Den arkitektoniske kvalitet øges, hvis der inddrages viden om brugernes behov i designprocessen. Det er en af de pointer, der går igen, i den seneste udgave af tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning, der undersøger, hvordan universelt design kan blive en aktiv faktor i fremtidens arkitektur.
I den seneste udgave af Nordisk Arkitekturforskning undersøger en række internationale forskere, bl.a. fra SBi, hvordan universelt design kan bidrage til at øge arkitektonisk kvalitet i fremtiden. Begrebet universelt design i arkitekturen foldes ud, og begrebets potentiale som meget mere end regelværk og minimumskrav diskuteres og dokumenteres.
En af de gennemgående pointer i tidsskriftets seks artikler er, at der er behov for at tage udgangspunkt i brugernes forskellige behov for at skabe byggerier af høj kvalitet. Universelt design tilbyder metoder til at imødekomme alle typer brugere og deres forskelligheder, uanset alder, køn, funktionsevne mv. Målet er at inkludere og sikre alle lige adgang og deltagelse i det offentlige liv og det offentlige rum.
Mødet med brugere bliver øjenåbnere
Betydningen af at oparbejde en brugerforståelse i designprocessen ses tydeligt i SBi-forsker Sidse Grangaards artikel. Hun viser bl.a., hvordan arkitekternes møde med brugerrepræsentanter fungerer som øjenåbnere i designprocessen af Vandhalla, et vandtrænings- og rehabiliteringscenter på Egmont Højskolen. Det bliver en af de afgørende faktorer for arkitekternes holdning og tilgang og for det endelige design af Vandhalla.
Heitor Garcia, gæsteforsker på SBi, ser i sin artikel også universelt design som det næste logiske skridt inden for udformning af ældreboliger.
Behov for en udvidet brugerforståelse
Forståelsen for brugernes behov og forskelligheder er altså et af de aspekter, universelt design tilbyder. Der er dog stadig et stykke vej, før universelt design finder vej til en fast del af praksis, som tidsskriftets øvrige artikler peger på. Det hænger bl.a. sammen med, at det stadig er et relativt nyt fagfelt, skriver redaktørerne indledningsvist.
De seks artikler peger på forskellige elementer, der kan fremme universelt design i arkitekternes praksis. Der er bl.a. behov for at udvide forståelsen af brugere og deres behov i byggeriets praksis, men også i bygningsreglementer og i undervisning, både i grunduddannelse og efteruddannelse, hvor forståelsen af fagfeltet stadig er præget af et snævert fokus på brugere med funktionsnedsættelser.
Afslutningsvis i temanummeret undersøger Camilla Ryhl og Anne Kathrine Frandsen, begge seniorforskere på SBi, hvordan universelt design kan blive til en integreret del af den arkitektoniske kvalitet, og hvordan
SBi's masteruddannelse i universelt design og tilgængelighed (MUDT) bidrager til den proces. De peger bl.a. på potentialet i at arbejde strategisk og tværfagligt med universelt design.
Redaktørerne bag dette temanummer af Nordisk Arkitekturforskning er forsker Sidse Grangaard, Sbi, seniorforsker Camilla Ryhl, SBi, seniorforsker Anne Kathrine Frandsen, SBi, professor MSO Claus Bech-Danielsen, SBi, og institutleder Marianne Skjulhaug, Arkitektur- og Designhøjskolen i Oslo.
Læs Nordisk Arkitekturforskning, Vol. 28, No. 2 (2016): Universal Design in Architecture
Har du ikke adgang til Nordisk Arkitekturforskning via din arbejdsplads eller dit studie, kan du kontakte Trond Haug,
trond.haug@sintef.no, for nærmere information om adgang til temanummeret.