Arkitektur har stor betydning for vores velvære og trivsel og rummer et stort potentiale i behandlingen af sygdomme. På konferencen ARCH17, som afholdes på SBi april næste år, deler forskere og praktikere viden om, hvordan arkitektur og indretning påvirker vores sundhed, og hvordan man kan designe miljøer i bl.a. hospitals- og plejebyggeriet, der lindrer og understøtter patienters helbredelse. Konferencen introducerer begrebet Universelt Design som en integreret del af sundhedsbyggeriet.
Sæt allerede nu ARCH17 i kalenderen den 26.-27. april 2017, hvis du gerne vil vide mere om emnet.
Ønsker du at bidrage med et forskningsbaseret indlæg, er der deadline for at indsende abstracts 15. august 2016.
Se mere om konferencen på
arch17.aau.dk