Fælles forståelse og dialog har afgørende betydning for, hvordan tilgængelighed løses ved ombygninger af eksisterende byggeri. Det viser nyt casestudie fra SBi af ombygningen af Nordkraft, kraftcenter for kultur og fritid i Aalborg.
Ombygninger giver udfordringer
Når der skal etableres tilgængelighed for personer med handicap ved ombygninger af eksisterende byggeri, kan det give arkitektoniske og byggetekniske udfordringer.
Studiet fra ombygningen af Nordkraft peger på, at bygherrens og rådgivernes fælles forståelse af tilgængelighed har afgørende betydning for løsningerne og deres kvalitet. Bygherrens krav og ambitionsniveau fra projektets start spiller en rolle for den forståelse.
Det samme gør rådgivernes viden om brugerne og deres løbende dialog med bygherren om tilgængelighed. Samtidig sikres kvaliteten af løsningerne med løbende opfølgning.
Se eller download rapporten 'Tilgængelighed i forbindelse med ombygning – et casestudie af Nordkraft' (2014)