'Universell utforming' er i Norge et ungt fagfelt i udvikling. For at understøtte fagfeltets behov for viden og inspiration har Direktoratet for byggkvalitet sammen med Husbanken udarbejdet en ny hjemmeside
www.tenkuniverselt.no.
Hjemmesiden er delt i to. En del til viden og en til billeder. På videndelen
"Tenk universelt" kan man finde information og vejledning om udearealer, publikumsorienterede bygninger, boliger samt universell utforming på et generelt plan og i forhold til byggeprocessen og brugskvalitet. Tegnestuer kan på billeddelen
"Se universelt" uploade foto af eksempler fra egne projekter eller fra egne oplevelser til inspiration for kollegaer i fagfeltet. Norske Arkitekters Landsforbund (NAL) opfordrer sine medlemmer til at gøre brug af hjemmesiden og dele foto her.