som infiltration?

Svar:
Hvis der er foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation, hvilket har betydning i forbindelse med effektiv varmegenvinding. Hvis ikke, der er foretaget prøvning, skal der anvendes et luftskifte på 0,13 l/s pr. m² i energiberegningen. 

Spørgsmål: Lufttæpper.
Hvordan indtastes lufttæpper?

Svar:
For lufttæpper antages det, at ½-delen af indblæsningsluften i lufttæppet undslipper til det fri, med mindre der kan dokumenteres en anden værdi for den specifikke løsning. Den undslupne luft angives som ventilation uden varmegenvinding opvarmet til lufttæppets indblæsningstemperatur. Lufttæppers elforbrug og driftstid indtastes i øvrigt som for luftvarme, se faq om luftvarme.

FAQ svar med præcisering af indtastning af lufttæpper er givet 25/5-2018.

Spørgsmål:  Kaloriferer
Hvordan indtastes kaloriferer ?

Svar:
Kaloriferer (varmeventilatorer) indtastes som for anden luftvarme, se faq om luftvarme.
 
FAQ svar med præcisering af indtastning af kaloriferer er givet 25/5-2018.

Spørgsmål: Luftstrøm gennem emhætte for at opnå mindst 75 pct. emopfangsevne.
Hvordan bestemmes luftstrømmen ved forcering, hvis emhætten ikke er testet ?

Svar: 
Hvis emhætten ikke er testet, angives den maksimale luftstrøm gennem emhætten. Dog mindst 60 l/s for emhætter monteret vandret ind mod væg i en afstand over kogepladerne på højst 60 cm. Hvis afstanden over kogepladerne er højst 70 cm angives 80 l/s.  Afstanden over kogepladerne måles i forkanten af emhætten. Værdien forudsætter, at emhætten sidder centralt placeret over kogepladerne og højst hælder 15° i forhold til vandret. For andre placeringer og udformninger af emhætten anvendes en luftstrøm på mindst 120 l/s. Se yderligere svar på spørgsmål i Bygningsreglement 2018.

Spørgsmål: Tillæg for ekstra meget ventilation i opvarmningssæsonen af hensyn til atmosfærisk indeklima.
Skal der også justeres i personbelastningen, når der foretages beregning af det ekstra energibehov til ventilation ?

Svar:
Varmetilskuddet fra personbelastningen, der giver behovet for ekstra meget ventilation i opvarmningssæsonen af hensyn til atmosfærisk indeklima, skal nedjusteres i referenceberegningen i samme forhold, som ventilationsraten. Tilsvarende gælder varmetilskuddet fra personligt udstyr fx pc’er. Hvis ventilationen af hensyn til det atmosfæriske indeklima fx er den dobbelte, skal både ventilationsraten og varmetilskuddet fra personerne halveres i referenceberegningen.

Be18 modellen og beregningen skal i alle tilfælde gengive løsningerne anvendt i bygningen. For referenceberegningen gælder det også for alt andet, end det man specifikt skal ændre for at danne referencen. Man kan således ikke ændre i ventilationsløsningen for at opnå en mere gunstig referencemodel. Tillægget for ventilation gives i øvrigt alene ift. indeluftens kvalitet. Så den ventilation der er nødvendig for at holde temperaturen nede, kan man ikke få tillæg til.

 

Hvis der indsuges fx 5 l/s gennem ventilationsvinduet, skal der angives en b-værdi for vinduet på 0,80 og en g-værdi på 0,625.

Hvis luftstrømmen gennem vinduet stoppes om sommeren, og der ikke er nogen anden form for solafskærmning, kan der angives en solafskærmningsfaktor på 0,60 / 0,625 = 0,96.

Hvis der fx er en udvendig solafskærmning med en afskærmningsfaktor på 0,30, bliver den resulterende solafskærmning 0,30 • 0,96 = 0,29.

FAQ svar givet 3/3/2021.

Spørgsmål: Pool i beboelsesbygning
Jeg er ved at regne på et enfamiliehus med swimmingpool. Hvordan håndteres dette i en beregning af husets energibehov?

Svar:

• Rummet som bassinet befinder sig i regnes som havende en temperatur på 20 °C, dvs. opvarmningen af vandet betragtes som proces og udelades af beregningen.
• Ventilationen i pool rummet skal regnes med den reelle ventilationsrate, dog kun op til 1,2 l/m²s. Ventilation over 1,2 l/m²s betragtes som proces og udelades af beregningen.

Det er muligt at benytte reduceret drift af ventilationen uden for brugstiden. Den bedste måde at sætte dette op i beregningen er at oprette mindst 2 linje i ventilationsskemaet for ventilationen i pool rummet:

1. Ventilation i driftstiden op til en ventilationsrate på 1,2 l/m²s. Drifttidsfaktoren angives som den gennemsnitlig ugentlig driftstid divideret med 168 timer/uge.
2. Ventilation uden for driftstiden med en ventilationsrate på min. 0,15 l/m²s. Dette er næppe tilstrækkeligt til at holde rummet fri for forureninger og på et passende fugtniveau, og skal derfor justeres i henhold til dette. Drifttidsfaktoren angives som 1 - den gennemsnitlig ugentlig driftstid divideret med 168 timer/uge.

Den reelle ventilationsrate uden for driftstiden skal fastsættes ud fra den nødvendige ventilationsrate for at holde rummet fri for forureninger, som fx klordampe, og på et passende fugtniveau.

Summen af driftstidsfaktorerne for de linjer der beskriver ventilationen i pool rummet skal tilsammen give mindst 1.

FAQ svar givet 3/3/2022.

Belysning

Spørgsmål: Dynamisk belysning
Hvordan opgøres den installerede eleffekt til almenbelysning for et belys-ningsanlæg med mulighed for at skifte mellem flere scenarier, hvor kun nogle af lyskilderne er i brug ?

Svar:
Den installerede eleffekt til almenbelysning opgøres som middelværdien af den samlede maksimale effekt ved de forskellige scenarier.

Køling

Spørgsmål: Kølebehov.
Vi har med BSim konstateret, at der er behov for mekanisk køling i møderummene i en kontorbygning, men Be18 beregninger ikke et kølebehov. Kan det være rigtigt ?

Svar:
I Be18 beregnes hele bygningen under et. Der er derfor nogle bygninger, hvor kølebehovet ikke registreres ved beregningen, fordi kølebehovet kun er i en del af bygningen, mens andre dele af bygningen er mere svale. 

Be18 kan ikke bruges til at vurdere indeklimaet. Der bør derfor altid laves en egentlig vurdering af indeklimaet fx med simuleringsprogrammet BSim.

Spørgsmål: Kølemontre i butikker.
I en butik er installeret kølemontrer med ekstern kondensator på taget. Kan kølevirkningen fra disse montrer modregnes ved opgørelse af det interne varmetilskud ?

Svar:
Ja - kølevirkningen fra kølemontrer med ekstern kondensator kan modregnes i det interne varmetilskud. Dette modsat kølemontrer med indbygget kondensator, hvor hele elforbruget bliver til intern varmebelastning.

Spørgsmål: Absorptionskøling.
Hvordan skal absorptionskøling med fjernvarme håndteres i Be18 ?

Svar:
Absorptionskøling er også mekanisk køling. Den eneste forskel er, at driftsenergien til køleanlægget primært kommer fra fx fjernvarme.

Be18-programmet antager, at der alene bruges el som drivenergi i køleanlæg. Hvis en del af energien kommer fra fjernvarmen kan det håndteres ved at korrigere i virkningsgraden for køleanlægget.

Hvis der fx anvendes 1,2 kWh fjernvarme og 0,1 kWh el pr. produceret 1 kWh køling er virkningsgraden inklusive korrektion til el som reference:

Den gennemførte korrektion bør dokumenteres overfor byggemyndighederne og energimærkningsordningen.

Pumper

Spørgsmål: Cirkulationspumper.

Hvordan bestemmes reduktionsfaktoren, Fp for en cirkulationspumpe ?

Svar:

Reduktionsfaktoren, Fp er pumpens effektforbrug ved den gennemsnitlige vandstrøm i forhold til effektforbruget ved den nominelle vandstrøm. Den nominelle vandstrøm, er i henhold til EcoDesign vandstrømmen, hvor pumpen leverer maksimal hydraulisk effekt. Den hydrauliske effekt er defineret som trykydelse x vandstrøm. Information om det europæiske EcoDesign direktiv findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Ved bestemmelse af en pumpes EEI (Energy Efficiency Index) under EcoDesign anvendes den nominelle vandstrøm og den nominelle trykydelse som udgangspunkt for bestemmelse af pumpens effektforbrug i de 4 testpunkter ved hhv. 100, 75, 50 og 25 % af den nominelle vandstrøm. Trykydelsen i punkterne er i EcoDesign fastlagt af et retlinjet fald mod 50 % af den nominelle trykydelse ved 0 % vandstrøm.

Testpunkterne bruges til at bestemme Fp-kurven udtrykt ved:

Fp = Fp0 + (1 – Fp0) x (Q x P) ⁿ

hvor:

Fp0 er Fp ved 0 % vandstrøm og 50 % af den nominelle trykydelse,

Q er den relative vandstrøm, ift. den nominelle vandstrøm,

P er den relative trykydelse, ift. den nominelle trykydelse,

n er en eksponent, som angiver Fp-kurvens krumning.

 

Q og P antages at være som i EcoDesign for pumpen. Derved bliver:

Q x P = Q x (0,50 + 0,50 x Q)

Fp0 i Fp-formlen bestemmes entydigt af Fp25 og Fp50 for pumpen, når det forudsættes, at Fp-kurven ud over det nominelle testpunkt også skal gå gennem disse to nedre testpunkter. Sammenhænget fremgår af denne tabel. Eksponenten for Fp-kurvens krumning bestemmes som:

n = - 0,539 x ln [(Fp25 – Fp0) / (1 – Fp0)]

Alternativt, fx hvis der mangler dokumentation for test af pumpen, anvendes en standard Fp-formel defineret af:

Fp0 = 0,25 og n = 1,05

Ved bestemmelse af den faktiske vandstrøm gennem pumpen, kan det normalt antages, at den dimensionerende vandstrøm i nye bygninger er:

• radiatorer: 0,030 l/s pr. 100 m² opvarmet etageareal,
• gulvvarme: 0,120 l/s pr. 100 m² opvarmet etageareal.

I varmeanlæg, hvor styringen af vandstrømmen er baseret på drøvling eller on-off, kan det antages, at den gennemsnitlige vandstrøm er ½-delen af den dimensionerende vandstrøm. Det vil fx typisk gælde for gulvvarmeanlæg. I radiatoranlæg, vil man normalt tilstræbe en konstant vandstrøm, der svarer til den dimensionerende vandstrøm.

Eksempel

En pumpe med nominel vandstrøm på 0,400 l/s skal bruges i et 150 m² hus med gulvvarme. Gulvvarmen styres med termoventiler on-off. Der foreligger ikke dokumentation for test af den specifikke pumpe.

Den dimensionerende vandstrøm er 150 m² a 0,120 l/s pr. 100 m² = 0,180 l/s.

Den gennemsnitlige vandstrøm er ½-delen af den nominelle vandstrøm, det vil sige 0,090 l/s, da der er on-off styring.

Den relative vandstrøm er: Q = 0,090 l/s / 0,400 l/s = 0,225

Indsættes i standard Fp-formlen bliver reduktionsfaktoren, Fp for pumpen i huset:

Fp = 0,25 + (1 – 0,25) x [0,225 x (0,5 + 0,5 x 0,225)] ^1,05 = 0,35

 

FAQ svar givet 4/6 2021.

Andet

Spørgsmål: Varmt brugsvand.

Skal jeg benytte 100 l/m² pr år som forbrug af varmt brugsvand i en erhvervsbygning hvor kun der er et enkelt tapsted?

Svar:
Nej, i teksten til SBi 213 står: I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. Det betyder at forbruget af varmt vand kan fastsættes til noget andet end standardværdien, men der skal naturligvis foreligge en dokumentation for hvordan forbruget er fastlagt. 

Hvis bygningen kun har et enkelt eller meget få tapsteder, så vil der formodentlig også være meget få personer i bygningen. Der skal derfor samtidig tages stilling til varmebidraget fra personer, og måske også udstyr. For begge disse bidrags vedkommende er standardværdien også blot en anbefaling. 

FAQ svar givet 17/3 2022.

Spørgsmål: Legionellasikring.

Hvis der installeres en el-patron i varmtvandsbeholderen som kun benyttes til at sikre imod Legionella, skal denne så indgå i energiberegningen?

Svar:
Nej, denne type af legionellasikring skal ikke indgå i beregningen af bygningens energibehov. 

Spørgsmål: Særlige komponenter eller løsninger.
Hvordan håndteres særlige komponenter eller løsninger, som ikke direkte kan håndteres med de eksisterende muligheder og beskrivelser i Be18 og SBi-anvisning 213.

Svar:
Der er udarbejdet en vejledning om Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger.

Spørgsmål: CEN EPB standarder.
Hvordan er beregningsmetoden i forhold til CENs EPB standarder.

Svar:
Der findes en beskrivelse i dette dokument.