Når forskere formidler ny viden til rådgivere om tilgængelig arkitektur, kan det være en fordel, at konklusionerne er åbne for fortolkning og ikke kun foreskriver specifikke løsninger, viser undersøgelse fra SBi.
Seniorforsker Inge Mette Kirkeby fra SBi, der tidligere har beskæftiget sig med at afdække de forskelige former for viden, arkitekter anvender, peger på, at eksisterende forskningsbaseret viden ofte kan have svært ved at nå ud til praktikerne. I 11 interviews med arkitekter og landskabsarkitekter, der har interesse for og erfaring med tilgængelighed, har Inge Mette Kirkeby undersøgt, hvordan de arbejder med tilgængelighed, og hvilken viden, de trækker på i løbet af designprocessen.
Regler og krav bruges i slutningen af designprocessen
Projektet viser, at arkitekterne anvender mange forskellige typer af viden i løbet af en designproces. I de første faser anvender de refleksiv viden i form af eksempelvis erfaringer, eksempler, referencer og principper. Først senere i processen inddrager de regler og lovkrav, bl.a. som en form for kvalitetssikring.
Projektet konkluderer, at forskning, der vil understøtte tilgængelig arkitektur, med fordel kan sigte mod at producere resultater, der er åbne for fortolkning, frem for alene at fokusere på specifikke løsninger.
Undersøgelsen viser desuden, at arkitekterne foretrækker at få adgang til forskningsbaseret viden i det direkte møde med eksperter og forskere. Ifølge Inge Mette Kirkeby vil det derfor være relevant at overveje nye samarbejdsformer mellem forskning og praksis.
Læs SBi-rapporten 'Tilgængelig viden – viden om tilgængelighed' (SBi 2015:24)