Nyhed

Hjemlig atmosfære øger trivslen hos personer med demens

I en artikel i februar-nummeret af ARKITEKTEN beskrives de vigtigste fysiske forhold ved demensboliger, som forskningen peger på.

En hjemlig atmosfære, lys – både dagslys og kunstlys – samt sanselig stimulering fra naturen kan tilsammen bidrage til trivsel og livskvalitet for personer med demens.

Behovet for demensboliger er stigende grundet den demografiske udvikling og omfanget af eksisterende demensboliger.

Eftersom personer med demens ikke selv er i stand til at kompensere for et uhensigtsmæssigt fysisk miljø, understreger forfatterne det særlige ansvar, der er forbundet med planlægning og design af demensboliger.                      

Artiklen 'Bidrag til trivsel' er skrevet af seniorkonsulent Lone Sigbrand, seniorforsker Inge Mette Kirkeby og forsker Nanet Mathiasen - alle tre fra SBi.

ARKITEKTEN kan købes på http://arkfo.dk/shop

Kursus om demensvenlige plejeboliger

19. april 2016 holder SBi kurset 'Demensvenlige plejeboliger', hvor forfatterne bag artiklen underviser.

Læs mere om kurset