Vinduet som lyskilde

Vinduets integration i bygningens klimaskærm har afgørende betydning for oplevelsen af et rum. Vinduet skaber kontakt mellem uderum og inderum, men tillader samtidig udveksling af lys, varme, lyd og luft.

Man kan karakterisere vinduet ud fra:

Et stort rudeareal medfører et stort dagslysindfald, men den dominerende faktor for dagslysindfaldet i et punkt på en flade i et rum (fx på et arbejdsbord) er, hvor stor en del af himlen punktet kan "se", hvilket er bestemt af punktets afstand fra vinduet og vinduets højde over punktet.

Andre væsentlige faktorer er:

I et projekteringsforløb bør man derfor være bevidst om, hvilke funktioner vinduet skal opfylde, ofte ud fra en afvejning af modsat rettede hensyn til fx udsyn gennem vinduet, høj dagslysudnyttelse, blændingsproblemer, begrænsning af varmetab, kontrol af solindfald osv.

Hvis vinduets primære funktion er at lede tilstrækkeligt dagslys ind i rummet og give en høj dagslysudnyttelse, er det normalt bedst at vælge højtsiddende vinduer med smalle rammer og vælge en rudetype med høj lystransmittans. Imidlertid må dette vurderes i nøje sammenhæng med behovet for begrænsning af varmetab, kontrol af solindfald, gener fra direkte sollys etc., fx ved at anvende edb-værktøjet BSim.

Gå til top

Ved angivelse af vinduesstørrelse er det vigtigt, at der skelnes mellem vinduesareal og rudeareal. Normalt udgør rudearealet kun 60-80 % af vinduesarealet. Eksisterende retningslinier og lovkrav tager udgangspunkt i det samlede vinduesareal, og dette sættes normalt i forhold til rummets gulvareal. Vinduesarealet udgør åbningsarealet i murhullet.

Ved almindelige vinduesstørrelser (18-22 % af gulvarealet) kan man i mange mindre rum med en rumdybde på omkring 5,0 m og ved en normal rumhøjde (2,3-2,5 m) ofte klare sig med dagslyset alene i en stor del af en normal arbejdsdag. Af hensyn til lysfordelingen i rummet og ønsket om tilstrækkeligt dagslys på arbejdspladsen, bør afstanden fra person til vindue ikke være mere end dobbelt så stor som lysåbningens højde over arbejdsplanet. Dette gælder dog ikke, hvis træer eller andre bygninger skygger.

For dybe rum er dagslysindfald fra kun én side ofte utilstrækkeligt, og løsninger med supplerende dagslys kan være nødvendige (fx ovenlys eller vinduer i flere vægge).

Vinduets form og placering i facaden har især betydning for dagslysets fordeling i rummet og for udsynet gennem vinduet. Jo højere vinduet er placeret, jo dybere trænger lyset ind i rummet, og jo mere ensartet bliver lysets fordeling. Men et højtsiddende vindue giver også større anledning til generende blænding og stiller større krav til vinduets afskærmning, hvilket kan have indflydelse på anvendelsen af den kunstige belysning. Et laveresiddende vindue giver gode dagslysforhold ved vinduesvæggen.

En af vinduets vigtige funktioner er at skabe udsyn og kontakt til det fri og give mulighed for at følge vejr- og tidsændringer. Vinduets form og placering bør give kontakt med eller "overblik over" de dele af motivet, som kan ses gennem vinduet og som findes interessante. For et motiv med dynamisk forgrund (fx i bymotiv) bør vinduet være højt frem for bredt, mens det bør være bredt frem for højt, hvis motivet er et landskabsmotiv med en fjern vandret horisont. Af hensyn til udsigten, herunder forholdet mellem forgrund og himmel, bør vinduets underkant ligge i området 0,8-1,1 m over gulvplanet. Tilfredsheden med udsigten er stærkt afhængig af motivet gennem vinduet. Naturlandskab, træer og beplantning eller himmel giver størst tilfredshed, mens industri, høje bygninger og parkeringsarealer giver mindre tilfredshed. Se også 'Vinduer og dagslys' (1999).

Vinduets orientering er bestemmende for, hvor meget dagslys og solstråling der tilføres rummet og for, hvornår på dagen og året lysindfaldet er størst. Ved projektering af en bygning må man nøje vurdere ønsket om at maksimere dagslysudnyttelsen i sammenhæng med behovet for at kunne kontrollere varmetilskuddet fra solstrålingen.

Sydvendte vinduer modtager det største lysindfald, mens østvendte og vestvendte vinduer modtager omtrent lige meget solstråling ved lav solhøjde henholdsvis om formiddagen og eftermiddagen. På overskyede dage modtager de fire hovedorienteringer stort set lige meget lys. På en delvist overskyet dag giver det sydvendte vindue mest lys, men ofte er det nødvendigt at afskærme for solen og dermed dagslyset.

Da en af vinduets primære funktioner er at lede dagslyset ind i bygningen, bør en solafskærmning kunne reguleres efter de varierende behov for tilskud af lys og varme. En solafskærmning skal kunne udelukke direkte sollys, når der er behov for det og reducere blænding fra vinduerne. For at opnå høj dagslysudnyttelse og frit udsyn bør afskærmningen helt kunne fjernes på tidspunkter, hvor himlen er overskyet. En afskærmning bør ikke udelukke så meget dagslys, at det er nødvendig at tænde for den kunstige belysning.

Tilbage til Anvisning: Beregning af dagslys i bygninger